BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (omarbejdning)
29.4.2009 - (KOM(2008)0820 – C6–0474/2008 – 2008/0243(COD)) - ***I
Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
Ordfører: Jeanine Hennis-Plasschaert
(Omarbejdning – forretningsordenens artikel 80a)
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (omarbejdning)
(KOM(2008)0820 – C6–0474/2008 – 2008/0243(COD))
(Fælles beslutningsprocedure – omarbejdning)
Europa-Parlamentet,
- der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2008)0820),
- der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 63, stk. 1, litra 1a, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6‑0474/2008),
- der henviser til den interinstitutionelle aftale af 28. november 2001 om en mere systematisk omarbejdning af retsakter[1],
- der henviser til skrivelse af 3. april 2009 fra Retsudvalget til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, jf. forretningsordenens artikel 80a, stk. 3,
- der henviser til forretningsordenens artikel 80 og 51,
- der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6–0284/2009),
A. der henviser til, at dette forslag ifølge den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen ikke indebærer andre indholdsmæssige ændringer end dem, der er angivet som sådanne i selve forslaget, og at det, hvad angår de uændrede bestemmelser i de tidligere retsakter sammen med de nævnte ændringer, udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende retsakter uden indholdsmæssige ændringer,
1. godkender Kommissionens forslag som tilpasset efter henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, med de tekniske tilpasninger, der er godkendt af Retsudvalget, og som ændret i det nedenstående;
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
Ændringsforslag 1 Forslag til forordning Betragtning 5 a (ny) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(5a) I forbindelse med den gradvise indførelse af et fælles europæisk asylsystem, der på længere sigt skal føre til en fælles asylprocedure og en ensartet status, som gælder i hele EU, for personer, der gives asyl, er det på dette trin hensigtsmæssigt, at man, samtidig med gennemførelsen af de nødvendige forbedringer, som de indhøstede erfaringer tilsiger, bekræfter de principper, som ligger til grund for den konvention om fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der indgives i en af De Europæiske Fællesskabers medlemsstater, der blev undertegnet i Dublin den 15. juni 1990 (Dublinkonventionen), hvis gennemførelse har fremmet harmoniseringen af asylpolitikkerne. |
Begrundelse | |
Uden denne ændring ville der være tale om at afvige fra en af Dublinsystemets væsentligste grundpiller, nemlig princippet om "one chance only" (kun én behandling i EU af asylansøgningen). | |
Ændringsforslag 2 Forslag til forordning Betragtning 6 a (ny) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(6a) Medlemsstaternes tjenester med ansvar for asylområdet bør modtage praktisk støtte til dækning af deres daglige driftsmæssige behov. Det fremtidige asylstøttekontor vil spille en afgørende rolle i denne henseende. |
Begrundelse | |
Det er nødvendigt at styrke det administrative samarbejde mellem medlemsstater, således at de forskellige nationale fremgangsmåder kan harmoniseres. Støttekontoret skal hjælpe medlemsstaterne med at føre en mere konsekvent og retfærdig asylpolitik, f.eks. ved at fastlægge god praksis, arrangere kurser og koordinere de støtteteam af nationale eksperter, som medlemsstaterne kan gøre brug af i forbindelse med en massiv tilstrømning af asylansøgere til deres område. | |
Ændringsforslag 3 Forslag til forordning Betragtning 15 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(15) Der bør afholdes en personlig samtale for at lette afgørelsen af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse og, når det er nødvendigt, for mundtligt at informere ansøgerne om anvendelsen af denne forordning. |
(15) Der bør afholdes en personlig samtale for at lette afgørelsen af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse og for mundtligt at informere ansøgerne om anvendelsen af denne forordning. |
Begrundelse | |
Ansøgerne bør altid orienteres mundtligt om anvendelsen af denne forordning. | |
Ændringsforslag 4 Forslag til forordning Betragtning 17 a (ny) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(17a) I denne forordning bør begrebet "frihedsberøvelse" ikke have strafferetlige eller sanktionsmæssige konnotationer, men alene forstås som en administrativ og midlertidig tilbageholdelse. |
Begrundelse | |
Som det allerede er blevet sagt ved talrige lejligheder, er det nødvendigt at sondre mellem en administrativ tilbageholdelse af asylansøgere på grund af en formodet flugtrisiko og en egentlig frihedsberøvelse, idet en person, der søger om international beskyttelse, aldrig må behandles som en forbryder. | |
Ændringsforslag 5 Forslag til forordning Betragtning 18 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(18) Frihedsberøvelse af asylansøgere bør ske i overensstemmelse med det grundlæggende princip, at en person ikke bør frihedsberøves, alene fordi vedkommende ansøger om international beskyttelse. Specielt skal frihedsberøvelse af asylansøgere anvendes i overensstemmelse med Genèvekonventionens artikel 31 og under de klart definerede særlige omstændigheder og garantier, som er beskrevet i direktiv […/…/EF] [om fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne]. Desuden bør anvendelsen af frihedsberøvelse med henblik på overførsel til den ansvarlige medlemsstat begrænses og underlægges proportionalitetsprincippet med hensyn til de anvendte midler og det forfulgte mål. |
(18) Frihedsberøvelse af asylansøgere bør ske i overensstemmelse med det grundlæggende princip, at en person ikke bør frihedsberøves, alene fordi vedkommende ansøger om international beskyttelse. Specielt skal frihedsberøvelse af asylansøgere anvendes i overensstemmelse med Genèvekonventionens artikel 31 og finde sted på centre for administrativ frihedsberøvelse, der skal være forskellige fra egentlige fængsler, samt under de klart definerede særlige omstændigheder og garantier, som er beskrevet i direktiv […/…/EF] [om fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne]. Desuden bør anvendelsen af frihedsberøvelse med henblik på overførsel til den ansvarlige medlemsstat begrænses og underlægges proportionalitetsprincippet med hensyn til de anvendte midler og det forfulgte mål. |
Begrundelse | |
Se begrundelsen til ændringsforslag 31. | |
Ændringsforslag 6 Forslag til forordning Betragtning 22 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(22) Denne ordning for suspension af overførslerne bør også anvendes, når Kommissionen mener, at beskyttelsesniveauet for ansøgere om international beskyttelse i en given medlemsstat ikke er i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen om asyl, navnlig med hensyn til modtagelsesforhold og adgang til asylproceduren, med henblik på at sikre, at alle ansøgere om international beskyttelse nyder godt af et passende beskyttelsesniveau i alle medlemsstaterne. |
(22) Denne ordning for suspension af overførslerne bør også anvendes, når Kommissionen mener, at beskyttelsesniveauet for ansøgere om international beskyttelse i en given medlemsstat ikke er i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen om asyl, navnlig med hensyn til modtagelsesforhold, mulighederne for at opnå international beskyttelse og adgang til asylproceduren, med henblik på at sikre, at alle ansøgere om international beskyttelse nyder godt af et passende beskyttelsesniveau i alle medlemsstaterne. |
Ændringsforslag 7 Forslag til forordning Betragtning 22 a (ny) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(22a) Denne ordning for suspension af overførslerne er en undtagelsesforanstaltning, der bør anvendes i forbindelse med særligt presserende spørgsmål eller vedvarende bekymringer med hensyn til beskyttelse. |
Ændringsforslag 8 Forslag til forordning Betragtning 22 b (ny) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(22b) Kommissionen bør med jævne mellemrum undersøge, hvilke fremskridt der er gjort med hensyn til at forbedre den langsigtede udvikling og harmonisering af det fælles europæiske asylsystem, og i hvor stort omfang solidaritetsforanstaltninger og tilgængeligheden af en suspensionsordning bidrager til disse fremskridt, samt aflægge rapport herom. I betragtning af, at Dublinsystemet ikke er indrettet til at fungere som en mekanisme til ligelig fordeling af ansvaret i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om international beskyttelse, og at en række medlemsstater, som er særligt udsat for migrantstrømme især på grund af deres geografiske beliggenhed, er det vigtigt, at der gøres overvejelser om og foreslås retligt bindende instrumenter, der kan sikre en større solidaritet mellem medlemsstaterne og højere beskyttelsesstandarder. Sådanne instrumenter bør især lette udstationeringen af embedsmænd fra andre medlemsstater i medlemsstater, som oplever et særligt pres og ikke kan sikre ansøgerne en tilstrækkelig høj beskyttelsesstandard, samt, i de tilfælde hvor en medlemsstat ikke har tilstrækkelig modtagelseskapacitet, lette genbosætningen af modtagere af international beskyttelse i andre medlemsstater, forudsat at de pågældende giver deres samtykke hertil, og at deres grundlæggende rettigheder overholdes. |
Ændringsforslag 9 Forslag til forordning Artikel 2 – litra h | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(h) "uledsaget mindreårig": en mindreårig, som ankommer til medlemsstaternes område uden at være ledsaget af en myndig person, der er ansvarlig for dem i henhold til loven eller ifølge sædvane, så længe de ikke reelt befinder sig i en sådan persons varetægt; denne definition omfatter mindreårige, der efterlades alene efter at være rejst ind på medlemsstaternes område |
(h) "uledsaget mindreårig": en mindreårig, som ankommer til medlemsstaternes område uden at være ledsaget af en myndig person, der er ansvarlig for den pågældende i henhold til loven eller ifølge sædvane, så længe den pågældende ikke reelt befinder sig i en sådan persons varetægt; denne definition omfatter mindreårige, der efterlades alene efter at være rejst ind på medlemsstaternes område |
Begrundelse | |
Ændring med henblik på at harmonisere terminologien gennem hele teksten. | |
Ændringsforslag 10 Forslag til forordning Artikel 2 – litra i – nr. iii | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
iii) gifte mindreårige børn af par, som omhandlet i nr. i), eller af asylansøgeren, uanset om de er født i eller uden for ægteskab eller er adopteret, som fastsat i national ret, hvis deres tarv varetages bedst ved, at de bor sammen med ansøgeren |
iii) gifte mindreårige børn af par, som omhandlet i nr. i), eller af asylansøgeren, uanset om de er født i eller uden for ægteskab eller er adopteret, som fastsat i national ret, og forudsat at de ikke er ledsaget af deres ægtefæller, hvis deres tarv varetages bedst ved, at de bor sammen med ansøgeren |
Ændringsforslag 11 Forslag til forordning Artikel 2 – litra i – nr. iv | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
iv) ansøgerens far, mor eller værge, hvis ansøgeren er mindreårig og ugift, eller hvis vedkommende er mindreårig og gift, men vedkommendes tarv varetages bedst ved, at han eller hun bor sammen med sin far, mor eller værge |
iv) ansøgerens far, mor eller værge, hvis ansøgeren er mindreårig og ugift, eller hvis vedkommende er mindreårig og gift og ikke ledsaget af sin ægtefælle, men vedkommendes tarv varetages bedst ved, at han eller hun bor sammen med sin far, mor eller værge |
Ændringsforslag 12 Forslag til forordning Artikel 2 – litra i – nr. v | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
v) mindreårige ugifte søskende til ansøgeren, hvis sidstnævnte er mindreårig og ugift, eller hvis ansøgeren eller dennes søskende er mindreårige og gifte, men det for en eller flere af dem forholder sig således, at deres tarv varetages bedst ved, at de bor sammen |
v) mindreårige ugifte søskende til ansøgeren, hvis sidstnævnte er mindreårig og ugift, eller hvis ansøgeren eller dennes søskende er mindreårige og gifte og ikke ledsaget af deres ægtefæller, men det for en eller flere af dem forholder sig således, at deres tarv varetages bedst ved, at de bor sammen |
Ændringsforslag 13 Forslag til forordning Artikel 4 – stk. 1 – litra g | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
(g) at den pågældende har ret til at få indsigt i oplysninger om vedkommende selv og til at kræve, at ukorrekte oplysninger om vedkommende rettes, og at ulovligt behandlede oplysninger om vedkommende slettes, herunder ret til at få oplysninger om procedurerne for udøvelse af disse rettigheder og kontaktoplysninger for de nationale databeskyttelsesmyndigheder, som skal behandle krav om beskyttelse af personoplysninger. |
(g) retten til at få indsigt i oplysninger om vedkommende selv og til at kræve, at ukorrekte oplysninger om vedkommende rettes, og at ulovligt behandlede oplysninger om vedkommende slettes, samt om procedurerne for udøvelse af disse rettigheder, herunder kontaktoplysninger for de i artikel 33 omtalte myndigheder og de nationale databeskyttelsesmyndigheder, som skal behandle krav om beskyttelse af personoplysninger. |
Begrundelse | |
Det bør gøres klart, at ansøgeren skal informeres om indholdet og ikke blot om retten til at få indsigt i oplysninger om sig selv og om retten til at rette eller slette oplysninger samt særskilt at få oplyst, hvilke proceduremæssige skridt ansøgeren vil kunne foretage. Ved yderligere at tilføje kontaktoplysninger for de nationale kompetente myndigheder med ansvar for Dublinsamarbejdet tages der højde for, at det er den registeransvarlige, der i første række er ansvarlig for behandlingen af klager over beskyttelsen af personoplysninger. | |
Ændringsforslag 14 Forslag til forordning Artikel 4 – stk. 2 – afsnit 2 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Når det er nødvendigt for at sikre, at ansøgeren virkelig forstår oplysningerne, skal de også gives mundtligt under den samtale, som afholdes i henhold til artikel 5. |
For at sikre, at ansøgeren virkelig forstår oplysningerne, skal de også gives mundtligt under den samtale, som afholdes i henhold til artikel 5. |
Begrundelse | |
Se begrundelsen til ændringsforslag 1. | |
Ændringsforslag 15 Forslag til forordning Artikel 5 – stk. 1 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
1. Den medlemsstat, som gennemfører proceduren til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig i henhold til denne forordning, giver ansøgerne mulighed for at få en personlig samtale med en person, der i henhold til national ret er kvalificeret til at forestå en sådan samtale. |
1. Den medlemsstat, som gennemfører proceduren til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig i henhold til denne forordning, indkalder ansøgerne til en personlig samtale med en person, der i henhold til national ret er kvalificeret til at forestå en sådan samtale. |
Begrundelse | |
Det er vigtigt at få fremhævet, at samtalen er obligatorisk. | |
Ændringsforslag 16 Forslag til forordning Artikel 5 – stk. 2 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
2. Formålet med den personlige samtale er at lette proceduren til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig, navnlig med henblik på at give ansøgeren mulighed for at fremlægge relevante oplysninger, som er nødvendige for en korrekt afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig, og med henblik på at informere ansøgeren mundtligt om anvendelsen af denne forordning. |
2. Formålet med den personlige samtale skal være at lette proceduren til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig, navnlig med henblik på at give ansøgeren mulighed for at fremlægge relevante oplysninger, som er nødvendige for en korrekt afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig, samt at informere ansøgeren mundtligt om anvendelsen af denne forordning. |
Begrundelse | |
Klarere formulering af teksten. | |
Ændringsforslag 17 Forslag til forordning Artikel 6 – stk. 2 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
2. Medlemsstaterne sikrer, at en repræsentant repræsenterer og/eller bistår den uledsagede mindreårige i forbindelse med alle de procedurer, som er fastsat i denne forordning. Denne repræsentant kan også være den repræsentant, som er omhandlet i artikel 23 i direktiv […/…/EF] [om fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne]. |
2. Medlemsstaterne sikrer, at en repræsentant som defineret i artikel 2, litra i), i direktiv 2005/85/EF repræsenterer og/eller bistår den uledsagede mindreårige i forbindelse med alle de procedurer, som er fastsat i denne forordning. Denne repræsentant kan også være den repræsentant, som er omhandlet i artikel 23 i direktiv […/…/EF] [om fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne]. |
Begrundelse | |
Dette ændringsforslag præciserer, hvad der forstås ved "repræsentant" ved at henvise til definitionen i artikel 2, litra i), i direktiv 2005/85/EF om minimumsstandarder for procedurer for tildeling og fratagelse af flygtningestatus i medlemsstaterne. | |
Ændringsforslag 18 Forslag til forordning Artikel 6 – stk. 4 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
4. Medlemsstaterne fastsætter i den nationale lovgivning procedurer for opsporing af de familiemedlemmer eller andre slægtninge til uledsagede mindreårige, som befinder sig i medlemsstaterne. De begynder at opspore medlemmerne af den uledsagede mindreåriges familie så hurtigt som muligt efter indgivelsen af ansøgningen om international beskyttelse, samtidig med at de varetager vedkommende tarv. |
4. Medlemsstaterne fastsætter procedurer for opsporing af de familiemedlemmer eller andre slægtninge til uledsagede mindreårige, som befinder sig i medlemsstaterne, om nødvendigt med bistand fra internationale eller andre relevante organisationer. De begynder at opspore medlemmerne af den uledsagede mindreåriges familie så hurtigt som muligt efter indgivelsen af ansøgningen om international beskyttelse, samtidig med at de varetager vedkommende tarv. |
Ændringsforslag 19 Forslag til forordning Artikel 6 – stk. 5 a (nyt) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
5a. Inden for denne forordnings anvendelsesområde og på de i artikel 17 i direktiv 2005/85/EF fastsatte betingelser kan medlemsstaterne foretage lægeundersøgelser til at fastslå alderen af uledsagede mindreårige. |
|
Foretages der lægeundersøgelser, sikrer medlemsstaten, at de udføres på en rimelig og omhyggelig måde, der lever op til videnskabelige og etiske standarder. |
Begrundelse | |
Debatten for og imod lægeundersøgelser føres stadig, og der bør tages stilling til den i forbindelse med den kommende revision af direktiv 2005/85/EF. Anvender medlemsstaterne sådanne lægeundersøgelser, skal de under alle omstændigheder sikre, at disse undersøgelser udføres i overensstemmelse med videnskabelige og etiske standarder. | |
Ændringsforslag 20 Forslag til forordning Artikel 7 – stk. 3 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
3. Uanset stk. 2 skal det for at sikre, at princippet om familiens enhed og barnets tarv overholdes, afgøres, hvilken medlemsstat der er ansvarlig efter kriterierne i artikel 8-12, på grundlag af den situation, som forelå, da asylansøgeren indgav sin seneste ansøgning om international beskyttelse. Dette stykke finder anvendelse, forudsat at der endnu ikke er truffet en første afgørelse om asylansøgerens tidligere ansøgninger med hensyn til substans. |
udgår |
Begrundelse | |
Dette medfører en mere kompliceret ansvarsplacering og fremmer risikoen for misbrug. | |
Ændringsforslag 21 Forslag til forordning Artikel 8 – stk. 2 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
2. Hvis ansøgeren er en uledsaget mindreårig, der har en slægtning med lovligt ophold i en anden medlemsstat, som kan tage sig af vedkommende, er den pågældende medlemsstat ansvarlig for behandlingen af ansøgningen, forudsat at dette tjener den mindreåriges tarv bedst. |
2. Hvis ansøgeren er en uledsaget mindreårig, der ikke har nogen familiemedlemmer som defineret i artikel 2, litra i), med lovligt ophold i en anden medlemsstat, men har en anden slægtning med lovligt ophold i en anden medlemsstat, som kan tage sig af vedkommende, er den pågældende medlemsstat ansvarlig for behandlingen af ansøgningen, forudsat at dette tjener den mindreåriges tarv bedst. |
Begrundelse | |
Det er nødvendigt at præcisere betydningen af dette stykke i forhold til det foregående stykke. | |
Ændringsforslag 22 Forslag til forordning Artikel 8 – stk. 4 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
4. Hvis der ikke findes et familiemedlem eller en anden slægtning, er det den medlemsstat, hvor den mindreårige har indgivet sin seneste ansøgning om international beskyttelse, der er ansvarlig for behandlingen af ansøgningen, forudsat at dette tjener den mindreåriges tarv bedst. |
4. Hvis der ikke findes et familiemedlem eller en anden slægtning, er det den medlemsstat, hvor den mindreårige har indgivet sin ansøgning om international beskyttelse, der er ansvarlig for behandlingen af ansøgningen. |
Ændringsforslag 23 Forslag til forordning Artikel 23 – stk. 2 – afsnit 1 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
2. Hvis der indgives en ny ansøgning om international beskyttelse, skal anmodningen om tilbagetagelse af den pågældende fremsættes så hurtigt som muligt og under alle omstændigheder inden for to måneder efter modtagelsen af hittet i Eurodac i overensstemmelse med artikel 6, stk. 5, i forordning (EF) nr. [.../...] [om oprettelse af "Eurodac" til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af Dublinforordningen]. |
2. Hvis der indgives en ny ansøgning om international beskyttelse, skal anmodningen om tilbagetagelse af den pågældende fremsættes så hurtigt som muligt og under alle omstændigheder inden for én måned efter modtagelsen af hittet i Eurodac i overensstemmelse med artikel 6, stk. 5, i forordning (EF) nr. [.../...] [om oprettelse af "Eurodac" til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af Dublinforordningen]. |
Begrundelse | |
Når der et hit i Eurodac-systemet, er det ikke nødvendigt med en lang frist til at udfylde anmodningen om tilbagetagelse af den pågældende person. | |
Ændringsforslag 24 Forslag til forordning Artikel 23 – stk. 3 – afsnit 1 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
3. Hvis der ikke indgives en ny ansøgning om international beskyttelse, og hvis den anmodende medlemsstat beslutter at søge i Eurodac-systemet i overensstemmelse med artikel 13 i forordning (EF) nr. [.../...] [om oprettelse af "Eurodac" til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af Dublinforordningen], fremsættes anmodningen om tilbagetagelse af den pågældende så hurtigt som muligt og under alle omstændigheder inden for to måneder efter modtagelsen af hittet i Eurodac i henhold til artikel 13, stk. 4, i den nævnte forordning. |
3. Hvis der ikke indgives en ny ansøgning om international beskyttelse, og hvis den anmodende medlemsstat beslutter at søge i Eurodac-systemet i overensstemmelse med artikel 13 i forordning (EF) nr. [.../...] [om oprettelse af "Eurodac" til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af Dublinforordningen], fremsættes anmodningen om tilbagetagelse af den pågældende så hurtigt som muligt og under alle omstændigheder inden for én måned efter modtagelsen af hittet i Eurodac i henhold til artikel 13, stk. 4, i den nævnte forordning. |
Begrundelse | |
Når der et hit i Eurodac-systemet, er det ikke nødvendigt med en lang frist til at udfylde anmodningen om tilbagetagelse af den pågældende person. | |
Ændringsforslag 25 Forslag til forordning Artikel 25 – stk. 1 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
1. Når den anmodede medlemsstat accepterer at overtage eller tilbagetage en ansøger eller en anden person som omhandlet i artikel 18, stk. 1, litra d), meddeler den anmodende medlemsstat den pågældende afgørelsen om, at vedkommende skal overføres til den ansvarlige medlemsstat, og i givet fald, at den ikke skal behandle vedkommendes ansøgning om international beskyttelse. Meddelelsen sker skriftligt på et sprog, som den pågældende med rimelighed kan formodes at forstå, og højst 15 arbejdsdage fra datoen for modtagelsen af svaret fra den anmodede medlemsstat. |
1. Når den anmodede medlemsstat accepterer at overtage eller tilbagetage en ansøger eller en anden person som omhandlet i artikel 18, stk. 1, litra d), meddeler den anmodende medlemsstat den pågældende afgørelsen om, at vedkommende skal overføres til den ansvarlige medlemsstat, og i givet fald, at den ikke skal behandle vedkommendes ansøgning om international beskyttelse. Meddelelsen sker skriftligt på et sprog, som ansøgeren med rimelighed kan formodes at forstå, og højst 15 arbejdsdage fra datoen for modtagelsen af svaret fra den anmodede medlemsstat. |
Begrundelse | |
Se begrundelsen til ændringsforslag 49. | |
Ændringsforslag 26 Forslag til forordning Artikel 26 – stk. 2 – afsnit 1 a (nyt) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
1a. Fristen skal være på mindst 10 arbejdsdage fra datoen for den i artikel 25, stk. 1, omtalte meddelelse. |
Ændringsforslag 27 Forslag til forordning Artikel 26 – stk. 3 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
3. Hvis den afgørelse om overførsel, som er omhandlet i artikel 25, påklages eller indbringes for en domstol, beslutter den myndighed, som er omhandlet i stk. 1 i denne artikel, der handler ex officio, så hurtigt som muligt og under alle omstændigheder senest syv arbejdsdage fra indgivelsen af en klage eller indbringelsen for en domstol, om den pågældende kan forblive på den pågældende medlemsstats område, indtil resultatet af klagen eller indbringelsen for en domstol foreligger. |
3. Hvis den afgørelse om overførsel, som er omhandlet i artikel 25, påklages eller indbringes for en domstol, beslutter den myndighed, som er omhandlet i stk. 1 i denne artikel, der handler enten på anmodning af den pågældende person eller, i mangel af en sådan anmodning, ex officio, så hurtigt som muligt og under alle omstændigheder senest fem arbejdsdage fra indgivelsen af en klage eller indbringelsen for en domstol, om den pågældende kan forblive på den pågældende medlemsstats område, indtil resultatet af klagen eller indbringelsen for en domstol foreligger. |
Ændringsforslag 28 Forslag til forordning Artikel 26 – stk. 6 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
6. Medlemsstaterne sikrer, at den juridiske bistand og/eller repræsentationen ydes gratis, når den pågældende ikke selv har råd til at betale omkostningerne. |
6. Medlemsstaterne sikrer, at den nødvendige juridiske bistand og/eller repræsentationen efter anmodning ydes gratis, jf. artikel 15, stk. 3-6, i direktiv 2005/85/EF. |
Ændringsforslag 29 Forslag til forordning Artikel 27 – stk. 2 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
2. Uanset artikel 8, stk. 2, i direktiv […/…/EF] [om fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne] kan medlemsstaterne, når det er nødvendigt, på grundlag af en individuel vurdering af hver sag, og hvis andre mindre indgribende foranstaltninger ikke kan anvendes effektivt, frihedsberøve en asylansøger eller en anden person som omhandlet i artikel 18, stk. 1, litra d), som er genstand for en afgørelse om overførsel til den ansvarlige medlemsstat, på et særligt sted, hvis der er væsentlig risiko for, at vedkommende forsvinder. |
2. Uanset artikel 8, stk. 2, i direktiv […/…/EF] [om fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne] kan medlemsstaterne, når det er nødvendigt, på grundlag af en individuel vurdering af hver sag, frihedsberøve en asylansøger eller en anden person som omhandlet i artikel 18, stk. 1, litra d), som er genstand for en afgørelse om overførsel til den ansvarlige medlemsstat, på et sted, som ikke må være en interneringsfacilitet, dog kun hvis andre mindre indgribende foranstaltninger ikke har været effektive, og hvis der er risiko for, at vedkommende forsvinder. |
Begrundelse | |
Det er ikke nødvendigvis entydigt, hvad der skal forstås ved en "væsentlig" risiko, medens selve udtrykket ""risiko for, at den pågældende forsvinder" er defineret i artikel 2, nr. l. | |
Ændringsforslag 30 Forslag til forordning Artikel 27 – stk. 7 – afsnit 1 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
7. Afgørelsen om frihedsberøvelse i henhold til stk. 2 skal træffes skriftligt og skal indeholde den faktiske og retlige begrundelse, som navnlig angiver grundene til, at der anses for at være en betydelig risiko for, at den pågældende forsvinder, samt varigheden af frihedsberøvelsen. |
7. Afgørelsen om frihedsberøvelse i henhold til stk. 2 skal træffes skriftligt og skal indeholde den faktiske og retlige begrundelse, som navnlig angiver grundene til, at der anses for at være risiko for, at den pågældende forsvinder, samt varigheden af frihedsberøvelsen. |
Begrundelse | |
Se begrundelsen til ændringsforslag 16. | |
Ændringsforslag 31 Forslag til forordning Artikel 27 – stk. 8 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
8. I alle tilfælde, hvor en person frihedsberøves i henhold til stk. 2, skal den fortsatte frihedsberøvelse med rimelige mellemrum tages op til fornyet prøvelse af en retsinstans, enten på anmodning af den pågældende eller af retsinstansen af egen drift. Frihedsberøvelsen kan ikke forlænges unødigt. |
8. I alle tilfælde, hvor en person frihedsberøves i henhold til stk. 2, skal frihedsberøvelsen med rimelige mellemrum tages op til fornyet prøvelse af en retsinstans, enten på anmodning af den pågældende eller af retsinstansen af egen drift. Frihedsberøvelsen kan ikke forlænges unødigt. |
Begrundelse | |
Udtrykket "fortsatte" i forbindelse med udtrykket "frihedsberøvelse" kan skabe forvirring omkring hvilken type frihedsberøvelse, der er tale om. | |
Ændringsforslag 32 Forslag til forordning Artikel 27 – stk. 10 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
10. Mindreårige frihedsberøves ikke, medmindre det tjener deres tarv bedst, jf. artikel 7 i denne forordning, og i overensstemmelse med en særskilt undersøgelse af deres situation i henhold til artikel 11, stk. 5, i direktiv […/…/EF] [om fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne]. |
10. Mindreårige frihedsberøves ikke, medmindre det tjener deres tarv bedst, jf. artikel 6, stk. 3, i denne forordning, og i overensstemmelse med en særskilt undersøgelse af deres situation i henhold til artikel 11, stk. 5, i direktiv […/…/EF] [om fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne]. |
Begrundelse | |
Barnets tarv er omhandlet i artikel 6, stk. 3, ikke artikel 7. | |
Ændringsforslag 33 Forslag til forordning Artikel 30 a (ny) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
Artikel 30a Gennemførelsen af overførsler |
|
1. Den medlemsstat, der gennemfører overførslen, fremmer frivillig overførsel ved at sørge for hensigtsmæssig orientering af ansøgeren. |
|
2. Gennemføres overførslerne til den ansvarlige medlemsstat som kontrolleret afrejse eller under ledsagelse, sikrer medlemsstaterne, at de foretages på en human måde under fuld overholdelse af de grundlæggende rettigheder og den menneskelige værdighed. |
Begrundelse | |
De i betragtning 19 omtalte bestemmelser [ "I overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1560/2003 af 2. september 2003 om gennemførelsesforanstaltninger til Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 kan overførsler til den ansvarlige medlemsstat foretages på frivilligt grundlag, i form af en kontrolleret afrejse eller under ledsagelse. Medlemsstaterne bør fremme frivillige overførsler og bør sikre, at kontrollerede overførsler og overførsler under ledsagelse foretages på en human måde under fuld overholdelse af de grundlæggende rettigheder og den menneskelige værdighed"] bør også tages op i den bindende del af teksten. | |
Ændringsforslag 34 Forslag til forordning Artikel 31 – stk. 2 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
2. Når Kommissionen mener, at forholdene i en medlemsstat kan medføre et beskyttelsesniveau for ansøgere om international beskyttelse, som ikke er i overensstemmelse med fællesskabsretten, navnlig med direktiv […/…/EF] om fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne og med direktiv 2005/85/EF, kan den efter proceduren i stk. 4 beslutte, at alle overførsler af ansøgere efter denne forordning skal suspenderes. |
2. Når Kommissionen mener, at forholdene i en medlemsstat kan medføre et beskyttelsesniveau for ansøgere om international beskyttelse, som ikke er i overensstemmelse med fællesskabsretten, navnlig med direktiv […/…/EF] om fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne, direktiv 2005/85/EF og direktiv 2004/83/EF, kan den efter proceduren i stk. 4 beslutte, at alle overførsler af ansøgere efter denne forordning skal suspenderes. |
Begrundelse | |
Rådets kvalifikationsdirektiv 2004/83/EF om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse, udgør det vigtigste instrument inden for EU's asylret, og der bør derfor henvises direkte til det. | |
Ændringsforslag 35 Forslag til forordning Artikel 31 – stk. 3 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
3. Når en medlemsstat frygter, at forholdene i en anden medlemsstat kan medføre et beskyttelsesniveau for ansøgere om international beskyttelse, der ikke er i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen, navnlig med direktiv […/…/EF] om fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne og med direktiv 2005/85/EF, kan den anmode om, at alle overførsler af ansøgere til den pågældende medlemsstat efter denne forordning suspenderes. |
3. Når en medlemsstat frygter, at forholdene i en anden medlemsstat kan medføre et beskyttelsesniveau for ansøgere om international beskyttelse, der ikke er i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen, navnlig med direktiv […/…/EF] om fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne, direktiv 2005/85/EF og direktiv 2004/83/EF, kan den anmode om, at alle overførsler af ansøgere til den pågældende medlemsstat efter denne forordning suspenderes. |
Anmodningen rettes til Kommissionen. Den skal begrundes og skal navnlig indeholde detaljerede oplysninger om situationen i den pågældende medlemsstat, som viser en mulig uoverensstemmelse med fællesskabslovgivningen, navnlig med direktiv […/…/EF] om minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne og direktiv 2005/85/EF. |
Anmodningen rettes til Kommissionen. Den skal begrundes og skal navnlig indeholde detaljerede oplysninger om situationen i den pågældende medlemsstat, som viser en mulig uoverensstemmelse med fællesskabslovgivningen, navnlig med direktiv […/…/EF] om minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne, direktiv 2005/85/EF og direktiv 2004/83/EF. |
Begrundelse | |
Se begrundelsen til ændringsforslag 20. | |
Ændringsforslag 36 Forslag til forordning Artikel 31 – stk. 4 – litra d a (nyt) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(da) angivelser af foranstaltninger, benchmarks og tidsplaner, der skal fastlægges for at kunne vurdere fremskridtene hen imod en afhjælpning af de forhold, der er identificeret under litra a. |
Ændringsforslag 37 Forslag til forordning Artikel 31 – stk. 7 a (nyt) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
7a. I de i stk. 1-3 omhandlede tilfælde skal den pågældende medlemsstat tage effektive og rettidige skridt til at afhjælpe de forhold, der førte til den midlertidige suspension af overførslerne. |
Ændringsforslag 38 Forslag til forordning Artikel 31 – stk. 8 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
8. Overførslerne kan suspenderes i en periode på højst seks måneder. Når grundene til foranstaltningerne stadig foreligger efter seks måneder, kan Kommissionen på anmodning af den pågældende medlemsstat som omhandlet i stk. 1 eller på eget initiativ beslutte at forlænge anvendelsen af foranstaltningerne i en yderligere periode på seks måneder. Stk. 5 finder anvendelse. |
8. Overførslerne kan suspenderes i en periode på højst seks måneder. Når grundene til foranstaltningerne stadig foreligger efter seks måneder, kan Kommissionen på anmodning af den pågældende medlemsstat som omhandlet i stk. 1 eller på eget initiativ beslutte at forlænge anvendelsen af foranstaltningerne i en yderligere periode på seks måneder. De i stk. 5 anførte bestemmelser finder ligeledes anvendelse. |
Begrundelse | |
Sproglig tilpasning. | |
Ændringsforslag 39 Forslag til forordning Artikel 31 – stk. 9 a (nyt) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
9a. Kommissionen forelægger efter proceduren i traktatens artikel 251 Europa-Parlamentet og Rådet et forslag til instrumenter, som skal være bindende for alle medlemsstater og have til formål at yde effektiv støtte til de medlemsstater, hvis nationale systemer er udsat for et særligt og uforholdsmæssigt stort pres, især på grund af deres geografiske eller demografiske situation. Disse instrumenter skal træde i kraft senest den 31. december 2011 og under alle omstændigheder omfatte |
|
(a) udstationering under det europæiske asylstøttekontors auspicier [.../.../EC] af embedsmænd fra andre medlemsstater, som skal bistå de medlemsstater, der er udsat for særligt pres, og hvor ansøgerne ikke kan sikres en tilstrækkelig beskyttelsesstandard |
|
(b) en plan for omfordeling af personer under international beskyttelse fra medlemsstater, der er udsat for et særligt og uforholdsmæssigt stort pres, til andre medlemsstater, i samråd med De Forenede Nationers Højkommissær for Flygtninge og med sikkerhed for, at omfordelingen finder sted efter ikke-diskriminerende, gennemsigtige og entydige regler. |
Begrundelse | |
Dublinsystemet giver i sig selv, således som det klart anføres i konsekvensanalysen i SEC(2008)2962 ikke anledning til et særligt asylpres på medlemsstaterne. Bestemmelserne om "midlertidig suspension af overførslerne" vil derfor vise sig at være en politisk hensigtserklæring snarere end et effektivt instrument til støtte for en medlemsstat, der står i en særligt påtrængende situation, som stiller ekstraordinært store krav til dens modtagelseskapacitet, asylstruktur eller infrastruktur (og som meget ofte fører til situationer, hvor ansøgerne ikke nyder godt af passende beskyttelsesstandarder, navnlig med hensyn til modtagelsesforhold og adgang til asylproceduren). De seneste år har vist, at de eksisterende former for praktisk samarbejde mellem medlemsstaterne med det formål at tilnærme deres fortolkning af princippet om "solidaritet og rimelig ansvarsfordeling" på ingen måde er tilstrækkeligt til at løse de problemer, som et antal medlemsstater står overfor. Den tunge byrde, som hviler på visse medlemsstaters ressourcer, bør derfor betragtes på baggrund af det generelle migrationspres i et bredere perspektiv. Den eneste vej frem synes at være bindende instrumenter for deling af ansvaret. Kommissionen bør samtidig fuldt ud gøre brug af sine muligheder for at indlede overtrædelsesprocedurer i de tilfælde, hvor der sker overtrædelse af fællesskabslovgivningen. | |
Ændringsforslag 40 Forslag til forordning Artikel 31 – stk. 9 b (nyt) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
9b. Denne artikel ophører med at finde anvendelse fra det tidspunkt, hvor de i artikel 9a anførte instrumenter træder i kraft, og senest fra den 31. december 2011. |
Begrundelse | |
Se begrundelsen til ændringsforslag 23. | |
Ændringsforslag 41 Forslag til forordning Artikel 31 – stk. 9 c (nyt) | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
9c. Som led i den i artikel 41 omtalte kontrol og evaluering undersøger Kommissionen, hvorledes denne artikel er blevet anvendt, og aflægger rapport herom til Europa-Parlamentet og Rådet senest den 30. juni 2011. I sin rapport fremlægger Kommissionen en vurdering af, om det er berettiget at videreføre anvendelsen af denne artikel efter den 31. december 2011. Skønner Kommissionen dette hensigtsmæssigt, forelægger den et forslag herom for Europa-Parlamentet og Rådet efter proceduren i traktatens artikel 251. |
Begrundelse | |
Se begrundelsen til ændringsforslag 23. | |
Ændringsforslag 42 Forslag til forordning Artikel 32 – stk. 9 – afsnit 2 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Hvis asylansøgeren finder, at bestemmelserne i denne forordning eller direktiv 95/46/EF er blevet overtrådt under behandlingen af disse oplysninger, navnlig hvis de er ufuldstændige eller urigtige, har han ret til at kræve, at de berigtiges eller slettes. |
Hvis asylansøgeren finder, at bestemmelserne i denne forordning eller direktiv 95/46/EF er blevet overtrådt under behandlingen af disse oplysninger, navnlig hvis de er ufuldstændige eller urigtige, har vedkommende ret til at kræve, at de berigtiges eller slettes. |
Begrundelse | |
Ændring med henblik på at harmonisere terminologien gennem hele teksten. | |
Ændringsforslag 43 Forslag til forordning Artikel 35 – stk. 2 – afsnit 1 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
2. Forligsproceduren indledes efter anmodning fra en af de medlemsstater, som der er uoverensstemmelse mellem, stilet til formanden for det udvalg, der er nedsat ved artikel 40. Ved at acceptere at anvende forligsproceduren forpligter de pågældende medlemsstater sig til at tage størst muligt hensyn til den løsning, der foreslås. |
(Vedrører ikke den danske tekst). |
Begrundelse | |
Sproglig ændring (vedrører ikke den danske tekst). | |
Ændringsforslag 44 Forslag til forordning Artikel 41 – stk. 1 | |
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
Senest tre år efter den dato, der er anført i artikel 44, stk. 1, aflægger Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af denne forordning og foreslår i givet fald de nødvendige ændringer. Medlemsstaterne sender senest seks måneder inden denne dato Kommissionen alle oplysninger, der er relevante for udarbejdelsen af denne rapport. |
Senest tre år efter den dato, der er anført i artikel 44, stk. 1, og uden at det berører artikel 31, stk. 9c, aflægger Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af denne forordning og foreslår i givet fald de nødvendige ændringer. Medlemsstaterne sender senest seks måneder inden denne dato Kommissionen alle oplysninger, der er relevante for udarbejdelsen af denne rapport. |
Begrundelse | |
I forlængelse af forslagene til artikel 31. |
- [1] EFT C 77 af 28.3.2002, s. 1.
BEGRUNDELSE
1. Baggrund
Kommissionen konkluderede i sin rapport[1] om evalueringen af Dublinsystemet (den såkaldte tekniske evaluering), at "de vigtigste mål for Dublinsystemet i vid udstrækning var blevet opfyldt, navnlig med hensyn til at skabe en klar og anvendelig metode til fastsættelse af ansvaret for asylansøgninger". Der var dog stadig visse punkter, som gav anledning til bekymring, både angående den praktiske anvendelse af systemet og systemets effektivitet. Hertil kommer, at svarene på grønbogen[2] om det fremtidige fælles europæiske asylsystem (den såkaldte evaluering af politikken) også påpegede en lang række mangler, som især vedrører effektiviteten af systemet og beskyttelsesniveauet for ansøgere om international beskyttelse, der er underlagt Dublinproceduren.
Af denne årsag og for at råde bod på de oven for nævnte mangler besluttede Kommissionen at fremsætte forslaget til omarbejdning af Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 af 18. februar 2003 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne (i det følgende benævnt Dublinforordningen).
Forslaget bibeholder de samme grundlæggende principper som den nuværende Dublinforordning, nemlig at ansvaret for behandling af en ansøgning om international beskyttelse først og fremmest påhviler den medlemsstat, som spillede den største rolle i forbindelse med ansøgerens indrejse i eller ophold på medlemsstaternes område, med en række undtagelser, der skal beskytte familiens enhed og særlige humanitære klausuler.
Det skal nævnes, at Europa-Parlamentet har udtrykt sin mening ved flere lejligheder og fremsat en række henstillinger i sin beslutning fra september 2008 om evalueringen af Dublinsystemet[3]. Kommissionen har taget hensyn til de fleste af disse henstillinger.
Eftersom den nuværende Dublinforordning som led i første stadie af det fælles europæiske asylsystem var et resultat af et meget følsomt politisk kompromis, som blev vedtaget enstemmigt i Rådet, kom den endelige tekst til at indeholde mange uklarheder og huller i lovgivningen. Ordføreren erklærer sig derfor enig med Kommissionens bemærkning om, at der stadig er stort behov for at forbedre det nuværende instrument.
2. Forslagets formål og indhold
Kommissionen ønsker at ændre det nuværende Dublinsystem ved at
1. udvide forordningens anvendelsesområde, så det kommer til at omfatte personer, der har ansøgt om (eller nyder) subsidiær beskyttelse.
2. gøre asylsystemet mere effektivt:
3. sikre, at der tages tilstrækkeligt hensyn til behovene hos ansøgere om international beskyttelse, og at der er fastlagt tilstrækkelige retsgarantier i Dublinproceduren
4. håndtere situationer med særligt pres på medlemsstaternes modtagelsesfaciliteter og asylsystemer og situationer, hvor beskyttelsesniveauet for ansøgere om international beskyttelse er utilstrækkeligt.
2.1. Udvidelse af forordningens anvendelsesområde til at omfatte personer, der har ansøgt om (eller nyder) subsidiær beskyttelse.
Det nuværende Dublinsystem finder ikke anvendelse for personer, der ansøger om (eller nyder) subsidiær beskyttelse, da begrebet subsidiær beskyttelse på tidspunktet for systemets vedtagelse endnu ikke indgik i asylreglerne. Dette begreb blev imidlertid indarbejdet med vedtagelsen af kvalifikationsdirektiv 2004/83/EF. Skønt den nuværende status quo ikke straks fører til meget store praktiske vanskeligheder, sådan som det fremhæves i konsekvensanalysen[4], kan vi komme i den situation, at en asylansøger ikke kan blive genforenet med et familiemedlem, som nyder subsidiær beskyttelse i en anden medlemsstat. Det er derfor nødvendigt at udvide anvendelsesområdet for at sikre overensstemmelse med de nugældende EU-asylregler og for at forhindre, at familiemedlemmer i praksis adskilles fra hinanden. Mere generelt har forslaget til formål at tilpasse den terminologi og de definitioner, som anvendes i forordningen, til terminologien og definitionerne i de andre asylinstrumenter. For at sikre mere overensstemmelse og bedre lovgivning kan ordføreren fuldt ud støtte de af Kommissionen foreslåede ændringer.
2.2. Forøgelse af det nuværende systems effektivitet
Der foreslås flere ændringer, som skal forøge ensartetheden og effektiviteten af Dublinsystemet for at sikre en bedre overholdelse fra medlemsstaternes side. Ordføreren kan tilslutte sig disse ændringer.
· Indførelse af frister til sikring af, at ansvarsfastlæggelsesproceduren bliver mere effektiv og hurtig (f.eks. frister for fremsendelse af anmodninger om tilbagetagelse, kortere frister for besvarelse af anmodninger om oplysninger, frister for besvarelse af anmodninger, der bygger på humanitære årsager, samt en præcisering af, at anmodninger, der bygger på humanitære årsager, kan fremsættes når som helst)
· Præcisering af bestemmelserne om ansvarets ophør (f.eks. under hvilke omstændigheder bestemmelserne om ansvarets ophør bør finde anvendelse, hvilken medlemsstat der har bevisbyrden )
· Præcisering af omstændighederne og procedurerne for anvendelsen af de diskretionære klausuler (den humanitære klausul og suverænitetsklausulen)
· Udvidelse af den eksisterende ordning for bilæggelse af uoverensstemmelser (til at omfatte uoverensstemmelser om anvendelsen af hele forordningen)
· Indførelse af regler for overførsler (f.eks. regler om fejlagtige overførsler og om omkostningerne ved overførslerne samt en ny bestemmelse om udveksling af relevante oplysninger, inden overførslerne gennemføres)
· Indsættelse af en bestemmelse om afholdelsen af en obligatorisk samtale (indhente alle de oplysninger, som er nødvendige for at fastlægge, hvilken medlemsstat der er ansvarlig, og mundtligt informere ansøgeren om anvendelsen af forordningen)
2.3. Sikring af, at der tages tilstrækkeligt hensyn til behovene hos ansøgere om international beskyttelse, og at der er fastlagt tilstrækkelige retsgarantier i Dublinproceduren
Forslaget indeholder en række ændringer, der skal styrke retsgarantierne for ansøgere om international beskyttelse og give dem bedre muligheder for at forsvare deres rettigheder.
· Detaljeret angivelse af indhold, form og frister for de oplysninger, som skal stilles til rådighed for ansøgere om international beskyttelse, herunder vedtagelsen af en fælles informationsfolder
· Ret til at påklage en afgørelse om overførsel, herunder retten til juridisk bistand/repræsentation samt de kompetente myndigheders forpligtelse til at beslutte, om fuldbyrdelsen af afgørelsen skal suspenderes, og den pågældendes ret til at blive på medlemsstatens område, indtil denne beslutning er truffet
· Indførelse af en bestemmelse, der henviser til princippet om, at en person ikke bør frihedsberøves, alene fordi vedkommende søger international beskyttelse
· Præcisering af en række bestemmelser for at sikre, at princippet om effektiv adgang til asylproceduren overholdes
· Udvidelse af retten til familiesammenføring til også at omfatte familiemedlemmer, der nyder subsidiær beskyttelse, og som bor i en anden medlemsstat (
jf. 2.1)
· Obligatorisk familiesammenføring af afhængige slægtninge
· Udvidelse af beskyttelsen af uledsagede mindreårige ved bl.a. at tillade sammenføring ikke blot med kernefamilien, men også med andre slægtninge, der befinder sig i en anden medlemsstat
· Indførelse af en ny bestemmelse om garantier for mindreårige
· Udvidelse af definitionen af "familiemedlemmer" for så vidt angår mindreårige for at sikre en bedre varetagelse af "barnets tarv"
· Udelukkelse af muligheden for at tilbagesende en ansøger, på hvem et af kriterierne om familiens enhed kan anvendes
· Af klarhedshensyn samles "suverænitetsklausulen" og "den humanitære klausul" i ét kapitel med titlen "diskretionære klausuler"
· Forpligtelse til at indhente ansøgerens samtykke for at undgå, at suverænitetsklausulen anvendes i strid med ansøgerens interesser
Ordføreren støtter de ovenstående principper og dermed de foreslåede ændringer. Herudover foreslår ordføreren nogle få mindre ændringer.
2.4. Håndtering af situationer med særligt pres på medlemsstaternes modtagelsesfaciliteter og asylsystemer og situationer, hvor beskyttelsesniveauet for ansøgere om international beskyttelse er utilstrækkeligt
Det nuværende Dublinsystem omfatter ingen mekanisme, som i situationer med særligt pres på en medlemsstat med begrænset modtagelses- og absorptionskapacitet kan suspendere Dublinoverførslerne, såfremt disse Dublinoverførsler ville øge byrden på den pågældende medlemsstat. Det samme gælde i tilfælde, hvor der er frygt for, at Dublinoverførsler kan resultere i, at ansøgerne ikke nyder godt af passende beskyttelsesstandarder i den ansvarlige medlemsstat, navnlig med hensyn til modtagelsesforhold og adgang til asylproceduren.
Ordføreren ville faktisk ønske, at disse foreslåede bestemmelser kunne anses for overflødige. Virkeligheden ser imidlertid anderledes ud. Ordføreren er f.eks. meget bekymret over forskellene mellem de beslutninger, der træffes om at anerkende eller afvise asylanmodninger fra ansøgere fra samme hjemlande. Som Kommissionen bemærker i den strategiske plan på asylområdet[5]: "Selv efter en vis retlig harmonisering på EU-plan medfører bl.a. manglende fælles praksis, forskellige traditioner og forskellige oplysningskilder i oprindelseslandene divergerende resultater. Dette skaber sekundære bevægelser og går mod princippet om at give lige adgang til beskyttelse på tværs af EU." Der vil dog fortsat uden tvivl være stor forskel på de beslutninger om asyl, der træffes (selv hvor sagerne ligner hinanden), hvis ikke medlemsstaterne ikke gør noget ved det.
Endemålet på EU-plan er at etablere ens regler og et system, som garanterer de personer, som reelt har behov for beskyttelse, et højt beskyttelsesniveau med samme vilkår i alle medlemsstaterne samtidigt med, at personer, der ikke anses for at have behov for beskyttelse, skal sikres en fair og effektiv behandling. Sam Kommissionen fremhæver i sin meddelelse om styrkelse af det praktiske samarbejde[6]: "EU’s deltagelse på dette område tager udgangspunkt i behovet for solidaritet mellem medlemsstaterne, når vi skal tage en udfordring op, som de enkelte lande ikke kan klare effektivt på egen hånd i et EU uden indre grænser." Ordføreren opfatter klart "solidaritet og rimelig ansvarsfordeling" som en hjørnesten i de fælles EU-politikker. Partnerskab og samarbejde for at styre tilstrømningen af personer, der ansøger om asyl eller subsidiær eller midlertidig beskyttelse er derfor af afgørende betydning.
Skønt ordføreren støtter bestemmelserne om "midlertidig suspension af overførslerne", er det klart, at Dublinsystemet ikke var udtænkt som et byrdefordelingsinstrument. Ordføreren ønsker ligeledes at betone, at Dublinsystemet i sig selv, således som det understreges i konsekvensanalysen[7], ikke foranlediger et særligt asylpres på eller overbelastning af medlemsstaterne. Ordføreren frygter derfor, at disse bestemmelser vil vise sig at være en politisk hensigtserklæring snarere end et effektivt instrument til at forbedre standarden og/eller en seriøs støtte for en medlemsstat, der står i en særligt påtrængende situation, som stiller ekstraordinært store krav til dens modtagelseskapacitet, asylstruktur eller infrastruktur.
I sin strategiske plan på asylområdet udtalte Kommissionen, at "den bedste måde at sikre en høj grad af solidaritet på ikke er ved at vedtage et nyt overordnet instrument, men at foreslå en række mekanismer til medlemsstaterne, som vil hjælpe dem med at tage fat på de forskellige udfordringer, de står over for[8]. Ordføreren er enig, men kun i et vist omfang. Ordføreren er af den opfattelse, at de seneste år har vist, at de eksisterende former for praktisk samarbejde mellem medlemsstaterne med det formål at tilnærme deres fortolkning af princippet om "solidaritet og rimelig ansvarsfordeling" på ingen måde er tilstrækkeligt til at forbedre standarden og/eller løse de problemer, som et antal medlemsstater står overfor på grund af f.eks. deres geografiske beliggenhed og/eller demografiske situation.
En forbedring af standarderne og/eller solidariteten mellem medlemsstaterne bør derfor (på en måde) gennemtvinges ved at indføre bindende instrumenter for alle medlemsstaterne:
1. Oprettelse af teams af nationale eksperter på asylområdet, som skal assistere de medlemsstater, der står over for et stort antal asylansøgere (f.eks. ved at sikre ordentlige modtagelsesforhold, behandle ansøgningerne inden for de foreskrevne tidsfrister og procedurer)
2. Etablering af en omfordelingsplan for at give personer, der nyder international beskyttelse, mulighed for at blive modtage af en anden medlemsstat end den, der har givet personen den pågældende beskyttelse;
Kommissionen anmodes desuden om at gøre fuld brug af sine muligheder for at indlede overtrædelsesprocedurer i de tilfælde, hvor der sker overtrædelse af fællesskabslovgivningen (især for så vidt angår adgang til asylproceduren og ordentlige modtagelsesforhold).
Ordføreren er klart af den opfattelse, at solidariteten ikke kan begrænses til kun at bevilge finansielle midler. Selvfølgelig udtrykker ordføreren tilfredshed med Kommissionens planer om at iværksætte en undersøgelse i løbet af 2009 for at evaluere mulige metoder til at forbedre virkningerne af EU's finansielle solidaritet, herunder fra Den Europæiske Flygtningefond, og vurdere, om der via de eksisterende finansielle instrumenter ydes en effektiv støtte i forbindelse med de udfordringer, medlemsstaterne står over for i lyset af det stærkt uregelmæssige migrationspres.
3. Enkelte kommentarer:
Fra et politisk synspunkt er det tydeligt, at medlemsstaterne har svært ved effektivt at harmonisere kvalitetsstandarderne og at deles om ansvaret. De indtil videre vedtagne standarder står i stærk modsætning til de store ambitioner, som indledningsvis blev udtrykt i 1999. Reelt svarer den største fællesnævner til det absolutte minimum. Der er derfor forsat store forskelle og afvigelser i praksis. Asylproceduredirektivet f.eks. er i øjeblikket en opremsning af alle de nuværende asylpolitikker i EU's medlemsstater Det foreskriver derfor snarere en række proceduremæssige standarder end en standardprocedure. I denne henseende er den ønskede harmonisering klart mislykket. Herudover er det af allerstørste vigtighed at opnå effektive harmoniserede modtagelsesbetingelser, hvis der skal undgås sekundære bevægelser. Trods direktivet om modtagelsesforhold betyder de brede margener, at den ønskede harmoniseringsvirkning modvirkes. Det samme gælder uheldigvis også for udvælgelseskriterierne for tildeling af beskyttelsesstatus.
Det er derfor meget vigtigt at få forbedret de forhold, under hvilke personer, der søger beskyttelse i EU, effektivt kan fremlægge og følge op på deres krav, at udbygge kapaciteten hos alle de berørte parter med henblik på at forbedre den samlede kvalitet og at forsyne de nationale asylmyndigheder med de værktøjer, som gør det muligt for dem på en effektiv måde at forvalte asylstrømmene og samtidig forhindre bedrageri og misbrug. Det synes (endnu?) ikke at være gået op for alle, at en forbedring af kvaliteten kombineret med mere konsekvens og solidaritet ikke alene er i asylansøgernes interesse, men også i medlemsstaternes egen interesse. En bedre kvalitet af beslutningstagningen vil imidlertid kunne mindske antallet af klager over afvisninger og føre til omfattende besparelser i tid og penge. Det er desuden nødvendigt at øge overensstemmelsen mellem praksis i medlemsstaterne, hvis det skal lykkes effektivt at håndtere de sekundære bevægelser inden for EU.
Skønt alle løfter og aftaler har mange medlemsstater meget svært ved at leve op til deres løfter. Selv omsætningen til national lovgivning af de nuværende fire vigtigste retsinstrumenter gik ikke gnidningsfrit tidsmæssigt set og med hensyn til nøjagtigheden, og der er store forskelle mellem medlemsstaternes fortolkning af retsinstrumenterne. Spørgsmålene omkring asyl og migration er så politisk følsomme, at medlemsstaterne langt fra at behandle dem ud fra et europæisk synspunkt holder fast ved nationale politikker med afskrækkelse og fordrejninger.
Den rigtige (for ikke at sige eneste) vej fremad består i at sikre en bedre og mere harmoniseret beskyttelsesstandard ved hjælp af yderligere tilnærmelse, samt håndhævelse heraf, af medlemsstaternes lovgivning. For at nå dette mål har Kommissionen ikke alene foreslået omarbejdning af Dublinforordningen, men også en omarbejdning af direktivet om modtagelsesforhold samt EURODAC-forordningen. Kommissionens forslag om ændring af kvalifikationsdirektivet (2004/83/EF) og asylproceduredirektivet (2005/85/EF) vil blive forelagt i løbet af 2009. Desuden vil Kommissionen foreslå, at der oprettes en europæisk asylstøttemyndighed (som vil kunne yde praktisk bistand til medlemsstaterne, når de skal træffe afgørelser om asylansøgninger).
Ordføreren ønsker til sidst at udtrykke en vis bekymring i forbindelse med forelæggelsen af de ovennævnte kommissionsforslag for Parlamentet og Rådet. Inden for rammerne af principperne for bedre lovgivning ville det have været mere logisk, hvis omlægningen af asylproceduredirektivet (2008/85/EF) var blevet inddraget i den nuværende "asylpakke" (Dublin, EURODAC, direktivet om modtagelsesforhold og den europæiske asylstøttemyndighed). Dette ville have gjort det muligt at opnå større overensstemmelse mellem de forskellige asylinstrumenter.
- [1] KOM(2007)0299, s. 13.
- [2] KOM(2007)0301.
- [3] P6_TA-PROV(2008)0385.
- [4] SEK(2008) 2962.
- [5] KOM(2008)0301. s. 4.
- [6] KOM(2006)0067, s. 2.
- [7] SEK(2008)2962.
- [8] KOM(2008)0360, s. 8.
BILAG: SKRIVELSE FRA RETSUDVALGET
COMMITTEE ON LEGAL AFFAIRS
CHAIRMAN
Ref.: D(2009)19604
Mr Gérard DEPREZ
Chairman
Committee on Civil Liberties, Justice and Home Affairs
ASP 09G206
BRUSSELS
Subject: Proposal for a regulation of the European Parliament and of the Council establishing the criteria and mechanisms for determining the Member State responsible for examining an application for international protection lodged in one of the Member States by a third-country national or a stateless person (recast)
(COM(2008)820 - C6-0474/2008 - 2008/0243(COD
Dear Chairman,
The Committee on Legal Affairs, which I am honoured to chair, has examined the proposal referred to above, pursuant to Rule 80a on Recasting, as introduced into the Parliament's Rules of Procedure by its Decision of 10 May 2007.
Paragraph 3 of that Rule reads as follows:
"If the committee responsible for legal affairs considers that the proposal does not entail any substantive changes other than those identified as such in the proposal, it shall inform the committee responsible.
In such a case, over and above the conditions laid down in Rules 150 and 151, amendments shall be admissible within the committee responsible only if they concern those parts of the proposal which contain changes.
However, amendments to the parts which have remained unchanged may be admitted by way of exception and on a case-by-case basis by the chairman of the above committee if he considers that this is necessary for pressing reasons relating to the internal logic of the text or because the amendments are inextricably linked to other admissible amendments. Such reasons must be stated in a written justification to the amendments".
Following the opinion of the Legal Service, whose representatives participated in the meetings of the Consultative Working Party examining the recast proposal, and in keeping with the recommendations of the draftsperson, the Committee on Legal Affairs considers that the proposal in question does not include any substantive changes other than those identified as such in the proposal or in the opinion of the Consultative Working Party and that, as regards the codification of the unchanged provisions of the earlier acts with those changes, the proposal contains a straightforward codification of the existing texts, without any change in their substance.
Furthermore, pursuant to Rules 80a(2) and 80(3), the Committee on Legal Affairs considered that the technical adaptations suggested in the opinion of the abovementioned Working Party were necessary in order to ensure that the proposal complied with the recasting rules.
In conclusion, after discussing it at its meeting of 31 March 2009, the Committee on Legal Affairs, by 17 votes in favour and no abstentions[1], recommends that your Committee, as the committee responsible, proceed to examine the above proposal in keeping with its suggestions and in accordance with Rule 80a.
Yours faithfully,
Giuseppe GARGANI
Encl.: Opinion of the Consultative Working Party.
- [1] The following Members were present: Giuseppe Gargani (Chairman), Carlo Casini, Bert Doorn, Klaus-Heiner Lehne, Hartmut Nassauer, Eva-Riitta Siitonen, Jaroslav Zvěřina, Tadeusz Zwiefka, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Neena Gill, Manuel Medina Ortega, Aloyzas Sakalas, Diana Wallis, Francesco Enrico Speroni, Monica Frassoni, Jacques Toubon, Véronique Mathieu.
BILAG: UDTALELSE FRA DE JURIDISKE TJENESTERS RÅDGIVENDE GRUPPE
DE JURIDISKE TJENESTERS RÅDGIVENDE GRUPPE |
||
Bruxelles, 4. marts 2009
UDTALELSE
TIL EUROPA-PARLAMENTET
RÅDET
KOMMISSIONEN
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, som er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs person i en af medlemsstaterne
KOM(2008)0820 af 3. december 2008 - 200/0243(COD)
I henhold til den interinstitutionelle aftale af 28. november 2001 om en mere systematisk omarbejdning af retsakter, og særlig punkt 9, behandlede den rådgivende gruppe sammensat af Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens juridiske tjenester på et møde den 21. januar 2009 bl.a. ovennævnte forslag fra Kommissionen.
Under behandlingen på mødet[1] af forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om omarbejdning af Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 af 18. februar 2003 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, som er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs person i en af medlemsstaterne, konstaterede den rådgivende arbejdsgruppe samstemmende følgende:
1) I artikel 11, stk. 1, forekommer ordlyden "befinder sig i en anden medlemsstat" (markeret med dobbelt gennemstregning og grå font) to gange. Denne ordlyd, som ikke forekommer i den eksisterende tekst til artikel 15, stk. 2, i forordning (EF) nr. 343/2003, skulle ikke have været indføjet i den foreslåede tekst til artikel 11, stk. 1.
2) I artikel 17, stk. 2, tredje afsnit, skulle de indledende ord "Den anmodede medlemsstat foretager", som allerede findes i den nuværende tekst til artikel 13, stk. 3, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1560/2003, ikke have været sat i anførselstegn.
3) I den slettede del af teksten mellem artikel 24 og artikel 25 skulle ordlyden i artikel 20, stk. 3, i forordning (EF) nr. 343/2003 ("Reglerne om beviselementer og indicier og fortolkningen heraf samt om udfærdigelse og fremsendelse af anmodninger vedtages efter proceduren i artikel 27, stk. 2.") have været anført uden grå font.
Efter behandlingen konstaterede den rådgivende gruppe samstemmende, at forslaget ikke omfatter andre indholdsmæssige ændringer end dem, der er identificeret i forslaget eller i nærværende udtalelse. Den rådgivende gruppe konkluderede endvidere, for så vidt angår kodifikation af de uændrede bestemmelser i den tidligere retsakt, at forslaget udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende retsakter uden nogen indholdsmæssige ændringer.
C. PENNERA J.-C. PIRIS C.-F.DURAND
Juridisk rådgiver Juridisk rådgiver Generaldirektør
- [1] Den rådgivende gruppe havde den engelske, franske og tyske sprogudgave til rådighed og benyttede den engelske originaludgave af arbejdsdokumentet som grundlag for behandlingen.
PROCEDURE
Titel |
Anmodning om international beskyttelse indgivet i en medlemsstat af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs (omarbejdning) |
|||||||
Referencer |
KOM(2008)0820 – C6-0474/2008 – 2008/0243(COD) |
|||||||
Dato for høring af EP |
3.12.2008 |
|||||||
Korresponderende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet |
LIBE 3.2.2009 |
|||||||
Rådgivende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet |
JURI 3.2.2009 |
|
|
|
||||
Ingen udtalelse Dato for afgørelse |
JURI 31.3.2009 |
|
|
|
||||
Ordfører Dato for valg |
Jeanine Hennis-Plasschaert 20.1.2009 |
|
|
|||||
Behandling i udvalg |
16.3.2009 |
16.4.2009 |
27.4.2009 |
|
||||
Dato for vedtagelse |
27.4.2009 |
|
|
|
||||
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
30 0 0 |
||||||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Emine Bozkurt, Mihael Brejc, Carlos Coelho, Panayiotis Demetriou, Gérard Deprez, Bárbara Dührkop Dührkop, Claudio Fava, Armando França, Kinga Gál, Jeanine Hennis-Plasschaert, Magda Kósáné Kovács, Roselyne Lefrançois, Claude Moraes, Martine Roure, Vladimir Urutchev |
|||||||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Simon Busuttil, Elisabetta Gardini, Sophia in ‘t Veld, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Jean Lambert, Antonio Masip Hidalgo, Nicolae Vlad Popa, Johannes Voggenhuber |
|||||||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2 |
Margrete Auken, Mariela Velichkova Baeva, Carmen Fraga Estévez, Anne E. Jensen, Manolis Mavrommatis, Willem Schuth, Gabriele Zimmer |
|||||||
Dato for indgivelse |
29.4.2009 |
|||||||