Procedure : 2009/2158(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0028/2010

Indgivne tekster :

A7-0028/2010

Forhandlinger :

PV 19/04/2010 - 21
CRE 19/04/2010 - 21

Afstemninger :

PV 05/05/2010 - 13.39
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2010)0129

BETÆNKNING     
PDF 205kWORD 140k
3.3.2010
PE 430.369v02-00 A7-0028/2010

om Europeana – næste fase

(2009/2158(INI))

Kultur- og Uddannelsesudvalget

Ordfører: Helga Trüpel

ÆNDRINGSFORSLAG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE FRA UDVALGET OM INDUSTRI, FORSKNING OG ENERGI
 UDTALELSE FRA RETSUDVALGET
 RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om Europeana – næste fase

(2009/2158(INI))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. august 2009 med titlen "Europeana – næste fase" (KOM(2009)0440),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. oktober 2009 med titlen ”Ophavsret i videnøkonomien” (KOM(2009)0532),

–   der henviser til konklusionerne fra Rådets møde den 20. november 2008 om det europæiske digitale bibliotek Europeana(1),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. august 2008 med titlen "Adgang til Europas kulturarv med et museklik – Hvor langt er vi nået i EU med digitalisering af og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring" (KOM(2008)0513),

–   der henviser til den endelige rapport af 4. juni 2008 fra ekspertgruppen på højt niveau for digitale biblioteker – undergruppen om ophavsret – om digital bevaring og forældreløse og udgåede værker,

–   der henviser til den endelige rapport fra maj 2008 fra ekspertgruppen på højt niveau for digitale biblioteker – undergruppen om offentlig-private partnerskaber – om offentlig-private partnerskaber for digitalisering af og onlineadgang til Europas kulturarv,

–   der henviser til sin beslutning af 27. september 2007 om i2010: mod et europæisk digitalt bibliotek(2),

–   der henviser til Kommissionens henstilling 2006/585/EF af 24. august 2006 om digitalisering af og onlineadgang til kulturelt materiale og digital opbevaring(3),

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet(4),

–   der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, især artikel 167,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–   der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og udtalelser fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Retsudvalget (A7-0028/2010),

A.  der henviser til, at det i et digitalt miljø er af afgørende betydning at sikre og lette adgang for alle til den europæiske kulturarv og at sikre, at den bliver fremmet og bevaret af hensyn til de kommende generationer, både i og uden for Europa,

B.  der henviser til, at en europæisk politik på kulturområdet er af afgørende betydning i forbindelse med digitaliseringen af Europas kulturarv og er et udtryk for et stærkt offentligt engagement fra EU's og medlemsstaternes side til at bevare, respektere og fremme kulturel mangfoldighed;

C.  der henviser til, at værdien af og mangfoldigheden i den fælles europæiske kulturarv bør fremmes og gøres tilgængelig i det videst mulige omfang også uden for Europa, og at medlemsstaterne og kulturinstitutionerne, navnlig biblioteker, spiller en afgørende rolle i denne indsats både på nationalt, regionalt og lokalt plan,

D.  der henviser til, at den europæiske kulturarv i det væsentlige består af værker i offentligt eje, og at der bør være adgang til disse i den digitale verden så vidt muligt i et format af høj kvalitet,

E.  der henviser til, at adgang til kulturel og uddannelsesmæssig information skal prioriteres med henblik på forbedring af uddannelses- og levestandarder,

F.  der henviser til, at det er nødvendigt at fastsætte fælles standarder for digitaliseringen af den europæiske kulturarv, og der henviser til, at et stort antal digitaliserede værker, som forskellige biblioteker aktuelt ligger inde med, ikke er gjort tilgængelige for offentligheden på grund af manglende kompatibilitet mellem de digitale formater,

G.  der henviser til, at bibliotekerne takket være deres personale er de institutioner, som er bedst kvalificeret til at forestå og forvalte processen med at digitalisere værker,

H.  der henviser til, at det europæiske digitale bibliotek bør være mere end en digital samling med værktøjer til forvaltning af information og snarere bør indbefatte udvikling af en hel række tekniske kompetencer og ressourcer til frembringelse af, forskning i og brug af information,

I.  der henviser til, at der bør tages hensyn til den hurtige udvikling af nye teknologier, der medfører ændringer af kulturelle skikke, og til eksisterende digitaliseringsprojekter uden for Europa,

J.  der henviser til, at der som følge heraf er et påtrængende behov for, at medlemsstaterne øger deres bestræbelser, arbejder sammen og skaffer de fornødne midler til at opretholde og støtte deres bidrag til Europeana, således at Europas profil i verden forbedres,

K.  der henviser til, at det hidtil kun er en meget lille del af den europæiske kulturarv, der er blevet digitaliseret, at medlemsstaterne udvikler sig med forskellige hastigheder, og at den offentlige finansiering af massedigitalisering er utilstrækkelig; der henviser til, at medlemsstaterne bør øge deres bestræbelser på at fremskynde processen med at digitalisere offentlige og private værker,

L.  der henviser til, at digitaliseringen af den europæiske kulturarv og videnskabeligt materiale især vil komme sektorer som uddannelse, videnskab, forskning, turisme, iværksætteri, innovation og medierne til gode,

M.  der henviser til, at den digitale teknologi også udgør et bemærkelsesværdigt redskab til at gøre den europæiske kulturarv tilgængelig for mennesker, især handicappede, for hvilke det er vanskeligt at få adgang til kultur,

N.  der henviser til, at ophavsretslovgivningen er meget forskellig fra medlemsstat til medlemsstat, og at ophavsretssituationen for mange værkers vedkommende stadig er uklar,

O.  der henviser til, at der stadig er behov for en hurtig indsats for at løse problemerne med det "digitale sorte hul", hvor værker af stor kulturel værdi fra det 20. og 21. århundrede ligger ubrugte hen; der henviser til, at der i forbindelse med en eventuel løsning bør tages behørigt hensyn til alle de involverede parters interesser,

P.  der henviser til, at ethvert beskyttet eller opdaget værk, for hvilket der trods en dokumenteret og grundig eftersøgning ikke har kunnet identificeres eller findes en eller flere indehavere af ophavsrettigheder eller af lignende rettigheder, skal betragtes som et forældreløst værk,

Q.  der henviser til, at der er behov for mere information om, hvilke fremskridt der er gjort i det arbejde, som European Digital Library Foundation har udført,

R.  der henviser til, at der er behov for større gennemsigtighed i EU's aktiviteter,

Europeana – et afgørende skridt for opretholdelsen og udbredelsen af Europas kulturarv

1.  glæder sig over indvielsen og udviklingen af det europæiske digitale bibliotek, museum og arkiv for værker af høj kvalitet, Europeana, som er en direkte og flersproget indgangsportal til den europæiske kulturarv;

