BETÆNKNING om forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 6/2009 for regnskabsåret 2009
28.7.2009 - (11888/2009 – C7‑0098/2009 – 2009/2047(BUD))
Sektion III – Kommissionen
Budgetudvalget
Ordfører: Jutta Haug
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
om forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 6/2009 for regnskabsåret 2009, Sektion III – Kommissionen
(11888/2009 – C7‑0098/2009 – 2009/2047(BUD))
Europa-Parlamentet,
– der henviser til EF-traktatens artikel 272 og Euratom-traktatens artikel 177,
– der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget[1], særlig artikel 37 og 38,
– der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009, endeligt vedtaget den 18. december 2008[2],
– der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning[3],
– der henviser til det foreløbige forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 6/2009 for regnskabsåret 2009, forelagt af Kommissionen den 18. juni 2009 (KOM(2009/0288),
– der henviser til forslag til ændringsbudget nr. 6/2009, vedtaget af Rådet den 13. juli 2009 (11888/2009 – C7‑0098/2009),
– der henviser til forretningsordenens artikel 75 og bilag V,
– der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A7–0003/2009),
A. der henviser til, at det foreløbige forslag til ændringsbudget nr. 6 til 2009-budgettet omfatter en revision af overslaget over traditionelle egne indtægter, moms- og BNI-grundlagene, opførelse af de relevante korrektioner for Det Forenede Kongerige og finansieringen heraf samt en revision af finansieringen af reduktionerne af Nederlandenes og Sveriges BNI-baserede bidrag i 2009,
B. der henviser til, at formålet med forslaget til ændringsbudget nr. 6/2009 er formelt at opføre disse budgetmæssige tilpasninger i 2009-budgettet,
1. godkender forslaget til ændringsbudget nr. 6/2009 uden ændringer;
2. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.
BEGRUNDELSE
Det foreløbige forslag til ændringsbudget nr. 6 til 2009-budgettet (FFÆB 6/2009) omfatter en revision af overslaget over traditionelle egne indtægter (dvs. told og sukkerafgifter) og moms- og BNI-grundlagene, opførelse af de relevante korrektioner for Det Forenede Kongerige og finansieringen heraf samt en revision af finansieringen af reduktionerne af Nederlandenes og Sveriges BNI-baserede bidrag i 2009; disse faktorer medfører en ændring af den måde, hvorpå bidragene til de egne indtægter på EU's budget fordeles på medlemsstaterne.
Revisionen af overslaget over traditionelle egne indtægter, moms- og BNI-grundlagene er særdeles teknisk og omfatter tilpasninger på grundlag af nyere økonomiske overslag, som er blevet vedtaget på et møde i Det Rådgivende Udvalg for Egne Indtægter.
Korrektionen for budgetuligevægte til fordel for Det Forenede Kongerige (UK-korrektionen), som opføres på budgettet med det foreløbige forslag til ændringsbudget nr. 6/2009, vedrører regnskabsårene 2005 og 2008. Da UK-korrektionen for et givet år skal finansieres det følgende år, deltager alle 27 medlemsstater i finansieringen af UK-korrektionen for 2008. Finansieringen af UK-korrektionen for 2005 berører imidlertid kun de 25 lande, der var medlemsstater i 2006.
Bruttoreduktionerne af Nederlandenes og Sveriges BNI-betalinger for 2009 blev fastlagt i ændringsbudget nr. 3/2009. Beløbene blev tilpasset til løbende priser ved at anvende BNP-deflatoren for EU udtrykt i euro som beregnet af Kommissionen i den økonomiske forårsprognose for 2008, dvs. den seneste BNP-deflator, som forelå ved udarbejdelsen af det foreløbige budgetforslag for 2009. Bruttobeløbene er på 665,8 mio. EUR for Nederlandene og 165,1 mio. EUR for Sverige; disse beløb forbliver uændrede. Reduktionerne skal finansieres af alle medlemsstaterne alt efter deres andel af BNI.
Ordførerens holdning
Det foreløbige forslag til ændringsbudget nr. 6/2009 vedrører ordningen for egne indtægter. Ordningen er særdeles teknisk, og de detaljerede beregningsmetoder fremgår af den tilhørende lovgivning. Ordføreren foreslår derfor, at forslaget til ændringsbudget nr. 6/2009 godkendes uden ændringer.
PROCEDURE
Titel |
Forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 6 for regnskabsåret 2009 – sektion III – Kommissionen |
|||||||
Referencer |
11888/2009 – C7-0098/2009 – 2009/2047(BUD) |
|||||||
Korresponderende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet |
BUDG0.0.0000
|
|||||||
Rådgivende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet |
|
|
|
|
|
|||
Ordfører Dato for valg |
Jutta Haug 24.1.2008 |
|||||||
Oprindelig(e) ordfører(e) |
|
|||||||
Dato for Rådets vedtagelse af forslaget til ændringsbudget |
13.7.2009 |
|||||||
Dato for Rådets fremsendelse af forslag til ændringsbudget |
21.7.2009 |
|||||||
Behandling i udvalg |
21.7.2009 |
|
|
|
|
|||
Dato for vedtagelse |
21.7.2009 |
|||||||
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
35
|
||||||
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer |
Damien Abad, Reimer Böge, José Manuel Fernandes, Salvador Garriga Polledo, Ingeborg Gräßle, Monika Hohlmeier, Alain Lamassoure, Janusz Lewandowski, Francesca Balzani, Göran Färm, Eider Gardiazábal Rubial, Jutta Haug, Jiří Havel, Edit Herczog, Ivaylo Kalfin, Vladimír Maňka, Alexander Alvaro, Carl Christoffer Haglund, Anne E. Jensen, Sergej Kozlík, Lajos Bokros, Miguel Portas, Claudio Morganti |
|||||||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Bendt Bendtsen, Pascale Gruny, Giovanni La Via, Paul Rübig, Theodor Dumitru Stolojan, Axel Voss, Frederic Daerden, Cătălin Sorin Ivan, Georgios Stavrakakis, Jutta Steinruck, Derek Vaughan, Riikka Manner |
|||||||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2 |
|
|||||||
Dato for indgivelse |
28.7.2009 |
|||||||
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)
|
... |
|||||||