Procedure : 2008/2331(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0251/2009

Indgivne tekster :

A6-0251/2009

Forhandlinger :

PV 21/04/2009 - 24
CRE 21/04/2009 - 24

Afstemninger :

PV 22/04/2009 - 6.41
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2009)0257

BETÆNKNING     
PDF 203kWORD 187k
6.4.2009
PE 419.858v01-00 A6-0251/2009

om en fælles indvandringspolitik for Europa: Principper, aktioner og redskaber

(2008/2331(INI))

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

Ordfører: Simon Busuttil

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
 UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget
 UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling
 RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om en fælles indvandringspolitik for Europa: Principper, aktioner og redskaber

(2008/2331(INI))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. juni 2008 med titlen "En fælles indvandringspolitik for Europa: Principper, aktioner og redskaber" (KOM(2008)0359),

–   der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 26. november 2008 om en fælles indvandringspolitik for Europa(1),

–   der henviser til den europæiske pagt om indvandring og asyl, vedtaget af Det Europæiske Råd på mødet den 15.-16. oktober 2008(2),

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold(3),

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 863/2007 af 11. juli 2007 om indførelse af en ordning for oprettelse af hurtige grænseindsatshold(4),

–   der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, som er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs person i en af medlemsstaterne (omarbejdet) (KOM(2008)0820),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. oktober 2008 med titlen "Et år efter Lissabon: Det igangværende partnerskab mellem Afrika og EU" (KOM(2008)0617),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. februar 2008 med titlen "Forberedelse af de kommende faser af grænseforvaltningen i EU" (KOM(2008)0069),

–   der henviser til Kommissionens arbejdsdokument med titlen "Evaluering og kontrol af gennemførelsen af EU's plan om bedste praksis, standarder og procedurer til bekæmpelse og forebyggelse af menneskehandel" (KOM(2008)0657),

–   der henviser til den fælles strategi for forholdet mellem Afrika og EU og den første handlingsplan (2008-2010) - det strategiske partnerskab - som blev indgået på Afrika-EU-topmødet den 8.-9. december 2007 i Lissabon(5),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. november 2006 med titlen "Den samlede migrationsstrategi efter det første år: Mod en europæisk helhedspolitik for migration" (KOM(2006)0735),

–   der henviser til Haagprogrammet til styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i Den Europæiske Union, vedtaget på Det Europæiske Råds møde den 4.-5. november 2004,

–   der henviser til Tammerforsprogrammet, vedtaget på Det Europæiske Råds møde den 15.-16. oktober 1999, som etablerede en sammenhængende fremgangsmåde på indvandrings- og asylområdet,

–   der henviser til sin beslutning af 10. marts 2009 om det fælles europæiske asylsystems fremtid(6),

–   der henviser til sin beslutning af 19. februar 2009 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om sanktioner over for arbejdsgivere, der beskæftiger tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold(7),

–   der henviser til sin beslutning af 5. februar 2009 om gennemførelsen i EU af direktiv 2003/9/EF om fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere og flygtninge: LIBE-Udvalgets delegationsbesøg i perioden 2005-2008(8),

–   der henviser til sin beslutning af 18. december 2008 om evaluering og fremtidig udbygning af Frontex-agenturet og det europæiske grænseovervågningssystem (Eurosur)(9),

–   der henviser til sin beslutning af 20. november 2008 om forslag til Rådets direktiv om indrejse- og opholdsbetingelser for tredjelandsstatsborgere med henblik på højt kvalificeret beskæftigelse(10),

–   der henviser til sin beslutning af 20. november 2008 om forslag til Rådets direktiv om en kombineret ansøgningsprocedure for en kombineret tilladelse til tredjelandsstatsborgere til at tage ophold og arbejde på en medlemsstats område og om et sæt fælles rettigheder for arbejdstagere fra tredjelande, der har lovligt ophold i en medlemsstat(11),

–   der henviser til sin beslutning af 2. september 2008 om evaluering af Dublinsystemet(12),

–   der henviser til sin beslutning af 23. april 2008 om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/109/EF for at udvide dets anvendelsesområde til at omfatte personer under international beskyttelse(13),

–   der henviser til sin beslutning af 26. september 2007 om politikplanen for lovlig migration(14),

–   der henviser til sin beslutning af 26. september 2007 om politiske prioriteter i bekæmpelsen af ulovlig indvandring af tredjelandsstatsborgere(15),

–   der henviser til sin beslutning af 6. juli 2006 om strategier og midler til integration af indvandrere i Den Europæiske Union(16),

–   der henviser til Amsterdamtraktaten, i henhold til hvilken beføjelser og ansvar på områderne for indvandring og asyl overdrages til Fællesskabet, og til artikel 63 i EF-traktaten,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Kultur- og Uddannelsesudvalget, samt Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6-0251/2009),

A. der henviser til, at der altid vil foregå indvandring til Europa, så længe der er væsentlige forskelle i velstand og livskvalitet mellem Europa og andre dele af verden,

B.  der henviser til, at det er blevet bydende nødvendigt med en samlet tilgang til indvandringen i EU, ikke mindst fordi en enkelt medlemsstats aktivitet eller passivitet i et fælles område uden kontrol ved de indre grænser har direkte indflydelse på andre stater og på EU som helhed,

C. der henviser til, at en dårligt forvaltet indvandring kan skade den sociale samhørighed i bestemmelseslandene, ligesom den kan være til skade for oprindelseslandene samt for indvandrerne selv,

D. der henviser til, at lovlig indvandring indebærer muligheder, som både indvandrerne, oprindelseslandene (som indvandrerne overfører penge til) og medlemsstaterne kan drage fordel af; der henviser til, at fremskridt inden for lovlig indvandring imidlertid skal ledsages af effektive foranstaltninger til bekæmpelse af ulovlig indvandring, ikke mindst fordi sådan indvandring fremmer eksistensen af kriminelle net af menneskehandlere,

E.  der henviser til, at en egentlig fælles indvandringspolitik for Fællesskabet ikke blot skal være baseret på bekæmpelse af ulovlig indvandring, men også på samarbejde med tredjelandene og transitlandene og på en passende politik for integration af indvandrere,

F.  der påpeger, at Europas indvandringspolitikker skal være i overensstemmelse med de folkeretlige normer, navnlig vedrørende menneskerettigheder, menneskelig værdighed og asylrettigheder,

G. der finder, at Europa er og fortsat skal være et indbydende miljø for dem, som har opnået ret til ophold, uanset om de er indvandret med henblik på at arbejde, blive familiesammenført eller studere, eller er personer med behov for international beskyttelse,

H. der henviser til, at indvandrere har spillet en væsentlig rolle i udviklingen af EU og det europæiske projekt i de seneste årtier, og at det er vigtigt at anerkende både deres betydning og det faktum, og at EU fortsat har brug for indvandrernes arbejdskraft,

I.    der henviser til, at befolkningens aldring i EU ifølge Eurostat på mellemlang sigt vil betyde, at befolkningen i den arbejdsdygtige alder i 2060 kan være faldet med næsten 50 millioner; der påpeger, at indvandring kan være en vigtig stimulator med henblik på at opretholde en velfungerende økonomi i EU,

J.    der påpeger, at opfyldelsen af Lissabonstrategiens vækst- og beskæftigelsesmålsætninger kan blive hindret af en mangel på arbejdskraft; der påpeger at arbejdsløsheden i øjeblikket stiger; der finder, at denne mangel på kort sigt kan afhjælpes gennem en hensigtsmæssig struktureret styring af den økonomiske indvandring,

K. der henviser til, at indvandrere ofte er henvist til at udføre midlertidigt eller lavt kvalificeret arbejde eller arbejde, som de er overkvalificeret til,

L.   der finder, at EU også bør gøre en større indsats for at tackle problemerne med mangel på arbejdskraft, herunder kvalificeret arbejdskraft, på internt plan ved at gøre brug af de befolkningsgrupper, der i øjeblikket er underbeskæftigede, såsom handicappede, personer med uddannelsesmæssige handicap og langtidsledige asylansøgere, som allerede har bopæl i EU,

M.  der henviser til, at antallet af kvindelige indvandrere i EU er i konstant stigning og udgør 54 % af det samlede antal indvandrere,

N. der henviser til, at de fleste kvindelige indvandrere har betydelige problemer med at blive integreret og få adgang til arbejdsmarkedet på grund af deres lave uddannelsesniveau og de negative stereotyper og praksisser, de bringer med fra deres oprindelseslande, samt de negative stereotyper og den forskelsbehandling, der eksisterer i medlemsstaterne; der påpeger, at der samtidig er mange unge kvinder med et højt uddannelsesniveau, der kommer til EU og påtager sig forholdsvis lavt kvalificeret arbejde,

Generelle betragtninger

1.  går stærkt ind for etableringen af en fælles europæisk indvandringspolitik, som bygger på en høj grad af politisk og praktisk solidaritet, gensidig tillid, gennemsigtighed, partnerskab, ansvarsdeling og fælles bestræbelser gennem fælles principper og konkrete aktioner samt på de principper, der er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder;

2.  fastholder, at styringen af migrationsstrømmene skal bygge på en koordineret strategi, der tager højde for den demografiske og økonomiske situation i EU og dets medlemsstater;

3.  mener, at udviklingen af en fælles indvandringspolitik kan drage stor fordel af en øget og mere regelmæssig høring af repræsentanter for civilsamfundsorganisationer, herunder organisationer, der arbejder for og med indvandrersamfund;

4.  beklager, at der indtil nu er gjort alt for lidt for at etablere et fælles retsgrundlag for indvandringspolitik, og glæder sig derfor over de nye lovgivningsinstrumenter, der er vedtaget som led i den fælles europæiske indvandringspolitik;

5.  understreger, at en sammenhængende og afbalanceret fælles europæisk indvandringspolitik giver EU større troværdighed i forholdet til tredjelande;

6.  fastholder, at en effektiv forvaltning af indvandringen kræver inddragelse af regionale og lokale myndigheder samt et reelt partnerskab og samarbejde med de tredjelande, som er oprindelses- og transitlande, og som ofte har det indtryk, at beslutninger pålægges dem unilateralt; understreger, at et sådant samarbejde kun kan gennemføres, hvis de pågældende tredjelande overholder den internationale lovgivning om menneskerettigheder og beskyttelse og har undertegnet Genèvekonventionen fra 1951;

7.  mener, at indvandringen til EU ikke løser de problemer, som udviklingslandene står over for, og at en fælles indvandringspolitik skal suppleres med en effektiv politik for udvikling af oprindelseslandene;

8.  glæder sig over Rådets vedtagelse af den europæiske pagt om indvandring og asyl af 16. oktober 2008 tillige med de aktioner, redskaber og forslag, som er indeholdt i Kommissionens ovennævnte meddelelse om en fælles indvandringspolitik for Europa: Principper, aktioner og redskaber; anmoder Rådet og Kommissionen om at gå hurtigt i gang med gennemførelsen af disse foranstaltninger;

9.  glæder sig over de institutionelle virkninger af Lissabontraktaten, navnlig udvidelsen af procedurerne med fælles beslutningstagning og beslutningstagning med kvalificeret flertal til at omfatte alle indvandringspolitikker, klarlæggelsen af EU's kompetence i forbindelse med visa og grænsekontrol, udvidelsen af EU's kompetence på asylområdet samt af dets kompetence med hensyn til lovlig og ulovlig indvandring;

10. mener, at en fælles indvandringspolitik også nødvendigvis kræver, at der fastlægges en fælles asylpolitik, og bifalder i den forbindelse rapporten om det fælles europæiske asylsystem (CEAS) og Kommissionens forslag til forordning om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor;

Velstand og indvandring

Lovlig indvandring

11. mener, at lovlig indvandring fortsat er nødvendig for at opfylde Europas demografiske samt arbejdskraft- og kvalifikationsmæssige behov på grund af de virkninger, befolkningens tilbagegang og aldring har på økonomien; påpeger, at den også bidrager til udviklingen af tredjelande gennem kredsløbet for udveksling af viden og knowhow og indvandrernes pengeoverførsler; opfordrer til indførelse af sikre systemer, som kan lette disse pengeoverførsler til tredjelande;

12. mener, at lovlig indvandring skal være et alternativ til ulovlig indvandring, da det er ensbetydende med en lovlig, sikker og organiseret indrejse i EU;

13. minder om, at Kommissionen har opstillet prognoser, hvori den anslår, at der vil være behov for 60 millioner migrantarbejdstagere i 2050, og at dette kræver, at der åbnes for kanaler til lovlig indvandring;

14. understreger behovet for en helhedsvurdering af EU's arbejdskrafts- og kvalifikationsbehov; mener imidlertid, at de enkelte medlemsstater bør bevare kontrollen med, hvor stort et antal personer deres arbejdsmarked har behov for, og tage hensyn til princippet om fællesskabspræference, så længe der gælder overgangsforanstaltninger;

15. går ind for, at der opstilles nationale "indvandringsprofiler", der kan give et helhedsindtryk af indvandringssituationen i hver medlemsstat på ethvert givet tidspunkt, idet arbejdsmarkedsbehovene skal være et centralt element i disse profiler;

16. fastholder, at det er nødvendigt at gøre EU mere attraktivt for højt kvalificerede arbejdstagere, herunder ved at oplyse om arbejdsmarkedet i bestemmelses- og værtslandene, samtidig med at der skal tage hensyn til de følger, dette kan få for oprindelseslandene i form af hjerneflugt; finder, at virkningerne af hjerneflugt kan afbødes gennem midlertidig eller cirkulær indvandring, ved at sørge for uddannelse i oprindelseslandene med henblik på bevarelse af beskæftigelsen i nøglesektorer, særlig inden for uddannelse og medicin, og ved at undertegne samarbejdsaftaler med oprindelseslandene; opfordrer medlemsstaterne til at undlade at foretage aktiv rekruttering i udviklingslande, der mangler menneskelige ressourcer i nøglesektorer, f.eks. inden for sundhed og uddannelse;

17. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle instrumenter, retningslinjer og andre redskaber, der fremmer cirkulær og midlertidig indvandring, og sammen med oprindelseslandene træffe foranstaltninger, der kan opveje tabet af menneskelige ressourcer, og tilbyde konkret støtte til faglig uddannelse i nøglesektorer, som er svækket på grund af talentfulde personers udvandring;

18. glæder sig over den strategi, der blev indledt med dokumentet om det blå kort, for en fælles politik for lovlig indvandring; opfordrer imidlertid medlemsstaterne til at gøre større fremskridt hen imod fælles regler for en indvandringspolitik, som ikke kun omfatter højtuddannede arbejdstagere;

19. udtrykker tilfredshed med indførelsen af det blå kort i forbindelse med indrejse- og opholdsvilkår for tredjelandsstatsborgere med henblik på højt kvalificeret beskæftigelse og opfordrer indtrængende Kommissionen til snarest muligt at præsentere initiativer for andre arbejdskategorier, bl.a. med henblik på at forstærke kampen mod ulovlig indvandring og udnyttelsen af ulovlige indvandrere;

20. opfordrer til at træffe nye foranstaltninger, der skal gøre det lettere at modtage studerende og forskere og fremme deres fri bevægelighed inden for EU;

21. henleder opmærksomheden på, at det er vigtigt at anerkende de vandrende arbejdstageres kompetencer, herunder navnlig de formelle, ikkeformelle og uformelle kvalifikationer, som arbejdstagerne har erhvervet i oprindelseslandet; mener, at en sådan anerkendelse medvirker til at afhjælpe det spild af kvalifikationer, der for øjeblikket ses igen og igen hos indvandrerne, især kvinderne, der ofte er henvist til at udføre arbejde, som de er overkvalificerede til;

22. anmoder Kommissionen om i fremtidige dokumenter om emnet at tage højde for spørgsmålet om anerkendelse af kompetencer samt om incitamentet til livslang læring, herunder at sikre, at medlemsstaterne giver indvandrerne mulighed for at lære værtslandets sprog for at sikre disses sociale, faglige og kulturelle integration i Den Europæiske Union samt giver dem en bedre mulighed for at støtte deres børns udvikling; opfordrer endvidere Kommissionen til at gøre brug af resultaterne af drøftelserne om den sproglige undervisning af indvandrerbørn og undervisningen i bopælsmedlemsstaten i oprindelseslandets sprog og kultur, og anmoder om, at de rammebestemmelser, som måtte blive foreslået, respekterer subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet;

23. fastholder, at EURES-nettet er et velegnet instrument til at få udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet til at balancere på en gennemsigtig, ansvarlig og effektiv måde; foreslår derfor, at EURES-nettets anvendelsesområde udvides med henblik på at lette kontakten mellem de europæiske arbejdsgivere, der søger arbejdstagere med bestemte kvalifikationer, og jobsøgende fra tredjelande; foreslår, at man anvender specialcentre (eksisterende såvel som kommende) eller EU's repræsentationskontorer i tredjelande som platform for denne udvidelse af EURES-nettet, samt at man sikrer videreførelsen og udvidelsen af rådgivningsarbejdet med hensyn til værktøjer og støtte til selvstændig erhvervsvirksomhed eller optagelse af mikrolån; understreger, at Europas behov for højt kvalificeret arbejdskraft ikke må føre til "hjerneflugt" fra tredjelande, idet dette vil være til skade for deres vækstøkonomier og sociale infrastruktur;

24. er af den opfattelse, at indvandrere fra såkaldte tredjelande bør have ret til mobilitet inden for Unionen, således at de - når de har lovlig bopæl i en medlemsstat - kan tage arbejde i en anden medlemsstat som grænsearbejdere uden at skulle søge om arbejdstilladelse, og at de pågældende indvandrere efter fem års lovligt ophold i en medlemsstat i fuld udstrækning bør være omfattet af bestemmelserne om arbejdstagernes frie bevægelighed;

25. fremhæver betydningen af samordning mellem på den ene side de lokale og regionale myndigheder med særligt ansvar for uddannelse og på den anden side de nationale og europæiske myndigheder omkring forvaltningen af arbejdsmarkedets behov i overensstemmelse med princippet om fællesskabspræference; fremhæver, at et sådant samarbejde er en forudsætning for effektivt at kunne gennemføre en indvandringspolitik, der kan medvirke til at afhjælpe den mangel på arbejdskraft, som er gældende i visse brancher og medlemsstater, og for at kunne integrere indvandrerne på en effektiv og hensigtsmæssig måde;

26. opfordrer Kommissionen til at gøre flere oplysninger tilgængelige i oprindelseslandene om mulighederne for lovlig indvandring samt om rettigheder og forpligtelser for indvandrere, når de ankommer til EU;

27. opfordrer medlemsstaterne til at gøre fyldestgørende brug af Fællesskabets finansielle ordninger vedrørende indvandringspolitik, så der kan blive skabt flere og bedre arbejdspladser for indvandrere;

Integration

28. understreger, at integration styrker den kulturelle mangfoldighed i EU og bør baseres på social inddragelse, ikke-diskrimination og lige muligheder ved at sikre adgangen til sundhedsydelser, uddannelse, sprogundervisning og beskæftigelse; finder, at integrationspolitikkerne endvidere bør bygge på passende nyskabende programmer, og anerkender den rolle, som lokale og regionale myndigheder, fagforeninger, indvandrerorganisationer samt faglige sammenslutninger spiller for integrationen af indvandrere;

29. støtter de integrationsbestræbelser, der gøres af medlemsstaterne samt af lovlige indvandrere og personer under international beskyttelse under hensyntagen til EU's og dets medlemsstaters identitet og værdier, herunder respekten for menneskerettigheder, retsstaten, demokrati, tolerance og ligestilling samt meningsfrihed og skolepligt for børn; minder om, at integrationen er en tovejsproces, hvori såvel indvandrerne som værtsbefolkningen skal tilpasse sig, jf. de fælles grundprincipper, som Rådet har vedtaget, og at en udveksling af bedste praksis kan fremme denne proces; anerkender, at integration er vanskeligere at opnå i medlemsstater, som på grund af deres særlige geografiske beliggenhed er udsat for et betydeligt indvandringspres, men at det ikke desto mindre må fastholdes som et mål; opfordrer de andre medlemsstater til at bidrage til at lette dette pres i en solidarisk ånd ved at lette integrationen af personer under international beskyttelse, som opholder sig i EU-medlemsstaterne, parallelt med indsatsen for at fremme lovlig indvandring;

30. understreger, at en god integrationsproces er det bedste redskab til at fjerne mistillid og mistænksomhed mellem de indfødte indbyggere og indvandrerne og en forudsætning for at kunne bekæmpe fremmedfjendske idéer eller handlinger;

31. opfordrer til, at der udvikles instrumenter for gensidig læring og til at udveksle bedste praksis medlemsstaterne imellem for at styrke værtslandenes evne til at forvalte den voksende mangfoldighed samt at der udvikles fælles indikatorer og en tilstrækkelig statistisk kapacitet, der kan anvendes af medlemsstaterne til at evaluere resultaterne af integrationspolitikken;

32. påpeger, at et væsentligt element heri er inddragelse af de indvandrerorganisationer, som spiller en enestående rolle i integrationsprocessen ved at give indvandrere mulighed for demokratisk deltagelse; opfordrer medlemsstaterne til at fremme ordninger, der støtter det civile samfund i integrationen, ved at give indvandrerne mulighed for at være til stede i værtslandets civile og politiske liv gennem deltagelse i politiske partier og fagforeninger og muligheden for at stemme ved lokalvalg;

33. glæder sig over forslaget fra Kommissionen og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om at forbedre sammenhængen i integrationspolitikkerne ved at oprette et europæisk integrationsforum med deltagelse og inddragelse af sociale organisationer og indvandrersammenslutninger med henblik på at udveksle erfaringer og udarbejde anbefalinger; opfordrer medlemsstaterne til at koordinere deres integrationsindsats ved at udveksle den bedste praksis, som er indeholdt i deres nationale integrationsplaner;

34. opfordrer Kommissionen til at yde økonomisk støtte til strukturel og kulturel integration, bl.a. via følgende EU-programmer: "Livslang læring", "Europa for borgerne", "Aktive Unge" og "Kultur 2007-2013"; bemærker, at lærere i de fleste tilfælde savner forudsætningerne for at håndtere klasser med mange indvandrerbørn, og anmoder om bedre uddannelse af lærerne og passende økonomisk støtte hertil;

35. gør opmærksom på, at skoleprogrammer og livslang læring spiller en væsentlig rolle i integrationsprocessen gennem udvikling af færdigheder, herunder navnlig sprogkundskaber; mener, at nyankomne indvandrere bør have ret til og tilbud om fri deltagelse i uddannelsesprogrammer og livslang læring;

36. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til fortsat at fremme politikker for bekæmpelse af forskelsbehandling, herunder de politikker, der administreres af offentlige myndigheder;

37. opfordrer medlemsstaterne til at respektere og støtte de relevante direktiver: nemlig direktiv 2000/78/EF, 2000/43/EF samt 2004/113/EF, der alle sigter på at bekæmpe forskelsbehandling;

38. opfordrer medlemsstaterne til at ratificere den internationale konvention om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder, der blev vedtaget af FN's generalforsamling den 18. december 1990(17);

39. opfordrer Kommissionen til at indsamle kønsrelaterede oplysninger om indvandring i EU og få analyseret disse resultater ved Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder med henblik på yderligere at belyse indvandrerkvinders særlige behov og problemer og finde frem til den mest hensigtsmæssige metode til at integrere disse kvinder i værtslandenes samfund;

40. opfordrer medlemsstaterne til ved udarbejdelsen af deres integrationspolitik at tage passende hensyn til kønsdimensionen og til indvandrerkvinders særlige situation og behov;

41. opfordrer medlemsstaterne til at garantere respekten for kvindelige indvandreres grundlæggende rettigheder, uanset om de har lovligt ophold eller ej;

42. opfordrer medlemsstaterne til at støtte målrettede oplysningskampagner for kvindelige indvandrere med henblik på at informere dem om deres rettigheder og muligheder for skoleuddannelse og sprogundervisning, erhvervsuddannelse og adgang til beskæftigelse samt forhindre tvangsægteskaber, kvindelig kønslemslæstelse og andre former for psykisk eller fysisk tvang;

Sikkerhed og indvandring

Integreret grænseforvaltning

43. understreger behovet for en omfattende helhedsplan, der fastsætter de overordnede mål og strukturen for EU's grænseforvaltningsstrategi, herunder en nærmere beskrivelse af, hvordan alle tilknyttede programmer og ordninger på dette område kan optimeres; mener, at Kommissionen i forbindelse med sine overvejelser om strukturen i EU's grænseforvaltningsstrategi i første række bør analysere effektiviteten af medlemsstaternes nuværende grænseforvaltningssystemer med henblik på at skabe optimal synergi mellem dem og tilvejebringe yderligere oplysninger om omkostningseffektiviteten af de nye foreslåede systemer (indrejse/udrejse, det elektroniske system for rejsetilladelser, automatisk grænsekontrol og programmet vedrørende personer med status som registreret rejsende) inden for rammerne af EU's integrerede grænseforvaltning;

44. understreger, at den integrerede grænseforvaltning bør finde den rette balance mellem at sikre den frie bevægelighed for et stigende antal mennesker på tværs af grænserne og at give EU-borgerne større sikkerhed; afviser ikke, at anvendelsen af data indebærer klare fordele; er dog samtidig af den opfattelse, at borgernes tillid til statslige foranstaltninger kun kan bibeholdes, hvis der tilvejebringes tilstrækkelige databeskyttelsesforanstaltninger, tilsyn og klagemuligheder;

45. opfordrer til, at der foretages en vurdering af gennemførligheden af en integreret, firetrins tilgang, hvorved der foretages systematisk kontrol på hvert trin, når indvandrere rejser til EU;

46. understreger, at EU's grænsestrategi bør suppleres både med konkrete foranstaltninger, der sigter på at styrke tredjelandenes grænser som led i partnerskabet mellem EU og Afrika og den europæiske naboskabspolitik (østpartnerskabet og Euromed);

47. opfordrer til, at de nuværende nationale Schengenvisa erstattes af ensartede europæiske Schengenvisa, der åbner mulighed for ensartet behandling af alle visumansøgere; ønsker at blive informeret om den nøjagtige tidsplan og få nærmere oplysninger om både den politiske undersøgelse og Kommissionens tekniske undersøgelse, som vil analysere gennemførligheden, de praktiske virkninger og virkningen af et system, hvor tredjelandsstatsborgere skal have elektroniske tilladelse til at rejse, før de rejser til EU-området (elektronisk system for rejsetilladelser, ESTA); opfordrer til, at samarbejdet mellem medlemsstaternes konsulater styrkes, og at der gradvis indføres fælles konsulære tjenester for visa på frivillig basis;

48. opfordrer Rådet til at vedtage ordninger baseret på solidaritet blandt medlemsstaterne med henblik på at dele byrderne i forbindelse med grænsepolitiarbejde og til at koordinere medlemsstaternes nationale politikker;

Ulovlig indvandring

49. er af den opfattelse, at en effektiv bekæmpelse af ulovlig indvandring er et væsentligt led i en omfattende EU-indvandringspolitik; beklager derfor, at en effektiv beslutningstagning på dette område begrænses af medlemsstaternes utilstrækkelige evne til virkelig at samarbejde til gensidig gavn;

50. er chokeret over de menneskelige tragedier, som de ulovlige indvandringsruter ad søvejen, især ved EU's sydlige søgrænser, medfører, hvor bådflygtninge fra de afrikanske kyster begiver sig ud på livsfarlige rejser mod Europa; opfordrer kraftigt til en hurtig indsats for at sætte en stopper for disse menneskelige tragedier én gang for alle og til at styrke dialogen og samarbejdet med oprindelseslandene;

51. minder om, at ulovlig indvandring ofte drives af kriminelle net, som indtil videre har vist sig at være mere effektive end de fælles EU-foranstaltninger; er overbevist om, at sådanne net er ansvarlig for, at flere hundrede mennesker hvert år mister livet på havet; minder om, at medlemsstaterne i henhold til internationale forpligtelser har et fælles ansvar for at redde liv på havet; opfordrer derfor Kommissionen og Rådet til at fordoble deres indsats i bekæmpelsen af den organiserede kriminalitet samt menneskehandel og -smugling, som foregår i forskellige dele af EU, og særlig at forsøge at afvikle nettene ved ikke blot at tackle menneskesmuglerne, som blot er de synlige frontaktører, men også dem, der sidder i toppen af systemet og høster de største gevinster af disse kriminelle aktiviteter;

52. opfordrer Kommissionen til at styrke bevidstgørelsesprogrammer i transit- og oprindelseslande vedrørende farerne ved ulovlig indvandring;

53. glæder sig over vedtagelsen af det nye direktiv om sanktioner mod arbejdsgivere, som beskæftiger tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, og betragter det som et effektivt redskab til at begrænse udnyttelsen af indvandreres arbejdskraft og til at gøre en af de vigtigste pullfaktorer for ulovlig indvandring mindre attraktiv;

54. opfordrer medlemsstaterne til ikke at udsætte gennemførelsen af det nye direktiv, som fastlægger sanktioner for arbejdsgivere, der ansætter ulovlige indvandrere;

55. mener, at det er vigtigt at styrke kanalerne for dialog med oprindelseslandene og etablere samarbejdsaftaler med disse lande med henblik på at afskaffe den umenneskelige og katastrofale ulovlige indvandring;

56. mener, at Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex) trods gentagne forøgelser af dets budgetmidler efter krav fra Parlamentets side endnu ikke er i stand til at sikre en tilstrækkelig koordinering af kontrolindsatsen ved EU's ydre grænser på grund af dets begrænsede mandat, og fordi der ikke gøres en indsats for at inddrage tredjelandene, særlig hvad angår maritime operationer;

57. hilser Kommissionens initiativ om et forslag om en revision af Frontex' mandat velkommen og mener, at der er behov for øjeblikkelig forstærkning, især gennem en udvidelse af dets koordinationsdygtighed og evne til, på medlemsstaternes anmodning, at koordinere permanente missioner i områder med stort indvandringspres og dets evne til at inddrage tredjelandene; mener, at der også bør lægges vægt på at øge Frontex' risikoanalyser og dets kapacitet til at indsamle efterretningsoplysninger;

58. mener, at Frontex har brug for tilstrækkelige ressourcer af ikke blot finansiel art, hvis det skal opfylde sit mandat på en meningsfuld måde, opfordrer til at anvende nye teknologier til bekæmpelse af ulovlig indvandring, anmoder medlemsstaterne om at udnytte de tekniske ressourcer i fællesskab, og opfordrer Kommissionen til at stille lovforslag om fastlæggelse af obligatorisk solidaritet på samme grundlag som det, der er planlagt for de hurtige grænseindsatshold (Rabits);

59. opfordrer Frontex og Kommissionen til at foretage en undersøgelse af muligheden for, om Frontex kan få sit eget udstyr, og af kravene til en eventuel opgradering af Frontex-operationer til søs til en EU-kystvagtfunktion, uden at medlemsstaternes kontrol med deres grænser derved må undergraves;

60. mener, at Frontex kun kan være fuldt ud effektivt, hvis indsatsen med hensyn til supplerende aktioner intensiveres, som f.eks. tilbagetagelse og samarbejde med tredjelande; opfordrer Kommissionen til at støtte Frontex i denne henseende;

61. støtter oprettelsen af særlige Frontex-kontorer, der skal tage sig af og foretage en bedre vurdering af de specifikke situationer ved særligt følsomme grænser, især landgrænserne mod øst og søgrænserne mod syd;

62. bemærker, at forskelle i fortolkningen af juridiske begreber, fortolkningen af de internationale sølove og forskelle i national lovgivning og nationale procedurer har hæmmet Frontex' operationer; opfordrer til at gennemføre omfattende undersøgelser med henblik på at finde en fælles strategi og løse uoverensstemmelser mellem national lovgivninger og procedurer;

63. opfordrer til yderligere og varigt samarbejde mellem Frontex og nationale organer og agenturer;

64. opfordrer til yderligere udvikling af idéen om et europæisk grænseovervågningssystem (Eurosur), bl.a. ved at styrke koordinationen mellem medlemsstaterne;

65. påpeger, at fiskere, private fartøjer og private arbejdstagere til søs ofte møder ulovlige indvandrere før et lands kystbevogtning; understreger behovet for at informere sådanne parter tydeligere om deres forpligtelser i henhold til folkeretten til at hjælpe indvandrere i nød; opfordrer til at indføre en ordning for godtgørelse af tabt arbejdsfortjeneste som følge af redningsoperationer;

66. understreger, at der er et klart behov for pålidelige statistikker, således at der kan fastsættes konkrete instrumenter til bekæmpelse af ulovlig indvandring på EU-plan; opfordrer Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at tilvejebringe disse statistikker;

Tilbagesendelser

67. mener, at indvandrere, der ikke har ret til international beskyttelse eller opholder sig ulovligt på medlemsstaternes område, skal være forpligtet til at forlade Den Europæiske Unions område; gør i denne henseende opmærksom på vedtagelsen af tilbagesendelsesdirektivet og opfordrer medlemsstaterne til i forbindelse med gennemførelsen af direktivet at bibeholde mere gunstige bestemmelser, som allerede er fastsat i deres nationale lovgivning; anmoder medlemsstaterne om at sikre, at tilbagesendelserne sker under behørig hensyntagen til loven og de involverede personers værdighed, og at frivillig tilbagevenden gives en behørig fortrinsstilling;

68. opfordrer til at indføre et system med tilbagesendelsesrådgivning i lukkede og åbne modtagelsescentre, der skal være et kontaktpunkt for personer, som ønsker at få mere at vide om tilbagesendelsesbistand;

69. opfordrer Kommissionen til at etablere overvågning og støtte til ordninger for social og erhvervsmæssig integration i oprindelseslandene for indvandrere, som er blevet sendt tilbage;

70. opfordrer medlemsstaterne til at prioritere en tilpasning af deres tilbagetagelsespolitik til en fælles politik frem for bilaterale aftaler;

71. anmoder med hensyn til tilbagetagelsesaftaler om, at Europa-Parlamentet og dets kompetente udvalg under drøftelserne med tredjelandene holdes løbende underrettet om fremskridtene og om de hindringer, som forhandlerne måtte støde på;

72. opfordrer Kommissionen til at sikre, at medlemsstaterne kun har bilaterale tilbagetagelsesaftaler med tredjelandene, som giver fuld sikkerhed for, at de tilbagetagnes menneskerettigheder bliver overholdt, og som har undertegnet Genèvekonventionen fra 1951;

73. opfordrer Kommissionen til at iværksætte en effektiv håndhævelse af tredjelandenes forpligtelse til at tage de af deres borgere tilbage, som opholder sig ulovligt i EU, jf. artikel 13 i Cotonouaftalen af 23. juni 2000; opfordrer til en styrkelse af disse bestemmelser under forhandlingerne om den nye AVS-aftale (Afrika, Vestindien og Stillehavet);

74. understreger behovet for en reel europæisk dimension i tilbagesendelsespolitikken gennem en gensidig anerkendelse af tilbagesendelsesafgørelserne; opfordrer indtrængende til mere samarbejde blandt medlemsstaterne om gennemførelsen af tilbagesendelserne og styrkelsen af Frontex' rolle i de fælles tilbagesendelsesoperationer;

75. opfordrer til en styrkelse af samarbejdet, også gennem konsulært samarbejde, med oprindelses- og transitlandene for at gøre tilbagetagelsesprocedurerne lettere og opfordrer Kommissionen til at evaluere de eksisterende tilbagetagelsesaftaler med henblik på at forbedre gennemførelsen heraf og tage ved lære med henblik på forhandlingen om fremtidige aftaler;

76. opfordrer Rådet til at overveje at vedtage lovbestemmelser med henblik på at indføre en europæisk passerseddel, der udstedes til tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, for at gøre det lettere at sende indvandrere tilbage til tredjelande; finder, at der bør træffes foranstaltninger til at indarbejde den europæiske passerseddel i EU's tilbagetagelsesaftaler for at gøre den bindende for de berørte tredjelande;

Solidaritet og indvandring

Samordning mellem medlemsstaterne

77. beklager dybt, at medlemsstaterne ikke har udvist tilstrækkelig solidaritet i forbindelse med det voksende problem med indvandring; opfordrer til en hurtig revision af rammeprogrammet om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme for perioden 2007-2013(18) og dets fire finansielle instrumenter, således at de kan afspejle den nye virkelighed som følge af det øgede indvandringspres og anvendes til at tilgodese akutte behov, som f.eks. i situationer med massiv tilstrømning;

78. noterer sig medlemsstaternes tilsagn i ovennævnte europæiske pagt om indvandring og asyl med hensyn til behovet for solidaritet; finder det især prisværdigt, at der er indføjet frivillige byrdedelingsordninger, som muliggør en omfordeling inden for EU af personer under international beskyttelse fra medlemsstater, som lider under et særligt og uforholdsmæssigt pres på deres nationale asylsystemer, især på grund af deres geografiske og demografiske forhold, til andre medlemsstater; opfordrer medlemsstaterne til at leve op til disse tilsagn; hilser også tildelingen af 5 mio. euro på EU's budget for 2009 under Den Europæiske Flygtningefond til dette formål velkommen; insisterer imidlertid på, at der skal indføres bindende instrumenter; opfordrer Kommissionen til omgående at gennemføre denne ordning og til straks at foreslå et lovgivningsinitiativ til etablering af en sådan ordning på europæisk niveau på permanent basis;

79. glæder sig over omarbejdningen af Dublinforordningen og de foreslåede bestemmelser om en mekanisme, der skal ophæve overførsler i henhold til Dublinforordningen, hvis det formodes, at disse overførsler kan medføre, at ansøgerne ikke er sikret rimelige beskyttelsesstandarder i den ansvarlige medlemsstat, især med hensyn til modtagelsesvilkår og adgang til asylproceduren, samt hvis disse overførsler i henhold til Dublinforordningen ville betyde en yderligere byrde for de medlemsstater, som lider under et særligt og uforholdsmæssigt pres, især på grund af deres geografiske og demografiske forhold; understreger imidlertid, at disse bestemmelser snarere vil få karakter af et politisk statement i stedet for et effektivt instrument, der seriøst skal støtte en medlemsstat, hvis der ikke indføres et dobbelt bindende instrument for alle medlemsstaterne;

80. glæder sig over Kommissionens forslag om en omarbejdet forordning vedrørende oprettelsen af Eurodac til sammenligning af fingeraftryk; minder medlemsstaterne om deres forpligtelser til at indsamle fingeraftryk og sende data i henhold til den nuværende Eurodacforordning; er af den opfattelse, at biometriske data såsom fingeraftryk skal udnyttes for at styrke effektiviteten af grænsekontroloperationer;

Samarbejde med tredjelande

81. beklager, at samarbejdet med tredjelandene ikke har givet tilstrækkelige resultater, med Spaniens samarbejde med tredjelande, som f.eks. Senegal og andre lande i Afrika syd for Sahara og i Nordafrika som en bemærkelsesværdig undtagelse; opfordrer til, at der ydes målrettet støtte til tredjelande, som er transit- og oprindelseslande, med henblik på at hjælpe dem med at opbygge en effektiv grænseforvaltning, hvor Frontex involveres i hjælpemissioner i disse lande,

82. minder Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne om, at det er vigtigt at fortsætte den dialog, der blev indledt med oprindelses- og transitlandene som opfølgning på ministerkonferencerne mellem EU og Afrika om indvandring og udvikling i Tripoli, Rabat og Lissabon;

83. opfordrer til at gennemføre de politikinstrumenter, der blev udviklet som led i den samlede migrationsstrategi(19), samt Rabatprocessen fra 2006 om indvandring og udvikling og partnerskabet EU-Afrika om indvandring, mobilitet og beskæftigelse, der blev vedtaget i Lissabon i december 2007;

84. understreger betydningen af en udviklingspolitik i de tredjelande, der er oprindelses- og transitlande, som et middel til at angribe indvandringsproblemet ved roden; opfordrer til en forbedret koordinering af EU's indvandrings- og udviklingspolitikker, idet der fuldt ud tages hensyn til de strategiske mål, som f.eks. årtusindudviklingsmålene;

85. påpeger imidlertid, at udviklingspolitik ikke kan være det eneste alternativ til indvandring, da der ikke kan ske udvikling på grundlag af solidaritet uden varig mobilitet;

86. opfordrer til at styrke samarbejdet med Den Internationale Organisation for Migration (IOM) og andre internationale organisationer i forbindelse med etableringen af nye regionale kontorer i følsomme områder, hvor der er behov for praktisk bistand, bl.a. vedrørende lovlig indvandring eller frivillig hjemsendelse af indvandrere;

87. understreger betydningen af at oprette centre for oplysning om og forvaltning af indvandring i lighed med det center, der blev indviet i Mali i oktober 2008; mener, at sådanne centre kan medvirke til at løse problemer vedrørende indvandring ved at tage fat på de potentielle indvandreres bekymringer, og til tilbagesendelse af indvandrere og indvandrere, der opholder sig i EU; opfordrer Kommissionen til at tilvejebringe de nødvendige oplysninger om projekterne med at oprette andre centre inden for rammerne af partnerskabet EU-Afrika; anmoder Kommissionen om at undersøge muligheden for at oprette sådanne centre i nabolandene i Østeuropa;

88. understreger, at alle aftaler med oprindelses- og transitlande bør indeholde afsnit om samarbejde om indvandring, og opfordrer til en ambitiøs politik med tredjelande om et politi- og domstolssamarbejde til bekæmpelse af internationale kriminelle organisationer, der beskæftiger sig med menneskehandel, og til at drage de pågældende personer til ansvar med deltagelse af Europol og Eurojust; opfordrer ligeledes Kommissionen til at intensivere sin støtte, herunder i form af økonomisk og teknisk bistand, til fordel for tredjelandene, således at der skabes økonomiske og sociale forhold, der modvirker ulovlig indvandring, narkotikahandel og organiseret kriminalitet;

89. opfordrer Kommissionen til at fremme forhandlingen af globale europæiske aftaler, som f.eks. den aftale, der blev undertegnet med Kap Verde, til at gøre fremskridt i de globale forhandlinger med Marokko, Senegal og Libyen og at fremme indgåelsen af aftaler med indvandrernes primære oprindelseslande;

90. opfordrer til at støtte tredjelandene i udviklingen af deres nationale lovrammer og i oprettelsen af indvandrings- og asylsystemer under fuld iagttagelse af folkeretten; opfordrer også transittredjelandene til at undertegne og overholde Genèvekonventionen fra 1951 om flygtninges status;

91. opfordrer medlemsstaterne til at overveje spørgsmålet om "miljøflygtninge", som er indvandrere, der for tiden ikke kan betragtes som økonomiske indvandrere, og som heller ikke anerkendes som flygtninge i henhold til Genèvekonventionen;

0

0 0

92. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1)

COR/2008/210.

(2)

Rådsdokument 13440/08.

(3)

EUT L 348 af 24.12.2008, s. 98.

(4)

EUT L 199 af 31.7.2007, s. 30.

(5)

Rådsdokument 7204/08 af 3. marts 2008.

(6)

Vedtagne tekster, P6_TA(2009)0087.

(7)

Vedtagne tekster, P6_TA(2009)0069.

(8)

Vedtagne tekster, P6_TA(2009)0047.

(9)

Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0633.

(10)

Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0557.

(11)

Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0558.

(12)

Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0385.

(13)

Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0168.

(14)

EUT C 219 E af 28.8.2008, s. 215.

(15)

EUT C 219 E af 28.8.2008, s. 223.

(16)

EUT C 303 E af 13.12.2006, s. 845.

(17)

A/RES/45/158.

(18)

KOM(2005) 0123.

(19)

KOM(2006) 0735.


BEGRUNDELSE

Indledning

Der er ingen tvivl om, at indvandring er en af de vigtigste udfordringer, som Europa står over for. Når vi skal tackle denne udfordring, kan vi enten vedtage politikker, som omdanner den til en chance, eller vi kan styre situationen dårligt til en høj pris for alle berørte parter.

Erfaringen har vist, at indvandring er et fælles anliggende, hvor EU-lande kan og bør handle i fællesskab til gensidig fordel. Enkelte lande, der handler på egne vegne, uanset deres størrelse, har haft svært ved at finde frem til fyldestgørende løsninger. Så meget desto mere i et område med fri bevægelighed og Schengen-området.

Som et resultat af fælles ydre grænser påvirker en medlemsstats handlinger eller manglende handlinger de andres interesser. Ligeledes vedrører migrationspres i en medlemsstat hele Unionen. EU opfordres derfor til at spille en afgørende rolle med hensyn til at etablere en fælles europæisk indvandringspolitik.

Ordføreren mener, at der nu er blevet sat yderligere gang i impulserne til udarbejdelse af en virkelig fælles europæisk indvandringspolitik, og Den Europæiske Union bør benytte sig af lejligheden til at gennemføre den. Ellers kommer vi alle til at fortryde det.

Der er opnået vigtige resultater som følge af Tampere (1999-2004) og Haagprogrammerne (2004-2009), og Europa-Parlamentets bidrag modtages med glæde overalt. Men indvandringspolitikken er stadig fragmenteret, og stykkerne skal sættes sammen til et helt sammenhængende billede. Og der er også mere, der skal gøres. Der er behov for en fælles politisk vision, som er baseret på tidligere resultater, men som også er rettet mod fremtiden. For at opnå dette kræves der større ambitioner, og EU-landene er nødt til at tilsidesætte deres nationale stolthed og blive enige om at arbejde bedre sammen.

Ordføreren glæder sig over Det Europæiske Råds vedtagelse af den europæiske pagt om indvandring og asyl den 16. oktober 2008, som ganske klart anerkendte, at det var nødvendigt for Europa at gå videre med en fælles politik. Principperne, aktionerne og redskaberne vedrørende en fælles indvandringspolitik er ved at blive endeligt defineret, og eftersom Europa-Parlamentets mandat 2004-2009 er ved at udløbe, håber ordføreren i denne betænkning at kunne redegøre for de retningslinjer, som bør danne grundlag for Parlamentets vision om en fælles europæisk indvandringspolitik i de kommende år.

Betænkningen bestræber sig på at dække alle dimensionerne af indvandring for at give et fuldstændigt billede heraf. Men en yderligere dybtgående analyse er påkrævet med henblik på individuelle redskaber og aktioner.

Europa risikerer at blive overhalet af begivenhederne

Medmindre Europa gør betydelige fremskridt med hensyn til at udarbejde en fælles indvandringspolitik, risikerer det at blive overhalet af begivenhederne. Og dramatiske begivenheder omkring os har vist, at vi allerede er sent på den. I de seneste år er migrationspresset steget på Unionens nye østlige og sydlige grænser. I syd har presset været særdeles stærkt som følge af fænomenet bådfolk, som drager ud på farlige sørejser i håbet om at nå frem til det europæiske fastland.

En menneskelig tragedie med dødelig udgang finder sted med i hundredvis af liv, der går tabt på havet hvert år, og det er chokerende, at denne tragedie finder sted ubemærket - i 2007 menes flere mennesker at have mistet livet i Middelhavet og ud for De Kanariske Øer end i krigen i Libanon, mens der i 2008 gik flere liv tabt på havet end i krigen i Gaza. Denne menneskelige tragedie bør øjeblikkeligt bringes til ophør.

Tusinder af indvandrere reddes på havet, og EU-landene har et vigtigt ansvar herfor. F.eks. blev over 2 000 af de 2 700 indvandrere, som ankom til Malta i 2008, reddet på havet, da både fulde af indvandrere med kurs mod Lampedusa (Italien) kom i havsnød og blev reddet af de maltesiske væbnede styrkers kystpatruljer, som regelmæssigt er involveret i højrisikoredningsaktioner på åbent hav.

Visse lande er udsat for migrationspres i alvorligere grad end andre. De Kanariske Øer (Spanien), Lampedusa (Italien), Malta og Cypern har været særlig berørt såvel som andre medlemsstater som f.eks. Grækenland. Men mens indvandrere, der ankommer til Lampedusa eller De Kanariske Øer, hurtigt kan overføres til fastlandet i Italien eller Spanien, kan de mennesker, der ankommer til Malta ikke overføres, fordi Europas indvandringspolitik endnu ikke indeholder bestemmelser om denne form for interne EU-overførsel.

Europas fælles indvandringspolitik bør derfor tillige omsættes til en politik for solidaritet med de medlemsstater, der befinder sig ved Unionens ydre grænser, da de også beskytter Unionens ydre grænser. Og når indvandrere lander i disse lande, er de tilbøjelige til at flytte til andre områder i Unionen med tiden.

1. Velstand og indvandring

Hvis Europa ikke skal udvikle sig til en fæstning, som nægter at indse, at det udøver en åbenlys tiltrækning på indvandrere fra tredjelande, skal en fælles indvandringspolitik nødvendigvis indeholde regler om lovlig indrejse i Europa. Faktisk betyder en lovlig vej til Europa også, at omfanget af og incitamentet til ulovlige veje bliver stærkt mindsket.

Der er ingen tvivl om, at lovlig migration kan bidrage til den økonomiske vækst i EU og i særdeleshed i de medlemsstater, som har brug for indvandrere på grund af situationen på deres arbejdsmarked og deres befolkning. Herudover sender indvandrere pengeoverførsler til deres hjemlande og medvirker derved til at udvikle oprindelseslandene. Hvis lovlig migration organiseres ordentligt, kan det blive en gevinst for alle parter.

1.1 Lovlig migration

Lovlig migration bør være omfattet af klare, gennemsigtige og retfærdige regler, selv om det i denne fase af udviklingen er klart, at hver medlemsstat bør bevare kontrollen med antallet af arbejdstagere, det kan integrere på sit arbejdsmarked, idet der tages behørigt hensyn til fællesskabspræferencen. Efter vedtagelsen af det blå kort er det nu også på tide at gå videre og skaffe muligheder for lavere faglærte arbejdstagere og sæsonarbejdere.

Virkningerne af hjerneflugt bør også tages i betragtning, men da højt kvalificerede arbejdstagere fra tredjelande under alle omstændigheder flytter, er der ingen grund til, at Europa mister dem. For at afbøde de negative virkninger støtter ordføreren "hjernemobilitet" gennem tilskyndelse til midlertidig eller cirkulær migration.

1.2 Integration

For indvandrere, som indrejser på lovlig måde, og som kan opholde sig på et langsigtet grundlag, bør integration støttes, fordi den er til gavn både for indvandrerne og værtssamfundet. Politikinstrumenter bør gøre det muligt at integrere indvandrere, således at de deltager i deres lokalsamfund, hvorved mangfoldigheden på arbejdspladsen og i skoler fremmes, og forskelsbehandling bekæmpes. Men indvandrere, som ønsker at integrere sig, bør være villige til at respektere EU's og medlemsstaternes identitet og værdinormer, herunder respekten for menneskerettighederne, retsstatsprincippet, demokrati, tolerance og lighed. Integration er naturligvis mindre mulig i lande, som er udsat for et usædvanligt migrationspres, fordi disse lande mangler kapacitet til at integrere store mængder indvandrere, og under alle omstændigheder har indvandrerne ofte tendens til at flytte til andre dele af Europa.

2. Sikkerhed og indvandring

Den Europæiske Union kan kun være troværdig med hensyn til lovlig migration, hvis den først viser, at den kan tackle ulovlig indvandring. Ordføreren mener, at Europa ikke har gjort nok kollektivt for at bekæmpe den ulovlige indvandring, og udviklingen er fortsat langsom og utilstrækkelig. Dette skyldes hovedsageligt den fortsatte mangel på fælles europæiske redskaber, der kan bidrage til at slå ned på de ulovlige indrejseruter. Det er derfor ikke overraskende, at indvandringsruterne bryder igennem det svageste led. Europa bør tage føringen og bringe den ulovlige indvandring til ophør en gang for alle, især hvor denne er baseret på organiseret kriminalitet og menneskehandel, og hvor den fører til et uanet antal døde blandt de ulykkelige ofre.

2.1 Integreret grænseforvaltning

Medlemsstaterne bør bevare fuld kontrol over deres grænser. Men virkeligheden har vist, at de, der udsættes for migrationspres - uanset deres størrelse - har været ude af stand til effektivt at beskytte deres egne grænser. Europa bør derfor bruge alle hensigtsmæssige redskaber, ikke mindst de nye teknologier som f.eks. biometri, for at hjælpe dem hermed.

2.2 Frontex

Ordføreren mener, at Frontex-agenturet er det ideelle redskab til at kanalisere Europas kollektive svar på den ulovlige indvandring. Parlamentet har allerede støttet dette agentur ved at øge dets operationelle budget med over 50 mio. EUR. Men dette agentur har ikke været tilstrækkelig effektivt og bør styrkes yderligere både i form af finansielle ressourcer og i dets evne til at handle. Med henblik herpå er der også et behov for at oprette et system med obligatorisk solidaritet, hvorefter medlemsstater, som bevilger midler til agenturets register (CRATE), virkelig lever op til deres løfter og deltager i dets opgaver. Desværre har erfaringen hidtil vist, at Frontex-missionerne, især havpatruljerne, svigter, fordi EU-medlemsstaterne ikke stiller udstyr til rådighed eller deltager. Det kræver en nytænkning om sådanne missioner og om spørgsmålet om, hvorvidt agenturet skal råde over egne ressourcer. Herudover kan Frontex ikke være fuldt ud effektiv, medmindre der er en passende grad af samarbejde fra og med tredjelandene.

2.3 Tilbagesendelser

Statsborgere fra tredjelande, som opholder sig ulovligt på EU's område, skal rejse ud eller tilbagesendes. Effektive tilbagesendelsesforanstaltninger er derfor absolut nødvendige. Frivillig tilbagesendelse bør foretrækkes, og medlemsstaterne bør samarbejde om tilbagesendelserne, herunder gennem tilrettelæggelse af fælles tilbagesendelsesaktioner med inddragelse af Frontex.

3. Solidaritet og indvandring

En fælles indvandringspolitik bør bygge på solidaritet, men dette har hidtil manglet, og alt for ofte er de medlemsstater, som står over for alvorlige migrationspres, blevet overladt til sig selv. Dette har så igen undergravet tilliden til Europa. Lissabontraktaten kunne genoprette tilliden til Unionen, fordi dens bestemmelser går ind for en styrkelse af Unionens evne til at handle i fællesskab vedrørende indvandring.

3.1 Samordning mellem medlemsstaterne

De finansielle instrumenter i det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme (2007-2013) har været et godt skridt i den rigtige retning, men de har været for langsomme til at starte, og de bør tages op til revision for at tage hensyn til den nye virkelighed som følge af ændringer i forholdene.

Ordføreren mener, at byrdefordelingsmekanismen som fastlagt i den europæiske pagt om indvandring og asyl bør gennemføres så snart som muligt, og opfordrer Kommissionen til at iværksætte denne mekanisme snarest muligt. Dette vil i første omgang bestå af et frivilligt program, som vil gøre det muligt inden for EU at omfordele modtagere af international beskyttelse fra medlemsstater, som står over for et specielt og urimeligt stort pres, til andre. Parlamentet har allerede godkendt opførelsen af 5 mio. EUR på EU's 2009-budget til dette formål under Den Europæiske Flygtningefond. På grundlag af denne erfaring bør Kommissionen så foreslå, hvordan denne mekanisme kan omdannes til et bindende og permanent instrument.

Der bør udvises solidaritet i tilfælde af redningsaktioner i havområder, der henhører under tredjelandes jurisdiktion, såvel som gennem en revision af Dublin-forordningen.

3.2 Samarbejde med tredjelande

Endelig kan en fælles indvandringspolitik ikke fungere, medmindre der er et meningsfyldt partnerskab med tredjelande, det være sig oprindelseslande eller transitlande.

Den afgørende betydning af samarbejdet med tredjelande er allerede blevet bevist og er hævet over enhver tvivl. F.eks. blev ankomsten af migranter til De Kanariske Øer reduceret med hele 70 % i 2008 som følge af Spaniens samarbejde med Senegal og Mauretanien. På den anden side har Libyen i det centrale middelhavsområde været mindre villig til at samarbejde, og ankomsten af migranter er steget.

Migrationsspørgsmålene bør derfor integreres fuldt ud i Unionens udviklingssamarbejde og andre eksterne politikker. Med henblik herpå mener ordføreren, at alle aftaler med tredjelande bør indeholde kapitler om samarbejde vedrørende indvandring, herunder bestemmelser om muligheder for lovlig indvandring, kontrol af ulovlig indvandring og tilbagetagelse. Der bør oprettes regionale kontorer i visse tredjelande, der skal yde praktisk bistand vedrørende lovlig indvandring og frivillig tilbagevenden af indvandrere.

3.3.2009


UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ()

til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

om en fælles indvandringspolitik for Europa: Principper, aktioner og redskaber

(2008/2331(INI))

Ordfører: Jamila Madeira

FORSLAG

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til EUROSTAT's oplysninger om, at aldringen i EU vil være en realitet på mellemlang sigt, idet befolkningen i den arbejdsdygtige alder muligvis vil være faldet med næsten 50 mio. i 2060, og at indvandring kan komme til at spille en væsentlig rolle for opnåelsen af gode økonomiske resultater i EU,

B.   der henviser til, at Lissabonstrategiens vækst- og beskæftigelsesdimensioner kan blive bremset af en eventuel mangel på arbejdskraft, som kan hindre opfyldelsen af målsætningerne i Lissabonstrategien; der henviser til, at arbejdsløsheden i øjeblikket stiger, og at en kompetent og struktureret styring af den økonomiske indvandring på kort sigt kan hjælpe med at mindske omfanget af denne mangel,

C.  der henviser til, at EU også bør gøre en større indsats for at tackle problemerne med mangel på arbejdskraft og kvalifikationer internt ved at drage nytte af sektorer, der i øjeblikket er underbeskæftigede, såsom handicappede, personer med uddannelsesmæssige handicap, langtidsledige, asylansøgere, som allerede har bopæl i EU, osv.,

D.  der henviser til, at vi aldrig må glemme vores moralske pligt til at holde døren åben for flygtninge, der har et reelt behov for asyl fra forfølgelse og livstruende situationer,

1.   er af den opfattelse, at indvandringens altafgørende rolle i EU og dens økonomiske potentiale bør anerkendes, og at det er nødvendigt at overvåge indvandringen i EU og dens sociale og økonomiske følger for at fremme en række relevante og ansvarlige politikker vedrørende betingelser for adgang til beskæftigelse, boligforhold, uddannelse, erhvervsuddannelse, livslang læring, social sikring og overførsel af pensionsrettigheder samt arbejdskraftens mobilitet i EU;

2.   mener, at ulovlig beskæftigelse skal bekæmpes, da denne form for beskæftigelse udgør en direkte krænkelse af de vandrende arbejdstageres rettigheder; anser det for vigtigt at fremme en europæisk politik, som opmuntrer ulovligt bosiddende vandrende arbejdstagere til at lade sig registrere hos myndighederne, idet man samtidig sikrer, at de foranstaltninger, der træffes i dette øjemed, ikke fører til nogen målrettet og summariske hjemsendelsesprocedurer, som krænker deres rettigheder, især da de allerede er i en mindreværdig situation, når de ankommer til Europa, selv ud fra et juridisk perspektiv; mener ligeledes, at det er af afgørende betydning at bekæmpe de mere usikre job generelt, da det er velkendt, at dette problem navnlig berører de vandrende arbejdstagere og forværrer deres situation, der allerede i sig selv er sårbar; opfordrer til, at man undgår et snævert syn, såsom "sikkerhed først" og vedtager en sammenfattende politik vedrørende indvandringsarbejde, der tager højde for det pres, der skyldes arbejdsløshed og de manglende muligheder i arbejdstagernes oprindelseslande, navnlig for så vidt angår unge mennesker og kvinder, og lægger vægt på, at en korrekt forvaltning af indvandrerstrømmene kan være til gavn for såvel EU som tredjelandene;

3.   henleder opmærksomheden på, at det er vigtigt at anerkende de vandrende arbejdstageres kompetencer, herunder navnlig de formelle, ikkeformelle og uformelle kvalifikationer, som arbejdstagerne har erhvervet i oprindelseslandet; mener, at en sådan anerkendelse medvirker til at afhjælpe det hjernespild, der for øjeblikket ses igen og igen hos indvandrerne, især kvinderne, der ofte påtager sig arbejde, som de er overkvalificerede til;

4.   anmoder Kommissionen om i fremtidige dokumenter om emnet at tage højde for spørgsmålet om anerkendelse af kompetencer samt om incitamentet til livslang uddannelse, herunder ligeledes at sikre, at medlemsstaterne giver indvandrerne mulighed for at lære værtslandets sprog for at sikre disses sociale, faglige og kulturelle integration i Den Europæiske Union samt giver dem en bedre mulighed for at støtte deres børns udvikling; opfordrer endvidere Kommissionen til at gøre brug af resultaterne af drøftelserne om den sproglige undervisning af indvandrerbørn og undervisningen i bopælsmedlemsstaten i oprindelseslandets sprog og kultur samt efterlyser den ramme, som vil blive foreslået med henblik på at respektere subsidiaritets- og proportionalitetsprincipperne;

5.   gentager, at princippet om lige muligheder for alle, herunder navnlig lige adgang til beskæftigelse for personer, som har de samme kvalifikationer, ligeledes bør finde anvendelse på indvandrere; understreger, at anerkendelsen af kvalifikationer bør gennemføres inden for rammerne af en tydelig og gennemsigtig procedure, således at indvandrerne kan finde lovlig beskæftigelse, der er i overensstemmelse med deres egentlige kvalifikationer, og som kan give adgang til offentlig ansættelse og til de liberale erhverv;

6.   gentager, at EURES-nettet er et af de instrumenter, der er velegnede til at få udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet til at balancere på en gennemsigtig, ansvarlig og effektiv måde; foreslår således, at EURES-nettets anvendelsesområde udvides med henblik på at fremme kontakten mellem de europæiske arbejdsgivere, der søger arbejdstagere med nærmere bestemte kvalifikationer, og jobansøgere fra tredjelande; foreslår, at man anvender de særlige beskæftigelsescentre (allerede oprettede centre og centre, der skal oprettes) eller EU's repræsentationskontorer i tredjelande som platform for denne udvidelse af EURES-nettet, samt at man sikrer kontinuitet, for så vidt angår rådgivningsarbejdet eller udvidelsen med hensyn til redskaber og støtte til selvstændig beskæftigelse eller mikrolån; understreger, at Europas behov for højt kvalificeret arbejdskraft ikke må føre til "hjerneflugt" fra tredjelandene, som vil gå ud over deres vækstøkonomier og den sociale infrastruktur;

7.   er af den opfattelse, at indvandrere fra såkaldte tredjelande bør have ret til mobilitet inden for Unionen, således at de - når de har lovlig bopæl i en medlemsstat - uden arbejdstilladelse har lov til at arbejde i en anden medlemsstat som grænsearbejdere; er endvidere af den opfattelse, at de pågældende indvandrere efter fem års lovligt ophold i en medlemsstat i fuld udstrækning bør være omfattet af bestemmelserne om arbejdstagernes frie bevægelighed;

8.   fremhæver betydningen af samordning på lokalt, regionalt (navnlig med hensyn til uddannelse), nationalt og europæisk plan med hensyn til forvaltning af behovene på arbejdsmarkedet i overensstemmelse med princippet om fællesskabspræference; fremhæver, at et sådant samarbejde er absolut påkrævet for effektivt at kunne gennemføre en indvandringspolitik, der kan medvirke til at afhjælpe den mangel på arbejdskraft, som er gældende i visse brancher og medlemsstater, og for effektivt og på passende vis at kunne integrere indvandrerne;

9.   anmoder medlemsstaterne om at anvende en passende model til effektivt at integrere indvandrerne i EU-landene, idet de sikrer respekten for alle deres kulturelle, religiøse, ideologiske og etniske forskelle eller andre forskelle; erindrer om, at egentlig social samhørighed opnås gennem støtte af social og sproglig karakter, indlæring og familiesammenføring; foreslår, at der udarbejdes en nærhedspolitik, hvori der stilles krav om, at nogle ansatte i den offentlige forvaltning har et sprogligt og kulturelt kendskab til tredjelandene, og at denne politik ligeledes bør omfatte en garanti for, at skolernes undervisningsmateriale indeholder oplysninger om multikulturalitet og redegørelser for de forskellige kulturelle forhold i verden;

10. opfordrer medlemsstaterne til at gøre passende brug af Fællesskabets finansielle ordninger vedrørende indvandringspolitik, så der kan blive skabt flere og bedre arbejdspladser til immigranterne;

11. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sørge for politikker og konkrete programmer, der fremmer og tager sigte på indvandrernes familiesammenføring som garanti for social stabilitet;

12. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til fortsat at sørge for politikker mod forskelsbehandling, også fra de offentlige myndigheders side;

13. mener, at en fuldstændig oversigt over den fælles indvandringspolitik ligeledes bør omfatte Kommissionens indsats med hensyn til udviklingen af en effektiv asylpolitik, der er baseret på den europæiske sociale model, og som muliggør en forenklet og harmoniseret adgang til arbejdsmarkedet gennem ændringsforslaget (KOM(2008)0815) til Rådets direktiv 2003/9/EF af 27. januar 2003 om fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemslandene(1).

14. mener, at det er vigtigt, at medlemsstaterne undertegner og overholder de internationale konventioner om menneskehandel, herunder FN's protokol om menneskehandel, Europarådets konvention om bekæmpelse af menneskehandel, FN's konvention om grænseoverskridende organiseret kriminalitet, konventionen om barnets rettigheder, den internationale konvention om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder og ILO-konventionerne, navnlig nr. 29 om tvangsarbejde, nr. 182 om de værste former for børnearbejde og konventionerne om foreningsfrihed, arbejdstilsyn og arbejdsformidlinger;

15. understreger, at den fælles indvandringspolitik skal udarbejdes i tæt samarbejde med oprindelseslandene for at støtte dem og effektivt supplere EU's indsats i udviklingssamarbejdet.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

2.3.2009

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

37

1

1

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Jan Andersson, Edit Bauer, Iles Braghetto, Philip Bushill-Matthews, Milan Cabrnoch, Maddalena Calia, Alejandro Cercas, Luigi Cocilovo, Jean Louis Cottigny, Jan Cremers, Richard Falbr, Joel Hasse Ferreira, Roger Helmer, Karin Jöns, Jean Lambert, Bernard Lehideux, Elizabeth Lynne, Thomas Mann, Ljudmila Novak, Siiri Oviir, Marie Panayotopoulos-Cassiotou, Rovana Plumb, Bilyana Ilieva Raeva, Elisabeth Schroedter, Gabriele Stauner, Ewa Tomaszewska, Anne Van Lancker, Gabriele Zimmer

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Glenn Bedingfield, Herbert Bösch, Françoise Castex, Gabriela Creţu, Donata Gottardi, Anna Ibrisagic, Rumiana Jeleva, Sepp Kusstatscher, Jamila Madeira, Viktória Mohácsi, Gianluca Susta, Silvia-Adriana Ţicău, Georgios Toussas

(1)

EUT L 31 af 6.2.2003, s. 18.


UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (20.1.2009)

til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

om en fælles indvandringspolitik for Europa: Principper, aktioner og redskaber

(2008/2331(INI))

Rådgivende ordfører: Zdzisław Zbigniew Podkański

FORSLAG

Kultur- og Uddannelsesudvalget opfordrer Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  understreger betydningen af en velplanlagt integrationspolitik både for værtslandene og med hensyn til at give indvandrerne selv nogle konkrete fremtidsudsigter; mener, at integrationspolitikken bør være flerstrenget og tage hensyn til situationen i de enkelte medlemsstater; mener, at den bør opmuntre til en harmonisk integration og være rettet mod følgende problemstillinger: uddannelse, godkendelse af faglige kvalifikationer, adgang til arbejdsmarkedet, adgang til sociale ydelser og boligmarkedet, aktiv deltagelse i kultur- og samfundslivet;

2.  opfordrer Kommissionen til at yde økonomisk støtte til strukturel og kulturel integration, bl.a. via følgende EU-programmer: "Livslang læring", "Europa for borgerne", "Aktive Unge" og "Kultur 2007-2013"; bemærker, at lærerne i de fleste tilfælde er dårligt forberedte på at have store grupper migrantbørn i klassen og anmoder om bedre uddannelse af lærerne og passende finansiel støtte; opfordrer medlemsstaterne til at ratificere FN's internationale konvention om beskyttelse af alle vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder;

3.  opfordrer medlemsstaterne til at ratificere FN's internationale konvention om beskyttelse af alle vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder;

4.  kræver, at medlemsstaterne respekterer og støtter de relevante direktiver, nemlig direktiv 2000/78/EF, 2000/43/EF samt 2004/113/EF, med henblik på at bekæmpe mod forskelsbehandling;

5.  gør opmærksom på, at uddannelsesprogrammer og livslang læring spiller en væsentlig rolle i integrationsprocessen gennem udvikling af færdigheder, særligt sprogkundskaber; mener, at uhindret deltagelse i uddannelsesprogrammer og livslang læring bør være en ret, som vil øge nyankomne indvandreres chancer;

6.  mener, at modtagelsesfaciliteterne for migranter bør være åbne steder, som er udformet med henblik på at fremme alle former for aktiviteter og programmer vedrørende kulturel udveksling mellem migranter og værtssamfundet; mener i denne forbindelse, at det er væsentligt på ethvert niveau af modtagelsesprocessen at give børn ret til uddannelse, som flere internationale bestemmelser allerede foreskriver;

7.  støtter Unionens forslag om en "blå kort"-ordning; er klar over, at sådanne tiltag gennemføres under hensyntagen til medlemsstaternes særlige socioøkonomiske og kulturelle forhold såvel som deres arbejdsmarkedsbehov og ikke må bidrage til en "hjerneflugt" fra tredjelande;

8.  understreger, at uddannelse og integration af romaer er et af de mest udfordrende og komplicerede spørgsmål inden for de europæiske social- og uddannelsespolitikker og opfordrer Kommissionen til aktivt at bekæmpe diskrimination mod roma-samfundet.RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

20.1.2009

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

23

1

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Maria Badia i Cutchet, Ivo Belet, Guy Bono, Marie-Hélène Descamps, Věra Flasarová, Milan Gaľa, Claire Gibault, Vasco Graça Moura, Luis Herrero-Tejedor, Ruth Hieronymi, Mikel Irujo Amezaga, Ramona Nicole Mănescu, Ljudmila Novak, Doris Pack, Zdzisław Zbigniew Podkański, Pál Schmitt, Hannu Takkula, Thomas Wise, Tomáš Zatloukal

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Gyula Hegyi, Nina Škottová, László Tőkés, Ewa Tomaszewska, Cornelis Visser

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

Maria Berger


UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (12.2.2009)

til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

om en fælles indvandringspolitik for Europa: principper, aktioner og redskaber

(2008/2331(INI))

Rådgivende ordfører: Iratxe García Pérez

FORSLAG

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling opfordrer Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at antallet af kvindelige indvandrere i EU hele tiden stiger og udgør 54 % af det samlede antal indvandrere,

B.  der henviser til, at de fleste kvindelige indvandrere har betydelige problemer med at blive integreret og få adgang til arbejdsmarkedet, fordi de har et lavt uddannelsesniveau og bringer negative stereotyper og praksisser med fra deres oprindelseslande, samt fordi der i medlemsstaten findes negative stereotyper og diskrimination, samtidig med at der ikke desto mindre er mange unge kvinder med et højt uddannelsesniveau, der kommer til EU og påtager sig forholdsvis ukvalificeret arbejde,

1.  opfordrer medlemsstaterne til at revidere deres lovgivning for at sikre, at hustruer og børn får egen status og arbejdstilladelse uafhængigt af den primære indehaver af den retlige status;

2.  opfordrer medlemsstaterne til at garantere respekt for kvindelige indvandreres grundlæggende rettigheder, uanset om deres status er lovbestemt eller ej;

3.  opfordrer medlemsstaterne til at bruge Fællesskabets finansieringsinstrumenter på området fælles indvandringspolitik og fordele dem proportionalt og ligeligt mellem kvinder og mænd;

4.  opfordrer medlemsstaterne til ved behandlingen af ansøgninger om selvstændig retlig status at tage skyldigt hensyn til vilkårene for kvindelige indvandrere, der er ofre for fysisk og psykisk vold, herunder tvungen prostitution, arrangerede ægteskaber og skamfering af deres kønsdele, samt indføre foranstaltninger for at beskytte disse kvinder og forenkle procedurerne for dem ved tildeling af midlertidig eller permanent opholdstilladelse;

5.  opfordrer medlemsstaterne til at støtte målrettede oplysningskampagner for kvindelige indvandrere med henblik på at informere dem om deres rettigheder, mulighederne for skoleuddannelse og sprogundervisning, erhvervsuddannelse og adgang til beskæftigelse samt forhindre tvangsægteskaber, skamfering af kvinders kønsdele og andre former for psykisk eller fysisk tvang;

6.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme indvandrerkvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og i det sociale og politiske liv, bekæmpe sort arbejde, sikre respekt for kvindernes sociale rettigheder (såsom ligeløn, social sikring, pensionsrettigheder), sørge for støtte til iværksætterinitiativer, bekæmpe fattigdom og udstødelse samt fremme arbejdsmarkedsparternes og fagforeningernes rolle;

7.  opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke de lovrammer, der skal sikre indvandrerkvinder retten til eget pas og egen opholdstilladelse og gøre det muligt at holde en person strafferetligt ansvarlig for at fratage indvandrerkvinder disse dokumenter;

8.  opfordrer Kommissionen til at indsamle kønsrelaterede oplysninger om indvandring i EU og få analyseret disse resultater ved Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder med henblik på yderligere at belyse indvandrerkvinders særlige behov og problemer samt de mest hensigtsmæssige metoder til at integrere disse kvinder i modtagerlandenes samfund.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

10.2.2009

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

24

0

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Edit Bauer, Hiltrud Breyer, Edite Estrela, Ilda Figueiredo, Věra Flasarová, Lissy Gröner, Urszula Krupa, Pia Elda Locatelli, Astrid Lulling, Doris Pack, Marie Panayotopoulos-Cassiotou, Zita Pleštinská, Anni Podimata, Christa Prets, Teresa Riera Madurell, Eva-Riitta Siitonen, Eva-Britt Svensson, Britta Thomsen og Anna Záborská

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Gabriela Creţu, Ana Maria Gomes, Donata Gottardi, Elisabeth Jeggle og Maria Petre


RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

31.3.2009

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

23

4

11

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Alexander Alvaro, Catherine Boursier, Emine Bozkurt, Philip Bradbourn, Mihael Brejc, Kathalijne Maria Buitenweg, Maddalena Calia, Giusto Catania, Carlos Coelho, Gérard Deprez, Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Bárbara Dührkop Dührkop, Claudio Fava, Armando França, Urszula Gacek, Kinga Gál, Roland Gewalt, Jeanine Hennis-Plasschaert, Ewa Klamt, Magda Kósáné Kovács, Henrik Lax, Roselyne Lefrançois, Baroness Sarah Ludford, Claude Moraes, Javier Moreno Sánchez, Rareş-Lucian Niculescu, Maria Grazia Pagano, Martine Roure, Inger Segelström, Csaba Sógor, Vladimir Urutchev, Manfred Weber, Tatjana Ždanoka

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Edit Bauer, Simon Busuttil, Ignasi Guardans Cambó, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Antonio Masip Hidalgo, Rainer Wieland

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik