BETÆNKNING om anmodning om ophævelse af Hannes Swobodas immunitet

1.4.2009 - (2009/2014(IMM))

Retsudvalget
Ordfører: Klaus-Heiner Lehne

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

om anmodning om ophævelse af Hannes Swobodas immunitet

(2009/2014(IMM))

Europa-Parlamentet,

– der henviser til anmodning af 5. december 2008 fra kriminalretten i Wien om ophævelse af Hannes Swobodas immunitet, som blev fremsendt den 20. januar 2009, og hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 5. februar 2009,

– der har hørt Hannes Swoboda, jf. forretningsordenens artikel 7, stk. 3,

– der henviser til artikel 9 og 10 i protokollen af 8. april 1965 vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

– der henviser til De Europæiske Fællesskabers Domstols domme af 12. maj 1964 og 10. juli 1986[1],

– der henviser til artikel 57 i Republikken Østrigs forfatningslov (Bundes-Verfassungsgesetz),

– der henviser til forretningsordenens artikel 6, stk. 2, og artikel 7,

– der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A6‑0190/2009),

1. vedtager ikke at ophæve Hannes Swobodas immunitet;

2. pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til den relevante myndighed i Republikken Østrig.

• [1]  Sag 101/63, Wagner mod Fohrmann og Krier, Sml. 1954-1964, s. 483, og sag 149/85, Wybot mod Faure m.fl., Sml. 1986, s. 2391.

BEGRUNDELSE

I. Relevante bestemmelser

Artikel 9 og 10 i protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter af 8. april 1965 har følgende ordlyd:

Artikel 9

Europa-Parlamentets medlemmer kan hverken eftersøges, tilbageholdes eller retsligt forfølges på grund af meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af deres hverv.

Artikel 10

Under Europa-Parlamentets mødeperioder nyder medlemmerne:

a) på deres eget lands område de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling

b) på en anden medlemsstats område fritagelse for enhver form for tilbageholdelse og retsforfølgning.

De er ligeledes dækket af immuniteten på vej til eller fra Europa-Parlamentets mødested.

Immuniteten kan ikke påberåbes af et medlem, som gribes på fersk gerning, og kan ikke hindre Europa-Parlamentets ret til at ophæve et af dets medlemmers immunitet.

Artikel 57 i den østrigske forfatningslov (Bundes-Verfassungsgesetz) lyder således:

Artikel 57. (1) Nationalrådets medlemmer kan aldrig drages til ansvar for stemmeafgivelser, der har fundet sted under udøvelsen af deres hverv, og de kan kun af Nationalrådet drages til ansvar for mundtlige eller skriftlige erklæringer, der er afgivet under udøvelsen af dette hverv.

(2) Nationalrådets medlemmer kan kun med Nationalrådets samtykke arresteres for en strafbar handling, hvis de gribes på fersk gerning. På samme måde kræver det Nationalrådets samtykke at foretage husundersøgelser hos medlemmer af Nationalrådet.

(3) Uden Nationalrådets samtykke kan dets medlemmer i øvrigt kun retsforfølges for en strafbar handling, hvis det er åbenbart, at denne handling ikke har nogen tilknytning til den pågældendes politiske virksomhed. Myndighederne skal dog indhente udtalelse fra Nationalrådet om en sådan tilknytning efter anmodning fra det pågældende medlem eller en tredjedel af medlemmerne af det stående udvalg med kompetence i sådanne sager. I tilfælde af en sådan anmodning skal myndighederne straks opgive eller afbryde enhver retsforfølgning.

(4) Nationalrådets samtykke betragtes i alle disse tilfælde som meddelt, hvis det inden for en frist på otte uger ikke har truffet afgørelse om en sådan anmodning fra den myndighed, som er anmodet om at indlede en retsforfølgning; til en rettidig afgørelse fra Nationalrådet forudsættes det, at dets formand senest den næstsidste dag før fristens udløb sætter anmodningen under afstemning. Mødefrie perioder medregnes ikke ved fastsættelsen af denne frist.

(5) I tilfælde af, at et medlem gribes på fersk gerning i færd med at begå en strafbar handling, underretter myndighederne straks Nationalrådets formand om, at der er foretaget en anholdelse. Efter anmodning fra Nationalrådet eller, i mødefrie perioder, det relevante stående udvalg, skal anholdelsen ophæves eller selve retsforfølgelsen opgives.

(6) Medlemmernes immunitet ophører på den dag, hvor det nyvalgte nationalråd træder sammen; for organer under Nationalrådet, hvis hverv fortsætter efter dette tidspunkt, ophører immuniteten ved afslutningen af dette hverv.

II. Faktiske omstændigheder

Den 12. november 2008 blev der via Austria Presse Agenturs Originaltext Service (OTS) offentliggjort en pressemeddelelse med følgende indhold:

"Swoboda: Klaus´ møde med irsk modstander af EU's reformtraktat skandaløst

Undertitel: "Det tjekkiske EU- formandskab er allerede før begyndelsen kommet skævt ud af starthullerne"

Wien (SK) - Europa-Parlamentsmedlem Hannes Swoboda, SPÖ, har betegnet den tjekkiske statspræsident Vaclav Klaus´ møde med den irske modstander af EU's reformtraktat Declan Ganley som "skandaløst". "Ikke fordi Ganley er modstander af Lissabontraktaten, men fordi denne mand har udbredt mange løgne, og da finansieringen af hans aktiviteter i øvrigt er yderst lyssky og tvivlsom", udtalte Swoboda onsdag over for SPÖ´s pressetjeneste.

Allerede inden det tjekkiske EU-formandskab er begyndt, er det ifølge Swoboda kommet skævt ud af starthullerne. "Disse aktiviteter og regeringen, som er på sammenbruddets rand, vidner i alt fald om nødvendigheden af, at EU får nogle mere stabile institutioner. Og det er netop reformtraktatens opgave", understregede Swoboda afslutningsvis. (slut) ps"

Kriminalretten i Wien anmoder under henvisning til artikel 10, litra a), i protokol nr. 36 om De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter (1965) om ophævelse af Swobodas immunitet og om tilladelse til at retsforfølge ham i henhold til straffeloven og medielovgivningen. Kriminalretten begrunder sin anmodning således:

"Declan Ganley har ved privat påtale af 21. november 2008 ved kriminalretten i Wien nedlagt påstand om, at Dr. Hannes Swoboda kendes skyldig i bagvaskelse efter § 111 i den østrigske straffelov, fordi han i en pressemeddelelse af 12. november 2008 fra Austria Presse Agentur's (APA) Originaltext Service (OTS) over for SPÖ´s pressetjeneste har udtalt: "Ikke fordi Ganley er modstander af Lissabontraktaten, men fordi denne mand har udbredt mange løgne, og da finansieringen af hans aktiviteter i øvrigt er yderst lyssky og tvivlsom".

Den private anklager mener, at denne udtalelse opfylder betingelserne for, at der er tale om bagvaskelse, fordi Dr. Hannes Swoboda med sin udtalelse påstår, at den private anklager lyver. Udtalelsen betyder, at den private anklager bliver betegnet som (notorisk) løgner. Sigtelsen om løgnagtighed er strafbar. Den udgør en såkaldt adfærdssigtelse som omhandlet i § 111, stk. 1, i den østrigske straffelov. Med sigtelsen beskyldes den private anklager for bevidst (konstant) at have udbredt usande oplysninger. Hvis sigtelsen om løgnagtigheden ikke konkretiseres, er der tale om en forsmædelse efter § 111, stk. 1, 1. alternativ, i den østrigske straffelov. Sigtelsen om at være en løgner eller notorisk at lyve og udbrede mange løgne gør den private anklager foragtelig i den offentlige opinion.

Dr. Hannes Swoboda skal ifølge den private anklager stilles til ansvar for at have begået den handling, der er nævnt i § 111, stk. 2, i den østrigske straffelov. Dr. Hannes Swoboda´s udtalelse, som opfylder betingelserne i bestemmelsen, er blevet offentliggjort gennem en pressemeddelelse fra hans parti, og han havde også forsæt til offentliggørelsen. Dr. Hannes Swoboda fremsatte netop den uholdbare og straffelovstridige beskyldning over for pressetjenesten og fremmede udbredelsen af den, for at beskyldningen kunne blive viderebragt til en bred personkreds.

Den private anklager har samtidig anmodet kriminalretten i Wien om at fremsende en anmodning om ophævelse af Dr. Hannes Swoboda´s immunitet til formanden for Europa-Parlamentet. Tiltalte har ikke fremsat den omhandlede udtalelse under et parlamentsmøde, men derimod over for pressen, hvorfor han kan strafforfølges i mangel af materiel immunitet. "

III. Bedømmelse

Artikel 9 i protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter bestemmer, at medlemmer af Europa-Parlamentet nyder fuldstændig immunitet mod retsforfølgning "på grund af meningstilkendegivelser […] under udøvelsen af deres hverv".

Immuniteten kan under ingen omstændigheder ophæves, hvis de handlinger, der lægges medlemmet til last, er foretaget som led i medlemmets politiske virksomhed eller i umiddelbar forbindelse hermed. Parlamentet skal følgelig beskytte et medlems immunitet i henhold til artikel 9, når de omhandlede handlinger er foretaget som led i medlemmets politiske virksomhed eller i umiddelbar forbindelse hermed.

De udtalelser fra Swoboda, som den private anklager henviser til, således som de gengives i pressemeddelelsen af 12. november 2008, kan ikke tages ud af deres samlede kontekst. De er nemlig samlet og direkte forbundet med de kommentarer og vurderinger, Swoboda har fremsat i anledning af et møde mellem den tjekkiske statspræsident Vaclav Klaus og den private anklager, Declan Ganley, der er kendt for at være modstander af Lissabontraktaten, om det (dengang forestående) tjekkiske formandskab, om EU-institutionerne og om Lissabontraktatens opgaver.

Ved at give udtryk for sin holdning til nogle så grundlæggende spørgsmål om EU over for sine vælgere udøvede han sit hverv som medlem af Europa-Parlamentet. Det forhold, at hans udtalelser navnlig også vedrørte holdningen til Lissabontraktaten hos statspræsidenten for den EU-medlemsstat, hvis formandskab var umiddelbart forestående, betyder, at de indgik i en legitim politisk diskussion.

Denne diskussion skal ses i sin sammenhæng og kan ikke deles op i flere dele. Swoboda nyder således den absolutte beskyttelse i henhold til artikel 9 i protokollen om privilegier og immuniteter i forbindelse med alle sine udtalelser i denne sammenhæng, der er fremsat under udøvelsen af hans hverv.

Det skal understreges, at udvalget ikke udtaler sig om skyldspørgsmålet eller om det hensigtsmæssige i en strafferetlig forfølgelse på grundlag af de udtalelser, som tillægges medlemmet. Det drejer sig alene om, hvorvidt den udtalelse, der tillægges medlemmet, er fremsat "under udøvelsen af [hans] hverv".

Det følger også af protokollens artikel 10, stk. 1, litra a), at Swoboda nyder beskyttelse i relation til sine udtalelser, således som de er gengivet i pressemeddelelsen af 12. november 2008, og at hans immunitet ikke skal ophæves.

Det skal for det første understreges, at parlamentarisk immunitet ikke er et privilegium, der gives de enkelte medlemmer af parlamentet, men en garanti for parlamentets og dets medlemmers uafhængighed af andre institutioner.

Udvalget har gentagne gange understreget, at parlamentarisk immunitet eksisterer for at beskytte medlemmernes ytringsfrihed og den frie politiske debat. Parlamentets kompetente udvalg har derfor vedvarende anført, at det er et grundlæggende princip, at immuniteten i alle de tilfælde, hvor et anklaget medlems handlinger udgør en del af hans eller hendes politiske virksomhed eller direkte er forbundet med en sådan virksomhed, ikke vil blive ophævet.

Dette omfatter f.eks. meningstilkendegivelser, der antages at være omfattet af et medlems politiske virksomhed, og som f.eks. er afgivet ved demonstrationer eller offentlige møder, i politiske tidsskrifter, i pressen, i en bog, i fjernsynet, ved underskrivelse af et politisk manifest og endda under en retssag.

Også i lyset heraf må de omhandlede udtalelser siges at være fremsat som led i medlemmets politiske virksomhed.

Det kan endvidere lægges til grund, at der foreligger "fumus persecutionis", dvs. en formodning om, at baggrunden for retsforfølgelsen af Swoboda gennem en privat påtale er et ønske om at skade medlemmets politiske virksomhed.

IV. Konklusion

I betragtning af ovennævnte henstiller Retsudvalget under hensyn til argumenterne for og imod ophævelse af immuniteten, at Hannes Swobodas immunitet ikke ophæves.

BILAG

Auszug aus dem österreichischen Bundes-Verfassungsgesetz (B-VG):

Artikel 57. (1) Die Mitglieder des Nationalrates dürfen wegen der in Ausübung ihres Berufes geschehenen Abstimmungen niemals, wegen der in diesem Beruf gemachten mündlichen oder schriftlichen Äußerungen nur vom Nationalrat verantwortlich gemacht werden.

(2) Die Mitglieder des Nationalrates dürfen wegen einer strafbaren Handlung – den Fall der Ergreifung auf frischer Tat bei Verübung eines Verbrechens ausgenommen – nur mit Zustimmung des Nationalrates verhaftet werden. Desgleichen bedürfen Hausdurchsuchungen bei Mitgliedern des Nationalrates der Zustimmung des Nationalrates.

(3) Ansonsten dürfen Mitglieder des Nationalrates ohne Zustimmung des Nationalrates wegen einer strafbaren Handlung nur dann behördlich verfolgt werden, wenn diese offensichtlich in keinem Zusammenhang mit der politischen Tätigkeit des betreffenden Abgeordneten steht. Die Behörde hat jedoch eine Entscheidung des Nationalrates über das Vorliegen eines solchen Zusammenhanges einzuholen, wenn dies der betreffende Abgeordnete oder ein Drittel der Mitglieder des mit diesen Angelegenheiten betrauten ständigen Ausschusses verlangt. Im Falle eines solchen Verlangens hat jede behördliche Verfolgungshandlung sofort zu unterbleiben oder ist eine solche abzubrechen.

(4) Die Zustimmung des Nationalrates gilt in allen diesen Fällen als erteilt, wenn der Nationalrat über ein entsprechendes Ersuchen der zur Verfolgung berufenen Behörde nicht innerhalb von acht Wochen entschieden hat; zum Zweck der rechtzeitigen Beschlussfassung des Nationalrates hat der Präsident ein solches Ersuchen spätestens am vorletzten Tag dieser Frist zur Abstimmung zu stellen. Die tagungsfreie Zeit wird in diese Frist nicht eingerechnet.

(5) Im Falle der Ergreifung auf frischer Tat bei Verübung eines Verbrechens hat die Behörde dem Präsidenten des Nationalrates sogleich die geschehene Verhaftung bekanntzugeben. Wenn es der Nationalrat oder in der tagungsfreien Zeit der mit diesen Angelegenheiten betraute ständige Ausschuss verlangt, muss die Haft aufgehoben oder die Verfolgung überhaupt unterlassen werden.

(6) Die Immunität der Abgeordneten endigt mit dem Tag des Zusammentrittes des neugewählten Nationalrates, bei Organen des Nationalrates, deren Funktion über diesen Zeitpunkt hinausgeht, mit dem Erlöschen dieser Funktion.

Auszug aus dem österreichischen Strafgesetzbuch:

Üble Nachrede §111

(1)  Wer einen anderen in einer für einen Dritten wahrnehmbaren Weise einer verächttichen Eigenschaft oder Gesinnung zeiht oder eines unehrenhaften Verhaltens oder eines gegen die guten Sitten verstoßenden Verhaltens beschuldigt das geeignet ist, ihn in der öffentlichen Meinung verächtlich zu machen oder herabzusetzen, ist mit Freiheitsstrafe bis zu sechs Monaten oder mit Geldstrafe bis zu 360 Tagessätzen zu bestrafen.

(2) Wer die Tat m einem Druckwerk, im Rundfunk oder sonst auf eine Weise begeht, wodurch die üble Nachrede einer breiten Öffentlichkeit zugänglich wird, ist mit Freiheitsstrafe bis zu einem Jahr oder mit Geldstrafe bis zu 360 Tagessätzen zu bestrafen,

(3)  Der Täter ist nicht zu bestrafen, wenn die Behauptung als wahr erwiesen wird. Im Fall des Abs. 1 ist der Täter auch dann nicht zu bestrafen, wenn Umstände erwiesen werden, aus denen sich für den Täter hinreichende Gründe ergeben haben, die Behauptung für wahr zu halten.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	31.3.2009
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	9 0 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Carlo Casini, Monica Frassoni, Giuseppe Gargani, Klaus-Heiner Lehne, Manuel Medina Ortega, Hartmut Nassauer, Aloyzas Sakalas, Francesco Enrico Speroni, Diana Wallis