BETÆNKNING om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2010, sektion III – Kommissionen (C7-0127/2009 – 2009/2002(BUD)) og om ændringsskrivelse nr. 1/2010 (SEK(2009)1133) til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2010

12.10.2009

Del 1: Forslag til beslutning
Budgetudvalget
Rådgivende ordfører: László Surján

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2010, sektion III – Kommissionen (C7-0127/2009 – 2009/2002(BUD)) og om ændringsskrivelse nr. 1/2010 (SEK(2009)1133) til det foreløbige forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2010

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til EF-traktatens artikel 272 og Euratom-traktatens artikel 177,

–   der henviser til Rådets afgørelse 2000/597/EF, Euratom af 29. september 2000 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter[1],

–   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget[2],

–   der henviser til den interinstitutionelle aftale (IIA) af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning[3],

–   der henviser til sin beslutning af 10. marts 2009 om Kommissionens årlige politikstrategi for 2010-budgetproceduren[4],

–   der henviser til det foreløbige forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2010, forelagt af Kommissionen den 29. april 2009 (KOM(2009)0300),

–   der henviser til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2010, vedtaget af Rådet den 10. juli 2009 (C7-0127/2009),

–   der henviser til ændringsskrivelse nr. 1/2010 (SEK(2009)1133) til det foreløbige forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2010,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 75 og bilag V,

–   der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A7-0038/2009),

Centrale emner

1.  minder om, at dets politiske prioriteter og dets vurdering af de budgetmæssige rammer for 2010 blev fremlagt i dets beslutning af 10. marts 2009, hvori Parlamentet forholdt sig særdeles kritisk til de snævre margener, der var til rådighed inden for de fleste udgiftsområder under den flerårige finansielle ramme;

2.  beklager, at Rådet i sit budgetforslag har foretaget en yderligere nedskæring af Kommissionens foreløbige budgetforslag (FBF): forpligtelsesbevillingerne i det foreløbige budgetforslag udgør i alt 137 944 mio. EUR, hvilket svarer til en nedskæring i forhold til FBF på 613 mio. EUR, og betalingsbevillingerne på 120 521 mio. EUR svarer til en nedskæring i forhold til FBF på 1 795 mio. EUR; understreger, at det har fået forskellen mellem forpligtelses- og betalingsbevillingerne til at vokse yderligere, hvilket er i modstrid med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning;

3.  minder om, at hovedmålsætningen i 2010-budgettet må være at sætte særligt fokus på den nylige økonomiske krise, og at Parlamentet i denne forbindelse sætter EU's borgere i centrum og derved beviser, at EU ikke er årsagen til problemet, men kan bidrage til løsningen; har derfor tilsvarende ændret i Rådets forslag til budget med det formål at bruge EU's budget som et redskab til at overvinde den nuværende krise ved at give impuls til økonomisk vækst, konkurrenceevne, samhørighed og jobbeskyttelse;

4.  gentager efter gennemgang af budgetforslaget, at udgiftsområde 1a ikke giver mulighed for tilstrækkelig finansiering af EU's behov vedrørende "Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse", som har for få bevillinger, især hvad angår tiltag til at imødegå den nuværende økonomiske krise og begrænse dens mulige konsekvenser; mener, at dette udgiftsområde bør undersøges til bunds og om nødvendigt ændres med henblik på at sikre, at det kan opfylde sine målsætninger i de kommende år;

5.  minder om aftalen om den fælles erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, og som Europa-Parlamentet og Rådet indgik på samrådsmødet i forbindelse med førstebehandlingen af 2010-budgettet den 10. juli 2009; har taget hensyn til denne erklæring under udarbejdelsen af sine ændringsforslag til budgetforslaget;

Den europæiske økonomiske genopretningsplan

6.  understreger, at finansieringen af anden fase af den europæiske økonomiske genopretningsplan er en prioritet for Parlamentet; har til hensigt at anvende de redskaber, der er stillet til rådighed i den interinstitutionelle ramme (IIA) med henblik på at sikre denne finansiering; minder i denne forbindelse om, at Rådet ikke var i stand til at forelægge sine planer i sit budgetforslag; minder om, at finansieringsaftalen ikke bør udgøre nogen risiko for hverken finansieringsrammerne for de programmer, som er vedtaget ved fælles beslutning, eller den årlige budgetprocedure, som beskrevet i den erklæring, budgetmyndigheden har vedtaget, om finansieringen af den europæiske økonomiske genopretningsplan den 2. april 2009; minder endvidere om sin opfattelse af de principper og den forsigtighed, der er påkrævet, når eksisterende margener under en bestemt budgetpost anvendes;

Udgiftsområde 1a

7.  er forbløffet over Rådets yderligere nedskæringer i budgetposter, der støtter Lissabonstrategien, som er baseret på en beslutning fra Det Europæiske Råd; påpeger, at dette er i modstrid med, hvad der burde være gjort for at imødegå den nuværende økonomiske krise;

8.  er fast besluttet på at gøre sit yderste for at sikre tilstrækkelig finansiering af alle aktiviteter og politikker under udgiftsområde 1a, der skaber bæredygtig vækst og arbejdspladser og kan udvirke løsninger for EU's borgere, nemlig ved at sørge for større energisikkerhed, øge støtten til forskning og innovation, især inden for rene energiteknologier, fremme små og mellemstore virksomheder og støtte politikken for social dialog og livslang læring; minder om, at det er særdeles vigtigt at optimere gennemførelsen af rammeprogrammer, og opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til Parlamentets holdning som vedtaget under 2007-dechargeproceduren for Kommissionens budget (P6_TA(2009)0289), punkt 113-123, vedrørende disse gennemførelsesvanskeligheder;

9.  gør opmærksom på de ændrede regler i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 546/2009 af 18. juni 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1927/2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen[5], således at den tilgodeser arbejdstagere, der mærker konsekvenserne af større strukturændringer i verdens handelsmønstre, ved at støtte dem i deres tilbagevenden til arbejdsmarkedet; understreger nødvendigheden af, at der indgår en grundig undersøgelse af Globaliseringsfonden i midtvejsrevisionen;

Underudgiftsområde 1b

10. beklager de nedskæringer, Rådet har foretaget i FBF på et tidspunkt, hvor struktur- og samhørighedsfondene burde anvendes til at fremme økonomisk vækst og genopretning; foreslår systematiske forhøjelser af betalingerne under de primære budgetposter (EFRU, ESF, Samhørighedsfonden) for at stimulere gennemførelsen af strukturpolitikker i medlemsstaterne til gavn for alle EU-borgere;

11. påpeger, at den nuværende lave gennemførelsesgrad for struktur- og samhørighedspolitikken hovedsagelig skyldes den begrænsede fleksibilitet i systemet af komplicerede regler og krav fra Kommissionens og medlemsstaternes side;

12. insisterer på, at medlemsstaterne anvender alle eksisterende instrumenter til at fremskynde eller endog ændre deres aktionsprogrammer for at afbøde følgerne af den nylige økonomiske og finansielle krise mere effektivt; opfordrer Kommissionen til at godkende disse ændringer hurtigst muligt, så gennemførelsen ikke forsinkes;

13. opfordrer indtrængende Rådet til at finde frem til en aftale om det forslag, Kommissionen forelagde i juli om ændring af de generelle bestemmelser for EFRU, ESF og Samhørighedsfonden for at forenkle bestemmelserne om økonomisk forvaltning;

14. understreger, at dette underudgiftsområde finansierer adskillige vigtige politikker og aktiviteter, der tager sigte på at bekæmpe klimaændringer og støtte væksten i beskæftigelsen, og at der bør gøres mere for at koncentrere bestræbelserne om en effektiv indsats til fordel for disse prioriterede områder;

15. gentager betydningen af solidaritetsprincippet inden for EU; agter at gøre sit yderste for at sikre tilstrækkelig finansiering til samhørighedspolitikken med henblik på at kunne tackle nuværende og kommende udfordringer;

Udgiftsområde 2

16. er af den opfattelse, at det med den nuværende udformning af EU's budget ikke er muligt at gøre et effektivt og realistisk forsøg på at opfylde de målsætninger, som EU har sat sig i forbindelse med klimaændringerne; mener, at der blandt EU's borgere er behov for et konkret europæisk initiativ til bekæmpelse af klimaændringerne og deres konsekvenser og finansiering af de nødvendige politikker;

17.  minder om, at bekæmpelsen af klimaændringer – i lyset af Københavnskonferencen i december 2009 – forbliver en af de vigtigste prioriteringer i 2010-budgettet; mener imidlertid ikke, at denne prioritering er tilstrækkeligt afspejlet i budgetforslaget, og agter derfor at skabe større fokus på denne centrale politik; tilskynder Kommissionen til hurtigt at fremlægge et fornuftigt finansieringsforslag efter klimakonferencen;

18.   fremhæver, at dets kompetente udvalg har givet prioritet til bistand til mælkeproducenter; har besluttet sig for at sende et klart signal til Kommissionen og Rådet ved at foreslå oprettelsen af en mejerifond på 300 mio. EUR; tilskynder Kommissionen til at efterkomme denne anmodning ved dens fremlæggelse af ændringsskrivelse nr. 2;

19.  har besluttet at finansiere foranstaltninger til bredbåndsinternet i landdistrikter, der er omfattet af den europæiske økonomiske genopretningsplan, ved hjælp af margenen inden for udgiftsområde 2 i overensstemmelse med den relevante erklæring om finansieringen, som blev aftalt med budgetmyndigheden den 2. april 2009;

20. understreger nødvendigheden af at udvide programmer, der kan fremme forbruget af landbrugsprodukter, (f.eks. skolemælks- og skolefrugtprogrammer) og forhøje bevillingerne hertil;

Underudgiftsområde 3a

21.  anerkender de europæiske borgeres ønske om et sikkert og trygt Europa og glæder sig over stigningerne under dette underudgiftsområde i forhold til 2009-budgettet; erkender, at samtlige lande i Den Europæiske Union står over for mange udfordringer hvad angår de politikker, der hører under dette udgiftsområde; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at udnytte forhøjelserne af bevillingerne til dette underudgiftsområde i forhold til 2009-budgettet til at tage disse udfordringer op i fællesskab;

22. understreger betydningen af at stille yderligere finansiering til rådighed via EU's budget til at forvalte lovlig indvandring og integration af tredjelandsborgere og samtidig bekæmpe illegal indvandring under uforbeholden hensyntagen til de grundlæggende menneskerettigheder og styrke beskyttelsen af grænserne, og i den forbindelse styrke Den Europæiske Tilbagesendelsesfond og Den Europæiske Flygtningefond, så solidariteten mellem medlemsstaterne fremmes;

Underudgiftsområde 3b

23. minder om, at underudgiftsområde 3b dækker vigtige politikker med direkte indvirkning på de europæiske borgeres dagligdag; er uenig i Rådets nedskæringer af dette underudgiftsområde og anerkender de kompetente udvalgs tilgang, som sikrer, at forhøjelsen af bevillingerne er velbegrundet;

24. minder om, at den lave valgdeltagelse ved valget til Europa-Parlamentet endnu engang har vist, at det er nødvendigt at forbedre informations- og kommunikationspolitikken i 2010-budgettet; erkender, at dette er en fælles udfordring for Kommissionen, medlemsstaterne og parlamenterne som en nødvendig del af den demokratiske proces; har derfor forelagt adskillige ændringsforslag om at opføre en del af de forudsete bevillinger til informations- og kommunikationspolitikken i reserven; opfordrer Kommissionen til at forelægge Parlamentet sine planer for gennemførelse af udfaldet af den interinstitutionelle informationsgruppes konklusioner;

Udgiftsområde 4

25. støtter ændringsskrivelse nr. 1 til FBF 2010, der blev vedtaget af Kommissionen den 2. september 2009, og som foreslår en forhøjelse af to budgetposter: Palæstina og klimaændringer i udviklingslandene – to prioriteringer foreslået af Parlamentet;

26. har besluttet at opføre forhøjelsen på budgetposten for klimaændringer i udviklingslandene i reserven, mens resultaterne på klimakonferencen i København afventes; understreger imidlertid behovet for et nyt finansielt instrument, der kan hjælpe udviklingslandene med at bekæmpe følgerne af klimaændringerne, således at instrumentet for udviklingssamarbejde (DCI) i fremtiden kan varetage de opgaver, der oprindeligt blev overdraget til det;

27. gentager sine alvorlige bekymringer over det faretruende snævre råderum, der skyldes konstant underfinansiering af et udgiftsområde, som konstant er under pres som følge af kriser, der opstår i tredjelande;

28. opfordrer Kommissionen til at forelægge en plan for genetablering i perioden 2010-2013 af de bevillinger, der er blevet overført fra stabilitetsinstrumentet til fødevarefaciliteten, for at sikre, at EU råder over alle disponible bevillinger under udgiftsområde 4 i budgettet til varetagelse af sine opgaver på internationalt plan, således som det forventes af EU-borgerne; opfordrer Kommissionen til at forelægge en plan for tilvejebringelse af bevillinger til eventuelle faciliteter eller mekanismer for ekstern katastrofehjælp, som måtte blive etableret ved siden af stabilitetsinstrumentet, således at der ikke bliver trukket på de bevillinger, der er afsat til stabilitetsinstrumentet;

29. opfordrer Rådet til ikke at indgå vidtrækkende politiske forpligtelser og opfordre til større økonomisk støtte fra EU uden samtidig at tilvejebringe de nødvendige budgetmæssige bevillinger, når der er en klar uoverensstemmelse med de midler, der er tilgængelige under de årlige lofter i den nuværende flerårige finansielle ramme;

30. mener, at sikring af energiforsyningen er et vigtigt anliggende for EU; glæder sig derfor over undertegnelsen fra alle deltagende lande i Nabucco-projektet og forventer, at de alle optræder konsekvent i forbindelse med andre projekter, der kunne udgøre en trussel mod Nabucco;

31. regner med fortsat støtte til fredsprocessen i Palæstina og behovet for genopbygning i Gaza-striben; opfordrer Kommissionen til at oplyse, hvilke forholdsregler den har truffet for at mindske risikoen for, at finansieringen af projekter og programmer under denne budgetpost anvendes eller kanaliseres over til terrororganisationer eller terrorangreb, eller for, at bureaukratiet ikke fungerer effektivt, og redegøre for, om en del af støtten er beregnet til genopbygning af lokaler eller infrastruktur, som tidligere er blevet finansieret af EU eller medlemsstaterne, men er blevet ødelagt ved en militær operation;

32. understreger nødvendigheden af at afsætte tilstrækkelige midler til EU-strategien for landene omkring Østersøen for at finansiere aktioner, som ikke kan finansieres over andre budgetposter (koordinering, information og pilotprojekter under en af handlingsplanens fire søjler);

Udgiftsområde 5

33. har besluttet at acceptere visse af Rådets nedskæringer i posterne for administration, baseret på en selektiv tilgang, idet der opnås en balance mellem de overordnede budgetprioriteter, herunder nye prioriteter, og behovet for gennemførelse af eksisterende politikker;

34. har dog genopført bevillingerne til personaleomkostninger; understreger, at det samlede beløb for alle administrative omkostninger, der finansieres uden for udgiftsområde 5, er steget betydeligt i de seneste år; anmoder om, at Kommissionens forslag til overførsler af administrative omkostninger til operationelle udgiftsområder for fremtiden bliver behørigt begrundet; erkender, at operationelle programmer ikke kan fungere uden den nødvendige administrative støtte; finder det dog stærkt foruroligende, at en del af bevillingsrammen for flerårige programmer under andre udgiftsområder end udgiftsområde 5 i den nuværende flerårige finansielle ramme anvendes til administrative udgifter;

35. er bekymret over det igangværende udbud vedrørende et nyt EU-kvarter i Bruxelles; gentager sin anmodning om at blive holdt grundigt orienteret om udvælgelsesprocessen og behovet for yderligere information om Kommissionens bygningspolitik generelt set;

36. opfordrer Kommissionen til at forelægge en tidsplan for forslagene om den treårlige reform af finansforordningen;

Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger

37. minder om, at der i henhold til IIA er mulighed for i et givent regnskabsår at afsætte op til 40 000 000 EUR til pilotprojekter og op til 100 000 000 EUR til forberedende foranstaltninger, hvoraf højst 50 000 000 EUR kan tildeles nye forberedende foranstaltninger;

38. anser disse projekter for at være et uundværligt redskab for Parlamentet til at igangsætte nye politikker for EU-borgerne; beklager, at Kommissionen for hovedparten af de igangværende pilotprojekter og forberedende foranstaltningers vedkommende kun har opført betalingsbevillinger, hvilket betyder, at der ikke vil blive foretaget nogen opfølgning; har analyseret en række interessante forslag, hvoraf det kun er nogle, der kan indgå i 2010-budgettet på grund af begrænsninger, for så vidt angår lofterne under den interinstitutionelle aftale og den flerårige finansielle ramme;

39. har prioriteret gennemførelsen af pilotprojekter og forberedende foranstaltninger i deres andet eller tredje år; agter nøje at overvåge gennemførelsen heraf samt af de nyoprettede projekter og aktiviteter i løbet af regnskabsåret 2010;

o

o o

40. pålægger sin formand at sende denne beslutning, ledsaget af ændringerne og ændringsforslagene til sektion III i budgetforslaget, til Rådet og Kommissionen og til de øvrige berørte institutioner og organer.

• [1]     EFT L 253 af 7.10.2000, s. 42.
• [2]     EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
• [3]     EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.
• [4]     Vedtagne tekster, P7_TA-PROV(2009)0095.
• [5]     EUT L 167 af 29.6.2009, s. 26.

BILAG 1

ERKLÆRINGER VEDTAGET PÅ BUDGETSAMRÅDET DEN 10. JULI 2009

FÆLLES ERKLÆRING TIL OPTAGELSE I RÅDETS PROTOKOL

Rekruttering i forbindelse med udvidelserne i 2004 og 2007

"Europa-Parlamentet og Rådet understreger igen betydningen af, at alle stillinger, særlig på mellem- og toplederniveau, besættes i forbindelse med udvidelserne i 2004 og 2007, og understreger, at institutionerne og specielt EPSO bør gøre alt for at sikre, at der gøres det fornødne for at rette op på situationen og fremskynde hele processen med at besætte de stillinger, budgetmyndigheden har bevilget, med tjenestemænd. Kriterierne bør være som fastsat i vedtægtens artikel 27 og tilsigte, at der snarest muligt opnås det bredest mulige geografisk proportionale grundlag.

Europa-Parlamentet og Rådet agter fortsat at føre nøje tilsyn med den igangværende rekrutteringsproces. De anmoder i den forbindelse de enkelte institutioner og EPSO om to gange årligt, i marts og oktober, at forelægge budgetmyndigheden oplysninger om situationen for så vidt angår rekrutteringen i forbindelse med udvidelserne i 2004 og 2007."

ENSIDIGE ERKLÆRINGER FRA RÅDET

1.      Betalingsbevillinger

"Rådet anmoder Kommissionen om at fremlægge et ændringsbudget, hvis det viser sig, at bevillingerne på budgettet for 2010 ikke er tilstrækkelige til at dække udgifterne under underudgiftsområde 1a (konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse), underudgiftsområde 1b (samhørighed for vækst og beskæftigelse), udgiftsområde 2 (beskyttelse og forvaltning af naturressourcer) og udgiftsområde 4 (EU som global aktør)."

2.      Udgiftsområde 4

"Rådet, der noterer sig, at Kommissionen har til hensigt at fremlægge en ændringsskrivelse til FBF 2010, der på et senere tidspunkt skal dække yderligere behov i forbindelse med aktioner i forhold til tredjelande, navnlig de prioriteter, der er omfattet af tidligere ændringsskrivelser, og de prioriteter, der nævnes i Det Europæiske Råds konklusioner fra juni 2009, har udarbejdet sit budgetforslag for 2010 med en passende margen under udgiftsområde 4, så der kan tages hensyn hertil."

3.      EU-institutionernes og -organernes bygningspolitik

"Rådet erindrer om sine konklusioner om Revisionsrettens særberetning nr. 2/2007 om institutionernes udgifter til bygninger, og finder, idet det anerkender, at udgifter til bygninger udgør en væsentlig del af EU-institutionernes samlede administrative udgifter, at det er nødvendigt med en forsvarlig økonomisk forvaltning af udgifterne til bygninger.

Rådet gentager betydningen af et stærkt interinstitutionelt samarbejde på dette område. Det understreger, at det er nødvendigt, at institutionerne samarbejder i videst muligt omfang og går sammen både om leje eller køb af bygninger og om de dermed forbundne løbende udgifter. Det opfordrer institutionerne til at dele faciliteter, hvor det er hensigtsmæssigt, for at begrænse udgifterne til bygninger til det strengt nødvendige.

Rådet ser i den forbindelse med tilfredshed på de bestræbelser, som institutionerne allerede udfolder for at samarbejde interinstitutionelt og harmonisere deres metoder til bygningsforvaltning. Det noterer sig med tilfredshed den aftale om fælles retningslinjer for definition og måling af bygningsarealer, der for nylig blev opnået mellem de interinstitutionelle arbejdsgrupper i Bruxelles og Luxembourg. Rådet opfordrer institutionerne til at se på mulighederne for yderligere interinstitutionelt samarbejde, som kunne omfatte delt lokaleanvendelse, fælles forvaltning af lokaler og spørgsmålet om et eventuelt interinstitutionelt bygningskontor.

Rådet opfordrer institutionerne til at etablere langsigtede bygningsstrategier på grundlag af realistiske overslag over personalets størrelse fremover og til at sikre den nødvendige fleksibilitet med ligevægt mellem ejede og lejede bygninger, så det i videst muligt omfang undgås at træffe ad-hocafgørelser om bygninger. Det anmoder også institutionerne om at udnytte de arealer, der til rådighed, så effektivt som muligt og træffe enhver mulig foranstaltning med henblik på intern rationalisering.

Rådet ser med tilfredshed på den indsats, som institutionerne allerede har gjort med alternative finansieringsmetoder og afventer Kommissionens kommende rapport.

Rådet lægger stor vægt på snarest muligt at modtage de oplysninger, der kræves i henhold til de relevante bestemmelser i finansforordningen. Oplysningerne bør omfatte grundige vurderinger af behovet og samlede cost-benefit-analyser, forskellige alternative løsninger med angivelse af mulighederne for at leje eller købe samt alternative finansieringsmuligheder og medregning af alle finansieringsudgifter. Oplysningerne bør, i god tid inden der skal træffes afgørelse, stilles til rådighed for budgetmyndighedens to parter, så de kan tage stilling uden tidspres.

Det skal desuden gentage sin opfordring til institutionernes generalsekretærer om at forelægge oplysninger inden fremlæggelsen af det foreløbige budgetforslag. Rådet anerkender de enkelte institutioners særlige karakter og de yderligere særlige forhold ved de enkelte projekter, men opfordrer samtidig institutionerne til at fortsætte arbejdet med at harmonisere disse oplysninger gennem fælles definitioner og indikatorer, der gør det muligt at sammenligne bygningsarealer og udgifter i forbindelse med bygninger mellem de forskellige institutioner, herunder en fælles forståelse af metoderne til beregning af de årlige udgifter i forbindelse med de ejendomme, som de selv ejer, fordelt over hele anvendelsesperioden.

Rådet opfordrer institutionerne til at fortsætte og udbygge energieffektivitets og miljøforanstaltningerne i deres bygninger, herunder certificering i henhold til miljøstandarderne, når det er relevant og muligt med de givne ressourcer.

Rådet noterer sig det fortrinlige samarbejde mellem institutionerne og værtsmedlemsstaternes myndigheder, hvilket i væsentlig grad bidrager til forsvarlig forvaltning af bygningsspørgsmål.

Rådet minder om, at dets bemærkninger også gælder forvaltningsorganernes særlige situation og, hvor det er relevant, ligeledes de decentrale organer."

ENSIDIG ERKLÆRING FRA TYSKLAND

"Med hensyn til vedtagelsen af Rådets holdning til budgetforslaget for 2010 og på baggrund af den verserende sag ved Retten i Første Instans erklærer Tyskland, at programmet vedrørende fødevarehjælp til de socialt dårligst stillede i Den Europæiske Union skal gennemføres i overensstemmelse med fællesskabsretten. Tyskland mener ikke, at opkøb på markederne bør anvendes i forbindelse med dette program. Programmet skal gennemføres i lyset af den verserende s ag ved Retten i Første Instans."

ANNEX 2

European Parliament declarations issued during the Conciliation of the First reading of the budgetary procedure 2010

Implementation of the 2009 Budget (Budget Forecast Alert)

The European Parliament is concerned about the situation of implementation of the 2009 Budget as described in the most recent Budget Forecast alert, in particular commitments under headings 3a and 3b and payments under headings 1a, 3a, 3b and 5. It stresses the importance of progressing according to the implementing schedule foreseen in the PDB.

The European Parliament asks the Commission to present by 31 August 2009 a report providing more detailed information concerning the reasons (structural, organisational, managerial, procedural) of the delays registered in the implementation of each programme or policy area concerned.

The European Parliament also requests to the Commission to provide justifications for each programme or policy area where implementation diverts from the decisions taken by the budgetary authority in the 2009 Budget.   

The simplification and a more targeted use of Structural funds in the context of the economic crisis

The European Parliament recalls the joint declarations of the three institutions on the implementation of the Cohesion policy of November 2008 and April 2009 and underlines the necessity to continue the efforts for accelerating the implementation of structural and cohesion funds. It considers that the progress made in the simplification of assessment, approval and management procedures has been insufficient, which is demonstrated in the low approval rate of Management and Control Systems (MCSs) and Major Projects (MPs). It urges the Commission to continue its efforts to simplify implementing procedures in close cooperation with Member States and in particular, to speed up the approval of MCSs and MPs, and thus accelerate payments while respecting the N+2 rule.

The EP believes that all opportunities provided by the use of Structural Funds including the adaptation or revision of the operational programs could be mobilised for more targeted actions that facilitate overcoming the effects of the economic crisis, particularly those which support growth and competitiveness and limit job losses, and invites Member States to use this possibility. Calls on the Commission to encourage and enable by means of efficient and fast procedures the use of all measures foreseen by the Structural Funds regulations aimed at supporting growth and employment. Moreover EP recalls the importance of full and efficient use of the available appropriations.

Payment appropriations

"The European Parliament asks the Commission to submit an amending budget if the appropriations entered in the 2010 budget are insufficient to cover expenditure under a specific heading, where necessary."

Heading 4

The European Parliament notes the Commission's intention to present a letter of amendment to the 2010 PDB covering, at a later stage, additional needs in the field of external actions, especially the priorities covered by previous letters of amendment and those referred to in the European Council conclusions of June 2009. The European Parliament recalls that, during the budget conciliation procedure on 21 November 2008, the Commission committed itself to present an assessment of the situation within heading 4 accompanied, if necessary, by relevant proposals. It expects the Commission to accompany the Amending Letter by a multiannual assessment of the needs in this area.

BEGRUNDELSE

ARBEJDSDOKUMENT NR. 1 OM 2010-BUDGETTET: BAGGRUND, ARBEJDSMETODE OG TIDSPLAN

I.         Baggrund for 2010-budproceduren

1.  Her hvor de første 50 år med Den Europæiske Union er gået, og vi tager hul på de næste 50 år, lever EU-borgerne i frygt og usikkerhed. De aktuelle problemer med finanskrise, energiforsyning, klimaændringer, ulovlig indvandring, kriminalitet og terrorisme viser, at der er behov for en klar og beslutsom indsats fra EU's side. Vi vil gerne give EU-borgerne større tryghed og sikkerhed.

2.  De udgifter, der afholdes af EU i fællesskab skal i størst mulig udstrækning koncentreres om de områder, hvor midlerne bringer øget sikkerhed og tryghed og kan anvendes mest effektivt.

3.  Hvert år fører Europa-Parlamentet og Rådet, der udgør budgetmyndighedens to parter, lange og skarpe forhandlinger om betalingsbevillingerne i EU-budgettet. Det er lykkedes for Europa-Parlamentet at opnå en vis forhøjelse af bevillingsniveauet, men de ekstra bevillinger er ikke blevet udnyttet effektivt, hvilket først og fremmest skyldes manglende gennemførelseskapacitet i medlemsstaterne, men samtidig påvirker offentlighedens syn på Europa-Parlamentets indsats og autoritet i negativ retning. På trods af den problematiske gennemførelse af disse "ekstra bevillinger" må ordføreren konstatere, at de fælles programmer stadig er underfinansieret i betragtning af EU's mange mål. Det er nødvendigt at fokusere på de områder, hvor der er et reelt behov for supplerende finansielle midler, og samtidig bidrage til at styrke den europæiske økonomi og EU-borgernes velfærd.

4.  I en tid med en global finansiel og økonomisk krise, som medlemsstaterne reagerer på med deres individuelle støtteforanstaltninger, er det Europa-Parlamentets opgave at påpege, at EU råder over vigtige og langfristede redskaber til fremme af økonomisk vækst og skabelse af beskæftigelse og samhørighed. Det ville være et dårligt budskab, hvis disse redskaber, som også skaber solidaritet medlemsstaterne imellem, blev overskygget af nationale løsninger.

5.  Den seneste tids globale udfordringer har vist, at EU ikke er i stand til at handle hurtigt. Samtidig kæmper det for at klare disse udfordringer, og det har hidtil reageret med løsninger som f.eks. den økonomiske genopretningsplan, fødevarefaciliteten, Fonden for Tilpasning til Globaliseringen og endog Solidaritetsfonden.

6.  Europa-Parlamentet må handle i et klima af institutionel og juridisk usikkerhed under 2010-budgetproceduren. Valget i 2009, den nye Kommission, ratificeringen af Lissabontraktaten og midtvejsrevisionen af den flerårige finansielle ramme 2007-2013 udgør hver især en særlig udfordring.

7.  Situationen er vanskelig, men vi kan bygge på det arbejde, som er gjort af ordførerne for de første år af den finansielle ramme 2007-2013. James Elles, Kyösti Virrankoski og Jutta Haug følte et særligt ansvar for at anvende budgetbevillingerne som redskab til at skabe værdier (valuta for pengene, et resultatorienteret budget). Ordføreren vil gerne videreføre disse fremtrædende personligheders arbejde.

8.  Vi må tage et skridt fremad i en retning, hvor vi fortrinsvis forhøjer bevillingerne til de budgetposter, der giver os valuta for EU's penge, og måske nedskærer bevillingerne til de budgetposter, der ikke giver nogen merværdi eller resultater.

II.       Den årlige politikstrategi – et forvaltningsredskab

9.  I 2000 erkendte Kommissionen nødvendigheden af at lade forvaltningen fokusere mere præcist på resultater, og den besluttede at gå over til aktivitetsbaseret management (ABM). Med henblik herpå opdelte Kommissionen sit arbejde i en række politisk betydningsfulde "aktiviteter". I overensstemmelse med Parlamentets ønske blev disse "aktiviteter" det centrale element i forvaltningen med indførelsen af ABM. Det er disse aktiviteter, der tjener som reference, når prioriteringer opstilles, målsætninger fastlægges, bevillinger tildeles og forvaltes, og resultater overvåges og beskrives.

10.  Kommissionens arbejde planlægges og beskrives i en årlig strategisk planlægnings‑, programmerings‑ og rapporteringsproces.

11.  For regnskabsåret 2010 startede processen i november/december 2008 (år n-2) med en politikorienteret drøftelse. På grundlag af de efterfølgende forslag fra tjenestegrenene tager Kommissionen nu stilling til sin "årlige politikstrategi" (APS), som vil indeholde de politiske prioriteringer for 2010 og retningslinjerne for tildeling af menneskelige og finansielle ressourcer. Den årlige strategi, som Kommissionen vil vedtage den 18. eller 25. februar 2009, danner grundlag for det foreløbige budgetforslag (FBF) og for Kommissionens årlige arbejdsprogram. Det vigtigste ud fra et budgetsynspunkt er, at en af målsætningerne for den årlige politikstrategi[1] går ud på at gøre det muligt at vedtage en budgetramme, hvor der er tilstrækkelige midler til de initiativer, der er prioriteret.

12.  Kommissionens formand forelægger den årlige politikstrategi for Europa-Parlamentet og Rådet. Derefter indleder de tre institutioner en struktureret dialog, og de enkelte medlemmer af Kommissionen har hver især en drøftelse med Parlamentets relevante udvalg. Resultatet af denne dialog er et statusdokument, som anvendes ved udarbejdelsen af Kommissionens arbejdsprogram for det følgende år. Kommissionens arbejdsprogram omsætter politikstrategien i en konkret handlingsplan og fastsætter de forventede resultater.[2]

13.  Under hensyntagen til den flerårige finansielle ramme og den årlige politikstrategi opstiller Kommissionen derefter det foreløbige budgetforslag og forelægger det for Rådet i slutningen af april eller begyndelsen af maj ("senest den 1. september" i henhold til traktatens artikel 272, stk. 3).

14.  I den årlige politikstrategi fastlægges grundlaget og retningslinjerne for både budgetproceduren og lovgivningsproceduren. Når strategien er vedtaget, er næste etape budgetproceduren på den ene side (begyndende med opstillingen af det foreløbige budgetforslag) og den interinstitutionelle dialog (med Parlamentet og Rådet) på den anden side.[3]

15.  Budgetudvalget har aktivt støttet de prioriteringer, Parlamentet har opstillet, og det er grunden til, at ordføreren går ind for, for det første, at Budgetudvalget skal opstille budgetprioriteringerne for 2010, og for det andet, at dette dokument skal vedtages "i tilstrækkelige god tid" inden det foreløbige budgetforslag, således at det kan bidrage effektivt til udformningen og konkretiseringen af prioriteringerne.

III. Proceduremæssige aspekter og tidsplan

16.  I forlængelse af Formandskonferencens afgørelse på basis af forslagene fra Arbejdsgruppen om Reform af Parlamentet[4] er der planlagt en strategisk drøftelse, som skal finde sted efter Kommissionens forelæggelse af den årlige politikstrategi, der skal vedtages i februar.

17.  Denne drøftelse understøttes af to beslutninger, en beslutning fra de politiske grupper om "Kommissionens årlige politikstrategi" og en fra Budgetudvalget om "retningslinjer for 2010-budgettet".

· Tidsplanen for beslutningen om "retningslinjer for 2010-budgettet" kunne se ud som følger:

· 10.-11. februar: forelæggelse af udkast til betænkning efterfulgt af fastsættelse af en frist for ændringsforslag

· 23.-24. februar: afstemning i udvalget om udkastet til betænkning

· Mødeperioden marts I (eller marts II): vedtagelse af beslutningen.

18.  Ordføreren vil gerne i god tid understrege, at Parlamentet kan yde et særligt bidrag som følge af dets budgetbeføjelser. Beslutningen skulle helst vedtages af plenarforsamlingen under marts I, for at der kan foreligge det bedst mulige input til Kommissionens foreløbige budgetforslag, som efter planen skal vedtages den 29. april.

19.  På grund af valget bliver det ikke muligt at få en beslutning vedtaget på plenarmødet med kommentarer til det foreløbige budgetforslag og en beskrivelse af mandatet for Parlamentets delegation til budgetsamrådet i juli. Tidligere, og specielt i valgår, er betænkningen om mandatet til budgetsamrådet forud for Rådets førstebehandling blevet vedtaget udelukkende i Budgetudvalget og ikke af plenarforsamlingen.

IV. Arbejdsmetode

20.  I de seneste år har Budgetudvalget lagt særlig vægt på et kontinuerligt og konstruktivt samarbejde med udvalgene med henblik på at følge deres prioriteringer for den næste årlige budgetprocedure. Der er allerede sendt en skrivelse til Parlamentets fagudvalg med opfordring til, at de udpeger deres budgetordførere, og at der afholdes regelmæssige møder, det første i begyndelsen af februar, inden Kommissionen forelægger den årlige politikstrategi.

21.  Dette samarbejde vil blive yderligere formaliseret i år, da Formandskonferencen den 18. september 2008[5] besluttede, at hvert af Parlamentets udvalg i begyndelsen af året skal udpege ordførere for budgettet og planlægning af lovgivningsarbejdet, og at Udvalgsformandskonferencen skal nedsætte en arbejdsgruppe bestående af disse ordførere, som skal identificere mulige forbindelse mellem de budgetmæssige og de lovgivningsmæssige prioriteringer gennem hele planlægningen af det årlige budget og af lovgivningen.

V. Prioriteringer for 2010

22.  ordføreren opfordrer medlemmerne til at bidrage til drøftelsen i udvalget for at tage hul på udformningen af de prioriteringer, der skal indgå i næste års EU-budget. Mange af de emner, der blev behandlet i 2009-budgettet, vil blive fulgt op og videreudviklet i 2010-budgettet, ligesom der vil blive taget nye emner op:

· "sikkerhed og tryghed for EU-borgerne", som dækker mange aspekter, der kan give et svar på al EU-borgernes angst og uvished

· strukturfondene: forenkling og fremskyndelse af gennemførelsen som opfølgning på den erklæring, man nåede til enighed om under budgetsamrådet den 21. november 2008

· "instrumenter til finansiel programmering" – disponible margener – midtvejsrevision

· status og nye behov med hensyn til EU's foranstaltninger udadtil

· screening-aktiviteter vedrørende Kommissionens personale- og ejendomspolitik.

23.  Ovenstående punkter udgør en vejledende liste over arbejdsdokumenter ud over de "proceduremæssige" arbejdsdokumenter om det foreløbige budgetforslag, budgetforslaget og agenturer, som åbner mulighed for en mere dybtgående behandling og drøftelse.

ARBEJDSDOKUMENT NR. 2 OM SIKKERHEDSINSTRUMENTER FOR EUROPÆISKE BORGERE

I.      Indledning

Europa er i mange år blevet anset for at være et fredeligt og stabilt sted i verden og er blevet anerkendt af alle globale magter. Men i tidens løb har denne stabilitet og velstand ikke undgået at blive overskygget af problemer som klimaændringer og globalisering, organiseret grænseoverskridende kriminalitet og terrorisme. Ud over disse udfordringer har den nylige finanskrise bragt endnu mere uklarhed ind i de europæiske borgeres hverdag. Europæere føler i stadig stigende grad konsekvenserne af disse problemer, og det er derfor ikke overraskende, at vores borgere frustreres over nedenstående spørgsmål:

· Har jeg stadig et job næste år?

· Har jeg stadig en opsparing i banken?

· Kan jeg varme mit hus op næste vinter?

· Er mine pensionsrettigheder sikre?

EU kan give borgerne et svar på disse spørgsmål og vise, at problemerne kan løses på fællesskabsplan. På denne måde er beskeden til borgerne klar: Enkeltpersoner kan ikke selv løse de globale problemer. Det kan betale sig at samarbejde.

Men for at kunne handle effektivt og dermed opnå de forventede resultater skal EU finde og anvende de rigtige midler og foranstaltninger og overvinde de eksisterende hindringer. Det er afgørende at omdanne det eksisterende og stive budgetsystem, hvor hastespørgsmål ikke besvares tilstrækkeligt hurtigt, og overvinde grænsen for de få tilgængelige finansielle værktøjer, som i øjeblikket kun udgør 1 % af Europas BNI. Disse skridt fremad er uundgåelige, hvis Europa igen skal gøres til et sted med fred, stabilitet og velstand.

II.     De europæiske borgeres sikkerhed

Europæisk integration er en af de største bedrifter i kontinentets historie. Det har ikke kun medført fred, frihed og stabilitet, men også en periode med hidtil uset velstand. Tidligere samledes Europas befolkning omkring behovet for fred. I dag er der imidlertid en række problemer, som har direkte indvirkning på borgernes liv – den aktuelle finanskrise, kampen mod klimaændringer, vores aldrende samfund samt terrorisme og organiseret kriminalitet – og som kræver tæt samarbejde på europæisk plan og et stærkt og stabilt Europa i verden.

Dette arbejdsdokument er baseret på Europa-Parlamentets nylige beslutning om retningslinjerne for 2010-budgetproceduren"[6], og formålet med dokumentet er at fremhæve de EU-budgetposter, som identificeres af hovedretningslinjer i omsætningen af disse bestræbelser. De fremgår i nogle detaljer i bilaget til dette arbejdsdokument. I bilaget kan følges den endelige gennemførelsesprocent siden 2007, herunder konsekvenserne for Kommissionens finansielle programmering pr. 30. januar 2009.

1. Reaktionen på den globale finanskrise og økonomiske krise

Nye globale udfordringer har vist, at EU ikke kan reagere hurtigt. EU kæmper med at håndtere udfordringerne og har indtil videre reageret med løsninger som ”fødevarefaciliteten”, Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen og Solidaritetsfonden. Disse programmer blev vedtaget efter langvarige og tidskrævende drøftelser i Rådet, mens Europa-Parlamentet løbende opfordrede medlemsstaterne til at fremskynde deres beslutningsprocedurer og kompromissøgning. Endvidere er overførsler af finansiel støtte fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen og Solidaritetsfonden til de regioner, der har behov for det, langsom som følge af unødvendige administrative og proceduremæssige byrder.

Medlemsstaterne har for nylig givet svar på problemerne, men kapaciteten til at handle på europæisk plan skal stadig bevises, som tilfældet med den økonomiske genopretningsplan, der i mange måneder blev blokeret i Rådet, viste.

EU har vigtige og langsigtede værktøjer i sit budget, der kan fremme økonomisk vækst og jobskabelse samt samhørighed. Programmerne i udgiftsområde 1a og 1b har til formål at stimulere økonomisk vækst og kan bidrage til at overvinde faren for jobtab, fremme jobskabelse og støtte SMV’er. Ordføreren er imidlertid bekymret over, at den nuværende margen under udgiftsområde 1a, som skønsmæssigt udgør 111.599.000 euro, ikke gør det muligt at reagere tilstrækkeligt på virkningerne af den økonomiske krise.

Rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation – iværksætterånd og innovation, Den Europæiske Socialfond, Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, Den Europæiske Socialfond, og Den Europæiske Fond for Regional Udvikling er af største betydning.

a) Lissabonmålene

Med etableringen af Lissabondagsordenen i 2000 satte EU sig selv et strategisk mål om at etablere en konkurrencedygtig, innovativ og videnbaseret europæisk økonomi, der kan skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed inden 2010. Budgetproceduren for 2010 er helt sikkert en mulighed for at skabe balance.

Selvom centrale dele af Lissabon-dagsordenen tydeligvis indebærer beslutninger, der er mere af lovgivningsmæssig end budgetmæssig karakter, og finansiering på EU-niveau supplerer den nationale finansiering, kan fællesskabsbudgettet bidrage væsentligt til nøgleområder som forskning og innovation, innovative foranstaltninger for SMV'er og livslang læring. I denne forbindelse minder ordføreren om, at udgiftsområde 1A er en central del af Fællesskabets bidrag til Europas indsats på dette område. Det syvende rammeprogram for forskning og udvikling og rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (budgetpost 01 04 04 – se bilaget) skal ses på under budgetproceduren.

b) Samhørighedspolitik og økonomisk genopretning

Selv om de foranstaltninger, som foreslås af Kommissionen, i mange måneder blev blokeret i Rådet, er det vigtigt at fremhæve Kommissionens intentioner: Den økonomiske genopretningsplan og de deraf følgende foranstaltninger indeholder et fællesskabsbidrag, som er vurderet til 30 mia. euro, som skal fordeles som følger: 5 mia. euro til sammenkobling af energinettene og højhastighedsinternet gennem en revision af FFR for 2007-2013, forskudsbetalinger under strukturfondene og Samhørighedsfonden, forhåndstildeling vedrørende ELFUL (1,5 mia. euro), initiativer inden for forskning og udvikling som initiativet for grønne biler i Europa, initiativet vedrørende fremtidens fabrikker og initiativet vedrørende energieffektive bygninger, en stigning i forfinansieringen af de mest avancerede transeuropæiske transportprojekter samt initiativer til fordel for SMV’er eller Fællesskabets rammeprogram for konkurrenceevne og innovation.

Europa-Parlamentet bør gøre status over udviklingen både på nationalt plan og på EU-plan og prioritere forskellige tiltag, så ressourcerne ikke spredes for tyndt. I den henseende bør Kommissionen også påtage sig sit ansvar og gøre det klart, hvilke valg der er truffet og af hvilket årsager i det kommende foreløbige budgetforslag (FBF).

Med en finansiel ramme på over 347 mia. euro for 2007-2013 giver samhørighedspolitikken betydelig støtte til offentlige investeringer efter medlemsstater og regioner. Der er dog en risiko for, at presset på de nationale budgetter vil bremse de planlagte investeringer. For at sætte hurtigt skub i økonomien foreslås det i Kommissionens økonomiske genopretningsplan, at gennemførelsen af strukturfondene fremskyndes, og forfinansieringen af programmer øges, så der stilles op til 4,5 mia. euro til rådighed tidligere i 2009. Det er interessant at bemærke, at Kommissionen lovede at foreslå en række andre foranstaltninger, som har til formal at fremskynde gennemførelsen af store investeringsprojekter, fremme anvendelsen af finansieringstekniske midler, forenkle behandlingen af forskud udbetalt til støttemodtagere og udvide antallet af muligheder for støtteberettigede udgifter efter standardsats for alle fondene. Det er endnu ikke fastlagt, hvordan dette skal stemme overens med lovkravene i finansforordningen og retsgrundlaget for strukturfondene. I samrådet i 2008 (2009-budgettet) aftalte Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en fælles erklæring, hvori de bekræfter betydningen af sammenhæng og konsekvens inden for udviklingsbistand, navnlig vedrørende anvendelse af midler.[7]

Også Den Europæiske Investeringsbank har en afgørende rolle at spille, eftersom samhørighed og konvergens er et af de seks prioriterede mål for dens låneaktivitet som fastlagt i dens forretningsplan. I denne periode med stramme kreditbetingelser er EIB's finansielle operationer og fælles samarbejde af stor betydning for offentligheden og den private sektor. Eksempelvis er finansieringen af SMV’er kritisk inden for EU. Desuden er den nu alvorligt presset i EU’s naboregioner.

Udgifternes kvalitative aspekter og cost-benefit-aspekter er budgetmyndighedens ansvar. Kun en stærk rammelovgivning kan sikre retssikkerhed og et budget, der fremviser resultater for borgerne. Kommissionen skal derfor fremlægge et forslag til den næste regelmæssige revision af finansforordningen i løbet af år 2009, herunder forslag til reel forenkling. Endvidere skal Kommissionen lægge pres på Rådet for at udvikle og forbedre de retlige arbejdsbetingelser for OLAF’s bekæmpelse af svig med hensyn til Parlamentets forslag.[8]

2.   Indførelse af energi- og transportsikkerhed

Ordføreren minder om, at Fællesskabet skal bidrage til etablering og udvikling af transeuropæiske net inden for transport, telekommunikation og energiinfrastrukturer (EF-traktatens artikel 154) Den seneste tids gaskrise har mindet os om, at energiforsyningssikkerhed ikke kan tages for givet. Den Europæiske Union er yderst afhængig af sin eksterne energiforsyning, hvor importen nu dækker i gennemsnit 54 % af energibehovet (i visse lande endda mere end 90 %). Dette tal kan stige til 70 % i 2030, hvis den nuværende tendens fortsætter. 77 % af EU's oliebehov og 51 % af EU's gasbehov dækkes af import, og tredjelandes efterspørgsel efter den energi, som EU's medlemsstater har behov for, vil i stigende grad konkurrere med EU's efterspørgsel. Samtidig forventes EU’s energiforbrug at stige med 22 % i perioden 1990 til 2020. Derudover har stigende energipriser en direkte og stor indflydelse på forbrugerne og på den europæiske økonomis konkurrencedygtighed. I lyset af disse udfordringer er det nødvendigt at tage atomenergiens relevans op til fornyet vurdering.

Ordføreren understreger, at manglen på alternative (vedvarende) energikilder, alternative energitransportruter, oplagringskapacitet for energikilder og sammenkobling af energitransportnet mellem medlemsstaterne er skadelig for Europas energimæssige uafhængighed og befolkningens velbefindende. Unionen bør derfor være bedre forberedt på perioder med energimangel, som anført af Europa-Parlamentet i dets betænkning om retningslinjerne for 2010-budgettet.

Som led i EU's genopretningsplan har Kommissionen endvidere fremlagt medfølgende forslag om at investere i vigtige energiinfrastrukturprojekter. Disse ville medføre strategiske målsætninger som energisikkerhed.

Kommissionen har stillet forslag om at investere i transeuropæisk sammenkobling af energinettene, der i mange måneder var blokeret på grund af en aftale i Rådet, mod Det Europæiske Råds vilje, som udtrykt i december 2008.

Desuden har Det Europæiske Fællesskab vedtaget lovgivning på en række energiområder som anvendelse af biobrændstof, fremme af vedvarende energikilder, efterspørgselsstyrende foranstaltninger, forbedring af energieffektiviteten og liberalisering af energimarkederne. Medlemsstaternes gennemførelse af mange af disse foranstaltninger er dog endnu ikke afsluttet.

Det nuværende energiprogram "Intelligent energi - Europa", som er en del af EU's rammeprogram for konkurrenceevne og innovation, er EU’s værktøj til at finansiere foranstaltninger, der kan forbedre disse markedsvilkår for at udnytte de mange uudnyttede muligheder for at spare energi og opfordre til brug af vedvarende energikilder og bevæge sig mod et mere energiintelligent Europa. Det har til formål at bidrage til at forfølge de tre vigtigste mål i Europas energipolitik: Forsyningssikkerhed, konkurrenceevne og miljøbeskyttelse.

I slutningen af marts 2009 iværksætter Kommissionens et udbud på 500 mio. euro vedrørende transeuropæiske transportprojekter (TEN-T-projekter). Dette vil fremskynde eksisterende midler, som skulle have været tildelt inden midtvejsevalueringen af det flerårige TEN-T-program i 2010.

3.   Styrkelse af den indre sikkerhed

Udgiftsområde 3a har oplevet en betydelig stigning inden for de seneste år, og denne tendens vil fortsætte som allerede beskrevet i FFR. Dette ses især i områder, der direkte omhandler spørgsmål som indvandring eller bekæmpelse af terrorisme eller organiseret grænseoverskridende kriminalitet.

Ifølge den finansielle programmering er der planlagt en betydelig stigning i midlerne til udgiftsområde 3a inden den 30. januar 2009, fra 863,095 mio. euro i 2009 til 1.009 mio. euro i 2010 (over 15 %). Tal for gennemførelsen af 2008-budgettet (88 % i forpligtelser og 86 % i betalinger) viser, at budgetmyndigheden nøje skal overvåge udgifterne på dette område.

Fonden for De ydre Grænser forventes at opleve en stigning på 22 mio. euro fra 185,5 mio. euro til 207,5 mio. euro (efter en stigning på 16 mio. fra 2008 til 2009).

I mellemtiden fremlagde Kommissionen et forslag til oprettelse af et nyt agentur på dette område, et europæisk asylstøttekontor.[9] De finansielle konsekvenser af dette nye agentur skal behandles rigtigt, nemlig med hensyn til anvendelse af artikel 47 i den interinstitutionelle aftale. Det bør ligeledes fremhæves, at oprettelsen af det nye agentur ligeledes vil omfatte en stigning i rammerne for Den Europæiske Flygtningefond. Et andet spørgsmål, som skal behandles, er, hvordan dette forslag passer ind i rammerne for de nuværende tanker om fremtiden for decentrale agenturer og navnlig arbejdet i den nyligt oprettede interinstitutionelle arbejdsgruppe om agenturer.

På den anden side skal Europa-Parlamentet nøje underrettes om den forventede udvikling vedrørende Eurodac, VIS og navnlig SIS II. I forhold til den finansielle programmering fra 2010 og fremefter anfører Kommissionen, at programmeringen under artikel 18 02 05 dækker artikel 18 02 04, 18 02 05 og 18 03 11, så den finansielle programmering af disse tre instrumenter samles i en enkelt budgetartikel (18 02 05). Parlamentet skal have detaljerede oplysninger herom.

En bemærkning i meddelelsen om den årlige politikstrategi skal ligeledes præciseres[10]: Kommissionen nævner "en reduktion på 30 mio. EUR på grund af mangelen på retlige instrumenter, hvilket stadig gør det muligt at udvikle områder inden for grænsekontrol, som f.eks. indrejse-/udrejse eller ordningen for registrerede rejsende”, da dette ikke følger af den finansielle programmering.

Den finansielle programmering fra den 30. januar 2009 viser ligeledes store forskelle i udviklingen af udgifterne for hvert af dette udgiftsområdes hovedprogrammer, idet:

- "Solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme" stiger med ca. 7,6 % fra 620,572 mio. euro til 667,9 mio. euro (ydre grænser, visapolitik og fri bevægelighed for personer stiger med næsten 10 % fra 338,475 til 372,5, og migrationsstrømme - fælles indvandrings- og asylpolitikker stiger med ca. 4,7 %) og

- "Sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder" mere end fordobler sin ramme (fra 99,370 mio. til 196,900 mio.), primært som følge af omdannelsen af Europol til et EU-agentur, og en stigning på næsten 20 % i forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet.

- "Grundlæggende rettigheder og retfærdighed" reduceres med ca. 1,5 % (fra 134,118 mio. til 132,118 mio.), primært som følge af reduktionen i kapitlet om strafferet.

Det finansielle civilbeskyttelsesinstrument (udgiftsområde 3 B - budgetpost 07 04 01) er reduceret væsentlig af Kommissionen fra 2008 sammenlignet med 2009, (20 mio. euro til 18,5 mio.) og kun Europa-Parlamentets indgreb (som genoprettede FBF-beløbet) hjalp med at hindre yderligere nedskæringer fra Rådets side.

Årsagerne til dette misforhold skal undersøges fuldt ud af Europa-Parlamentet.

4.   Miljøbeskyttelse og bekæmpelse af klimaændringer

Klimaet udgør en lille del af de nuværende FFR 2007 – 2013. Der er eksempelvis afsat 2,35 mia. euro til ikkenuklear energiforskning og 2,75 mia. euro til nuklearforskning i 2007 – 2011. Der er ligeledes mindre klimaforpligtelser i strukturfondene, Samhørighedsfonden og den fælles landbrugspolitik. Skøn for perioden 2000 – 2006 viser, at omkring 13 % af strukturfondene/Samhørighedsfonden var blevet brugt til klimavenlige investeringer.

Ifølge den seneste CEPS-undersøgelse[11] anslås globale finansieringskrav til mellem 0,6 % og 1,6 % af verdens BNP eller omkring 230 og 614 mia. euro om året (baseret på det globale BNP for 2006).

Forfatterne af CEPS-undersøgelsen skønner, at omkostningerne for EU med 27 medlemsstater kan være på 60 mia. euro om året.

Det er også værd at nævne, at EIB også er aktiv i forhold til at fremme projekter, der er rettet mod at bekæmpe klimaændringer og fremme vedvarende energikilder.

På indtægtssiden ser det ud til, at EU’s emissionshandelsordning (ETS) nævnes blandt de kilder, som har potentiale til at skabe betydelige indtægter til budgettet i den nærmeste fremtid. Der er i øjeblikket ingen fælles strategi i budgettet i forhold til spørgsmål vedrørende energi, klimaændringer og udenrigspolitik. Ud over foranstaltninger, som er dækket af afsnit 07 – Miljø, er følgende budgetposter forbundet med ”Klimaændringer” i 2009-budgettet: Udgiftsområde 2: 07 03 12 – Foranstaltninger i forbindelse med klimaændringer (ny budgetpost) med bevillinger på 20 mio. euro opført i reserven, 07 03 16 – Pilotprojekt vedrørende udvikling af forebyggelsesforanstaltninger til standsning af ørkendannelse i Europa med bevillinger på 1 mio. euro i FB og BB, 07 03 17 – Klimaet i Karpaterbassinet med bevillinger på 2,5 mio. euro i FB og BB. 17 03 09 – Kompleks forskning i sundhed, miljø, transport og klimaændringer – forbedring af luftkvaliteten indendørs og udendørs med bevillinger på 4 mio. euro i FB og BB for 2009.

Udgiftsområde 1a: Kapitel 08 06 – Samarbejde – miljø (herunder klimaændringer) med 216.303.000 euro.

III.   Konklusioner

De globale udfordringer har aldrig været større, siden EU blev grundlagt – finanskrise, energiforsyningskrise, klimaændringer, øget ulovlig indvandring, kriminalitet og terror. Men ressourcerne i den flerårige finansielle ramme er tilsyneladende ikke tilstrækkelige til at løse problemerne.

Ordføreren mener, at kvalitativ værdi for pengene bør være et af værktøjerne til at kompensere for den manglende kvantitet for budgetmidlernes vedkommende. EU-budgettet betales af de europæiske skatteydere med det formål at finansiere aktiviteter, der forventes at give de europæiske borgere en europæisk merværdi og er i overensstemmelse med principperne om subsidiaritet, proportionalitet og solidaritet. Med en stram FFR med meget lidt plads til nye aktioner er på tide at se på kvaliteten af de europæiske udgifter. Kriteriet om at måle kvaliteten af udgifter, som primært blev opstillet under 2007-budgetproceduren (af ordfører James Elles) gælder stadig:

- Nåede politikken de målsætninger, som budgetmyndigheden havde opstillet?

- Hvordan vurderes effekten i forhold til de midler, der blev brugt?

- Hvor stor en andel af midlerne gik til administrationsudgifter, og hvor stor en andel gik til driftsudgifter?

- Blev de menneskelige og finansielle ressourcer brugt på en effektiv måde?

- Hvilken europæisk merværdi havde programmet/aktionen?

- Hvordan kan svig undgås?

Ordføreren er overbevist om, at et passende 2010-budget vil hjælpe EU med at overvinde den globale krise. Og dette vil tydeligt fremhæve den absolutte følelse af samarbejde for de europæiske borgere. Det forenede Europa giver borgerne sikkerhed. En sådan sikkerhed kan ikke alene garanteres af nogen af de andre medlemsstater.

At bevise over for Europas borgere, at EU kan håndtere krisen, vil sende et klart budskab: Det betaler sig at samarbejde, og EU’s eksistens er en nødvendighed.

BILAG:         HOVEDPOSTER – Datablade om gennemførelse 2007-2009 og den finansielle programmering for 2010

De hovedposter, der identificeres og nævnes i dette arbejdsdokument, er fremlagt efter 2007-budgettet med endelig gennemførelsesprocent pr. slutningen af 2007 og 2008, de endelige tal for 2009-budgettet og Kommissionens finansielle programmering pr. 30. januar 2009.

			Budget 2007		Budget 2008						Budget 2009		Fin. prog.2010
Budgetpost	Titel	Kat. FFR	Endelig	Gennemfør.	EP andenbehandling		Endelige tal (inkl. overførs. og ÆB)		Gennemførelse(31.12.2008)		EP andenbehandling(vedtaget 18.12.2008)
			FB	FB	FB	BB	FB	BB	FB	BB	FB	BB
Reaktionen på den globale finanskrise og økonomiske krise
1. Vækst, konkurrenceevne, innovation og forskningsprogrammer, SMV’er, iværksætterånd
08 01 04 30	Forvaltningsorgan for Det Europæiske Forskningsråd (ERCEA)	1a	-	-	19,994	19,994	12,13	12,13	92,54 %	25,31 %	32,41	32,41
Det syvende rammeprogram (inkl. det sjette rammeprogram for forskning)
08 13 01	Kapacitet – forskning til fordel for små og mellemstore virksomheder	1a	120,570	100,00 %	147,890	141,302	147,890	141,302	100,00 %	99,23 %	123,613	180,438	152,744
08 18 01	Kapacitet – Finansieringsfacilitet for risikodeling	1a	40,000	100,00 %	p.m	4,000	p.m.	4,000		99,89 %	31,500	30,000	30,000
Rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation – iværksætterånd og innovation
01 04 04	Rammeprogram for konkurrenceevne og innovation - Iværksætter- og innovationsprogram	1a	142,100	100,00 %	143,000	113,000	146,900	113,000	100,00 %	99,95 %	150,150	133,217	170,000
02 01 04 04	Rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation – iværksætter- og innovationsprogram – udgifter til den administrative forvaltning	1a	9,018	79,35 %			7,064	7,064	96,60 %	38,12 %			6,707
02 01 04 30	Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation — støtte til iværksætter- og innovationsprogrammet under rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation	1a	3,082				6,936	6,936					7,790
02 02 01	Rammeprogram for konkurrenceevne og innovation – iværksætter- og innovationsprogrammet	1a	111,100	100,00 %	114,245	97,900	114,245	97,900	99,48 %	86,88 %	139,210	125,951	127,300
02 02 03 02	Støtte til SMV'er i det nye finansielle klima	1a	p.m.		p.m	3,500	p.m	3,500		100,00 %	p.m	1,500
Rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation – støtteprogrammet for ikt-politik
09 01 04 03	Rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation — støtte til politikken for informations- og kommunikationsteknologi – udgifter til den administrative forvaltning	1a	0,900	97,32 %			1,410	1,410	90,25 %	48,33 %
09 03 01	Rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation – støtteprogrammet for ikt-politik	1a	56,485	99,93 %	51,000	23,000	51,000	23,000	99,97 %	99,53 %	110,300	36,000
Andre foranstaltninger og programmer
02 02 02 01	Supplering af arbejdet vedrørende den industrielle konkurrencepolitik i Den Europæiske Union	1a	3,060	94,07 %	3,100	3,100	1,100	782,000	79,23 %	81,86 %	3,100	2,991	3,200
02 02 05	Udvidelsesprogram for små og mellemstore virksomheder	1a			p.m	2,500					p.m	0,740
02 02 05 01	Udvidelsesprogram for små og mellemstore virksomheder	1a	p.m.		p.m	0,500	p.m	0,500		30,25 %	p.m	0,180
29 02 04	Modernisering af europæisk erhvervs- og handelsstatistik (Meets)	1a			p.m	p.m	p.m	p.m
Mål: Europæisk territorialt samarbejde
13 03 15	Finansiel bistand til oprettelse af en organisation for små og mellemstore virksomheder (SMV) til forbedring af netværksfærdigheder	1b	p.m.		p.m	p.m	p.m	p.m
Instrumentet for industrialiserede lande (ICI)
19 05 01	Samarbejde med industrialiserede tredjelande	4	22,200	100,00 %	24,870	20,000	24,870	20,000	99,97 %	79,66 %	25,207	18,797
2. JOBSKABELSE OG JOBSIKKERHED (BESKÆFTIGELSE)
Socialpolitisk dagsorden
04 03 04	Eures (European Employment Services)	1a	19,050	94,00 %	20,050	16,000	20,050	16,000	100,00 %	89,95 %	19,050	17,154
04 04 01 01	Beskæftigelse	1a	17,000	89,14 %	20,000	12,000	20,000	12,000	80,66 %	89,63 %	22,120	21,014	32,450
04 04 01 02	Social beskyttelse og integration	1a	22,900	99,76 %	28,030	17,500	28,030	17,500	97,52 %	100,00 %	30,400	17,500	10,320
Mål: Regional konkurrenceevne og beskæftigelse
04 02 19	Den Europæiske Socialfond (ESF) – regional konkurrenceevne og beskæftigelse	1b	3.669,983	100,00 %	3,483,764	1.732,666	3.483,764	767,666	100,00 %	99,70 %	3.477,243	2,018,600
3. SAMHØRIGHEDSPOLITIK (REGIONALE STRUKTURFONDE)
Mål: Konvergens
13 03 16	Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) – konvergens	1b	20.676,478	98,47 %	21,267,270	10.606,637	21.593,537	9.479,637	100,00 %	100,00 %	22.417,259	9,588,000
Mål: Europæisk territorialt samarbejde
13 03 17	Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) – Peace	1b	30,244	100,00 %	30,849	13,437	30,849	13,437	100,00 %	100,00 %	31,466	1,000
13 03 19	Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) – europæisk territorialt samarbejde	1b	1.055,260	86,00 %	1.004,703	559,011	1.053,228	401,011	98,63 %	100,00 %	1.028,767	85,000
13 05 03 01	Grænseoverskridende samarbejde (CBC) – bidrag fra udgiftsområde 1b	1b	p.m.	6,84 %	45,387	25,000	48,602	25,000	100,00 %		49,611	21,282
19 08 02 02	Grænseoverskridende samarbejde (CBC) – bidrag fra udgiftsområde 1b (regionalpolitik)	1b	47,579		81,289	45,000	81,289	45,000	100,00 %	100,00 %	75,527	45,000
Samhørighedsfonden
13 01 04 03	Samhørighedsfonden – udgifter til den administrative forvaltning	1b	4,950	85,89 %	4,207	4,950	4,207	4,207	86,54 %	43,35 %
13 04 02	Samhørighedsfonden	1b	7.121,426	99,91 %	8.150,101	4.786,634	8.150,101	3.351,249	99,91 %	99,98 %	9.291,684	3.385,000
Den Europæiske Unions Solidaritetsfond
13 01 04 04	Den Europæiske Unions Solidaritetsfond – udgifter til den administrative forvaltning	3b	p.m.		p.m	p.m	p.m	p.m			p.m	p.m
13 06 01	Den Europæiske Unions Solidaritetsfond – medlemsstaterne	3b	196,566	100,00 %	p.m	p.m	280,796	280,796	97,29 %	97,29 %	p.m	p.m
Indførelse af energi- og transportsikkerhed
1. ENERGIFORSYNING
Syvende rammeprogram for forskning (inkl. det sjette rammeprogram for forskning)
06 06 01 02	Forskning vedrørende energi – fællesforetagendet for brændselsceller og brint (BCB)	1a									20,160	19,200	19,200
TEN
06 03 04	Finansiel støtte til projekter af fælles interesse i det transeuropæiske energinet	1a	21,200	100,00 %	22,260	4,200	22,260	4,200	100,00 %	74,79 %	26,048	6,000	20,760
Andre foranstaltninger og programmer
06 04 08	Energiobservationskontor	1a			p.m	p.m
06 04 09	Investeringsfond for vedvarende energi og bioraffinaderier	1a			3,000	3,000	3,000	3,000	100,00 %		p.m	0,900
06 07 04	Sikkerhed for energianlæg og -infrastrukturer	1a	0,500	80,00 %	0,400	0,350	0,400	350,000	100,00 %		0,250	0,750	0,580
21 04 05	Den Globale Fond for Energieffektivitet og Vedvarende Energi (GEEREF)	4	0,500	100,00 %	p.m	p.m	p.m	p.m			p.m	2,200
Instrumentet for førtiltrædelsesstøtte (IPA)
06 04 11	Energifællesskab	4									2,940	2,940
2. TRANSPORTSIKKERHED
Syvende rammeprogram for forskning (inkl. det sjette rammeprogram for forskning)
06 06 02 01	Forskning vedrørende transport (herunder luftfartsteknik)	1a					119,550	134,000			61,550	74,100	59,760
06 06 02 02	Forskning vedrørende transport (herunder luftfartsteknik) – fællesforetagendet for brændselsceller og brint (BCB)	1a									2,900	2,900	2,900
08 07 01	Samarbejde – transport (herunder luftfartsteknik)	1a	339,999	100,00 %	348,922	196,902	301,992	156,652	99,99 %	99,60 %	247,339	248,273	229,216
08 07 02	Samarbejde – transport – fællesforetagendet Clean Sky	1a					45,000	38,250	99,98 %	98,78 %	86,375	86,919	121,139
08 07 03	Samarbejde – transport – udgifter til støttefunktioner i forbindelse med fællesforetagendet Clean Sky	1a					2.000,000	2,000	100,00 %	17,42 %	3,625	3,625	3,625
08 07 04	Samarbejde – transport – fællesforetagendet for brændselsceller og brint (BCB)	1a									4,800	4,800	4,800
TEN
06 01 04 31	Transeuropæiske transportnet - forvaltningsorgan	1a	8,617	92,98 %	10212,000	8,617	100212,000	10,212	86,45 %	78,44 %	9,794	10,212	10,000
06 03 03	Finansiel støtte til projekter af fælles interesse i det transeuropæiske transportnet	1a	p.m.	100,00 %	955,852	370,000	955,852	370,000	100,00 %	100,00 %	921,738	613,000	1048,640
Andre foranstaltninger og programmer
06 02 03	Aktiviteter til støtte for den europæiske transportpolitik og passagerers rettigheder	1a	10,000	94,22 %	10,500	14,500	16,900	20,725	90,60 %	78,79 %	17,600	14,500	17,500
06 07 01	Transportsikkerhed	1a	4,000	55,95 %	2,500	3,500	2,500	3,500	87,43 %	96,99 %	2,750	2,530	2,500
3. SIKKERHEDSFORSKNING
Syvende rammeprogram for forskning (inkl. det sjette rammeprogram for forskning)
02 04 01 02	Sikkerhedsforskning	1a		100,00 %	98,717	42,000	102,044	45,327	100,00 %	82,18 %	127,093	50,868	214,100
4. RAMMEPROGRAMMET FOR KONKURRENCEEVNE OG INNOVATION – PROGRAMMET INTELLIGENT ENERGI
Rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation – intelligent energi
06 01 04 10	Rammeprogram for konkurrenceevne og innovation – programmet ”Intelligent energi – Europa” – udgifter til den administrative forvaltning	1a	0,840	79,47 %	0,800	0,840	0,770	770,000	92,74 %	52,47 %			1,000
06 01 04 30	Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation - tilskud fra rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation – programmet "Intelligent energi – Europa"	1a	5,737	99,98 %	6,684	5,737	6,684	5,737	100,00 %	91,30 %			6,780
06 04 06	Rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation – Intelligent energi – Europa	1a	58,423	100,00 %	66,061	19,000	66,061	19,000	100,00 %	88,37 %	88,741	72,502	101,800
Styrkelse af den indre sikkerhed
1. BESKYTTELSE AF GRÆNSER
Solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme
18 01 04 08	Fonden for De Ydre Grænser – udgifter til den administrative forvaltning	3a	0,300	99,50 %	0,500	0,500	0,500	0,500	99,38 %	37,60 %	0,500	0,500
18 02 06	Fonden for De Ydre Grænser	3a	170,000	100,00 %	169,500	98,500	169,500	98,500	78,44 %	100,00 %	185,500	116,000	207,500
2. BEKÆMPELSE AF TERRORISME
Sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder
18 01 04 16	Forebyggelse, beredskab og styring af konsekvenserne af terrorisme – udgifter til den administrative forvaltning	3a	0,140	100,00 %			180,000	180,000	12,35 %	35,70 %
18 02 04	Schengeninformationssystem	3a	15,0	70,6 %	26,62	16,1	28,18	10,34	79,74 %	100 %	39,28	23,0	covering 18 02 05 95,0
18 02 05	Visainformationssystemet	3a	32,0	73,33 %	18,0	12,0	18,0	1 13,91	91,68 %	100 %	35,6	23,0
18 02 06	Fonden for De Ydre Grænser	3a	170,0	100 %	169,5	98,5	169,5	117,73	78,44 %	100 %	185,5	116,0	207,5
18 05 08	Forebyggelse, beredskab og konsekvensstyring i forbindelse med terrorisme	3a	12,700	100,00 %	15,200	8,900	15,200	8,900	100,00 %	55,70 %	19,470	12,000	20,3
3. FØDEVARESIKKERHED
Dyre- og plantesundhed
17 04 07 01	Foder- og fødevaresikkerhed og tilknyttede aktiviteter – nye foranstaltninger	2	20,000	84,72 %	20,000	15,000	20,000	15,000	95,43 %	80,72 %	25,000	19,000
17 04 07 02	Foder- og fødevaresikkerhed og tilknyttede aktiviteter – afslutning af tidligere foranstaltninger	2	p.m.								p.m	p.m
4. BEKÆMPELSE AF SVIG
Andre foranstaltninger og programmer
07 04 01	Finansielt civilbeskyttelsesinstrument	3b	14,860	49,06 %	20,000	15,000	20,000	15,000	74,47 %	57,70 %	18,500	14,250	19,150
24 02 01	Generelle foranstaltninger til bekæmpelse af svig – Hercule II	1a	p.m.	100,00 %	13,800	10,000	13,800	10,000	100,00 %	70,00 %	14,000	10,500	14,100
24 02 03	Informationssystem til bekæmpelse af svig (AFIS)	1a	5,750	91,18 %	6,500	5,500	6,500	5,500	84,19 %	72,89 %	5,500	5,000	6.500

ARBEJDSDOKUMENT NR. 3 OM BUDGETPROCEDUREN 2010 - GENNEMFØRELSE AF EU’S SAMHØRIGHEDSPOLITIK

I. Redskaber inden for EU’s samhørighedspolitik

1. Samhørighedsfonden

Samhørighedsfonden[12] er beregnet for medlemsstater, hvis bruttonationalindkomst (BNI) pr. indbygger er lavere end 90 % af Fællesskabets gennemsnit. Formålet med fonden er at mindske disse staters økonomiske og sociale mangler samt at stabilisere deres økonomi. Den skal støtte aktioner inden for rammerne af konvergensmålet. Den er nu underlagt samme regler for programmering, forvaltning og kontrol som Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

I perioden 2007-2013 vedrører Samhørighedsfonden Bulgarien, Cypern, Estland, Grækenland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn. Spanien er kun berettiget til støtte i en udfasningsperiode, fordi dets BNI pr. indbygger er lavere end gennemsnittet for EU-15.

Fonden bruges til finansiering af aktiviteter inden for følgende kategorier: transeuropæiske transportnet, navnlig prioriterede projekter af europæisk interesse udvalgt af EU. Hvad miljø angår, kan fonden også anvendes til at støtte projekter i forbindelse med energi og transport, så længe disse udgør en klar fordel for miljøet, som f.eks. projekter vedrørende energieffektivitet, anvendelse af vedvarende energi, udvikling af jernbanetransporten, støtte til intermodalitet og styrkelse af offentlig transport.

Den finansielle støtte fra fonden kan suspenderes med en beslutning fra Rådet (med kvalificeret flertal), hvis en medlemsstat har et uforholdsmæssigt stort offentligt underskud, og hvis den ikke har fundet en løsning på situationen eller taget passende skridt til det.

2. Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU)

Formålet med EFRU[13] er at styrke den økonomiske og sociale samhørighed i EU ved at udligne skævheder mellem regionerne. Gennem EFRU finansieres: direkte støtte til investeringer i virksomheder (navnlig i små og mellemstore virksomheder) for at skabe langsigtede beskæftigelsesmuligheder; infrastrukturer, navnlig i forbindelse med forskning og udvikling, telekommunikation, miljø, energi og transport; finansielle instrumenter (fonde for risikovillig kapital, lokale udviklingsfonde osv.), der skal støtte regional og lokal udvikling og samarbejdet mellem byer og regioner; og teknisk bistand.

EFRU kan anvendes i forbindelse med regionalpolitikkens tre mål: konvergens, konkurrenceevne og beskæftigelse samt europæisk territorialt samarbejde.

Konvergens (tidligere mål 1)

I de regioner, der er omfattet af dette konvergensmål, fokuseres der i forbindelse med EFRU på at modernisere og diversificere de økonomiske strukturer samt på at skabe og bevare langsigtede beskæftigelsesmuligheder med aktioner inden for følgende områder: forskning og teknologiudvikling, innovation og iværksætterånd, informationssamfundet, miljø, risikoforebyggelse, turisme, kultur, transport, energi, uddannelse og sundhed.

Regional konkurrenceevne og beskæftigelse (tidligere mål 2)

I forbindelse med målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse er der følgende tre prioriterede områder: innovation og videnbaseret økonomi: styrkelse af de regionale kapaciteter inden for forskning og teknologisk udvikling, fremme af innovation og iværksætterånd samt styrkelse af finansieringsteknik, navnlig hvad angår selskaber, der deltager i den videnbaserede økonomi; miljø og risikoforebyggelse: oprensning af forurenede områder, fremme af energieffektivitet, fremme af ren offentlig transport i byer og udarbejdelse af planer, der sigter på forebyggelse og begrænsning af naturlige og teknologiske risici; samt adgang til transport- og telekommunikationstjenester af almen økonomisk interesse.

Europæisk territorialt samarbejde (tidligere mål 3)

I forbindelse med målet om europæisk territorialt samarbejde fokuseres støtten fra EFRU på tre hovedområder: udvikling af grænseoverskridende økonomiske og sociale aktiviteter, etablering og udvikling af tværnationalt samarbejde, herunder bilateralt samarbejde mellem de maritime regioner, forøgelse af regionalpolitikkens effektivitet gennem interregionalt fremme og samarbejde samt netværkssamarbejde og erfaringsudveksling mellem regionale og lokale myndigheder.

Særlige territoriale karakteristika

I forbindelse med EFRU tages specifikke hensyn til særlige territoriale karakteristika. Aktioner under EFRU er beregnet til at nedbringe økonomiske, miljømæssige og sociale problemer i byer. Naturligt ugunstigt stillede områder (fjerntliggende, bjergrige eller tyndt befolkede områder) nyder godt af særbehandling. Endelig nyder områder i den yderste periferi også godt af særlig støtte fra EFRU, så der kan tages hånd om mulige ulemper, der skyldes deres fjerntliggende karakter.

3. Den Europæiske Socialfond (ESF)

Formålet med ESF[14] er at forbedre beskæftigelsen og jobmulighederne i EU. Fonden anvendes inden for rammerne af målene for konvergens, regional konkurrenceevne og beskæftigelse (se ovenfor).

Gennem ESF støttes aktioner i medlemsstaterne inden for følgende områder: tilpasning af arbejdstagere og virksomheder: programmer for livslang læring, udvikling og udbredelse af innovative former for arbejdstilrettelæggelse; adgang til beskæftigelse for arbejdssøgende, arbejdsløse samt kvinder og migranter; social integration af dårligt stillede og bekæmpelse af forskelsbehandling på arbejdsmarkedet samt styrkelse af den menneskelige kapital gennem reform af uddannelsessystemer og etablering af et netværk af undervisningsinstitutioner.

II. Gennemførelse af fondene 2002-2008

Samhørighedspolitikken tegner sig for 35,6 % af den finansielle ramme for 2007-2013, hvilket er lig med 347 mia. EUR i løbende priser.

I følgende tabel[15] gives en oversigt over midlerne fra strukturfondene og samhørighedsfondene i årene 2002-2008. Forskellen mellem de oprindelige og endelige budgettal opstår på grund af bevillinger, der fremføres fra det forudgående år, ændringsbudgetter og overførsler, der er taget beslutning om i løbet af året. Gennemførelsesprocenten for det oprindelige og endelige budget er sat i relation til de tilsvarende absolutte tal og kan derfor i forbindelse med det oprindelige budget være højere end 100 %.

Oversigt over midler fra strukturfondene (budget og gennemførelse) 2002-2008 i mio. EUR
2002	Oprindeligt budget		Gennemførelse		Endeligt budget		Gennemførelse
	Forpligtelser	Betalinger	Forpligtelser	Betalinger	Forpligtelser	Betalinger	Forpligtelser	Betalinger
Mål 1	21 329,6	18 818,0	100,00 %	82,00 %	21 329,6	18 818,0	100,00 %	82,00 %
Mål 2	3 729,8	4 360,0	100,00 %	48,00 %	3 729,8	4 360,0	100,00 %	48,00 %
Mål 3	3 646,0	3 360,0	100,00 %	72,00 %	3 646,0	3 360,0	100,00 %	72,00 %
Andre strukturforanstaltninger	168,9	380,0	100,00 %	41,00 %	168,9	380,0	100,00 %	41,00 %
Fællesskabsinitiativer	1 860,3	2 327,0	100,00 %	25,00 %	1 860,3	2 327,0	100,00 %	25,00 %
Innovative foranstaltninger og teknisk bistand	144,3	245,0	98,00 %	76,00 %	144,3	245,0	98,00 %	76,00 %
Andre specifikke strukturforanstaltninger	170,0	39,0	100,00 %	100,00 %	170,0	39,0	100,00 %	100,00 %
Samhørighedsfonden	2 789,0	2 600,0	100,00 %	100,00 %	2 789,0	2 600,0	100,00 %	100,00 %
I ALT	33 837,9	32 129,0	100,00 %	74,00 %	33 837,9	32 129,0	100,00 %	74,00 %
2003	Oprindeligt budget		Gennemførelse		Endeligt budget		Gennemførelse
	Forpligtelser	Betalinger	Forpligtelser	Betalinger	Forpligtelser	Betalinger	Forpligtelser	Betalinger
Mål 1	21 577,1	19 366,6	100,00 %	98,71 %	21 577,1	20 035,7	100,00 %	95,00 %
Mål 2	3 651,8	4 405,6	100,00 %	82,45 %	3 651,8	3 950,0	100,00 %	91,00 %
Mål 3	3 718,9	3 695,8	100,00 %	71,32 %	3 718,9	3 427,1	100,00 %	77,00 %
Andre strukturforanstaltninger	171,9	506,1	100,00 %	34,76 %	171,9	293,4	100,00 %	60,00 %
Fællesskabsinitiativer	1 866,0	2 280,1	99,34 %	36,71 %	1 866,4	1 685,7	99,00 %	50,00 %
Innovative foranstaltninger og teknisk bistand	143,3	180,0	95,12 %	81,06 %	144,2	161,5	95,00 %	90,00 %
Andre specifikke strukturforanstaltninger	12,0	89,0	100,00 %	100,00 %	12,0	89,0	100,00 %	100,00 %
Samhørighedsfonden	2 839,0	2 650,0	100,93 %	82,84 %	2 870,1	2 195,2	100,00 %	100,00 %
I ALT	33 980,0	33 173,2	100,00 %	86,90 %	34 012,4	31 837,6	100,00 %	91,00 %
2004	Oprindeligt budget		Gennemførelse		Endeligt budget		Gennemførelse
	Forpligtelser	Betalinger	Forpligtelser	Betalinger	Forpligtelser	Betalinger	Forpligtelser	Betalinger
Mål 1	21 952,1	18 330,0	115,72 %	120,04 %	25 473,0	22 155,6	100,00 %	99,00 %
Mål 2	3 573,8	3 061,2	101,16 %	140,82 %	3 618,9	4 310,8	100,00 %	100,00 %
Mål 3	3 793,3	3 134,8	100,22 %	93,12 %	3 834,8	2 929,7	99,00 %	100,00 %
Andre strukturforanstaltninger	174,9	360,4	98,40 %	61,21 %	175,3	267,4	98,00 %	62,00 %
Fællesskabsinitiativer	1 940,2	1 209,2	109,58 %	162,48 %	2 138,4	1 992,8	99,00 %	99,00 %
Innovative foranstaltninger og teknisk bistand	106,7	155,7	80,88 %	62,17 %	112,0	123,7	77,00 %	78,00 %
Andre specifikke strukturforanstaltninger		69,0		57,00 %		69,0		57,00 %
Samhørighedsfonden	2 785,0	2 642,1	201,86 %	100,03 %	5 685,4	2 778,1	99,00 %	95,00 %
I ALT	34 326,0	28 962,4	118,94 %	118,08 %	41 037,8	34 627,1	99,00 %	99,00 %
2005	Oprindeligt budget		Gennemførelse		Endeligt budget		Gennemførelse
	Forpligtelser	Betalinger	Forpligtelser	Betalinger	Forpligtelser	Betalinger	Forpligtelser	Betalinger
Mål 1	27 283,1	20 214,8	100,18 %	101,80 %	27 353,7	19 564,5	100,00 %	100,00 %
Mål 2	3 544,3	3 951,4	100,10 %	98,73 %	3 548,0	3 975,1	100,00 %	94,00 %
Mål 3	3 911,1	3 505,1	100,85 %	101,00 %	3 944,2	3 400,1	100,00 %	100,00 %
Andre strukturforanstaltninger	180,0	250,1	98,61 %	119,67 %	180,3	373,1	98,00 %	91,00 %
Fællesskabsinitiativer	2 258,6	1 273,6	99,59 %	165,64 %	2 260,0	1 870,3	99,00 %	99,00 %
Innovative foranstaltninger og teknisk bistand	114,6	195,4	90,66 %	52,71 %	118,8	168,7	90,00 %	80,00 %
Andre specifikke strukturforanstaltninger
Samhørighedsfonden	5 131,9	3 005,5	68,74 %	74,16 %	5 134,0	3 133,5	69,00 %	94,00 %
I ALT	42 423,6	32 395,9	100,16 %	101,11 %	42 539,0	32 485,3	100,00 %	99,00 %
2006	Oprindeligt budget		Gennemførelse		Endeligt budget		Gennemførelse
	Forpligtelser	Betalinger	Forpligtelser	Betalinger	Forpligtelser	Betalinger	Forpligtelser	Betalinger
Mål 1	28 472,0	23 342,4	100,13 %	87,48 %	28 510,2	20 474,7	100,00 %	100,00 %
Mål 2	3 405,1	3 187,6	100,00 %	97,54 %	3 405,1	3 109,1	100,00 %	100,00 %
Mål 3	3 988,8	3 634,9	100,00 %	107,52 %	3 988,8	3 908,3	100,00 %	100,00 %
Andre strukturforanstaltninger	185,1	185,2	101,57 %	77,27 %	190,9	177,5	98,00 %	81,00 %
Fællesskabsinitiativer	2 371,5	1 621,4	99,70 %	103,67 %	2 369,9	1 686,7	100,00 %	100,00 %
Innovative foranstaltninger og teknisk bistand	100,5	157,6	75,92 %	74,24 %	101,4	143,1	75,00 %	82,00 %
Andre specifikke strukturforanstaltninger		5,0				0,0
Samhørighedsfonden	6 032,1	3 505,5	100,00 %	85,70 %	6 032,1	3 008,8	100,00 %	100,00 %
I ALT	44 555,1	35 639,6	100,09 %	90,86 %	44 598,4	32 508,2	100,00 %	100,00 %
For at øge merværdien af Fællesskabets samhørighedspolitik i perioden 2007-2013 er strukturfondenes og Samhørighedsfondens arbejde blevet koncentreret og forenklet og de i forordning (EF) nr. 1260/1999 fastsatte mål nydefineret: konvergens mellem medlemsstaterne og regionerne, regional konkurrenceevne og beskæftigelse samt europæisk territorialt samarbejde. Bevillingerne er blevet opført under det tilsvarende politikområde (04, 13 og 19).
2007	Oprindeligt budget		Gennemførelse		Endeligt budget		Gennemførelse
	Forpligtelser	Betalinger	Forpligtelser	Betalinger	Forpligtelser	Betalinger	Forpligtelser	Betalinger
Konvergensmål
04 02 17 – Beskæftigelse og sociale anliggender	7 416,8	6 245,8	91,26 %	102,14 %	6 781,8	6 381,1	100,00 %	100,00 %
13 – Regionalpolitik	20 713,7	15 859,9	101,29 %	108,09 %	21 306,6	17 142,5	98,00 %	100,00 %
Målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse
04 02 19 – Beskæftigelse og sociale anliggender	3 648,2	5 108,5	102,15 %	96,28 %	3 726,7	4 925,9	100,00 %	100,00 %
13 – Regionalpolitik	5 349,8	4 222,6	99,54 %	69,08 %	5 325,4	2 918,0	100,00 %	100,00 %
19 08 02 02 – Eksterne forbindelser	p.m.	p.m.			47,6	p.m.
Målet om europæisk territorialt samarbejde
13 – Regionalpolitik	1 140,7	1 278,2	80,36 %	101,53 %	1 085,5	1 304,8	84,00 %	99,00 %
Teknisk bistand
04 – Beskæftigelse og sociale anliggender	27,7	22,7	75,81 %	40,53 %	27,3	26,5	77,00 %	35,00 %
13 – Regionalpolitik	68,2	105,6	56,16 %	33,81 %	68,0	66,4	56,00 %	54,00 %
Samhørighedsfonden	7 121,8	4 946,9	100,04 %	86,42 %	7 131,5	4 283,3	100,00 %	100,00 %
I ALT	45 486,9	37 790,2	98,71 %	97,84 %	45 500,4	37 048,5	99,00 %	100,00 %
2008	Oprindeligt budget		Gennemførelse		Endeligt budget		Gennemførelse
	Forpligtelser	Betalinger	Forpligtelser	Betalinger	Forpligtelser	Betalinger	Forpligtelser	Betalinger
Konvergensmål
04 02 17 – Beskæftigelse og sociale anliggender	7 614,8	6 574,7	92,02 %	72,78 %	7 007,3	4 889,5	100,00 %	98,00 %
13 – Regionalpolitik	21 267,3	17 579,6	104,45 %	94,51 %	22 214,2	16 618,7	100,00 %	100,00 %
Målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse
04 02 19 – Beskæftigelse og sociale anliggender	3 483,8	4 185,9	103,50 %	95,22 %	3 605,7	4 122,0	100,00 %	97,00 %
13 – Regionalpolitik	5 108,7	3 926,5	97,65 %	86,83 %	4 988,6	3 411,6	100,00 %	100,00 %
Målet om europæisk territorialt samarbejde
13 – Regionalpolitik	1 080,9	1 399,1	115,35 %	97,28 %	1 262,8	1 377,5	99,00 %	99,00 %
19 – Eksterne forbindelser	81,3	45,0	84,11 %	0,89 %	68,3	0,4	100,00 %	100,00 %
Teknisk bistand
04 – Beskæftigelse og sociale anliggender	25,3	41,5	101,19 %	71,81 %	28,1	49,5	91,00 %	60,00 %
13 – Regionalpolitik	56,1	66,2	87,70 %	117,37 %	58,1	91,7	85,00 %	85,00 %
Samhørighedsfonden	8 154,3	6 727,6	100,00 %	78,64 %	8 162,5	5 295,5	100,00 %	100,00 %
I ALT	46 872,5	40 546,1	101,04 %	87,69 %	47 395,6	35 856,4	100,00 %	99,00 %

Forskellen mellem de oprindelige og endelige budgettal opstår på grund af nedskæringer i de oprindelige budgetter i årenes løb. Dette understreger markante forskelle på, hvor mange millioner euro, der reelt er blevet brugt sammenlignet med de oprindelige bevillingsplaner (eksempelvis er 8,5 mia. EUR “forsvundet” i forbindelse med de oprindelige betalingsbevillinger for perioden 2006-2008).

Derfor er det måske ikke altid korrekt at angive en gennemførelsesprocent på 100 % med hensyn til de endelige budgetter i stedet for de oprindelige budgetter.

III. Mod bedre gennemførelse

Gennemførelsesprocenten er lavere end påkrævet, og finanskrisen i 2008 samt den efterfølgende økonomiske krise stiller krav om en bedre samhørighedspolitik. Derfor opfordrer Parlamentet indtrængende til markante ændringer af procedurer og bestemmelser.

Forenkling af procedurerne

Parlamentet har ved flere lejligheder gentaget, at medlemsstaterne er ansvarlige for at sikre, at den økonomiske forvaltning foregår på en forsvarlig måde, under Kommissionens kontrol. Størstedelen af EU-støtten betales ikke direkte af Kommissionen, men gennem nationale eller regionale myndigheder i de berørte medlemsstater. Hver medlemsstat har sine egne nationale strategiske referencerammer, hvori de vigtigste prioriteter for udgifterne er fastsat.

Den nationale forvaltning af gennemførelsen af midlerne er i visse lande yderst kompliceret og omfatter en lang række kontrol‑ og revisionsinstanser. Dette skaber en for høj belastning af administrationen, hvilket forhindrer, at kreditter rettet mod nationale operationelle programmer og dermed forbundne projekter ikke kan gennemføres hurtigt og effektivt.

Parlamentet har desuden understreget betydningen af, at forvaltningsmyndigheder i forbindelse med forenklingen gives passende midler til effektivt at kunne støtte projektansvarlige for eksempelvis at fremme den forventede løftestangseffekt for økonomien og de beskæftigelsesmuligheder, der følger med offentlig-private partnerskaber.

Antallet af forsinkede betalinger skal nedbringes

Parlamentet har ved flere lejligheder påtalt, at forsinkelserne i forbindelse med betalinger vedrørende samhørighedspolitikken er alt for lange. Udgiftsområde 1b skulle være en politisk prioritet for EU i forbindelse med den finansielle ramme 2007-2013. Derfor er Parlamentets opfattelse, at antallet af forsinkelser bør nedbringes, om nødvendigt også ved at tildele støtten på forhånd. Parlamentet har også understreget, at forsinkelserne i gennemførelsen af strukturpolitikken blandt andet skyldes procedurer, der er for restriktive, og at det er vigtigt, at de forenkles.

Der mindes her om de erklæringer, som Europa-Parlamentet vedtog under budgetsamrådet den 21. november 2008, vedrørende betaling og iværksættelse af samhørighedspolitikken, hvori Europa-Parlamentet gentog sin anmodning til medlemsstaterne om at træffe alle de foranstaltninger, som anses for nødvendige for at sikre en passende gennemførelse af samhørighedspolitikken, dvs. også inden for de fastsatte frister.

Parlamentet har også givet udtryk for sin kritik for at nedbringe antallet af uindfriede forpligtelser (UF) for indeværende og næste år på trods af reglen om N+ 1, N+2 og N+3, som finder anvendelse i forbindelse med strukturfondene.

Parlamentets kontrol med forvaltnings- og kontrolsystemerne

I forbindelse med budgetsamrådet ved andenbehandlingen af budgetproceduren vedtog Parlamentet også en fælles erklæring sammen med Kommissionen og Rådet om behovet for at kontrollere forvaltnings‑ og kontrolsystemerne. Dette gjorde, at Kommissionen nu månedligt rapporterer til Parlamentet om udviklingen af systemerne og godkendelsen af disse.

Interinstitutionelle aftaler rettet mod forbedring af samhørighedspolitikken

Under trilogen den 2. april 2009 mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen godkendte de tre institutioner en fælles erklæring om gennemførelsen af samhørighedspolitikken.

I erklæringen erkendte de, at det [...] kan gavne økonomien, at gennemførelsen af struktur- og samhørighedsfondene fremskyndes inden for lofterne i den flerårige finansielle ramme, der er vedtaget for perioden 2007-2013. De erklærede ligeledes, at mellemliggende betalinger ikke kan foretages efter de etablerede kontrolregler, før medlemsstaternes forvaltnings- og kontrolsystemer anses for at opfylde kravene.

Endvidere tilskyndedes medlemsstaterne til snarest muligt at indgive en beskrivelse af deres forvaltnings- og kontrolsystemer og vurderinger af opfyldelse af kravene, så Kommissionen hurtigt kan indlede analysearbejdet. Sluttelig noterede de tre institutioner sig, at de lovgivningsændringer, som den lovgivende myndighed er ved at vedtage, vil forenkle gennemførelsen af strukturforanstaltningerne og gøre mellemliggende betalinger mulige for større projekter, før Kommissionen vedtager dem formelt.

Ved samme lejlighed opfordrede Parlamentet og Rådet til, at Kommissionen og medlemsstaterne gennemfører en række aktioner. De opfordrede:

- Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger inden for den gældende retlige ramme med henblik på hurtigt at vurdere de mest kritiske aspekter af forvaltnings- og kontrolsystemerne, således at de mellemliggende betalinger kan påbegyndes før Europa-Parlamentets førstebehandling af 2010-budgettet

- medlemsstaterne til hurtigt at forelægge deres prioriterede større projekter og Kommissionen til at fremskynde godkendelsen heraf for at have en stabil og godkendt ramme for deres gennemførelse

- Kommissionen til at aflægge rapport om medlemsstaternes forelæggelse af deres prioriterede større projekter inden Europa-Parlamentets førstebehandling af 2010-budgettet

- Kommissionen til at arbejde tæt sammen med medlemsstaterne for hurtigt at opnå enighed om alle aspekter af forvaltnings- og kontrolsystemernes opfyldelse af kravene

- medlemsstaterne til at sørge for, at alle foranstaltninger, der finansieres over EU-budgettet, er fuldt ud operationelle i 2009 for at fremskynde den økonomiske genopretning og skabe en stabil strøm af mellemliggende betalinger

- Kommissionen til at aflægge rapport om gennemførelsen senest i september 2009 med henblik på budgetproceduren.

I samme erklæring opfordrede Parlamentet og Rådet Revisionsretten og dechargemyndigheden til at tage hensyn til dette spørgsmål samt til, at Kommissionens kontrolaktivitet er flerårig, når de vurderer forvaltningen af EU-midler.

IV. Konklusion

Samhørighedspolitikken er stadig en hovedprioritet for EU i bekæmpelsen af økonomiske og sociale uligheder mellem regionerne, eftersom ulighederne i EU er vokset betragteligt siden udvidelsen. For at opnå reelle forandringer og egentlig samhørighed mellem EU’s regioner er der behov for, at Parlamentet indtrængende opfordrer til forenkling og rationalisering af procedurerne vedrørende gennemførelsen af midlerne. Parlamentet bør i samarbejde med Kommissionen kontrollere, hvilke værdier og resultater, der er blevet skabt ved hjælp af samhørighedspolitikken (dvs. i hvilken udstrækning BNP er steget, eller hvorvidt ledighedsprocenten i den region, der modtager støtte, er faldet, og hvorvidt de mål, der blev fastsat i programmets planlægningsfase, er blevet nået eller ej).

Det skal være helt klart: Samhørighedspolitikken er af grundlæggende betydning for EU, men det er kun faktisk succes for programmerne, der kan udløse en yderligere stigning i bevillingerne. Europæerne kræver resultater for deres penge.

ARBEJDSDOKUMENT NR. 4 OM BUDGETPROCEDUREN 2010 - SEKTION III - KOMMISSIONEN - FØRSTE ANALYSE

I.         Oversigt

Kommissionen fremlagde den 29. april det foreløbige forslag til budget for 2010[16] på i alt 139,489 mia. EUR. Ifølge Kommissionen er hovedvægten lagt på den økonomiske genopretningsplan, og den største andel af midlerne (45 %) er afsat til vækst- og beskæftigelsesforanstaltninger.

Tabel 1: De samlede tal er som følger (fordelt på udgiftsområde under den finansielle ramme): i mio. EUR

Udgiftsområde	2009-budgettet		Loft, flerårige finansielle ramme	FBF 2010
	Forpligtelses-bevillinger	Betalings-bevillinger		Forpligtelses-bevillinger	Betalings-bevillinger	Margen for forpligtelses-bevillinger
1 A	13 774,797	11 106,386	12 388,000	12 769,410	10 982,271	118,590
1 B	48 426,885	34 963,349	49 394,000	49 382,092	36 382,385	11,908
Udgiftsområde 1 I ALT	62 201,682	46 069,734	61 782,000	62 151,502	47 364,656	130,498
2	56 721,437	52 566,130	60 113,000	59 003,698	58 074,906	1.109,302
heraf markedsrelate-rede udgifter og direkte støtte	41 127,356	41 079,823	47 146,000	43 744,927	43 626,433	1 001,273
3 A	863,925	617,440	1 025,000	980,187	720,010	44,813
3 B	662,748	690,745	668,000	649,265	639,718	18,735
Udgiftsområde 3 I ALT	1 526,673	1 308,185	1 693,000	1 629,452	1 359,728	63,548
4	8 103,930	8 324,169	7 893,000	7 921,091	7 664,619	220,791
5	7 694,931	7 694,931	8 008,000	7 857,803	7 858,298	230,197
I ALT			139 489,000	138 563,547	122 322,206	1 754,335

Det overordnede loft forpligtelsesbevillinger under den flerårige finansielle ramme udgør 1,19 % af bruttonationalindkomsten (BNI). Loftet for betalingsbevillinger er på 134 155 millioner EUR, eller 1,14 % af BNI.

Det samlede beløb i forpligtelsesbevillinger på det foreløbige budgetforslag (FBF) for 2010 er på 138 563,547 mio. EUR, svarende til 1,18 % af BNI og +1,54 % i forhold til forpligtelserne på budgettet for 2009. Dette giver en margen på 1 754,3 mio. EUR.

Det samlede beløb i betalingsbevillinger er på 122 322,2 mio. EUR, hvilket svarer til 1,04 % af BNI. Dette udgør en stigning på 5,3 % i forhold til betalingerne på 2009-budgettet.

Den største udgiftsforhøjelse har fundet sted inden for udgiftsområde 3 A (bekæmpelse af kriminalitet og terrorisme og forvaltning af migrationsstrømme), hvor forhøjelsen er på 13,5 % til næsten 1 mia. EUR i forpligtelsesbevillinger.

II.       Udspecificering af udgiftsområderne

Udgiftsområde 1 A

Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse: Forpligtelser 12 769,410 mio. EUR, betalinger 10 982,271 mio. EUR. Dette efterlader en margen på 118,6 mio. EUR, hvori der ikke tages højde for de bevillinger, der er knyttet til Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, til hvilken der foreslås yderligere 500 mio. EUR pr. år.

I FBF for 2010 foreslår en nedgang i både forpligtelser (7,3 %) og betalinger (1,1 %) i forhold til 2009 med henholdsvis 12,769 mio. EUR for forpligtelserne og 10,982 mia. EUR for betalingerne. (Jf. Tabel 1)

De politikområder, der hører helt eller delvist ind under underområde 1 A, er økonomiske og finansielle anliggender (01), erhvervspolitik (02), beskæftigelse og sociale anliggender (04), energi og transport (06), indirekte og direkte forskning (08, 10), informationssamfundet og medier (09), regionalpolitik (13), det indre marked (12), uddannelse og kultur (15), bekæmpelse af svig (24) og statistik (29). (Jf. Tabel 2)

Hovedprogrammerne inden for dette underområde er det syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling, rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation, programmet for livslang læring, Progress-programmet, de transeuropæiske net (TEN), Marco Polo II og Galileo. Øvrige bidrag til opnåelse af målene for konkurrenceevne, bæredygtig udvikling og beskæftigelse omfatter det indre marked, statistik, bekæmpelse af svig, og beskatning og toldunionen.

Der er foretaget en forhøjelse af bevillingerne til både forpligtelser og betalinger i forhold til 2009-budgettet for følgende budgetafsnit: Erhvervspolitik (+16,9 %), informationssamfundet (+7,6 %), direkte forskning (+10,9 %) og statistik (+5,8 %). (Jf. Tabel 2)

For energi og transport er der foretaget en nedskæring af forpligtelserne, men en forhøjelse af betalinger (henholdsvis -40 % og +13 %). For økonomiske og finansielle anliggender og indirekte forskning, foreslår FBF en forhøjelse af forpligtelserne og en reduktion af betalingerne, (henholdsvis + 1 % og -28,8 % for førstnævnte og +10 % og - 15,3 % for sidstnævnte).

Forskning og teknologisk udvikling

Denne sektor tegner sig for 59,2 % af udgifterne inden for hele underudgiftsområde 1 A i budgettet. Kommissionen foreslår et samlet beløb af 7 565,703 mio. EUR.

Der vil blive iværksat de følgende tre store partnerskaber mellem den offentlige og den private sektor til fremme af forskning og innovation:

– Initiativet "Europæiske grønne biler"

– Initiativet "Europæiske energieffektive bygninger"

– Initiativet "Fremtidens fabrikker"

Kommissionen har også til hensigt at koncentrere sin indsats om ren energi, energieffektivitet og energiuafhængighed.

Inden for området atomfusion og atomspaltning vil industrien blive tidligt inddraget i forskningens forberedelse af fusionsdemonstrationer, og der vil blive iværksat et europæisk industriinitiativ.

Kommissionen har til hensigt at gennemføre yderligere initiativer inden for det syvende rammeprogram til fremme af miljøvenlige europæiske transportsystemer som led i udviklingen og gennemførelsen af en europæisk videnbaseret bioøkonomi.

Samarbejdsprogrammet under det syvende rammeprogram opererer med støtte til fem langsigtede offentlig-private partnerskaber i form af fælles teknologiinitiativer (FTI)[17] i henhold til EF-traktatens artikel 171.

Konkurrenceevne og innovation

Denne sektor tegner sig for 4,1 % af udgifterne inden for hele underudgiftsområde 1 A i budgettet. Kommissionen foreslår et samlet beløb på 524,980 mio. EUR.

Rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation omfatter tre specifikke programmer: Iværksætter- og innovationsprogrammet, støtteprogrammet for ikt-politik (ICT-PSP) og programmet "Intelligent Energi – Europa". Initiativet til global miljø- og sikkerhedsovervågning  (GMES) vil fortsætte den overgang fra forskningsstadie til operationel tjeneste, som blev påbegyndt i 2008.

Opbygning af bæredygtige europæiske transport- og energinet

Denne sektor tegner sig for 16 % af udgifterne inden for underudgiftsområde 1 A i budgettet. Kommissionen foreslår et samlet beløb af 2 043,340 mio. EUR.

Transport - Det transeuropæiske transportnet (TEN-T) vil fra 2007 til 2013 fokusere på 30 prioriterede projekter, med særlig vægt på grænseoverskridende sektioner og fjernelse af flaskehalse. De øvrige TEN-T-programmer, der vil modtage fællesskabsstøtte, er det europæiske trafikstyringssystem for jernbaner (ERTMS), flodinformationstjenesterne, intelligente transportsystemer og et lånegarantiinstrumentet for TEN.

Politikområdet for indlands-, luft- og søtransport vedrører først og fremmest Marco Polo-programmet, Naiades-programmet, udvidelsen af Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA)'s arbejdsområde, det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (EMSA), der er ansvarligt for udviklingen af datacentret for identifikation og sporing af skibe på lang afstand (LRIT).

Endvidere forventer Kommissionen at fortsætte gennemførelsen af EU's satellitnavigationsprogrammer (Egnos og Galileo), sådan som det er planlagt i den finansielle programmering.

Energipolitik – Der vil i 2010 blive vedtaget en ny energiplan for perioden 2010-2014 samtidig med den videre gennemførelse af den nye energipolitik, der sigter mod at bekæmpe klimaændringer og styrke EU's energisikkerhed og konkurrenceevne. 2010 bliver også startåret for gennemførelsen af pakken vedrørende det indre marked for energi, ligesom Fællesskabets nye tilsynsmyndighed, Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder, vil være en realitet fra dette år.

Ved et trepartsmøde den 2. april 2009 indgik Parlamentet, Rådet og Kommissionen aftale om at finansiere energiprojekter som led i den europæiske økonomiske genopretningsplan. Der vil blive afsat 3 980 mio. EUR til finansiering af energiprojekter under underområde 1 A inden for den finansielle ramme, fordelt ved 2 000 mio. EUR i 2009 og 1 980 mio. EUR i 2010. Finansieringen af beløbet for 2010 er endnu ikke på plads.

Forbedring af uddannelsens og undervisningens kvalitet

Denne sektor tegner sig for 8,6 % af udgifterne inden for underudgiftsområde 1 A i budgettet. Kommissionen foreslår i FBF et samlet beløb på 1 102,078 mio. EUR.

Programmet for livslang læring[18] sigter mod at bidrage til udviklingen af EU som et højtudviklet vidensamfund med bæredygtig økonomisk udvikling, flere og bedre arbejdspladser og større social samhørighed. Erasmus Mundus II-programmet vil i 2010 blive anvendt til finansiering af nye kategorier af individuelle stipendier (til doktorafhandlinger og til europæiske studerende indskrevet på Erasmus Mundus-kandidatstudier). Dette område omfatter også Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) og de tilhørende videns- og informationsfællesskaber (VIF), der vil blive aktive.

Den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden

Denne sektor tegner sig for 1,5 % af udgifterne inden for underudgiftsområde 1 A i budgettet. Kommissionen foreslår et samlet beløb på 190,170 mio. EUR.

Kommissionen vil inden for denne sektor fokusere på tre hovedområder: det integrerede program for beskæftigelse og social solidaritet (Progress) til støtte for gennemførelsen af den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden, opretholdelse af dialogen mellem arbejdsmarkedets parter, arbejdstagernes frie bevægelighed og særberetninger på det sociale område samt gennemførelse af det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse 2010.

Denne sektor under underområde 1 A omfatter Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen[19]. Det fastsættes i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning, at den ikke må overstige 500 mio. EUR pr. år.

Andre aktioner og programmer

Denne del af underområde 1 A omfatter følgende initiativer: Styrkelse af politikken for elektronisk kommunikation og netsikkerhed, indsamlingen af statistisk materiale til belæg for politikudformningen og et fællesskabsprogram til støtte for specifikke aktiviteter vedrørende finansielle tjenesteydelser, regnskabsaflæggelse og revision[20].

Denne sektor tegner sig for 3,3 % af udgifterne inden for underudgiftsområde 1 A i budgettet. Kommissionen foreslår et samlet beløb på 423,840 mio. EUR.

Tabel 2: Politikområder, der helt eller delvist hører ind under underområde 1 A: Differencen for forpligtelser og betalinger mellem budgettet for 2009 og det foreløbige forslag til budget for 2010.      i mio. EUR

AFSNIT	Regnskabsåret 2009: Forpligtelses-bevillinger	Regnskabsåret 2009: Betalings-bevillinger	FBF 2010 forpligtelses-bevillinger	FBF 2010 Betalings-bevillinger	FBF-difference, forpligtelses-bevillinger	FBF-difference, Betalings-bevillinger
Afsnit 01: Økonomiske og finansielle anliggender	181,150	214,167	183,000	152,445	1 %	-28,8 %
Afsnit 02: Erhvervspolitik	577,891	515,956	690,333	541, 424	19,5 %	4,9 %
Afsnit 04: Beskæftigelse og sociale anliggender (Kun underområde 1 A)[21]	218,526	190,068	229,920	198,080	5,2 %	4,2 %
Afsnit 06: Energi og transport	4632,20	2446,725	2777,06	2764,765	-40 %	13 %
Afsnit 08 Indirekte forskning	4649,18	4951,64	5156,26	4193,06	10,9 %	-15,3 %
Afsnit 09 Informationssamfundet og medier	1350,97	1206,69	1466,29	1445,64	8,5 %	19,8 %
Title10: Direkte forskning	370,84	365,720	383,32	391,547	3,4 %	7,1 %
Afsnit 12: Indre marked	9,20	9,14	14,80	12,60	60,9 %	37,8 %
Afsnit 13 Regionalpolitik (Kun underområde 1 A)	15,00	15,00	15,00	15,00	0 %	0 %
Afsnit 15: Uddannelse og kultur (Kun underområde 1 A)	1803,36	1061,15	1149,19	1116,13	6,1 %	5,2 %
Afsnit 24: 24 02 Bekæmpelse af svig.	20,50	16,30	21,60	16,40	5,4 %	0,6 %
Afsnit 29: Statistikker	57,57	25,40	65,32	44,90	13,5 %	76,8 %

Udgiftsområde 1 B

For dette underområde ("samhørighed for vækst og beskæftigelse") foreslår FBF en forhøjelse af både forpligtelser (2 %) og betalinger (4,1 %), med samlede beløb af henholdsvis 49,382 mia. EUR og 36,382 mia. EUR.

For strukturfondenes vedkommende foretages der kun en moderat forhøjelse af forpligtelserne (0,2 %), men til gengæld en betydelig større forhøjelse af betalingerne (6,7 %), hvilket afspejler Kommissionens intention om at fokusere på gennemførelsen i 2010, hvor alle operationelle programmer såvel som styrings- og kontrolsystemer bør være operationsdygtige. Tendensen er omvendt for Samhørighedsfondens vedkommende, idet forpligtelserne her forhøjes med 9,6 %, mens betalinger reduceres med 5,9 %.

FBF efterlader en smal margen på 12 mio. EUR under den flerårige finansielle rammes loft på 49,4 mia. EUR.

Budgettet for 2010 indeholder fortsat en stor pulje af betalinger for programmeringsperioden 2000-2006 (5,45 mia. EUR, heraf halvdelen til Samhørighedsfonden). Ca. 6 mio. EUR er endda øremærket til programmer fra før år 2000.

Udgiftsområde 2

Det bør erindres, at forbrugerpolitik, menneskelig sundhed og fødevaresikkerhed ("forbrugerdimensionen") hører ind under udgiftsområde 3 B.

Udgiftsområde 2 er fortsat det største udgiftsområde med et foreslået budget (forpligtelser) på 59 mia. EUR (58 mia. EUR i betalinger).

Forpligtelserne forhøjes med 5,7 % for obligatoriske udgifter og ikke-obligatoriske udgifter nedskæres med 0,4 %. Betalingerne for obligatoriske udgifter forhøjes med 5,5 % i forhold til 2009, mens de for ikke-obligatoriske udgifter forhøjes med 5,2 %.

Kommissionen foreslår en betydelig forhøjelse af udgifterne til landbrug og udvikling af landdistrikter (05), miljø (07), maritime anliggender og fiskeri (11) og dele af sundhed og forbrugerbeskyttelse (17). Den foreslåede forhøjelse er på 4,0 % for forpligtelser og 10,5 % for betalinger i forhold til 2009-budgettet.

Den disponible margen vil således være på 1,1 mia. EUR.

Landbrug og udvikling af landdistrikter

Der er foreslået 43,3 mia. EUR til markedsrelaterede udgifter og direkte støtte, hvilket udgør en stigning på 6,4 % i forhold til 2009-budgettet. Udvikling af landdistrikter tegner sig for 14 mia. EUR i forpligtelser og 13,4 mia. EUR i betalinger, hvilket betyder, at forpligtelsesniveauet sænkes en anelse i forhold til 2009-budgettet (-1,9 %), mens betalinger vokser med næsten en tredjedel (dvs. med 3,2 mia. EUR). På grund af udsvingene på verdensmarkedet stiger de traditionelle udgifter til landbruget igen i 2010, hvilket især fremgår af budgetposterne for interventioner på landbrugsmarkeder og direkte støtte til mælk, smør og fløde. Den samlede forhøjelse af den direkte støtte skyldes også først og fremmest indfasningen af den direkte støtte til de nye medlemsstater.

Fiskeri

De samlede foreslåede udgifter til fiskeripolitikken, herunder internationale aftaler, er på 960 mio. EUR, hvoraf Den Europæiske Fiskerifond (EFF) og internationale fiskeriaftaler tegner sig for i alt 930 mio. EUR. I forhold til 2009-budgettet stiger forpligtelserne for EFF med 2 %, mens de for de internationale aftaler falder med 5 %. For betalingernes vedkommende er der en faldende tendens på begge områder: EFF -14,3 % og "fiskeriforvaltning og internationale fiskeriaftaler" -5,1 %, hovedsagelig som følge af, at 2009-budgettet indeholdt betydelige betalingsbevillinger til de uindfriede forpligtelser for programmeringsperioden 2000-2006.

Miljø

Life+ er det eneste finansieringsinstrument, der er skræddersyet til miljøet, og det dækker en bred vifte af aktiviteter, der forvaltes af Kommissionen og medlemsstaterne. Der er også iværksat en lang række pilotprojekter og forberedende foranstaltninger. I forhold til 2009-budgettet er de foreslåede udgifter en del mindre (forpligtelser 307 mio. EUR, -3,2 %). Nedskæringen af betalingerne er betragtelig: -37,7 %. Kommissionen begrunder disse tal med henvisning til den forhøjelse, som budgetmyndigheden vedtog for 2009-budgettet, og de forsinkelser i gennemførelsen, som var resultatet af denne sene vedtagelse af programmet. Set i lyset af klimaændringernes enorme udfordringer og de mange andre miljørelaterede trusler er der behov for at studerede denne nedadgående tendens nærmere.

Ikke desto mindre er budgetpost 07 03 12 "Foranstaltninger i forbindelse med klimaændringer" udgået (20 mio. EUR).

Plante- og dyresundhed

De foreslåede forpligtelser til foranstaltninger vedrørende plante- og dyresundhed er forhøjet med 17,4 % i forhold til 2009-budgettet, til et samlet beløb på 372 mio. EUR, som følge af forøgelsen af støtten til udryddelse af dyresygdomme og til overvågningsprogrammer (+52 mio. EUR).

Udgiftsområde 3 A

Ordføreren glæder sig over forhøjelsen af forpligtelsesbevillingerne med 13,5 % til 980,2 mio. EUR (hvormed der efterlades en margen på 44,8 mio. EUR), hvilket synes at være i overensstemmelse med den flerårige finansielle ramme. Betalingerne stiger med 16,6 % til 720 mio. EUR. Denne forhøjelse sender et yderst positivt signal til borgerne vedrørende dette følsomme politikområde.

Der er imidlertid stor forskel mellem udviklingen, hvad angår de tre generelle programmer: Mens "solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme" vil stige med 6,3 %, og sikkerhed og sikring af friheder med 15,5 %, vil grundlæggende rettigheder og retspleje falde med -5,4 %.

Solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme (+6,3 %)

Inden for områderne "solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme" vil bevillingerne til fonden for de ydre grænser blive forhøjet med ca. 12 % (til 207,5 mio. EUR) og bevillingerne til EU's tilbagesendelsesfond vil blive forhøjet med over 24,4 % (til 83 mio. EUR), mens bevillingerne til Den Europæiske Flygtningefond vil blive beskåret med 15,6 % (til 82,5 mio. EUR).

Nedskæringen i midlerne til Flygtningefonden kan kun delvist forklares ved oprettelsen af Det Europæiske Asylstøttekontor, idet kontoret kun bevilges 5,35 mio. EUR i FBF. Ordføreren ønsker en uddybende forklaring fra Kommissionen på denne betydelige nedskæring, i betragtning af at Parlamentet jo netop har forhøjet finansieringsniveauet for Flygtningefonden med 10 mio. EUR i forbindelse med budgetproceduren for 2009, og i lyset af at gennemførelsesgraden ved udgangen af 2008 var nået 99,17 %.

Der sker også en forhøjelse af bevillingerne til Den Europæiske Fond for Integration af Tredjelandsstatsborgere (+8,2 %).

Faldet i bevillingerne til VIS (fra 35,7 mio. EUR til 21 mio. EUR) kan forklares ved, at systemet blev færdiggjort i 2009. Nedskæringen af bevillingerne til SIS II (fra 39,3 mio. EUR til 35 mio. EUR) vil ligeledes blive fulgt nøje, eftersom denne udvikling langtfra er afklaret.

Det foreløbige budgetforslag for 2010 fastholder bevillingerne til driften af Frontex på samme niveau som på 2009-budgettet (55 mio. EUR efter at Parlamentet forhøjede Kommissionens oprindeligt foreslåede beløb med 10 mio. EUR); det kræver dog en forklaring, at betalingerne falder med næsten 50 % (fra 55 mio. EUR til 22 mio. EUR).

Sikkerhed og sikring af friheder (+15,5 %)

Ordføreren glæder sig over forhøjelserne af bevillingerne til forebyggelse, beredskab og konsekvensstyring i forbindelse med terrorisme (+5 %) og forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet (over 19 %) og endvidere over, at Europol er blevet optaget på budgettet i forlængelse af dets omdannelse til et decentraliseret EU-agentur, og bemærker de betydelige bevillinger, der er afsat hertil (EUR 79,7 mio. i 2010). Parlamentet vil føre tilstrækkelig kontrol med finansieringen af agenturet såvel som med den budgetmæssige og administrative forvaltning.

Grundlæggende rettigheder og retspleje (-5,4 %)

Nedskæringen i bevillingerne til dette politikområde (post 18 06 06) skyldes hovedsageligt nedskæringen i bevillingerne til programmet Strafferet (26 mio. EUR i forpligtelser, altså 4,9 mio. EUR mindre), hvilket svarer til den finansielle programmering og stemmer overens med det mindskede behov vedrørende visse af programmets tekniske aspekter, der i mellemtiden er blevet dækket.

Programmerne Grundlæggende Rettigheder og Statsborgerskab (post 18 04 06) (-2,8 % i forpligtelser) og Daphne (post 18 04 97) (-1 % i forpligtelser) må ligeledes se sig beskåret i forhold til 2009-budgettet.

Forhøjelsen af bevillingerne til Eurojust (+34 % til et samlet beløb på 30,2 mio. EUR) synes at være resultatet af agenturets udvidede koordineringsopgaver i forbindelse med samarbejdet mellem medlemsstaterne; gennemførelsen af denne styrkede finansiering vil blive fulgt tæt.

Udgiftsområde 3 B

Udgiftsområde 3 B dækker områder af afgørende betydning for borgerne, heriblandt dele af folkesundhed og forbrugerbeskyttelse (17), uddannelses- og kulturprogrammer (15), civilbeskyttelsesinstrumentet og dele af politikområdet kommunikation (16).

I FBF for 2010 er udgiftsområde 3 B blevet reduceret for både forpligtelses- og betalingsbevillingernes vedkommende, med henholdsvis 2 % og 7,4 % i forhold til 2009-budgettet.

Der er opført 649,26 mio. EUR i forpligtelser og 639,76 mio. EUR i betalinger, hvilket svarer til 0,4 % af det samlede budget for forpligtelsernes vedkommende og 0,52 % for betalingernes vedkommende (FBF for 2010), hvilket efterlader en margen på 18,735 mio. EUR under den flerårige finansielle rammes loft på 668 mio. EUR for 2010.

I FBF for 2010 er de fem væsentligste udgiftsposter under dette underområde fordelt som følger:

-    Fremme af europæisk kultur og mangfoldighed: 221,564 mio. EUR, hvilket omfatter kultur, Aktive Unge, Europa for borgerne, de flerårige Media 2007-programmer og visse dele af områderne informationssamfund og medier og idræt.

-    Formidling af EU-politikker og bedre kontakt med borgerne: 93,350 mio. EUR.

-    Sikring af adgang til basale varer og tjenesteydelser: 73,390 mio. EUR, herunder folkesundhedsprogrammet og dele af politikområdet for forbrugerbeskyttelse.

-    Instrumentet til civilbeskyttelse: 18,550 mio. EUR.

-    Solidaritetsinstrumentet: Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, som er en finansieringsmekanisme beregnet til at muliggøre finansiel støtte i tilfælde af større katastrofer på en medlemsstats eller kandidatlands territorium. Indtil 1 mia. EUR er disponibel pr. år. Dette beløb omfattes ikke af lofterne for den finansielle ramme eller af FBF, og anvendelse af midlerne sker ved hjælp af et ændringsbudget i det pågældende år.

-    Decentrale organer: Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA): 125,296 mio. EUR.

- Udgiftsområde 3 B omfatter følgende flerårige programmer (2007-2013): Folkesundhed, forbrugerbeskyttelse, kultur 2007, ungdom, Media 2007 og finansieringsinstrumentet for statsborgerskab og civilbeskyttelse. Kun for to af disse programmer er der blevet foretaget forhøjelser i FBF for 2010, både hvad angår forpligtelser og betalinger: Kultur 2007 (+3,7 % for forpligtelser og +4,9 % for betalinger) og Media 2007 (+4,2 % for forpligtelser og +15,1 % for betalinger).

Andre programmer (i forhold til 2009-budgettet):

o Aktive Unge: 0 % for forpligtelser og + 5,2 % for betalinger

o Programmet Europa for borgerne: +0,1 % for forpligtelser og -16 % for betalinger

o Fællesskabsprogram på området for forbrugerbeskyttelse: -2,6 % for forpligtelser og +13 % for betalinger

o Fællesskabsprogram på sundhedsområdet (2008-2013): -2,8 % for forpligtelser og +60 % for betalinger

o Finansieringsinstrumentet for civilbeskyttelse: -2,7 % for forpligtelser og -15,8 % for betalinger

Ordføreren vil gerne henlede opmærksomheden på følgende:

- Inden for udgiftsområde 3 B er der foretaget nedskæringer for alle politikområder undtagen informationssamfundet, hvor bevillingerne forhøjes med 3,8 % for forpligtelser og 8,4 % for betalinger. Bemærk: Størsteparten af dette politikområde finansieres over den flerårige finansielle rammes udgiftsområde 1 A, der også er blevet forhøjet med FBF.

- Betydelige nedskæringer for betalinger inden for miljø, kommunikation, sundhed og forbrugerbeskyttelse (henholdsvis -18,6 %, -11 % og -10,9 % i forhold til 2009-budgettet).

- Fra 2010 bevilges driftstilskud til platformen for de europæiske ngo'er i social- og arbejdsmarkedssektoren over budgetposten 15 06 66 (programmet Europa for borgerne), og ikke over 04 04 09, som det var tilfældet på budgetterne for 2008 og 2009. Kommissionen oplyser, at denne ændring er i overensstemmelse med de specifikke mål, der er indeholdt i programmet Europa for borgerne, til støtte af udviklingen af civilsamfundet på EU-niveau, herunder tildelingen af strukturel støtte til udvalgte organisationer.

I 2008 og 2009 blev der bevilget 0,68 mio. EUR til den europæiske sociale platform via den velgennemførte budgetpost 04 04 09; derimod indeholder FBF for 2010 kun en yderst beskeden forhøjelse på 0,1 % af forpligtelserne under budgetposten 15 06 66 og en nedskæring på -16 % af betalingerne.

Udgiftsområde 4

Generelle aspekter

- Der foreslås forpligtelsesbevillinger på 7,92 mia. EUR mod 8,10 mia. EUR i 2009, hvilket svarer til en nedgang på 2,3 %. Der budgetteres med betalinger for et beløb på 7,66 mia. EUR, en nedgang på 0,66 mia. EUR (-7,9 %).

Denne særlige situation skal forstås i lyset af finansieringen af fødevarefacilitetsinstrumentet, der vedtoges i december 2008, men hvis bevillinger hovedsageligt vil blive finansieret over 2009-budgettet (57 % af forpligtelserne vil blive indgået i løbet af indeværende år). Budgetmyndigheden besluttede pro memoria at bevilge en finansieringsramme på 1 mia. EUR til finansieringen af dette instrument.

Ved sammenligning mellem 2009-budgettet (herunder ændringsbudgetter) og FBF for 2010 fremgår det således, at når der ses bort fra finansieringen af fødevarefaciliteten indebærer FBF for 2010 en forhøjelse på 1,8 % i forpligtelsesbevillinger. Betalingerne reduceres fortsat med 7,1 % i forhold til 2009-budgettet på grund af afslutningen af en lang række udgiftsposter.

- Den flerårige finansielle ramme opstiller et loft på 7,89 mia. EUR for 2010, således at FBF for 2010 har en margen på 220,8 mio. EUR (reserven til nødhjælp på 248,9 mio. EUR medregnes ikke i henhold til den interinstitutionelle aftale af 17. maj). Ordføreren understreger, at denne relativt begrænsede margen (ca. 2,9 % af udgiftsområdet) sættes under stærkt pres, idet Kommissionen har bekendtgjort, at de foreslåede bevillinger til Palæstina vil blive forhøjet i løbet af budgetproceduren (ændringsskrivelse forventes til september 2009), og at Georgien, Kosovo og Cuba, genforeningsprocessen på Cypern og klimaændringer alle er udestående spørgsmål, der skal håndteres gennem anvendelse af denne margen. Det bør huskes, at også pilotprojekter og forberedende foranstaltninger under udgiftsområde 4 finansieres inden for denne margen.

Politikker og instrumenter

- På FUSP-budgettet (kapitel 19 03) er der sket en betydelig forhøjelse i FBF for 2010 (+39 mio. EUR til et samlet beløb på 281,5 mio. EUR, hvilket svarer til en stigning på 15,9 % for forpligtelserne) med det formål at finansiere EU's observatørmission i Georgien (19 03 01), der forventes forlænget i 2010.

- Der foreslås 1,55 mia. EUR til den europæiske naboskabspolitik og samarbejdet med Rusland, hvilket er en nedgang på 67 mio. EUR (-4,2 %). Ikke desto mindre henleder ordføreren opmærksomheden på, at:

           - bevillingerne til den østlige ENPI-region er forhøjet betydeligt med på 55 mio. EUR (+13,5 %) i forpligtelsesbevillinger, fortrinsvis på grund EU's politiske prioriteter, der er rettet mod Georgien og det østlige partnerskab,

           - der for ENPI-Palæstina, som alle andre år, foreslås en urealistisk finansiel ramme på 175 mio. EUR (i forhold til 300 mio. EUR på 2009-budgettet), selv om Kommissionen har nævnt, at den sandsynligvis vil anmode om tilpassede og mere realistiske bevillinger i forbindelse med budgetproceduren for 2010. Ordføreren peger på, at en sådan trinvis fremgangsmåde ikke fremmer nogen samlet og overordnet vurdering af de reelle behov under udgiftsområde 4, og beklager dybt, at Kommissionen gentager denne fremgangsmåde hvert år. Dette nettofald i bevillingerne til Palæstina er årsag til den førnævnte samlede nedgang inden for ENPI-rammen,

           - bevillingerne til den sydlige ENPI-region forhøjes marginalt (+ 3 mio. EUR),

- På 2009-budgettet indførte Parlamentet en ny budgetpost for støtte til rehabilitering og genopbygning af Georgien (budgetpost 19 08 01 07) for klart at identificere EU's budgetmæssige og finansielle bistand til landet efter konflikten i regionen i august 2008. Ordføreren bemærker med stor beklagelse, at Kommissionen tøver med at afsætte midler på denne budgetpost (PM) trods Parlamentets utvetydige politiske tilkendegivelser.

- Efter aftalen under budgetområdet i november 2008 er bevillingerne til stabilitetsinstrumentet blevet anvendt til finansiering af Fødevarefaciliteten med 240 mio. EUR. For at afbøde konsekvenserne af denne overførsel og bibeholde forhøjelsen af bevillingerne til stabilitetsinstrumentet, foreslår Kommissionen en forudfinansiering på 100 mio. EUR ved at udskyde udgifterne til andre finansieringsrammer (Instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde, Ipa og ENPI), der vil blive kompenseret for over stabiliseringsinstrumentet i 2011-2013.

- FBF tildeler Instrumentet til førtiltrædelsesbistand en samlet bevillingsramme på 1,593 mia. EUR, altså en forhøjelse på 4,9 % for forpligtelserne (hvorimod betalingerne falder med mere end 22 %), hvoraf halvdelen afsættes til overgangs- og institutionsopbygningsbistand.

- Der oprettes tre nye budgetposter (19 09 03, 19 10 04 og 21 06 06) som svar på det forslag, der er opstillet inden for rammerne af midtvejsevalueringen af finansieringsinstrumenter til eksterne foranstaltninger, som blev fremlagt af Kommissionen den 21. april 2009: Instrumentet for samarbejde med industrialiserede lande vil blive ændret med henblik på at muliggøre finansiering af andre foranstaltninger end blot udviklingsbistand i lande, der er omfattet af instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde. For denne foranstaltning er der foreslået en finansiel ramme på 176 mio. EUR for perioden 2010-2013 (delvist overført fra instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde) og der afsættes på FBF for 2010 et beløb på 34,5 mio. EUR i forpligtelser oven i de 23,9 mio. EUR, der allerede er programmeret.

- For så vidt angår instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde, foreslår Kommissionen en marginal forhøjelse (+1,7 % til et samlet beløb på 2,414 mia. EUR); I FBF fremhæves to ud af en lang række prioriteter under instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde, der eventuelt skal finjusteres for forpligtelsernes vedkommende i forbindelse med budgetproceduren: EU-bistand til Afghanistan og Pakistan og støtteforanstaltninger i de vigtigste bananeksporterende AVS-lande. Ordføreren bifalder kraftigt Kommissionens intention om at revurdere behovet for bistand til Afghanistan.

- Som aftalt under budgetsamrådet i november 2008 er hovedparten af bevillingerne til fødevarefaciliteten i 2009 (262 mio. EUR i 2008, 568 mio. EUR i 2009 og 170 mio. EUR i 2010). Budgetposten 21 02 03 tildeles 162,7 mio. EUR (operationelle udgifter) og budgetposten 21 01 04 05 tildeles 7,3 mio. EUR (udgifter til den administrative forvaltning).

- Bevillingerne til Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder reduceres med 1,2 % for forpligtelser (til 155,5 mio. EUR), hvorimod bevillingerne til betalinger forhøjes (+6,7 % til et samlet beløb på 157,8 mio. EUR).

- Kommissionen foreslår en klar forhøjelse på 8,1 % (fra 99 mio. EUR til 107 mio. EUR) til makrofinansiel bistand, delvist med henblik på at finansiere mulige EU-tiltag til afbødning af den økonomiske og finansielle krise i støtteberettigede tredjelande, og en forhøjelse på 3 % af forpligtelsesbevillingerne til humanitær hjælp (fra 777 mio. EUR til 800,5 mio. EUR) til sikring af hurtig bistand til lande, der rammes af naturkatastrofer.

Udgiftsområde 5

Evalueringen af de nødvendige bevillinger for 2010 baseres på de enkelte EU-institutioners forslag til overslag.

Forpligtelser og betalinger til udgifter til den administrative forvaltning stiger med 2,1 %, idet forpligtelser tegner sig for 7 857,8 mio. EUR og betalinger for 7 858,3 mio. EUR, hvilket efterlader en margen på 230,197 mio. EUR. Kommissionen understreger, at dens egen andel af administrationsbudgettet kun stiger med 0,9 %.

Kommissionen fastslår, at margenen på 230,197 mio. EUR forventes at være tilstrækkeligt til at dække de behov, der opereres med for 2010. Kommissionen kan imidlertid ikke forudse, for eksempel hvordan det endelige budget for Parlamentet eller de andre institutioner vil se ud. Der består altid en vis usikkerhed, hvad angår beregningerne af margenen.

Under udgiftsområde 5 anses en tilstrækkelig margen sædvanligvis for vigtig for at kunne tage højde for de forskellige årlige løn- og pensionsjusteringer (inflation), som risikerer at overskride den deflator på 2 %, som er fastsat for loftet under udgiftsområde 5.

Menneskelige ressourcer

Ved gennemgangen af de menneskelige ressourcer i begyndelsen af 2007, gav Kommissionen tilsagn om at opfylde alle ansættelsesbehov inden 2013 med stabile ressourcer, så snart de sidste udvidelsesstillinger til Bulgarien og Rumænien var blevet indfaset.

Eftersom de sidste nye stillinger vedrørende den seneste udvidelse med Bulgarien og Rumænien blev optaget på budgettet for 2009, er FBF for 2010 i overensstemmelse med dette tilsagn, idet det ikke indeholder anmodning om nye stillinger.

Da de sidste 250 nye stillinger i Kommissionen i 2009 imidlertid nu er opført på budgettet for hele regnskabsåret, vil der alligevel blive tale om en stigning i udgifterne til lønninger i forhold til sidste år.

Kommissionen fastslår, at der vil blive gennemført en intern omstrukturering af hidtil uset omfang, især med det formål at styrke de tjenestegrene, der har ansvaret for styringen med og opfølgningen af den økonomiske og finansielle krise samt gennemførelsen af den europæiske økonomiske genopretningsplan. Parlamentet kan tage denne proces i nærmere øjesyn senere i budgetproceduren.

Endelig vil ordføreren anmode om yderligere oplysninger vedrørende de fortsat stigende udgifter til:

- sikkerhedsomkostninger for delegationer.

- energi og bygningsvedligeholdelse

- indretningen af en ny børneinstitution i Bruxelles

- IT-afdelingerne

- EPSO, der er steget med 14 %, fra 27 mio. EUR til 31 mio. EUR.

ARBEJDSDOKUMENT NR. 5 OM BUDGETPROCEDUREN 2010 – KOMMISSIONENS FØRSTE RAPPORT OM GENNEMFØRELSE AF PILOTPROJEKTER OG FORBEREDENDE FORANSTALTNINGER 2009

1. Generelle bemærkninger

1.      Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger (PP/FF) er traditionelt parlamentsinitiativer. Europa-Parlamentet anvendte for første gang pilotprojekter og forberedende foranstaltninger i 1975.[22] I dag giver de Parlamentet mulighed for at bane vej for nye politikker og aktiviteter, der beriger Unionens foranstaltninger, og som kan føre til vedtagelse af retsakter, der fastlægger nye aktiviteter og programmer på EU-plan.

2.      Ordførerne for 2009- og 2010-budgettet understreger, at det fortsat er Parlamentets ansvar, inden for rammerne af den interinstitutionelle aftale, at vedtage PP'er/FF'er, som efter dets opfattelse vil udgøre en ekstra værdi for de europæiske borgere, og at Kommissionen på trods af eventuelle forbehold har pligt til at gøre alt, hvad der står i dens magt for at gennemføre de projekter og foranstaltninger, som budgetmyndigheden har vedtaget. Et klart billede af de ønskede PP'er/FF'er, efterfulgt af en indgående drøftelse mellem institutionerne om eventuelle hindringer for udførelsen heraf, og hvordan disse kan overvindes, vil være i alle aktørers interesse.

PP'er/FF'er i finansforordningen (FF)

3.      Retsgrundlaget for PP'er/FF'er er artikel 49, stk. 6, i finansforordningen[23] og artikel 32 i gennemførelsesbestemmelserne[24]. Heri beskrives undtagelserne fra reglen (artikel 49, stk. 1, i FF) om, at anvendelsen af bevillinger på EU-budgettet kræver forudgående vedtagelse af en basisretsakt. Hvad angår PP'er/FF'er, træffes budgetafgørelsen først, og først i anden fase kan den føre til en tilsvarende lovgivningsmæssig beslutning (artikel 49, stk. 6, i FF).

4.      I finansforordningen defineres et pilotprojekt som en ordning "af eksperimentel art, der skal vise, om en foranstaltning er gennemførlig og nyttig. De dermed forbundne forpligtelsesbevillinger må højst opføres på budgettet for to på hinanden følgende regnskabsår."

5.      Forberedende foranstaltninger defineres i finansforordningen som foranstaltninger, "der skal forberede forslag med henblik på vedtagelse af fremtidige foranstaltninger. De forberedende foranstaltninger skal indgå i en sammenhængende strategi og kan antage forskellige former. De dermed forbundne forpligtelsesbevillinger må højst opføres på budgettet for tre på hinanden følgende regnskabsår. Lovgivningsproceduren skal være tilendebragt inden udgangen af det tredje regnskabsår".

PP'er/FF'er i den interinstitutionelle aftale

6.      Ud over finansforordningen er den næstvigtigste tekst i forbindelse med PP'er/FF'er den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006, som yderligere definerer rammerne.

7.      Det anføres i punkt D i bilag II til den interinstitutionelle aftale, at "for at Kommissionen rettidigt kan vurdere gennemførligheden af de ændringsforslag, der overvejes af budgetmyndigheden vedrørende indførelse af nye eller forlængelse af allerede eksisterende forberedende foranstaltninger/pilotprojekter, informerer hver af budgetmyndighedens to parter inden midten af juni Kommissionen om deres hensigter i så henseende, så en første drøftelse kan finde sted allerede under samrådsmødet i forbindelse med Rådets førstebehandling."

8.      Den interinstitutionelle aftale indeholder også klare budgetlofter for pilotprojekter og forberedende foranstaltninger: "Desuden er institutionerne enige om, at de samlede bevillinger til pilotprojekter i et givet regnskabsår begrænses til 40 mio. euro. De er også enige om, at de samlede bevillinger til nye forberedende foranstaltninger i et givet regnskabsår begrænses til 50 mio. euro, og at de samlede bevillinger, for hvilke der faktisk indgås forpligtelser til forberedende foranstaltninger, begrænses til 100 mio. euro."

9.      Ordføreren for 2010-budgettet er fuldt ud opmærksom på denne forpligtelse og beklager, at det ikke var muligt at overholde denne bestemmelse i den interinstitutionelle aftale som følge af valget til Europa-Parlamentet den 7. juni. En oversigt over PP'er/FF'er vil blive fremsendt snarest muligt efter det konstituerende møde i september 2009.

2. Eksisterende pilotprojekter og forberedende foranstaltninger (i 2009-budgettet)

10.    I FBF 2010, ligesom i FBF 2009, er der for de fleste eksisterende pilotprojekter og forberedende foranstaltningers vedkommende ingen forpligtelsesbevillinger. Derfor er der kun opført betalingsbevillinger for de fleste igangværende pilotprojekter og forberedende foranstaltninger.

11.    Europa-Kommissionen har i sit FBF 2010 kun ydet forpligtelsesbevillinger til tre forberedende foranstaltninger:

02 02 11 – Operationelle GMES-tjenester (5 mio. EUR)

11 09 01 – Havpolitik (4,1 mio. EUR)

15 06 11 – Forberedende foranstaltninger på idrætsområdet (1,5 mio. EUR)

12.    Europa-Kommissionen har ikke ydet forpligtelsesbevillinger til et eneste pilotprojekt i FBF 2010.

Endvidere er der for fire igangværende pilotprojekter og forberedende foranstaltninger ikke engang opført betalingsbevillinger:

13 03 22 Pilotprojekt vedrørende Erasmus for lokal- og regionalpolitikere

07 03 16 Pilotprojekt vedrørende udvikling af forebyggelsesforanstaltninger til standsning af ørkendannelse i Europa

17 02 03 Forberedende foranstaltning vedrørende overvågningsforanstaltninger inden for forbrugerpolitik

19 06 07 Pilotprojekt vedrørende støtte til overvågnings- og beskyttelsesforanstaltninger til fordel for fællesskabsfartøjer, der sejler i farvande, hvor der er risiko for pirateri.

13.    Nærmere oplysninger om beløb findes i den vedhæftede tabel. Hvad angår "eksisterende" pilotprojekter, udgør det beløb, som aktuelt er foreslået bevilget, 0 EUR i FB og 28,23 mio. EUR i BB, og for "igangværende" forberedende foranstaltninger 12,6 mio. EUR i FB og 62,444 mio. EUR i BB. Da pilotprojekter og forberedende foranstaltninger henhører under Europa-Parlamentets ansvarsområde, har Kommissionen ikke foreslået nogen nye pilotprojekter.

3. Konklusioner

14.    Det er i sidste instans det samlede loft for FFR 2007-2013, som danner ramme for alle PP'er/FF'er . Det vil måske ikke være muligt for Parlamentet at vedtage pilotprojekter og forberedende foranstaltninger op til den maksimalt tilladte finansiering i overensstemmelse med Bilag II, punkt D, i den interinstitutionelle aftale (40 mio. EUR for pilotprojekter og 100 mio. EUR for forberedende foranstaltninger om året), fordi der ikke vil være en tilstrækkelig margin under det relevante FFR-udgiftsområde.

15.    Alle EU-aktiviteter, som for nylig er blevet optaget på budgettet, vil medføre et fald i de marginer, der er til rådighed i FFR. Budgetordføreren for 2010 vil derfor være nødt til at vurdere, om marginerne, der er til rådighed under de forskellige udgiftsområder, overhovedet muliggør en tilstrækkelig finansiering af Parlamentets prioriteter.

16.    Ordførerne for 2009- og 2010-budgettet vil gerne gøre opmærksom på, at der er en direkte sammenhæng mellem de midler, som er til rådighed for nye pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, og Europa-Parlamentets ønske om at finansiere eksisterende pilotprojekter og forberedende foranstaltninger. Det er derfor yderst vigtigt allerede på et tidligt tidspunkt i forberedelserne til budgetproceduren at få kendskab til projekter og foranstaltninger, som måske ikke fortjener at fortsætte i 2010.

17.    Parlamentets succes med hensyn til pilotprojekter og forberedende foranstaltninger skal ikke måles i antallet af pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, der bliver vedtaget i plenum. Ordførerne anbefaler, at der fokuseres på kvaliteten, gennemførligheden og merværdien af de foreslåede pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, som kan øges, hvis de ressourcer, der er til rådighed for det enkelte projekt eller den enkelte foranstaltning, ikke når op på et kritisk beløb.

18.    Ordførerne håber, at Budgetudvalget i tæt samarbejde med de andre parlamentsudvalg vil nå til enighed om en liste over pilotprojekter og forberedende foranstaltninger for budgetproceduren 2010 så snart som muligt.

                                                                                              Status

  Budgetpost og betegnelse                                                     2008   2009   2010                                    Budget 2009          Foreløbigt budgetforslag 2010

                                                                                                           PILOTPROJEKTER

 1a: Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

 02 02 03 01                                                                   CPP     CPP     CPP                                       p.m.                       p.m.  p.m.  p.m.

 Konsolidering af det indre marked — pilotprojekt vedrørende

 samarbejde og netværk af små og mellemstore virksomheder

(SMV'er)

 02 02 03 03                                                                   CPP     CPP     CPP                                       p.m.                  750.000  p.m.  p.m.

 Pilotprojekt vedrørende overførsel af kompetencer via vejledning i

 små og mellemstore virksomheder (SMV'er)

 02 02 03 04                                                                   PP2     CPP     CPP                                       p.m.                1.000.000  p.m.  850.000

 Erasmus for unge iværksættere

 02 02 05 01                                                                   CPP     CPP     CPP                                       p.m.                  180.000  p.m.  p.m.

 Udvidelsesprogram for små og mellemstore

 virksomheder (SMV'er)

 02 02 05 05                                                                   PP2     CPP     CPP                                       p.m.                  560.000  p.m.  p.m.

 Pilotprojekt vedrørende foranstaltninger til fremme af samarbejde og

 partnerskaber mellem mikrovirksomheder, små og mellemstore

 virksomheder

 02 02 06                                                                        CPP     CPP     CPP                                       p.m.                  131.000  p.m.  p.m.

 Pilotprojekt vedrørende videnbaserede regioner

 02 02 10                                                                                           xx/??                                      p.m.                       p.m.  p.m.  p.m.

 Pilotprojekt vedrørende teknologioverførsel

 02 02 12                                                                        PP1     PP2     CPP                                       p.m.                  250.000  p.m.  p.m.

 Pilotprojekt vedrørende lettere adgang til forsikringer for hånd-

 værkere og små virksomheder inden for byggesektoren med henblik på at

 fremme innovation og udbredelse af øko-teknologier i Den Europæiske Union

 04 03 09                                                                                  PP1     PP2                                1.000.000                1.000.000  p.m.  700.000

 Pilotprojekt for udstationerede arbejdstageres

 arbejds- og levevilkår

 04 04 05                                                                                           xx/??                                          -                       p.m. -  -

 Pilotprojekt vedrørende integrering af handicapforanstaltninger: initiativ til

 opfølgning af det europæiske handicapår

 04 04 10                                                                        PP1     PP2     CPP                                       p.m.                  500.000  p.m.  500.000

 Pilotprojekt vedrørende ledsageforanstaltninger til fordel for arbejdstagere

 under den industrielle forandring

 04 04 11 Pilotprojekt vedrørende forebyggelse af udnyttelse af ældre         PP1     PP2                                1.000.000                1.000.000  p.m.  500.000

                                                                                              Status

 Budgetpost og betegnelse                                                   2008   2009   2010                            Budget 2009                                        Foreløbigt budgetforslag 2010

06 04 07                                                                       PP2     CPP     CPP                                       p.m.                1.500.000  p.m.  1.500.000

 Pilotprojekt vedrørende energisikkerhed — biobrændstoffer

 06 04 12                                                                        PP1     PP2     CPP                                       p.m.                  600.000  p.m.  450.000

 Pilotprojekt vedrørende et europæisk rammeprogram til

 udvikling og udveksling af erfaringer omkring bæredygtig

 byudvikling

 06 07 02                                                                        CPP     CPP     CPP                                           -                1.655.500 -  570.000

 Pilotprojekt vedrørende sikkerheden i forbindelse med de

transeuropæiske vejnet

 15 02 02 06                                                                   CPP     CPP     CPP                                           -                       p.m. -  -

 Pilotprojekt vedrørende individuel mobilitet for elever inden

for ungdomsuddannelserne

 15 02 28                                                                                           xx/??                                          -                       p.m. -  -

 Pilotprojekt vedrørende stipendier til studier ved Europakollegiet

 for studerende fra lande, der er omfattet af EU's naboskabspolitik

 15 02 29                                                                        PP2     CPP     CPP                                           -                  400.000 -  1.200.000

 Pilotprojekt vedrørende samarbejde mellem europæiske

 teknologiske institutter

 15 02 30                                                                        PP1     PP2     CPP                                       p.m.                       p.m.  p.m.  p.m.

 Pilotprojekt vedrørende fremme af uddannelse igennem stipendier

 og udvekslingsordninger som led i EU's naboskabspolitik

 17 03 08                                                                        PP1     PP2     CPP                                1.000.000                1.500.000  p.m.  600.000

 Pilotprojektet vedrørende den nye beskæftigelsessituation inden

 for sundhedssektoren – bedste praksis med henblik på at forbedre

 sundhedsarbejderes faglige uddannelse og løn

I alt kategori 1a                                                                                                                       3.000.000               11.026.500 0  6.870.000

1b: Samhørighed for vækst og beskæftigelse

 13 03 21                                                                                  PP1     PP2                                5.000.000                5.000.000  p.m.  2.500.000

 Pilotprojekt vedrørende paneuropæisk koordinering af metoder

 til integration af romaer

 13 03 22                                                                                  PP1     PP2                                2.000.000                2.000.000  p.m.  p.m.

 Pilotprojekt vedrørende Erasmus for lokal- og regionalpolitikere

                                                                                              Status

 Budgetpost og betegnelse                                                   2008   2009   2010                            Budget 2009                                        Foreløbigt budgetforslag 2010

13 03 23                                                                                   PP1     PP2                                2.000.000                2.000.000  p.m.  1.000.000

 Pilotprojekt vedrørende styrkelse af det regionale og lokale samarbejde

 ved at fremme EU's regionalpolitik på globalt plan

                                                                                          I alt kategori 1b                             9.000.000                9.000.000 0  3.500.000

                                                                                                           Status

  Budgetpost og betegnelse                                                     2008   2009   2010                                    Budget 2009          Foreløbigt budgetforslag 2010

                                                                                                           PILOTPROJEKTER

 2: Beskyttelse og forvaltning af naturlige ressourcer

 05 01 04 08                                                                   PP2     CPP     CPP                                       p.m.                       p.m.  p.m.  p.m.

 Bæredygtigt landbrug og bevaring af jordbunden

 ved hjælp af forenklede dyrkningsteknikker

 05 08 10                                                                                  PP1     PP2                                1.500.000                1.500.000  p.m.  p.m.

 Pilotprojekt vedrørende vurdering af slutbrugernes omkostninger

 ved overholdelse af EU-lovgivning vedrørende miljø,

 dyrevelfærd og fødevaresikkerhed

 07 03 11                                                                        PP2     CPP     CPP                                           -                       p.m. -  900.000

 Pilotprojekt vedrørende beskyttelse og bevarelse af skove

 07 03 15                                                                        PP1     PP2     CPP                                2.000.000                2.300.000  p.m.  960.000

 Pilotprojekt vedrørende handel med SO₂- og NOx-emissioner

 i Østersøen

 07 03 16                                                                                  PP1     PP2                                1.000.000                1.000.000  p.m.  p.m.

 Pilotprojekt vedrørende udvikling af forebyggelsesforanstaltninger

 til standsning af ørkendannelse i Europa

 11 09 02                                                                        PP1     PP2     CPP                                2.000.000                2.000.000 -  2.400.000

 Pilotprojekt vedrørende netværker og bedste praksis i forbindelse med

 havpolitik

 17 01 04 04                                                                                       xx/??                                      p.m.                       p.m.  p.m.  p.m.