BETÆNKNING om ligestilling mellem mænd og kvinder i EU - 2009

    1.2.2010 - 2009/2101(INI)

    Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling
    Ordfører: Marc Tarabella


    Procedure : 2009/2101(INI)
    Forløb i plenarforsamlingen
    Dokumentforløb :  
    A7-0004/2010
    Indgivne tekster :
    A7-0004/2010
    Vedtagne tekster :

    FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

    om ligestilling mellem mænd og kvinder i EU - 2009

    2009/2101(INI)

    Europa-Parlamentet,

    –   der henviser til artikel 2, artikel 3, stk. 3, og artikel 157 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

    –   der henviser til artikel 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

    –   der henviser til Kommissionens beretning af 27. februar 2009 om ligestilling mellem mænd og kvinder – 2009 (KOM(2009)0077),

    –   der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. juni 2000 "På vej mod en EF-rammestrategi for ligestilling mellem mænd og kvinder (2001-2005)" (KOM(2000)0335) og til Kommissionens årsberetninger om lige muligheder for kvinder og mænd i Den Europæiske Union 2000, 2001, 2002, 2004, 2005, 2006, 2007 og 2008 (henholdsvis KOM(2001)0179, KOM(2002)0258, KOM(2003)0098, KOM(2004)0115, KOM(2005)0044, KOM(2006)0071, KOM(2007)0049 og KOM(2008)0010),

    –   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv[1],

    –   der henviser til sin beslutning af 19. februar 2009 om socialøkonomi[2],

    –   der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. oktober 2008 om bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv: Større støtte med henblik på at forene arbejds-, privat- og familieliv (KOM(2008)0635),

    –   der henviser til Kommissionens forslag af 3. oktober 2008 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om anvendelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv og om ophævelse af direktiv 86/613/EØF (KOM(2008) 0636),

    –   der henviser til Kommissionens forslag af 3. oktober 2008 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 92/85/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer (KOM(2008)0637),

    –   der henviser til Kommissionens beretning af 3. oktober 2008 om gennemførelse af Barcelona-målene om pasningsmuligheder for børn i førskolealderen (KOM(2008)0638),

    –   der henviser til situationen med hensyn til ratificeringen af Europarådets konvention om bekæmpelse af menneskehandel (STCE nr. 197),

    –   der henviser til handlingsrammen for ligestilling mellem mænd og kvinder, der vedtoges af arbejdsmarkedets parter i Europa den 22. marts 2005,

    –   der henviser til FN's konvention af 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW),

    –   der henviser til den europæiske ligestillingspagt, som Det Europæiske Råd vedtog den 23. og 24. marts 2006,

    –   der henviser til sin beslutning af 26. november 2009 om bekæmpelse af vold mod kvinder[3],

    –   der henviser til sin beslutning af 24. oktober 2006 om kvinder og indvandring: indvandrerkvindernes rolle og placering i EU[4],

    –   der henviser til sin beslutning af 25. november 2009 om meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet – Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i borgernes tjeneste – Stockholm-programmet[5],

    –   der henviser til sin beslutning af 13. marts 2007 om en køreplan for ligestilling mellem kønnene (2006-2010)[6],

    –   der henviser til det rådgivende udvalg for ligestilling mellem mænd og kvinder og dets udtalelse om lønforskellen mellem kønnene, som vedtoges den 22. marts 2007,

    –   der henviser til sin beslutning af 3. september 2008 om ligestilling mellem kvinder og mænd – 2008[7],

    –   der henviser til sin beslutning af 18. november 2008 med henstillinger til Kommissionen om anvendelse af princippet om lige løn for mænd og kvinder[8],

    –   der henviser til forretningsordenens artikel 48 og artikel 119, stk. 2,

    –   der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A7-0004/2010),

    A.  der henviser til, at ligestilling mellem kvinder og mænd er et grundlæggende princip i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og til, at der fortsat er mange eksempler på ulighed mellem kvinder og mænd, selv om der er sket betydelige fremskridt på dette område,

    B.  der henviser til, at Den Europæiske Union for øjeblikket er inde i en dyb økonomisk, finansiel og samfundsmæssig krise, som har særlig alvorlige konsekvenser for kvindernes situation på arbejdsmarkedet og i privatlivet,

    C.  der henviser til, at moderskab og faderskab bør betragtes som grundlæggende rettigheder, der er af afgørende betydning for balancen i samfundet, og at der på EU-niveau findes et direktiv om barselsorlov[9] og et direktiv om forældreorlov[10], men at der endnu ikke er nogen lovgivning om fædreorlov,

    D.  der henviser til, at mændene ifølge de foreliggende statistikker som følge af den faglige og sektorbestemte afgrænsning generelt har været hårdere ramt end kvinderne ved krisens begyndelse, men at situationen er anderledes i nogle lande og sektorer, bl.a. i de traditionelle industrier, hvor flertallet af de ansatte er kvinder, og hvor der har været mange lukninger og udflytninger af multinationale virksomheder; der imidlertid også henviser til, at statistikkerne ikke tager hensyn til deltid, idet 31,1 % af de kvindelige arbejdstagere er på deltid, mens det kun er tilfældet for 7,9 % af de mandlige arbejdstagere; der henviser til, at kvinderne er i flertal inden for det offentlige og udgør to tredjedele af de ansatte inden for undervisningssektoren, sundhedssektoren og bistandssektoren; der derfor henviser til, at der er risiko for, at krisen kommer til at ramme kvinderne dobbelt i tilfælde af kommende budgetnedskæringer som følge af mulige begrænsninger i det offentlige serviceniveau,

    E.  der henviser til, at kvinderne traditionelt i højere grad trues af fattigdom, navnlig enlige mødre og kvinder over 65; der henviser til, at de sidstnævnte ofte modtager pensioner, som nærmer sig eksistensminimum af en række årsager, f.eks. af de indstiller eller midlertidigt afbryder deres erhvervsaktivitet for at påtage sig opgaver i familien eller begynder at arbejde i deres ægtefælles virksomhed, navnlig inden for handel og landbrug, uden at modtage løn og uden at være omfattet af social sikring, og til at sigtet med indsatsen i de fleste tilfælde er at støtte børnefamilierne, til trods for at 35 % af husstandene kun består af én person, der i de fleste tilfælde er en kvinde,

    F.  der henviser til, at erhvervsfrekvensen for kvinder i gennemsnit ligger på 59,1 %, men at der er betydelige forskelle, fra 37,4 % i Malta til 74,3 % i Danmark, og at kvinderne stadig er udsat for faglig og sektormæssig afgrænsning,

    G.  der henviser til, at virksomhederne i den sociale økonomi er et eksempel på, at der kan opnås positive resultater med ansættelse af kvinder, og at de er med til at forbedre kvindernes status i samfundet, øge deres økonomiske uafhængighed og gøre det muligt at forene arbejds- og familieliv, især på grund af de faciliteter for børnepasning og pleje af ældre og handicappede, som de tilbyder,

    H.  der henviser til, at den gennemsnitlige lønforskel mellem mænd og kvinder konstant har ligget på et højt niveau siden 2000 (mellem 14 % og 17,4 %) på trods af en række tiltag fra Kommissionens og medlemsstaternes side,

    I.  der henviser til, at artikel 157 i EUF-traktaten, fastsætter, at "hver medlemsstat gennemfører princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi", og at dette princip konsekvent er blevet knæsat i EU-Domstolens praksis,

    J.  der henviser til, at det i ovennævnte beslutning af 18. november 2008 anmodede Kommissionen om senest den 31. december 2009 at fremsætte et forslag til retsakt om revision af den eksisterende lovgivning vedrørende gennemførelsen af princippet om lige løn for mænd og kvinder,

    K.  der henviser til at også mændene, omend i mindre udpræget grad, lider under den faglige og sektormæssige afgrænsning og de fastlåste kønsrollemønstre,

    L.  der henviser til, at delingen af de familiære og huslige pligter mellem mænd og kvinder, navnlig gennem øget udnyttelse af forældre- og fædreorlovsbestemmelserne, er en forudsætning for at fremme og gennemføre ligestilling mellem kvinder og mænd; beklager dog, at rammeaftalen mellem arbejdsmarkedets parter om forældreorlov (juli 2009) ikke behandler spørgsmålet om betalt orlov, som vil være af afgørende betydning for mændenes udnyttelse af orloven og den ligelige fordeling af mænds og kvinders opgaver på arbejdsmarkedet og i familien,

    M.  der henviser til, at adgang til pasningsordninger for børn, ældre og andre personer, over for hvem der består forsørgerpligt, er af afgørende betydning for, at mænd og kvinder får samme mulighed for at deltage på lige fod på arbejdsmarkedet og i uddannelsesforløb,

    N.  der henviser til, at Det Europæiske Råds på sit møde den 15. og 16. marts 2002 i Barcelona opfordrede medlemsstaterne til at bestræbe sig på inden udgangen af 2010 at sikre børnehavepladser og dagpleje for 90 % af børn mellem tre år og den obligatoriske skolealder og for mindst 33 % af børn på over tre måneder, men at mere and halvdelen af medlemsstaterne endnu ikke har opfyldt denne målsætning,

    O.  der henviser til, at kvinderne i 2008 havde opnået 58,9 % af universitetseksamensbeviserne i EU, og at de udgør et flertal af de studerende inden for handel, forvaltning og jura, men at de stadig beklæder en mindre del af de ledende stillinger inden for erhvervslivet og de politiske organer; der henviser til det beskedne antal kvinder med universitetseksamen inden for informatik, ingeniørvæsen og fysik, som nødvendigvis fører til en underrepræsentation af kvinder i den private sektor, der er af afgørende betydning for et økonomisk opsving; der henviser til, at lønforskellene mellem mænd og kvinder i it-sektoren med tiden snarere har haft tendens til at stige frem for at falde,

    P.  der henviser til, at andelen af kvindelige medlemmer af Europa-Parlamentet er steget fra 32,1 % i valgperioden fra 2004 til 2009 til 35 % ved valget den 7. juni 2009, at antallet af kvindelige udvalgsformænd er steget fra 25 % til 41 %, og at antallet af kvindelige næstformænd i Parlamentet er steget fra 28,5 % til 42,8 %, men at antallet af kvindelige kvæstorer er faldet fra tre til to,

    Q.  der henviser til, at vilkårene for visse grupper af kvinder, der ofte står over for en kombination af flere vanskeligheder og risici samt er udsat for dobbelt forskelsbehandling, forværres, navnlig for handicappede kvinder, kvinder med forsørgerpligt, ældre kvinder, kvinder fra minoriteter og indvandrerkvinder,

    R.  der henviser til, at flertallet af de kvindelige indvandrere udsættes for dobbelt forskelsbehandling på arbejdsmarkedet både som følge af deres køn og deres status som indvandrere; der henviser til, at hver femte højtkvalificerede kvindelige indvandrer udfører ufaglært arbejde, og til, at kvindelige indvandrere, som arbejder inden for sundhedssektoren, hotel- og restaurationsbranchen og i landbruget, er særlig udsatte,

    S.  der henviser til, at beskæftigelsesfrekvensen for både mænd og kvinder er lavere i landdistrikterne, at nogle kvinder desuden aldrig bliver aktive på det officielle arbejdsmarked, og at de derfor ikke er registreret som ledige eller er medtaget i arbejdsløshedsstatistikkerne, hvilket medfører særlige problemer af økonomisk og juridisk art med hensyn til adgang til barselsorlov, sygeorlov, optjening af pensionsrettigheder og adgang til social sikring samt problemer i tilfælde af skilsmisse; der henviser til, at landdistrikterne er hårdt ramt af mangelen på arbejdspladser af høj kvalitet,

    T.  der henviser til, at kvinder tilhørende mindretal, især romakvinder, regelmæssigt udsættes for flere forskellige former for forskelsbehandling på grund af race og køn; der henviser til, at de nationale ligestillingsorganer ikke på en hensigtsmæssig måde tager spørgsmålet om flere forskellige former for forskelsbehandling eller sammensat forskelsbehandling op;

    U.  der henviser til, at menneskehandel er en moderne form for slaveri, og at de fleste ofre fortsat er kvinder og piger;

    V.  der henviser til, at Europa-Parlamentet i ovennævnte beslutning af 3. september 2008 opfordrede medlemsstaterne til hurtigst muligt at ratificere Europarådets konvention om bekæmpelse af menneskehandel, som udgør det mest effektive europæiske retlige instrument til bekæmpelse af dette fænomen, som er en forbrydelse og en overtrædelse af menneskerettighederne og krænker den menneskelige værdighed og integritet; der henviser til, at kun 16 medlemsstater hidtil har ratificeret konventionen;

    W.  der henviser til, at vold mod kvinder i alle dens former er en meget væsentlig hindring for ligestilling, er en af de mest udbredte overtrædelser af menneskerettighederne og ikke kender geografiske, økonomiske, kulturelle eller sociale grænser; der henviser til, at der er tale om et problem af afgørende betydning i EU, at hen ved 20-25 % af kvinderne i deres voksentilværelse udsættes for fysisk vold, og at over 10 % af kvinderne er udsat for seksuel vold; der henviser til, at det kommende spanske formandskab har gjort bekæmpelse af vold mod kvinder til en af sine prioriteter,

    X.  der henviser til, at der ved seksuel og reproduktiv sundhed forstås det generelle personlige velvære både fysisk, mentalt og socialt på alle områder, som vedrører forplantningsorganerne, deres bestemmelse, og hvordan de fungerer, og ikke blot fravær af sygdomme eller mangler, og til, at anerkendelsen af kvindernes fuldstændige fysiske og seksuelle autonomi er en ufravigelig forudsætning for, at der kan føres en hensigtsmæssig politik for rettigheder vedrørende seksuel og reproduktiv sundhed og en politik for bekæmpelse af vold mod kvinder,

    Y.  der henviser til, at Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder officielt blev oprettet i 2006 og skulle have indledt sit arbejde senest den 19. januar 2008, men at det endnu ikke er fuldt ud operationelt,

    Z.  der henviser til, at Lissabonstrategien har som målsætning at øge erhvervsfrekvensen for kvinder til 60, mens indsatsen i forbindelse med den demografiske udvikling sigter mod at øge fødselstallet for således at imødekomme fremtidens behov; der henviser til, at ligestillingen af kvinder og mænd og balancen mellem arbejds- og privatlivet indtager en central plads i debatten om de demografiske ændringer;

    1.  glæder sig over, at Kommissionen i sin ovennævnte beretning om ligestilling mellem mænd og kvinder - 2009 har understreget betydningen af at styrke ligestillingspolitikken i en situation, hvor økonomien gennemgår dybtgående forandringer, men fremhæver, at der er behov for en mere konkret indsats og for nye politikker;

    2.  beklager, at planerne for et økonomisk opsving i første række fokuserer på den beskæftigelse, hvor mændene er i flertal; betoner, at støtte til den fremtidige beskæftigelse for mænd frem for kvinders beskæftigelse snarere forringer ligestillingen end forbedrer den; understreger nødvendigheden af at integrere ligestillingspolitikken i de europæiske, nationale og internationale genopretningsplaner til løsning af krisen;

    3.  opfordrer indtrængende Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at beskytte de sociale rettigheder og sikre, at den økonomiske og finansielle krise ikke fører til nedskæringer i de sociale ydelser, især inden for børnepasning og ældrepleje; påpeger, at politikken for pleje og pasning hænger nøje sammen med ligestillingen mellem kvinder og mænd;

    4.  påpeger, at krisen i økonomien, på arbejdsmarkedet og i finanssektoren kan skabe muligheder for at gøre erhvervslivet i Unionen mere produktivt og innovativt ved i højere grad at tage hensyn til ligestillingsprincippet, hvis der føres en hensigtsmæssig politik og træffes relevante foranstaltninger;

    5.  opfordrer Kommissionen til at fremlægge præcise statistikker over krisens konsekvenser for mænd og kvinder, hvori der tages hensyn til arbejdsløshedsprocent, udviklingen i deltidsarbejde og forholdet mellem tidsbegrænset og fast ansættelse samt til konsekvenserne af krisepolitikken for det offentlige serviceniveau;

    6.  understreger, at der er behov for, at Kommissionen og medlemsstaterne opgraderer, støtter og styrker kvindernes rolle i den sociale økonomi på grund af den meget betydelige andel af kvinder i denne sektor og vigtigheden af de tjenester, den yder for fremme af balancen mellem arbejdsliv og privatliv;

    7.  opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre en kønsbaseret konsekvensanalyse, før der foretages en budgetstramning for at undgå, at kvinderne rammes uforholdsmæssigt hårdt, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til på grundlag af disse statistikker og konsekvensanalyser at gennemføre en genopretningspolitik, som tager hensyn til mænds og kvinders særlige situation, navnlig gennem en integreret ligestillingspolitik (gender mainstreaming) og en budgetanalyse, som tage hensyn til ligestillingsprincippet (gender budgeting);

    8.  beklager, at integrering af ligestillingsaspektet praktisk taget ikke optræder i den nuværende Lissabonstrategi, og opfordrer Rådet og Kommissionen til at indføje et ligestillingskapitel i sin strategi efter Lissabon, "EU 2020";

    9.  opfordrer de nationale ligestillingsorganer til at anvende integrerede strategier for bedre at kunne reagere på og håndtere tilfælde af flere forskellige former for forskelsbehandling; understreger desuden, at disse organer bør gennemføre uddannelse af dommere, advokater og ansatte med henblik på at identificere, forebygge og reagere på flere forskellige former for forskelsbehandling;

    10.  glæder sig over, at det mål, som Det Europæiske Råd fastsatte den 23. og 24. marts 2000 i Lissabon, om at nå op på en kvindelige erhvervsfrekvens på 60 % i 2010 snart vil være nået, men betoner dog, at en betydelig del af disse job desværre er usikre og dårligt lønnede; beklager ligeledes de store forskelle mellem medlemsstaterne, idet frekvensen ligger på 37,4 % i Malta og på 74 % i Danmark; opfordrer derfor medlemsstaterne til at gøre det fornødne for at sikre en effektiv gennemførelse af direktiv 2006/54/EF;

    11.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at være opmærksomme på situationen for medhjælpende ægtefæller inden for håndværk, handel, landbrug, fiskeri og mindre familievirksomheder, både med hensyn til ligestillingsaspektet og under hensyntagen til det faktum, at kvinder befinder sig i en langt mere sårbar situation end mænd; opfordrer medlemsstaterne til at udvikle fælles medejerskab som juridisk begreb for dermed fuldt ud at anerkende kvinders rettigheder inden for landbrugssektoren, den dertil knyttede beskyttelse i form af social sikring samt anerkendelse af deres arbejdsindsats;

    12.  opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre positive foranstaltninger for at integrere kvinder i projekter og programmer, der tager sigte på en miljømæssig omlægning, f.eks. inden for sektoren for vedvarende energi, på arbejdspladser i forskningssektoren og i teknologiintensive job;

    13.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme iværksætterkulturen blandt kvinder i erhvervslivet og til at yde økonomisk støtte og tilbyde en passende uddannelse til de kvinder, som opretter virksomheder, samt relevant uddannelse;

    14.  understreger, at kvinders personlige indkomst og lønnede beskæftigelse er helt afgørende for deres økonomiske autonomi og for en bedre ligestilling af kvinder i mænd i samfundet generelt; betoner, at der især i betragtning af samfundets aldring er behov for både mænd og kvinder for at kunne forebygge mangel på arbejdskraft;

    15.  konstaterer, at kvinder i højere grad er udsat for fattigdom, fordi der stadig er en markant forskel på gennemsnitslønnen for mænd og kvinder, og at der er store forskelle mellem medlemsstaterne og de enkelte sektorer; opfordrer derfor indtrængende medlemsstaterne til at gennemføre direktiv 2006/4/EF og til navnlig at fremme princippet om "lige løn for lige arbejde" eller for "arbejde af samme værdi";

    16.  anser det for nødvendigt at tilstræbe en begrænsning af ulighederne mellem kvinder og mænd på pensionsområdet, idet de fleste opgaver i familien fortsat påhviler kvinderne, hvad der fører til uensartede karriereforløb og mere generelt en lavere arbejdsindsats end mændenes;

    17.  beklager, at Kommissionen på trods af Parlamentets ovennævnte beslutning af 18. november 2008 endnu ikke har fremsat et forslag til retsakt om revision af den eksisterende lovgivning vedrørende gennemførelsen af princippet om lige løn for mænd og kvinder; opfordrer derfor Kommissionens til at fremsætte et sådant forslag hurtigst muligt;

    18.  opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at erklære den 22. februar for den internationale dag for ligeløn;

    19.  støtter Kommissionen i dens overtrædelsesprocedurer i tilfælde af manglende gennemførelse af gældende direktiver i national lovgivning; er af den opfattelse, at de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, hurtigst muligt bør gennemføre ligestillingsdirektiverne i deres nationale lovgivninger og især overvåge, at dette sker korrekt;

    20.  håber, at der snarest vedtages et europæisk charter for kvinders rettigheder med henblik på at forbedre kvindernes reelle retlige situation i hele Unionen og indføre mekanismer, som sikrer ligestilling mellem mænd og kvinder over alt på arbejdsmarkedet, i erhvervslivet og inden for politik;

    21.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre bevidstgørelseskampagner i skolerne og på arbejdspladserne med henblik på at gøre især de unge kvinders erhvervsvalg mere alsidigt, bekæmpe fastlåste kønsrollemønstre og navnlig gennemføre kampagner, som lægger vægt på mændenes rolle i en mere ligelig fordeling af de familiemæssige opgaver og i foreningen af arbejds- og familielivet;

    22.  opfordrer medlemsstaterne til at anerkende de virksomheder, der træffer foranstaltninger til at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd og gøre balancen mellem arbejds- og privatlivet lettere, med henblik på at fremme formidlingen af god praksis på området;

    23.  understreger den betydning for foreningen af arbejds- og familielivet, som pasningsmuligheder for børn, herunder børn i førskolealderen, plejemuligheder for ældre og andre afhængige personer, har; tilslutter sig Kommissionen fremgangsmåde, som består i at udarbejde sammenlignelige rettidige statistikker af høj kvalitet og at udstede særskilte henstillinger til de enkelte medlemsstater; opfordrer medlemsstaterne til at gøre alt for at opnå ovennævnte mål, som blev fastsat på Det Europæiske Råds møde i Barcelona om børnepasningsmuligheder for børn i førskolealderen;

    24.  glæder sig over Kommissionens indsats, navnlig forslaget om en ændring af direktiv 92/85/EF om barselsorlov og direktiv 86/613/EF om selvstændige erhverv og medhjælpende hustruer; mener dog, at Kommissionens forslag om en ændring af direktiv 92/85/EØF ikke lever op til forventningerne med hensyn til en bedre forening af mænds og kvinders familie- og privatliv;

    25.  understreger nødvendigheden af at tage spørgsmålet om fædreorlov op og opfordrer derfor Kommissionen til at støtte ethvert initiativ til indførelse af fædreorlov på europæisk plan; mener, at moderens barselsorlov bør kædes sammen med fædreorloven for at sikre kvinderne bedre på arbejdsmarkedet og for at bekæmpe fordommene i samfundet om denne form for orlov;

    26.  opfordrer medlemsstaterne til at træffe effektive foranstaltninger, navnlig lovgivningsmæssige tiltag, for at fremme en ligelig repræsentation på de ledende poster i erhvervslivet, i forvaltningen og i de politiske organer, og anmoder derfor om, at der fastsættes obligatoriske mål for at sikre en ligelig repræsentation af kvinder og mænd; henviser i den forbindelse til, at brugen af valgkvoter har en positiv indvirkning på kvindernes repræsentation;

    27.  glæder sig over den norske regerings beslutning om at øge andelen af kvinder i bestyrelserne i private og offentlige virksomheder til mindst 40 % og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at betragte det norske initiativ som et positivt eksempel og at følge denne kurs;

    28.  opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre kampagner henvendt til kvinder med studentereksamen og tilskynde dem til at vælge tekniske fag med henblik på at øge antallet af kvinder i de traditionelt mandsdominerede tekniske fag;

    29.  glæder sig over det betydeligt større antal udvalgsformænd og næstformænd i Europa-Parlamentet og den omend mindre iøjnefaldende stigning i antallet af kvindelige medlemmer af Europa-Parlamentet efter valget til dette i juni 2009;

    30.  er i denne forbindelse af den opfattelse, at andelen af udpegede kvindelige kommissærer (der udgør 33 % af kommissærkollegiet) – som blev nået med store vanskeligheder – udgør et absolut minimum; mener, at Kommissionens sammensætning i højere grad bør afspejle diversiteten i den europæiske befolkning, inklusive kønsaspektet; opfordrer medlemsstaterne til i forbindelse med fremtidige udnævnelser at foreslå to kandidater, en af hvert køn, for at lette sammensætningen af en mere repræsentativ Kommission;

    31.  opfordrer medlemsstaterne til at udnytte højt kvalificerede kvindelige indvandreres kompetencer bedre og tilbyde social sikring til kvindelige arbejdstagere inden for sundheds- og bistandssektoren og til de kvinder, der arbejder som hushjælp og i andre sektorer, hvor den sociale sikring er mangelfuld, for at fremme deres integration og desuden give dem adgang til uddannelse og undervisning i værtlandets sprog;

    32.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at prioritere og specielt at tage hensyn til de kvinder, som er mest udsatte, dvs. handicappede kvinder, kvinder med forsørgerpligter, ældre kvinder, kvinder tilhørende mindretal samt indsatte kvinder, og til at træffe specifikke foranstaltninger for at opfylde deres behov;

    33.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vedtage og gennemføre de nødvendige foranstaltninger for at hjælpe handicappede kvinder med at gøre fremskridt på de områder i det sociale, arbejdsmæssige, kulturelle og politiske liv, hvor de endnu er underrepræsenteret;

    34.  opfordrer Den Tjekkiske Republik, Tyskland, Estland, Irland, Grækenland, Italien, Litauen, Ungarn, Nederlandene, Finland og Sverige til omgående at ratificere Europarådets konvention om bekæmpelsen af menneskehandel;

    35.  erindrer om, at vold mod kvinder stadig er et alvorligt problem, som med alle midler skal udryddes på europæisk og nationalt plan, og opfordrer endnu en gang Kommissionen til inden for de næste fem år at indføre et europæisk år for bekæmpelse af vold mod kvinder; glæder sig over, at det spanske formandskab for Rådet prioriterer bekæmpelsen af vold mod kvinder og opfordrer de efterfølgende formandskaber til at gøre det samme;

    36.  støtter det spanske formandskabs forslag om oprettelse af et europæisk overvågningscenter for kønsbestemt vold og indførelsen af et europæisk mandat for beskyttelse af ofrene samt et særligt fælles europæisk telefonnummer for disse ofre;

    37.  betoner, at det er vigtigt at bekæmpe vold mod kvinder for at tilvejebringe ligestilling mellem kvinder og mænd, og opfordrer derfor Rådet og Kommissionen til at etablere et entydigt retsgrundlag for bekæmpelse af alle former for vold mod kvinder, herunder kvindehandel;

    38.  kræver, at kvinder skal have kontrol med deres seksuelle og reproduktive rettigheder navnlig gennem let adgang til svangerskabsforebyggelse og svangerskabsafbrydelse; understreger, at kvinderne skal have gratis adgang til en konsultation i forbindelse med abort; støtter derfor, som det også var tilfældet i ovennævnte beslutning af 3. september 2008, ethvert tiltag og enhver indsats, som går ud på at forbedre kvindernes adgang til seksuelle og reproduktive sundhedstjenester og på at give dem bedre information om deres rettigheder og de tjenester, som de har adgang til; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at gøre en indsats for at bevidstgøre mændene om deres ansvar på det seksuelle og reproduktive område;

    39.  bemærker, at Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder stadig kun er under etablering, og forventer, at det hurtigst muligt bliver operationelt;

    40.  opfordrer Kommissionen til at fastholde sin nye strategi "Beyond GDP" og i sit arbejde at medtage strategier for evaluering af bidraget til medlemsstaternes BNP af kvinders og mænds aktiviteter i forbindelse med solidariteten mellem generationerne;

    41.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer.

    • [1]  EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23.
    • [2]  Vedtagne tekster af denne dato, P6_TA(2009)0062.
    • [3]  Vedtagne tekster af denne dato, P7_TA(2009)0098.
    • [4]  EUT C 313 E af 20.12.2006, s. 118.
    • [5]  Vedtagne tekster af denne dato, P7_TA(2009)0090.
    • [6]  EUT C 301 E af 13.12.2007, s. 56.
    • [7]  Vedtagne tekster af denne dato, P6_TA(2008)0399.
    • [8]  Vedtagne tekster af denne dato, P6_TA(2008)0544.
    • [9]  Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere som er gravide, som lige har født, eller som ammer, EFT L 348 af 28.11.1992, s. 1.
    • [10]  Rådets direktiv 96/34/EF af 3. juni 1996 om den rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af UNICE, CEEP og EFS, EFT L 145 af 19. 6., s. 4.

    BEGRUNDELSE

    Krisen, som har ramt økonomien, arbejdsmarkedet og finanssektoren i EU og i hele verden, har konsekvenser for kvindernes situation, for deres arbejdsvilkår, for deres stilling i samfundet og for ligestillingen mellem mænd og kvinder i EU. Der er derfor vigtigt, at Parlamentet vedtager en beslutning om ligestilling mellem mænd og kvinder - 2009 - som opfølgning på Kommissionens beretning.

    Ordføreren ønsker i sin betænkning at lægge vægt på de forskellige konsekvenser, som krisen har for kvindernes situation. På beskæftigelsesområdet er det nødvendigt særligt at se på udviklingen med hensyn til deltidsstillinger, ansættelsesvilkårene og lønforholdene. Den kendsgerning, at kvinderne er overrepræsenteret inden for det offentlige, uddannelsessektoren og sundheds- og bistandssektoren, har bevirket, at de ikke har været så hårdt ramt i begyndelsen af krisen. Som følge af den faglige afgrænsning er der nu imidlertid risiko for, at de bliver dobbelt ramt i de kommende måneder. De ansatte inden for disse sektorer risikerer at blive ramt af nedlæggelse af arbejdspladser og de kvinder, som har nydt godt af disse tjenester, kan blive tvunget til at opgive deres egen beskæftigelse for at varetage dem (navnlig børnepasning, men også ældrepleje og lektiehjælp osv.). Det er derfor afgørende, at medlemsstaternes regeringer tager hensyn til de budgetnedskæringernes mulige konsekvenser for kvinderne. Kvinderne må under ingen omstændigheder blive taberne, og der må under ingen omstændigheder skabes usikkerhed om ligestillingspolitikken.

    Krisen indebærer imidlertid også en enorm chance for medlemsstaterne til at gennemtænke den måde, som deres politik udformes på. Det er muligt at skabe et nyt samfund, som bygger på idealet om reel ligestilling. Den europæiske Union og medlemsstaterne må være klar over, at det nu er af afgørende betydning, at ligestillingshensynet integreres i samtlige politikker. Kvinder har her en afgørende rolle at spille. For eksempel har den islandske regering udnævnt to kvinder til at lede de banker, hvis fallit har bidraget til lægge landets økonomi i ruiner. Samtidig viser en undersøgelse, som er gennemført af observatoriet for feminiseringen af erhvervslivet ved Ceram Business School, at jo flere kvinder der har været i en virksomheds ledelse, jo mindre er virksomhedens aktieværdi faldet på børsen i et givent år. Der er ikke tale om at udskifte mænd med kvinder, men om i højere grad at inddrage kvinder i virksomhederne og i samfundet som helhed for ikke at gentage fortidens fejltagelser.

    Vi må glæde os over stigningen i erhvervsfrekvensen blandt kvinder i EU. Vi er meget tæt på Barcelona-målsætningerne, og det kan vi være stolte over. Kvindernes beskæftigelse giver dem økonomisk uafhængighed og status samt mulighed for at deltage i samfundslivet, hvilket kun kan være til fordel for dem. Vi må imidlertid med beklagelse konstatere, at denne stigning i erhvervsfrekvensen ikke er blevet fulgt op af en forbedring af kvindernes arbejdsforhold. Kvinderne arbejder oftere på deltid og/eller i tidsbegrænsede ansættelsesforhold og de er fortsat det meste af tiden låst fast i lavtlønsområdet.

    Ordføreren vil gerne gøre opmærksom på, at princippet om "lige løn for lige arbejde" har været forankret i traktaten siden 1957. Den Europæiske Union har været en pioner på dette område. 52 år senere må vi desværre konstatere, at princippet stadig ikke gennemføres på ensartet vis. Desuden har lønforskellen ligget stabilt på et højt niveau siden 2000 på trods af forskelle i de nationale lovgivninger og på trods af de forskellige lovgivningstiltag i EU. Tallene taler deres klare sprog (mellem 14 % og 17,4 % afhængigt af de forskellige beregningsmetoder, som Kommissionen anvender), men enkelte eksempler er endnu mere slående. En kvinde skal således arbejde indtil den 22. februar (dvs. 418 kalenderdage) for at tjene ligeså meget som en mand tjener på et år. Ifølge parlamentets beslutning af 18. november 2008 med henstillinger til Kommissionen om anvendelse af princippet om lige løn for mænd og kvinder bør medlemsstaterne for at rette op på denne uacceptable situation gennemføre og håndhæve de talrige lovbestemmelser på området, herunder navnlig direktiv 2006/54/EF om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv.

    Lønforskellene mellem mænd og kvinder, den faglige afgrænsning og de fastlåste kønsrollemønstre rammer ligeledes mændene. I et samfund under konstant udvikling skal mændene også kunne finde deres plads. Derfor bør der ud over de mange oplysnings- og bevidstgørelseskampagner, der henvender sig til samfundet som helhed, også udvikles særlige kampagner, som er rettet mod mænd, og som f.eks. viser mænd, der er ansat i stillinger eller udfører opgaver, som traditionelt har været forbeholdt kvinder. Vi er nødt til at præge den kollektive bevidsthed med billeder, som modvirker de fastlåste kønsrollemønstre, så folk ikke længere bliver forbavset over at se kvindelige buschauffører eller mænd, som tager sig af vask og strygning. Både mænd og kvinder har alt af vinde fra et mere lige samfund uden sådanne fastlåste kønsrollemønstre.

    Selv om Kommissionen ikke nævner det i sin beretning, er vold mod kvinder et emne, som ordføreren ønsker at tage op i betænkningen. Det spanske formandskab har medtaget bekæmpelse af vold mod kvinder blandt sine prioriteter. Det er an afgørende kamp for hele samfundet, som de øvrige formandskaber ligeledes bør beskæftige sig med.

    Endelig bør vi særlig have opmærksomheden henledt på indvandrerkvindernes situation. De udsættes for en dobbelt forskelsbehandling og står over en lang række vanskeligheder med at blive integreret i samfundet. Vi bør derfor gøre alt for at lette deres integration bl.a. gennem en klar og præcis orientering om deres rettigheder og navnlig gennem undervisning i værtlandets sprog. Beherskelse af sproget i det land, som man bor i, gør det muligt at åbne sig over for andre, at deltage fuldt og helt i samfundslivet og at udvikle sig.

    RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

    Dato for vedtagelse

    25.1.2010

     

     

     

    Resultat af den endelige afstemning

    +:

    –:

    0:

    15

    5

    7

    Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

    Regina Bastos, Edit Bauer, Marije Cornelissen, Edite Estrela, Ilda Figueiredo, Iratxe García Pérez, Zita Gurmai, Jolanta Emilia Hibner, Lívia Járóka, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Astrid Lulling, Barbara Matera, Siiri Oviir, Raül Romeva i Rueda, Joanna Katarzyna Skrzydlewska, Eva-Britt Svensson, Marc Tarabella, Britta Thomsen, Marina Yannakoudakis, Anna Záborská

    Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

    Izaskun Bilbao Barandica, Nicole Kiil-Nielsen, Christa Klaß, Katarína Neveďalová, Chrysoula Paliadeli, Antigoni Papadopoulou

    Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

    Elisabeth Jeggle