Procedure : 2009/2228(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0120/2010

Indgivne tekster :

A7-0120/2010

Forhandlinger :

PV 05/05/2010 - 25
CRE 05/05/2010 - 25

Afstemninger :

PV 06/05/2010 - 7.7
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2010)0153

BETÆNKNING     
PDF 172kWORD 115k
14.4.2010
PE 438.144v04-00 A7-0120/2010

om udnyttelse af informations- og kommunikationsteknologien til at lette overgangen til en energieffektiv, kulstoffattig økonomi

(2009/2228(INI))

Udvalget om Industri, Forskning og Energi

Ordfører: Patrizia Toia

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE FRA UDVALGET OM MILJØ, FOLKESUNDHED OG FØDEVARESIKKERHED
 RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om udnyttelse af informations- og kommunikationsteknologien til at lette overgangen til en energieffektiv, kulstoffattig økonomi

(2009/2228(INI))

Europa-Parlamentet,

- der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. marts 2008 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om udnyttelse af informations- og kommunikationsteknologien til at lette overgangen til en energieffektiv, kulstoffattig økonomi (KOM(2009)0111) og til den efterfølgende henstilling af 9. oktober 2009 (K(2009)7604),

- der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen ”Investering i dag med sigte på morgendagens Europa” (KOM(2009)0036),

- der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 11. og 12. december 2008, navnlig til de klima- og energimål, der er fastsat heri,

- der henviser til Kommissionens meddelelse om en europæisk økonomisk genopretningsplan (KOM(2008)0800),

- der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen “Øget energieffektivitet ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologi” (KOM(2008)0241),

- der henviser til den politiske aftale mellem Parlamentet og Rådet om forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning) (KOM(2008)0780),

- der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. december 2008 med titlen ”Handlingsplan for udbygning af intelligente transportsystemer i Europa” (KOM(2008)0886),

- der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen “Handlingsplan for energieffektivitet: udnyttelse af potentialet” (KOM(2006)0545),

- der henviser til forretningsordenens artikel 48,

- der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A7‑0120/2010),

A. der henviser til, at tiltag til reduktion af konsekvenserne af klimaændringerne kræver vedtagelse af særlige foranstaltninger med henblik på nedbringelse af energiforbruget og drivhusgasemissionerne, navnlig via en indsats til fremme af energieffektivitet og vedvarende energiformer,

B.  der henviser til, at de ambitiøse klima- og energimål, som Unionen har fastsat for 2020, kun kan opfyldes med et mix af foranstaltninger rettet mod energibesparelser og energieffektivitet og andre relevante foranstaltninger, navnlig inden for forskning og innovation, og ved fortsat at fastsætte ambitiøse mål for energiydelsen for sektorer og produkter, der ikke er regulerede under emissionshandelssystemet,

C. der henviser til, at besparelserne ikke opnås hurtigt nok til at nå 2020-målet, og at de eksisterende foranstaltninger vedrørende udnyttelsen af informations‑ og kommunikationsteknologi (ikt) ikke matcher omfanget af de udfordringer, der er i forbindelse med at opnå et bæredygtigt kulstoffattigt energisystem,

D. der henviser til, at ikt-sektoren tegner sig for mere end 8 % af elforbruget og 2 % af kulstofemissionerne i Europa (1,75 % fra anvendelsen af ikt-varer og -tjenester og 0,25 % fra fremstillingen af disse) og har et hastigt voksende CO2-fodaftryk,

E.  der henviser til, at ikt-sektoren omfatter næsten 7 % af arbejdsstyrken og mere end 6 % af BNP, og henviser til, at der, eftersom der er alvorlig risiko for, at EU mister sin førerposition inden for digital teknologi, er behov for umiddelbart at øge innovationen i denne sektor både til gavn for vores klima og for at skabe grønne job i fremtiden,

F.  der henviser til, at ikt har et enormt uudnyttet potentiale for energibesparelse og kan bidrage til forbedring af energieffektiviteten i kraft af dens mange forskellige anvendelsesmuligheder, og til, at disse anvendelsesmuligheder indtil nu har været udnyttet i utilstrækkelig grad,

G. der henviser til, at ikt kan yde et betydeligt bidrag til EU-økonomiens energieffektivitet, navnlig inden for bygnings- og transportsektoren, men også i samfundet som helhed, gennem forbedret energiproduktion og -distribution, på vejen mod målet om at spare 20 % energi inden 2020,

H. der henviser til, at vedvarende energikilder kan udnyttes effektivt til at opfylde ikt’s behov for elektricitet; der henviser til, at ikt-baserede systemer kan nedbringe energiforbruget i bygninger med op til 17 % og kulstofemissioner fra transport med op til 27 %,

I.  der henviser til, at fagforeninger og erhvervsorganisationer, navnlig inden for transport-, fremstillings‑ og bygningssektoren, spiller en afgørende rolle i forbindelse med reduktion af energiforbruget og derfor også burde fremme anvendelse af ikt,

J.   der henviser til, at ikt er en teknologi, der giver mulighed for reduktion af drivhusgasemissioner via elforsyningsnet (intelligente net), intelligente bygninger, intelligente hjem og intelligent måling, miljøeffektiv transport og dematerialisering samt miljøeffektive industriprocesser og organisatorisk bæredygtighed,

K. der henviser til, at motordrevne industrisystemer står for 65 % af den samlede elektricitet, der bruges til industriaktiviteter, og der henviser til, at mere udbredt brug af intelligente maskiner kunne medføre en reduktion på 0,97 Gt i CO2-emissioner inden 2020,

L.  der henviser til, at måling og overvågning af effektiviteten i energiforbruget forudsætter kompatible metoder og redskaber; der henviser til, at installationen af intelligente målere kan reducere energiforbruget med op til 10 %, fremme mere udbredt brug af decentraliseret produktion (mikroproduktion) og reducere tab i lavkapacitetsnet, hvorved udbredelsen af vedvarende energiformer fremmes,

M. der henviser til, at disse teknologier er direkte forbundet med udrulningen og udviklingen af bredbånd i Europa,

N. der henviser til, at de foranstaltninger, som indtil nu er truffet i forbindelse med den europæiske forsknings- og innovationspolitik, samt udvekslingen af oplysninger og god praksis bør integreres for at sikre den bedst mulige virkning, og henviser til, at EU's F&U- og strukturfonde såvel som medlemsstaternes aktioner og EIB's finansmekanismer skal koordineres bedre med henblik på at skabe synergier,

O. der henviser til, at ansvaret og beføjelserne med hensyn til visse dele af den fysiske planlægning, energiforsyningen, forvaltningen af offentlige bygninger og offentlig trafik påhviler de nationale, regionale og lokale myndigheder,

P.  der henviser til, at det er vigtigt at øge forbrugernes bevidsthed om nye teknologier og de potentielle økonomiske og energibesparelsesmæssige fordele, der er forbundet hermed, og forbedre forbrugernes muligheder for selv at styre deres energiforbrug,

Q. der henviser til, at for indeværende spildes 15-20 % af de penge, der anvendes til drift af datacentre, på strømforsyning og køling,

R.  der henviser til de miljømæssige fordele, som ikt giver, i kraft af at forskellige sektorers tjenester gøres tilgængelige på internettet,

S.  der henviser til den rolle, som energieffektivitet kan spille i imødegåelsen af den stigende bekymring for energisikkerhed i hele Den Europæiske Union,

1.  glæder sig over Kommissionens meddelelse og den efterfølgende henstilling og tilslutter sig de overordnede linjer heri;

2.  opfordrer til, at der træffes foranstaltninger til sikring af beskyttelsen af personoplysninger i forbindelse med intelligent måling;

3.  anmoder derfor Kommissionen om inden udgangen af 2010 at forelægge en række henstillinger med henblik på at sikre gennemførelsen af intelligent måling i henhold til den tidsplan, der er fastsat i den tredje energimarkedspakke, og fastsættelsen af et sæt af minimumsfunktionaliteter for intelligent måling med henblik på at give forbrugerne bedre muligheder for at forvalte deres energiforbrug, rette energikurven ud samt fremme indførelsen af nye energitjenester og et innovativt, harmoniseret og interoperabelt europæisk intelligent net, der inddrager alle de former for bedste praksis, som anvendes i nogle medlemsstater, navnlig hvad angår forvaltningen af bidirektionelle el- og informationsstrømme i realtid; mener, at definitionen af minimumsfunktionaliteter skal tage behørigt hensyn til det arbejde, der udføres af de europæiske standardiseringsorganisationer CEN, CENELEC og ETSI i forbindelse med definering af "yderligere funktionalitet" i medfør af mandat 441 om standardisering af intelligente målere;

4.  anfører, at der forventes betydelige teknologiske fremskridt og organisatoriske innovationer med stærk forbindelse til ikt med henblik på at opnå energibesparelsespotentiale i de kommende årtier;

5.  mener, at ikt er uundværlig, hvis økonomisk vækst skal afkobles fra drivhusgasemissioner ved hjælp af tre grundstrategier for afbødning af klimaforandringer: en reduktion i energiforbrug, en stigning i energieffektivitet og integration af vedvarende energiformer;

6.  bemærker, at vedtagelsen af en fælles metode til måling af energiforbruget og kulstofemissionerne og en sammenlignelig metodologisk ramme for beregning af omkostningsoptimale niveauer for minimumskrav til energimæssig ydeevne i bygningssektoren er den eneste måde, hvorpå der kan sikres korrekt sammenligning af de oplysninger, der er fremkommet i de forskellige medlemsstater, og forbedring af energieffektiviteten; fremhæver endvidere behovet for en hurtig standardisering af ikt som et minimumskrav for interoperabilitet; mener, at standardiseringen ud over målefunktioner også bør omfatte adgang til kontraktoplysninger og oplysninger om forbrug, kommunikation med operatørernes centrale systemer over elnettet samt fjerntilslutning og fjernafbrydelse af forsyningen;

7.  fremhæver, at ikt-standardisering indgår i de almindelige standardiseringsaktiviteter og bidrager til politiske mål om forbedring af den europæiske industris konkurrenceevne, der er beskrevet i Lissabonstrategien; understøtter gennemførelsen af ikt-standardiseringsprogrammet for 2009 inden for de prioriterede områder, der er identificeret: e-sundhed, e-inklusion, intelligent transport, ikt for miljøet, e-business, e-færdigheder, e-læring, beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred samt netværks‑ og informationssikkerhed;

8.  mener, at hvis ikt kan bidrage til at spare energi, idet den muliggør uafbrudt dataovervågning med henblik på optimering af det offentlige og private energiforbrug og forbedring af energieffektiviteten inden for mange sektorer, burde ikt-sektoren – med tanke på sit eget eksponentielt voksende energiforbrug – foregå med et godt eksempel ved at påtage sig at skære ned på sit eget forbrug med en meget stor margin; opfordrer Kommissionen til fra nu af at overveje, hvordan ikt kan bidrage til en effektiv økonomi, hvad ressourceforbrug angår;

9.  understreger, at Europa bør være på forkant med udviklingen af kulstoffattige ikt-anvendelser; mener, det er væsentligt at fremme forskning af topkvalitet i ikt og fremme offentlige og private investeringer i samarbejdsbaseret højrisikobetonet ikt-forskning og -innovation;

10. mener, at ikt kan spille en vigtig rolle i måling og kvantificering af de globale virkninger af klimaændringerne og i evaluering af klimabeskyttelsesforanstaltninger og derved bidrage til finjustering af klimapolitikken;

11. fremhæver, at ikt-sektorens forpligtelse til at skære i eget energiforbrug først og fremmest bør gælde for datacentre;

12. understreger betydningen af ikt-sektorens eget energiforbrug og opfordrer indtrængende sektoren til at gennemføre Kommissionens henstilling (K(2009)7604) så snart som muligt og som minimum inden for tidsfristerne anført i henstillingen;

13. mener, at elnet for at realisere energibesparelsespotentialet i de næste årtier kunne omdannes til intelligente systemer med fleksible, styrede elektricitetsstrømme understøttet af avanceret informationsteknologi;

14. bemærker, at ikt kan anvendes i husholdninger og inden for bygnings-, transport-, logistik- og industrisektoren på en række forskellige måder til forbedring af energieffektiviteten og energiforvaltningen; bemærker, at disse anvendelser har en indvirkning på, bl.a. eldistribution, belysning, opvarmning, køling og luftkonditionering, og de muligheder, som ikt giver med hensyn til måling, overvågning og automatisering; fastholder, at intelligente målere, effektiv belysning, cloud computing og distribueret software kan ændre forbrugsmønstret, hvad angår udnyttelsen af energikilder;

15. bemærker, at ikt kan tilføre forvaltningen inden for områderne byplanlægning og byinfrastruktur innovative løsninger til nedbringelse af kulstofemissioner;

16. indtager det synspunkt, at brugen af ikt kan spille en nøglerolle ved forbedring af energieffektivitet, navnlig i forbindelse med forvaltning og drift af byområder; mener, at projektet om intelligente byer er et eksempel på ikt's potentiale med henblik på reduktion af energiforbruget og tilskynder andre byer til at forbedre deres resultater og gøre brug af god praksis;

17. understreger, at tættere samarbejde mellem offentlige myndigheder og offentlige tjenesteudbydere ved indførelsen af intelligent måling ville kunne nedbringe omkostningerne og betyde bedre tjenester for forbrugerne;

18. fremhæver betydningen af at involvere offentlige forsyninger, byråd og kommunale myndigheder i beslutningstagningsprocessen med henblik på at introducere praktiske foranstaltninger udformet til at nedbringe energiforbruget og forbedre energieffektiviteten; fremhæver betydningen af ikt i denne henseende;

19. understreger, at alle energiforbrugende sektorer bør bidrage mest muligt til forbedring af energieffektiviteten; bemærker, at opfyldelsen af det overordnede energisparemål på europæisk plan afhænger af de samlede besparelser på alle de lavere niveauer;

20. understreger, at ikt-sektoren også skal stræbe efter at forbedre energieffektiviteten og mere udbredt brug af kulstofneutral energiforsyning gennem udvikling af udstyr, kommunikationsnet og transmissionssystemer; mener, at Kommissionen samtidig skal være fleksibel i forbindelse med tilpasning af lovgivningen vedrørende den tekniske udvikling af sektoren;

21. fremhæver, at måle- og styreteknologier og den tilhørende software er afgørende for industrisektorens udnyttelse af potentielle ressourcebesparelser;

22. beklager de ringe fremskridt i udnyttelsen af det potentiale, der ligger i energieffektivitet og energibesparelser, med sigte på at nedbringe drivhusgasemissionerne; opfordrer Kommissionen til i fuldt omfang at tage hensyn til besparelsespotentialet ved ikt i forbindelse med gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter(1);

23. understreger ikt's betydelige indvirkning på energieffektiviteten, hvilket ligeledes blev fremhævet ved behandlingen af dette spørgsmål i 2007, da ikt blev udpeget som et særligt tema under det syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling(2);

24. mener, at en styrkelse af den europæiske økonomi bør prioriteres gennem investeringer i nye teknologier og navnlig gennem udviklingen af bredbånd i de forskellige medlemsstater som et middel til økonomisk vækst, der giver endnu flere EU-borgere og -virksomheder adgang til nye systemer og anvendelsesmuligheder, og til opfyldelsen af de mål for energieffektivitet, som EU har fastsat for 2020; mener desuden, at den ikt-udvikling, der vedrører overgangen til en kulstoffattig økonomi, vil bidrage til at nedbringe afhængigheden af energiforsyningen samt overvinde de høje omkostninger til råmaterialer;

25. opfordrer medlemsstaterne til at udvikle den nødvendige infrastruktur for at lette EU-borgeres adgang til bredbåndsinternet med henblik på at sikre lige adgang til onlinetjenester, hvilket kan mindske behovet for at rejse;

26. opfordrer til udvikling og indførelse af onlinetjenester (e-banktjenester, e-handel, e-forvaltning, e-læring, e-sundhed) og fjernarbejde med henblik på at forbedre kvaliteten af tjenesterne til borgerne og samtidig reducere kulstofemissionerne; opfordrer medlemsstaterne til at udvikle disse tjenester, der foruden at være tidsbesparende også nedbringer behovet for rejser;

27. understreger betydningen af logistik i forbindelse med rationaliseringen af transport og reduktionen af kulstofemissioner; anerkender behovet for at øge offentlige og private investeringer i ikt-værktøjer med henblik på at udvikle intelligente energiinfrastrukturer for transport og navnlig gennemføre e-fragt og intelligente transportsystemer (ITS);

28. mener, at brugen af ITS anvendt på vejtransport og forbundet med andre transportformer kan bidrage til at reducere trafiktætheden og dennes skadelige påvirkning af miljøet; mener, at anvendelsen af ikt ved passagertransport og adgangen til nye teknologier og minimumsinformation om veje og deres interaktion med dæk og vejrforhold samt skærme installeret i køretøjet vil gøre det muligt at rejse og transportere gods mere effektivt, hurtigere og sikrere;

29. understreger betydningen af ikt ved planlægningen af en ny europæisk transportpolitik; opfordrer til, at alle sådanne planer fra Kommissionen også inkluderer ikt-løsninger til regulering af trafikstrømme, øger intermodaliteten i transportsektoren og optimerer balancen mellem forskellige transportformer;

30. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bruge de nødvendige anvendelsesmuligheder til udvikling af en teknologisk infrastruktur, der gør det muligt at nedbringe mængden af vejtransport og fremme intermodalitet;

31. understreger, at man for at opnå energibesparelser i transportsektoren kunne undgå rejser ved at afholde virtuelle møder, og at intelligente transportsystemer vil muliggøre et højeffektivt transportsystem;

32. opfordrer indtrængende Kommissionen til at øge sine bestræbelser på at lade ikt finde anvendelse inden for transport, navnlig brugen af overvågnings- og måleinstrumenter; mener, det er væsentligt, at resultaterne af målingerne tages i betragtning i trafikstyring i realtid og udviklingen og finjusteringen af byer og regioners transportnet;

33. opfordrer Kommissionen til at fremme udbredelsen af intelligente motorer til støtte for de vigtigste sektorer og berørte fælles teknologiplatforme;

34. understreger behovet for en fælles strategi for udviklingen og produktionen af elbiler; opfordrer desuden indtrængende Kommissionen til at prioritere intelligente biler såvel som F&U-pilotprojekter for V2V- og V2R-udstyr, som kan åbne nye erhvervsmuligheder for europæiske ikt-virksomheder;

35. anbefaler, at i sammenhæng med arbejdet i Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi bør initiativer til udvikling af ikt til bæredygtige intelligente byer prioriteres, da mere end 80 % af EU's borgere bor i byer, som står over for de største udfordringer, der nu møder de europæiske samfund inden for bæredygtig udvikling, mobilitet, kommunikation, sundhed, sikkerhed, velfærd og så videre;

36. understreger, at Kommissionens kommende forslag om definition af en ny digital dagsorden for Europa bør sigte mod at integrere ikt i en kulstoffattig økonomi; opfordrer til udnyttelse af ikt med henblik på at muliggøre målrettede reduktioner i CO2-emissioner, der skal nås i visse nøglesektorer inden 2020, og opfordrer til fremme af ansvarligt energiforbrug, navnlig via installeringen af intelligente målere; påpeger også, at der bør opstilles konkrete mål for ikt-sektorens fodaftryk for 2015;

37. bemærker, at en vigtig hindring for udbredt brug af ikt i industrien og offentlige tjenester ligger i det utilstrækkelige uddannelsesniveau på dette område;

38. henstiller til, at revisionsklausulen i direktivet om bygningers energimæssige ydeevne respekteres, og anbefaler, at anvendelsesområdet udvides til at omfatte mindre bygninger; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gennemføre dette direktiv; henstiller endvidere, at ikt inddrages i gennemførelsesforanstaltningerne for energieffektivitet; opmuntrer medlemsstaterne til at gøre certifikater for offentlige bygningers energimæssige ydeevne offentligt tilgængelige og lette at sammenligne;

39. fastholder, at udbredelsen af intelligente anvendelsesmuligheder via kommerciel udnyttelse af det fælles teknologiinitiativ Artemis bør ske hurtigst muligt;

40. fastholder, at en mere udbredt anvendelse af ikt vil stimulere den økonomiske vækst i EU, skabe nye faglærte job og styrke markedet for nye energieffektive teknologier og skabe grønne job; mener, at der er behov for betydelige investeringer i såvel F&U som anvendelsen af eksisterende teknologier; opfordrer medlemsstaterne til at stille incitamenter til rådighed for både offentlige og private energieffektive investeringer; gentager i den henseende medlemsstaternes og Kommissionens ansvar som offentlige indkøbere;

41. understreger den betydning, private investeringer spiller i at nå de investeringsniveauer, der er behov for, og mener derfor, at EU bør sikre et gunstigt marked og en lovgivningsmæssig ramme, der kan anspore erhvervslivet til at følge en ambitiøs strategi for energieffektivitet; mener, at markederne under disse betingelser vil nå de mål, der er opstillet for dem; opfordrer derfor Kommissionen til at opstille konkrete, ambitiøse mål i overensstemmelse med potentialet i de forskellige former for ikt, der er beskrevet i dens meddelelse (KOM(2009)0111);

42. opfordrer medlemsstaterne til at investere i uddannelse i energieffektivitet, som bør begynde i skolen, og tilskynder til udvikling af uddannelseskurser i innovativ energieffektivitet muliggjort af ikt via et bredt netværk af folkeskoler og gymnasier;

43. mener, at intelligent måling og ikt-projekter generelt kræver brede informationskampagner, der kan forklare borgerne, hvilke fordele der er forbundet dermed; understreger, at oplysning af befolkningen om behovet for og fordelene ved intelligent måling er afgørende for at undgå misfortolkninger og manglende folkelig opbakning; fastholder derfor, at intelligent måling skal fremmes så hurtigt som muligt, så forbrugere kan sættes i stand til at styre deres forbrug så effektivt som muligt med henblik på optimering af energifremstillingen, -leveringen og -forbruget samt elnettene; fremhæver i denne forbindelse, at måling, overvågning og automatisering af forbrug vil være en fast bestanddel af optimeret elnetarkitektur, som på den ene side har til formål at sikre energieffektivitet og på den anden har til formål at inddrage vedvarende energiformer, styring af energilagring og opladning af fremtidens elbiler; fremhæver dog, at selvom intelligent måling er en afgørende fase i processen, så er det kun det første skridt mod udviklingen af intelligente net;

44. fremhæver, at det i forbindelse med den vigtige indflydelse, ikt har på den økonomiske udvikling af EU's byer og regioner, er vitalt at høre officielle repræsentanter for lokale og regionale samfund, hvor EU-programmer yder støtte til udarbejdelse af prioriterede aktionsområder af betydning for disse samfund;

45. understreger, at det er påkrævet med intelligente elnet på medlemsstats- og EU‑plan for fuldt ud at udnytte fordelene ved intelligent måling, og opfordrer derfor Kommissionen til at overveje europadækkende investeringsprogrammer; opfordrer medlemsstaterne til at fremme og lette anvendelsen af intelligent måling hos forbrugere i erhvervs- og boligejendomme; anfører, at indførelsen af intelligent måling kun er ét nødvendigt element i opbygningen af et integreret intelligent europæisk elnet; tilskynder medlemsstaterne og Kommissionen til at presse på med anvendelsen af ikt-løsninger til dette formål;

46. understreger behovet for at overvåge ikt-udviklingens indvirkning på visse aspekter af bæredygtig udvikling, navnlig med hensyn til miljømæssige og sociale spørgsmål, herunder trusler mod miljøet og folkesundheden, der er forbundet med anvendelsen af ældre udstyr, og de sociale forskelle, der følger af digital udstødelse;

47. roser de medlemsstater, der allerede har indført intelligent måling, og opfordrer indtrængende de andre medlemsstater til så hurtigt som muligt at gøre fremskridt på dette område; opfordrer Kommissionen til at medfinansiere det størst mulige antal større projekter ved at anvende de eksisterende finansielle og forskningsmæssige instrumenter til dette formål;

48. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme effektive ikt-løsninger, der kan opgraderes og udvides via offentlige udbud;

49. opfordrer Kommissionen til at etablere en europæisk webportal indeholdende bedste praksis for brugen af ikt til forbedring af energieffektivitet, hvilket kunne forsyne forbrugere og offentlige myndigheder med nyttig information; opfordrer til afholdelse af en europadækkende mediekampagne, der sigter mod at undervise offentligheden i energibesparende praksis vedrørende anvendelse af elektriske apparater;

50. opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til de mindre udviklede områder i Unionen i forbindelse med ikt-planlægning og sikre midler med det formål at medfinansiere implementeringen af intelligente målere og andre ikt-projekter i disse regioner for at sikre deres deltagelse og forhindre, at de udelukkes fra fælles europæiske investeringsprojekter;

51. glæder sig over oprettelsen af en taskforce for intelligente elnet i Kommissionen og anbefaler, at denne tager behørigt hensyn til alle interessenters udtalelser; anmoder Kommissionen om jævnligt at fremlægge fremskridtsrapporter om taskforcens arbejde for Parlamentet;

52. opfordrer Kommissionen til på grundlag af taskforcens arbejde at udarbejde en meddelelse om intelligent måling, hvori

a.  hindringerne for udbredt anvendelse af intelligent måling identificeres,

b.  der udtrykkes glæde over den praktiske vejledning, som Kommissionen har udarbejdet sammen med Regionsudvalget om, hvordan lokale og regionale myndigheder kan udnytte ikt i deres energieffektivitets- og miljøplaner, og mener, at denne anvendelse vil øge erhvervsmulighederne på lokalt og regionalt plan,

c.  der foreslås en procedure for udarbejdelse, så hurtigt som muligt, af fælles minimumsfunktionsspecifikationer for intelligent forbrugsmåling,

d.  der fastlægges en køreplan for udarbejdelsen af specifikationer og standarder for udviklingen af intelligente elektroniske forbrugerapparater, der er kompatible med intelligente målesystemer,

e.  der fastlægges en køreplan, som opstiller intelligente (specifikke, målbare, relevante, realistiske og tidsbaserede) målsætninger og mål for udbredelsen af disse systemer i medlemsstaterne og

f.   der fastsættes et system til indsamling af eksempler på bedste praksis på dette område;

53. mener, at det er afgørende, at medlemsstaterne inden udgangen af 2010 når til enighed om fælles minimumsfunktionsspecifikationer for intelligent forbrugsmåling, som tilskynder til decentraliseret fremstilling og energieffektivitet med henblik på at give forbrugerne omfattende og relevante oplysninger, der sætter dem i stand til at overvåge deres energiforbrug til enhver tid og tilpasse det til egne behov, hvorved de sættes i stand til at forvalte det mere effektiv;

54. opfordrer Kommissionen til at udarbejde en kortfattet handlingsplan for nedsættelse af energiforbruget ved hjælp af ikt i EU-institutionernes bygninger med henblik på at foregå medlemsstaterne og de europæiske borgere med et godt eksempel;

55. opfordrer Kommissionen til senest ved udgangen af 2010 at foreslå en tidsplan med ambitiøse og bindende ikt-drevne mål for energibesparelser for alle ikt-sektorer og medlemsstater med henblik på at opfylde målene for reduktion af kulstofemissioner;

56. mener, at der, når der træffes beslutninger om retlige instrumenter og fælles foranstaltninger på europæisk plan, bør rettes særlig opmærksomhed mod de ekstra omkostninger for Europas borgere, som dette kunne medføre, samt byrderne for den europæiske industri hvad angår produktions- og administrationsomkostninger;

57. opfordrer Kommissionen til at foreslå et finansielt instrument som del af EU-finansieringen for at tilskynde SMV'er til at udvikle egne bæredygtige kulstoffattige teknologier;

58. opfordrer Kommissionen til at tilpasse EU-budgettet for at fremskynde udviklingen og udbredelsen af omkostningseffektive kulstoffattige teknologier, der navnlig sigter mod at opfylde de finansielle behov for gennemførelse af den strategiske energiteknologiske plan;

59. glæder sig over indgåelsen af den såkaldte borgmesteraftale som forum for udveksling af god praksis og eksempel til efterfølgelse for byer, som opstiller ambitiøse mål for sig selv med henblik på at forbedre deres energieffektivitet; lykønsker i denne forbindelse de byer og sammenslutninger, som udvikler god praksis med hensyn til brug af ikt rettet mod at gøre byerne mere energieffektive, og tilskynder til udbredelsen af sådanne praksisser;

60. opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at støtte uddannelse af og informationskampagner for brugere, så det sikres, at alle muligheder for energibesparelser i ikt realiseres;

61. opfordrer Kommissionen til i samarbejde med relevante internationale partnere at fremme udviklingen af fælles internationale standarder for virksomheders indberetning af kulstofemissioner med henblik på at sætte dem i stand til at måle egne emissioner på sammenlignelig og effektiv vis;

62. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte udvikling af off-site-forarbejdning på grund af de enorme muligheder, som denne teknologi rummer i forhold til at bidrage til energieffektivitet og reducere det affald, som normalt forbindes med regelmæssig opgradering af ikt;

63. håber, at der vil blive taget skridt til at udnytte ikt's potentiale til reduktion af spild i fødevareproduktionens logistikkæde, navnlig via koordineret aktion inden for den fælles landbrugspolitik og det syvende rammeprogram;

64. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1)

EUT L 285 af 31.10.2009, s. 10.

(2)

EUT L 412 af 30.12.2006, s. 1.


BEGRUNDELSE

Den Europæiske Union fastsatte i december 2008 ambitiøse mål for energibesparelser og kulstofemissioner for 2020. Med henblik på at opfylde disse mål identificerer Kommissionens meddelelse af 12. marts 2009 informations- og kommunikationsteknologi (ikt) som et middel til forbedring af energieffektiviteten i de enkelte medlemsstater.

Informations- og kommunikationsteknologiens betydning

Ikt kan bidrage til:

at overvåge og forvalte energiforbrug i forskellige sektorer, navnlig i bygnings- og transportindustrien

at tilvejebringe nye anvendelsesmuligheder og teknologier med henblik på bedre udnyttelse af naturressourcer og fremme anvendelsen af renere fremstillingsmetoder og industrielle processer.

En mere udbredt anvendelse af ikt kan derfor bidrage til energieffektiviteten i EU og øge EU- industriens konkurrenceevne. De talrige anvendelsesmuligheder er indtil nu blevet udnyttet i utilstrækkelig grad, selv om de rummer et betydeligt energibesparende potentiale inden for mange sektorer. Disse omfatter offentlig og privat belysning, opvarmning af bygninger og klimaanlægskontrol, trafikstyring, logistik og transport samt onlinetjenester.

Kommissionen har beregnet, at ikt-baserede systemer kan reducere energiforbruget i bygninger, der for øjeblikket anslås til at udgøre 40 % af det samlede energiforbrug i Europa, med op til 17 % og kulstofemissioner, der er forbundet med transport, med op til 27 %.

Et væsentligt middel til rationalisering af energiforbruget er intelligent måling, der giver forbrugerne fuldstændige tidstro oplysninger om deres energiforbrug og prisen herfor.

Intelligent måling muliggør informationsstrømme i begge retninger mellem netværksoperatører, energiudbydere og forbrugere. Ifølge nogle undersøgelser kan installationen af intelligente målere reducere energiforbruget med op til 10 %.

Kommissionens holdning

Efter offentliggørelsen den 12. marts 2009 af den meddelelse, som denne initiativbetænkning er baseret på, indledte Kommissionen offentlige høringer, der sammen med værdifulde bidrag fra eksperter og sektorspecifikke undersøgelser klarlagde, hvordan ikt kan bidrage til forbedring af energieffektiviteten.

Der blev identificeret en række økonomiske sektorer i Europa, hvori ikt kan anvendes til at opfylde de ambitiøse energisparemål, samt hvilken rolle Kommissionen burde spille i forbindelse med fremme af anvendelsen af disse nye teknologier.

En af de væsentligste hindringer for en udbredt anvendelse af ikt er fraværet af fælles metoder til måling, kvantificering og forvaltning samt redskaber til intelligent måling som et middel til måling af energiforbrug og kulstofemissioner.

I Kommissionens henstilling af 9. oktober 2009 opfordredes ikt-sektoren derfor til inden udgangen af 2010 at udarbejde fælles metoder til at fastlægge en fælles specifikation for intelligent måling. Endvidere foreslås en køreplan for indførelsen af intelligent måling i europæiske husholdninger, og de forskellige lovgivningsmæssige muligheder undersøges med henblik på at sikre en hurtigere opfyldelse af målene for 2020.

Ordførerens holdning

Ordføreren tilslutter sig de generelle linjer i Kommissionens meddelelse og henstillinger. Endvidere mener hun, at en mere udbredt anvendelse af ikt vil stimulere europæisk industri og styrke markedet for nye teknologier. På denne baggrund mener ordføreren, at der bør lægges mere vægt på en række prioriterede foranstaltninger med henblik på at opfylde EU-målene. Disse omfatter:

· standardisering af måleinstrumenter: en lang række hindringer for en hurtig indførelse af ikt-redskaber og -innovationer skyldes manglen på fælles metoder og redskaber til måling. Efter ordførerens mening bør der hurtigst muligt vedtages bindende foranstaltninger og fastlægges en præcis tidsplan, som alle virksomheder inden for sektoren skal opfylde. I denne henseende bør Kommissionen tage behørigt hensyn til de målekriterier, der allerede anvendes i visse dele af Europa, og som har vist sig at bidrage væsentligt til nedbringelse af energiforbruget og forbedring af energieffektiviteten, og dermed har givet de endelige forbrugere betydelige økonomiske fordele. Dette bør udgøre grundlaget for bedste praksis, som skal være grundlaget for den laveste teknologiske fællesnævner i Europa. Standardiseringen bør omfatte både målefunktioner og adgang til kontraktoplysninger og oplysninger om forbrug, kommunikation med operatørernes centrale systemer over elnettet samt fjenadgang til og fjernafbrydelse af forsyningen. Da forvaltningen af størstedelen af de økonomiske overførsler og hovedopgaverne i forbindelse med måling kan foretages på afstand, vil det endvidere bidrage positivt til reduktion af kulstofemissioner, idet behovet for interventioner på stedet undgås. En lignede fremgangsmåde bør anvendes i forbindelse med måling af gasforbrug, idet fordelene ved intelligent måling kan overføres til naturgasnettet. Endelig er udrulningen af intelligent måling i hele Europa afgørende for intelligente biler, der i den nærmeste fremtid vil udgøre grundlaget for mobilitet. Der bør vælges det juridiske instrument, som hurtigst muliggør standardisering. I denne henseende bør anvendelsen af en henstilling ikke udelukkes, hvis det viser sig, at en lovgivningsmæssig fremgangsmåde indebærer for mange økonomiske og administrative problemer

· iværksættelse af projekter: med henblik på at sikre udbredt anvendelse af ikt mener ordføreren, at partnerskaber mellem sektorer bør fremmes, og at lokale og regionale myndigheder bør gøres opmærksomme på de fordele, som ikt kan give med hensyn til energieffektivitet. Kommissionen og medlemsstaterne bør med henblik på dette gøre en større indsats for at iværksætte pilotprojekter gennem anvendelse af eksisterende redskaber og forskningsprogrammer eller gennem udformning af nye skræddersyede projekter

· den brede vifte af anvendelsesmuligheder for ikt: forbedring af energieffektiviteten kræver vedtagelse af et mix af foranstaltninger med henblik på nedbringelse af forbruget og bedre forvaltning af fremstillings- og forsyningstjenester. Ordføreren henviser til det anselige bidrag, som ikt kan give til opfyldelsen af de fælles energimål, der er blevet fastlagt, og mener, at anvendelsesmulighederne, der indtil nu har været udnyttet i utilstrækkeligt grad, fremover bør anvendes bredere i de forskellige økonomiske sektorer. En hurtig indførelse af ikt-baserede løsninger kræver ligeledes en omfattende udrulning af bredbånd

· udbredelse af god praksis: Europas befolkning samles i stigende grad i byområder. Forbedringer af måden, hvorpå middelstore og store byer er planlagt og fungerer, er derfor afgørende for opfyldelsen af de ambitiøse mål for reduktion af kulstofemissioner og energieffektivitet. Ordføreren understreger, at anvendelsen af ikt i planlægningen og forvaltningen af byområder kan bidrage væsentligt til forbedring af energieffektiviteten. Projektet "intelligente byer" og initiativet til den såkaldte borgmesteraftale viser vejen frem. Effektiv byplanlægning ved hjælp af ikt kan reducere byers energimæssige indvirkning betragteligt. Der bør træffes foranstaltninger med henblik på at udbrede god praksis og øge de lokale beslutningstageres bevidsthed om de fordele, der er forbundet med udnyttelsen af ikt.


UDTALELSE FRA UDVALGET OM MILJØ, FOLKESUNDHED OG FØDEVARESIKKERHED (23.3.2010)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om udnyttelse af informations- og kommunikationsteknologien til at lette overgangen til en energieffektiv, kulstoffattig økonomi

(2009/2228(INI))

Rådgivende ordfører: Daciana Octavia Sârbu

FORSLAG

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A. der henviser til, at informations- og kommunikationsteknologi (ikt) kan yde et betydeligt bidrag til EU-økonomiens energieffektivitet, navnlig inden for bygnings- og transportsektoren, men også i samfundet som helhed, gennem forbedret energiproduktion og -distribution, på vejen mod målet at spare 20 % energi inden 2020,

B.  der henviser til, at energibesparelser opnået gennem ikt øges med bedre brugerengagement og -adgang samt forbedringer inden for energieffektivitet i selve ikt-sektoren,

C. der henviser til, at ikt er uundværlig for en bæredygtig økonomi, der er baseret på vedvarende energiproduktion,

D. der henviser til, at ikt kan anvendes til at give forbrugerne tidstro oplysninger om deres elforbrug og dermed fremme en mere energieffektiv adfærd,

1.  glæder sig over Kommissionens bestræbelser på at fremme intelligent forbrugsmåling og intelligente net inden for produktion, distribution og brug af energi; understreger, at dette bør muliggøre kommunikation i begge retninger mellem netværksoperatører, energiudbydere og forbrugere, således at intelligent måling udnyttes optimalt; opfordrer til, at der træffes foranstaltninger for at sikre beskyttelsen af personoplysninger i forbindelse med intelligent måling;

2.  understreger, at energieffektivitet er et middel til at nedbringe energiforbruget, øge forsyningssikkerheden og bidrage til begrænsningen af miljøskader, navnlig drivhusgasemissioner;

3.  understreger ikt's rolle i forbindelse med at mindske behovet for at rejse, f.eks. ved at gøre brug af telekonferencer, og i forbindelse med udvikling af e-tjenester såsom e-forvaltning og e-sundhed samt levering af intelligente, miljøvenlige transportløsninger, som kan medføre reducerede kulstofemissioner, mindre forurening og støj og bedre rejsetid; understreger dog, at anvendelsen af ikt ikke i sig selv er tilstrækkelig til at nedbringe transportrelaterede emissioner i det omfang, der er nødvendigt;

4.  bemærker dog, at samfund, hvor anvendelsen af ikt er udbredt, ligeledes er præget af en høj grad af mobilitet, og at en begrænsning af behovet for at rejse i forbindelse med visse aktiviteter ikke nødvendigvis vil nedbringe det samlede antal rejser; mener, at ikt-løsninger skal suppleres med oplysningsaktiviteter, uddannelse og en målrettet politik med henblik på at mindske antallet af rejser; mener endvidere, at reduktionsmålsætninger for virksomheder og organisationer er hensigtsmæssige i denne sammenhæng;

5.  beklager de ringe fremskridt i udnyttelsen af det potentiale, der ligger i energieffektivitet og energibesparelser, med sigte på at nedbringe drivhusgasemissionerne; opfordrer Kommissionen til i fuldt omfang at tage hensyn til besparelsespotentialet ved ikt i forbindelse med gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter(1);

6.  understreger ikt's betydelige indvirkning på energieffektiviteten, hvilket ligeledes blev fremhævet ved behandlingen af dette spørgsmål i 2007, da ikt blev udpeget som et særligt tema under det syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling(2);

7.  fremhæver de bidrag, som ikt allerede har givet til bygningers energieffektivitet via løsninger som energiforvaltningssystemer, faststofbelysning og intelligente belysningssystemer;

8.  opfordrer medlemsstaterne til at indføre teknologi til intelligente energinet, navnlig med sigte på hurtigst muligt at maksimere udnyttelsen af vedvarende energikilder i elnettene;

9.  anerkender ikt's potentielle bidrag til en forbedret energieffektivitet i kulstofintensive fremstillingsprocesser såsom fremstilling af byggematerialer og andre forarbejdningsprocesser;

10. støtter oprettelsen af en standardiseret metode til at måle ikt-sektorens energieffektivitet og kulstofemissioner med henblik på at sikre en målbar reduktion af energiintensiteten og kulstofemissionerne gennem hele ikt-udstyrets og -komponenternes levetid, som vil muliggøre innovationsdrevet konkurrence mellem reelt miljøvenlige ikt-løsninger;

11. understreger behovet for at overvåge ikt-udviklingens indvirkning på aspekter af bæredygtig udvikling, navnlig med hensyn til miljømæssige og sociale spørgsmål, herunder trusler mod miljøet og sundheden, der er forbundet med anvendelsen af ældre udstyr, og de sociale forskelle, der følger af digital udstødelse;

12. opfordrer Kommissionen og den private sektor til at sikre F&U-investeringer i ikt for at forbedre energieffektiviteten af ikt selv, for at udvikle den rolle, som ikt skal spille i fremtidens elektricitetsinfrastruktur med henblik på at muliggøre elektricitetsstrømme i begge retninger og tilpasning af elproduktionen til forbruget, og for at udvikle kulstoffattige ikt-varer og -tjenesteydelser og dermed sikre, at EU fortsat er førende i udviklingen af grønne jobs;

13. opfordrer Kommissionen til i samarbejde med Regionsudvalget og medlemsstaterne at etablere et webbaseret netværk til udveksling af bedste praksis mellem regionale og lokale myndigheder vedrørende forbedring af den energimæssige ydeevne ved anvendelse af ikt;

14. opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at støtte uddannelse af og informationskampagner til brugere for at sikre, at alle muligheder for energibesparelser i ikt realiseres;

15. opfordrer Kommissionen til at fremme anvendelsen af nye sociale medier for at lette interaktiv videndeling, forenkle adgangen til oplysninger om potentialerne ved energibesparelsesforanstaltninger og mobilisere borgerne til at iværksætte miljøvenlige tiltag;

16. opfordrer medlemsstaterne til at udvikle den nødvendige infrastruktur for at lette EU-borgeres adgang til bredbåndsinternet med henblik på at sikre lige adgang til onlinetjenester, der kan mindske behovet for at rejse;

17. opfordrer medlemsstaterne til i højere grad at anvende ikt-løsninger til at begrænse trængsel i trafikken og de hermed forbundne negative virkninger for folkesundheden såsom forurening og støj;

18. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte udvikling af off site-forarbejdning i lyset af de enorme muligheder, som denne teknologi rummer i forhold til at bidrage til energieffektivitet og reducere det affald, som normalt forbindes med regelmæssig opgradering af ikt;

19. opfordrer medlemsstaterne til at fremme og lette anvendelsen af intelligent måling hos forbrugere i erhvervs- og boligejendomme;

20. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til gennem offentlige indkøbskontrakter at fremme energieffektive ikt-løsninger, der kan opdateres og udvides.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

16.3.2010

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

51

1

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Elena Oana Antonescu, Kriton Arsenis, Pilar Ayuso, Paolo Bartolozzi, Sergio Berlato, Milan Cabrnoch, Martin Callanan, Nessa Childers, Chris Davies, Esther de Lange, Anne Delvaux, Bas Eickhout, Edite Estrela, Jill Evans, Elisabetta Gardini, Gerben-Jan Gerbrandy, Julie Girling, Nick Griffin, Satu Hassi, Jolanta Emilia Hibner, Dan Jørgensen, Karin Kadenbach, Christa Klaß, Jo Leinen, Peter Liese, Kartika Tamara Liotard, Linda McAvan, Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė, Miroslav Ouzký, Vladko Todorov Panayotov, Antonyia Parvanova, Andres Perello Rodriguez, Pavel Poc, Vittorio Prodi, Frédérique Ries, Anna Rosbach, Daciana Octavia Sârbu, Richard Seeber, Theodoros Skylakakis, Bogusław Sonik, Anja Weisgerber, Åsa Westlund, Glenis Willmott, Sabine Wils, Marina Yannakoudakis

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Christofer Fjellner, Matthias Groote, Judith A. Merkies, Michail Tremopoulos, Anna Záborská

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Dieter-Lebrecht Koch, Markus Pieper

(1)

EUT L 285 af 31.10.2009, s. 10.

(2)

EUT L 412 af 30.12.2006, s. 1.


RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

7.4.2010

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

30

1

23

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Jean-Pierre Audy, Zigmantas Balčytis, Bendt Bendtsen, Jan Březina, Maria Da Graça Carvalho, Giles Chichester, Pilar del Castillo Vera, Lena Ek, Ioan Enciu, Adam Gierek, Norbert Glante, Robert Goebbels, Fiona Hall, Jacky Hénin, Edit Herczog, Sajjad Karim, Arturs Krišjānis Kariņš, Marisa Matias, Judith A. Merkies, Jaroslav Paška, Aldo Patriciello, Miloslav Ransdorf, Herbert Reul, Michèle Rivasi, Jens Rohde, Paul Rübig, Amalia Sartori, Francisco Sosa Wagner, Konrad Szymański, Patrizia Toia, Evžen Tošenovský, Ioannis A. Tsoukalas, Claude Turmes, Niki Tzavela, Adina-Ioana Vălean, Kathleen Van Brempt, Alejo Vidal-Quadras

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Lara Comi, António Fernando Correia De Campos, Rachida Dati, Françoise Grossetête, Cristina Gutiérrez-Cortines, Jolanta Emilia Hibner, Oriol Junqueras Vies, Bernd Lange, Marian-Jean Marinescu, Ivari Padar, Vladko Todorov Panayotov, Markus Pieper, Mario Pirillo, Silvia-Adriana Ţicău, Lambert van Nistelrooij, Hermann Winkler

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Isabelle Durant

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik