BETÆNKNING om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2007

20.3.2009 - (C6‑0419/2008 – 2008/2279(DEC))

Sektion V – Revisionsretten
Budgetkontroludvalget
Ordfører: Søren Bo Søndergaard

Procedure : 2008/2279(DEC)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A6-0152/2009
Indgivne tekster :
A6-0152/2009
Afstemninger :
Vedtagne tekster :

1. FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2007, Sektion V – Revisionsretten

C6‑0419/2008 – 2008/2279(DEC))

Europa-Parlamentet,

–         der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2007[1],

–         der henviser til De Europæiske Fællesskabers endelige årsregnskab for regnskabsåret 2007 – Bind I (C6‑0419/2008)[2],

–         der henviser til Revisionsrettens årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2007,

–         der henviser til Revisionsrettens årsberetning om gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2007 med de kontrollerede institutioners svar[3],

–         der henviser til den uafhængige revisors beretning om Revisionsrettens regnskaber for regnskabsåret 2007[4]

–         der henviser til Revisionsrettens erklæring om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. EF-traktatens artikel 248[5],

–         der henviser til EF-traktatens artikel 272, stk. 10, og artikel 274, 275 og 276,

–         der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget[6], særlig artikel 50, 86, 145, 146 og 147,

–         der henviser til forretningsordenens artikel 71 og bilag V,

–         der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A6‑0152/2009),

1.        meddeler Revisionsrettens generalsekretær decharge for gennemførelsen af Revisionsrettens budget for regnskabsåret 2007;

2.        fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.        pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til Rådet, Kommissionen, Domstolen, Revisionsretten, Den Europæiske Ombudsmand og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

2. FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2007, Sektion V – Revisionsretten

C6‑0419/2008 – 2008/2279(DEC))

Europa-Parlamentet,

–    der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2007[7],

–    der henviser til De Europæiske Fællesskabers endelige årsregnskab for regnskabsåret 2007 – Bind I (C6‑0419/2008)[8],

–    der henviser til Revisionsrettens årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2007,

–    der henviser til Revisionsrettens årsberetning om gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2007 med de kontrollerede institutioners svar[9],

–    der henviser til den uafhængige revisors beretning om Revisionsrettens regnskaber for regnskabsåret 2007[10],

–    der henviser til Revisionsrettens erklæring om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. EF-traktatens artikel 248[11],

–    der henviser til EF-traktatens artikel 272, stk. 10, og artikel 274, 275 og 276,

–    der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget[12], særlig artikel 50, 86, 145, 146 og 147,

–    der henviser til forretningsordenens artikel 71 og bilag V,

–    der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A6‑0152/2009),

1. bemærker, at Revisionsrettens disponible forpligtelsesbevillinger i 2007 beløb sig til i alt 122 mio. EUR (2006: 114 mio. EUR [13]) med en udnyttelsesgrad på 90,21 %, hvilket er under gennemsnittet for de øvrige institutioner (93,82 %);

2. minder om, at Revisionsrettens årsregnskab for 2007 blev revideret af et uafhængigt firma, PricewaterhouseCoopers (i de foregående år af KPMG), som nåede frem til følgende konklusioner:

a) hvad angår nøjagtigheden af regnskaberne for regnskabsåret 2007: "Det er [revisorernes] opfattelse, at dette årsregnskab giver et retvisende billede af Den Europæiske Revisionsrets finansielle stilling pr. 31. december 2007 samt af resultatet af dens transaktioner og af dens pengestrømme i det regnskabsår, der afsluttedes pr. denne dato, i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002, Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til denne rådsforordning og Den Europæiske Revisionsrets regnskabsregler." og

      b) hvad angår anvendelsen af de midler, Retten har fået tildelt, og tilstrækkeligheden af de eksisterende kontrolprocedurer i regnskabsåret 2007: "[Revisorerne er] ikke blevet opmærksom på forhold, der giver anledning til at mene, at: a) de midler, Retten har fået tildelt, ikke i al væsentlighed og på grundlag af [nærmere fastlagte] kriterier er blevet anvendt i overensstemmelse med hensigten [og] b) de indførte kontrolprocedurer ikke i al væsentlighed og på grundlag af ovennævnte kriterier frembyder den fornødne garanti, så det sikres, at de finansielle transaktioner stemmer overens med de gældende regler og forordninger.";

3. glæder sig over, at det nye integrerede system for forvaltning og finanskontrol (SAP), som har været anvendt siden den 1. januar 2008, er udviklet på interinstitutionelt plan af Rådet, Revisionsretten og Domstolen og derfor indebærer betydelige budgetbesparelser, ligesom det giver de tre involverede institutioner en effektivitetsgevinst;

4. glæder sig over det frugtbare interinstitutionelle samarbejde med Domstolen på uddannelsesområdet;

5. konstaterer, at Revisionsrettens interne revisors beretning for 2007 stort set var positiv og fastslog, at forvaltningen af K2-bygningsprojektet var effektiv, samt at K2-Bygningen var blevet overdraget flere måneder før overdragelsesfristen og havde holdt sig inden for den fastsatte bevillingsramme; glæder sig i denne forbindelse over, at de fleste af den interne revisors anbefalinger er blevet accepteret og indarbejdet i korrigerende handlingsplaner;

6. konstaterer, at Revisionsretten har fået to nye medlemmer i løbet af 2007 efter Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse; bemærker, at det oprindelige styrende princip for den europæiske revisionsmyndighed – nemlig et medlem fra hver medlemsstat – har medført en organisation, der styres af et kollegium bestående af 27 medlemmer; er overbevist om, at denne struktur har nået sine grænser, og at der er behov for en gennemgribende reform og styrkelse af EU's eksterne revisionsordninger; understreger, at jo stærkere Revisionsretten er, jo stærkere er dechargemyndigheden og jo bedre er kontrollen med den udøvende myndighed; opfordrer derfor medlemsstaterne til at indlede en drøftelse af reformen af Revisionsretten og inddrage Parlamentet i disse drøftelser;

7. bemærker, at der i december 2008 blev forelagt en peerevalueringsrapport udarbejdet af en international peerevalueringsgruppe; beklager, at peerevalueringen gik uden om det centrale spørgsmål, nemlig om EU's eksterne revisionsmyndigheds nuværende struktur er adækvat;

8. bemærker i forbindelse med medlemmernes erklæringer om økonomiske interesser, at medlemmerne af Revisionsretten i overensstemmelse med Revisionsrettens adfærdskodeks indgiver en erklæring om deres økonomiske interesser og andre aktiver (herunder aktier, konvertible obligationer og investeringsbeviser såvel som grunde og fast ejendom samt deres ægtefælles erhvervsaktiviteter) til Revisionsrettens formand, som opbevarer dem fortroligt, og at disse erklæringer ikke offentliggøres;

9. gentager sit krav om, at medlemmerne af alle EU-institutioner principielt og af hensyn til gennemsigtigheden anmodes om at indgive en erklæring om økonomiske interesser, som bør være tilgængelig på internettet via et offentligt register; er ikke enig i, at Revisionsretten som foreslået bør vente, indtil der foreligger et standardiseret format for alle EU-institutioner; foreslår, at der udnævnes uafhængige tilsynsførende i samtlige institutioner, som skal have til opgave hvert år offentligt at rapportere om de modtagne erklæringer;

10. anmoder i den forbindelse Revisionsretten om at indføje et afsnit i den kommende aktivitetsrapport med en detaljeret redegørelse for opfølgningen i årets løb på Parlamentets tidligere dehargeafgørelser, herunder eventuelt forklaringer på, hvorfor henstillingerne ikke er blevet fulgt;

11. bemærker, at finansforordningens bestemmelser om indkøbsaftaler til trods for ændringerne stadig er alt for omstændelige for mindre institutioner som f.eks. Revisionsretten, navnlig hvad angår udbudsprocedurer for kontrakter til relativt små beløb; opfordrer Kommissionen til – når den gennemfører det indledende arbejde inden udarbejdelsen af fremtidige forslag til ændring af finansforordningen – i vid udstrækning at rådføre sig med Revisionsrettens generalsekretær og administration for at sikre, at der i fuldt omfang tages højde for deres bekymringer i et endeligt forslag.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

16.3.2009

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

25

3

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Jean-Pierre Audy, Herbert Bösch, Costas Botopoulos, Mogens Camre, Paulo Casaca, Antonio De Blasio, Christofer Fjellner, Ingeborg Gräßle, Aurelio Juri, Dan Jørgensen, Nils Lundgren, Marusya Ivanova Lyubcheva, Hans-Peter Martin, Ashley Mote, Jan Mulder, Bill Newton Dunn, José Javier Pomés Ruiz, Bart Staes, Søren Bo Søndergaard

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Vasilica Viorica Dăncilă, Robert Goebbels, Christopher Heaton-Harris, Edit Herczog, Paul Rübig, Esko Seppänen

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Godelieve Quisthoudt-Rowohl, Jürgen Schröder

  • [1]  EUT L 77 af 16.3.2007. Berigtigelse i EUT L 203 af 3.8.2007, s. 92.
  • [2]  EUT C 287 af.10.11.2008, s. 1.
  • [3]  EUT C 286 af 10.11.2008, s. 1.
  • [4]  EUT C 318 af 12.12.2008, s. 1.
  • [5]  EUT C 287 af 10.11.2008, s. 111.
  • [6]  EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
  • [7]  EUT L 77 af 16.3.2007. Berigtigelse i EUT L 203 af 3.8.2007, s. 92.
  • [8]  EUT C 287 af.10.11.2008, s. 1.
  • [9]  EUT C 286 af 10.11.2008, s. 1.
  • [10]  EUT C 318 af 12.12.2008, s. 1.
  • [11]  EUT C 287 af 10.11.2008, s. 111.
  • [12]  EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
  • [13]  2005: 107,5 mio. EUR.