2.  anfører, at rollen for det digitale bibliotek, Europeana, bør være at beskytte den europæiske kulturarv, således at kommende generationer kan sammenstykke en kollektiv europæisk hukommelse, og at beskytte skrøbelige dokumenter mod beskadigelse forårsaget af hyppig anvendelse;

3.  understreger, at det europæiske digitale bibliotek ved at være tilgængeligt for alle over store afstande udgør et redskab til demokratisering af kulturen og derfor vil give et meget bredt udsnit af befolkningen adgang til sjældne eller gamle dokumenter fra Europas kulturarv, som er vanskelige at konsultere af hensyn til deres bevarelse;

4.  understreger betydningen af udviklingen af Europeana til en fuldt operationel tjeneste med en flersproget grænseflade og semantiske webfaciliteter, der bevarer den høje kvalitet af de værker og data, der er tilgængelige på verdensplan;

i)    Mål og målsætninger

5.  opfordrer til, at Europeana når op på en samling bestående af mindst 15 mio. forskellige, digitaliserede objekter i 2015;

6.  beklager meget den ulige fordeling blandt medlemsstaterne, hvad angår deres bidrag til indholdet i Europeana, og opfordrer indtrængende dem og andre kulturinstitutioner til at arbejde tæt sammen om at digitalisere værker og fortsat gøre en indsats for at udarbejde digitaliseringsplaner på alle mulige niveauer og således undgå dobbeltarbejde og fremskynde digitaliseringen af kulturelt indhold med henblik på at nå de opstillede mål (10 mio. dokumenter i 2010);

7.  insisterer på, at det er nødvendigt at overveje, hvorledes kulturinstitutionerne, efter at de har udarbejdet en digitaliseringsplan, kan tilskyndes til at indgå aftaler med rettighedshaverne om adgang til værkerne på et multiterritorialt grundlag og til at fremme udviklingen af et konkurrencedygtigt miljø med deltagelse af netbaserede boghandlere, således at det bliver lettere at udbrede kulturarven på hele det europæiske område;

8.  bemærker, at Frankrig alene har leveret 47 % af Europeanas samlede antal digitaliserede objekter til dato, og at det derfor er nødvendigt at være betydeligt mere aktiv med hensyn til at tilskynde medlemsstaterne til at stille bidrag til rådighed fra deres nationale biblioteker og kulturinstitutioner, således at alle europæere får fuld adgang til deres egen kulturarv;

9. opfordrer Kommissionen til at bistå med at finde måder og midler til at henlede medlemsstaternes opmærksomhed på, at brugere af Europeana søger efter større værker, der er tilgængelige i de nationale samlinger, men at de ikke gør det via Europeana;

ii)  Fordele

10.  understreger de mulige økonomiske fordele ved digitalisering, eftersom digitaliserede kulturelle værdier understøtter videnøkonomien og har en betydningsfuld økonomisk effekt, navnlig for kulturrelaterede erhverv, men henleder samtidig opmærksomheden på, at kulturelle værdigenstande ikke er almindelige økonomiske varer og derfor skal beskyttes mod overdreven kommercialisering;

11.  understreger, at Europeana bør blive et af de vigtigste referencepunkter i uddannelses- og forskningsøjemed; mener, at Europeana, hvis det integreres på sammenhængende vis i uddannelsessystemerne, kan bringe unge europæere tættere på deres kulturelle, litterære og videnskabelige arv og dennes indhold; mener, at det kan blive et konvergensområde og bidrage til den tværkulturelle samhørighed i EU;

iii) Adgang for alle

12.  understreger, at brugervenlighed, navnlig overskuelighed og den ubesværethed, hvormed man kan finde frem til indholdet, bør være centrale kriterier for portalens design;

13.  understreger, at Europeana hurtigst muligt bør gøres tilgængelig på alle officielle sprog, således at alle EU's borgere kan få glæde af det;

14.  bemærker, at portalen bør tage hensyn til behovene blandt de handicappede, der bør have fuld adgang til Europas fælles viden; opfordrer derfor udgivere til at gøre flere værker tilgængelige i formater, handicappede kan få adgang til; anbefaler Kommissionen, at den for så stor en del af det digitale indhold som muligt sikrer tilvejebringelsen af en særlig digital version, f.eks. lydoptagelser, til mennesker med handicap;

15.  understreger betydningen af lige adgang til Europas fælles kulturarv og anmoder derfor medlemsstaterne om at fjerne foranstaltninger inden for EU, der forhindrer adgang til visse dele af Europeana-indholdet;

16.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe alle de nødvendige foranstaltninger for at undgå en videnskløft mellem EU og lande uden for EU og sikre europæerne fuld adgang til deres egen kulturarv i al dens mangfoldighed samt at lette adgangen dertil for hele verden;

17.  opfordrer Kommissionens til at lade det arbejde fortsætte, der blev indledt af ekspertgruppen på højt niveau, eftersom det bidrager til at skabe en fælles vision for europæiske digitale biblioteker og fremmer praktiske løsninger for vigtige problemstillinger af betydning for onlineadgang til kulturelle værdigenstande; opfordrer til etablering af et særligt onlinested på Europeana, hvor brugerne kan skabe indhold;

18.  understreger, at Europeana bør træffe alle nødvendige foranstaltninger såvel online som offline for at gøre reklame for sig selv over for Europas borgere, navnlig dem der er involveret i kulturelle aktiviteter i hhv. den private sektor, den offentlige sektor og i uddannelsessektoren;

Mere og bedre indhold i Europeana

19.  opfordrer leverandører af indhold til at øge mangfoldigheden i de forskellige typer af indhold i Europeana, navnlig lyd- og videomateriale, under særlig hensyntagen til de udtryksformer, der tilhører mundtlige kulturer, og til de værker, der let forringes, samtidig med, at de respekterer intellektuelle ejendomsrettigheder, især forfatteres og kunstneres rettigheder; understreger i denne forbindelse vigtigheden af at respektere de ideelle rettigheder for at beskytte værkets integritet og undgå eventuelle ændringer (censur, ændring i værker osv.);

20.  mener, at det frie, kunstneriske udtryk er en grundlæggende værdi; mener ikke, at hverken kulturinstitutioner eller de ansvarlige for samlingerne bør underkastes kontrol eller censur, for så vidt angår det europæiske kulturelle, litterære og videnskabelige indhold, der indgives til Europeana;

i)    Indhold uden ophavsretlig beskyttelse og adgang dertil

21.  er overbevist om, at indhold, der ikke er ophavsretligt beskyttet i den analoge verden, bør forblive offentligt eje i den digitale verden, også efter det er skiftet til et andet format;

22.  minder om, at hovedformålet med den europæiske digitaliseringspolitik må være beskyttelsen af Europas kulturarv, og at der i denne henseende må stilles garantier, der sikrer, at digitaliseringsaktiviteterne har ikke-eksklusiv status, således at disse aktiviteter ikke fører til opkomsten af "nye rettigheder", der udspringer af digitaliseringsprocessen, som f.eks. en forpligtelse til at betale for genanvendelse af værkerne på det offentlige domæne;

23.  minder om, at Europeana skal kunne have gavn af aftaler, der indgås med andre biblioteker i forbindelse med offentlig-private partnerskaber, og at disse biblioteker derfor skal forsynes med en fysisk kopi af alle de filer, der allerede er blevet digitaliseret;

24.  anfører, at fysiske filer med værker uden ophavsretlig beskyttelse, som er blevet digitaliseret gennem offentlig-private partnerskaber, skal forblive den offentlige partnerinstitutions ejendom, og at der – i tilfælde hvor dette viser sig at være umuligt, og kulturelle institutioner fra medlemsstater i forbindelse med offentlig-private partnerskaber er nødt til at indgå aftaler, der indeholder eneretsklausuler vedrørende digitalisering af værker fra deres nationale arv – inden der gives adgang til Europeana-portalen, skal indhentes garanti for, at de digitaliserede filer bliver den pågældende institutions ejendom, når disse klausuler udløber;

25.  understreger, at det digitale bibliotek ikke må afvige fra sin primære målsætning, nemlig at sikre, at udbredelsen af viden via internettet ikke overlades til private, kommercielle virksomheder, således at digitaliseringen af værker ikke kommer til at udgøre et jerngreb om Europas offentlige arv med det resultat, at værker i offentligt eje privatiseres;

26.  anbefaler Kommissionen at anmode leverandører af digitalt materiale om at godkende websteder, som der henvises til på Europeana;

27.  opfordrer de europæiske kulturinstitutioner, der digitaliserer værker, der ikke er ophavsretligt beskyttet, til at gøre indholdet tilgængeligt via Europeana, så det ikke kun er tilgængeligt i deres eget land;

ii)  Ophavsretlige problemstillinger, herunder forældreløse værker

28.  understreger, at der bør findes en løsning, således at Europeana også kan tilbyde ophavsretligt beskyttede værker, navnlig værker, der er udgået fra forlaget, og forældreløse værker, idet der benyttes en sektorbaseret strategi, samtidig med, at lovgivning vedrørende intellektuel ejendomsret overholdes, og der værnes om rettighedshavernes lovmæssige interesser; mener, at løsninger såsom udvidede kollektive licensordninger eller andre kollektive forvaltningspraksisser bør fremmes;

29.  glæder sig over, at Kommissionen har startet debatten om EU's ophavsretslovgivning, hvori der søges en balance mellem rettighedshavernes og forbrugernes interesser i en globalt forbundet verden set i sammenhæng med de nye teknologiers og sociale og kulturelle vaners hastigt skiftende online-virkelighed;

30.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til i forbindelse med den videre udvikling af ophavsretsbeskyttelse i Europa at vedtage retlige bestemmelser, der er så ensartede og omfattende som muligt, og som er udformet med henblik på at sikre, at digitaliseringsprocesserne i sig selv ikke fører til sui generis-ophavsret; er af den opfattelse, at disse drøftelser også bør behandle spørgsmålet om, hvorvidt der skal indføres retlige undtagelser for offentlige institutioners digitalisering af forældreløse værker;

31.  understreger, hvor vigtige forældreløse værker er – dvs. ophavsretligt beskyttede værker, hvis rettighedshavere er ukendte og ikke kan opspores trods omhyggelig søgning – og hvor nødvendigt det er nøje at fastlægge, hvor mange og hvilken art værker der for hver enkelt sektors vedkommende kan betragtes som forældreløse, således at der kan findes egnede løsninger;

32.  opfordrer Kommissionen under henvisning til dens meddelelse "Ophavsret i videnøkonomien” af 19. oktober 2009 til at forelægge et lovgivningsforslag om digitalisering, bevarelse og udbredelse af forældreløse værker, så der gøres en ende på den nuværende retsusikkerhed, under hensyntagen til kravet om omhyggelig søgning efter og vederlag til rettighedshavere;

33.  støtter Kommissionens intentioner om at etablere et enkelt og omkostningseffektivt system for clearing af ophavsrettigheder i forbindelse med digitalisering af offentliggjorte værker og adgangen til dem på internettet i tæt samarbejde med alle de berørte parter;

34.  glæder sig derfor over og støtter initiativer såsom Arrow-projektet(5), som både omfatter rettighedshavere og repræsentanter for biblioteker, navnlig eftersom disse forsøger at identificere rettighedshavere og deres rettigheder og præcisere værkers status, hvad angår rettigheder, herunder om de er forældreløse, eller om de ikke trykkes længere;

35.  opfordrer Kommissionen til over forældreløse værker, hvorved forstås beskyttede værker, hvis rettighedshavere er ukendte eller ikke kan opspores, til trods for at der er foretaget dokumenterede grundige eftersøgninger, at opbygge en europæisk database, der kan bruges til udveksling af oplysninger om eventuel placering af rettighedsejerskab samt til en rationalisering af udgifterne forbundet med omhyggelige søgninger efter rettighedshavere;

36.  går ind for en afbalanceret løsning på europæisk plan for digitalisering og udbredelse af forældreløse værker, hvor man begynder med at definere disse, fastlægge fælles normer (herunder hvad rettidig omhu i indsatsen for at finde ophavsmændene til disse værker er) og løse problemet med eventuelle overtrædelser af ophavsrettighederne ved anvendelse af forældreløse værker;

37.  understreger, at der bør findes en løsning med hensyn til dokumenter fra privatsfæren (korrespondance, notater, fotoer, film), der indgår i kulturinstitutioners samlinger, men aldrig er blevet offentliggjort eller bragt til offentlighedens kendskab, og rejser problemer med hensyn til såvel beskyttelse af privatlivets fred som ideelle rettigheder;

iii) Teknologier

38.  bemærker behovet for at udvikle teknologier for at sikre langsigtet og bæredygtig digital bevaring, kompatibilitet mellem systemer for adgang til indhold, mulighed for at browse på flere sprog, indholds tilgængelighed samt et sæt fælles normer; glæder sig over den fortsatte brug af open source-software i forbindelse med opbygningen af Europeana-samlingen;

39.  anbefaler Kommissionen, at der gemmes sikkerhedskopier af det digitaliserede materiale fra nationale institutioner eller private partnere, og at disse kopier lagres på hardware, der tilhører disse institutioner eller partnere;

40.  anbefaler Kommissionen og partnerinstitutioner i den private sektor, at de finder it-løsninger – som f.eks. read-only og kopibeskyttede formater – for den del af det digitaliserede materiale på Europeana, der er underlagt ophavsret, og at der på det pågældende materiales præsentationsside indføjes et link til leverandørens websted, hvor dokumentet kan downloades under betingelser fastlagt af leverandøren;

41.  anbefaler Kommissionen at insistere på, at der etableres et elektronisk standardformat for det digitaliserede materiale for at sikre, at digitaliserede dokumenter er kompatible med det online interface og databasen;

42.  mener, at der bør udarbejdes en undersøgelse af Web 2.0-værktøjer med henblik på at finde måder, hvorpå borgere (på lang sigt) kan levere indholdsmæssigt input til Europeana, uden at det er nødvendigt at involvere kulturinstitutioner heri;

Finansierings- og forvaltningsspørgsmål

43.  understreger, at etableringen af en bæredygtig finansierings- og forvaltningsmodel er af afgørende betydning for Europeanas eksistens på lang sigt, og at de direkte berørte parters rolle i udformningen af en sådan forvaltningsmodel ligeledes er af afgørende betydning;

i)    Sponsorer og offentlig-private partnerskaber

44.  understreger, at der for at håndtere såvel de høje omkostninger ved digitalisering som tidspresset bør findes nye finansieringsmetoder, såsom offentlig-private partnerskaber, forudsat at sidstnævnte overholder bestemmelserne om intellektuel ejendomsret og konkurrence, samtidig med at de øger adgangen til værker via kulturelle institutioner, hvorved det sikres, at digitaliserede filer er frit tilgængelige for bibliotekerne uden tidsbegrænsning;

45.  understreger, at det er vigtigt at have en samordnet tilgang på europæisk plan til udformningen af betingelserne for et offentlig-privat partnerskab, og at det er nødvendigt at foretage en dybtgående gennemgang af partnerskabsaftaler med private aktører om digitaliseringsplaner, især hvad angår eneretsklausulers løbetid, søgemaskinens indeksering og kildeangivelse af digitale filer, som bibliotekerne fører til eget brug, den leverede tjenesteydelses kontinuitet, sådanne aftalers ikke-fortrolige karakter og digitaliseringens kvalitet;

46.  påpeger, at digitaliseringen af værker på nationale biblioteker er et resultat af skatteydernes økonomiske investeringer via deres skattebetaling; understreger derfor, at kontrakter om offentlig-private partnerskaber skal indeholde en bestemmelse om, at den kopi af værket, som er digitaliseret af den private halvdel af partnerskabet på vegne af biblioteket, skal kunne indekseres af alle søgemaskiner, således at der kan opnås adgang til denne via bibliotekets hjemmeside og ikke kun via den private partnervirksomheds hjemmeside;

47.  minder om, at inddragelsen af private partnere i digitaliseringsprocessen ikke må føre til dannelsen af private monopoler, hvilket ville være en trussel for den kulturelle mangfoldighed og pluralisme, og at overholdelse af konkurrencereglerne er en forudsætning for inddragelsen af private virksomheder;

48.  understreger, at sponsorater er et interessant alternativ for Europeana, for så vidt som de giver mulighed for at finansiere ikke bare digitaliseringsaktiviteter, men også forvaltning af betalingen for ophavsret for værker, der er udgået fra forlaget, forældreløse værker og værker med ophavsret, samt processen med at lægge dem ud på nettet;

ii)  Økonomisk støtte fra EU og det offentlige

49.  understreger, at en væsentlig del af finansieringen bør bestå i tilskud fra det offentlige, f.eks. fra EU, medlemsstaterne og kulturelle organisationer, og foreslår, at digitaliseringen af Europeana fortolkes som en del af Lissabonstrategien, og at der opføres en separat budgetpost i den næste flerårige finansielle ramme, men anbefaler, at projektet fortsat søger efter indtægtskilder, således at det på længere sigt kan blive selvfinansieret;

50.  understreger, at kun en separat budgetpost kan skabe de nødvendige betingelser for at sikre, at de til rådighed værende midler anvendes på en gennemsigtig og omkostningseffektiv måde og i overensstemmelse med de fastsatte mål;

51.  bemærker, at der til dato kun er øremærket 6,2 mio. EUR til Europeana for perioden 2009-2011 under programmet eContentplus;

52.  opfordrer til, at der under den næste flerårige finansielle ramme afsættes mange gange flere midler end dem, der hidtil har været til rådighed for Europeana;

53.  understreger behovet for at fjerne retlige hindringer på EU-plan, således at biblioteker får mulighed for at ansøge om EU-finansiering til digitaliseringsarbejde;

54.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at forelægge en årsberetning for Parlamentet om udgifterne til Europeana og hvilke fremskridt, der er gjort;

55.  foreslår, at Parlamentet i samarbejde med Kommissionen allerede i 2011 gennemfører en evaluering af finansieringsordningerne for Europeana med henblik på at finde frem til en bæredygtig finansieringsmodel for projektet fra 2013 og fremefter; minder om, at et skift til en offentlig-privat finansieringsstruktur vil maksimere hjemmesidens potentiale;

iii) Oplysning og bevidstgørelse

56.  foreslår, at der igangsættes en finansierings- og reklamekampagne med titlen "Join Europeana" for at øge opmærksomheden omkring emnet og dets presserende karakter, og anbefaler, at en del af de ressourcer, der er øremærkede til Europeana, anvendes til over for et så bredt publikum som muligt at fremme dette bibliotek som et bibliotek, der indeholder den bredest mulige samling af værker på alle typer medier (tekst, lyd, video);

57.  foreslår, at der reklameres kreativt for "Join Europeana"; mener, at kampagnen, som gennemføres inden for rammerne af offentlig-private partnerskaber og sponsorater, primært bør målrettes mod unge mennesker, f.eks. ved internationale sportsbegivenheder eller i forbindelse med kunstudstillinger og kulturelle konkurrencer;

58.  anmoder Kommissionen om at lancere en medie- og online-kampagne for at gøre Europeana-webstedet kendt og dirigere trafik fra europæiske servere hen til Europeana-kilderne som det primære sted, hvor man har adgang til data i digital form, samt for at tilskynde medlemsstaterne og kulturinstitutioner til at levere indhold til webstedet; opfordrer samtidig til, at der gennemføres en særlig mediekampagne, hvor målgruppen er studerende og undervisere på alle uddannelsesniveauer, og hvor der fokuseres på anvendelsen af Europeanas digitale ressourcer til uddannelsesformål;

59.  er af den opfattelse, at en sådan kampagne er meget lig den form for foranstaltning, der allerede er identificeret som nødvendig for at lukke den digitale kløft, der stadig findes i Europa, og således sikrer, at alle har adgang til Europeana, andet online-indhold og andre oplysninger og kan drage nytte deraf, uanset hvor de befinder sig; anbefaler, at denne kampagne og navnlig en potentiel anvendelse af Europeana i skoler bygger på en forståelse af, at adgang til mere indhold og flere oplysninger online ikke er et mål i sig selv, og at det derfor bør ledsages af initiativer, der stimulerer kritisk analyse af online-indhold og -oplysninger;

60.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at oplysningskampagner og lignende aktiviteter til at gøre offentligheden bevidst om Europeana kanaliseres gennem de relevante partnerskabsorganisationer i medlemsstaterne;

iv)  Forvaltning

61.  glæder sig over den indsats, som Europeana Digital Library Foundation har ydet for at fremme indgåelsen af formelle aftaler mellem museer, arkiver, audiovisuelle arkiver og biblioteker om, hvordan man samarbejder om etableringen og bæredygtigheden af den fælles Europeana-portal;

62.  er af den overbevisning, at kulturinstitutioner fortsat bør spille en vigtig rolle i forvaltningen, der bør være så demokratisk som mulig, af Europeana-projektet; og opfordrer disse til at samarbejde for at undgå dobbeltarbejde i forbindelse med digitaliseringen af værker og for at rationalisere anvendelsen af ressourcerne;

63.  anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at forbedre forvaltningen af projektet og sikre, at der udpeges en kompetent myndighed på nationalt plan med ansvar for forvaltning og overvågning af digitaliseringsprocessen, om at øge kendskabet til Europeana-projektet blandt biblioteker og leverandører af kulturelle materialer og om at indsamle eksisterende digitalt materiale direkte fra leverandørerne med henblik på at konvertere det til ét enkelt standardiseret digitalt format, således at det bliver muligt straks at lægge det nye indhold ind i Europeana-databasen; mener, at det i det lange løb bør overvejes at prioritere at indsamle eksisterende digitalt materiale produceret som led i projekter, der er samfinansieret af EU, og lægge det ind i Europeanas digitale bibliotek;

64.  foreslår, at der med henblik på at koordinere administrationen af Europeana så effektivt som muligt afholdes et offentligt udbud, hvori der defineres klare, realistiske mål, og i hvilken forbindelse driften om nødvendigt tages op til reevaluering;

65.  anbefaler Kommissionen, at den undersøger muligheden for at etablere et europæisk organ, der skal koordinere de nationale myndigheders medvirken i overvågningen af digitaliseringsprocessen, betaling af ophavsretsafgifter til forfattere og andre forhold af relevans for Europeana-projektet;

****

66.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1)

EUT C 319 af 13.12.2008, s. 18.

(2)

EUT C 219 E af 28.8.2008, s. 296.

(3)

EUT L 236 af 31.8.2006, s. 28.

(4)

EFT L 167 af 22.6.2001, s. 10.

(5)

Accessible Registries of Rights Information and Orphan Works.


BEGRUNDELSE

Europeana(1) – Europas onlinebibliotek, -museum og -arkiv – åbnede i november 2008 som et led i Kommissionens initiativ om digitale biblioteker. Formålet med dette initiativ er at gøre Europas kulturelle og videnskabelige arv tilgængelig for alle via internettet.

I dag omfatter Europeana 4,6 mio. digitaliserede værker, herunder bøger, kort, filmklip og fotografier. Formålet er at nå op på 10 mio. objekter inden juni 2010, når der skal lanceres en ny version af Europeana. Projektets anden fase vil i 2011 omfatte lanceringen af den fuldt ud operationelle portal Europana.eu, som vil være af en mere flersproget beskaffenhed og have semantiske webfaciliteter. Europeanas merværdi for brugerne ligger i, at de kan finde oplysninger på deres eget modersmål.

Europeana finansieres af eContentplus-programmet, rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation og af visse medlemsstater og kulturinstitutioner.

The European Digital Library Foundation er blevet oprettet med henblik på at skabe grænseoverskridende adgang til Europas kulturarv. Den sigter mod at fremme indgåelsen af formelle aftaler mellem museer, arkiver, audiovisuelle arkiver og biblioteker om, hvordan man samarbejder om etableringen og bæredygtigheden af den fælles Europeana-portal. Den sigter også mod at skabe en retlig ramme, som EU kan anvende i finansieringshenseende og som et springbræt for den fremtidige forvaltningsmodel.

Driften af webstedet varetages af Europeana-kontoret, som det nederlandske nationalbibliotek er vært for. Mere end 1000 kulturinstitutioner bidrager med indhold til Europeana (direkte eller via organisationer, der indsamler indhold), og over 150 institutioner deltager i dets partnernetværk.

Kommissionen skuer nu fremad mod den næste fase i udviklingen af Europeana. Målet er at sikre, at Europeana og de bagvedliggende strategier for digitalisering, onlinetilgængelighed og digital bevaring giver europæisk kultur en varig og synlig plads på internettet og medvirker til, at vores fælles og forskelligartede arv bliver et fast led i Europas informationsinfrastruktur for fremtiden.

Der blev også indledt en offentlig høring om den fremtidige udvikling af Europeana. Den omhandlede blandt andet måden, hvorpå den private sektor kan inddrages i videreudviklingen af Europeana gennem offentlig-private partnerskaber, og hvordan der gennem Europeana kan søges i ophavsretligt beskyttet materiale.

I sin beslutning af 27. september 2007 om "i2010: mod et europæisk digitalt bibliotek" gav Europa-Parlamentet udtryk for sin støtte til idéen om at etablere et europæisk digitalt bibliotek i form af en fælles, flersproget indgangsportal til den europæiske kulturarv.

Nu, hvor Europeana er ved at blive en realitet, er der brug for politisk opbakning fra Europa-Parlamentet, eftersom dette projekts overlevelsesevne og kvalitet er afhængig af, at der bliver skabt en bæredygtig finansierings- og forvaltningsmodel, at der bliver fundet løsninger, hvad angår massedigitaliseringen af ophavsretligt beskyttet materiale, og at opmærksomheden omkring betydningen af en sådan indsats øges blandt medlemsstaterne.

De vigtigste problemer, hvad angår indhold

Digitaliseringen af kulturgoder, herunder bøger, er et omfattende og bekosteligt projekt, der kræver tæt samarbejde mellem rettighedshavere, kulturinstitutioner og IKT-virksomheder, såvel som mellem offentlige og private sektorer.

Hvilket indhold der skal digitaliseres og inddrages i Europeana, afgøres af medlemsstaterne og deres kulturinstitutioner i overensstemmelse med deres kultur- og/eller informationspolitik.

De forskellige medlemsstaters bidrag til Europeana er stadig ujævnt fordelt, både når det gælder antallet af objekter og typerne af materialer. Kun 5 % af alle digitale bøger er tilgængelige i Europeana. Næsten halvdelen af disse kommer fra Frankrig. De andre lande, der har ydet et stort bidrag er Tyskland (16 %), Nederlandene (8 %) og Det Forenede Kongerige (8 %). Alle de andre lande har ydet et bidrag på 5 % eller mindre.

Med igangsættelsen af massedigitalisering i andre dele af verden er det vigtigt hurtigt at gøre en større indsats for at gennemføre en omfattende digitalisering af Europas kulturarv. Der bør rettes særlig opmærksomhed mod de værker, der er skrøbelige, og som let snart kan forsvinde, herunder audiovisuelt materiale.

Det oprindelige mål var at fokusere på det potentiale, som materiale, for hvilket ophavsretten er udløbet, har. Af juridiske årsager omfatter Europeana hverken bøger, der ikke trykkes længere (90 % af indholdet på de nationale biblioteker), eller forældreløse værker (10 % til 20 % af de nationale samlinger), hvis indhold ikke kan identificeres.

Samtidig er det klart, at der bør findes en løsning på, hvordan man inddrager ophavsretligt beskyttet materiale. Dette er navnlig vigtigt for at undgå et "sort hul for det 20. århundrede" - dvs. en situation, hvor en stor del af det kulturelle materiale fra før 1900 er tilgængeligt på internettet, men kun meget lidt fra nyere tid. Dette kræver et tæt samarbejde mellem kulturinstitutionerne og rettighedshaverne under fuld overholdelse af lovgivningen om ophavsret.

Der er navnlig et akut problem, hvad angår forældreløse værker, dvs. værker, hvor det er umuligt eller meget vanskeligt at finde frem til rettighedshaverne. De fleste medlemsstater har gjort meget få fremskridt, efter at Kommissionen i 2006 fremlagde sin henstilling om digitalisering og digital opbevaring.

Spørgsmålet om forældreløse værker har fået stigende opmærksomhed som følge af forliget i retssagen i USA om Googles bogsøgning, der vedrører mange af disse værker. (Google – bøger er et kommercielt projekt, der er udviklet af en af de vigtigste aktører på markedet for internettjenester. Den gør det muligt for brugerne på internettet at se bøger, som ikke er ophavsretligt beskyttet, eller brudstykker af ophavsretligt beskyttede bøger efter en emnebaseret søgning). Dette forlig er en aftale mellem Google og den amerikanske forening af forlag og forfatterlavet om at afgøre retssagen om overtrædelse af ophavsrettigheder. Forliget i USA gælder kun Googles kommercielle udnyttelse af bøger i USA. Det kan dog føre til, at der skabes en videnskløft mellem Europa og USA, hvis de digitaliserede bøger af europæiske forfattere kun bliver tilgængelige fra USA som følge af dette forlig. Google kan ende med reelt at opnå monopolstilling som den eneste med absolut kompetence inden for søgning efter og distribution og salg af bøger.

Kommissionen bør derfor følge situationens udvikling nøje. Der bør træffes alle de nødvendige foranstaltninger for at undgå en ny digital kløft og beskytte de fælles europæiske interesser på lang sigt. Den europæiske fremgangsmåde er anderledes end den, Google – bøger har valgt, eftersom Europeana er en tjeneste, der er tilgængelig på verdensplan og stræber efter indhold af høj kvalitet med fuld respekt for lovgivning om ophavsrettigheder. Dette bør der tages hensyn til, når der findes en løsning på de mange problemer, der kan opstå vedrørende lovgivningen om ophavsrettigheder, hvilket er meget forskelligt fra medlemsstat til medlemsstat.

På nuværende tidspunkt er initiativer såsom Arrow (Accessible Registries of Rights Information and Orphan Works) – et projekt der gør det muligt for alle brugere at finde ud af, om et værk er tilgængeligt, udløbet eller forældreløst, ved at bruge en grænseflade udviklet på europæisk plan og få oplysninger om rettighedshaverne – et meget nyttigt redskab for at gøre det lettere at administrere rettighederne til forældreløse værker.

Igangværende digitaliseringsprojekter i Europa viser, at der i stigende grad er problemer med materiale, der ikke er ophavsretligt beskyttet, når det foreligger i et andet format. Det er vigtigt, at bøger, der ikke er ophavsretligt beskyttet i den analoge verden, forbliver offentligt eje i den digitale verden, og at så mange som muligt kan få glæde af dem. Der er mange forskellige fremgangsmåder i Europa, hvilket medfører retlige problemer, hvad angår de rettigheder, der opstår som følge af digitalisering.

Formodningen om, at digitalisering vil skabe en ny række rettigheder, indrømmelsen af eksklusive rettigheder til de virksomheder, der digitaliserer værker, der ikke er ophavsretligt beskyttede, samt territoriale begrænsninger for adgangen til kulturelt indhold, er nogle af de problematiske områder, der kan opstå i forbindelse med digitalisering, hvad angår materiale, der ikke er ophavsretligt beskyttet.

Finansieringsspørgsmål

Finansieringsmodellen for det europæiske digitale bibliotek har udviklet sig fra at være udelukkende fællesskabsfinansieret (indtil 2009 gennem EDL-net-projektet, der er samfinansieret af eContentplus-programmet) til at være en model, hvor finansieringen ikke kun kommer fra Kommissionen (gennem rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation), men også fra medlemsstaterne, visse kulturinstitutioner og fra private sponsorer (fra 2009 indtil udgangen af 2013).

Der bør udvikles nye finansieringsmetoder, så der kan findes en bæredygtig finansieringsmodel fra og med 2013.

En af de tænkelige løsninger er at bevæge sig væk fra den nuværende projektbaserede finansiering mod offentlig-private partnerskaber og mere strukturerede bidrag fra offentlige institutioner.

Der kan udvikles forskellige former for offentlig-private partnerskaber, såsom privat sponsorering, betaling for Europeanas link til indhold hos organisationer, der tjener penge på dette indhold, samt omfattende partnerskabsmodeller, hvor den private sektor kan være direkte involveret i driften af Europeana og skaffe indtægter til webstedets drift. Dette bør altid ske på grundlag af accepterede vilkår og fælles retningslinjer.

Offentlige støttemodeller bør omfatte både større bidrag fra medlemsstaterne og fortsat fællesskabsstøtte efter 2013.

Først og fremmest bør der tages fat på den omkostningstunge massedigitalisering under den nuværende Lissabon-strategi. En måde at komme videre på vil være at dække en del af omkostningerne ved digitalisering gennem fællesskabsprogrammerne og tage hensyn til dette i den næste flerårige finansielle ramme. Den nuværende afmatningsperiode kan ikke udgøre en begrundelse for en nedskæring af støtten til informationssamfundet, digitalisering og lignende.

Der er brug for en hensigtsmæssig kampagne for fremtidig finansiering, herunder indsamlingskonferencer med henblik på at øge opmærksomheden omkring Europeana og mere generelt   den reelle mængde arbejde og den indsats, der er behov for for at gøre væsentlige fremskridt med hensyn til digitaliseringen af Europas kulturarv.

