Procedure : 2009/2177(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0135/2010

Indgivne tekster :

A7-0135/2010

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 18/05/2010 - 8.9
CRE 18/05/2010 - 8.9
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2010)0165

BETÆNKNING     
PDF 159kWORD 104k
3.5.2010
PE 439.404v02-00 A7-0135/2010

om etiske spørgsmål vedrørende virksomhedsledelse

(2009/2177(INI))

Retsudvalget

Ordfører: Klaus-Heiner Lehne

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 UDTALELSE FRA UDVALGET OM BESKÆFTIGELSE OG SOCIALE ANLIGGENDER
 RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om etiske spørgsmål vedrørende virksomhedsledelse

(2009/2177(INI))

Europa-Parlamentet,

- der henviser til Kommissionens henstilling af 30. april 2009 til supplering af henstilling 2004/913/EF og 2005/162/EF for så vidt angår ordningen for aflønning af medlemmer af ledelsen i børsnoterede selskaber (1),

- der henviser til Kommissionens henstilling af 30. april 2009 om aflønningspolitikker i sektoren for finansielle tjenesteydelser(2),

- der henviser til Kommissionens meddelelse (KOM(2009)0211), der er et ledsagedokument til de to ovennævnte henstillinger, og som ligeledes blev offentliggjort den 30. april 2009,

- der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF for så vidt angår kapitalkrav vedrørende handelsbeholdningen og gensecuritisationer og tilsyn med aflønningspolitikker (KOM(2009)0362),

- der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/36/EF af 11. juli 2007 om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber(3),

- der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 84/253/EØF(4),

- der henviser til forretningsordenens artikel 48,

- der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A7‑0135/2010),

A. der henviser til, at Den Europæiske Union og resten af verden i øjeblikket oplever den alvorligste økonomiske krise i de seneste 60 år, at realøkonomien er ude i den værste recession, der er set inden for det samme tidsrum, og at man forventer vanskelige forhold for beskæftigelsen trods et relativt genopsving i økonomien,

B. der henviser til, at en række spørgsmål i relation til virksomhedsledelse, uanset virksomhedstype eller den sektor, virksomheden opererer i, har stor betydning i forbindelse med etisk virksomhedsdrift helt generelt, f.eks. diligenspligt, gennemsigtighed, virksomhedernes sociale ansvar, risikostyring, den økonomiske bæredygtighed af beslutninger om finansielle investeringer, bestyrelses- eller tilsynsrådspraksis og udøvelse af aktionærrettigheder; der henviser til, at finanskrisen har vist, at disse spørgsmål må behandles i lyset af behovet for at bevare den finansielle stabilitet og til stadighed analyseres med henblik på at finde løsninger, der sætter virksomhederne i stand til at tage de aktuelle udfordringer op, og med henblik på at fremme økonomisk vækst og øget beskæftigelse i EU,

C. der henviser til, at krisen også har vist, at der er en snæver forbindelse mellem risikostyring og aflønningspolitik, og at sidstnævnte har betydning for de mekanismer, der sørger for velfungerende virksomheder; der henviser til, at risikostyring derfor skal tages behørigt i betragtning ved fastlæggelsen af aflønningspolitikker for at gøre det muligt at indarbejde effektive risikostyringssystemer i en bredere, afbalanceret tilgang til virksomhedsledelse og at sikre, at der, hvis der etableres incitamentssystemer, drages omsorg for, at der som modvægt hertil indføres hensigtsmæssige risikostyringssystemer;

D. der henviser til, at virksomheder i alle sektorer deler en række risikoklasser, selv om nogle af risiciene er sektorspecifikke (eksempelvis risiciene for virksomheder i den finansielle sektor); der henviser til, at manglen på effektiv risikostyring som følge af mangelfuld overvågning af overholdelse af tilsynsreglerne kombineret med uheldige incitamenter i aflønningspolitikkerne har spillet en central rolle i finanskrisen,

E. der henviser til, at risikostyring bør forstås og anvendes på overordnet virksomhedsniveau og ikke kun på virksomhedernes enkelte operationelle enheder, og at en sådan styring ligeledes bør være underkastet krav om fremlæggelse af information om den, være gennemsigtig og være omfattet af rapporteringskrav,

F. der henviser til, at enhver løsning bør sikre, at der, når der tages en risiko, er forenelighed mellem denne og forretningsformålet og virksomhedsstrategien, med behørig hensyntagen til effektiv risikostyring, og til, at effektiv risikostyring bør betragtes som et af de vigtigste elementer i god virksomhedsledelse i alle virksomheder,

G. der henviser til, at et af de første skridt, som Kommissionen tog efter krisen, tog fat på spørgsmålet om aflønningspolitik ved at supplere Kommissionens henstilling 2004/913/EF og 2005/162/EF, hvormed formålet var at sikre en passende aflønningspolitik gennem opstilling af retningslinjer for bedste praksis for udformning af en sådan, med en ny henstilling for så vidt angår aflønning af medlemmer af ledelsen i børsnoterede virksomheder, og ved at offentliggøre en henstilling om aflønningspolitik i finanssektoren,

H. der henviser til, at graden af henstilling varierer afhængigt af virksomhedstype, idet der tages behørigt hensyn til virksomhedernes størrelse og interne organisation samt til kompleksiteten af deres aktiviteter; der henviser til, at sådanne sondringer kan foretages mellem finansielle virksomheder (børsnoterede eller ej) og børsnoterede, ikkefinansielle virksomheder og mellem forskellige finansielle sektorer såsom bankvæsen, forsikringsvirksomhed og kapitalforvaltning,

I. der henviser til, at det i forbindelse med aflønning er nødvendigt at tage flere aspekter i betragtning, f.eks. i) aflønningsordninger, herunder disses opbygning, gennemsigtighed og symmetri samt forbindelsen mellem aflønning og incitamenter, ii) processen med fastlæggelse af aflønningsordningerne, herunder definition af aktører, roller og ansvar, iii) kontrol med aflønningsordningerne med særligt fokus på aktionærerne og iv) samlet aflønning, herunder lønninger og pensioner,

J. der henviser til, at visse aspekter af de i henstillingerne indeholdte særdeles vigtige principper stadig er uklare og må gennemføres rigtigt i praksis, f.eks. tanken om resultatkriterier, som skulle bidrage til at skabe forbindelse mellem løn og resultater, tanken om mangelfulde præstationer i forbindelse med fratrædelsesgodtgørelser, fratrædelsesgodtgørelser og variable lønkomponenter i sektoren for finansielle tjenesteydelser,

K. der henviser til, at der i betragtning af de tilbagevendende problemer med at definere forbindelsen mellem løn og resultater bør fokuseres på effektiviteten af processen med fastlæggelse af aflønningspolitikken og på gennemsigtighed, som begge bør være baseret på forsvarlig virksomhedsledelse som defineret og vurderet i forhold til en passende mellemlang og lang tidsramme for at undgå farlige, ikkebæredygtige og kortsigtede (hvis ikke ligefrem meget kortsigtede) risikostyringspolitikker og som kendetegnet ved klart definerede, adskilte roller og ansvar for de involverede parter,

L. der henviser til, at de løsninger, der vedtages, ikke bør følge "én for alle"-princippet, og at virksomheder bør kunne bevare en vis fleksibilitet, når det gælder tilpasningen af systemer til deres egne behov,

M. der henviser til, at det er nødvendigt med en efterfølgende vurdering af resultat- og aflønningspolitikken,

N. der henviser til, at gennemsigtighed har vist sig at være et vigtigt element i god virksomhedsledelse og ikke bør reduceres til blot at indebære fremlæggelse af oplysninger, men bør betyde, at virksomhederne er i stand til at forklare valget af en bestemt aflønningspolitik,

O. der henviser til, at fremlæggelse af oplysninger om politikken for aflønning af medlemmer af ledelsen på klar og let forståelig vis i princippet bør gavne processen med at træffe beslutninger om aflønningspolitik, særligt for aktionærers vedkommende; der henviser til, at en sådan fremlæggelse af oplysninger kunne omfatte fremlæggelse af detaljerede oplysninger om årsregnskaber eller om aflønningsrapporter om den samlede aflønning og andre ydelser, der tildeles de enkelte ledere,

P. der henviser til, at virksomhedernes mål bør være aktionærernes og de ansattes konstruktive engagement; der henviser til, at dette kræver en undersøgelse af andre tiltag til effektiv inddragelse af aktionærerne i udformningen af virksomheders aflønningspolitik (som f.eks. den i Tyskland indførte mulighed for, at virksomheder via en vejledende afstemning kan søge aktionærernes godkendelse af en politik med trindelt aflønning), navnlig eftersom aktionærerne ikke altid er villige til eller forberedte på at spille en mere aktiv rolle; der henviser til, at dette også bør betyde, at det skal undersøges, hvorledes det kan sikres, at aktionærer får en mere proaktiv snarere end reaktiv adfærd over for bestyrelser,

Q. der henviser til, at navnlig børsnoterede virksomheder oplever betydelig mangel på aktiv deltagelse fra aktionærernes side, hvorfor der bør opfordres til elektronisk afstemning på aktionærmøder,

R. der henviser til, at gældende lovgivning om information og høring af arbejdstagerne om forvaltningen af deres virksomheder skal gennemføres korrekt for at skabe mulighed for en reel dialog med virksomhedslederne og nå frem til en klar definition af virksomhedernes aflønningspraksis og målsætninger,

S. der henviser til, at det henhører under virksomhedsbestyrelsers retlige beføjelser at fastlægge kriterier for aflønning af ledelsen og at fastsætte størrelsen af denne aflønning,

T. der henviser til, at frivillige standarder er særdeles vigtige for en forbedring af de resultater, det lykkes bestyrelserne at nå, og at det kan være nødvendigt at tage retningslinjerne for god praksis op til fornyet overvejelse,

U. der henviser til, at målsætningen bør være at udnævne kompetente bestyrelser og tilsynsråd, der er i stand til at foretage objektive og uafhængige skøn; der desuden henviser til, at bestyrelsers effektivitet og arbejdspræstationer bør evalueres,

V. der henviser til, at det som følge af de erkendte svagheder ved det nuværende system for virksomhedsledelse bør sikres, at en bestemt procentdel (f.eks. en tredjedel) af bestyrelsesmedlemmer er lønnede fagfolk, som står til ansvar over for og kun er undergivet aktionærerne; der henviser til, at deres ansvar og undergivelse bør filtreres gennem faglig ekspertise,

W. der henviser til, at lovgivning på dette område muligvis er en mere kompliceret og tidkrævende fremgangsmåde end vedtagelse af henstillinger, men at en tilgang med anvendelse af "soft law"-instrumenter ikke er fyldestgørende,

X. der henviser til, at Kommissionen agter at følge op på henstillingerne med lovforslag om at lade aflønningsordninger omfatte af forsigtighedstilsyn og navnlig har foreslået at revidere kapitalkravsdirektivet; der desuden henviser til, at Kommissionen agter at undersøge muligheden for yderligere foranstaltninger i forbindelse med finansielle tjenesteydelser uden for banksektoren,

Y. der henviser til, at Kommissionens henstillinger vedrørende børsnoterede virksomheder ikke nødvendigvis udgør hensigtsmæssige generelle retningslinjer for udvikling af bedste praksis i ikkebørsnoterede virksomheder,

Z. der henviser til, at det er særdeles vigtigt, at der i hele EU og fra alle relevante parters side sker en ensartet og sammenhængende gennemførelse af alle vedtagne instrumenter på dette område,

1.  glæder sig over tiltag, der har til formål at tage fat på de etiske aspekter ved virksomhedsledelse, idet der, som den aktuelle finanskrise klart har vist, så langt fra er fundet nogen endelig løsning på disse; glæder sig i den forbindelse over de to henstillinger fra Kommissionen;

2.  påpeger, at en tilgang med anvendelse af "soft law"-instrumenter imidlertid ikke er fyldestgørende;

3.  glæder sig derfor over Kommissionens første lovgivningsmæssige forslag - nemlig ændringen af kapitalkravsdirektivet - som gør det muligt for EU-lovgiveren at tage behørigt fat på de relevante spørgsmål;

4.  støtter de principper, som Kommissionen opstiller i sine henstillinger af 30. april 2009 vedrørende, for det første, aflønningsordninger og virksomhedsledelse for så vidt angår aflønning af medlemmer af ledelsen i børsnoterede virksomheder og, for det andet, aflønningsordninger og processen med at udforme og gennemføre aflønningspolitikker (virksomhedsledelse), aflønningspolitikkers gennemsigtighed og forsigtighedstilsyn i finanssektoren, men understreger, at medlemsstaterne ikke i praksis har gennemført disse henstillinger på tilfredsstillende vis;

5.  understreger, at EU har brug for en produktionsmodel samt en social og miljømæssig model, der er indrettet i forhold til en lang tidsramme og tilpasset såvel virksomheders, aktionærers og arbejdstageres generelle interesser som en ny finansiel struktur baseret på et sæt forsigtighedsregler og etiske regler samt på nationale og europæiske tilsynsmyndigheder med bindende beføjelser; mener desuden, at den finansielle sektor bør opfylde realøkonomiens behov, bidrage til at fremme bæredygtig vækst og udvise størst muligt socialt ansvar;

6.  henleder opmærksomheden på, at ud over foranstaltninger til støtte for realøkonomien har tiltag til beskyttelse af job, uddannelse og arbejdsvilkår stor betydning for processen med omstrukturering af økonomien, hvorfor alle aktører bør tage dem med i beregningen;

7.  understreger, at aflønningspolitikker, der tager sigte på en forsvarlig og bæredygtig virksomhedsledelse, ikke blot har en etisk, men også en rent økonomisk eksistensberettigelse, eftersom sådanne politikker indvirker direkte på virksomhedernes og den generelle økonomis aktiver og udviklingsudsigter samt på bevarelsen og skabelsen af højere beskæftigelsesniveauer;

8.  er af den opfattelse, at bestemmelser vedrørende aflønningspolitikker for ledere af banker og kreditinstitutter skal være andet og mere end blotte henstillinger og derfor må tage form af bindende foranstaltninger med en hertil knyttet tilsynsordning, idet målet er at sikre, at aflønningens variable komponent - bonusser, aktieoptioner og incitamenter - ikke presser virksomhederne til at føre for risikable investerings- og virksomledelsespolitikker, som ikke tager hensyn til konsekvenserne for realøkonomien;

9.  understreger, at virksomhedsledelse og aflønningspolitikker skal overholde og fremme de i traktaterne og EU-direktiver fastlagte principper om lige løn til og ligebehandling af kvinder og mænd;

10.  anser det for nødvendigt med yderligere EU-lovgivning med henblik på at løse problemet med forskellige nationale aflønningsregler for virksomheder i de tilfælde, hvor ledere flytter fra én medlemsstat til en anden inden for en (holding)virksomhed eller fra én virksomhed til en anden virksomhed i en anden medlemsstat, eller hvor virksomhederne gør brug af den frie bevægelighed inden for det indre marked, f.eks. gennem grænseoverskridende fusioner;

11.  finder det vigtigt at understrege, at der påhviler virksomhedsbestyrelser et generelt socialt ansvar for den bæredygtige, længeresigtede udvikling af virksomheder med sæde i EU-medlemsstaterne, og at det af sådanne bestyrelser må forventes, at de strukturerer virksomhedslederes aflønning på en måde, der afspejler dette mål og er gennemsigtig for EU-borgerne;

12.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at foreslå sektorspecifikke ændringer af lovgivningen om finansielle tjenesteydelser for at sikre overensstemmelse mellem bankinstitutioners og ikkebankinstitutioners aflønningspolitikker; opfordrer endvidere Kommissionen til på det selskabsretlige område at fremsætte lovgivningsmæssige forslag, som kan bidrage til at nå frem til løsninger på spørgsmål vedrørende virksomhedsledelse og sikre overensstemmelse mellem alle typer virksomheders aflønningspolitikker;

13.  opfordrer Kommissionen til at tilskynde til og støtte en effektiv gennemførelse af foranstaltninger vedtaget på EU-plan og til i den forbindelse primært at fokusere på tværnationale virksomheder samt til at opfylde sit løfte om at forelægge en evalueringsrapport om medlemsstaternes anvendelse af begge henstillinger; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til i evalueringsrapportens konklusioner at inkludere en plan for passende lovgivningsmæssige og ikke lovgivningsmæssige foranstaltninger, der kunne blive nødvendige som opfølgning;

14.  anmoder om, at de regler om høring og inddragelse af arbejdstagerne, der er fastsat inden for rammerne af direktiv 2001/86/EF(5) om fastsættelse af supplerende bestemmelser til statut for det europæiske selskab (SE), gennemføres effektivt;

15.  betragter det europæiske selskab som en passende platform for bedste praksis med henblik på at forankre etiske principper i ledelsesformen for tværnationale virksomheder og på at gennemføre sådanne principper i praksis;

16.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre en effektiv gennemførelse af foranstaltninger såsom EU-direktivet om aktionærrettigheder for at fjerne forhindringerne for og øge aktionærernes deltagelse i afstemninger, navnlig grænseoverskridende afstemninger;

17.  opfordrer alle berørte parter til aktivt at engagere sig i en undersøgelse af forretningspraksisser og i ændringer af virksomhedskulturen;

18.  kræver fremme af kvinders mulighed for at blive udnævnt til ledende stillinger gennem vedtagelse af en henstilling fra Kommissionen om indførelse af en ordning for besættelsen af stillinger i virksomheders beslutningstagende organer, stillinger i andre organer og stillinger helt generelt;

19.  foreslår, at de nationale tilsynsmyndigheder, samtidig med at uafhængigheden for medlemmerne af en virksomheds ledelsesorganer defineres mere restriktivt, udarbejder mere effektive instrumenter til bekæmpelse af korruption, hvis indførelse vil gøre det muligt ikke kun at forbedre virksomhedernes etiske forvaltning, men også deres økonomiske resultater;

20.  støtter udarbejdelsen af ensartede og omfattende retningslinjer for risikostyring, idet risikostyring i øjeblikket synes omfattet af forskellige kodekser og standarder, der kun gennemføres på fragmentarisk vis i medlemslandene;

21.  understreger, at det i tilfælde af økonomisk kriminalitet er muligt at anlægge sag mod individuelle bestyrelsesmedlemmer, der har gjort sig skyld i en sådan kriminalitet;

22.  opfordrer Kommissionen til at fremme anvendelsen på ikkebørsnoterede virksomheder af retningslinjer for bedste praksis, som er udformet således, at de tager hensyn til sådanne virksomheders særegenheder og forskelle;

23.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1)

EUT L 120 af 15.5.2009, s. 28.

(2)

EUT L 120 af 15.5.2009, s. 22.

(3)

EUT L 184 af 14.7.2007, s.17.

(4)

EUT L 157 af 9.6.2006, s. 87.

(5)

EFT L 294 af 10.11.2001, s. 22.


UDTALELSE FRA UDVALGET OM BESKÆFTIGELSE OG SOCIALE ANLIGGENDER ( 19.3.2010)

til Retsudvalget

om etiske spørgsmål i forbindelse med virksomhedsledelse

(2009/2177(INI))

Rådgivende ordfører: Patrick Le Hyaric

FORSLAG

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Retsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at Den Europæiske Union og hele verden for øjeblikket oplever den alvorligste krise i de seneste 60 år, at realøkonomien er ude i den værste recession, der er set inden for det samme tidsrum, og at man forventer forringede forhold for beskæftigelsen, til trods for at økonomien er blevet nogenlunde genoprettet,

B.   der henviser til, at de gevinster, der blev opnået i finanssektoren, var uden sammenhæng med realøkonomien, og at lønningerne var uforholdsmæssigt høje og navnlig baseret på opnåelse af hurtige afkast og kursstigninger, hvilket betød, at der blev indført forretningsmodeller med stadig større risici for arbejdstagerne, lønmodtagerne, sparerne og investorerne, og uden at tilgodese målsætningen om langsigtede investeringer,

C.  der henviser til, at borgerne betaler dobbelt for denne risikovillighed, som de på ingen måde er ansvarlige for, dels igennem tabet af deres arbejdspladser, dels igennem regeringernes finansiering af redningen af finansinstitutionerne, som i høj grad har profiteret af faldet i lønmodtagernes andel af nationalindkomsten, fra 68 % til 58 % mellem 1972 og 2009,

D.  der henviser til, at bonussystemet, der også har haft en indvirkning på den nuværende krise, er blevet opretholdt,

E.   der henviser til, at den gældende lovgivning om information og høring af arbejdstagerne om forvaltningen af deres virksomhed skal gennemføres korrekt for at skabe mulighed for en reel dialog med virksomhedslederne og nå frem til en klar definition af virksomhedernes lønpraksis og mål,

1.   understreger, at EU og verden har brug for en ny social og miljørigtig produktionsmodel, som sætter langsigtede mål og respekterer samfundets og lønmodtagernes interesser, og for en ny finansiel struktur, der er baseret på et system af tilsynsregler og etiske bestemmelser og underlagt nationale og europæiske tilsynsmyndigheder med bindende beføjelser; mener, at finanssektoren bør reagere på realøkonomiens behov, bidrage til en bæredygtig vækst og vise større social ansvarlighed, navnlig ved at udnytte ressourcerne på en måde, der kommer beskæftigelse og uddannelse til gode;

2.   støtter de principper, Kommissionen fastlagde i sine henstillinger af 30. april 2009, for det første med hensyn til lønstrukturen og styringen i forbindelse med aflønning af medlemmer af ledelsen i børsnoterede virksomheder, og for det andet med hensyn til lønstrukturen, processen med udarbejdelse og iværksættelse af lønpolitikken (styringen), lønpolitikkens gennemsigtighed samt tilsyn (overvågning) i finanssektoren, men understreger, at disse henstillinger kun er blevet gennemført på en utilfredsstillende måde af medlemsstaterne; kræver derfor, at der tages behørigt hensyn til disse henstillinger i processen til ændring af direktiv 2006/49/EF;

3.   ønsker at styrke kravet om, at lønningerne skal stå i et rimeligt forhold til virksomhedernes indtjening, ved at kæde udviklingen i virksomhedsledernes lønninger og fratrædelsesgodtgørelser som helhed sammen med de ansattes lønninger og fratrædelsesgodtgørelser og virksomhedens resultater og ved at modarbejde indgåelse af alt for store risici; mener af hensyn til den sociale retfærdighed og den økonomiske bæredygtighed, at der skal lægges loft over sammensætningen, strukturen og niveauet for vederlag, bonusordninger, gyldne faldskærme, aktieoptioner og fratrædelsesgodtgørelser for medlemmer af ledelsen i børsnoterede virksomheder, hvori det offentlige har kapitalinteresser, og/eller som støttes af medlemsstaterne eller EU, under hensyntagen til de forskellige indtjeningsforhold i medlemsstaterne, og at disse elementer skal beskattes i overensstemmelse med de gældende skatteregler i medlemsstaterne for at bidrage til finansiering af social beskyttelse og offentlige tjenesteydelser; kræver, at der med henblik herpå fastlægges en europæisk plan for bekæmpelse af skattely for at konkretisere budskaberne fra G20-møderne i London og Pittsburgh;

4.   er overbevist om, at det ved fastlæggelsen af en aflønningspolitik for virksomhedsledere og den efterfølgende vurdering af lønningerne under hensyntagen til forvaltningen og udviklingen af virksomheden er nødvendigt også at inddrage ikke-finansielle kriterier som overholdelse af målsætningerne om social og miljømæssig ansvarlighed; foreslår, at der opereres med et tidsrum på mindst tre år, således at denne vurdering kan være meningsfuld; insisterer kraftigt på, at en hensigtsmæssig virksomhedsledelse og aflønningspolitik skal respektere og fremme principperne om ligeløn og ligebehandling af kvinder og mænd, der er stadfæstet ved EU's traktater og direktiver;

5.   anmoder på baggrund af tilfælde som Dell-sagen i Irland om, at Revisionsretten udarbejder en analyse af anvendelsen af EU-støtten, støttens påvirkning af virksomhedernes strategi og dens sociale konsekvenser; anmoder om, at jobskabelse, uddannelse og forbedring af arbejdsvilkårene tages i betragtning ved udarbejdelsen af denne analyse;

6.   støtter Kommissionens forslag om ændring af direktiv 2006/49/EF(1) om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag med henblik på at gøre de ovennævnte principper bindende for banker og investeringsselskaber ved at underkaste dem tilsyn og sørge for, at de variable lønningers samlede beløb ikke begrænser deres evne til at øge egenkapitalen; understreger, at der burde gælde strengere EU-regler for hele finanssektoren, herunder forsikringsselskaber og alternative investeringsfonde (som f.eks. "hedge funds" og "private equity funds");

7.   gentager, at det er nødvendigt at skride ind over for alle former for forskelsbehandling i virksomhederne, navnlig i aflønningspolitikken, i karriereudviklingen og i ansættelsesproceduren for ledere;

8.   anmoder om, at de nationale kontrolmyndigheder får overdraget bindende beføjelser til at sikre overholdelsen af principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning;

9.   gentager, at ud over foranstaltninger til støtte for realøkonomien er tiltag til beskyttelse af beskæftigelsen og til fremme af uddannelse og beskyttelse af arbejdsvilkår af væsentlig betydning i processen til omstrukturering af økonomien og bør være centrale spørgsmål for alle aktører;

10. henleder opmærksomheden på vigtigheden af, at reguleringen af de økonomiske incitamenter og lønstrukturerne i finanssektoren ikke sker på bekostning af de faglige organisationers ret til at føre kollektive forhandlinger;

11. anmoder om total gennemsigtighed over for arbejdstagerne og borgerne hvad angår politikken for aflønning af virksomhedsledere i overensstemmelse med den nationale lovgivning og EU-lovgivningen; minder om, at arbejdstagerne og deres faglige organisationer har ret til information, kontrol og høring via samarbejdsudvalgene i virksomheder og koncerner;

12. anmoder om, at de regler om høring og inddragelse af arbejdstagerne, der er fastsat inden for rammerne af direktiv 2001/86/EF(2) om fastsættelse af supplerende bestemmelser til statut for det europæiske selskab (SE), gennemføres effektivt.

13. foreslår, at de nationale tilsynsmyndigheder, samtidig med at uafhængigheden for medlemmerne af en virksomheds ledelsesorganer defineres mere restriktivt, udarbejder mere effektive instrumenter til bekæmpelse af korruption, hvis indførelse vil gøre det muligt ikke kun at forbedre virksomhedernes etiske forvaltning, men også deres økonomiske resultater;

14. støtter i overensstemmelse med Kommissionens henstilling af 30. april 2009, at der fastsættes et loft for virksomhedsledernes fratrædelsesgodtgørelser, og går ind for, at der ikke må udbetales dem en godtgørelse, hvis kontrakten opsiges som følge af virksomhedens manglende resultater.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

17.3.2010

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

31

4

5

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Regina Bastos, Edit Bauer, Pervenche Berès, Milan Cabrnoch, David Casa, Alejandro Cercas, Ole Christensen, Derek Roland Clark, Sergio Gaetano Cofferati, Marije Cornelissen, Karima Delli, Proinsias De Rossa, Frank Engel, Sari Essayah, Ilda Figueiredo, Pascale Gruny, Thomas Händel, Marian Harkin, Roger Helmer, Nadja Hirsch, Stephen Hughes, Danuta Jazłowiecka, Martin Kastler, Patrick Le Hyaric, Veronica Lope Fontagné, Olle Ludvigsson, Elizabeth Lynne, Thomas Mann, Elisabeth Morin-Chartier, Siiri Oviir, Rovana Plumb, Joanna Katarzyna Skrzydlewska, Jutta Steinruck, Traian Ungureanu

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Jürgen Creutzmann, Julie Girling, Dieter-Lebrecht Koch, Evelyn Regner, Csaba Sógor, Emilie Turunen

(1)

EFT L 177 af 30.6.2006, s. 201.

(2)

EFT L 294 af 10.11.2001, s. 22.


RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

28.4.2010

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

21

0

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Raffaele Baldassarre, Luigi Berlinguer, Sebastian Valentin Bodu, Françoise Castex, Christian Engström, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Daniel Hannan, Klaus-Heiner Lehne, Antonio López-Istúriz White, Antonio Masip Hidalgo, Alajos Mészáros, Bernhard Rapkay, Evelyn Regner, Francesco Enrico Speroni, Kay Swinburne, Alexandra Thein, Diana Wallis, Rainer Wieland, Cecilia Wikström, Tadeusz Zwiefka

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Piotr Borys, Sergio Gaetano Cofferati, Kurt Lechner, Eva Lichtenberger, József Szájer

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik