BETÆNKNING om den foreslåede udnævnelse af Louis Galea til medlem af Revisionsretten
17.3.2010 - (C7‑0020/2010 – 2010/0808(NLE))
Budgetkontroludvalget
Ordfører: Inés Ayala Sender
PR_NLE_art108
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE
om den foreslåede udnævnelse af Louis Galea til medlem af Revisionsretten
(C7‑0020/2010 – 2010/0808(NLE))
(Høring)
Europa-Parlamentet,
– der henviser til EUF-traktatens artikel 286, stk. 2, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7‑0020/2010),
– der henviser til, at Budgetkontroludvalget på sit møde den 15. marts 2010 foretog en høring af den af Rådet foreslåede kandidat til hvervet som medlem af Revisionsretten,
– der henviser til forretningsordenens artikel 108,
– der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A7‑0042/2010),
A. der henviser til, at Louis Galea opfylder betingelserne i EUF-traktatens artikel 286, stk. 1, fastsatte krav,
1. afgiver positiv udtalelse om Rådets forslag om udnævnelse af Louis Galea til medlem af Revisionsretten;
2. pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og til orientering til Revisionsretten samt til Den Europæiske Unions øvrige institutioner og medlemsstaternes revisionsinstitutioner.
BILAG 1: CURRICULUM VITAE FOR Louis Galea
Personlige oplysninger |
|
Navn |
|
Louis Galea |
|
Nationalitet |
|
Maltesisk |
|
Fødselsdato |
|
2. januar 1948 |
|
Politisk karriere |
|
2008 – nu |
|
Formand for repræsentanternes hus |
|
• Vigtigste aktiviteter og ansvarsområder |
|
Enstemmigt valgt til formand for Maltas etkammerparlament i maj 2008. Formandens opgaver omfatter ledelse af repræsentanternes hus på en upartisk og uafhængig måde og fremme af den rette atmosfære for en positiv dialog mellem regeringen og oppositionen.
Formanden sikrer, at parlamentet kan kontrollere og holde regeringen ansvarlig for den finansielle forvaltning og brugen af offentlige midler. For at nå dette mål tager formanden kontakt til og støtter forskellige parlamentariske udvalg, herunder finansudvalget, og embedsmænd i repræsentanternes hus, herunder rigsrevisoren, som leder den nationale revisionsmyndighed, og ombudsmanden. |
|
1987 – 1996, 1998 – 2008 |
|
Minister i regeringen |
|
• Vigtigste aktiviteter og ansvarsområder |
|
Medlem af regeringen ledet af premierminister Edward Fenech Adami mellem 1987 og 1996 og mellem 1998 og 2004, og af premierminister Lawrence Gonzis regering mellem 2004 og 2008. Også medlem af forskellige regeringsudvalg, herunder udvalget med ansvar for tiltrædelsen af EU, reformen af den offentlige forvaltning og pensionsreformen (formand) og budgetplanlægning og -prioriteter.
Strategiske, organisatoriske, markedsføringsmæssige, forvaltningsmæssige og kommunikationsmæssige færdigheder med vægt på kulturel forandring, omlægning og omstrukturering af offentlige organisationer og udvikling af menneskelige ressourcer. Arbejdede på at indføre en personaleudviklingskultur, kvalitetsstyrings- og regnskabsaflæggelsessystemer, modeller for relationship management, kundepleje, markedsføring og virksomhedsplanlægning.
Gennem årene som minister var han aktivt engageret og involveret i Maltas reformer af den offentlige forvaltning og den offentlige sektor, der sikrer en forvaltning af bedre kvalitet. På grund af de porteføljer, han havde, overvågede han gennemførelsen af en betydelig procentdel af det nationale budget. I overensstemmelse med regeringens politikker arbejdede han sammen med departementschefer, kontorledere og ledere af agenturer henhørende under hans forskellige porteføljer om at styrke kontrolbeføjelserne for at sikre, at programmerne blev gennemført og det tildelte budget brugt på en lovlig og regelmæssig måde i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning.
Stor erfaring med kommunikation og forhandling med fagforeninger, udpegede organer, offentlige myndigheder og agenturer, frivillige organisationer og civilsamfundet generelt. |
|
2003 – 2008 |
|
Uddannelses- og beskæftigelsesminister |
|
• Vigtigste aktiviteter og ansvarsområder |
|
Hans ministerportefølje omfattede uddannelse, beskæftigelse og forholdet mellem arbejdsmarkedets parter, biblioteker og arkiver, ungdom og sport.
Med reformen af den offentlige skolestruktur blev der oprettet læreanstalter, der knytter grundskolen, grundskolens sekundære del og uddannelse på gymnasialt niveau sammen i en kontinuerlig kæde. En yderligere omstrukturering blev gennemført med uddannelsesloven (2006), loven om nationale arkiver (2005), sportsloven (2003) og loven om det maltesiske sprog (2003).
I 2004 og 2005 blev han af premierministeren udnævnt til sammen med ministeren for social sikkerhed at lede en omfattende strukturel og finansiel reform af pensionssystemet, der trådte i kraft i 2007.
I disse år var han ligeledes formand for den nationale industrielle forhandlingsrunde med alle fagforeninger inden for den offentlige forvaltning, som førte til en vellykket indgåelse af overenskomsten for den offentlige forvaltning 2005-2010.
Mellem 2004 og 2008 var han ligeledes medlem af EU's Ministerråd i følgende to konfigurationer: Rådet (uddannelse, ungdom og kultur) og Rådet (beskæftigelse, sociale og arbejdsmarkedsmæssige anliggender, sundhed og forbrugerpolitik). |
|
1998 – 2004 |
|
Medformand for det blandede parlamentariske udvalg Malta-EU |
|
• Vigtigste aktiviteter og ansvarsområder |
|
Under Maltas tiltrædelsesforhandlinger med EU var han medformand for det blandede parlamentariske udvalg Malta-EU. Han arbejdede sammen med medlemmer af parlamentet fra begge sider af Maltas repræsentanternes hus samt med alle medlemmer og ordførere i Europa-Parlamentet, der sad i det blandede parlamentariske udvalg, for at sikre, at både den maltesiske regering og Europa-Kommissionen fik en klar forståelse for de bekymringer, som medlemmerne af det blandede parlamentariske udvalg og de vælgere, de repræsenterede, havde.
Det blandede parlamentariske udvalg bidrog til at give Maltas EU-tiltrædelsesproces en parlamentarisk dimension, og det etablerede den første forbindelse mellem Maltas parlament og Europa-Parlamentet. |
|
1998 – 2003 |
|
Uddannelses- og kulturminister |
|
• Vigtigste aktiviteter og ansvarsområder |
|
Hans ministerportefølje omfattede uddannelse, biblioteker og arkiver, kulturarv, kultur og kunst, ungdom og sport og offentlig radio- og tv-spredningsvirksomhed.
De reformer, der blev gennemført i denne periode, omfattede en ny national læseplan, oprettelse af Malta College of Arts, Science and Technology (MCAST), som skulle tilbyde en universelt tilgængelig uddannelse og erhvervsuddannelse, Malta Qualifications Council, Malta Centre for Restoration (nu Conservation Centre and Institute), Centre for the Arts and Creativity og Maltese Language Council. Han oprettede også to nye offentlige kultur- og kulturarvsagenturer, idet han førte loven om Malta Council for Culture and the Arts (2002) og kulturarvsloven (2002) gennem Parlamentet. |
|
1996 – 1998 |
|
Skyggeminister for uddannelse |
|
• Vigtigste aktiviteter og ansvarsområder |
|
Hans ministerportefølje omfattede uddannelse, biblioteker og arkiver, kulturarv, kultur og kunst, ungdom og sport og offentlig radio- og tv-spredningsvirksomhed. Han fik af PN og oppositionslederen til opgave at gennemføre en kritisk gennemgang af den nationale uddannelses- og kulturportefølje og at kontrollere regeringens indsats og udgifter på dette område.
Formulerede visionen, strategien og programmet på dette område som partiets alternative regeringsprogram. |
|
1992 – 1996 |
|
Minister for social udvikling og indre anliggender |
|
• Vigtigste aktiviteter og ansvarsområder |
|
Hans ministerportefølje omfattede indre anliggender, politi, sikkerhed og fængsler samt sundhed og ældrespørgsmål, social sikring, social velfærd, børn og kvinder.
På områderne indre anliggender, politi, sikkerhed og fængsler ledede han en omlægning for Maltas politistyrke, indførte moderne begreber inden for civil beskyttelse og indledte en reformproces af fængselsvæsenet for at omdanne det til en moderne korrektionel tjeneste.
Inden for sundhedssektoren omfattede projekter og programmer oprettelsen af et specialiseret geriatrisk hospital, opgraderingen af Maltas onkologicenter og påbegyndelsen af opførelsen af et nyt hospital (nu Mater Dei Hospital). Der blev gennemført en gennemgribende reform af den mentale sundhedspleje og de psykiatriske faciliteter. Der blev indført moderne strategier inden for opgradering af familienetværket og samfundsbaserede sundhedstjenester og sociale tjenester, mens der blev lagt stor vægt på sundhedsfremme.
Grundlagde National Commission Persons with Disability, National Commission for the Equality of Women with Men, Foundation for Medical Services, SEDQA (det nationale agentur for forebyggelse af alkohol- og narkotikamisbrug og rehabilitering af misbrugere), i samarbejde med CARITAS oprettedes San Blas narkotikarehabiliteringscenteret, og i samarbejde med Richmond Foundation åbnedes Villa Chelsea-udslusningshjemmet for mentalt syge mennesker. |
|
|
|
|
|
1987 – 1992 |
|
Minister for socialpolitik |
|
• Vigtigste aktiviteter og ansvarsområder |
|
Hans ministerportefølje omfattede sundhed og ældrespørgsmål, beskæftigelse og arbejdsmarkedsspørgsmål, social sikring, social velfærd, børn, kvinder og boliger.
Inden for den socialpolitiske sektor blev der gennemført omfattende reformer og omstrukturering. Stod i spidsen for adskillige love, der indebar en finpudsning og reform af Maltas lovgivning om social sikring og social velfærd. Han forhandlede og indgik bilaterale aftaler om social sikring med Australien, Canada, Libyen og Det Forenede Kongerige. I 1990 blev Employment and Training Corporation oprettet ved lov. |
|
1977 – 1987 |
|
Generalsekretær i Partit Nazzjonalista (PN) |
|
• Vigtigste aktiviteter og ansvarsområder |
|
Han meldte sig ind i PN i 1969. Han fik ledelsesposter i ungdomsbevægelsen, og i 1977 blev han valgt til partiets generalsekretær, en stilling han bestred frem til 1987, hvor han blev minister. Han var en af hovedpersonerne i den strukturelle reform- og omdannelsesproces, der gjorde PN, som blev grundlagt i 1880, til en yderst succesrig national folkebevægelse baseret på frihed, demokrati og social retfærdighed. |
|
1976 – 1987 |
|
Skyggeminister for beskæftigelse og socialpolitik |
|
• Vigtigste aktiviteter og ansvarsområder |
|
Han fik af PN og oppositionslederen til opgave at gennemføre en kritisk gennemgang af den nationale beskæftigelses- og socialpolitiske portefølje og at kontrollere regeringens indsats og udgifter på dette område.
Formulerede visionen, strategien og programmet på dette område som en del af partiets alternative regeringsprogram. |
|
1976 – 2008 |
|
Det nationale parlament |
|
|
|
Han blev valgt til parlamentet ved de almindelige valg i 1976, 1981, 1987, 1992, 1996, 1998 og 2003. I 2008 blev han valgt til formand for repræsentanternes hus. |
|
Anden erhvervserfaring |
|
1993 – nu |
|
Forelæser |
|
• Arbejdsgivers navn og adresse |
|
Afdelingen for offentlig ret, det juridiske fakultet, University of Malta |
|
• Vigtigste ansvarsområder |
|
Forelæser om social- og arbejdsmarkedslovgivning ved afdelingen for offentlig ret ved University of Malta |
|
1996 – 1998 |
|
Advokat |
|
• Arbejdsgivers navn og adresse |
|
Ganado Sammut, Valletta, Malta |
|
• Vigtigste ansvarsområder |
|
Advokatvirksomhed i Ganado Sammut, et advokatfirma i Valletta |
|
1975 – 1977 |
|
Advokat |
|
• Arbejdsgivers navn og adresse |
|
Selvstændig |
|
• Vigtigste ansvarsområder |
|
Advokatvirksomhed |
|
1969 – 1974 |
|
Underviser |
|
• Arbejdsgivers navn og adresse |
|
Uddannelsesafdelingen, undervisningsministeriet De La Salle College, Cottonera |
|
• Vigtigste ansvarsområder |
|
Underviste i historie og engelsk i grundskolens sekundære del |
|
Uddannelse og videreuddannelse |
|
• Datoer (fra – til) |
|
1970 – 1975 |
|
• Institution |
|
University of Malta |
|
• Opnået titel |
|
Doktor i jura |
|
• Speciale |
|
Kollektiv forhandling og loven i Malta ("Collective Bargaining and the Law in Malta") |
|
• Datoer (fra – til) |
|
1970 – 1974 |
|
• Institution |
|
University of Malta |
|
• Opnået titel |
|
Diplom som Notarius Publicus |
|
• Datoer (fra – til) |
|
1966 – 1969 |
|
• Institution |
|
University of Malta |
|
• Opnået titel |
|
Diplom som fuldmægtig |
|
• Datoer (fra – til) |
|
1965 – 1969 |
|
• Institution |
|
University of Malta |
|
• Områder |
|
Historie, engelsk, økonomi |
|
• Opnået titel |
|
Bachelor of Arts |
|
Sprog |
|
Modersmål |
|
Maltesisk |
|||
Andre sprog |
|
Engelsk |
|
Italiensk |
|
• Læsefærdigheder |
|
Fremragende |
|
Fremragende |
|
• Skrivefærdigheder |
|
Fremragende |
|
Meget gode |
|
• Mundtlige færdigheder |
|
Fremragende |
|
Fremragende |
|
BILAG 2: Louis GaleaS SVAR PÅ SPØRGESKEMAET
Faglig erfaring
1. Hvilke aspekter af Deres faglige erfaring inden for offentlige finanser samt offentlig forvaltning og revision anser De for særlig relevante?
Min erfaring inden for offentlige finanser og forvaltning stammer fra de år, hvor jeg har været formand for repræsentanternes hus og minister og medlem af regeringen over en periode på over 24 år i Malta. Fra 1987 til 2008 var jeg minister for socialpolitik (1987-1992), minister for social udvikling og indre anliggender (1992-1996), uddannelses- og kulturminister (1998-2003) og uddannelses- og beskæftigelsesminister (2003-2008).
De porteføljer, som disse forskellige ministerier dækkede, omfattede sundhed og ældrespørgsmål, beskæftigelse og arbejdsmarkedsspørgsmål, social sikring, social velfærd, børn, kvinder og boliger, indre anliggender, politi, sikkerhed og fængsler, uddannelse, kultur, kulturarv og kunst, biblioteker og arkiver, ungdom og sport samt radio- og tv-spredningsvirksomhed. I samme periode var jeg medlem af forskellige regeringsudvalg, herunder udvalg med ansvar for tiltrædelsen af EU, reformen af den offentlige forvaltning, pensionsreformen (formand) og budgetplanlægning og -prioriteter.
Mange af disse ministerposter involverede udvikling af en hel lovgivningsproces og beslutninger vedrørende store projekter finansieret af betydelige offentlige midler, samt kontrol over forvaltningen af både projekter og midler. Mine ansvarsområder omfattede sikring af finansiel kontrol, udformning af forretningsplaner og budgetter til de forskellige porteføljer og departementer i ministerier, som jeg havde ansvaret for, og forelæggelse af regnskaber til debat i parlamentet. Som minister i regeringen var jeg også involveret i reformen af Maltas offentlige forvaltning og offentlige sektor. Jeg gjorde også mit bedste for at forbedre procedurerne, som bedre garanterer, at regeringsprogrammer blev gennemført korrekt, og at de tildelte budgetter blev gennemført på en lovlig og normal måde i henhold til forsvarlig økonomisk forvaltning.
Som formand sikrer jeg, at parlamentet bl.a. kan kontrollere og holde regeringen ansvarlig for den finansielle forvaltning og anvendelsen af offentlige midler. Jeg arbejder i forskellige parlamentariske udvalg, herunder finansudvalget, med et parlamentsmedlem fra oppositionen som formand. Rigsrevisoren, som leder den nationale revisionsmyndighed, og ombudsmanden er embedsmænd i repræsentanternes hus. Maltas forfatning kræver, at rigsrevisoren og ombudsmanden skal være valgt ved en parlamentarisk beslutning, der støttes af mindst to tredjedele af medlemmernes stemmer. Jeg følger regelmæssigt og er velbevandret i disse kontorers arbejde og resultater. Kontorerne har til opgave at sikre behørigt tilsyn med, revision af og korrekt rapportering af regeringens økonomiske og administrative forvaltning af landet. Disse udvalgs rapporter præsenteres for parlamentet via mit kontor.
Som minister for socialpolitik omfattede nogle af mine vigtigste opgaver oprettelse af et specialiseret geriatrisk hospital, opgradering af Maltas onkologicenter, påbegyndelse af byggearbejdet på et nyt hospital (nu Mater Dei Hospital), reform af den mentale sundhedspleje og de psykiatriske faciliteter og opgradering af familienetværket og samfundsbaserede sundhedstjenester og sociale tjenester. I denne periode blev der gennemført en lovgivningsreform for at modernisere Maltas socialsikrings- og sociale velfærdssystem.
Som minister for indre anliggender, politi, sikkerhed og fængsler gennemførte jeg en omlægning for Maltas politistyrke, lancerede øens første professionelle efterretningstjeneste, indførte moderne begreber inden for civil beskyttelse og indledte en reformproces af fængslerne, således at de blev organiseret som en moderne fængselstjeneste.
Som uddannelsesminister havde jeg ansvaret for en gennemgribende reform af uddannelse i Malta. Ændringerne omfattede lancering af en ny national læseplan for at tage hånd om kvalitetskravene til uddannelse i skoler og til oprettelse af Malta College of Arts, Science and Technology (MCAST). Foundation for Tomorrow’s Schools, Foundation for Educational Services, National Commission for Higher Education og Malta Qualifications Council var fire store organer, der blev oprettet for at professionalisere transaktioner inden for sektoren og styrke udviklingen af politikker. I dag er disse organer medvirkende til den transformationelle forandringsproces.
Som minister med ansvar for kultur, kulturarv og sport oprettede jeg Heritage Malta, som er det organ, der driver alle statslige museer, Malta Centre for Restoration (nu Conservation Centre and Institute), Malta Council for Culture and the Arts, St James Centre for Creativity og Maltese Language Council.
Som minister med ansvar for beskæftigelse oprettede jeg Employment and Training Corporation (Maltas arbejdsformidling) i 1990. Jeg var formand for den nationale industrielle forhandlingsrunde med alle fagforeninger inden for den offentlige forvaltning, som førte til en vellykket indgåelse af overenskomsten for den offentlige forvaltning 2005-2010. Efterfølgende havde jeg ansvaret for at udvikle Maltas nationale beskæftigelseshandlingsplan og nationale reformprogrammer vedrørende beskæftigelsesanliggender, og senere havde jeg ansvaret for fælles styring af pensionsreformen, en grundlæggende, vidtrækkende strukturreform i Malta.
Under Maltas tiltrædelsesforhandlinger med EU var jeg medformand for det blandede parlamentariske udvalg Malta-EU. Dette udvalg bidrog til at give Maltas EU-tiltrædelsesproces en parlamentarisk dimension, og det etablerede den første forbindelse mellem Maltas parlament og Europa-Parlamentet.
I de sidste 13 år har jeg regelmæssigt holdt forelæsninger ved det juridiske fakultet og fakultetet for økonomi, ledelse og regnskab på Maltas Universitet om offentlig ret, navnlig om social- og arbejdslovgivning, som jeg har specialiseret mig i.
2. Hvilke tre af de afgørelser, De har været med til at træffe i Deres professionelle liv, anser De for at være de vigtigste?
I min karriere inden for politik og offentlig administration har jeg været med til at træffe adskillige vigtige beslutninger og vedtage initiativer på områder, som jeg direkte havde ansvaret for, samt på bredere regeringsområder. Nedenstående, mener jeg, var tre områder, hvor mit personlige bidrag og engagement viste sig at være afgørende:
a) I løbet af 1970'erne og 1980'erne arbejdede det parti, som jeg var generalsekretær for og senere højtstående medlem af regeringen for, utrætteligt på at omdanne Malta til en åben og dynamisk økonomi, idet der blev lanceret væsentlige reformer i det politiske, juridiske, økonomiske og sociale system. Det var denne type af reformer, der førte Malta i retning af at blive medlem af EU med alt, hvad overholdelsen af den gældende fællesskabsret betyder for alle områder af hver eneste maltesisk borgers liv. Jeg var beæret over, sammen med andre, at være hovedperson i succeshistorien om Maltas omdannelse, ukuelighed og beslutsomhed.
b) Mellem 1987 og 1996 stod jeg i spidsen for et vidtrækkende socialpolitisk reformprogram, som var rettet imod at ændre vores velfærdsstat fra en afhængighedskultur til en kultur, hvor individet har beføjelse til at tage større ansvar for sine potentialer, og hvor staten griber ind med mere personlige foranstaltninger.
Det betød vedtagelse af ny lovgivning og etablering af nye strukturer og programmer inden for social sikring, velfærd, sundhed, ældre, kvinder og beskæftigelse. Under min ledelse blev Employment and Training Corporation oprettet, og bygningen af et nyt hospital blev påbegyndt. Jeg var også en af hovedpersonerne i forbindelse med den reform af Maltas pensionssystem, der er gennemført for nylig.
c) Som uddannelsesminister gennemførte jeg en gennemgribende reform af Maltas offentlige uddannelsessystem og lancerede udspillet "Så alle børn kan klare sig godt" ("For All Children to Succeed"). Der blev omorganiseret prioriteringer for at revidere det offentlige skolesystem, som skulle udvikle sig fra et system, der var splittet, til et system, der omfattede ti regionale læreanstalter, der giver børn et kontinuerligt og glidende forløb fra børnehaven til grundskolen og videre til gymnasieniveau uden hindringer og uden politikker, der i for høj grad fordeler elever efter færdighedsniveau.
I 2001 grundlagde jeg Malta College of Arts, Science and Technology. Dette gav moderne løsninger inden for erhvervsuddannelser efter gymnasiet. Malta College of Arts Science and Technology vil skabe et grundlag for, at Malta kan være et videnbaseret land i de kommende år, og jeg er stolt over at have stået i spidsen for tilvejebringelsen af denne facilitet.
Uafhængighed
3. I henhold til traktaten udfører Revisionsrettens medlemmer deres hverv i "fuldkommen uafhængighed". Hvordan vil De varetage denne pligt i forbindelse med Deres kommende hverv?
Det er fastlagt i traktaten, at medlemmer af Revisionsretten har pligt til at "udføre deres hverv i fuldkommen uafhængighed". Efterfølgende artikler i samme traktat understreger også, at medlemmernes "uafhængighed skal være uomtvistelig" på et personligt plan, og at "ved udførelsen af deres pligter må medlemmerne hverken søge eller modtage instruktioner fra nogen regering eller noget andet organ".
I lyset af disse forskellige henvisninger til uafhængighed mener jeg, at medlemmer af Revisionsretten må have evnen til at reflektere og handle uden forudindtagethed, for så vidt objektivitet er mulig, uden interessekonflikt og med så megen upartisk ekspertrådgivning som muligt.
Jeg vil sikre, at der i alle de revisioner, som er mit ansvar, ikke vil være nogen juridiske barrierer for gennemførelse af revisioner, at der vil være tilstrækkelige ressourcer til at gennemføre revisioner, at der ikke vil være nogen indblanding fra andre organer i gennemførelsen af sådanne revisioner, at der vil være fuld adgang til oplysninger, der er påkrævet for sådanne revisioner, at der loyalt aflægges rapport om revisionsresultater, og at hverv udføres på en gennemsigtig måde.
I denne henseende vil jeg sikre, at uafhængighedsbestemmelserne i INTOSAI Limaerklæringen (Declaration of Auditing Precepts), de yderligere principper i Mexicoerklæringen om uafhængighed samt Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmådes bestemmelser om Revisionsrettens uafhængighed overholdes.
Jeg er også overbevist om, at Revisionsrettens medlemmer, uden at modarbejde åben dialog og at der aktivt lyttes til og udvises forståelse for alle øvrige EU-organer, har behov for det nødvendige miljø til at reflektere og nå frem til upartiske og objektive udtalelser, og for at være i stand til i deres samspil at vise en afbalanceret afstand fra alle parter, der måtte have en interesse i Revisionsrettens resultater.
Hvis jeg udnævnes, vil jeg fra det tidspunkt og fremefter ikke udøve nogen anden, lønnet eller ulønnet, erhvervsmæssig virksomhed. Jeg mener, at det er vigtigt at bevare denne status for at sikre fuld uafhængighed og undgå enhver potentiel interessekonflikt. Som formand for repræsentanternes hus er jeg allerede velbevandret i at sikre, at der uden undtagelse og fuldt ud opretholdes en fuldstændig selvstændig og uafhængig holdning.
Den sætning, der er citeret i spørgsmålet slutter med en bekræftelse af, at Revisionsrettens uafhængighed er i "Unionens almene interesse". Jeg er overbevist om, at en Revisionsret, som handler uafhængigt og med integritet over for sine funktioner, fremmer alle parters interesse.
4. Har De fået meddelt decharge for de forvaltningsopgaver, De tidligere har varetaget, hvis disse har været underkastet en sådan procedure?
Den dechargeprocedure, der er nævnt her, gælder ikke i mit tilfælde.
Under de nuværende omstændigheder skal jeg, hvis jeg udnævnes, stoppe som formand ved at meddele repræsentanternes hus, at jeg træder tilbage, og meddele protokolføreren i repræsentanternes hus dette skriftligt.
5. Har De forretningsmæssige eller økonomiske besiddelser eller andre forpligtelser, som kunne være uforenelige med Deres fremtidige hverv? Er De villig til at oplyse Rettens formand om alle Deres finansielle interesser og andre forpligtelser og offentliggøre disse oplysninger? Er De villig til at gøre nærmere rede for eventuelle verserende retssager, De måtte være involveret i?
Jeg har ikke nogen forretningsmæssig eller økonomisk interesse eller anden forpligtelse, som kunne være uforenelig med mit hverv som medlem af Retten. Jeg har i mange år opfyldt kravene i det nuværende etiske regelsæt for maltesiske ministre og parlamentsmedlemmer om at offentliggøre sådanne interesser, besiddelser eller forpligtelser. Jeg er villig til at offentliggøre alle sådanne interesser og forpligtelser for Revisionsrettens formand og vil ikke have nogen vanskeligheder med, at de offentliggøres i henhold til Rettens regler. Jeg er ikke involveret i retsforfølgning, der på nogen måde kunne være uforenelig med mit hverv som medlem af Retten.
6. Er De indstillet på at træde tilbage fra en post, De er valgt til, eller at opgive et hverv, som indebærer forpligtelser i et politisk parti, efter udnævnelsen til medlem af Retten?
Ved min udnævnelse til medlem af Retten vil jeg ophøre med at være formand for repræsentanternes hus. Siden jeg blev valgt som formand, er jeg allerede ophørt med alle aktive funktioner og ansvarsområder i det politiske parti, som jeg er medlem af, og som medlem af Retten ville jeg fortsætte med at afholde mig fra at spille nogen aktiv politisk rolle.
7. Hvordan vil De behandle tilfælde af betydelige uregelmæssigheder eller endog bedrageri- og/eller korruptionssager, hvor personer fra Deres hjemland er involveret?
Jeg ville behandle tilfælde af betydelige uregelmæssigheder/bedrageri/korruption på samme måde, hvad angår alle sager (både dem, der vedrører mit land, og dem, der vedrører en anden EU-medlemsstat). Skulle der opstå mistanke om eller være umiddelbare omstændigheder, der tydede på betydelige uregelmæssigheder, bedrageri eller korruption, vil jeg sikre, at Retten gennemfører en fuldstændig undersøgelse for at finde frem til alle relevante oplysninger vedrørende udstrækningen af uregelmæssighederne/ulovlighederne og for at finde frem til de aktører, der måtte være involveret. I samråd med Rettens medlemmer og efter undersøgelse af resultaterne ville sagen så blive overført til OLAF.
Som medlem af Retten ville jeg først og fremmest skulle tage hensyn til Revisionsretten og dens respektive funktioner. Jeg er overbevist om, at en uvildig undersøgelse af anliggender vedrørende situationer med manglende opfyldelse af forpligtelser, der involverer mit eget land, stadig ville være i Rettens bedste interesse, og jeg ville derfor udføre mit hverv med behørig uafhængighed, upartiskhed, integritet, påpasselighed og nøje granskning ligesom i sager, der involverer enhver anden medlemsstat.
Som nuværende formand for repræsentanternes hus i Malta forventes jeg på samme måde at behandle anliggender på en upartisk, objektiv måde. Jeg nyder respekt fra begge sider af repræsentanternes hus for den måde, hvorpå jeg har varetaget min rolle.
Varetagelse af opgaver
8. Hvad kendetegner efter Deres opfattelse en forsvarlig økonomisk forvaltning i enhver offentlig tjeneste?
De tre vigtigste elementer i forsvarlig økonomisk forvaltning af offentlige midler er økonomisk, effektiv og virkningsfuld anvendelse af midler og ressourcer til opnåelse af erklærede mål.
En revision bør sikre overensstemmelse med regler om indkøb og etablerede systemer til sikring af de mindst omkostningskrævende operationelle muligheder. Effektivitet sikrer omkostningseffektivitet i de løbende operationer og forvaltningsbeslutninger, hvorimod virkningsfuldhed viser, om hele omkostnings- og forvaltningssystemet kan levere de påtænkte resultater. Måles resultater klart, og har resultaterne ført til de ønskede virkninger?
Forsvarlig økonomisk forvaltning illustreres af følgende:
· kompetente og egnede forvaltningsstrukturer, uddannet og tilstrækkeligt personale og et solidt kendskab til de gældende regler,
· tilstrækkelig strategisk planlægning, klart definerede mål og opgaver, klar afgrænsning af personaleansvar og klar information og kommunikation i hele organisationen,
· tilstrækkelige informationssystemer, rettidige og nøjagtige optegnelser, adgang til alle bilagskontroldokumenter fra tredjemand, revisionsspor og dokumentation for overholdelse af generelle indkøbsprocedurer og almindelig forvaltningsmæssige vurderinger af resultater,
· intern kontrol, risikovurdering og tilstedeværelse af interne revisionssystemer,
· rettidig regnskabsaflæggelse til eksterne interessenter,
· eksterne revisionspåtegninger uden forbehold og revisionsskrivelser fra eksterne revisioner, som der handles på,
· dokumentation for løbende bestræbelser på at rette op på mangler eller anbefalinger, der er fundet ved intern kontrol, intern og ekstern revision og andre eksisterende revisionsprocesser.
9. I henhold til traktaten bistår Retten Parlamentet med udøvelsen af dets kontrolbeføjelser i forbindelse med gennemførelsen af budgettet. Hvordan vil De beskrive Deres indberetningspligt til Europa-Parlamentet og navnlig dettes Budgetkontroludvalg?
Retten bistår Parlamentet med udøvelsen af dets kontrolbeføjelser i forbindelse med gennemførelsen af budgettet ved præsentation af sine revisionsrapporter om EU's finanser, navnlig via Budgetkontroludvalget.
Europa-Parlamentet overvåger gennemførelse af budgettet. Retten oplyser med en revisionserklæring Parlamentet om regnskabernes rigtighed og om de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed. Ved at gøre det sikrer og fremmer den "EU-borgernes økonomiske interesser".
Europa-Parlamentets Budgetkontroludvalg er det organ, der kontrollerer alle EU's udgifter. Det drøfter spørgsmål vedrørende indsamling og anvendelse af EU midler og gør dette i lyset af Rettens resultater, Rettens synspunkter om risici, risikoreduktion og mulige forbedringer i anvendelsen af midler.
I sine kontakter med Budgetkontroludvalget modtager Retten værdifulde tilbagemeldinger om områder, der eventuelt kan give anledning til bekymring eller manglende opfyldelse af forpligtelser, idet de kan være en hjælp til Rettens eget arbejdsprogram.
Som medlem af Retten ville det være min pligt at præsentere Rettens resultater for Parlamentet i en atmosfære præget af åben dialog og samarbejde, hvor der præsenteres revisionsmetoder, resultater, vurdering og udtalelser vedrørende det risikoniveau, som sådanne resultater vil involvere. Dette skulle kunne hjælpe Parlamentet til bedre at udføre sine funktioner i relation til budgettet og til generelt at forbedre EU's retsgrundlag. Den stigende betydning som Parlamentet tillægger Rettens resultater er en nøgle til fremtidige sunde meningsudvekslinger og til bedre forståelse mellem Parlamentet og Revisionsretten for hinandens funktion i EU.
10. Hvilken form for merværdi mener De, resultatrevision kan tilføre, og hvordan bør resultaterne indarbejdes i forvaltningen?
Effektivitetsrevisioner tjener til at vurdere enheders funktion, for så vidt angår økonomi, effektivitet og virkningsfuldhed som beskrevet tidligere. Dette lægger op til et grundlæggende spørgsmål: Bliver der, på baggrund af et givent sæt politiske mål, gjort de rette ting på den rigtige måde?
Dette bidrager til at vurdere aktiviteternes økonomi på baggrund af forsvarlige administrative principper og praksis, så det afgøres, hvorvidt menneskelige, økonomiske og øvrige ressourcer anvendes effektivt, samt til at vurdere den reviderede enheds resultater, herunder den faktiske virkning sammenlignet med det, der var hensigten.
Den væsentligste fordel ved effektivitetsrevision er dens mekanisme, som gør det muligt at sætte spørgsmålstegn ved og vurdere den nuværende praksis med henblik på at finde svagheder eller mangler, hvor der er sådanne, for at udarbejde anbefalinger til mulige forbedringer. Dens væsentligste værdi er, at den giver mulighed for denne søgen efter at foretage forbedringer på en struktureret og systematisk måde.
Den særskilte indsigt, der opnås ved en effektivitetsrevision, vil være særligt gavnlig for en forvaltning, som kan være så dybt involveret i den detaljerede udførelse af sine opgaver, at den måske ikke fuldt ud er i stand til at forstå muligheden for at forbedre sin nuværende praksis. Forvaltningen bør udnytte resultaterne af en effektivitetsrevision ved at være åben for at tage anbefalingerne til sig og indarbejde dem i forvaltningens egen dagsorden for ændringer.
Det er af afgørende betydning at have opfølgningsmekanismer på plads for at afgøre, hvorvidt og i hvilken udstrækning forvaltningen har taget anbefalinger til sig over tid. Enheder, der er blevet kraftigt opfordret til at forbedre aspekter af deres drift eller ledelse, bør rapportere, hvordan anbefalingerne er blevet implementeret. Erfaringer i samfundslivet lærer en, at værdien af anbefalinger udelukkende ligger i behørig og rettidig implementering af dem.
11. Hvordan ville samarbejdet mellem Revisionsretten, de nationale revisionsmyndigheder og Parlamentet (Budgetkontroludvalget) om revision af EU's budget kunne forbedres?
Samarbejdet kan blive bedre, hvis en fornemmelse af fælles formål fremmes yderligere mellem disse institutioner, hvilket forstærker den generelle ramme for samarbejde og arbejde, hvad angår det overordnede formål med at sikre EU's økonomiske interesser.
En dyb indsigt i og forståelse af de respektive forfatninger, beføjelser, funktioner og begrænsninger i forskellige nationale revisionssystemer er også af afgørende betydning for effektivt samarbejde. Forskellige jurisdiktioner kræver fleksibilitet i samarbejdet og gensidig respekt for deres uafhængighed og legitimitet.
En sådan udvikling skal plejes og fremmes på forskellige niveauer: på det politiske niveau for at sikre den krævede strategiske konvergens i fastlæggelsen af prioriteter, på det operationelle plan for at udvikle et "fælles teknisk sprog" for at lette effektiv og praktisk samspil
Vigtigheden af et sådant samarbejde skal være en prioritet for Retten i den kommende periode, navnlig som følge af, at "delt forvaltning" er et område, som i betydelig grad kan få gavn af mere effektiv primær kontrol i medlemsstaterne, og nationale revisionsinstitutioner kunne spille en afgørende rolle i en sådan proces.
Alle muligheder for at opmuntre til større samarbejde bør aktivt udforskes ved at gøre den bedst mulige brug af mekanismer, der allerede anvendes (såsom Kontaktkomitéen for de Overordnede Revisionsorganer) og ad hoc-initiativer (såsom interparlamentariske konferencer), der fremmer gavnen af øget samarbejde.
Jeg er opmærksom på, at Retten lancerer et pilotprojekt om koordinerede revisioner, der involverer en række nationale revisionsinstitutioner. Dette ser ud som en interessant udvikling; det har potentiale til at give en ny mulighed for øget samarbejde mellem Revisionsretten og de nationale revisionsinstitutioner.
Andre spørgsmål
12. Ville De trække deres kandidatur tilbage, hvis Parlamentet afgav en negativ udtalelse om Deres udnævnelse til medlem af Retten?
I princippet mener jeg, at alle medlemmer af Retten bør vække tillid hos alle interessenter – navnlig Parlamentets respekt.
Selv om min indstilling til Retten blev sendt af Maltas regering, ville jeg ikke ønske at opretholde mit kandidatur, såfremt Parlamentet måtte danne sig et ugunstigt indtryk af min udnævnelse til at være medlem af Retten.
Uden Parlamentets tillid ville den nødvendige tillid og det nødvendige samarbejde mellem Retten og Parlamentet blive bragt i fare, og Rettens position og omdømme ville svækkes. Jeg har accepteret indstillingen lige netop for at bidrage til styrkelse af Rettens troværdighed og omdømme i EU's og dets borgeres almene interesse.
Jeg mener, at jeg fortjener Parlamentets tillid, og jeg vil trofast tjene Rettens mission.
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
Dato for vedtagelse |
16.3.2010 |
|
|
|
||
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
21 2 1 |
||||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Marta Andreasen, Jean-Pierre Audy, Inés Ayala Sender, Zigmantas Balčytis, Jorgo Chatzimarkakis, Andrea Cozzolino, Luigi de Magistris, Tamás Deutsch, Martin Ehrenhauser, Jens Geier, Ingeborg Gräßle, Ville Itälä, Cătălin Sorin Ivan, Elisabeth Köstinger, Bogusław Liberadzki, Monica Luisa Macovei, Jan Olbrycht, Georgios Stavrakakis, Søren Bo Søndergaard |
|||||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Christofer Fjellner, Edit Herczog, Monika Hohlmeier, Sidonia Elżbieta Jędrzejewska, Markus Pieper |
|||||