BETÆNKNING om anmodning om ophævelse af Marek Siwiecs immunitet

8.10.2009 - (2009/2067 (IMM))

Retsudvalget
Ordfører: Diana Wallis

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

om anmodning om ophævelse af Marek Siwiecs immunitet

(2009/2067 (IMM))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til anmodning af 27. september 2006 fra Polens øverste offentlige anklager om ophævelse af Marek Siwiecs immunitet, hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 10. april 2008,

–   der har hørt Marek Siwiec, jf. forretningsordenens artikel 7, stk. 3,

–   der henviser til artikel 10 i protokollen af 8. april 1965 vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

–   der henviser til De Europæiske Fællesskabers Domstols domme af 12. maj 1964 og 10. juli 1986[1],

–   der henviser til artikel 105 i Republikken Polens forfatning af 2. april 1997,

–   der henviser til artikel 7b, stk. 1, i den polske lov af 9. maj 1996 om udførelse af mandatet som medlem af Sejm eller senatet,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 6, stk. 2, og artikel 7,

–   der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A7‑0030/2009),

A. der henviser til, at der er fremsat privat søgsmål mod Marek Siwiec,

B.  der henviser til, at såvel tidspunktet for fremsættelsen af søgsmålet under en valgkampagne 3 år efter, at den påståede lovovertrædelse skulle være fundet sted, og det tydeligt politiske mål med privatpersonens søgsmål, således som det fremgår af dokumenter, den pågældende selv har fremsendt til Europa-Parlamentets formand, samt den kendsgerning, at han hævder at handle på vegne af borgere, som generelt modsætter sig Marek Siwiecs varetagelse af offentlige hverv, tyder på, at der i forbindelse med indgivelsen af den pågældende straffesag er grundlag for at nære mistanke om forfølgelse (fumus persecutionis), idet meget tyder på, at anklagerne mod Marek Siwiec er fremsat af en politisk modstander med det formål at undergrave hans arbejde som medlem af Europa-Parlamentet,

1.  vedtager ikke at ophæve Marek Siwiecs immunitet;

2.  pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til Republikken Polens kompetente myndigheder.

• [1]  Sag 101/63, Wagner mod Fohrmann og Krier, Sml. 1954-1964, s. 483, og sag 149/85, Wybot mod Faure m.fl., Sml. 1986, s. 2391.

BEGRUNDELSE

Anmodningen indgivet af den polske statsborger Jerzy Pietrowicz, repræsenteret ved advokat Jerzy Pomin, om ophævelse af parlamentarisk immunitet for Marek Siwiec blev den 27. september 2006 fremsendt til Europa-Parlamentet af Polens øverste offentlige anklager. Retsudvalget måtte først tage stilling til, om en anmodning fra en privatperson (som i dette tilfælde handlede med subsidiær påtaleret) kunne tages op til behandling. På grundlag af udvalgets drøftelser og supplerende oplysninger fra de polske myndigheder meddelte Retsudvalgets formand den 31. marts 2008 Parlamentets formand, at anmodningen kunne tages op til behandling.

Den 5. maj 2008 fremsendte Parlamentets formand anmodningen til behandling i Retsudvalget. Med henvisning til andre spørgsmål i tilknytning til den parlamentariske immunitet for de i Polen valgte medlemmer af Europa-Parlamentet udsattes behandlingen af Marek Siwiecs immunitet til efter vedtagelsen af en betænkning om parlamentarisk immunitet i Polen. På grundlag af denne betænkning (A6-0205/2009) vedtog Parlamentet en beslutning den 24. april 2009[1].

Marek Siwiec blev genvalgt som medlem af Europa-Parlamentet den 9. juni 2009.

Sagens omstændigheder

Den 17. september 1997 (fire dage inden parlamentsvalget i Polen blev vundet af centrum-højrepartierne) ankom Marek Siwiec (på det tidspunkt formand for det nationale sikkerhedsråd[2]) sammen med Præsident Aleksander Kwaśniewski til Ostrzeszów i helikopter. Idet han forlod flyet, gjorde han korsets tegn og kyssede jorden (gestus normalt forbundet med tidligere Pave Johannes Paul II).

Tre år senere anvendte Marian Krzaklewski (højrefløjskandidat) under præsidentvalget den 8. oktober 2000 en optagelse af begivenhederne i Ostrzeszów som led i en partipolitisk udsendelse på en statslig tv-station (efterfølgende opnåede han mindre end 16 % af stemmerne i den første og afsluttende afstemningsrunde, mens Aleksander Kwaśniewski blev valgt for endnu en valgperiode med mere end 50 % af stemmerne).

Den 31. oktober 2000 meddelte Jerzy Pietrowicz og andre privatpersoner for første gang anklagemyndigheden, at Marek Siwiec havde fornærmet et fremmed statsoverhoved (en bevidst overtrædelse af den polske straffelovs artikel 136, stk. 3) og krænket deres personlige religiøse følelser (en overtrædelse af den polske straffelovs artikel 196).

Den 9. april 2004 afsluttede distriktsanklageren i Ostrzeszów endelig efterforskningen med den konklusion, at der ikke fandtes tilstrækkeligt grundlag til at rejse offentlig anklage mod Marek Siwiec. I september 2004 stadfæstede den regionale anklagemyndighed i Kalisz denne beslutning.

Den 13. oktober 2004 indgav Jerzy Pietrowicz (som forurettet part) i henhold til den polske strafferetsplejelov sin egen private anklage gennem distriktsdomstolen i Ostrzeszów.

Efter en brevveksling mellem Jerzy Pietrowicz og Parlamentets formand Josef Borrell, hvori det blev gjort klart, at anmodningen i dette tilfælde skulle fremsendes af Polens øverste offentlige anklager, blev anmodningen om ophævelse af parlamentarisk immunitet for Marek Siwiec fremsendt korrekt den 27. september 2006.

Lovgivningen

Marek Siwiec er blevet anklaget i henhold til følgende bestemmelse i den polske straffelov:

Artikel 196[3]

Den, som krænker en anden persons religiøse følelser ved at besudle en genstand for religiøs tilbedelse eller et sted for offentlig gudsdyrkelse, straffes med bøde, fratagelse af personlig frihed eller fængsel i op til to år.

Følgende bestemmelser for parlamentarisk immunitet er relevante:

Protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter

Artikel 10

Under Europa-Parlamentets mødeperioder nyder medlemmerne:

a) på deres eget lands område de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling

b) på en anden medlemsstats område fritagelse for enhver form for tilbageholdelse og retsforfølgning.

De er ligeledes dækket af immuniteten på vej til eller fra Europa-Parlamentets mødested.

Immuniteten kan ikke påberåbes af et medlem, som gribes på fersk gerning, og kan ikke hindre Europa-Parlamentets ret til at ophæve et af dets medlemmers immunitet.

Eftersom de strafbare handlinger, Marek Siwiec er anklaget for, blev begået i Polen, retssagen finder sted i Polen, og Marek Siwiec selv er polsk medlem af Europa-Parlamentet, nyder han "de immuniteter, der tilstås medlemmerne af [Polens] lovgivende forsamling."

Parlamentarisk immunitet i Polen er fastsat i forfatningens artikel 105:

Artikel 105[4]

1. Et medlem kan ikke i løbet af sin mandatperiode eller efter dettes udløb retsforfølges for aktiviteter, der falder inden for rammerne for et medlems mandat. Med hensyn til sådanne aktiviteter kan et medlem kun stilles til ansvar over for Sejm og kan i tilfælde af, at tredjemands rettigheder er blevet krænket, kun retsforfølges med Sejms samtykke.

2. Fra tidspunktet for meddelelsen af valgresultatet til tidspunktet for mandatets ophør kan et medlem ikke strafforfølges uden Sejms samtykke.

3. En straffesag, som er indledt mod en person forud for den pågældendes valg til medlem af Sejm, skal på anmodning af Sejm stilles i bero, indtil mandatet ophører. I sådanne tilfælde forlænges forældelsesfristen for straffesager tilsvarende.

4. Et medlem kan indvilge i at lade sig strafforfølge. I et sådant tilfælde finder bestemmelserne i stk. 2 og 3 ikke anvendelse.

5. Et medlem må ikke tilbageholdes eller arresteres uden Sejms samtykke bortset fra i tilfælde, hvor den pågældende gribes på fersk gerning, eller hvor tilbageholdelse er nødvendig af hensyn til sagens gang. Enhver tilbageholdelse skal straks meddeles til Sejms formand, som derpå kan beordre, at medlemmet straks frigives.

6. De nærmere principper og procedurer for strafforfølgning af medlemmer fastlægges ved lov.

I det foreliggende tilfælde er det stk. 2, som er den relevante del af denne artikel.

De detaljerede principper og procedurer, som omtales i forfatningens artikel 105, stk. 6, er gennemført ved loven af 9. maj 1996 om udøvelse af et mandat som parlamentsmedlem eller senator (Officielle Tidende nr. 221 fra 2003, punkt 2199 som ændret). Denne lovs artikel 7 b, stk. 1, som er særlig relevant for denne betænkning, har følgende ordlyd:

Artikel 7b[5]

1.        Anmodningen om samtykke med henblik på at indlede en straffesag mod et medlem af Sejm eller Senatet for en overtrædelse, der er undergivet offentlig påtale, skal indgives gennem den offentlige anklagemyndighed under Justitsministeriet.

Generelle principper

Af Parlamentets drøftelser i forbindelse med besvarelse af anmodninger om ophævelse af immuniteten for dets medlemmer er der i løbet af årene udviklet visse generelle principper. De blev anerkendt i den beslutning, der blev vedtaget på mødet den 10. marts 1987[6] på grundlag af Donnez-betænkningen (A2–121/86).

Det forekommer på sin plads at erindre om de principper, der er relevante for denne betænkning, idet det samtidig understreges, at afgørelser om ophævelse af immunitet skal have et solidt retsgrundlag, således at de ikke påvirkes af betragtninger, der er forbundet med det pågældende medlems politiske tilknytning eller nationalitet.

A.       Formålet med den parlamentariske immunitet

Den parlamentariske immunitet er ikke et privilegium, der tildeles det enkelte medlem af Parlamentet, men en garanti for Parlamentets og dets medlemmers uafhængighed i forhold til andre myndigheder. Ifølge dette princip er datoen for de handlinger, der giver anledning til påtale, uden betydning, og denne kan ligge før eller efter valget af medlemmet, eftersom beskyttelsen af Parlamentet gennem dets medlemmers er det eneste hensyn.

B.        Tidsmæssig begrænsning af immuniteten

Domstolen har i to omgange foretaget en fortolkning af ordene "under Europa-Parlamentets mødeperioder" i artikel 10 i protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter.

Det fremgår af Domstolens to domme (sag 101/63, Wagner mod Fohrmann og Krier, Sml. 1954-1964, s. 483, og sag 149/85, Wybot mod Faure m.fl., Sml. 1986, s. 2391), at Europa-Parlamentet afholder en årlig session af et års varighed, hvorunder medlemmerne nyder immunitet som fastsat i protokollen, også når sessionen afbrydes.

Det følger desuden af selve den parlamentariske immunitets formål, at immuniteten strækker sig over hele mandatets varighed, uanset om det drejer sig om indledning af retsforfølgning, efterforskningsforanstaltninger, fuldbyrdelsesforanstaltninger af allerede afsagte domme eller appel- eller kassationsprocedurer.

C.       Den europæiske parlamentariske immunitets uafhængige karakter i forhold til national parlamentarisk immunitet

Den omstændighed, at artikel 10, stk. 1, litra a), i protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter henviser til de immuniteter, der tilstås medlemmerne af de nationale lovgivende forsamlinger, betyder ikke, at Europa-Parlamentet ikke har kompetence til at skabe sine egne regler, en slags "retspraksis". Hvad angår ophævelse af immunitet, skal det påpeges, at parlamentarisk immunitet, der er fælles for medlemmer af samme nationalitet, hvad enten de er medlemmer af de nationale parlamenter eller medlemmer af Europa-Parlamentet, ikke må forveksles med ophævelsen af parlamentarisk immunitet, som er et anliggende, som henhører under det enkelte parlament. Disse regler, der har udviklet sig gennem Europa-Parlamentets praksis i sager vedrørende anmodninger om ophævelse af immunitet, skaber et samlet billede af begrebet europæisk parlamentarisk immunitet, som i princippet vil være uafhængig af de nationale parlamenters forskellige praksis. I modsat fald ville forskelsbehandlingen af Parlamentets medlemmer skærpes alt efter deres nationalitet.

Ved anvendelsen af disse principper er der opstået en konstant faktor i Parlamentets afgørelser, som udgør et grundlæggende kriterium for behandlingen af hver enkelt anmodning om ophævelse af immunitet. I alle de tilfælde, hvor de handlinger, der foreholdes det pågældende medlem af Europa-Parlamentet, indgår i en politisk aktivitet, bliver immuniteten ikke ophævet.

Dette kriterium er blevet suppleret med andre hensyn, der kan tale for eller imod ophævelse af immuniteten. Disse omfatter:

–       "fumus persecutionis", dvs. formodningen om, at straffesagen er indledt med den hensigt at skade det pågældende medlems politiske virksomhed

–       de påklagede forholds særlige alvorlige karakter.

Yderligere overvejelser

Inden den officielle fremsendelse fra Polens øverste offentlige anklager havde Jerzy Pietrowicz ved skrivelse af 16. marts 2005 sendt sin anmodning om ophævelse af Marek Siwiecs immunitet direkte til Parlamentets formand. I denne skrivelse henvistes der bl.a. til ”baggrundsinformationer”, der beskrev Marek Siwiec som medlem af en større gruppe, der angreb visse katolske medier i Polen.

I en anden skrivelse fremsendt direkte til Parlamentets formand (dateret den 27. marts 2007) anmodede Jerzy Pietrowicz om oplysninger vedrørende Parlamentets behandling af hans anmodning (som på dette tidspunkt var blevet korrekt fremsendt af de polske myndigheder) og påstod, at Marek Siwiec tidligere gik ind for en stalinistisk-kommunistisk ideologi og senere blev liberal på en tvivlsom måde.

Under den af udvalget afholdte høring den 28. maj 2008 anførte Marek Siwiec, at han ved flere lejligheder havde undskyldt sin opførsel i Ostrzeszów, og henviste til sin private korrespondance med Vatikanet, hvoraf det fremgik, at dets statsoverhoved (dvs. den tidligere pave) ikke følte sig krænket af denne ”vittighed”.

Marek Siwiec fremlagde desuden kopier af tre yderligere dokumenter underskrevet af Jerzy Pietrowicz:

1.  En erklæring af 29. maj 2004 fra to organisationer repræsenteret ved Jerzy Pietrowicz (komitéen til beskyttelse af rettigheder og religiøs frihed for aktivt troende personer[7] og foreningen af salessianske medarbejdere[8]), hvori der henvises til hans indsigelser (på vegne af disse to organisationer) mod den beslutning om at afslutte efterforskningen af sagen mod Marek Siwiec, som distriktsanklageren i Ostrzeszów traf den 9. april 2004. Marek Siwiec blev selv bedt om ikke at stille op til valget til Europa-Parlamentet, og de, der var berettiget til at stemme ved valget, blev opfordret til at protestere mod Marek Siwiecs valg til Parlamentet.

2.  En indsigelse mod valget, indgivet den 25. juni 2004 til den nationale valgkomité[9], igen af Jerzy Pietrowicz på vegne af de to ovennævnte organisationer, i hvilken de (med henvisning til samme indsigelse mod distriktsanklagerens beslutning om at afslutte efterforskningen) hævdede, at Marek Siwiecs valg til Europa-Parlamentet var ugyldigt.

3.  En skrivelse af 18. oktober 2006 til den regionale domstol i Poznan, hvori Jerzy Pietrowicz anmoder om afklaring af, hvilke tidsfrister der gælder for indsigelse mod den beslutning om henlæggelse af sagen, som distriktsdomstolen i Poznan med henvisning til Marek Siwiecs parlamentariske immunitet traf den 5. oktober 2006. I denne skrivelse henviser Jerzy Pietrowicz uden yderligere præcision tre gange til ”DEN RØDE SATAN” som den ansvarlige for domstolens proceduremæssige fejltagelse.

Distriktsdomstolen i Poznan henlagde ganske vist sagen den 5. oktober 2006, men denne beslutning blev senere omstødt af den regionale domstol i Poznan med henvisning til, at anmodningen om ophævelse af Marek Siwiecs immunitet nu var blevet fremsendt.

Afsluttende analyse

Spørgsmålet er, om de mod Marek Siwiec fremsatte anklager kunne have til hensigt at undergrave hans politiske arbejde som medlem, hvilket ville udgøre en fumus persecutionis og retfærdiggøre Parlamentets afvisning af at ophæve hans immunitet.

Selvom den offentlige anklager i Ostrzeszów besluttede at afslutte efterforskningen uden at have fundet tilstrækkeligt grundlag til at rejse offentlig anklage, havde Jerzy Pietrowicz stadig mulighed for at indgive privat søgsmål med henvisning til sin personlige oplevelse af at være blevet ”krænket” (eller have lidt juridisk overlast) ved Marek Siwiecs opførsel. Han havde derfor ret til at tage retslige skridt mod Marek Siwiec. Det er således op til den polske domstol at afgøre, om de begivenheder, der fandt sted den 17. september 1997, opfylder de strafferetlige kriterier i henhold til artikel 196 i den polske strafferet (domstolen ville dog først skulle afgøre, om tidsfristen for overtrædelsen allerede var overskredet).

Tages der imidlertid hensyn til de mange særtræk ved denne sag (f.eks. brugen af en videooptagelse af begivenhederne i Ostrzeszów under en valgkampagne tre år efter, at hændelsen fandt sted, og de klart politiske mål med Jerzy Pietrowiczs handlinger mod Marek Siwiec, som synes først og fremmest at have til formål at forhindre hans valg til Europa-Parlamentet, samt yderligere den kendsgerning, at Jerzy Pietrowicz hævder at handle på vegne af de polske borgere, som generelt modsætter sig Marek Siwiecs varetagelse af offentlige hverv) er der vægtige grunde til at anse Jerzy Pietrowiczs anklager for at være fumus persecutionis.

Udvalget mener derfor, at Marek Siwiecs parlamentariske immunitet ikke bør ophæves.

• [1]  P6_TA(2009)0316, endnu ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.
• [2]  Rada Bezpieczeństwa Narodowego.
• [3]  Artykuł 196. Kto obraża uczucia religijne innych osób, znieważając publicznie przedmiot czci religijnej lub miejsce przeznaczone do publicznego wykonywania obrzędów religijnych, podlega grzywnie, karze ograniczenia wolności albo pozbawienia wolności do lat 2.
• [4]  Artykuł 105
  1. Poseł nie może być pociągnięty do odpowiedzialności za swoją działalność wchodzącą w zakres sprawowania mandatu poselskiego ani w czasie jego trwania, ani po jego wygaśnięciu. Za taką działalność poseł odpowiada wyłącznie przed Sejmem, a w przypadku naruszenia praw osób trzecich może być pociągnięty do odpowiedzialności sądowej tylko za zgodą Sejmu.
  2. Od dnia ogłoszenia wyników wyborów do dnia wygaśnięcia mandatu poseł nie może być pociągnięty bez zgody Sejmu do odpowiedzialności karnej.
  3. Postępowanie karne wszczęte wobec osoby przed dniem wyboru jej na posła ulega na żądanie Sejmu zawieszeniu do czasu wygaśnięcia mandatu. W takim przypadku ulega również zawieszeniu na ten czas bieg przedawnienia w postępowaniu karnym.
  4. Poseł może wyrazić zgodę na pociągnięcie go do odpowiedzialności karnej. W takim przypadku nie stosuje się przepisów ust. 2 i 3.
  5. Poseł nie może być zatrzymany lub aresztowany bez zgody Sejmu, z wyjątkiem ujęcia go na gorącym uczynku przestępstwa i jeżeli jego zatrzymanie jest niezbędne do zapewnienia prawidłowego toku postępowania. O zatrzymaniu niezwłocznie powiadamia się Marszałka Sejmu, który może nakazać natychmiastowe zwolnienie zatrzymanego.
  6. Szczegółowe zasady pociągania posłów do odpowiedzialności karnej oraz tryb postępowania określa ustawa.
• [5]  Artykuł 7b
  1.Wniosek o wyrażenie zgody na pociągnięcie posła lub senatora do odpowiedzialności karnej w sprawie o przestępstwo ścigane z oskarżenia publicznego składa się za pośrednictwem Ministra Sprawiedliwości – Prokuratora Generalnego.
• [6]  EFT C 99 af 13.4.1987, s. 44.
• [7]  Komitet Obrony Praw i Uczuć Religijnych Ludzi Wierzących i Praktykujących.
• [8]  Stowarzyszenie Współpracowników Salezjańskich.
• [9]  Państwowa Komisja Wyborcza.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	5.10.2009
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	12 0 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Luigi Berlinguer, Marielle Gallo, Bernhard Rapkay, Evelyn Regner, Francesco Enrico Speroni, Alexandra Thein, Diana Wallis, Cecilia Wikström, Tadeusz Zwiefka
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Paolo Bartolozzi, Edvard Kožušník, Eva Lichtenberger