Procedure : 2008/0223(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0254/2009

Indgivne tekster :

A6-0254/2009

Forhandlinger :

PV 21/04/2009 - 17
CRE 21/04/2009 - 17

Afstemninger :

PV 23/04/2009 - 8.4
CRE 23/04/2009 - 8.4
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2009)0278

BETÆNKNING     ***I
6.4.2009
PE 418.275v02-00 A6-0254/2009

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning)

(KOM(2008)0780 – C6-0413/2008 – 2008/0223(COD))

Udvalget om Industri, Forskning og Energi

Ordfører: Silvia-Adriana Ţicău

(Omarbejdning – forretningsordenens artikel 80a)

ERRATA/ADDENDA
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 BILAG: SKRIVELSE FRA RETSUDVALGET
 BILAG: UDTALELSE FRA DEN RÅDGIVENDE ARBEJDSGRUPPE BESTÅENDE AF DE JURIDISKE TJENESTER I EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG KOMMISSIONEN
 PROCEDURE

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning)

(KOM(2008)0780 – C6–0413-2008 – 2008/0223(COD))

(Fælles beslutningsprocedure – omarbejdning)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2008)0780),

–   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 175, stk. 1, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0413/2008),

–   der henviser til den interinstitutionelle aftale af 28. november 2001 om en mere systematisk omarbejdning af retsakter(1),

–   der henviser til Retsudvalgets skrivelse af 3. februar 2009 til Udvalget om Industri, Forskning og Energi i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 80a, stk. 3,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 80a og 51,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelse fra Retsudvalget (A6-0254/2009),

A. der henviser til, at dette forslag ifølge den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen ikke indebærer andre indholdsmæssige ændringer end dem, der er angivet som sådanne i selve forslaget, og at det, hvad angår de uændrede bestemmelser i de tidligere retsakter sammen med de nævnte ændringer, udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende retsakter uden indholdsmæssige ændringer,

1.  godkender Kommissionens forslag som tilpasset efter henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen og som ændret i det nedenstående;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Ændringsforslag  1

Forslag til direktiv

Betragtning 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(3) Nedsættelse af bygningers energiforbrug er et vigtigt led i indsatsen for at nedsætte udledningen af drivhusgasser og dermed efterleve Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer og andre europæiske og internationale forpligtelser til at reducere drivhusgasudledningen i tiden efter 2012. Desuden er det vigtigt at nedsætte energiforbruget for at øge energiforsyningssikkerheden, fremme den teknologiske udvikling og øge mulighederne for beskæftigelse og regionaludvikling, navnlig i landområder.

(3) Da bygninger står for 40 % af det samlede energiforbrug i EU er nedsættelse af energiforbruget og anvendelse af energi fra vedvarende kilder i bygningssektoren et vigtigt led i indsatsen for at nedsætte EU's energiafhængighed og udledningen af drivhusgasser. Sammen med øget anvendelse af energi fra vedvarende kilder vil foranstaltningerne med sigte på at reducere EU's energiforbrug gøre det muligt for EU at efterleve Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og dennes langsigtede mål om at holde den globale temperaturstigning på 2° C og dets tilsagn om inden 2020 at reducere de samlede udledninger af drivhusgasser med mindst 20 % i forhold til 1990, og med 30 %, hvis der indgås en international aftale. Desuden er det vigtigt at nedsætte energiforbruget og øge anvendelsen af energi fra vedvarende kilder for at øge energiforsyningssikkerheden, fremme den teknologiske udvikling og øge mulighederne for beskæftigelse og regionaludvikling, navnlig i landområder.

Ændringsforslag  2

Forslag til direktiv

Betragtning 5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(5) I marts 2007 understregede Det Europæiske Råd, at det var nødvendigt at øge energieffektiviteten for at reducere Fællesskabets energiforbrug med 20 % i tiden frem til 2020, og opfordrede til en grundig og hurtig gennemførelse af hovedopgaverne i meddelelsen om Kommissionens "Handlingsplan for energieffektivitet: udnyttelse af potentialet". I denne handlingsplan pegede Kommissionen på, at der var store omkostningseffektive energibesparelser at hente i bygningssektoren. Europa-Parlamentets har i en beslutning af 31. januar 2008 opfordret til, at bestemmelserne i direktiv 2002/91/EF styrkes.

(5) I marts 2007 understregede Det Europæiske Råd, at det var nødvendigt at øge energieffektiviteten for at reducere Fællesskabets energiforbrug med 20 % i tiden frem til 2020, og opfordrede til en grundig og hurtig gennemførelse af hovedopgaverne i meddelelsen om Kommissionens "Handlingsplan for energieffektivitet: udnyttelse af potentialet". I denne handlingsplan pegede Kommissionen på, at der var store omkostningseffektive energibesparelser at hente i bygningssektoren. Europa-Parlamentets har i en beslutning af 31. januar 2008 opfordret til, at bestemmelserne i direktiv 2002/91/EF styrkes, og har adskillige gange, senest i sin beslutning om den anden strategiske energiredegørelse, opfordret til, at energieffektivitetsmålet på 20 % i 2020 gøres bindende. Desuden opstilles der i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. .../2009/EF om deling af byrderne, hvor energieffektivitet i bygninger spiller en afgørende rolle, bindende nationale mål for CO2-reduktionen, og i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/.../EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende kilder opfordres der til fremme af energieffektiviteten inden for rammerne af et bindende mål om, at vedvarende energi i 2020 skal stå for 20 % af EU's samlede energiforbrug.

Ændringsforslag  3

Forslag til direktiv

Betragtning 5 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(5a) Det Europæiske Råd i marts 2007 bekræftede Fællesskabets tilsagn om at udvikle energi fra vedvarende kilder i Fællesskabet ved at fastsætte et obligatorisk mål på 20 % energi fra vedvarende kilder i 2020. Direktiv 2009/…/EF [om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende kilder] fastlægger en fælles ramme for fremme af energi fra vedvarende kilder. Det understreger nødvendigheden af at inkorporere en faktor for energi fra vedvarende kilder i forbindelse med opfyldelsen af kravene til den minimale energimæssige ydeevne i direktiv 2002/91/EF med henblik på at fremskynde fastlæggelsen af minimumsværdier for anvendelsen af energi fra vedvarende kilder i bygninger.

Begrundelse

I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/.../EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende kilder kræves det, at der senest i 2015 anvendes minimumsværdier for vedvarende energi i bygningssektoren, og der opfordres desuden til inkorporering af en faktor for vedvarende energi i direktivet om energimæssig ydeevne.

Ændringsforslag  4

Forslag til direktiv

Betragtning 9

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(9) Bygningers energimæssige ydeevne bør beregnes ved hjælp af en metode, som kan differentieres på nationalt og regionalt plan, og som foruden bygningens termiske egenskaber omfatter andre forhold, der spiller en stigende rolle, for eksempel opvarmnings- og klimaanlæg, anvendelse af vedvarende energi bygningsdele, der udnytter passiv opvarmning og køling, beskygning, indendørs luftkvalitet, tilstrækkeligt dagslysindfald og bygningens udformning. Metoden for beregning af en bygnings energimæssige ydeevne bør tage hensyn til ydeevnen gennem et helt år, og ikke kun i opvarmningssæsonen.

(9) Bygningers energimæssige ydeevne bør beregnes ved hjælp af en fælles metode med objektive variable, som tager hensyn til regionale klimaforskelle, og som foruden bygningens termiske egenskaber omfatter andre forhold, der spiller en stigende rolle, for eksempel opvarmnings- køle- og ventilationssystemer, varmegenvinding, zonekontrol, anvendelse af vedvarende energi, bygningsdele, der udnytter passiv opvarmning og køling, beskygning, indendørs luftkvalitet, måling af tilstrækkeligt dagslysindfald, isolerings- og belysningssystemer, overvågnings- og kontrolsystemer og bygningens udformning. Metoden for beregning af en bygnings energimæssige ydeevne bør tage hensyn til ydeevnen gennem et helt år, og ikke kun i opvarmningssæsonen. Metoden bør tage hensyn til eksisterende europæiske standarder.

Ændringsforslag  5

Forslag til direktiv

Betragtning 12

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(12) Kommissionen bør fastlægge en sammenligningsmetode til beregning af omkostningsoptimale mindstekrav til energimæssig ydeevne. Medlemsstaterne bør benytte denne metode til at sammenligne resultaterne med de mindstekrav til energimæssig ydeevne, som de har vedtaget. Resultatet af denne sammenligning og de data, der er anvendt til at nå frem til disse resultater, bør jævnligt indberettes til Kommissionen. Disse indberetninger bør sætte Kommissionen i stand til at vurdere og aflægge rapport om medlemsstaternes fremskridt hen imod omkostningsoptimale mindstekrav til energimæssig ydeevne. Efter en overgangsperiode bør medlemsstaterne benytte denne sammenligningsmetode, når de tager deres mindstekrav til energimæssig ydeevne op til revision.

(12) Kommissionen bør fastlægge en fælles metode til beregning af omkostningsoptimale mindstekrav til energimæssig ydeevne. Denne metode bør stemme overens med den, der anvendes i Fællesskabets lovgivning om krav til ydeevnen for de produkter, komponenter og tekniske bygningsinstallationer, bygningen består af. Medlemsstaterne bør benytte denne fælles metode til at vedtage mindstekravene til energimæssig ydeevne. Resultatet af denne beregning og de data, der er anvendt til at nå frem til disse resultater, bør jævnligt indberettes til Kommissionen. Disse indberetninger bør sætte Kommissionen i stand til at vurdere og aflægge rapport om medlemsstaternes fremskridt hen imod omkostningsoptimale mindstekrav til energimæssig ydeevne. Medlemsstaterne bør anvende denne metode, når de reviderer og fastlægger deres mindstekrav til energimæssig ydeevne.

Begrundelse

Direktivet bør sikre overensstemmelse med gældende lovgivning.

Der er behov for en fælles beregningsmetode med objektive variable for at kunne tage hensyn til regionale forskelle med udgangspunkt i ideen om et fælles marked snarere end i en sammenligningsmetode.

Ændringsforslag  6

Forslag til direktiv

Betragtning 13

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(13) Bygninger påvirker energiforbruget i lang tid fremover, og nye bygninger bør derfor opfylde mindstekrav til energimæssig ydeevne, der er tilpasset stedets klima. Da mulighederne i alternative energiforsyningssystemer generelt ikke udnyttes fuldt ud, bør de tekniske, miljømæssige og økonomiske muligheder for alternative systemer undersøges uanset bygningens størrelse.

(13) Bygninger påvirker energiforbruget væsentligt i lang tid fremover. På baggrund af den lange renoveringscyklus for eksisterende bygninger bør nye og eksisterende bygninger, der skal undergå en væsentlig renovering, derfor opfylde mindstekrav til energimæssig ydeevne, der er tilpasset stedets klima. Da mulighederne i alternative energiforsyningssystemer generelt ikke udnyttes fuldt ud, bør alternative energiforsyningssystemer undersøges for nye og eksisterende bygninger, uanset deres størrelse, efter princippet om først at sikre, at energibehovet til opvarmning og køling er nedbragt til et omkostningsoptimalt mindsteniveau.

Begrundelse

Da renoveringscyklussen for eksisterende bygninger er omkring 25 år, vil kravet om anvendelse af vedvarende energi og kraftvarme kun få begrænset effekt, hvis eksisterende bygninger holdes udenfor. Da eksisterende bygninger udgør 95 % af den samlede bygningsmasse, mistes et stort potentiale.

Ændringsforslag  7

Forslag til direktiv

Betragtning 14

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(14) Større renoveringer af eksisterende bygninger giver uanset bygningernes størrelse anledning til at foretage omkostningseffektive indgreb for at forbedre bygningernes energimæssige ydeevne. Af hensyn til omkostningseffektiviteten bør mindstekravene til energimæssig ydeevne kunne begrænses til kun at gælde de af de renoverede dele, der er mest relevante for bygningens energimæssige ydeevne.

(14) Større renoveringer af eksisterende bygninger giver uanset bygningernes størrelse anledning til at foretage omkostningseffektive indgreb for at forbedre den energimæssige ydeevne for bygningerne som helhed. Fastsættelse af krav om omkostningseffektive foranstaltninger vil sikre, at der ikke skabes hindringer, der kan afholde nogen fra at foretage større renoveringer.

Ændringsforslag  8

Forslag til direktiv

Betragtning 14 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(14a) Undersøgelser viser, at bygningssektoren er ineffektiv, hvilket fører til, at de endelige omkostninger er betragteligt højere end de optimale omkostninger. Beregninger viser, at byggeomkostningerne vil kunne reduceres med op til 30-35 % ved at hindre spild under byggeriet og i forbindelse med mange byggevarer. Ineffektiviteten i bygningssektoren udgør en reel trussel mod dette direktivs sigte og formål, da de urimeligt høje omkostninger til bygning og renovering mindsker omkostningseffektiviteten og dermed sektorens energieffektivitet. For at sikre, at dette direktiv kommer til at fungere korrekt, bør Kommissionen evaluere, hvordan bygningssektoren fungerer, og forelægge Europa-Parlamentet og Rådet sine konklusioner og forslag. Medlemsstaterne bør stræbe efter at sikre gennemskuelig prissætning i forbindelse med byggeri og renovering og derudover træffe passende foranstaltninger til at fjerne hindringer for adgang til markedet og til relevante faciliteter for nye aktører, navnlig små og mellemstore virksomheder.

Begrundelse

Undersøgelser viser, at op til 30-35 % af byggeomkostningerne direkte skyldes spild ved arbejde og produktion. ("Waste in construction projects - call for a new approach", Josephson/Saukkoriipi, The Centre for Management of the Built Environment Building Economics and Management, Chalmers University of Technology, Gothenburg 2007.) En reduktion af de unødvendige omkostninger i bygningssektoren vil i betragtelig grad øge antallet af renoveringer, der forbedrer energieffektiviteten i bygninger, da disse renoveringer bliver meget billigere.

Ændringsforslag  9

Forslag til direktiv

Betragtning 14 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(14b) Med sigte på øget energieffektivitet, for så vidt angår husholdningsapparater, opvarmning og køling, bør der udvikles og anvendes informationsteknologier, idet målet skal være "intelligente bygninger".

Ændringsforslag  10

Forslag til direktiv

Betragtning 15

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(15) Der er brug for en indsats for at øge antallet af bygninger, der ikke kun opfylder de nuværende mindstekrav til energimæssig ydeevne, men udnytter energien endnu mere effektivt. Med dette formål bør medlemsstaterne udarbejde nationale planer for at øge antallet af bygninger, der både har lav eller ingen CO2-udledning og lavt eller intet forbrug af primærenergi, og jævnligt indberette dem til Kommissionen.

(15) Der er brug for en indsats for at øge antallet af bygninger, der ikke kun opfylder de nuværende mindstekrav til energimæssig ydeevne, men mindst sikrer et omkostningsoptimalt niveau for energimæssig ydeevne. Med dette formål bør medlemsstaterne udarbejde nationale planer for at øge antallet af energineutrale bygninger og jævnligt indberette dem til Kommissionen.

Ændringsforslag  11

Forslag til direktiv

Betragtning 16 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(16a) Medlemsstaterne bør tilskyndes til at træffe foranstaltninger ud over dem, der anføres i dette direktiv, med henblik på at fremme øget energieffektivitet i bygninger. Sådanne foranstaltninger kan omfatte økonomiske og skattemæssige incitamenter for virksomheder, boligejere og lejere, herunder nedsat moms for renoveringstjenester.

Begrundelse

Da investeringer i energieffektivitet ofte medfører store omkostninger, har virksomhederne, boligejerne og lejerne brug for økonomisk støtte til at foretage de første investeringer. Dette kan ske gennem rentefri lån til boligejerne eller nedsat momssats på tjenester inden for energieffektiv renovering. Anvendelse af nedsat moms udelukkende på produkterne vil kunne fremme anvendelse af ukvalificeret arbejdskraft, hvilket undergraver effektiviteten af det udførte arbejde og ikke giver sikkerhed for energibesparelser.

Ændringsforslag  12

Forslag til direktiv

Betragtning 16 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(16b) Medlemsstaterne bør undgå en forvridende regulering af energipriserne for forbrugerne, da dette ikke skaber incitamenter til at foretage energibesparelser.

Begrundelse

Regulering af energipriserne har en tendens til at føre til et øget energiforbrug hos forbrugerne og til forvridning af energimarkedet. Sådanne regulerende foranstaltninger bør undgås og erstattes af foranstaltninger, der kan inspirere forbrugerne til yderligere energibesparelser.

Ændringsforslag  13

Forslag til direktiv

Betragtning 17

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(17) Energiattesten bør give potentielle købere og lejere af en bygning eller dele af en bygning korrekte oplysninger om bygningens energimæssige ydeevne og praktiske råd om, hvordan den kan forbedres. Attesten bør også give oplysninger om opvarmningens og kølingens faktiske betydning for bygningens energibehov, for dens forbrug af primærenergi og for dens udledning af kuldioxid.

(17) Energiattesten bør give potentielle købere og lejere af en bygning eller dele af en bygning korrekte oplysninger om bygningens energimæssige ydeevne og praktiske råd om, hvordan den kan forbedres. Ejere af og lejere i erhvervsbygninger bør også forpligtes til at udveksle information om det aktuelle energiforbrug for at sikre, at alle oplysninger, der gør det muligt at træffe velfunderede afgørelser om nødvendige forbedringer, er til rådighed. Attesten bør også give oplysninger om opvarmningens og kølingens faktiske betydning for bygningens energibehov, for dens forbrug af primærenergi og for dens udledning af kuldioxid. Ejere af bygninger bør på ethvert tidspunkt kunne anmode om attestering eller en ajourført attest, og ikke kun når bygningerne udbydes til leje, sælges eller moderniseres.

Begrundelse

Der skal kunne udstedes en energiattest, ikke blot når en bygning eller en del af bygningen udbydes til leje, renoveres eller sælges, men også efter anmodning.

Ændringsforslag  14

Forslag til direktiv

Betragtning 17 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(17a) De offentlige myndigheder bør gå foran med et godt eksempel og gennemføre anbefalingerne i energiattesten inden for dens gyldighedsperiode. Medlemsstaternes nationale planer bør omfatte foranstaltninger, der tilskynder de offentlige myndigheder til at blive de første, der tager forbedringer af energieffektiviteten i brug, og til at gennemføre anbefalingerne i energiattesten inden for dens gyldighedsperiode. Medlemsstaterne bør under udarbejdelsen af de nationale planer høre repræsentanterne for lokale og regionale myndigheder.

Begrundelse

De offentlige myndigheder bør gå foran med et godt eksempel og gennemføre anbefalingerne i energiattesten. Medlemsstaternes nationale planer bør omfatte foranstaltninger, der tilskynder de offentlige myndigheder til at gøre dette og blive de første, der tager forbedringer af energieffektiviteten i brug. Medlemsstaterne bør under udarbejdelsen af deres nationale planer høre repræsentanterne for lokale og regionale myndigheder.

Ændringsforslag  15

Forslag til direktiv

Betragtning 17 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(17b) I overensstemmelse med kravene om installering af smarte målere i direktiv 2006/32/EF bør ejere af og lejere i bygninger gives præcise realtidsoplysninger om energiforbruget i de bygninger, de benytter.

Ændringsforslag  16

Forslag til direktiv

Betragtning 18

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(18) Bygninger, som anvendes af offentlige myndigheder, og bygninger, som offentligheden ofte besøger, byder på en lejlighed til at vise andre et godt eksempel på, hvordan der kan tages miljø- og energimæssige hensyn, og de bør derfor energiattesteres med jævne mellemrum. Viden om energimæssig ydeevne bør formidles til offentligheden, ved at disse energiattester opslås på iøjnefaldende steder.

(18) Bygninger, som anvendes af offentlige myndigheder, og bygninger, som offentligheden ofte besøger, bør vise andre et godt eksempel på, hvordan der kan tages miljø- og energimæssige hensyn, og de bør derfor energiattesteres med jævne mellemrum. Viden om energimæssig ydeevne bør formidles til offentligheden, ved at disse energiattester opslås på iøjnefaldende steder. Hvis medlemsstaterne vælger at medtage energiforbruget som en del af energiattesteringskravene, kan der eventuelt anlægges en lokalt baseret tilgang, således at en samling bygninger i samme område, der anvendes af samme organisation, kan anvende de samme energimålere.

Begrundelse

Ændringsforslaget sætter fokus på den banebrydende udvikling, der har fundet sted i visse medlemsstater, hvor de opslåede energiattester skal vise både bygningens energimæssige ydeevne og bygningens brugeres energianvendelse. En lokal tilgang vil i sådanne tilfælde tage hensyn til, hvordan universiteter, hospitaler og tilsvarende offentlige bygningskomplekser er organiseret, og vil kunne give et bedre generelt overblik over et givet områdes samlede energiforbrug og CO2-fodaftryk.

Ændringsforslag  17

Forslag til direktiv

Betragtning 18 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(18a) Det kan blive vigtigt at sikre gensidig anerkendelse af energiattester udstedt af andre medlemsstater for udviklingen af et grænseoverskridende marked for finansielle tjenesteydelser og andre tjenesteydelser, der fremmer energieffektivitet. For at lette dette bør Kommissionen fastsætte fælles mindstestandarder for attesternes indhold og udformning og for godkendelsen af eksperter. Enhver energiattest skal være til rådighed både på ejerens og lejerens sprog med henblik på at gøre anbefalingerne let forståelige.

Begrundelse

Der er behov for gensidig anerkendelse af energiattester. Både lejeren og ejeren skal kunne læse og forstå attestens indhold, således at de kan følge op på anbefalingerne i den.

Ændringsforslag  18

Forslag til direktiv

Betragtning 19

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(19) Antallet af klimaanlæg i de europæiske lande er steget i de senere år. Det giver store problemer i spidsbelastningsperioder, forhøjer prisen på elektricitet og forstyrrer energibalancen i de pågældende lande.

(19) Antallet af klimaanlæg i de europæiske lande er steget i de senere år. Det giver store problemer i spidsbelastningsperioder, forhøjer prisen på elektricitet og forstyrrer energibalancen i alle medlemsstater. Strategier, der forbedrer bygningers termiske ydeevne i sommerperioden, bør prioriteres. Der bør med henblik herpå videreudvikles passive køleteknikker, først og fremmest køleteknikker, som forbedrer indeklimaet og mikroklimaet omkring bygningerne.

Begrundelse

Det giver bl.a. på grund af udsigterne til en generel opvarmning i EU ikke længere mening at prioritere en forbedring af indeklimaet i de mest berørte lande. De senere års erfaringer viser desuden, at varme somre i de sydlige EU-medlemsstater også influerer på elektricitetsforsyningen i den centrale del af EU. Det gør behovet for en indsats endnu mere akut.

Ændringsforslag  19

Forslag til direktiv

Betragtning 20

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(20) Ved regelmæssigt at lade kvalificerede personer efterse varme- og klimaanlæg kan man bidrage til at sikre, at disse anlæg hele tiden er korrekt indstillet i overensstemmelse med produktspecifikationen, så deres ydelse bliver miljømæssigt, sikkerhedsmæssigt og energimæssigt optimal. En uafhængig vurdering af hele varme- og klimaanlægget, bør foretages jævnligt i hele anlæggets livscyklus, ikke mindst før det skal udskiftes eller forbedres.

(20) Ved regelmæssigt at lade kvalificerede personer efterse varme- og klimaanlæg kan man bidrage til at sikre, at disse anlæg hele tiden er korrekt indstillet i overensstemmelse med produktspecifikationen, så deres ydelse bliver miljømæssigt, sikkerhedsmæssigt og energimæssigt optimal. En uafhængig vurdering af hele varme- og klimaanlægget, bør foretages jævnligt i hele anlæggets livscyklus, ikke mindst før det skal udskiftes eller forbedres. Medlemsstaterne bør for at reducere den administrative byrde på ejere af bygninger og lejere sørge for, at energiattesteringer omfatter et eftersyn af varme- og klimaanlæg, og at eftersynet af varmeanlæg og klimaanlæg så vidt muligt gennemføres samtidigt.

Begrundelse

Det er vigtigt at reducere den bureaukratiske byrde på ejere af bygninger og på lejere.

Ændringsforslag  20

Forslag til direktiv

Betragtning 21 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(21a) Lokale og regionale myndigheder er af afgørende betydning for en vellykket gennemførelse af dette direktiv. Deres repræsentanter bør høres om ethvert aspekt af gennemførelsen af direktivet på nationalt eller regionalt plan. Lokale planlæggere og bygningsinspektører bør modtage tilstrækkelig vejledning og tilstrækkelige ressourcer til udførelse af de nødvendige opgaver.

Begrundelse

Lokale og regionale myndigheder er af afgørende betydning for en vellykket gennemførelse af dette direktiv. Deres repræsentanter bør høres om ethvert aspekt af gennemførelsen af direktivet på nationalt eller regionalt plan. Lokale planlæggere og bygningsinspektører bør modtage tilstrækkelig vejledning og tilstrækkelige ressourcer til udførelse af de nødvendige opgaver.

Ændringsforslag  21

Forslag til direktiv

Betragtning 21 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(21b) I det omfang adgangen til eller udøvelsen af erhvervet som montør er lovreguleret, er betingelserne for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer fastsat i direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Anvendelsen af nærværende direktiv berører derfor ikke direktiv 2005/36/EF. Selv om direktiv 2005/36/EF fastlægger krav om gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, herunder for arkitekter, er der stadig behov for at sikre, at arkitekter og planlæggere omhyggeligt tager stilling til, hvordan højeffektive teknologier kan indgå i deres planer og design. Medlemsstaterne bør derfor opstille klare retningslinjer. Retningslinjerne opstilles med forbehold af bestemmelserne i direktiv 2005/36/EF, særlig artikel 46 og 49.

Begrundelse

Gensidig anerkendelse af attester mellem medlemsstaterne vil fremme den fri bevægelighed for erhvervsdrivende på tværs af grænserne uden handelshindringer. Denne betragtning vil bringe direktivet i overensstemmelse med direktivet om vedvarende energikilder.

Ændringsforslag  22

Forslag til direktiv

Betragtning 23

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(23) Kommissionen bør navnlig have beføjelse til at tilpasse visse dele af de generelle rammebestemmelser i bilag I til den tekniske udvikling, til at opstille metoder til beregning af omkostningsoptimale mindstekrav til energimæssig ydeevne og til at opstille fælles principper for definition af bygninger, der både har lav eller ingen CO2-udledning og lavt eller intet forbrug af primærenergi. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i nærværende direktiv, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

(23) Kommissionen bør navnlig have beføjelse til at tilpasse visse dele af de generelle rammebestemmelser i bilag I til den tekniske udvikling, til at opstille fælles metoder til beregning af omkostningsoptimale mindstekrav til energimæssig ydeevne og til at opstille en definition af energineutrale bygninger, idet der tages hensyn til normale regionale vejrforhold og forudsatte ændringer i vejrforholdene med tiden. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i nærværende direktiv, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

Begrundelse

Kommissionen bør opstille fælles metoder til beregning af omkostningsoptimale mindstekrav til energimæssig ydeevne og til at opstille en definition af energineutrale bygninger, idet der tages hensyn til normale regionale vejrforhold og forudsatte ændringer i vejrforholdene med tiden.

Ændringsforslag  23

Forslag til direktiv

Betragtning 23 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(23a) Eftersom belysning i dag tegner sig for omkring 14 % af den energi, der anvendes inden for EU, og eftersom de moderne mest avancerede belysningssystemer kan sikre energibesparelser på mere end 80 % og samtidig opretholde belysningsforhold i overensstemmelse med de europæiske standarder, hvilket ikke i tilstrækkelig grad udnyttes som et bidrag til Den Europæiske Unions opfyldelse af EU's 2020-mål, bør Kommissionen tage passende skridt i retning af vedtagelsen af et direktiv om belysningsdesign, der kan supplere foranstaltningerne og målene i nærværende direktiv. Øget energieffektivitet ved hjælp af bedre belysningsdesign og anvendelse af energieffektive lyskilder i overensstemmelse med bestemmelserne i direktivet om energiforbrugende produkter menes at kunne forbedre bygningernes energimæssige ydeevne betragteligt.

Ændringsforslag  24

Forslag til direktiv

Betragtning 24

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(24) Målet, som er at højne bygningers energimæssige ydeevne, kan - på grund af bygningssektorens kompleksitet og de nationale boligmarkeders utilstrækkelige evne til at reagere på den energieffektivitetsmæssige udfordring - ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af den foreslåede handlings omfang og virkninger bedre gennemføres på fællesskabsplan. Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(24) Målet, som er at højne bygningers energimæssige ydeevne, kan - på grund af bygningssektorens kompleksitet og de nationale boligmarkeders utilstrækkelige evne til at reagere på udfordringerne, hvad angår den energimæssige ydeevne - ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af den foreslåede handlings omfang og virkninger bedre gennemføres på fællesskabsplan. Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

Begrundelse

Sikrer konsekvens i forhold til forslaget som helhed.

Ændringsforslag  25

Forslag til direktiv

Artikel 1 – afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Dette direktiv fremmer bygningers energimæssige ydeevne i Fællesskabet under hensyntagen til udeklima og lokale forhold, samt indeklimakrav og omkostningseffektivitet.

Dette direktiv fremmer bygningers energimæssige ydeevne i Fællesskabet under hensyntagen til udeklima og lokale forhold, samt indeklimakrav og omkostningsoptimale niveauer for energimæssig ydeevne.

Begrundelse

Direktivet bør indeholde en henvisning til omkostningsoptimale beregningsmetoder såvel som minimumskrav til ydeevnen for klimaskærme og tekniske bygningsinstallationer samt anvendelsen heraf i nye og eksisterende bygninger. Målene for energineutrale bygninger er vigtige elementer i omarbejdelsen. Uddannelse, faglig uddannelse og krav om gensidig anerkendelse medlemsstaterne imellem af eksperter i attestering af bygningers energimæssige ydeevne og inspektion af varme- og klimaanlæg bør indføjes.

Ændringsforslag  26

Forslag til direktiv

Artikel 1 - litra a

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a) en overordnet ramme for en metode til beregning af den samlede energimæssige ydeevne for bygninger og dele af bygninger

a) en metode til beregning af den samlede energimæssige ydeevne for bygninger og dele af bygninger, komponenter af bygninger og tekniske bygningsinstallationer

Ændringsforslag  27

Forslag til direktiv

Artikel 1 – litra c

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

c) anvendelse af mindstekrav til den energimæssige ydeevne for eksisterende bygninger og dele af eksisterende bygninger, der skal gennemgå omfattende renoveringsarbejder

c) anvendelse af mindstekrav til den energimæssige ydeevne for eksisterende bygninger, der skal gennemgå omfattende renoveringsarbejder, og komponenter af bygninger og tekniske bygningsinstallationer, når disse udskiftes eller eftermonteres

Begrundelse

Direktivet bør indeholde en henvisning til omkostningsoptimale beregningsmetoder såvel som minimumskrav til ydeevnen for komponenter af bygninger og tekniske bygningsinstallationer samt anvendelsen heraf i nye og eksisterende bygninger. Målene for energineutrale bygninger er vigtige elementer i omarbejdelsen. Uddannelse, faglig uddannelse og krav om gensidig anerkendelse medlemsstaterne imellem af eksperter i attestering af bygningers energimæssige ydeevne og inspektion af varme- og klimaanlæg bør indføjes.

Ændringsforslag  28

Forslag til direktiv

Artikel 1 – litra d

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

d) nationale planer for at øge antallet af bygninger, der både har lav eller ingen CO2-udledning og lavt eller intet forbrug af primærenergi

d) nationale planer og mål for at øge antallet af energineutrale bygninger

Ændringsforslag  29

Forslag til direktiv

Artikel 1 – litra g a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

ga) uddannelse, faglig uddannelse og krav om gensidig anerkendelse medlemsstaterne imellem af eksperter i attestering af bygningers energimæssige ydeevne og inspektion af varme- og klimaanlæg

Begrundelse

Direktivet bør indeholde en henvisning til omkostningsoptimale beregningsmetoder såvel som minimumskrav til ydeevnen for klimaskærme og tekniske bygningsinstallationer samt anvendelsen heraf i nye og eksisterende bygninger. Målene for energineutrale bygninger er vigtige elementer i omarbejdelsen. Uddannelse, faglig uddannelse og krav om gensidig anerkendelse medlemsstaterne imellem af eksperter i attestering af bygningers energimæssige ydeevne og inspektion af varme- og klimaanlæg bør indføjes.

Ændringsforslag  30

Forslag til direktiv

Artikel 1 – litra g b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

gb) nationale planer for ophævelse af hindringer i bygnings-, leje- og fredningsbestemmelserne og indførelse af finansielle incitamenter

Begrundelse

Medlemsstaterne bør opfordres til at indføre flere finansielle incitamenter i forbindelse med f.eks. beskatningen og fjerne eksisterende hindringer i bygnings-, leje- og fredningsbestemmelserne, herunder reglerne om energibesparende modernisering og gældende moderniseringsbestemmelser for fredede bygninger.

Ændringsforslag  31

Forslag til direktiv

Artikel 2 – nr. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1a) "ny bygning" en bygning, for hvilken den relevante byggetilladelse udstedes efter dette direktivs ikrafttræden

Begrundelse

Der er behov for en definition af en ny bygning, da det tager flere måneder/år at opføre en ny bygning. Det er vigtigt at indføje de nye krav til disse bygninger, for hvilke den relevante byggetilladelse udstedes efter dette direktivs ikrafttræden.

Ændringsforslag  32

Forslag til direktiv

Artikel 2 – nr. 1 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1b) "dele af en bygning": lejligheder eller enheder bestemt til særskilt anvendelse i bygningsblokke

Begrundelse

Termen "og dele heraf" anvendes i mange af direktivets artikler. Den bør derfor defineres. I modsat fald er der risiko for, at denne term fortolkes som omfattende komponenter og tekniske bygningsinstallationer. Den anvendes i artiklerne om attestering i betydningen dele af flerfamiliebygninger og kommercielle bygninger beregnet til separat anvendelse såsom lejligheder og kontorer.

Ændringsforslag  33

Forslag til direktiv

Artikel 2 ‑ nr. 1 c (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1c) "energineutral bygning": en bygning, hvis samlede årlige forbrug af primærenergi som følge af bygningens meget høje energieffektivitet er lig med eller mindre end energiproduktionen fra vedvarende energikilder på stedet

Ændringsforslag  34

Forslag til direktiv

Artikel 2 – nr. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2) "teknisk bygningsinstallation": teknisk udstyr til opvarmning, køling, ventilation, produktion af varmt vand, belysning og elproduktion eller en kombination heraf

2) "teknisk bygningsinstallation": teknisk udstyr til opvarmning, køling, ventilation, produktion af varmt vand, belysning og elproduktion, målings-, overvågnings- og kontrolsystemer eller en kombination heraf

Ændringsforslag  35

Forslag til direktiv

Artikel 2 – nr. 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3) "en bygnings energimæssige ydeevne": den energimængde, der ifølge beregninger eller målinger er behov for til dækning af den energiefterspørgsel, som er forbundet med en typisk brug af bygningen, herunder energi til rumopvarmning, varmt brugsvand, køling, ventilation og belysning.

3) "en bygnings energimæssige ydeevne": den energimængde, der ifølge beregninger eller målinger er behov for til dækning af den primære energiefterspørgsel, som er forbundet med en typisk brug af bygningen udtrykt i kWh/m2 pr. år, herunder bl.a. energi til rumopvarmning, varmt brugsvand, køling, ventilation og indbygget belysning med hensyntagen til passive solenergisystemer, solafskærmning og naturlig belysning

Ændringsforslag  36

Forslag til direktiv

Artikel 2 – nr. 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4) "primærenergi": vedvarende og ikkevedvarende energi, som ikke har gennemgået nogen omdannelses- eller transformationsproces

4) "primærenergi": energi fra vedvarende og ikkevedvarende kilder, som ikke har gennemgået nogen omdannelses- eller transformationsproces

Begrundelse

Der bør være sammenhæng mellem definitionerne i EU's politikker. Den ændrede ordlyd foreslås for at sikre en direkte reference til definitionen af "energi fra vedvarende energikilder" som foreslået i artikel 2, litra a), i direktivet om vedvarende energikilder, der blev vedtaget på Europa-Parlamentets plenarmøde den 17. december 2008.

Ændringsforslag  37

Forslag til direktiv

Artikel 2 – nr. 4 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

4a) "energi fra vedvarende kilder": energi fra vedvarende ikke-fossile kilder i form af: vindenergi, solenergi, geotermisk energi, aerotermisk energi, hydrotermisk energi og havenergi, vandkraftenergi, biomasseenergi, gas fra affaldsdepoter, gas fra spildevandsanlæg og biogasser

Begrundelse

Energi fra vedvarende energikilder spiller en betydelig rolle i forslaget til omarbejdning og bør derfor defineres. Der bør være sammenhæng mellem definitionerne i EU's politikker. Den foreslåede definition er den samme som artikel 2, litra a), i direktivet om vedvarende energikilder som vedtaget af Parlamentet den 17. december 2008.

Ændringsforslag  38

Forslag til direktiv

Artikel 2 – nr. 5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

5) "klimaskærm": de bygningsdele, der adskiller bygningens indre fra det ydre miljø, herunder vinduer, ydervægge, fundament, terrændæk, loft, tag og isolering

5) "klimaskærm": de integrerede bygningsdele, der adskiller bygningens indre fra det ydre miljø

Ændringsforslag  39

Forslag til direktiv

Artikel 2 – nr. 5a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

5a) "komponent af bygning": en selvstændig bygningsdel, som har indflydelse på bygningens energimæssige ydeevne, og som ikke er omfattet af den tekniske bygningsinstallation, herunder vinduer, beskygning, yderdøre, vægge, fundament, terrændæk, loft, tag og isoleringssystemer

Ændringsforslag  40

Forslag til direktiv

Artikel 2 – nr. 6

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

6) "større renoveringsarbejder": renovering af en bygning, der indebærer,

6) "større renoveringsarbejder": renovering af en bygning, der indebærer,

a) at de samlede renoveringsomkostninger for klimaskærmen eller de tekniske bygningsinstallationer udgør mere end 25 % af bygningens værdi eksklusive værdien af den grund, bygningen står på, eller

a) at de samlede renoveringsomkostninger for klimaskærmen eller de tekniske bygningsinstallationer udgør mere end 20 % af bygningens værdi, som i så tilfælde skal baseres på aktuelle byggeomkostninger i den pågældende medlemsstat, eksklusive værdien af den grund, bygningen står på, eller

b) at over 25 % af bygningens klimaskærm renoveres

b) at over 25 % af bygningens klimaskærm, som har en direkte effekt på bygningens energimæssige ydeevne, renoveres

Ændringsforslag  41

Forslag til direktiv

Artikel 2 – nr. 10

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

10) "omkostningsoptimalt niveau": det laveste omkostningsniveau set gennem en bygnings hele livscyklus; det fastsættes under hensyntagen til investeringsomkostninger, vedligeholdelses- og driftsomkostninger (inklusive energiomkostninger), eventuelle indtægter fra produceret energi og eventuelle bortskaffelsesomkostninger

10) "omkostningsoptimalt niveau": det niveau, hvor cost-benefit-analysen beregnet over en bygnings livscyklus er positiv under hensyntagen til mindst den nuværende nettoinvesteringsværdi og driftsomkostninger (inklusive energiomkostninger), vedligeholdelse, indtægter fra produceret energi og eventuelle bortskaffelsesomkostninger

Ændringsforslag  42

Forslag til direktiv

Artikel 2 – nr. 14

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

14) "varmepumpe": en anordning eller et anlæg, som trækker varme ved lav temperatur ud af luft, vand eller jord og leverer varmen til bygningen.

14) "varmepumpe": en maskine, anordning eller et anlæg, som overfører varme fra naturlige omgivelser såsom luft, vand eller jordbund til bygninger eller industrielle anordninger ved at vende den naturlige varmestrøm om, således at den flyder fra en lavere til en højere temperatur. Mængden af energi fra omgivelserne, der opfanges af varmepumper, og som kan anses som vedvarende energi i dette direktiv, er den, der er fastlagt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/…/EF [om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende kilder].

Begrundelse

Definitionen af varmepumper samt den metode, der anvendes til at udregne mængden af primærenergi og sådanne anordningers effektivitet, skal være i overensstemmelse med det nyligt vedtagne direktiv om fremme af anvendelsen af vedvarende energikilder.

Ændringsforslag  43

Forslag til direktiv

Artikel 2 – nr. 14 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

14a) "energifattigdom": en situation, hvor en husstand må bruge mere end 10 % af sin indtægt på energiregninger for at opvarme hjemmet til en acceptabel standard på grundlag af de niveauer, som Verdenssundhedsorganisationen anbefaler.

Begrundelse

Det er teknisk nødvendigt at definere "energifattigdom".

Ændringsforslag  44

Forslag til direktiv

Artikel 2 – nr. 14 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

14b) “belysningsanlæg”: den sammensætning af komponenter, der er nødvendig for at levere et bestemt lysniveau.

Ændringsforslag  45

Forslag til direktiv

Artikel 2 – nr. 14 c (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

14c) "fjernvarme eller fjernkøling": distribution af termisk energi i form af damp, varmt vand eller afkølede væsker fra et centralt produktionssted gennem et net til et større antal bygninger til rum-eller procesopvarmning eller -nedkøling eller vandopvarmning

Begrundelse

Direktivet bør indeholde en definition af fjernvarme eller -køling. Det drejer sig om vigtige infrastrukturer, der tillader synergieffekter mellem energieffektivitet og vedvarende energikilder.

Ændringsforslag  46

Forslag til direktiv

Artikel 2 – nr. 14 d (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

14d) “belysningsdesign”: et skema eller tegning, der detaljeret angiver konfiguration eller design af belysningslegemer, herunder tilhørende kontroludstyr.

Begrundelse

Målet med belysningsdesign er udvælgelse af de rette kriterier for belysningsopgaver i overensstemmelse med harmoniserede europæiske standarder, hvor der anvendes belysningssystemer med den højest mulige energieffektivitet.

Ændringsforslag  47

Forslag til direktiv

Artikel 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Medlemsstaterne anvender en metode til beregning af bygningers energimæssige ydeevne i overensstemmelse med de generelle rammebestemmelser, der er anført i bilag I.

1. Kommissionen indfører inden den 31. marts 2010 efter høring af de relevante aktører og især repræsentanter for lokale, regionale og nationale myndigheder en fælles metode til beregning af bygningers energimæssige ydeevne i overensstemmelse med de generelle rammebestemmelser, der er anført i bilag I.

 

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 21, stk. 2.

Denne metode vedtages på nationalt eller regionalt plan.

2. Medlemsstaterne gennemfører denne fælles metode.

Ændringsforslag  48

Forslag til direktiv

Artikel 3 – stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2a. Bygningers energimæssige ydeevne udtrykkes gennemskueligt, bl.a. ved hjælp af en indikator for CO2-udledning og efterspørgsel efter primærenergi.

Begrundelse

Det overordnede politiske mål med dette direktiv er at nedbringe CO2-udledningen fra bygninger. Derfor bør dette mål nævnes eksplicit i artikel 3.

Ændringsforslag  49

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der fastsættes mindstekrav til energimæssig ydeevne i bygninger med sigte på omkostningsoptimale niveauer, og at de beregnes i overensstemmelse med metoden i artikel 3.

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der fastsættes mindstekrav til energimæssig ydeevne i bygninger og til komponenter og tekniske bygningsinstallationer og dele af tekniske bygningsinstallationer med henblik at opnå omkostningsoptimale niveauer, og at de beregnes i overensstemmelse med den fælles metode i artikel 3.

Ved fastsættelsen af krav kan medlemsstaterne sondre mellem nye og eksisterende bygninger og mellem forskellige kategorier af bygninger.

Ved fastsættelsen af krav hører medlemsstaterne offentlige myndigheder og andre relevante berørte aktører og de kan sondre mellem nye og eksisterende bygninger og mellem forskellige kategorier af bygninger.

Disse krav skal tage hensyn til almindelige indeklimabetingelser, med henblik på at undgå mulige negative effekter som for eksempel utilstrækkelig ventilation, samt til lokale forhold og bygningens anvendelse og alder.

Kravene skal være i overensstemmelse med anden gældende fællesskabsret og skal tage hensyn til almindelige indeklimabetingelser og indendørs og udendørs belysningsforhold, med henblik på at undgå mulige negative effekter som for eksempel utilstrækkelig ventilation, utilstrækkelig naturlig belysning, samt til lokale forhold og bygningens anvendelse og alder.

Kravene revurderes jævnligt og mindst hvert femte år og ajourføres om nødvendigt i takt med med den tekniske udvikling inden for byggeriet.

Kravene revurderes jævnligt og mindst hvert fjerde år og ajourføres i takt med med den tekniske udvikling inden for byggeriet.

Ændringsforslag  50

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Medlemsstaterne kan beslutte ikke at fastsætte eller anvende kravene i stk. 1 for følgende kategorier af bygninger:

2. Medlemsstaterne kan beslutte ikke at fastsætte eller anvende kravene i stk. 1 for følgende kategorier af bygninger:

a) bygninger, der er officielt beskyttet som en del af et særligt udpeget miljø eller på grund af deres særlige arkitektoniske eller historiske værdi, hvis overholdelse af mindstekravene til energimæssig ydeevne ville indebære en uacceptabel ændring af deres karakter eller udseende

a) bygninger, der er officielt beskyttet som en del af et særligt udpeget miljø eller på grund af deres særlige arkitektoniske eller historiske værdi, hvis overholdelse af et specifikt mindstekrav til energimæssig ydeevne ville indebære en uacceptabel ændring af deres karakter eller udseende

b) bygninger, der anvendes til gudstjenester og andre religiøse formål

b) bygninger, der anvendes til gudstjenester og andre religiøse formål

c) midlertidige bygninger, som det er planlagt at anvende i højst to år, industrianlæg, værksteder og landbrugsbygninger med lavt energiforbrug, der ikke anvendes til beboelse, samt landbrugsbygninger, der ikke anvendes til beboelse og anvendes af en sektor, der er omfattet af en national sektoraftale om den energimæssige ydeevne

c) midlertidige bygninger, som det er planlagt at anvende i mindre end 18 måneder, industrianlæg, værksteder og landbrugsbygninger med lavt energiforbrug, der ikke anvendes til beboelse, samt landbrugsbygninger, der ikke anvendes til beboelse og anvendes af en sektor, der er omfattet af en national sektoraftale om den energimæssige ydeevne

d) boliger, der forudsættes benyttet i mindre end fire måneder om året

 

e) fritliggende bygninger med et samlet nytteareal på under 50 m2.

e) fritliggende bygninger med et samlet nytteareal på under 50 m2.

Ændringsforslag  51

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. Fra den 30. juni 2014 yder medlemsstaterne ingen incitamenter til opførelse eller renovering af bygninger eller dele af bygninger, som ikke opfylder mindstekrav til energimæssig ydeevne, der ligger på niveau med resultaterne af den i artikel 5, stk. 2, omhandlede beregning.

3. Fra den 30.juni 2012 yder medlemsstaterne kun incitamenter til opførelse eller renovering af bygninger eller dele af bygninger, herunder komponenter af bygninger, hvor resultatet mindst opfylder mindstekrav til energimæssig ydeevne, der ligger på niveau med resultaterne af den i artikel 5, stk. 2, omhandlede beregning.

Ændringsforslag  52

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4. Når medlemsstaterne reviderer deres mindstekrav til energimæssig ydeevne, som fastsat i overensstemmelse med stk. 1, skal de fra den 1. juni 2017 sørge for at disse krav ligger på niveau med resultaterne af den i artikel 5, stk. 2, omhandlede beregning.

4. Medlemsstaterne reviderer senest den 30. juni 2015 deres mindstekrav til energimæssig ydeevne, som fastsat i overensstemmelse med stk. 1, og sørger for at disse krav mindst ligger på niveau med resultaterne af den i artikel 5, stk. 2, omhandlede beregning.

Ændringsforslag  53

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 4 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4a. Medlemsstaterne yder tilskud og teknisk rådgivning til historiske bygninger eller centre med henblik på gennemførelse af specifikke programmer for tilpasning til kravene om energieffektivitet.

Ændringsforslag  54

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 4 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4b. For systemer til fremstilling af energi og isoleringsforanstaltninger i historiske centre skal der foretages visuelle konsekvensanalyser.

Ændringsforslag  55

Forslag til direktiv

Artikel 5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Senest den 31. december 2010 fastlægger Kommissionen en sammenligningsmetode til beregning af omkostningsoptimale mindstekrav til energimæssig ydeevne gældende for bygninger eller dele af bygninger. I denne sammenligningsmetode skal der skelnes mellem nye og eksisterende bygninger og mellem forskellige kategorier af bygninger.

1. Senest den 31. marts 2010 fastlægger Kommissionen efter høring af de relevante aktører og især repræsentanter for lokale, regionale og nationale myndigheder og på grundlag af principper, der er anført i bilag IIIA, en fælles metode til beregning af omkostningsoptimale mindstekrav til energimæssig ydeevne gældende for bygninger eller dele af bygninger. I denne fælles metode kan der henvises til relevante europæiske standarder, og der skal:

 

- skelnes mellem nye og eksisterende bygninger og mellem forskellige kategorier af bygninger

 

- tages hensyn til de forskellige klimaforhold i de forskellige medlemsstater og den sandsynlige ændring i disse forhold i den pågældende bygnings levetid og

 

- redegøres for fælles antagelser eller beregningsmetoder for energiomkostninger.

 

Kommissionen reviderer og om nødvendigt ajourfører den fælles metode hvert femte år.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter proceduren i artikel 19, stk. 2.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 21, stk. 2.

2. Til beregning af omkostningsoptimale mindstekrav til energimæssig ydeevne anvender medlemsstaterne dels den sammenligningsmetode, der er fastsat i overensstemmelse med stk. 1, dels andre relevante parametre, f.eks. klimaforhold, og sammenligner derpå resultaterne af denne beregning med de mindstekrav til energimæssig ydeevne, som de har fastlagt.

2. Til beregning af omkostningsoptimale mindstekrav til energimæssig ydeevne anvender medlemsstaterne den fælles metode, der er fastsat i overensstemmelse med stk. 1, og relevante parametre, f.eks. klimaforhold.

De indberetter alle grunddata og antagelser i disse beregninger og alle beregningsresultater til Kommissionen. Indberetningen kan ske i de energieffektivitetshandlingsplaner, der er omhandlet i direktiv 2006/32/EF, artikel 14, stk. 2. Medlemsstaterne indberetter disse oplysninger til Kommissionen hvert tredje år. De indberettes første gang senest den 30. juni 2011.

De indberetter alle grunddata og antagelser i disse beregninger og alle beregningsresultater til Kommissionen. Indberetningen skal ske i de energieffektivitetshandlingsplaner, der er omhandlet i direktiv 2006/32/EF, artikel 14, stk. 2. Medlemsstaterne indberetter disse oplysninger til Kommissionen hvert tredje år. De indberettes første gang senest den 30. juni 2011.

3. Kommissionen offentliggør en statusrapport om medlemsstaternes fremskridt hen imod omkostningsoptimale mindstekrav til energimæssig ydeevne.

3. Kommissionen offentliggør en statusrapport om medlemsstaternes fremskridt med hensyn til anvendelsen af denne artikel.

Ændringsforslag  56

Forslag til direktiv

Artikel 6

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at nye bygninger opfylder de mindstekrav til energimæssig ydeevne, der er fastsat i medfør af artikel 4.

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at nye bygninger opfylder de mindstekrav til energimæssig ydeevne, der er fastsat i medfør af artikel 4 og bestemmelserne i artikel 9.

For nye bygninger sikrer medlemsstaterne, at de tekniske, miljømæssige og økonomiske muligheder for at benytte følgende alternative systemer vurderes, og at der tages hensyn til dem, inden byggeriet går i gang:

For nye bygninger sikrer medlemsstaterne, at mulighederne for at benytte højeffektive alternative systemer vurderes, og at der tages hensyn til dem. Disse alternative systemer kan, men skal ikke være begrænset til:

a) decentrale energiforsyningssystemer baseret på vedvarende energi

a) decentrale energiforsyningssystemer baseret på energi fra vedvarende kilder

b) kraftvarme

b) kraftvarme

c) fjernvarme- eller gruppeopvarmningsanlæg eller fjern- eller gruppekøleanlæg, hvis det er tilgængeligt

c) fjernvarme- eller gruppeopvarmningsanlæg eller fjern- eller gruppekøleanlæg, hvis det er tilgængeligt, især dem, der helt eller delvist er baseret på energi fra vedvarende kilder

d) varmepumper.

d) varmepumper

 

da) ikt-udstyr til overvågning og kontrol.

2. Medlemsstaterne sikrer, at den i stk. 1 omhandlede analyse af alternative systemer dokumenteres klart i ansøgningen om byggetilladelse eller i den endelige godkendelse af det udførte bygningsarbejde.

 

Ændringsforslag  57

Forslag til direktiv

Artikel 7

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den energimæssige ydeevne forbedres med henblik på at opfylde mindstekravene til energimæssig ydeevne, for så vidt dette er teknisk, funktionelt og økonomisk muligt, når bygninger gennemgår større renoveringsarbejder. Medlemsstaterne fastsætter disse mindstekrav til energimæssig ydeevne i overensstemmelse med artikel 4. Kravene kan fastsættes enten for den renoverede bygning som helhed eller for de renoverede systemer eller komponenter, når disse indgår i en renovering, der skal foretages inden for en begrænset tidsfrist, med det mål at forbedre den samlede energimæssige ydeevne for bygningen eller dele af bygningen.

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den energimæssige ydeevne forbedres med henblik på mindst at opfylde mindstekravene til energimæssig ydeevne, for så vidt dette er teknisk, funktionelt og økonomisk muligt, når bygninger gennemgår større renoveringsarbejder, eller når tekniske bygningsinstallationer eller dele af installationerne moderniseres eller udskiftes. Medlemsstaterne fastsætter disse mindstekrav til energimæssig ydeevne i overensstemmelse med artikel 4 og bestemmelserne i artikel 9. Kravene fastsættes både for de renoverede systemer og komponenter til bygninger, når disse moderniseres eller udskiftes, og for den renoverede bygning som helhed i tilfælde af større renoveringsarbejder.

 

Medlemsstaterne opfordrer i forbindelse med bygninger, der gennemgår større renoveringsarbejder, til, at følgende højeffektive alternative systemer vurderes, og at der tages hensyn til dem:

 

a) decentrale energiforsyningssystemer baseret på energi fra vedvarende kilder

 

b) kraftvarme

 

c) fjernvarme- eller gruppeopvarmningsanlæg eller fjern- eller gruppekøleanlæg, hvis det er tilgængeligt, især dem, der helt eller delvist er baseret på energi fra vedvarende kilder

 

d) varmepumper

 

da) ikt-udstyr til overvågning og kontrol.

Ændringsforslag  58

Forslag til direktiv

Artikel 8

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Tekniske bygningsinstallationer

Tekniske bygningsinstallationer og komponenter af bygninger

1. Medlemsstaterne fastsætter mindstekrav til energimæssig ydeevne for tekniske bygningsinstallationer i bygninger. Kravene fastsættes for tekniske bygningsinstallationer og dele af tekniske bygningsinstallationer, som er nye, som installeres ved udskiftning, og som moderniseres.

1. Medlemsstaterne fastsætter mindstekrav til energimæssig ydeevne for komponenter af bygninger og tekniske bygningsinstallationer, der installeres og sættes i drift i bygninger, og som ikke er dækket af direktiv 2009/.../EF [om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter] og dets gennemførelsesforanstaltninger. Kravene fastsættes for driftstekniske anlæg, tekniske bygningsinstallationer og komponenter af bygninger og dele heraf, som er nye, som installeres ved udskiftning, og som moderniseres, og anvendes, for så vidt det er teknisk, funktionelt og økonomisk muligt.

Der fastsættes navnlig krav til følgende komponenter:

Der fastsættes navnlig krav til følgende komponenter:

a) kedler eller andre varmeproducerende enheder i varmeanlæg

a) kedler, andre varmeproducerende enheder eller varmevekslere i varmeanlæg, bl.a. fjernvarme- eller gruppeopvarmningsanlæg eller fjern- eller gruppekøleanlæg

b) vandvarmere i varmtvandsanlæg

b) vandvarmere i varmtvandsanlæg

c) centralenheder eller køleenheder i klimaanlæg.

c) centralenheder eller køleenheder i klimaanlæg

 

ca) belysning

 

cb) komponenter af bygninger som defineret i artikel 2, nr. 5a.

2. De mindstekrav til den energimæssige ydeevne, der fastsættes i medfør af stk. 1, skal være forenelige med lovforskrifterne for det eller de produkter, installationen udgøres af, og forudsætte, at produktet eller produkterne er korrekt installeret, og at den tekniske bygningsinstallation er justeret og styres hensigtsmæssigt. Kravene skal navnlig sikre, at der opnås en korrekt hydraulisk balance i vandbaserede varmeanlæg, og at der anvendes et produkt eller produkter af passende dimensioner og passende type i forhold til den tekniske bygningsinstallations forudsatte anvendelse.

2. De mindstekrav til den energimæssige ydeevne, der fastsættes i medfør af stk. 1, skal være forenelige med alle lovforskrifter for det eller de produkter, installationen og komponenterne af bygninger udgøres af, og forudsætte, at produktet eller produkterne er korrekt installeret, og at den tekniske bygningsinstallation er justeret og styres hensigtsmæssigt. Ved tekniske bygningsinstallationer skal kravene sikre, at de justeres korrekt ved idriftsættelsen, at der opnås en korrekt hydraulisk balance i vandbaserede varmeanlæg, og at der anvendes et produkt eller produkter af passende dimensioner og passende type i forhold til den tekniske bygningsinstallations forudsatte anvendelse.

Ændringsforslag  59

Forslag til direktiv

Artikel 8 – stk. 2a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2a. Medlemsstaterne sikrer, at der installeres intelligente målere i alle nye bygninger og i bygninger, der gennemgår en større renovering, samt når der udskiftes målere, ligesom de opfordrer til installering af aktive kontrolsystemer såsom automatisering og kontrol- og overvågningssystemer, når det er hensigtsmæssigt.

Ændringsforslag  60

Forslag til direktiv

Artikel 9

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Bygninger, der både har lav eller ingen CO2-udledning og lavt eller intet forbrug af primærenergi

Energineutrale bygninger

1. Medlemsstaterne udarbejder nationale planer for at øge antallet af bygninger, der både har lav eller ingen CO2-udledning og lavt eller intet forbrug af primærenergi. De fastsætter mål for, hvilken procentdel sådanne bygninger i 2020 mindst skal udgøre af det samlede antal bygninger og af bygningsmassens samlede nytteareal.

1. Medlemsstaterne udarbejder nationale planer for at øge antallet af energineutrale bygninger som defineret i artikel 2, nr. 1c.

Medlemsstaterne sikrer, at alle nye bygninger senest i den 31. december 2018 som minimum er energineutrale.

 

Medlemsstaterne fastsætter for hhv. 2015 og 2020 mål for, hvilken procentdel af bygningerne, der skal være energineutrale, udtrykt som en procentdel af det samlede antal bygninger og en procentdel af bygningsmassens samlede nytteareal.

Særskilte mål fastsættes for:

Særskilte mål fastsættes for:

(a) nye og moderniserede boliger

(a) nye og moderniserede boliger

(b) nye og moderniserede bygninger uden for boligsektoren

(b) nye og moderniserede bygninger uden for boligsektoren

(c) bygninger, der anvendes af de offentlige myndigheder.

(c) bygninger, der anvendes af de offentlige myndigheder.

Medlemsstaterne fastsætter målene i litra c) under hensyntagen til, at de offentlige myndigheder bør gå i spidsen med at øge deres bygningers energimæssige ydeevne.

For så vidt angår bygninger anført i litra c), fastsætter medlemsstaterne mål, der skal opfyldes i god til inden de frister, der er anført i første og andet afsnit, under hensyntagen til, at de offentlige myndigheder bør gå i spidsen med at øge deres bygningers energimæssige ydeevne.

2. Den nationale plan i stk. 1 skal bl.a. omfatte følgende elementer:

2. Den nationale plan i stk. 1 skal udarbejdes efter høring af alle relevante aktører, inklusive lokale og regionale myndigheder og skal bl.a. omfatte følgende elementer:

(a) medlemsstatens definition af bygninger, der både har lav eller ingen CO2-udledning og lavt eller intet forbrug af primærenergi

 

(b) delmål for, hvor mange procent sådanne bygninger skal udgøre af det samlede antal bygninger og af bygningsmassens samlede nytteareal i 2015;

(b) delmål for, hvor mange procent sådanne bygninger skal udgøre af det samlede antal bygninger og af bygningsmassens samlede nytteareal i 2015 og 2020;

 

(ba) en nærmere beskrivelse af de nationale krav vedrørende minimumsniveauerne for vedvarende energi i nye bygninger og eksisterende bygninger, der gennemgår større renoveringsarbejder, i henhold til direktiv 2009/xx/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende kilder og dette direktivs artikel 6 og 7

(c) oplysninger om, hvad der gøres for at fremme sådanne bygninger.

(c) en oversigt over alle foranstaltninger og oplysninger om, hvad der gøres for at fremme sådanne bygninger.

 

(ca) nationale, regionale eller lokale programmer, der understøtter foranstaltninger til fremme af disse bygninger, f.eks. skatteincitamenter, økonomiske instrumenter eller nedsat momssats.

3. Medlemsstaterne sender Kommissionen de i stk. 1 omhandlede nationale planer senest den 30. juni 2011 og indberetter hver tredje år til Kommissionen, hvordan det går med at gennemføre dem. De nationale planer og indberetningen kan indgå i de energieffektivitetshandlingsplaner, der er omhandlet i direktiv 2006/32/EF, artikel 14, stk. 2.

3. Medlemsstaterne sender Kommissionen de i stk. 1 omhandlede nationale planer senest den 30. juni 2011 og indberetter hver tredje år til Kommissionen, hvordan det går med at gennemføre dem. De nationale planer og indberetningen skal indgå i de energieffektivitetshandlingsplaner, der er omhandlet i direktiv 2006/32/EF, artikel 14, stk. 2.

 

3a. Kommissionen kan, senest to måneder efter at en medlemsstat har givet meddelelse om en national plan i henhold til stk. 3, under fuld hensyntagen til subsidiaritetsprincippet forkaste planen eller ethvert aspekt af den med den begrundelse, at den ikke opfylder alle kravene i denne artikel. I så fald foreslår den pågældende medlemsstat ændringer. Senest en måned efter, at Kommissionen har modtaget disse forslag, meddeler den sin godkendelse eller anmoder om yderligere forslag til ændringer. Kommissionen og den pågældende medlemsstat træffer alle rimelige foranstaltninger med henblik på at opnå enighed om den nationale plan inden fem måneder fra datoen for den første meddelelse.

4. Kommissionen fastsætter fælles principper for, hvordan bygninger, der både har lav eller ingen CO2-udledning og lavt eller intet forbrug af primærenergi, skal defineres.

4. Kommissionen fastsætter senest pr. 31. december 2010 i overensstemmelse med definitionen i artikel 2 en detaljeret fælles definition på energineutrale bygninger.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter proceduren i artikel 21, stk. 2.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter proceduren i artikel 21, stk. 2.

5. Kommissionen offentliggør en rapport om, hvilke fremskridt der gøres i medlemsstaterne med at øge antallet af bygninger, der både har lav eller ingen CO2-udledning og lavt eller intet forbrug af primærenergi. På grundlag af denne rapport udarbejder Kommissionen en strategi og stiller om nødvendigt forslag til foranstaltninger for at øge antallet af sådanne bygninger.

5. Kommissionen offentliggør senest den 30. juni 2012 og herefter hvert tredje år en rapport om, hvilke fremskridt der gøres i medlemsstaterne med at øge antallet af energineutrale bygninger. På grundlag af denne rapport udarbejder Kommissionen en handlingsplan og stiller om nødvendigt forslag til foranstaltninger for at øge antallet af sådanne bygninger.

Ændringsforslag  61

Forslag til direktiv

Artikel 9 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 9a

 

Økonomiske incitamenter og hindringer på markedet

 

1. Medlemsstaterne udformer senest pr. 30. juni 2011 nationale handlingsplaner, der omfatter foreslåede foranstaltninger med sigte på at opfylde kravene i dette direktiv ved at mindske de eksisterende juridiske og markedsmæssige hindringer og ved at udvikle eksisterende og nye økonomiske og fiskale instrumenter med henblik på at øge både nye og eksisterende bygningers energimæssige ydeevne.

 

Disse foreslåede foranstaltninger skal være tilstrækkelige, effektive, transparente og ikke-diskriminerende, støtte gennemførelsen af henstillingerne i energiattesterne, og de skal sigte mod at tilskynde til væsentlige forbedringer af bygningernes energimæssige ydeevne, hvor forbedringer ellers ikke ville være økonomisk mulige, og de skal omfatte foranstaltninger til at understøtte husholdninger, der risikerer at blive udsat for energifattigdom.

 

Medlemsstaterne skal sammenholde deres økonomiske og fiskale instrumenter med dem, der er anført i bilag IIIb, og skal, med forbehold for national lovgivning, gennemføre mindst to foranstaltninger fra dette bilag.

 

2. Medlemsstaterne fremsender disse nationale handlingsplaner til Kommissionen ved at inkludere dem i de handlingsplaner for energieffektivitet, der er anført i artikel 14, stk. 2, i direktiv 2006/32/EF og de ajourfører dem hvert tredje år.

 

3. Kommissionen forelægger på grundlag af en konsekvensanalyse senest den 30. juni 2010 passende forslag til retsakter med sigte på at styrke de eksisterende og foreslå nye økonomiske EU-instrumenter med henblik på at fremme gennemførelsen af dette direktiv.

 

I disse forslag tages hensyn til følgende foranstaltninger:

 

(a) en stigning til maksimumsbeløbet i den bevilling fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, som kan anvendes til at fremme investeringer i energieffektivitet, herunder fjernvarme og fjernkøling og vedvarende energi i henhold til artikel 7 i forordning (EF) nr. 1080/2006 til mindst 15 % af den samlede bevilling;

 

(b) en udvidelse af antallet af projekter vedrørende bygningers energieffektivitet, herunder fjernvarme og fjernkøling, og af projekter vedrørende energi fra vedvarende kilder, som kan modtage støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling;

 

(c) anvendelse af andre fællesskabsmidler til fremme af forskning og udvikling, oplysningskampagner eller undervisning i energieffektivitet;

 

(d) etablering senest i 2020 af en energieffektivitetsfond, baseret på bidrag fra Fællesskabets budget, Den Europæiske Investeringsbank og medlemsstaterne, der skal fungere som katalysator til at øge private og offentlige investeringer i projekter vedrørende bygningers energieffektivitet, og herunder vedvarende energi i bygninger eller bygningskomponenter, der vedrører energieffektiviteten. Denne energieffektivitetsfond integreres i programmeringen af andre former for strukturel fællesskabsbistand. Kriterierne for bevillingerne defineres i overensstemmelse med forordning EF nr. 1083/2006 og den implementeres senest i 2014.

 

(e) nedsat moms for tjenester og varer, inklusive vedvarende energi i bygninger eller bygningskomponenter, der vedrører energieffektiviteten.

Begrundelse

Dette ændringsforslag vedrører ikke de dele af forslaget til omarbejdning, der indeholder ændringer. Det er imidlertid nødvendigt af hensyn til tekstens indre logik og er uløseligt forbundet med andre dele, der indeholder ændringer, navnlig artikel 9.

Ændringsforslag  62

Forslag til direktiv

Artikel 10

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at oprette et system for attestering af bygningers energimæssige ydeevne. En energiattest skal oplyse den pågældende bygnings energimæssige ydeevne og indeholde referenceværdier som f.eks. mindstekravene til den energimæssige ydeevne, så ejere eller lejere af bygningen eller dele af bygningen kan sammenligne og vurdere dens energimæssige ydeevne.

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at oprette et system for attestering af bygningers energimæssige ydeevne. En energiattest skal oplyse den pågældende bygnings energimæssige ydeevne, eller hvis bygningen endnu ikke er opført, den anslåede energimæssige ydeevne og forskellen mellem det beregnede energibehov og det faktiske energiforbrug og indeholde referenceværdier som f.eks. mindstekravene til den energimæssige ydeevne, så ejere eller lejere af bygningen eller dele af bygningen kan vurdere dens energimæssige ydeevne og let kan sammenligne den med andre boliger og andre bygninger. For andre bygninger end boliger kan den også, hvis det er hensigtsmæssigt, indeholde den målte mængde energi, der årligt forbruges, som anført i bilag I.

2. Attesten skal indeholde råd om, hvordan den energimæssige ydeevne for bygningen eller dele af bygningen kan forbedres ud fra en vurdering af omkostningseffektiviteten.

2. Attesten skal indeholde råd om, hvordan den energimæssige ydeevne for bygningen eller dele af bygningen kan forbedres mest omkostningsoptimalt.

Energiattesten skal indeholde anbefalinger om:

Energiattesten skal indeholde anbefalinger om:

(a) foranstaltninger i forbindelse med større renoveringsarbejder på klimaskærmen eller den eller de tekniske bygningsinstallationer; samt

a) foranstaltninger i forbindelse med større renoveringsarbejder på klimaskærmen, herunder isoleringssystemerne, eller den eller de tekniske bygningsinstallationer;

(b) foranstaltninger, der vedrører enkelte dele eller elementer af en bygning uden sammenhæng med større renoveringsarbejder på klimaskærmen eller den eller de tekniske bygningsinstallationer.

b) foranstaltninger, der vedrører enkelte dele eller elementer af en bygning uden sammenhæng med større renoveringsarbejder på klimaskærmen, herunder isoleringssystemerne, eller den eller de tekniske bygningsinstallationer.

3. Anbefalingerne i energiattesten skal være teknisk gennemførlige for den pågældende bygning og indeholde klare oplysninger om de anbefalede foranstaltningers omkostningseffektivitet. Vurderingen af omkostningseffektiviteten skal bygge på et sæt standardvilkår, som f.eks. et skøn over energibesparelserne, de tilgrundliggende energipriser og renterne på de investeringer, der er nødvendige for at gennemføre anbefalingerne.

3. Anbefalingerne i energiattesten skal være teknisk og funktionelt gennemførlige for den pågældende bygning og indeholde klare oplysninger om de anbefalede foranstaltningers omkostningseffektivitet. Vurderingen af omkostningseffektiviteten skal bygge på et sæt standardvilkår, der som et minimum omfatter et skøn over energibesparelserne, de tilgrundliggende energipriser, økonomiske eller fiskale incitamenter og renterne på de investeringer, der er nødvendige for at gennemføre anbefalingerne.

 

3a. Medlemsstaterne sikrer, at offentlige myndigheder og offentlige og andre institutioner, der yder finansiering til køb eller renovering af bygninger, tager hensyn til den anførte energimæssige ydeevne og anbefalingerne i energiattesterne ved fastsættelsen af niveauet og betingelserne for økonomiske incitamenter, beskatningsforanstaltninger og lån.

4. Energiattesten skal give oplysning om, hvor ejeren eller lejeren kan få nærmere oplysninger om de foranstaltninger, der anbefales i attesten. Den skal desuden oplyse, hvilke skridt der skal tages for at gennemføre anbefalingerne.

4. Energiattesten skal give oplysning om, hvor ejeren eller lejeren kan få nærmere oplysninger om de foranstaltninger, der anbefales i attesten. Den skal desuden oplyse, hvilke skridt der skal tages for at gennemføre anbefalingerne, herunder information om tilgængelige beskatningsmæssige og økonomiske incitamenter og finansieringsmuligheder.

 

4a. Offentlige myndigheder skal, i betragtning af den ledende rolle, de bør spille i forbindelse med bygningers energimæssige ydeevne, gennemføre anbefalingerne i energiattesten for bygninger, de anvender, inden for dennes gyldighedsperiode.

5. Attestering for lejligheder eller enheder til særskilt brug i bygningskomplekser kan baseres på:

5. Attestering for lejligheder eller enheder til særskilt brug i bygningskomplekser kan baseres på:

(a) en fælles attestering for hele bygningen for bygningskomplekser med fælles varmeanlæg, eller

(a) en fælles attestering for hele bygningen for bygningskomplekser med fælles varmeanlæg, eller

(b) en vurdering af en anden repræsentativ lejlighed i samme bygningskompleks.

(b) en vurdering af den relevante lejligheds eller enheds energimæssige ydeevne.

6. For enfamiliehuse kan attesteringen bygge på en vurdering af en anden repræsentativ bygning af lignende udformning og størrelse med en tilsvarende faktisk energimæssig ydeevne, hvis den ekspert, der udsteder energiattesten, kan garantere denne overensstemmelse.

6. For enfamiliehuse kan attesteringen bygge på en vurdering af en anden repræsentativ bygning af lignende udformning og størrelse med en tilsvarende faktisk energimæssig ydeevne, hvis den ekspert, der udsteder energiattesten, kan garantere denne overensstemmelse.

7. Energiattestens gyldighed må ikke overstige ti år.

7. Energiattestens gyldighed må ikke overstige ti år.

 

7a. Kommissionen vedtager senest den 30. juni 2010 retningslinjer, der fastsætter minimumsstandarder for energiattesters indhold, sprog og udformning.

 

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 21, stk. 2.

 

7b. Medlemsstaterne anerkender attester udstedt af andre medlemsstater i overensstemmelse med disse retningslinjer og begrænser ikke den fri udveksling af tjenesteydelser af årsager forbundet med, at en attest er udstedt i en anden medlemsstat.

Ændringsforslag  63

Forslag til direktiv

Artikel 11 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Medlemsstaterne sikrer, at der udstedes energiattester for bygninger eller dele af bygninger, der bygges, sælges eller lejes ud, og for bygninger, hvor et nytteareal på i alt 250 m2 bruges af en offentlig myndighed.

1. Medlemsstaterne sikrer, at der udstedes energiattester for bygninger eller dele af bygninger, der bygges, sælges eller lejes ud, og for bygninger, der hyppigt besøges af offentligheden, med et nytteareal på over 250 m2 og for bygninger, der bruges af en offentlig myndighed.

Ændringsforslag  64

Forslag til direktiv

Artikel 11 – stk. 4 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4a. En ejer af en bygning kan til enhver tid anmode en godkendt ekspert om at udarbejde, omberegne og ajourføre en energiattest, uanset om bygningen er ved at blive opført, moderniseret, udbudt til leje eller solgt.

Begrundelse

Med henblik på at forbedre en bygnings energimæssige ydeevne bør den berørte person kunne anmode om en energiattest, uanset om bygningen er ved at blive opført, moderniseret, udbudt til leje eller solgt.

Ændringsforslag  65

Forslag til direktiv

Artikel 12

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Medlemsstaterne træffer foranstaltninger for at sikre, at en bygnings energiattest opslås iøjnefaldende og klart synligt for offentligheden, når et samlet nytteareal på over 250 m2 i bygningen anvendes af offentlige myndigheder.

Medlemsstaterne træffer foranstaltninger for at sikre, at energiattesten opslås iøjnefaldende og klart synligt for offentligheden, når en bygning anvendes af offentlige myndigheder, eller når en bygning med et nytteareal på over 250 m2 hyppigt besøges af offentligheden.

2. Medlemsstaterne træffer foranstaltninger for at sikre, at energiattesten opslås iøjnefaldende og klart synligt for offentligheden, når et nytteareal på i alt 250 m2 i en bygning, for hvilken der er udstedt en energiattest i medfør af artikel 11, stk. 1, hyppigt besøges af offentligheden.

 

Ændringsforslag  66

Forslag til direktiv

Artikel 13 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at gennemføre regelmæssigt eftersyn af varmeanlæg med kedler med en nominel nytteeffekt på over 20 kW. Eftersynet skal omfatte en vurdering af kedlens effektivitet og dens dimensionering i forhold til bygningens opvarmningsbehov.

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at gennemføre regelmæssigt eftersyn af varmeanlæg med kedler, som opvarmes med ikke-vedvarende flydende eller fast brændsel, og som har en nominel nytteeffekt på over 20 kW. Eftersynet skal omfatte en vurdering af kedlens effektivitet og dens dimensionering i forhold til bygningens opvarmningsbehov. Medlemsstaterne kan undlade at stille krav om eftersyn, hvis der er installeret elektroniske overvågnings- og kontrolsystemer.

Begrundelse

Et elektronisk overvågnings- og kontrolsystem bidrager til evalueringen af elektricitetsforbrugende udstyrs og installationers energimæssige ydeevne og fjerner følgelig behovet for yderligere eftersyn.

Ændringsforslag  67

Forslag til direktiv

Artikel 13 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Medlemsstaterne kan fastsætte forskellige hyppigheder for eftersynet på grundlag af varmeanlæggenes kedeltype og nominelle nytteeffekt. Når medlemsstaterne fastsætter disse hyppigheder, tager de tager hensyn til omkostningerne ved at efterse varmeanlægget og til de besparelser i energiomkostninger, eftersynet anslås at kunne medføre.

2. Medlemsstaterne kan fastsætte forskellige hyppigheder for eftersynet på grundlag af klimaanlæggenes type og nominelle nytteeffekt. Når medlemsstaterne fastsætter disse hyppigheder, tager de tager hensyn til omkostningerne ved at efterse varmeanlægget og til de besparelser i energiomkostninger, eftersynet anslås at kunne medføre.

Begrundelse

Eftersyn af hele varmeanlægget, inklusive kedler, gør, at unødige administrative byrder undgås, og det vil være mere effektivt.

Ændringsforslag  68

Forslag til direktiv

Artikel 13 – stk. 4 – afsnit 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Hvis Kommissionen mener, at den rapport fra medlemsstaten, der er nævnt i andet afsnit, ikke viser ækvivalensen af en foranstaltning, der er fastsat i stk. 1, kan den senest seks måneder efter modtagelsen af rapporten anmode den pågældende medlemsstat om enten at indsende yderligere dokumentation eller gennemføre særlige yderligere foranstaltninger. Hvis Kommissionen senest et år efter at have fremsat denne anmodning ikke er tilfreds med den indhentede dokumentation eller de yderligere foranstaltninger, kan den trække undtagelsen tilbage.

Begrundelse

Det er vigtigt at definere en klar procedure for godkendelsen ved anvendelse af undtagelserne fra stk. 1, 2 og 3. Medlemsstaterne har brug for sikkerhed, når de anvender disse undtagelser.

Ændringsforslag  69

Forslag til direktiv

Artikel 14

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der regelmæssigt foretages eftersyn af klimaanlæg med en nominel nytteeffekt på over 12 kW. Eftersynet skal omfatte en vurdering af klimaanlæggets effektivitet og dets dimensionering i forhold til bygningens kølebehov.

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der regelmæssigt foretages eftersyn af klima- og ventilationsanlæg og reversible varmepumper med en nominel nytteeffekt på over 5 kW. Eftersynet skal omfatte en vurdering af klimaanlæggets effektivitet og dens dimensionering i forhold til bygningens kølebehov. Eftersyn af ventilationssystemer skal også omfatte en vurdering af luftstrømmene.

 

Medlemsstaterne kan undlade at stille krav om eftersyn, hvis der er installeret elektroniske overvågnings- og kontrolsystemer.

2. Medlemsstaterne kan fastsætte forskellige hyppigheder for eftersynet på grundlag af klimaanlæggenes type og nominelle nytteeffekt. Når medlemsstaterne fastsætter disse hyppigheder, tager de tager hensyn til omkostningerne ved at efterse klimaanlægget og til de besparelser i energiomkostninger, eftersynet anslås at kunne medføre.

2. Medlemsstaterne kan fastsætte forskellige hyppigheder for eftersynet på grundlag af klimaanlæggenes, ventilationssystemernes eller de reversible varmepumpers type og nominelle nytteeffekt. Når medlemsstaterne fastsætter disse hyppigheder, tager de tager hensyn til omkostningerne ved at efterse klimaanlægget og til de besparelser i energiomkostninger, eftersynet anslås at kunne medføre.

 

2a. Ved fastsættelsen af de i stk. 1 og 2 nævnte foranstaltninger sikrer medlemsstaterne, for så vidt det er økonomisk og teknisk muligt, at eftersyn gennemføres i overensstemmelse med bestemmelserne for eftersyn af varmeanlæg og andre tekniske installationer, jf. artikel 13, og bestemmelserne om kontrol for lækager fastsat i forordning (EF) nr. 842/2006.

2b. Som undtagelse fra stk. 1 og 2 kan medlemsstaterne beslutte at træffe foranstaltninger, der sikrer, at brugerne får rådgivning om udskiftning af klimaanlæg eller om andre ændringer af klimaanlægget, hvilket kan omfatte eftersyn med henblik på at vurdere, om klimaanlægget er effektivt og har en passende størrelse. Den samlede virkning af denne metode skal svare til virkningen af bestemmelserne i stk. 1, og 2.

 

Hvis medlemsstaterne anvender de foranstaltninger, der er fastsat i første afsnit, fremsender de senest den 30. juni 2011 en rapport til Kommissionen om disse foranstaltningers ækvivalens med foranstaltningerne i stk. 1 og 2. En sådan rapport forelægger medlemsstaterne for Kommissionen hvert tredje år. Indberetningen kan ske i de energieffektivitetshandlingsplaner, der er omhandlet i direktiv 2006/32/EF, artikel 14, stk. 2.

 

Hvis Kommissionen mener, at den rapport fra medlemsstaten, der er nævnt i andet afsnit, ikke viser ækvivalensen af en foranstaltning, der er fastsat i stk. 1, kan den senest seks måneder efter modtagelsen af rapporten anmode den pågældende medlemsstat om enten at indsende yderligere dokumentation eller gennemføre særlige yderligere foranstaltninger. Hvis Kommissionen senest et år efter at have fremsat denne anmodning ikke er tilfreds med den indhentede dokumentation eller de yderligere foranstaltninger, kan den trække undtagelsen tilbage.

Ændringsforslag  70

Forslag til direktiv

Artikel 16

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Medlemsstaterne sikrer, at attestering af bygningers energimæssige ydeevne og eftersyn af varmeanlæg og klimaanlæg udføres uvildigt af kvalificerede og godkendte eksperter, hvad enten de er selvstændige eller ansat i offentlige organer eller private virksomheder.

1. Medlemsstaterne sikrer, at attestering af bygningers energimæssige ydeevne og eftersyn af varmeanlæg og klimaanlæg udføres uvildigt af kvalificerede og godkendte eksperter, hvad enten de er selvstændige eller ansat i offentlige organer eller private virksomheder.

Eksperterne godkendes på grundlag af deres kompetence og uvildighed.

Eksperterne godkendes på grundlag af deres kompetence og uvildighed.

 

2. Medlemsstaterne sikrer gensidig anerkendelse af nationale kompetencer og godkendelser.

 

3. Senest i 2011 fastsætter Kommissionen retningslinjer, herunder anbefalinger med mindstestandarder for løbende uddannelse af eksperter.

 

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 21, stk. 2.

 

4. Medlemsstaterne stiller oplysninger om uddannelse og godkendelse til rådighed for offentligheden. Medlemsstaterne udarbejder og offentliggør også en liste over kvalificerede og godkendte eksperter.

Ændringsforslag  71

Forslag til direktiv

Artikel 17 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Medlemsstaterne sikrer, at der oprettes et system for uvildig kontrol med energiattester og med eftersynsrapporter for varme- og klimaanlæg i overensstemmelse med bilag II.

1. Medlemsstaterne sikrer, at der oprettes et system for uvildig kontrol med energiattester og med eftersynsrapporter for varme- og klimaanlæg i overensstemmelse med bilag II. Medlemsstaterne indfører opdelte håndhævelsesmekanismer for organisationer, der er ansvarlige for håndhævelse af energiattester og rapporter om eftersyn af varme- og klimaanlæg.

Begrundelse

Det er vigtigt, at håndhævelsesmekanismerne (for organisationer, f.eks. lokale myndigheder, der er ansvarlige for håndhævelsen af energiattester, og som rapporterer om eftersyn af varme- og klimaanlæg) opdeles, hvis man vil sikre en effektiv gennemførelse af direktivet og forhindre uundgåelige interessekonflikter inden for organisationer, der kan blive nødsaget til at indgive klager mod sig selv.

Ændringsforslag  72

Forslag til direktiv

Artikel 18 – indledning

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Kommissionen evaluerer, bistået af det udvalg, der er nedsat i medfør af artikel 21, dette direktiv i lyset af de erfaringer, der er gjort med dets anvendelse, og forelægger om nødvendigt forslag vedrørende bl.a.:

Kommissionen evaluerer, bistået af det udvalg, der er nedsat i medfør af artikel 21, dette direktiv og overvejer en revision i 2015 i lyset af de erfaringer, der er gjort med dets anvendelse, og de fremskridt, der er opnået, og forelægger om nødvendigt forslag vedrørende bl.a.:

Ændringsforslag  73

Forslag til direktiv

Artikel 18 ‑ litra b a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(ba) indførelse af et fællesskabskrav om, at eksisterende bygninger skal være energineutrale.

Begrundelse

Kommissionens rapport om medlemsstaternes fremskridt bør indeholde en analyse af den nuværende status for gennemførelsen af direktivet samt forslag til foranstaltninger, der skal øge procentdelen af eksisterende bygninger, som energineutrale.

Ændringsforslag  74

Forslag til direktiv

Artikel 19

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Medlemsstaterne træffer de fornødne foranstaltninger for at oplyse ejere og lejere af bygninger eller dele af bygninger om de forskellige metoder, der kan bidrage til at forbedre den energimæssige ydeevne.

1. Medlemsstaterne træffer de fornødne foranstaltninger for at oplyse ejere og lejere af bygninger eller dele af bygninger om de forskellige metoder, der kan bidrage til at forbedre den energimæssige ydeevne.

Medlemsstaterne oplyser særlig ejere og lejere af bygninger om energiattester og eftersynsrapporter og om disses nytteværdi og formål, om omkostningseffektive måder, hvorpå bygningens energimæssige ydeevne kan forbedres og om de økonomiske konsekvenser på mellemlangt og langt sigt af ikke at gøre noget for at forbedre bygningens energimæssige ydeevne.

2. Medlemsstaterne oplyser særlig ejere og lejere af bygninger om energiattester og eftersynsrapporter og om disses nytteværdi og formål, om omkostningseffektive måder, hvorpå bygningens energimæssige ydeevne kan forbedres og om de økonomiske konsekvenser på mellemlangt og langt sigt af ikke at gøre noget samt om de tilgængelige økonomiske instrumenter til at forbedre bygningens energimæssige ydeevne. Oplysningskampagner skal sigte på at tilskynde ejere og lejere til at mindst opfylde mindstestandarderne i artikel 4 og 9.

 

3. Medlemsstaterne sikrer, at lokale og regionale myndigheder inddrages i udformningen af programmer med sigte på oplysning, uddannelse og øget bevidstgørelse.

Ændringsforslag  75

Forslag til direktiv

Artikel 19 – stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3a. Medlemsstaterne sikrer også sammen med lokale og regionale myndigheder, at de ansvarlige for gennemførelsen af dette direktiv får adgang til passende vejledning og uddannelse gennem planlægning og håndhævelse af byggestandarder. Vejledningen og uddannelsen skal særlig øge betydningen af at forbedre den energimæssige ydeevne og give mulighed for at overveje den optimale kombination af forbedringer af energieffektiviteten, anvendelse af vedvarende energi og anvendelse af fjernvarme og -køling i forbindelse med planlægning, udformning, opbygning og renovering af industri- eller boligområder.

Begrundelse

Det er vigtigt at give adgang til passende vejledning og uddannelse ved hjælp af planlægning og håndhævelse af byggestandarder. Vejledningen og uddannelsen skal særlig øge betydningen af at forbedre den energimæssige ydeevne og give mulighed for at overveje den optimale kombination af forbedringer af energieffektiviteten, anvendelse af vedvarende energi og anvendelse af fjernvarme og køling i forbindelse med planlægning, udformning, opbygning og renovering af industri- eller boligområder.

Ændringsforslag  76

Forslag til direktiv

Artikel 19 – stk. 3 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3b. Ejere og lejere af erhvervsbygninger er forpligtede til at udveksle oplysninger om det faktiske energiforbrug.

Begrundelse

Eftersom den energimæssige ydeevne påvirkes betragteligt af anvendelsen af bygningen og lejernes energivalg, skal både ejere OG lejere have adgang til oplysninger om, hvordan der foretages forbedringer af energieffektiviteten. Ejere af og lejere i erhvervsbygninger bør også forpligtes til at udveksle information om den faktiske anvendelse af bygningerne eller dele deraf for at sikre, at alle oplysninger, der gør det muligt at træffe kvalificerede afgørelser om nødvendige forbedringer, er til rådighed.

Ændringsforslag  77

Forslag til direktiv

Artikel 19 – stk. 3 c (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

 

3c. Medlemsstaterne sender oplysninger til Kommissionen vedrørende:

 

a) støtteordninger på nationalt, regionalt og lokalt niveau til fremme af energieffektivitet og anvendelse af energi fra vedvarende energikilder i bygninger;

 

(b) den andel af energi fra vedvarende energikilder, der anvendes på bygningsområdet på nationalt og regionalt niveau, herunder særlige oplysninger om, hvorvidt den vedvarende energi stammer fra lokale anlæg, fjernvarme og -køling eller kraftvarme.

 

Disse oplysninger indgår i de energieffektivitetshandlingsplaner, der omhandles i direktiv 2006/32/EF, artikel 14, stk. 2.

Ændringsforslag  78

Forslag til direktiv

Artikel 19 – stk. 3 d (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3d. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at uddanne flere montører og til at sikre uddannelse til et højere kompetenceniveau til installationen og integrationen af den nødvendige energieffektive og vedvarende teknologi, således at den kan spille en central rolle i forbindelse med forbedring af bygningers energieffektivitet.

Begrundelse

Det er vigtigt, at montører får adgang til passende uddannelse. En sådan uddannelse bør øge betydningen af at forbedre den energimæssige ydeevne.

Ændringsforslag  79

Forslag til direktiv

Artikel 19 – stk. 3 e (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3e. Senest i 2010 opretter Kommissionen et websted, som indeholder de følgende oplysninger:

 

a) den seneste udgave af den enkelte energieffektivitetshandlingsplan, der er fastsat i artikel 14, stk. 2, i direktiv 2006/32/EF;

 

b) en nærmere beskrivelse af de foranstaltninger, som er indført på fællesskabsplan med henblik på at forbedre bygningers energimæssige ydeevne, herunder anvendelige økonomiske og skattemæssige instrumenter, passende anvendelse eller kontaktoplysninger;

 

c) en nærmere beskrivelse af nationale handlingsplaner og af nationale, regionale og lokale foranstaltninger, der er indført i den enkelte medlemsstat for at forbedre bygningers energimæssige ydeevne, herunder gældende økonomiske og skattemæssige instrumenter, passende anvendelse eller kontaktoplysninger;

 

d) eksempler på bedste praksis på nationalt, regionalt og lokalt plan vedrørende forbedring af bygningers energimæssige ydeevne.

 

De oplysninger, der er anført i første afsnit, skal være affattet på en sådan måde, at de er let tilgængelige og let forståelige for almindelige lejere, ejere og virksomheder fra alle medlemsstater samt for alle lokale, regionale og nationale myndigheder. De skal have en form, som vil hjælpe disse personer og organisationer med at få let adgang til den tilgængelige støtte med henblik på at forbedre bygningers energimæssige ydeevne og at sammenligne de enkelte medlemsstaters støtteforanstaltninger.

Begrundelse

Gennemførelsen af direktivet skal fremskyndes ved at oprette et websted, som Kommissionen opbygger og ajourfører sammen med medlemsstaterne, og som har til formål at hjælpe medlemsstaterne og andre interesserede parter med at indhente og udveksle oplysninger om bedste praksis, de nationale programmer og de tilgængelige økonomiske og skattemæssige instrumenter.

Ændringsforslag  80

Forslag til direktiv

Artikel 22

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelse heraf. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver senest den 31. december 2010 Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser og meddeler omgående senere ændringer af betydning for bestemmelserne.

Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelse heraf. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver senest den 31. december 2010 Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser og meddeler omgående senere ændringer af betydning for bestemmelserne. Medlemsstaterne fremsender dokumentation for, hvor effektive sanktionsreglerne i de energieffektivitetshandlingsplaner, der er fastsat i artikel 14, stk. 2, i direktiv 2006/32/EF, er.

Begrundelse

Det er vigtigt at foretage en analyse af, hvor effektive medlemsstaternes sanktioner er.

Ændringsforslag  81

Forslag til direktiv

Bilag I – punkt 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. En bygnings energimæssige ydeevne bestemmes ud fra den beregnede eller målte mængde energi, der årligt forbruges for at opfylde de forskellige behov, som er forbundet med typisk brug af bygningen, og afspejler behovene for varmeenergi og køleenergi (energi, der medgår til at undgå overopvarmning) for at opretholde de planlagte temperaturforhold i bygningen.

1. En bygnings energimæssige ydeevne bestemmes ud fra den beregnede eller målte mængde primærenergi, der årligt forbruges for at opfylde de forskellige behov, som er forbundet med sædvanlig brug af bygningen, og afspejler behovene for varmeenergi og køleenergi (energi, der medgår til at undgå overopvarmning) for at opretholde de planlagte temperaturforhold i bygningen. Forbruget skal, hvor det er muligt, vejes op imod energi fra vedvarende energikilder på stedet.

Begrundelse

Beregningsmetoden for bygningers energimæssige ydeevne bør tage hensyn til næste generation af bygninger, og navnlig til potentialet for selvforsyning i bygninger, der både producerer og forbruger energi. Derfor bør den generelle ramme for beregningen omfatte både forbrug og intern produktion.

Ændringsforslag  82

Forslag til direktiv

Bilag I – punkt 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. En bygnings energimæssige ydeevne skal udtrykkes gennemskueligt, bl.a. ved hjælp af en talindikator for CO2-udledning og forbrug af primærenergi.

2. En bygnings energimæssige ydeevne skal udtrykkes gennemskueligt, bl.a. ved hjælp af en talindikator for forbrug af primærenergi, udtrykt i kWh/m2 pr år.

Bygningers energimæssige ydeevne bør beregnes efter en metode, der tager hensyn til europæiske standarder.

Beregningsmetoden for bygningers energimæssige ydeevne skal anvende europæiske standarder og relevant EU-lovgivning, herunder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/.../ [om fremme af anvendelsen vedvarende energikilder].

Begrundelse

For at sikre gennemskuelighed og sammenlignelighed bør der fastlægges en fælles enhed for bygningers energimæssige ydeevne, udtrykt gennem behovet for primærenergi. kWh/m2 pr år er den eneste enhed, der giver en sådan pålidelig information. Desuden må der tages hensyn til beregningsmetoderne i relevant EU-lovgivning. Det for nylig vedtagne direktiv om vedvarende energikilder er oplagt, når f.eks. nettomængden af vedvarende energi fra varmepumper skal beregnes.

Ændringsforslag  83

Forslag til direktiv

Bilag I – punkt 2 – afsnit. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Ved vurderingen af den energimæssige ydeevne af elektricitetsanvendelsen i en bygning skal der i konversionsfaktoren fra endelig energi til primærenergi tages hensyn til det årlige vægtede gennemsnit af den fuelmix, der er anvendt til produktion af elektriciteten.

Begrundelse

Ændringsforslaget fjerner risikoen for, at en bygnings energimæssige ydeevne ændres ved simpelt hen at skifte leverandør af elektricitet. Effektiviteten af elektricitetsproduktion er forskellig, alt efter anvendt fuel og teknologi.

Ændringsforslag  84

Forslag til direktiv

Bilag I ‑ punkt 3 ‑ litra a ‑ nr. ii

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(ii) isolering

(ii) isolering opnået med de termisk mindst ledende materialer, der er til rådighed;

Begrundelse

Isoleringsteknikker er et afgørende element for fastlæggelsen af en bygnings energimæssige effektivitet. Medlemsstaterne bør anvende isoleringsevnen for de mest effektive former for isoleringsskum på markedet, når de fastlægger målene for bygningers energimæssige ydeevne.

Ændringsforslag  85

Forslag til direktiv

Bilag I – punkt 3 – litra c

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(c) klimaanlæg

(c) klimaanlæg, inklusive køleanlæg;

Begrundelse

Ved beregningen af en bygnings energimæssige ydeevne er det vigtigt at se på samspillet mellem opvarmnings-, køle- og ventilationssystemer. F.eks. kan systemer, der indeholder varmegenvindingsanordninger bidrage til et mere effektivt energiforbrug. Og varme indvundet fra køling af et rum kan anvendes til opvarmning af et andet. Desuden kan der skabes varmeveksling mellem indgående og udgående luft i en varmegenvindingsinstallation, hvilket vil mindske energiforbruget i køle- eller opvarmningssystemet. Passende zonestyring kan også bidrage til energibesparelser, når der er tale om opvarmning eller køling af rum.

Ændringsforslag  86

Forslag til direktiv

Bilag I – punkt 3 – litra e

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(e) indbygget belysningsinstallation (hovedsagelig uden for boligsektoren)

(e) indbyggede belysningssystemer, der er udformet under hensyntagen til det passende lysniveau for de funktioner, der skal udføres i de pågældende rum, tilstedeværelsen af personer, tilstedeværelsen af en passende mængde naturligt lys, fleksibel justering af lysniveauer, der tager hensyn til de forskellige funktioner og til, om installationen skal anvendes i eller uden for boligsektoren.

Ændringsforslag  87

Forslag til direktiv

Bilag I – punkt 5 – litra h a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(ha) engros- og logistikbygninger;

Begrundelse

Formuleringen "engros- og detailhandelsbygninger" er for bred, da den vil omfatte logistikcentre, fritstående bygninger, forretningscentre og bygninger, der anvendes blandet kommercielt, idet hver enkelt af disse har sine helt specielle energibehov.

Ændringsforslag  88

Forslag til direktiv

Bilag II – punkt 1 – indledning

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. De kompetente myndigheder eller de organer, som de har uddelegeret ansvaret for at gennemføre systemet for uvildig kontrol til, udtager en stikprøve på mindst 0,5 % af alle årligt udarbejdede energiattester og kontrollerer dem. Kontrollen udføres på et af de tre nedenfor angivne alternative niveauer, og på hvert niveau udføres der mindst kontrol med en statistisk signifikant andel af de udvalgte attester:

1. De kompetente myndigheder eller de organer, som de har uddelegeret ansvaret for at gennemføre systemet for uvildig kontrol til, udtager en stikprøve på mindst 0,5 % af alle årligt udarbejdede energiattester fra hver ekspert og kontrollerer dem. Udarbejder en uafhængig ekspert kun få attester, udtager de kompetente myndigheder eller organer mindst en stikprøve og undersøger den. Kontrollen udføres på et af de tre nedenfor angivne alternative niveauer, og på hvert niveau udføres der mindst kontrol med en statistisk signifikant andel af de udvalgte attester:

Begrundelse

Det uafhængige system til kontrol af attesternes og attesternes gyldighed og kvalitet bør styrkes for at sikre, at hver enkelt eksperts arbejde kontrolleres regelmæssigt. I tilfælde af uregelmæssigheder vil et yderligere kontrolniveau sammen med iværksættelsen af sanktioner over for de skyldige afskrække fra overtrædelser af bestemmelserne om attesternes og eftersynsrapporternes kvalitet.

Ændringsforslag  89

Forslag til direktiv

Bilag II – punkt 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1a. Viser kontrollen manglende overensstemmelse, udtager de kompetente myndigheder eller organer som stikprøve yderligere fem attester, der er udarbejdet af samme ekspert og kontrollerer dem. De kompetente myndigheder eller organer skal iværksætte sanktioner over for eksperterne, hvis disse yderligere kontroller viser manglende overensstemmelse; de alvorligste overtrædelser kan straffes med tilbagetrækning af eksperternes godkendelser.

Begrundelse

Det uafhængige system til kontrol af attesternes og eftersynsrapporternes gyldighed og kvalitet bør styrkes for at sikre, at hver enkelt eksperts arbejde kontrolleres regelmæssigt. I tilfælde af uregelmæssigheder vil et yderligere kontrolniveau sammen med iværksættelsen af sanktioner over for de skyldige afskrække fra overtrædelser af bestemmelserne om attesternes og eftersynsrapporternes kvalitet.

Ændringsforslag  90

Forslag til direktiv

Bilag II – punkt 2. – indledning

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. De kompetente myndigheder eller de organer, som de har uddelegeret ansvaret for at gennemføre systemet for uvildig kontrol til, udtager en stikprøve på mindst 0,1 % af alle årligt udarbejdede eftersynsrapporter og kontrollerer dem. Kontrollen udføres på et af de tre nedenfor angivne alternative niveauer, og på hvert niveau udføres der mindst kontrol med en statistisk signifikant andel af de udvalgte eftersynsrapporter:

2. De kompetente myndigheder eller de organer, som de har uddelegeret ansvaret for at gennemføre systemet for uvildig kontrol til, udtager en stikprøve på mindst 0,1 % af alle årligt udarbejdede eftersynsrapporter fra hver ekspert og kontrollerer dem. Udsteder en uafhængig ekspert kun få eftersynsrapporter, udtager de kompetente myndigheder eller organer mindst en stikprøve og undersøger den. Kontrollen udføres på et af de tre nedenfor angivne alternative niveauer, og på hvert niveau udføres der mindst kontrol med en statistisk signifikant andel af de udvalgte eftersynsrapporter:

Begrundelse

Det uafhængige system til kontrol af attesternes og eftersynsrapporternes gyldighed og kvalitet bør styrkes for at sikre, at hver enkelt eksperts arbejde kontrolleres regelmæssigt. I tilfælde af uregelmæssigheder vil et yderligere kontrolniveau sammen med iværksættelsen af sanktioner over for de skyldige afskrække fra overtrædelser af bestemmelserne om attesternes og eftersynsrapporternes kvalitet.

Ændringsforslag  91

Forslag til direktiv

Bilag II – punkt 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2a. Viser kontrollen manglende overensstemmelse, udtager de kompetente myndigheder eller organer som stikprøve yderligere fem eftersynsrapporter, der er udstedt af samme ekspert, og kontrollerer dem. De kompetente myndigheder eller organer skal iværksætte sanktioner over for eksperterne, hvis disse yderligere kontroller viser manglende overensstemmelse; de alvorligste overtrædelser kan straffes med tilbagetrækning af eksperternes godkendelser.

Begrundelse

Det uafhængige system til kontrol af attesternes og eftersynsrapporternes gyldighed og kvalitet bør styrkes for at sikre, at hver enkelt eksperts arbejde kontrolleres regelmæssigt. I tilfælde af uregelmæssigheder vil et yderligere kontrolniveau sammen med iværksættelsen af sanktioner over for de skyldige afskrække fra overtrædelser af bestemmelserne om attesternes og eftersynsrapporternes kvalitet.

Ændringsforslag  92

Forslag til direktiv

Bilag III a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Bilag III a

 

Principper for en fælles metode til at kalkulere omkostningsoptimale niveauer

Ved fastsættelsen af den fælles metode til at kalkulere omkostningsoptimale niveauer tager kommissionen mindst hensyn til følgende principper:

 

- definering af referencebygninger, der er karakteriseret ved deres funktionalitet og deres geografiske beliggenhed, herunder indendørs og udendørs klimaforhold. Referencebygningerne skal omfatte både nye og eksisterende bygninger, både i og uden for boligsektoren;

 

- definering af tekniske pakker af energieffektivitets- og energiforsyningsforanstaltninger, der skal evalueres (f. eks. isolering af bygningernes klimaskærm eller dele heraf eller mere energieffektive tekniske bygningsinstallationer);

- definering af samlede tekniske pakker, der konstrueres til at sikre energineutrale bygninger;

 

- vurdering af referencebygningernes behov for varme- og køleenergi, den producerede energi, den anvendte primærenergi og CO2-udledningen (inklusive de anvendte definerede tekniske pakker);

 

vurdering af energiinvesteringsomkostningerne, energiomkostningerne og øvrige omkostninger ved de tekniske pakker, der er anvendt i forbindelse med referencebygningerne.

 

Omkostningseffektiviteten af forskellige niveauer af mindstekrav til energimæssig ydeevne vurderes af ved beregning af en bygnings livscyklus-omkostninger på grundlag af de tekniske pakker af foranstaltninger, der er anvendt ved en referencebygning og ved at sætte dem i forhold til den energimæssige ydeevne og/eller CO2-udledningen.

Ændringsforslag  93

Forslag til direktiv

Bilag III b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Bilag III b

 

Økonomiske instrumenter til forbedring af bygningers energimæssige ydeevne

 

Med forbehold for national lovgivning skal medlemsstaterne gennemføre mindst to foranstaltninger fra følgende liste:

 

a) nedsatte momssatser for energibesparelser, høj energimæssig ydeevne og varer og tjenesteydelser baseret på vedvarende energi;

 

b) andre afgiftsnedsættelser for energibesparende varer og tjenesteydelser eller energieffektive bygninger, bl.a. nedsat skat på indtægter eller ejendomsskatter;

 

c) direkte tilskud;

 

d) rentelettede låneordninger eller lavrentelån;

 

e) tilskudsordninger;

 

f) lånegarantiordninger;

 

g) krav til eller aftaler med energileverandører om at tilbyde økonomisk bistand til alle kategorier af forbrugere;

Begrundelse

Dette ændringsforslag vedrører ikke de dele af forslaget til omarbejdning, der indeholder ændringer. Det er imidlertid nødvendigt af hensyn til tekstens indre logik og er uløseligt forbundet med andre dele, der indeholder ændringer, navnlig artikel 9.

(1)

EFT C 77 af 28.3.2002, s. 1.


BEGRUNDELSE

Energieffektivitetens betydning

Europa står over for en række kort-, mellem- og langsigtede udfordringer i forbindelse med energiforsyning og efterspørgsel efter energi.

Europa har brug for en bæredygtig fremtid med lavere kulstofemissioner. EU har sat sig meget ambitiøse mål i 2020: mindskelse af drivhusgasserne med 20 % (30 %, hvis der opnås international enighed om det), en besparelse på 20 % af energiforbruget gennem øget energieffektivitet og opfyldelse af 20 % af vores energibehov fra vedvarende energikilder.

EU står også over for en betydelig økonomisk nedgang. BNP faldt med 0,2 % i EU-27 i det første kvartal af 2008 sammenlignet med det foregående kvartal. I euroområdet (EA-15) var den sæsonkorrigerede arbejdsløshedsprocent oppe på 7,8 % i november 2008.

Prisen på energiforsyningen og dens pålidelighed bliver en afgørende faktor for både EU's konkurrenceevne og EU-borgernes velfærd. På EU-plan er energipriserne for husstande steget væsentligt i de sidste to år: med 15 % for elektricitet, 21 % for gasolie og 28 % for naturgas. Dette har haft stor indvirkning på de mest sårbare samfundsgrupper.

Fremme af "grønne job" kan blive et væsentligt led i EU's genopretningsplan. Investeringer i energieffektivitet, som ofte er arbejdskraftintensive, spiller en særlig vigtig rolle i forbindelse med jobskabelse. Ifølge forskning bestilt af Kommissionen skaber investeringer i energieffektivitet lige så meget eller mere beskæftigelse end investeringer i traditionelle infrastrukturer (veje, broer eller energitransmission).

Gaskrisen ved udgangen af 2008 og begyndelsen af 2009 understregede udfordringerne for EU's energiforsyningssikkerhed og dets afhængighed af ekstern gasforsyning. EU-27 er afhængig af import af 51 % af dets energi.

At øge energieffektiviteten er den mest omkostningseffektive måde, hvorpå EU kan nå dets mål for CO2-emissioner, reducere virksomhedernes omkostninger, tage fat på de sociale virkninger af de stigende energipriser og reducere EU's voksende afhængighed af eksterne energileverandører.

Det er særlig vigtigt at forbedre bygningers energimæssige ydeevne, som udgør ca. 40 % af energiforbruget. På grundlag af ovenstående er det nu på tide, at EU reviderer og forbedrer direktivet om bygningers energimæssige ydeevne.

Hindringer for fremskridt

Kommissionen har to hensigter med at foreslå denne omarbejdning:

· At anvende de erfaringer, man har gjort, efter at det oprindelige direktiv trådte i kraft i 2002.

·  At sikre en mere ensartet og stram anvendelse af bestemmelserne i denne lovgivning.

Princippet om omarbejdningen er blevet hilst bredt velkommen i bygge- og energisektorerne. Det betyder imidlertid ikke, at det ikke kræver en nøje undersøgelse og ændringer.

Omarbejdningen er navnlig en udfordring på grund af den skuffende lave gennemførelse af det nuværende direktiv. 22 medlemsstater hævder, at de har gennemført det fuldt ud, men Kommissionen har givet udtryk for skuffelse over gennemførelsen af energieffektivitetsforanstaltninger i mange medlemsstater, og (selv om der ikke findes konkrete data) er opfattelsen, at der i medlemsstaterne ikke eksisterer ret mange nye bygninger og renoveringer, som omfatter væsentlige forbedringer af energieffektiviteten.

Nogle af hindringerne for fremskridt er:

1. Manglende bevidsthed om muligheden for økonomiske besparelser. Denne hindring skal fjernes ved hjælp af oplysningskampagner.

2. Usikkerhed om og mistillid til, hvor store besparelser der kan opnås. Attestering og kvalitetsstyring kan medvirke til at øge tilliden til resultaterne af energibesparende foranstaltninger.

3. Manglende adgang til finansiering af store investeringer i energibesparende foranstaltninger. Regeringerne bør oprette økonomiske støtteprogrammer og bidrage til at sikre, at bankerne kan tilbyde finansiering.

4. Den nødvendige "indsats" - navnlig til modernisering og renovering. Oplysningskampagner og støtteprogrammer bør fokusere på naturlige investeringsmuligheder, f.eks. beskæftigelsesmæssige ændringer, kombineret med programmer til opgradering af fjernvarme.

Nødvendige forbedringer af direktivet

Finansiering:

Direktivet bør afspejle behovet for tilstrækkelig finansiering med henblik på at ledsage de mindstestandarder og krav, der vil blive fastsat. Formålet med direktivet kan kun nås, hvis der stilles en miks af finansielle instrumenter til rådighed - som ideelt er målrettet mod de mest sårbare husstande.

Der er mange potentielle instrumenter, som medlemsstaterne og/eller Kommissionen bør benytte sig af:

· Projekter vedrørende direkte offentlige udgifter.

· Lånegarantier og -tilskud (nyttige, hvis det er svært at få lån).

· Sociale tilskud.

· Nedsat momssats for tjenesteydelser og produkter, der vedrører forbedring af bygningers energieffektivitet.

· Ejendomsskattelettelser.

· Nyskabende finansieringsmodeller - f.eks. finansiering gennem tilbagebetalinger på grundlag af besparelser på energiregningen.

· Oprettelse af en europæisk fond for energieffektivitet og vedvarende energi, som skal fremme gennemførelsen af dette direktiv.

Hidtil har kun de medlemsstater, der blev medlem af EU den 1. maj 2004 eller senere, i begrænset omfang kunnet anvende strukturfondene til energieffektivitet i bygninger. Kommissionen har foreslået at udvide denne mulighed til at omfatte alle medlemsstaterne. Ordføreren foreslår en stigning fra 3 % til 15 % i det maksimumsbeløb for EFRU-finansiering, som kan bevilges til sådanne projekter.

Oplysning og bevidsthed

Det er vigtigt, at alle relevante aktører får kendskab til fordelene ved at forbedre den energimæssige ydeevne og får adgang til relevante oplysninger om, hvordan de skal gribe det an. Medlemsstaterne skal kunne udveksle oplysninger om den bedste praksis.

Der bør oprettes en fælles europæisk ressource - et websted og en database - som indeholder al gældende lovgivning og alle offentlige programmer, som fremmer energieffektive bygninger med lav CO2-udledning, og de relevante finansielle og skattemæssige instrumenter.

Oplysnings- og bevidstgørelseskampagner bør fokusere på aspekter, som ikke er dækket af mindstestandarderne.

Lokale og regionale myndigheder

Medlemsstaterne spiller en vigtig rolle i gennemførelsen af forbedringer af bygningers energimæssige ydeevne.

Lokale og regionale myndigheder bør høres i forbindelse med udviklingen af standardmetoden til beregning af mindstestandarder.

Endvidere skal medlemsstaterne sørge for, at planlæggere og bygningsinspektører har adgang til uddannelse, således at de bliver i stand til på rette grundlag at overveje den optimale kombination af vedvarende energikilder, højeffektive teknologier og af fjernvarme og fjernkøling i forbindelse med planlægning, udformning, opførelse og renovering af industri- og beboelsesområder.

Energiattester

Det er ikke sikkert, at "den energimæssige ydeevne" som defineret i direktivet er udtryk for det faktiske energiforbrug. For bygninger, hvor et nytteareal på i alt 250 m2 anvendes af en offentlig myndighed, og for bygninger, som hyppigt besøges af offentligheden, og som har et nytteareal på i alt 250 m2, er det relevant at anføre og opslå oplysninger om det faktiske energiforbrug i energiattesten.

Oplysningerne i opslaget af energiattester i bygninger, som anvendes af en offentlig myndighed, og for andre bygninger, som hyppigt besøges af offentligheden, skal være tilgængelige og let sammenlignelige. Kommissionen skal udarbejde fælles standarder for opslaget, herunder et fælles energimærke for sådanne bygninger.

Da bygninger, der anvendes af offentlige myndigheder, skal tjene som eksempel ved at demonstrere og fremme energieffektivitet, er det rimeligt at kræve, at anbefalingerne i energiattesten skal gennemføres inden for en rimelig tidsramme. Alle ejere af bygninger skal imidlertid have ret til at iværksætte eller revidere en energiattest til enhver tid ved hjælp af forskellige eksperter, hvis de ikke er enige i anbefalingerne.

Endelig er det vigtigt, at der indføres større standardisering og gensidig anerkendelse i medlemsstaterne både af energiattester samt af uddannelsen og godkendelsen af de eksperter, der udsteder dem. Kommissionen bør udarbejde fælles retningslinjer for begge dele, hvilket burde gøre dette muligt.

Mindstestandarder

Ordføreren støtter Kommissionens strategi med at sikre konvergens mellem medlemsstaterne vedrørende deres mindstestandarder, og den foreslåede brede tidsplan. Med strategien kan man sikre en fleksibilitet, som afspejler geografiske og klimatiske forskelle, og samtidig at standarderne er strenge og velbegrundede. Det er imidlertid nødvendigt med mindre forbedringer.

I betragtning af de løbende forbedringer af den teknologiske og byggemæssige knowhow og på grundlag af medlemsstaternes erfaring med anvendelsen er det logisk, at Kommissionen regelmæssigt skal revidere og ajourføre standardmetoden til beregning af omkostningsoptimal energieffektivitet.

Medlemsstaterne bør ikke indføre incitamenter til nye bygninger, som ikke opfylder de omkostningsoptimale niveauer for energimæssig ydeevne, som fastsættes i standardmetoden efter 2014. Ordføreren er imidlertid af den opfattelse, at det er problematisk at anvende denne tidsplan på modernisering - det tager lang tid at planlægge og gennemføre omfattende moderniseringsprojekter, og derfor kan en tidsfrist på 2014 betyde, at væsentlige store projekter i mange lande bliver forsinket og afbrudt.

Vedrørende undtagelser ser ordføreren ingen grund til, at ferieboliger skal undtages fra mindstestandarderne. Ordføreren mener imidlertid, at to år er for kort tid til at definere en bygning, der anvendes midlertidigt - f.eks. vil store virksomheder være nødt til at anvende andre bygninger i længere perioder, mens deres hovedkvarter bliver moderniseret.

Ordføreren tilslutter sig Kommissionens forslag om at udvide mindstestandarderne til at omfatte alle store moderniseringer. Men der gælder en udtagelse på grundlag af teknisk og økonomisk gennemførlighed. Det er sandsynligt, at de enkelte medlemsstater og endog forskellige lokale retshåndhævende myndigheder vil definere gennemførlighed på forskelligt, og derfor er der behov for klar vejledning på dette område.

Bygninger med lav eller ingen CO2-udledning.

Kommissionens forslag kunne styrkes. Der er ingen grund til, at alle nye bygninger ikke skal opfylde denne standard senest i 2020. Offentlige bygninger skal opfylde den tidligere.

Kommissionen bør senest i 2013 stille et forslag om en fælles definition af bygninger med lav eller ingen CO2-udledning og en komparativ metode, som medlemsstaterne kan anvende i forbindelse med forbedringen af deres nationale planer og definitioner. For at sikre, at de bliver strenge, effektive og velovervejede, bør de vedtages ved fælles beslutningstagning og ikke ved hjælp af komitologiproceduren.

Eftersyn af varme- og klimaanlæg.

Da eftersyn af varme- og klimaanlæg kan være en væsentlig bureaukratisk byrde på ejere af bygninger, er det vigtigt, at eftersyn tilpasses, helst således at begge eftersyn finder sted samtidigt.

Kommissionen fastsætter en undtagelse fra regelmæssige eftersyn af varmeanlæg, hvis medlemsstaterne træffer andre "tilsvarende" foranstaltninger. Den samme regel bør gælde for klimaanlæg. Kommissionen synes imidlertid ikke at have midler til at blokere for undtagelsen, hvis foranstaltningerne efter dens mening ikke er tilsvarende. Der skal rettes op på dette.


BILAG: SKRIVELSE FRA RETSUDVALGET

Ref.: D(2009)14334

Angelika Niebler

Formand for

Udvalget om Industri, Forskning og Energi

LOW T06021

STRASBOURG

Om:          Forslag til omarbejdning: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bygningers energimæssige ydeevne

                 (KOM(2008)0780 – C6-0413/2008 – 2008/0223(COD))

Retsudvalget, som jeg er formand for, har behandlet ovennævnte forslag i henhold til artikel 80 a om omarbejdning, som indført i Parlamentets forretningsorden ved afgørelse af 10. maj 2007.

Artikel 80 a, stk. 3, lyder som følger:

"Finder det udvalg, der er kompetent med hensyn til retlige spørgsmål, at forslaget ikke indebærer andre indholdsmæssige ændringer end dem, der er angivet som sådanne, underretter udvalget det kompetente udvalg herom.

Det kompetente udvalg kan i så fald kun behandle ændringsforslag, som opfylder betingelserne i artikel 150 og 151, og som vedrører de dele af forslaget, der indeholder ændringer.

Formanden for udvalget kan dog undtagelsesvis efter en konkret vurdering beslutte, at der kan stilles ændringsforslag til de uændrede dele, hvis han skønner, at det er nødvendigt af hensyn til den indre sammenhæng i teksten eller sammenhængen med andre ændringsforslag, der opfylder betingelserne for behandling. Disse grunde anføres i en skriftlig begrundelse til ændringsforslagene".

På baggrund af udtalelsen fra Juridisk Tjeneste, hvis repræsentanter har deltaget i møderne i den rådgivende gruppe, der har undersøgt forslaget om omarbejdning, og på linje med ordførerens henstillinger, mener Retsudvalget, at forslaget ikke indeholder andre indholdsmæssige ændringer end dem, der er identificeret som sådanne i forslaget og i den rådgivende gruppes udtalelse, og at forslaget hvad angår kodifikationen af de uændrede bestemmelser i de tidligere retsakter rent faktisk udelukkende består i kodifikation af de eksisterende retsakter.

Retsudvalget mener desuden, jf. artikel 80a, stk. 2, og artikel 80, stk. 3, at de tekniske tilpasninger, der er foreslået i den ovennævnte arbejdsgruppes udtalelse, er nødvendige for at sikre forslagets overensstemmelse med retningslinjerne for omarbejdning.

Efter drøftelser på mødet den 9. marts 2009 vedtog Retsudvalget med 16 stemmer for(1) og ingen imod, at henstille, at Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed som korresponderende udvalg behandler ovennævnte forslag og holder fast ved sine forslag i overensstemmelse med artikel 80a.

Med venlig hilsen

Giuseppe GARGANI

Bilag: Den rådgivende gruppes udtalelse

(1)

Til stede var: Giuseppe Gargani (formand), Klaus-Heiner Lehne, Eva-Riitta Siitonen, Tadeusz Zwiefka, Neena Gill, Manuel Medina Ortega, Diana Wallis, Francesco Enrico Speroni, Monica Frassoni, Jean-Paul Gauzès, Kurt Lechner, Georgios Papastamkos, Gabriele Stauner, Ieke van den Burg, Vicente Miguel Garcés Ramón, Bill Newton Dunn.


BILAG: UDTALELSE FRA DEN RÅDGIVENDE ARBEJDSGRUPPE BESTÅENDE AF DE JURIDISKE TJENESTER I EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG KOMMISSIONEN

 

 

 

RÅDGIVENDE ARBEJDSGRUPPE

de juridiske tjenester

Bruxelles, den 27. januar 2009

UDTALELSE

TIL                                                        EUROPA-PARLAMENTET

                                                              RÅDET

                                                              KOMMISSIONEN

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bygningers energimæssige ydeevne

KOM(2008)780 af 13.11.2008 – 2008/0223(COD)

I henhold til den interinstitutionelle aftale af 28. november 2001 om en mere systematisk omarbejdning af retsakter, særlig punkt 9, behandlede den rådgivende gruppe sammensat af Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens juridiske tjenester på møder den 26. november og 4. december 2008 bl.a. ovennævnte forslag fra Kommissionen.

Under behandlingen(1) af forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om at omarbejde Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/91/EF af 16. december 2002 om bygningers energimæssige ydeevne konstaterede den rådgivende arbejdsgruppe enstemmigt følgende:

1) Følgende dele af teksten i forslaget til omarbejdning burde have været fremhævet med den grå font, der almindeligvis bruges til at fremhæve væsentlige ændringer:

- i betragtning 6 ordene "over" (markeret med dobbelt gennemstregning) og ordet "cirka" (er anført mellem tilpasningstegn);

- i betragtning 9 det sidste punktum "Metoden for beregning af en bygnings energimæssige ydeevne bør tage hensyn til ydeevnen gennem et helt år, og ikke kun i opvarmningssæsonen" (anført mellem tilpasningstegn);

- i betragtning 10 det første punktum "Medlemsstaterne bør opstille mindstekrav til bygningers energimæssige ydeevne. Kravene bør sigte mod den omkostningsoptimale balance mellem investeringer og sparede energiomkostninger i hele bygningens levetid." (anført mellem tilpasningstegn);

- i betragtning 13 den del af teksten, der er markeret med dobbelt gennemstregning mellem første og andet punktum, og som lyder "Retningslinjerne for god praksis bør i den forbindelse sigte mod optimal anvendelse af de elementer, der fremmer forbedring af den energimæssige ydeevne" samt den del af teksten, der følger efter andet punktum og ligeledes er markeret med dobbelt gennemstregning ("Medlemsstaten kan gøre dette én gang ved en undersøgelse, som resulterer i en liste over energibevarelsesforanstaltninger, på gennemsnitlige lokale markedsbetingelser, der opfylder omkostningseffektivitetskriterierne. Før byggeriet indledes, kan der anmodes om særlige undersøgelser, hvis foranstaltningen eller foranstaltningerne skønnes mulige.");

- i betragtning 18 den del af teksten, som er markeret med dobbelt gennemstregning før første punktum, og som lyder: "Attesteringen kan støttes af programmer for at lette lige adgang til forbedringer af den energimæssige ydeevne, kan være baseret på aftaler mellem de berørte parters organisationer og et organ, som er udpeget af medlemsstaterne, og kan foretages af energitjenesteydelseselskaber, som indvilliger i at forpligte sig til at foretage de fastlagte investeringer. Ordningerne bør overvåges og følges op af medlemsstaterne, der også bør fremme anvendelsen af incitamentsordninger. Attesten bør så vidt muligt beskrive den faktiske situation for bygningens energimæssige ydeevne og kan revideres på den baggrund.";

- den del af teksten, der er markeret med dobbelt gennemstregning efter artikel 11, stk. 1, og som lyder: "Formålet med attesterne er at give information, og eventuelle følger af disse attester i form af retsforfølgning eller andet afgøres i overensstemmelse med de nationale bestemmelser.";

- den del af teksten, der er markeret med dobbelt gennemstregning efter artikel 12, stk. 2, og som lyder: "Intervallet af de anbefalede og faktiske indendørstemperaturer og i givet fald andre relevante indeklimaparametre kan vises tydeligt i disse bygninger.";

- i artikel 13, stk. 1, ordene "varmesystemer med", som er indføjet før ordet "kedler";

- i bilag I formuleringen "Disse karakteristika kan også omfatte lufttæthed", som optræder mellem teksten i pkt. 3a og 3b, og som er markeret med dobbelt gennemstregning.

2) Følgende dele af den omarbejdede tekst svarer til den aktuelt gældende tekst i direktiv 2002/91/EF, som der øjensynligt ikke foreslås ændringer til, og som derfor ikke skulle have været markeret med grå font:

-| artikel 4, stk. 1, andet afsnit;

- artikel 4, stk. 2, litra d;

- artikel 10, stk. 5;

- artikel 10, stk. 7;

- artikel 25.

3) I artikel 20, stk. 2, er tilføjelsen af de indledende ord "Disse foranstaltninger" en tilpasning til den eksisterende tekst i artikel 13, stk. 2, i direktiv 2002/91/EF, som skulle have været markeret med de passende tilpasningsmarkører.

Efter behandlingen konstaterede den rådgivende gruppe samstemmende, at forslaget ikke omfatter andre indholdsmæssige ændringer end dem, der er identificeret som sådanne i forslaget eller i nærværende udtalelse. Den rådgivende gruppe konkluderede endvidere, for så vidt angår kodifikation af de uændrede bestemmelser i den tidligere retsakt, at forslaget rent faktisk udelukkende består i en kodifikation af den eksisterende retsakt uden nogen indholdsmæssige ændringer.

C. PENNERA                                   J.-C. PIRIS                                         C.-F. DURAND

Juridisk rådgiver                                 Juridisk rådgiver                                   Generaldirektør

(1)

Den rådgivende gruppe havde den engelske udgave til rådighed, som er originaludgaven af dokumentet


PROCEDURE

Titel

Bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning)

Referencer

KOM(2008)0780 – C6-0413/2008 – 2008/0223(COD)

Dato for høring af EP

13.11.2008

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

ITRE

15.1.2009

Rådgivende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

JURI

15.1.2009

 

 

 

Ingen udtalelse

       Dato for afgørelse

JURI

9.3.2009

 

 

 

Ordfører

       Dato for valg

Silvia-Adriana Ţicău

2.12.2008

 

 

Anfægtelse af retsgrundlaget

       Dato for udtalelse fra JURI

JURI

31.3.2009

 

 

 

Behandling i udvalg

20.1.2009

16.2.2009

19.3.2009

 

Dato for vedtagelse

31.3.2009

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

36

10

3

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Šarūnas Birutis, Jan Březina, Jerzy Buzek, Jorgo Chatzimarkakis, Giles Chichester, Pilar del Castillo Vera, Den Dover, Adam Gierek, Fiona Hall, Rebecca Harms, Erna Hennicot-Schoepges, Mary Honeyball, Ján Hudacký, Romana Jordan Cizelj, Werner Langen, Pia Elda Locatelli, Eugenijus Maldeikis, Eluned Morgan, Antonio Mussa, Angelika Niebler, Reino Paasilinna, Atanas Paparizov, Aldo Patriciello, Francisca Pleguezuelos Aguilar, Anni Podimata, Miloslav Ransdorf, Herbert Reul, Teresa Riera Madurell, Mechtild Rothe, Paul Rübig, Andres Tarand, Britta Thomsen, Catherine Trautmann, Claude Turmes, Nikolaos Vakalis, Adina-Ioana Vălean, Alejo Vidal-Quadras

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Ivo Belet, Danutė Budreikaitė, Edit Herczog, Gunnar Hökmark, Bernhard Rapkay, Esko Seppänen, Silvia-Adriana Ţicău, Lambert van Nistelrooij

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

Jill Evans, Ona Juknevičienė, Marusya Ivanova Lyubcheva, Willem Schuth

Dato for indgivelse

6.4.2009

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik