BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1080/2006 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling for så vidt angår støtteberettigede investeringer i energieffektivitet og vedvarende energi i boliger

13.3.2009 - (KOM(2008)0838 – C6‑0473/2008 – 2008/0245(COD)) - ***I

Regionaludviklingsudvalget
Ordfører: Emmanouil Angelakas

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1080/2006 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling for så vidt angår støtteberettigede investeringer i energieffektivitet og vedvarende energi i boliger

(KOM(2008)0838 – C6‑0473/2008 – 2008/0245(COD))

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2008)0838),

–   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 162, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0473/2008),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

–   der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget (A6-0134/2009),

1.  godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Ændringsforslag  1 Forslag til forordning - ændringsretsakt Betragtning 4
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(4) For at sikre, at målsætningerne om økonomisk og social samhørighed i EF-traktatens artikel 158 opfyldes, bør interventionerne have husholdninger med lav indkomst, som defineret i gældende national lovgivning, som målgruppe.	(4) For at sikre, at målsætningerne vedrørende samhørighedspolitik i EF-traktatens artikel 158 opfyldes, bør interventionerne støtte social samhørighed.
Ændringsforslag  2 Forslag til forordning - ændringsretsakt Betragtning 4 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(4a) Den Europæiske Revisionsret anbefalede i sin årsberetning for 2007, at de lovgivende myndigheder og Kommissionen indstiller sig på at revurdere udformningen af fremtidige udgiftsprogrammer og behørigt overvejer at forenkle grundlaget for beregningen af støtteberettigede omkostninger og i større omfang gøre brug af faste beløb eller faste satser i stedet for at godtgøre "faktiske omkostninger".
Ændringsforslag  3 Forslag til forordning - ændringsretsakt Betragtning 4 b (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(4b) For at sikre den nødvendige forenkling af styringen og forvaltningen af og kontrollen med de interventioner, der modtager støtte fra EFRU, navnlig når de er knyttet sammen med en resultatbaseret godtgørelsesordning, er det rimeligt at tilføje yderligere tre former for støtteberettigede omkostninger, nemlig indirekte omkostninger, faste beløb og en fast sats, der er baseret på standardskalaer for enhedsomkostninger.
Ændringsforslag  4 Forslag til forordning - ændringsretsakt Betragtning 4 c (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(4c) Af hensyn til retssikkerheden i forbindelse med udgifters støtteberettigelse bør disse supplerende former for støtteberettigede omkostninger gælde for alle tilskud fra EFRU. De nye bestemmelser bør således gælde med tilbagevirkende kraft fra den 1. august 2006, som er datoen for ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 1080/2006.
Ændringsforslag  5 Forslag til forordning - ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 1 Forordning (EF) nr. 1080/2006 Artikel 7 – stk. 1a
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1a. Udgifter til forbedret energieffektivitet og brug af vedvarende energi i eksisterende boliger til fordel for husholdninger med lav indkomst er støtteberettigede for alle medlemsstater.	1a. I alle medlemsstaterne er udgifter til forbedret energieffektivitet og brug af vedvarende energi i eksisterende boliger støtteberettigede op til et beløb på 4 % af den samlede EFRU-støtte.
	Medlemsstaterne definerer kategorier af støtteberettigede boliger i de nationale bestemmelser i overensstemmelse med artikel 56, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1083/2006 med henblik på at fremme social samhørighed.
Ændringsforslag 6 Forslag til forordning - ændringsretsakt Artikel 1 – stk. 2 a (nyt) Forordning (EF) nr. 1080/2006 Artikel 7 – stk. 3 a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	2a. Som artikel 3a indsættes: "3a. Følgende omkostninger anses for berettigede til støtte fra EFRU, jf. stk. 1, hvis de er pådraget i overensstemmelse med nationale regler, herunder regnskabsregler, og på de nedenfor anførte specifikke betingelser: for så vidt angår tilskud: i) de indirekte omkostninger angivet efter en standardsats på op til 20 % af en interventions direkte omkostninger ii) omkostninger efter en standardsats beregnet på grundlag standardskalaer for enhedsomkostninger fastlagt af medlemsstaterne iii) faste beløb til dækning af alle eller dele af omkostningerne ved interventionen. De i nr. i), ii) og iii), anførte muligheder kan kun kombineres, hvis de hver især dækker forskellige støtteberettigede omkostningskategorier, eller hvis de anvendes til forskellige projekter som led i samme intervention. Omkostningerne i nr. i), ii) og iii), fastlægges på forhånd på grundlag af en rimelig, afbalanceret og kontrollerbar beregning. Et fast beløb som omhandlet i nr. iii), kan ikke overstige 50 000 EUR."
Ændringsforslag  7 Forslag til forordning - ændringsretsakt Artikel 2
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.	Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
	Artikel 1, stk. 2a, i denne forordning anvendes fra den 1. august 2006.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.	Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

BEGRUNDELSE

Den 26. november fremlagde Kommissionen som følge af den igangværende finanskrise og afmatningen af den europæiske økonomi en omfattende økonomisk genopretningsplan for Europa.

EU's samhørighedspolitik yder som den største investeringskilde i realøkonomien et vigtigt bidrag til denne plan. Mere end 65 % af den samlede tildeling for perioden 2007-2013 er allerede "øremærket" til investeringer på de fire prioriterede områder i Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse. Det kan derfor ikke komme som nogen overraskelse, at både de lovgivningsmæssige og de ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger er blevet truffet for at fremskynde gennemførelsen af projekter og skabe tillid og dynamik i økonomien.

I denne forbindelse forelagde Kommissionen et forslag om at revidere tre af EU's nuværende strukturfondsforordninger for perioden 2007-2013: den generelle forordning, forordningen om Den Europæiske Regionaludviklingsfond og forordningen om Den Europæiske Socialfond. Overordnet set er formålet med disse lovgivningsmæssige ændringer at forbedre pengestrømmen og likviditeten i medlemsstaterne, lette anvendelsen af finansieringstekniske instrumenter, forenkle og udvide brugen af faste satser og faste beløb og udvide muligheden for at støtte investeringer i energieffektivitet og vedvarende energi i boliger.

Kommissionens forslag - EFRU-forordningen

Kommissionen fremsatte et ændringsforslag til artikel 7 ("udgifternes støtteberettigelse") i EFRU-forordningen (1080/2006) med henblik på at gøre det muligt for alle EU's medlemsstater og regioner at investere i energieffektive foranstaltninger og vedvarende energi i boliger med støtte fra EU's strukturfonde.

Som følge deraf kan EFRU bruges til at medfinansiere de nationale, regionale eller lokale myndigheders ordninger vedrørende installering af f.eks. dobbeltruder, isolering og solpaneler i boliger eller udskiftning af gamle varmtvandsbeholdere med mere energieffektive foranstaltninger. Denne foranstaltning vil gælde for hele EU-27, selv om den oprindeligt kun skulle være målrettet mod husholdninger med lav indkomst.

Det skal påpeges, at EFRU allerede i henhold til den nuværende forordning støtter interventioner inden for boligsektoren, herunder energieffektivitet, men kun for de nye medlemsstater (EU-12) og på særlige betingelser. I praksis kan EFRU kun bruges til fællesområder i bygninger (eller i hele bygninger i tilfælde af socialt boligbyggeri) i dårligt stillede byområder.

Dette forslag forhøjer ikke støtten og har ingen konsekvenser for fællesskabsbudgettet. Det gør det blot muligt for medlemsstaterne at ændre deres prioriteter og omprogrammere deres driftsprogrammer for at finansiere foranstaltninger på dette område.

Rådets kompromis om EFRU-forordningen

Det lykkedes Rådet at indgå et kompromis ved førstebehandlingen af revisionen af EFRU-forordningen inden for et meget begrænset tidsrum. Rådets gruppe vedrørende strukturforanstaltninger drøftede en række ændringer af Kommissionens forslag om boliger, dvs.:

· Henvisningen til "husholdninger med lav indkomst" er fjernet, eftersom den var problematisk ikke mindst på grund af de forskellige definitioner på dette begreb i de nationale bestemmelser. I stedet fremgår det, at interventioner i boligsektoren bør støtte social samhørighed, og at det bør være op til medlemsstaterne at fastsætte de specifikke kategorier af støtteberettigede boliger.

· Der er blevet indført et loft på 4 % af den samlede EFRU-støtte til de enkelte medlemsstater for udgifter til forbedringer af energieffektivitet og anvendelse af vedvarende energi i eksisterende boliger.

Rådet bevarede sondringen i Kommissionens forslag, dvs. at denne nye form for intervention i boligsektoren bør gøres tilgængelig i alle EU-medlemsstater, mens de nye medlemsstater (EU-12) stadig vil kunne finansiere andre former for udgifter på boligområdet i henhold til de eksisterende EFRU-bestemmelser (og for et maksimalt beløb på 3 % af EFRU-støtten til de berørte driftsprogrammer eller 2 % af den samlede EFRU-støtte på nationalt plan). De samlede udgifter på boligområdet i de enkelte nye medlemsstater, der er underlagt andre regler og bestemmelser, kan nå op på 6 % af deres samlede EFRU-støtte.

Rådet besluttede også at indføje et nyt afsnit i EFRU-forordningen for at sikre den nødvendige administrative forenkling af styringen og overvågningen af og kontrollen med interventioner. Dette nye afsnit., som oprindeligt blev foreslået af Kommissionen i forbindelse med ESF-forordningen (1081/2006), har Rådet også indføjet i EFRU-forordningen for at sikre ensartethed i bestemmelserne vedrørende strukturfondene.

Disse nye bestemmelser følger Revisionsrettens henstillinger[1] om at forenkle grundlaget for beregningen af støtteberettigede omkostninger og i større omfang gøre brug af faste beløb eller faste satser for at godtgøre "faktiske omkostninger". Formålet er at forenkle udgiftsanmeldelserne og indføre et mere resultatbaseret godtgørelsessystem. Det vil være særlig fordelagtigt, hvad angår aktionsudgifter, og det vil tillade de offentlige myndigheder at forberede projekter og foranstaltninger hurtigere og mere effektivt.

I henhold til de nye bestemmelser indføres der tre yderligere former for støtteberettigede omkostninger for alle EFRU-støttebeløb og i overensstemmelse med de nationale bestemmelser: indirekte omkostninger (op til 20 % af de direkte omkostninger ved en intervention), faste beløb (for højst 50 000 EUR) og faste satser, der er baseret på standardskalaer for enhedsomkostninger.

Evaluering af den foreslåede revision af EFRU-forordningen

Ordføreren er meget positiv over for den foreslåede ændring af EFRU-forordningen, hvad angår investeringer i energieffektivitet og anvendelse af vedvarende energi i boligsektoren i alle EU's medlemsstater.

Denne nye foranstaltning vil ikke kun bidrage til fremme af EU's konkurrenceevne og jobskabelse i hele EU, men kan også have en indvirkning på gennemførelsen af målene i EU's strategi for energi og klimaændring, eftersom det vurderes, at bygninger alene er skyld i 40 % af drivhusgasemissionerne i EU, mens der går for meget energi til spilde i bygninger på grund af ineffektive varmeanlæg, klimaanlæg og belysning. (Kommissionen mener, at de omkostningseffektive energibesparelser i byggesektoren kan nå op på 28 % inden 2020.)

Det bør understreges, at beslutningen om at støtte energiinvesteringer i bygninger henhører under medlemsstaternes kompetenceområde, eftersom EU ikke har kompetence på dette område. Denne nye foranstaltning giver dog medlemsstaterne mulighed for at foretage sådanne investeringer med støtte fra EU's strukturfonde, og det er op til medlemsstaterne at beslutte, hvordan støtten skal anvendes.

Udvidelsen af anvendelsesområdet for EFRU's regler om støtteberettigede udgifter til boliger til at omfatte foranstaltninger i de "gamle" medlemsstater var et af Europa-Parlamentets krav i beslutningen af 10. maj 2007 om boliger og regionalpolitik. Oprindeligt var Kommissionen imod en sådan udvidelse. Det er beklageligt, at vi havde brug for en finanskrise som incitament til at indføre en sådan foranstaltning for hele EU.

Ordføreren mener også, at det kompromis, der blev indgået i Rådet, udgør en forbedring i forhold til det oprindelige forslag fra Kommissionen. Det er hensigtsmæssigt at fjerne henvisningen til "husholdninger med lav indkomst", som oprindeligt var målgruppen for disse investeringer. Medlemsstaterne bør have beføjelser til at fastsætte de støtteberettigede boligkategorier i henhold til de nationale bestemmelser og således til at fastsætte deres egne kriterier (på grundlag af f.eks. de geografiske egenskaber i de områder, hvor der investeres, f.eks. på øer eller i bjergområder).

Endvidere er fastsættelsen af et loft på 4 % for denne form for udgifter også rimeligt, eftersom det vil forhindre medlemsstaterne i at misbruge reglen ved at rette en uforholdsmæssig stor del af deres nationale EFRU-beløb mod denne form for investeringer. Det er dog vigtigt at bemærke, at de seneste oplysninger om de nye medlemsstater (der har kunnet drage nytte af investeringer i boligsektoren siden begyndelsen af den nuværende programmeringsperiode) viser, at disse investeringer i de fleste tilfælde ikke engang er nået op på 1 % af de samlede EFRU-støttebeløb på nationalt plan, og de når således ikke loftet på 2 %.

Hvad angår den nye bestemmelse om udvidelse af anvendelsen af faste satser og faste beløb, mener ordføreren, at det kan forventes at have en meget positiv indvirkning på den daglige forvaltning af strukturfondene. Disse regler fortjener derfor - også selv om de først bliver foreslået under en krise - fuld støtte fra Europa-Parlamentet, der gentagne gange har anmodet om en sådan forenkling. Det har i de seneste år særdeles aktivt påpeget behovet for yderligere forenkling og adskillige gange har anmodet Kommissionen om hurtigst muligt at træffe foranstaltninger i denne henseende.

Europa-Parlamentet bør anse dette for det første vigtige skridt i en række af foranstaltninger, der bør træffes for at forenkle gennemførelsesordningerne i EU's samhørighedspolitik. Kommissionen etablerede en task force med henblik på at evaluere de nuværende strukturfondsforordninger 2007-2013 samt Kommissionens forordning for gennemførelse af disse forordninger. Parlamentet afventer derfor spændt yderligere forslag fra Kommissionen om forenkling i de kommende måneder. Det bør vurderes, om disse forslag bør omsættes til konkrete lovgivningsmæssige ændringsforslag til forordningerne. Ordføreren ville være positivt indstillet over for en sådan udvikling, hvis disse forslag allerede kan gennemføres i løbet af den anden halvdel af den nuværende programmeringsperiode.

Europa-Parlamentets betænkning

Ændringen af denne forordning vil ske i overensstemmelse med den fælles beslutningsprocedure, der giver Europa-Parlamentet og Rådet de samme rettigheder og beføjelser til at ændre Kommissionens forslag.

I en drøftelse mellem det tjekkiske formandskab, der var repræsenteret ved vicepremierministeren, Jiří Čunek, og kommissæren med ansvar for regionalpolitik, Danuta Hübner, i REGI-udvalget den 19. januar 2009 blev behovet for, at Parlamentet hurtigt indgår en aftale klart understreget, navnlig i betragtning af at det lykkedes Rådets relevante arbejdsgruppe at nå til enighed på bare tre på hinanden følgende møder. Hovedargumentet, der blev fremlagt, var, at de nye bestemmelser, der var blevet fastsat i den ændrede forordning, hurtigst muligt burde gennemføres til fordel for de europæiske borgere, navnlig eftersom ændringen af lovgivningspakken sigter mod at hjælpe medlemsstaterne med blandt andet at overkomme de eksisterende likviditetsproblemer.

Ordføreren anerkender fuldt ud sagens uopsættelighed og behovet for at afslutte denne fælles beslutningsprocedure ved førstebehandlingen, i betragtning af:

· at der er tale om usædvanlige omstændigheder, der kræver ekstraordinære foranstaltninger, og at EU's håndtering af finanskrisen bør ske effektivt og rettidigt

· at Kommissionens forslag som ændret af Rådet udgør et rigtigt godt kompromis, der kan have en meget positiv virkning

· at Kommissionen er ved at udarbejde yderligere forslag med henblik på yderligere forenkling af de eksisterende regler vedrørende forvaltning af strukturfondene.

Ordføreren har derfor besluttet ikke at fremsætte nye ændringsforslag, forslag eller tilføjelser til Rådets kompromistekst, der vil kræve en række uformelle trilogmøder og eventuelt en andenbehandling til vedtagelse af denne forordning. Udkastet til betænkning omfatter derfor kun ændringsforslag, der svarer til Rådets holdning i betragtning af sagens uopsættelighed og det ubestridelige behov for at finde en hurtig løsning på krisen af hensyn til de europæiske borgere.

Inden vedtagelsen af denne lovgivningsmæssige pakke i plenarforsamlingen har Parlamentet anmodet Kommissionen om at bekendtgøre, at den har til hensigt i 2010 at evaluere de reformer, der er blevet gennemført efter vedtagelsen af de tre reviderede forordninger.

• [1]  Se Revisionsrettens årsberetning 2007

PROCEDURE

Titel	Investeringer i energieffektivitet og vedvarende energi på boligområdet (ændring af forordning (EF) nr. 1080/2006 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling)
Referencer	KOM(2008)0838 – C6-0473/2008 – 2008/0245(COD)
Dato for høring af EP	3.12.2008
Korresponderende udvalg        Dato for meddelelse på plenarmødet	REGI 13.1.2009
Rådgivende udvalg        Dato for meddelelse på plenarmødet	ITRE 13.1.2009
Ingen udtalelse        Dato for afgørelse	ITRE 19.1.2009
Ordfører        Dato for valg	Emmanouil Angelakas 19.1.2009
Behandling i udvalg	19.1.2009		12.2.2009
Dato for vedtagelse	9.3.2009
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	36 0 1
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Emmanouil Angelakas, Stavros Arnaoutakis, Elspeth Attwooll, Jean Marie Beaupuy, Rolf Berend, Jana Bobošíková, Victor Boştinaru, Gerardo Galeote, Iratxe García Pérez, Monica Giuntini, Ambroise Guellec, Pedro Guerreiro, Marian Harkin, Jim Higgins, Mieczysław Edmund Janowski, Evgeni Kirilov, Constanze Angela Krehl, Florencio Luque Aguilar, Jamila Madeira, Sérgio Marques, Yiannakis Matsis, Iosif Matula, Markus Pieper, Wojciech Roszkowski, Elisabeth Schroedter, Catherine Stihler, Margie Sudre, Kyriacos Triantaphyllides, Lambert van Nistelrooij, Oldřich Vlasák
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Domenico Antonio Basile, Jan Březina, Den Dover, Ramona Nicole Mănescu, Samuli Pohjamo, Christa Prets, László Surján
Dato for indgivelse	13.3.2009