BETÆNKNING om Middelhavsunionen

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

BEGRUNDELSE

UDTALELSE FRA UDVALGET OM INDUSTRI, FORSKNING OG ENERGI (8.4.2010)

UDTALELSE FRA UDVALGET OM INTERNATIONAL HANDEL (27.4.2010)

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

3.5.2010 - (2009/2215(INI))

Udenrigsudvalget
Ordfører: Vincent Peillon

Procedure : 2009/2215(INI)

Forløb i plenarforsamlingen

Dokumentforløb :

A7-0133/2010

Indgivne tekster :

A7-0133/2010

Forhandlinger :

PV 20/05/2010 - 3
CRE 20/05/2010 - 3

Afstemninger :

PV 20/05/2010 - 7.7
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2010)0192

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
BEGRUNDELSE
UDTALELSE FRA UDVALGET OM INDUSTRI, FORSKNING OG ENERGI
UDTALELSE FRA UDVALGET OM INTERNATIONAL HANDEL
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

om Middelhavsunionen

(2009/2215(INI))

Europa-Parlamentet,

– der henviser til Barcelonaerklæringen om oprettelse af et Euro-Middelhavspartnerskab, som vedtoges på Euro-Middelhavsudenrigsministerkonferencen den 27.-28. november 1995 i Barcelona,

– der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet med titlen Barcelonaprocessen: Middelhavsunionen (KOM(2008)0319),

– der henviser til Det Europæiske Råds godkendelse af Barcelonaprocessen: Middelhavsunionen ved sit møde i Bruxelles den 13.-14. marts 2008,

– der henviser til erklæringen fra Middelhavstopmødet i Paris den 13. juli 2008,

– der henviser til sluterklæringen fra Euro-Middelhavsudenrigsministerkonferencen i Marseille den 3. og 4. november 2008,

– der henviser til erklæringerne fra Præsidiet for Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavsområdet (PFEM) i Paris (12. juli 2008), Cairo (22. november 2009) og Rabat (22. juni 2010),

– der henviser til konklusionerne fra åbningsmødet i Den Regionale og Lokale Euro-Middelhavsforsamling (RLEM) i Barcelona den 21. januar 2010,

– der henviser til sluterklæringen fra Euro-Middelhavstopmødet for økonomiske og sociale råd og tilsvarende institutioner i Alexandria den 19. oktober 2009,

– der henviser til sine tidligere beslutninger om EU's Middelhavspolitik, navnlig beslutningen af 15. marts 2007[1] og af 5. juni 2008[2], samt beslutningen om Barcelonaprocessen: Middelhavsunionen af 19. februar 2009[3],

– der henviser til konklusionerne fra den anden Euro-Middelhavsministerkonference i Marrakesh den 11.-12. november 2009 om styrkelse af kvinders rolle i samfundet,

– der henviser til sin beslutning af 15. november 2007 om styrkelse af den europæiske naboskabspolitik[4],

– der henviser til henstillingerne fra udvalgene under PFEM, vedtaget på det sjette plenarmøde i Amman den 13. og 14. marts 2010,

– der henviser til henstillingerne fra PFEM, som blev vedtaget i Jordan den 13. oktober 2008 og videresendt til det første møde mellem udenrigsministrene under Barcelonaprocessen: Middelhavsunionen, afholdt i Marseille,

– der henviser til vedtægterne for generalsekretariatet for Middelhavsunionen, vedtaget den 3. marts 2010,

– der henviser til forretningsordenens artikel 48,

– der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelser fra Udvalget om International Handel og Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A7‑0133/2010),

A. der henviser til, at Middelhavsområdet er af afgørende vigtighed for EU, og at det i en flerpolet gensidig afhængig verden er de store regionale integrerede enheder, der bedst er i stand til at løfte de sociale, kulturelle, økonomiske, miljømæssige, demografiske, politiske og sikkerhedsmæssige udfordringer,

B. der henviser til, at EU bør vedtage en strategisk vision, der tager højde for alle disse udfordringer, der er knyttet til forbindelserne med de sydlige nabolande, og hvor den sociale, økonomiske og demokratiske udvikling i regionen prioriteres,

C. der henviser til, at EU, i henhold til artikel 8 i Traktaten om Den Europæiske Union, skal udvikle særlige forbindelser til sine nabolande med henblik på at skabe et område med velstand og godt naboskab, der bygger på EU's værdier og er kendetegnet ved tætte og fredelige forbindelser baseret på samarbejde,

D. der henviser til, at Middelhavsunionen giver mulighed for yderligere at styrke den regionale og multilaterale dimension af Euro-Middelhavsforbindelserne og genåbne perspektiverne for at opbygge et område med fred, sikkerhed og velfærd for 800 mio. indbyggere, og udgør den ideelle ramme for at imødekomme de socioøkonomiske udfordringer, fremme den regionale integration og sikre fælles udvikling af partnerlandene,

E der henviser til, at en naboskabspolitik, hvor der lægges vægt på en styrkelse af differentierede bilaterale forbindelser, ikke alene vil være i stand til at bidrage til en fælles proces hen mod integration og vigtige reformer i regionen; der i den forbindelse henviser til, at etableringen af Middelhavsunionen giver mulighed for at styrke komplementariteten mellem både de bilaterale politikker og de regionale politikker med henblik på mere effektivt at kunne gennemføre målsætningerne for Euro-Middelhavssamarbejdet, der bygger på gensidig anerkendelse af fælles værdier, som f.eks. demokrati, retsstaten, god regeringsledelse og respekt for menneskerettighederne; der henviser til, at der bør insisteres på, at medlemsstaterne forpligter sig til at føre en europæisk naboskabspolitik på en sammenhængende og troværdig måde i overensstemmelse med artikel 8 i Traktaten om Den Europæiske Union,

F. der henviser til, at det er absolut afgørende at tage udgangspunkt i resultaterne fra Barcelonaprocessen, hvis målsætninger og resultater bør styrkes af Middelhavsunion i overensstemmelse med Paris-erklæringen af 13. juli 2008, og undgå at mangfoldiggøre og overlappe de allerede eksisterende politiske instrumenter og institutionelle niveauer for at sikre effektivitet og sammenhæng mellem de talrige Euro-Middelhavssamarbejdsinstrumenter,

G. der henviser til, at Middelhavsområdet i en halv snes år har oplevet en hurtig spredning i de handelsmæssige og økonomiske forbindelser (f.eks. med Rusland, Kina, Brasilien, Golfstaterne), og at samfundsstrukturen har oplevet væsentlige forandringer (forbrugsmønstre, mobilitet, demografiske ændringer, osv.), der ikke er uden konsekvenser for den interne og navnlig territoriale balance,

H. der henviser til, at de begrænsede kulturelle udvekslinger ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at bringe borgerne i Middelhavsområdet tættere på hinanden, og at Europa gradvist mister sin kulturelle indflydelse over for sine Middelhavspartnere,

I. der henviser til betydningen af de voksende forskelle mellem EU’s medlemsstater og landene i Middelhavsområdet og til de foruroligende strukturelle vanskeligheder af socioøkonomisk og institutionel karakter, der kræver en stærk fælles indsats af hensyn til alle medlemsstater i Middelhavsunionen; der henviser til, at det økonomiske vækstpotentiale i tredjelandene i Middelhavsområdet kan bidrage til at fremme en sådan indsats; der gør opmærksom på behovet for en øget syd-syd-integration,

J. der henviser til, at den regionale kontekst, Middelhavsunionen optræder i, fortsat er mærket af politiske konflikter og spændinger, der har undergravet og bremset gennemførelsen siden topmødet i Paris i juli 2008; der henviser til, at fredsprocessen i Mellemøsten på nuværende tidspunkt befinder sig i et dødvande,

K. der henviser til, at konsekvenserne af den økonomiske og finansielle krise har føjet sig til de politiske, økonomiske og sociale udfordringer i partnerskabslandene, navnlig for så vidt angår arbejdsløshedsproblemet; der henviser til, at det er i alles interesse, både de berørte landes og EU's, at arbejdsløshedsprocenten i området nedbringes, og at befolkningen, navnlig kvinder, unge og landbefolkningen, kan få et håb for fremtiden,

L. der henviser til, at genoptagelse af fredsprocessen i Mellemøsten og de konkrete perspektiver for en holdbar global løsning er altafgørende for udviklingen af forbindelserne mellem EU og Middelhavslandene samt for, at Middelhavsunionens projekter kan gennemføres og forvaltes,

M. der henviser til, at de to større nyskabelser med Middelhavsunionen, den ene på det institutionelle plan (medformandskab, permanent fælles komité, generalsekretariat for Middelhavsunionen) og den anden på det operationelle plan (integrerende projekter), skal fungere effektivt og gennemskueligt, så de kan bidrage til at forbedre levevilkårene for borgerne, der er den primære målgruppe for dette projekt,

N. der henviser til, at generalsekretariatet skal være drivkraft i dette foretagende, at dets effektivitet afhænger af personalets muligheder for at arbejde uafhængigt, og at tilstedeværelsen af en højtstående israelsk og en højtstående palæstinensisk embedsmand, der samarbejder i en international institution på regionalt plan er noget hidtil uset og giver håb for fremtiden,

O. der henviser til, at Middelhavsområdet er direkte berørt af de transnationale udfordringer som bæredygtig udvikling, energiforsyningssikkerhed, migrationsstrømme, kulturel udveksling og turisme, og at området endvidere står over for grænseoverskridende problemer, som f.eks. vandforvaltning og adgang til vand, forurening og udvikling af transportnet, og at de lokale og regionale myndigheder derfor er væsentlige ledsagestrukturer for nye holdbare territoriale politikker, der er tilpasset lokale forhold, og for gennemførelsen af konkrete inklusive projekter,

P. der henviser til de store udfordringer, der knytter sig til landbruget i Middelhavslandene på grund af sektorens store socioøkonomiske betydning, miljøindvirkninger og betydning for den territoriale ligevægt,

Q. der henviser til, at 60 % af verdens befolkning, som lider under vandknaphed, er koncentreret i den sydlige del af Middelhavsområdet og i Mellemøsten, og til at 63 millioner mennesker ifølge rapporter fra UNDP om den arabiske verden og den blå plan kan komme til at lide af vandknaphed inden 2025,

R. minder om den beslutning, der blev truffet på Middelhavsunionens ministerkonference i Marseille den 4. november 2008, om at mindske it-kløften mellem landene nord og syd for Middelhavet, som har affødt et forslag om et bredbånd for Middelhavsområdet,

S. der henviser til, at projekterne under Middelhavsunionen globalt set har været underfinansieret siden topmødet i Paris, hvilket risikerer at forsinke deres iværksættelse,

T. der henviser til betydningen af migrationsstrømmene og de forskellige udfordringer, som de medfører på begge sider af Middelhavet på det menneskelige, sociale, kulturelle og økonomiske plan,

U der henviser til betydningen af den kapitalstrøm, der skabes af de midler, som de vandrende arbejdstagere sender tilbage til befolkningerne i lande syd for Middelhavet,

V. der henviser til, at Lissabontraktatens nylige ikrafttrædelse og de institutionelle ændringer, den har medført, på den ene side og de vedvarende spørgsmål om Middelhavsunionens funktion og finansiering på den anden side gør det nødvendigt for Parlamentet nøje at følge udviklingen i Middelhavsunionen for at yde sit bidrag til Barcelonatopmødets succes,

1. anmoder Middelhavsunionens stats- og regeringschefer, der mødes i Barcelona den 7. juni 2010, om at gøre alt for, at dette møde efter to vanskelige år bliver en succes, hvad angår etableringen af Middelhavsunionens institutioner og gennemførelsen af de store projekter, samt om at skabe fremskridt inden for alle aspekter af Euro-Middelhavssamarbejdet;

2. er på trods af oprettelsen af Middelhavsunionen fortsat bekymret over manglen på en klar definition af EU's Middelhavspolitik og manglen på en langsigtet strategisk vision for udviklingen og stabiliseringen i området; understreger nødvendigheden af, at Euro-Middelhavsintegrationsprocessen på ny bliver en politisk prioritet på EU's dagsorden;

3. opfordrer Middelhavsunionens regeringer og medlemsstater til at foretage en gennemgribende revision af og styrke den politiske dialog; understreger, at den gensidige respekt og forståelse er grundlæggende elementer i denne dialog og minder om, at fremme af demokratiet, retsstaten og respekten for menneskerettighederne, både de civile, politiske, økonomiske, sociale, kulturelle og kollektive rettigheder, klart bør indføjes i målsætningerne for dette nye initiativ, navnlig ved styrkelsen af de eksisterende mekanismer; betoner i denne forbindelse betydningen af respekt for ytrings-, tanke- og trosfriheden samt behovet for at sikre minoriteterne deres rettigheder, herunder religionsfrihed; understreger, at der bør rettes særlig opmærksomhed mod overholdelsen af kvinders rettigheder, ligestilling mellem mænd og kvinder og bekæmpelse af forskelsbehandling på grundlag af seksuel orientering; gentager sin støtte til de demokratiske politiske organer og civilsamfundsorganisationerne i landene syd for Middelhavet og roser kvindeorganisationernes kvalitetsarbejde;

4. er af den opfattelse, at de politiske spændinger og konflikter i Middelhavsområdet ikke må bremse mulighederne for konkret at arbejde i retning af et sektormæssigt og multilateralt samarbejde, og at det er via gennemførelsen af store integrerende projekter og en åben politisk dialog, at Middelhavsunionen bidrager til udviklingen af et tillidsskabende klima, der kan fremme gennemførelsen af fælles sikkerhedsmålsætninger i en ånd af solidaritet og fred; understreger imidlertid, at Middelhavsunionens ikke vil være en fuldstændig succes uden en løsning på de forskellige regionale konflikter i overensstemmelse med international ret, der skaber fred i hele Middelhavsområdet;

5. betoner, at det er nødvendigt hurtigt at finde en retfærdig og holdbar løsning på konflikten i Mellemøsten og taler for en beslutsom indsats fra EU og alle medlemslandene i Middelhavsunionen i denne retning; gentager sin opfordring til en genoptagelse af seriøse forhandlinger inden for rammerne af fredsprocessen, der skal føre til sameksistens af to stater – en uafhængig, demokratisk og bæredygtig palæstinensisk stat og staten Israel, der lever side om side i fred og sikkerhed og med internationalt anerkendte grænser; støtter det vigtige bidrag, som Middelhavsunionen kan yde til forbedringen af forholdene mellem Israel og Den Palæstinensiske Myndighed, navnlig ved hjælp af samarbejdet mellem israelske og palæstinensiske repræsentanter inden for unionens rammer;

6. glæder sig over udnævnelsen af en generalsekretær og vedtagelsen af vedtægterne for Middelhavsunionens generalsekretariat og anbefaler med henblik på topmødet i Barcelona, at Middelhavsunionens institutionelle og funktionelle struktur fastlægges efter følgende retningslinjer:

- generalsekretariatet skal have passende midler – både finansielle og vedtægtsmæssige – til at kunne fungere effektivt og uafhængigt; understreger, at det haster at gøre sekretariatet fuldt funktionsdygtigt, og at det er vigtigt, at kriteriet for udvælgelse af personale er kandidaternes færdigheder, med særligt hensyntagen til principperne om geografisk fordeling og ligestilling mellem kønnene

- kriterierne for vedtagelse, finansiering og gennemførelse af store projekter skal afklares, navnlig fastsættelsen af prioriteter for de næste tre år

- fra de europæiske deltageres side (medlemsstaterne, Rådet og Kommissionen) skal der sikres en fælles repræsentation i overensstemmelse med Lissabontraktaten og samtidig skal en aktiv deltagelse fra alle tredjelande i Middelhavsområdet fremmes

- det skal sikres, at den demokratiske legitimitet for Middelhavsunionen overholdes ved at bekræfte PFEM som en integreret del af den institutionelle struktur

- koordineringen i forhold til fællesskabsprojekter og -programmer, der er godkendt af fagministerkonferencer, skal styrkes ved navnlig at tage hensyn til de mulige synergieffekter

- der skal gives mulighed for et samarbejde med variabel geometri, der skal være åbent for alle lande og de multilaterale institutioner, der ønsker at arbejde sammen om projekter af fælles interesse

- der skal sikres et godt samarbejde mellem generalsekretariatet og Kommissionen og en klar afgrænsning af deres kompetencer; beder Kommissionen om at samarbejde aktivt i Middelhavsunionen og opfordrer til mere klarhed i forbindelse med Kommissionens deltagelse i denne nye institutionelle struktur

- træffe kommunikationsforanstaltninger for at sikre Middelhavsunionens aktiviteters synlighed; oplyse borgerne om store projekter og fremskridtene i Middelhavsunionen, navnlig via et fuldstændig og beriget websted

- Middelhavsunionens demokratiske legitimitet skal sikres på en sådan måde, at afgørelserne træffes på gennemskuelig vis under inddragelse af Europa-Parlamentet, PFEM og de nationale parlamenter i beslutningsprocessen; understreger, at PFEM som parlamentarisk instans bør anerkendes som integreret del af Middelhavsunionen

- sikre dialogen med alle involverede parter (lokale myndigheder og civilsamfundsorganisationer) og deres inddragelse i beslutningsprocessen vedrørende de vigtigste projekter;

7. minder om, at der på topmødet i Paris blev vedtaget 6 store horisontale strategiske projekter (civilbeskyttelse, motorveje til søs og almindelige motorveje, fjernelse af forurening i Middelhavet, solenergiplanen for Middelhavsområdet, initiativet for øget handel i Middelhavsområdet og Euro-Middelhavsuniversitetet), hvoraf et flertal allerede indgik som vedtagne projekter i Euro-Middelhavspartnerskabet; understreger derfor betydningen af en grundig evaluering af de regionale programmer og de midler, der allerede er iværksat inden for rammerne af Euro-Middelhavspartnerskabet, og ønsker, at udvælgelsen af programmer, der finansieres af Middelhavsunionen, bygger på et kriterium om merværdi på regionalt og lokalt niveau; opfordrer til en hurtig gennemførelse af disse prioriterede projekter;

8. anser det for væsentligt, at finansieringen af de planlagte projekter sikres ved styrkede og mobiliserede offentlige og private midler, og

- opfordrer Middelhavsunionens medlemmer til at tildele projekterne tilstrækkelige midler til at kunne leve op til udfordringerne og forventer et historisk engagement fra deltagerne i Barcelonatopmødet

- fastholder, at i perioden forud for afslutningen af de finansielle overslag for perioden 2007-2013 skal Unionens finansielle støtte ydes, uden at dette går ud over igangværende eller planlagte regionale Euro-Middelhavsprogrammer understreger nødvendigheden af, at EU's nye finansielle overslag for perioden 2014-2020 styrker bevillingerne til det sydlige område under den europæiske naboskabspolitik og EU's bidrag til projekter under Middelhavsunionen væsentligt

- glæder sig over indsatsen fra nationale kreditinstitutter, såvel som europæiske (BEI-FEMIP, BERD), og internationale (Verdensbanken), der allerede er aktive i området; fastholder, at der skal skabes synergi omkring de store projekter, og foreslår, at der oprettes en Euro-Middelhavsinvesterings- og udviklingsbank med henblik på at styrke Middelhavsunionens paritære nord-sydkarakter

- påpeger Den Europæiske Investeringsbanks (EIB) rolle, idet banken varetager koordineringen af tre af de seks prioriterede projekter (fjernelse af forurening i Middelhavet, solenergiplanen og motorvejene til søs og almindelige motorveje)

- understreger behovet for at skabe grundlaget for mere samarbejde og en bedre finansiel og økonomisk integration mellem Middelhavsunionens medlemslande, og navnlig mellem landene syd for Middelhavet

- glæder sig over den nylige lancering af investeringsmidler til finansiering af Middelhavsunionsprojekter, herunder InfraMed, der er afsat til infrastrukturprojekter, og opfordrer de forskellige aktører til at fremme udviklingen af tilsvarende initiativer og at fremme samarbejdet mellem investorer, og navnlig mellem langsigtede investorer

- ønsker, at der etableres en investeringsfond til finansiering af lokalsamfunds- og regionalsamfundsprojekter inden for bæredygtig udvikling;

9. opfordrer til, at der arbejdes for en forbedring af det økonomiske og juridiske miljø i tredjelande, idet etableringen af levedygtige og troværdige subregionale kreditinstitutter, der er i stand til at tiltrække udenlandske investeringer, prioriteres; opfordrer endvidere til

- indførelse af et fælles charter til beskyttelse af fælles investeringer for landene syd for Middelhavet, der ville gøre det muligt at harmonisere og forbedre denne beskyttelse og anspore til investeringer

- oprettelse af en finansforsikrings- og garantiordning for investorer, i overensstemmelse med Multilateral Investments Guarantee Agency (MIGA) og tilpasset Euro-Middelhavsforhold

- indførelse af reformer til forenkling af administrationen og navnlig forbedring og forenkling af kontraktgennemførelsen

- fremme af en harmoniseret progressiv og effektiv arbejdsmarkedslovgivning, der overholder arbejdstagernes rettigheder i Middelhavsunions medlemslande

- forbedring af adgangen til lån for små og mellemstore virksomheder, herunder forbedring af mulighederne for lån og mikrokreditter;

10. ønsker en forbedring af det økonomiske og juridiske miljø i området - en uundværlig garanti for fremtidige investeringer; fastholder målet om udvikling af menneskelige ressourcer og beskæftigelse i overensstemmelse med millenniumudviklingsmålene for fattigdomsbekæmpelse; understreger, at opretholdelsen og udviklingen af stærke offentlige tjenester er en anden vigtig forudsætning for, at en bæredygtig udvikling i regionen kan sikres;

11. vurderer, at et styrket bilateralt og multilateralt økonomisk syd-syd-samarbejde vil skabe reelle fordele for borgerne og forbedre det politiske klima i regionen;

12. insisterer på, at det er af afgørende vigtighed at udvikle syd-syd-udvekslingerne, der kun udgør 6 % af samhandelen, og således arbejde for en udvidelse af Agadiraftalen; minder om, at disse lande har interesse i at intensivere deres forbindelser og deres udvekslinger, så de kommer til at udgøre en stærk, fælles økonomisk pol, der er attraktiv for investorerne, og bliver i stand til at forsvare regionens interesser og udnytte dens udvikling; understreger, at Middelhavsunionen skal gøre det nemmere at imødekomme anmodninger om faglig og finansiel bistand for at fremme den økonomiske syd-syd-integration; mener, at en udvidelse og forenkling af den ordning om kumulativ oprindelse, der omfatter EU og Euro-Middelhavsområdet, kan bidrage hertil;

13. fremhæver betydningen af de igangværende forhandlinger om et Euro-Middelhavsfrihandelsområde og opfordrer Middelhavsunionens medlemsstater til at arbejde hen imod en harmonisering af deres holdninger inden for WTO-forhandlingerne;

14. anmoder Kommissionen om i forbindelse med forhandlinger om internationale aftaler at tage hensyn til resultaterne af eksisterende konsekvensanalyser, og om at vurdere de sociale og miljømæssige konsekvenser af liberaliseringsprocessen i lyset af klimaændringerne og den økonomiske og sociale krise, og give mulighed for en gradvis og asymmetrisk indførelse, idet man på begge Middelhavets bredder beskytter tilsvarende produkter, som er mest udsat for konkurrence i forbindelse med liberaliseringens udvikling; opfordrer Middelhavsunionen til primært at udvælge projekter ud fra sociale og økonomiske behov og nødvendigheden af at mindske konsekvenserne for miljøet;

15. ønsker, at associeringsaftalerne revideres under hensyntagen til de nye behov i tilknytning til den finansielle, økonomiske og sociale krise samt til fødevare- og energikrisen; minder om, at et af de primære formål med indførelsen af et Euro-Middelhavsfrihandelsområde fortsat bør være samhandel til gavn for udvikling og nedbringelse af fattigdom, og håber at den køreplan, der blev vedtaget på ministertopmødet den 9. december 2009, vil give mulighed for at nå dette mål;

16. beklager, at de socioøkonomiske, handelsmæssige og energimæssige aspekter, såsom udenlandske direkte investeringer, beskæftigelse, energieffektivitet, den uformelle økonomi og fattigdomsbekæmpelse, er blevet forsømt i Pariserklæringen, og anmoder om, at dette afhjælpes på Barcelonatopmødet;

17. minder om, at migrationspolitikkerne er en af prioriteterne under Euro-Middelhavspartnerskabet, og opfordrer Middelhavsunionens medlemsstater og institutioner til særligt være opmærksom på en koordineret forvaltning af migrationsstrømmene; understreger, at oprettelsen af Middelhavsunionen er uløseligt forbundet med en udnyttelse af de menneskelige ressourcer og udvekslingen mellem befolkninger i Middelhavsområdet og opfordrer ud over reguleringen af strømmene og bekæmpelsen af den illegale indvandring til at fremme en gradvis lettelse af den fri bevægelighed på begge sider af Middelhavet, en styrkelse af integrationsbestemmelserne for migranter, udarbejdelse af aktive politikker vedrørende beskæftigelse og en forbedring af udøvelsen af asyl; mener, at kontinuiteten af Euromed-ministerkonferencen om indvandring, der fandt sted i Albufeira den 18. og 19. november 2007, bør sikres;

18. opfordrer Middelhavsunionens medlemmer til at lette pengeoverførsler fra vandrende arbejdstagere til borgerne fra deres oprindelseslande, bl.a. ved at arbejde for at reducere de dermed forbundne omkostninger;

19. påpeger betydningen af fjerde kapitel i Euro-Middelhavssamarbejdet (kapitlet om indvandring, social integration, retfærdighed og sikkerhed) og understreger, at det for Middelhavsunionen er nødvendigt at fremme samarbejdet inden for dette kapitel;

20. understreger den strategiske betydning af udfordringerne inden for landbrug, udviklingen af landdistrikter, tilpasningen til klimaændringer, en rationel anvendelse af vand og energi i landene i Middelhavsområdet og anmoder om, at samarbejdet inden for landbrug prioriteres politisk; tilskynder Middelhavsunionens medlemsstater til i så høj grad som muligt at arbejde hen imod en harmonisering af deres holdninger inden for WTO-forhandlingerne og bevæge sig i retning af større konvergens vedrørende Euro-Middelhavslandbrugspolitikkerne, navnlig vedrørende overholdelse af normer på det sociale, fødevaresikkerhedsmæssige, plantesundhedsmæssige og miljømæssige område og for produkters kvalitet; mener, at disse politikker bør indeholde krav om en bæredygtig udvikling (herunder beskyttelse af naturressourcer), hvilket på sigt vil bidrage til skabelsen af regionale markeder, samtidig med at der tages hensyn til Middelhavslandmændenes særlige situation og konkurrencemæssige forhold, samt behovet for at bevare en stærk landbrugssektor;

21. understreger nødvendigheden af at indføre en regional landbrugspolitik efter køreplanen for landbruget i Euro-Middelhavsområdet, der beskytter den lokale produktion af fødevarer samt fødevaresikkerheden og fremmer produktionen, distributionen og diversificeringen af typiske middelhavsprodukter, udviklingen af små og mellemstore landbrug, og som er tilpasset en bæredygtig udvikling; opfordrer i lyset af den voksende fødevareusikkerhed i mange middelhavspartnerlande Kommissionen til at acceptere partneransøgninger vedrørende udvidede kontrolforanstaltninger og hurtige procedurer til gennemførelse af dem i perioder med fødevarekriser;

22. bekræfter sin støtte til Middelhavsunionens miljømæssige dimension og minder om vigtigheden af Euro-Middelhavsinitiativet til fjernelse af forurening i Middelhavet; glæder sig i denne sammenhæng over lanceringen af anden fase af investeringsprogrammet til fjernelse af de vigtigste forureningskilder i Middelhavsområdet – finansieringsmekanisme til udarbejdelse og gennemførelse af projekter (MeHSIP PPIF); mener, at det haster med at gøre fremskridt på dette særlige område for forebyggelse af havforurening, og at Middelhavet bør gives særlig opmærksomhed, idet det drejer sig om et lukket havområde; understreger, at alle projekter under Middelhavsunionen bør planlægges og gennemføres i sammenhæng med eksisterende programmer, navnlig i forhold til UNEP's handlingsplan for Middelhavsområdet til gennemførelse af Barcelonakonventionen;

23. opfordrer partnerstaterne inden for rammerne af Middelhavsunionens store projekter om land- og havtransport til at forbedre infrastrukturerne med henblik på at sikre en bedre cirkulation af mennesker og varer i Middelhavsområdet og fremme en bæredygtig transportpolitik, idet der tages højde for kravene om bæredygtig udvikling, nedbringelse af drivhusgasemissioner, energieffektivitet og intermodalitet; understreger, at en sådan indsats bør ydes navnlig i forbindelse med politikker om miljø, industri, offentlig sundhed og fysisk planlægning; påpeger behovet for at udarbejde projekter vedrørende motorveje til søs med henblik på at tilskynde den betingede overførsel og at skabe sikre, rene og bæredygtige handelsnavigationsveje;

24. mener, at styrkelsen af havne- og landtransportinfrastrukturer kan være en faktor for økonomisk udvikling og fremme af samhandelen mellem Euro-Middelhavslandene;

25. understreger behovet for at styrke samarbejdet inden for energiområdet og opfordrer til umiddelbar gennemførelse af udviklingsplaner til fremme af differentiering af energikilder og energimæssige forsyningsveje, der således i betydelig grad bidrager til tilstrækkelige energiressourcer i Middelhavsområdet;

26. påpeger vedvarende energikilders store potentiale i Euro-Middelhavsområdet, navnlig i form af vind- og solenergi; støtter en hurtig og koordineret gennemførelse af solenergiplanen for Middelhavsområdet, som først og fremmest har til formål inden 2020 at etablere en produktionskapacitet på 20 GW bæredygtig energiproduktion i Middelhavsområdet, samt industrielle initiativer, som f.eks. DESERTEC, og vedtagelsen af en Euro-Middelhavsstrategi for energieffektivitet; ønsker, at projekterne først og fremmest imødekommer leverandørlandenes behov og understreger i den forbindelse den følgevirkning med hensyn til økonomisk udvikling, som partnerlandene vil nyde godt af, navnlig i landene syd for Middelhavet, med hensyn til netinfrastrukturer, oprettelse af et gensidigt afhængigt regionalt marked og skabelsen af en ny industriel sektor knyttet til f.eks. fremstillingen af solenergikomponenter;

27. opfordrer til, at initiativet "sol for fred" fremmes og støttes yderligere inden for rammerne af Euro-Middelhavsprojektet vedrørende integration af energimarkedet (MED-EMIP);

28. henstiller, at landene, der deltager i Euro-Middelhavsprocessen, tilslutter sig initiativet "intelligente byer" under den strategiske energiteknologiplan;

29. støtter fremme af sammenkoblinger i Middelhavsområdet inden for elektricitets-, gas- og oliesektoren for at forbedre energiforsyningssikkerheden; understreger betydningen af at færdiggøre kæden af elnet i Middelhavsområdet og støtter udviklingen af en sydlig gaskorridor; tilskynder til anvendelse af reversible strømme, hvor det er hensigtsmæssigt med hensyn til sikkerhed, omkostningseffektivitet og bæredygtighed;

30. understreger, at 20-20-20-målene for klimaet vil påvirke efterspørgslen efter gas betydeligt, og at en handlingsplan vedrørende LNG for Middelhavsunionens medlemsstater derfor ville øge diversiteten og forsyningssikkerheden, især i lande der er afhængige af en enkelt leverandør;

31. understreger betydningen af fremskridt inden for LNG-teknologien samt investeringer i tonnagekapaciteten for LNG-fartøjer og terminaler til genforgasning af LNG; påpeger, at det er nødvendigt at udvikle sikkerheden til søs parallelt med infrastrukturen;

32. påpeger nødvendigheden af at udvikle et styrket samarbejde inden for civilbeskyttelse i Middelhavsområdet med henblik på at bekæmpe naturkatastrofer, navnlig jordskælv, oversvømmelser og skovbrande; opfordrer til oprettelsen af et Euro-Middelhavsinstitut for skovbrande;

33. påpeger vigtigheden af inden for rammerne af Middelhavsunionen at udvikle nye projekter, der beskæftiger sig med uddannelse, skole- og universitetsudvekslinger og forskning som faktorer for tilnærmelse af befolkningerne på begge sider af Middelhavet; mener, at det er vigtigt, at der med aktiv deltagelse af civilsamfundet skabes et reelt Euro-Middelhavsområde for videregående uddannelse, videnskab og forskning, og

- glæder sig over oprettelsen af Euro-Middelhavsuniversitetet EMUNI og opfordrer partnerinstitutionerne til at uddybe deres engagement med hensyn til udviklingen af aktiviteterne

- kræver en styrkelse af finansieringen af universitetsudvekslingsprogrammer såsom "Erasmus Mundus" og en bedre information om de eksisterende udvekslingsprogrammer; opfordrer navnlig til, at man lader sig inspirere af erfaringerne fra det europæiske program "Averroès"

- foreslår, at der etableres et ambitiøst Euro-Middelhavsungdomserasmusprogram med henblik på udveksling af unge mellem Middelhavsunionens medlemmer

- opfordrer til et mere struktureret samarbejde inden for videregående uddannelse og forskning for at fremme gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, etableringen af fælles eksamensbeviser og fælles ph.d.-skoler, for navnlig at øge forskeres mobilitet, sammen med foranstaltninger til forebyggelse af hjerneflugt

- ønsker, at der i særlig grad lægges vægt på en tilnærmelse af uddannelsesaktiviteter og forsknings- og innovationsaktiviteter med særlig fokus på dialogen mellem universiteter og erhvervsliv og på partnerskabet mellem det private og det offentlige inden for forskning;

34. opfordrer til, at nye projekter om fremme af kulturel udveksling og mellemfolkelig forståelse meget hurtigt sættes på dagsordenen i Middelhavsunionen, navnlig gennem vedtagelsen af en Euro-Middelhavsstrategi inden for det kulturelle område og udvikling af den interkulturelle og interreligiøse dialog; opfordrer til, at der iværksættes projekter under den faste konference om audiovisuelle Middelhavsforanstaltninger, og navnlig at der oprettes et Euro-Middelhavs-tv-station samt nye udgaver af succesrige initiativer, som f.eks. Arabisk uge og EuroMedScola; glæder sig over initiativer fra biblioteket i Alexandria, Institut du monde arabe og Anna Lindh-fonden, og navnlig sidstnævntes tilrettelæggelse af forummet for interkulturel dialog i Barcelona i marts 2010; anmoder Middelhavsunionens medlemslande og –institutioner om at opretholde deres engagement over for FN’s alliance af civilisationer;

35. glæder sig over Marseille-Provences valg om at stille op som europæisk kulturhovedstad i 2013 med et projekt, der helt klart fokuserer på en Euro-Middelhavsdimension, der arbejder for tilnærmelsen af befolkningerne på begge sider af Middelhavet; understreger formålet med dette meget symbolske kulturelle projekt til gennemførelse af konkrete og nyskabende foranstaltninger inden for tjenesten for kulturel dialog i Europa og Middelhavsområdet;

36. understreger betydningen af at etablere industripolitikker for at udnytte stordriftsfordele, samtidig med at de små og mellemstore virksomheder (SMV'er) støttes og de højteknologiske sektorer styrkes; opfordrer medlemsstaterne og institutionerne i Middelhavsunionen til aktivt at støtte SMV'er, særligt med hensyn til effektive finansielle tjenester samt teknisk og administrativ bistand, og dermed skabe et solidt grundlag for iværksættere, navnlig i sektorer, der bidrager til den økonomiske udvikling i Middelhavslandene;

37. understreger, at PFEM kan blive Middelhavsunionens demokratisk legitime parlamentariske forsamling og støtter forslaget fra PFEM’s sjette plenarmøde i Amman den 13. og 14. marts 2010 om, at navnet PFEM ændres til Parlamentarisk Forsamling – Middelhavsunionen;

38. minder om sine beføjelser i EU-budgetprocedurerne og fastholder, at det er vigtigt, at PFEM allerede nu får et større ansvar og kommer til at spille en rolle i forbindelse med høring og demokratisk kontrol, for så vidt angår fastsættelsen af arbejdsområderne og opfølgning af igangværende projekter samt budgetgennemførelsen; opfordrer til, at PFEM's forskellige kompetente udvalg regelmæssigt hører generalsekretæren og vicegeneralsekretærerne; mener dog, at denne ansvarliggørelse skal ske sideløbende med en forbedring af drift og arbejdsmetoder i PFEM, herunder tildeling af de nødvendige menneskelige og økonomiske ressourcer, samt en bedre tilpasning af PFEM’s arbejde til de andre institutioner under Middelhavsunionen; glæder sig over beslutningerne vedtaget i denne sammenhæng under PFEM's sjette plenarforsamling i Amman den 13. og 14. marts 2010;

39. glæder sig over etableringen af en regional og lokal Euro-Middelhavsforsamling (RLEM), og opfordrer til en fornuftig koordinering af arbejdet i RLEM og PFEM, navnlig via fælles møder eller gensidig indbydelse af medlemmerne af de respektive præsidier til arbejdsmøder; påpeger interessen fra disse forsamlinger, der samler de valgte fra begge sider af Middelhavet, og som fremmer udvekslingen af demokratisk god praksis;

40. insisterer på, at civilsamfundet, arbejdsmarkedets parter og de mange professionelle og socioprofessionelle netværk, der er udviklet inden for rammerne af Euro-Middelhavspartnerskabet, regelmæssigt høres og inddrages i Middelhavsunionens aktiviteter og projekter, og opfordrer

- generalforsamlingen for økonomiske og sociale råd og tilsvarende institutioner til at undersøge muligheden for at oprette et økonomisk og social Euro-Middelhavsudvalg

- til, at der udvikles projekter, der skal lette handelsforbindelser, investeringer og virksomhedspartnerskaber mellem de to sider af Middelhavet, såsom Invest in Med-programmet

- til, at der skabes et netværk af handelskamre i Euro-Middelhavsområdet samt af Euro-Middelhavslandenes arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer

- til en udvidelse af gruppen for industrielt samarbejde med ansvar for iværksættelsen af Euro-Middelhavspagten for virksomheden med de organisationer, der repræsenterer SMV'er, således at pagten bliver et redskab til at overvinde forhindringer i forbindelse med væksten og udviklingen af SMV'er;

41. glæder sig over det engagement, der blev bekræftet i forbindelse med anden Euro-Middelhavsministerkonference om styrkelse af kvindens rolle i samfundet (Marrakech den 11. og 12. november 2009) med henblik på at fremme juridisk og de facto ligestilling mellem mænd og kvinder og overholdelse af de civile, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder for både kvinder og mænd; insisterer på, at der træffes konkrete foranstaltninger på området, og anbefaler vedtagelsen af et projekt under Middelhavsunionen om iværksætterånd hos kvinderne og fremme af deres deltagelse i det offentlige liv; gentager sin faste holdning om, at respekten for traditioner og skikke ikke kan være påskud for overtrædelse af kvinders grundlæggende rettigheder;

42. opfordrer Rådet, næstformanden i Kommissionen/højtstående repræsentant for EU, Kommissionen og EU’s nye udenrigstjeneste til at yde den nødvendige indsats for at sikre sammenhæng i EU's deltagelse i Middelhavsunionen og inddrage Europa-Parlamentet i definitionen af den europæiske politik;

43. bifalder den nylige integration af de vestlige Balkanlande, der er kandidatlande til optagelse i EU, i Middelhavsunionen;

44. pålægger sin formand at sende denne beslutning til formanden for Det Europæiske Råd, Kommissionens formand, næstformanden i Kommissionen/højtstående repræsentant for EU, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, medformandskabet for Middelhavsunionen, Middelhavsunionens generalsekretær og partnerlandenes regeringer og parlamenter.

[1] EUT C 301 E af 13.12.2007, s. 210.
[2] EUT C 285 E af 26.11.2009, s. 39.
[3] EUT C 76 E af 25.3.2010, s. 76.
[4] EUT C 282 E af 6.11.2008, s. 443.

I. Baggrund

I løbet af de sidste to årtier, har EU gjort en særlig indsats for østudvidelsen. Den historiske opgave at genforene kontinentet er afsluttet og bør hilses velkommen, men på et tidspunkt, hvor den geopolitiske og geoøkonomiske balance i verden ændres med Asiens bemærkelsesværdige fremkomst, er det på tide nu tid for EU at genoverveje sine prioriteringer på det udenrigspolitiske område og genopdage sine naboer mod syd.

Det er vigtigt, at Parlamentet nøje følger udviklingen i det seneste regionale initiativ, Middelhavsunionen. Denne betænkning er således en fortsættelse af den foregående, der blev vedtaget i februar 2009, og har til formål at fortsætte de politiske overvejelser under hensyntagen til det nye institutionelle miljø i EU og de ubekendte faktorer omkring Middelhavsunionen, både med hensyn til drift og finansiering.

Efter en kontroversiel lancering og på to på hinanden følgende år med blokeringer afholdes det andet topmøde mellem stats- og regeringscheferne i Middelhavsunionen i juni 2010 i Barcelona. Europa-Parlamentet ønsker at yde sit fulde bidrag til dette topmødes succes, der er så afgørende for Middelhavsunionens fremtid.

II. Retningslinjer

Nu, hvor Barcelonatopmødet er nært forestående, går vore overvejelser i fire hovedretninger.

a. Opbygning af Middelhavsunionen på grundlag af resultaterne fra Barcelonaprocessen

Efter et oplæg uden for fællesskabssammenhæng var den endelige afgørelse om at integrere Middelhavsunionen i Barcelonaprocessen, trods svagheder, en god beslutning[1].

Trods de skuffende resultater i Euro-Middelhavspartnerskabet, herunder den multilaterale og subregionale dimension, blev denne form for samarbejde forstået af vores partnere, hvilket ikke er tilfældet for den europæiske naboskabspolitik (ENP), der blev lanceret i 2004.

Barcelonaprocessen har uden tvivl været politisk blokeret, men teknisk aktiv. De finansielle instrumenter (MEDA, IEVP, FEMIP), samarbejds- og mikrosamarbejdsprogrammerne samt de bilaterale associeringsaftaler yder en væsentlig støtte til visse staters økonomier. På det kulturelle og undervisningsmæssige plan er der blevet iværksat programmer inden for bevaring af den kulturelle arv (EuroMed Heritage), fremme af ungdomsudveksling (Erasmus Mundus) og udbredelse af audiovisuel Euro-Middelhavsproduktioner (Euromed audiovisuel II) og for en dialog mellem kulturer (Anna Lindh-fonden). Endvidere skal de omend spæde bestræbelser for subregional integration i form af undertegnelsen af Agadir-aftalen fremhæves. På det politiske plan er partnerskabets regionale dimension bevaret takket være møder på ministerplan (udenrigsanliggender og sektorielle spørgsmål) og mellem højtstående embedsmænd, hvilket har givet mulighed for at indføre en regelmæssig dialog.

Man kan derfor forstå, at lanceringen af EU's naboskabspolitik med sin bilaterale dimension og de tre bekræftede principper (konditionalitet, ejerskab og selektiv differentiering) ikke kun syd for Middelhavet kunne opfattes som en udvanding af EU's vilje til partnerskab og opgivelse af enhver ambition for Euro-Middelhavsområdet[2].

Middelhavsunionen betyder derfor en ny chance for den regionale og multilaterale dimension i Euro-Middelhavssamarbejdet, forudsat at den baseres på resultaterne fra Barcelonaprocessen.

b. De politiske spændinger og regionale konflikter i Middelhavsområdet må ikke bremse mulighederne for konkret at komme videre i retning af et sektormæssigt og multilateralt samarbejde

Den regionale kontekst for Middelhavsunionen er fortsat karakteriseret af konflikter og politiske spændinger, hvortil kommer begivenhederne omkring den 11. september 2001 og krigen i Irak, der har fremmet en krise i den gensidige tillid.

Disse konflikter har i væsentlig grad forsinket etableringen af Middelhavsunionen siden Paris-topmødet i juli 2008, og har betydet aflysning af ministermøde og institutionel lammelse.

Af disse vanskeligheder kan vi drage en umiddelbar konklusion: Middelhavsunionens vigtigste opgave er ikke at løse konflikter, som vise medlemmer har været inddraget i årevis. Hvis ikke de forskellige parter arbejder ansvarlig og konstruktivt, vil det være vanskeligt at gennemføre Middelhavsunionen, endsige sikre dens fremtidige udvikling. Takket være gennemførelsen af store integrerende projekter vil Middelhavsunionen bidrage til udviklingen af et tillidsfuldt klima, der vil fremme gennemførelsen af de fælles sikkerhedsmæssige målsætninger i solidaritet og fred. En blokering heraf vil derimod betyde en skæbnesvanger fiasko.

c. De to nyskabelser – på det institutionelle plan (medformandskab, sekretariat, højtstående tjenestemænds komité) og på det operationelle plan (integrerende projekter) – i forbindelse med Middelhavsunionen skal fungere effektivt og gennemskueligt.

En af forudsætningerne for Middelhavsunionens fremtidige succes er at gøre den forståelig og resultaterne håndgribelige for det store flertal af aktører (virksomheder, universiteter, fagforeninger, lokale og regionale myndigheder, civilsamfundet). Der er derfor vigtigt, at dens institutioner kommer til at fungere så hurtigt som muligt efter en enkel, effektiv og gennemskuelig proces.

På det praktiske plan kan dette effektivitetskrav udmøntes i et samarbejde med variabel geometri, der er åbent for de lande, der ønsker at arbejde sammen om projekter af fælles interesse, uden at døren lukkes for de lande, der efterfølgende ønsker at tilslutte sig.

Endvidere skal valget af projekter, deres forløb og finansiering evalueres og kontrolleres regelmæssigt, navnlig parlamentarisk, og resultaterne skal være offentligt tilgængelige.

d. Finansieringsspørgsmålet er blevet centralt

Siden topmødet i Paris har Kommissionen ydet økonomisk støtte til de første projekter i forbindelse med Middelhavsunionen. Det drejer sig blot om et første skridt, der hurtigt skal reevalueres i forbindelse med en effektiv definition af disse projekter. til trods for den økonomiske og sociale krise kræver en effektiv gennemførelse af Middelhavsunionen en større økonomisk indsats fra de forskellige parter og navnlig fra Den Europæiske Union.

Man må derfor sørge for, at EU og middelhavspartnerne tildeler Middelhavsunionens budget de midler, der svarer til udfordringerne. Partnerlandenes aktion må ikke begrænses til at yde lån eller efterfølgende at mærke projekter, der tidligere blev finansieret inden for andre institutionelle rammer, herunder på EU-plan, med betegnelsen "Middelhavsunion".

Generalsekretariatet skal endvidere have passende midler til at kunne fungere effektivt og uafhængigt.

III. Barcelonatopmødet, en kritisk etape for Middelhavsunionen

Middelhavsunionens stats- og regeringschefer mødes i Barcelona i juni 2010. Europa-Parlamentet ønsker at yde sit bidrag til en positiv gennemførelse af dette andet topmøde, hvis resultat, efter to års vanskeligheder med etableringen, vil være en større udfordring for Middelhavsunionens fremtid.

Europa-Parlamentet vil også være særdeles opmærksom på de konkrete fremskridt på de tre prioriterede områder, dvs. den institutionelle struktur, projekterne og finansieringskilder for projekter.

a. Institutionel struktur: effektivitet og demokrati

Med henblik på topmødet i Barcelona skal man fastlægge den institutionelle og driftsmæssige struktur for Middelhavsunionen, og herunder overholde effektivitets- og gennemsigtighedskravene, og navnlig afklare kriterierne for beslutninger, finansiering og gennemførelse af store projekter.

Generalsekretariatet skal være drivkraft i dette foretagende. Effektiviteten afhænger af personalets muligheder for at arbejde uafhængigt. Det skal understreges, at tilstedeværelsen af en højtstående israelsk og en højtstående palæstinensisk embedsmand, der samarbejder i en international institution på regionalt plan og noget hidtil uset og giver håb for fremtiden. Endelig er det nødvendigt med et godt samarbejde og en klar afgrænsning af kompetencerne i forhold til Kommissionen.

I denne nye institutionelle balance skal Europa-Parlamentets kompetence i forbindelse med Unionens budgetprocedure understreges, men det er også vigtigt, at Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavsområdet (PFEM) får større ansvar i forbindelse med høring og parlamentarisk kontrol med gennemførelsen af projekternes budgetter. Hvis PFEM's forskellige kompetente udvalg regelmæssig hører generalsekretæren og vicegeneralsekretærerne, vil man kunne sikre en regelmæssig opfølgning af projekter og aktiviteter. Denne ansvarliggørelse skal dog ske sideløbende med en forbedring af drift og arbejdsmetoder i PFEM, herunder tildeling af de nødvendige menneskelige og økonomisk ressourcer.

En inddragelse af de lokale og regionale myndigheder er ligeledes uomgængelig. Middelhavsregionerne er væsentlige ledsagestrukturer for nye territoriale politikker og gennemførelsen af konkrete projekter. Etableringen af en regional og lokal Euro-Middelhavsforsamling (RLEM) er et fremragende initiativ.

Middelhavsunionen må endelig ikke glemme i så høj udstrækning som muligt at tilknytte civilsamfundet, arbejdsmarkedets parter og de mange professionelle og socioprofessionelle net, der er udviklet inden for rammerne af Euro-Middelhavspartnerskabet, til sine aktiviteter og projekter. Oprettelsen af et økonomisk og socialt Euro-Middelhavsudvalg og et Middelhavsforum for virksomhedsledere bør fremmes u fra dette perspektiv.

b. Projekter

Topmødet i Paris fastlagde 6 store horisontale, strategiske sektorer i forhold til flere store regionale udfordringer: bekæmpelse af havforurening, transport, vedvarende energi, uddannelse, små og mellemstore virksomheder, civilbeskyttelse.

Det er generalsekretariatets opgave at udvælge, foreslå og vedtage "Middelhavsunionsprojekter". Flere indgår allerede i Euro-Middelhavspartnerskabet. En pragmatisk tilgang kræver derfor, at der handles i forhold til komplementariteten, og at der findes et passende niveau for politisk koordinering og mobilisering mellem EU-niveauer og Euro-Middelhavsniveauer.

Ved siden af de seks vedtagne store projekter ville det være ønskeligt, om generalsekretariatet og fagministermøderne meget hurtigt satte nye projekter på dagsordenen. Europa-Parlamentet foreslår bl.a., at der inden for Middelhavsunionen etableres projekter som et Euro-Middelhavsungdomserasmusprogram "Averroès", med henblik på udveksling af unge på sekundærniveau mellem Middelhavsunionens medlemmer, og oven i købet et kulturelt aspekt. Samarbejdet på fødevare- og landbrugsområdet, som har strategisk betydning, skal fremover prioriteres af Middelhavsunionen med henblik på langt større sammenfald mellem landbrugspolitikken i Euro-Middelhavsområdet.

c. Øge og sikre finansieringen

Topmødet i Barcelona bør sætte en stopper for underfinansieringen af de projekter, der er fastlagt inden for rammerne af Middelhavsunionen.

Finansieringen af de fastlagte projekter er afhængig af tilvejebringelsen af offentlige og private midler, som skal udvikles og fastholdes:

- i perioden forud for afslutningen af de finansielle overslag for perioden 2007-2013 skal Unionens nødvendige finansielle støtte ydes, uden at dette går ud over igangværende eller planlagte regionale Euro-Middelhavsprogrammer EU's nye finansielle overslag for perioden 2014-2020 bør styrke bevillingerne til Middelhavsunionen væsentligt

- nationale kreditinstitutter, såvel som europæiske (BEI-FEMIP, BERD), og internationale (Verdensbanken) er allerede aktive i området der skal skabes synergi omkring store projekter; det bliver sekretariatets opgave

- oprettelsen af en Euro-Middelhavsinvesterings- og udviklingsbank skal planlæges bl.a. med henblik på at styrke Middelhavsunionens paritære nord-sydkarakter

- den nylige lancering af investeringsmidler til finansiering af Middelhavsunionsprojekter er en god nyhed; udviklingen af tilsvarende initiativer skal fremmes.

Der skal endvidere arbejdes for en forbedring af det økonomiske og juridiske miljø i tredjelande, idet etableringen af levedygtige og troværdige subregionale kreditinstitutter prioriteres. For øjeblikket er de aftaler, der beskytter investeringerne, bilaterale og heterogene. Et fælles charter til beskyttelse af investeringer for landene syd for Middelhavet samt oprettelse af en forsikrings- og finansgarantiordning for investorer ville gøre det muligt at harmonisere og forbedre denne beskyttelse.

Den kapitalstrøm, der skabes af de midler, som de vandrende arbejdstagere sender tilbage til befolkningerne i landene syd for Middelhavet, er af stor betydning for den økonomiske udvikling i modtagerlandene. Det skal overvejes, hvorledes disse overførsler kan lettes, navnlig ved at arbejde hen imod en reduktion af de dermed forbundne omkostninger.

****

Europa og naboerne i den sydlige og østlige del af Middelhavet står i dag ved et vendepunkt i deres fælles historie. Der findes næsten ingen andre muligheder end at reagere i fællesskab og solidarisk på de store globale udfordringer, som Middelhavsområdet dagligt påvirkes af.

I Barcelona skal stats- og regeringscheferne udvise pragmatisme og have visioner for med udgangspunkt i regionens aktuelle sammensatte karakter at bygge et Euro-Middelhavsfællesskab på mere end 800 mio. indbyggere. De skal leve op til borgernes legitime forhåbninger om fred, stabilitet og velfærd, til deres ønske om at leve i et samfund, der er baseret på retten og den gensidige respekt.

Komplementaritet og medansvar er de bedste faktorer for at bevare Middelhavsdiversiteten til fordel for fælles velfærd for alle borgere.

[1] Det Europæiske Råds konklusioner af 13. og 14. marts 2008.
[2] Se betænkninger af Jäätteenmäki, Tannock og Napoletano..

til Udenrigsudvalget

om Middelhavsunionen
(2009/2215(INI))

Ordfører: Niki Tzavela

FORSLAG

Udvalget om Industri, Forskning og Energi opfordrer Udenrigsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

Indledning

1. håber, at Middelhavsunionens topmøde i Barcelona den 7. og 8. juni 2010 vil bevise EU's fortsatte engagement for at styrke samarbejdet med dets partnere i det sydlige Middelhavsområde om optimering af nationale støtteordninger, udvikling af en fælles holdning til spørgsmål om regulering på energiområdet med støtte fra sammenslutningen af el- og gasmyndigheder i Middelhavsområdet (MEDREG) og Euro-Mashreq gascenteret, samarbejde vedrørende vedvarende energi på tværs af Middelhavet samt udveksling af bedste praksis og teknologisk udvikling gennem initiativer og partnerskaber såsom Barcelonaprocessen, den europæiske naboskabspolitik, energifællesskabstraktaten for EU og Maghrebområdet og MEC-ENEC-programmet om energieffektivitet i byggesektoren;

Infrastruktur og forsyning

2. støtter fremme af sammenkoblinger i Middelhavsområdet inden for elektricitets-, gas- og oliesektoren for at forbedre energiforsyningssikkerheden; understreger betydningen af at færdiggøre kæden af elnet i Middelhavsområdet og støtter udviklingen af en sydlig gaskorridor; tilskynder til anvendelse af reversible strømme, hvor det er hensigtsmæssigt med hensyn til sikkerhed, omkostningseffektivitet og bæredygtighed;

Sol- og vindenergi

3. understreger, at Middelhavsområdet har et enormt, og i stort omfang uudnyttet, potentiale på området for vedvarende energi såsom sol- og vindenergi og vandkraft;

4. opfordrer til, at solenergiplanen for Middelhavsområdet får fuld støtte, eftersom det sigter mod bedre udnyttelse af solenergien og andre vedvarende energikilder til elprodukion med ambitiøse mål om at etablere yderligere kapacitet på 20 GW inden 2020 og bidrage til energibesparelser på 20 % i Middelhavsområdet;

5. understreger den videre betydning af solenergiplanen for de sydlige Middelhavslandes økonomiske udvikling med hensyn til etablering af yderligere elkapacitet på nationalt plan, forbedring af netinfrastrukturer og underbygning af en ny industrisektor knyttet til fremstillingen af solenergikomponenter (med dertil hørende arbejdspladser); opfordrer i denne sammenhæng til, at der udarbejdes en praktisk handlingsplan på grundlag af strategidokumentet;

6. bemærker, at en række industriinitiativer i Middelhavsområdet (som f.eks. Desertec) kan have en positiv virkning på energisikkerheden, miljøet, den bæredygtige udvikling og væksten inden for energinetværk, og opfordrer til, at der træffes konkrete foranstaltninger for at gennemføre disse; understreger samtidig, at sådanne projekter bør skabe umiddelbar merværdi for de lokalsamfund, hvor de er hjemmehørende, ved at inddrage lokale interessenter, fremme teknologioverførsel og muliggøre udviklingen af effektive netværk og infrastrukturer, der ligeledes kan udnyttes lokalt, og dermed fremme den lokale økonomi, bidrage til social samhørighed og understøtte den fortsatte udvikling i de pågældende områder;

7. fremhæver betydningen af projekter inden for vedvarende energi, der både bidrager til den økonomiske udvikling i Middelhavsunionens medlemsstater, navnlig i landene i det sydlige Middelhavsområde, og samtidig er en hjørnesten i Middelhavsunionens samarbejde;

Industrielt samarbejde

8. opfordrer til, at der oprettes lovgivningsmæssige og institutionelle rammer baseret på gennemsigtighed og forudsigelighed i Euro-Middelhavsområdet for at fremme industri, handel og forskning og udvikling med målet om at opnå sammenhængende økonomisk vækst;

9. understreger betydningen af at etablere industripolitikker for at udnytte stordriftsfordele, samtidig med at de små og mellemstore virksomheder (SMV'er) støttes og de højteknologiske sektorer styrkes; opfordrer medlemsstaterne og institutionerne i Middelhavsunionen til aktivt at støtte SMV'er, særligt med hensyn til effektive finansielle tjenester samt teknisk og administrativ bistand, og dermed skabe et solidt grundlag for iværksættere, navnlig i sektorer, der bidrager til den økonomiske udvikling i Middelhavslandene;

10. fremhæver betydningen af de igangværende forhandlinger om et Euro-Middelhavs-frihandelsområde og opfordrer Middelhavsunionens medlemsstater til at arbejde hen imod en harmonisering af deres holdninger inden for WTO-forhandlingerne;

Videnskabeligt, teknologisk og uddannelsesmæssigt samarbejde

11. understreger betydningen af forskning og udvikling som en del af strategien for genskabelse af konkurrenceevnen i de sydlige Middelhavslande og opfordrer til, at det videnskabelige og teknologiske samarbejde mellem landene i Middelhavsområdet uddybes og koordineres bedre; støtter initiativet om et europæisk Middelhavsuniversitet og etableringen af et Euro-Middelhavsområde for videregående uddannelse, som foreslået i Cataniaerklæringen af 29. januar 2006;

12. gør opmærksom på behovet for at fremme udveksling af bedste praksis og forskermobilitet og tilskynder til fælles programmering af forskningen inden for diverse områder, herunder havforskning og civilbeskyttelsesforskning (f.eks. i forbindelse med naturkatastrofer) samt sundheds-, samfunds- og miljøforskning, med inddragelse af lokale interesseparter og civilsamfundet; støtter ideen om at etablere og udvikle et Euro-Middelhavsinstitut for skovbrande;

13. opfordrer til, at initiativet "sol for fred" fremmes og støttes yderligere inden for rammerne af Euro-Middelhavsprojektet vedrørende integration af energimarkedet (MED-EMIP);

14. henstiller, at landene, der deltager i Euro-Middelhavsprocessen, tilslutter sig initiativet "intelligente byer" under den strategiske energiteknologiplan;

LNG

15. understreger, at 20-20-20-målene vil påvirke efterspørgslen efter gas betydeligt, og at en handlingsplan vedrørende LNG for Middelhavsunionens medlemsstater derfor ville øge diversiteten og forsyningssikkerheden, især i lande der er afhængige af en enkelt leverandør;

16. gør opmærksom på betydningen af fremskridt inden for LNG-teknologien samt investeringer i tonnagekapaciteten for LNG-fartøjer og terminaler til genforgasning af LNG; påpeger, at det er nødvendigt at udvikle sikkerheden til søs parallelt med infrastrukturen;

Ikt

17. henstiller, at BB-MED-handlingsplanen (satellit- og bredbåndsteknologi) støttes.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

til Udenrigsudvalget

om Middelhavsunionen
(2009/2215(INI))

Rådgivende ordfører: Marielle De Sarnez

FORSLAG

Udvalget om International Handel opfordrer Udenrigsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. bekræfter endnu en gang betydningen af et Euro-Middelhavs-frihandelsområde, som bidrager betydeligt til fred, fremgang og sikkerhed i hele regionen og til en større økonomisk og territorial integration, der begunstiger den økonomiske udvikling i området; anmoder om, at forhandlingerne om frihandelsområdet foregår samordnet og etapevis inden for rammerne af et sundt og forudseligt partnerskab, som er afpasset efter hver enkelt lands socioøkonomiske forhold; understreger, at Middelhavsunionen skal ses som et initiativ, der supplerer Euro-Middelhavspartnerskabet, som blev indledt i Barcelona i 1995, ved at tage nogle af manglerne ved dette op;

2. understreger betydningen af forbindelserne mellem EU og Middelhavsområdet - ikke blot på handelsområdet og på det politiske, sociale, akademiske og kulturelle område, men også inden for udvikling og miljøbeskyttelse; mener, at udviklingen af et regionalt supplerende marked vil give mulighed for at favorisere en industripolitik i EU's sydlige regioner;

3. anmoder Kommissionen om at styrke sin rolle som investor og partner og at udvikle specifikke retningslinjer med hensyn til ansvarlig investering, der giver mulighed for at mindske de sociale uligheder, favorisere diversificering af de lokale økonomier, navnlig på industrielt plan, bæredygtig udvikling af landbruget, beskyttelse af den lokale produktion af fødevarer samt fødevaresikkerhed; understreger navnlig behovet for at støtte de udenlandske direkte investeringer og fremme forskning og udvikling;

4. opfordrer Kommissionen til at styrke sin rolle i projektet om Middelhavsunionen og opfordrer til større klarhed med hensyn til deltagelsen i den nye institutionelle struktur;

5. glæder sig over valget af seks store strategiske sektorer: fjernelse af havforurening, solenergiplan, transportmidler, uddannelse og forskning, SMV'er og udvikling af virksomheder samt civilbeskyttelse, og håber, at disse store projekter vil få tilstrækkelig støtte fra de europæiske og internationale finansielle institutioner; mener, at de nye projekter inden for Middelhavsunionen bør stræbe efter at tilknytte et størst muligt antal Euro-Middelhavspartnere;

6. anerkender det bidrag, som det sekretariat, der bliver oprettet, kan give til Middelhavsunionens virke på det administrative og operative plan med henblik på at nå Euro-Middelhavs-prioriteringerne og -målene ved hjælp af passende og fastlagte ressourcer;

7. insisterer på, at det er af afgørende vigtighed at udvikle syd-syd-udvekslingerne, der kun udgør 6 % af samhandelen, og således arbejde for en udvidelse af Agadiraftalen; minder om, at disse lande har interesse i at intensivere deres forbindelser og deres udvekslinger, så de kommer til at udgøre en stærk, fælles økonomisk pol, der er attraktiv for investorerne, og bliver i stand til at forsvare regionens interesser og udnytte dens udvikling; understreger, at Middelhavsunionen skal gøre det nemmere at imødekomme anmodninger om faglig og finansiel bistand for at fremme den økonomiske syd-syd-integration; mener, at en udvidelse og forenkling af den ordning om kumulativ oprindelse, der omfatter EU og Euro-Middelhavs-området, kan bidrage hertil;

8. mener, at styrkelsen af havne- og landtransportinfrastrukturer kan være en faktor for økonomisk udvikling og fremme af samhandelen mellem Euro-Middelhavslandene;

9. ønsker en forbedring af det økonomiske og juridiske miljø i området - en uundværlig garanti for at varetage sikkerheden af fremtidige investeringer, navnlig for udenlandske direkte investeringer, der forbliver meget små, og for at fremme finansieringen af store strategiske projekter; ønsker ligeledes større harmonisering på dette område, da der er store forskelle landene imellem;

11. insisterer på den rolle, som virksomhederne på begge sider af Middelhavet og dialogen mellem dem spiller for en styrkelse af udvekslingerne og investeringerne;

12. anmoder Kommissionen om i forbindelse med forhandlinger om internationale aftaler at tage hensyn til resultaterne af eksisterende konsekvensanalyser, og om at vurdere konsekvenserne af liberaliseringsprocessen i lyset af klimaændringerne og den økonomiske og sociale krise, og i det omfang, der måtte være behov for, give mulighed for en gradvis og asymmetrisk indførelse, idet man på begge Middelhavets bredder beskytter tilsvarende produkter, som er mest udsat for konkurrence i forbindelse med liberaliseringens udvikling; opfordrer Middelhavsunionen til primært at udvælge projekter ud fra sociale og økonomiske behov og nødvendigheden af at mindske konsekvenserne for miljøet;

13. understreger nødvendigheden af at indføre en regional landbrugspolitik efter køreplanen for landbruget i Euro-Middelhavsområdet, der beskytter den lokale produktion af fødevarer samt fødevaresikkerheden og fremmer produktionen, distributionen og diversificeringen af typiske middelhavsprodukter, udviklingen af små og mellemstore landbrug, og som er tilpasset en bæredygtig udvikling; opfordrer i lyset af den voksende fødevareusikkerhed i mange middelhavspartnerlande Kommissionen til at acceptere partneransøgninger vedrørende udvidede kontrolforanstaltninger og hurtige procedurer til gennemførelse af dem i perioder med fødevarekriser;

14. anerkender betydningen af et styrket samarbejde inden for energi mellem Euro-Middelhavspartnerne og behovet for udvikling af et regionalt energimarked med det formål at opføre vedvarende energikildeprojekter og energimæssig infrastruktur i Euro-Middelhavsområdet; insisterer på, at projekterne vedrørende energi og bæredygtig udvikling - i lighed med Desertecprojektet - først og fremmest involverer regionen og således bidrager til dennes udvikling; glæder sig over det regionale projekt for Middelhavsunionen ”solarprogrammet for Middelhavsområdet”, idet projektet udover at bidrage til udvikling af infrastruktur fremmer udviklingen inden for komponentindustrien samt ingeniørvirksomhed og teknologi i alle lande, der indgår i projektet;

15. ønsker, at associeringsaftalerne revideres under hensyntagen til de nye behov i tilknytning til den finansielle, økonomiske og sociale krise samt til fødevare- og energikrisen; minder om, at et af de primære formål med indførelsen af et Euro-Middelhavs-frihandelsområde fortsat bør være samhandel til gavn for udvikling og nedbringelse af fattigdom, og håber at den køreplan, der blev vedtaget på ministertopmødet den 9. december 2009, vil give mulighed for at nå dette mål;

16. opfordrer Kommissionen til at fastholde sine krav vedrørende demokrati og menneskerettighederne under de kommercielle forhandlinger, ikke blot over for Libyen, som deltager i Middelhavsunionen med observatørstatus, men over for alle de kontraherende lande i Middelhavsunionen;

17. anmoder Kommissionen om at bidrage til den regionale stabilitet og forebyggelse af kriser med henblik på at konsolidere et fælles område med fred, udvikling, retfærdighed, ligestilling, frihed, mangfoldighed, demokrati og respekt;

18. understreger betydningen af Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavsområdet som et naturligt forum for den politiske, økonomiske og sociale dialog mellem Euro-Middelhavslandenes demokratisk valgte repræsentanter.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Jean-Pierre Audy, Zigmantas Balčytis, Jan Březina, Maria Da Graça Carvalho, Giles Chichester, Pilar del Castillo Vera, Lena Ek, Ioan Enciu, Adam Gierek, Norbert Glante, Fiona Hall, Jacky Hénin, Edit Herczog, Sajjad Karim, Arturs Krišjānis Kariņš, Bogdan Kazimierz Marcinkiewicz, Marisa Matias, Judith A. Merkies, Jaroslav Paška, Aldo Patriciello, Miloslav Ransdorf, Herbert Reul, Michèle Rivasi, Jens Rohde, Paul Rübig, Amalia Sartori, Francisco Sosa Wagner, Konrad Szymański, Patrizia Toia, Evžen Tošenovský, Ioannis A. Tsoukalas, Claude Turmes, Niki Tzavela, Vladimir Urutchev, Adina-Ioana Vălean, Alejo Vidal-Quadras

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Lara Comi, António Fernando Correia De Campos, Rachida Dati, Jolanta Emilia Hibner, Yannick Jadot, Oriol Junqueras Vies, Bernd Lange, Marian-Jean Marinescu, Ivari Padar, Mario Pirillo, Silvia-Adriana Ţicău, Lambert van Nistelrooij

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik