Procedure : 2008/0142(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0233/2009

Indgivne tekster :

A6-0233/2009

Forhandlinger :

PV 23/04/2009 - 3
CRE 23/04/2009 - 3

Afstemninger :

PV 23/04/2009 - 8.12
CRE 23/04/2009 - 8.12
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2009)0286

BETÆNKNING     ***I
PDF 777kWORD 2014k
3.4.2009
PE 415.355v02-00 A6-0233/2009

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser

(KOM(2008)0414 – C6–0257/2008 – 2008/0142(COD))

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

Ordfører: John Bowis

Rådgivende ordførere (*):

Iles Braghetto, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

Bernadette Vergnaud, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

(*) Procedure med associerede udvalg - forretningsordenens artikel 47

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE FRA RETSUDVALGET OM RETSGRUNDLAGET
 UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
 UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse
 UDTALELSE fra Økonomi- og Valutaudvalget
 UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi
 UDTALELSE fra Retsudvalget
 UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling
 PROCEDURE

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser

(KOM(2008)0414 – C6–0257/2008 – 2008/0142(COD))

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2008)0414),

–   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 95, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6‑0257/2008),

–   der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 51 og 35,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Retsudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6–0233/2009),

1.  godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Ændringsforslag  1

Forslag til direktiv

Betragtning 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(2) Da betingelserne for anvendelse af traktatens artikel 95 som retsgrundlag er opfyldt, skal fællesskabslovgiver påberåbe sig dette retsgrundlag, selv når beskyttelse af folkesundheden er en afgørende faktor for de trufne valg; i denne forbindelse hedder det udtrykkeligt i traktatens artikel 95, stk. 3, at det ved harmonisering bør sikres, at der er et højt sundhedsbeskyttelsesniveau, idet der tages hensyn til navnlig enhver ny udvikling baseret på videnskabelige kendsgerninger.

(2) Da betingelserne for anvendelse af traktatens artikel 95 som retsgrundlag er opfyldt, skal fællesskabslovgiver påberåbe sig dette retsgrundlag, selv når beskyttelse af folkesundheden er en afgørende faktor for de trufne valg; i denne forbindelse hedder det udtrykkeligt i traktatens artikel 95, stk. 3, at det bør sikres, at der er et højt sundhedsbeskyttelsesniveau, idet der tages hensyn til navnlig enhver ny udvikling baseret på videnskabelige kendsgerninger.

Begrundelse

Formålet med dette direktiv bør være at præcisere patienternes rettigheder og ikke at harmonisere organisationen af sundhedsvæsenet. Sidstnævnte henhører under medlemsstaternes enekompetence.

Ændringsforslag  2

Forslag til direktiv

Betragtning 2 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(2a) Europa-Parlamentet vedtog den 9. juni 2005 med 554 stemmer mod 12 en beslutning om patienters mobilitet og den fremtidige udvikling inden for sundhedspleje i Den Europæiske Union1, hvori det krævede retssikkerhed og klarhed vedrørende rettigheder og procedurer for patienter, sundhedsprofessionelle og medlemsstater.

 

1 EUT C 124 E af 25.5.2006, s. 543.

Ændringsforslag  3

Forslag til direktiv

Betragtning 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(4) Fællesskabets sundhedssystemer er en central del af Europas høje niveau for social beskyttelse og bidrager til social samhørighed og social retfærdighed samt til bæredygtig udvikling. De indgår også i det omfattende regelsæt om tjenesteydelser af almen interesse.

(4) Fællesskabets sundhedssystemer er en central del af Europas høje niveau for social beskyttelse og bidrager til social samhørighed og social retfærdighed samt til bæredygtig udvikling.

Ændringsforslag  4

Forslag til direktiv

Betragtning 5 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(5a) Dette direktiv respekterer og berører ikke medlemsstaternes frihed til at vælge, hvilken form for sundhedsydelser de finder hensigtsmæssige. Ingen bestemmelser i dette direktiv bør fortolkes på en sådan måde, at de undergraver medlemsstaternes grundlæggende etiske valg.

Begrundelse

Concerns have been raised that ethically controversial medical "services" like euthanasia, DNA-testing or IVF maybe have to be financed by the Member States even if the relevant service is not allowed, or at least not financed, in the relevant Member States. For services which are clearly illegal, like euthanasia, there should be no doubt, but it may be helpful to clarify this point. In other areas, like DNA-testing, the situation is more complicated because it is not banned in any Member State but the conditions are quite different, for example obligation to do counseling before testing is necessary in one Member State and not in the other.

Ændringsforslag  5

Forslag til direktiv

Betragtning 6

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(6) EF-Domstolen har allerede behandlet en række spørgsmål vedrørende grænseoverskridende sundhedsydelser, navnlig godtgørelse af sundhedsydelser leveret i en anden medlemsstat end den, i hvilken modtageren af sundhedsydelserne er bosat. Da sundhedsydelser ikke er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked, er det vigtigt at behandle disse spørgsmål i en specifik fællesskabsretsakt for at opnå en mere overordnet og effektiv anvendelse af de principper, som EF-Domstolen har udviklet i sin praksis.

(6) EF-Domstolen har allerede behandlet en række spørgsmål vedrørende grænseoverskridende sundhedsydelser, navnlig godtgørelse af sundhedsydelser leveret i en anden medlemsstat end den, i hvilken modtageren af sundhedsydelserne er bosat. Det er vigtigt at behandle disse spørgsmål i en specifik fællesskabsretsakt for at opnå en mere overordnet og effektiv anvendelse af de principper, som EF-Domstolen har udviklet i sin praksis.

Ændringsforslag  6

Forslag til direktiv

Betragtning 8

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(8) Dette direktiv har til formål at skabe en generel ramme for udførelse af sikre og effektive grænseoverskridende sundhedsydelser af høj kvalitet i Fællesskabet og at sikre patientmobilitet, fri udveksling af sundhedsydelser og et højt sundhedsbeskyttelsesniveau, samtidig med at der fuldt ud tages hensyn til medlemsstaternes ansvar for at fastlægge socialsikringsydelserne inden for sundhed og tilrettelægge og levere sundhedsydelser og medicinsk behandling samt socialsikringsydelser, særlig i forbindelse med sygdom.

(8) Dette direktiv har til formål at skabe en generel ramme for levering af sikre og effektive grænseoverskridende sundhedsydelser af høj kvalitet i Fællesskabet, hvad angår både patientmobilitet og et højt sundhedsbeskyttelsesniveau, samtidig med at der fuldt ud tages hensyn til medlemsstaternes ansvar for at fastlægge socialsikringsydelserne inden for sundhed og tilrettelægge og levere sundhedsydelser og medicinsk behandling samt socialsikringsydelser, særlig i forbindelse med sygdom.

Begrundelse

Det foreslåede direktiv finder kun anvendelse på patientmobilitet og ikke på fri bevægelighed for tjenesteydere.

Ændringsforslag 7

Forslag til direktiv

Betragtning 9

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(9) Dette direktiv om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser finder anvendelse på alle sundhedsydelser. Som bekræftet af EF-Domstolen bevirker deres særlige beskaffenhed eller den måde, hvorpå de er tilrettelagt eller finansieret, ikke, at de ikke er omfattet af det grundlæggende princip om fri bevægelighed. Med hensyn til langtidspleje gælder direktivets bestemmelser ikke bistand og støtte til familier eller enkeltpersoner, der i en længere periode er i særlig nød. Direktivet omfatter heller ikke plejehjem eller andre ældreinstitutioner, støtte til ældre eller børn, der ydes af socialarbejdere eller frivillige plejere eller fagfolk, som ikke er sundhedsprofessionelle.

(9) Dette direktiv om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser finder anvendelse på alle sundhedsydelser. Som bekræftet af EF-Domstolen bevirker deres særlige beskaffenhed eller den måde, hvorpå de er tilrettelagt eller finansieret, ikke, at de ikke er omfattet af det grundlæggende princip om fri bevægelighed. Med hensyn til langtidspleje gælder direktivets bestemmelser ikke bistand og støtte til familier eller enkeltpersoner, der i en længere periode har et særligt behov for behandling, støtte eller pleje, hvis dette indebærer specifik ekspertbehandling eller hjælp, der ydes gennem en socialsikringsordning. Dette gælder først og fremmest de langtidsplejeydelser, der skønnes nødvendige for, at den person, der behøver pleje, kan leve et så fuldstændigt og uafhængigt liv som muligt. Direktivet omfatter heller ikke plejehjem eller andre ældreinstitutioner, støtte til ældre eller børn, der ydes af socialarbejdere eller frivillige plejere eller fagfolk, som ikke er sundhedsprofessionelle.

Begrundelse

Dette ændringsforslag har til formål at præcisere, at ydelser inden for området social bistand eller pleje, revalidering med henblik på genoptagelse af arbejdet og langtidspleje er udelukket fra dette direktivs anvendelsesområde.

Ændringsforslag  8

Forslag til direktiv

Betragtning 9 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(9a) Dette direktiv finder ikke anvendelse på organtransplantationer, da disse som følge af deres særlige art vil blive reguleret ved et separat direktiv.

Ændringsforslag  9

Forslag til direktiv

Betragtning 10

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(10) I dette direktiv forstås ved "grænseoverskridende sundhedsydelser" følgende former for udførelse af sundhedsydelser:

(10) I dette direktiv forstås ved "grænseoverskridende sundhedsydelser" udelukkende brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat end den, hvori patienten er forsikret. Dette betegnes som "patientmobilitet".

brug af sundhedsydelser i udlandet (dvs. når en patient begiver sig til en sundhedstjenesteyder i en anden medlemsstat for at få behandling); dette kaldes patientmobilitet

 

– levering af sundhedsydelser på tværs af grænserne (dvs. levering af tjenester fra én medlemsstats område til en anden medlemsstats område); f.eks. telemedicinydelser, fjerndiagnosticering, fjernudskrivning af recepter og laboratorieydelser

 

– en sundhedstjenesteyders faste tilstedeværelse (dvs. når en sundhedstjenesteyder etablerer sig i en anden medlemsstat) og

 

personers midlertidige tilstedeværelse (dvs. sundhedsprofessionelles mobilitet, når de f.eks. flytter midlertidigt til patientens medlemsstat for at udføre ydelser).

 

Ændringsforslag  10

Forslag til direktiv

Betragtning 11

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(11) Som anerkendt af medlemsstaterne i Rådets konklusioner om fælles værdier og principper i Den Europæiske Unions sundhedssystemer er der et sæt operative principper, der er fælles for sundhedssystemerne i Fællesskabet. Disse operative principper indbefatter kvalitet, sikkerhed, pleje, der bygger på dokumentation og etik, inddragelse af patienterne, klageadgang, respekt for privatlivets fred hvad angår behandling af personoplysninger og tavshedspligt. Patienter, sundhedsprofessionelle og de for sundhedssystemerne ansvarlige myndigheder må kunne have tillid til, at disse fælles principper bliver overholdt i hele Fællesskabet, og at der ligeledes i hele Fællesskabet er strukturer, der gør det muligt at gennemføre dem. Det bør derfor kræves, at det er myndighederne i den medlemsstat, på hvis område sundhedsydelserne leveres, der er ansvarlige for at sikre, at disse operative principper overholdes. Det er nødvendigt at sørge for, at patienterne har tillid til grænseoverskridende sundhedsydelser, idet der ellers ikke kan opnås patientmobilitet og fri bevægelighed for sundhedsydelser i det indre marked og et højt sundhedsbeskyttelsesniveau.

(11) Som anerkendt af medlemsstaterne i Rådets konklusioner om fælles værdier og principper i Den Europæiske Unions sundhedssystemer er der et sæt operative principper, der er fælles for sundhedssystemerne i Fællesskabet. Disse operative principper indbefatter kvalitet, sikkerhed, pleje, der bygger på dokumentation og etik, inddragelse af patienterne, klageadgang, respekt for privatlivets fred hvad angår behandling af personoplysninger og tavshedspligt. Patienter, sundhedsprofessionelle og de for sundhedssystemerne ansvarlige myndigheder må kunne have tillid til, at disse fælles principper bliver overholdt i hele Fællesskabet, og at der ligeledes i hele Fællesskabet er strukturer, der gør det muligt at gennemføre dem. Det bør derfor kræves, at det er myndighederne i den medlemsstat, på hvis område sundhedsydelserne leveres, der er ansvarlige for at sikre, at disse operative principper overholdes. Det er nødvendigt at sørge for, at patienterne har tillid til grænseoverskridende sundhedsydelser, idet der ellers ikke kan opnås patientmobilitet og et højt sundhedsbeskyttelsesniveau. På trods af disse fælles værdier accepteres det dog, at medlemsstaterne af etiske årsager træffer forskellige beslutninger med hensyn til udbuddet af visse behandlinger og de konkrete betingelser for adgang hertil. Dette direktiv berører ikke etisk diversitet.

Ændringsforslag  11

Forslag til direktiv

Betragtning 12

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(12) Da det er umuligt på forhånd at vide, om en given sundhedstjenesteyder kommer til at levere sundhedsydelser til en patient fra en anden medlemsstat eller en patient fra sundhedstjenesteyderens egen medlemsstat, er det af hensyn til retten til at levere og gøre brug af grænseoverskridende sundhedsydelser, som er formålet med dette direktiv, nødvendigt at sikre, at sundhedsydelserne udføres efter fælles principper, og at der gælder klare kvalitets- og sikkerhedsstandarder for alle sundhedsydelser. Medlemsstaternes myndigheder skal overholde de fælles overordnede principper vedrørende universalitet, adgang til sundhedsydelser af god kvalitet, lighed og solidaritet, som allerede af fællesskabsinstitutionerne og af alle medlemsstaterne er bredt anerkendt som et sæt værdier, der er fælles for sundhedssystemerne i Europa. Medlemsstaterne skal også sikre, at disse værdier respekteres, når der er tale om patienter og borgere fra andre medlemsstater, og at alle patienter behandles lige på grundlag af deres behov for sundhedsydelser frem for på grundlag af, hvilken medlemsstats socialsikringssystem de er omfattet af. Medlemsstaterne skal i den forbindelse overholde princippet om fri bevægelighed i det indre marked, ikke-forskelsbehandling bl.a. med hensyn til nationalitet (eller, hvis der er tale om juridiske personer, med hensyn til etableringsmedlemsstat) og om, at eventuelle begrænsninger i den frie bevægelighed skal være nødvendige og stå i et rimeligt forhold til formålet. Dette direktiv indebærer imidlertid ikke, at sundhedstjenesteydere skal acceptere planlagt behandling eller give førsteret til patienter fra andre medlemsstater til skade for andre patienter med lignende sundhedsbehov, f.eks. ved at øge ventetiden på behandling.

(12) Da det er umuligt på forhånd at vide, om en given sundhedstjenesteyder kommer til at levere sundhedsydelser til en patient fra en anden medlemsstat eller en patient fra sundhedstjenesteyderens egen medlemsstat, er det af hensyn til retten til at levere og gøre brug af grænseoverskridende sundhedsydelser, som er formålet med dette direktiv, nødvendigt at sikre, at sundhedsydelserne leveres efter fælles principper, og at der gælder klare kvalitets- og sikkerhedsstandarder for alle sundhedsydelser. Medlemsstaternes myndigheder skal overholde de fælles overordnede principper vedrørende universalitet, adgang til sundhedsydelser af god kvalitet, lighed og solidaritet, som allerede af fællesskabsinstitutionerne og af alle medlemsstaterne er bredt anerkendt som et sæt værdier, der er fælles for sundhedssystemerne i Europa. Medlemsstaterne skal også sikre, at disse værdier respekteres, når der er tale om patienter og borgere fra andre medlemsstater, og at alle patienter behandles lige på grundlag af deres behov for sundhedsydelser frem for på grundlag af, hvilken medlemsstats socialsikringssystem de er omfattet af. Medlemsstaterne skal i den forbindelse overholde princippet om fri bevægelighed for personer i det indre marked, ikke-forskelsbehandling bl.a. med hensyn til nationalitet og om, at eventuelle begrænsninger i den frie bevægelighed skal være nødvendige og stå i et rimeligt forhold til formålet. Dette direktiv indebærer imidlertid ikke, at sundhedstjenesteydere skal acceptere planlagt behandling eller give førsteret til patienter fra andre medlemsstater til skade for andre patienter med lignende sundhedsbehov, f.eks. ved at øge ventetiden på behandling. For at gøre det muligt for patienter at træffe et informeret valg, når de søger sundhedsydelser i en anden medlemsstat, skal medlemsstaterne sikre, at patienter efter anmodning modtager relevante oplysninger om de sundheds- og kvalitetsstandarder, der er gældende i behandlingsmedlemsstaten, samt om kendetegnene ved de sundhedsydelser, der leveres af en bestemt sundhedstjenesteyder. Sådanne oplysninger skal også stilles til rådighed i formater, der er tilgængelige for handicappede.

Ændringsforslag  12

Forslag til direktiv

Betragtning 13 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(13a) Medlemsstaterne bør i forbindelse med anvendelsen af dette direktiv sikre, at patienter ikke tilskyndes til at modtage behandling uden for deres forsikringsmedlemsstat mod deres vilje.

Ændringsforslag  13

Forslag til direktiv

Betragtning 13 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(13b) Det er også vigtigt at træffe foranstaltninger for at sikre, at kvinder gives fyldestgørende adgang til offentlige sundhedsordninger og sundhedspleje, der er specielt beregnet til dem, navnlig gynækologisk-obstetrisk sundhedspleje.

Ændringsforslag 14

Forslag til direktiv

Betragtning 14 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(14a) Der bør udfoldes systematiske og vedvarende bestræbelser på at sikre, at kvalitets- og sikkerhedsstandarder forbedres i overensstemmelse med Rådets konklusioner af 1.-2. juni 2006 om fælles værdier og principper i Den Europæiske Unions sundhedssystemer og under hensyntagen til internationale lægevidenskabelige fremskridt, alment anerkendt god medicinsk praksis samt nye sundhedsteknologier.

Begrundelse

Sundhedssystemerne i Den Europæiske Union bør være baseret på de fælles værdier og principper, Det Europæiske Råd har fastlagt, og holde sig ajour med udviklingen inden for lægevidenskab, teknologi og praksis.

Ændringsforslag  15

Forslag til direktiv

Betragtning 15

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(15) Det fremgår af forskningsresultater, at der kan opstå skader i forbindelse med sundhedsydelser i omkring 10 % af tilfældene. Det er derfor vigtigt at sikre, at der er klare fælles forpligtelser med hensyn til reaktionen på skader opstået i forbindelse med sundhedsydelser, hvis man skal undgå manglende tillid til disse ordninger, idet dette vil være en hindring for at anvende grænseoverskridende sundhedsydelser. At der i det land, hvor behandlingen foregår, er skadesforsikringsdækning og adgang til erstatning, bør ikke berøre medlemsstaternes mulighed for at lade deres nationale systemer dække patienter fra deres land, som søger behandling i udlandet, hvis dette er til større gavn for patienten, særlig i tilfælde hvor det er nødvendigt for patienten at blive behandlet i en anden medlemsstat.

(15) Det fremgår af forskningsresultater, at der opstår skader i forbindelse med sundhedsydelser i omkring 10 % af tilfældene. Det er derfor vigtigt at sikre, at behandlingsmedlemsstaterne har ordninger (herunder levering af efterbehandling), der sætter dem i stand til at reagere påståede skader opstået i forbindelse med sundhedsydelser, som defineret af behandlingsmedlemsstaten, for at undgå manglende tillid til disse ordninger, idet dette vil være en hindring for at anvende grænseoverskridende sundhedsydelser. At der i det land, hvor behandlingen foregår, er skadesforsikringsdækning og adgang til erstatning, bør ikke berøre medlemsstaternes mulighed for at lade deres nationale systemer dække patienter fra deres land, som søger behandling i udlandet, hvis dette er til større gavn for patienten, særlig i tilfælde hvor det er nødvendigt for patienten at blive behandlet i en anden medlemsstat.

Ændringsforslag  16

Forslag til direktiv

Betragtning 17

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(17) Retten til beskyttelse af personoplysninger er en grundlæggende rettighed, der er anerkendt ved artikel 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Hvis der skal være kontinuitet i de grænseoverskridende sundhedsydelser, er det nødvendigt at udveksle personoplysninger om patientens sundhedstilstand. Disse personoplysninger bør kunne sendes frit fra den ene medlemsstat til den anden, men samtidig bør der ikke ske krænkelser af personers grundlæggende rettigheder. I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger har personer ret til indsigt i oplysninger om deres helbredsforhold, f.eks. i patientjournaler med oplysninger om bl.a. diagnose, resultater af undersøgelser, behandlende lægers vurdering og eventuelle behandlinger og indgreb. Disse bestemmelser finder også anvendelse i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser omfattet af dette direktiv.

(17) Retten til beskyttelse af personoplysninger er en grundlæggende rettighed, der er anerkendt ved artikel 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Hvis der skal være kontinuitet i de grænseoverskridende sundhedsydelser, er det nødvendigt at udveksle personoplysninger om patientens sundhedstilstand. Disse personoplysninger bør kunne sendes frit fra den ene medlemsstat til den anden, men samtidig bør der ikke ske krænkelser af personers grundlæggende rettigheder. I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger har personer ret til indsigt i oplysninger om deres helbredsforhold, f.eks. i patientjournaler med oplysninger om bl.a. diagnose, resultater af undersøgelser, behandlende lægers vurdering og eventuelle behandlinger og indgreb. Disse bestemmelser finder også anvendelse i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser omfattet af dette direktiv. Patienten bør når som helst kunne standse videregivelsen af sine personoplysninger og derefter modtage bekræftelse på, at oplysningerne er blevet slettet.

Ændringsforslag  17

Forslag til direktiv

Betragtning 18

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(18) EF-Domstolen har i flere domme fastslået, at patienter i deres egenskab af forsikrede har ret til gennem den lovpligtige socialsikringsordning at få godtgjort udgifter til sundhedsydelser afholdt i en anden medlemsstat. EF-Domstolen har fastslået, at traktatens bestemmelser om fri udveksling af tjenesteydelser omfatter frihed for modtagerne af sundhedsydelser, herunder personer, der har behov for lægebehandling, til at rejse til en anden medlemsstat for at modtage ydelserne der. Det samme gælder modtagere af sundhedsydelser, der ønsker at gøre brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat på andre måder, f.eks. gennem e-sundhedsløsninger. Fællesskabslovgivningen indskrænker ikke medlemsstaternes beføjelser til at tilrettelægge deres sundhedssystemer og socialsikringsordninger, men ved udøvelsen af disse beføjelser skal medlemsstaterne overholde fællesskabslovgivningen, navnlig traktatens bestemmelser om fri udveksling af tjenesteydelser. Disse bestemmelser indebærer et forbud for medlemsstaterne mod at indføre eller opretholde uberettigede begrænsninger i udøvelsen af denne frihed i sundhedssektoren.

(18) EF-Domstolen har i flere domme fastslået, at patienter i deres egenskab af forsikrede har ret til gennem den lovpligtige socialsikringsordning at få godtgjort udgifter til sundhedsydelser afholdt i en anden medlemsstat. EF-Domstolen har fastslået, at traktatens bestemmelser omfatter frihed for modtagerne af sundhedsydelser, herunder personer, der har behov for lægebehandling, til at rejse til en anden medlemsstat for at modtage ydelserne der. Fællesskabslovgivningen indskrænker ikke medlemsstaternes beføjelser til selv at tilrettelægge deres sundhedssystemer og socialsikringsordninger.

Ændringsforslag  18

Forslag til direktiv

Betragtning 21

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(21) Det bør kræves, at også patienter, der tager til en anden medlemsstat for at gøre brug af sundhedsydelser under andre omstændigheder end dem, der falder ind under ordningen for koordinering af de sociale sikringsordninger i henhold til forordning (EØF) nr. 1408/71, bør kunne nyde godt af principperne om fri udveksling af tjenesteydelser i overensstemmelse med traktaten og bestemmelserne i dette direktiv. Patienterne bør sikres godtgørelse af udgifterne til disse sundhedsydelser på mindst samme niveau, som hvis de samme eller tilsvarende sundhedsydelser var blevet udført i forsikringsmedlemsstaten. Dette er fuldt ud i overensstemmelse med, at medlemsstaterne har ansvaret for at bestemme, i hvilket omfang deres borgere skal være dækket i tilfælde af sygdom, og har ikke væsentlige konsekvenser for finansieringen af de nationale sundhedssystemer. Medlemsstaterne kan dog i deres nationale lovgivning fastsætte, at udgifterne til behandlingen godtgøres efter de satser, der gælder i behandlingsmedlemsstaten, hvis dette er mere gunstigt for patienten. Dette kan navnlig være tilfældet i forbindelse med behandling gennem europæiske netværk af referencecentre, jf. artikel 15 i dette direktiv.

(21) Patienterne bør sikres godtgørelse af udgifterne til sundhedsydelser og varer forbundet med sundhedsydelser leveret i en anden medlemsstat på mindst samme niveau, som hvis den samme eller ligeså effektive behandling var blevet ydet, eller de samme eller ligeså effektive varer var blevet købt, i forsikringsmedlemsstaten. Dette er fuldt ud i overensstemmelse med, at medlemsstaterne har ansvaret for at bestemme, i hvilket omfang deres borgere skal være dækket i tilfælde af sygdom, og har ikke væsentlige konsekvenser for finansieringen af de nationale sundhedssystemer. Medlemsstaterne kan dog i deres nationale lovgivning fastsætte, at udgifterne til behandlingen godtgøres efter de satser, der gælder i behandlingsmedlemsstaten, hvis dette er mere gunstigt for patienten. Dette kan navnlig være tilfældet i forbindelse med behandling gennem europæiske netværk af referencecentre, jf. artikel 15 i dette direktiv.

Begrundelse

En del af ændringsforslaget er indarbejdet i betænkningen uden afstemning i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 47.

Ændringsforslag  19

Forslag til direktiv

Betragtning 24

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(24) Patienten bør dog ikke have økonomisk fordel af, at sundhedsydelserne udføres i en anden medlemsstat, og kun de faktiske udgifter til de modtagne sundhedsydelser bør derfor godtgøres.

(24) Patienten bør dog ikke have økonomisk fordel af, at sundhedsydelserne leveres, eller varerne købes, i en anden medlemsstat. Kun de faktiske udgifter bør derfor godtgøres. Medlemsstaterne kan beslutte at dække andre hermed forbundne udgifter, f.eks. udgifter til terapeutisk behandling, under forudsætning af, at de samlede udgifter ikke er højere end det beløb, der skal betales i forsikringsmedlemsstaten.

Begrundelse

En del af ændringsforslaget er indarbejdet i betænkningen uden afstemning i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 47. Direktivet gælder ikke kun tjenesteydelser, men også køb af varer i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser. Ændringsforslaget sikrer også en bedre formulering af betragtningen.

Ændringsforslag  20

Forslag til direktiv

Betragtning 25

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(25) Dette direktiv har heller ikke til formål at skabe krav på godtgørelse af behandling i en anden medlemsstat, hvis en sådan behandling ikke indgår i de ydelser, som er omfattet af lovgivningen i forsikringsmedlemsstaten. Ej heller forhindrer dette direktiv medlemsstaterne i at udvide deres naturalydelsesordning til også at omfatte sundhedsydelser, der udføres i en anden medlemsstat, i overensstemmelse med direktivets bestemmelser.

(25) Dette direktiv har heller ikke til formål at skabe krav på godtgørelse af behandling eller af udgifter til køb af varer i en anden medlemsstat, hvis en sådan behandling eller sådanne varer ikke indgår i de ydelser, som er omfattet af lovgivningen i forsikringsmedlemsstaten. Ej heller forhindrer dette direktiv medlemsstaterne i at udvide deres naturalydelsesordning til også at omfatte sundhedsydelser, der leveres, og varer, der købes, i en anden medlemsstat, i overensstemmelse med direktivets bestemmelser. I dette direktiv anerkendes det, at retten til behandling ikke altid fastslås af medlemsstaterne på nationalt plan, og at medlemsstaterne kan tilrettelægge deres egne sundheds- og socialsikringssystemer på en sådan måde, at retten til behandling fastslås på regionalt eller lokalt plan.

Begrundelse

En del af ændringsforslaget er indarbejdet i betænkningen uden afstemning i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 47. Direktivet gælder ikke kun tjenesteydelser, men også køb af varer i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser. Ændringsforslaget sikrer også en bedre formulering af betragtningen.

Ændringsforslag  21

Forslag til direktiv

Betragtning 25 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(25a) I tilfælde, hvor der er flere mulige metoder til behandling af en bestemt sygdom eller skade, bør patienten have ret til godtgørelse for alle de behandlingsmetoder, der er tilstrækkeligt efterprøvet og godkendt af den internationale lægevidenskab, selv om de ikke udbydes i patientens forsikringsmedlemsstat.

Ændringsforslag  22

Forslag til direktiv

Betragtning 27

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(27) Dette direktiv giver også en patient ret til at gøre brug af et hvilket som helst lægemiddel, som det er tilladt at markedsføre i den medlemsstat, hvor sundhedsydelsen leveres, selv om det ikke er tilladt at markedsføre lægemidlet i forsikringsmedlemsstaten, da det er nødvendigt for at få effektiv behandling i en anden medlemsstat.

(27) Dette direktiv giver også en patient ret til at gøre brug af et hvilket som helst lægemiddel eller uanset hvilket medicinsk udstyr, som det er tilladt at markedsføre i den medlemsstat, hvor sundhedsydelsen leveres, i behandlingsmedlemsstaten, selv om det ikke er tilladt at markedsføre lægemidlet eller det medicinske udstyr i forsikringsmedlemsstaten, da det er nødvendigt for at få netop denne effektive behandling af patienten i en anden medlemsstat.

Begrundelse

Indarbejdet i betænkningen uden afstemning i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 47. Af hensyn til retssikkerheden og de praktiske følger, hvad angår levering af lægemidler, bør dette direktiv ikke afvige fra princippet i artikel 6 i direktiv 2001/83/EF om, at kun lægemidler, der er tilladt i den pågældende medlemsstat, kan markedsføres.

Ændringsforslag  23

Forslag til direktiv

Betragtning 30

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(30) Der findes ingen definition på, hvad der forstås ved hospitalsbehandling, i Fællesskabets forskellige sundhedssystemer, og de forskellige fortolkninger kan derfor udgøre en hindring for patienternes frihed til at gøre brug af sundhedsydelser. For at fjerne denne hindring er det nødvendigt at fastsætte en fællesskabsdefinition på hospitalsbehandling. Ved hospitalsbehandling forstås normalt, at patienten indlægges mindst en nat. Det kan imidlertid være hensigtsmæssigt også at lade andre former for sundhedsydelser falde ind under ordningen for hospitalsbehandling, hvis disse sundhedsydelser kræver brug af højt specialiseret og omkostningskrævende medicinsk infrastruktur eller medicinsk udstyr (f.eks. højteknologiske scannere, der anvendes til diagnosticering) eller indebærer behandlinger, der udgør en særlig risiko for patienten eller befolkningen (f.eks. behandling af alvorlige infektionssygdomme). En regelmæssigt ajourført liste over sådanne behandlinger skal fastlægges af Kommissionen efter udvalgsproceduren.

(30) Der findes ingen definition på, hvad der forstås ved hospitalsbehandling, i Fællesskabets forskellige sundhedssystemer, og de forskellige fortolkninger kan derfor udgøre en hindring for patienternes frihed til at gøre brug af sundhedsydelser. For at fjerne denne hindring er det nødvendigt at fastsætte en fællesskabsdefinition på hospitalsbehandling. Ved hospitalsbehandling forstås normalt, at patienten indlægges mindst en nat. Det kan imidlertid være hensigtsmæssigt også at lade andre former for sundhedsydelser falde ind under ordningen for hospitalsbehandling, hvis disse sundhedsydelser kræver brug af højt specialiseret og omkostningskrævende medicinsk infrastruktur eller medicinsk udstyr (f.eks. højteknologiske scannere, der anvendes til diagnosticering) eller indebærer behandlinger, der udgør en særlig risiko for patienten eller befolkningen (f.eks. behandling af alvorlige infektionssygdomme).

Begrundelse

Da der er forskel på rettigheder og klinisk praksis fra medlemsstat til medlemsstat, vil det i praksis blot skabe forvirring for patienterne, hvis der kun findes én enkelt EU-liste over behandlinger, for hvilke der eventuelt kræves forhåndsgodkendelse.

Ændringsforslag  24

Forslag til direktiv

Betragtning 32

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(32) Hvis en medlemsstat beslutter at indføre en ordning med forhåndstilladelse i forbindelse med godtgørelse af hospitalsbehandling eller specialistbehandling i en anden medlemsstat i henhold til dette direktiv, bør udgifterne til en sådan behandling i en anden medlemsstat også godtgøres af forsikringsmedlemsstaten med et beløb, der mindst svarer til de udgifter, der ville være blevet godtgjort, hvis de samme eller tilsvarende sundhedsydelser var blevet udført i forsikringsmedlemsstaten, uden at beløbet dog kan overstige de faktiske udgifter til de pågældende sundhedsydelser. Hvis betingelserne i artikel 22, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 1408/71 er opfyldt, bør tilladelsen gives og ydelserne udføres i overensstemmelse med den nævnte forordning. Dette gælder særlig tilfælde, hvor tilladelsen gives efter en administrativ eller retslig prøvelse af anmodningen, og den pågældende person har modtaget behandlingen i en anden medlemsstat. I så fald finder artikel 6, 7, 8 og 9 i dette direktiv ikke anvendelse. Dette er i overensstemmelse med EF-Domstolens praksis, ifølge hvilken patienter, der har fået afslag på tilladelse, har ret til at få udgifterne til behandling i en anden medlemsstat fuldt godtgjort i overensstemmelse med lovgivningen i behandlingsmedlemsstaten, hvis afslaget senere viser sig at være ugrundet.

(32) Hvis en medlemsstat beslutter at indføre en ordning med forhåndstilladelse i forbindelse med godtgørelse af hospitalsbehandling eller specialistbehandling i en anden medlemsstat i henhold til dette direktiv, bør udgifterne til en sådan behandling i en anden medlemsstat også godtgøres af forsikringsmedlemsstaten med et beløb, der mindst svarer til de udgifter, der ville være blevet godtgjort, hvis en behandling, som er den samme eller lige så effektiv for patienten, var blevet ydet i forsikringsmedlemsstaten, uden at beløbet dog kan overstige de faktiske udgifter til de pågældende sundhedsydelser. Hvis betingelserne i artikel 22, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 1408/71 er opfyldt, bør tilladelsen gives og ydelserne leveres i overensstemmelse med den nævnte forordning. Dette gælder særlig tilfælde, hvor tilladelsen gives efter en administrativ eller retslig prøvelse af anmodningen, og den pågældende person har modtaget behandlingen i en anden medlemsstat. I så fald finder artikel 6, 7, 8 og 9 i dette direktiv ikke anvendelse. Dette er i overensstemmelse med EF-Domstolens praksis, ifølge hvilken patienter, der har fået afslag på tilladelse, har ret til at få udgifterne til behandling i en anden medlemsstat fuldt godtgjort i overensstemmelse med lovgivningen i behandlingsmedlemsstaten, hvis afslaget senere viser sig at være ugrundet.

Begrundelse

Retspraksis ved EF-Domstolen omfatter ikke nogen henvisning til "eller tilsvarende sundhedsydelser." Af hensyn til retssikkerheden og overensstemmelsen med reglerne om koordinering af de sociale sikringsordninger bør begrebet "eller tilsvarende" erstattes med "eller lige så effektiv for patienten". Dette er i overensstemmelse med Domstolens tolkning af begrebet "behandling" i artikel 22 i forordning (EØF) nr. 1408/71 (den nye artikel 20 i forordning (EF) nr. 883/2004) (se f.eks. C-372/04, Watts, præmis 61).

Ændringsforslag  25

Forslag til direktiv

Betragtning 32 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(32a) En forhåndstilladelse bør kun kunne afslås inden for rammerne af en retfærdig og gennemsigtig procedure. De regler, som medlemsstaterne fastlægger for ansøgninger om tilladelse, samt de eventuelle årsager til at afslå en tilladelse, bør meddeles på forhånd. Afslag bør begrænses til det absolut nødvendige og stå i et rimeligt forhold til målsætningerne med indførelsen en forhåndstilladelsesordning.

Ændringsforslag  26

Forslag til direktiv

Betragtning 33

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(33) Medlemsstaternes procedurer for grænseoverskridende sundhedsydelser bør give patienterne sikkerhed for objektivitet, ikke-diskriminering og gennemsigtighed, så det sikres, at de nationale myndigheders afgørelser træffes i tide og under behørig hensyntagen til både disse overordnede principper og de individuelle forhold i hver sag. Dette gælder også den faktiske godtgørelse af udgifter til sundhedsydelser i en anden medlemsstat efter patientens hjemvenden. Patienter bør normalt have en afgørelse vedrørende grænseoverskridende sundhedsydelser inden for 15 kalenderdage. Denne tidsfrist bør dog være kortere, hvis den pågældende behandling haster. Anerkendelsesprocedurerne og bestemmelserne om levering af tjenesteydelser i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer bør ikke være berørt af disse generelle bestemmelser.

(Vedrører ikke den danske tekst)

Begrundelse

(Vedrører ikke den danske tekst)

Ændringsforslag  27

Forslag til direktiv

Betragtning 34

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(34) Det er nødvendigt med passende information om alle vigtige aspekter af grænseoverskridende sundhedsydelser, hvis patienterne skal have mulighed for at gøre brug af deres ret til grænseoverskridende sundhedsydelser i praksis. For grænseoverskridende sundhedsydelsers vedkommende er den bedste måde at give denne information på at oprette centrale kontaktpunkter i hver medlemsstat, som patienterne kan henvende sig til, og som kan give oplysninger om grænseoverskridende sundhedsydelser også under hensyn til sundhedssystemet i den pågældende medlemsstat. Da spørgsmål om aspekter af grænseoverskridende sundhedsydelser også vil kræve koordinering mellem myndighederne i forskellige medlemsstater, bør disse centrale kontaktpunkter også indgå i et netværk, som mest effektivt kan behandle sådanne spørgsmål. Kontaktpunkterne bør samarbejde med hinanden og bør give patienterne mulighed for at træffe informerede valg om grænseoverskridende sundhedsydelser. De bør også informere om løsningsmuligheder, hvis der opstår problemer med grænseoverskridende sundhedsydelser, særlig om udenretslige ordninger til løsning af grænseoverskridende tvister.

(34) Det er nødvendigt med passende information om alle vigtige aspekter af grænseoverskridende sundhedsydelser, hvis patienterne skal have mulighed for at gøre brug af deres ret til grænseoverskridende sundhedsydelser i praksis. For grænseoverskridende sundhedsydelsers vedkommende er den bedste måde at give denne information på at oprette centrale kontaktpunkter i hver medlemsstat, som patienterne kan henvende sig til, og som kan give oplysninger om grænseoverskridende sundhedsydelser også under hensyn til sundhedssystemet i den pågældende medlemsstat. Da spørgsmål om aspekter af grænseoverskridende sundhedsydelser også vil kræve koordinering mellem myndighederne i forskellige medlemsstater, bør disse centrale kontaktpunkter også indgå i et netværk, som mest effektivt kan behandle sådanne spørgsmål. Kontaktpunkterne bør samarbejde med hinanden og bør give patienterne mulighed for at træffe informerede valg om grænseoverskridende sundhedsydelser. De bør også informere om løsningsmuligheder, hvis der opstår problemer med grænseoverskridende sundhedsydelser, særlig om udenretslige ordninger til løsning af grænseoverskridende tvister. Når medlemsstaterne etablerer ordninger til formidling af oplysninger om grænseoverskridende sundhedsydelser, bør de tage hensyn til behovet for at stille oplysninger til rådighed i tilgængelige formater og til potentielle kilder til supplerende bistand til sårbare patienter, handicappede og personer med komplekse behov.

Begrundelse

Det er vigtigt, at oplysninger om grænseoverskridende sundhedsydelser foreligger i tilgængelige formater.

Ændringsforslag  28

Forslag til direktiv

Betragtning 35

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(35) Hvis en patient gør brug af sundhedsydelser i en medlemsstat, der ikke er det land, hvor vedkommende er forsikret, er det vigtigt, at patienten på forhånd ved, hvilke regler der er gældende. Der er behov for en tilsvarende grad af klarhed i de tilfælde, hvor sundhedstjenesteydere midlertidigt flytter til en anden medlemsstat for at udføre deres lægelige ydelser dér, eller hvis sundhedsydelser udføres på tværs af grænserne. I disse tilfælde gælder de regler vedrørende sundhedsydelser, der er fastsat i behandlingsmedlemsstatens lovgivning i overensstemmelse med de generelle principper i artikel 5, eftersom det er medlemsstaterne, der har ansvaret for organisation og levering af sundhedstjenesteydelser og medicinsk behandling, jf. traktatens artikel 152, stk. 5. Dette vil gøre det nemmere for patienter at træffe informerede valg og vil forhindre misforståelser. Det vil også skabe et højt tillidsniveau mellem patient og sundhedstjenesteyder.

(35) Hvis en patient gør brug af sundhedsydelser i en medlemsstat, der ikke er det land, hvor vedkommende er forsikret, er det vigtigt, at patienten på forhånd ved, hvilke regler der er gældende. Der er behov for en tilsvarende grad af klarhed i de tilfælde, hvor sundhedsydelser leveres på tværs af grænserne, f.eks. ved telemedicinydelser. I disse tilfælde gælder de regler vedrørende sundhedsydelser, der er fastsat i behandlingsmedlemsstatens lovgivning i overensstemmelse med de generelle principper i artikel 5, eftersom det er medlemsstaterne, der har ansvaret for organisation og levering af sundhedstjenesteydelser og medicinsk behandling, jf. traktatens artikel 152, stk. 5. Dette vil gøre det nemmere for patienter at træffe informerede valg og vil forhindre misforståelser. Det vil også skabe et højt tillidsniveau mellem patient og sundhedstjenesteyder.

Ændringsforslag  29

Forslag til direktiv

Betragtning 36

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(36) Medlemsstaterne bør træffe afgørelse om disse nationale kontaktpunkters form og antal. De nationale kontaktpunkter kan også indgå i eller bygge på aktiviteter i eksisterende informationscentre, forudsat at det tydeligt fremgår, at de også er nationale kontaktpunkter for grænseoverskridende sundhedsydelser. De nationale kontaktpunkter bør have egnede faciliteter til at give information om de vigtigste aspekter af grænseoverskridende sundhedsydelser og til at yde patienterne praktisk bistand, hvis der er behov herfor. Kommissionen bør samarbejde med medlemsstaterne for at lette samarbejdet vedrørende nationale kontaktpunkter for grænseoverskridende sundhedsydelser, herunder stille relevant information til rådighed på fællesskabsplan, f.eks. gennem EU's sundhedsportal. Etableringen af nationale kontaktpunkter bør ikke udelukke, at medlemsstaterne kan etablere andre indbyrdes forbundne kontaktpunkter på regionalt eller lokalt plan, der afspejler deres sundhedssystems særlige opbygning.

(36) Medlemsstaterne bør træffe afgørelse om disse nationale kontaktpunkters form og antal. De nationale kontaktpunkter kan også indgå i eller bygge på aktiviteter i eksisterende informationscentre, forudsat at det tydeligt fremgår, at de også er nationale kontaktpunkter for grænseoverskridende sundhedsydelser. De nationale kontaktpunkter bør have egnede faciliteter til at give information om de vigtigste aspekter af grænseoverskridende sundhedsydelser og til at yde patienterne praktisk bistand, hvis der er behov herfor. Medlemsstaterne bør sikre, at organer, der repræsenterer sundhedsprofessionelle, deltager i disse aktiviteter. Etableringen af nationale kontaktpunkter bør ikke udelukke, at medlemsstaterne kan etablere andre indbyrdes forbundne kontaktpunkter på regionalt eller lokalt plan, der afspejler deres sundhedssystems særlige opbygning. De nationale kontaktpunkter bør kunne give patienter relevante oplysninger om grænseoverskridende sundhedsoplysninger og hjælpe dem. Dette bør ikke omfatte juridisk rådgivning.

Ændringsforslag  30

Forslag til direktiv

Betragtning 37

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(37) Hvis det indre markeds potentiale for grænseoverskridende sundhedsydelser skal udnyttes, kræver det samarbejde mellem udbydere, brugere og myndigheder i forskellige medlemsstater på nationalt, regionalt eller lokalt plan for at skabe sikre og effektive ydelser af høj kvalitet på tværs af grænserne. Dette gælder særlig for samarbejde i grænseregioner, hvor grænseoverskridende ydelser kan være den mest effektive måde at tilrettelægge sundhedsydelser for lokalbefolkningen på, men hvor sådanne grænseoverskridende ydelser kun kan leveres på vedvarende basis, hvis der finder et samarbejde sted mellem forskellige medlemsstaters sundhedssystemer. Et sådant samarbejde kan omfatte fælles planlægning, gensidig anerkendelse eller tilpasning af procedurer og standarder, interoperabilitet mellem de nationale ikt-systemer, praktiske mekanismer til at sikre kontinuitet i behandlingen eller lettelse i praksis af sundhedsprofessionelles udførelse af grænseoverskridende sundhedsydelser på midlertidig eller permanent basis. Det er i direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer fastsat, at den frie udveksling af tjenesteydelser af midlertidig eller lejlighedsvis karakter, herunder sundhedsprofessionelles ydelser, i en anden medlemsstat ikke må begrænses af årsager, der har tilknytning til de erhvervsmæssige kvalifikationer, medmindre andet er bestemt i fællesskabslovgivningen. Dette direktiv berører ikke de pågældende bestemmelser i direktiv 2005/36/EØF.

(37) Det kræver samarbejde mellem udbydere, brugere og myndigheder i forskellige medlemsstater på nationalt, regionalt eller lokalt plan at skabe sikre og effektive ydelser af høj kvalitet på tværs af grænserne. Dette gælder særlig for samarbejde i grænseregioner, hvor grænseoverskridende sundhedsydelser kan være den mest effektive måde at tilrettelægge sundhedsydelser for lokalbefolkningen på, men hvor sådanne grænseoverskridende ydelser kun kan leveres på vedvarende basis, hvis der finder et samarbejde sted mellem forskellige medlemsstaters sundhedssystemer. Et sådant samarbejde kan omfatte fælles planlægning, gensidig anerkendelse eller tilpasning af procedurer og standarder, interoperabilitet mellem de nationale ikt-systemer, praktiske mekanismer til at sikre kontinuitet i behandlingen eller lettelse i praksis af sundhedsprofessionelles levering af grænseoverskridende sundhedsydelser på midlertidig eller permanent basis.

Begrundelse

Da dette direktiv vedrører alle sundhedsydelser, har det ikke noget formål at nævne et indre marked for grænseoverskridende sundhedsydelser.

Ændringsforslag  31

Forslag til direktiv

Betragtning 39

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(39) Hvis lægemidler er godkendt i patientens medlemsstat i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler, og der er blevet udskrevet recept på dem i en anden medlemsstat til en bestemt patient, bør sådanne recepter i princippet kunne anerkendes lægeligt og anvendes i patientens egen medlemsstat. Fjernelsen af lovgivningsmæssige og administrative hindringer for denne anerkendelse berører ikke behovet for, at patientens behandlende læge eller farmaceut i hvert enkelt tilfælde godkender recepten behørigt, hvis dette er nødvendigt af hensyn til beskyttelsen af menneskers sundhed og er nødvendigt og står i rimeligt forhold til dette mål. Uanset en sådan lægelig anerkendelse kan forsikringsmedlemsstaten træffe afgørelse om at lade sådanne lægemidler være omfattet af de ydelser, der dækkes af den socialsikringsordning, som patienten er forsikret i. Det vil være lettere at gennemføre princippet om anerkendelse, hvis der vedtages de nødvendige foranstaltninger til at varetage patientens sikkerhed og til at forebygge misbrug eller fejlanvendelse af lægemidler.

(39) Hvis lægemidler er godkendt i patientens medlemsstat i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler, herunder fremtidig lovgivning om forfalskede lægemidler (direktiv XXXX/XX/EF) og lægemiddelovervågning (direktiv ZZZZ/ZZ/EF, og der er blevet udskrevet recept på dem i en anden medlemsstat til en bestemt patient, bør sådanne recepter i princippet kunne anerkendes lægeligt eller på apoteker og anvendes i patientens egen medlemsstat. Fjernelsen af lovgivningsmæssige og administrative hindringer for denne anerkendelse berører ikke behovet for, at patientens behandlende læge eller farmaceut i hvert enkelt tilfælde godkender recepten behørigt, hvis dette er nødvendigt af hensyn til beskyttelsen af menneskers sundhed og er nødvendigt og står i rimeligt forhold til dette mål. Uanset en sådan lægelig anerkendelse kan forsikringsmedlemsstaten træffe afgørelse om at lade sådanne lægemidler være omfattet af de ydelser, der dækkes af den socialsikringsordning, som patienten er forsikret i. Dette har ikke indflydelse på gyldigheden af nationale prisfastsættelses- og betalingsregler. Det vil være lettere at gennemføre princippet om anerkendelse, hvis der vedtages de nødvendige foranstaltninger til at varetage patientens sikkerhed og til at forebygge misbrug eller fejlanvendelse af lægemidler.

Ændringsforslag  32

Forslag til direktiv

Betragtning 41 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(41a) Interoperabiliteten mellem elektroniske sundhedsydelser (e-sundhed) bør sikres under overholdelse af sådanne nationale bestemmelser om levering af sundhedsydelser, som er vedtaget for at beskytte patienterne, herunder nationale bestemmelser om internetapoteker, navnlig nationale forbud mod postordresalg af receptpligtige lægemidler i overensstemmelse med EF-Domstolens retspraksis og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF af 20. maj 2007 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler vedrørende fjernsalg1.

 

1 EFT L 144 af 4.6.1997, s. 19.

Begrundelse

I overensstemmelse med EF-Domstolens retspraksis (dom af 11. december 2003 i sag C-322/01, Deutscher Apotherkerverband) og artikel 14 i fjernsalgsdirektivet (97/7/EF) bør det understreges, at der i nærværende direktiv ikke røres ved, at det er lovligt at indføre forbud mod postordresalg af receptpligtige lægemidler på grund af de dermed forbundne særlige farer for den offentlige sundhed.

Ændringsforslag  33

Forslag til direktiv

Betragtning 43

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(43) Den konstante udvikling inden for lægevidenskab og sundhedsteknologi indebærer både muligheder og udfordringer for medlemsstaternes sundhedssystemer. Samarbejde om evaluering af nye sundhedsteknologier kan gavne medlemsstaterne, fordi der opnås stordriftsfordele og dobbeltarbejde undgås, og et sådant samarbejde giver desuden et bedre erfaringsgrundlag for optimal anvendelse af nye teknologier, så der opnås sikre og effektive sundhedsydelser af høj kvalitet. Dette vil også være til fordel for det indre marked, fordi innovationer inden for lægevidenskab og sundhedsteknologi dermed spredes hurtigst muligt og i videst muligt omfang. Et sådant samarbejde kræver vedvarende strukturer, der involverer alle medlemsstaternes relevante myndigheder, og disse bør bygge på eksisterende pilotprojekter.

(43) Den konstante udvikling inden for lægevidenskab og sundhedsteknologi indebærer både muligheder og udfordringer for medlemsstaternes sundhedssystemer. Evaluering af sundhedsteknologier såvel som mulig begrænsning af adgangen til nye teknologier som følge af visse beslutninger truffet af administrative organer rejser dog en række grundlæggende samfundsspørgsmål, som kræver deltagelse af en stor gruppe aktører såvel som udarbejdelse af en model for bæredygtig forvaltning. Derfor bør ethvert samarbejde inddrage ikke blot de kompetente myndigheder i alle medlemsstaterne, men også alle de berørte parter, inklusive sundhedsprofessionelle, patientrepræsentanter og repræsentanter for industrien. Derudover bør dette samarbejde bygge på bæredygtige principper for god forvaltning såsom gennemsigtighed, åbenhed, objektivitet og upartiskhed i procedurerne.

Begrundelse

Udveksling af information mellem organer, der evaluerer sundhedsteknologi, forudsætter og kræver gennemførelse af principper for god praksis (f.eks. god forvaltning, gennemsigtighed og inddragelse af de berørte parter) i de evalueringer, medlemsstaterne foretager. Evalueringerne af sundhedsteknologier skal således opfylde åbenheds- og objektivitetskriterier og baseres på dialog og inddragelse af de berørte parter, inklusive patienter og repræsentanter for industrien.

Ændringsforslag  34

Forslag til direktiv

Betragtning 45

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(45) Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelser til at træffe følgende foranstaltninger: en liste over behandlinger, der uden at kræve indlæggelse skal være omfattet af de samme bestemmelser som hospitalsbehandling, ledsageforanstaltninger, hvorved bestemte kategorier af lægemidler eller stoffer udelukkes fra at være omfattet af den anerkendelse af recepter fra andre medlemsstater, som dette direktiv giver mulighed for; en liste over særlige kriterier og betingelser, som europæiske netværk af referencecentre skal opfylde; proceduren for etablering af europæiske netværk af referencecentre. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv eller at supplere det med nye ikke-væsentlige bestemmelser, bør foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF;

udgår

Begrundelse

Dette ændringsforslag svarer til samme forfatters ændringsforslag til artikel 8 og 15.

Ændringsforslag  35

Forslag til direktiv

Betragtning 46 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(46a) Forsikringsmedlemsstaten og behandlingsmedlemsstaten bør i et forudgående bilateralt samarbejde og i samråd med patienten sikre, at der stilles passende efterbehandling og støtte til rådighed i den ene af disse medlemsstater efter den godkendte lægebehandling, og at der stilles klare oplysninger om efterbehandlingsmuligheder og omkostninger til rådighed for patienterne. Med henblik herpå bør medlemsstaterne træffe foranstaltninger for at sikre, at:

 

a) de nødvendige oplysninger om sundhedsydelser og sociale ydelser overføres under fornøden hensyntagen til patientoplysningernes fortrolige karakter

 

b) professionelle inden for sundheds- og socialplejen i begge lande kan henvende sig til hinanden for at sikre den kvalitetsmæssigt bedste behandling og efterbehandling (herunder social støtte) for patienten.

Ændringsforslag  36

Forslag til direktiv

Betragtning 46 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(46b) Ved at fremme patienternes frie bevægelighed inden for EU vil dette direktiv utvivlsomt skabe konkurrence mellem sundhedstjenesteydere. En sådan konkurrence vil givetvis medvirke til at forbedre kvaliteten af sundhedsydelser for alle og fremme etableringen af ekspertisecentre.

Begrundelse

Hvis direktivet får denne indvirkning, vil dette være et positivt bidrag til sundhedssystemerne i medlemsstaterne, men direktivets indvirkning skal overvåges nøje.

Ændringsforslag 37

Forslag til direktiv

Artikel 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Med dette direktiv fastlægges en generel ramme for levering af sikre og effektive grænseoverskridende sundhedsydelser af høj kvalitet.

 

Dette direktiv fastlægger regler for adgang til sikre sundhedsydelser af høj kvalitet i en anden medlemsstat og etablerer mekanismer for samarbejde mellem medlemsstaterne om sundhedsydelser under fuld hensyntagen til de nationale beføjelser til at tilrettelægge og levere sundhedsydelser.

 

Ved anvendelsen af dette direktiv tager medlemsstaterne hensyn til principperne om adgang til sundhedsydelser af god kvalitet og lighed.

Ændringsforslag 38

Forslag til direktiv

Artikel 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Dette direktiv finder anvendelse på levering af sundhedsydelser, uanset hvordan de tilrettelægges, finder sted og finansieres, og om det sker i offentligt eller privat regi.

Dette direktiv finder anvendelse på levering af grænseoverskridende sundhedsydelser, uanset hvordan de tilrettelægges, finder sted og finansieres, og om det sker i offentligt eller privat regi. Det berører ikke den eksisterende ramme for koordinering af de sociale sikringsordninger som fastlagt i forordning (EØF) nr. 1408/71 og dennes efterfølger, forordning (EF) nr. 883/2004.

 

Dette direktiv finder ikke anvendelse på sundhedsydelser med hovedsigte på langtidspleje, herunder ydelser, der strækker sig over en længere periode og har til formål at hjælpe personer, der har brug for hjælp til at klare rutinemæssige, dagligdags opgaver.

 

Dette direktiv finder heller ikke anvendelse på organtransplantation.

Ændringsforslag  39

Forslag til direktiv

Artikel 3 – stk. 1 – litra -a a og -a b (nye)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

-aa) direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer

 

-ab) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked

Ændringsforslag  40

Forslag til direktiv

Artikel 3 – stk. 1 – litra g a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

ga) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/98/EF af 27. januar 2003 om fastsættelse af standarder for kvaliteten og sikkerheden ved tapning, testning, behandling, opbevaring og distribution af humant blod og blodkomponenter og om ændring af direktiv 2001/83/EF

Ændringsforslag  41

Forslag til direktiv

Artikel 3 – stk. 1 – litra g b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(gb) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/23/EF af 31. marts 2004 om fastsættelse af standarder for kvaliteten og sikkerheden ved donation, udtagning, testning, behandling, præservering, opbevaring og distribution af humane væv og celler

Ændringsforslag  42

Forslag til direktiv

Artikel 3 – stk. 1 – litra g c (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

gc) direktiv 92/49/EØF om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring, for så vidt angår de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen

Ændringsforslag  43

Forslag til direktiv

Artikel 3 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Hvis betingelserne for, at der skal gives tilladelse til at tage til en anden medlemsstat for at få den fornødne behandling i henhold til artikel 22 i forordning (EØF) nr. 1408/71, er opfyldt, anvendes bestemmelserne i den nævnte forordning, og bestemmelserne i artikel 6, 7, 8 og 9 i dette direktiv finder ikke anvendelse. Hvis en forsikret ønsker at gøre brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat under andre betingelser, anvendes derimod artikel 6, 7, 8 og 9 i dette direktiv, og artikel 22 i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 finder ikke anvendelse. Hvis betingelserne for at give tilladelse i artikel 22, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 1408/71 er opfyldt, skal tilladelsen dog gives og ydelserne leveres i overensstemmelse med den nævnte forordning. I så fald finder artikel 6, 7, 8 og 9 i dette direktiv ikke anvendelse.

2. Hvis betingelserne for, at der skal gives tilladelse til at tage til en anden medlemsstat for at få den fornødne behandling i henhold til artikel 22 i forordning (EØF) nr. 1408/71, er opfyldt, anvendes bestemmelserne i den nævnte forordning, og bestemmelserne i artikel 6, 7, 8 og 9 i dette direktiv finder ikke anvendelse. Hvis en forsikret ønsker at gøre brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat under andre betingelser, herunder når betingelserne for at give tilladelse i henhold til forordning (EØF) nr. 1408/71 og, fra dennes anvendelsesdato, forordning (EF) nr. 883/2004 er opfyldt, men tilladelsen ikke gives, anvendes derimod artikel 6, 7, 8 og 9 i dette direktiv, og artikel 22 i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 finder ikke anvendelse.

Ændringsforslag  44

Forslag til direktiv

Artikel 3 – stk. 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. Hvis bestemmelserne i dette direktiv er i konflikt med en bestemmelse i en anden fællesskabsretsakt om specifikke aspekter af sundhedsydelser, har bestemmelsen i den anden fællesskabsretsakt forrang og finder anvendelse på de pågældende specifikke situationer. Det drejer sig bl.a. om følgende:

udgår

a) direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer

 

b) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked.

 

Ændringsforslag 45

Forslag til direktiv

Artikel 4 – litra a

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a) "sundhedsydelser": sundhedsvirksomhed, der udføres af eller under opsyn af en sundhedsprofessionel som led i udøvelsen af vedkommendes erhverv, uanset hvordan den tilrettelægges, udføres og finansieres, og om det sker i offentligt eller privat regi

a) "sundhedsydelser": sundhedsydelser eller varer såsom lægemidler og medicinsk udstyr, der leveres eller ordineres af sundhedsprofessionelle til patienter for at vurdere, bevare eller genetablere deres sundhedstilstand eller forhindre dem i at blive syge, uanset hvordan de tilrettelægges, leveres og finansieres, og om sundhedsydelserne leveres i offentligt eller privat regi

Ændringsforslag  46

Forslag til direktiv

Artikel 4 - litra b

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b) "grænseoverskridende sundhedsydelser": sundhedsydelser, der leveres i en anden medlemsstat end forsikringsmedlemsstaten, eller sundhedsydelser, der leveres i en anden medlemsstat end den, hvor sundhedstjenesteyderen har bopæl, er registreret eller etableret

b) "grænseoverskridende sundhedsydelser": sundhedsydelser, der leveres i en anden medlemsstat end forsikringsmedlemsstaten

Ændringsforslag  47

Forslag til direktiv

Artikel 4 – litra c

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

c) "anvendelse af sundhedsydelser i en anden medlemsstat": sundhedsydelser, der udføres i en anden medlemsstat end forsikringsmedlemsstaten

udgår

Ændringsforslag  48

Forslag til direktiv

Artikel 4 – litra d

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

d) "sundhedsprofessionel": en læge eller en sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje eller en tandlæge eller en jordemoder eller en farmaceut som defineret i direktiv 2005/36/EF eller en anden, der udøver en form for erhvervsmæssig virksomhed i sundhedssektoren, der er begrænset til et lovreguleret erhverv, jf. artikel 3, stk. 1, litra a), i direktiv 2005/36/EF

d) "sundhedsprofessionel": en læge eller en sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje eller en tandlæge eller en jordemoder eller en farmaceut som defineret i direktiv 2005/36/EF eller en anden, der udøver en form for erhvervsmæssig virksomhed i sundhedssektoren, der er begrænset til et lovreguleret erhverv, jf. artikel 3, stk. 1, litra a), i direktiv 2005/36/EF, eller en person, der lovligt leverer sundhedsydelser i behandlingsmedlemsstaten

Begrundelse

[Begrundelsen vedrører kun ændringsforslagets første del, som ikke vedrører den danske tekst]

Ændringsforslag  49

Forslag til direktiv

Artikel 4 - litra e

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

e) "sundhedstjenesteyder": en fysisk eller juridisk person, der lovligt udfører sundhedsydelser på en medlemsstats område

e) "sundhedstjenesteyder": en sundhedsprofessionel som defineret i litra d) eller en juridisk person, der lovligt leverer sundhedsydelser på en medlemsstats område

Ændringsforslag  50

Forslag til direktiv

Artikel 4 – litra f

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

f) "patient": en fysisk person, der gør brug af eller ønsker at gøre brug af sundhedsydelser i en medlemsstat

f) "patient": en fysisk person, der gør brug af eller søger at gøre brug af sundhedsydelser i en medlemsstat

Ændringsforslag  51

Forslag til direktiv

Artikel 4 - litra g

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

g) "forsikret":

g) "forsikret": en person, der er forsikret efter bestemmelserne i definitionen i artikel 1, litra c), i forordning (EF) nr. 883/2004

i) indtil datoen for anvendelse af forordning (EF) nr. 883/2004: en person, der er forsikret efter bestemmelserne i artikel 1, 2 og 4 i forordning (EØF) nr. 1408/71

 

ii) fra datoen for anvendelse af forordning (EF) nr. 883/2004: en person, der er forsikret som defineret i artikel 1, litra c), i forordning (EF) nr. 883/2004

 

Begrundelse

Forordning (EF) nr. 883/2004 trådte i kraft den 1. januar 2009.

Ændringsforslag  52

Forslag til direktiv

Artikel 4 – litra h

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

h) "forsikringsmedlemsstat": den medlemsstat, hvori patienten er forsikret

h) "forsikringsmedlemsstat": den medlemsstat, hvori patienten er forsikret, eller den medlemsstat, hvori patienten bor, hvis denne medlemsstat ikke er den samme som den medlemsstat, hvori patienten er forsikret

Begrundelse

I overensstemmelse med forordning (EF) nr. 883/2004.

Ændringsforslag  53

Forslag til direktiv

Artikel 4 – litra h a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

ha) når sundhedsforsikringsinstansen i patientens opholdsmedlemsstat i henhold til henholdsvis forordning (EØF) nr. 1408/71 og forordning (EF) nr. 883/04 har ansvaret for at levere ydelser i overensstemmelse med lovgivningen i den pågældende medlemsstat, betragtes denne medlemsstat som forsikringsmedlemsstaten i forbindelse med anvendelsen af dette direktiv

Ændringsforslag  54

Forslag til direktiv

Artikel 4 - litra i a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

ia) "medicinsk udstyr": medicinsk udstyr som defineret i direktiv 93/42/EØF, direktiv 90/385/EØF eller direktiv 98/79/EF

Begrundelse

Køb af varer i forbindelse med sundhedsydelser (f.eks. medicinsk udstyr) var det spørgsmål, der blev behandlet i Decker-dommen (i den pågældende sag var der tale om briller), og som derfor også bør inkorporeres i et direktiv, der har til formål at kodificere Kohll- og Decker-dommene.

Ændringsforslag  55

Forslag til direktiv

Artikel 4 - litra i b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

ib) "varer til brug i forbindelse med sundhedsydelser": varer, der bruges til at bevare eller forbedre en persons helbred, f.eks. medicinsk udstyr og lægemidler

Begrundelse

Køb af varer i forbindelse med sundhedsydelser (f.eks. medicinsk udstyr) var det spørgsmål, der blev behandlet i Decker-dommen (i den pågældende sag var der tale om briller), og som derfor også bør inkorporeres i et direktiv, der har til formål at kodificere Kohll- og Decker-dommene.

Ændringsforslag  56

Forslag til direktiv

Artikel 4 – litra k a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

ka) "sundhedsteknologi": lægemidler, medicinsk udstyr, lægelige og kirurgiske procedurer samt foranstaltninger til sygdomsforebyggelse, diagnosticering eller behandling anvendt i forbindelse med sundhedsydelser

Begrundelse

Denne yderligere definition er påkrævet, da der i artikel 5 og 17 henvises til sundhedsteknologi.

Ændringsforslag  57

Forslag til direktiv

Artikel 4 – litra l

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

l) "skade": bivirkninger eller overlast forårsaget af sundhedsydelsen.

l) "skade": i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser defineres skade under henvisning til gældende lovgivning i behandlingsmedlemsstaten, eftersom fortolkningen af dette begreb kan variere fra medlemsstat til medlemsstat

Ændringsforslag  58

Forslag til direktiv

Artikel 4 – litra l a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

la) "patientjournal": alle dokumenter med oplysninger, vurderinger og information af enhver art om en patients situation og udvikling gennem hele behandlingsprocessen.

Begrundelse

Dette begreb går igen gennem hele direktivforslaget, og det er derfor nødvendigt at medtage en definition.

Ændringsforslag  59

Forslag til direktiv

Artikel 5 – stk. 1 og 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Behandlingsmedlemsstaterne er ansvarlige for organisationen og leveringen af sundhedsydelser. De skal i den forbindelse og under hensyntagen til principperne om universalitet, adgang til sundhedsydelser af god kvalitet, lighed og solidaritet fastsætte klare kvalitets- og sikkerhedsstandarder for sundhedsydelser, der udføres på deres område, og sikre, at:

1. Behandlingsmedlemsstaterne er ansvarlige for organisationen og leveringen af sundhedsydelser. De skal i den forbindelse og under hensyntagen til principperne om universalitet, adgang til sundhedsydelser af god kvalitet, lighed og solidaritet fastsætte klare kvalitetsstandarder for sundhedsydelser, der leveres på deres område, og sikre overholdelse af eksisterende EU-lovgivning om sikkerhedsstandarder, og at:

a) der findes ordninger, der sikrer, at sundhedstjenesteyderne kan overholde sådanne standarder under hensyntagen til international lægevidenskab og alment anerkendt god medicinsk praksis

a) når sundhedsydelser leveres i en anden medlemsstat end patientens forsikringsmedlemsstat, leveres sådanne sundhedsydelser i overensstemmelse med behandlingsmedlemsstatens lovgivning

b) sundhedstjenesteydernes anvendelse af sådanne standarder i praksis overvåges løbende, og at der gribes ind, hvis de relevante standarder ikke overholdes, idet der tages hensyn til udviklingen inden for lægevidenskab og sundhedsteknologi

b) de i litra a) omhandlede sundhedsydelser leveres i overensstemmelse med kvalitetsstandarder og kvalitetsretningslinjer fastlagt af behandlingsmedlemsstaten

 

ba) patienter og sundhedstjenesteydere fra andre medlemsstater fra behandlingsmedlemsstatens nationale kontaktpunkt modtager information, bl.a. ad elektronisk vej, om kvalitetsstandarder og kvalitetsretningslinjer, herunder retningslinjer for overvågning, og om udbud, kvalitet og sikkerhed, behandlingsmuligheder, priser, resultater af leverede sundhedsydelser og adgang for handicappede samt om sundhedstjenesteyderens registreringsstatus og forsikringsdækning eller andre former for personlig eller kollektiv erhvervsansvarsdækning

c) sundhedstjenesteyderne stiller al relevant information til rådighed for patienterne, så disse kan træffe et informeret valg, navnlig vedrørende udbud, priser og resultater af udførte sundhedsydelser og oplysninger om deres forsikringsdækning eller andre former for personlig eller kollektiv erhvervsansvarsdækning

c) sundhedstjenesteyderne stiller al relevant information til rådighed for patienterne, så disse kan træffe et informeret valg

d) patienterne har klageadgang og er sikret retsmidler og erstatning, hvis de lider skade forårsaget af sundhedsydelser, de har gjort brug af

d) patienterne har klageadgang og ret til at søge erstatning, hvis de lider skade forårsaget af sundhedsydelser, de har gjort brug af, og der findes mekanismer til sikring af retsmidler

e) der for behandlinger, der udføres på deres område, findes ordninger for erhvervsansvarsforsikring eller en garanti eller en lignende ordning, som er ækvivalent eller i det væsentlige sammenlignelig med hensyn til formålet, og som er afstemt efter risikoens art og omfang

e) der for behandlinger, der ydes på deres område, findes ordninger for erhvervsansvarsforsikring eller en garanti eller en lignende ordning, som er ækvivalent eller i det væsentlige sammenlignelig med hensyn til formålet, og som er afstemt efter risikoens art og omfang

f) de grundlæggende rettigheder til beskyttelse af privatlivets fred i forbindelse med behandling af personoplysninger respekteres i overensstemmelse med de nationale foranstaltninger til gennemførelse af fællesskabsbestemmelser om beskyttelse af personoplysninger, særlig direktiv 95/46/EF og direktiv 2002/58/EF

f) de grundlæggende rettigheder til beskyttelse af privatlivets fred i forbindelse med behandling af personoplysninger respekteres i overensstemmelse med de nationale foranstaltninger til gennemførelse af fællesskabsbestemmelser om beskyttelse af personoplysninger, særlig direktiv 95/46/EF og direktiv 2002/58/EF

g) patienter fra andre medlemsstater behandles på samme måde som behandlingsmedlemsstatens egne borgere, også når det gælder beskyttelse mod forskelsbehandling i henhold til fællesskabsretten og gældende lovgivning i behandlingsmedlemsstaten.

g) patienter fra andre medlemsstater behandles på samme måde som behandlingsmedlemsstatens egne borgere, også når det gælder beskyttelse mod forskelsbehandling i henhold til fællesskabsretten og gældende lovgivning i behandlingsmedlemsstaten; dog forpligter dette direktiv ikke sundhedstjenesteyderne i en medlemsstat til at levere sundhedsydelser til en forsikret person fra en anden medlemsstat eller til at prioritere leveringen af sundhedstjenesteydelser til en forsikret person fra en anden medlemsstat på bekostning af en person, der har et tilsvarende behandlingsbehov og er forsikret i behandlingsmedlemsstaten

 

ga) patienter, der har modtaget behandling, har ret til en skreven eller elektronisk journal over den pågældende behandling og over eventuel lægelig rådgivning af hensyn til kontinuiteten i deres videre pleje

 

1a. De offentlige myndigheder i behandlingsmedlemsstaten undersøger regelmæssigt adgangen til, kvaliteten af og den økonomiske situation i deres sundhedssystemer på grundlag af data indsamlet i henhold til dette direktivs artikel 18.

Ændringsforslag  60

Forslag til direktiv

Artikel 5 – stk. 1 b og 1 c (nye)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1a. For at højne patientsikkerheden mest muligt påser behandlings- og forsikringsmedlemsstaterne, at:

 

a) patienterne har mulighed for at klage, navnlig til en Europæisk ombudsmand, som skal behandle patientklager vedrørende forhåndstilladelse, kvaliteten af behandlingen og betaling, og at de sikres retsmidler og erstatning, når de lider skade som følge af de sundhedsydelser, de modtager

 

b) behandlingsmedlemsstatens kvalitets- og sikkerhedsnormer offentliggøres på et sprog og i et format, der er klart og tilgængeligt for alle borgere

 

c) der sikres ret til kontinuitet i behandlingen, navnlig ved fremsendelse af relevante lægelige oplysninger om patienten under behørig iagttagelse af bestemmelserne i stk. 1, litra e), og i henhold til artikel 13, og at patienter, der har modtaget behandling, har ret til en skreven eller elektronisk journal over den pågældende behandling og over eventuel lægelig rådgivning af hensyn til kontinuiteten i deres videre pleje

 

d) forsikringsmedlemsstaten i tilfælde af komplikationer som følge af sundhedsydelser, der er leveret i udlandet, eller hvis en særlig lægelig opfølgning viser sig nødvendig, garanterer leveringen af sundhedsydelser svarende til dem, som modtages på dens område

 

e) de omgående og proaktivt underretter hinanden, når der træffes forskriftsmæssige foranstaltninger mod sundhedstjenesteyderes eller sundhedsprofessionelles registrering eller ret til at levere ydelser

 

1c. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med proceduren i artikel 19, stk. 2, de nødvendige foranstaltninger til opnåelse af et fælles sikkerhedsniveau for sundhedsoplysninger på nationalt plan og tager i denne forbindelse hensyn til allerede eksisterende tekniske standarder på dette område.

Ændringsforslag 61

Forslag til direktiv

Artikel 5 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Medlemsstaternes foranstaltninger til gennemførelse af denne artikel skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og direktiv 2000/31/EF om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked.

udgår

Begrundelse

Disse referencer flyttes til artikel 3.

Ændringsforslag  62

Forslag til direktiv

Artikel 5 – stk. 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. I det omfang, det er nødvendigt for at lette leveringen af grænseoverskridende sundhedsydelser, og med udgangspunkt i et højt sundhedsbeskyttelsesniveau udarbejder Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne retningslinjer for at fremme gennemførelsen af stk. 1.

3. I det omfang, det er nødvendigt for at lette leveringen af grænseoverskridende sundhedsydelser, og med udgangspunkt i et højt sundhedsbeskyttelsesniveau kan Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne udarbejde retningslinjer for at fremme gennemførelsen af stk. 1.

Begrundelse

Fastsættelsen af kvalitets- og sikkerhedsstandarder bør udelukkende ske inden for rammerne af gældende lovgivning. Dette vil bringe forslaget mere i tråd med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet samt med anerkendelsen af medlemsstaternes kompetence inden for sundhedspleje. Til gengæld bør medlemsstaterne oplyse patienter og sundhedstjenesteydere om standarder og retningslinjer for kvalitet og sikkerhed.

Ændringsforslag  63

Forslag til direktiv

Artikel 5 – stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

3a. Med henblik på anvendelsen af denne artikel skal medlemsstaterne råde over en gennemsigtig ordning til beregning af den betaling, der skal opkræves for leverede sundhedsydelser. Denne beregningsordning baseres på objektive og ikke-diskriminerende kriterier, der er kendt på forhånd, og anvendes på det relevante administrative niveau i tilfælde, hvor behandlingsmedlemsstaten har et decentraliseret sundhedssystem.

Ændringsforslag 64

Forslag til direktiv

Artikel 5 – stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

3a. I betragtning af den store betydning, navnlig for patienterne, af at sikre grænseoverskridende sundhedsydelsers kvalitet og sikkerhed, inddrager de organisationer, der udarbejder de i stk. 1 og 3 omhandlede standarder og retningslinjer, som et minimum patientorganisationer (navnlig grænseoverskridende patientorganisationer).

Ændringsforslag 65

Forslag til direktiv

Artikel 6 – overskrift

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 6

Artikel 6

Sundhedsydelser udført i en anden medlemsstat

Ansvar påhvilende forsikringsmedlemsstatens myndigheder

Begrundelse

Med dette ændringsforslag bringes overskriften på artikel 6 på linje med overskriften på artikel 5. Problemet med artikeloverskrifter, der ikke afspejler artiklens indhold, er gennemgående i hele forslaget, og der er derfor behov for en gennemgribende revision af overskrifterne.

Ændringsforslag  66

Forslag til direktiv

Artikel 6 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Uanset bestemmelserne i dette direktiv, særlig artikel 7, 8 og 9, sikrer forsikringsmedlemsstaten, at forsikrede, der tager til en anden medlemsstat for at gøre brug af sundhedsydelser der eller ønsker at gøre brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat, ikke hindres i at gøre brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat, hvis den pågældende behandling indgår i de ydelser, som er omfattet af lovgivningen i forsikringsmedlemsstaten, og som den forsikrede har krav på. Forsikringsmedlemsstaten godtgør den forsikrede de udgifter, som ville være blevet dækket af dens lovpligtige socialsikringsordning, hvis den samme eller tilsvarende sundhedsydelse var blevet udført på dens område. Det er under alle omstændigheder forsikringsmedlemsstaten, der afgør, hvilke sundhedsydelsesomkostninger der dækkes, uanset hvor ydelserne udføres.

1. Uanset bestemmelserne i dette direktiv, særlig artikel 7, 8 og 9, sikrer forsikringsmedlemsstaten, at forsikrede, der tager til en anden medlemsstat for at gøre brug af sundhedsydelser der eller ønsker at gøre brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat, ikke hindres i at gøre brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat, hvis den pågældende behandling indgår i de ydelser, som er omfattet af lovgivningen, administrative bestemmelser, retningslinjer og lægelige professioners adfærdskodekser i forsikringsmedlemsstaten, og som den forsikrede har krav på. Uanset forordning (EØF) nr. 1408/71 og, fra dennes anvendelsesdato, forordning (EF) nr. 883/2004 godtgør forsikringsmedlemsstaten behandlingsmedlemsstaten eller den forsikrede de udgifter, som ville være blevet dækket af dens lovpligtige socialsikringsordning, hvis en lige så effektiv behandling var blevet ydet på dens område. Hvis forsikringsmedlemsstaten nægter at godtgøre udgifterne til behandlingen, skal den forelægge en lægelig begrundelse for sin afgørelse. Det er under alle omstændigheder forsikringsmedlemsstaten, der afgør, hvilke sundhedsydelsesomkostninger der dækkes, uanset hvor ydelserne leveres.

 

Patienter, der lider af sjældne sygdomme, bør have ret til at gøre brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat og til at få udgifterne hertil godtgjort, selv om den pågældende behandling ikke indgår i de ydelser, som er omfattet af lovgivningen i forsikringsmedlemsstaten.

Ændringsforslag 67

Forslag til direktiv

Artikel 6 – stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1a. En statsborger i en medlemsstat kan være medlem af en sygesikringsordning i en anden medlemsstat end bopælsmedlemsstaten ved at betale bidrag til denne ordning.

Begrundelse

Skal borgernes interesser varetages, bør borgere, som opholder sig i en anden medlemsstat end bopælsmedlemsstaten, kunne få adgang til en sygesikringsordning i denne anden medlemsstat.

Ændringsforslag  68

Forslag til direktiv

Artikel 6 – stk. 2 og stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Udgifterne til sundhedsydelser udført i en anden medlemsstat godtgøres af forsikringsmedlemsstaten i henhold til bestemmelserne i dette direktiv med et beløb, der mindst svarer til de udgifter, der ville være blevet godtgjort, hvis de samme eller tilsvarende sundhedsydelser var blevet udført i forsikringsmedlemsstaten, uden at beløbet dog kan overstige de faktiske udgifter til de pågældende sundhedsydelser.

2. Udgifterne til sundhedsydelser leveret i en anden medlemsstat godtgøres eller betales direkte af forsikringsmedlemsstaten i henhold til bestemmelserne i dette direktiv med et beløb, der mindst svarer til de udgifter, der ville være blevet godtgjort i forsikringsmedlemsstaten for den samme lidelse på de i stk. 1 fastsatte betingelser, uden at beløbet dog kan overstige de faktiske udgifter til de pågældende sundhedsydelser. Medlemsstaterne kan beslutte at dække andre hermed forbundne udgifter, f.eks. udgifter til terapeutisk behandling og indlæggelse samt rejseudgifter.

 

2a. De ekstraudgifter, som handicappede måtte sætte sig i, når de gør brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat som følge af ét eller flere handicap, godtgøres af forsikringsmedlemsstaten i overensstemmelse med national lovgivning og på den betingelse, at der forelægges fyldestgørende dokumentation for disse udgifter.

Ændringsforslag 69

Forslag til direktiv

Artikel 6 – stk. 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. Forsikringsmedlemsstaten kan for en patient, der ønsker at gøre brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat, fastsætte de samme betingelser, behandlingskriterier og lovgivningsmæssige og administrative formaliteter for brug af sundhedsydelser og godtgørelse af udgifter til sundhedsydelser, som den ville fastsætte, hvis de samme eller tilsvarende sundhedsydelser var blevet udført på dens område, forudsat at de ikke er diskriminerende eller udgør en hindring for den frie bevægelighed for personer.

3. Forsikringsmedlemsstaten kan for en patient, der ønsker at gøre brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat, fastsætte de samme betingelser, behandlingskriterier og lovgivningsmæssige og administrative formaliteter, det være sig på lokalt, nationalt eller regionalt plan, for brug af sundhedsydelser og godtgørelse af udgifter til sundhedsydelser, som den ville fastsætte, hvis de pågældende sundhedsydelser var blevet leveret på dens område, forudsat at de ikke er diskriminerende eller udgør en hindring for den frie bevægelighed for patienter og varer såsom lægemidler og medicinsk udstyr og kendes på forhånd. Dette kan omfatte et krav om, at den forsikrede med henblik på anvendelsen af disse betingelser, kriterier eller formaliteter vurderes af sundhedsprofessionelle eller sundhedsadministratorer, som leverer tjenesteydelser til forsikringsmedlemsstatens lovpligtige socialsikringsordning, hvis en sådan vurdering også er en forudsætning for at kunne gøre brug af sundhedsydelser i forsikringsmedlemsstaten.

Ændringsforslag 70

Forslag til direktiv

Artikel 6 – stk. 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4. Medlemsstaterne skal råde over en ordning til beregning af udgifter, som den lovpligtige socialsikringsordning skal godtgøre den forsikrede for sundhedsydelser udført i en anden medlemsstat. Denne ordning skal være baseret på objektive, ikke-diskriminerende kriterier, der er kendt på forhånd, og de udgifter, der godtgøres efter ordningen, må ikke være mindre end dem, der ville være blevet godtgjort, hvis de samme eller tilsvarende sundhedsydelser var blevet udført på forsikringsmedlemsstatens område.

4. Med henblik på anvendelsen af denne artikel skal medlemsstaterne råde over en gennemsigtig ordning til beregning af udgifter, som den lovpligtige socialsikringsordning eller en anden lovpligtig offentlig ordning skal godtgøre for sundhedsydelser udført i en anden medlemsstat. Denne ordning skal være baseret på objektive, ikke-diskriminerende kriterier, der er kendt på forhånd, og de udgifter, der godtgøres efter ordningen, må ikke være mindre end dem, der ville være blevet godtgjort, hvis de pågældende sundhedsydelser var blevet leveret på forsikringsmedlemsstatens område. Ordningen skal anvendes på det relevante administrative niveau i tilfælde, hvor forsikringsmedlemsstaten har et decentraliseret sundhedssystem.

Ændringsforslag 71

Forslag til direktiv

Artikel 6 – stk. 5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

5. Patienter, der tager til en anden medlemsstat for at gøre brug af sundhedsydelser der, eller som ønsker at gøre brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat, sikres adgang til deres journaler i overensstemmelse med de nationale foranstaltninger til gennemførelse af fællesskabsbestemmelser om beskyttelse af personoplysninger, særlig direktiv 95/46/EF og direktiv 2002/58/EF.

5. Patienter, der gør brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat end deres forsikringsmedlemsstat, eller som ønsker at gøre brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat, sikres adgang til deres journaler i overensstemmelse med de nationale foranstaltninger til gennemførelse af fællesskabsbestemmelser om beskyttelse af personoplysninger, særlig direktiv 95/46/EF og direktiv 2002/58/EF. Hvis journalerne opbevares i elektronisk form, sikres patienterne ret til at rekvirere en kopi af dem eller til at få fjernadgang til dem. Overførsel af data skal kun ske efter udtrykkeligt skriftligt samtykke fra patienten eller dennes pårørende.

Begrundelse

En del af ændringsforslaget er indarbejdet i betænkningen uden afstemning i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 47.

Ændringsforslag 72

Forslag til direktiv

Artikel 6 – stk. 5 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

5a. Bestemmelserne i dette kapitel berører ikke indgåelsen af grænseoverskridende aftaler om planlagte sundhedsydelser.

Begrundelse

Det er vigtigt at præcisere, at disse bestemmelser ikke forhindrer indgåelsen af grænseoverskridende aftaler om planlagte sundhedsydelser. Indgås der sådanne aftaler, skal de kontraherende parter følge reglerne om koordinering af socialsikringsordningerne eller anvende særlige regler og takster, som de selv aftaler.

Ændringsforslag 73

Forslag til direktiv

Artikel 7

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Forsikringsmedlemsstaten kræver ikke forhåndstilladelse til godtgørelse af udgifter til sundhedsydelser, der ikke kræver hospitalsindlæggelse, og som er udført i en anden medlemsstat, hvis udgifterne til disse ydelser, hvis de var blevet udført på dens område, ville være blevet dækket af dens socialsikringsordning.

Forsikringsmedlemsstaten kræver ikke forhåndstilladelse til godtgørelse af udgifter til sundhedsydelser, der ikke kræver hospitalsindlæggelse, og som er leveret i en anden medlemsstat, eller køb af varer i forbindelse med sundhedsydelser i en anden medlemsstat, hvis udgifterne til disse ydelser, hvis de var blevet leveret på dens område, eller til disse varer, hvis de var blevet købt på dens område, ville være blevet dækket af dens socialsikringsordning.

Begrundelse

Køb af varer i forbindelse med sundhedsydelser (f.eks. medicinsk udstyr) var det spørgsmål, der blev behandlet i Decker-dommen (i den pågældende sag var der tale om briller), og som derfor også bør inkorporeres i et direktiv, der har til formål at kodificere Kohll- og Decker-dommene.

Ændringsforslag  74

Forslag til direktiv

Artikel 8 – overskrift

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Hospitalsbehandling og specialiserede sundhedsydelser

Hospitalsbehandling

Ændringsforslag  75

Forslag til direktiv

Artikel 8 – stk. 1 og 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. I forbindelse med godtgørelse af sundhedsydelser udført i en anden medlemsstat i henhold til dette direktiv forstås ved hospitalsbehandling:

1. I forbindelse med godtgørelse af sundhedsydelser udført i en anden medlemsstat i henhold til dette direktiv begrænses den af forsikringsmedlemsstaten fastlagte definition af hospitalsbehandling til:

a) sundhedsydelser, der kræver indlæggelse af den pågældende patient mindst en nat

a) sundhedsydelser, der kræver indlæggelse af den pågældende patient mindst en nat, eller

b) sundhedsydelser, der er opført på en særlig liste over sundhedsydelser, der ikke kræver indlæggelse af patienten mindst en nat. Listen begrænses til:

b) sundhedsydelser, der er højt specialiserede og/eller kræver brug af omkostningskrævende medicinsk infrastruktur eller medicinsk udstyr, eller

- sundhedsydelser, der kræver brug af højt specialiseret og omkostningskrævende medicinsk infrastruktur eller medicinsk udstyr eller

ba) sundhedsydelser, der indebærer behandlinger, der udgør en særlig risiko for patienten eller befolkningen.

- sundhedsydelser, der indebærer behandlinger, der udgør en særlig risiko for patienten eller befolkningen.

 

2. Denne liste udarbejdes og kan opdateres regelmæssigt af Kommissionen. Sådanne foranstaltninger til ændring af ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved supplering af det vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 19, stk. 3.

 

Ændringsforslag  76

Forslag til direktiv

Artikel 8 – stk. 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. Forsikringsmedlemsstaten kan indføre en ordning med forhåndstilladelse til godtgørelse gennem dens socialsikringsordning af udgifter til hospitalsbehandling i en anden medlemsstat, hvis følgende betingelser er opfyldt:

3. Forsikringsmedlemsstaten kan indføre en ordning med forhåndstilladelse til godtgørelse gennem dens socialsikringsordning af udgifter til hospitalsbehandling i en anden medlemsstat, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a) var sundhedsydelsen blevet udført på dens område, ville den være blevet dækket af medlemsstatens socialsikringsordning, og

a) var sundhedsydelsen blevet udført på dens område, ville den være blevet dækket af medlemsstatens socialsikringsordning, og

b) formålet med ordningen er at håndtere problemet med udstrømningen af patienter som følge af anvendelsen af denne artikel og forhindre, at denne udstrømning griber alvorligt ind i, eller at den formentligt griber alvorligt ind i:

b) manglen på en forhåndstilladelse kunne gribe alvorligt ind i eller formentligt gribe ind i:

i) den økonomiske ligevægt i medlemsstatens socialsikringsordning og/eller

i) den økonomiske ligevægt i medlemsstatens socialsikringsordning og/eller

ii) den planlægning og rationalisering i hospitalssektoren, der gennemføres for at undgå overkapacitet på hospitalerne, ubalance i udbuddet af hospitalsbehandling samt logistisk og økonomisk spild, opretholdelsen af et afbalanceret system for læge- og hospitalsbehandling, der er tilgængeligt for alle, eller opretholdelsen af behandlingskapacitet eller medicinsk kompetence på den berørte medlemsstats område.

ii) den planlægning og rationalisering i hospitalssektoren, der gennemføres for at undgå overkapacitet på hospitalerne, ubalance i udbuddet af hospitalsbehandling samt logistisk og økonomisk spild, opretholdelsen af et afbalanceret system for læge- og hospitalsbehandling, der er tilgængeligt for alle, eller opretholdelsen af behandlingskapacitet eller medicinsk kompetence på den berørte medlemsstats område.

 

En sådan ordning berører ikke forordning (EØF) nr. 1408/71 og, fra dennes anvendelsesdato, forordning (EF) nr. 883/2004.

 

Ændringsforslag  77

Forslag til direktiv

Artikel 8 – stk. 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4. Forhåndstilladelsesordningen skal være begrænset til det, der er nødvendigt og rimeligt for at undgå sådanne konsekvenser, og ikke udgøre et middel til vilkårlig forskelsbehandling.

4. Forhåndstilladelsesordningen skal være begrænset til det, der er nødvendigt og rimeligt, være baseret på klare og gennemsigtige kriterier og ikke udgøre et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en hindring for patienters frie bevægelighed.

Ændringsforslag  78

Forslag til direktiv

Artikel 8 – stk. 4 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

4a. Når der er søgt om forhåndstilladelse, og denne er givet, sikrer forsikringsmedlemsstaten, at patienterne kun forventes at erlægge forskudsbetaling for de udgifter, de ville skulle betale på denne måde, hvis ydelserne var blevet leveret i deres forsikringsmedlemsstats sundhedssystem. For alle andre udgifters vedkommende bør medlemsstaterne tilstræbe at overføre midler direkte mellem dem, der finansierer, og dem, der leverer ydelserne.

Begrundelse

Indarbejdet i betænkningen uden afstemning i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 47.

Ændringsforslag  79

Forslag til direktiv

Artikel 8 – stk. 4 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

4b. Der skal etableres ordninger for ansøgning om forhåndstilladelser på lokalt/regionalt plan, og disse skal være tilgængelige og gennemsigtige for patienterne. Reglerne for ansøgning om og afslag på forhåndstilladelser skal være tilgængelige forud for indgivelse af ansøgning, således at der kan ansøges på rimelig og gennemsigtig vis.

Begrundelse

Indarbejdet i betænkningen uden afstemning i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 47.

Ændringsforslag  80

Forslag til direktiv

Artikel 8 – stk. 4 c (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

4c. Patienter, der ønsker at gøre brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat, skal sikres ret til at ansøge om forhåndstilladelse i forsikringsmedlemsstaten.

Begrundelse

Indarbejdet i betænkningen uden afstemning i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 47. Med henblik på at gøre retten til grænseoverskridende sundhedsydelser til en rettighed for alle og for at give patienterne mulighed for med sikkerhed at vide, hvorvidt de kan opnå godtgørelse eller ej, er det vigtigt at give patienterne ret til at ansøge om forhåndstilladelse i forsikringsmedlemsstaten. Et system uden denne ret til at ansøge om forhåndstilladelse ville medføre stor økonomisk usikkerhed for patienterne. Denne usikkerhed ville gøre retten til grænseoverskridende sundhedsydelser mindre tiltrækkende for personer med lave indkomster, og alle ville derfor ikke have samme adgang til den.

Ændringsforslag  81

Forslag til direktiv

Artikel 8 – stk. 5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

5. Medlemsstaten offentliggør alle relevante oplysninger om de forhåndstilladelsesordninger, der er indført i henhold til stk. 3.

5. Medlemsstaten offentliggør alle relevante oplysninger om de forhåndstilla­delsesordninger, der er indført i henhold til stk. 3, herunder om klagemuligheder i tilfælde af, at tilladelsen ikke gives.

Ændringsforslag  82

Forslag til direktiv

Artikel 8 – stk. 5 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

5a. For så vidt angår enhver anmodning om tilladelse til at gøre brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat, som indgives af en forsikret, kontrollerer forsikringsmedlemsstaten, om betingelserne i forordning (EF) nr. 883/2004 er opfyldt, og giver i bekræftende fald forhåndstilladelse i henhold til nævnte forordning.

Begrundelse

Nyt stk. 5a i tråd med ændringsforslaget om at lade stk. 2 i samme artikel udgå. Forslaget til direktiv er i modstrid med den gældende forordning om koordinering af de sociale sikringsordninger. Overlapningen mellem direktivet og forordningen har til følge, at der skabes to parallelle systemer for grænseoverskridende sundhedsydelser, som patienterne så kan vælge imellem. Forslaget medfører derfor juridisk usikkerhed.

Ændringsforslag  83

Forslag til direktiv

Artikel 8 – stk. 5 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

5b. Patienter med sjældne sygdomme er ikke underlagt krav om forhåndstilladelse.

Begrundelse

Da der overalt i verden er mangel på viden og ekspertise på nationalt plan, bør patienter med diagnosticerede og udiagnosticerede sjældne sygdomme have ret til uden forhåndstilladelse at vælge, hvor de køber sundhedsydelser. De bør også have ret til, at alle omkostningerne til deres behandlinger, der ofte er dyre, bliver betalt direkte af oprindelseslandet til behandlingsmedlemsstaten (uden at patienterne skal erlægge forskudsbetaling), selv i de tilfælde og navnlig hvor den fornødne behandling ikke findes i forsikringsmedlemsstaten, hvilket ofte er grunden til, at de er nødt til at tage til udlandet.

Ændringsforslag 84

Forslag til direktiv

Artikel 9 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Der skal være let adgang til sådanne proceduresystemer, og de skal kunne sikre, at anmodninger behandles objektivt og upartisk inden for de tidsfrister, der er fastsat og offentliggjort på forhånd af medlemsstaterne.

2. Der skal være let adgang til sådanne proceduresystemer, og de skal kunne sikre, at anmodninger behandles objektivt og upartisk inden for rimelige tidsfrister, der er fastsat og offentliggjort på forhånd af medlemsstaterne.

Ændringsforslag  85

Forslag til direktiv

Artikel 9 – stk. 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. Medlemsstaterne fastsætter på forhånd og efter en gennemsigtig procedure kriterier for afslag på forhåndstilladelser som omhandlet i artikel 8, stk. 3.

udgår

Ændringsforslag  86

Forslag til direktiv

Artikel 9 – stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

3a. Forsikringsmedlemsstaten sikrer, at patienter, der har modtaget forhåndstilladelse til at gøre brug af sundhedsydelser i udlandet, kun skal erlægge forskudsbetalinger eller supplerende betalinger til sundhedssystemerne og/eller sundhedstjenesteyderne i behandlingsmedlemsstaten i det omfang, sådanne betalinger kræves erlagt i forsikringsmedlemsstaten selv.

Begrundelse

Medlemsstaterne er forpligtet til at fremme patientmobiliteten i de tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt, og til at sikre lige adgang til sundhedsydelser i udlandet. De skal derfor også fjerne alle praktiske hindringer for, at patienter kan gøre brug af sundhedsydelser i udlandet, f.eks. kravet om forskudsbetalinger eller supplerende betalinger til sundhedssystemerne og/eller sundhedstjenesteyderne i behandlingsmedlemsstaten.

Ændringsforslag 87

Forslag til direktiv

Artikel 9 – stk. 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4. Medlemsstaterne skal, når de fastsætter frister for behandlingen af ansøgninger om brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat, sørge for, at der tages hensyn til:

4. Medlemsstaterne skal, når de fastsætter frister for behandlingen af ansøgninger om brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat, og når de behandler disse ansøgninger, sørge for, at der tages hensyn til:

a) patientens helbredstilstand

a) patientens helbredstilstand

 

aa) patientens personlige omstændigheder

b) patientens smerteniveau

b) patientens smerteniveau

c) arten af patientens handicap og

c) arten af patientens handicap og

d) patientens evne til at udøve erhvervsmæssig virksomhed.

d) patientens evne til at udøve erhvervsmæssig virksomhed.

Ændringsforslag  88

Forslag til direktiv

Artikel 9 – stk. 4 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

4a. Ordninger for ansøgning om forhåndstilladelser skal gøre tilgængelige på det plan, der er hensigtsmæssigt for forvaltningen i medlemsstatens sundhedssystem og skal være tilgængelige og gennemsigtige for patienterne. Reglerne for ansøgning om og afslag på forhåndstilladelser skal være tilgængelige forud for indgivelse af ansøgning, således at der kan ansøges på rimelig og gennemsigtig vis.

Begrundelse

Det er vigtigt at sikre adgangen til ordninger for ansøgning om forhåndstilladelser.

Ændringsforslag  89

Forslag til direktiv

Artikel 9 – stk. 5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

5. Medlemsstaterne skal sikre, at administrative afgørelser om brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat kan påklages administrativt og indbringes for domstolene, herunder at der findes foreløbige retsmidler.

5. Medlemsstaterne skal sikre, at administrative eller lægelige afgørelser om brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat i det enkelte tilfælde kan underkastes en lægelig undersøgelse eller påklages administrativt eller indbringes for domstolene, herunder at der findes foreløbige retsmidler.

Ændringsforslag  90

Forslag til direktiv

Artikel 9 – stk. 5 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

5a. Kommissionen gennemfører senest to år efter dette direktivs ikrafttræden en undersøgelse af muligheden for at etablere et clearingcenter med henblik på at gøre det lettere at godtgøre omkostninger, der opstår i medfør af dette direktiv, på tværs af grænser, sundhedssystemer og valutazoner og aflægger rapport til Europa-Parlamentet og Rådet og fremsætter om nødvendigt et lovforslag.

Ændringsforslag  91

Forslag til direktiv

Artikel 9 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 9a

 

Forudgående underretning

 

Medlemsstaterne kan tilbyde patienter en frivillig ordning med forudgående underretning, hvorefter patienten til gengæld for en sådan underretning modtager en skriftlig bekræftelse på det maksimumbeløb, der vil blive betalt. Denne skriftlige bekræftelse kan derefter medbringes til det behandlende hospital, hvorefter forsikringsmedlemsstaten vil erlægge betalingen direkte til dette hospital.

Ændringsforslag  92

Forslag til direktiv

Artikel 9 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 9b

 

Europæisk ombudsmand for patienter

 

Kommissionen forelægger senest 18 måneder efter dette direktivs ikrafttræden et lovgivningsmæssigt forslag om oprettelse af en europæisk ombudsmandsinstitution for patienter. En europæisk ombudsmand for patienter skal behandle klager fra patienter vedrørende forhåndstilladelser, godtgørelse af udgifter eller skader og om nødvendigt mægle i disse sager. Henvendelse til en europæisk ombudsmand for patienter skal kun ske, når alle klagemuligheder i den relevante medlemsstat er udtømt.

Ændringsforslag  93

Forslag til direktiv

Artikel 10 – stk. 1 og 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Forsikringsmedlemsstaterne skal sikre, at der findes ordninger, så patienterne efter anmodning kan få oplysning om brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat og om betingelserne herfor, herunder om situationen, hvis der sker skader som følge af sundhedsydelser, der er udført i en anden medlemsstat.

1. Forsikringsmedlemsstaterne skal sikre, at der findes let tilgængelige ordninger, herunder elektroniske ordninger, så patienterne efter anmodning straks kan få oplysning om brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat og om betingelserne herfor, herunder oplysninger om patienternes rettigheder, om procedurer for at gøre brug af disse rettigheder og om klage- og prøvelsesprocedurer, hvis patienten fratages sådanne rettigheder, bl.a. i tilfælde af, at der sker skader som følge af sundhedsydelser, der er leveret i en anden medlemsstat. Disse oplysninger skal offentliggøres i formater, der er tilgængelige for handicappede. Medlemsstaterne skal høre berørte parter, herunder patientsammenslutninger, for at sikre, at oplysningerne er klare og tilgængelige. I oplysninger om grænseoverskridende sundhedsydelser skal der foretages en klar skelnen mellem de rettigheder, som patienter har i medfør af dette direktiv, og de rettigheder, der følger af de i artikel 3, stk. 1, litra f), omhandlede forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger.

2. De i stk. 1 omhandlede oplysninger skal være let tilgængelige, herunder ad elektronisk vej, og skal indbefatte oplysninger om patientrettigheder, om procedurer for at gøre brug af disse rettigheder og om klagemuligheder, hvis patienten unddrages sådanne rettigheder.

 

Ændringsforslag  94

Forslag til direktiv

Artikel 10 – stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2a. Ud over de i stk. 1 omhandlede oplysninger, skal oplysninger om sundhedsprofessionelle og sundhedstjenesteydere gøres let tilgængelige ad elektronisk vej af den medlemsstat, hvori de sundhedsprofessionelle og sundhedstjenesteyderne er registreret, og de skal omfatte navn, registreringsnummer og adresse på den sundhedsprofessionelles praksis samt oplysning om de restriktioner, den enkelte sundhedsprofessionnelle måtte være pålagt.

Begrundelse

In the interests of patients availing of cross-border services, there is also a need for greater transparency of health professional and health service regulation. Public registers of health professionals and health service providers should be available in Member states so that patients can easily identify prescribers, professionals and other treatment providers and if necessary to verify and validate the professional standing of the health professionals providing care. The international evidence illustrates that the most practical way for patients to have access to information on their current or prospective healthcare providers is via the publication of public registers of such practitioners. Such registers should now be available via the Internet and should allow the patient to access the relevant data by searching either via the name or via the registration number of the healthcare provider (or indeed by searching via geographical area). The relevant data that should be in the public domain should be, at a minimum, the name, registration number and practice address of the healthcare professional, the date of their first registration on that register, the expiry date of their current registration, and any conditions or restrictions on their practice or suspensions should this be the case. Healthcare professionals, who are not registered, be it for voluntary reasons or if struck off for whatever reason, should not appear on such register.

Ændringsforslag  95

Forslag til direktiv

Artikel 10 – stk. 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. Kommissionen kan efter proceduren i artikel 19, stk. 2, udvikle et standardfællesskabsformat for de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1.

udgår

Begrundelse

Oplysninger om grænseoverskridende sundhedsydelser bør tage hensyn til forskellene i den måde, hvorpå sundhedssystemerne forvaltes og organiseres i de forskellige medlemsstater. En EU-standard kan derfor virke mod hensigten.

Ændringsforslag  96

Forslag til direktiv

Artikel 11 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Når sundhedsydelser leveres i en anden medlemsstat end forsikringsmedlemsstaten, eller i en anden medlemsstat end den, hvor sundhedstjenesteyderen har bopæl, er registreret eller etableret, leveres sådanne sundhedsydelser i henhold til behandlingsmedlemsstatens lovgivning, jf. artikel 5.

1. Når sundhedsydelser modtages i en anden medlemsstat end forsikringsmedlemsstaten, leveres sådanne sundhedsydelser i henhold til behandlingsmedlemsstatens lovgivning, jf. artikel 5.

Begrundelse

Det foreslåede direktiv skal kun dække grænseoverskridende samarbejde og de tilfælde, hvor der er tale om patientmobilitet, dvs. hvor individuelle patienter gør brug af sundhedsydelser i udlandet; henvisningen til andre former for levering af sundhedsydelser bør derfor udgå.

Ændringsforslag  97

Forslag til direktiv

Artikel 12 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Medlemsstaterne udpeger nationale kontaktpunkter for grænseoverskridende sundhedsydelser og meddeler Kommissionen disses navne og kontaktoplysninger.

1. Medlemsstaterne udpeger nationale kontaktpunkter for grænseoverskridende sundhedsydelser og meddeler Kommissionen disses navne og kontaktoplysninger. Medlemsstaterne sikrer, at patientorganisationer, sygekasser og sundhedstjenesteydere er omfattet af nationale kontaktpunkter. De nationale kontaktpunkter bør etableres på en effektiv og gennemsigtig måde. Oplysninger om de nationale kontaktpunkters eksistens videreformidles til alle medlemsstaterne, således at patienterne har let adgang til oplysningerne.

Ændringsforslag  98

Forslag til direktiv

Artikel 12 – stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1a. De nationale kontaktpunkter for grænseoverskridende sundhedsydelser kan også indgå i eksisterende informationscentre i medlemsstaterne.

Begrundelse

Det fremgår tydeligt af præamblens betragtning 36, at de nationale kontaktpunkter kan indgå i eksisterende strukturer i medlemsstaterne, og det bør udtrykkes præcist i direktivets bestemmelser. Det vil gøre det muligt at skåne medlemsstaterne for yderligere administrative byrder i forbindelse med gennemførelsen af direktivet.

Ændringsforslag  99

Forslag til direktiv

Artikel 12 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Det nationale kontaktpunkt i forsikringsmedlemsstaten skal i nært samarbejde med andre kompetente nationale myndigheder og med de nationale kontaktpunkter i andre medlemsstater, særlig i behandlingsmedlemsstaten, og med Kommissionen:

2. Det nationale kontaktpunkt i forsikringsmedlemsstaten skal stille oplysninger til rådighed for patienter og sundhedsprofessionelle, om nødvendigt på et website, om brugen af sundhedsydelser i en anden medlemsstat og om de betingelser, der gælder herfor, særlig om patienternes rettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser som fastlagt i artikel 6. Det nationale kontaktpunkt skal hjælpe patienterne med at beskytte deres rettigheder og med at klage, hvis de kommer ud for skader som følge af brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat.

a) stille oplysninger til rådighed for patienterne, særlig om deres rettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser, kvalitets- og sikkerhedsgarantier, beskyttelse af personoplysninger, klageprocedurer og erstatningsmuligheder i forbindelse med sundhedsydelser udført i en anden medlemsstat og om de gældende betingelser

 

b) hjælpe patienterne med at beskytte deres rettigheder og med at klage, hvis de kommer ud for skader som følge af brug af sundhedsydelser udført i en anden medlemsstat; det nationale kontaktpunkt skal særlig oplyse patienterne om mulighederne for tvistbilæggelse, bistå med valg af egnet udenretslig tvistbilæggelsesordning i den konkrete sag og hjælpe patienterne med at følge sagen, hvis dette er nødvendigt

2a. Det nationale kontaktpunkt i behandlingsmedlemsstaten skal stille oplysninger til rådighed for patienter, om nødvendigt på et website, om de i artikel 5, stk. 1, litra ba), omhandlede spørgsmål og om beskyttelsen af personoplysninger, om niveauet for adgang til sundhedsydelsesfaciliteter for handicappede og om klageprocedurer og erstatningsmuligheder i forbindelse med sundhedsydelser modtaget i behandlingsmedlemsstaten. Det skal særlig oplyse patienter og sundhedsprofessionnelle om mulighederne for tvistbilæggelse og bistå med valg af egnet udenretslig tvistbilæggelsesordning i den konkrete sag.

c) samle detaljerede oplysninger om nationale organer til udenretslig tvistbilæggelse og lette samarbejdet med disse organer

 

d) fremme etableringen af en international udenretslig tvistbilæggelsesordning i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser.

 

 

2b. Det nationale kontaktpunkt i en medlemsstat skal indgå i et snævert samarbejde med andre kompetente myndigheder, med nationale kontaktpunkter i andre medlemsstater, med patientsammenslutninger og med Kommissionen.

 

2c. De nationale kontaktpunkter skal stille de i stk. 2 og 2a omhandlede oplysninger til rådighed i formater, der er let tilgængelige for handicappede.

Ændringsforslag  100

Forslag til direktiv

Artikel 13 – stk. 2 a, 2 b og 2 c (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2a. Medlemsstaterne, navnlig nabolande, kan indgå aftaler med hinanden om videreførelse eller potentiel videreudvikling af samarbejdsordninger.

 

2b. Medlemsstaterne sikrer, at registre over sundhedsprofessionelle kan konsulteres af andre medlemsstaters relevante myndigheder.

 

2c. Medlemsstaterne udveksler oplysninger om resultaterne af disciplinær- og straffesager mod sundhedsprofessionelle.

Ændringsforslag  101

Forslag til direktiv

Artikel 14 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Hvis et lægemiddel er godkendt på deres område i henhold til artikel 6, stk. 1, i direktiv 2001/83/EF, skal medlemsstaterne sikre, at recepter udstedt af en autoriseret person i en anden medlemsstat til en bestemt patient kan anvendes på deres område, og at der ikke er hindringer for anerkendelsen af individuelle recepter, medmindre disse:

1. Hvis et lægemiddel er godkendt på deres område i henhold til artikel 6, stk. 1, i direktiv 2001/83/EF, skal medlemsstaterne sikre, at recepter på dette lægemiddel udstedt af en autoriseret person i en anden medlemsstat til en bestemt patient kan anvendes på deres område, og at der ikke er hindringer for anerkendelsen af individuelle recepter, medmindre disse:

a) er begrænset til det, der er nødvendigt og rimeligt af hensyn til folkesundheden, og ikke udgør et middel til forskelsbehandling eller

a) er begrænset til det, der er nødvendigt og rimeligt af hensyn til folkesundheden, og ikke udgør et middel til forskelsbehandling, eller

b) er baseret på legitim og berettiget tvivl om den pågældende recepts ægthed eller indhold.

b) er baseret på legitim og berettiget tvivl om den pågældende recepts ægthed eller indhold eller om receptudstederens status.

 

Anerkendelsen af sådanne recepter berører ikke:

 

i) nationale bestemmelser for ordinering og udlevering af lægemidler, herunder generisk substitution

 

ii) nationale bestemmelser for godtgørelse af recepter udstedt i en anden medlemsstat

 

iii) en erhvervsmæssig eller etisk pligt for farmaceuten til at nægte at udlevere det ordinerede lægemiddel, hvis recepten er udstedt i forsikringsmedlemsstaten.

2. For at lette gennemførelsen af stk. 1 vedtager Kommissionen:

2. For at lette gennemførelsen af stk. 1 vedtager Kommissionen:

a) foranstaltninger, der gør det muligt for en farmaceut eller anden sundhedsprofessionel at kontrollere, om recepten er ægte, og om den i en anden medlemsstat er udstedt af en autoriseret person, ved at udvikle en fællesskabsmodel for recepter og ved at fremme interoperabiliteten af e-recepter

a) foranstaltninger, der gør det muligt for en farmaceut eller anden sundhedsprofessionel at kontrollere, om recepten er ægte, og om den i en anden medlemsstat er udstedt af en autoriseret person, ved at udvikle en fællesskabsmodel for recepter og ved at fremme interoperabiliteten af e-recepter

b) foranstaltninger, der skal sikre, at lægemidler ordineret i en medlemsstat og udleveret i en anden medlemsstat identificeres korrekt, og at oplysningerne til patienten om midlet er forståelige

b) foranstaltninger, der skal sikre, at lægemidler ordineret i en medlemsstat og udleveret i en anden medlemsstat identificeres korrekt, og at oplysningerne til patienten om midlet er forståelige, herunder at der hersker klarhed med hensyn til anvendelsen af forskellige navne for det samme lægemiddel

 

ba) foranstaltninger, der, i fald der er behov herfor, sikrer kontakt mellem den receptudstedende part og den part, der udleverer lægemidlet, for at sikre, at der hersker fuldstændig klarhed med hensyn til behandlingen samtidig med, at den fortrolige karakter af patientoplysninger respekteres.

c) foranstaltninger, hvorefter recepter på særlige kategorier af lægemidler kan udelukkes fra at blive godkendt i henhold til denne artikel, hvis det er nødvendigt af hensyn til folkesundheden.

 

 

2a. I tilfælde, hvor der i behandlingsmedlemsstaten udstedes recept på lægemidler, der ikke normalt kan fås på recept i forsikringsmedlemsstaten, er det op til sidstnævnte medlemsstat at afgøre, om lægemidlet undtagelsesvis kan udleveres, eller om der skal udleveres et alternativt lægemiddel, som anses for at være lige så effektivt.

3. Foranstaltningerne i stk. 2, litra a) og b), vedtages efter forskriftsproceduren i artikel 19, stk. 2. Foranstaltningerne i stk. 2, litra c), til ændring af ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved supplering af det vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 19, stk. 3.

3. Foranstaltningerne i stk. 2, litra a), b) og ba), vedtages efter forskriftsproceduren i artikel 19, stk. 2.

Ændringsforslag  102

Forslag til direktiv

Artikel 15 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Medlemsstaterne fremmer etableringen af europæiske netværk af sundhedstjenesteydere, der fungerer som referencecentre. Disse netværk skal til enhver tid være åbne for nye sundhedstjenesteydere, som måtte ønske at deltage i dem, forudsat at disse sundhedstjenesteydere opfylder de fastsatte betingelser og kriterier.

1. Medlemsstaterne fremmer etableringen af europæiske netværk af sundhedstjenesteydere, der fungerer som referencecentre, navnlig på området sjældne sygdomme, og som trækker på samarbejdserfaringer på sundhedsområdet, der er høstet i europæiske grupper for territorialt samarbejde (EGTS). Disse netværk skal til enhver tid være åbne for nye sundhedstjenesteydere, som måtte ønske at deltage i dem, forudsat at disse sundhedstjenesteydere opfylder de fastsatte betingelser og kriterier.

Begrundelse

Europæiske grupper for territorialt samarbejde er en forholdsvis ny opfindelse, der er anerkendt på fællesskabsplan i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1082/2006 af 5. juli 2006, og er et vigtigt referencepunkt for regionale aktiviteter på makroplan.

Ændringsforslag  103

Forslag til direktiv

Artikel 15 – stk. 2 – litra b a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

ba) at bidrage til pooling af viden om sygdomsforebyggelse og behandling af vigtige og almindeligt forekommende sygdomme

Begrundelse

Samarbejdet inden for de europæiske netværk af referencecentre skal ikke være begrænset til sjældne sygdomme.

Ændringsforslag  104

Forslag til direktiv

Artikel 15 – stk. 2 – litra f a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

fa) at indføre instrumenter, der muliggør bedst mulig anvendelse af eksisterende ressourcer sundhedsydelsesområdet i tilfælde af alvorlige ulykker, navnlig i grænseregioner.

Begrundelse

De netværk af europæiske referencecentre skal også imødekomme behov i forbindelse med alvorlige ulykker, hvor der er brug for akut lægehjælp.

Ændringsforslag  105

Forslag til direktiv

Artikel 15 – stk. 3 – indledning

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. Kommissionen vedtager:

3. Kommissionen vedtager i samarbejde med relevante eksperter og berørte parter:

Begrundelse

I forbindelse med oprettelsen af europæiske netværk af referencecentre er det vigtigt at høre de berørte parter, således at der kan opstilles en fornuftig og hensigtsmæssig liste over de kriterier, der skal sikre netværkenes funktion.

Ændringsforslag  106

Forslag til direktiv

Artikel 15 - stk. 3 - litra a - indledning

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a) en liste over specifikke kriterier og betingelser, som de europæiske netværk af referencecentre skal opfylde, herunder betingelser og kriterier vedrørende sundhedstjenesteydere, der ønsker at blive medlemmer af de europæiske netværk af referencecentre, særlig med henblik på at sikre, at de europæiske netværk af referencecentre:

a) en liste over specifikke kriterier og betingelser, som de europæiske netværk af referencecentre skal opfylde, herunder også en liste over de mere sjældne sygdomsområder, der skal dækkes, samt betingelser og kriterier vedrørende sundhedstjenesteydere, der ønsker at blive medlemmer af de europæiske netværk af referencecentre, særlig med henblik på at sikre, at de europæiske netværk af referencecentre:

Ændringsforslag  107

Forslag til direktiv

Artikel 15 – stk. 3 – litra a – nr. ix a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

ixa) har passende og effektive forbindelser til teknologiudbydere.

Ændringsforslag  108

Forslag til direktiv

Artikel 15 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 15a

Forsøgsområder

 

I samarbejde med medlemsstaterne kan Kommissionen udpege grænseregioner som forsøgsområder, hvor innovative grænseoverskridende sundhedsinitiativer kan testes, analyseres og evalueres.

Ændringsforslag  109

Forslag til direktiv

Artikel 16

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

167. Kommissionen vedtager efter proceduren i artikel 19, stk. 2, de særlige foranstaltninger, der er nødvendige for at opnå interoperabilitet i ikt-systemer på sundhedsområdet, og som skal anvendes, når en medlemsstat beslutter at indføre sådanne systemer. Disse foranstaltninger skal afspejle udviklingen inden for sundhedsteknologi og lægevidenskaben og må ikke krænke den grundlæggende ret til beskyttelse af personoplysninger i overensstemmelse med den gældende lovgivning. De skal særlig fastlægge de nødvendige standarder og den nødvendige terminologi for interoperabilitet i de relevante ikt-systemer med henblik på udførelse af sikre og effektive grænseoverskridende sundhedsydelser af høj kvalitet.

16. Kommissionen vedtager efter proceduren i artikel 19, stk. 2, de særlige foranstaltninger, der er nødvendige for at opnå interoperabilitet i ikt-systemer på sundhedsområdet, og som skal anvendes, når en medlemsstat beslutter at indføre sådanne systemer. Disse foranstaltninger skal være i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning i den enkelte medlemsstat og skal ligeledes afspejle udviklingen inden for sundhedsteknologi og lægevidenskaben, herunder telemedicin og telepsykiatri, og må ikke krænke den grundlæggende ret til beskyttelse af personoplysninger. De skal særlig fastlægge de nødvendige standarder og den nødvendige terminologi for interoperabilitet i de relevante ikt-systemer med henblik på levering af sikre og effektive grænseoverskridende sundhedsydelser af høj kvalitet.

Ændringsforslag  110

Forslag til direktiv

Artikel 16 – stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Medlemsstaterne sikrer, at anvendelsen af e-sundhed og andre telemedicinydelser

 

a) opfylder de samme professionelle lægelige kvalitets- og sikkerhedsstandarder som dem, der gælder for ikke-elektronisk levering sundhedsydelser

 

b) yder patienterne tilstrækkelig beskyttelse, navnlig gennem indførelse af passende forskriftsmæssige krav til leverandører af e-sundhedsydelser svarende til dem, der gælder for ikke-elektronisk levering af sundhedsydelser.

Begrundelse

Denne nye teknologi er ikke kun forbundet med fremskridt, men kunne også føre til misbrug af ikt inden for sundhedsydelser med heraf følgende potentielle risici for patienterne. Derfor må der med hensyn til kvalitet og sikkerhed anvendes samme garantiniveau for disse ydelser som for "standardsundhedsydelser".

Ændringsforslag  111

Forslag til direktiv

Artikel 17

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Samarbejde om forvaltning af ny sundhedsteknologi

Samarbejde om forvaltning af ny sundhedsteknologi

1. Medlemsstaterne fremmer etableringen af et netværk mellem de nationale myndigheder eller organer, der er ansvarlige for sundhedsteknologivurdering, og dette netværks funktion.

1. Kommissionen fremmer i samarbejde med Europa-Parlamentet etableringen af et netværk mellem de nationale myndigheder eller organer, der er ansvarlige for sundhedsteknologivurdering. Dette netværk baseres på principperne om god forvaltningspraksis, herunder gennemsigtighed, objektivitet, retfærdige procedurer og bred og fuld deltagelse af de berørte parter fra alle relevante grupper, undtagen i tilfælde, hvor national lovgivning udelukker deltagelse af én eller flere af disse grupper.

2. Netværket for sundhedsteknologivurdering har til opgave:

2. Netværket for sundhedsteknologivurdering har til opgave:

a) at støtte samarbejdet mellem de nationale myndigheder eller organer

a) at støtte samarbejdet mellem de nationale myndigheder eller organer

 

aa) at finde bæredygtige måder til at skabe balance mellem målsætningerne om adgang til lægemidler, belønning af innovation og forvaltning af sundhedsbudgetter

b) at fremme levering af objektive, pålidelige, aktuelle, gennemsigtige og formidlelige oplysninger om effektiviteten på kort og længere sigt af sundhedsteknologier og at muliggøre en effektiv udveksling af disse oplysninger mellem de nationale myndigheder eller organer.

b) at fremme levering af objektive, pålidelige, aktuelle, gennemsigtige og formidlelige oplysninger om effektiviteten på kort og længere sigt af sundhedsteknologier og at muliggøre en effektiv udveksling af disse oplysninger mellem de nationale myndigheder eller organer.

 

ba) at undersøge, hvilken form for og hvilken type data der kan udveksles.

3. Medlemsstaterne udpeger de myndigheder eller organer, der deltager i netværket som omhandlet i stk. 1, og meddeler Kommissionen disse myndigheders eller organers navne og kontaktoplysninger.

3. Medlemsstaterne udpeger de myndigheder eller organer, der deltager i netværket som omhandlet i stk. 1, og meddeler Kommissionen disse myndigheders eller organers navne og kontaktoplysninger.

4. Kommissionen vedtager efter proceduren i artikel 19, stk. 2, de nødvendige foranstaltninger til etablering og forvaltning af dette netværk og til fastlæggelse af arten og typen af data, der skal udveksles.

4. Kommissionen vedtager efter proceduren i artikel 19, stk. 2, de nødvendige foranstaltninger til etablering, forvaltning og gennemsigtig drift af dette netværk og til fastlæggelse af arten og typen af data, der skal udveksles.

Ændringsforslag  112

Forslag til direktiv

Artikel 18 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Medlemsstaterne indsamler statistiske og andre supplerende data til overvågningsformål om grænseoverskridende sundhedsydelser, om de udførte ydelser, sundhedstjenesteyderne og patienterne, udgifterne og resultaterne. De indsamler sådanne data som led i deres generelle system til indsamling af sundhedsdata i overensstemmelse med deres nationale lovgivning og fællesskabslovgivningen om udarbejdelse af statistikker og om beskyttelse af persondata.

1. Medlemsstaterne indsamler statistiske data til overvågningsformål om grænseoverskridende sundhedsydelser, om de udførte ydelser, sundhedstjenesteyderne og patienterne, udgifterne og resultaterne. De indsamler sådanne data som led i deres generelle system til indsamling af sundhedsdata i overensstemmelse med deres nationale lovgivning og fællesskabslovgivningen om udarbejdelse af statistikker og om beskyttelse af persondata, navnlig artikel 8, stk. 4, i direktiv 96/46/EF.

Begrundelse

I artikel 8, stk. 4, i direktiv 95/46 fastlægges der specifikke krav vedrørende efterfølgende brug af sundhedsdata.

Ændringsforslag  113

Forslag til direktiv

Artikel 19 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Kommissionen bistås af et udvalg, der består af repræsentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repræsentant som formand.

1. Kommissionen bistås af et udvalg, der består af repræsentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repræsentant som formand. Kommissionen sikrer således, at eksperter fra de relevante patient- og faggrupper bliver hørt på en hensigtsmæssig måde, navnlig i forbindelse med gennemførelsen af dette direktiv. Den forelægger en rapport om disse høringer.

Begrundelse

Dette direktiv kan kun gennemføres gennem inddragelse af alle relevante parter. Der bør derfor etableres en passende høringsmekanisme til hjælp for dette "udvalg for grænseoverskridende sundhedsydelser".

Ændringsforslag  114

Forslag til direktiv

Artikel 19 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8. Fristen i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til 3 måneder.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8. Fristen i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til 3 måneder. Hvis gennemførelsesforanstaltningerne vedrører behandling af personoplysninger, kan Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse høres.

Begrundelse

Som anbefalet i udtalelsen fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er det vigtigt, at Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse høres om dette spørgsmål.

Ændringsforslag  115

Forslag til direktiv

Artikel 20 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Kommissionen udarbejder inden fem år efter den i artikel 22, stk. 1, nævnte dato en rapport om gennemførelsen af dette direktiv og forelægger den for Europa-Parlamentet og Rådet.

1. Kommissionen udarbejder inden fem år efter den i artikel 22, stk. 1, nævnte dato en rapport om gennemførelsen af dette direktiv, herunder statistikker om patientstrømme som følge af dette direktiv, og forelægger den for Europa-Parlamentet og Rådet.


BEGRUNDELSE

“Jamais poete n’a interpreté la nature aussi librement qu’un juriste la realité”, Jean Giraudoux

(Ingen poet har nogen sinde fortolket naturen så frit, som en jurist fortolker sandheden)

Fornuft og følelser

Jurister eller politikere. Gennem de sidste ti år, siden dommen i sagen Kohll og Dekker blev afsagt af De Europæiske Fællesskabers Domstol i 1998, har jurister i Europa fastlagt politikken for patientmobilitet, fordi politikerne i Europa har forsømt at gøre det. Hvis vi intet foretager os, vil Domstolen fortsætte med at fortolke traktaterne, for så vidt angår patienters ret til mobilitet. De vil levere den klarhed, som vi politikere har forsømt at levere. Hvis vi er tilfredse med at overlade det til jurister at udarbejde politikker, behøver vi intet at foretage os – bortset fra selvfølgelig at betale de deraf følgende uforudsigelige regninger. Men hvis vi mener, at det er vores job som valgte politikere at skabe juridisk og politisk sikkerhed, bør vi gøre dette uden yderligere forsinkelser. Vores vælgere kan lide ideen om patientmobilitet som en valgmulighed; men de forlanger og forventer, at det forvaltes ordentligt, og de forlanger og forventer, at de får tilbudt ordentlig vejledning om regler og procedurer.

Kommissionens længe ventede forslag, der er blevet udarbejdet, efter at et overvældende flertal i Parlamentet stemte for vores patientmobilitetsbetænkning fra 2005 (A6-0129/2005), hilses velkomment, og det gælder også de fantasirige bestemmelser, der går videre end Domstolens afgørelser, om europæiske netværk af referencecentre for sjældne sygdomme. Der er dog nogle områder med usikkerhed, hvor denne betænkning søger at sætte ind og skabe klarhed.

En mulighed for patienterne. Vi bør sikre, at det er soleklart, at dette er en mulighed for patienterne. Her drejer det sig om patienterne. Emner som sundhedsprofessionelles mobilitet og sundhedstjenesteydelsers mobilitet skal tages op senere. Det samme gælder desværre det tvingende nødvendige forslag om patientsikkerhed. Som det fremgår klart, drejer dette forslag sig heller ikke om at ændre eller røre ved de sociale sikringsordninger, der fortsat ligger fast, selv om vi måske har behov for større klarhed med hensyn til, hvad der finder anvendelse hvornår. Vi bør sikre, at det fremgår lige så klart, at dette er en mulighed for patienterne baseret på behov, ikke økonomisk formåen, og på et informeret valg, ikke tvang.

Domstolsafgørelser. Det er også klart, at vi ikke begynder på fuldstændig bar bund. Det er ikke det rette tidspunkt til at starte helt forfra på. Traktaterne har givet Domstolen det juridiske grundlag for dens afgørelser, og Domstolen har skrevet sit udkast til en konsekvent politik. De har iværksat en proces, der har potentialet i sig til at give patienter nogle rettigheder og forbedre EU-borgernes sundhedstilstand. Domstolen har i alt væsentligt bekræftet, at patienter, der ikke kan blive behandlet rettidigt, har ret til at blive behandlet i en anden medlemsstat og få regningen betalt af hjemlandets sundhedsmyndighed, forudsat at to betingelser er opfyldt: - behandlingen skal normalt udbydes i hjemlandet og omkostningerne skal være sammenlignelige. I en række afgørelser fra Domstolen er det fastslået, at der ikke kan stilles krav til patienten om at søge forhåndstilladelse til at modtage sundhedsydelser, der ikke kræver hospitalsindlæggelse, eller andre sundhedsydelser såsom briller og tandregulering. Den lader imidlertid den mulighed stå åben, at der skal være en eller anden form for forhåndstilladelse eller meddelelse i forbindelse med hospitalsindlæggelse af patienten, hvis hjemlandet (forsikringsmedlemsstaten) kan påvise, at forvaltningen af sundhedsydelser til andre patienter ville forringes, hvis der ikke skal gives en sådan tilladelse eller meddelelse. Afgørelserne drejede sig ikke så meget om godkendelsesprocessen, men om brugen af denne proces til at give urimelige afslag eller sætte hindringer i vejen for en persons ret til at rejse for at blive behandlet. Derfor har vi forsøgt at udarbejde et system med forhåndstilladelse, der er let at have med at gøre, for så vidt angår patienterne, men samtidig giver et formålstjenligt forvarsel om ekstraordinære omkostninger, for så vidt angår de sundhedsansvarlige.

Behov ikke økonomisk formåen. Når vi siger, at politikken bør dreje sig om patienter med behov, ikke patienter med penge, bør det understreges, at vi ikke ønsker at se patienter blive nødt til at rejse og derved klamre sig til kontanter eller kreditkort for at kunne betale på forhånd for en ofte dyr behandling, der kræver hospitalsindlæggelse. Vi bør etablere et system med betaling direkte fra hjemlandets sundhedsmyndighed til modtagerhospitalet, enten ved hjælp af et centralt clearingcenter, der skal tage sig af komplikationer på tværs af grænser, valutaer, systemer (Beveridge– eller Bismarkmodel), eller ved hjælp af et bilateralt system med udstedelse af et bevis, som patienten kan aflevere på hospitalet, og som garanterer hospitalet betaling fra forsikringsmedlemsstaten.

Begge løsninger vil fjerne uenigheder mellem patient og hospital om betaling, og den sidstnævnte løsning ville også forenkle sagerne mellem de to medlemsstater om spørgsmål som vekselkurser. Det kan tage lang tid at etablere et clearingcenter, og derfor foreslår vi som en yderligere foranstaltning, der er nemmere at etablere, at en patient, der vælger at gøre brug af forhåndstilladelsesproceduren i sit hjemland, får dokumentation i form af et bevis, der garanterer betaling op til et bestemt beløb, og så medbringer dette til det behandlende hospital. Med et sådant bevis er patienten ikke nødt til selv at betale for behandlingen, og hospitalet er garanteret betaling fra patientens hjemland. Uden et sådant bevis og før etableringen af et clearingcenter vil patienten være nødsaget til at betale og kræve betalingen godtgjort.

Pakkeløsninger. Det er et spørgsmål, hvorvidt Domstolens afgørelser vedrørende omkostninger betyder, at forsikringsmedlemsstaten kun skal afholde de faktiske omkostninger til behandlingen. En behandlingspakke, der også omfatter ekstraydelser som rekonvalescens og fysioterapi, kunne tilbydes til et samlet beløb, der er mindre end det, der skulle have været betalt for behandlingen alene. Hvis sådanne pakkeløsninger giver patienten ekstra sundhedsmæssige fordele, f.eks. ved at mindske sandsynligheden for tilbagefald, må det være en god ting, som bør hilses velkommen, så længe udgiften til den samlede pakke ligger inden for, hvad behandlingen ville have kostet i hjemlandet. Medlemsstaterne bør være så fleksible som muligt på dette punkt.

"Sundhedsmæglere". Det er sandsynligt, at vi kommer til at se en stigning i antallet af "sundhedsmæglere", der etablerer sig for at give patienterne uafhængig rådgivning om pakker af behandling og opfølgning, på samme måde som en forsikringsmægler shopper omkring på sin klients vegne for at finde den bedste løsning, der matcher klientens behov. Det er klart op til hver enkelt medlemsstat at fastlægge sin politik på dette område, og hver enkelt medlemsstat vil inden for kort tid være nødt til at beslutte sig for, hvorvidt sundhedsmæglerens rolle og uddannelse på en eller anden måde skal reguleres eller være selvregulerende.

Betaling oveni. Det er også sandsynligt, at det i nogle lande kun vil være muligt at vælge at tage til udlandet, hvis patienten er villig til selv at betale noget oven i det beløb, der afholdes af hjemlandet. Det er der intet iboende forkert i. Det adskiller sig ikke fra den situation, hvor patienter betaler for at få enestue på et lokalt hospital, eller hvor forældre betaler for ekstraundervisning for deres barn i skolen. Men det vil udelukkende være en valgmulighed. Der bør ikke lægges pres på patienten, for at denne skal betale mere, og intet hospital bør forlange en højere pris af udenlandske patienter end af indenlandske for den samme behandling.

Antallet af patienter. Det forventes, at man ikke kommer til at se et stort antal patienter, der søger denne vej. De fleste foretrækker at blive behandlet tæt ved deres hjem, hvor familie og venner kan komme på besøg. Om nødvendigt vil de tage til et andet hospital i deres hjemland – ikke mindst på grund af sproget. Hvis de beslutter sig for at tage til udlandet, vil de sandsynligvis først og fremmest vælge de fastlagte ordninger, der allerede er veletablerede på bilateralt og trilateralt plan mellem medlemsstater, regioner og byer. Men hvis de ønsker mere fleksibilitet – måske fordi de har familie eller venner et andet sted i EU, hvor de kan opholde sig for at komme sig efter behandlingen, eller fordi de har hørt om et særligt godt hospitalsteam eller en anden særlig god udbyder af sundhedsydelser – vælger de eventuelt at gøre brug af denne mulighed for at modtage grænseoverskridende sundhedsydelser.

Selvfølgelig, hvis en medlemsstat ønsker at undgå, at dens borgere gør brug af denne nye mulighed, og dermed undgå en udstrømning af ressourcer, vil den forbedre sin standard for sundhedsydelser og ventetider, således at der ikke er nogen, der føler behov for at tage andre steder hen. Hvis den tiltrækker patienter fra udlandet – måske fordi dens behandling og opfølgning ikke er så dyr – vil den trække ressourcer til landet, der kan føres tilbage i sundhedssektoren til gavn for alle patienter. Efter fem år bør vi foretage en vurdering af erfaringerne med patientstrømmene for at se, hvilken indvirkning det har haft, og hvorvidt det er nødvendigt med lempelser eller stramninger af politikken.

Oplysning. Oplysning vil spille en central rolle, og hver enkelt medlemsstat vil forventes at oprette oplysningscentre (nationale kontaktpunkter), hvor patienten og dennes sundhedsrådgivere kan finde ud af, hvad der udbydes, om betingelserne for at modtage behandling er til stede, hvilke procedurer der er nødvendige, hvilke klage– og prøvelsesprocedurer der gælder, og hvilken hjælp der er til rejseomkostninger. Det følsomme emne sundhedsstandarder er også relevant i denne sammenhæng. Tillader en medlemsstat, idet den eksplicit eller implicit anerkender Domstolens afgørelser, sine borgere at rejse til udlandet for at blive behandlet, er det klart, at den har en omsorgspligt i forhold til disse borgere. Den vil uden tvivl stille krav om en gensidig forsikring vedrørende patientsikkerhed. Én risiko for patientsikkerheden kan henføres til sundhedsydelser af dårlig kvalitet. Medlemsstaterne er ansvarlige for de sundhedsydelser, de leverer, og der er ingen, der antyder, at EU bør foreskrive standarder for dette. Hvad behandlingsmedlemsstaten kan og bør gøre er at sikre, at sådanne standarder er beskrevet og offentligt tilgængelige. Det er forsikringsmedlemsstatens pligt at sikre, at dens borgere har adgang til oplysninger, således at patienterne og deres sundhedsrådgivere kan vide, hvilken standard der kan forventes, hvis de vælger at begive sig til et andet land. Hverken mere eller mindre.

Recepter. Et problemområde, som forslaget tager op, er gensidig anerkendelse af recepter. Det er klart ønskværdigt, at et apotek i hjemlandet anerkender og udfører en recept, som en læge i et andet land har udstedt. Det forudsætter adgang til et register over praktiserende i sundhedsvæsenet, der har kvalifikationer og tilladelse til at udstede recepter. Problemet er imidlertid mere omfattende. Det er almindeligt anerkendt, at det er op til den enkelte medlemsstat at afgøre, hvilke lægemidler der er receptpligtige. Hvis således en patient tager til udlandet og får en recept på nogle lægemidler, der ikke kan fås i hjemlandet, vil denne patient være nødt til enten at nøjes med, hvad der kan fås, eller at tage tilbage til behandlingslandet – eller få fat på dem over internettet, hvilket er risikabelt. Det bør nok foretrækkes, at medlemsstaterne som en del af en ordning med en supplerende liste over receptpligtige lægemidler skal acceptere lægemidler, der udskrevet på en recept i forbindelse med en behandling foretaget inden for rammerne af ordningen med grænseoverskridende sundhedsydelser. Dette er op til medlemsstaterne, men det kunne blive en kilde til kommende udfordringer for Domstolen, hvis det ikke håndteres på en fornuftig og meningsfyldt måde.

Fornuft og følelser. Og det er i en nøddeskal, hvad betænkningen drejer sig om: Fornuft og følelser. En ny mulighed for patienterne. En mulighed, som Den Europæiske Union har givet sine borgere, og i forbindelse med hvilken den kan sige at have handlet til gavn for borgerne. Klarhed og retssikkerhed. Det drejer sig ikke om at løse problemer med uligheder i sundhedssystemerne i Europa og de enkelte medlemsstater – det er et problem, der skal rettes mod ministrene i den enkelte medlemsstat – men om retfærdighed og lige muligheder. Fleksibilitet, ikke bureaukrati. Viljen til at beskæftige sig med problemstillingerne på en positiv og konstruktiv måde. Én ting står allerede klart: Et stadig større antal borgere bliver klar over, hvor nært forestående denne politiks mulighed er. De vil måske i sidste ende ikke benytte sig af denne mulighed, men de ønsker, at den skal være der. Udfordringen for os i alle tre institutioner er at få den på plads så hurtigt som muligt.


UDTALELSE FRA RETSUDVALGET OM RETSGRUNDLAGET

Miroslav Ouzký

Formand for

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

BRUXELLES

Om:            Udtalelse om retsgrundlaget for forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser (KOM(2008)0414)

Med skrivelse af 29. januar 2009 anmodede De Retsudvalget om en udtalelse om holdbarheden af retsgrundlaget for ovennævnte forslag, jf. forretningsordenens artikel 35.

Udvalget behandlede ovennævnte spørgsmål på mødet den 12. februar 2009.

Miljøudvalget har stillet diverse ændringsforslag med det formål at ændre retsgrundlaget fra EF-traktatens artikel 95 til enten artikel 152 alene, artikel 16 og artikel 152, artikel 42, 152 og 308, artikel 137 og 152 eller artikel 95 og 152.

Der kan foretages følgende analyse af spørgsmålet med udgangspunkt i de principper, der er fastsat i Domstolens praksis.

Som bekendt skal alle Fællesskabets retsakter have et retsgrundlag, som angiver, hvilke beføjelser der tillægges Fællesskabet, hvilken type retsakt der kan vedtages samt proceduren for denne vedtagelse.

I Domstolens udtalelse nr. 2/00 af 6. december 2001(1) om valg af hjemmel for Fællesskabets indgåelse af en international aftale (i dette tilfælde Cartagenaprotokollen), fastslog Domstolen følgende:

"[...] valget af den rette hjemmel [har] forfatningsretlig betydning. Da Fællesskabet kun har de beføjelser, det har fået tillagt, skal det kunne henføre protokollen under en bestemmelse i traktaten, der bemyndiger det til at godkende en sådan retsakt. Anvendelse af en urigtig hjemmel kan således medføre ugyldighed for selve tiltrædelsesakten og dermed bevirke, at Fællesskabets samtykke til at være bundet af den aftale, det har undertegnet, behæftes med en mangel. Dette er bl.a. tilfældet, når traktaten ikke tillægger Fællesskabet tilstrækkelig kompetence til at ratificere aftalen i dens helhed, hvilket kræver en ny undersøgelse af fordelingen mellem Fællesskabet og medlemsstaterne af kompetencen til at indgå den påtænkte aftale med tredjelande, og når den rette hjemmel for den pågældende tiltrædelsesakt indeholder bestemmelser om en anden lovgivningsprocedure end den, der konkret er blevet fulgt af Fællesskabets institutioner." (understregningerne er tilføjet)

På den ene side henviser Domstolen til den "forfatningsretlige betydning", som valget af retsgrundlag har, eftersom Fællesskabet ikke har en generel retsorden, men fungerer efter princippet om kompetencetildeling. På den anden side gør Domstolen omhyggeligt opmærksom på, at det er problematisk, hvis der ikke findes noget retsgrundlag, som dækker Fællesskabets indsats (når Fællesskabet ikke tillægges "tilstrækkelig kompetence"), eller hvor en ændring af retsgrundlaget fører til en ændring i proceduren for vedtagelse. Der er et godt eksempel herpå i generaladvokat Jacobs' udtalelse af 15. november 2001 i sag C-314/99, Nederlandene mod Kommissionen(2), hvor en ændring i retsgrundlaget ville have ført til, at retsakten skulle have været vedtaget efter en anden procedure end den, der reelt blev anvendt.

I det tilfælde, hvilket Parlamentets Juridiske Tjeneste også påpegede i sagen British American Tobacco(3), er en fejl i angivelsen af retsgrundlaget mere end en rent formel mangel, når den gør proceduren for retsaktens vedtagelse mangelfuld og kan føre til, at retsakten annulleres, idet retsgrundlaget er en del af retsaktens indhold, og et fejlagtigt retsgrundlag kan gøre retsakten ugyldig.

Ifølge Domstolen er valget af retsgrundlag ikke subjektivt, men skal "ske på grundlag af objektive forhold, som gør det muligt at foretage en domstolskontrol"(4), såsom den pågældende foranstaltnings formål og indhold(5). Desuden skal en foranstaltnings hovedformål være den afgørende faktor ved valget.(6)

Ifølge Domstolens praksis udgør en generel traktatartikel et tilstrækkeligt retsgrundlag, selv om den pågældende foranstaltning som et underordnet aspekt også søger at opfylde en målsætning opstillet i en mere specifik traktatartikel(7).

Hvis en foranstaltning imidlertid skønnes at have to mål, som hænger uløseligt sammen, uden at et af målene kan siges at være underordnet og indirekte i forhold til det andet, kan det skønnes nødvendigt at anvende et dobbelt retsgrundlag(8).

Kort sagt foretrækker Domstolen et enkelt retsgrundlag, undtagen hvis et givet instrument har to jævnbyrdige mål.

I det foreliggende tilfælde har Kommissionen som retsgrundlag valgt EF-traktatens artikel 95(9).

Kommissionen begrunder sit valg af retsgrundlag i en detaljeret gennemgang af forslagets generelle retlige aspekter. Formålet med forslaget er at oprette en generel lovgivningsramme for grænseoverskridende sundhedsydelser bestående af a) fælles principper for alle sundhedssystemer i EU, 2) en specifik ramme for grænseoverskridende sundhedsydelser og 3) europæiske samarbejdsformer om sundhedsydelser. I den endelige analyse er målet at "fastlægge en generel ramme for levering af sikre og effektive grænseoverskridende sundhedsydelser af høj kvalitet i Den Europæiske Union og sikre fri bevægelighed for sundhedsydelser og et højt sundhedsbeskyttelsesniveau, samtidig med at medlemsstaternes ansvar for organisation, finansiering og levering af sundhedsydelser og medicinsk behandling respekteres."

Der er stillet en række ændringsforslag til retsgrundlaget. Tiden er nu inde til at tage stilling til dem.

Først og fremmest er det nødvendigt at behandle artikel 152, som er blevet foreslået enten alene eller sammen med andre artikler.

a) Artikel 152(10) som eneste retsgrundlag:

Skønt denne artikel vedrører folkesundhed, er de foranstaltninger, der kan vedtages på grundlag heraf, af begrænset rækkevidde. Skønt Fællesskabet i stk. 1 gives beføjelse til at gøre en indsats, der er rettet "mod at forbedre folkesundheden og forebygge sygdomme hos mennesker samt imødegå forhold, der kan indebære risiko for menneskers sundhed", hedder det tydeligt, at denne beføjelse skal være et supplement til de nationale politikker. Den beskrives yderligere som følger: "Indsatsen skal omfatte bekæmpelse af de største trusler mod sundheden ved at fremme forskning i deres årsager, spredning og forebyggelse samt sundhedsoplysning og -uddannelse. Fællesskabet supplerer medlemsstaternes indsats for at begrænse narkotikarelaterede helbredsskader, herunder oplysning og forebyggelse." Artikel 152, stk. 2, henviser til samarbejdet mellem medlemsstaterne på disse områder, støtte af deres indsats og samordning af de nationale politikker og programmer, medens artikel 152, stk. 3, vedrører fremme af samarbejdet med tredjelande og med de kompetente internationale organisationer, der beskæftiger sig med folkesundhed.

Den eneste lovgivningsmæssige beføjelse, som indebærer anvendelse af den fælles beslutningsprocedure, er omhandlet i artikel 152, stk. 4, hvori det er fastsat, at der kan vedtages foranstaltninger til fastsættelse af en høj standard for kvaliteten og sikkerheden af organer og stoffer af menneskelig oprindelse, blod og blodprodukter samt foranstaltninger på veterinær- og plantesundhedsområdet, der direkte har til formål at beskytte folkesundheden og tilskyndelsesforanstaltninger med henblik på beskyttelse og forbedring af folkesundheden, men uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser. Endvidere fremgår det, at Rådet kan vedtage henstillinger.

De foranstaltninger, som er vedtaget i de senere år med artikel 152 som retsgrundlag, omfatter bl.a. sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum (COD/2008/0110), markedsføring og anvendelse af (dyre-)foder (COD(2008/0050); forbud mod anvendelse af visse stoffer med hormonal og thyreostatisk virkning og af beta-agonister i husdyrbrug (COD/2007/012) og fællesskabsprocedurer for fastsættelse af grænseværdier for restkoncentrationer af farmakologisk virksomme stoffer i animalske fødevarer (COD/2007/0064), blot for at nævne nogle typiske eksempler.

Formålet med forslaget til direktiv om patientrettigheder er at fastlægge en generel lovgivningsramme for grænseoverskridende sundhedsydelser og kun i ringe grad eller slet ikke at forbedre folkesundheden og forebygge sygdomme hos mennesker samt imødegå forhold, der kan indebære risiko for menneskers sundhed, idet direktivet omhandler tilrettelæggelse og levering af grænseoverskridende sundhedsydelser. Artikel 152 kan derfor ikke komme på tale som eneste retsgrundlag. Den manglende overensstemmelse mellem direktivforslagets formål og artikel 152 understreges yderligere af, at artiklen klart udelukker harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, når der er tale om tilskyndelsesforanstaltninger med henblik på beskyttelse og forbedring af folkesundheden, som er det eneste aspekt af artikel 152, der har blot en smule tilknytning til kommissionsforslagets formål.

Det er et spørgsmål, om Miljøudvalgets vedtagelse af ændringsforslag kunne flytte direktivets tyngdepunkt så meget, at det ville retfærdiggøre en ændring af retsgrundlaget til artikel 152 alene. Selv om det er umuligt at forudse, hvilke af de mere end 700 ændringsforslag, som er stillet i det pågældende udvalg, der vil blive vedtaget, er det ikke sandsynligt, at nogen af dem ville have en sådan virkning.

Artikel 152 kan derfor udelukkes som eneste retsgrundlag.

b) Kombineret retsgrundlag

Artikel 95 og artikel 152

Eftersom der kun er påvist en spinkel forbindelse mellem direktivforslaget og den lovgivningsmæssige kompetence, som artikel 152 tillægger (indsats "mod at forbedre folkesundheden og forebygge sygdomme hos mennesker samt imødegå forhold, der kan indebære risiko for menneskers sundhed", kan det ikke siges, at den foreslåede retsakt har to formål, som er uløseligt forbundet med hinanden, uden at det ene er underordnet eller indirekte i forhold til det andet. Det skal imidlertid understreges, at denne analyse er baseret på kommissionsforslaget. Det kan blive nødvendigt at foretage en yderligere analyse af retsgrundlaget, hvis ændringsforslag, der vedtages under afstemningen i udvalget, i betydeligt omfang ændrer forslagets formål og indhold.

Det skønnes derfor, at et kombineret retsgrundlag bestående af artikel 95 og artikel 152 kan udelukkes.

Artikel 152 og artikel 16(11)

Artikel 16 tillægger ingen beføjelser. Det er en rent deklaratorisk og fortolkende artikel. Hvis artikel 152, jf. ovenstående, ikke kan anvendes som eneste retsgrundlag, vil det ikke hjælpe at tilføje artikel 16.

Et kombineret retsgrundlag bestående af artikel 152 og artikel 16 kan derfor udelukkes.

Artikel 42, 152 og 308

Hvad angår artikel 42(12), er det gældende retspraksis, at valget af retsgrundlag skal foretages på grundlag af objektive forhold, som gør det muligt at foretage en domstolskontrol(13), som f.eks. den pågældende foranstaltnings formål og indhold (14). Yderligere har Domstolen fastslået, at den afgørende faktor skal være retsaktens formål(15).

Det er indlysende, at forslagets tyngdepunkt ikke er social sikring af vandrende arbejdstagere, og det fastslås udtrykkeligt i begrundelsen, at der er tale om et alternativ til den i forordning nr. 1408/71 fastlagte ordning for vandrende arbejdstagere(16). Patienter, som modtager grænseoverskridende sundhedsydelser i henhold til direktivforslaget, modtager en godtgørelse fra den nationale sygesikringsordning i deres medlemsstat og skal selv betale en eventuel difference. Vandrende arbejdstagere kan nyde godt af den ordning, der indføres med direktivet, som dog ikke er rettet mod dem, men har et mere generelt anvendelsesområde ("patient" defineres i artikel 4, litra f), som "en fysisk person, der gør brug af eller ønsker at gøre brug af sundhedsydelser i en medlemsstat").

Som påvist ovenfor kommer artikel 152 ikke i betragtning som retsgrundlag.

For så vidt angår artikel 308(17), har Domstolen anført, at EF-traktatens artikel 308 kun kan være hjemmel for en retsakt, hvis ingen anden traktatbestemmelse giver fællesskabsinstitutionerne den nødvendige kompetence(18). Fællesskabslovgiveren er således, før den kan vælge denne artikel som retsgrundlag, forpligtet til at fastslå, at ingen andre traktatbestemmelser giver den kompetence, som kræves til den foreslåede foranstaltning. Dette er tydeligvis ikke tilfældet her. Desuden er det vanskeligt at forestille sig en situation, hvor artikel 308 kan anvendes som retsgrundlag sammen med andre traktatbestemmelser.

Endelig skal det påpeges, at de tre retsgrundlag (artikel 42, 152 og 308) ikke er forenelige, eftersom de omhandler indbyrdes uforenelige procedurer og stemmeflertal i Rådet.

Forslaget om et fælles retsgrundlag bestående af artikel 42, 152 og 308 må derfor forkastes.

Artikel 137 og artikel 152

Artikel 137(19) skal læses i sammenhæng med artikel 136, som har følgende ordlyd:

"Fællesskabet og medlemsstaterne, der er opmærksomme på de grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder som bl.a. er fastlagt i den europæiske socialpagt undertegnet i Torino den 18. oktober 1961 og fællesskabspagten af 1989 om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder, har som mål at fremme beskæftigelsen, en forbedring af leve- og arbejdsvilkårene for herigennem at muliggøre en udjævning af disse vilkår på et stadigt stigende niveau, en passende social beskyttelse, dialogen på arbejdsmarkedet, en udvikling af de menneskelige ressourcer, der skal muliggøre et varigt højt beskæftigelsesniveau, og bekæmpelse af social udstødelse.

Med henblik herpå iværksætter Fællesskabet og medlemsstaterne foranstaltninger, der tager hensyn til forskellene i national praksis, særlig på overenskomstområdet, samt til nødvendigheden af at opretholde fællesskabsøkonomiens konkurrenceevne.

De er af den opfattelse, at en sådan udvikling vil blive en følge såvel af fællesmarkedets virksomhed, der vil fremme en harmonisering af de sociale ordninger, som af de i denne traktat foreskrevne fremgangsmåder og af den indbyrdes tilnærmelse af love og administrativt fastsatte bestemmelser."

I betragtning af, at direktivforslaget vedrører patientrettigheder, og patienter ikke nødvendigvis er arbejdstagere ("patient" defineres i artikel 4, litra f) i direktivforslaget som "en fysisk person, der gør brug af eller ønsker at gøre brug af sundhedsydelser i en medlemsstat"), og under henvisning til, at det foreslåede direktiv ifølge præamblen omfatter "følgende former for udførelse af sundhedsydelser: – brug af sundhedsydelser i udlandet (dvs. når en patient begiver sig til en sundhedstjenesteyder i en anden medlemsstat for at få behandling); dette kaldes patientmobilitet – levering af sundhedsydelser på tværs af grænserne (dvs. levering af tjenester fra én medlemsstats område til en anden medlemsstats område); f.eks. telemedicinydelser, fjerndiagnosticering, fjernudskrivning af recepter og laboratorieydelser – en sundhedstjenesteyders faste tilstedeværelse (dvs. når en sundhedstjenesteyder etablerer sig i en anden medlemsstat) og – personers midlertidige tilstedeværelse (dvs. sundhedsprofessionelles mobilitet, når de f.eks. flytter midlertidigt til patientens medlemsstat for at udføre ydelser)", er det ikke omfattet af artikel 136, der sigter på fremme af beskæftigelsen, en forbedring af leve- og arbejdsvilkårene for herigennem at muliggøre en udjævning af disse vilkår på et stadigt stigende niveau, en passende social beskyttelse, dialogen på arbejdsmarkedet, en udvikling af de menneskelige ressourcer, der skal muliggøre et varigt højt beskæftigelsesniveau, og bekæmpelse af social udstødelse.

Eftersom artikel 152 allerede er blevet forkastet som retsgrundlag, kan den ikke anvendes sammen med artikel 137, der i sig selv ikke er egnet som retsgrundlag for direktivforslaget.

Konklusion

Det eneste mulige retsgrundlag er artikel 95 alene. Det skal imidlertid understreges, at denne analyse er baseret på kommissionsforslaget. Det kan blive nødvendigt at foretage en yderligere analyse af retsgrundlaget, hvis ændringsforslag, der vedtages under afstemningen i udvalget, i betydeligt omfang ændrer forslagets formål og indhold.

På mødet den 12. februar 2009 vedtog Retsudvalget (for: 8; imod: 5; hverken/eller: 1)(20) at henstille, at forslaget til direktiv bør baseres på EF-traktatens artikel 95.

Med venlig hilsen

Giuseppe Gargani

(1)

Sml. 2001 I, s. 9713.

Online: http://curia.europa.eu/jurisp/cgi-bin/form.pl?lang=en&newform=newform&jurcdj=jurcdj&docav=docav&alldocnorec=alldocnorec&docnoj=docnoj&docnoor=docnoor&typeord=ALL&docnodecision=docnodecision&allcommjo=allcommjo&affint=affint&affclose=affclose&numaff=2%2F00&ddatefs=&mdatefs=&ydatefs=&ddatefe=&mdatefe=&ydatefe=&nomusuel=&domaine=&mots=&resmax=100&Submit=Submit

(2)

Sml. 2002 I, s. 5521.

Online: http://eur-lex.europa.eu/Notice.do?val=353903:cs&lang=it&list=449394:cs,335881:cs,250906:cs,353903:cs,250621:cs,250591:cs,250603:cs,242077:cs,242014:cs,234659:cs,&pos=4&page=1&nbl=26&pgs=10&hwords=base%20giuridica~&checktexte=checkbox&visu=#texte

(3)

Sag C-491/2001, The Queen mod Secretary of State for Health, ex parte British American Tobacco (Investments) Ltd og Imperial Tobacco Ltd, Sml. 2002 I, s. 11453.

Online:

http://eur-lex.europa.eu/Notice.do?val=264374:cs&lang=it&list=405672:cs,287495:cs,264374:cs,132861:cs,&pos=3&page=1&nbl=4&pgs=10&hwords=british%20american%20tobacco~&checktexte=checkbox&visu=#texte

(4)

Sag 45/86, Kommissionen mod Rådet, Sml. 1987 I, s. 1439, præmis 5.

(5)

Sag C-300/89, Kommissionen mod Rådet, Sml. 1991 I, s. 287, præmis 10.

(6)

Sag C-377/98, Nederlandene mod Europa-Parlamentet og Rådet, Sml. 2001 I, s. 7079, præmis 27-28.

(7)

Sag C-377/98, Nederlandene mod Europa-Parlamentet og Rådet, Sml. 2001 I, s. 7079, præmis 27, og sag C-491/01, British American Tobacco (Investments) Ltd og Imperial Tobacco, Sml. 2002 I, s. 11453, præmis 93-94.

(8)

Sag C-165/87, Kommissionen mod Rådet, Sml. 1988 I, s. 5545, præmis 11.

(9)

Artikel 95

1. Uanset artikel 94 og medmindre andet er bestemt i denne traktat, finder følgende bestemmelser anvendelse med henblik på virkeliggørelsen af de i artikel 14 fastsatte mål. Rådet, der træffer afgørelse efter fremgangsmåden i artikel 251 og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg, vedtager de foranstaltninger med henblik på indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, der vedrører det indre markeds oprettelse og funktion.

2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på fiskale bestemmelser, bestemmelser vedrørende den frie bevægelighed for personer og bestemmelser vedrørende ansattes rettigheder og interesser.

3. Kommissionens forslag i henhold til stk. 1 inden for sundhed, sikkerhed, miljøbeskyttelse og forbrugerbeskyttelse skal bygge på et højt beskyttelsesniveau under hensyntagen til navnlig enhver ny udvikling baseret på videnskabelige kendsgerninger. Inden for deres respektive kompetenceområder bestræber Europa-Parlamentet og Rådet sig også på at nå dette mål.

4. Hvis en medlemsstat, efter at Rådet eller Kommissionen har vedtaget en harmoniseringsforanstaltning, finder det nødvendigt at opretholde nationale bestemmelser, som er begrundet i vigtige behov, hvortil der henvises i artikel 30, eller som vedrører miljøbeskyttelse eller beskyttelse af arbejdsmiljøet, giver den Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser og om grundene til deres opretholdelse.

5. Når en medlemsstat endvidere med forbehold af stk. 4 og efter at Rådet eller Kommissionen har vedtaget en harmoniseringsforanstaltning, finder det nødvendigt at indføre nationale bestemmelser baseret på nyt videnskabeligt belæg vedrørende miljøbeskyttelse eller beskyttelse af arbejdsmiljøet på grund af et problem, der er specifikt for den pågældende medlemsstat, og som viser sig efter vedtagelsen af harmoniseringsforanstaltningen, giver den Kommissionen meddelelse om de påtænkte bestemmelser og om grundene til deres indførelse.

6. Kommissionen bekræfter eller forkaster inden seks måneder efter meddelelsen som omhandlet i stk. 4 og 5 de pågældende nationale bestemmelser efter at have konstateret, om de er et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af samhandelen mellem medlemsstaterne, og om de udgør en hindring for det indre markeds funktion.

Hvis Kommissionen ikke har truffet nogen afgørelse inden for dette tidsrum, betragtes de i stk. 4 og 5 omhandlede nationale bestemmelser som godkendt.

Hvis det er begrundet i spørgsmålets kompleksitet, eller hvis der ikke foreligger risiko for menneskers sundhed, kan Kommissionen meddele den pågældende medlemsstat, at den i dette stykke omhandlede periode kan forlænges med en ny periode på indtil seks måneder.

7. Hvis en medlemsstat i medfør af stk. 6 bemyndiges til at opretholde eller indføre nationale bestemmelser, der er en undtagelse fra en harmoniseringsforanstaltning, undersøger Kommissionen omgående, om den skal foreslå en tilpasning af denne foranstaltning.

8. Hvis en medlemsstat rejser et specifikt problem vedrørende folkesundheden på et område, der har været omfattet af tidligere harmoniseringsforanstaltninger, underretter den Kommissionen, der omgående undersøger, om den skal foreslå Rådet passende foranstaltninger.

9. Uanset den i artikel 226 og 227 fastsatte fremgangsmåde kan Kommissionen eller en medlemsstat henvende sig direkte til Domstolen, hvis de finder, at en anden medlemsstat misbruger de i nærværende artikel fastsatte beføjelser.

10. De ovennævnte harmoniseringsforanstaltninger indeholder i de relevante tilfælde en beskyttelsesklausul, der bemyndiger medlemsstaterne til med en eller flere af de ikke-økonomiske begrundelser, der er nævnt i artikel 30, at træffe foreløbige foranstaltninger, der er undergivet en fællesskabskontrolprocedure. (understregelserne er tilføjet)

(10)

Artikel 152 har følgende ordlyd:

1. Der skal sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Fællesskabets politikker og aktiviteter.

Fællesskabets indsats, der skal være et supplement til de nationale politikker, skal være rettet mod at forbedre folkesundheden og forebygge sygdomme hos mennesker samt imødegå forhold, der kan indebære risiko for menneskers sundhed. Indsatsen skal omfatte bekæmpelse af de største trusler mod sundheden ved at fremme forskning i deres årsager, spredning og forebyggelse samt sundhedsoplysning og -uddannelse.

Fællesskabet supplerer medlemsstaternes indsats for at begrænse narkotikarelaterede helbredsskader, herunder oplysning og forebyggelse.

2. Fællesskabet fremmer samarbejdet mellem medlemsstaterne på de områder, der er omhandlet i denne artikel, og støtter om nødvendigt deres indsats.

Medlemsstaterne samordner indbyrdes og i kontakt med Kommissionen deres politikker og programmer på de i stk. 1 omhandlede områder. Kommissionen kan i nær kontakt med medlemsstaterne tage ethvert passende initiativ for at fremme denne samordning.

3. Fællesskabet og medlemsstaterne fremmer samarbejdet med tredjelande og med de internationale organisationer, der beskæftiger sig med folkesundhed.

4. Rådet bidrager efter fremgangsmåden i artikel 251 og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget til virkeliggørelse af målene i nærværende artikel ved

a) at vedtage foranstaltninger til fastsættelse af en høj standard for kvaliteten og sikkerheden af organer og stoffer af menneskelig oprindelse, blod og blodprodukter; disse foranstaltninger er ikke til hinder for, at den enkelte medlemsstat opretholder eller indfører strengere beskyttelsesforanstaltninger

b) uanset artikel 37 at vedtage foranstaltninger på veterinær- og plantesundhedsområdet, der direkte har til formål at beskytte folkesundheden

c) at vedtage tilskyndelsesforanstaltninger med henblik på beskyttelse og forbedring af folkesundheden, men uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.

Rådet kan også med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen vedtage henstillinger med henblik på at nå målene i denne artikel.

5. Fællesskabets indsats på folkesundhedsområdet respekterer fuldt ud medlemsstaternes ansvar for organisation og levering af sundhedstjenesteydelser og medicinsk behandling. Navnlig berører de i stk. 4, litra a), omhandlede foranstaltninger ikke nationale bestemmelser om donation eller medicinsk anvendelse af organer og blod.

(11)

EF-traktatens artikel 16 har følgende ordlyd:

Artikel 16

Med forbehold af artikel 73, 86 og 87 og i betragtning af den plads, som tjenesteydelser af almen økonomisk interesse indtager i Unionens fælles værdinormer, og den rolle, som de spiller med henblik på at fremme social og territorial samhørighed, sørger Fællesskabet og medlemsstaterne inden for deres respektive kompetenceområde og inden for rammerne af denne traktats anvendelsesområde for, at sådanne tjenester ydes på grundlag af principper og vilkår, der gør det muligt for dem at opfylde deres opgaver.

(12)

Artikel 42

Rådet vedtager efter fremgangsmåden i artikel 251 de foranstaltninger vedrørende social tryghed, der er nødvendige for at gennemføre arbejdskraftens frie bevægelighed, især ved at indføre en ordning, som gør det muligt at sikre vandrende arbejdstagere og deres ydelsesberettigede pårørende:

a) sammenlægning af alle tidsrum, der i de forskellige nationale lovgivninger tages i betragtning med henblik på at indrømme og opretholde retten til ydelser og på beregning af disse

b) betaling af ydelser til personer, der bor inden for medlemsstaternes områder.

Rådet træffer afgørelse med enstemmighed under hele den i artikel 251 omhandlede fremgangsmåde.

(13)

Sag C-45/86, Kommissionen mod Rådet, Sml. 1987 I, s. 1493, præmis 5.

(14)

Sag C-300/89, Kommissionen mod Rådet, Sml. I 1991, s. 287, præmis 10, og sag C-42/97, Europa-Parlamentet mod Rådet, Sml. I 1991, s. 869, præmis 36.

(15)

Sag C-377/98, Nederlandene mod Europa-Parlamentet og Rådet, Sml. 2001 I, s. 7079, præmis 27.

(16)

EFT L 49 af 5.7.1971.

(17)

Artikel 308

Såfremt en handling fra Fællesskabets side viser sig påkrævet for at virkeliggøre et af Fællesskabets mål inden for fællesmarkedets rammer, og denne traktat ikke indeholder fornøden hjemmel hertil, udfærdiger Rådet på forslag af Kommissionen og efter at have indhentet udtalelse fra Europa-Parlamentet med enstemmighed passende forskrifter herom.

(18)

Sag C-45/86, Kommissionen mod Rådet, Sml. 1987 I, s. 1493, præmis 13.

(19)

Artikel 137

1. Med henblik på at virkeliggøre de i artikel 136 fastlagte mål støtter og supplerer Fællesskabet medlemsstaternes indsats på følgende områder:

a) forbedring af især arbejdsmiljøet for at beskytte arbejdstagernes sikkerhed og sundhed

b) arbejdsvilkårene

c) arbejdstagernes sociale sikring og sociale beskyttelse

d) beskyttelse af arbejdstagere ved ophævelse af en arbejdskontrakt

e) information og høring af arbejdstagerne

f) repræsentation af og kollektivt forsvar for arbejdstagernes og arbejdsgivernes interesser, herunder medbestemmelse, jf. dog stk. 5

g) beskæftigelsesvilkår for tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt på Fællesskabets område

h) integration af personer, der er udstødt fra arbejdsmarkedet, jf. dog artikel 150

i) lige muligheder for mænd og kvinder på arbejdsmarkedet og ligebehandling i arbejdet

j) bekæmpelse af social udstødelse

k) modernisering af de sociale beskyttelsessystemer, jf. dog litra c).

2. Med henblik herpå kan Rådet:

a) vedtage foranstaltninger til fremme af samarbejdet mellem medlemsstaterne gennem initiativer, der tager sigte på at opnå større viden, udvikle udvekslingen af oplysninger og god praksis, fremme nytænkning og vurdere erfaringerne, men uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser

b) på de i stk. 1, litra a)-i), nævnte områder ved udstedelse af direktiver vedtage minimumsforskrifter, der skal gennemføres gradvis under hensyn til de vilkår og tekniske bestemmelser, der gælder i hver af medlemsstaterne. I disse direktiver skal det undgås at pålægge administrative, finansielle og retlige byrder af en sådan art, at de hæmmer oprettelse og udvikling af små og mellemstore virksomheder.

Rådet træffer afgørelse efter fremgangsmåden i artikel 251 og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget undtagen på de områder, der er nævnt i denne artikels stk. 1, litra c), d), f) og g), hvor Rådet træffer afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet og de nævnte udvalg. Rådet kan med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet beslutte at lade fremgangsmåden i artikel 251 finde anvendelse på nærværende artikels stk. 1, litra d), f) og g).

3. En medlemsstat kan overlade det til arbejdsmarkedets parter, efter en fælles anmodning fra disse, at gennemføre direktiver, der er udstedt i henhold til stk. 2.

I så tilfælde sikrer den sig, at arbejdsmarkedets parter senest på den dato, hvor et direktiv skal være gennemført i overensstemmelse med artikel 249, har indført de nødvendige bestemmelser ad aftalemæssig vej, idet den skal træffe de nødvendige foranstaltninger for på et hvilket som helst tidspunkt at være i stand til at sikre de resultater, der er foreskrevet i det pågældende direktiv.

4. Bestemmelser, som vedtages i henhold til denne artikel,

- anfægter ikke medlemsstaternes mulighed for at fastlægge de grundlæggende principper i deres sociale sikringsordninger og må ikke i væsentligt omfang berøre den økonomiske balance i disse ordninger

- er ikke til hinder for, at de enkelte medlemsstater opretholder eller indfører strengere beskyttelsesforanstaltninger, når de er forenelige med denne traktat.

5. Bestemmelserne i denne artikel gælder ikke for lønforhold, organisationsret, strejkeret eller ret til lockout.

(20)

Til stede ved den endelige afstemning: Alin Lucian Antochi (fungerende formand), Rainer Wieland (næstformand), Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (næstformand), Francesco Enrico Speroni (næstformand), Monica Frassoni (rådgivende ordfører), Sharon Bowles, Brian Crowley, Kurt Lechner, Klaus-Heiner Lehne, Alain Lipietz, Manuel Medina Ortega, Georgios Papastamkos, Aloyzas Sakalas, Jaroslav Zvěřina.


UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (4.3.2009)

til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser

(KOM(2008)0414 – C6‑0257/2008 – 2008/0142(COD))

Rådgivende ordfører (*): Iles Braghetto

(*) Associeret udvalg - forretningsordenens artikel 47

KORT BEGRUNDELSE

Direktivforslaget er baseret på traktatens artikel 95, og det foreslås, at der fastlægges en fællesskabsramme for grænseoverskridende sundhedsydelser, herunder retlige definitioner og generelle bestemmelser. Der redegøres endvidere for sammenhængen med andre fællesskabspolitikker. Det foreslåede direktiv finder anvendelse på alle sundhedsydelser, uanset hvordan de tilrettelægges, leveres eller finansieres.

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender støtter generelt formålet med det foreslåede direktiv. Det understreges, at hvis borgerne skal kunne træffe et informeret valg, er det yderst vigtigt at sikre klare oplysninger og en gennemsigtig ramme for levering af grænseoverskridende sundhedsydelser i EU. Ydelserne bør desuden være sikre og af god kvalitet. Procedurerne for godtgørelse af udgifter bør være klare og gennemsigtige, idet patienterne selv skal betale for behandlingen med det samme.

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender har, henset til udvalgets mandat, navnlig fokuseret på følgende aspekter:

Forordningerne vedrørende koordinering af socialsikringsordningerne

Dette forslag ændrer ikke de nuværende rammer for koordinering af socialsikringsordningerne, og disse rammer vil fortsat gælde tillige med alle de generelle principper, som forordningerne om koordinering af socialsikringsordningerne bygger på. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender støtter dette, men finder det mærkværdigt, at der foreslås særskilte regler for godtgørelse af udgifter i forhold til bestemmelserne i forordningen om koordinering. Hovedindvendingen er, at der vil blive behov for et nyt administrativt system, hvilket vil føre til mere unødvendigt og uønsket bureaukrati og uklare regler. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender foreslår derfor, at der anvendes de samme bestemmelser om godtgørelse af udgifter som dem, der er fastlagt i forordningen.

Ramme for gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer

Forslaget vil også finde anvendelse, uden at det berører den nuværende ramme for gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, der er fastlagt ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender støtter dette punkt fuldt ud.

Ligebehandling af alle uanset race

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender understreger, at lige adgang for alle bør være et af direktivets hovedformål.

Information

I denne udtalelse understreges den generelle betydning af at give nyttige og klare oplysninger til patienterne om kvaliteten af sundhedsydelserne (herunder oplysninger om hospitalerne). Det understreges desuden, at det er vigtigt at få kendskab til sundhedstjenesteydernes specialer og resultater med henblik på at kunne træffe et informeret valg om, hvilket hospital, der ville være det bedste for en bestemt patient, og således at der kan udarbejdes en liste over ekspertisecentre i Europa.

Evaluering

Med hensyn til indsamling af data og overvågning (artikel 18) understreges det, at indsamlingen af data vil gøre det nemmere at bedømme, om direktivet opfylder målsætningen om at forbedre kvaliteten af sundhedsydelser generelt, og mere specifikt om det understøtter princippet om adgang for alle. Det bør være et af de centrale aspekter i de rapporter, der henvises til i artikel 20.

Definitioner

Definitionerne af "sundhedsydelser" og "sundhedspersonale" er ikke klare og fører til modsigelser og/eller uklarheder. Derfor foreslås det at indføre definitionen af "naturalydelser" i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 883/04.

I forbindelse med fastlæggelsen af definitionerne opfordrer Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender i betragtningerne Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje at anerkende den positive virkning af varmekure for rekonvalescens og bevarelsen af et godt helbred.

Der gøres også opmærksom på lige adgang til "europæiske referencecentre" i betragtningerne.

Generelle bemærkninger

· Sundhedsydelser og sociale ydelser af almen interesse spiller en vigtig rolle i den europæiske sociale model. Udvalget opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at anerkende denne rolle i forbindelse med gennemførelsen af lovgivningen om det indre marked og konkurrenceretten og understreger, at finansieringen af disse tjenester er utilstrækkelig, især i nogle østeuropæiske medlemsstater.

· Liberaliseringen af sundhedsydelserne vil kunne skabe mere ulige adgang til sundhedspleje af høj kvalitet.

· Udviklingen af sundhedsydelser af høj kvalitet med basis i lokalsamfundet i samarbejde med brugere og patienter kan spille en vigtig rolle i bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse.

· Der er stadig store forskelle i de resultater, der er opnået på sundhedsområdet, både mellem medlemsstaterne og internt i medlemsstaterne, og medlemsstaterne opfordres indtrængende til at forsøge at udligne disse forskelle, ikke mindst ved at sikre alle reel adgang til sundhedsydelser.

ÆNDRINGSFORSLAG

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Ændringsforslag  1

Forslag til direktiv

Betragtning 3 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(3a) Det anføres i Kommissionens meddelelse om status over den sociale virkelighed - Midtvejsrapport til Det Europæiske Råds forårsmøde i 20071, at selv om medlemsstaterne hører til de rigeste lande i verden, opstår der nye former for fattigdom og ulighed som f.eks. stigende fedme og psykiske problemer.

 

1 KOM(2007)0063.

Begrundelse

Det understreges, at social- og sundhedsydelser af høj kvalitet med basis i lokalsamfundet kan spille en vigtig rolle i bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse.

Ændringsforslag  2

Forslag til direktiv

Betragtning 3 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

3b. De eksisterende forskelle mellem de sundhedspolitiske mål for det indre marked for tjenesteydelser gør det nødvendigt, at man i tilfælde af konflikt altid prioriterer de sundhedspolitiske mål (dvs. folkesundhed, socialpolitiske mål, bevarelse af den økonomiske balance i socialsikringssystemet osv.) som altovervejende hensyn til offentlighedens interesse.

Begrundelse

Dette vil bl.a. sikre, at de sundhedspolitiske mål prioriteres, og at Kommissionen mål om at forbedre sundhedsydelserne kan nås.

Ændringsforslag  3

Forslag til direktiv

Betragtning 3 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(3b) I Kommissionens hvidbog af 23. oktober 2007 med titlen Sammen om sundhed: en strategi for EU 2008-2013 fastlægges en første EU-sundhedsstrategi for EU's aktiviteter på sundhedsområdet.

 

1KOM(2007)0630

Begrundelse

Meddelelsen er baseret på medlemsstaternes og Fællesskabets tilsagn om at respektere de fælles værdier og principper for sundhedspolitikken. Det understreges i Parlamentets beslutning, at sundhed derfor må betragtes som et af de centrale sociale og politiske spørgsmål, som EU's fremtid afhænger af.

Ændringsforslag  4

Forslag til direktiv

Betragtning 4 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(4a) Sundhedsydelser og sociale ydelser af almen interesse spiller en vigtig rolle i den europæiske sociale model, men finansieringen af disse tjenester er utilstrækkelig i en række medlemsstater. Kommissionen og medlemsstaterne bør anerkende denne rolle i forbindelse med gennemførelsen af lovgivningen om det indre marked og konkurrenceretten.

Begrundelse

Bekræfter det generelle udgangspunkt for drøftelser om sundhedssystemet.

Ændringsforslag  5

Forslag til direktiv

Betragtning 4 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(4b) Sundhedsydelser og sociale ydelser af almen interesse spiller en vigtig rolle i den europæiske sociale model, men finansieringen af disse tjenester er utilstrækkelig i en række medlemsstater. Medlemsstaterne og Kommissionen bør tage større hensyn til sundhedsydelsernes grundlæggende rolle i forbindelse med al lovgivning.

Ændringsforslag  6

Forslag til direktiv

Betragtning 4 c (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(4c) Liberaliseringen af sundhedsydelserne vil kunne skabe mere ulige adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet og er derfor ikke målet med dette direktiv.

Ændringsforslag  7

Forslag til direktiv

Betragtning 4 d (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(4d) Sundhedsydelser af høj kvalitet med basis i lokalsamfundet, om muligt udviklet i samarbejde med brugere og patienter, kan spille en vigtig rolle i bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse.

Begrundelse

Det er et af de centrale aspekter i beslutningen, der henvises til i betragtning 1.

Ændringsforslag  8

Forslag til direktiv

Betragtning 4 e (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(4e) Der er stadig store forskelle i de resultater, der er opnået på sundhedsområdet, både mellem medlemsstaterne og internt i medlemsstaterne. Medlemsstaterne bør forsøge at udligne disse forskelle, ikke mindst ved at sikre alle reel adgang til sundhedsydelser.

Begrundelse

Hjørnestenen i alle politikker vedrørende sundhedsydelser bør være at sikre adgang for alle.

Ændringsforslag  9

Forslag til direktiv

Betragtning 5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(5) EF-Domstolen har ved flere lejligheder bekræftet, at alle former for medicinsk behandling er omfattet af traktaten, og har samtidig påpeget deres særlige karakter.

(5) EF-Domstolen har ved flere lejligheder bekræftet, at lægelige ydelser mod vederlag henhører under EF-traktatens bestemmelser om fri udveksling af tjenesteydelser, og har samtidig påpeget deres særlige karakter.

Begrundelse

Eftersom direktivet specifikt drejer sig om fri bevægelighed for tjenesteydelser, er det vigtigt at henvise til de relevante bestemmelser i EF-traktaten. Det angives også i ændringsforslaget - i henhold til den faste retspraksis ved EF-Domstolen - at lægelige ydelser falder inden for rammerne af disse bestemmelser i EF-traktaten, hvis der betales et vederlag (se f.eks. C-372/04, Watts, præmis 86).

Ændringsforslag  10

Forslag til direktiv

Betragtning 8

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(8) Dette direktiv har til formål at skabe en generel ramme for udførelse af sikre og effektive grænseoverskridende sundhedsydelser af høj kvalitet i Fællesskabet og at sikre patientmobilitet, fri udveksling af sundhedsydelser og et højt sundhedsbeskyttelsesniveau, samtidig med at der fuldt ud tages hensyn til medlemsstaternes ansvar for at fastlægge socialsikringsydelserne inden for sundhed og tilrettelægge og levere sundhedsydelser og medicinsk behandling samt socialsikringsydelser, særlig i forbindelse med sygdom.

(8) Dette direktiv har til formål at skabe regler for adgangen til sikre sundhedsydelser af høj kvalitet i en anden medlemsstat og etablere samarbejdsordninger om sundhedsydelser mellem medlemsstaterne i fuld respekt for den nationale kompetence til at tilrettelægge og levere sundhedsydelser i henhold til principperne om universel adgang, solidaritet, rimelige priser, ligelig geografisk adgang og demokratisk kontrol. Det respekterer fuldt ud medlemsstaternes ansvar for sundhedsydelser i henhold til traktaten, herunder for at definere socialsikringsydelserne inden for sundhed og tilrettelægge og levere sundhedsydelser og medicinsk behandling samt socialsikringsydelser, særlig i forbindelse med sygdom.

Ændringsforslag  11

Forslag til direktiv

Betragtning 8

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(8) Dette direktiv har til formål at skabe en generel ramme for udførelse af sikre og effektive grænseoverskridende sundhedsydelser af høj kvalitet i Fællesskabet og at sikre patientmobilitet, fri udveksling af sundhedsydelser og et højt sundhedsbeskyttelsesniveau, samtidig med at der fuldt ud tages hensyn til medlemsstaternes ansvar for at fastlægge socialsikringsydelserne inden for sundhed og tilrettelægge og levere sundhedsydelser og medicinsk behandling samt socialsikringsydelser, særlig i forbindelse med sygdom.

(8) Dette direktiv har til formål at skabe en generel ramme for levering af sikre og effektive grænseoverskridende sundhedsydelser af høj kvalitet i Fællesskabet og at sikre patientmobilitet, en bedre balance mellem patienternes individuelle rettigheder vedrørende mobilitet og bevarelsen af de nationale reguleringsmuligheder til gavn for alle, fri udveksling af sundhedsydelser og et højt sundhedsbeskyttelsesniveau, samtidig med at der fuldt ud tages hensyn til medlemsstaternes ansvar for at fastlægge socialsikringsydelserne inden for sundhed og tilrettelægge og levere sundhedsydelser og medicinsk behandling samt socialsikringsydelser, særlig i forbindelse med sygdom.

Ændringsforslag  12

Forslag til direktiv

Betragtning 9 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(9a) I forbindelse med definitionen af sundhedsydelser bør Kommissionen og medlemsstaterne overveje at anerkende den positive virkning af varmekure for rekonvalescens og bevarelsen af et godt helbred.

Begrundelse

Dette ændringsforslag hænger sammen med ændringsforslag 2. Varmekure kan spille en vigtig rolle i forbindelse med forebyggelse og løsning af sundhedsproblemer. Medlemsstaterne, Kommissionen og sundhedsforsikringsselskaber bør undersøge, hvilken merværdi, foranstaltninger af denne art kan tilføre.

Ændringsforslag  13

Forslag til direktiv

Betragtning 14 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(14a) Medlemsstaterne bør tage hensyn til Europa-Parlamentets beslutning af 29. maj 1997 om den ikkekonventionelle medicins status1 i forbindelse med gennemførelsen af dette direktiv.

 

1 EFT C 182 af 16.6.1997, s. 67.

Begrundelse

Henset til at en række borgere i medlemsstaterne gør brug af disse behandlingsformer og terapier, opfordres Kommissionen i beslutningen til at påbegynde arbejdet med at anerkende ikkekonventionelle behandlingsformer.

Ændringsforslag  14

Forslag til direktiv

Betragtning 14 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(14a) For at sikre, at der ikke skabes nye hindringer for sundhedspersonalets frie bevægelighed, og for at garantere patientsikkerheden, skal der sikres ligelige standarder for sundhedspersonalets sikkerhed på arbejdet, navnlig med henblik på at undgå risici for infektioner, der skyldes uheld på arbejdspladsen, som f.eks. nålestiksskader, der kan medføre potentielt dødbringende infektioner, herunder hepatitis B, hepatitis C og hiv, der omtales i Europa-Parlamentets beslutning med henstillinger til Kommissionen af 6. juli 2006 om at beskytte europæiske arbejdstagere inden for sundhedsområdet mod infektioner, der overføres via blodet efter nålestik1.

 

1 EUT C 303 E af 13.12.2006, s.754.

Begrundelse

De varierende standarder for sikkerhed på arbejdspladsen for sundhedspersonale kan udgøre en betydelig hindring for sundhedspersonalets frie bevægelighed. Beskyttelsen af sundhedspersonalet mod nålestiksskader skal vies særlig opmærksomhed, idet der her er stor forskel på standarderne for sikkerhed på arbejdspladsen inden for EU.

Ændringsforslag  15

Forslag til direktiv

Betragtning 16 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(16a) Medlemsstaterne skal navnlig sikre et højt beskyttelsesniveau for at beskytte patienter, personale og andre personer, der opholder sig på sundhedsplejeinstitutioner, mod sygehusinfektioner, idet disse udgør en alvorlig trussel mod folkesundheden, navnlig i forbindelse med sundhedsydelser på tværs af grænserne. Alle relevante forebyggende foranstaltninger, herunder hygiejnestandarder og screeningprocedurer til diagnosticering skal anvendes for at undgå eller minimere risikoen for infektioner i forbindelse med sundhedsydelser.

Begrundelse

Kommissionen ventes at offentliggøre sin meddelelse om patientsikkerhed og sygehusinfektioner i løbet af 2008. Rådet skal også forelægge en fælles tekst om dette spørgsmål i nærmeste fremtid. Europa-Parlamentet bør derfor sikre, at dette emne kommer med, idet sygehusinfektioner ikke kender til landegrænser og derfor bør medtages i en lovgivningsmæssig tekst om de grænseoverskridende aspekter af sundhedsydelser.

Ændringsforslag  16

Forslag til direktiv

Betragtning 21

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(21) Det bør kræves, at også patienter, der tager til en anden medlemsstat for at gøre brug af sundhedsydelser under andre omstændigheder end dem, der falder ind under ordningen for koordinering af de sociale sikringsordninger i henhold til forordning (EØF) nr. 1408/71, bør kunne nyde godt af principperne om fri udveksling af tjenesteydelser i overensstemmelse med traktaten og bestemmelserne i dette direktiv. Patienterne bør sikres godtgørelse af udgifterne til disse sundhedsydelser på mindst samme niveau, som hvis de samme eller tilsvarende sundhedsydelser var blevet udført i forsikringsmedlemsstaten. Dette er fuldt ud i overensstemmelse med, at medlemsstaterne har ansvaret for at bestemme, i hvilket omfang deres borgere skal være dækket i tilfælde af sygdom, og har ikke væsentlige konsekvenser for finansieringen af de nationale sundhedssystemer. Medlemsstaterne kan dog i deres nationale lovgivning fastsætte, at udgifterne til behandlingen godtgøres efter de satser, der gælder i behandlingsmedlemsstaten, hvis dette er mere gunstigt for patienten. Dette kan navnlig være tilfældet i forbindelse med behandling gennem europæiske netværk af referencecentre, jf. artikel 15 i dette direktiv.

(21) Det bør kræves, at også patienter, der tager til en anden medlemsstat for at gøre brug af sundhedsydelser under andre omstændigheder end dem, der falder ind under ordningen for koordinering af de sociale sikringsordninger i henhold til forordning (EØF) nr. 1408/71, bør kunne nyde godt af principperne om fri udveksling af tjenesteydelser i overensstemmelse med traktaten og bestemmelserne i dette direktiv. Patienterne bør sikres godtgørelse af udgifterne til disse sundhedsydelser på mindst samme niveau, som hvis behandlingen var den samme eller er lige så effektiv, hvis de samme sundhedsydelser var blevet leveret i forsikringsmedlemsstaten. Dette er fuldt ud i overensstemmelse med, at medlemsstaterne har ansvaret for at bestemme, i hvilket omfang deres borgere skal være dækket i tilfælde af sygdom, og har ikke væsentlige konsekvenser for finansieringen af de nationale sundhedssystemer. Medlemsstaterne kan dog i deres nationale lovgivning fastsætte, at udgifterne til behandlingen godtgøres efter de satser, der gælder i behandlingsmedlemsstaten, hvis dette er mere gunstigt. Dette kan navnlig være tilfældet i forbindelse med behandling gennem europæiske netværk af referencecentre, jf. artikel 15 i dette direktiv.

Begrundelse

Retspraksis ved EF-Domstolen omfatter ikke nogen henvisning til "eller tilsvarende sundhedsydelser." Af hensyn til retssikkerheden og overensstemmelsen med reglerne om koordination af de sociale sikringsordninger, bør begrebet "eller tilsvarende" erstattes med "eller lige så effektive for patienten." Dette er i overensstemmelse med Domstolens tolkning af begrebet "behandling" i artikel 22 i forordning 1408/71 (den nye artikel 20 i forordning 883/2004) (se f.eks. C-372/04, Watts, præmis 61).

Ændringsforslag  17

Forslag til direktiv

Betragtning 24 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(24a) I dette direktiv anerkendes det, at retten til behandling ikke altid fastsættes af medlemsstaterne på nationalt plan, og at ikke alle medlemsstater har en fastlagt liste over ydelser, som de tilbyder eller ikke tilbyder. Medlemsstaterne skal bevare retten til at tilrettelægge deres egne sundheds- og socialsikringssystemer på en sådan måde, at adgangen til behandling og retten til dette kan fastsættes på regionalt eller lokalt plan.

Begrundelse

En række sundhedssystemer har ikke nationale kriterier, der kan bruges til at afgøre, hvorvidt man har adgang til bestemte behandlinger eller en defineret gruppe af ydelser, som alle de dækkede personer automatisk har ret til at modtage. I direktivet bør man fuldt ud anerkende, at nogle medlemsstater benytter sig af subnationale beslutningsprocedurer til planlægning og finansiering af deres sundhedssystemer.

Ændringsforslag  18

Forslag til direktiv

Betragtning 30

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(30) Der findes ingen definition på, hvad der forstås ved hospitalsbehandling, i Fællesskabets forskellige sundhedssystemer, og de forskellige fortolkninger kan derfor udgøre en hindring for patienternes frihed til at gøre brug af sundhedsydelser. For at fjerne denne hindring er det nødvendigt at fastsætte en fællesskabsdefinition på hospitalsbehandling. Ved hospitalsbehandling forstås normalt, at patienten indlægges mindst en nat. Det kan imidlertid være hensigtsmæssigt også at lade andre former for sundhedsydelser falde ind under ordningen for hospitalsbehandling, hvis disse sundhedsydelser kræver brug af højt specialiseret og omkostningskrævende medicinsk infrastruktur eller medicinsk udstyr (f.eks. højteknologiske scannere, der anvendes til diagnosticering) eller indebærer behandlinger, der udgør en særlig risiko for patienten eller befolkningen (f.eks. behandling af alvorlige infektionssygdomme). En regelmæssigt ajourført liste over sådanne behandlinger skal fastlægges af Kommissionen efter udvalgsproceduren.

(30) Der findes ingen definition på, hvad der forstås ved hospitalsbehandling, i Fællesskabets forskellige sundhedssystemer, og de forskellige fortolkninger kan derfor udgøre en hindring for patienternes frihed til at gøre brug af sundhedsydelser. For at fjerne denne hindring er det nødvendigt at fastsætte en fællesskabsdefinition på hospitalsbehandling. Ved hospitalsbehandling forstås normalt, at patienten indlægges mindst en nat. Det kan imidlertid være hensigtsmæssigt også at lade andre former for sundhedsydelser falde ind under ordningen for hospitalsbehandling, hvis disse sundhedsydelser kræver brug af højt specialiseret og omkostningskrævende medicinsk infrastruktur eller medicinsk udstyr (f.eks. højteknologiske scannere, der anvendes til diagnosticering) eller indebærer behandlinger, der udgør en særlig risiko for patienten eller befolkningen (f.eks. behandling af alvorlige infektionssygdomme), og som det er nødvendigt at planlægge for at opretholde en afbalanceret geografisk fordeling af sundhedsydelser samt for at begrænse udgifterne og forhindre et betydeligt spild af økonomiske, tekniske og menneskelige ressourcer. En regelmæssigt ajourført liste over sådanne behandlinger skal fastlægges af de kompetente myndigheder i forsikringsmedlemsstaten.

Begrundelse

I henhold til retspraksis ved EF-Domstolen afspejler ændringsforslaget tanken om, at hospitalsbehandling hænger uløseligt sammen med behovet for planlægning, der kan sikre, at der er tilstrækkelig og permanent adgang til et afbalanceret udbud af hospitalsbehandling af høj kvalitet, idet man samtidig holder udgifterne nede og sikrer bæredygtigheden i socialsikringssystemet. Under forudsætning af, at forsikringsmedlemsstaten er ansvarlig for at påtage sig udgifterne, er det op til denne medlemsstat at udarbejde listen over hospitalsbehandling.

Ændringsforslag  19

Forslag til direktiv

Betragtning 31

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(31) Den foreliggende dokumentation tyder på, at anvendelsen af principperne om fri udveksling af tjenesteydelser på brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat inden for de dækningsrammer, som den lovpligtige sygesikringsordning i forsikringsmedlemsstaten giver, ikke vil være et indgreb i medlemsstaternes sundhedssystemer eller bringe deres socialsikringsordninger ud af økonomisk ligevægt. EF-Domstolen har imidlertid fastslået, at det ikke kan udelukkes, at risiko for et alvorligt indgreb i den sociale sikringsordnings økonomiske ligevægt eller målet om at opretholde en stabil læge- og hospitalstjeneste, som alle har adgang til, kan udgøre et tvingende alment hensyn, som kan begrunde en begrænsning af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser. EF-Domstolen har også fastslået, at spørgsmål som antallet af hospitaler, deres geografiske fordeling, deres organisation, det udstyr, de er forsynet med, og de lægelige ydelser, de kan tilbyde, skal kunne planlægges. Dette direktiv bør indeholde bestemmelser om en ordning med forhåndstilladelse i forbindelse med godtgørelse af udgifter til hospitalsbehandling i en anden medlemsstat, hvis følgende betingelser er opfyldt: hvis behandlingen havde fundet sted på den berørte medlemsstats område, ville den være blevet dækket af dens socialsikringsordning, og hvis udstrømningen af patienter som følge af direktivets anvendelse er eller forventes at være et alvorlig indgreb i socialsikringsordningens økonomiske ligevægt, og/eller denne udstrømning af patienter har eller forventes at få alvorlige konsekvenser for den planlægning og rationalisering i hospitalssektoren, der gennemføres for at undgå overkapacitet på hospitalerne, ubalance i udbuddet af hospitalsbehandling samt logistisk og økonomisk spild, opretholdelsen af et afbalanceret system for læge- og hospitalsbehandling, der er tilgængeligt for alle, eller opretholdelsen af behandlingskapacitet eller medicinsk kompetence på den berørte medlemsstats område. Da vurderingen af den præcise virkning af den forventede udstrømning af patienter kræver komplekse antagelser og beregninger, åbner direktivet mulighed for et system med forhåndstilladelse, hvis der er tilstrækkelig grund til at antage, at socialsikringsordningen bringes i alvorlig fare. Dette bør også omfatte allerede eksisterende systemer med forhåndsgodkendelse, som er i overensstemmelse med betingelserne i artikel 8.

(31) EF-Domstolen har fastslået, at der er risiko for et alvorligt indgreb i den sociale sikringsordnings økonomiske ligevægt eller målet om at opretholde en stabil læge- og hospitalstjeneste, som alle har adgang til, kan udgøre et tvingende alment hensyn, som kan begrunde en begrænsning af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser. EF-Domstolen har også fastslået, at spørgsmål som antallet af hospitaler, deres geografiske fordeling, deres organisation, det udstyr, de er forsynet med, og de lægelige ydelser, de kan tilbyde, skal kunne planlægges. Dette direktiv bør indeholde bestemmelser om en ordning med forhåndstilladelse i forbindelse med godtgørelse af udgifter til behandling i en anden medlemsstat. Det er vigtigt med forhåndstilladelser til al hospitals- og specialbehandling, fordi det giver patienterne en garanti for, at de kan blive behandlet, og at behandlingen vil være dækket af deres socialsikringssystem.

Ændringsforslag  20

Forslag til direktiv

Betragtning 32

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(32)     Hvis en medlemsstat beslutter at indføre en ordning med forhåndstilladelse i forbindelse med godtgørelse af hospitalsbehandling eller specialistbehandling i en anden medlemsstat i henhold til dette direktiv, bør udgifterne til en sådan behandling i en anden medlemsstat også godtgøres af forsikringsmedlemsstaten med et beløb, der mindst svarer til de udgifter, der ville være blevet godtgjort, hvis de samme eller tilsvarende sundhedsydelser var blevet udført i forsikringsmedlemsstaten, uden at beløbet dog kan overstige de faktiske udgifter til de pågældende sundhedsydelser. Hvis betingelserne i artikel 22, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 1408/71 er opfyldt, bør tilladelsen gives og ydelserne udføres i overensstemmelse med den nævnte forordning. Dette gælder særlig tilfælde, hvor tilladelsen gives efter en administrativ eller retslig prøvelse af anmodningen, og den pågældende person har modtaget behandlingen i en anden medlemsstat. I så fald finder artikel 6, 7, 8 og 9 i dette direktiv ikke anvendelse. Dette er i overensstemmelse med EF-Domstolens praksis, ifølge hvilken patienter, der har fået afslag på tilladelse, har ret til at få udgifterne til behandling i en anden medlemsstat fuldt godtgjort i overensstemmelse med lovgivningen i behandlingsmedlemsstaten, hvis afslaget senere viser sig at være ugrundet.

(32)     Hvis en medlemsstat beslutter at indføre en ordning med forhåndstilladelse i forbindelse med godtgørelse af hospitalsbehandling eller specialistbehandling i en anden medlemsstat i henhold til dette direktiv, bør udgifterne til en sådan behandling i en anden medlemsstat også godtgøres af forsikringsmedlemsstaten med et beløb, der mindst svarer til de udgifter, der ville være blevet godtgjort, hvis en behandling, som er den samme eller lige så effektiv for patienten, var blevet leveret i forsikringsmedlemsstaten, uden at beløbet dog kan overstige de faktiske udgifter til de pågældende sundhedsydelser. Hvis betingelserne i artikel 22, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 1408/71 er opfyldt, bør tilladelsen gives og ydelserne leveres i overensstemmelse med den nævnte forordning. Dette gælder særlig tilfælde, hvor tilladelsen gives efter en administrativ eller retslig prøvelse af anmodningen, og den pågældende person har modtaget behandlingen i en anden medlemsstat. I så fald finder artikel 6, 7, 8 og 9 i dette direktiv ikke anvendelse. Dette er i overensstemmelse med EF-Domstolens praksis, ifølge hvilken patienter, der har fået afslag på tilladelse, har ret til at få udgifterne til behandling i en anden medlemsstat fuldt godtgjort i overensstemmelse med lovgivningen i behandlingsmedlemsstaten, hvis afslaget senere viser sig at være ugrundet.

Begrundelse

Retspraksis ved EF-Domstolen omfatter ikke nogen henvisning til "eller tilsvarende sundhedsydelser." Af hensyn til retssikkerheden og overensstemmelsen med reglerne om samordning af de sociale sikringsordninger, bør begrebet "eller tilsvarende" erstattes med "eller lige så effektive for patienten." Dette er i overensstemmelse med Domstolens tolkning af begrebet "behandling" i artikel 22 i forordning 1408/71 (den nye artikel 20 i forordning 883/2004) (se f.eks. C-372/04, Watts, præmis 61).

Ændringsforslag  21

Forslag til direktiv

Betragtning 33 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(33a) Afslag på at udstede forhåndstilladelse kan ikke udelukkende baseres på, at der findes ventelister, der gør det muligt at planlægge og forvalte hospitalsbehandlinger på grundlag af forud definerede, generelle kliniske prioriteringer, uden i hvert enkelt tilfælde at foretage en objektiv lægelig vurdering af patientens helbredstilstand, sygdomshistorie og den sandsynlige årsag til vedkommendes sygdom, hvor store smerter patienten har og/eller arten af vedkommendes handicap på det tidspunkt, hvor anmodningen om forhåndstilladelse blev indgivet eller fornyet.

Begrundelse

I ændringsforslaget præciseres de forhold, hvor man kan afslå at udstede en forhåndstilladelse (se C-372/04, Watts-sagen).

Ændringsforslag  22

Forslag til direktiv

Betragtning 34

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(34) Det er nødvendigt med passende information om alle vigtige aspekter af grænseoverskridende sundhedsydelser, hvis patienterne skal have mulighed for at gøre brug af deres ret til grænseoverskridende sundhedsydelser i praksis. For grænseoverskridende sundhedsydelsers vedkommende er den bedste måde at give denne information på at oprette centrale kontaktpunkter i hver medlemsstat, som patienterne kan henvende sig til, og som kan give oplysninger om grænseoverskridende sundhedsydelser også under hensyn til sundhedssystemet i den pågældende medlemsstat. Da spørgsmål om aspekter af grænseoverskridende sundhedsydelser også vil kræve koordinering mellem myndighederne i forskellige medlemsstater, bør disse centrale kontaktpunkter også indgå i et netværk, som mest effektivt kan behandle sådanne spørgsmål. Kontaktpunkterne bør samarbejde med hinanden og bør give patienterne mulighed for at træffe informerede valg om grænseoverskridende sundhedsydelser. De bør også informere om løsningsmuligheder, hvis der opstår problemer med grænseoverskridende sundhedsydelser, særlig om udenretslige ordninger til løsning af grænseoverskridende tvister.

(34) Det er nødvendigt med passende information om alle vigtige aspekter af grænseoverskridende sundhedsydelser, hvis patienterne skal have mulighed for at gøre brug af deres ret til grænseoverskridende sundhedsydelser i praksis. For grænseoverskridende sundhedsydelsers vedkommende er den bedste måde at give denne information på at oprette centrale kontaktpunkter i hver medlemsstat, som patienterne kan henvende sig til, og som kan give oplysninger om grænseoverskridende sundhedsydelser også under hensyn til sundhedssystemet i den pågældende medlemsstat. Da spørgsmål om aspekter af grænseoverskridende sundhedsydelser også vil kræve koordinering mellem myndighederne i forskellige medlemsstater, bør disse centrale kontaktpunkter også indgå i et netværk, som mest effektivt kan behandle sådanne spørgsmål. Kontaktpunkterne bør samarbejde med hinanden og bør give patienterne mulighed for at træffe informerede valg om grænseoverskridende sundhedsydelser. De bør også informere om løsningsmuligheder, hvis der opstår problemer med grænseoverskridende sundhedsydelser, særlig om udenretslige ordninger til løsning af grænseoverskridende tvister. Når medlemsstaterne etablerer ordninger til formidling af oplysninger om grænseoverskridende sundhedsydelser, bør de overveje behovet for at stille oplysninger til rådighed i tilgængelige formater og potentielle kilder til supplerende bistand til sårbare patienter, handicappede og personer med komplekse behov.

Begrundelse

Det er vigtigt, at oplysninger om grænseoverskridende sundhedsydelser foreligger i tilgængelige formater.

Ændringsforslag  23

Forslag til direktiv

Betragtning 45

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(45) Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelser til at træffe følgende foranstaltninger: en liste over behandlinger, der uden at kræve indlæggelse skal være omfattet af de samme bestemmelser som hospitalsbehandling, ledsageforanstaltninger, hvorved bestemte kategorier af lægemidler eller stoffer udelukkes fra at være omfattet af den anerkendelse af recepter fra andre medlemsstater, som dette direktiv giver mulighed for; en liste over særlige kriterier og betingelser, som europæiske netværk af referencecentre skal opfylde, og proceduren for etablering af europæiske netværk af referencecentre. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv eller at supplere det med nye ikke-væsentlige bestemmelser, bør foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF;

(45) Medlemsstaternes kompetente myndigheder bør navnlig tillægges beføjelser til at træffe følgende foranstaltninger: en liste over behandlinger, der uden at kræve indlæggelse skal være omfattet af de samme bestemmelser som hospitalsbehandling, ledsageforanstaltninger, hvorved bestemte kategorier af lægemidler eller stoffer udelukkes fra at være omfattet af den anerkendelse af recepter fra andre medlemsstater, som dette direktiv giver mulighed for;

Ændringsforslag  24

Forslag til direktiv

Betragtning 45

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(45) Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelser til at træffe følgende foranstaltninger: en liste over behandlinger, der uden at kræve indlæggelse skal være omfattet af de samme bestemmelser som hospitalsbehandling, ledsageforanstaltninger, hvorved bestemte kategorier af lægemidler eller stoffer udelukkes fra at være omfattet af den anerkendelse af recepter fra andre medlemsstater, som dette direktiv giver mulighed for; en liste over særlige kriterier og betingelser, som europæiske netværk af referencecentre skal opfylde, og proceduren for etablering af europæiske netværk af referencecentre. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv eller at supplere det med nye ikke-væsentlige bestemmelser, bør foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF;

(45) Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelser til at træffe følgende foranstaltninger: en liste over behandlinger, der uden at kræve indlæggelse skal være omfattet af de samme bestemmelser som hospitalsbehandling, listen over tjenester, der hører ind under telemedicintjenester, laboratorietjenester samt fjerndiagnosticering og -receptudskrivning, ledsageforanstaltninger, hvorved bestemte kategorier af lægemidler eller stoffer udelukkes fra at være omfattet af den anerkendelse af recepter fra andre medlemsstater, som dette direktiv giver mulighed for; en liste over særlige kriterier og betingelser, som europæiske netværk af referencecentre skal opfylde, og proceduren for etablering af europæiske netværk af referencecentre. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv eller at supplere det med nye ikke-væsentlige bestemmelser, bør foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i Rådets afgørelse 1999/468/EF;

Begrundelse

Det er ligeledes vigtigt at præcisere, hvilke tjenester der betragtes som telemedicintjenester, laboratorietjenester samt fjerndiagnosticering og -receptudstedelse. Derved bliver direktivet tydeligere og mere omfattende og derigennem mere effektivt.

Ændringsforslag  25

Forslag til direktiv

Betragtning 46 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(46a) Ved at fremme patienternes frie bevægelighed inden for EU vil dette direktiv givetvis skabe konkurrence mellem sundhedstjenesteydere. En sådan konkurrence vil givetvis medvirke til at forbedre kvaliteten af sundhedsydelser for alle og fremme etableringen af ekspertisecentre.

Begrundelse

Hvis direktivet får denne indvirkning, vil dette være et positivt bidrag til sundhedssystemerne i medlemsstaterne, men direktivets indvirkning skal overvåges tæt.

Ændringsforslag  26

Forslag til direktiv

Betragtning 46 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(46b) Alle borgere bør have adgang til et europæisk referencecenter.

Begrundelse

Debatten om de europæiske referencecentre er stadig i gang. Det er vigtigt at understrege, at det er nødvendigt at nå frem til en konklusion i denne debat, og at formålet med centrene er at sikre lige adgang for alle. Godtgørelsen bør således være omfattet af forordningen om koordinering af socialsikringsordningerne.

Ændringsforslag  27

Forslag til direktiv

Artikel 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Med dette direktiv fastlægges en generel ramme for levering af sikre og effektive grænseoverskridende sundhedsydelser af høj kvalitet.

Med dette direktiv fastlægges fælles regler for at sikre patientmobilitet og adgang til sikre, bæredygtige, virkningsfulde og effektive grænseoverskridende sundhedsydelser af høj kvalitet, samtidig med at der fuldt ud tages hensyn til medlemsstaternes ansvar for at fastlægge socialsikringsydelserne inden for sundhed og tilrettelægge og levere sundhedsydelser, medicinsk behandling og socialsikringsydelser i overensstemmelse med principperne om universel adgang, solidaritet, adgang til ydelser af god kvalitet, lighed, overkommelige priser, lige geografisk tilgængelighed og demokratisk kontrol.

Begrundelse

For at sikre, at borgerne ikke er nødsaget til at flytte til en anden medlemsstat for at få sundhedsydelser, er det vigtigt, at systemet også er virkningsfuldt.

Ændringsforslag  28

Forslag til direktiv

Artikel 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Dette direktiv finder anvendelse på levering af sundhedsydelser, uanset hvordan de tilrettelægges, finder sted og finansieres, og om det sker i offentligt eller privat regi.

Dette direktiv finder anvendelse på levering af sundhedsydelser, uanset hvordan de tilrettelægges, finder sted og finansieres, og om det sker i offentligt eller privat regi. Dette direktiv finder anvendelse på lovpligtige, private og kombinerede sygeforsikringsordninger.

Ændringsforslag  29

Forslag til direktiv

Artikel 3 – stk. 1 – litra f

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

f) forordningerne om koordinering af socialsikringsordningerne, særlig artikel 22 i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger

f) forordningerne om koordinering af socialsikringsordningerne, særlig artikel 19, 20, 22 og 25 i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, og artikel 17, 18, 19, 20, 27 og 28 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger

Ændringsforslag  30

Forslag til direktiv

Artikel 3 – stk. 1 – litra g a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(ga) Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring og om ændring af direktiv 73/239/EØF og 88/357/EØF (tredje skadesforsikringsdirektiv)1.

 

1 EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1.

Ændringsforslag  31

Forslag til direktiv

Artikel 3 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Hvis betingelserne for, at der skal gives tilladelse til at tage til en anden medlemsstat for at få den fornødne behandling i henhold til artikel 22 i forordning (EØF) nr. 1408/71, er opfyldt, anvendes bestemmelserne i den nævnte forordning, og bestemmelserne i artikel 6, 7, 8 og 9 i dette direktiv finder ikke anvendelse. Hvis en forsikret ønsker at gøre brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat under andre betingelser, anvendes derimod artikel 6, 7, 8 og 9 i dette direktiv, og artikel 22 i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 finder ikke anvendelse. Hvis betingelserne for at give tilladelse i artikel 22, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 1408/71 er opfyldt, skal tilladelsen dog gives og ydelserne leveres i overensstemmelse med den nævnte forordning. I så fald finder artikel 6, 7, 8 og 9 i dette direktiv ikke anvendelse.

2. Indtil anvendelsesdatoen for forordning (EF) nr. 883/2004, gælder den regel, at hvis betingelserne for, at der skal gives tilladelse til at tage til en anden medlemsstat for at få den fornødne behandling i henhold til artikel 22 i forordning (EØF) nr. 1408/71, er opfyldt, anvendes bestemmelserne i den nævnte forordning, og bestemmelserne i artikel 6, 7, 8 og 9 i dette direktiv finder ikke anvendelse. Hvis en forsikret ønsker at gøre brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat under andre betingelser, anvendes derimod artikel 6, 7, 8 og 9 i dette direktiv, og artikel 22 i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 finder ikke anvendelse. Hvis betingelserne for at give tilladelse i artikel 22, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 1408/71 er opfyldt, skal tilladelsen dog gives og ydelserne leveres i overensstemmelse med den nævnte forordning. I så fald finder artikel 6, 7, 8 og 9 i dette direktiv ikke anvendelse.

Ændringsforslag  32

Forslag til direktiv

Artikel 3 – stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2a. Fra anvendelsesdatoen for forordning (EF) nr. 883/2004, gælder den regel, at hvis betingelserne for, at der skal gives tilladelse til at tage til en anden medlemsstat for at få den fornødne behandling i henhold til artikel 20 i Rådets forordning (EF) nr. 883/2004, er opfyldt, anvendes bestemmelserne i den nævnte forordning, og bestemmelserne i artikel 6, 7, 8 og 9 i dette direktiv finder ikke anvendelse. Hvis en forsikret omvendt ønsker at gøre brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat under andre betingelser, anvendes derimod artikel 6, 7, 8 og 9 i dette direktiv, og artikel 20 i forordning (EF) nr. 883/2004 finder ikke anvendelse. Hvis betingelserne for at give tilladelse i artikel 20, stk. 2, i forordning (EF) nr. 883/2004 er opfyldt, skal tilladelsen altid gives, og ydelserne leveres, i overensstemmelse med den nævnte forordning. I så fald finder artikel 6, 7, 8 og 9 i dette direktiv ikke anvendelse.

Ændringsforslag  33

Forslag til direktiv

Artikel 4 – litra a

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a) "sundhedsydelser": sundhedsvirksomhed, der udføres af eller under opsyn af en sundhedsprofessionel som led i udøvelsen af vedkommendes erhverv, uanset hvordan den tilrettelægges, udføres og finansieres, og om det sker i offentligt eller privat regi

a) "sundhedsydelser": sundhedsvirksomhed, der leveres på patienter med henblik på at vurdere, opretholde eller genoprette deres sundhedstilstand. I dette direktivs artikel 6, 7, 8, 9, 10 og 11 forstås der ved "sundhedsydelser" behandling, der leveres i henhold til lovgivningen i forsikringsmedlemsstaten

Ændringsforslag  34

Forslag til direktiv

Artikel 4 – litra b

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b) "grænseoverskridende sundhedsydelser": sundhedsydelser, der leveres i en anden medlemsstat end forsikringsmedlemsstaten, eller sundhedsydelser, der leveres i en anden medlemsstat end den, hvor sundhedstjenesteyderen har bopæl, er registreret eller etableret

b) "grænseoverskridende sundhedsydelser": sundhedsydelser, der modtages af en patient i en anden medlemsstat end forsikringsmedlemsstaten

Ændringsforslag  35

Forslag til direktiv

Artikel 4 – litra c

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

c) "anvendelse af sundhedsydelser i en anden medlemsstat": sundhedsydelser, der udføres i en anden medlemsstat end forsikringsmedlemsstaten

c) "anvendelse af sundhedsydelser i en anden medlemsstat": sundhedsydelser, der modtages i en anden medlemsstat end forsikringsmedlemsstaten

Ændringsforslag  36

Forslag til direktiv

Artikel 4 – litra g – afsnit ii a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(ii a) en forsikret person som defineret i policebetingelserne for private sygeforsikringsordninger

Ændringsforslag  37

Forslag til direktiv

Artikel 4 – litra h a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(ha) når sundhedsforsikringsinstansen i patientens opholdsmedlemsstat i henhold til henholdsvis forordning (EF) 1408/71 og forordning (EF) 883/04 har ansvaret for at levere ydelser i henhold til lovgivningen i den pågældende medlemsstat, betragtes denne medlemsstat som forsikringsmedlemsstaten i forbindelse med anvendelsen af dette direktiv

Ændringsforslag  38

Forslag til direktiv

Artikel 4 – litra l

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

l) "skade": bivirkninger eller overlast forårsaget af sundhedsydelsen.

l) "utilsigtet hændelse”: en utilsigtet skade eller komplikation, som normalt ikke vil være resultatet af den tilstand, der behandles, eller leveringen af den krævede sundhedsydelse.

Begrundelse

The definition of “harm” as “adverse outcomes or injuries stemming from the provision of healthcare” in the Commission’s proposal is far too broad as all surgery carries some risk of harm (no matter how small) even if it is performed to the highest standard. A reasonable element of risk of harm must be recognised by the Directive as a natural aspect of the treatment process. The wording in this section of the text should only address exceptional adverse events where serious injury or complication occurs far beyond any minor ailments which may ordinarily result from treatment. It seems therefore more appropriate to replace the word “harm” with “adverse event”.

Ændringsforslag  39

Forslag til direktiv

Artikel 5 – stk. 1 - indledning

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Behandlingsmedlemsstaterne er ansvarlige for organisationen og leveringen af sundhedsydelser. De skal i den forbindelse og under hensyntagen til principperne om universalitet, adgang til sundhedsydelser af god kvalitet, lighed og solidaritet fastsætte klare kvalitets- og sikkerhedsstandarder for sundhedsydelser, der udføres på deres område, og sikre, at:

1. Behandlingsmedlemsstaterne er ansvarlige for organisationen og leveringen af sundhedsydelser. De skal i den forbindelse og under hensyntagen til principperne om universalitet, adgang til sundhedsydelser af god kvalitet, lighed og solidaritet fastsætte klare kvalitets- og sikkerhedsstandarder for sundhedsydelser, der leveres på deres område, og tage hensyn til, at:

Begrundelse

Ved at kræve, at medlemsstaterne "sikrer" bestemte punkter, griber man ind i deres ansvar for at fastsætte deres egne kvalitets- og sikkerhedsstandarder. I lyset af EF-traktatens artikel 152, hvori det hedder, at medlemsstaterne har ansvaret for organisation, finansiering og levering af sundhedstjenesteydelser til borgerne, virker det mere passende at sige, at medlemsstaterne skal "tage hensyn til" frem for "sikre".

Ændringsforslag  40

Forslag til direktiv

Artikel 5 – stk. 1 - indledning

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Behandlingsmedlemsstaterne er ansvarlige for organisationen og leveringen af sundhedsydelser. De skal i den forbindelse og under hensyntagen til principperne om universalitet, adgang til sundhedsydelser af god kvalitet, lighed og solidaritet fastsætte klare kvalitets- og sikkerhedsstandarder for sundhedsydelser, der udføres på deres område, og sikre, at:

1. Behandlingsmedlemsstaterne er ansvarlige for organisationen og leveringen af sundhedsydelser. De skal i henhold til principperne om almen interesse, universalitet, adgang til sundhedsydelser af god kvalitet, lighed og solidaritet og de offentlige serviceopgaver, der udspringer heraf, og som er pålagt leverandørerne af sundhedsydelser, fastsætte klare kvalitets- og sikkerhedsstandarder for sundhedsydelser, der leveres på deres område, og sikre, at:

Begrundelse

Det bør specificeres, at sundhedsydelser er tjenester af almen interesse og kan ikke sidestilles med almindelige tjenester, der er omfattet af de generelle bestemmelser vedrørende det indre marked i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked.

Ændringsforslag  41

Forslag til direktiv

Artikel 5 – stk. 1 – litra a a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(aa) sådanne kvalitets- og sikkerhedsstandarder offentliggøres for borgerne i et klart og tilgængeligt format

Ændringsforslag  42

Forslag til direktiv

Artikel 5 - stk. 1 - litra b

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b) sundhedstjenesteydernes anvendelse af sådanne standarder i praksis overvåges løbende, og at der gribes ind, hvis de relevante standarder ikke overholdes, idet der tages hensyn til udviklingen inden for lægevidenskab og sundhedsteknologi

b) sundhedstjenesteydernes anvendelse af sådanne standarder i praksis overvåges og evalueres løbende, og at der gribes ind, hvis de relevante standarder ikke overholdes, idet der tages hensyn til udviklingen inden for lægevidenskab og sundhedsteknologi

Begrundelse

Det er vigtigt at vurdere resultaterne af overvågningen for at underbygge denne indgriben. Resultaterne af evalueringen kan desuden anvendes til at etablere et netværk af godkendte og anerkendte sundhedstjenesteydere.

Ændringsforslag  43

Forslag til direktiv

Artikel 5 – stk. 1 – litra b

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b) sundhedstjenesteydernes anvendelse af sådanne standarder i praksis overvåges løbende, og at der gribes ind, hvis de relevante standarder ikke overholdes, idet der tages hensyn til udviklingen inden for lægevidenskab og sundhedsteknologi

b) sundhedstjenesteydernes anvendelse af sådanne standarder og sundhedspersonalets kompetence i praksis overvåges løbende, og at der gribes ind for at fremme ekspertise og sikre overholdelsen af hensigtsmæssige standarder, hvis de relevante standarder ikke overholdes, idet der tages hensyn til udviklingen inden for lægevidenskab og sundhedsteknologi

Begrundelse

Det er vigtigt for patientsikkerheden, at sundhedspersonalet har kompetence til at praktisere.

Ændringsforslag  44

Forslag til direktiv

Artikel 5 – stk. 1 – litra c

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

c) sundhedstjenesteyderne stiller al relevant information til rådighed for patienterne, så disse kan træffe et informeret valg, navnlig vedrørende udbud, priser og resultater af udførte sundhedsydelser og oplysninger om deres forsikringsdækning eller andre former for personlig eller kollektiv erhvervsansvarsdækning

c) sundhedstjenesteyderne stiller al relevant information til rådighed for patienterne, så disse kan træffe et informeret valg, navnlig vedrørende kvalitet, udbud, priser og resultater af leverede sundhedsydelser og oplysninger om deres forsikringsdækning eller andre former for personlig eller kollektiv erhvervsansvarsdækning og om godtgørelse af andre udgifter, som patienten skal afholde, herunder rejse- og opholdsudgifter for forældre, der ledsager deres børn

Begrundelse

For at sikre, at patienterne underrettes om de regler om godtgørelse, der gælder for dem.

Ændringsforslag  45

Forslag til direktiv

Artikel 5 – stk. 1 – litra c

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

c) sundhedstjenesteyderne stiller al relevant information til rådighed for patienterne, så disse kan træffe et informeret valg, navnlig vedrørende udbud, priser og resultater af udførte sundhedsydelser og oplysninger om deres forsikringsdækning eller andre former for personlig eller kollektiv erhvervsansvarsdækning

c) sundhedstjenesteyderne stiller al relevant information til rådighed for patienterne, så disse kan træffe et informeret valg, navnlig vedrørende udbud, kvalitet, sikkerhed, priser og resultater af leverede sundhedsydelser og oplysninger om deres forsikringsdækning eller andre former for personlig eller kollektiv erhvervsansvarsdækning

Ændringsforslag  46

Forslag til direktiv

Artikel 5 – stk. 1 – litra d

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

d) patienterne har klageadgang og er sikret retsmidler og erstatning, hvis de lider skade forårsaget af sundhedsydelser, de har gjort brug af

d) patienterne, sundhedssektoren og offentligheden har klageadgang og er sikret adgang til hensigtsmæssige retsmidler og erstatning, hvis de lider skade eller bliver opmærksomme på skader forårsaget af grænseoverskridende sundhedsydelser. Dette sker inden for et effektivt sundhedssystem og et system med faglig regulering.

Ændringsforslag  47

Forslag til direktiv

Artikel 5 – stk. 1 – litra g

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

g) patienter fra andre medlemsstater behandles på samme måde som behandlingsmedlemsstatens egne borgere, også når det gælder beskyttelse mod forskelsbehandling i henhold til fællesskabsretten og gældende lovgivning i behandlingsmedlemsstaten.

g) patienter fra andre medlemsstater behandles på samme måde som behandlingsmedlemsstatens egne borgere, også når det gælder beskyttelse mod forskelsbehandling i henhold til fællesskabsretten og gældende lovgivning i behandlingsmedlemsstaten. Intet i dette direktiv betyder, at sundhedsvæsenet skal acceptere planlagt behandling eller prioritere patienter fra andre medlemsstater til skade for andre patienter med tilsvarende behandlingsbehov, f.eks. ved at forlænge ventetiderne på behandling.

Begrundelse

For at skabe klarhed og konsekvens forekommer det nyttigt at medtage en passus i direktivets korpus, hvor man bekræfter, som det fremgår af betragtning 12, at sundhedsvæsenet ikke er forpligtet til at acceptere planlagt behandling eller prioritere patienter fra andre medlemsstater til skade for patienter fra behandlingsmedlemsstaten.

Ændringsforslag  48

Forslag til direktiv

Artikel 5 – stk. 1 – litra g b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(gb) Medlemsstaterne skal klart definere patienternes rettigheder og befolkningens rettigheder med hensyn til sundhedsydelser i henhold til det europæiske charter om grundlæggende rettigheder.

Ændringsforslag  49

Forslag til direktiv

Artikel 5 – stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

3a. I lyset af den store betydning, navnlig for patienterne, af at sikre kvaliteten og sikkerheden ved grænseoverskridende sundhedsydelser, bør de organisationer, der udarbejder standarder og retningslinjer som anført i stk. 1 og 3 som minimum inddrage patientorganisationerne (navnlig af en grænseoverskridende karakter).

Ændringsforslag  50

Forslag til direktiv

Artikel 6 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Uanset bestemmelserne i dette direktiv, særlig artikel 7, 8 og 9, sikrer forsikringsmedlemsstaten, at forsikrede, der tager til en anden medlemsstat for at gøre brug af sundhedsydelser der eller ønsker at gøre brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat, ikke hindres i at gøre brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat, hvis den pågældende behandling indgår i de ydelser, som er omfattet af lovgivningen i forsikringsmedlemsstaten, og som den forsikrede har krav på. Forsikringsmedlemsstaten godtgør den forsikrede de udgifter, som ville være blevet dækket af dens lovpligtige socialsikringsordning, hvis den samme eller tilsvarende sundhedsydelse var blevet udført på dens område. Det er under alle omstændigheder forsikringsmedlemsstaten, der afgør, hvilke sundhedsydelsesomkostninger der dækkes, uanset hvor ydelserne udføres.

1. Uanset bestemmelserne i dette direktiv, særlig artikel 7, 8 og 9, sikrer forsikringsmedlemsstaten, at forsikrede, der bevidst tager til en anden medlemsstat for at gøre brug af sundhedsydelser (planlagt behandling) der eller ønsker at gøre brug af sundhedsydelser (planlagt behandling) i en anden medlemsstat, ikke hindres i at gøre brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat, hvis den pågældende behandling indgår i de ydelser, som er omfattet af lovgivningen i forsikringsmedlemsstaten, og som den forsikrede har krav på. Den kompetente myndighed i forsikringsmedlemsstaten godtgør (uanset forordning (EØF) nr. 1408/71 og forordning (EF) nr. 883/2004 pr. dennes anvendelsesdato)de udgifter, som ville være blevet dækket af dens lovpligtige socialsikringsordning, hvis den samme behandling eller en lige så effektiv behandling var blevet leveret på dens område. Det er under alle omstændigheder forsikringsmedlemsstaten, der afgør, hvilke sundhedsydelsesomkostninger der dækkes, uanset hvor ydelserne leveres.

Begrundelse

Det er ønskværdigt specifikt at fastslå, at denne artikel gælder for planlagt behandling, som er årsagen til rejsen til udlandet.

Ændringsforslag  51

Forslag til direktiv

Artikel 6 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Udgifterne til sundhedsydelser udført i en anden medlemsstat godtgøres af forsikringsmedlemsstaten i henhold til bestemmelserne i dette direktiv med et beløb, der mindst svarer til de udgifter, der ville være blevet godtgjort, hvis de samme eller tilsvarende sundhedsydelser var blevet udført i forsikringsmedlemsstaten, uden at beløbet dog kan overstige de faktiske udgifter til de pågældende sundhedsydelser.

2. Udgifterne til sundhedsydelser leveret i en anden medlemsstat godtgøres eller betales af socialsikringsordningen eller den kompetente institution i forsikringsmedlemsstaten(uanset forordning (EØF) nr. 1408/71 og forordning (EF) nr. 883/2004 pr. dennes anvendelsesdato) i henhold til bestemmelserne i dette direktiv med et beløb, der mindst svarer til de udgifter, der ville være blevet godtgjort, hvis den samme behandling eller en lige så effektiv behandling var blevet leveret i forsikringsmedlemsstaten, uden at beløbet dog kan overstige de faktiske udgifter til de pågældende sundhedsydelser. Medlemsstaterne kan beslutte, at de vil dække andre tilhørende udgifter, som f.eks. opholds- og rejseudgifter.

Begrundelse

Præcisering af, at det ikke er medlemsstaten, men den/de pågældende socialforsikringsinstitution(er), der skal godtgøre udgifterne.

Ændringsforslag  52

Forslag til direktiv

Artikel 6 – stk. 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. Forsikringsmedlemsstaten kan for en patient, der ønsker at gøre brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat, fastsætte de samme betingelser, behandlingskriterier og lovgivningsmæssige og administrative formaliteter for brug af sundhedsydelser og godtgørelse af udgifter til sundhedsydelser, som den ville fastsætte, hvis de samme eller tilsvarende sundhedsydelser var blevet udført på dens område, forudsat at de ikke er diskriminerende eller udgør en hindring for den frie bevægelighed for personer.

3. Forsikringsmedlemsstaten kan for en patient, der ønsker at gøre brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat, fastsætte de samme betingelser, behandlingskriterier og lovgivningsmæssige og administrative formaliteter for brug af sundhedsydelser og godtgørelse af udgifter til sundhedsydelser, som den ville fastsætte, hvis den samme behandling eller en behandling, som er lige så effektiv, var blevet leveret på dens område, forudsat at de ikke er diskriminerende eller udgør en hindring for den frie bevægelighed for personer.

Begrundelse

Retspraksis ved EF-Domstolen omfatter ikke nogen henvisning til "eller tilsvarende sundhedsydelser." Af hensyn til retssikkerheden og overensstemmelsen med reglerne om samordning af de sociale sikringsordninger, bør begrebet "eller tilsvarende" erstattes med "eller lige så effektive for patienten." Dette er i overensstemmelse med Domstolens tolkning af begrebet "behandling" i artikel 22 i forordning 1408/71 (den nye artikel 20 i forordning 883/2004) (se f.eks. C-372/04, Watts, præmis 61).

Ændringsforslag  53

Forslag til direktiv

Artikel 6 – stk. 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4. Medlemsstaterne skal råde over en ordning til beregning af udgifter, som den lovpligtige socialsikringsordning skal godtgøre den forsikrede for sundhedsydelser udført i en anden medlemsstat. Denne ordning skal være baseret på objektive, ikke-diskriminerende kriterier, der er kendt på forhånd, og de udgifter, der godtgøres efter ordningen, må ikke være mindre end dem, der ville være blevet godtgjort, hvis de samme eller tilsvarende sundhedsydelser var blevet udført på forsikringsmedlemsstatens område.

4. Medlemsstaterne skal råde over en ordning til beregning af udgifter, som den lovpligtige socialsikringsordning skal godtgøre den forsikrede for sundhedsydelser leveret i en anden medlemsstat. Denne ordning skal være baseret på objektive, ikke-diskriminerende kriterier, der er kendt på forhånd, og de udgifter, der godtgøres efter ordningen, må ikke være mindre end dem, der ville være blevet godtgjort, hvis den samme behandling eller en behandling, der er lige så effektiv, var blevet leveret på forsikringsmedlemsstatens område.

Begrundelse

Retspraksis ved EF-Domstolen omfatter ikke nogen henvisning til "eller tilsvarende sundhedsydelser." Af hensyn til retssikkerheden og overensstemmelsen med reglerne om samordning af de sociale sikringsordninger, bør begrebet "eller tilsvarende" erstattes med "eller lige så effektive for patienten." Dette er i overensstemmelse med Domstolens tolkning af begrebet "behandling" i artikel 22 i forordning 1408/71 (den nye artikel 20 i forordning 883/2004) (se f.eks. C-372/04, Watts, præmis 61).

Ændringsforslag  54

Forslag til direktiv

Artikel 6 – stk. 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4. Medlemsstaterne skal råde over en ordning til beregning af udgifter, som den lovpligtige socialsikringsordning skal godtgøre den forsikrede for sundhedsydelser udført i en anden medlemsstat. Denne ordning skal være baseret på objektive, ikke-diskriminerende kriterier, der er kendt på forhånd, og de udgifter, der godtgøres efter ordningen, må ikke være mindre end dem, der ville være blevet godtgjort, hvis de samme eller tilsvarende sundhedsydelser var blevet udført på forsikringsmedlemsstatens område.

4. Medlemsstaterne skal råde over en ordning til beregning af udgifter, som den lovpligtige socialsikringsordning skal godtgøre for den forsikrede for sundhedsydelser udført i en anden medlemsstat. Denne ordning skal være baseret på objektive, ikke-diskriminerende kriterier, der er kendt på forhånd, og de udgifter, der godtgøres efter ordningen, må ikke være mindre end dem, der ville være blevet godtgjort, hvis de samme eller tilsvarende sundhedsydelser var blevet udført på forsikringsmedlemsstatens område.

Begrundelse

Den lige adgang til behandling i udlandet kan begrænses, hvis patienten selv skal lægge ud for behandlingen, før vedkommende kan søge om godtgørelse. Forsikrings- og behandlingsmedlemsstaterne kan oprette ordninger til hurtig indbyrdes godtgørelse (som minimum for økonomisk ugunstigt stillede patienter om ikke for alle). Ved at angive, at den forsikrede vil få godtgjort udgifterne, udelukker man denne mulighed.

Ændringsforslag  55

Forslag til direktiv

Artikel 6 – stk. 5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

5. Patienter, der tager til en anden medlemsstat for at gøre brug af sundhedsydelser der, eller som ønsker at gøre brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat, sikres adgang til deres journaler i overensstemmelse med de nationale foranstaltninger til gennemførelse af fællesskabsbestemmelser om beskyttelse af personoplysninger, særlig direktiv 95/46/EF og direktiv 2002/58/EF.

5. Patienter, der tager til en anden medlemsstat for at gøre brug af sundhedsydelser der, eller som ønsker at gøre brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat, sikres adgang til deres journaler i overensstemmelse med de nationale foranstaltninger til gennemførelse af fællesskabsbestemmelser om beskyttelse af personoplysninger, særlig direktiv 95/46/EF og direktiv 2002/58/EF. Hvis journalerne foreligger i elektronisk form, skal patienterne sikres ret til at få udleveret en kopi af journalen eller ret til fjernadgang til journalerne.

Ændringsforslag  56

Forslag til direktiv

Artikel 6 – stk. 5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

5. Patienter, der tager til en anden medlemsstat for at gøre brug af sundhedsydelser der, eller som ønsker at gøre brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat, sikres adgang til deres journaler i overensstemmelse med de nationale foranstaltninger til gennemførelse af fællesskabsbestemmelser om beskyttelse af personoplysninger, særlig direktiv 95/46/EF og direktiv 2002/58/EF.

5. Patienter, der gør brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat end deres forsikringsmedlemsstat, eller som ønsker at gøre brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat, sikres adgang til deres journaler i overensstemmelse med de nationale foranstaltninger til gennemførelse af fællesskabsbestemmelser om beskyttelse af personoplysninger, særlig direktiv 95/46/EF og direktiv 2002/58/EF.

Begrundelse

The Commission proposal on the reimbursement of health care costs might discriminate in practice against the principle of ‘equal access for all’ to cross-border health services and the principles of equity and equal treatment regardless of patients’ income and treatment costs. People with lower incomes would be unlikely to be able to take advantage of the Commission’s much-vaunted ‘internal market freedom’ in view of upfront payments to be made, the costs of travel and accommodation, and because language barriers and uncertainty over the legal situation in other EU countries would make the risks of seeking treatment in another Member States too daunting. And for insured persons from poorer Member States such as e.g. Romania or Bulgaria it is hardly likely that they can obtain treatment in richer Member States such as e.g. Sweden or France on this basis, as their own health insurance scheme would pay only a small fraction of the costs of any such treatment. In order to strengthen patients' rights in cross-border health care, therefore, the already existing framework of the coordination of social protection schemes exclusively should be used.

Ændringsforslag  57

Forslag til direktiv

Artikel 7

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Forsikringsmedlemsstaten kræver ikke forhåndstilladelse til godtgørelse af udgifter til sundhedsydelser, der ikke kræver hospitalsindlæggelse, og som er udført i en anden medlemsstat, hvis udgifterne til disse ydelser, hvis de var blevet udført på dens område, ville være blevet dækket af dens socialsikringsordning.

Forsikringsmedlemsstaten kræver ikke forhåndstilladelse til godtgørelse af udgifter til sundhedsydelser, der ikke kræver hospitalsindlæggelse, og som er udført i en anden medlemsstat, hvis udgifterne til disse ydelser, hvis de var blevet udført på dens område, ville være blevet dækket af dens lovpligtige socialsikringsordning.

Begrundelse

Principperne for godtgørelsen af udgifterne til sundhedsydelser finder anvendelse, når der er tale om udgifter til ydelser, der, hvis behandlingen var blevet udført på deres område, ville være blevet betalt under den lovpligtige socialsikringsordning i forsikringsmedlemsstaten. Det svarer til udtrykket i artikel 6 i direktivet.

Ændringsforslag  58

Forslag til direktiv

Artikel 8 – stk. 1 – indledning

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. I forbindelse med godtgørelse af sundhedsydelser udført i en anden medlemsstat i henhold til dette direktiv forstås ved hospitalsbehandling:

1. I forbindelse med godtgørelse af sundhedsydelser udført i en anden medlemsstat i henhold til dette direktiv forstås ved hospitalsbehandling og specialiseret behandling sundhedsydelser, der er defineret som sådanne af forsikringsmedlemsstatens lovgivning og kræver følgende:

Ændringsforslag  59

Forslag til direktiv

Artikel 8 – stk. 1 – litra a

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a) sundhedsydelser, der kræver indlæggelse af den pågældende patient mindst en nat

a) de kræver indlæggelse af den pågældende patient mindst en nat, eller

Begrundelse

Kommissionens definition svarer ikke til de reelle kendetegn ved de tjenesteydelser, der leveres i medlemsstaterne. Den omfatter f.eks. ikke ambulant kirurgi.

Hvis definitionen skal svare til de reelle kendetegn ved de tjenesteydelser, der leveres i praksis, skal den henvise til den gældende definition i forsikringsmedlemsstaten.

Ændringsforslag  60

Forslag til direktiv

Artikel 8 – stk. 1 – litra b

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b) sundhedsydelser, der er opført på en særlig liste over sundhedsydelser, der ikke kræver indlæggelse af patienten mindst en nat. Listen begrænses til:

 

- sundhedsydelser, der kræver brug af højt specialiseret og omkostningskrævende medicinsk infrastruktur eller medicinsk udstyr eller

b) de kræver brug af højt specialiseret og omkostningskrævende medicinsk infrastruktur eller medicinsk udstyr eller

- sundhedsydelser, der indebærer behandlinger, der udgør en særlig risiko for patienten eller befolkningen.

c) de indebærer behandlinger, der udgør en særlig risiko for patienten eller befolkningen.

Ændringsforslag  61

Forslag til direktiv

Artikel 8 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Denne liste udarbejdes og kan opdateres regelmæssigt af Kommissionen. Sådanne foranstaltninger til ændring af ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved supplering af det vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 19, stk. 3.

udgår

Begrundelse

I dette ændringsforslag anerkender man, at ordninger med forhåndstilladelse kan være værdifulde for patienterne, fordi det skaber klarhed om spørgsmål som f.eks., hvilken godtgørelse de vil være berettiget til, og hvilke udgifter de selv vil skulle afholde, ordninger for den nødvendige efterpleje, og hvad der sker, hvis noget går galt. Disse overvejelser gælder ligeledes for ydelser, der leveres på hospitaler og i andre sammenhænge, og det samme gælder spørgsmålet om administratorerne af sundhedssystemernes behov for at planlægge tjenester og forvalte økonomiske ressourcer.

Ændringsforslag  62

Forslag til direktiv

Artikel 8 – stk. 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. Forsikringsmedlemsstaten kan indføre en ordning med forhåndstilladelse til godtgørelse gennem dens socialsikringsordning af udgifter til hospitalsbehandling i en anden medlemsstat, hvis følgende betingelser er opfyldt:

3. Forsikringsmedlemsstaten kan indføre en ordning med forhåndstilladelse til godtgørelse gennem dens socialsikringsordning af udgifter til hospitalsbehandling i en anden medlemsstat, hvor den kunne påvirke vigtige aspekter af dens sundhedssystem, herunder dets omfang, omkostninger eller finansielle struktur. Et sådant system berører ikke forordning (EØF) nr. 1408/71 og heller ikke forordning (EF) nr. 883/2004 fra dennes anvendelsesdato.

a) var sundhedsydelsen blevet udført på dens område, ville den være blevet dækket af medlemsstatens socialsikringsordning, og

 

b) formålet med ordningen er at håndtere problemet med udstrømningen af patienter som følge af anvendelsen af denne artikel og forhindre, at denne udstrømning griber alvorligt ind i, eller at den formentligt griber alvorligt ind i:

 

i) den økonomiske ligevægt i medlemsstatens socialsikringsordning og/eller

 

ii) den planlægning og rationalisering i hospitalssektoren, der gennemføres for at undgå overkapacitet på hospitalerne, ubalance i udbuddet af hospitalsbehandling samt logistisk og økonomisk spild, opretholdelsen af et afbalanceret system for læge- og hospitalsbehandling, der er tilgængeligt for alle, eller opretholdelsen af behandlingskapacitet eller medicinsk kompetence på den berørte medlemsstats område.

 

Begrundelse

This amendment recognises that prior authorisation systems are valuable to patients in terms of providing them with clarity on matters such as what reimbursement they will be eligible for and what costs they will have to meet themselves, arrangements for any after-care needed and what will happen if anything goes wrong. Member States should be able to decide the circumstances in which prior authorisation systems are mandatory for patients seeking healthcare abroad, provided these systems meet criteria such as transparency and proportionality, are simple and straightforward, and provide timely responses to requests.

Ændringsforslag  63

Forslag til direktiv

Artikel 8 – stk. 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4. Forhåndstilladelsesordningen skal være begrænset til det, der er nødvendigt og rimeligt for at undgå sådanne konsekvenser, og må ikke udgøre et middel til vilkårlig forskelsbehandling.

4. Forhåndstilladelsesordningen finder anvendelse uanset artikel 3, stk. 2, og skal være begrænset til det, der er nødvendigt og rimeligt for at undgå sådanne konsekvenser, og må ikke udgøre et middel til vilkårlig forskelsbehandling.

Ændringsforslag  64

Forslag til direktiv

Artikel 8 – stk. 4 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

4a. Der skal etableres ordninger for forhåndstilladelser på lokalt/regionalt plan, og disse skal gøres tilgængelige og være gennemsigtige for patienterne. Reglerne for ansøgning om og afvisning af forhåndstilladelser skal være tilgængelige forud for indgivelsen af ansøgningen, så denne kan indgives på en rimelig og gennemsigtig måde.

Ændringsforslag  65

Forslag til direktiv

Artikel 8 – stk. 4 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

4a. Når der er ansøgt om forhåndstilladelse, og denne er givet, sikrer forsikringsmedlemsstaten, at patienterne kun forventes at betale kontant for de udgifter, de ville skulle betale på denne måde, hvis ydelserne var blevet leveret i deres hjemlige sundhedssystem. Medlemsstaterne bør tilstræbe at overføre midler direkte mellem dem, der finansierer, og dem, der leverer ydelserne, for alle andre udgifter.

Ændringsforslag  66

Forslag til direktiv

Artikel 8 – stk. 4 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

4a. Patienter, der ønsker at modtage sundhedsydelser i en anden medlemsstat, skal sikres retten til at ansøge om forhåndstilladelse i forsikringsmedlemsstaten.

Begrundelse

Med henblik på at gøre retten til grænseoverskridende sundhedsydelser til en rettighed for alle og for at give patienterne mulighed for med sikkerhed at vide, hvorvidt de kan opnå godtgørelse eller ej, er det vigtigt at give patienterne ret til at ansøge om forhåndstilladelse i forsikringsmedlemsstaten. Et system uden denne ret til at ansøge om forhåndstilladelse ville medføre stor økonomisk usikkerhed for patienterne. Denne usikkerhed ville gøre retten til grænseoverskridende sundhedsydelser mindre tiltrækkende for personer med lave indkomster, og alle ville derfor ikke have samme adgang til den.

Ændringsforslag  67

Forslag til direktiv

Artikel 8 – stk. 6 (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

6. Behandlingsmedlemsstaten kan træffe passende foranstaltninger til imødegåelse af tilgangen af patienter og til forebyggelse af, at denne tilgang underminerer sundhedssystemet. Behandlingsmedlemsstaten afstår fra at forskelsbehandle på grund af nationalitet og sikrer, at de foranstaltninger, der indskrænker den frie bevægelighed, begrænses til, hvad der er nødvendigt og forholdsmæssigt.

Ændringsforslag  68

Forslag til direktiv

Artikel 9 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Forsikringsmedlemsstaten sikrer, at de administrative procedurer i forbindelse med brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat for så vidt angår eventuel forhåndstilladelse som omhandlet i artikel 8, stk. 3, godtgørelse af udgifter til sundhedsydelser i en anden medlemsstat og andre betingelser og formaliteter som omhandlet i artikel 6, stk. 3, er baseret på objektive, ikke-diskriminerende kriterier, som er offentliggjort på forhånd, og som er nødvendige og står i et rimeligt forhold til målet. Under alle omstændigheder skal en forsikret person altid have en tilladelse i henhold til de forordninger om koordinering af socialsikringsordningerne, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra f), når betingelserne i artikel 22, stk. 1, litra c), og i artikel 22, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 1408/71 er opfyldt.

1. Forsikringsmedlemsstaten sikrer, at de administrative procedurer i forbindelse med brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat for så vidt angår eventuel forhåndstilladelse som omhandlet i artikel 8, stk. 3, godtgørelse af udgifter til sundhedsydelser i en anden medlemsstat og andre betingelser og formaliteter som omhandlet i artikel 6, stk. 3, er baseret på objektive, ikke-diskriminerende kriterier, som er offentliggjort på forhånd, og som er nødvendige og står i et rimeligt forhold til målet. Indtil anvendelsesdatoen for forordning (EF) nr. 883/2004, gælder den regel, at en forsikret person under alle omstændigheder altid skal have en tilladelse i henhold til de forordninger om koordinering af socialsikringsordningerne, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra f), når betingelserne i artikel 22, stk. 1, litra c), og i artikel 22, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 1408/71 er opfyldt. Fra anvendelsesdatoen for forordning (EF) nr. 883/2004, gælder den regel, at når betingelser, der omtales i artikel 20 i forordning (EF) nr. 883/2004, er opfyldt, skal en forsikret person altid have tilladelse i henhold til forordningerne om samordning af socialsikringsordninger, der henvises til i artikel 3, stk. 1, litra f).

Ændringsforslag  69

Forslag til direktiv

Artikel 9 – stk. 4 - indledning

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Medlemsstaterne skal, når de fastsætter frister for behandlingen af ansøgninger om brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat, sørge for, at der tages hensyn til:

Medlemsstaterne skal, når de fastsætter frister for behandlingen af ansøgninger om brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat, sørge for, at der tages hensyn til og opstilles kriterier, som anvendes til vurderingen:

Ændringsforslag  70

Forslag til direktiv

Artikel 9 – stk. 4 – litra b a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(ba) hvor meget den pågældende behandling eller lægelige procedure haster;

Begrundelse

Selv om mange sundhedsproblemer ikke er smertefulde, kan de kræve hurtig behandling eller indgriben i form af specifikke lægelige procedurer.

Ændringsforslag  71

Forslag til direktiv

Artikel 9 - stk. 4 - litra d a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

da) godkendelse af sundhedstjenesteydere i behandlingsmedlemsstaten

Begrundelse

Godkendelse er et vigtigt element i forbindelse med vurderingen af kvaliteten af sundhedstjenesteyderne i andre medlemsstater.

Ændringsforslag  72

Forslag til direktiv

Artikel 9 – stk. 4 – litra d a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(da) patientens sygdomshistorie.

Begrundelse

Ifølge Domstolen skal den kompetente institution for at fastslå, hvorvidt en tilsvarende behandling eller en behandling, som frembyder samme grad af virkning for patienten, ikke kan ydes rettidigt i bopælsmedlemsstaten, også tage skyldigt hensyn til patientens sygdomshistorie (se C-372/04, Watts, præmis 62).

Ændringsforslag  73

Forslag til direktiv

Artikel 10 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Forsikringsmedlemsstaterne skal sikre, at der findes ordninger, så patienterne efter anmodning kan få oplysning om brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat og om betingelserne herfor, herunder om situationen, hvis der sker skader som følge af sundhedsydelser, der er udført i en anden medlemsstat.

1. Forsikringsmedlemsstaterne skal sikre, at der findes ordninger, så patienterne efter anmodning kan få upartiske, sammenlignelige og fuldstændige oplysninger om brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat og om betingelserne herfor, herunder om situationen, hvis der sker skader som følge af sundhedsydelser, der er udført i en anden medlemsstat.

1a. Behandlingsmedlemsstaten skal sikre, at der findes ordninger, så der kan stilles upartiske, sammenlignelige og fuldstændige oplysninger til rådighed for offentligheden, herunder oplysninger om brug af sundhedsydelser og om registrerede sundhedsprofessionelle og udbydere i den pågældende medlemsstat, gældende kvalitets- og sikkerhedsstandarder og klageproceduren, når der sker skader som følge af sundhedsydelser, der er modtaget i den pågældende medlemsstat.

1b. I oplysningerne om grænseoverskridende behandling skal der foretages en klar sondring mellem de rettigheder, som patienterne har i medfør af direktivet, og rettigheder, der udspringer af forordninger om samordning af sociale sikringsordninger i henhold til artikel 3, stk. 1, litra f).

Begrundelse

De oplysninger, der er angivet i ændringsforslaget, er en forudsætning for at træffe et afbalanceret valg af hospital.

Ændringsforslag  74

Forslag til direktiv

Artikel 10 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. De i stk. 1 omhandlede oplysninger skal være let tilgængelige, herunder ad elektronisk vej, og skal indbefatte oplysninger om patientrettigheder, om procedurer for at gøre brug af disse rettigheder og om klagemuligheder, hvis patienten unddrages sådanne rettigheder.

2. De i stk. 1 omhandlede oplysninger skal være let tilgængelige, herunder ad elektronisk vej, i formater, der er let tilgængelige for handicappede uden ekstrabetaling, og skal indbefatte oplysninger om patientrettigheder, om procedurer for at gøre brug af disse rettigheder og om klagemuligheder, hvis patienten unddrages sådanne rettigheder.

Ændringsforslag  75

Forslag til direktiv

Artikel 10 – stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2a. Ud over de oplysninger, der skitseres i stk. 1, skal oplysningerne om sundhedsprofessionelle og sundhedstjenesteydere være lettilgængelige ad elektronisk vej i den medlemsstat, hvor de sundhedsprofessionelle og sundhedstjenesteyderne er registreret, og skal omfatte navn, registreringsnummer og adresse på den sundhedsprofessionelle samt eventuelle restriktioner på deres praksis;

Begrundelse

In the interests of patients availing of cross-border services, there is also a need for greater transparency of health professional and health service regulation. Public registers of health professionals and health service providers should be available in Member states so that patients can easily identify prescribers, professionals and other treatment providers and if necessary to verify and validate the professional standing of the health professionals providing care. The international evidence illustrates that the most practical way for patients to have access to information on their current or prospective healthcare providers is via the publication of public registers of such practitioners. Such registers should now be available via the Internet and should allow the patient to access the relevant data by searching either via the name or via the registration number of the healthcare provider (or indeed by searching via geographical area). The relevant data that should be in the public domain should be, at a minimum, the name, registration number and practice address of the healthcare professional, the date of their first registration on that register, the expiry date of their current registration, and any conditions or restrictions on their practice or suspensions should this be the case. Healthcare professionals, who are not registered, be it for voluntary reasons or if struck off for whatever reason, should not appear on such register.

Ændringsforslag  76

Forslag til direktiv

Artikel 10 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 10a

Behandlingsmedlemsstaten sikrer, at:

 

a) patienter på anmodning får oplysninger om kvaliteten af og sikkerheden ved de tilbudte sundhedsydelser.

 

b) sundhedstjenesteudbyderne i behandlingsmedlemsstaten stiller oplysninger til rådighed om tilgængelighed, priser og resultater af de tilbudte sundhedsydelser, herunder klageprocedurer og erstatningsmuligheder i forbindelse med de tilbudte sundhedsydelser.

Begrundelse

Patienter skal have de mest relevante og nyttige oplysninger. Med henblik herpå skal medlemsstaterne stille oplysninger til rådighed om deres egne sundhedssystemer. Hvis medlemsstaterne hver især skulle fremskaffe oplysninger om de øvrige 26 medlemsstater, ville der opstå risiko for, at oplysningerne ikke var relevante, og informationssystemet kunne blive upålideligt.

Ændringsforslag  77

Forslag til direktiv

Artikel 12 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Medlemsstaterne udpeger nationale kontaktpunkter for grænseoverskridende sundhedsydelser og meddeler Kommissionen disses navne og kontaktoplysninger.

1. Medlemsstaterne udpeger nationale kontaktpunkter for grænseoverskridende sundhedsydelser og meddeler Kommissionen disses navne og kontaktoplysninger. Medlemsstaterne skal sikre, at patientorganisationer, sundhedsforsikringsfonde og udbydere af sundhedsydelser deltager i disse nationale kontaktpunkter.

Ændringsforslag  78

Forslag til direktiv

Artikel 12 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Medlemsstaterne udpeger nationale kontaktpunkter for grænseoverskridende sundhedsydelser og meddeler Kommissionen disses navne og kontaktoplysninger.

1. Medlemsstaterne udpeger nationale kontaktpunkter for grænseoverskridende sundhedsydelser og meddeler Kommissionen disses navne og kontaktoplysninger. De kan også udarbejde nationale lister over centre for hospitalsbehandling og specialiseret behandling til gavn for interessenterne.

Ændringsforslag  79

Forslag til direktiv

Artikel 12 - stk. 2 - litra a

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a) stille oplysninger til rådighed for patienterne, særlig om deres rettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser, kvalitets- og sikkerhedsgarantier, beskyttelse af personoplysninger, klageprocedurer og erstatningsmuligheder i forbindelse med sundhedsydelser udført i en anden medlemsstat og om de gældende betingelser

a) stille oplysninger til rådighed for patienterne, særlig om deres rettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser, kvalitets- og sikkerhedsgarantier, beskyttelse af personoplysninger, klageprocedurer og erstatningsmuligheder i forbindelse med sundhedsydelser udført i en anden medlemsstat, om de gældende betingelser og om ekspertisecentre og sundhedscentre specialiseret i behandling af bestemte sygdomme

Begrundelse

Patienternes ret til information skal også omfatte information om ekspertisecentre og specialiserede sundhedscentre, således at de kan træffe et afbalanceret valg.

Ændringsforslag  80

Forslag til direktiv

Artikel 12 – stk. 2 – litra a

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a) stille oplysninger til rådighed for patienterne, særlig om deres rettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser, kvalitets- og sikkerhedsgarantier, beskyttelse af personoplysninger, klageprocedurer og erstatningsmuligheder i forbindelse med sundhedsydelser udført i en anden medlemsstat og om de gældende betingelser

a) stille oplysninger til rådighed for patienterne, særlig om deres rettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser, kvalitets- og sikkerhedsstandarder, beskyttelse af personoplysninger, klageprocedurer, metoderne til regulering af sundhedsprofessionelle og udbydere, og metoderne for indførelse af reguleringsforanstaltninger, erstatningsmuligheder i forbindelse med sundhedsydelser udført i den pågældende medlemsstat og om de gældende betingelser

Ændringsforslag  81

Forslag til direktiv

Artikel 12 – stk. 2 – litra a

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a) stille oplysninger til rådighed for patienterne, særlig om deres rettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser, kvalitets- og sikkerhedsgarantier, beskyttelse af personoplysninger, klageprocedurer og erstatningsmuligheder i forbindelse med sundhedsydelser udført i en anden medlemsstat og om de gældende betingelser

a) stille oplysninger til rådighed for patienterne og sundhedsprofessionelle, særlig om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser, kvalitets- og sikkerhedsgarantier, beskyttelse af personoplysninger, klageprocedurer og erstatningsmuligheder i forbindelse med sundhedsydelser udført i en anden medlemsstat og om de gældende betingelser

Begrundelse

Sundhedsprofessionelle er de første, patienterne får kontakt med, og de har behov for oplysninger om patientrettigheder for både at kunne overholde rettighederne og vejlede patienterne, så de får den hjælp, de behøver.

Ændringsforslag  82

Forslag til direktiv

Artikel 12 – stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

3a. Det nationale kontaktpunkt i behandlingsmedlemsstaten skal registrere alle aktiviteter i behandlingsmedlemsstaten i henhold til artikel 6, 7, 8, 9 og 15 og give de kompetente myndigheder i behandlingsmedlemsstaten og det nationale kontaktpunkt i forsikringsmedlemsstaten meddelelse herom. Sundhedstjenesteyderne leverer alle nødvendige oplysninger til det nationale kontraktpunkt i deres medlemsstat, så snart de modtager dem.

Begrundelse

For at sikre, at proceduren fungerer så smidigt som mulig.

Ændringsforslag  83

Forslag til direktiv

Artikel 13 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Medlemsstaterne yder hinanden den bistand, der er nødvendig for gennemførelsen af dette direktiv.

1. Medlemsstaterne yder hinanden den bistand til fremme af sundhedsydelsernes kvalitet og sikkerhed, der er nødvendig for gennemførelsen af dette direktiv.

Ændringsforslag  84

Forslag til direktiv

Artikel 13 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Medlemsstaterne yder hinanden den bistand, der er nødvendig for gennemførelsen af dette direktiv.

1. Medlemsstaterne yder hinanden den bistand, der er nødvendig for gennemførelsen af dette direktiv og skal indgå aftaler herom.

Ændringsforslag  85

Forslag til direktiv

Artikel 13 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Medlemsstaterne fremmer samarbejdet om grænseoverskridende sundhedsydelser udført på regionalt og lokalt plan samt ved hjælp af ikt, grænseoverskridende sundhedsydelser udført midlertidigt eller på ad hoc-basis og andre former for grænseoverskridende samarbejde.

2. Medlemsstaterne fremmer samarbejdet om grænseoverskridende sundhedsydelser udført på regionalt og lokalt plan samt ved hjælp af ikt, grænseoverskridende sundhedsydelser udført midlertidigt eller på ad hoc-basis og andre former for grænseoverskridende samarbejde og skal indgå aftaler herom.

Ændringsforslag  86

Forslag til direktiv

Artikel 13 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Medlemsstaterne fremmer samarbejdet om grænseoverskridende sundhedsydelser udført på regionalt og lokalt plan samt ved hjælp af ikt, grænseoverskridende sundhedsydelser udført midlertidigt eller på ad hoc-basis og andre former for grænseoverskridende samarbejde.

2. Medlemsstaterne fremmer samarbejdet om grænseoverskridende sundhedsydelser udført på regionalt og lokalt plan, kommunikation mellem sundhedstjenesteydere i hhv. behandlingsmedlemsstaten og forsikringsmedlemsstaten for at sikre bedre kontinuitet i behandlingen samt ved hjælp af ikt, grænseoverskridende sundhedsydelser udført midlertidigt eller på ad hoc-basis og andre former for grænseoverskridende samarbejde.

Begrundelse

Kontinuitet i behandlingen er vigtig for patientsikkerheden. Lægehold fra patientens hjemland bør have et tæt samarbejde med læge- og specialistholdene i behandlingslandet for at sikre kontinuitet i behandlingen.

Ændringsforslag  87

Forslag til direktiv

Artikel 13 – stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2a. Medlemsstaterne, navnlig nabolande, kan indgå aftaler indbyrdes i henhold til stk. 1 og 2 om bl.a. nyttige samarbejdsrammer, der bør opretholdes eller have mulighed for at udvikle sig yderligere, om tilstrømning og udstrømning af patienter mellem disse medlemsstater, og om planlægningssystemer og visse interne behandlingsformer.

Begrundelse

De verplichting tot samenwerking van artikel 13 is niet voldoende uitgewerkt, waardoor instellingen in grensgebieden in hun plannen te zeer afhankelijk blijven van de toevallige patiëntenbewegingen en de willekeur van verzekeraars/lidstaten om e.e.a. toe te laten. Voor structurele samenwerking en investeringen daarin hebben instellingen nu eenmaal enige zekerheid nodig, dat het ook zal gaan lopen en ook gefinancierd gaat worden. Door deze toevoeging kunnen instellingen, verzekeraars en patiënten terugvallen op afspraken die zijn toegesneden op bestaande problematiek en mogelijkheden in de grensregio's. Deze samenwerkingsovereenkomsten kunnen per lidstaat meer of minder vergaand zijn.

Ændringsforslag  88

Forslag til direktiv

Artikel 13 – stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2a. Medlemsstaterne giver hinanden øjeblikkeligt og proaktivt meddelelse om sundhedstjenesteydere eller sundhedsprofessionelle, når myndighederne griber ind over for deres registrering eller deres ret til at tilbyde ydelser.

Ændringsforslag  89

Forslag til direktiv

Artikel 14 – stk. 1 – litra a

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a) er begrænset til det, der er nødvendigt og rimeligt af hensyn til folkesundheden, og ikke udgør et middel til forskelsbehandling eller

a) er ikke begrænset til det, der er nødvendigt og er ikke rimeligt af hensyn til folkesundheden, og udgør et middel til forskelsbehandling eller

Begrundelse

Sætningen er forkert i Kommissionens udgave. I litra a) nævnes de undtagelser, hvor en medlemsstat har tilladelse til at fravige hovedreglen: Forbud mod grænser for anerkendelse af individuelle recepter er tilladt i tilfælde, hvor recepterne ikke er begrænset til det, der er nødvendigt og hensigtsmæssigt med henblik på at sikre menneskers sundhed, eller hvis de er udtryk for forskelsbehandling.

Ændringsforslag  90

Forslag til direktiv

Artikel 14 – stk. 1 – litra b a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(ba) Anerkendelse af recepter udstedt i en anden medlemsstat indebærer ikke en ændring af medlemsstaternes ret til at fastlægge de ydelser, som de selv beslutter at tilbyde.

Begrundelse

Direktivet har ikke til formål at undergrave subsidiaritetsprincippet, som giver medlemsstaterne tilladelse til at fastlægge, hvilke ydelser de ønsker at tilbyde.

Ændringsforslag  91

Forslag til direktiv

Artikel 14 – stk. 1 – litra b a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(ba) Godtgørelser vedrørende individuelle recepter er udelukkende baseret på de relevante bestemmelser i forsikringsmedlemsstaten.

Begrundelse

Spørgsmålet om gensidig anerkendelse af recepter skal afklares i forbindelse med spørgsmålet om godtgørelse. Det er vigtigt, at der kun er mulighed for godtgørelse for lægemidler, der er en del af den række af ydelser, som patienten har adgang til i forsikringsmedlemsstaten.

Ændringsforslag  92

Forslag til direktiv

Artikel 14 – stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1a. Forsikringsmedlemsstaten er kun forpligtet til at godtgøre udgifterne til en recept på lægemidler fra en anden medlemsstat, hvis disse udgifter også ville blive dækket i forsikringsmedlemsstaten (f.eks. i henhold til en godtgørelseskode eller en positivliste).

Begrundelse

Ellers ville dette være i strid med artikel 11.

Ændringsforslag  93

Forslag til direktiv

Artikel 14 – stk. 2 – litra a

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a) foranstaltninger, der gør det muligt for en farmaceut eller anden sundhedsprofessionel at kontrollere, om recepten er ægte, og om den i en anden medlemsstat er udstedt af en autoriseret person, ved at udvikle en fællesskabsmodel for recepter og ved at fremme interoperabiliteten af e-recepter

a) foranstaltninger, der gør det muligt for en farmaceut eller anden sundhedsprofessionel at kontrollere, om recepten er ægte, og om den i en anden medlemsstat er udstedt af en autoriseret person, ved at udvikle en standardiseret fællesskabsmodel for recepter og ved at fremme interoperabiliteten af e-recepter

Begrundelse

Overvågning af tendenser og mønstre i forbindelse med negative hændelser eller systemfejl i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser vil give medlemsstaterne og Kommissionen mulighed for at identificere nogle af de problemer, der vil opstå som følge af gennemførelsen af dette direktiv.

Ændringsforslag  94

Forslag til direktiv

Artikel 14 – stk. 2 – litra b

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b) foranstaltninger, der skal sikre, at lægemidler ordineret i en medlemsstat og udleveret i en anden medlemsstat identificeres korrekt, og at oplysningerne til patienten om midlet er forståelige

b) foranstaltninger, der skal sikre, at lægemidler ordineret i en medlemsstat og udleveret i en anden medlemsstat identificeres korrekt, og at oplysningerne til patienten om midlet er forståelige; recepter, der udstedes ved hjælp af denne fællesskabsformular, skal formuleres i henhold til den internationale fællesbenævnelse (INN);

Begrundelse

For at kunne læses overalt i Europa skal recepter, der udstedes i henhold til en fællesskabsformular, benytte et fælles sprog, den internationale fællesbenævnelse (INN), hvori lægemidler identificeres i henhold til deres molekyler og ikke deres handelsnavne, som kan variere fra land til land.

Ændringsforslag  95

Forslag til direktiv

Artikel 14 – stk. 2 – litra c

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

c) foranstaltninger, hvorefter recepter på særlige kategorier af lægemidler kan udelukkes fra at blive godkendt i henhold til denne artikel, hvis det er nødvendigt af hensyn til folkesundheden.

c) foranstaltninger, hvorefter recepter på særlige kategorier af lægemidler kan udelukkes fra at blive godkendt i henhold til denne artikel, hvor bestemmelserne i stk. 1 ovenfor finder anvendelse, eller hvis det er nødvendigt af hensyn til folkesundheden.

Begrundelse

For at skabe større klarhed er det ønskværdigt at erindre om de betingelser, der giver medlemsstaterne mulighed for ikke at forbyde grænser for anerkendelsen af individuelle recepter.

Ændringsforslag  96

Forslag til direktiv

Artikel 14 – stk. 2 – litra c a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(ca) foranstaltninger til sikring af, at udstedte recepter og oplysninger om lægemidler på recept er tilgængelige for handicappede.

Ændringsforslag  97

Forslag til direktiv

Artikel 15 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 15 a

Forsøgsområder

 

Med henblik på senere at kunne indføre en så effektiv behandlingspolitik som muligt udpeger Kommissionen grænseregioner som forsøgsområder, hvor man kan foretage grundige tester, analyser og vurderinger af grænseoverskridende behandling.

Ændringsforslag  98

Forslag til direktiv

Artikel 15 - stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Medlemsstaterne fremmer etableringen af europæiske netværk af sundhedstjenesteydere, der fungerer som referencecentre. Disse netværk skal til enhver tid være åbne for nye sundhedstjenesteydere, som måtte ønske at deltage i dem, forudsat at disse sundhedstjenesteydere opfylder de fastsatte betingelser og kriterier.

1. Medlemsstaterne fremmer etableringen af europæiske netværk af sundhedstjenesteydere, der fungerer som referencecentre, og udvider samarbejdserfaringerne på sundhedsområdet i den europæiske gruppe for grænseoverskridende samarbejde. Disse netværk skal til enhver tid være åbne for nye sundhedstjenesteydere, som måtte ønske at deltage i dem, forudsat at disse sundhedstjenesteydere opfylder de fastsatte betingelser og kriterier.

Begrundelse

Den europæiske gruppe for grænseoverskridende samarbejde (EGGS) er et vigtigt eksisterende instrument inden for rammerne af det grænseoverskridende samarbejde på sundhedsområdet. Bedste praksis inden for EGGS kan danne grundlag for en yderligere udvikling inden for rammerne af dette direktiv.

Ændringsforslag  99

Forslag til direktiv

Artikel 15 – stk. 2 – litra f a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

fa) at medvirke til at sikre alle reel adgang til sundhedsydelser, navnlig med henblik på at bekæmpe de forskellige resultater på sundhedsområdet mellem medlemsstaterne og internt i medlemsstaterne

Begrundelse

Dette er et af de centrale aspekter af sundhedspolitikken.

Ændringsforslag  100

Forslag til direktiv

Artikel 15 – stk. 2 – litra f b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

fb) at oprette en database over alle sundhedstjenesteudbydere med oplysninger om særlige specialer med det formål at udarbejde en liste over ekspertisecentre

Begrundelse

Dette kan gøre det nemmere for patienterne at træffe det rette valg af et bestemt hospital.

Ændringsforslag  101

Forslag til direktiv

Artikel 16 – stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Medlemsstater, der køber e-sundhedstjenester fra udbydere og sundhedsprofessionelle i andre medlemsstater skal sikre sig, at sådanne udbydere og sundhedsprofessionelle er korrekt reguleret og kvalificerede, og at de via den relevante kompetente myndighed har bevist, at de er egnede til at praktisere og levere e-sundhedstjenester.

Ændringsforslag  102

Forslag til direktiv

Artikel 18 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Medlemsstaterne indsamler statistiske og andre supplerende data til overvågningsformål om grænseoverskridende sundhedsydelser, om de udførte ydelser, sundhedstjenesteyderne og patienterne, udgifterne og resultaterne. De indsamler sådanne data som led i deres generelle system til indsamling af sundhedsdata i overensstemmelse med deres nationale lovgivning og fællesskabslovgivningen om udarbejdelse af statistikker og om beskyttelse af persondata.

1. Medlemsstaterne indsamler statistiske og andre supplerende data til overvågningsformål om grænseoverskridende sundhedsydelser, om de udførte ydelser, sundhedstjenesteyderne og patienterne, udgifterne og resultaterne. De skal ligeledes overvåge tendenser og mønstre vedrørende negative hændelser eller systemfejl i forbindelse med grænseoverskridende behandling. De indsamler sådanne data som led i deres generelle system til indsamling af sundhedsdata i overensstemmelse med deres nationale lovgivning og fællesskabslovgivningen om udarbejdelse af statistikker og om beskyttelse af persondata.

Begrundelse

Overvågning af tendenser og mønstre i forbindelse med negative hændelser eller systemfejl i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser vil give medlemsstaterne og Kommissionen mulighed for at identificere nogle af de problemer, der kan opstå som følge af gennemførelsen af dette direktiv.

Ændringsforslag  103

Forslag til direktiv

Artikel 18 – stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1a. Formålet med indsamling af data er at vurdere, om direktivet fremmer patientmobiliteten, kvaliteten af sundhedsydelserne generelt og princippet om adgang for alle.

Begrundelse

I lyset af formålet med direktivet er det nødvendigt at understrege, at de indsamlede data bør gøre det nemmere at bedømme, om direktivets målsætning opfyldes. Det bør også være et af de centrale aspekter i de rapporter, der henvises til i artikel 20.

Ændringsforslag                  104

Forslag til direktiv

Artikel 18 – stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

3a. Indsamlingen af data i forbindelse med denne artikel skal ske i tæt samarbejde med indsamlingen af data, der er fastlagt af den administrative kommission for vandrende arbejdstageres sociale sikring.

Begrundelse

Et tæt samarbejde om indsamling af data under dette direktiv og indsamlingen af data i henhold til reglerne om samordning af de sociale sikringsordninger vil gøre det muligt at tegne et mere omfattende billede af de grænseoverskridende strømme af personer i forbindelse med sundhedsydelser.

Ændringsforslag  105

Forslag til direktiv

Artikel 20 – stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Kommissionen skal sikre, at man indsamler de nødvendige oplysninger til kortlægning af de grænseoverskridende strømme af patienter og sundhedspersonale, således at man hurtigt kan rette op på negative virkninger og understøtte positive virkninger yderligere. Kommissionen skal medtage disse oplysninger i den i stk. 1 omhandlede beretning.

PROCEDURE

Titel

Patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser

Referencer

KOM(2008)0414 – C6-0257/2008 – 2008/0142(COD)

Korresponderende udvalg

ENVI

Udtalelse fra

Dato for meddelelse på plenarmødet

EMPL

2.9.2008

 

 

 

Udvidet samarbejde - dato for meddelelse på plenarmødet

23.9.2008

 

 

 

Ordfører

Dato for valg

Iles Braghetto

9.9.2008

 

 

Behandling i udvalg

26.1.2009

10.2.2009

 

 

Dato for vedtagelse

2.3.2009

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

35

2

4

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Jan Andersson, Edit Bauer, Iles Braghetto, Philip Bushill-Matthews, Milan Cabrnoch, Alejandro Cercas, Luigi Cocilovo, Jean Louis Cottigny, Jan Cremers, Richard Falbr, Joel Hasse Ferreira, Roger Helmer, Karin Jöns, Jean Lambert, Bernard Lehideux, Elizabeth Lynne, Thomas Mann, Siiri Oviir, Marie Panayotopoulos-Cassiotou, Rovana Plumb, Bilyana Ilieva Raeva, Elisabeth Schroedter, Gabriele Stauner, Ewa Tomaszewska, Anne Van Lancker, Gabriele Zimmer

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Françoise Castex, Gabriela Creţu, Donata Gottardi, Anna Ibrisagic, Rumiana Jeleva, Sepp Kusstatscher, Jamila Madeira, Viktória Mohácsi, Georgios Toussas

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

Glenn Bedingfield, Herbert Bösch, Maddalena Calia, Ljudmila Novak, Gianluca Susta, Silvia-Adriana Ţicău


UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (10.3.2009)

til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser

(KOM(2008)0414 – C6‑0257/2008 – 2008/0142(COD))

Rådgivende ordfører(*): Bernadette Vergnaud

(*)Associerede udvalg - forretningsordenens artikel 47

KORT BEGRUNDELSE

Sundhedsydelser er blevet udelukket fra tjenesteydelsesdirektivets anvendelsesområde, da de tilhører kategorien forsyningspligtopgaver og bør gøres til genstand for en specifik lovgivning, der sikrer den absolutte respekt for principperne om lige adgang, universalitet, kvalitet, sikkerhed og solidaritet.

Sundhed kan ikke betragtes som et almindeligt produkt i det indre marked, da sundhedsydelserne i høj grad bidrager til EU's økonomiske, sociale og territoriale samhørighed.

Det bør derfor sikres, at et direktiv om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser ikke bliver et redskab til fremme af "medicinsk turisme", der, hvis den griber om sig, kunne skabe en reel ulige adgang til sundhedsydelser og føre til et sundhedssystem i to hastigheder, som alene de bedst orienterede og bemidlede patienter drager nytte af.

I overensstemmelse med traktaterne, der sikrer de grundlæggende rettigheder til fri bevægelighed, og under respekt for nærhedsprincippet, der bemyndiger hver af medlemsstaterne til at indrette, forvalte og finansiere sit eget sundhedssystem og socialsikringsordning, kan EU ikke desto mindre tilføje en væsentlig merværdi inden for rammerne af patientmobiliteten. Den kompleksitet, den forskelligartethed og de særlige karakteristika, der kendetegner sundhedssystemerne, kræver et optimalt samarbejde mellem staterne inden for forskning, medicinske og administrative informationer samt en grundig udredning vedrørende koordineringen mellem disse særlige karakteristika med henblik på at garantere retssikkerheden både for patienterne og for de sundhedsprofessionelle og sundhedstjenesteyderne.

Kommissionens forslag løser kun delvis denne ligning, idet det nøjes med at kodificere EF-Domstolens domme, der netop er en konsekvens af et åbenbart juridisk tomrum!

Hvad enten der er tale om definitionen af nøglebegreber (hospitalsbehandling og ikkehospitalsbehandling, sundhedsydelser, rimelig frist, skade, ...), om præciseringer, hvad angår koblingen mellem direktivet og de gældende forordninger (1408/71 og 883/2004), om accept af at godtgøre en fortsat behandling og ansvaret i tilfælde af eventuelle postoperative komplikationer eller om gensidig anerkendelse af recepter, tilføjer direktivet, som er helt utilstrækkeligt, retsusikkerhed i stedet for at fjerne den.

Det er vigtigt at afklare reglerne for takstfastsættelse og godtgørelse samt de betingelser, der gælder for forhåndstilladelsesordningen, hvor medlemsstaterne garanterer godtgørelse af udgifterne til behandlingen, således at der ikke skabes uligheder mellem patienterne.

Forhåndstilladelsesordningen bør betragtes som en mulighed, der tilbydes patienterne for at blive bedre informeret og rådgivet i forbindelse med opsøgningen af den bedst mulige behandling under respekt for ikkediskriminationsprincippet, snarere end en bremse på mobiliteten.

Ordningen bidrager desuden til at bevare de offentlige sundhedssystemers væsentlige funktioner, dvs. den sociale og territoriale samhørighed, og opretholde den økonomiske balance i de offentlige socialsikringsordninger, som er garanter for en ægte solidarisk sundhedspolitik.

Med hensyn til behandling, der ikke kræver tilladelse, gør en forhåndserklæring det muligt at kontrollere, at patienten har modtaget de nødvendige oplysninger inden afrejsen.

I en situation med en aldrende befolkning, som gør det vanskeligt at holde medicinske og sociale problemer ude fra hinanden, er det vigtigt at tage hensyn til begrebet langtidspleje, eftersom mange medlemsstater er berørt af denne problematik.

Samordningen af patientmobiliteten og de sundhedsprofessionelles problematik er absolut nødvendig på grund af den tætte forbindelse mellem de to parter med henblik på dels at sikre behandlingens kvalitet og sikkerhed, dels at undgå at forrykke balancen i den medicinske demografi i en række medlemsstater. Denne mangel på et sideløbende udredningsarbejde vedrørende de sundhedsprofessionelles situation, uddannelse og anerkendelsen af deres kvalifikationer udgør en mangel, som skader selve patienterne, idet direktivet fra 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer ikke er indrettet på sundhedssektoren.

Befolkningens sundhed er en vigtig faktor for den økonomiske udvikling. At sætte borgerne i stand til at modtage en bedre information og modtage en bedre lægebehandling uden at fremme konsumerisme og medicinsk turisme ud fra et mere solidarisk og redeligt syn på patientrettighederne og uden at øge de sociale og territoriale uligheder samt sikre såvel patienter som sundhedsprofessionelle en vis retssikkerhed, konsolidere socialsikringsordningerne og optimere udviklingen på forskningsområdet og formidle forskningsresultaterne, dette er EU's målsætninger på dette nøgleområde under den europæiske sociale model, således at alle borgere betragter EU som en løsning og ikke som et problem i dagligdagen.

ÆNDRINGSFORSLAG

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse opfordrer Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Ændringsforslag  1

Forslag til direktiv

Betragtning 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(3) Dette direktiv overholder de grundlæggende rettigheder og følger de generelle retsprincipper, som særlig er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Adgang til sundhedsydelser og lægehjælp på de betingelser, der er fastsat ved medlemsstaternes lovgivning og praksis, er rettigheder, der er anerkendt ved artikel 35 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Navnlig skal dette direktiv gennemføres og anvendes under behørig hensyntagen til charterets artikel 7, 8, 20, 21 og 47 vedrørende respekt for privatliv og familieliv, beskyttelse af personoplysninger, lighed for loven, ikke-forskelsbehandling og adgang til effektive retsmidler og til en upartisk domstol.

(3) Dette direktiv overholder de grundlæggende rettigheder og følger de generelle retsprincipper, som særlig er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Adgang til sundhedsydelser og lægehjælp på de betingelser, der er fastsat ved medlemsstaternes lovgivning og praksis, er rettigheder, der er anerkendt ved artikel 35 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Navnlig skal dette direktiv gennemføres og anvendes under behørig hensyntagen til charterets artikel 7, 8, 20, 21 og 47 vedrørende respekt for privatliv og familieliv, beskyttelse af personoplysninger, lighed for loven, ikke-forskelsbehandling, medlemsstaternes grundlæggende etiske valg og adgang til effektive retsmidler og til en upartisk domstol.

Begrundelse

Concerns have been raised that ethically controversial medical "services" like euthanasia, DNA-testing or IVF maybe have to be financed by the Member States even if the relevant service is not allowed, or at least not financed, in the relevant Member States. For services which are clearly illegal, like euthanasia, there should be no doubt, but it may be helpful to clarify this point. In other areas, like DNA-testing, the situation is more complicated because it is not banned in any Member State but the conditions are quite different (for example obligation to do counseling before testing).

Ændringsforslag  2

Forslag til direktiv

Betragtning 5 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(5a) Dette direktiv respekterer og berører ikke de enkelte medlemsstaters ret til at bestemme, hvilken form for sundhedsydelser de anser for passende. Ingen bestemmelse i dette direktiv skal fortolkes på en sådan måde, at det underminerer medlemsstaternes grundlæggende etiske valg, navnlig hvad angår beskyttelse af ethvert menneskes ret til at leve.

Begrundelse

Concerns have been raised that ethically controversial medical "services" like euthanasia, DNA-testing or IVF maybe have to be financed by the Member States even if the relevant service is not allowed, or at least not financed, in the relevant Member States. For services which are clearly illegal, like euthanasia, there should be no doubt, but it may be helpful to clarify this point. In other areas, like DNA-testing, the situation is more complicated because it is not banned in any Member State but the conditions are quite different (for example obligation to do counseling before testing).

Ændringsforslag  3

Forslag til direktiv

Betragtning 5 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(5b) Ifølge EF-Domstolens retspraksis har patienter og sundhedstjenesteydere ret til at rejse til enhver medlemsstat for at få lægehjælp. Derfor er det af største betydning, at grænseoverskridende bevægelighed blandt patienter og grænseoverskridende sundhedsydelser hindres mindst muligt inden for EU.

Begrundelse

Det indre markeds fælles standarder skal altid prioriteres højest. Selv om sundhedssystemer henhører under medlemsstaternes kompetenceområde, bevæger patienter og plejepersonale sig over grænserne, og derfor skal EU være aktivt på disse områder. Samtidig bør denne bevægelighed blandt patienter og plejepersonale hindres mindst muligt af restriktioner, så den frie bevægelighed for personer kan garanteres i EU.

Ændringsforslag  4

Forslag til direktiv

Betragtning 8

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(8) Dette direktiv har til formål at skabe en generel ramme for udførelse af sikre og effektive grænseoverskridende sundhedsydelser af høj kvalitet i Fællesskabet og at sikre patientmobilitet, fri udveksling af sundhedsydelser og et højt sundhedsbeskyttelsesniveau, samtidig med at der fuldt ud tages hensyn til medlemsstaternes ansvar for at fastlægge socialsikringsydelserne inden for sundhed og tilrettelægge og levere sundhedsydelser og medicinsk behandling samt socialsikringsydelser, særlig i forbindelse med sygdom.

(8) Dette direktiv har til formål at skabe en generel ramme for udførelse af sikre og effektive grænseoverskridende sundhedsydelser af høj kvalitet i Fællesskabet og at sikre patientmobilitet, fri udveksling af sundhedsydelser og et højt sundhedsbeskyttelsesniveau og at lette leveringen af grænseoverskridende sundhedsydelser, samtidig med at der fuldt ud tages hensyn til medlemsstaternes ansvar for at fastlægge socialsikringsydelserne inden for sundhed og tilrettelægge og levere sundhedsydelser og medicinsk behandling samt socialsikringsydelser, særlig i forbindelse med sygdom.

Begrundelse

I lovgivning, som tager sigte på at regulere patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser, bør der være en klar anerkendelse af fordelene, under visse omstændigheder, af grænseoverskridende sundhedsydelser. Det gælder navnlig på området for sjældne sygdomme, hvor kvalitetsbehandling muligvis ikke er til rådighed inden for en bestemt medlemsstats grænser.

Ændringsforslag  5

Forslag til direktiv

Betragtning 10

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(10) I dette direktiv forstås ved "grænseoverskridende sundhedsydelser" følgende former for udførelse af sundhedsydelser:

(10) I dette direktiv forstås følgende ved "grænseoverskridende sundhedsydelser":

- brug af sundhedsydelser i udlandet (dvs. når en patient begiver sig til en sundhedstjenesteyder i en anden medlemsstat for at få behandling); dette kaldes patientmobilitet

- patientens fysiske besøg hos en sundhedstjenesteyder i en anden medlemsstat end den, hvor patienten er omfattet af en social sikringsordning, med henblik på at gøre brug af sundhedsydelser der; dette kaldes patientmobilitet

- levering af sundhedsydelser på tværs af grænserne (dvs. levering af tjenester fra én medlemsstats område til en anden medlemsstats område); f.eks. telemedicinydelser, fjerndiagnosticering, fjernudskrivning af recepter og laboratorieydelser

- selve sundhedsydelsen overskrider grænser, enten virtuelt eller på anden måde: patienten rejser ikke fysisk til en anden medlemsstat, men modtager alligevel sundhedsydelser fra en anden medlemsstat end den, hvor patienten er omfattet af en social sikringsordning, f.eks. telekirurgi, en lægekonsultation, udskrivning af en recept og fjernlaboratorieydelser; dette kaldes telemedicin

- en sundhedstjenesteyders faste tilstedeværelse (dvs. når en sundhedstjenesteyder etablerer sig i en anden medlemsstat) og

- en sundhedstjenesteyders faste tilstedeværelse (dvs. når en sundhedstjenesteyder etablerer sig i en anden medlemsstat) og

- personers midlertidige tilstedeværelse (dvs. sundhedsprofessionelles mobilitet, når de f.eks. flytter midlertidigt til patientens medlemsstat for at udføre ydelser).

- personers midlertidige tilstedeværelse (dvs. sundhedsprofessionelles mobilitet, når de f.eks. flytter midlertidigt til patientens medlemsstat for at udføre ydelser).

 

- køb af varer forbundet med sundhedsydelser, f.eks. medicinsk udstyr og lægemidler, i en anden medlemsstat end den, hvor køberen er omfattet af en social sikringsordning; dette kan være, men er ikke nødvendigvis, ledsaget af fysisk overførsel af patienten til sidstnævnte medlemsstat.

Begrundelse

Første del af ændringsforslaget tager sigte på at forbedre ordlyden. Anden del vedrører køb af varer forbundet med sundhedsydelser, hvilket bl.a. var genstanden for Decker-dommen, som bør indarbejdes i et direktiv, der har til formål at kodificere Kohll- og Decker-dommen.

Ændringsforslag  6

Forslag til direktiv

Betragtning 11

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(11) Som anerkendt af medlemsstaterne i Rådets konklusioner om fælles værdier og principper i Den Europæiske Unions sundhedssystemer er der et sæt operative principper, der er fælles for sundhedssystemerne i Fællesskabet. Disse operative principper indbefatter kvalitet, sikkerhed, pleje, der bygger på dokumentation og etik, inddragelse af patienterne, klageadgang, respekt for privatlivets fred hvad angår behandling af personoplysninger og tavshedspligt. Patienter, sundhedsprofessionelle og de for sundhedssystemerne ansvarlige myndigheder må kunne have tillid til, at disse fælles principper bliver overholdt i hele Fællesskabet, og at der ligeledes i hele Fællesskabet er strukturer, der gør det muligt at gennemføre dem. Det bør derfor kræves, at det er myndighederne i den medlemsstat, på hvis område sundhedsydelserne leveres, der er ansvarlige for at sikre, at disse operative principper overholdes. Det er nødvendigt at sørge for, at patienterne har tillid til grænseoverskridende sundhedsydelser, idet der ellers ikke kan opnås patientmobilitet og fri bevægelighed for sundhedsydelser i det indre marked og et højt sundhedsbeskyttelsesniveau.

(11) Som anerkendt af medlemsstaterne i Rådets konklusioner om fælles værdier og principper i Den Europæiske Unions sundhedssystemer er der et sæt operative principper, der er fælles for sundhedssystemerne i Fællesskabet. Disse operative principper indbefatter kvalitet, sikkerhed, pleje, der bygger på dokumentation og etik, inddragelse af patienterne, klageadgang, respekt for privatlivets fred hvad angår behandling af personoplysninger og tavshedspligt. Patienter, sundhedsprofessionelle og de for sundhedssystemerne ansvarlige myndigheder må kunne have tillid til, at disse fælles principper bliver overholdt i hele Fællesskabet, og at der ligeledes i hele Fællesskabet er strukturer, der gør det muligt at gennemføre dem. Det bør derfor kræves, at det er myndighederne i den medlemsstat, på hvis område sundhedsydelserne leveres, der er ansvarlige for at sikre, at disse operative principper overholdes. Det er nødvendigt at sørge for, at patienterne har tillid til grænseoverskridende sundhedsydelser, idet der ellers ikke kan opnås patientmobilitet og fri bevægelighed for sundhedsydelser i det indre marked og et højt sundhedsbeskyttelsesniveau. Til trods for disse fælles værdier accepteres det, at medlemsstaterne træffer forskellige beslutninger på et etisk grundlag, hvad angår tilgængeligheden af visse behandlinger og de konkrete adgangsbetingelser. Dette direktiv berører ikke den etiske diversitet. Det pålægger ikke medlemsstaterne at stille behandlinger og ydelser til rådighed på deres område eller at godtgøre udgifter til disse behandlinger (modtaget i en anden medlemsstat), som ikke er tilladte i henhold til nationale love, bestemmelser og adfærdskodekser for de medicinske fag.

Begrundelse

Concerns have been raised that ethically controversial medical "services" like euthanasia, DNA-testing or IVF maybe have to be financed by the Member States even if the relevant service is not allowed, or at least not financed, in the relevant Member States. For services which are clearly illegal, like euthanasia, there should be no doubt, but it may be helpful to clarify this point. In other areas, like DNA-testing, the situation is more complicated because it is not banned in any Member State but the conditions are quite different, for example obligation to do counseling before testing is necessary in one Member State and not in the other.

Ændringsforslag  7

Forslag til direktiv

Betragtning 18

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(18) EF-Domstolen har i flere domme fastslået, at patienter i deres egenskab af forsikrede har ret til gennem den lovpligtige socialsikringsordning at få godtgjort udgifter til sundhedsydelser afholdt i en anden medlemsstat. EF-Domstolen har fastslået, at traktatens bestemmelser om fri udveksling af tjenesteydelser omfatter frihed for modtagerne af sundhedsydelser, herunder personer, der har behov for lægebehandling, til at rejse til en anden medlemsstat for at modtage ydelserne der. Det samme gælder modtagere af sundhedsydelser, der ønsker at gøre brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat på andre måder, f.eks. gennem e-sundhedsløsninger. Fællesskabslovgivningen indskrænker ikke medlemsstaternes beføjelser til at tilrettelægge deres sundhedssystemer og socialsikringsordninger, men ved udøvelsen af disse beføjelser skal medlemsstaterne overholde fællesskabslovgivningen, navnlig traktatens bestemmelser om fri udveksling af tjenesteydelser. Disse bestemmelser indebærer et forbud for medlemsstaterne mod at indføre eller opretholde uberettigede begrænsninger i udøvelsen af denne frihed i sundhedssektoren.

(18) EF-Domstolen har i flere domme fastslået, at patienter har ret til at få godtgjort udgifter til sundhedsydelser afholdt eller varer købt i forbindelse med sundhedsydelser i en anden medlemsstat fra den lovpligtige sociale sikringsordning, som de er omfattet af. EF-Domstolen har fastslået, at traktatens bestemmelser om fri udveksling af tjenesteydelser og varer omfatter frihed for patienter til bevidst at modtage sundhedsydelser og bevidst at købe varer forbundet med sundhedsydelser i en anden medlemsstat. Det samme gælder modtagere af sundhedsydelser, der ønsker at gøre brug af sundhedsydelser ved hjælp af telemedicin fra en anden medlemsstat end den, hvis sociale sikringsordning de er omfattet af. Fællesskabslovgivningen indskrænker ikke medlemsstaternes beføjelser til at tilrettelægge deres sundhedssystemer og socialsikringsordninger, men ved udøvelsen af disse beføjelser skal medlemsstaterne overholde fællesskabslovgivningen, navnlig traktatens bestemmelser om fri udveksling af tjenesteydelser og varer. Disse bestemmelser indebærer et forbud for medlemsstaterne mod at indføre eller opretholde uberettigede begrænsninger for disse friheder.

Begrundelse

Denne betragtning gælder ikke kun tjenesteydelser, men også køb af varer i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser. Ændringsforslaget sikrer også en bedre formulering af betragtningen.

Ændringsforslag  8

Forslag til direktiv

Betragtning 21

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(21) Det bør kræves, at også patienter, der tager til en anden medlemsstat for at gøre brug af sundhedsydelser under andre omstændigheder end dem, der falder ind under ordningen for koordinering af de sociale sikringsordninger i henhold til forordning (EØF) nr. 1408/71, bør kunne nyde godt af principperne om fri udveksling af tjenesteydelser i overensstemmelse med traktaten og bestemmelserne i dette direktiv. Patienterne bør sikres godtgørelse af udgifterne til disse sundhedsydelser på mindst samme niveau, som hvis de samme eller tilsvarende sundhedsydelser var blevet udført i forsikringsmedlemsstaten. Dette er fuldt ud i overensstemmelse med, at medlemsstaterne har ansvaret for at bestemme, i hvilket omfang deres borgere skal være dækket i tilfælde af sygdom, og har ikke væsentlige konsekvenser for finansieringen af de nationale sundhedssystemer. Medlemsstaterne kan dog i deres nationale lovgivning fastsætte, at udgifterne til behandlingen godtgøres efter de satser, der gælder i behandlingsmedlemsstaten, hvis dette er mere gunstigt for patienten. Dette kan navnlig være tilfældet i forbindelse med behandling gennem europæiske netværk af referencecentre, jf. artikel 15 i dette direktiv.

(21) Det bør kræves, at også patienter, der tager til en anden medlemsstat for at gøre brug af sundhedsydelser under andre omstændigheder end dem, der falder ind under ordningen for koordinering af de sociale sikringsordninger i henhold til forordning (EØF) nr. 1408/71, bør kunne nyde godt af principperne om fri udveksling af tjenesteydelser og varer i overensstemmelse med traktaten og bestemmelserne i dette direktiv. Patienterne bør sikres godtgørelse af udgifterne til disse sundhedsydelser og disse varer på mindst samme niveau, som hvis de samme eller tilsvarende sundhedsydelser eller varer var blevet udført eller købt i forsikringsmedlemsstaten. Dette er fuldt ud i overensstemmelse med, at medlemsstaterne har ansvaret for at bestemme, i hvilket omfang deres borgere skal være dækket i tilfælde af sygdom, og har ikke væsentlige konsekvenser for finansieringen af de nationale sundhedssystemer. Medlemsstaterne kan dog i deres nationale lovgivning fastsætte, at udgifterne til behandlingen godtgøres efter de satser, der gælder i behandlingsmedlemsstaten, hvis dette er mere gunstigt for patienten. Dette kan navnlig være tilfældet i forbindelse med behandling gennem europæiske netværk af referencecentre, jf. artikel 15 i dette direktiv.

Begrundelse

Direktivet gælder ikke kun tjenesteydelser, men også køb af varer i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser. Ændringsforslaget sikrer også en bedre formulering af betragtningen.

Ændringsforslag  9

Forslag til direktiv

Betragtning 24

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(24) Patienten bør dog ikke have økonomisk fordel af, at sundhedsydelserne udføres i en anden medlemsstat, og kun de faktiske udgifter til de modtagne sundhedsydelser bør derfor godtgøres.

(24) Patienten bør dog ikke have økonomisk fordel af, at sundhedsydelserne udføres eller varerne købes i en anden medlemsstat. Kun de faktiske udgifter bør derfor godtgøres.

Begrundelse

Direktivet gælder ikke kun tjenesteydelser, men også køb af varer i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser. Ændringsforslaget sikrer også en bedre formulering af betragtningen.

Ændringsforslag  10

Forslag til direktiv

Betragtning 25

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(25) Dette direktiv har heller ikke til formål at skabe krav på godtgørelse af behandling i en anden medlemsstat, hvis en sådan behandling ikke indgår i de ydelser, som er omfattet af lovgivningen i forsikringsmedlemsstaten. Ej heller forhindrer dette direktiv medlemsstaterne i at udvide deres naturalydelsesordning til også at omfatte sundhedsydelser, der udføres i en anden medlemsstat, i overensstemmelse med direktivets bestemmelser.

(25) Dette direktiv har heller ikke til formål at skabe krav på godtgørelse af behandling eller af udgifter til køb af varer i en anden medlemsstat, hvis en sådan behandling eller sådanne varer ikke indgår i de ydelser, som er omfattet af lovgivningen i forsikringsmedlemsstaten. Ej heller forhindrer dette direktiv medlemsstaterne i at udvide deres naturalydelsesordning til også at omfatte sundhedsydelser, der udføres, og varer, der købes i en anden medlemsstat, i overensstemmelse med direktivets bestemmelser.

Begrundelse

Direktivet gælder ikke kun tjenesteydelser, men også køb af varer i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser. Ændringsforslaget sikrer også en bedre formulering af betragtningen.

Ændringsforslag  11

Forslag til direktiv

Betragtning 27

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(27) Dette direktiv giver også en patient ret til at gøre brug af et hvilket som helst lægemiddel, som det er tilladt at markedsføre i den medlemsstat, hvor sundhedsydelsen leveres, selv om det ikke er tilladt at markedsføre lægemidlet i forsikringsmedlemsstaten, da det er nødvendigt for at få effektiv behandling i en anden medlemsstat.

(27) Dette direktiv giver også en patient ret til at gøre brug af et hvilket som helst lægemiddel eller medicinsk udstyr, som det er tilladt at markedsføre i den medlemsstat, hvor sundhedsydelsen leveres i behandlingsmedlemsstaten, selv om det ikke er tilladt at markedsføre lægemidlet det medicinske udstyr i forsikringsmedlemsstaten, da det er nødvendigt for at få netop denne effektive behandling af patienten i en anden medlemsstat.

Begrundelse

Af hensyn til retssikkerheden og de praktiske følger, hvad angår levering af lægemidler, bør dette direktiv ikke afvige fra princippet i artikel 6 i direktiv 2001/83/EF om, at kun lægemidler, der er tilladt i den pågældende medlemsstat, kan markedsføres.

Ændringsforslag  12

Forslag til direktiv

Betragtning 29

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(29) Alle sundhedsydelser, der ikke anses som hospitalsbehandling efter bestemmelserne i dette direktiv, bør anses som sundhedsydelser, der ikke kræver hospitalsindlæggelse. I lyset af EF-Domstolens praksis vedrørende den frie bevægelighed for tjenesteydelser bør der ikke være krav om forhåndstilladelse i forbindelse med godtgørelse ydet af den lovpligtige socialsikringsordning i forsikringsmedlemsstaten af udgifter til andre sundhedsydelser end hospitalsbehandling. I det omfang godtgørelse af sådanne ydelser holder sig inden for rammerne af den dækning, som garanteres af sygesikringsordningen i forsikringsmedlemsstaten, vil det ikke bringe de sociale sikringsordninger ud af økonomisk ligevægt, at der ikke kræves forhåndstilladelse.

(29) Alle sundhedsydelser, der ikke anses som hospitalsbehandling efter bestemmelserne i dette direktiv og lovgivningen i forsikringsmedlemsstaten, bør anses som sundhedsydelser, der ikke kræver hospitalsindlæggelse. I lyset af EF-Domstolens praksis vedrørende den frie bevægelighed for tjenesteydelser bør der ikke være krav om forhåndstilladelse i forbindelse med godtgørelse ydet af den lovpligtige socialsikringsordning i forsikringsmedlemsstaten af udgifter til andre sundhedsydelser end hospitalsbehandling. Indførelsen af en ordning med en forhåndserklæring for ikkehospitalsbehandling bør gøre det muligt at sikre sig, at patienten har modtaget alle nødvendige oplysninger inden hans/hendes afrejse. Et sådant system kan imidlertid ikke rokke ved princippet om den automatiske karakter af en tilladelse til ikkehospitalsbehandling.

Begrundelse

Sideløbende med den ordning for forhåndstilladelse, som forsikringsmedlemsstaterne kan indføre for hospitals- og specialbehandling, kunne der indføres en ordning med en forhåndserklæring. Forsikringsmedlemsstaten kan ikke nægte at udrede en godtgørelse inden for rammerne af denne procedure, der blot tager sigte på at sikre sig, at patienten har modtaget alle de nødvendige oplysninger inden afrejsen.

Ændringsforslag  13

Forslag til direktiv

Betragtning 32 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(32a) En forhåndstilladelse bør kun kunne nægtes inden for rammerne af en retfærdig og gennemsigtig procedure. De regler, som medlemsstaterne fastlægger for ansøgninger om tilladelse, samt de eventuelle årsager til at afslå en tilladelse, bør meddeles på forhånd. Afslag bør begrænses til det absolut nødvendige og stå i det rigtige forhold til de mål, der har ligget til grund for indførelsen af en forhåndstilladelsesordning.

Ændringsforslag  14

Forslag til direktiv

Betragtning 36

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(36) Medlemsstaterne bør træffe afgørelse om disse nationale kontaktpunkters form og antal. De nationale kontaktpunkter kan også indgå i eller bygge på aktiviteter i eksisterende informationscentre, forudsat at det tydeligt fremgår, at de også er nationale kontaktpunkter for grænseoverskridende sundhedsydelser. De nationale kontaktpunkter bør have egnede faciliteter til at give information om de vigtigste aspekter af grænseoverskridende sundhedsydelser og til at yde patienterne praktisk bistand, hvis der er behov herfor. Kommissionen bør samarbejde med medlemsstaterne for at lette samarbejdet vedrørende nationale kontaktpunkter for grænseoverskridende sundhedsydelser, herunder stille relevant information til rådighed på fællesskabsplan, f.eks. gennem EU's sundhedsportal. Etableringen af nationale kontaktpunkter bør ikke udelukke, at medlemsstaterne kan etablere andre indbyrdes forbundne kontaktpunkter på regionalt eller lokalt plan, der afspejler deres sundhedssystems særlige opbygning.

(36) Medlemsstaterne bør træffe afgørelse om disse nationale kontaktpunkters form og antal. De nationale kontaktpunkter kan også indgå i eller bygge på aktiviteter i eksisterende informationscentre, forudsat at det tydeligt fremgår, at de også er nationale kontaktpunkter for grænseoverskridende sundhedsydelser. De nationale kontaktpunkter bør have egnede faciliteter til at give information om de vigtigste aspekter af grænseoverskridende sundhedsydelser og til at yde patienterne praktisk bistand, hvis der er behov herfor. Kontaktpunkterne bør ikke give juridisk rådgivning i enkeltsager. Kommissionen bør samarbejde med medlemsstaterne for at lette samarbejdet vedrørende nationale kontaktpunkter for grænseoverskridende sundhedsydelser, herunder stille relevant information til rådighed på fællesskabsplan, f.eks. gennem EU's sundhedsportal. Etableringen af nationale kontaktpunkter bør ikke udelukke, at medlemsstaterne kan etablere andre indbyrdes forbundne kontaktpunkter på regionalt eller lokalt plan, der afspejler deres sundhedssystems særlige opbygning. Som følge heraf kan kontaktpunkterne placeres i de kompetente faglige organisationer, som medlemsstaterne har betroet denne opgave, og hos de administrative myndigheder.

Begrundelse

Hvis de relevante faglige organisationer inddrages, undgås overlapning og de dermed forbundne udgifter, fordi nogle af dem allerede har erfaring med informationsformidling. Dette vil også give kontaktpunkterne mulighed for at drage fordel af de pågældende faglige organisationers ekspertise. Juridisk rådgivning i enkeltsager vil ligge uden for kontaktpunkternes kompetenceområde og rejse tvivl om ansvar.

Ændringsforslag  15

Forslag til direktiv

Betragtning 38 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(38a) Kommissionen bør styrke gensidig bistand blandt nationale myndigheder med ansvar for overvågning af kvalitet, frivillig certificering af aktiviteter, kvalitetscertificeringer og samarbejde mellem faglige sammenslutninger og bør støtte udviklingen af adfærdskodekser for sundhedstjenesteydere.

Ændringsforslag  16

Forslag til direktiv

Betragtning 39

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(39) Hvis lægemidler er godkendt i patientens medlemsstat i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler, og der er blevet udskrevet recept på dem i en anden medlemsstat til en bestemt patient, bør sådanne recepter i princippet kunne anerkendes lægeligt og anvendes i patientens egen medlemsstat. Fjernelsen af lovgivningsmæssige og administrative hindringer for denne anerkendelse berører ikke behovet for, at patientens behandlende læge eller farmaceut i hvert enkelt tilfælde godkender recepten behørigt, hvis dette er nødvendigt af hensyn til beskyttelsen af menneskers sundhed og er nødvendigt og står i rimeligt forhold til dette mål. Uanset en sådan lægelig anerkendelse kan forsikringsmedlemsstaten træffe afgørelse om at lade sådanne lægemidler være omfattet af de ydelser, der dækkes af den socialsikringsordning, som patienten er forsikret i. Det vil være lettere at gennemføre princippet om anerkendelse, hvis der vedtages de nødvendige foranstaltninger til at varetage patientens sikkerhed og til at forebygge misbrug eller fejlanvendelse af lægemidler.

(39) Hvis lægemidler er godkendt i patientens medlemsstat i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler, og der er blevet udskrevet recept på dem i en anden medlemsstat til en bestemt patient, bør sådanne recepter i princippet kunne anerkendes lægeligt eller på apoteker og anvendes i patientens egen medlemsstat. Fjernelsen af lovgivningsmæssige og administrative hindringer for denne anerkendelse berører ikke behovet for, at patientens behandlende læge eller farmaceut i hvert enkelt tilfælde godkender recepten behørigt, hvis dette er nødvendigt af hensyn til beskyttelsen af menneskers sundhed og er nødvendigt og står i rimeligt forhold til dette mål. Uanset en sådan lægelig anerkendelse kan forsikringsmedlemsstaten træffe afgørelse om at lade sådanne lægemidler være omfattet af de ydelser, der dækkes af den socialsikringsordning, som patienten er forsikret i. Dette har ikke indflydelse på gyldigheden af nationale prisfastsættelses- og betalingsregler. Det vil være lettere at gennemføre princippet om anerkendelse, hvis der vedtages de nødvendige foranstaltninger til at varetage patientens sikkerhed og til at forebygge misbrug eller fejlanvendelse af lægemidler.

Begrundelse

Anerkendelsen af recepter er ikke kun en lægelig anerkendelse, men en anerkendelse, når lægemidler sælges af apoteker.

Ændringsforslag  17

Forslag til direktiv

Betragtning 39 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(39a) Kommissionen bør foretage en gennemførlighedsundersøgelse vedrørende et fælles EU-benchmarksystem for kvaliteten af sundhedsydelser.

Ændringsforslag  18

Forslag til direktiv

Betragtning 40

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(40) Europæiske netværk af referencecentre bør yde sundhedsydelser til alle patienter, hvis tilstand kræver en særlig koncentration af ressourcer eller ekspertise, så der kan tilbydes økonomisk overkommelige og omkostningseffektive ydelser af høj kvalitet, og kan også være centrum for medicinsk uddannelse og forskning, informationsformidling og evaluering. Ordningen for etablering og udvikling af de europæiske netværk af referencecentre bør fastsættes med det mål på europæisk plan at give lige adgang til fælles ekspertise på højt niveau på et givet medicinsk område for alle patienter og for sundhedsprofessionelle.

(40) Europæiske netværk af referencecentre bør yde sundhedsydelser til alle patienter, hvis tilstand kræver en særlig koncentration af ressourcer eller ekspertise, så der kan tilbydes økonomisk overkommelige og omkostningseffektive ydelser af høj kvalitet, og kan også være centrum for medicinsk uddannelse og forskning, informationsformidling og evaluering. Ordningen for etablering og udvikling af de europæiske netværk af referencecentre bør fastsættes med det mål på europæisk plan at give lige adgang til fælles ekspertise på højt niveau på et givet medicinsk område for alle patienter og for sundhedsprofessionelle. Der kan opnås betydelige synergieffekter ved at kombinere de institutionelle rammer for netværk af referencecentre med centrale kontaktpunkter i medlemsstaterne, jf. betragtning 34.

Begrundelse

Der er en dobbelt fordel for patienterne ved at kombinere den koordinerende infrastruktur for både kontaktpunkter for grænseoverskridende sundhedsydelser og netværk af referencecentre inden for en enkelt institution i hver enkelt medlemsstat.

Ændringsforslag  19

Forslag til direktiv

Betragtning 43

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(43) Den konstante udvikling inden for lægevidenskab og sundhedsteknologi indebærer både muligheder og udfordringer for medlemsstaternes sundhedssystemer. Samarbejde om evaluering af nye sundhedsteknologier kan gavne medlemsstaterne, fordi der opnås stordriftsfordele og dobbeltarbejde undgås, og et sådant samarbejde giver desuden et bedre erfaringsgrundlag for optimal anvendelse af nye teknologier, så der opnås sikre og effektive sundhedsydelser af høj kvalitet. Dette vil også være til fordel for det indre marked, fordi innovationer inden for lægevidenskab og sundhedsteknologi dermed spredes hurtigst muligt og i videst muligt omfang. Et sådant samarbejde kræver vedvarende strukturer, der involverer alle medlemsstaternes relevante myndigheder, og disse bør bygge på eksisterende pilotprojekter.

(43) Den konstante udvikling inden for lægevidenskab og sundhedsteknologi indebærer både muligheder og udfordringer for medlemsstaternes sundhedssystemer. Samarbejde om evaluering af nye sundhedsteknologier kan gavne medlemsstaterne, fordi der opnås stordriftsfordele og dobbeltarbejde undgås, og et sådant samarbejde giver desuden et bedre erfaringsgrundlag for optimal anvendelse af nye teknologier, så der opnås sikre og effektive sundhedsydelser af høj kvalitet. Dette kan også være til fordel for det indre marked, fordi innovationer inden for lægevidenskab og sundhedsteknologi dermed spredes hurtigst muligt og i videst muligt omfang. Et sådant samarbejde kræver vedvarende strukturer, der involverer alle medlemsstaternes relevante interessenter, deriblandt sundhedsprofessionelle, patientrepræsentanter, forskere og producenter samt myndigheder, og disse bør bygge på eksisterende pilotprojekter.

 

Endvidere skal et sådant samarbejde være baseret på grundlæggende principper for god forvaltning, f.eks. procedurers gennemsigtighed, åbenhed, rummelighed, objektivitet og retfærdighed, som afspejler patienternes behov, præferencer og forventninger. Kommissionen bør sikre, at kun sundhedsteknologivurderingsorganer, som overholder disse principper, kan tilslutte sig netværket.

Begrundelse

Sundhedssystemer og sundhedsteknologivurderingsprocessen bør være åbne og rummelige. Patienters synspunkter, erfaringer og ekspertise bør inddrages i evalueringsprocessen for at muliggøre en bedre evaluering af fordele, udgifter og risici. Læger, sundhedsprofessionelle, forskere og producenter bør inddrages. Interessenternes holdninger skal være repræsenterede i sundhedsteknologivurderingsprocessens beslutningsfase. Dette ændringsforslag skal ses i sammenhæng med et ændringsforslag til artikel 17.

Ændringsforslag  20

Forslag til direktiv

Artikel 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Med dette direktiv fastlægges en generel ramme for levering af sikre og effektive grænseoverskridende sundhedsydelser af høj kvalitet.

Dette direktiv fastlægger en generel ramme for EU-borgernes adgang til sikre og effektive sundhedsydelser af høj kvalitet på rimelige vilkår, og fastsætter samarbejdsmekanismer mellem medlemsstaterne på sundhedsområdet med respekt for det nationale ansvar for at organisere og levere sundhedsydelser og har til formål at øge tilgængeligheden, kvaliteten og effektiviteten af medlemsstaternes sundhedsvæsen. Det skal endvidere skabe større retssikkerhed for borgerne i forbindelse med godtgørelse af udgifter til sundhedsydelser i en anden medlemsstat.

Begrundelse

Det nuværende forslag, som er fokuseret på patientmobilitet, kan anses for at være til fordel for borgere med en vis profil (velhavende, velinformerede og med kendskab til fremmedsprog), men disse borgere udgør et mindretal.

Forslaget bør ikke bare fokusere på patientmobilitet (som kun berører et mindretal), men også på forbedring af sundhedsydelsernes kvalitet og sikkerhed og på samarbejde medlemsstaterne imellem, hvilket alt sammen vil være til fordel for borgerne i almindelighed.

Ændringsforslag  21

Forslag til direktiv

Artikel 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Dette direktiv finder anvendelse på levering af sundhedsydelser, uanset hvordan de tilrettelægges, finder sted og finansieres, og om det sker i offentligt eller privat regi.

Dette direktiv finder anvendelse på levering af sundhedsydelser i en anden medlemsstat end den, hvor patienten har bopæl eller er forsikret, uanset hvordan de tilrettelægges, finder sted og finansieres, og om det sker i offentligt eller privat regi.

Formålet med direktivet er at forbedre adgangen til grænseoverskridende sundhedsydelser.

Ændringsforslag  22

Forslag til direktiv

Artikel 3 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Hvis betingelserne for, at der skal gives tilladelse til at tage til en anden medlemsstat for at få den fornødne behandling i henhold til artikel 22 i forordning (EØF) nr. 1408/71, er opfyldt, anvendes bestemmelserne i den nævnte forordning, og bestemmelserne i artikel 6, 7, 8 og 9 i dette direktiv finder ikke anvendelse. Hvis en forsikret ønsker at gøre brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat under andre betingelser, anvendes derimod artikel 6, 7, 8 og 9 i dette direktiv, og artikel 22 i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 finder ikke anvendelse. Hvis betingelserne for at give tilladelse i artikel 22, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 1408/71 er opfyldt, skal tilladelsen dog gives og ydelserne leveres i overensstemmelse med den nævnte forordning. I så fald finder artikel 6, 7, 8 og 9 i dette direktiv ikke anvendelse.

2. Under hensyntagen til De Europæiske Fællesskabers Domstols retspraksis, og hvis betingelserne for, at der skal gives tilladelse til at tage til en anden medlemsstat for at få den fornødne behandling i henhold til artikel 22 i forordning (EØF) nr. 1408/71, er opfyldt, anvendes bestemmelserne i den nævnte forordning, og bestemmelserne i artikel 6, 7, 8 og 9 i dette direktiv finder ikke anvendelse. Hvis en forsikret ønsker at gøre brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat under andre betingelser, anvendes derimod artikel 6, 7, 8 og 9 i dette direktiv, og artikel 22 i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 finder ikke anvendelse. Hvis betingelserne for at give tilladelse i artikel 22, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 1408/71 er opfyldt, skal tilladelsen dog gives og ydelserne leveres i overensstemmelse med den nævnte forordning. I så fald finder artikel 6, 7, 8 og 9 i dette direktiv ikke anvendelse.

Begrundelse

Det bør udtrykkeligt fastslås, at det, når forordning nr. 1408/71 (direktiv 883/2004) ikke er i overensstemmelse med EF-Domstolens retspraksis, er denne retspraksis, der har forrang. Alle direktiver om godtgørelse af og betingelser for sundhedsydelser, godkendelse og overvågning af lægemidler, beskyttelse af personoplysninger og andre direktiver skal have forrang for dette direktiv, forudsat at de ikke er i strid med Domstolens retspraksis, som det udtrykkeligt er fastsat i stk. 2.

Ændringsforslag  23

Forslag til direktiv

Artikel 4 – litra a

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a) "sundhedsydelser": sundhedsvirksom­hed, der udføres af eller under opsyn af en sundhedsprofessionel som led i udøvelsen af vedkommendes erhverv, uanset hvordan den tilrettelægges, udføres og finansieres, og om det sker i offentligt eller privat regi

a) "sundhedsydelser": sundhedsvirksomhed eller sundhedsplejeprodukter, navnlig medicinsk eller farmaceutisk virksomhed og lægemidler eller medicinsk udstyr, der udføres eller ordineres af en sundhedsprofessionel eller under dennes opsyn som led i udøvelsen af vedkommendes erhverv, uanset hvordan de tilrettelægges, udføres og finansieres, og om det sker i offentligt eller privat regi

Begrundelse

Leveringen af lægemidler er omfattet af varernes frie bevægelighed. Apotekere beskæftiger sig imidlertid med langt mere end simpel distribution, fordi de rådgiver og tager sig af patienterne. Desuden supplerer de lægemidler, som de udleverer, lægernes behandling, og de er således en vigtig bestanddel af sundhedsydelser. Alle deres aktiviteter bør derfor omfattes af dette direktivs anvendelsesområde.

Ændringsforslag  24

Forslag til direktiv

Artikel 4 – litra a a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

aa) "sundhedsoplysninger": alle oplysninger, der vedrører en persons fysiske eller psykiske helbredstilstand eller levering af sundhedsydelser til personen, som kan omfatte: a) oplysninger om registreringen af en person i forbindelse med levering af sundhedsydelser, b) oplysninger om betalinger eller berettigelse til sundhedsydelser vedrørende en person, c) et tal, et symbol eller en oplysning, der er tildelt til en person med henblik på entydig identifikation af vedkommende til sundhedsformål, d) alle oplysninger om en person, der er indsamlet i forbindelse med levering af sundhedsydelser til vedkommende, e) oplysninger indhentet fra prøver eller undersøgelser af en legemsdel eller legemlig substans, f) identifikation af en person (sundhedsprofessionel) som leverandør af sundhedsydelser til en person

Begrundelse

Som anbefalet i udtalelsen fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse bør definitionen af sundhedsoplysninger være så bred som muligt. Dette er ISO 27799-definitionen.

Ændringsforslag  25

Forslag til direktiv

Artikel 4 – litra d

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

d) "sundhedsprofessionel": en læge eller en sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje eller en tandlæge eller en jordemoder eller en farmaceut som defineret i direktiv 2005/36/EF eller en anden, der udøver en form for erhvervsmæssig virksomhed i sundhedssektoren, der er begrænset til et lovreguleret erhverv, jf. artikel 3, stk. 1, litra a), i direktiv 2005/36/EF

d) "sundhedsprofessionel": en læge eller en sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje eller en tandlæge eller en jordemoder eller en farmaceut som defineret i direktiv 2005/36/EF eller en anden, der udøver en form for erhvervsmæssig virksomhed i sundhedssektoren, der er begrænset til et lovreguleret erhverv, jf. artikel 3, stk. 1, litra a), i direktiv 2005/36/EF, eller en person, der lovligt leverer sundhedsydelser i behandlingsmedlemsstaten

Begrundelse

Ændringsforslag i overensstemmelse med direktivets anvendelsesområde (sundhedsydelser og sundhedsplejeprodukter).

Ændringsforslag  26

Forslag til direktiv

Artikel 4 – litra h

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

h) "forsikringsmedlemsstat": den medlemsstat, hvori patienten er forsikret

h) "forsikringsmedlemsstat": den medlemsstat, hvori patienten har tilknytning til socialsikringen i henhold til koordineringsreglerne i forordning (EØF) nr. 1408/71

Ændringsforslag  27

Forslag til direktiv

Artikel 4 – litra i

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

i) "behandlingsmedlemsstat": den medlemsstat, på hvis område de grænseoverskridende sundhedsydelser faktisk udføres

i) "behandlingsmedlemsstat": den medlemsstat, på eller fra hvis område de grænseoverskridende sundhedsydelser faktisk udføres

Begrundelse

Definitionen af behandlingsmedlemsstat: "eller fra hvis" bør præcisere, at også telemedicin er omfattet af definitionen.

Ændringsforslag  28

Forslag til direktiv

Artikel 4 – litra i a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

ia) "medicinsk anordning": en medicinsk anordning i henhold til direktiv 93/42/EØF eller direktiv 90/385/EØF eller direktiv 98/7/EF

Begrundelse

Decker-dommen vedrørte indkøb af varer i forbindelse med sundhedsydelser (f.eks. medicinske anordninger) (i denne sag var anordningen briller), og det bør derfor indføjes i et direktiv, der sigter på at kodificere Kohll- og Decker-dommen.

Ændringsforslag  29

Forslag til direktiv

Artikel 4 – litra i b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

ib) "varer anvendt i forbindelse med sundhedsydelser": varer, der anvendes til at bevare eller forbedre en persons helbred, f.eks. medicinske anordninger og lægemidler;

Begrundelse

Decker-dommen vedrørte indkøb af varer i forbindelse med sundhedsydelser (f.eks. medicinske anordninger) (i denne sag var anordningen briller), og det bør derfor indføjes i et direktiv, der sigter på at kodificere Kohll- og Decker-dommen.

Ændringsforslag  30

Forslag til direktiv

Artikel 5 – overskrift, stk. 1 og litra a

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Ansvar påhvilende behandlingsmedlemsstatens myndigheder

Ansvar påhvilende medlemsstaternes myndigheder

1. Behandlingsmedlemsstaterne er ansvarlige for organisationen og leveringen af sundhedsydelser. De skal i den forbindelse og under hensyntagen til principperne om universalitet, adgang til sundhedsydelser af god kvalitet, lighed og solidaritet fastsætte klare kvalitets- og sikkerhedsstandarder for sundhedsydelser, der udføres på deres område, og sikre, at:

1. Behandlingsmedlemsstaterne er ansvarlige for organisationen og leveringen af sundhedsydelser. De skal i den forbindelse og på basis af principperne om universalitet, geografisk og økonomisk adgang til sundhedsydelser af god kvalitet, nyttevirkning, effektivitet, kontinuitet, lighed og solidaritet fastsætte klare kvalitets- og sikkerhedsstandarder for sundhedsydelser, der udføres på deres område, og sikre, at:

a) der findes ordninger, der sikrer, at sundhedstjenesteyderne kan overholde sådanne standarder under hensyntagen til international lægevidenskab og alment anerkendt god medicinsk praksis

a) der er etableret en systematisk uddannelse og oplæring af sundhedsprofessionelle, således at det sikres, at sundhedstjenesteyderne kan overholde sådanne standarder under hensyntagen til international lægevidenskab og alment anerkendt god medicinsk praksis

Ændringsforslag  31

Forslag til direktiv

Artikel 5 – stk. 1 – litra b

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b) sundhedstjenesteydernes anvendelse af sådanne standarder i praksis overvåges løbende, og at der gribes ind, hvis de relevante standarder ikke overholdes, idet der tages hensyn til udviklingen inden for lægevidenskab og sundhedsteknologi

b) de sundhedsydelser, der nævnes i stk. 1, leveres i overensstemmelse med de standarder og retningslinjer for kvalitet og sikkerhed, som er fastsat af behandlingsmedlemsstaten, og som sikrer:

 

i) at patienter og sundhedstjenesteydere fra andre medlemsstater bl.a. elektronisk får oplysninger om sådanne standarder og retningslinjer, herunder bestemmelser om tilsyn

 

ii) at patienter og sundhedstjenesteydere fra andre medlemsstater får oplysninger om behandlingsudbud, udbud, gennemsnitlige eller eventuelle fastlagte priser på sundhedsydelser og om oplysninger om reglerne vedrørende forsikringsdækning eller andre former for personlig eller kollektiv erhvervsmæssig erstatningsansvar for sundhedsprofessionelle.

Begrundelse

Bestemmelserne i artikel 11 bør indføjes i artikel 5, da de omhandler det samme emne. Det kan overvejes at lade artikel 11 udgå.

Af hensyn til subsidiaritet og proportionalitet bør definitionen af kvalitets- og sikkerhedsstandarder udelukkende være et anliggende, der er omfattet af den relevante lov.

Patienterne og sundhedstjenesteyderne skal informeres om medlemsstaternes kvalitets- og sikkerhedsstandarder. Patienterne skal imidlertid også informeres om behandlingsmuligheder for at kunne vælge.

Ændringsforslag  32

Forslag til direktiv

Artikel 5 – stk. 1 – litra c

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

c) sundhedstjenesteyderne stiller al relevant information til rådighed for patienterne, så disse kan træffe et informeret valg, navnlig vedrørende udbud, priser og resultater af udførte sundhedsydelser og oplysninger om deres forsikringsdækning eller andre former for personlig eller kollektiv erhvervsansvarsdækning

c) sundhedstjenesteyderne stiller al relevant information til rådighed for patienterne, så disse kan træffe et informeret valg, navnlig vedrørende behandlingsmuligheder, udbud, priser, kvalitetscertificering og risici forbundet med de udførte sundhedsydelser og oplysninger om deres forsikringsdækning eller andre former for personlig eller kollektiv erhvervsansvarsdækning

Begrundelse

Patienterne skal have besked om de forskellige behandlingsmuligheder, så disse kan træffe et informeret valg.

Ændringsforslag  33

Forslag til direktiv

Artikel 5 - stk. 1 – litra d

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

d) patienterne har klageadgang og er sikret retsmidler og erstatning, hvis de lider skade forårsaget af sundhedsydelser, de har gjort brug af

udgår

Ændringsforslag  34

Forslag til direktiv

Artikel 5 – stk. 1 – litra e

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

e) der for behandlinger, der udføres på deres område, findes ordninger for erhvervsansvarsforsikring eller en garanti eller en lignende ordning, som er ækvivalent eller i det væsentlige sammenlignelig med hensyn til formålet, og som er afstemt efter risikoens art og omfang

e) der for behandlinger, der udføres på området, findes ordninger for erhvervsansvarsforsikring eller en garanti eller en lignende ordning, som er ækvivalent eller i det væsentlige sammenlignelig med hensyn til formålet, og som er afstemt efter risikoens art og omfang

Ændringsforslag  35

Forslag til direktiv

Artikel 5 – stk. 1 – litra f; litra g; litra ga, gb, gc, gd og ge (ny) og stk. 1a og 1 b (nye)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

f) de grundlæggende rettigheder til beskyttelse af privatlivets fred i forbindelse med behandling af personoplysninger respekteres i overensstemmelse med de nationale foranstaltninger til gennemførelse af fællesskabsbestemmelser om beskyttelse af personoplysninger, særlig direktiv 95/46/EF og direktiv 2002/58/EF

f) patienter har ret til kontinuitet i behandlingen gennem fremsendelse af relevante lægelige oplysninger vedrørende den pågældende patient; i den forbindelse skal de grundlæggende rettigheder til beskyttelse af privatlivets fred i forbindelse med behandling af personoplysninger respekteres i overensstemmelse med de nationale foranstaltninger til gennemførelse af fællesskabsbestemmelser om beskyttelse af personoplysninger, særlig direktiv 95/46/EF og direktiv 2002/58/EF

g) patienter fra andre medlemsstater behandles på samme måde som behandlingsmedlemsstatens egne borgere, også når det gælder beskyttelse mod forskelsbehandling i henhold til fællesskabsretten og gældende lovgivning i behandlingsmedlemsstaten.

g) patienter fra andre medlemsstater behandles på samme måde som behandlingsmedlemsstatens egne borgere, også når det gælder beskyttelse mod forskelsbehandling i henhold til fællesskabsretten og gældende lovgivning i behandlingsmedlemsstaten

 

ga) der udfoldes systematiske og vedvarende bestræbelser på at sikre, at disse normer forbedres i overensstemmelse med Rådets konklusioner om fælles værdier og principper i Den Europæiske Unions sundhedssystemer* og under hensyntagen til internationale lægevidenskabelige fremskridt og almindelig anerkendt god praksis samt nye sundhedsteknologier

 

gb) behandlingsmedlemsstaternes offentlige myndigheder regelmæssigt kontrollerer deres sundhedssystemers tilgængelighed, kvalitet og økonomiske status på basis af de data, som indsamles i henhold til artikel 18, og de regelmæssigt træffer egnede foranstaltninger for at opretholde niveauet i sundhedssystemet og deres socialsikringsordningers økonomiske levedygtighed

 

gc) det i medfør af dette direktiv ikke kræves, at sundhedstjenesteyderne accepterer et behandlingsprogram eller prioriterer patienter fra andre medlemsstater på bekostning af andre patienter med samme behov, navnlig som følge af længere ventetider

 

gd) retten til skriftlige eller elektroniske journaler skal sikres for at opnå kontinuitet i behandlingen

 

ge) beregningen af udgifterne til sundhedsydelser til patienter fra andre medlemsstater svarer til de faktiske gennemsnitsomkostninger, som opkræves af patienterne eller deres sygesikringsselskaber i behandlingsmedlemsstaten.

 

1a. For at sikre patienternes sikkerhed bedst muligt skal behandlings- og forsikringsmedlemsstaterne påse, at:

 

a) patienterne især kan klage til en Europæisk ombudsmand, som skal behandle patientklager vedrørende forhåndstilladelse, kvaliteten af behandlingen og betaling og at de råder over retsmidler og kan få udbetalt erstatning, når de lider skade i forbindelse med de sundhedsydelser, de modtager

 

b) behandlingsmedlemsstatens kvalitets- og sikkerhedsnormer offentliggøres på et sprog og i et format, der er klart og tilgængeligt for alle borgere

 

c) der sikres kontinuitet i behandlingen navnlig ved fremsendelse af relevante lægelige oplysninger om patienten under iagttagelse af bestemmelserne i stk. 1, litra e) og artikel 13 og at patienter, der har modtaget behandling, har ret til en skreven eller elektronisk journal over den pågældende behandling og over eventuel lægelig rådgivning af hensyn til sammenhængen i deres videre pleje

 

d) forsikringsmedlemsstaten i tilfælde af komplikationer som følge af sundhedsydelser, der er leveret i udlandet, eller hvis en særlig lægelig opfølgning viser sig nødvendig, garanterer udbetalingen af en godtgørelse svarende til den, der er forudset for sundhedsydelser, som modtages på dens område.

* EUT C 146 af 22.6.2006, s. 1.

 

e) Medlemsstaterne giver omgående og proaktivt hinanden meddelelse om sundhedstjenesteydere eller sundhedsprofessionelle, hvis myndighederne foretager regulerende indgreb i deres registrering eller deres ret til at levere ydelser

 

1b. Kommissionen vedtager i henhold til proceduren i artikel 19, stk. 2, de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af et fælles sikkerhedsniveau for sundhedsoplysninger på nationalt plan, idet der tages højde for gældende tekniske standarder på dette område.

Ændringsforslag  36

Forslag til direktiv

Artikel 5 – stk. 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. I det omfang, det er nødvendigt for at lette leveringen af grænseoverskridende sundhedsydelser, og med udgangspunkt i et højt sundhedsbeskyttelsesniveau udarbejder Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne retningslinjer for at fremme gennemførelsen af stk. 1.

3. I det omfang, det er nødvendigt for at lette leveringen af grænseoverskridende sundhedsydelser, og med udgangspunkt i et højt sundhedsbeskyttelsesniveau udarbejder Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne forslag for at fremme gennemførelsen af stk. 1. Disse retningslinjer vil hjælpe medlemsstaterne med at fastsætte klare kvalitets- og sikkerhedskriterier for sundhedsydelser, der udføres på deres område.

Begrundelse

Kommissionen er kun ansvarlig for leveringen af grænseoverskridende sundhedsydelser. At udarbejde retningslinjer ville tydeligvis være et indgreb i medlemsstaternes ansvar med hensyn til sundhedssystemet. I henhold til subsidiaritetsprincippet er medlemsstaterne ansvarlig for organisationen af deres sundhedstjenester.

Ændringsforslag  37

Forslag til direktiv

Artikel 6 – titel

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Sundhedsydelser udført i en anden medlemsstat

Sundhedsydelser udført i eller fra en anden medlemsstat

Ændringsforslag  38

Forslag til direktiv

Artikel 6 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Uanset bestemmelserne i dette direktiv, særlig artikel 7, 8 og 9, sikrer forsikringsmedlemsstaten, at forsikrede, der tager til en anden medlemsstat for at gøre brug af sundhedsydelser der eller ønsker at gøre brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat, ikke hindres i at gøre brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat, hvis den pågældende behandling indgår i de ydelser, som er omfattet af lovgivningen i forsikringsmedlemsstaten, og som den forsikrede har krav på. Forsikringsmedlemsstaten godtgør den forsikrede de udgifter, som ville være blevet dækket af dens lovpligtige socialsikringsordning, hvis den samme eller tilsvarende sundhedsydelse var blevet udført på dens område. Det er under alle omstændigheder forsikringsmedlemsstaten, der afgør, hvilke sundhedsydelsesomkostninger der dækkes, uanset hvor ydelserne udføres.

1. Uanset bestemmelserne i dette direktiv, særlig artikel 7, 8 og 9, sikrer forsikringsmedlemsstaten, at forsikrede, der tager til en anden medlemsstat for at gøre brug af sundhedsydelser der eller ønsker at gøre brug af sundhedsydelser fra en anden medlemsstat uden at være fysisk til stede i medlemsstaten eller med henblik på der at købe varer forbundet med sundhedsydelser ikke hindres i at gøre brug af disse sundhedsydelser eller varer, hvis den pågældende behandling eller de pågældende varer indgår i de ydelser, som er omfattet af lovgivningen i forsikringsmedlemsstaten, og som den forsikrede har krav på. Forsikringsmedlemsstaten godtgør den forsikrede de udgifter, som ville være blevet dækket af dens lovpligtige socialsikringsordning, hvis den samme eller tilsvarende sundhedsydelse var blevet udført på dens område, eller de samme eller tilsvarende varer var blevet købt på dens område. Dette direktiv forhindrer ikke medlemsstaterne i at vedtage mere gunstige regler, f.eks. at behandlingsudgifterne godtgøres til den (højere) sats, der gælder i den medlemsstat, hvor behandlingen er blevet udført, eller hvor varerne er købt. Dette kan særlig gælde for behandlinger, som kan udføres gennem de netværk af europæiske referencecentre, der er nævnt i artikel 15 i dette direktiv. Det er under alle omstændigheder forsikringsmedlemsstaten, der afgør, hvilke sundhedsydelser og varer der dækkes, uanset hvor de udføres eller købes.

Begrundelse

Forslaget giver udelukkende medlemsstaterne mulighed for at begrænse udstrømningen af patienter. Der skal også tilvejebringes mulighed for at opnå det modsatte, nemlig at begrænse tilstrømningen af patienter. Både ud- og tilstrømningen af patienter kan bringe den økonomiske balance i socialsikringsordningerne og/eller behandlingskapaciteten samt adgangen til behandling i fare.

Ændringsforslag  39

Forslag til direktiv

Artikel 6 - stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Udgifterne til sundhedsydelser udført i en anden medlemsstat godtgøres af forsikringsmedlemsstaten i henhold til bestemmelserne i dette direktiv med et beløb, der mindst svarer til de udgifter, der ville være blevet godtgjort, hvis de samme eller tilsvarende sundhedsydelser var blevet udført i forsikringsmedlemsstaten, uden at beløbet dog kan overstige de faktiske udgifter til de pågældende sundhedsydelser.

2. I den udstrækning sundhedsydelser udført i en anden medlemsstat er ydelser, som er omfattet af lovgivningen i forsikringsmedlemsstaten, og som den forsikrede har ret til, godtgøres eller betales disse udgifter af forsikringsmedlemsstatens socialsikringsordning i henhold til bestemmelserne i dette direktiv med et beløb, der mindst svarer til de udgifter, der ville være blevet godtgjort, hvis den samme behandling, som er lige så virkningsfuld for patienten, var blevet udført i forsikringsmedlemsstaten, uden at beløbet dog kan overstige de faktiske udgifter til de pågældende sundhedsydelser. Medlemsstaterne dækker andre relaterede udgifter, f.eks. terapeutisk behandling, hvis de samlede udgifter ikke overstiger det beløb, der udbetales i forsikringsmedlemsstaten.

Ændringsforslag  40

Forslag til direktiv

Artikel 6 – stk. 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. Forsikringsmedlemsstaten kan for en patient, der ønsker at gøre brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat, fastsætte de samme betingelser, behandlingskriterier og lovgivningsmæssige og administrative formaliteter for brug af sundhedsydelser og godtgørelse af udgifter til sundhedsydelser, som den ville fastsætte, hvis de samme eller tilsvarende sundhedsydelser var blevet udført på dens område, forudsat at de ikke er diskriminerende eller udgør en hindring for den frie bevægelighed for personer.

3. Forsikringsmedlemsstaten kan for en patient, der ønsker at gøre brug af sundhedsydelser eller varer forbundet med sundhedsydelser i en anden medlemsstat, fastsætte de samme betingelser, behandlingskriterier og lovgivningsmæssige og administrative formaliteter, herunder adfærdskodekser for sundhedshvervene, som den ville fastsætte, hvis de samme eller tilsvarende sundhedsydelser var blevet udført, eller de samme varer var blevet købt på dens område, forudsat at de ikke er diskriminerende eller udgør en hindring for den frie udveksling af varer og tjenesteydelser.

Begrundelse

Det er ikke den frie bevægelighed for personer, der er relevant her (dette princip ligger til grund for forordning nr. 1408/71). Det er derimod den frie udveksling af varer og tjenesteydelser, som er relevant her.

Ændringsforslag  41

Forslag til direktiv

Artikel 6 – stk. 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4. Medlemsstaterne skal råde over en ordning til beregning af udgifter, som den lovpligtige socialsikringsordning skal godtgøre den forsikrede for sundhedsydelser udført i en anden medlemsstat. Denne ordning skal være baseret på objektive, ikke-diskriminerende kriterier, der er kendt på forhånd, og de udgifter, der godtgøres efter ordningen, må ikke være mindre end dem, der ville være blevet godtgjort, hvis de samme eller tilsvarende sundhedsydelser var blevet udført på forsikringsmedlemsstatens område.

4. Medlemsstaterne skal råde over en ordning til beregning af udgifter, som den lovpligtige socialsikringsordning skal godtgøre den forsikrede for sundhedsydelser udført i en anden medlemsstat. Denne ordning skal være baseret på objektive, ikke-diskriminerende kriterier, der er kendt på forhånd, og de udgifter, der godtgøres efter ordningen, må ikke være mindre end dem, der ville være blevet godtgjort, hvis de samme eller tilsvarende sundhedsydelser var blevet udført på forsikringsmedlemsstatens område. Disse udgifter omfatter også rejser, hvis der opstår en situation med unødig forsinkelse, eller hvis der ikke er behandling til rådighed i forbindelse med sjældne sygdomme, med forbehold af behandlinger, som er specielt fastsat i forsikringsmedlemsstaten.

Begrundelse

Hvis forsikrede er tvunget til at tage til en anden medlemsstat for at få behandling på grund af unødig forsinkelse, eller fordi der ikke er behandling til rådighed, hvilket navnlig er relevant i forbindelse med sjældne sygdomme, bør rejseudgifterne også tages med i beregningen af de behandlingsudgifter, som sundhedstjenesteyderen i forsikringsmedlemsstaten skal godtgøre. Dette skal imidlertid ikke gælde, hvis behandlingen er specielt fastsat i forsikringsmedlemsstaten.

Ændringsforslag  42

Forslag til direktiv

Artikel 7

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Forsikringsmedlemsstaten kræver ikke forhåndstilladelse til godtgørelse af udgifter til sundhedsydelser, der ikke kræver hospitalsindlæggelse, og som er udført i en anden medlemsstat, hvis udgifterne til disse ydelser, hvis de var blevet udført på dens område, ville være blevet dækket af dens socialsikringsordning.

Forsikringsmedlemsstaten kræver ikke forhåndstilladelse til godtgørelse af udgifter til sundhedsydelser, der ikke kræver hospitalsindlæggelse, og som er udført i en anden medlemsstat, eller køb af varer forbundet med sundhedsydelser, som købes i en anden medlemsstat, hvis udgifterne til disse ydelser, hvis de var blevet udført på dens område, eller at disse varer, hvis de var blevet købt på dens område, ville være blevet dækket af dens socialsikringsordning.

Begrundelse

Decker-dommen vedrørte indkøb af varer i forbindelse med sundhedsydelser (f.eks. medicinske anordninger) (i denne sag var anordningen briller), og det bør derfor indføjes i et direktiv, der sigter på at kodificere Kohll- og Decker-dommen.

Ændringsforslag  43

Forslag til direktiv

Artikel 8 – titel

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Hospitalsbehandling og specialiserede sundhedsydelser

Hospitalsbehandling

Ændringsforslag  44

Forslag til direktiv

Artikel 8 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Denne liste udarbejdes og kan opdateres regelmæssigt af Kommissionen. Sådanne foranstaltninger til ændring af ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved supplering af det vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 19, stk. 3.

2. Denne liste udarbejdes i samarbejde og i dialog med medlemsstaternes sundhedsmyndigheder og kan opdateres regelmæssigt af Kommissionen. Sådanne foranstaltninger til ændring af ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved supplering af det vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 19, stk. 3.

Begrundelse

Det er god praksis, at der skal være samarbejde og dialog med medlemsstaternes kompetente sundhedsmyndigheder vedrørende udarbejdelsen af denne liste, da sygdomme og behandlingen af dem ikke er ens i alle medlemsstaterne.

Ændringsforslag  45

Forslag til direktiv

Artikel 8 – stk. 1 – litra a

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a) sundhedsydelser, der kræver indlæggelse af den pågældende patient mindst en nat

a) sundhedsydelser, der kun kan udføres inden for en medicinsk infrastruktur, og som normalt kræver indlæggelse af den pågældende patient

Ændringsforslag  46

Forslag til direktiv

Artikel 8 – stk. 4 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

4a. Når der er ansøgt om forhåndstilladelse, og denne er givet, sikrer forsikringsmedlemsstaten, at patienterne kun forventes at betale kontant for de udgifter, de ville skulle betale på denne måde, hvis ydelserne var blevet leveret i deres hjemlige sundhedssystem. Medlemsstaterne bør tilstræbe at overføre midler direkte mellem dem, der finansierer, og dem, der leverer ydelserne, for alle andre udgifter.

Ændringsforslag  47

Forslag til direktiv

Artikel 8 – stk. 5 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

5a. Patienter, som er på venteliste til medicinsk behandling i deres forsikringsmedlemsstat, er ikke underlagt en forhåndstilladelse, hvis den tid, det tager at få den, er til skade for deres sundhedstilstand, eller hvor den pågældende behandling ikke kan gives til den relevante person i dennes forsikringsmedlemsstat, uanset de procedurer, som der specifikt er givet forbud mod i henhold til lovgivningen i forsikringsmedlemsstaten.

Begrundelse

Patienter, som står over for unødig forsinkelse, bør ikke kræve forhåndstilladelse. Det samme er gældende for patienter, som ikke kan få adgang til behandlinger, som ikke er tilgængelige i deres forsikringsmedlemsstat. Dette skal dog ikke fortolkes således, at det fremmer ydelse og finansiering af behandlinger, som der specifikt er givet forbud mod i henhold til forsikringsmedlemsstatens lovgivning.

Ændringsforslag  48

Forslag til direktiv

Artikel 8 – stk. 5 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

5a. Patienter, som er på venteliste til medicinsk behandling i deres hjemland og har brug for omgående behandling, er ikke underlagt krav om forhåndstilladelse.

Begrundelse

Patienter, som er på venteliste til medicinsk behandling i deres hjemland og har brug for omgående behandling, bør have mulighed for at søge rettidig behandling i en anden medlemsstat uden at være underlagt et krav om forhåndstilladelse. De bør ligeledes have anerkendt deres ret til, at den ofte dyre behandling betales fuldt ud og direkte af oprindelseslandet til behandlingslandet (uden at skulle betale forud).

Ændringsforslag  49

Forslag til direktiv

Artikel 8 – stk. 5 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

5a. Patienter med sjældne sygdomme er ikke underlagt krav om forhåndstilladelse.

Begrundelse

I tilfælde af global mangel på viden og ekspertise på nationalt plan bør patienter, der lider af sjældne sygdomme, både diagnosticerede og ikkediagnosticerede, have ret til at vælge, hvor de vil købe sundhedspleje uden forhåndstilladelse. De bør ligeledes have anerkendt deres ret til at, at den ofte dyre behandling betales fuldt ud og direkte af oprindelseslandet til behandlingslandet (uden at skulle betale forud), selv om og særligt hvis den nødvendige behandling ikke findes i deres forsikringsland, da dette ofte er grunden til, at de må rejse til udlandet.

Ændringsforslag  50

Forslag til direktiv

Artikel 9 – stk. -1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

-1a. Tilladelsesordninger skal bygge på kriterier, der regulerer udøvelsen af de kompetente myndigheders skønsbeføjelse, så denne ikke udøves vilkårligt eller misbruges.

Ændringsforslag  51

Forslag til direktiv

Artikel 9 – stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

3a. Hvor der er givet forhåndstilladelse søger forsikringsmedlemsstaten om godtgørelse for eventuelle yderligere omkostninger, der skal betales direkte fra køberen til sundhedstjenesteyderen.

Begrundelse

Medlemsstaterne bør fremme direkte betaling af medgående omkostninger mellem forsikringsselskabet i forsikringsmedlemsstaten til sundhedstjenesteyderen i behandlingsmedlemsstaten. Dette bør være tilfældet, så patienter ikke pålægges forudbetaling af omkostninger, som kan udgøre en hindring for adgang til behandling.

Ændringsforslag  52

Forslag til direktiv

Artikel 9 – stk. 5 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

5a. En europæisk ombudsmand behandler patientklager vedrørende forhåndstilladelser, behandlingskvalitet og betalinger.

Begrundelse

Patienter bør have ret til at komme til orde på EU-plan, når de har klager til vigtige spørgsmål, såsom forhåndstilladelser, behandlingskvalitet og betalinger.

Ændringsforslag  53

Forslag til direktiv

Artikel 9 – stk. 5 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

5b. Kommissionen skal senest to år efter dette direktivs ikrafttrædelse foretage en feasibility-undersøgelse af oprettelsen af et clearinginstitut, der skal lette godtgørelsen af udgifter i henhold til dette direktiv på tværs af grænser, sundhedssystemer og valutaområder, og skal rapportere tilbage til Europa-Parlamentet og Rådet og eventuelt fremsætte et lovgivningsforslag.

Begrundelse

Medlemsstaterne bør lette godtgørelsen af udgifter mellem medlemsstaterne på en sådan måde, at det bliver muligt at foretage en så objektiv og upartisk måling af omkostninger som muligt. Dette kunne udgøre en del af en effektiv løsning for opfyldelsen af dette mål.

Ændringsforslag  54

Forslag til direktiv

Artikel 10 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Forsikringsmedlemsstaterne skal sikre, at der findes ordninger, så patienterne efter anmodning kan få oplysning om brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat og om betingelserne herfor, herunder om situationen, hvis der sker skader som følge af sundhedsydelser, der er udført i en anden medlemsstat.

1. Forsikringsmedlemsstaterne skal sikre, at der findes ordninger, så patienterne efter anmodning kan få oplysning om brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat og om betingelserne herfor, herunder om situationen, hvis der sker skader som følge af sundhedsydelser, der er udført i en anden medlemsstat. Patientorganisationer bør deltage i samarbejdet med de kompetente nationale myndigheder om at levere og formidle oplysninger til patienter.

Begrundelse

Patientorganisationer er en værdifuld støtte for de nationale kompetente myndigheder, der beskæftiger sig med direkte levering og formidling af oplysninger til patienter.

Ændringsforslag  55

Forslag til direktiv

Artikel 10 – stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1a. Et uafhængigt rådgivningscenter i hver medlemsstat rådgiver patienterne om de forskellige behandlinger i medlemsstaterne. Patienterne kan på grundlag af rådgivningscenterets oplysninger beslutte, hvilken behandling de foretrækker.

Ændringsforslag  56

Forslag til direktiv

Artikel 12 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Medlemsstaterne udpeger nationale kontaktpunkter for grænseoverskridende sundhedsydelser og meddeler Kommissionen disses navne og kontaktoplysninger.

1. Medlemsstaterne udpeger nationale kontaktpunkter for grænseoverskridende sundhedsydelser og meddeler Kommissionen disses navne og kontaktoplysninger. Disse nationale kontaktpunkter bør oprettes på effektiv og gennemsigtig vis. Oplysningerne om deres eksistens bør formidles til medlemsstaterne på behørig vis, således at patienterne har let adgang til oplysningerne.

Ændringsforslag  57

Forslag til direktiv

Artikel 12 – stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1a. De nationale kontaktpunkter for grænseoverskridende sundhedsydelser kan også indgå i eksisterende informationscentre i medlemsstaterne.

Begrundelse

Det fremgår tydeligt af præamblens betragtning 36, at de nationale kontaktpunkter kan indgå i eksisterende strukturer i medlemsstaterne, og det bør udtrykkes præcist i direktivets bestemmelser. Det vil gøre det muligt at skåne medlemsstaterne for yderligere administrative byrder i forbindelse med gennemførelsen af direktivet.

Ændringsforslag  58

Forslag til direktiv

Artikel 12 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Det nationale kontaktpunkt i forsikringsmedlemsstaten skal i nært samarbejde med andre kompetente nationale myndigheder og med de nationale kontaktpunkter i andre medlemsstater, særlig i behandlingsmedlemsstaten, og med Kommissionen:

2. Det nationale kontaktpunkt i forsikringsmedlemsstaten skal i nært samarbejde med andre kompetente nationale myndigheder, dog uafhængigt af disse, og med de nationale kontaktpunkter i andre medlemsstater, særlig i behandlingsmedlemsstaten, med patientorganisationer og med Kommissionen:

Begrundelse

Det er afgørende at sikre en funktionel uafhængighed mellem nationale kontaktpunkter og andre kompetente nationale myndigheder, såsom de nationale sundhedsvæsener, da disse kan have en interesse i at operere kontaktpunkterne efter deres egne snarere end patienternes prioriteter.

Ændringsforslag  59

Forslag til direktiv

Artikel 12 – stk. 2 – litra a

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a) stille oplysninger til rådighed for patienterne, særlig om deres rettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser, kvalitets- og sikkerhedsgarantier, beskyttelse af personoplysninger, klageprocedurer og erstatningsmuligheder i forbindelse med sundhedsydelser udført i en anden medlemsstat og om de gældende betingelser

a) stille oplysninger til rådighed for patienterne, særlig om deres rettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser, kvalitets- og sikkerhedsgarantier, beskyttelse af personoplysninger, sundhedstjenesteyders offentlige eller private status, godtgørelsesprocedurer og satser, klageprocedurer og erstatningsmuligheder i forbindelse med sundhedsydelser udført i en anden medlemsstat og om de gældende betingelser

Ændringsforslag  60

Forslag til direktiv

Artikel 12 – stk. 2 – litra d

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

d) fremme etableringen af en international udenretslig tvistbilæggelsesordning i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser.

d) fremme etableringen af en international udenretslig tvistbilæggelsesordning i samarbejde med ombudsmanden i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser.

Begrundelse

Ombudsmanden er en uafhængig myndighed, der opererer i hver medlemsstat, og som fortrinsvist undersøger offentlige forvaltningsmyndigheders individuelle administrative praksis eller mangler eller praktiske foranstaltninger, der overtræder fysiske og juridiske personers rettigheder eller skader deres legitime interesser. Ombudsmanden vil i dette specifikke tilfælde kunne bidrage til en bilæggelse af tvister.

Ændringsforslag  61

Forslag til direktiv

Artikel 12 – stk. 2 – litra e a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

ea) primære sundhedstjenesteydere skal oplyse patienterne om de nationale kontaktpunkters tilgængelighed og funktion i deres forsikringsmedlemsstat.

Begrundelse

Primære sundhedstjenesteydere, såsom familielæger/praktiserende læger, er i de fleste tilfælde det første kontaktpunkt mellem en patient og sundhedssektoren. Derfor bør de primære sundhedstjenesteydere gøre patienter opmærksomme på deres ret til grænseoverskridende sundhedsydelser og forpligtes til at henvise patienterne til nationale kontaktpunkter, så de kan få flest mulige oplysninger om deres behandlingsmuligheder.

Ændringsforslag  62

Forslag til direktiv

Artikel 13 - stk. 2 a, 2 b og 2 c (nye)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2a. Medlemsstaterne sikrer samarbejdet mellem deres forskellige kompetente myndigheder for at garantere pålideligheden af de oplysninger, der stilles til patienternes rådighed i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 10.

 

2b. Medlemsstaterne samarbejder med henblik på at sikre lægelig opfølgning og/eller behandling af eventuelle komplikationer som følge af sundhedsydelser i udlandet. Behandlingsmedlemsstaten garanterer forsikringsmedlemsstaten, som er ansvarlig for godtgørelsen af denne opfølgning og/eller denne behandling, klagemuligheder i tilfælde af skade og sikrer adgang til patientjournalen.

 

2c. Der oprettes et EU-register over de professionelle praktiserende læger, som er blevet slettet fra lægeregistret, over for hvem der er fastsat restriktioner eller er rejst en disciplinærsag af de relevante myndigheder i en hvilken som helst EU-medlemsstat.

Begrundelse

Samarbejdspligten bør finde anvendelse på de nye bestemmelser i artikel 5 og 10.

Ændringsforslag  63

Forslag til direktiv

Artikel 14 – stk. 1 – indledning

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Hvis et lægemiddel er godkendt på deres område i henhold til artikel 6, stk. 1, i direktiv 2001/83/EF, skal medlemsstaterne sikre, at recepter udstedt af en autoriseret person i en anden medlemsstat til en bestemt patient kan anvendes på deres område, og at der ikke er hindringer for anerkendelsen af individuelle recepter, medmindre disse:

1. Hvis et lægemiddel er godkendt på deres område i henhold til artikel 6, stk. 1, i direktiv 2001/83/EF, skal medlemsstaterne sikre, at recepter udstedt på det pågældende lægemiddel af en autoriseret person i en anden medlemsstat til en bestemt patient kan anvendes på deres område, og at der ikke er hindringer for anerkendelsen af individuelle recepter, medmindre disse:

Begrundelse

Artikel 6 der Richtlinie 2001/83/EG sieht vor, dass nur im jeweiligen Mitgliedstaat zugelassene Arzneimittel in den Verkehr gebracht werden dürfen. Diese nationalen Zulassungen machen auch heute noch den weit überwiegenden Marktanteil der Arzneimittel gegenüber zentralen europäischen Zulassungen auf der Grundlage der Verordnung (EG) 726/2004 aus. Auch bei an sich unzweifelhaft authentischen Verschreibungen können im konkreten Einzelfall legitime und begründete Zweifel an der Befugnis der verschreibenden Person zur Verschreibung des fraglichen Arzneimittels bestehen, z.B. bei einer möglichen Überschreitung berufsrechtlicher Grenzen der Approbation. Diesen möglichen Zweifeln wird durch die Änderung in Buchstabe b) Rechnung getragen.

Ændringsforslag  64

Forslag til direktiv

Artikel 14 – stk. 1 – litra b

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b) eller er baseret på legitim og berettiget tvivl om den pågældende recepts ægthed eller indhold.

b) eller er baseret på legitim og berettiget tvivl om den pågældende recepts ægthed eller indhold eller om den receptudskrivende persons beføjelse til at udskrive recepter.

Begrundelse

Artikel 6 der Richtlinie 2001/83/EG sieht vor, dass nur im jeweiligen Mitgliedstaat zugelassene Arzneimittel in den Verkehr gebracht werden dürfen. Diese nationalen Zulassungen machen auch heute noch den weit überwiegenden Marktanteil der Arzneimittel gegenüber zentralen europäischen Zulassungen auf der Grundlage der Verordnung (EG) 726/2004 aus. Auch bei an sich unzweifelhaft authentischen Verschreibungen können im konkreten Einzelfall legitime und begründete Zweifel an der Befugnis der verschreibenden Person zur Verschreibung des fraglichen Arzneimittels bestehen, z.B. bei einer möglichen Überschreitung berufsrechtlicher Grenzen der Approbation. Diesen möglichen Zweifeln wird durch die Änderung in Buchstabe b) Rechnung getragen.

Ændringsforslag  65

Forslag til direktiv

Artikel 14 – stk. 2 – indledning

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. For at lette gennemførelsen af stk. 1 vedtager Kommissionen:

2. For at lette gennemførelsen af stk. 1 foreslår Kommissionen:

Begrundelse

De nævnte foranstaltninger vil nødvendigvis påvirke de sundhedsprofessionelles arbejde og beskyttelsen af folkesundheden. Medlemsstaterne bør have mulighed for at bevare deres kompetence på disse områder.

Ændringsforslag  66

Forslag til direktiv

Artikel 14 – stk. 2 – litra a

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a) foranstaltninger, der gør det muligt for en farmaceut eller anden sundhedsprofessionel at kontrollere, om recepten er ægte, og om den i en anden medlemsstat er udstedt af en autoriseret person, ved at udvikle en fællesskabsmodel for recepter og ved at fremme interoperabiliteten af e-recepter

a) foranstaltninger, der gør det muligt for en farmaceut eller anden sundhedsprofessionel at kontrollere, om recepten er ægte, og om den i en anden medlemsstat er udstedt af en autoriseret person, ved at udvikle en fællesskabsmodel for recepter og ved at fremme interoperabiliteten af e-recepter. Databeskyttelsesforanstaltninger tages i betragtning og indføres i den indledende fase af denne udviklingsproces.

Begrundelse

Som anbefalet i udtalelsen fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er dette vigtigt for at sikre et højt databeskyttelsesniveau.

Ændringsforslag  67

Forslag til direktiv

Artikel 14 – stk. 2 – litra b a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

ba) foranstaltninger til fremme af kontakten mellem den, der udskriver recepten, og den, der udleverer lægemidlet, med henblik på at få afklaret tvivlsspørgsmål om ordinationen;

Begrundelse

En EU-ordning til anerkendelse af recepter bør tillade direkte kontakt mellem læger og farmaceuter. Denne direkte kontakt er en væsentlig forudsætning for løsningen af de usikkerheder, der er forbundet med behandling med lægemidler, og er allerede gældende praksis i medlemsstaterne.

Ændringsforslag  68

Forslag til direktiv

Artikel 14 – stk. 4 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

4a. Artikel 14 gælder også for recepter på levering af medicinsk udstyr, som er godkendt i overensstemmelse med den pågældende medlemsstats lovgivning.

Ændringsforslag  69

Forslag til direktiv

Artikel 15 – stk. 3 – indledning og litra a indledning

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Kommissionen vedtager:

Kommissionen foreslår:

a) en liste over specifikke kriterier og betingelser, som de europæiske netværk af referencecentre skal opfylde, herunder betingelser og kriterier vedrørende sundhedstjenesteydere, der ønsker at blive medlemmer af de europæiske netværk af referencecentre, særlig med henblik på at sikre, at de europæiske netværk af referencecentre:

a) en liste over specifikke kriterier og betingelser, som de europæiske netværk af referencecentre skal opfylde, herunder en liste over de mere sjældne sygdomsområder, som der bør tages hensyn til, og betingelser og kriterier vedrørende sundhedstjenesteydere, der ønsker at blive medlemmer af de europæiske netværk af referencecentre, særlig med henblik på at sikre, at de europæiske netværk af referencecentre:

Begrundelse

Som anført i begrundelsen til Kommissionens forslag (punkt 8.3) er hovedformålet med det europæiske netværk af referencecentre at "der leveres omkostningseffektive sundhedsydelser af høj kvalitet til patienter, hvis tilstand kræver en særlig koncentration af ressourcer eller ekspertise" Dette bør afspejles i den pågældende artikel i direktivet.

Ændringsforslag  70

Forslag til direktiv

Artikel 15 – stk. 3 – litra b a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

ba) foranstaltninger til sikring af, at de europæiske netværk af referencecentre er prismæssigt overkommelige og har en fordelagtig geografisk beliggenhed.

Begrundelse

Hvis leveringen af visse specialiserede behandlinger skal organiseres på EU-niveau, kræves der garantier for, at de forbliver tilgængelige.

Ændringsforslag  71

Forslag til direktiv

Artikel 16 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 16a

Telemedicin

 

Sundhedsprofessionelle, der leverer telemedicinske sundhedsydelser i EU, registreres hos sundhedsmyndighederne i den medlemsstat, hvorfra den telemedicinske behandling leveres.

Begrundelse

Sundhedsmyndighederne i EU's medlemsstater skal regulere alle læger, som leverer sundhedstjenester til patienter i deres medlemsstater, uanset hvor den sundhedsprofessionelle tilbyder denne behandling.

Ændringsforslag  72

Forslag til direktiv

Artikel 17 – titel

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Samarbejde om forvaltning af ny sundhedsteknologi

Samarbejde om forvaltning af sundhedsteknologi

Begrundelse

Det foreslåede netværk skal fungere i overensstemmelse med principperne for gode styreformer, som fastlagt i Kommissionens hvidbog om nye styreformer (2001), navnlig i forhold til åbenhed, ansvarlighed, effektivitet og sammenhæng. Samarbejdet om sundhedsteknologivurderinger bør fremme gennemskuelige, objektive, åbne og rettidige procedurer. Kommissionen bør derfor kun lade sundhedsteknologivurderingsmyndigheder, som kan leve op til disse standarder, deltage. Dette ændringsforslag skal ses i sammenhæng med et ændringsforslag til punkt 43.

Ændringsforslag  73

Forslag til direktiv

Artikel 17 – stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1a. Kommissionen skal i samråd med Europa-Parlamentet etablere en operationel ramme for netværket, som skal baseres på principperne for gode styreformer, herunder gennemsigtighed, objektivitet, retfærdighed foruden en bred og fuldstændig deltagelse af interessenter fra alle relevante samfundsmæssige grupper, heriblandt sundhedspersonale, patienter, forskere og industrien.

Begrundelse

Det foreslåede netværk skal fungere i overensstemmelse med principperne for gode styreformer, som fastlagt i Kommissionens hvidbog om nye styreformer (2001), navnlig i forhold til åbenhed, ansvarlighed, effektivitet og sammenhæng. Samarbejdet om sundhedsteknologivurderingerne bør fremme gennemsigtige, objektive, rummelige og aktuelle procedurer. Kommissionen bør derfor kun lade de sundhedsteknologivurderingsmyndigheder, som kan leve op til disse standarder, deltage. Dette ændringsforslag skal ses i sammenhæng med et ændringsforslag til punkt 43.

Ændringsforslag  74

Forslag til direktiv

Artikel 17 – stk. 2 – litra a a, a b og a c (nye)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

aa) at finde en bæredygtig balance mellem målsætningerne for adgang til lægemidler, belønning for forskning og forvaltning af sundhedsbudgetter;

 

ab) at udvikle gennemsigtige, objektive, rummelige og aktuelle procedurer og metoder, som kan afbalancere alle målsætningerne;

 

ac) at sikre fuld deltagelse af alle relevante samfundsmæssige grupper, navnlig patienter, det lægevidenskabelig samfund, forskere og industrien;

Begrundelse

Det foreslåede netværk skal fungere i overensstemmelse med principperne for gode styreformer, som fastlagt i Kommissionens hvidbog om nye styreformer (2001), navnlig i forhold til åbenhed, ansvarlighed, effektivitet og sammenhæng. Samarbejdet om sundhedsteknologivurderingerne bør fremme gennemsigtige, objektive, rummelige og aktuelle procedurer. Kommissionen bør derfor kun lade de sundhedsteknologivurderingsmyndigheder, som kan leve op til disse standarder, deltage. Dette ændringsforslag skal ses i sammenhæng med et ændringsforslag til punkt 43.

Ændringsforslag  75

Forslag til direktiv

Artikel 17 – stk. 2 – litra b

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b) at fremme levering af objektive, pålidelige, aktuelle, gennemsigtige og formidlelige oplysninger om effektiviteten på kort og længere sigt af sundhedsteknologier og at muliggøre en effektiv udveksling af disse oplysninger mellem de nationale myndigheder eller organer.

b) at fremme levering af objektive, pålidelige, aktuelle, gennemsigtige og formidlelige oplysninger om effektiviteten på kort og længere sigt af sundhedsteknologier og deres mulige bivirkninger og indvirkninger på samfundet og at muliggøre en effektiv udveksling af disse oplysninger mellem de nationale myndigheder eller organer.

Begrundelse

Denne artikel indeholder bestemmelser om samarbejde mellem de organer, som er ansvarlige for vurderinger af teknologifølgevirkningerne i sundhedssektoren. Disse organer er i besiddelse af oplysninger om ikke kun teknologiernes effektivitet, men også om de mulige bivirkninger og de ændringer, de kan medføre i samfundet. Derfor bør der foregå en udveksling af oplysninger om disse emner.

Ændringsforslag  76

Forslag til direktiv

Artikel 17 – stk. 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. Medlemsstaterne udpeger de myndigheder eller organer, der deltager i netværket som omhandlet i stk. 1, og meddeler Kommissionen disse myndigheders eller organers navne og kontaktoplysninger.

3. Medlemsstaterne udpeger de myndigheder eller organer, der deltager i netværket som omhandlet i stk. 1. Kommissionen bør kun lade de myndigheder, der kan leve op til principperne for gode styreformer, deltage i netværket.

 

Begrundelse

Det foreslåede netværk skal fungere i overensstemmelse med principperne for gode styreformer, som fastlagt i Kommissionens hvidbog om nye styreformer (2001), navnlig i forhold til åbenhed, ansvarlighed, effektivitet og sammenhæng. Samarbejdet om sundhedsteknologivurderingerne bør fremme gennemsigtige, objektive, rummelige og aktuelle procedurer. Kommissionen bør derfor kun lade de sundhedsteknologivurderingsmyndigheder, som kan leve op til disse standarder, deltage. Dette ændringsforslag skal ses i sammenhæng med et ændringsforslag til punkt 43.

Ændringsforslag  77

Forslag til direktiv

Artikel 17 – stk. 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4. Kommissionen vedtager efter proceduren i artikel 19, stk. 2, de nødvendige foranstaltninger til etablering og forvaltning af dette netværk og til fastlæggelse af arten og typen af data, der skal udveksles.

4. Kommissionen vedtager efter proceduren i artikel 19, stk. 2, de nødvendige foranstaltninger til etablering og forvaltning af dette netværk i overensstemmelse med ovenstående målsætninger og til fastlæggelse af arten og typen af data, der skal udveksles.

Begrundelse

Det foreslåede netværk skal fungere i overensstemmelse med principperne for gode styreformer, som fastlagt i Kommissionens hvidbog om nye styreformer (2001), navnlig i forhold til åbenhed, ansvarlighed, effektivitet og sammenhæng. Samarbejdet om sundhedsteknologivurderingerne bør fremme gennemsigtige, objektive, rummelige og rettidige procedurer. Kommissionen bør derfor kun lade de sundhedsteknologivurderingsmyndigheder, som kan leve op til disse standarder, deltage. Dette ændringsforslag skal ses i sammenhæng med et ændringsforslag til punkt 43.

Ændringsforslag  78

Forslag til direktiv

Artikel 18 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Medlemsstaterne indsamler statistiske og andre supplerende data til overvågningsformål om grænseoverskridende sundhedsydelser, om de udførte ydelser, sundhedstjenesteyderne og patienterne, udgifterne og resultaterne. De indsamler sådanne data som led i deres generelle system til indsamling af sundhedsdata i overensstemmelse med deres nationale lovgivning og fællesskabslovgivningen om udarbejdelse af statistikker og om beskyttelse af persondata.

1. Medlemsstaterne indsamler statistiske data til overvågningsformål om grænseoverskridende sundhedsydelser, om de udførte ydelser, sundhedstjenesteyderne og patienterne, udgifterne og resultaterne. De indsamler sådanne data som led i deres generelle system til indsamling af sundhedsdata i overensstemmelse med deres nationale lovgivning og fællesskabslovgivningen om udarbejdelse af statistikker og om beskyttelse af persondata og navnlig artikel 8, stk. 4, i direktiv 96/46/EF.

Begrundelse

I artikel 8, stk. 4, i direktiv 95/46 fastlægges specifikke krav for efterfølgende brug af sundhedsdata.

Ændringsforslag  79

Forslag til direktiv

Artikel 18 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Medlemsstaterne indsender de i stk. 1 omhandlede data til Kommissionen mindst en gang om året, undtagen de data, der allerede indsamles i henhold til direktiv 2005/36/EF.

2. Medlemsstaterne indsender om nødvendigt de i stk. 1 omhandlede data til Kommissionen, undtagen de data, der allerede indsamles i henhold til direktiv 2005/36/EF. Forinden skal det nøje vurderes, hvorvidt disse overførsler er nødvendige for de legitime formål.

Begrundelse

Indsendelsen af data til Kommissionen skal bero på en nødvendighedsvurdering frem for at foregå pr. definition hvert år.

Ændringsforslag  80

Forslag til direktiv

Artikel 19 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8. Fristen i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til 3 måneder.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8. Fristen i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til 3 måneder. Hvis gennemførelsesforanstaltningerne angår behandling af persondata, skal Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse høres.

Begrundelse

Som anbefalet i udtalelsen fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er det vigtigt, at Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse høres angående disse spørgsmål.

Ændringsforslag  81

Forslag til direktiv

Artikel 20

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Kommissionen udarbejder inden fem år efter den i artikel 22, stk. 1, nævnte dato en rapport om gennemførelsen af dette direktiv og forelægger den for Europa-Parlamentet og Rådet.

Kommissionen udarbejder inden fem år efter den i artikel 22, stk. 1, nævnte dato en rapport om gennemførelsen af dette direktiv og forelægger den for Europa-Parlamentet og Rådet. I rapporten lægges særlig vægt på følgerne af anvendelsen af dette direktiv for mobiliteten blandt patienterne og alle aktører i medlemsstaternes sundhedssystemer. Kommissionen fremsætter om nødvendigt forslag til lovændringer i rapporten.

Med henblik herpå, og uden at det berører artikel 22, meddeler medlemsstaterne Kommissionen enhver foranstaltning, de har truffet, ændret eller opretholdt med henblik på gennemførelse af procedurerne i artikel 8 og 9.

Med henblik herpå, og uden at det berører artikel 22, meddeler medlemsstaterne Kommissionen enhver foranstaltning, de anvender til gennemførelse direktivet.

Begrundelse

Der bør peges specifikt på en række aspekter, som bør indgå i evalueringsrapporten, der desuden bør fremlægges efter tre år.

PROCEDURE

Titel

Patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser

Referencer

KOM(2008)0414 – C6-0257/2008 – 2008/0142(COD)

Korresponderende udvalg

ENVI

Udtalelse fra

       Dato for meddelelse på plenarmødet

IMCO

2.9.2008

 

 

 

Associeret/Associerede udvalg - dato for meddelelse på plenarmødet

23.9.2008

 

 

 

Rådgivende ordfører

       Dato for valg

Bernadette Vergnaud

10.9.2008

 

 

Behandling i udvalg

6.11.2008

22.1.2009

11.2.2009

 

Dato for vedtagelse

9.3.2009

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

19

16

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Mogens Camre, Gabriela Creţu, Janelly Fourtou, Evelyne Gebhardt, Martí Grau i Segú, Ioan Lucian Hămbăşan, Malcolm Harbour, Pierre Jonckheer, Eija-Riitta Korhola, Kurt Lechner, Lasse Lehtinen, Catiuscia Marini, Nickolay Mladenov, Catherine Neris, Bill Newton Dunn, Zita Pleštinská, Karin Riis-Jørgensen, Zuzana Roithová, Heide Rühle, Leopold Józef Rutowicz, Christel Schaldemose, Andreas Schwab, Eva-Britt Svensson, Jacques Toubon, Bernadette Vergnaud

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Emmanouil Angelakas, Wolfgang Bulfon, Colm Burke, Jan Cremers, Magor Imre Csibi, Brigitte Fouré, Benoît Hamon, Othmar Karas, José Ribeiro e Castro, Olle Schmidt, Søren Bo Søndergaard, Anja Weisgerber, Stefano Zappalà

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

Alfredo Antoniozzi, Thijs Berman, Christofer Fjellner, Jim Higgins, Maria Grazia Pagano


UDTALELSE fra Økonomi- og Valutaudvalget (10.3.2009)

til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser

(KOM(2008)0414 – C6‑0257/2008 – 2008/0142(COD))

Rådgivende ordfører: Harald Ettl

KORT BEGRUNDELSE

Den rådgivende ordfører udtrykker tilfredshed med Kommissionens forslag til direktiv om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser, da forslaget sigter mod at opnå større gennemsigtighed og retssikkerhed for patienterne. Det stadigt større kvalitetsudbud på medicinske behandlingssteder og den bedre patientinformation vil sandsynligvis medføre en øget patientmobilitet. De fordele, som en indbyrdes bedre kontakt mellem behandlingsinstitutionerne i Europa kan betyde sundhedspolitisk, bør udbygges. Samtidig skal det sikres, at direktivforslaget hverken medfører ensidige omkostningsbyrder for medlemsstaterne, eller at det nationale sundhedssystem eller det nationale udbud af sundhedsydelser bliver forringet, hvis patienter efterspørger sundhedsydelser i uforholdsmæssigt stort omfang.

Sundhedsydelser er undtaget fra tjenesteydelsesdirektivets anvendelsesområde, fordi disse tjenesteydelser udgør et højere gode og bør anerkendes ved selvstændige lovbestemmelser på europæisk plan. På denne baggrund har Europa-Parlamentet i en initiativbetænkning fra maj 2008 opfordret Kommissionen til at stille forslag om en ny europæisk lovgivningsmæssig ramme for de grænseoverskridende sundhedsydelser. Inden for rammerne af den sociale velfærdspakke offentliggjorde Kommissionen i juli 2008 det foreliggende direktivforslag, som navnlig har til formål at kodificere EF-Domstolens retspraksis i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser.

Den rådgivende ordfører støtter Kommissionens forslag om at lette patienternes mobilitet på tværs af grænserne og at præcisere patienternes rettigheder i den sekundære lovgivning. Patienterne skal i det mindste kunne udnytte alle synergier på det medicinske område. Til dette formål skal der træffes økonomiske, forsikringstekniske og organisatoriske foranstaltninger - f.eks. vedrørende medlemsstaternes senge- og finansieringskapacitet. For at der ikke som følge af strømme af patienter fra andre medlemsstater skal opstå flaskehalse på sundhedsområdet for medlemsstaternes egne befolkninger, skal der tages hensyn til medlemsstaternes kapacitet og økonomiske muligheder, når patienterne gives adgang til europæiske sundhedsinstitutioner.

I henhold til artikel 35 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 152, stk. 1, i EF-traktaten skal medlemsstaterne sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau. I øjeblikket varierer udbuddet af sundhedsydelser kraftigt fra medlemsstat til medlemsstat. Dette udbud skal videreudvikles og bevares på et kvalitetsmæssigt højt niveau. Sundhed som højere gode skal støttes ved hjælp af aftalepolitik, kvalitetssikring og ombudsmandsregler. Muligheden for grænseoverskridende sundhedsydelser må hverken få de enkelte medlemsstater til at standse udbygningen af deres egne sundhedsinstitutioner eller at give incitamenter til at søge behandling i udlandet.

Den rådgivende ordfører går ind for, at medlemsstaterne får mulighed for at indføre krav om forhåndsgodkendelse af udgiftsgodtgørelsen, hvis den økonomiske balance i sundhedssystemet og/eller en medlemsstats kapacitet med hensyn til hospitalsydelser kommer under alvorligt pres. I denne forbindelse henledes opmærksomheden på, at medlemsstaterne skal have mulighed for at debitere de sundhedssystemer, som patienterne kommer fra, for de faktiske samlede udgifter til sundhedsydelsen. Hospitalsbehandlinger finansieres i visse medlemsstater dels gennem bidrag til sociale sikringsordninger og dels af skattemidler. Indskrænkede man sig derfor til kun at lade de udefra kommende patienter betale den sociale sikringsordnings tariffer, ville de medlemsstater, hvis utilstrækkelige udbud får patienterne til at søge behandling i en anden medlemsstat, i så fald opnå en uretmæssig finansiel aflastning betalt af skatteborgerne i behandlingslandet.

ÆNDRINGSFORSLAG

Økonomi- og Valutaudvalget opfordrer Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Ændringsforslag  1

Forslag til direktiv

Betragtning 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(2) Da betingelserne for anvendelse af traktatens artikel 95 som retsgrundlag er opfyldt, skal fællesskabslovgiver påberåbe sig dette retsgrundlag, selv når beskyttelse af folkesundheden er en afgørende faktor for de trufne valg; i denne forbindelse hedder det udtrykkeligt i traktatens artikel 95, stk. 3, at det ved harmonisering bør sikres, at der er et højt sundhedsbeskyttelsesniveau, idet der tages hensyn til navnlig enhver ny udvikling baseret på videnskabelige kendsgerninger.

(2) Da betingelserne for anvendelse af traktatens artikel 95 som retsgrundlag er opfyldt, skal fællesskabslovgiver påberåbe sig dette retsgrundlag, selv når beskyttelse af folkesundheden er en afgørende faktor for de trufne valg; i denne forbindelse hedder det udtrykkeligt i traktatens artikel 95, stk. 3, at det bør sikres, at der er et højt sundhedsbeskyttelsesniveau, idet der tages hensyn til navnlig enhver ny udvikling baseret på videnskabelige kendsgerninger.

Begrundelse

Formålet med dette direktiv skal være at præcisere patienternes rettigheder og ikke at harmonisere sundhedsvæsenets organisation. Dette henhører under medlemsstaternes enekompetence.

Ændringsforslag  2

Forslag til direktiv

Betragtning 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(4) Fællesskabets sundhedssystemer er en central del af Europas høje niveau for social beskyttelse og bidrager til social samhørighed og social retfærdighed samt til bæredygtig udvikling. De indgår også i det omfattende regelsæt om tjenesteydelser af almen interesse.

(4) Fællesskabets sundhedssystemer er en central del af Europas høje niveau for social beskyttelse og bidrager til social samhørighed og social retfærdighed samt til bæredygtig udvikling. De indgår også i det omfattende regelsæt om tjenesteydelser af almen interesse. De indtager en særlig plads blandt tjenesteydelserne af almen interesse, eftersom deres vigtigste formål er at garantere patientsikkerheden og beskytte folkesundheden.

Begrundelse

Selv om der med dette direktiv er blevet stillet forslag om et særskilt regelsæt for sundhedsydelserne, der er undtaget fra tjenesteydelsesdirektivet, behandles sundhedstemaet på samme måde, som det tidligere har været hensigten i forbindelse med tjenesteydelsesdirektivet. Det skal sikres, at sundhedsydelserne har et højere gode til formål end andre tjenesteydelser.

Ændringsforslag  3

Forslag til direktiv

Betragtning 15

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(15) Det fremgår af forskningsresultater, at der kan opstå skader i forbindelse med sundhedsydelser i omkring 10 % af tilfældene. Det er derfor vigtigt at sikre, at der er klare fælles forpligtelser med hensyn til reaktionen på skader opstået i forbindelse med sundhedsydelser, hvis man skal undgå manglende tillid til disse ordninger, idet dette vil være en hindring for at anvende grænseoverskridende sundhedsydelser. At der i det land, hvor behandlingen foregår, er skadesforsikringsdækning og adgang til erstatning, bør ikke berøre medlemsstaternes mulighed for at lade deres nationale systemer dække patienter fra deres land, som søger behandling i udlandet, hvis dette er til større gavn for patienten, særlig i tilfælde hvor det er nødvendigt for patienten at blive behandlet i en anden medlemsstat.

(15) Det fremgår af forskningsresultater, at der kan opstå fysiske skader i forbindelse med sundhedsydelser i omkring 10 % af tilfældene. Det er derfor vigtigt at sikre, at der er klare fælles forpligtelser med hensyn til reaktionen på skader opstået i forbindelse med sundhedsydelser, hvis man skal undgå manglende tillid til disse ordninger, idet dette vil være en hindring for at anvende grænseoverskridende sundhedsydelser. At der i det land, hvor behandlingen foregår, er skadesforsikringsdækning og adgang til erstatning, bør ikke berøre medlemsstaternes mulighed for at lade deres nationale systemer dække patienter fra deres land, som søger behandling i udlandet, hvis dette er til større gavn for patienten, særlig i tilfælde hvor det er nødvendigt for patienten at blive behandlet i en anden medlemsstat.

Ændringsforslag  4

Forslag til direktiv

Betragtning 24

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(24) Patienten bør dog ikke have økonomisk fordel af, at sundhedsydelserne udføres i en anden medlemsstat, og kun de faktiske udgifter til de modtagne sundhedsydelser bør derfor godtgøres.

(24) Patienten bør dog ikke have økonomisk fordel af, at sundhedsydelserne udføres i en anden medlemsstat, og kun de faktiske udgifter til de modtagne sundhedsydelser bør derfor godtgøres. Forsikringsmedlemsstaten bør endvidere godtgøre andre beslægtede udgifter, f.eks. udgifter til terapeutisk behandling.

Begrundelse

Selv om der med dette direktiv er blevet stillet forslag om et særskilt regelsæt for sundhedsydelserne, der er undtaget fra tjenesteydelsesdirektivet, behandles sundhedstemaet på samme måde, som det tidligere har været hensigten i forbindelse med tjenesteydelsesdirektivet. Det skal sikres, at sundhedsydelserne har et højere gode til formål end andre tjenesteydelser.

Ændringsforslag  5

Forslag til direktiv

Artikel 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Dette direktiv finder anvendelse på levering af sundhedsydelser, uanset hvordan de tilrettelægges, finder sted og finansieres, og om det sker i offentligt eller privat regi.

Dette direktiv finder anvendelse på grænseoverskridende levering af sundhedsydelser, uanset hvordan de tilrettelægges, finder sted og finansieres, og om det sker i offentligt eller privat regi. Dette direktiv finder anvendelse på lovpligtige, private og kombinerede sygesikringsordninger.

Begrundelse

Formuleringen "grænseoverskridende" skal indsættes, da bestemmelsen ellers vil være inkompatibel med EF-traktatens artikel 152 (Fællesskabets supplerende indgriben).

Ændringsforslag  6

Forslag til direktiv

Artikel 3 – stk. 1 – litra f

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

f) forordningerne om koordinering af socialsikringsordningerne, særlig artikel 22 i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger

f) forordningerne om koordinering af socialsikringsordningerne, særlig artikel 19, 20, 22 og 25 i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, og artikel 17, 18, 19, 20, 27 og 28 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger

Ændringsforslag  7

Forslag til direktiv

Artikel 3 – stk. 1 – litra g a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

ga) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 om livsforsikring1

 

1 EFT L 345, 19.12.2002, s. 1.

Ændringsforslag  8

Forslag til direktiv

Artikel 3 – stk. 1 – litra g b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

gb) Rådets første direktiv 73/239/EØF af 24. juli 1973 om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring1

 

1 EFT L 228, 16.8.1973, s. 3.

Ændringsforslag  9

Forslag til direktiv

Artikel 3 – stk. 1 – litra g c (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

gc) Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring (tredje skadesforsikringsdirektiv)1

 

1 EFT L 228, 11.8.1992, s. 1.

Ændringsforslag  10

Forslag til direktiv

Artikel 3 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Hvis betingelserne for, at der skal gives tilladelse til at tage til en anden medlemsstat for at få den fornødne behandling i henhold til artikel 22 i forordning (EØF) nr. 1408/71, er opfyldt, anvendes bestemmelserne i den nævnte forordning, og bestemmelserne i artikel 6, 7, 8 og 9 i dette direktiv finder ikke anvendelse. Hvis en forsikret ønsker at gøre brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat under andre betingelser, anvendes derimod artikel 6, 7, 8 og 9 i dette direktiv, og artikel 22 i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 finder ikke anvendelse. Hvis betingelserne for at give tilladelse i artikel 22, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 1408/71 er opfyldt, skal tilladelsen dog gives og ydelserne leveres i overensstemmelse med den nævnte forordning. I så fald finder artikel 6, 7, 8 og 9 i dette direktiv ikke anvendelse.

Indtil ikrafttrædelsesdatoen for forordning (EF) nr. 883/2004 og såfremt betingelserne for, at der skal gives tilladelse til at tage til en anden medlemsstat for at få den fornødne behandling i henhold til artikel 22 i forordning (EØF) nr. 1408/71, er opfyldt, anvendes bestemmelserne i den nævnte forordning, og bestemmelserne i artikel 6, 7, 8 og 9 i dette direktiv finder ikke anvendelse. Hvis betingelserne for at give tilladelse i artikel 22, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 1408/71 er opfyldt, skal tilladelsen dog gives og ydelserne leveres i overensstemmelse med den nævnte forordning. I så fald finder artikel 6, 7, 8 og 9 i dette direktiv ikke anvendelse.

Begrundelse

Med den sætning, der her foreslås slettet, indføres et "opt-in" fra forordning (EØF) nr. 1408/71 i det foreliggende direktiv; konsekvenserne heraf og mulighederne for i praksis at administrere dette er uklare, og det er ikke hensigtsmæssigt at underminere forordning nr. 1408.

Ændringsforslag  11

Forslag til direktiv

Artikel 3 – stk. 2 – afsnit 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Fra ikrafttrædelsesdatoen for forordning (EF) nr. 883/2004

 

og såfremt betingelserne for, at der skal gives tilladelse til at tage til en anden medlemsstat for at få den fornødne behandling i henhold til artikel 20 i forordning (EØF) nr. 883/2004, er opfyldt, anvendes bestemmelserne i den nævnte forordning, og bestemmelserne i artikel 6, 7, 8 og 9 i dette direktiv finder ikke anvendelse. Hvis en forsikret ønsker at gøre brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat under andre betingelser, anvendes derimod artikel 6, 7, 8 og 9 i dette direktiv, og artikel 20 i Rådets forordning (EØF) nr. 883/2004 finder ikke anvendelse. Hvis betingelserne for at give tilladelse i artikel 20, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 883/2004 er opfyldt, skal tilladelsen dog gives og ydelserne leveres i overensstemmelse med den nævnte forordning. I så fald finder artikel 6, 7, 8 og 9 i dette direktiv ikke anvendelse.

Ændringsforslag  12

Forslag til direktiv

Artikel 4 – litra g – led ii a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

iia) en forsikret som defineret i policebestemmelserne for de relevante private sygesikringsordninger;

Ændringsforslag  13

Forslag til direktiv

Artikel 5 – stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1a. I henhold til traktatens artikel 152 bærer behandlingsmedlemsstaten det fulde ansvar for tilrettelæggelsen af sundhedsvæsenet og de medicinske ydelser.

Begrundelse

"Modtagersiden" er ikke omhandlet her, hvorfor der på dette sted henvises til EF-traktaten.

Ændringsforslag  14

Forslag til direktiv

Artikel 5 – stk. 1 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1b. I overensstemmelse med artikel 12, stk. 2, litra da), er myndighederne i behandlingsmedlemsstaten ansvarlig for den løbende overvågning på basis af de der indsamlede data. På baggrund af resultaterne af denne overvågning træffer myndighederne i givet fald hurtigt foranstaltninger til sikring af folkesundheden og bevarelsen af den økonomiske balance i socialsikringssystemet.

Begrundelse

Da dataene i forvejen indsamles, skal de straks kunne anvendes til at støtte medlemsstaterne ved udformningen af deres nationale sundhedspolitikker - "ageren i stedet for reageren".

Ændringsforslag  15

Forslag til direktiv

Artikel 5 – stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

3a. I betragtning af hvor vigtigt det er, navnlig for patienterne, at kvaliteten og sikkerheden af grænseoverskridende sundhedsydelser sikres, bør der blandt de organisationer, der inddrages i udarbejdelsen af de i stk. 1 og 3 anførte standarder og retningslinjer, mindst forekomme patientorganisationer, og her navnlig dem, som har grænseoverskridende karakter.

Ændringsforslag  16

Forslag til direktiv

Artikel 6 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Uanset bestemmelserne i dette direktiv, særlig artikel 7, 8 og 9, sikrer forsikringsmedlemsstaten, at forsikrede, der tager til en anden medlemsstat for at gøre brug af sundhedsydelser der eller ønsker at gøre brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat, ikke hindres i at gøre brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat, hvis den pågældende behandling indgår i de ydelser, som er omfattet af lovgivningen i forsikringsmedlemsstaten, og som den forsikrede har krav på. Forsikringsmedlemsstaten godtgør den forsikrede de udgifter, som ville være blevet dækket af dens lovpligtige socialsikringsordning, hvis den samme eller tilsvarende sundhedsydelse var blevet udført på dens område. Det er under alle omstændigheder forsikringsmedlemsstaten, der afgør, hvilke sundhedsydelsesomkostninger der dækkes, uanset hvor ydelserne udføres.

1. Uanset bestemmelserne i dette direktiv, særlig artikel 7, 8 og 9, sikrer forsikringsmedlemsstaten, at forsikrede, der tager til en anden medlemsstat for at gøre brug af sundhedsydelser der eller ønsker at gøre brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat, ikke hindres i at gøre brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat. Forsikringsmedlemsstatens kompetente institution godtgør den forsikrede de faktiske udgifter ved behandlingen. Findes der flere metoder til behandling af en bestemt sygdom eller skade, har patienten ret til godtgørelse for enhver behandlingsmetode, der i tilstrækkeligt omfang er afprøvet og testet af den internationale lægevidenskab, hvis en sådan metode ikke er tilgængelig i patientens forsikringsmedlemsstat. Det er under alle omstændigheder forsikringsmedlemsstaten, der afgør, hvilke sundhedsydelsesomkostninger der dækkes, uanset hvor ydelserne udføres.

Begrundelse

Præcisering af, at det ikke er medlemsstaten, men den/de pågældende socialsikringsinstitution(er), der skal godtgøre udgifterne. Præcisering af, at ikke kun de udgifter, der skal dækkes af det lovpligtige socialsikringssystem, men også udgifter, der skal dækkes af de statsfinansierede sundhedssystemer, skal godtgøres.

Ændringsforslag  17

Forslag til direktiv

Artikel 6 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Udgifterne til sundhedsydelser udført i en anden medlemsstat godtgøres af forsikringsmedlemsstaten i henhold til bestemmelserne i dette direktiv med et beløb, der mindst svarer til de udgifter, der ville være blevet godtgjort, hvis de samme eller tilsvarende sundhedsydelser var blevet udført i forsikringsmedlemsstaten, uden at beløbet dog kan overstige de faktiske udgifter til de pågældende sundhedsydelser.

2. Udgifterne til sundhedsydelser udført i en anden medlemsstat godtgøres af den kompetente institution i forsikringsmedlemsstaten i henhold til bestemmelserne i dette direktiv med et beløb, der mindst svarer til de udgifter, der ville være blevet godtgjort, hvis de samme eller tilsvarende sundhedsydelser var blevet udført i forsikringsmedlemsstaten, uden at beløbet dog kan overstige de faktiske udgifter til de pågældende sundhedsydelser.

Begrundelse

Præcisering af, at det ikke er medlemsstaten, men den/de pågældende socialsikringsinstitution(er), der skal godtgøre udgifterne.

Ændringsforslag  18

Forslag til direktiv

Artikel 6 – stk. 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4. Medlemsstaterne skal råde over en ordning til beregning af udgifter, som den lovpligtige socialsikringsordning skal godtgøre den forsikrede for sundhedsydelser udført i en anden medlemsstat. Denne ordning skal være baseret på objektive, ikke-diskriminerende kriterier, der er kendt på forhånd, og de udgifter, der godtgøres efter ordningen, må ikke være mindre end dem, der ville være blevet godtgjort, hvis de samme eller tilsvarende sundhedsydelser var blevet udført på forsikringsmedlemsstatens område.

4. Medlemsstaterne skal råde over en ordning til beregning af udgifter, som det pågældende lovpligtige sundhedssystem skal godtgøre den forsikrede for sundhedsydelser udført i en anden medlemsstat. Denne ordning skal være baseret på objektive, ikke-diskriminerende kriterier, der er kendt på forhånd, og de udgifter, der godtgøres efter ordningen, må ikke være mindre end dem, der ville være blevet godtgjort, hvis de samme eller tilsvarende sundhedsydelser var blevet udført på forsikringsmedlemsstatens område.

Begrundelse

Præcisering af, at ikke kun de udgifter, der skal dækkes af det lovpligtige socialsikringssystem, men også udgifter, der skal dækkes af de statsfinansierede sundhedssystemer eller blandede systemer, skal godtgøres.

Ændringsforslag  19

Forslag til direktiv

Artikel 8 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Denne liste udarbejdes og kan opdateres regelmæssigt af Kommissionen. Sådanne foranstaltninger til ændring af ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved supplering af det vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 19, stk. 3.

2. Denne liste udarbejdes og kan opdateres regelmæssigt af Kommissionen. Sådanne foranstaltninger til ændring af ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved supplering af det vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 19, stk. 3. Ved udarbejdelsen af denne liste skal Kommissionen tage hensyn til den særlige stilling, som de i artikel 15 omtalte europæiske netværk af referencecentre indtager.

Ændringsforslag  20

Forslag til direktiv

Artikel 8 – stk. 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4. Forhåndstilladelsesordningen skal være begrænset til det, der er nødvendigt og rimeligt for at undgå sådanne konsekvenser, og må ikke udgøre et middel til vilkårlig forskelsbehandling.

4. Forhåndstilladelsesordningen skal anvendes med forbehold for bestemmelserne i artikel 3, stk. 2, være begrænset til det, der er nødvendigt og rimeligt for at undgå sådanne konsekvenser, og må ikke udgøre et middel til vilkårlig forskelsbehandling.

Ændringsforslag  21

Forslag til direktiv

Artikel 8 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 8a

 

Afslag på hospitals- og specialbehandlinger

 

8a. En behandlingsmedlemsstat kan give en enkelt leverandør af sundhedsydelser tilladelse til at afvise hospitals- eller specialbehandling af patienter fra en anden medlemsstat, der søger behandling i den pågældende medlemsstat, hvis der derved ville opstå ulemper for andre patienter med lignende sundhedsmæssige behov, f.eks. længere ventetider på en behandling.

Begrundelse

Medtagelse af sidste sætning i betragtning 12. Denne vigtige sætning fra betragtningerne savnes i direktivets korpus: Af hensyn til retssikkerheden og for at sikre større klarhed bør denne sætning medtages her. Formålet med at tilbyde sundhedsydelser til patienter så tæt som muligt på deres bopæl eller arbejdsplads må ikke hindres på grund af ubegrænset adgang for patienter fra andre medlemsstater.

Ændringsforslag  22

Forslag til direktiv

Artikel 9 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Forsikringsmedlemsstaten sikrer, at de administrative procedurer i forbindelse med brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat for så vidt angår eventuel forhåndstilladelse som omhandlet i artikel 8, stk. 3, godtgørelse af udgifter til sundhedsydelser i en anden medlemsstat og andre betingelser og formaliteter som omhandlet i artikel 6, stk. 3, er baseret på objektive, ikke-diskriminerende kriterier, som er offentliggjort på forhånd, og som er nødvendige og står i et rimeligt forhold til målet. Under alle omstændigheder skal en forsikret person altid have en tilladelse i henhold til de forordninger om koordinering af socialsikringsordningerne, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra f), når betingelserne i artikel 22, stk. 1, litra c), og i artikel 22, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 1408/71 er opfyldt.

1. Forsikringsmedlemsstaten sikrer, at de administrative procedurer i forbindelse med brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat for så vidt angår eventuel forhåndstilladelse som omhandlet i artikel 8, stk. 3, godtgørelse af udgifter til sundhedsydelser i en anden medlemsstat og andre betingelser og formaliteter som omhandlet i artikel 6, stk. 3, er baseret på objektive, ikke-diskriminerende kriterier, som er offentliggjort på forhånd, og som er nødvendige og står i et rimeligt forhold til målet. Indtil ikrafttrædelsesdatoen for forordning (EF) nr. 883/2004 skal en forsikret person have en tilladelse i henhold til de forordninger om koordinering af socialsikringsordningerne, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra f), i dette direktiv i overensstemmelse med artikel 22, stk. 1, litra c), og artikel 22, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 1408/71. Fra ikrafttrædelsesdatoen for forordning (EF) nr. 883/2004 skal en forsikret person have tilladelsen på grundlag af de forordninger om koordinering af socialsikringsordningerne, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra f), i overensstemmelse med artikel 20 i forordning (EF) nr. 883/2004.

Ændringsforslag  23

Forslag til direktiv

Artikel 10 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

10. Forsikringsmedlemsstaterne skal sikre, at der findes ordninger, så patienterne efter anmodning kan få oplysning om brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat og om betingelserne herfor, herunder om situationen, hvis der sker skader som følge af sundhedsydelser, der er leveret i en anden medlemsstat.

10. Forsikringsmedlemsstaterne skal sikre, at der findes ordninger, så patienterne efter anmodning kan få oplysning om brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat og om betingelserne herfor, herunder om situationen, hvis der sker skader som følge af sundhedsydelser, der er leveret i en anden medlemsstat. For så vidt angår oplysninger om grænseoverskridende behandling skal der sondres klart mellem de rettigheder, patienterne har i henhold til dette direktiv, og de rettigheder, som følger af forordningerne om koordinering af socialsikringsordningerne, jf. artikel 3, stk. 1, litra f.

Ændringsforslag  24

Forslag til direktiv

Artikel 12 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Medlemsstaterne udpeger nationale kontaktpunkter for grænseoverskridende sundhedsydelser og meddeler Kommissionen disses navne og kontaktoplysninger.

1. Medlemsstaterne udpeger nationale kontaktpunkter for grænseoverskridende sundhedsydelser og meddeler Kommissionen disses navne og kontaktoplysninger. Medlemsstaterne skal sikre, at patientorganisationer, sundhedsforsikringsfonde og leverandører af sundhedsydelser inddrages i disse nationale kontaktpunkters aktiviteter.

Ændringsforslag  25

Forslag til direktiv

Artikel 12 – stk. 2 – litra d a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

da) registrere alle aktiviteter i behandlingsmedlemsstaten i medfør af artikel 6, 7, 8, 9 og 15 og meddele disse til behandlingsmedlemsstatens kompetente myndigheder, idet leverandørerne af sundhedsydelserne fremsender de nødvendige oplysninger, så snart de modtager dem.

Begrundelse

For at sikre, at proceduren fungerer så smidigt som mulig.

Ændringsforslag  26

Forslag til direktiv

Artikel 13 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Medlemsstaterne yder hinanden den bistand, der er nødvendig for gennemførelsen af dette direktiv.

1. Medlemsstaterne yder hinanden den bistand, der er nødvendig for gennemførelsen af dette direktiv, og indgår aftaler herom.

Ændringsforslag  27

Forslag til direktiv

Artikel 13 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Medlemsstaterne fremmer samarbejdet om grænseoverskridende sundhedsydelser udført på regionalt og lokalt plan samt ved hjælp af ikt, grænseoverskridende sundhedsydelser udført midlertidigt eller på ad hoc-basis og andre former for grænseoverskridende samarbejde.

2. Medlemsstaterne fremmer samarbejdet om grænseoverskridende sundhedsydelser udført på nationalt, regionalt og lokalt plan samt ved hjælp af kommunikations- og informationsteknologi og grænseoverskridende sundhedsydelser udført midlertidigt eller på ad hoc-basis, og indgår aftaler herom.

Ændringsforslag  28

Forslag til direktiv

Artikel 15 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 15 a

Grænseregioner

 

Med henblik på fremover at sikre en så effektiv sundhedspolitik som muligt udpeger Kommissionen grænseregioner som testområder, hvor nyskabende initiativer i forbindelse med grænseoverskridende behandling kan testes, analyseres og evalueres grundigt.

Ændringsforslag  29

Forslag til direktiv

Artikel 20 – stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Kommissionen er ansvarlig for indsamlingen af de oplysninger, der er nødvendige for at kunne kortlægge patienters og behandleres bevægelser på tværs af grænserne med henblik på straks at kunne korrigere eventuelle negative virkninger samt fortsat at stimulere de positive virkninger. Kommissionen inkluderer disse oplysninger i den i stk. 1 nævnte rapport.

PROCEDURE

Titel

Patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser

Referencer

KOM(2008)0414 – C6-0257/2008 – 2008/0142(COD)

Korresponderende udvalg

ENVI

Udtalelse fra

       Dato for meddelelse på plenarmødet

ECON

2.9.2008

 

 

 

Rådgivende ordfører

       Dato for valg

Harald Ettl

22.10.2008

 

 

Behandling i udvalg

11.12.2008

20.1.2009

 

 

Dato for vedtagelse

9.3.2009

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

24

0

7

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Zsolt László Becsey, Pervenche Berès, Sharon Bowles, Udo Bullmann, Jonathan Evans, Elisa Ferreira, José Manuel García-Margallo y Marfil, Jean-Paul Gauzès, Donata Gottardi, Benoît Hamon, Gunnar Hökmark, Sophia in ‘t Veld, Othmar Karas, Wolf Klinz, Kurt Joachim Lauk, Hans-Peter Martin, Gay Mitchell, Sirpa Pietikäinen, John Purvis, Bernhard Rapkay, Eoin Ryan, Antolín Sánchez Presedo, Olle Schmidt, Peter Skinner, Margarita Starkevičiūtė, Ivo Strejček, Ieke van den Burg, Cornelis Visser

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Harald Ettl, Margaritis Schinas, Eva-Riitta Siitonen


UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (17.2.2009)

til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser

(KOM(2008)0414 – C6‑0257/2008 – 2008/0142(COD))

Rådgivende ordfører: Françoise Grossetête

KORT BEGRUNDELSE

1.    Baggrund

Det er vigtigt klart at tydeliggøre anvendelsesområdet for dette direktivforslag for at undgå enhver forvirring og enhver sammenblanding. Det sigter alene på patientmobiliteten. Det omhandler ikke sundhedspersonalets mobilitet. Det drejer sig således ikke om at anvende servicedirektivet inden for sundhedsområdet.

Generelt ønsker patienterne at modtage kvalitetssundhedsydelser så tæt på, hvor de bor, og så hurtigt som muligt. I visse tilfælde finder man dog de bedste behandlinger i en anden medlemsstat. Det kan således tænkes, at patienter rejser til udlandet, hvis de her kan opnå en bedre, hurtigere eller billigere sundhedsydelse.

Inden man får adgang til sundhedsydelserne, må man have oplysninger, der gør det muligt at vide, om de forskellige ydelser er af god kvalitet, tilgængelige og egnede, og det er ligeledes vigtigt, at den pågældende administrative procedure er klar. Når patienterne virkelig har valgt at lade sig behandle i udlandet, er det yderst vigtigt at garantere tilstrækkelig beskyttelse af deres velbefindende og deres sikkerhed.

De aktuelle forhold er kendetegnet ved en stigende indbyrdes afhængighed mellem sundhedssystemer og sundhedspolitik i hele EU.

Denne udvikling kan forklares med adskillige faktorer, særlig patienters og sundhedspersonales øgede bevægelighed i EU (som er gjort lettere via domme afsagt af EF-Domstolen), de fælles forventninger fra borgerne i EU eller udbredelsen af nye teknologier og teknikker inden for lægevidenskaben baseret på informationsteknologi.

2.    Ulempe ved det nuværende system til skade for patienterne

Der hersker dog megen juridisk usikkerhed på dette område. Domstolen har udviklet en retspraksis, der på visse områder er kontradiktorisk, og hvis anvendelse heller ikke er ensartet i alle medlemsstaterne.

Der er derfor behov for at skabe klarhed omkring EF-Domstolens retspraksis ud fra nogle af disse domme:

-      Alle behandlinger uden for hospitalerne, som en borger kan gøre krav på i sin medlemsstat, kan borgeren også modtage uden forhåndstilladelse i en hvilken som helst anden medlemsstat. Udgifterne godtgøres indtil det beløb, der betales i henhold til det sundhedssystem, borgeren er omfattet af. Når det drejer sig om hospitalsbehandlinger, er en forhåndstilladelse fra det sundhedssystem, patienten er omfattet af, nødvendig. Denne tilladelse skal gives, så snart det pågældende sundhedssystem ikke, inden for en medicinsk acceptabel frist, kan sikre de behandlinger, som patienten har behov for i betragtning af dennes tilstand. Også i dette tilfælde godtgøres udgifterne mindst indtil det beløb, der betales i henhold til det sundhedssystem, patienten er omfattet af.

-      Det bekræftes igen, at organiseringen af sundhedsydelser og socialsikring henhører under den nationale kompetence.

-      Kravet om forhåndsgodkendelse af hospitalsbehandling, som er den mest belastende og omkostningstunge behandling, opretholdes og hermed også den enkelte medlemsstats regulerings- og planlægningsbeføjelser.

Det handler ikke om at ensrette sundhedssystemerne eller de sociale sikringsordninger i medlemsstaterne, men derimod om at styrke patienternes retssikkerhed og forbedre den nuværende situation i medlemsstaterne.

Vi må imidlertid spørge os selv, om der i direktivet er tilstrækkelig opmærksomhed omkring de konkrete tilfælde, der dagligt vanskeliggør livet for vores borgere. De primært berørte personer afstår nogle gange fra at udøve deres rettigheder på grund af denne kompleksitet. Man må gøre alt for at informere patienterne om procedurerne, særlig i forbindelse med det europæiske netværk af referencecentre, der er beskrives i direktivets artikel 15.

3.    Nødvendigheden af at handle

Når direktivet skaber rammer for og kodificerer Domstolens retspraksis, bliver resultatet større sammenhæng og øget klarhed med hensyn til konkrete patientrettigheder. Patientmobilitet må under ingen omstændigheder hverken medføre dumping mellem sundhedssystemerne eller underminere sundhedsydelsernes sikkerhed.

Der bør skabes retssikkerhed, og samarbejdet mellem de nationale sundhedssystemer bør støttes i patienternes interesse. Med henblik herpå er det vigtigt at forbedre bestemmelserne om garanti for patientadgang til information og for informationskildernes troværdighed i forbindelse med levering af sundhedsydelser, lægemidler og medicinske behandlinger.

Kommissionen foreslår desuden, at man danner et netværk af nationale myndigheder og organer med ansvar for sundhedsteknologivurdering med henblik på en optimal udnyttelse af ny teknologi, således at der kan garanteres sikre og effektive sundhedsydelser af høj kvalitet. Denne idé er selvfølgelig værd at støtte, men de praktiske regler for dette netværk kunne godt udspecificeres yderligere.

På samme måde må det siges at være essentielt at fremme et øget samarbejde inden for akutmedicinydelser, så deres koordinering forbedres. Dette behov er specielt åbenlyst i grænseområder.

Ud over problematikken omkring selve de grænseoverskridende sundhedsydelser bør dette initiativ gøre det muligt at identificere udfordringerne og de nødvendige reformer på sundhedsområdet.

ÆNDRINGSFORSLAG

Udvalget om Industri, Forskning og Energi opfordrer Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Ændringsforslag 1

Forslag til direktiv

Titel

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om patienters ret til adgang til sikre og effektive sundhedsydelser af høj kvalitet på lige vilkår

Begrundelse

Det foreslås, at direktivforslaget ikke koncentreres om patientmobilitet, men om de tre grundlæggende punkter, som Kommissionen har struktureret sit forslag om, nemlig fælles principper for alle EU's sundhedssystemer, europæisk samarbejde på sundhedsområdet og en særlig ramme for grænseoverskridende sundhedsydelser.

Ændringsforslag 2

Forslag til direktiv

Betragtning 9

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(9) Dette direktiv om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser finder anvendelse på alle sundhedsydelser. Som bekræftet af EF-Domstolen bevirker deres særlige beskaffenhed eller den måde, hvorpå de er tilrettelagt eller finansieret, ikke, at de ikke er omfattet af det grundlæggende princip om fri bevægelighed. Med hensyn til langtidspleje gælder direktivets bestemmelser ikke bistand og støtte til familier eller enkeltpersoner, der i en længere periode er i særlig nød. Direktivet omfatter heller ikke plejehjem eller andre ældreinstitutioner, støtte til ældre eller børn, der ydes af socialarbejdere eller frivillige plejere eller fagfolk, som ikke er sundhedsprofessionelle.

(9) Dette direktiv om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser finder anvendelse på alle sundhedsydelser. Som bekræftet af EF-Domstolen bevirker deres særlige beskaffenhed eller den måde, hvorpå de er tilrettelagt eller finansieret, ikke, at de ikke er omfattet af det grundlæggende princip om fri bevægelighed. Med hensyn til langtidspleje gælder direktivets bestemmelser ikke bistand og støtte til familier eller enkeltpersoner, der i en længere periode har et særligt behov for pleje, støtte eller hjælp, hvis dette indebærer specifik ekspertbehandling eller hjælp, der ydes gennem en socialsikringsordning. Dette gælder først og fremmest de langtidsplejeydelser, der skønnes nødvendige for at den person, der behøver pleje, kan leve et så fuldstændigt og uafhængigt liv som muligt. Direktivet omfatter heller ikke plejehjem eller andre ældreinstitutioner, støtte til ældre eller børn, der ydes af socialarbejdere eller frivillige plejere eller fagfolk, som ikke er sundhedsprofessionelle.

Begrundelse

Dette ændringsforslag har til formål at præcisere, at ydelser inden for området social bistand eller pleje, revalidering med henblik på at genoptage arbejdet og langtidspleje er udelukket fra dette direktivs anvendelsesområde.

Ændringsforslag 3

Forslag til direktiv

Betragtning 25

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(25) Dette direktiv har heller ikke til formål at skabe krav på godtgørelse af behandling i en anden medlemsstat, hvis en sådan behandling ikke indgår i de ydelser, som er omfattet af lovgivningen i forsikringsmedlemsstaten. Ej heller forhindrer dette direktiv medlemsstaterne i at udvide deres naturalydelsesordning til også at omfatte sundhedsydelser, der udføres i en anden medlemsstat, i overensstemmelse med direktivets bestemmelser.

(25) Dette direktiv har heller ikke til formål at skabe krav på godtgørelse af behandling i en anden medlemsstat, hvis en sådan behandling ikke indgår i de ydelser, som er omfattet af lovgivningen i forsikringsmedlemsstaten, eller at ændre betingelserne for dette krav, hvis disse er fastlagt i forsikringsmedlemsstatens lovgivning. Ej heller forhindrer dette direktiv medlemsstaterne i at udvide deres naturalydelsesordning til også at omfatte sundhedsydelser, der udføres i en anden medlemsstat, i overensstemmelse med direktivets bestemmelser.

Begrundelse

Organisation af sundhedsydelser hører under medlemsstaternes kompetence, jf. artikel 152 i TEF.

Ændringsforslag 4

Forslag til direktiv

Betragtning 27

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(27) Dette direktiv giver også en patient ret til at gøre brug af et hvilket som helst lægemiddel, som det er tilladt at markedsføre i den medlemsstat, hvor sundhedsydelsen leveres, selv om det ikke er tilladt at markedsføre lægemidlet i forsikringsmedlemsstaten, da det er nødvendigt for at få effektiv behandling i en anden medlemsstat.

(27) Dette direktiv giver også en patient ret til at gøre brug af et hvilket som helst lægemiddel, som det er tilladt at markedsføre, eller en hvilken som helst sundhedsydelse i den medlemsstat, hvor sundhedsydelsen leveres, selv om lægemidlet eller sundhedsydelsen ikke er tilgængelige i forsikringsmedlemsstaten, da det er nødvendigt for at få effektiv behandling i en anden medlemsstat.

Begrundelse