BETÆNKNING om den foreslåede udnævnelse af Augustyn Bronislaw Kubik til medlem af Revisionsretten

17.3.2010 - (C7‑0021/2010 – 2010/0809(NLE))

Budgetkontroludvalget
Ordfører: Inés Ayala Sender
PR_NLE_art108

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

om den foreslåede udnævnelse af Augustyn Bronislaw Kubik til medlem af Revisionsretten (C7‑0021/2010 – 2010/0809(NLE))

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til EUF-traktatens artikel 286, stk. 2, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7‑0021/2010),

–  der henviser til, at Budgetkontroludvalget på sit møde den 15. marts 2010 foretog en høring af den af Rådet foreslåede kandidat til hvervet som medlem af Revisionsretten,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 108,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A7-0041/2010),

A. der henviser til, at Augustyn Bronislaw Kubik opfylder de i EUF-traktatens artikel 286, stk. 1, fastsatte krav,

1. afgiver positiv udtalelse om Rådets forslag om udnævnelse af Augustyn Bronislaw Kubik til medlem af Revisionsretten;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og til orientering til Revisionsretten samt til Den Europæiske Unions øvrige institutioner og medlemsstaternes revisionsinstitutioner.

BILAG 1: CURRICULUM VITÆ FOR Augustyn Bronislaw Kubik

Personoplysninger:

Navn : Augustyn Bronisław Kubik

Uddannelse

1972-1976          Gymnasium

1976-1980          Erhvervsfakultetet ved Det Økonomiske Akademi i Katowice på det socialøkonomiske område

1985-1986          Arbejderfakultetet ved Mineteknisk Højskole i Rybnik med speciale i underjordisk udvinding af aflejringer

2001-2002          Postgraduate studier i skatteret i Den Europæiske Union ved Nikolaus-Kopernikus-Universitetet, Toruń

Erhvervserfaring

01.08.1980-27.12.1984                  "Rydułtowy" kulmine i Rydułtowy som rapportør, tilsynsførende og inspektør for virksomhedsrevision

28.12.1984-21.09.1986                  Rybnicko-Jastrzębskie Gwarectwo Węglowe (kulminekonsortium) i Jastrzębie Zdrój

                                                        Ledende inspektør for virksomhedsrevision

22.09.1986-31.03.1991                  "Borynia" kulmine i Jastrzębie Zdrój

                                                        Regnskabschef

01.04.1991-24.11.2002                  Den økonomiske forvaltning i Katowice

                                                        Direktør

25.11.2002-29.12.2006                  Finansministeriet

                                                          Chefinspektør for intern revision

30.12.2006-28.02.2007                  Finansministeriet

                                                          Konsulent

01.03.2007-14.02.2008                  Det øverste kontrolkammer (NIK)

                                                          Præsidentens rådgiver

Fra 15.02.2008                                Ministeriet for regionaludvikling

                                                        Vicestatssekretær

Færdigheder:

–  Kendskab til fransk, DELF-diplom, niveau I og II, udstedt af det franske undervisningsministerium

–  Godt kendskab til Engelsk

–  Elementært kendskab til tysk

–  Elementært kendskab til russisk

2007              Studier i undersøgelse af finansielle rapporter om budgetenheder

2007              Iværksættelse af en revisionsapplikation i NIK

2008              NIK-revisoreksamen og udnævnelse til statsautoriseret intern revisor

2008              Studier i forelæggelse

2008               Udvidet sikkerhedsundersøgelse med sikkerhedsgodkendelse på klassificeret plan og hemmeligt EU-plan

Interesser: Sport: svømning om sommeren og skisport om vinteren.

BILAG 2: AUGUSTYN BRONISLAW KUBIKS SVAR PÅ SPØRGESKEMAET

1. Hvilke aspekter af Deres faglige erfaring inden for offentlige finanser samt offentlig forvaltning og revision anser De for særlig relevante?

Hele min erhvervskarriere har været forbundet med finansvirksomhed, især kontrol af finanser, forvaltning i administrationen og forvaltning af administrationens finanser samt intern revision af enheder i den offentlige finanssektor, ekstern revision og attestering af udgifter fra EU-fonde for Kommissionen.

Som intern kontrollør og senere regnskabschef i en mine var jeg ansvarlig for den interne revision og forvaltningen af minens finanser. Jeg var også ansvarlig for den finansielle revision samt styringen af de ansatte i finansdepartementet.

Som direktør for skattekammeret i Katowice var jeg ansvarlig for tilsyn med og styring af de ansatte i skatteadministrationen i Śląskieregionen. Jeg førte bl.a. tilsyn med skatterevision og andre af skattemyndighedens funktioner. Jeg var desuden ansvarlig for den eksterne kontrol af hele skatteadministrationen i provinsen og førte tilsyn hermed.

Som chefinspektør for intern revision var jeg ansvarlig for indarbejdning, koordinering og udvikling af et system for intern revision og finanskontrol i hele den offentlige finanssektor.

Som rådgiver for formanden for det øverste kontrolkammer havde jeg som ansvarsområde at analysere og kontrollere kontroldokumenter, der blev fremlagt af kontrolafdelingerne i det øverste kontrolkammer.

I min nuværende stilling er jeg ansvarlig for tilsyn med departementet i attesteringsmyndigheden, det økonomiske og finansielle departement samt det juridiske departement. Jeg skal bl.a. analysere, gennemføre og udvikle processen forbundet med attestering af udgifter for Kommissionen, kontrollere attesteringsprocessen, samarbejde med andre kontrolmyndigheder, føre tilsyn med overholdelsen af budgettet samt sikre en økonomisk regnskabsbetjening af midlerne fra strukturfondene og Samhørighedsfonden. Jeg har desuden som ansvarsområde at føre tilsyn med lovgivningsprocessen i forbindelse med EU-lovgivning og national lovgivning.

Parallelt med udførelsen af disse funktioner har jeg afsluttet mange teoretiske og praktiske kurser og workshopper, herunder:

· kurser om intern kontrol og virksomhedsregnskab - der førte til, at jeg blev optaget i registret for uafhængige revisorer,

· kurser om skatter og virksomhed i udvalget for skatterådgivere - der førte til, at jeg blev optaget i registret for skatterådgivere,

· en postgraduat uddannelse i EU's skattelovgivning - afsluttet med en eksamen og et diplom,

· kurser om intern revision - der førte til, at jeg blev optaget på listen over interne revisorer i den offentlige finanssektor i Polen, samt at jeg modtog CIA-certifikatet (Certified Internal Auditor),

en revisionsapplikation til det øverste kontrolkammer - afsluttet med en eksamen, hvorefter jeg blev udnævnt som rådgiver for formanden for det øverste kontrolkammer.

2. Hvilke tre af de afgørelser, De har været med til at træffe i Deres professionelle liv, anser De for at være de vigtigste?

a) Som direktør for skattekammeret i Katowice (Śląskieregionen):

I 1999 blev organisationen af administrationen ændret i Polen. Der blev dannet 16 store regioner ud af 49 provinser. Som en konsekvens heraf blev der dannet 16 skattekamre (et i hver region) ud af de 49 skattekamre (et i hver provins). Śląskieregionen omfattede tre provinser: Katowice, Bielsko-Biała og Częstochowa. Som følge af en afgørelse fra vicepremierministeren og finansministeren, Leszek Balcerowicz, blev jeg udpeget som fuldmægtig og ansvarlig for oprettelsen af en skatteadministration i Śląskieregionen. Administrationen var og er den næststørste i Polen og omfattede dengang 35 skattekontorer fra de tre tidligere provinser. Kontorerne fungerede efter forskellige procedurer som følge af divergerende erfaringer i de forskellige provinser. Som direktør for det nye skattekontor traf jeg en afgørelse om at standardisere de forskellige funktioner på alle skattekontorer. Jeg besluttede bl.a. at standardisere:

· skatteregistreringen,

· skatteindkrævningen,

· skattekontrollen,

· indkrævningen af gældsposter.

I forbindelse med denne proces var det nødvendigt at forberede, teste og indføre passende standarder på skattekontorerne.

Der blev følgelig indført ensartede løsninger, og skattekontorerne kom til at fungere mere effektivt i Śląskieregionen.

b) Som chefinspektør for intern revision i finansministeriet:

Da jeg gennem to år havde indarbejdet og koordineret intern revision på hele det offentlige finansområde, traf jeg en afgørelse om at indføre en ny definition på intern revision i lovgivningen. I den tidligere definition blev intern revision fastsat som nogle tiltag, som en leder i en enhed kan anvende til at foretage en objektiv og uafhængig vurdering af enhedens finansielle økonomi. Enhedernes ledere forstod ofte definitionen på en snæver måde og forbandt kun intern revision med finansielle spørgsmål, endog kun med regnskabsspørgsmål. Formålet med intern revision er imidlertid at forbedre hele enhedens virksomhed ved at lave en systematisk vurdering. Formålet er også at effektivisere risikoforvaltning, styrekontroller og -procedurer.

Jeg foreslog derfor denne nye definition på intern revision:

Intern revision er en uafhængig undersøgelse af en enheds forvaltnings- og kontrolsystemer, herunder procedurer til finanskontrol. Enhedens leder modtager således en objektiv og uafhængig vurdering af, om systemerne er tilstrækkelige, effektive og virkningsfulde. Intern revision inkluderer desuden rådgivning, der har til formål at forbedre en enheds funktion.

Definitionen på intern revision er således ændret, og begrebets funktionsområde er udvidet.

c) Som vicestatssekretær i ministeriet for regionaludvikling, hvor jeg udførte funktionen som attesteringsmyndighed:

Da jeg tiltrådte stillingen, besluttede jeg at efterse procedurerne, herunder reglerne for kontrol i attesteringsmyndigheden. Attesteringsmyndigheden vurderer i forbindelse med attesteringsprocessen, hvordan forvaltningssystemet og kontrollen af styresystemet fungerer. Det sker hovedsageligt på baggrund af resultater fra alle revisioner, som forvaltnings- og revisionsmyndighederne har gennemført. Når det er nødvendigt at undersøge, om alle attesteringsbetingelser er opfyldt, skal attesteringsmyndigheden gennemføre en kontrol ved anvendelse af egne ressourcer. Vores interne attesteringsprocedurer indeholdt ikke præcise regler om kontrolhandlinger. Der var således en risiko for, at forskellige myndigheders kontrolkompetencer ville overlappe hinanden. Jeg foreslog derfor at indføre klare retningslinjer, som var baseret på et koncept, der ligner principperne i én enkelt revision, som i henhold til Kommissionens retningslinjer i "Guidance Note on the concept of reliance on the work of other auditors" omfatter god koordinering og samarbejde mellem revisionsmyndigheden og andre organer, der gennemfører kontroller, i forbindelse med planlægningen af kontroller og realiseringen af de planlagte kontroller. I denne forbindelse forslog jeg også at indføre en revisionskomité i lov om principperne for udviklingspolitik. Revisionskomitéen har bl.a. til opgave at:

· udveksle informationer og erfaringer mellem revisions-, forvaltnings- og attesteringsmyndigheden samt statslige kontrolorganer i forbindelse med gennemførte kontroller,

· bedømme planer om kontrol af myndigheder, der forvalter operative programmer,

· foreslå tiltag til styrkelse af kontroleffektiviteten,

· analysere redegørelser og rapporter (som er indgivet til Kommissionen) fra kontroller forbundet med strukturfondene og Samhørighedsfonden.

Ændringen medførte, at:

· attesteringsmyndighedens kontroller blev standardiseret,

· risikoen for, at forskellige myndigheders kontrolkompetencer overlappede hinanden, blev mindre,

udnyttelsen af ressourcerne og kontroleffektiviteten blev forbedret.

3. I henhold til traktaten udfører Revisionsrettens medlemmer deres hverv i "fuldkommen uafhængighed". Hvordan vil De varetage denne pligt i forbindelse med Deres kommende hverv?

Reglerne om, at Revisionsrettens medlemmer skal være uafhængige, fastsættes i Lissabontraktatens artikel 286:

- Revisionsrettens medlemmer udvælges blandt personer, som i deres respektive stater tilhører eller har tilhørt eksterne kontrolinstitutioner, eller som er særligt kvalificerede til dette hverv. Deres uafhængighed skal være uomtvistelig.

- Ved udførelsen af deres pligter må Revisionsrettens medlemmer ikke søge eller modtage instruktioner fra nogen regering eller noget andet organ. De afholder sig fra enhver handling, som er uforenelig med karakteren af deres hverv.

- De må ikke, så længe deres tjeneste varer, udøve nogen anden ‑ lønnet eller ulønnet - erhvervsmæssig virksomhed.

I artikel 1 i adfærdskodeksen for Rettens medlemmer fastslås det, at Rettens medlemmer skal udvise en adfærd, der er i overensstemmelse med traktaternes bestemmelser og den afledte ret. I deres forbindelser med organisationer eller interessegrupper skal de bevare deres uafhængighed.

Jeg har kendskab til reglerne og forstår implikationerne af dem. Jeg kan forsikre, at mine hidtidige erhvervserfaringer (dvs. arbejdet i myndigheder med intern og ekstern revision og attestering) også har været kendetegnet ved uomtvistelig uafhængighed.

Jeg forpligter mig således til at respektere disse regler for uafhængighed, som er fastsat i Lissabontraktaten og adfærdskodeksen for Rettens medlemmer. Jeg har hidtil fulgt reglerne og vil også gøre det i fremtiden. Jeg vil således heller ikke søge eller modtage instruktioner fra nogen regering eller noget andet organ.

En sådan defineret uafhængighed giver mig mulighed for at udføre arbejdet i Retten, og jeg vil lade mig styre af mine erfaringer og min egen bedømmelse af kendsgerningerne. Det vil foregå uden påvirkning eller interessekonflikter.

4. Har De fået meddelt decharge for de forvaltningsopgaver, De tidligere har varetaget, hvis disse har været underkastet en sådan procedure?

I min erhvervspraksis har jeg hidtil ikke skullet meddele decharge for de varetagede funktioner.

Jeg vil dog gerne understrege, at min virksomhed hver gang er blevet afsluttet med rapporter om udførelsen, f.eks.:

· som regnskabschef indgav jeg opgørelser, der var underkastet revision og godkendelse,

· som direktør for skattekammeret indgav jeg rapporter til finansministeren,

· som chefinspektør for intern revision indgav jeg beretninger til ministerrådet,

· som rådgiver for formanden for det øverste kontrolkammer var jeg med til at vurdere rapporter om det øverste kontrolkammers aktiviteter,

· som vicestatssekretær, hvor jeg udførte funktionen som attesteringsmyndighed, indgav jeg rapporter til ministerrådet og Kommissionen.

Alle mine rapporter er blevet godkendt.

5. Har De forretningsmæssige eller økonomiske besiddelser eller andre forpligtelser, som kunne være uforenelige med Deres fremtidige hverv? Er De villig til at oplyse Rettens formand om alle Deres finansielle interesser og andre forpligtelser og offentliggøre disse oplysninger? Er De villig til at gøre nærmere rede for eventuelle verserende retssager, De måtte være involveret i?

Jeg har ikke nogen forretningsmæssige eller økonomiske besiddelser eller andre forpligtelser, som kunne være uforenelige med funktionen som medlem af Retten.

I overensstemmelse med polsk lovgivning oplyser jeg desuden hvert år om alle mine aktiver og giver tilladelse til, at de bliver offentliggjort. Jeg er således også villig til at oplyse Rettens formand om alle mine aktiver og finansielle forpligtelser. Jeg giver desuden tilladelse til, at oplysningerne offentliggøres i overensstemmelse med den beskrevne procedure i adfærdskodeksen for Rettens medlemmer.

Jeg erklærer desuden, at jeg ikke er involveret nogen verserende retssager.

6. Er De indstillet på at træde tilbage fra en post, De er valgt til, eller at opgive et hverv, som indebærer forpligtelser i et politisk parti, efter udnævnelsen til medlem af Retten?

Jeg er tjenestemand, og det forhindrer mig i at være medlem af politiske partier i overensstemmelse med den polske lovgivning. Jeg har derfor ikke noget hverv i et politisk parti og har heller aldrig haft det.

Jeg er desuden villig til at opgive den post, som jeg indtager i øjeblikket, hvis jeg bliver medlem af Revisionsretten.

7. Hvordan vil De behandle tilfælde af betydelige uregelmæssigheder eller endog bedrageri- og/eller korruptionssager, hvor personer fra Deres hjemland er involveret?

I Lissabontraktatens artikel 287 fastslås det, at Revisionsretten efterprøver lovligheden og den formelle rigtighed af indtægterne og udgifterne og sikrer sig, at den økonomiske forvaltning har været forsvarlig. I forbindelse hermed aflægger den navnlig beretning om eventuelle uregelmæssigheder.

Hvis der under en revision er opstået mistanke om eller fremkommet oplysninger om eventuelle tilfælde af svig eller bestikkelse eller enhver anden ulovlig aktivitet, skal den person, der er ansvarlig for revisionen, i overensstemmelse med Revisionsrettens afgørelse nr. 97-2004 sørge for, at der omgående tages kontakt til lederne i Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).

Hvis der opstår en situation som den beskrevne i spørgsmålet, vil jeg følge de nævnte regler, uanset hvor afsløringen finder sted, eller hvem der er omfattet af oplysninger om svig eller bestikkelse eller enhver anden ulovlig aktivitet.

I min hidtidige erhvervspraksis har jeg også fulgt bestemmelser, der pålagde mig at informere de kompetente tjenester ved mistanke om og eller afsløring af svig eller bestikkelse.

8. Hvad kendetegner efter Deres opfattelse en forsvarlig økonomisk forvaltning i enhver offentlig tjeneste?

De vigtigste træk ved en forsvarlig økonomisk forvaltning er fastsat i finansforordningen, der behandler princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning i forbindelse med principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet samt bedømmelse af de opnåede resultater.

- Princippet om sparsommelighed betyder, at midlerne skal anvendes på det rette tidspunkt, i den rigtige mængde og kvalitet samt til den mest fordelagtige pris.

- Princippet om produktivitet drejer sig om at sikre et optimalt forhold mellem de anvendte ressourcer og de opnåede resultater.

- Princippet om effektivitet drejer sig om at nå de opstillede specifikke mål og de forventede resultater.

I Lissabontraktatens artikel 287 fastslås det tydeligt, at Revisionsretten efterprøver lovligheden og den formelle rigtighed af indtægterne og udgifterne og sikrer sig, at den økonomiske forvaltning har været forsvarlig.

Retten er en EU-institution, der i traktaten er udpeget til at kontrollere EU's finanser, og har desuden til opgave at forbedre forvaltningen af Fællesskabets finanser. Det er bl.a. vigtigt at forbedre regnskabspligten og ansvarligheden i forbindelse med forvaltning.

I løbet af min erhvervspraksis har jeg anvendt og anvender fortsat principperne om en sparsommelig, produktiv og effektiv finansforvaltning. Det har jeg både gjort som chefinspektør for intern revision, som ansat i det øverste kontrolkammer samt som repræsentant for attesteringsmyndigheden. Principperne er nemlig opført i:

· definitionen om intern revision, hvor det fastslås, at det er nødvendigt at bedømme økonomisk virksomhed ud fra sparsommelighed, formålstjenlighed og effektivitet,

· reglerne om det øverste kontrolkammer, hvor det fastslås, at kontrollerne udføres i henhold til principperne for sparsommelighed, formålstjenlighed, redelighed og lovlighed,

· principperne om anvendte EU-midler samt attestering heraf, hvor det fastslås, at det er nødvendigt at overholde reglerne for forsvarlig økonomisk forvaltning.

Jeg synes derfor, at alle offentlige myndigheder skal anvende disse principper.

For at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning er det desuden nødvendigt at overholde de principper og regler, der er baseret på almindeligt anvendte standarder.

Efter min mening skal standarderne for forvaltningskontroller anvendes. De er opstillet i fem grupper og repræsenterer en forsvarlig økonomisk forvaltning:

1.  Internt miljø, herunder overholdelse af etiske værdier, erhvervskompetence, organisationsstruktur og delegering af kompetencer.

2.  Risikoforvaltning, inklusive fastsættelse af missioner, mål og bedømmelse af deres realisering.

3.  Kontrolmekanismer, herunder dokumentering af kontrolsystemer, tilsyn med udførte opgaver med henblik på at sikre en sparsommelig, produktiv og effektiv realisering samt kontinuitet af aktiviteterne.

4.  Information og kommunikation, herunder informationsflow internt i enheder samt ekstern kommunikation.

Overvågning og bedømmelse, herunder intern og ekstern revision.

9. I henhold til traktaten bistår Retten Parlamentet med udøvelsen af dets kontrolbeføjelser i forbindelse med gennemførelsen af budgettet. Hvordan vil De beskrive Deres indberetningspligt til Europa-Parlamentet og navnlig dettes Budgetkontroludvalg?

I Lissabontraktatens artikel 287 fastslås det, at Revisionsretten reviderer regnskaberne over samtlige Unionens indtægter og udgifter, og det samme gælder for de organer eller organisatoriske enheder, som EU har oprettet. Retten afgiver en erklæring til Europa-Parlamentet og Rådet om regnskabernes rigtighed samt hjælper med at udføre deres kontrolfunktioner vedrørende budgetudførelse.

I min hidtidige erhvervspraksis har jeg altid indgivet beretninger, hvilket jeg har nævnt i svaret på spørgsmål nr. 4.

Når jeg i fremtiden skal fremlægge beretninger, vil de være baseret på mine erfaringer og være i overensstemmelse med Revisionsrettens gældende regler for rapportering, der omfatter:

· årsberetninger med fremlæggelse af resultaterne af finansielle kontroller i form af erklæringer om det generelle budget og De Europæiske Udviklingsfonde,

· særlige årsberetninger med fremlæggelse af resultaterne af finansielle kontroller af EU-agenturer og -organer,

· særberetninger med fremlæggelse af resultaterne af udvalgte kontroller af udførte opgaver og overensstemmelseskontrol,

· udtalelser om nye eller ændrede retsakter, der har en finansiel indvirkning.

Rettens beretninger har stor betydning for en god økonomisk forvaltning og effektiviteten af EU's aktiviteter. Beretningernes kvalitet skal derfor gøre det muligt for Kommissionen at iværksætte passende operative tiltag. Europa-Parlamentet skal også kunne bruge beretningerne i afgørelsesproceduren om decharge for gennemførelsen af budgettet.

Jeg mener derfor, at det er meget vigtigt, at jeg fremlægger beretninger og udtalelser i overensstemmelse med det gældende rapporteringssystem, som skal bistå Parlamentet i udførelsen af dets kontrolfunktion. Beretningerne og udtalelserne skal være:

· objektive - de skal være afbalancerede og uden fordrejninger,

· klare - de skal være lette at forstå og logiske,

· koncise uden unødvendige informationer,

· konstruktive - de skal støtte ledelsen i den kontrollerede enhed, så aktiviteterne kan blive mere effektive,

· udført til tiden - de skal fremlægges på det rette tidspunkt og uden forsinkelser,

· redelige - de skal være baseret korrekt på beviser fra kontrollerne,

· komplette - de skal indeholde alle vigtige bemærkninger.

Det skal også være muligt at diskutere og forklare oplysningerne i beretningerne, især når Kommissionen, Parlamentet, Rådet og medlemsstaterne anvender resultaterne fra Rettens arbejde.

Jeg vil således være til disposition for Europa-Parlamentet, især dets Budgetkontroludvalg, med henblik på at fremlægge de relevante beretninger. På denne måde kan jeg udføre min funktion korrekt.

10. Hvilken form for merværdi mener De, resultatrevision kan tilføre, og hvordan bør resultaterne indarbejdes i forvaltningen?

I Lissabontraktatens artikel 287 fastslås det, at Retten sikrer sig, at den økonomiske forvaltning har været forsvarlig. Det omfatter bl.a. principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet.

Merværdien ved revision er generelt det resultat, der opnås ved en forbedret virksomhed. Forbedringen finder sted, når revisionens anbefalinger er vedtaget og indarbejdet.

Merværdien ved de kontroller, som Revisionsretten gennemfører, er til gengæld det resultat, der opnås ved en mere effektiv forvaltning af EU og en forbedret regnskabspligt og ansvarlighed i forbindelse med forvaltning af EU-fonde.

Resultatrevision udgør en af Rettens kontroller, og den giver svar på, om den økonomiske forvaltning har været forsvarlig, dvs. om der er brugt så få midler som muligt (sparsommelighed), om de relevante resultater er opnået ved anvendelse af de fastsatte ressourcer (produktivitet), og om de opstillede mål er realiseret (effektivitet).

Det er nødvendigt at huske på, at EU-borgerne - og deres repræsentanter i Parlamentet - ikke blot har brug for forsikringer om, at skatterne er anvendt i overensstemmelse med hensigten. De har også brug for et objektivt bevis på, at borgernes behov effektivt bliver tilfredsstillet i det størst mulige omfang og på den billigste måde. De har ligeledes brug for retningslinjer om, hvordan produktiviteten kan forbedres i fremtiden.

Rettens formål og merværdien ved resultatrevision er således at levere objektive og uafhængige informationer samt konklusioner om, i hvor høj grad de kontrollerede enheder i forbindelse med deres aktiviteter anvender Fællesskabets ressourcer i overensstemmelse med principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet.

Når Retten fremfører sine anbefalinger, peger den også på muligheder for at forbedre aktiviteterne, og herved opnås der en fremtidig merværdi som følge af:

· finansielle besparelser, især ved undgåelse af spild,

· bedre arbejdsmetoder,

· realisering af de opstillede mål på en mere effektiv måde.

Merværdien af resultatrevision skal således først og fremmest medføre: dokumenterede konklusioner - om konstaterede forhold samt realistiske anbefalinger - om mulige forbedringer vedrørende funktionen og realiseringen af opgaver i EU-institutionerne. Det vil bidrage til mere produktive aktiviteter, bedre udnyttelse og bedre beskyttelse af skatteydernes penge.

Resultaterne fra resultatrevisioner, som Den Europæiske Revisionsret og medlemsstaternes øverste kontrolkamre gennemfører, skal på den ene side udgøre vigtige informationer for EU-borgerne om, hvilken regnskabspligt og ansvarlighed der kendetegner de personer, der udfører offentlige opgaver. På den anden side leverer de et objektivt grundlag til en ændring af de undersøgte politikker eller programmer på alle gennemførelsestrin: lige fra formuleringen af principper til indarbejdningen i medlemsstaterne og EU-institutionernes funktion.

Det er således vigtigt, at konklusionerne og anbefalingerne er rettet mod de relevante modtagergrupper:

· til kontrollerede enheder med henblik på at indarbejde og informere om iværksatte tiltag samt effekterne heraf,

· til tilsynsenheder med henblik på mulig anvendelse i operative handlinger og afgørelser om tilsyn,

· til Parlamentet med henblik på mulig anvendelse ved bedømmelse,

· til andre interesserede - med henblik på informering og mulig anvendelse af god praksis eller inddragelse i risikoanalyser.

Med henblik på at lette modtagelsen og indarbejdningen af konklusionerne og anbefalingerne fra revisionen, så den forventede merværdi opnås, skal konklusionerne og anbefalingerne være:

· klare og tydeligt formulerede - på en forståelig måde for modtagerne,

· konstruktive - de skal pege på mulige forbedringer,

· korrekt adresserede og udført til tiden - de skal være rettet mod den enhed eller det organ, der har mulighed for at inddrage dem,

· saglige - de skal være baseret på de konstaterede forhold,

· redelige - de skal være baseret på de indsamlede beviser.

I overensstemmelse med den kontradiktoriske procedure skal den kontrollerede enhed desuden deltage aktivt i formuleringen af konstateringer i kontroldokumenterne. Enheden skal have mulighed for at komme med indsigelser til konstateringerne i kontrolprotokollen, og det samme gælder for bemærkninger og konklusioner i meddelelserne om forbedring.

Når der konstateres uregelmæssigheder, skal den kontrollerede enhed især oplyse, hvordan den kan udnytte konklusionerne og anbefalingerne. Den skal desuden oplyse om iværksatte tiltag, eller hvorfor tiltagene ikke er iværksat.

11. Hvordan ville samarbejdet mellem Revisionsretten, de nationale revisionsmyndigheder og Parlamentet (Budgetkontroludvalget) om revision af EU's budget kunne forbedres?

I Lissabontraktatens artikel 287 fremgår det, at samarbejdet mellem Revisionsretten, nationale revisionsmyndigheder og Europa-Parlamentet har stor betydning, eftersom Revisionsretten reviderer regnskaberne over samtlige Unionens indtægter og udgifter, og det samme gælder for de organer eller organisatoriske enheder, som EU har oprettet. Kontrollen i medlemsstaterne gennemføres derfor i samarbejde med de nationale kontrolmyndigheder. Rettens og de nationale kontrolmyndigheders samarbejde er baseret på gensidig tillid, samtidig med at institutionerne bevarer deres uafhængighed.

Professionalisme er en værdi, der indgår i Rettens mission og visioner, og den har betydning for samarbejdet. Professionalismen kommer bl.a. til udtryk i Rettens engagement med henblik på at udvikle den kontrol, som de offentlige organer i EU udfører, samt i hele verden. Rettens kontrolstrategi er desuden rettet mod samarbejde med de øverste kontrolkamre i EU og udvikling af kontakten med Europa-Parlamentet og Rådet.

Efter min mening skal der findes et samarbejde mellem Revisionsretten, nationale revisionsmyndigheder og Europa-Parlamentet, eftersom ingen kontrolmyndigheder disponerer over så mange ressourcer, at de kan kontrollere alle transaktioner. I forbindelse med samarbejdet skal institutionerne bevare deres uafhængighed, og samarbejdet skal bidrage til en realisering af fælles, praktiske initiativer, der skal føre til udvikling af kontrolmetoder, internationale kontrolstandarder og international kontrolpraksis.

Kontaktudvalget spiller en vigtig rolle i denne forbindelse, og det bør det også gøre i fremtiden. Udvalget består af repræsentanter for cheferne fra medlemsstaternes øverste revisionsmyndigheder og Revisionsretten. Udvalget har til opgave at udveksle viden og erfaringer om kontrol af EU-midler, tage initiativ til og koordinere kontrolaktiviteter i Fællesskabssager, udarbejde holdninger til nye spørgsmål forbundet med kontrol i EU samt udveksle oplysninger med myndigheder, der ikke indgår i udvalget.

Det er desuden nødvendigt at påpege og understrege rollen af peer review, der har til formål at styre og udvikle organisationen, metoder og kontrolprocedurer samt at udveksle resultater og øge effektiviteten af kontrolaktiviteter.

Samarbejdet kan også forbedres ved at indarbejde og udvikle konceptet om én enkelt revision, der går ud på at anvende andre kontrollørers arbejde (bl.a. ved overholdelse af alle de almindeligt anvendte standarder). Kontrolresultaterne skal desuden være tilgængelige på det påkrævede tidspunkt. Det er derfor vigtigt at støtte det arbejde, der udføres i Kontaktudvalgets arbejdsgruppe, der har som ansvar at udarbejde fælles kontrolstandarder og sammenlignelige kontrolkriterier, der er tilpasset EU's særlige forhold. Retten vil således i større grad kunne støtte sig til de nationale kontrolorganers arbejde og derved levere flere brugbare informationer til Europa-Parlamentet.

Det er også vigtigt at gennemføre fælles kontroller eller kontroller baseret på ensartede kontroller af rammeprogrammerne. Det skal ske, når store EU-beløb tildeles medlemsstaterne, der også forvalter og kontrollerer dem. Oplysninger fra sådanne kontroller kan være meget brugbare for Europa-Parlamentet, hvis det ønsker at anvende de fremlagte konklusioner.

Det er således nødvendigt at overbevise de nationale parlamenter om, at de i højere grad skal beskæftige sig med udnyttelse af EU-midler i deres lande, samt at de skal opfordre de nationale revisionsmyndigheder til at gennemføre kontroller på dette område. Europa-Parlamentet og dets Budgetkontroludvalg kan fortsætte handlingerne på dette område ved f.eks. at udbrede god praksis og organisere, at der udveksles erfaringer mellem de relevante parlamentsudvalg.

Sådan et samarbejde vil på den ene side have en positiv virkning på en bedre administrering af EU-midlerne. På den anden side vil det være muligt at identificere og løse praktiske og tekniske samarbejdsproblemer.

Jeg mener derfor, at det er muligt at styrke og forbedre samarbejdet ved at:

· udnytte alle hidtidige erfaringer fra Kontaktudvalget,

· anvende de fælles internationale kontrolstandarder,

· fastsætte kontrolprogrammer under hensyntagen til bedømmelsen af det interne revisionssystem,

· udarbejde fælles principper for bedømmelse af kvaliteten af arbejdet i nationale kontrolorganer med henblik på at styrke muligheden for at udnytte deres resultater,

· opfordre nationale parlamenter til at fremme kontrol i forbindelse med udnyttelsen af EU-midler,

· behandle de kontrolresultater, som Revisionsretten og de nationale kontrolmyndigheder har opnået, på Budgetkontroludvalgets møder,

· sikre, at arbejdet udføres til tiden, hvormed det er muligt at anvende resultaterne.

12. Ville De trække deres kandidatur tilbage, hvis Parlamentet afgav en negativ udtalelse om Deres udnævnelse til medlem af Retten?

Jeg håber, at Europa-Parlamentet forholder sig positivt til mit kandidatur, men jeg bliver nødt til at forberede mig på, at udtalelsen kan være negativ.

Jeg har tidligere gjort opmærksom på behovet for et godt samarbejde mellem Europa-Parlamentet og Retten. Det vil besværliggøre samarbejdet, hvis et medlems kandidatur opretholdes til trods for en negativ udtalelse.

I tilfælde af en negativ udtalelse vil det således være bedst, hvis jeg henvender mig til den polske regering og anmoder den om at overveje mit kandidatur eller foreslå en ny person.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	16.3.2010
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	22 0 2
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Marta Andreasen, Jean-Pierre Audy, Inés Ayala Sender, Zigmantas Balčytis, Jorgo Chatzimarkakis, Andrea Cozzolino, Luigi de Magistris, Tamás Deutsch, Martin Ehrenhauser, Jens Geier, Ingeborg Gräßle, Ville Itälä, Cătălin Sorin Ivan, Elisabeth Köstinger, Bogusław Liberadzki, Monica Luisa Macovei, Jan Olbrycht, Georgios Stavrakakis, Søren Bo Søndergaard
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Christofer Fjellner, Edit Herczog, Monika Hohlmeier, Sidonia Elżbieta Jędrzejewska, Markus Pieper