BETÆNKNING om Kommissionens meddelelse: "Europæisk partnerskab om en indsats mod kræft"

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

BEGRUNDELSE

UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (24.2.2010)

UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (24.2.2010)

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

19.4.2010 - (2009/2103(INI))

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
Ordfører: Alojz Peterle

Procedure : 2009/2103(INI)

Forløb i plenarforsamlingen

Dokumentforløb :

A7-0121/2010

Indgivne tekster :

A7-0121/2010

Forhandlinger :

PV 05/05/2010 - 24
CRE 05/05/2010 - 24

Afstemninger :

PV 06/05/2010 - 7.6
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2010)0152

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
BEGRUNDELSE
UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi
UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

om Kommissionens meddelelse: "Europæisk partnerskab om en indsats mod kræft"

(2009/2103(INI))

Europa-Parlamentet,

– der henviser til Kommissionens meddelelse "Europæisk partnerskab om en indsats mod kræft" (KOM(2009)0291),

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1350/2007/EF af 23. oktober 2007 om oprettelse af andet EF-handlingsprogram for sundhed (2008-2013)[1],

– der henviser til sin beslutning af 9. oktober 2008 om hvidbogen "Sammen om sundhed: en strategi for EU 2008-2013"[2],

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1982/2006/EF af 18. december 2006 om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013)[3],

– der henviser til Rådets konklusioner om nedbringelse af forekomsten af kræft vedtaget den 10. juni 2008[4],

– der henviser til Rådets henstilling 2003/878/EF af 2. december 2003 om kræftscreening[5],

– der henviser til sin erklæring af 11. oktober 2007 om behovet for en omfattende strategi for bekæmpelse af kræft[6],

– der henviser til sin beslutning af 10. april 2008 om bekæmpelse af kræft i den udvidede Europæiske Union[7],

– der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2006 om bekæmpelse af kræft i den udvidede Europæiske Union[8],

– der henviser til sin beslutning af 5. juni 2003 om bekæmpelse af kræft i den udvidede Europæiske Union[9],

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 646/96/EF af 29. marts 1996 en handlingsplan for kræftbekæmpelse som led i indsatsen inden for folkesundhed (1996 til 2000)[10],

– der henviser til Rådets afgørelse 2004/513/EF af 2. juni 2004 om indgåelse af WHO's rammekonvention om bekæmpelse af tobaksrygning,[11],

– der henviser til den europæiske kodeks for bekæmpelse af kræft: tredje udgave,

– der henviser til World Cancer Report 2008 fra Det Internationale Kræftforskningscenter (IARC),

– der henviser til sin erklæring om hepatitis C[12],

– der henviser til arbejdet i og konklusionerne fra den tværpolitiske interessegruppe "MEPs Against Cancer (MAC)",

– der henviser til artikel 184 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

– der henviser til artikel 35 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder[13],

– der henviser til forretningsordenens artikel 48,

– der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelser fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A7‑0121/2010),

A. der henviser til kræft er i epidemisk vækst i hele verden på trods af de lægevidenskabelige fremskridt,

B. der henviser til, at visse lande har haft held til at reducere antallet af kræfttilfælde takket være rygeforbudspolitikker, forbedret sekundær forebyggelse og behandling af visse former for kræft[14],

C. der henviser til, at kræft ifølge Verdenssundhedsorganisationen er en af de vigtigste dødsårsager internationalt og tegnede sig for ca. 13 % af alle dødsfald i 2004,

D. der påpeger, at kræft var den næstmest almindelige dødsårsag i 2006, hvor den var årsag til to ud af ti dødsfald blandt kvinder og tre ud af ti dødsfald blandt mænd, og at ca. 3,2 millioner EU-borgere hvert år får konstateret kræft; der henviser til, at de fleste dødsfald skyldes lungekræft, tarmkræft og brystkræft,

E. der henviser til, at én ud af tre europæere ifølge skøn fra Det Internationale Kræftforskningscenter (IARC) får konstateret kræft i løbet af sit liv, og at én ud af fire europæere dør af denne sygdom,

F. der henviser til, at 3 millioner europæere ifølge prognoserne vil udvikle kræft i 2010, og næsten 2 millioner forventes at dø af denne sygdom, medens prognoserne for 2020 tyder på, at 3,4 millioner europæere vil udvikle kræft, og at over 2,1 millioner vil dø af sygdommen,

G. der henviser til, at de hyppigste kræfttyper er forskellige for kvinder og mænd, idet kvinder hovedsagelig rammes af bryst-, livmoderhals-, livmoder-, æggeleder-, æggestok- og vaginalkræft, men også ofte af mave- og tarmkræft; der ligeledes henviser til, at hyppigheden af brystkræft er stigende blandt kvinder i mange europæiske lande, idet den også rammer yngre kvinder, og 275 000 kvinder får brystkræft i EU hvert år,

H. der henviser til, at kampen mod kræft bør betragtes som en væsentlig del af sundhedsstrategien,

I. der henviser til, at ca. 30 % af kræfttilfældene kan forebygges, og virkningerne reduceres, ved tidlig påvisning og behandling, medens effektiviteten af nationale screening-programmer for kvinder varierer og afhænger af dækningen af den kvindelige befolkning samt adgangen til og kvaliteten af mammografi, behandling og andre faktorer,

J. der henviser til, at børnekræft, som er den hyppigste sygdomsrelaterede dødsårsag blandt unge, har gode behandlingsmuligheder og en overlevelsesrate på 80 %,

K. der henviser til, at forebyggelse omfatter både den primære forebyggelse af selve forekomsten af kræft og den sekundære forebyggelse via screening og tidlig påvisning,

L. der henviser til, at en effektiv primær forebyggelse i høj grad kan bidrage til at forbedre den generelle sundhedstilstand gennem befolkningsbaserede tiltag og foranstaltninger til fremme af sund livsstil,

M. der henviser til, at forebyggelse omfatter både den primære forebyggelse af forekomsten af kræft, som kan opnås ved at reducere befolkningens udsættelse for kræftrelaterede forurenende stoffer i miljøet, og den sekundære forebyggelse via screening og tidlig påvisning,

N. der henviser til, at hyppigheden af livmoderhalskræft (den næstmest almindelige type kræft hos kvinder efter brystkræft) kan forebygges ved en passende behandling som f.eks. profylaktiske vacciner mod kræftfremkaldende virusser,

O. der henviser til, at kræft forårsages af mange faktorer på forskellige stadier, og at der derfor er behov for et paradigmeskift inden for kræftforebyggelse, således at der i lige så høj grad fokuseres på de genetiske og livsstilsrelaterede faktorer som på de erhvervs- og miljørelaterede faktorer, og at det sker på en måde, som afspejler det faktiske samspil mellem de forskellige faktorer frem for at fokusere på isolerede årsager,

P. der henviser til, at miljøbetingede faktorer ikke kun omfatter tobaksforurenet luft og stråling, herunder overeksponering for UV-stråling, men også udsættelse for kemiske forurenende stoffer i fødevarer, luft, jord og vand, bl.a. på grund af industriprocesser, landbrugsmetoder eller indholdet af sådanne stoffer i f.eks. byggematerialer og forbrugsvarer,

Q. der henviser til, at sygdommen primært er en følge af, at mennesker udsættes for kræftfremkaldende stoffer i det, de indånder, spiser og drikker eller kommer i kontakt med i deres personlige eller arbejdsmæssige miljø, og at vaner såsom tobaksforbrug samt kost- og motionsvaner - tillige med arbejds- og miljømæssige forhold - spiller en stor rolle i udviklingen af kræft,

R. der henviser til, at mindst 10 % af de årlige kræftrelaterede dødsfald ifølge WHO direkte skyldes udsættelse for kræftfremkaldende stoffer på arbejdspladsen; der påpeger, at dette kunne undgås, hvis de kræftfremkaldende stoffer blev erstattet af mindre skadelige stoffer,

S. der påpeger, at den hastige stigningstakt for nogle kræftformer som f.eks. testikelkræft og lymfekræft (non-Hodgkins) samt det faktum, at antallet af børnekræfttilfælde i Europa ifølge WHO er steget med 1 % om året i de seneste 20 år, viser, at der må være miljøbetingede faktorer på færde,

T. der henviser til, at en effektiv sekundær forebyggelse med sigte på tidlig påvisning af sygdommen også kan yde et vigtigt bidrag til forbedring af såvel sygdomsforebyggelsen som sundhedstilstanden, og at det er blevet skønnet, at man ved at screene alle kvinder for livmoderhalskræft vil kunne nedbringe antallet af tabte leveår med over 94 %, og at man for hver 152 celleprøver (celleskrab), der foretages, kan vinde et leveår,

U. der henviser til, at hormonforstyrrende kemiske stoffer kan have stor betydning for udvikling af kræft, f.eks. brystkræft og testikelkræft, og derfor kræver særlige tiltag,

V. der påpeger, at bæredygtigheden af EU's sundhedssystemer på lang sigt står over for store udfordringer, hvoraf den vigtigste er den indvirkning, befolkningens aldring vil have på arbejdsstyrkebehovene og på de samlede sundhedsudgifter; hertil kommer, at nye teknologier, selv om de giver væsentlige fordele, kræver tilstrækkeligt kvalificeret personale og muligvis øgede udgifter,

W. der henviser til, at forekomsten af bestemte kræftformer, som f.eks. livmoderhalskræft, er væsentligt højere blandt kvinder i visse migrantgrupper, og at det derfor er nødvendigt at sikre, at der forefindes programmer til forebyggelse og tidlig påvisning for netop disse højrisikogrupper,

X. der henviser til, at befolkningens aldring er en af årsagerne til væksten i kræftbyrden i EU, at stigningen i forekomsten af kræft vil lægge yderligere pres på de offentlige finanser og på produktiviteten i den private sektor, og at en forbedring i sundhedsindikatorerne for kræft derfor også vil bidrage til at forbedre de langsigtede økonomiske indikatorer,

Y. der henviser til, at udbredelsen af kræft hænger sammen med forhøjet levealder og med alderdom, og at stigningen i befolkningens levealder således vil udmønte i en tilsvarende stigning i forekomsten af kræft; denne tendens vil primært manifestere sig blandt ældre kvinder, eftersom kvinder stadig har højere forventet levealder end mænd, og det er derfor nødvendigt at sikre, at der står programmer for forebyggelse og tidlig påvisning af sygdommen til rådighed for ikke blot midaldrende, men også ældre kvinder, herunder de allerældste,

Z. der henviser til, at EU og medlemsstaterne i henhold til Lissabontraktaten har delt kompetence hvad angår fælles problemer på folkesundhedsområdet, herunder beskyttelsen af den fysiske og mentale sundhed,

AA. der henviser til, at kræftdødeligheden er højere i de nye medlemsstater end i EU-15,

AB. der henviser til, at WHO skønner, at mindst en tredjedel af alle kræfttilfælde kan undgås, og at forebyggelse på lang sigt er den mest omkostningseffektive strategi for kræftkontrol, samt at det vurderes, at kræft kan forebygges ved at ændre eller undgå de største risikofaktorer som f.eks. rygning, overvægt, lavt indtag af frugt og grøntsager, fysisk inaktivitet og alkoholindtag, smitstoffer og udsættelse for visse kemiske stoffer og ioniserende stråling,

AC. der påpeger, at dårlig ernæring, fysisk inaktivitet, fedme, tobak og alkohol er risikofaktorer, der deles med andre kroniske lidelser som f.eks. kredsløbssygdomme, type 2-diabetes og luftvejssygdomme, og at programmerne for forebyggelse af kræft derfor bør gennemføres som led i et overordnet program for forebyggelse af kroniske sygdomme,

AD. der henviser til, at eksperter så tidligt som i 1987 udviklede den europæiske kodeks mod kræft som et evidensbaseret instrument til håndtering af forebyggelse,

AE. der henviser til, at de overraskende og uacceptabelt store kvalitetsforskelle med hensyn til kræftbehandlingsfaciliteter, screeningprogrammer, evidensbaserede retningslinjer for bedste praksis, strålebehandlingsfaciliteter og adgang til lægemidler mod kræft er nogle af årsagerne til de store forskelle i chancen for at opnå fem års overlevelse, der gælder for de fleste kræftformer i Europa,

AF. der henviser til, at der stadig er udbredt ulighed på sundhedsområdet i EU, og at dårligt stillede befolkningsgrupper med begrænset adgang til ressourcer, information og servicefaciliteter i højere grad er udsat for sundhedsrisici end socioøkonomisk bedre stillede,

AG. der henviser til, at kræfttilfældene kan reduceres og kontrolleres ved at indføre evidensbaserede strategier for tidlig påvisning og behandling af kræftpatienter,

AH. der henviser, at rygning skønnes at være årsag til 25 % af alle kræftdødsfald i EU; der henviser til, at rygning er årsag til mellem 80 % og 90 % af alle lungekræftdødsfald på verdensplan, og at stadig flere unge piger begynder at ryge, med en deraf følgende risiko for en fremtidig stigning i lungekræft hos kvinder,

AI. der henviser til, at hyppigheden af leverkræft er mere end fordoblet i de seneste 20 år, og at der i 2006 var 50 300 nye kræfttilfælde i EU-27 og 45 771 kræftdødsfald, og at 75 % til 85 % af tilfældene af primær leverkræft ud over overvægt og alkoholindtag kan henføres til kronisk viral hepatitis (B eller C),

AJ. der henviser til, at det er veldokumenteret, at livsstilen, herunder kostvanerne, har betydning for dannelsen af tumorer, og at opretholdelse af en god ernæringstilstand derfor bidrager til kræftpatienters overlevelseschancer (i det mindste for visse typer af tumorer) og livskvalitet,

AK. der henviser til, at visse kræftformer kan forebygges, og helbredstilstanden generelt forbedres ved at anlægge en sundere livsstil, samt at kræfttilfælde kan helbredes, eller udsigterne til helbredelse væsentligt forbedres, hvis de opdages på et tidligt stadie,

AL. der henviser til, at kræft hænger snævert sammen med social og økonomisk status, således at kræftrisikoen er højest i de lavest uddannede grupper, hvortil kommer, at patienter i de laveste socialklasser konsekvent har ringere overlevelsesrater end patienter i højere samfundslag,

AM. der henviser til, at et korrekt udformet og administreret nationalt kræftkontrolprogram kan sænke kræfthyppigheden og -dødeligheden, i visse tilfælde med over 70 %, og forbedre kræftpatienternes liv, uanset hvor små budgetmidler et land råder over,

AN. der henviser til, at der er store uligheder mellem medlemsstaterne for så vidt angår udviklingen, gennemførelsen og kvaliteten af kræftbekæmpelsesplaner,

AO. der henviser til, at man via gennemførelse på landsplan af effektive befolkningsbaserede screeningprogrammer - i overensstemmelse med europæiske retningslinjer, hvor sådanne eksisterer - kan opnå en væsentlig forbedring af kvaliteten af og befolkningens adgang til screening, diagnosticering og behandling på kræftområdet og derigennem også en forbedret kontrol med kræften,

AP. der henviser til, at der i øjeblikket er betydelige kvalitative forskelle i EU med hensyn til kræftscreening, tidlig påvisning og opfølgning; der henviser til, at forskellene især vedrører anvendelsen af procedurer for tidlig påvisning, som kan bidrage til en omkostningseffektiv og målbar reduktion af sygdommens virkninger,

AQ. der henviser til, at nationale kræftregistre i alle medlemsstater er en forudsætning for at kunne tilvejebringe sammenlignelige kræftdata,

AR. der påpeger, at effektiviteten af den fælles indsats kan forstærkes gennem et interinstitutionelt samarbejde,

AS. der henviser til, at onkologi ikke er anerkendt som medicinsk speciale i alle medlemsstater, og at der er behov for vedvarende uddannelse af læger,

AT. der henviser til, at den frie bevægelighed for personer, herunder arbejdstagere, er sikret i EU-retten, og at etableringsfriheden principielt bidrager til at sikre, at sundhedspersoner kan tage derhen, hvor der er størst brug for dem, hvilket kommer patienterne direkte til gode, samtidig med at man undgår de mange vanskeligheder, der er forbundet med at transportere patienter hen over landegrænser,

AU. der henviser til, at fysisk sundhed er snævert forbundet med mental sundhed, og at denne sammenhæng for ofte overses i plejen af kræftpatienter og andre tjenestebrugere,

AV. der henviser til, at kræftens komplekse karakter kræver en bedre kommunikation mellem de mange forskellige faggrupper i sundhedssektoren, der er beskæftiget med behandling af kræftpatienter, og at man ved hjælp af psykosocial og mental sundhedspleje kan forbedre kræftpatienters forventede levealder og livskvalitet,

AW. der henviser til, at kræftpatienter for øjeblikket har ulige adgang til medicinsk information og har stærkt behov for at få mere information i alle faser af deres sygdom,

1. bifalder Kommissionens forslag om etablering af et europæisk partnerskab for indsatsen mod kræft for perioden 2009-2013, der skal støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at bekæmpe kræft ved at skabe en ramme for kortlægning og deling af viden, kapacitet og ekspertise inden for kræftforebyggelse og -kontrol og ved at inddrage de relevante aktører i hele Den Europæiske Union i en fælles indsats;

2. finder, at en styrket indsats mod kræft på EU-plan giver mulighed for at fastsætte en ramme for en fælles indsats på nationalt, regionalt og lokalt plan, og at det europæiske partnerskab om en indsats mod kræft bør supplere og videreudvikle det arbejde, der for øjeblikket udføres af EU's institutioner på sundhedsområdet, og forsøge at danne partnerskaber med andre tjenester og sektorer for at sikre en overordnet tilgang til forebyggelse og behandling af kræft;

3. erkender, at sundhedsanliggender i henhold til artikel 168 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde primært henhører under medlemsstaterne, men fremhæver, at det er vigtigt at udarbejde en køreplan for Fællesskabet, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe fælles foranstaltninger og iværksætte en overordnet tilgang ved at medtage sundhedsanliggender i politikområder som uddannelse, miljø, forskning og socialpolitik;

4. understreger, at der for at opnå et repræsentativt og effektivt partnerskab bør etableres et tættere samarbejde med de berørte parter, med deltagelse af civilsamfundet samt arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer på internationalt, europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan; understreger, at det europæiske partnerskab om en indsats mod kræft bør samle de interessenter, der har en reel interesse i at forbedre sundhedsresultaterne, idet et sådant forums mulighed for at bidrage til udviklingen og udbredelsen af retningslinjer for bedste praksis ikke må undervurderes; understreger ligeledes, at partnerskabet bør etablere kommunikationskanaler med andre fora, f.eks. det europæiske forum for sundhedspolitik, for at sikre, at indsatsen mod kræft tager behørigt hensyn til andre problemer, som f.eks. sundhedsmæssige uligheder, sundhedsdeterminanter og sundhedspersonernes rolle, som alle har en klar indvirkning på prævalensen og behandlingen af kræft;

5. opfordrer Kommissionen og Rådet til at samarbejde med Europa-Parlamentet i et velkoordineret interinstitutionelt partnerskab med henblik på at mindske kræftbyrden under anvendelse af den lovhjemmel, som Lissabontraktaten giver til at træffe foranstaltninger til beskyttelse af den offentlige sundhed og forebyggelse af sygdomme; opfordrer Kommissionen og Rådet til at tage hensyn til de forskellige formelle og uformelle strukturer, der findes for konsultationer med medlemmerne af Europa-Parlamentet;

6. opfordrer Kommissionen til at præcisere karakteren af og finansieringsmulighederne for det europæiske partnerskab om en indsats mod kræft;

7. understreger, at en overordnet tilgang til kræft og tværfaglige team kan sikre en mere effektiv behandling af kræftpatienter, og at en integreret kræftbehandling, der tager behørigt hensyn til den psykosociale og mentale trivsel og støtte, udgør en væsentlig del af behandlingen, som også bør fremmes;

8. understreger, at der skal træffes særlige foranstaltninger med hensyn til sjældne og mindre almindelige former for kræft med det formål at fremskynde diagnosticering og at stille større ekspertise til rådighed i ekspertisecentre;

9. påpeger, at Lissabontraktaten giver Europa-Parlamentet og Rådet mulighed for, under anvendelse af den almindelige lovgivningsprocedure og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, at vedtage tilskyndelsesforanstaltninger med henblik på beskyttelse og forbedring af folkesundheden;

10. mener, at partnerskabets succes vil afhænge af en optimal udnyttelse af de disponible midler, eftersom der ikke vil blive bevilget yderligere midler inden udløbet af den nuværende finansieringsramme (i 2013);

11. opfordrer medlemsstaterne til så hurtigt som muligt at etablere integrerede kræftplaner, da sådanne er en forudsætning for at kunne opfylde partnerskabets ambitiøse langsigtede mål om at nedbringe kræftbyrden med 15 % inden 2020;

12. opfordrer Kommissionen til at bygge på undersøgelser fra kræftpartnerskabet med hensyn til planerne for kræftkontrol og fremlægge et forslag til Rådets henstilling om planer for kræftkontrol; og opfordrer Kommissionen til på årsbasis at føre uafhængigt tilsyn med gennemførelsen af og fremskridtene med den henstilling, der vedtages;

13. understreger, at forebyggelse er den mest omkostningseffektive metode, eftersom en tredjedel af alle kræfttilfælde kan forhindres, og opfordrer indtrængende til, at der på systematisk og strategisk vis investeres flere ressourcer i både primær og sekundær forebyggelse; understreger betydningen af at opretholde investeringerne i sundhed, især gennem en forebyggende indsats, og finder, at Kommissionen og Rådet i denne henseende bør overveje yderligere foranstaltninger til sikring af et sundhedsforbedrende miljø, bl.a. på områderne tobak, ernæring og alkohol, samt bestemmelser til forbedring af mulighederne for fysisk aktivitet;

14. opfordrer partnerskabet til at sikre, at alle foranstaltninger i grupperne "Sundhedsfremme- og forebyggelse" og i "Forskning" indeholder et element om miljøbetingede faktorer, som ikke kun må defineres som tobaksforurenet luft og stråling, herunder overeksponering for UV-stråling, men også som farlige kemikalier, som befolkningen udsættes for indendørs og udendørs, herunder hormonforstyrrende stoffer;

15. mener, at nøglen til forebyggelse ligger i tackling af kræftens risikofaktorer, og opfordrer medlemsstaterne til at behandle dette som en prioritet;

16. påpeger, at der er et stigende behov for at fokusere på livskvaliteten for et stigende antal kroniske kræftpatienter, hvis sygdom ikke kan helbredes, men muligvis stabiliseres i en årrække;

17. understreger, at indsatsen for at udligne skævhederne i kræftbyrden bør omfatte en målrettet fremme af sundheds-, oplysnings- og forebyggelsesprogrammer samt indsamling af data fra befolkningsbaserede nationale kræftregistre og sammenlignelige, fuldstændige og nøjagtige registerdata om kræft;

18. opfordrer Kommissionen til at tilskynde medlemsstater med høj kræftdødelighed til at reformere deres nationale kræftregistre for at fremskaffe de nødvendige data, således at politikkerne kan gøres mere målrettede på et mere velinformeret grundlag;

19. finder det stærkt påkrævet, at man som led i kræftpartnerskabet og i fremtidige EU-initiativer såsom en revideret udgave af Rådets henstilling om kræftscreening, ud over den generelle sundhedsfremme og indsatsen mod overvægt og alkoholindtag fokuserer på forebyggelse af og kontrol med sygdomme, som kan udvikle sig til kræft, for eksempel primær og sekundær forebyggelse samt om nødvendigt behandling af viral hepatitis;

20. understreger screeningens rolle som et af de vigtigste instrumenter i kampen mod kræft; opfordrer medlemsstaterne til at investere i kræftscreeningsprogrammer, og mener, at disse initiativer er mest effektive, når de stilles til rådighed for det størst mulige antal mennesker, og det sker regelmæssigt;

21. understreger, at at der bør udvides en integreret (grundlæggende og klinisk) forskning i anvendelsen af ernæring til forebyggelse af kræft/behandlingen af fejlernæring, der kædes sammen med kræft, sammen med validerede og bredt accepterede retningslinjer for ernæringsmæssig støtte til kræftpatienter; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at tilvejebringe midler til udvikling og validering af integreret forskning (grundlæggende og klinisk) i anvendelsen af ernæring til forebyggelse af kræft og behandling af fejlernæring i forbindelse med kræft samt til udvikling af almindeligt accepterede retningslinjer for ernæringsmæssig støtte til kræftpatienter for social- og sundhedsarbejdere i hele EU og opfordrer medlemsstaterne til at tilskynde til gennemførelse af sådanne retningslinjer;

22. understreger, at det er nødvendigt at revidere den europæiske kodeks mod kræft og promovere den på bredere og mere målrettet facon i EU-27, og at der bør gøres en særlig indsats over for nye medlemsstater inden for rammerne af det europæiske kræftpartnerskab;

23. opfordrer medlemsstaterne til at etablere en lovbestemt pligt til at bekendtgøre kræfttilfælde ved hjælp af en standardiseret EU-terminologi med det formål at gøre det muligt at bedømme forebyggelsen, screeningen, behandlingsprogrammerne, overlevelsesraterne og dataenes sammenlignelighed fra én medlemsstat til en anden og på basis heraf udarbejde information rettet mod den brede offentlighed;

24. understreger, at kræfttilfældene kan reduceres og kontrolleres ved at indføre evidensbaserede strategier for tidlig påvisning og behandling af kræftpatienter, herunder i form af passende information, der kan øge kendskabet til fordelene ved screening hos dem, der kan drage nytte heraf; tilskynder i den forbindelse medlemsstaterne til at undersøge, hvorvidt screening for brystkræft af kvinder under 50 og over 69 år tjener et brugbart formål, og anmoder Kommissionen om at indsamle og analysere disse oplysninger;

25. understreger det presserende behov for at vedtage kvalitetsstandarder for behandlingen af kræft hos børn, der skal indføres og anvendes i hele EU-27;

26. opfordrer medlemsstaterne til at øge indsatsen for at gøre opmærksom på kønsspecifikke kræftsygdomme for at øge niveauet for forebyggelse og tilskynde til screening for disse sygdomme;

27. opfordrer Kommissionen til at yde støtte til videreudvikling af blod- og urinbaserede tests (biomarkørtests) inden for det syvende rammeprogram for forskning, idet der tages hensyn til, at disse tidlige diagnosticeringsprocedurer er lovende redskaber i afsløringen af forskellige typer af kræft (prostatakræft, tyktarmskræft, kræft i æggestokke, nyrer og blære);

28. mener, at de midler fra det syvende forskningsrammeprogram, der er afsat til kræftbekæmpelse, bør udnyttes mere effektivt, f.eks. gennem bedre koordination mellem de forskellige kræftforskningscentre i EU;

29. opfordrer Kommissionen til fuldt ud at udfylde sin støttefunktion ved at iværksætte fælles forskningsaktioner;

30. anmoder om en optrapning af støtten til forskning i forebyggelse af kræft, herunder forskning i virkningerne af skadelige kemikalier og miljøforurening, ernæring, livsstil, genetiske faktorer og samspillet mellem disse, og opfordrer til, at sammenhængen mellem kræft og potentielle risikofaktorer såsom tobak, alkohol og forekomsten af farmaceutiske og syntetiske hormoner i miljøet undersøges;

31. konstaterer, at den tjekkiske regering endnu ikke har ratificeret WHO's tobakskonvention, som trådte i kraft i februar 2005, og tilskynder den derfor til at gøre dette;

32. opfordrer til, at man i forbindelse med bioovervågning er særligt opmærksom på de vigtigste kilder til udsættelse for kræftfremkaldende stoffer, herunder især trafikken, udledningerne fra industrien, luftkvaliteten i store byer og udstrømningerne og overfladevandet i nærheden af affaldsbortskaffelsessteder;

33. opfordrer Kommissionen til at sikre, at der træffes hurtigere foranstaltninger i henhold til EF-strategien for hormonforstyrrende stoffer;

34. understreger, at forskningsresultater bør omsættes til konkret handling så hurtigt som muligt, og at igangværende forskning ikke bør anvendes til at forsinke foranstaltninger mod faktorer, der vides eller formodes at forårsage eller fremme forekomsten af kræft;

35. opfordrer Kommissionen til at tilskynde medlemsstaterne til at vedtage politikker, der støtter de principper, der er omfattet af WHO's globale strategi for kost, fysisk aktivitet og sundhed, som blev lanceret i 2004;

36. mener, at der er brug for mere forskning vedrørende forbindelsen mellem kræft og køn såvel som specifik, men ikke fragmenteret forskning i arbejdsmiljøets betydning for kræft;

37. opfordrer Kommissionen til på enhver mulig måde at fremme princippet om forebyggelse, hvad angår såvel lægelig praksis som sundere livsstil, og at tilskynde medlemsstaterne til at investere flere af deres ressourcer i forebyggelse, herunder såvel primær forebyggelse (dvs. forebyggelse eller reduktion af faktorer, som forårsager eller fremmer forekomsten af kræft, såsom udsættelse for miljøforurenende stoffer) og sekundær forebyggelse i form af screening og tidlig påvisning;

38. understreger behovet for forskningsprogrammer i stort målestok til udvikling af ikke-kræftfremkaldende alternativer til skadelige stoffer, og understreger, at der bør tilskyndes til innovation, som kan føre til udfasning af alle de skadelige stoffer, der ophobes i det menneskelige legeme eller i miljøet og har kræftfremkaldende eller mutagene virkninger; understreger, at disse stoffer på lang sigt bør erstattes med andre markedet;

39. mener, at procedurer og teknikker for tidlig påvisning bør undersøges mere grundigt, før de anvendes i stor udstrækning, for at garantere, at brugen heraf er sikker og evidensbaseret, hvorfor det er nødvendigt, at disse undersøgelser fører til entydige og evidensbaserede anbefalinger og retningslinjer;

40. mener, at der på nuværende tidspunkt ikke er afsat tilstrækkelige midler til kræftbekæmpelse i EU til at sikre den nødvendige forskning og koordination og give EU-borgerne ordentlig oplysning om forebyggelse;

41. tilskynder Kommissionen til at afsætte midler til fremme af kræftforebyggelse i de finansielle overslag;

42. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at oprette et europæisk netværk for forebyggelse inden for rammerne af det europæiske kræftpartnerskab, som skal beskæftige sig med alle vigtige sundhedsfaktorer, som er relevante i forbindelse med kræft, herunder miljøbetingede faktorer;

43. opfordrer Kommissionen til at fremme og støtte initiativer, som samler en lang række interessenter med det formål at forebygge kræft ved at reducere den erhvervs- og miljømæssige udsættelse for kræftfremkaldende stoffer og ved at tilskynde til en sundere livsstil, ikke mindst ved at fremhæve hovedrisikofaktorerne, som f.eks. tobak, alkohol, fedme, fejlernæring, mangel på motion og udsættelse for sol, idet der først og fremmest fokuseres på børn og teenagere;

44. påpeger behovet for at tackle de miljøbetingede sundhedsproblemer, som har indvirkning på udviklingen af særlige typer af kræft, i overensstemmelse med det, der er defineret i EU's handlingsplan for miljø og sundhed 2004-2010, nemlig gennem en vurdering af de efterfølgende nationale handlingsplaner for miljø og sundhed og gennem samarbejdet mellem medlemsstaterne om de resultater, der er opnået i løbet af processen, for at sikre, at de resultater, der opnås i de enkelte lande, kan hjælpe med til at forstærke EU's indsats på dette område;

45. understreger, at en optimal patientbehandling kræver en tværfaglig tilgang, at den medicinske onkolog spiller en central rolle i forholdet til patienten, og at der er behov for uddannelse samt klare kriterier og retningslinjer, der kan sikre, at de læger, der bruger stoffer til behandling af kræft, har de bedst mulige kvalifikationer;

46. opfordrer Kommissionen og partnerskabet til at revidere Rådets henstilling om kræftscreening i lyset af den nyeste videnskabelige udvikling for at bane vejen for fremtidige europæiske akkrediterings- og certificeringsprogrammer på området for kræftscreening, diagnosticering og behandling, som skal udarbejdes på grundlag af EU's retningslinjer for kvalitetssikring, idet der tages hensyn til, at disse programmer også kunne tjene som eksempel for andre sundhedsområder;

47. opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme informationskampagner om kræftscreening over for såvel den brede offentlighed som alle sundhedspersoner og udveksling af bedste praksis vedrørende anvendelse af foranstaltninger for forebyggelse og tidlig påvisning som f.eks. omkostningseffektiv indførelse af testning for human papillomavirus (HPV) som led i screeningen for livmoderhalskræft og HPV-vaccination med henblik på at beskytte unge kvinder mod livmoderhalskræft, og anmoder det europæiske kræftpartnerskab om at undersøge behovet for at ajourføre Rådets henstilling om kræftscreening med henblik på at inddrage den nyeste viden om effektiv screening af mænd for prostatakræft;

48. anmoder Kommissionen om at udvide mandatet for det nuværende Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) til også at omfatte ikke-smitsomme sygdomme, og bruge centret som hovedkvarter for kræftforskningen i EU, hvor alle data, som allerede er indsamlet i de enkelte medlemsstater, kan samles og analyseres for at give forskere og læger kendskab til bedste praksis og øget viden om sygdommen;

49. udtrykker tilfredshed med Kommissionens forslag om et europæisk partnerskab for handling mod kræft for tidsrummet 2009-2013 og forslaget om at reducere kræftbyrden ved at indføre screening af 100 % af befolkningen for bryst-, livmoderhals- og tarmkræft senest i 2013 og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre retningslinjerne;

50. opfordrer Kommissionen til at udarbejde et charter for beskyttelse af kræftpatienters og kronisk syges rettigheder på arbejdspladsen med henblik på at kræve, at virksomhederne gør det muligt for patienterne at forblive i ansættelsen under behandlingen og vende tilbage til arbejdsmarkedet, når den er afsluttet;

51. opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og Det Europæiske Kemikalieagentur til at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalie og opdatere listen over særligt problematiske stoffer, herunder kræftfremkaldende stoffer;

52. opfordrer Kommissionen til, inden for partnerskabet at tilskynde til og støtte initiativer, der forsøger at forhindre import af varer, der indeholder kræftfremkaldende kemikalier, og at træffe foranstaltninger for hele EU med henblik på en skærpet kontrol for at påvise en eventuel forekomst af sådanne kemikalier, herunder pesticider, i fødevarer;

53. bemærker, at kvaliteten af den palliative behandling af terminale kræftpatienter varierer fra medlemsstat til medlemsstat og kan drage fordel af en udveksling af god praksis, og opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme og tilskynde til palliativ behandling samt at fastlægge retningslinjer herfor;

54. understreger, at der bør gøres en øget indsats inden for programmer for psykosocial og erhvervsmæssig rehabilitering af kræftpatienter, omfattende en bred vifte af aktiviteter med sigte på information, rådgivning, vejledning om mulige ændringer i livsstil og adfærd, psykologisk støtte og socialrådgivning; understreger betydningen af at føre tilsyn med og vurdere den mentale sundhedstilstand hos mennesker med kræft;

55. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at bioovervågningsundersøgelserne i hele EU får den støtte, der er nødvendig for at kontrollere alle kræftfremkaldende stoffer med det formål at vurdere effektiviteten af denne politik;

56. finder, at partnerskabet bør sikre en effektiv integration af de allerede eksisterende initiativer inden for koordinering af kræftforskningen og fremme offentlig-private partnerskaber yderligere for at stimulere forskning og screening, navnlig hvad angår medicinsk billeddiagnostik;

57. betragter den foreslåede struktur som mangelfuld, fordi der ikke findes nogen klar definition af specifikke indsatsmål, f.eks. for så vidt angår den måde, hvorpå alle medlemsstaternes planer skal integreres i den fælles indsats mod kræft inden 2013; anmoder Kommissionen om at korrigere denne mangel på fokus;

58. anmoder om, at der afsættes flere midler til regionalpolitiske programmer og programmer under Den Europæiske Socialfond til undervisning og oplysning af borgerne om beskyttelse mod og forebyggelse af kræft;

59. opfordrer Kommissionen til at sikre, at fællesskabslovgivningen indeholder incitamenter for både erhvervslivet og forskerne til at fremme en kontinuerlig forskning og udvikle nye evidensbaserede lægemidler og behandlingsformer inden for kræftbekæmpelse og -kontrol;

60. understreger betydningen af en revision af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/20/EF af 4. april 2001 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om anvendelse af god klinisk praksis ved gennemførelse af kliniske forsøg med lægemidler til human brug (direktivet om kliniske forsøg) med henblik på at tilskynde til større bestræbelser på kræftforskningsområdet, idet der navnlig fokuseres på screening, herunder tidlig påvisning, uden dog at negligere virkningen af de udgifter, dette vil indebære for den ikke-kommercielle forskningssektor, og at forbedre den tilgængelige information til patienterne og offentligheden i almindelighed om igangværende kliniske forsøg, eller forsøg, der er afsluttet med held;

61. opfordrer Kommissionen til at sikre, at EU-lovgivningen indeholder incitamenter for forskere og industrien til at udvikle ernæringsmæssige og andre tilgange baseret på naturprodukter til kræftforebyggelse, som er underbygget af nutrigenomisk og epigenetisk forskning;

62. understreger endvidere, at der snarest bør indføres et fællesskabspatent såvel som et internationalt patent;

63. opfordrer Kommissionen til gennem netværk af sundhedspersoner at sikre formidling af bedste praksis inden for behandling og pleje med henblik på at sikre, at borgerne har adgang til den bedst mulige behandling;

64. opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at udvikle og styrke initiativer, der kan støtte personer, som direkte eller indirekte er berørt af kræft, navnlig gennem iværksættelse og udvikling af den psykosociale omsorg og støtte for overlevende kræftpatienter i hele EU;

65. opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at bruge alle nødvendige midler for at udarbejde retningslinjer for en fælles definition af invaliditet, som dækker personer, der lider af kroniske sygdomme eller kræft, og i mellemtiden sikre, at de medlemsstater, som endnu ikke har gjort dette, straks træffer de nødvendige foranstaltninger til at medtage personer i ovennævnte kategorier i deres nationale definitioner af invaliditet;

66. opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre en lige adgang til kræftmedicin, herunder behandlinger for sjældne og mindre almindelige former for kræft, for patienter med behov herfor i alle medlemsstater; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe specifikke og koordinerede foranstaltninger for at reducere ulighederne i adgangen til behandling og pleje af kræftpatienter, herunder til de nye "målrettede" kræftlægemidler, som for nylig er kommet på markedet;

67. forventer, at medlemsstaterne vil udforme en bedre informationspolitik om betydningen af screening for bryst-, livmoderhals- og tarmkræft med henblik på at øge accepten og deltagelsesfrekvensen hos alle målgrupper i befolkningen, med særlig vægt på inddragelsen af mindretal og socioøkonomisk dårligt stillede grupper;

68. påpeger, at de mål, som er fastsat for kræftpartnerskabet, er langsigtede, og opfordrer derfor EU-institutionerne til at sikre kræftpartnerskabets bæredygtighed og gennemførlighed over en tiårig periode i et fremtidigt EU-sundhedsbudget; opfordrer Kommissionen til at vurdere, overvåge og på årsbasis indberette om udviklingen og effektiviteten i gennemførelsen af henstillingerne fra det europæiske partnerskab;

69. mener, at en passende gennemførelse af eksisterende lovgivning med hensyn til stoffer, der forårsager eller fremmer forekomsten af kræft, er af overordentlig stor betydning i bekæmpelsen af kræft; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre fuld gennemførelse af den relevante sundhedslovgivning for arbejdstagere og på hurtig og målrettet vis at etablere en omfattende kandidatliste over særligt problematiske stoffer som et springbræt til hurtige beslutninger om CMR-stoffer i forbindelse med udstedelsen af godkendelser under REACH;

70. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

[1] EUT L 301 af 20.11.2007, s. 3.
[2] Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0477.
[3] EUT L 412 af 30.12.2006, s. 1.
[4] Rådet for Den Europæiske Union, Rådets konklusioner om nedbringelse af forekomsten af kræft, 2876. samling i Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik), Luxembourg, den 10. juni 2008.
[5] EUT L 327 af 16.12.2003, s. 34.
[6] EUT C 227 E af 4.9.2008, s. 160.
[7] EUT C 247 E af15.10.2009, s. 11.
[8] EUT C 313 E af 20.12.2006, s. 273.
[9] EUT C 68 E af 18.3.2004, s. 611.
[10] EFT L 95 af 16.4.1996, s. 9.
[11] EUT L 213 af 15.6.2004, s. 8.
[12] EUT C 27 E af 31.1.2008, s. 247.
[13] EFT C 364 af 18.12.2000, s. 1.
[14] Jemal A, Ward E, Thun M (2010) Declining Death Rates Reflect Progress against Cancer. PLoS ONE vol. 5, nr. 3: s. e9584. doi:10.1371/journal.pone.0009584.

Hvert år får 3,2 millioner europæere konstateret kræft

Som Kommissionens meddelelse rigtigt påpeger, er kræft en af de største sundhedsmæssige udfordringer, vi står over for i Europa, ja i hele verden. Desværre er kræft stadig i epidemisk vækst i det tredje årtusinde. På nuværende tidspunkt er kræft med over 3 millioner nye tilfælde og 1,7 millioner dødsfald hvert år den næstvigtigste årsag til sygdom og død i Europa. I øjeblikket vil én ud af tre personer i EU blive diagnosticeret med kræft i løbet af sin levetid, og eksperter forudser, at kræftbyrden vil stige markant på grund af befolkningens aldring, medmindre der snarest gøres en indsats for at forbedre kræftkontrollen. Dette var også rationalet for Europa-Parlamentets beslutning om bekæmpelse af kræft i det udvidede EU, kampagnen gennemført af Parlamentets interessegruppe MEPs against Cancer og det slovenske EU-formandskabs initiativ, der resulterede i vedtagelsen af Rådets konklusioner om nedbringelse af forekomsten af kræft.

Som følge af disse initiativer er kræft fortsat et særligt prioriteret spørgsmål i Det Europæiske Fællesskab. Europa-Kommissionen foreslår et europæisk partnerskab for indsatsen mod kræft i perioden 2009-2013, et nyt forsøg på at samle alle de berørte parter i et frugtbart partnerskab. Kræft er et samfundsmæssigt og politisk problem og kræver derfor en fælles indsats på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan. Det fremgår klart af Lissabontraktaten, at Unionen har kompetence til at gennemføre tiltag for at understøtte, koordinere eller supplere medlemsstaternes tiltag. Et af de områder, hvor sådanne tiltag kan gennemføres på europæisk plan, er beskyttelse og forbedring af menneskers sundhed (artikel 2E). Den igangværende finanskrise giver det europæiske partnerskab en gunstig anledning til at tilskynde medlemsstaterne til at investere mere i forebyggelse og sund livsstil. Med henblik på mere effektivt at kunne koordinere medlemsstaternes og andre aktørers aktiviteter og tiltag inden for forskellige politikområder er vi nødt til konstant at arbejde tættere sammen med arbejdsgivere og arbejdstagere. Kun ved at inddrage de relevante aktører i hele EU i en kollektiv indsats over for kræft kan vi reducere den europæiske kræftbyrde væsentligt.

Kræft er et af de områder, som har stået længst på dagsordenen for Fællesskabets indsats inden for folkesundhed. Meget er nået i sundhedspolitikken på EU-plan inden for flere områder, der har en direkte og positiv indvirkning på kræftforebyggelse og -kontrol. Europa-Parlamentet arbejdede i sin foregående valgperiode meget aktivt inden for dette felt. Det lykkedes os at få sat kræftspørgsmålet højere op på den politiske dagsorden for de europæiske institutioner.

Men Europa er stadig præget af uacceptable uligheder inden for kræftkontrol. Af denne grund har såvel EU som nationalstaterne iværksat flere projekter, herunder kræftscreeningsprogrammer og nationale kræftplaner. En veltilrettelagt og veldrevet nationalt program for kræftkontrol nedbringer kræftforekomsten og forbedrer livet for kræftpatienterne, uanset hvor store ressourcemæssige begrænsninger, et land er underlagt. Et af de vigtigste tiltag under partnerskabet bør derfor gå ud på at opfordre alle regeringer i EU til at udvikle og implementere nye samt forbedre allerede eksisterende nationale kræftplaner. Sådanne planer bør angribe sygdommen på alle fronter - fra forebyggelse, screening og tidlig påvisning til diagnostik, behandling og pleje af høj kvalitet, herunder psykosocial og palliativ omsorg – samt omfatte kræftforskning.

Som det fremgår af meddelelsen om det europæiske partnerskab, kan en tredjedel af alle kræfttilfælde forebygges, og forebyggelse er den mest omkostningseffektive løsning. Dette kræver imidlertid en langsigtet og bæredygtig satsning. Hvis Europa ønsker at opfylde den ambitiøse målsætning, der opstilles i Kommissionens meddelelse om en reduktion på 15 % af nye kræfttilfælde i 2020, ikke mindst i lyset af den nuværende stigende tendens på grund af befolkningstilvækst og aldring, vil incidensraterne skulle falde.

Vi opfordrer derfor indtrængende til, at flere ressourcer systematisk og strategisk investeres i forebyggelse, idet dette mål ellers kan forblive en drøm. Den Europæiske Union har allerede vedtaget to vigtige evidensbaserede instrumenter til forebyggelse: den europæiske kodeks mod kræft, som udstikker rammerne for fremme af en sund livsstil i den brede offentlighed, og Rådets henstilling om screening for bryst-, livmoderhals- og tyktarmskræft. Disse udgør et glimrende grundlag for investeringer i en solid og konsekvent indsats for forebyggelse, der kan bidrage til at dæmme op for bølgen af nye kræfttilfælde. Vores anbefaling går ud på at benytte partnerskabet til at fremme disse eksisterende instrumenter på mere målrettet vis ved at mobilisere store dele af den brede offentlighed, herunder også de kredse, som er vanskeligere at nå, såsom minoriteter og andre dårligt stillede grupper.

En af de udfordringer, som er forbundet med argumentet om forebyggelse, er, at vi skal forpligte os til at investere i fremtiden, eftersom ethvert forebyggende initiativ i sagens natur har brug for en tidshorisont på 10 år, inden der kan fremvises målbare resultater. Vi er nødt til systematisk at indsamle dokumentation for forebyggelsens virkninger, idet det ellers vil blive en stadig kamp op ad bakke at overtale de nationale regeringer til at investere i forebyggelse.

I denne henseende består en af svaghederne i Kommissionens forslag i, at det fastsætter mål for en 10-årig periode, mens den finansielle støtte via EU's budget opererer med en kortere tidshorisont. Vi foreslår, at der i partnerskabets tredje år fremlægges en rapport for Europa-Parlamentets ENVI-udvalg med henblik på at foretage en gennemgang af de trufne foranstaltninger og søge at indhente støtte til yderligere budgetbevillinger fra vores institutions side.

til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

om meddelelse fra Kommissionen: Europæisk partnerskab om en indsats mod kræft
(2009/2103(INI))

Rådgivende ordfører: Françoise Grossetête

FORSLAG

Udvalget om Industri, Forskning og Energi opfordrer Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A. der henviser til sin beslutning af 10. april 2008 om bekæmpelse af kræft i den udvidede Europæiske Union[1],

B. der henviser til, at en tredjedel af alle kræfttilfælde kan undgås gennem screening og tidlig påvisning, og at borgerne bør oplyses bedre om disse undersøgelser for at muliggøre en mere effektiv udnyttelse af de finansielle midler, der bevilges til dette område,

1. hilser med tilfredshed Kommissionens meddelelse "Europæisk partnerskab om en indsats mod kræft" (KOM(2009)0291) og planen om at etablere et partnerskab, der muliggør udveksling af oplysninger, ekspertise og bedste praksis;

2. erkender, at sundhedsanliggender i henhold til artikel 168 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde primært henhører under medlemsstaterne, men fremhæver, at det er vigtigt at udarbejde en køreplan for Fællesskabet, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe fælles foranstaltninger og iværksætte en overordnet tilgang ved at medtage sundhedsanliggender i politikområder som uddannelse, miljø, forskning og socialpolitik;

3. mener, at partnerskabets succes vil afhænge af en optimal udnyttelse af de disponible midler, eftersom der ikke bevilges yderligere midler inden udløbet af den nuværende finansieringsramme (i 2013);

4. mener, at der på nuværende tidspunkt ikke er afsat tilstrækkelige midler til kræftbekæmpelse i EU til at sikre den nødvendige forskning og koordination og give EU-borgerne en rimelig oplysning om forebyggelse;

5. tilskynder Kommissionen til at afsætte midler til fremme af kræftforebyggelse i de finansielle overslag;

6. mener, at de midler fra det syvende forskningsrammeprogram, der er afsat til kræftbekæmpelse, bør udnyttes mere effektivt, f.eks. gennem bedre koordination mellem de forskellige kræftforskningscentre i EU;

7. mener, at partnerskabets succes ligeledes afhænger af medlemsstaternes vilje til at gøre den nødvendige indsats inden for kræftbekæmpelse, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre en mere målrettet og koordineret indsats for at forebygge kræft effektivt;

8. opfordrer Kommissionen til at tilskynde medlemsstaterne til at udveksle alle hidtil indsamlede oplysninger og bedste praksis - lige fra forebyggende foranstaltninger og tidlig diagnose til kræftnetværk og forskning - for at gøre foranstaltningerne mere effektive og begrænse såvel nuværende som fremtidig overlapning mellem tiltag, der finansieres via fællesskabsprogrammer;

9. opfordrer Kommissionen til fuldt ud at udfylde sin støttefunktion ved at iværksætte fælles forskningsaktioner;

10. anmoder Kommissionen om at bruge det nuværende Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC), men at udvide dets mandat til også at omfatte ikke-smitsomme sygdomme, og bruge det som hovedkvarter for kræftforskningen i EU, hvor alle data, som allerede er indsamlet i de enkelte medlemsstater, kunne samles og analyseres for at give videnskabsfolk og læger kendskab til bedste praksis og øget viden om sygdommen;

11. opfordrer Kommissionen til at tilskynde medlemsstater med en høj kræftdødelighed til at reformere deres nationale kræftregistre for at fremskaffe de nødvendige data til at gøre politikkerne mere målrettede på et mere velinformeret grundlag;

12. finder den foreslåede struktur for gennemførelsen af partnerskabet kompliceret og mener, at der er utilstrækkelig styring med hensyn til målsætningen om at opnå koordinering af en tredjedel af kræftforskningen uanset finansieringskilde inden 2013; mener i denne forbindelse, at partnerskabet bør sikre en effektiv integration af de allerede eksisterende initiativer inden for koordinering af kræftforskningen og fremme offentlig-private partnerskaber yderligere for at stimulere forskning og screening, navnlig hvad angår medicinsk billeddiagnostik;

13. finder den foreslåede struktur mangelfuld, fordi der ikke findes nogen klar definition af specifikke indsatsmål, f.eks. for så vidt angår den måde, hvorpå alle medlemsstaternes planer skal integreres i den fælles indsats mod kræft inden 2013; anmoder Kommissionen om at korrigere denne manglende målretning;

14. mener, at kampen mod kræft forudsætter en reel og forpligtende handlingsplan med klare og ambitiøse mål, der er mere vidtrækkende end en simpel indsamling af eksisterende data, som Kommissionen på nuværende tidspunkt foreslår; er endvidere af den opfattelse, at kræftbekæmpelse er en langvarig kamp, og mener derfor, at Kommissionen bør foreslå langsigtede programmer frem for et partnerskab, der i den nuværende struktur foreløbig kun forventes at fungere fra 2009 til 2013;

15. minder om, at den har anmodet Kommissionen om at revidere direktiv 2001/20/EF om kliniske forsøg[2] for at tilskynde til at øge kræftforskningsindsatsen, specielt vedrørende screening;

16. anmoder Kommissionen om også at overveje forebyggelse (primær og sekundær) og kontrol af sygdomme, der kan udvikle sig til kræft, og på alle niveauer at gøre en indsats over for sundhedsdeterminanter (f.eks. miljø- og ernæringsmæssige) for at begrænse risikoen for, at der opstår kræft, på det tidligst mulige stade;

17. understreger endvidere, at der snarest bør indføres et fællesskabspatent.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

[1] EUT C 247E af 15.10.2009, s. 11.
[2] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/20/EF af 4. april 2001 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om anvendelse af god klinisk praksis ved gennemførelse af kliniske forsøg med lægemidler til human brug (EFT L 121 af 1.5.2001, s. 34).

til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

om betænkning om meddelelse fra Kommissionen: Europæisk partnerskab om en indsats mod kræft
(2009/2103(INI))

Rådgivende ordfører: Britta Thomsen

FORSLAG

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling opfordrer Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

- der henviser til artikel 152 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, som ændret ved Lissabontraktaten, om sundhedspolitik,

- der henviser til folkesundhedsprogrammet for 2007-2013, som omhandler midler og metoder til at takle sundhedsproblemer,

- der henviser til den fjerde udgave af Kommissionens europæiske retningslinjer for kvalitetssikring i forbindelse med brystkræftscreening og diagnose[1],

- der henviser til sine beslutninger om bekæmpelse af kræft af 10. april 2008[2] og om brystkræft af 25. oktober 2006[3],

- der henviser til Rådets henstilling af 2. december 2003 om kræftscreening såvel som Rådets konklusioner om reduktion af kræftbyrden af 22. maj 2008,

A. der henviser til, at kræft ifølge Verdenssundhedsorganisationen er en af de vigtigste dødsårsager internationalt og udgør ca. 15 % af alle dødsfald i 2004,

B. der henviser til, at kræft i henhold til Eurostats årbog 2006-2007 er en af de vigtigste dødsårsager i EU-25, idet sygdommen årligt koster over 1 million menneskeliv,

C. der henviser til, at forebyggelse og adgang til tidlig screening og diagnose er de vigtigste forudsætninger for effektivt at reducere kræftbyrden,

D. der henviser til, at de hyppigste kræfttyper er forskellige mellem kvinder og mænd, idet kvinder hovedsagelig rammes af bryst-, livmoderhals-, livmoder-, æggeleder-, æggestoks- og vaginalkræft, men også ofte af mavekræft og kolorektal kræft; der ligeledes henviser til, at hyppigheden af brystkræft er stigende blandt kvinder i mange europæiske lande, idet den også berører yngre kvinder, og 275.000 kvinder får brystkræft i EU hvert år,

E. der henviser til, at ca. 30 % af kræfttilfældene kan forebygges og følgerne kan mindskes ved tidlig påvisning og behandling, medens effektiviteten af nationale screening-programmer for kvinder varierer og afhænger af dækningen af den kvindelige befolkning, adgang til mammografi og kvaliteten heraf, behandling og andre faktorer,

F. der henviser til, at hyppigheden af livmoderhalskræft (den næstmest almindelige type kræft hos kvinder efter brystkræft) kan forebygges ved en passende behandling som f.eks. profylaktiske vacciner mod kræftfremkaldende virusser,

G. der henviser til, at forekomsten af kræft stiger med alderen og i høj grad er aldersrelateret, og at befolkningens aldring vil være ledsaget af en stigning i den samlede kræfthyppighed; der henviser til, at denne tendens navnlig vil gøre sig gældende for ældre kvinder, da kvinders levealder stadig er højere end mænds, hvorfor det skal sikres, at ikke alene midaldrende, men også ældre og gamle kvinder garanteres adgang til programmer for forebyggelse og tidlig påvisning,

H. der henviser til, at skønt EU-borgernes gennemsnitlige sundhedstilstand i løbet af det seneste årti konstant er blevet bedre, findes der stadig sundhedsmæssige uligheder i EU's medlemsstater, navnlig mellem de forskellige befolkningsgrupper og mellem mænd og kvinder,

I. der henviser til, at der stadig er udbredt ulighed på sundhedsområdet i EU, og at dårligt stillede befolkningsgrupper med begrænset adgang til midler, information og servicefaciliteter i højere grad er udsat for sundhedsmæssige risici end socioøkonomisk bedre stillede,

J. der henviser til, at da hyppigheden af visse kræftformer som f.eks. livmoderhalskræft er klart højere i visse kvindelige indvandrergrupper, er det nødvendigt at garantere, at programmer for forebyggelse og tidlig påvisning målrettes mod og gøres tilgængelige for sådanne højrisikogrupper,

K. der henviser til, at forskningen har vist, at kvinder fra visse medlemsstater og fra visse indvandrergrupper under pres fra deres befolknings kulturelle og/eller religiøse overbevisninger og fordomme er forhindret i at deltage i programmer for forebyggelse og tidlig påvisning, hvilket gør det nødvendigt at udvikle effektive programmer for også at nå ud til disse kvinder,

L. der henviser til, at skønt den nye generation af lægemidler mod kræft og i visse tilfælde selv de mere almindelige kræftbehandlingsformer, som kræver regelmæssighed, i øjeblikket er meget bekostelige, bør fattigdomstruede befolkningsgrupper, særlig kvinder og ulovlige indvandrere, gives fuld adgang til disse faciliteter til en overkommelig pris,

M. der henviser til, at ægtefæller, familiefædre og børn også berøres af specifikke kvindesygdomme,

N. der henviser til, at mænd også rammes af kræft, og at kræft hos mænd også skal forebygges og behandles,

1. mener, at der er brug for mere forskning vedrørende forbindelsen mellem kræft og køn såvel som specifik, ikke fragmenteret, forskning om indvirkningen af arbejdsmiljøet på kræft hos kvinder, herunder forskning i virkningerne af skadelige kemikalier og miljøforurening, ernæring, livsstil, genetiske faktorer og alle disses vekselvirkning;

2. mener, at der er behov for flere bevidstgørelses- og forebyggelseskampagner, særlig om de kræftformer, der hyppigst rammer kvinder, for at fremme og lette adgangen til screening og tidlig diagnose;

3. mener, at medlemsstaternes fuldstændige gennemførelse af Kommissionens europæiske retningslinjer for kvalitetssikring i forbindelse med brystkræftscreening og diagnose i samarbejde med andre medlemsstater, erhvervsorganisationer og eksperter er en forudsætning for at reducere dødelighedsprocenterne i EU, og understreger, at der stadig eksisterer uligheder i kræfthyppighed, dødelighed og overlevelsesrater mellem medlemsstaterne; anser det derfor for nødvendigt at udveksle bedste praksis og styrke samarbejdet, for så vidt angår nationale strategier for tackling af disse uligheder;

4. mener, at EU og medlemsstaterne aktivt bør fremme ligestilling mellem kønnene med hensyn til adgang til kræftbehandling, og understreger, at der i kræftforebyggelsesindsatsen bør tages højde for tendenserne inden for kræft i tidens løb, som varierer betydeligt efter køn, risikogruppe og tidsperiode og efter, om der er tale om Øst- eller Vesteuropa;

5. mener, at der bør udvikles forskning for at belyse, hvordan lavere socioøkonomiske gruppers ulige adgang til sundhedstjenester påvirker kræfthyppigheden og behandlingsresultaterne;

6. finder det yderst vigtigt at revidere Rådets henstilling om kræftscreening (2003/878/EF), så det medtager nye kræftformer og nye teknikker til tidlig diagnosticering;

7. udtrykker tilfredshed med Kommissionens forslag om et europæisk partnerskab for handling mod kræft for tidsrummet 2009-2013 og forslaget om at reducere kræftbyrden ved at indføre en 100 %-befolkningsscreening for kræft, livmoderhalskræft og kolorektal kræft senest i 2013 og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre retningslinjerne;

8. anmoder om, at der afsættes flere midler til regionalpolitiske programmer og programmer under Den Europæiske Socialfond til undervisning og oplysning af kvinder om beskyttelse mod og forebyggelse af brystkræft;

9. mener, at der bør forskes grundigere i procedurerne og teknikkerne for tidlig påvisning, før de udbredes yderligere, for at garantere en sikker og evidensbaseret brug og gennemførelse heraf, og at denne forskning derfor bør udmunde i utvetydige og evidensbaserede henstillinger og retningslinjer;

10. anmoder medlemsstaterne om at sørge for, at kvinder og mænd uanset deres oprindelse, sociale status eller uddannelsesniveau har uhindret og tidlig adgang til diagnostiske midler og behandlinger af høj kvalitet;

11. glæder sig over den debat om kræft, der finder sted i de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet; opfordrer sine kompetente udvalg og de relevante tværpolitiske grupper til at fortsætte deres nære samarbejde med repræsentanter for de repræsentative sammenslutninger, som arbejder med kræftbekæmpelse hos mænd og kvinder.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

[1] Europæiske retningslinjer for kvalitetssikring i forbindelse med brystkræftscreening og diagnose. Fjerde udgave, Europa-Kommissionen, Generaldirektøren for sundhed og forbrugerbeskyttelse, 2006.
[2] P6_TA(2008)0121.
[3] P6_TA(2006)0449.

Dato for vedtagelse

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Jean-Pierre Audy, Zigmantas Balčytis, Zoltán Balczó, Ivo Belet, Bendt Bendtsen, Reinhard Bütikofer, Maria Da Graça Carvalho, Jorgo Chatzimarkakis, Giles Chichester, Pilar del Castillo Vera, Lena Ek, Ioan Enciu, Norbert Glante, Fiona Hall, Edit Herczog, Romana Jordan Cizelj, Arturs Krišjānis Kariņš, Lena Kolarska-Bobińska, Bogdan Kazimierz Marcinkiewicz, Marisa Matias, Judith A. Merkies, Jaroslav Paška, Anni Podimata, Miloslav Ransdorf, Herbert Reul, Teresa Riera Madurell, Paul Rübig, Amalia Sartori, Francisco Sosa Wagner, Konrad Szymański, Evžen Tošenovský, Ioannis A. Tsoukalas, Niki Tzavela, Vladimir Urutchev, Kathleen Van Brempt, Alejo Vidal-Quadras

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

António Fernando Correia De Campos, Ilda Figueiredo, Françoise Grossetête, Yannick Jadot, Oriol Junqueras Vies, Ivailo Kalfin, Silvana Koch-Mehrin, Bernd Lange, Alajos Mészáros, Tiziano Motti, Vladko Todorov Panayotov, Silvia-Adriana Ţicău, Hermann Winkler

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik