Procedure : 2009/2156(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0056/2010

Indgivne tekster :

A7-0056/2010

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 05/05/2010 - 13.42
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2010)0132

BETÆNKNING     
PDF 182kWORD 100k
23.3.2010
PE 430.737v02-00 A7-0056/2010

om landbrug i områder med naturbetingede ulemper: en særskilt vurdering

(2009/2156(INI))

Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

Ordfører: Herbert Dorfmann

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE FRA REGIONALUDVIKLINGSUDVALGET
 RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om landbrug i områder med naturbetingede ulemper: en særskilt vurdering

(2009/2156(INI))

Europa-Parlamentet,

- der henviser til artikel 39 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

- der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en stærkere målretning af støtten til landbrugere i områder med naturbetingede ulemper (KOM(2009)0161),

- der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om Kommissionens meddelelse, som blev afgivet den 17. december 2009,

- der henviser til forretningsordenens artikel 48,

- der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og til udtalelse fra Regionaludviklingsudvalget (A7-0056/2010),

A. der henviser til, at det med 54 % er over halvdelen af de udnyttede landbrugsarealer i EU, der klassificeres som ugunstigt stillede områder,

B. der henviser til, at alle medlemsstater har udpeget ugunstigt stillede områder, dog i forskelligt omfang,

C. der henviser til, at ca. 16 % af de udnyttede landbrugsarealer er bjergområder (inkl. de arktiske områder nord for den 62. breddegrad, som ligestilles med bjergområderne), men at over 35 % af de udnyttede landbrugsarealer klassificeres som såkaldte "moderat ugunstigt stillede områder",

D. der henviser til, at disse moderat ugunstigt stillede områder er blevet klassificeret af medlemsstaterne ud fra mange forskellige kriterier, hvilket efter Den Europæiske Revisionsrets opfattelse(1) kan føre til forskelsbehandling,

E. der henviser til, at kun en lille del af landbrugene i disse områder modtager udligningsbetalinger, og at disse støttebeløbs størrelse varierer betydeligt mellem medlemsstaterne(2),

F. der henviser til, at der for bjergområder og områder med særlige ulemper, der defineres i henhold til artikel 50, stk. 1, (bjergområder), hhv. artikel 50, stk. 3, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), foreligger klare og ubestridelige kriterier, således at disse områders klassificering hverken er blevet kritiseret af Den Europæiske Revisionsret eller er genstand for den foreliggende meddelelse fra Kommissionen,

G. der henviser til, at den særlige situation, der gør sig gældende i regionerne i den yderste periferi, kræver, at der gennemføres særlige procedurer for at kunne håndtere dem,

H. der henviser til, at støtten til de ugunstigt stillede områder er en væsentlig bestanddel af den fælles landbrugspolitiks såkaldte anden søjle, dvs. politikken til udvikling af landdistrikterne, hvorfor der i denne forbindelse hverken fokuseres på regionalpolitiske mål eller spørgsmålet om omfordeling af ELFUL-midlerne,

I. der henviser til, at den hidtidige kategori "moderat ugunstigt stillede områder" afskaffedes i forbindelse med reformen af lovgivningen om støtte til ugunstigt stillede områder og vedtagelsen af forordning (EF) nr. 1698/2005, samtidig med at de støtteberettigede områder defineredes som områder "præget af betydelige naturbetingede ulemper",

J. der henviser til, at de socioøkonomiske kriterier, som nogle medlemsstater anvendte før reformen i 2005, siden da ganske vist ikke længere må bruges som hovedkriterier til at afgrænse områder med "naturbetingede ulemper", men at disse kriterier stadigvæk kan anvendes til at definere områder "med særlige ulemper", som modtager støtte i henhold til artikel 50, stk. 3, litra b), i forordning (EF) nr. 1698/2005,

K. der henviser til, at medlemsstaterne har omfattende spillerum ved udarbejdelsen af deres nationale og regionale programmer for landdistriktsudvikling, så de kan forelægge en afbalanceret foranstaltningspakke, som er tilpasset deres specifikke regionale situation, samt at det er medlemsstaternes opgave i deres programmer at fremlægge et passende tilbud til deres ugunstigt stillede områder,

L. der henviser til, at de foreslåede otte biofysiske kriterier muligvis ikke er tilstrækkelige, og at den foreslåede tærskel på 66 % af arealet muligvis ikke i alle tilfælde er egnet til at påvise de rent faktiske ulemper på en måde, der tager hensyn til de store forskelle mellem landdistrikterne i EU; der henviser til, at de dyrkede afgrøder, kombinationen af jordtyper, jordfugtigheden og klimaet blandt andre faktorer også har betydning for målsætningen om at påvise de rent faktiske ulemper i et givet område,

1. understreger, hvor vigtige passende udbetalinger for ugunstigt stillede områder er som et uundværligt redskab til at sikre tilvejebringelsen af offentlige goder af stor værdi såsom bevarelse af arealforvaltningen og kulturlandskabet i disse områder; gør opmærksom på, at netop de ugunstigt stillede områder ofte er af stor værdi for kulturlandskabet, bevarelsen af biodiversiteten og de miljømæssige fordele samt for beskæftigelsen i landdistrikterne og for landdistrikternes levedygtighed;

2. anerkender, at ugunstigt stillede områder i kraft af deres unikke position har en vigtig rolle at spille med hensyn til at levere miljømæssige fordele og bevare landskabet, og understreger, at udbetalinger i forbindelse med dette tiltag skal have til formål at opfylde disse målsætninger;

3. understreger, at der i EF-traktatens artikel 158 om samhørighedspolitikken, som ændret i henhold til Lissabontraktaten, gives særlig opmærksomhed til regioner med naturbetingede ulemper; opfordrer indtrængende Kommissionen til at udforme en global strategi, der fjerner disse uligheder mellem medlemsstaterne i behandlingen af disse områder og fremmer en integreret strategi, der tager hensyn til specifikke naturbetingede og regionale forhold;

4. understreger, at det med støtten til områder med naturbetingede ulemper tilstræbes at sørge for, at der i vid udstrækning og varigt bevares en effektiv og flerfunktionel form for landbrug, således at landdistrikterne fastholdes som vitale økonomiske områder og bosteder;

5. understreger, at det er nødvendigt, at disse ugunstigt stillede områder forvaltes ikke blot med henblik på produktion af levnedsmidler af høj kvalitet, men også for at bidrage til disse områders generelle økonomiske udvikling, forbedring af livskvaliteten og til den demografiske og sociale stabilitet i disse områder;

6. opfordrer i denne henseende Kommissionen til også at tage hensyn til de sociale implikationer af den nye klassificering af områder med naturbetingede ulemper;

7. påpeger, at betalingerne for ugunstigt stillede områder i modsætning til landbrugsmiljøforanstaltningerne ikke må betinges af nogen yderligere specifikke krav til, efter hvilken metode arealforvaltningen foregår, ud over kravene om krydsoverensstemmelse; minder om, at ordningen for udligningsstøtte til ugunstigt stillede områder (USO) i princippet skal yde kompensation til landbrugere, som også er arealforvaltere, der arbejder med væsentlige naturbetingede ulemper, som markedet ikke som sådan kompenserer for;

8. understreger imidlertid, at udbetalinger fra USO skal være knyttet til aktiv dyrkning af jorden, f.eks. fødevareproduktion eller aktiviteter i umiddelbar tilknytning dertil;

9. mener, at de otte biofysiske kriterier, som Kommissionen foreslår, i princippet kunne være egnede til at afgrænse områder med naturbetingede ulemper til en vis grad; understreger imidlertid, at kriterierne ikke i alle tilfælde kan anvendes til objektivt at afgrænse områder med naturbetingede ulemper;

10. anerkender imidlertid, at strenge og rent biofysiske kriterier muligvis ikke er hensigtsmæssige for alle områder i Europa og kan have utilsigtede konsekvenser med hensyn til, hvilke områder der godkendes; anbefaler derfor, at socioøkonomiske kriterier såsom afstand til markeder, mangel på tjenesteydelser og affolkning undersøges på ny på et helt objektivt grundlag;

11. opfordrer indtrængende Kommissionen til at tage højde for alle de synspunkter, som er kommet til udtryk under høringerne af medlemsstaterne, de regionale og lokale myndigheder og landbrugsorganisationerne vedrørende definitionen på områder med naturbetingede ulemper;

12. navnlig ville medtagelsen af et geografisk kriterium kaldet "isolation" komme ind på de særlige naturbetingede ulemper, der har at gøre med afstand til markedet, afsondrethed og begrænset adgang til tjenesteydelser;

13. finder det nødvendigt at revidere definitionen af kriteriet for ”jord/vand-balance” for at tage hensyn til de forskellige agroklimatiske forhold, der findes i EU’s forskellige medlemsstater;

14. mener, at tilføjelsen af et kriterium om ”markkapacitetsdage” for at tage højde for fugtige ubearbejdelige jordes begrænsede udnyttelsesmuligheder vil gøre det muligt at tage hensyn til samspillet mellem jordtype og klima (f.eks. for på passende måde at afspejle vanskeligheder ved kystklima);

15. opfordrer derfor Kommissionen til at fortsætte sine forsknings- og analysebestræbelser med henblik på at tilføje eventuelle supplerende kriterier i den ny USO-ordning, så den yderligere kan tilpasse sine forslag til de praktiske vanskeligheder, som landbrugerne står over for, og opbygge et stabilt sæt kriterier, som vil være brugbart på lang sigt;

16. understreger imidlertid, at det for at anvende disse kriterier og fastlægge realistiske tærskelværdier i praksis er absolut påkrævet, at medlemsstaterne og regionerne råder over de nødvendige biofysiske naturområdedata af en tilstrækkelig nøjagtighed; støtter derfor den praksistest af de foreslåede kriterier, som Kommissionen har påbegyndt; kræver, at de detaljerede kort, som medlemsstaterne skal forelægge, i givet fald bruges til at tilpasse grænseværdierne for de kriterier, der anvendes til afgrænsning af områder med naturbetingede ulemper, samt den foreslåede tærskelværdi på 66 % på nationalt eller regionalt niveau til de rent faktiske naturforhold på stedet;

17. understreger navnlig, at det kan vise sig nødvendigt at anvende de vedtagne kriterier kumulativt for at gribe vekselvirkningerne mellem mange influerende faktorer an på en praktisk måde; det kan gøre det muligt for de ugunstigt stillede områder, der kan påvise to eller flere små til mellemstore naturbetingede ulemper, at blive klassificeret som USO, selv om de enkelte kriterier ikke ville føre til en sådan klassifikation;

18. understreger, at der først kan tages endelig stilling til den valgte territoriale basisenhed, de kriterier og tærskelværdier, Kommissionen foreslår, når de detaljerede kort udarbejdet af medlemsstaterne foreligger; understreger, at den foreslåede tærskel på 66 % og de tærskler, der definerer selve kriterierne, i mangel på sådanne simuleringsresultater skal betragtes med betydelig forsigtighed og kun kan justeres objektivt og på passende måde, når de nationale kort foreligger; opfordrer derfor Kommissionen til omgående at undersøge resultaterne af simuleringerne og på grundlag heraf hurtigst muligt at udarbejde en detaljeret meddelelse om afgrænsning af områder med naturbetingede ulemper;

19. understreger, at der, når det endelige kort over moderat ugunstigt stillede områder er udarbejdet, også bør tages hensyn til objektive nationale kriterier, således at definitionen af områderne kan tilpasses til de forskellige specifikke forhold i de enkelte lande; mener, at denne tilpasning bør foregå på en gennemskuelig måde;

20. mener, at der er behov for en vis grad af frivillig, national finjustering af kriterierne for støtte til områder med naturbetingede ulemper med henblik på at kunne reagere hensigtsmæssigt på særlige geografiske placeringer, hvor de naturbetingede ulemper er blevet udlignet ved menneskelig indgriben; understreger imidlertid, at der, når jordens kvalitet er blevet forbedret, må tages hensyn til byrden med vedvarende vedligeholdelsesomkostninger i forbindelse dermed såsom dræning og kunstvanding; foreslår, at driftsøkonomiske data (såsom bedriftens indkomst og jordens produktivitet) bl.a. anvendes til dette formål; gør dog opmærksom på, at det skal være medlemsstaterne, der bestemmer, efter hvilke kriterier finjusteringen foregår, eftersom mange medlemsstater allerede har udviklet et passende og hensigtsmæssigt differentieringssystem, som bør bibeholdes;

21. mener, at de nye kriterier måske kan udelukke visse områder med naturbetingede ulemper, der i øjeblikket er støtteberettigede; påpeger, at der bør fastsættes en passende udfasningsperiode for at give de berørte regioner mulighed for at tilpasse sig den nye støtteordning;

22. understreger, at de områder, der har overvundet jordens naturbetingede ulemper ved hjælp af landbrugsteknikker, ikke bør fjernes endeligt, især ikke hvis de stadig har en lav landbrugsindtægt eller meget få produktionsalternativer, og opfordrer Kommissionen til at sikre en blød overgang for disse områder;

23. opfordrer til, at tekniske procedurer med sigte på at kompensere for naturbetingede ulemper ikke kun baseres på kortsigtede fordele, men også underkastes en bæredygtighedsvurdering;

24. understreger medlemsstaternes ansvar for den objektive fastlæggelse af områder med naturbetingede ulemper og for udarbejdelsen af afbalancerede programmer for udviklingen af landdistrikterne; understreger nødvendigheden af partnerskab med regionale og lokale myndigheder i denne proces; understreger samtidig nødvendigheden af, at Kommissionen notificerer hhv. godkender disse nationale afgørelser;

25. understreger, at reformen vedrørende arealer med naturbetingede ulemper udgør en væsentlig del af den fremtidige udvikling af EU’s fælles landbrugspolitik;

26. opfordrer Kommissionen til i løbet af ét år at udarbejde en separat lovgivningstekst om landbrug i områder med naturbetingede ulemper;

27. anmoder om, at revisionen af ordningen for ugunstigt stillede områder finder sted i overensstemmelse med drøftelserne om reformen af den fælles landbrugspolitik som helhed for at sikre sammenhæng i udformningen af de nye støtteordninger til landbrugere, navnlig i forbindelse med den nye enkeltbetalingsordning;

28. er klar over de følger, som en nydefinering af moderat ugunstigt stillede områder kan få for den fremtidige udformning af støtten under den fælles landbrugspolitik, og opfordrer derfor Kommissionen til at tage hensyn til alle de synspunkter, som medlemsstaterne, de regionale og lokale myndigheder samt de berørte landbrugssammenslutninger har givet udtryk for under den offentlige høring;

29. kræver, at EU's budget til udvikling af landdistrikterne beskyttes, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til fuldt ud at udnytte samfinansieringsmulighederne for ugunstigt stillede områder, som er en af de mest effektive og vigtige ordninger for udvikling af landdistrikterne;

30. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.

(1)

Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 4/2003, EUT C 151 af 27.6.2003

(2)

Fra 16 EUR/ha i Spanien til 250 EUR/ha på Malta..


BEGRUNDELSE

1.   Baggrund

Støtten til de ugunstigt stillede områder er en væsentlig bestanddel af den fælles landbrugspolitiks såkaldte anden søjle, dvs. politikken til udvikling af landdistrikterne. Over halvdelen af de udnyttede landbrugsarealer i EU har medlemsstaterne klassificeret som ugunstigt stillede områder. Samtidig udgør bjergområderne (inkl. de arktiske områder nord for den 62. breddegrad, som ligestilles med bjergområderne på grund af deres klimaforhold) ca. 16 % af arealet. Den største andel på over 35 % står dog områderne med andre, hovedsagelig naturbetingede ulemper for.

I henhold til forordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra ELFU har medlemsstaterne mulighed for under anden akse (forbedring af miljøet og landskabet) at yde betalinger for naturbetingede ulemper i bjergområder og i andre områder med ulemper. Disse skal med henblik på "fortsat anvendelse af landbrugsarealer medvirke til at bevare landskabet såvel som til at opretholde og fremme bæredygtige landbrugsmetoder".

I artikel 36 i forordning (EF) nr. 1698/2005 fastsættes der "foranstaltninger for bæredygtig anvendelse af landbrugsarealer", særlig

"i) betalinger for naturbetingede ulemper til landbrugere i bjergområder,

ii) betalinger til landbrugere i andre områder med ulemper end bjergområder...".

I artikel 37 præciseres det, at "betalingerne skal udgøre en kompensation for landbrugernes ekstraomkostninger og indkomsttab som følge af ulemperne for landbrugsproduktionen i det pågældende område" og er betinget af, at landbrugerne "forpligter sig til at drive landbrug ..... i mindst (yderligere) fem år".

Artikel 50 fastsættes mere detaljerede kriterier for, at områder kan komme i betragtning. Bjergområder skal være kendetegnet ved "stærkt begrænsede muligheder for at udnytte jorden og betydeligt større omkostninger ved at dyrke den" af følgende grunde:

a)  Højden over havet resulterer i en afkortet vækstperiode.

b)  Terrænet skråner stærkt i området.

c)  Områder ligger nord for den 62. breddegrad.

Ifølge artikel 50, stk. 3, skal de andre områder med ulemper

a) være præget af betydelige naturbetingede ulemper, navnlig ringe jordproduktivitet eller dårlige klimaforhold, medens opretholdelse af ekstensivt landbrug samtidig er vigtigt for arealforvaltningen, eller

b) være præget af særlige ulemper, medens arealforvaltningen samtidig bør fortsætte for at bevare eller forbedre miljøet, bevare landskabet og opretholde områdets turistpotentiale, eller for at sikre kystlinjen.

I forbindelse med reformen af lovgivningen om støtte til ugunstigt stillede områder og forordning (EF) nr. 1698/2005 afskaffedes de hidtidige "moderat ugunstigt stillede områder", som var blevet kritiseret af Revisionsretten.

Ganske vist har de socioøkonomiske kriterier, som nogle medlemsstater påberåbte sig før reformen i 2005, siden da ikke længere kunnet bruges til at afgrænse områder med "naturbetingede ulemper", men de anvendes fortsat til at udpege områder "med særlige ulemper".

Da forordningen udstedtes, kunne Rådet ikke opnå enighed om at fastlægge nøjagtigere kriterier for de "naturbetingede ulemper" og gav Kommissionen til opgave at udarbejde et forslag til et fremtidigt system til udpegning af støtteberettigede områder.

Den foreliggende meddelelse fra Kommissionen vedrører derfor udelukkende de "andre områder (end bjergområder) med naturbetingede ulemper", jf. artikel 50, stk. 3, litra a). Bjergområder og øer er således ikke genstand for behandlingen.

2.   Den Europæiske Revisionsrets særberetning

I 2003 udsendte Den Europæiske Revisionsret en særberetning om støtte til ugunstigt stillede områder. Heri fastslog Revisionsretten bl.a., at medlemsstaterne klassificerede de "moderat ugunstigt stillede områder" ud fra mange forskellige kriterier, og den kritiserede, at disse forskelle ved udpegningen af støtteberettigede områder "kan føre til forskelsbehandling".

Endvidere kritiserede Revisionsretten, at kun en lille del af landbrugene i disse områder modtager USO-betalinger, og at disse beløbs størrelse varierer betydeligt mellem medlemsstaterne (fra 16 EUR/ha i Spanien til 250 EUR/ha på Malta). Af den grund mente Revisionsretten, at der var risiko for overkompensering, og opfordrede Kommissionen til i nært samarbejde med medlemsstaterne at udarbejde et mere velegnet indikatorsæt til identificering af de ugunstigt stillede områder, hvormed der garanteres en sammenhængende metode og ensartet behandling af de støtteberettigede.

3.   Kommissionens meddelelse

Til opfølgning af Revisionsrettens særberetning samt revisionen af forordningen fra 2005 om landdistriktsudviklingen var Kommissionen aktiv på en række områder for at evaluere de hidtidige afgrænsningskriterier og nærmere definere områderne med naturbetingede ulemper.

Det blev hurtigt klart, at der var brug for et tæt teknisk samarbejde med medlemsstaterne for at opstille objektive og videnskabeligt baserede afgrænsningskriterier. Som et første skridt gav Kommissionen Det Fælles Forskningscenter (FFC) til opgave at udvælge et sæt fælles jordbunds- og klimakriterier, som kunne lægges til grund for et nyt system til afgrænsning af de moderat ugunstigt stillede områder. Til udførelse af denne opgave blev der nedsat et panel af anerkendte evalueringseksperter inden for jordbundsforhold, klima og topografi, hvis arbejde blev koordineret af FFC.

Ekspertpanelet identificerede otte jordbunds- og klimakriterier, som ved overskridelse af bestemte tærskelværdier var ensbetydende med alvorlige begrænsninger for europæisk landbrug: klimatiske kriterier (langsigtet lav temperatur eller varmestress), jordbundsfysiske kriterier (dårligt drænet jordbund, stenet, sandet eller leret jordbund, dårlige rodnetsbetingelser, saltet jordbund) samt steder med en meget ugunstig fugtighedsbalance eller stærkt skrånende terræn.

(En nærmere beskrivelse af de otte biofysiske kriterier findes i meddelelsens bilag(1).)

Et område anses for præget af betydelige naturbetingede ulemper, hvis en stor del af dets udnyttede landbrugsarealer (mindst 66 %) opfylder mindst et af kriterierne med den angivne tærskelværdi. Ud fra det foreliggende forslag er de biofysiske kriterier således ikke kumulative. Hver enkelt indikator er i sig selv nok til at medføre denne klassificering som støtteberettiget område, forudsat at de egenskaber, kriteriet bygger på, forefindes og måles i området med den relevante tærskelværdi.

Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til på deres eget område at simulere anvendelsen af biofysiske kriterier og udarbejde detaljerede kort over de områder, som ville være støtteberettigede ifølge disse simuleringer.

Endvidere bør medlemsstaterne i givet fald foreslå en finindstilling med henblik på at udelukke områder, hvor de naturbetingede ulemper allerede er overvundet (f.eks. tør, men kunstvandet jordbund).

Oprindelig skulle medlemsstaterne gennemføre denne "kortlægning" på seks måneder (dvs. inden udgangen af oktober 2009). På grund den komplekse simulation har flere medlemsstater imidlertid allerede meddelt, at de har brug for mere tid, og har anmodet om at få fristen forlænget.

4.   Ordførerens holdning

Ordføreren mener, at den proces til revision af kriterierne for klassificering af ugunstigt stillede områder, der påbegyndtes i 2005, og navnlig den høringsproces, som Det Fælles Forskningscenter har gennemført, fik et succesrigt forløb med resultatåbenhed og fuld deltagelse af fageksperterne fra medlemsstaterne.

Resultatet af denne høringsproces blev hovedsagelig de otte biofysiske kriterier, som Kommissionen foreslår til afgrænsning af områder med naturbetingede ulemper.

Selv om disse kriterier ved første blik kan være absolut egnede til at afgrænse områder med naturbetingede ulemper, anser ordføreren det for yderst påkrævet, at de afprøves i praksis af medlemsstaterne. Det er hidtil ikke blevet helt klart, om medlemsstaterne råder over de nødvendige biofysiske naturområdedata af en tilstrækkelig nøjagtighed. Derfor er det af afgørende betydning for den eventuelle fremtidige anvendelse af de otte biofysiske parametre, at de med "kortlægningen" afprøves i praksis i medlemsstaterne. Nu ved udarbejdelsen af denne betænkning foreligger der endnu kun meget få svar fra medlemsstaterne: De fleste medlemsstater har anmodet om at få mere tid til at udarbejde kortene, og Kommissionen har ændret den fastlagte tidsplan.

Ordføreren forbeholder sig derfor den mulighed på et senere tidspunkt i den parlamentariske procedure at fremlægge supplerende kommentarer, således at resultaterne af "kortlægningen" kan indarbejdes i Europa-Parlamentets beslutning.

I den sammenhæng bør man sikkert være særlig opmærksom på, om den foreslåede vilkårlige tærskelværdi på 66 % af de berørte arealer skal korrigeres nedad efter den praktiske afprøvning i medlemsstaterne for at afspejle de faktiske naturforhold i de berørte områder.

Eventuelt kunne der også gives spillerum til kumulering af forskellige komplementære kriterier, således at der for enkelte kriterier kunne anvendes en lavere tærskelværdi.

Allerede nu kan det imidlertid fastslås, at der bør foretages en finindstilling af kriterierne for støtte til områder med naturbetingede ulemper, så de rent faktisk eksisterende lokale ulemper kan beskrives retfærdigt. Det er således f.eks. helt tydeligt, at nogle afgrøder, såsom vin eller oliven, kan give særlig gode og driftsøkonomisk interessante resultater på jordarealer, som har ulemper for jordbrug. Derfor skal medlemsstaterne have mulighed for at foretage en finindstilling, hvor også driftsøkonomiske data (f.eks. bedriftsindkomsten) bør inddrages.

Generelt er det ordføreren magtpåliggende at føre en debat, som ikke er præget af nogen regional eller national interesse i en omfordeling af ELFUL-midlerne, som det i dette tilfælde heller slet ikke er relevant at tale om. Tvært imod bør der gives medlemsstaterne mulighed for at gå pragmatisk frem ud fra en fælles ramme, hvor de kan anvende de objektive biofysiske kriterier svarende til nærhedsprincippet på deres rent faktiske naturforhold. På den måde skulle de kunne leve op til deres ansvar for objektivt at udpege deres områder med naturbetingede ulemper og på den måde opnå en afbalanceret udformning af deres regionale eller nationale programmer for landdistriktsudviklingen. Når Kommissionen har godkendt disse programmer, er der garanti for, at de i fællesskab fastlagte rammer respekteres.

(1)

http://ec.europa.eu/agriculture/rurdev/lfa/comm/com2009_161_annex_en.pdf


UDTALELSE FRA REGIONALUDVIKLINGSUDVALGET (24.2.2010)

til Udvalget for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

om landbrug i områder med naturbetingede ulemper: en særskilt vurdering (2009/2156(INI))

Ordfører: Rosa Estaràs Ferragut

FORSLAG

Regionaludviklingsudvalget opfordrer Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.   opfordrer Kommissionen til at udforme en samlet strategi for ugunstigt stillede områder, der er tilpasset til de lokale behov, med henblik på at sikre en mere ligelig fordeling blandt medlemsstaterne af støtten til disse områder og til at fastlægge en specifik definition af områder med naturbetingede ulemper, navnlig hvad angår overgangsperioderne; henstiller, at landbrugere i ugunstigt stillede områder tilskyndes til at oprette foreninger med det formål at sikre tilstrækkelige midler til, at de kan dyrke deres jord og forbedre landbrugsproduktionen;

2.   mener, at medlemsstaterne skal have mulighed for at tage både biofysiske og socioøkonomiske kriterier i betragtning ved den "finjustering", som de skal foretage for at udarbejde kortet over områder med naturbetingede ulemper, og at de ligeledes skal have mulighed for at tage affolkningskriteriet i betragtning, da stigende affolkning forværrer landbrugsområders naturbetingede ulemper og øger deres landbrugstekniske problemer; støtter ligeledes, at økarakter medtages blandt de nationale kriterier for områder med naturbetingede ulemper;

3.   mener, at områder, der ikke opfylder de otte biofysiske kriterier, men hvor alle kriterier, selv om de befinder sig lige under tærskelværdien, tilsammen udgør en betydelig ulempe, også bør anerkendes som områder med naturbetingede ulemper;

4.   fastholder, at kortlægningen af områder med naturbetingede ulemper kan ske på grundlag af otte biofysiske fællesskabskriterier og en række objektive nationale kriterier, hvilket giver mulighed for at tage højde for situationen på nationalt og regionalt plan i de enkelte stater;

5.   mener, at den nye ordning kan føre til, at støtte overføres fra nogle områder til andre i overensstemmelse med deres lokale behov; opfordrer derfor til, at de områder, der som følge af den nye forordning mister deres status som områder med naturbetingede ulemper, eller hvor der sker uforholdsmæssigt store ændringer, bør have en tilstrækkelig lang overgangsperiode til at tilpasse sig den nye situation; mener, at de biofysiske kriterier, som Kommissionen har foreslået, i denne periode bør afprøves for at kontrollere, om de er relevante i forhold til de forskellige økosystemer og klimaer, der findes i EU;

6.   opfordrer til, at Kommissionen ved definitionen af områder med naturbetingede ulemper tager hensyn til alle de holdninger, som staterne, de regionale og lokale myndigheder og de relevante landbrugssammenslutninger gav udtryk for under den offentlige høring;

7.   henstiller til, at kortet over områder med naturbetingede ulemper udarbejdes under hensyntagen til objektive nationale kriterier, således at definitionen af områderne tilpasses til de enkelte staters nationale og regionale virkelighed inden for rammerne af en overordnet strategi udarbejdet af Kommissionen, som hænger snævert sammen med de lokale programmer til udvikling af landdistrikter;

8.   opfordrer til, at man ved "finjusteringen" af områderne kun på baggrund af langsigtede konsekvensanalyser udelukker områder, som ved hjælp af landbrugsteknikker har overvundet deres naturbetingede ulemper, navnlig områder med lav landbrugsindkomst eller få produktionsalternativer;

9.   opfordrer Kommissionen til også at iværksætte en revision af den påtænkte ordning for områder, der står over for specifikke problemer, eftersom den nuværende definition ikke tager hensyn til visse naturbetingede ulemper, der vanskeliggør landbrugernes virksomhed, såsom visse EU-områders økarakter, fjerne beliggenhed eller beliggenhed i den yderste periferi;

10. opfordrer til, at tekniske procedurer med sigte på at kompensere for naturbetingede ulemper ikke kun baseres på kortsigtede fordele, men også underkastes en bæredygtighedsvurdering;

11. understreger, at det er nødvendigt at samordne de forskellige fællesskabspolitikker bedre, navnlig den fælles landbrugspolitik og samhørighedspolitikkerne, for at bringe dem mere i overensstemmelse med hinanden og opnå en harmonisk udvikling af de ugunstigt stillede områder.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

22.2.2010

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

39

0

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

François Alfonsi, Luís Paulo Alves, Charalampos Angourakis, Catherine Bearder, Jean-Paul Besset, Zuzana Brzobohatá, Alain Cadec, Ricardo Cortés Lastra, Tamás Deutsch, Rosa Estaràs Ferragut, Seán Kelly, Constanze Angela Krehl, Ramona Nicole Mănescu, Iosif Matula, Miroslav Mikolášik, Franz Obermayr, Jan Olbrycht, Wojciech Michał Olejniczak, Markus Pieper, Tomasz Piotr Poręba, Nuno Teixeira, Michael Theurer, Michail Tremopoulos, Viktor Uspaskich, Lambert van Nistelrooij, Oldřich Vlasák, Kerstin Westphal, Hermann Winkler, Joachim Zeller, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Vasilica Viorica Dăncilă, Karin Kadenbach, Heide Rühle, Marie-Thérèse Sanchez-Schmid, Richard Seeber, Peter Simon, László Surján, Evžen Tošenovský, Sabine Verheyen


RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

16.3.2010

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

38

0

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

John Stuart Agnew, Richard Ashworth, Liam Aylward, José Bové, Luis Manuel Capoulas Santos, Vasilica Viorica Dăncilă, Michel Dantin, Albert Deß, Diane Dodds, Herbert Dorfmann, Hynek Fajmon, Lorenzo Fontana, Iratxe García Pérez, Béla Glattfelder, Martin Häusling, Esther Herranz García, Peter Jahr, Elisabeth Jeggle, Jarosław Kalinowski, Elisabeth Köstinger, Giovanni La Via, Stéphane Le Foll, George Lyon, Gabriel Mato Adrover, Mairead McGuinness, Krisztina Morvai, James Nicholson, Rareş-Lucian Niculescu, Wojciech Michał Olejniczak, Georgios Papastamkos, Marit Paulsen, Britta Reimers, Ulrike Rodust, Alfreds Rubiks, Giancarlo Scottà, Czesław Adam Siekierski, Alyn Smith, Csaba Sándor Tabajdi, Marc Tarabella

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Luís Paulo Alves, Spyros Danellis, Jean-Paul Gauzès, Astrid Lulling, Véronique Mathieu, Jacek Włosowicz

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik