BETÆNKNING om den foreslåede udnævnelse af Ladislav Balko til medlem af Revisionsretten

17.3.2010 - (C7‑0023/2010 – 2010/0811(NLE))

Budgetkontroludvalget
Ordfører: Inés Ayala Sender
PR_NLE_art108

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

om den foreslåede udnævnelse af Ladislav Balko til medlem af Revisionsretten

(C7‑0023/2010 – 2010/0811(NLE))

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til EUF-traktatens artikel 286, stk. 2, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7‑0023/2010),

–   der henviser til, at Budgetkontroludvalget på sit møde den 15. marts 2010 foretog en høring af den af Rådet foreslåede kandidat til hvervet som medlem af Revisionsretten,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 108,

–   der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A7‑0037/2010),

A. der henviser til, at Ladislav Balko opfylder de i EUF-traktatens artikel 286, stk. 1, fastsatte krav,

1.  afgiver positiv udtalelse om Rådets forslag om udnævnelse af Ladislav Balko til medlem af Revisionsretten;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og til orientering til Revisionsretten samt til Den Europæiske Unions øvrige institutioner og medlemsstaternes revisionsinstitutioner.

BILAG 1: CURRICULUM VITÆ FOR Ladislav Balko

Ladislav Balko

Født i 1954 i Slepčany i Slovakiet.

Cand. jur. fra Comenius-universitetet i Bratislava. Juridisk doktorgrad, PhD, og universitetslektor i finans- og handelsret.

Har i den største del af sin erhvervskarriere beskæftiget sig med finansielle spørgsmål. Har siden 1990 arbejdet som bankmand og ekspert i offentlige finanser både i praksis og teori.

1990 og 1991 ledende advokat i Den Slovakiske Republiks tolddepartement. Fra 1991 til 1999 ledende stillinger, herunder vicegeneraldirektør i den største slovakiske forretningsbank — Všeobecná úverová banka (VÚB). Fra 2001 til 2004 vicedirektør og bestyrelsesmedlem i Den Slovakiske Republiks eksport-import-bank. I 2003 leder af det statslige agentur for udenlandske investeringer og handel (SARIO). I disse stillinger beskæftigede han sig med spørgsmål inden for området investeringsincitamenter og statsstøtte.

Hans højeste stilling inden for banksektoren til dato var i perioden 2004-2006, da han blev udnævnt til medlem af bankbestyrelsen, det øverste styrende organ i centralbanken — Slovakiets Nationalbank (NBS).

På baggrund af disse aktiviteter som ekspert på finansområdet blev han i 2006 udnævnt til rådgiver for Den Slovakiske Republiks premierminister på området finanser og direkte udenlandske investeringer. I denne egenskab er han aktiv inden for statslig styring af offentlige finanser, budget, strukturfonde og andre relaterede områder. Siden 2006 har han også været næstformand i bestyrelsen for den statsejede Slovenská záručna a rozvojová banka (SZRB). I 2008 blev han udnævnt til medlem af regeringens prisråd. Han er således den eneste bankmand i Den Slovakiske Republik, der har deltaget i de ledende organer i tre statsejede finansinstitutter (EXIMBANKA, NBS, SZRB). Som led i bankansættelserne har han været medlem af forskellige tilsynsråd, hvor han har ført tilsyn med og kontrolleret den finansielle forvaltning.

Som premierministerens rådgiver har han været medvirkende til euroens indførelse i Slovakiet. Medlem af arbejdsgruppen for lovgivning og arbejdsgruppen for kommunikation. Ophavsmand til erklæringen om en national aftale om indførelse og anvendelse af euroen i Slovakiet. Tilrettelagde forskellige konferencer om indførelsen af euroen.

Sideløbende med det praktiske arbejde inden for finansvæsen underviser han i sin egenskab af leder af finansretsinstituttet under det juridiske fakultet ved Comenius-universitetet i Bratislava juridiske eksperter inden for budget, finansiel kontrol, skatter, provision, told, valuta og finansmarkeder. Har udgivet mange videnskabelige og professionelle artikler om disse emner samt lærebøger om finansret.

Doc. JUDr. Ladislav Balko, PhD.

Født den 20. maj 1954 i Slepčany kommune i distriktet Zlaté Moravce

1978: Afsluttede sine studier ved det juridiske fakultet ved Comenius-universitetet i Bratislava, og begyndte at arbejde som virksomhedsadvokat i generaldirektoratet for virksomheden Hydinársky priemysel [fjerkræsindustri] GRT i Bratislava

1.        1980, bestod mundtlig eksamen og fik tildelt titlen JUDr.

2.        Fra september 1980 til marts 1990 ansat ved Československý Rozhlas (tjekkisk radio) i Bratislava som redaktør.

3.        1990-1991: ledende juridisk ekspert i Slovakiets tolddepartement.

4.        Det akademiske år 1994/1995: påbegyndte undervisning ved det juridiske fakultet ved Comenius-universitetet i Bratislava, ved instituttet for erhvervsret, finansret og økonomisk ret med særlig vægt på finansret og finansmarkeder.

5.      Forsvarede ved det juridiske fakultet ved Comenius-universitetet i Bratislava en afhandling om "Credit as an institution of banking law". Underviser nu i finansret ved det juridiske fakultet ved Comenius-universitetet og er leder af afdelingen for finansret. Har skrevet adskillige monografier inden for dette område. Deltog som leder af forfatterkollektivet i udgivelsen af en lærebog om finansret (2005). Har udgivet adskillige publikationer om bankret (2000), de juridiske aspekter af finansmarkederne (2001), erhvervs- og finansret, som led i forelæsninger ved fakultetet for massemediekommunikation ved Saints Cyril og Methodius-universitetet i Trnava (2001), retsprincipper for bankansatte, ved instituttet for bankuddannelse ved den slovakiske nationalbank (2001), strukturfondene fra et slovakisk juridisk perspektiv (2004) og er medudgiver af en række publikationer og lærebøger: Bills, cheques, letters of credit (1993), Foundations of banking law (2001), Regulation of principal banking activities (2001), Customs law (2001), Foundations of tax, duty and customs law (2001), bogen "Export insurance? Why not!" (2002), Regulation of the financial market in the Slovak legal system - financial market law (2003), Basics of state finance (2006), og den "føderale" lærebog om finansret (2006). I alt har han udgivet ca. 170 publikationer, monografier og akademiske og videnskabelige studier og artikler. Han er medlem af forskellige redaktionsudvalg og har deltaget i adskillige nationale og internationale konferencer, symposier og seminarer. Fagligt fokuserer han på finansret og offentlige finanser.

6.      I 2002 kvalificerede han sig som lektor ved det juridiske fakultet ved Comenius-universitetet i Bratislava.

7.      Inden for banksektoren blev han ansat ved VÚB bank den 1. juli 1991 som leder af afdelingen for ind- og udlån. Arbejdede fra juli til december 1991 i VÚB's Bratislava-afdeling med ansvar for udlån og arbejdede med specifikke kreditarrangementer for små og mellemstore virksomheder.

a.      Tog i juni og juli 1992 til USA på et studieophold, hvor han arbejdede med et studieprogram i det amerikanske landbrugsdepartement i Washington og et landbrugsstøtteprogram i Columbus, Ohio.

b.      Var fra 1. oktober 1992 direktør for systemanalysesektionen i erhvervsafdelingen ved VÚB's hovedkontor, hvor han havde ansvaret for forberedelsen af kredit- og indlånsprocedurerne, navnlig for store erhvervskunder i VÚB.

c.  I maj og juni 1993 deltog han i en studierejse til Chicago, USA, hvor han arbejdede i First Bank of Chicago og ved University of Illinois i Urbana‑Champaign, med særlig vægt på porteføljeomlægning og bankvæsen, workout-processer og inddrivelse af banklån ved konkurs.

d.      I 1993 fik han til opgave at oprette en enhed, der skulle behandle højrisikokreditter, og fra 1. april 1994 var han direktør for risikokreditafdelingen i VÚB, der arbejdede direkte med højrisikokreditter til en værdi af ca. SKK 25 mia. I denne stilling var han chef for 34 ansatte i bankens hovedkontor og ca. 80 ansatte i individuelle bankafdelinger. Som led i arbejdet med højrisikoudlån løste han spørgsmål omkring VÚB's kreditomlægning i samarbejde med disse kolleger, f.eks. i forbindelse med: ZTS Martin, ZTS Dubnica nad Váhom, Calex Zlaté Moravce, Smrečina Banská Bystrica, VSS Košice, Magnetech Hačava, Tatra Bánovce nad Bebravou, ZDA Partizánske, SVL Žilina, ZVL - Kysucké Nové Mesto, Novofruct Nové Zámky, Vihorlat Snina, Tokay Slovenské Nové Mesto, osv. Hans ansvar her omfattede forslag til specifikke omlægningsforanstaltninger for større erhvervskunder. Har været medlem af bestyrelsen for CEB Holding Partizánske, a.s., Nový Calex, a.s., ZTS Hriňová a.s., VÚB Factoring, a.s. og Transpetrol, a.s.

e.      I 1993 deltog han i oprettelsen af datterselskabet VÚB — Factoring, a.s. og blev en af de første bestyrelsesformænd.

f.       I 1997 blev han vicegeneraldirektør for VÚB, a.s. i bankens logistikafdeling, hvor han i praksis var leder for fire sektioner, herunder retssektionen, og 104 ansatte. I denne stilling blev han medlem af udlånsudvalget, der godkendte lån til en værdi af mere end SKK 100 mio., hovedsageligt til store virksomheder.

g.      Efter organisatoriske ændringer i 1999 og ophævelsen af stillingen som vicegeneraldirektør blev han direktør for retsafdelingen.

8.      I august 1991 fik han bestalling som erhvervsadvokat.

9.      Siden 1. februar 2000 har han haft advokatbestalling.

10.    I 1997 blev han valgt til næstformand for det slovakiske institut for konkursret.

11.    I 2001 udnævnte den slovakiske regering ham til vicedirektør for Eximbanka, hvor han var ansvarlig for Eximbanka SR's forsikringsvirksomhed. I perioden 2001-2004 var han medlem af bestyrelsen for Eximbanka SR.

12.    I 2003 blev han udnævnt af den slovakiske regering som medlem af bestyrelsen for Eximbanka SR.

13.    I 2003 var han øverste chef for det slovakiske agentur for udvikling af investering og handel (SARIO).

14.    Den 29. september 2004 udnævnte den slovakiske regering ham til medlem af bestyrelsen for Slovakiets nationalbank.

BILAG 2: Ladislav BalkoS SVAR PÅ SPØRGESKEMAET

Ladislav BALKO/DEN SLOVAKISKE REPUBLIK

Svar på spørgeskema

Faglig erfaring

1.      Hvilke aspekter af Deres faglige erfaring inden for offentlige finanser samt offentlig forvaltning og revision anser De for særlig relevante?

I det følgende fremlægger jeg en oversigt over mine professionelle aktiviteter i forbindelse med indsamling og forvaltning af offentlige finanser samt mine akademiske aktiviteter som lektor i finansret, hvorigennem jeg har bidraget til uddannelse og efteruddannelse af fagfolk på områderne budget, skat, told, finansiel kontrol og finansielle markeder.

a) I min egenskab af ledende advokat i Den Slovakiske Republiks tolddepartement i begyndelsen af 1990'erne fik jeg erfaring med toldafgiftsområdet. Efterfølgende overtog jeg forskellige højere lederstillinger, som gav mig mulighed for at deltage i processen med indsamling og forvaltning af statsbudgettets ressourcer. Jeg har desuden arbejdet sammen med den største handelsbank i Slovakiet – VÚB. Indtil dennes privatisering var den statsejede VÚB's profit bundet til statsbudgettet, og banken var en del af statens finansielle aktiver. I samarbejde med KPMG og McKinsey & Company ledede jeg – ligeledes under USAID-programmet – det team, der udførte omstruktureringen af VÚB's låneportefølje. Dette resulterede i oprettelsen af risikokreditafdelingen med ansvar for forvaltning af næsten en tredjedel af bankens låneportefølje.

b) Mine andre højere lederstillinger har i perioden siden 2001 og frem til i dag omfattet følgende stillinger: Vicedirektør for Den Slovakiske Republiks eksport-importbank og medlem af dens direktion, administrerende direktør for det slovakiske agentur for udenlandske investeringer og handel, SARIO, og medlem af Slovakiets nationalbanks direktion. På nuværende tidspunkt er jeg næstformand for bestyrelsen i den slovakiske garanti- og udviklingsbank. I alle ovennævnte stillinger har jeg aktivt forvaltet de interne kontrol- og revisionsprocesser, beskæftiget mig med etablering og godkendelse af kontrol- og revisionsplaner og er blevet bekendt med foreløbige, igangværende og opfølgende kontrolprocedurer. Jeg var også medlem af flere institutioners tilsynsorganer, hvor jeg førte tilsyn med deres finansielle transaktioner og evaluering af deres revisioner.

c) Den Slovakiske Republiks premierminister besluttede på baggrund af min lange erfaring på det finansielle område at udnævne mig til medlem af hans rådgiverkollegium og til hans rådgiver for finansielle og udenlandske investeringer i 2006. I dette job deltog jeg i forvaltningen af de offentlige finanser. Dette omfatter udarbejdelse af udtalelser for premierministeren om alle emner, der drøftes af regeringen, eller om udkast til lovforslag fra de kompetente ministre på områderne budget, skat, investeringsincitamenter, finansielle markeder, udenlandske investeringer osv. Med henblik på at udføre mit hverv i denne forbindelse er jeg i kontakt med de berørte ministeriers ansvarlige myndigheder, hvilket giver mig mulighed for at påvirke deres politikker og beslutningstagning på området offentlige finanser.

d) Jeg betragter desuden mine akademiske aktiviteter som lektor i finansret på Slovakiets ældste universitet – Comenius-universitetet – som relevante. Dette giver mig en enestående mulighed for at forbinde teori og videnskab med den konkrete praksis i forbindelse med de offentlige finanser. Jeg har afholdt forelæsninger om offentlige finanser, finanslov, finansielle kontroller, finans- og toldret samt lovgivning vedrørende valuta, valutamarkeder og finansielle markeder gennem 15 år. Som et resultat af denne aktivitet har jeg oplevet mange af mine tidligere studerende besidde tilsynsførende stillinger i centralbanken samt stillinger i sektoren for finansiel kontrol, i den offentlige administration, i banker og andre steder.

2.      Hvilke tre af de afgørelser, De har været med til at træffe i Deres professionelle liv, anser De for at være de vigtigste?

Jeg anser følgende afgørelser som værende de vigtigste, jeg har truffet på området offentlige finanser.

a) Under den vanskelige overgangsperiode i midten af 1990'erne var jeg involveret i forvaltningen af højrisikokreditter i den største handelsbank i Slovakiet, VÚB. Efter flere års samarbejde med bankens internationale revisionskonsulenter etablerede jeg VÚB's afdeling for højrisikokreditter – risikokreditafdelingen – og blev dens første direktør. I dette job forvaltede jeg fordringer, der beløb sig til mere end 30 mia. svenske kroner (næsten 1 mia. euro). Jeg har således et godt grundlag for denne form for aktivitet med henblik på at sikre tilbagebetalingen af lån til banken.

b) I 2003 etablerede jeg kontrol- og revisionsafdelingen i det slovakiske agentur for udenlandske investeringer og handel, SARIO, som indtil dette tidspunkt ikke rådede over kontrolmekanismer trods det, at det modtog midler fra statsbudgettet. Min afgørelse bundede desuden i, at SARIO anvendte førtiltrædelsesmidler fra EU og ville blive strukturfondenes gennemførelsesagentur, navnlig med hensyn til etablering af industriparker.

c) Den tredje kategori af afgørelser omhandler min deltagelse i et forholdsvist lille team, som formulerede den endelige ordlyd af Den Slovakiske Republiks regerings manifest i 2006. Jeg bidrog til udformningen af dets makroøkonomiske ramme, dets politik vedrørende de offentlige finanser og deres bæredygtighed samt dets politik vedrørende afgifter og økonomien. Inden for denne kategori af afgørelser vil jeg også gerne nævne mit bidrag til vedtagelsen af euroen i Slovakiet. Jeg udarbejdede bl.a. et udkast til erklæringen om sociale aftaler vedrørende vedtagelse og anvendelse af euroen i Slovakiet, som premierministeren undertegnede på vegne af regeringen sammen med alle arbejdsmarkedets parter og kommunerne. Ovennævnte dokument indeholder en forpligtelse fra regeringens side til fuldt ud at implementere de politikker, der indgår i dens konvergensprogram for perioden 2007-2010. Det indeholder yderligere regeringens tilsagn om at opfylde sine forpligtelser i henhold til den reviderede stabilitets- og vækstpakke og især forpligtelsen til fortsat konsolidering af de offentlige finanser. Der blev i øvrigt også henvist til denne erklæring i Kommissionens konvergensberetning 2008.

Uafhængighed

3.      I henhold til traktaten udfører Revisionsrettens medlemmer deres hverv i "fuldkommen uafhængighed". Hvordan vil De varetage denne pligt i forbindelse med Deres kommende hverv?

Som medlem af Revisionsretten vil jeg til fulde opfylde ovennævnte forpligtelse i henhold til de relevante bestemmelser i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Kravet om fuld uafhængighed, som er nedfældet i andet afsnit af artikel 285 i TEUF, er udviklet yderligere i artikel 286, stk. 1, og artikel 286, stk. 3 og 4, i TEUF. Jeg er overbevist om, at det er hævet over enhver tvivl, at min faglige erfaring, mine personlige egenskaber og kvaliteter samt det, at jeg ikke er medlem af noget politisk parti, vil garantere min fuldkomne uafhængighed i udøvelsen af mit hverv som krævet i artikel 286, stk. 1, i TEUF. Jeg kan desuden forsikre jer om, at jeg til fulde vil opfylde forpligtelserne i artikel 286, stk. 3, i TEUF, om ikke at søge eller modtage instrukser fra nogen regering eller andre organer, samt om afholde mig fra enhver aktion, der måtte være uforenelig med mit potentielle hverv. Som krævet i artikel 286, stk. 4, i TEUF, vil jeg i min mandatperiode ikke engagere mig i nogen anden beskæftigelse (se også mit svar til spørgsmål 6). Efter min mandatperiode vil jeg udvise hæderlighed og tilbageholdenhed med hensyn til overtagelse af hverv eller opnåelse af fordele. Med hensyn til forbuddet mod at søge eller modtage instrukser indeholder artikel 286, stk. 6, i TEUF, en supplerende sikkerhedsforanstaltning, hvorved medlemmerne kan blive frataget deres kontor eller visse fordele alene ved EF-Domstolen på anmodning fra Revisionsretten.

Jeg vil desuden handle i overensstemmelse med kravene i Revisionsrettens adfærdskodeks, der er vedlagt Domstolens afgørelse 92-2004, og som fastlægger gennemførelsesbestemmelserne for dens forretningsorden.

Yderligere vil jeg hente inspiration i Limaerklæringen om retningslinjer for revision, som blev vedtaget i 1977 i INTOSAI-regi, og som der ofte henvises til som "Magna Carta" af ekstern offentlig revision. I henhold til erklæringen kan de overordnede revisionsinstitutioner kun udføre deres hverv, hvis de er uafhængige af de reviderede enheder og beskyttet mod påvirkning udefra. De skal have den nødvendige funktionelle og organisatoriske uafhængighed, og dette skal sikres forfatningsmæssigt.

Ovennævnte ramme giver passende garantier for uafhængighed, og det mener jeg i al beskedenhed også at gøre som kandidat til medlemskab af Revisionsretten.

4.      Har De fået meddelt decharge for de forvaltningsopgaver, De tidligere har varetaget, hvis disse har været underkastet en sådan procedure?

Der har ikke været nogen formelle dechargeprocedurer knyttet til mine ovenfor beskrevne opgaver. Dechargen for mine forvaltningsopgaver er imidlertid altid blevet anerkendt med positive vurderinger af det arbejde, som har været udført af de teams, jeg havde ansvar for. I øvrigt er jeg gradvist blevet betroet nye funktioner og mere ansvar. For eksempel blev jeg efter at have arbejdet som direktør for en afdeling i VÚB udnævnt til vicegeneraldirektør. Efter at have arbejdet som vicedirektør for Den Slovakiske Republiks eksport-importbank, blev jeg udnævnt til administrerende direktør for SARIO og senere til medlem af Slovakiets nationalbanks direktion. Som lektor i finansret blev jeg udnævnt til direktør for afdelingen for finansret ved juridisk fakultet ved Comeniusuniversitetet.

5.        Har De forretningsmæssige eller økonomiske besiddelser eller andre forpligtelser, som kunne være uforenelige med Deres fremtidige hverv? Er De villig til at oplyse Rettens formand om alle Deres finansielle interesser og andre forpligtelser og offentliggøre disse oplysninger? Er De villig til at gøre nærmere rede for eventuelle verserende retssager, De måtte være involveret i?

Jeg har ikke nogen forretningsmæssige eller økonomiske foretagender eller andre forpligtelser, som kunne være uforenelige med mit potentielle hverv. Jeg er naturligvis villig til at forelægge alle mine økonomiske interesser og andre forpligtelser for Revisionsrettens formand og offentliggøre dem.

I denne forbindelse vil jeg gerne nævne, at jeg i overensstemmelse med slovakisk lovgivning[1] hvert år forelægger oplysninger om min opfyldelse af de krav, der er forbundet med manglende overensstemmelse mellem funktionerne for det parlamentariske udvalg for manglende overensstemmelse mellem funktionerne samt oplysninger om mine indtægter og aktiver. Disse oplysninger er offentligt tilgængelige på udvalgets websted[2].

Jeg er ikke involveret i nogen retssager.

6.        Er De indstillet på at træde tilbage fra en post, De er valgt til, eller at opgive et hverv, som indebærer forpligtelser i et politisk parti, efter udnævnelsen til medlem af Retten?

Jeg støtter fuldt ud kravet om fuldkommen uafhængighed for medlemmer af Revisionsretten. Derfor vil jeg efter min udnævnelse til medlem af Retten naturligvis opgive alle mine nuværende embeder og stillinger.

Jeg er hverken medlem af eller har nogen funktion i et politisk parti.

7.        Hvordan vil De behandle tilfælde af betydelige uregelmæssigheder eller endog bedrageri- og/eller korruptionssager, hvor personer fra Deres hjemland er involveret?

Det ville jeg gøre uafhængigt, upartisk og professionelt i Unionens almene interesse. Under ingen omstændigheder vil en mulig involvering af aktører fra mit oprindelsesland få indflydelse på mine handlinger. Jeg vil til fulde overholde lovgivningsrammen for beskyttelse af Unionens økonomiske interesser mod uregelmæssigheder, bedrageri og korruption, herunder Rettens interne regler samt dens afgørelse nr. 97-2004, der fastsætter ordninger for dens samarbejde med OLAF med hensyn til sidstnævntes adgang til revisionsoplysninger.

Varetagelse af opgaver

8.        Hvad kendetegner efter Deres opfattelse en forsvarlig økonomisk forvaltning i enhver offentlig tjeneste?

På baggrund af min faglige erfaring samt mine akademiske aktiviteter på området offentlige finanser mener jeg, at følgende grundlæggende principper afspejler de vigtigste faktorer for forsvarlig økonomisk forvaltning i enhver offentlig tjeneste.

a) Princippet om en tungtvejende offentlig interesse, der er indeholdt i de lovgivningsmæssige reguleringer for statens og de selvstændige organers finansielle aktiviteter.

b) Legalitetsprincippet, der strengt kræver, at alle finansielle aktører overholder alle gældende bestemmelser i finansret. Det kræver desuden, at budgetterne vedtages ved hjælp af retsakter, og at skatter, afgifter og andre betalinger opkræves på baggrund af retsakter.

c) Inddelingen af funktioner på området finansielle aktiviteter i lovgivningsmæssig og udøvende magt, der hovedsageligt er nedfældet i forfatningsloven.

d) Den offentlige karakter og gennemsigtigheden af statens og de selvstændige organers finansielle aktiviteter begrundes med, at midler indsamlet fra borgere og virksomheder er berørt. Deres anvendelse skal underkastes offentlig indsigt. I denne sammenhæng hilser jeg det europæiske åbenhedsinitiativ velkommen som et skridt i den rigtige retning, navnlig hvad angår medlemsstaternes forpligtelse til at offentliggøre modtagerne af midler fra EU-budgettet, der nu er nedfældet i artikel 53b, stk. 2, litra d), i finansforordningen.

e) Borgernes deltagelse i statens og de selvstændige organers finansielle aktiviteter, f.eks. ved retten til at fremsætte forslag, anmodninger og klager til den offentlige forvaltning.

f) Finansiel planlægning som et princip betyder, at statens og de selvstændige organers aktiviteter i forbindelse med indsamling, fordeling og anvendelse af offentlige midler udføres i henhold til deres respektive finansieringsplaner.

Ovenstående grundlæggende principper skal implementeres i den daglige forvaltning af de offentlige finanser for at sikre, at de offentlige midler anvendes økonomisk, effektivt og omkostningseffektivt. Mere specifikt omfatter forsvarlig finansiel forvaltning:

- klart fastlagte mål,

- identifikation og analyse af de økonomiske risici og vedtagelse af foranstaltninger med sigte på deres afskaffelse,

- fordeling af ansvar mellem personer med økonomisk ansvar,

- it i høj kvalitet, klare regler om intern og ekstern kommunikation,

- fortsat kvalitetsforbedring af ledelsesarbejde,

- fortsat investering i professionel uddannelse af personale,

- utvetydige, enkle og moderne retsbestemmelser, der afspejler den internationale bedste praksis,

- høj rapporteringskvalitet,

- effektiv intern kontrol og interne revisionsmekanismer, der fungerer forebyggende, og

- brug af eksterne revisionsresultater og anbefalinger.

9.        I henhold til traktaten bistår Retten Parlamentet med udøvelsen af dets kontrolbeføjelser i forbindelse med gennemførelsen af budgettet. Hvordan vil De beskrive Deres indberetningspligt til Europa-Parlamentet og navnlig dettes Budgetkontroludvalg?

Jeg er opmærksom på, at det største politiske ansvarsområde inden for EU's offentlige finanser ligger hos Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet. Dette ansvar kommer til udtryk i hele budgetprocessen, ikke blot ved udarbejdelsen og vedtagelsen af budgettet, men også ved dets gennemførelse, opfølgning og kontrol. Det vil være en stor ære for mig at deltage i denne proces som medlem af Revisionsretten.

Det er åbenlyst, at Revisionsretten skal forblive fuldkommen uafhængig af de øvrige institutioner for at kunne udføre sit hverv korrekt og effektivt, alt imens den opretholder løbende kontakter med dem. Jeg er overbevist om, at mine uafhængige professionelle synspunkter vil være en værdifuld ressource for både Rådet og Parlamentet.

Jeg finder det hensigtsmæssigt at opdele mine rapporteringsopgaver i to forskellige kategorier:

a) Mine "vedtægtsbestemte" opgaver i forhold til Europa-Parlamentet, navnlig opgaver som følge af traktaten, bestemmelser, forretningsorden osv. Min mission vil være aktivt at deltage i foranstaltninger, der giver Europa-Parlamentet mulighed for at meddele Kommissionen decharge med hensyn til gennemførelsen af budgettet. I henhold til artikel 319, stk. 1, i TEUF, skal Rådet og Europa-Parlamentet blandt andre dokumenter undersøge Rettens årsrapport og dens særberetninger, som jeg vil bidrage til. Finansforordningen indeholder i artikel 143 og 144 bestemmelser vedrørende indlevering af beretninger til Europa-Parlamentet. Jeg vil desuden deltage i relevante møder i Budgetkontroludvalget, som ovennævnte beretninger vil blive forelagt.

b) Initiativ og uformelle aktiviteter – Jeg vil betro et af medlemmerne i mit kabinet opgaven jævnligt at gennemgå Budgetkontroludvalgets agenda og dokumenter samt udarbejde passende mødeprotokoller, meddelelser og forslag til mit eget samt Rettens arbejde.

Generelt vil jeg udføre ovennævnte aktiviteter med henblik på at opnå de to mål i Rettens revisionsstrategi for perioden 2009-2012, navnlig at:

a) maksimere den generelle virkning af revisioner og

b) øge effektiviteten ved at anvende ressourcerne bedst muligt.

Som lektor i finansret vil jeg i øvrigt finde det meget interessant at deltage i udarbejdelsen af Rettens udtalelser om EU's udkast til finansielle bestemmelser, f.eks. i forbindelse med den igangværende anden treårige gennemgang af finansforordningen og dens gennemførelsesbestemmelser. Kommissionens forslag, der skal foreligge i midten af 2010, bør desuden afspejle resultaterne i Rettens årsrapport for 2008 med hensyn til det høje antal fejl på næsten alle områder af EU's udgifter. Jeg vil også gerne deltage i drøftelser vedrørende begrebet en "tolerabel risiko for fejl", og samtidig understrege nødvendigheden af at bevare politikken om nultolerance over for svig.[3]

10.      Hvilken form for merværdi mener De, resultatrevision kan tilføre, og hvordan bør resultaterne indarbejdes i forvaltningen?

Jeg mener, at merværdien af resultatrevision stammer fra de karakteristiske faktorer ved og omfanget af denne form for revision sammenlignet med finansiel revision. Ved finansiel revision undersøges regnskaberne samt lovligheden og den formelle rigtighed af anvendelsen af offentlige midler. I henhold til Limaerklæringen, som jeg henviste til i mit svar til spørgsmål 3, er resultatrevision rettet mod undersøgelse af resultater, økonomi, effektivitet og omkostningseffektivitet i forbindelse med offentlig forvaltning. Den dækker ikke blot specifikke finansielle operationer, men hele spektret af offentlige aktiviteter, herunder såvel organisatoriske som administrative systemer. Resultatrevision bidrager således til at sikre, at offentlige midler anvendes fornuftigt, og spiller en positiv rolle ved proaktivt at vise, hvilke områder af forvaltningen af offentlige ressourcer, der kan forbedres og hvordan.

Med hensyn til EU danner artikel 287, stk. 2, i TEUF retsgrundlag for Retten til at udføre begge former for revision, idet Retten i henhold til denne artikel skal undersøge lovligheden og den formelle rigtighed af EU's indtægter og udgifter samt forsvarligheden af dens økonomiske forvaltning. Ifølge afsnit 1.2.1 i Rettens resultatrevisionsvejledning er resultatrevision en revision af forsvarlig økonomisk forvaltning, navnlig revision af økonomien samt af den effektivitet og omkostningseffektivitet, hvormed Kommissionen og/eller andre reviderede enheder har anvendt EU-midler under udførelse af deres hverv.

Med hensyn til inkorporering af resultaterne i forvaltningen vil jeg anvende artikel 27, stk. 3, i finansforordningen som referencepunkt. Af dette fremgår det, at specifikke, målbare, opnåelige, relevante og tidsbestemte målsætninger skal fastlægges for alle aktivitetssektorer, der er omfattet af budgettet. Det kontrolleres ved hjælp af resultatindikatorer for hver aktivitet, om disse målsætninger er opfyldt. Jeg mener, at observationerne og anbefalingerne i Rettens årsrapporter og særrapporter udgør en værdifuld ressource for forvaltere i forbindelse med fastlæggelse af ovennævnte målsætninger. Resultaterne af resultatrevision vil således bidrage til at øge kvaliteten og forsvarligheden af EU-midlernes forvaltning.

Som anført i INTOSAI’s retningslinjer for gennemførelse af resultatrevision kan dette i sidste ende styrke lovligheden, ansvarligheden samt borgernes tillid til EU og dens institutioner.

11.      Hvordan ville samarbejdet mellem Revisionsretten, de nationale revisionsmyndigheder og Parlamentet (Budgetkontroludvalget) om revision af EU's budget kunne forbedres?

Hver af ovennævnte institutioner har et klart defineret mandat og kompetencer inden for relevant lovgivning. Hvad angår deres samarbejde vil jeg gerne først henvise til de generelle bestemmelser i artikel 4, stk. 3, og artikel 13, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), i henhold til hvilken samarbejdet mellem EU og dens medlemsstater samt samarbejdet mellem selve EU-institutionerne skal være "loyalt".

Hvad mere specifikt angår samarbejdet mellem Retten og de nationale revisionsinstitutioner, fremgår det af artikel 287, stk. 3, i TEUF, at Retten og de nationale revisionsinstitutioner ved revision i medlemsstaterne skal samarbejde "på grundlag af tillid, men samtidig således, at de bevarer deres uafhængighed". De nationale revisionsinstitutioner eller, såfremt disse ikke har de fornødne beføjelser, de kompetente nationale myndigheder, skal på Rettens anmodning forelægge denne alle dokumenter eller oplysninger, som måtte være nødvendige til gennemførelse af dens opgaver.

I øvrigt bør det med hensyn til samarbejdet mellem Retten og Europa-Parlamentet nævnes, at det af artikel 287, stk. 4, i TEUF, som spørgsmål 9 også omhandler, fremgår, at Retten skal bistå Europa-Parlamentet (og Rådet) i forbindelse med revisionen af gennemførelsen af budgettet.

Endelig kræves det med hensyn til samarbejdet mellem nationale revisionsinstitutioner og Retten og Europa-Parlamentet i artikel 310, stk. 5, i TEUF, at medlemsstaterne samarbejder med EU med henblik på at sikre, at bevillingerne på budgettet anvendes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning.

Ovenstående retlige ramme under EU suppleres af national lovgivning, almindeligvis i de respektive forfatninger og specialiserede love om overordnede revisionsinstitutioner.

Da jeg hidtil ikke har haft mulighed for at opnå kendskab indefra til Rettens eksisterende samarbejde med ovennævnte aktører, mener jeg, at det er for tidligt for mig at fremføre konkrete forslag til forbedring.

Jeg er imidlertid overbevist om, at et loyalt samarbejde på baggrund af gensidig tillid danner et solidt grundlag for løbende forbedring.

Jeg mener desuden, at allerede min første høring som kandidat til medlemskab af Revisionsretten kan bidrage til etablering af et godt professionelt forhold mellem undertegnede, Europa-Parlamentet og dets medlemmer på baggrund af gensidig tillid og åben dialog. Som medlem af Revisionsretten vil jeg altid stå til rådighed for Europa-Parlamentet og især dets Budgetkontroludvalg med henblik på at udveksle synspunkter om forslag og initiativer, der kan bidrage til opfyldelse af vores fælles mål.

Endelig mener jeg, at det arbejde og de udvekslinger, der finder sted under strukturen Kontaktkomité for de Overordnede Revisionsorganer i Den Europæiske Union udgør en fremragende platform for løbende udvikling af det eksisterende samarbejde og dets fokus på aktuelle emner af fælles interesse. Eksempler herpå er Kontaktkomitéens seneste drøftelser om de overordnede revisionsinstitutioners rolle med hensyn til at bistå regeringsforanstaltninger som svar på den økonomiske og finansielle krise samt om Lissabontraktatens konsekvenser for forvaltningen af EU-midler og dens eventuelle indvirkninger på de nationale overordnede revisionsinstitutioners og Rettens arbejde.[4]

Andre spørgsmål

12.      Ville De trække Deres kandidatur tilbage, hvis Parlamentet afgav en negativ udtalelse om Deres udnævnelse til medlem af Retten?

Set ud fra et etisk synspunkt ville dette være passende. I henhold til artikel 287, stk. 4, i TEUF skal Retten bistå Europa-Parlamentet og Rådet i forbindelse med revisionen af gennemførelsen af budgettet, og Rettens medlemmer er derfor nødt til at have Europa-Parlamentets tillid. Enhver kandidat ønsker naturligvis at modtage en positiv udtalelse om sit kandidatur fra Europa-Parlamentet. Hvis Europa-Parlamentets udtalelse om mit kandidatur viser sig at være negativ, vil jeg grundigt overveje, hvad mit næste skridt skal være i lyset af de begrundelser, der understøtter Europa-Parlamentets udtalelse, i samarbejde med regeringen for Den Slovakiske Republik.

• [1]  Paragraf 7 i forfatningslov nr. 357/2004 i lovsamlingen om beskyttelse af den offentlige interesse med hensyn til decharge for offentlige embedsmænds opgaver med ændringer.
• [2]  http://www.nrsr.sk/default.aspx?sid=oznamenia_funkcionarov.
• [3]    F.eks. afsnit 1 i Den Europæiske Ombudsmands svar på høringen om revisionen af finansforordningen
  (http://ec.europa.eu/budget/library/consultations/FRconsult2009/contributions/P018_2009-12-17_Eur_ Ombudsman_Belgium_en.pdf).
• [4]    http://eca.europa.eu/portal/page/portal/cooperation.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	16.3.2010
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	22 0 2
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Marta Andreasen, Jean-Pierre Audy, Inés Ayala Sender, Zigmantas Balčytis, Jorgo Chatzimarkakis, Andrea Cozzolino, Luigi de Magistris, Tamás Deutsch, Martin Ehrenhauser, Jens Geier, Ingeborg Gräßle, Ville Itälä, Cătălin Sorin Ivan, Elisabeth Köstinger, Bogusław Liberadzki, Monica Luisa Macovei, Jan Olbrycht, Georgios Stavrakakis, Søren Bo Søndergaard
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Christofer Fjellner, Edit Herczog, Monika Hohlmeier, Sidonia Elżbieta Jędrzejewska, Markus Pieper