(1)

http://www.europeana.eu


UDTALELSE FRA UDVALGET OM INDUSTRI, FORSKNING OG ENERGI (5.2.2010)

til Kultur- og Uddannelsesudvalget

om Europeana - Næste fase

(2009/2158(INI)

Rådgivende ordfører: Marielle Gallo

FORSLAG

Retsudvalget opfordrer Kultur- og Uddannelsesudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

1.   understreger, hvor vigtige forældreløse værker er – dvs. beskyttede værker, hvis rettighedshavere er ukendte og ikke kan opspores trods omhyggelig søgning – og hvor nødvendigt det er nøje at fastlægge, hvor mange og hvilken art værker der for hver enkelt sektors vedkommende kan betragtes som forældreløse, således at der kan findes egnede løsninger;

2.   opfordrer Kommissionen til at forelægge et lovgivningsforslag om digitalisering, bevarelse og udbredelse af forældreløse værker, så der gøres en ende på den nuværende retsusikkerhed under hensyntagen til betingelserne for omhyggelig søgning og vederlag til rettighedshaver;

3.   opfordrer Kommissionen til at opbygge en europæisk database over forældreløse værker, der kan bruges til udveksling af oplysninger om eventuel placering af rettighedsejerskab samt til en rationalisering af udgifterne forbundet med omhyggelig søgning;

4.   understreger, at der bør findes en løsning med hensyn til dokumenter fra privatsfæren (korrespondance, notater, fotoer, film), der indgår i kulturinstitutioners samlinger, men aldrig er blevet offentliggjort eller bragt til offentlighedens kendskab og rejser problemer med hensyn til dels beskyttelse af privatlivet, dels immaterielle rettigheder;

5.   insisterer på, at det er nødvendigt at overveje, hvorledes kulturinstitutionerne kan tilskyndes til at indgå aftaler med rettighedshaverne om rådighed over værkerne på et multiterritorialt grundlag og fremme udviklingen af et konkurrencedygtigt miljø med deltagelse af netbaserede boghandlere, således at det bliver lettere at udbrede kulturarven på hele det europæiske område;

6.   understreger betydningen af lige adgang til Europas fælles kulturarv og anmoder derfor medlemsstaterne om at fjerne foranstaltninger inden for EU, der forhindrer adgang til visse dele af Europeana-indholdet;

7.   understreger, at det er vigtigt at have en samordnet politik på europæisk plan vedrørende betingelserne for et offentlig-privat partnerskab, og at det er nødvendigt at foretage en dybtgående behandling af partnerskabsaftaler med private aktører om digitaliseringsplaner, især hvad angår eneretsklausulers løbetid, søgemaskinens indeksering og kildeangivelse af digitale filer, som bibliotekerne "selv" bruger, den leverede tjenesteydelses kontinuitet, aftalens ikke-fortrolige karakter og digitaliseringens kvalitet;

8.   opfordrer Kommissionen til at iværksætte en rigtig, offentlig oplysningskampagne om Europeanas eksistens og om, hvilke ydelser den tilbyder.

9.   opfordrer Kommissionen til at sikre, at oplysningskampagner og lignende aktiviteter til udbredelse af kendskab i offentligheden kanaliseres gennem de relevante partnerskabsorganisationer i medlemsstaterne;

10. opfordrer Kommissionen til at bistå med at finde måder og midler til at henlede medlemsstaternes opmærksomhed på, at Europeana-brugere søger efter større værker, der er tilgængelige i de nationale samlinger, men ikke via Europeana;

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

28.1.2010

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

22

0

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Raffaele Baldassarre, Sebastian Valentin Bodu, Christian Engström, Marielle Gallo, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Klaus-Heiner Lehne, Antonio Masip Hidalgo, Jiří Maštálka, Alajos Mészáros, Bernhard Rapkay, Evelyn Regner, Francesco Enrico Speroni, Alexandra Thein, Cecilia Wikström

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Piotr Borys, Sajjad Karim, Vytautas Landsbergis, Kurt Lechner, Eva Lichtenberger, Toine Manders, Arlene McCarthy, Angelika Niebler


UDTALELSE FRA RETSUDVALGET (29.1.2010)

til Kultur- og Uddannelsesudvalget

om Europeana – næste fase

(2009/2158(INI))

Rådgivende ordfører: Ioan Enciu

FORSLAG

Udvalget om Industri, Forskning og Energi opfordrer Kultur- og Uddannelsesudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at adgang til kulturel og uddannelsesmæssig information skal prioriteres med henblik på forbedring af uddannelse og levestandard,

B.   der henviser til, at et stort antal digitaliserede værker, som forskellige biblioteker aktuelt ligger inde med, ikke er gjort tilgængelige for offentligheden på grund af manglende kompatibilitet mellem de digitale formater, og der henviser til, at bibliotekerne takket være deres personale er de institutioner, som er bedst kvalificeret til at forestå og forvalte processen med at digitalisere værker,

1.   henstiller til Kommissionen at udforme det virtuelle bibliotek Europeana som en online-database, således at brugernes adgang lettes ved hjælp af et standard layout for det digitale materiale, og sikkerheden for de digitaliserede værker forbedres, idet overvågningen af en enkelt database vil mindske udgifterne til drift og vedligeholdelse;

2.   understreger, at Europeana hurtigst muligt bør gøres tilgængelig på alle officielle sprog, således at alle EU's borgere kan få glæde af det;

3.   understreger, at mennesker med handicap bør kunne drage fordel af digital teknologi og få lettere adgang til uddannelse og oplysninger, og opfordrer medlemsstaterne til at sikre fuld og fri adgang til Europas fælles videnbase ved hjælp af tilgængelige formater og tilpassede teknologier for således at sikre adgang for mennesker med handicap;

4.   anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at forbedre forvaltningen af projektet og sikre, at der udpeges en kompetent myndighed på nationalt plan med ansvar for forvaltning og overvågning af digitaliseringsprocessen, om at øge kendskabet til Europeana-projektet blandt biblioteker og leverandører af kulturelle materialer og om at indsamle eksisterende digitalt materiale direkte fra leverandørerne med henblik på at konvertere det til ét enkelt standardiseret digitalt format, således at det bliver muligt straks at lægge det nye indhold ind i Europeana-databasen; mener, at det i det lange løb bør overvejes at prioritere at indsamle eksisterende digitalt materiale produceret som led i projekter, der er samfinansieret af EU, og lægge det ind i Europeana-databasen;

5.   foreslår, at der med henblik på at koordinere administrationen af Europeana så effektivt som muligt afholdes et offentligt udbud, hvori der defineres klare, realistiske mål og om nødvendigt en genevaluering af driften;

6.   anbefaler, at Kommissionen anmoder leverandører af digitalt materiale om at godkende websteder, som der henvises til på Europeana;

7.   anmoder Kommissionen om at fastsætte bestemmelser om en standardprocedure for udgivelse af et værk og fremsendelse af den digitale udgave til nationalarkivet, samtidig med at værket sendes til trykkeren, og at nationalarkivet lægger indholdet ind i Europeana-databasen under streng overholdelse af ophavsretten;

8.   anbefaler Kommissionen, at den sikrer gratis adgang til alle former for kulturel og uddannelsesmæssig information i Europeana-biblioteket for elever, studerende og lærere på gymnasier, universiteter og andre uddannelsesinstitutioner samt for alle mennesker, som er i gang med bona fide studier eller forskning, og at den samtidig fremmer forsknings- og udviklingsprojekter, der anvender Europeanas digitale ressourcer, gennem udvikling og fri adgang til integrerede lektionsplaner, læseplaner og uddannelsesmæssigt software til både formel og uformel (livslang) uddannelse; mener, at subsidiaritet ikke er en hindring for europæiske programmer, der stiller flest mulige videnskabelige og tekniske oplysninger til rådighed for uddannelsessystemet generelt samt til lærere, studerende og forskere;

9.   understreger, at Europeanas eksistens på lang sigt vil afhænge af, at der vælges bæredygtige finansierings- og forvaltningsmodeller, og understreger, at en væsentlig del af finansieringen skal komme fra offentlige tilskud, men at nye finansieringsmetoder, herunder offentlig-private partnerskaber, ligeledes skal overvejes og udvikles;

10.  anbefaler Kommissionen, at den i fremtiden overvejer muligheden af at stille krav om, at alle digitale ressourcer, der udvikles under fremtidige forsknings- og udviklingsprojekter samfinansieret af EU, skal indlægges i det digitale Europeana-bibliotek under hensyntagen til eventuelle begrænsninger på grund af intellektuelle ejendomsrettigheder;

11.  understreger behovet for at fjerne retlige hindringer på EU-plan, således at biblioteker får mulighed for at ansøge om EU-finansiering til digitaliseringsarbejdet;

12.  anbefaler Kommissionen, at den udarbejder retningslinjer med henblik på at sikre, at prisen for adgang til Europeana bliver overkommelig for enhver, der ønsker at anvende det, uanset den endelig finansieringsmodel;

13.  opfordrer Kommissionen og den nuværende administration baseret i Nederlandene om at gennemføre omfattende tekniske og æstetiske forbedringer af Europeana, herunder en analyse af vanskelighederne i forbindelse med at finde og sikre midler, der kan gøre det muligt for biblioteker at gennemføre de nødvendige digitaliseringsarbejder;

14. anmoder Kommissionen om at lancere en medie- og online-kampagne for at gøre Europeana-websitet kendt og dirigere trafik fra europæiske servere hen til Europeana-kilderne som det primære sted, hvor man har adgang til data i digital form, samt om at opmuntre medlemsstaterne og kulturinstitutioner om at levere indhold til websitet; opfordrer samtidig til, at der gennemføres en særlig mediekampagne, hvor målgruppen er studerende og undervisere på alle uddannelsesniveauer, og hvor der fokuseres på anvendelsen af Europeanas digitale ressourcer til uddannelsesformål:

15.  er af den opfattelse, at en sådan kampagne er meget lig en anden allerede identificeret og nødvendig foranstaltning, som har til formål at lukke den digitale kløft, der stadig findes i Europa, og således sikre, at alle har adgang til Europeana og andet online indhold og oplysninger og kan drage nytte heraf, uanset hvor de befinder sig; anbefaler, at denne kampagne og navnlig en potentiel anvendelse af Europeana i skoler bygger på en forståelse af, at adgang til mere indhold og oplysninger online ikke er et mål i sig selv, og at det derfor bør ledsages af initiativer, der stimulerer kritisk analyse af online indhold og oplysninger;

16.  anbefaler Kommissionen, at den undersøger muligheden for at etablere et europæisk organ, der skal koordinere de nationale myndigheders medvirken i at overvåge digitaliseringsprocessen, betaling af ophavsret til forfattere og andre spørgsmål med forbindelse til Europeana-projektet;

17.  anbefaler Kommissionen, at den sikrer tilvejebringelsen af en særlig digital version til mennesker med handicap, som f.eks. lydoptagelser for så stor en del af det digitale indhold som muligt;

18. anbefaler Kommissionen og partnerinstitutioner i den private sektor, at de finder it-løsninger - som f.eks. read-only og kopibeskyttede formater - for den del af det digitaliserede materiale på Europeana, der er underlagt ophavsretten, og at der på det pågældende materiales præsentationsside indføjes et link til leverandørens website, hvor dokumentet kan downloades under betingelser fastlagt af leverandøren;

19. anbefaler Kommissionen, at den insisterer på, at der etableres et elektronisk standardformat for det digitaliserede materiale for at sikre, at digitaliserede dokumenter er kompatible med det online interface og databasen;

20. anbefaler Kommissionen, at der gemmes sikkerhedskopier af det digitaliserede materiale fra nationale institutioner eller private partnere, og at disse kopier lagres på hardware, der tilhører disse institutioner og partnere.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

4.2.2010

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

50

0

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Jean-Pierre Audy, Zoltán Balczó, Bendt Bendtsen, Reinhard Bütikofer, Maria Da Graça Carvalho, Jorgo Chatzimarkakis, Giles Chichester, Pilar del Castillo Vera, Lena Ek, Ioan Enciu, Adam Gierek, Norbert Glante, Fiona Hall, Jacky Hénin, Edit Herczog, Arturs Krišjānis Kariņš, Philippe Lamberts, Bogdan Kazimierz Marcinkiewicz, Judith A. Merkies, Angelika Niebler, Jaroslav Paška, Miloslav Ransdorf, Herbert Reul, Teresa Riera Madurell, Michèle Rivasi, Paul Rübig, Amalia Sartori, Francisco Sosa Wagner, Konrad Szymański, Evžen Tošenovský, Ioannis A. Tsoukalas, Marita Ulvskog, Vladimir Urutchev, Adina-Ioana Vălean, Kathleen Van Brempt, Alejo Vidal-Quadras, Henri Weber

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

António Fernando Correia De Campos, Francesco De Angelis, Ilda Figueiredo, Françoise Grossetête, Andrzej Grzyb, Ivailo Kalfin, Paweł Robert Kowal, Werner Langen, Marian-Jean Marinescu, Alajos Mészáros, Vladko Todorov Panayotov, Peter Skinner, Hannu Takkula, Silvia-Adriana Ţicău


RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

22.2.2010

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

30

0

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Maria Badia i Cutchet, Malika Benarab-Attou, Piotr Borys, Silvia Costa, Santiago Fisas Ayxela, Mary Honeyball, Cătălin Sorin Ivan, Petra Kammerevert, Morten Løkkegaard, Emma McClarkin, Katarína Neveďalová, Doris Pack, Chrysoula Paliadeli, Marie-Thérèse Sanchez-Schmid, Pál Schmitt, Marco Scurria, Timo Soini, Emil Stoyanov, Hannu Takkula, László Tőkés, Helga Trüpel, Gianni Vattimo, Sabine Verheyen, Milan Zver

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Ivo Belet, Nessa Childers, Nadja Hirsch, Catherine Soullie, Rui Tavares

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Roger Helmer

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik