Procedure : 2009/0054(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0136/2010

Indgivne tekster :

A7-0136/2010

Forhandlinger :

PV 19/10/2010 - 15
CRE 19/10/2010 - 15

Afstemninger :

PV 20/10/2010 - 6.6
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2010)0374

BETÆNKNING     ***I
PDF 877kWORD 546k
4.5.2010
PE 438.475v02-00 A7-0136/2010

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner (omarbejdning)

(KOM(2009)0126 – C7–0044/2009 – 2009/0054(COD))

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

Ordfører: Barbara Weiler

(Omarbejdning – forretningsordenens artikel 87)

Rådgivende ordfører (*):

Raffaele Baldassarre, Retsudvalget

(*) Procedure med associerede udvalg – forretningsordenens artikel 50

ERRATA/ADDENDA
ÆNDRINGSFORSLAG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 BILAG: SKRIVELSE FRA RETSUDVALGET
 BILAG: UDTALELSE FRA DE JURIDISKE TJENESTERS RÅDGIVENDE GRUPPE
 UDTALELSE fra Retsudvalget
 UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi
 PROCEDURE

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner (omarbejdning)

(KOM(2009)0126 – C7–0044/2009 – 2009/0054(COD))

(Fælles beslutningsprocedure – omarbejdning)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2009)0126),

–   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 95, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C7‑0044/2009),

–   der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet ”Følgerne af Lissabontraktatens ikrafttræden for de igangværende interinstitutionelle beslutningsprocedurer” (KOM(2009)0665),

–   der henviser til artikel 294, stk. 3, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–   der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–   der henviser til den interinstitutionelle aftale af 28. november 2001 om en mere systematisk omarbejdning af retsakter(1),

–   der henviser til skrivelse af … fra Retsudvalget til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, jf. forretningsordenens artikel 87, stk. 3,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 87 og 55,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelser fra Retsudvalget og Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A7‑0136/2010),

A. der henviser til, at dette forslag ifølge den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen ikke indebærer andre indholdsmæssige ændringer end dem, der er angivet som sådanne i selve forslaget, og at det, hvad angår de uændrede bestemmelser i de tidligere retsakter sammen med de nævnte ændringer, udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende retsakter uden indholdsmæssige ændringer,

1.  godkender Kommissionens forslag som tilpasset efter henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen og som ændret i det nedenstående;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen og de nationale parlamenter.

Ændringsforslag  1

Forslag til direktiv

Betragtning 7

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(7) Et af de prioriterede indsatsområder i den europæiske økonomiske genopretningsplan er at mindske de administrative byrder og fremme iværksætterånd ved bl.a. at sikre, at offentlige myndigheder for at mindske likviditetsproblemerne betaler fakturaer fra små og mellemstore virksomheder, som har leveret varer eller tjenesteydelser, inden for en måned.

(7) Et af de prioriterede indsatsområder i den europæiske økonomiske genopretningsplan er at mindske de administrative byrder og fremme iværksætterånd ved bl.a. principielt at sikre, at fakturaer, herunder fra små og mellemstore virksomheder, for levering af varer eller tjenesteydelser, betales inden for en måned for at mindske likviditetsproblemerne.

Begrundelse

Det bør som princip kræves af offentlige og private ordregivende myndigheder, at de betaler fakturaer inden for 30 dage. Det bør imidlertid være muligt at lave undtagelser fra denne regel, som fastsat i direktivet. For eksempel i byggebranchen kan det udførte arbejde og dermed de bilag, der understøtter de fremsendte fakturaer, være af så kompleks karakter, at det kan tage længere tid end den specificerede periode at kontrollere dem. Bestemmelserne om delvise betalinger kan anvendes til at imødegå dette problem.

Ændringsforslag  2

Forslag til direktiv

Betragtning 12

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(12) Forsinket betaling udgør et kontraktbrud, som er blevet finansielt tiltrækkende for skyldnere i de fleste medlemsstater som følge af lave morarenter eller ingen opkrævning af morarenter og/eller langsomme inddrivelsesprocedurer. En afgørende ændring, herunder at gøre udelukkelse af retten til morarenter til en urimelig kontraktbestemmelse og sikre kompensation til kreditorer for påløbne omkostninger, er nødvendig for at vende denne tendens og sikre, at konsekvenserne af forsinket betaling bliver af en sådan art, at de er et incitament til ikke at betale for sent.

(12) Forsinket betaling udgør et kontraktbrud, som er blevet finansielt tiltrækkende for skyldnere i de fleste medlemsstater som følge af lave morarenter eller ingen opkrævning af morarenter og/eller langsomme inddrivelsesprocedurer. En afgørende ændring til en kultur, hvor hurtig betaling er normen, er nødvendig for at vende denne tendens og sikre, at konsekvenserne af forsinket betaling bliver af en sådan art, at de er et incitament til ikke at betale for sent. Denne kultur bør indbefatte fastsættelse af betalingsperiodernes maksimale længde, kompensation til kreditorerne af påløbne omkostninger, og det bør fastslås, at udelukkelse af retten til morarenter og retten til kompensation for inddrivelsesomkostninger er såvel urimelige kontraktvilkår som urimelig handelspraksis. Der bør navnlig fokuseres på SMV'er. Det er derfor af afgørende betydning, at der ikke foreslås indsatser, som skaber bureaukrati.

 

Begrundelse

Det er nødvendigt at sende et klart signal til de økonomiske beslutningstagere om, at udelukkelse af retten til kompensation for inddrivelsesomkostninger, en ret som dette forslag tilstræber at styrke, er et urimeligt vilkår, som ikke kan fastholdes over for kreditorerne, og som kan medføre erstatningskrav.

Ændringsforslag  3

Forslag til direktiv

Betragtning 12 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(12a) Der bør derfor være en bestemmelse om, at betalingsfristerne for kontrakter mellem virksomheder som hovedregel bør begrænses til 60 dage. Der kan imidlertid være belæg for, at virksomhederne kan kræve længere betalingsfrister, f.eks. hvis salget forekommer i en koncentreret periode af året, hvorimod indkøbene foretages hele året. Det bør derfor fortsat være muligt for kontrahenterne specifikt at enes om betalingsfrister, som er længere end 60 dage, men kun forudsat at en sådan forlængelse ikke fører til urimelig skade for nogen af parterne.

Ændringsforslag  4

Forslag til direktiv

Betragtning 13

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(13) Af hensyn til sammenhængen i fællesskabslovgivningen bør definitionen af "ordregivende myndigheder" i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter anvendes i dette direktiv.

 

(13) Af hensyn til sammenhængen i fællesskabslovgivningen bør definitionen af "ordregivende myndigheder" i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter samt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester1 anvendes i dette direktiv. Definitionen af "offentlig myndighed" bør imidlertid ikke omfatte "offentlige virksomheder" som defineret i direktiv 2004/17/EF.

 

_____

1 EUT L 134 af 30.4.2004, s. 1.

Begrundelse

Hvis "offentlige virksomheder" som defineret i direktiv 2004/17/EF blev omfattet af direktivets anvendelsesområde, ville det føre til konkurrenceforvridning i de berørte sektorer. Overensstemmelse med ændringsforslaget til artikel 2, stk. 2.

Ændringsforslag  5

Forslag til direktiv

Betragtning 15

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(15) En rimelig kompensation til kreditorer til inddrivelse af de omkostninger, der er påløbet ved forsinket betaling, er nødvendig for at sikre, at konsekvenserne af forsinket betaling bliver af en sådan art, at de er et incitament til ikke at betale for sent. Inddrivelsesomkostninger bør også omfatte inddrivelse af administrative omkostninger og kompensation for interne omkostninger, som er påløbet på grund af forsinket betaling, for hvilke dette direktiv bør give mulighed for at anvende et fast minimumsbeløb, som kan kumuleres med morarenter. Kompensation for omkostningerne ved inddrivelse bør ikke anfægte de nationale bestemmelser, hvorefter en national dommer kan tilkende kreditor yderligere kompensation for lidt skade i forbindelse med skyldners forsinkede betaling.

(15) En rimelig kompensation til kreditorer til inddrivelse af de omkostninger, der er påløbet ved forsinket betaling, er nødvendig for at sikre, at konsekvenserne af forsinket betaling bliver af en sådan art, at de er et incitament til ikke at betale for sent. Inddrivelsesomkostninger bør også omfatte inddrivelse af administrative omkostninger og kompensation for interne omkostninger, som er påløbet på grund af forsinket betaling, for hvilke dette direktiv bør give mulighed for at anvende et fast beløb, som kan kumuleres med morarenter. Kompensation for omkostningerne ved inddrivelse bør ikke anfægte de nationale bestemmelser, hvorefter en national dommer kan tilkende kreditor yderligere kompensation for lidt skade i forbindelse med skyldners forsinkede betaling.

Ændringsforslag  6

Forslag til direktiv

Betragtning 15 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(15a) Ud over berettigelsen til betaling af et fast beløb til dækning af interne inddrivelsesomkostninger bør kreditorerne desuden være berettiget til kompensation for øvrige inddrivelsesomkostninger, der måtte påløbe som følge af skyldnerens forsinkede betaling – omkostninger, der navnlig bør omfatte dem, kreditorerne har haft i forbindelse med at engagere en advokat eller et inkassofirma. Kreditorer bør ligeledes kunne gøre krav på dækning af omkostninger, der er påløbet som følge af, at der er foretaget overtræk.

Begrundelse

Det skal klart fremgå, præcis hvilke omkostninger der anses for at være inddrivelsesomkostninger, der er påløbet som følge af skyldneres forsinkede betaling. Ovenstående liste er ikke udtømmende.

Ændringsforslag  7

Forslag til direktiv

Betragtning 16

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(16) Undersøgelser viser, at offentlige myndigheder ved handelstransaktioner ofte kræver betalingsfrister, som er betydeligt længere end 30 dage. Derfor bør betalingsfristen i kontrakter om indkøb, der tildeles af offentlige myndigheder, som hovedregel begrænses til højst 30 dage.

udgår

Ændringsforslag  8

Forslag til direktiv

Betragtning 17

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(17) Forsinket betaling er særlig beklageligt, hvis den forekommer på trods af, at skyldneren er solvent. Undersøgelser viser, at offentlige myndigheder ofte betaler fakturaer længe efter udløbet af den gældende betalingsfrist. Offentlige myndigheders finansielle begrænsninger kan være mindre, fordi de kan være begunstiget af mere sikre, forudsigelige og vedvarende indtægter end private virksomheder. Samtidig er de i forhold til private virksomheder mindre afhængige af opbygningen af stabile handelsmæssige relationer for at nå deres mål. Derfor kan offentlige myndigheders incitament til at betale rettidigt være mindre. Hertil kommer, at mange offentlige myndigheder kan opnå finansiering på mere attraktive vilkår end private virksomheder. Derfor påfører offentlige myndigheders forsinkede betaling ikke blot de private virksomheder urimelige omkostninger, men medfører også generel ineffektivitet. Derfor bør der indføres en kompensation, som har en tilsvarende stærkere præventiv virkning, når offentlige myndigheder betaler for sent.

(17) Forsinket betaling er særlig beklageligt, hvis den forekommer på trods af, at skyldneren er solvent. Undersøgelser viser, at offentlige myndigheder ofte betaler fakturaer længe efter udløbet af den gældende betalingsfrist. Offentlige myndigheders finansielle begrænsninger kan være mindre, fordi de kan være begunstiget af mere sikre, forudsigelige og vedvarende indtægter end private virksomheder. Samtidig er de i forhold til private virksomheder mindre afhængige af opbygningen af stabile handelsmæssige relationer for at nå deres mål. Derfor kan offentlige myndigheders incitament til at betale rettidigt være mindre. Hertil kommer, at mange offentlige myndigheder kan opnå finansiering på mere attraktive vilkår end private virksomheder. Derfor påfører offentlige myndigheders forsinkede betaling ikke blot de private virksomheder urimelige omkostninger, men medfører også generel ineffektivitet. Denne negative konsekvens af offentlige myndigheders forsinkede betaling skal ses i lyset af betydningen af offentlige indkøb for EU's generelle økonomi. Derfor bør der indføres særlige bestemmelser om handelstransaktioner mellem virksomheder og offentlige myndigheder, som navnlig fastsætter betalingsfrister på højst 30 dage som normen for offentlige indkøbskontrakter, der indgås af offentlige myndigheder.

Ændringsforslag  9

Forslag til direktiv

Betragtning 17 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(17a) Den Europæiske Unions institutioner er i en situation, der kan sammenlignes med de offentlige myndigheder i medlemsstaterne med hensyn til deres finansiering og kommercielle forhold. De maksimale betalingsfrister for offentlige myndigheder, som fastsat i dette direktiv, finder tilsvarende anvendelse på Den Europæiske Unions institutioner.

Begrundelse

Dette ændringsforslag bør læses sammen med artikel 2, stk. 2. Ordføreren mener, at direktivet skal gælde for Den Europæiske Unions institutioner.

Ændringsforslag  10

Forslag til direktiv

Betragtning 17 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(17b) Situationen inden for sundhedsvæsenet i en lang række medlemsstater vækker særlig bekymring med hensyn til forsinket betaling. Problemerne inden for sundhedssektoren kan imidlertid ikke løses fra den ene dag til den anden, eftersom sundhedsplejeinstitutionernes problemer skyldes nedarvede gældsbyrder. Sundhedsplejeinstitutionerne skal derfor have større fleksibilitet i forbindelse med opfyldelsen af deres forpligtelser. Medlemsstaterne bør dog på alle måder bestræbe sig på at sikre, at betalinger inden for sundhedssektoren sker inden for de aftalebestemte betalingsfrister.

Begrundelse

I mange medlemsstater har sundhedsvæsenet svært ved at betale til tiden. I mange tilfælde skyldes disse betalingsproblemer "tidligere fejl" og strukturproblemer. Medlemsstaterne bør bestræbe sig på at sikre, at direktivets regler også finder anvendelse på sundhedsplejeinstitutioner. Sådanne institutioner bør imidlertid have større fleksibilitet i forbindelse med opfyldelsen af deres betalingsforpligtelser.

Ændringsforslag  11

Forslag til direktiv

Betragtning 18

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(18) Direktivet bør forebygge misbrug af aftalefriheden til skade for kreditor. Der kan være tale om misbrug, hvis hovedformålet med en aftale er, at skyldner får yderligere likviditet på kreditors bekostning, f.eks. gennem udelukkelse af kreditors mulighed for at opkræve morarenter for forsinket betaling eller fastsættelse af en morarentesats, som er betydeligt lavere end den i direktivet angivne lovbestemte rente, eller hvis hovedentreprenøren pålægger leverandørerne eller underleverandørerne betalingsvilkår, som ikke er rimelige i forhold til de vilkår, der gælder for ham selv. Direktivet bør ikke gribe ind i nationale bestemmelser om kontraktindgåelse eller om gyldigheden af kontraktbestemmelser, der er urimelige for skyldneren.

(18) Direktivet bør forebygge misbrug af aftalefriheden til skade for kreditor. Der kan være tale om misbrug, hvis hovedformålet med et kontraktvilkår eller en praksis er, at skyldner får yderligere likviditet på kreditors bekostning, f.eks. gennem udelukkelse af kreditors mulighed for at opkræve morarenter for forsinket betaling eller fastsættelse af en morarentesats, som er betydeligt lavere end den i direktivet angivne lovbestemte rente, eller hvis hovedentreprenøren pålægger leverandørerne eller underleverandørerne betalingsvilkår, som ikke er rimelige i forhold til de vilkår, der gælder for ham selv. I henhold til det akademiske udkast til fælles referenceramme bør ethvert kontraktvilkår eller enhver praksis, der klart afviger fra god handelspraksis og er i modstrid med god tro og fair behandling, anses for at være urimelig(t). Direktivet bør ikke gribe ind i nationale bestemmelser om kontraktindgåelse eller om gyldigheden af kontraktbestemmelser, der er urimelige for skyldneren.

Ændringsforslag  12

Forslag til direktiv

Betragtning 18 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

.

(18a) I forbindelse med en styrket indsats for at forhindre, at aftalefriheden misbruges til skade for kreditorernes interesser, bør medlemsstaterne, officielt anerkendte organer og organer med en legitim interesse – med støtte fra Kommissionen – tilskynde til udarbejdelse og offentliggørelse af adfærdskodekser og indførelse af konfliktløsningssystemer baseret på mægling og voldgift, som skal være frivillige, indeholde hensigtsmæssige klageprocedurer og forhandles på nationalt plan eller EU-plan og være udformet med henblik på at sikre overholdelse af alle rettigheder i henhold til nærværende direktiv.

Begrundelse

Det er på enhver måde ønskeligt, at adfærdskodekserne skal omfatte effektive klageprocedurer, der kan tages i brug over for parter, der undlader at overholde deres aftalemæssige forpligtelser. Sådanne bestemmelser kan imidlertid kun have begrænset effektivitet, hvis de er valgfrie, også på grund af manglen på bindende metoder til sikring af korrekt adfærd hos de berørte parter (ud over truslen om udelukkelse). Derfor er det vigtigt at sikre, at de repræsentative organer inddrages i størst muligt omfang, og at tilskynde til mægling og voldgift med henblik på at sikre, at de valgte løsninger er de hurtigste og mindst udgiftskrævende.

Ændringsforslag  13

Forslag til direktiv

Betragtning 18 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(18b) Dette direktiv opstiller specifikke kriterier for at vurdere mulige urimelige kontraktvilkår under henvisning til de særlige træk ved transaktioner mellem virksomheder, eller mellem virksomheder og offentlige myndigheder, som i væsentlig grad afviger fra de transaktioner, der involverer forbrugere.

Begrundelse

Ændringsforslaget præciserer, at de specifikke kriterier for at vurdere mulige urimelige kontraktvilkår, som fastsat i dette direktiv, er blevet udviklet under henvisning til de særlige træk ved transaktioner mellem virksomheder, eller mellem virksomheder og offentlige myndigheder, som i væsentlig grad afviger fra de transaktioner, der involverer forbrugere.

Ændringsforslag  14

Forslag til direktiv

Betragtning 20 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(20a) For at lette overholdelsen af bestemmelserne i dette direktiv bør medlemsstaterne tilskynde til mægling eller andre former for alternativ konfliktløsning.

Begrundelse

Ordføreren ønsker at fremme brugen af mægling og andre former for alternativ konfliktløsning.

Ændringsforslag  15

Forslag til direktiv

Betragtning 22

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(22) Det er nødvendigt at sikre, at inddrivelsesprocedurerne for ubestridte krav i forbindelse med forsinket betaling i handelstransaktioner afsluttes hurtigt.

(22) Det er nødvendigt at sikre, at inddrivelsesprocedurerne for ubestridte krav i forbindelse med forsinket betaling i handelstransaktioner afsluttes hurtigt med mulighed for at forfølge sådanne krav mod virksomheder og offentlige myndigheder ved hjælp af en alment tilgængelig onlineprocedure, hvortil der er adgang på lige vilkår for alle kreditorer med base i Unionen, og hvortil der er direkte adgang via den europæiske e-justice-portal, så snart denne bliver tilgængelig.

Ændringsforslag  16

Forslag til direktiv

Betragtning 22 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(22a) I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning bør medlemsstaterne både i egen og Unionens interesse udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne.

Ændringsforslag  17

Forslag til direktiv

Artikel 2 – nr. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2) "offentlig myndighed": enhver ordregivende myndighed som defineret i, direktiv 2004/18/EF

2) "offentlig myndighed": enhver ordregivende myndighed som defineret i artikel 1, stk. 9, i direktiv 2004/18/EF og i artikel 2, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF, uanset kontraktens emne eller værdi samt alle EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer

Ændringsforslag  18

Forslag til direktiv

Artikel 2 – nr. 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4) "forsinket betaling": manglende betaling inden for den betalingsfrist, der er anført i artikel 3, stk. 2, eller artikel 5, stk. 2

4) "forsinket betaling": manglende betaling inden for den betalingsfrist, der er anført i kontrakten eller, i mangel af en sådan, i artikel 3, stk. 2, litra b), eller artikel 5, stk. 2, litra b)

Begrundelse

Dette ændringsforslag er vigtigt, idet man bør tillade, at der i en aftale indsættes en kortere betalingsfrist end fristerne i artikel 3, stk. 2, og artikel 5, stk. 2, og hvis dette sker, skal skyldneren straffes behørigt for ikke at overholde fristen.

Ændringsforslag  19

Forslag til direktiv

Artikel 2 – nr. 5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

5) "morarenter": lovbestemt rente eller rente, som er forhandlet og aftalt mellem virksomheder

5) "morarenter": lovbestemt rente eller rente, som er forhandlet og aftalt mellem virksomheder, men som ikke må ligge under den lovbestemte rente

Ændringsforslag  20

Forslag til direktiv

Artikel 2 – nr. 6

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

6. "lovbestemt rente": simpel rente i tilfælde af forsinket betaling ved en sats, der udgør summen af referencesatsen plus mindst 7 procentpoint

6. "lovbestemt rente": simpel rente i tilfælde af forsinket betaling ved en sats, der udgør summen af referencesatsen plus mindst 9 procentpoint

Begrundelse

Et mere ensartet regelsæt for begge sektorer med en lille stigning i den lovbestemte rentesats i stedet for et fast kompensationsbeløb for forsinket betaling vil sikre, at alle skyldnere behandles rimeligt og får en afpasset, men afskrækkende sanktion. Vedtagelsen af dette ændringsforslag kræver, at artikel 5, stk. 5, i Kommissionens forslag udgår.

Ændringsforslag  21

Forslag til direktiv

Artikel 2 – nr. 9 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

9a) "kontrollerbar faktura": en tydelig endelig faktura, der stemmer overens med den aftalte rækkefølge for posterne og anvender beskrivelserne i kontrakten. Mængdeberegninger, tegninger og anden dokumentation, der kræves i kontrakten som bevis for arten og omfanget af det udførte arbejde, skal vedlægges fakturaen

Begrundelse

Fakturaen skal være kontrollerbar for at udløse en betalingsfrist og et krav om betaling. Den skal derfor f.eks. omfatte en liste over de poster, for hvilke der ønskes betaling, angive for hvilke poster udgifterne til det udførte arbejde gælder samt være ledsaget af den relevante dokumentation. For at fakturaen skal betragtes som altomfattende og korrekt udformet, skal den være i overensstemmelse med bestemmelserne i kontrakten mellem parterne.

Ændringsforslag  22

Forslag til direktiv

Artikel 3 – overskrift

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Morarenter

Transaktioner mellem virksomheder

Begrundelse

Af hensyn til tydeligheden skal det fremgå af titlen, at artikel 3 kun vedrører forsinkede betalinger mellem virksomheder.

Ændringsforslag  23

Forslag til direktiv

Artikel 3 – stk. 2 – litra b

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b) Hvis der ikke er aftalt en sidste rettidig betalingsdag eller betalingsfrist, skal der automatisk betales morarenter, uden at det er nødvendigt at fremsende en rykkerskrivelse inden for en af følgende tidsfrister:

b) Hvis der ikke er aftalt en sidste rettidig betalingsdag eller betalingsfrist, skal der automatisk betales morarenter, uden at det er nødvendigt at fremsende en rykkerskrivelse inden for en af følgende tidsfrister:

i) fra 30 dage efter skyldnerens modtagelse af en faktura, eller en tilsvarende betalingsanmodning, eller

i) fra 30 kalenderdage efter skyldnerens modtagelse af en faktura og fakturaens forfaldsdato, eller en tilsvarende betalingsanmodning, eller

ii) fra 30 dage efter at varerne eller tjenesteydelserne er modtaget, hvis skyldneren modtager fakturaen eller den tilsvarende betalingsanmodning tidligere end varerne eller tjenesteydelserne, eller

ii) fra 30 kalenderdage efter at varerne eller tjenesteydelserne er modtaget, hvis skyldneren modtager fakturaen eller den tilsvarende betalingsanmodning tidligere end varerne eller tjenesteydelserne, eller

iii) fra 30 dage efter datoen for godkendelse eller kontrol, hvis lovgivningen eller aftalen indeholder krav om en godkendelses- eller kontrolprocedure, hvorved varernes eller tjenesteydelsens overensstemmelse med aftalen skal konstateres, og skyldneren modtager fakturaen eller den tilsvarende betalingsanmodning inden eller på den dato, hvor denne godkendelse eller kontrol finder sted.

iii) fra 30 kalenderdage efter datoen for godkendelse eller kontrol, hvis lovgivningen eller aftalen indeholder krav om en godkendelses- eller kontrolprocedure, hvorved varernes eller tjenesteydelsens overensstemmelse med aftalen skal konstateres, og skyldneren modtager fakturaen eller den tilsvarende betalingsanmodning inden eller på den dato, hvor denne godkendelse eller kontrol finder sted.

 

ba) datoen for fakturaens modtagelse kan ikke gøres til genstand for en kontraktuel aftale mellem skyldneren og kreditor.

Ændringsforslag  24

Forslag til direktiv

Artikel 3 – stk. 2 a og 2 b (nye)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2a. Medlemsstaterne sikrer, at den maksimale varighed af accept- eller verificeringsproceduren, jf. stk. 2, litra b), nr. iii), ikke overstiger 30 dage.

 

2b. Medlemsstaterne sikrer, at den i aftalen fastsatte betalingsfrist ikke overskrider 60 dage, medmindre det udtrykkeligt er aftalt mellem skyldneren og kreditor, og det ikke fører til urimelig skade for nogen af parterne.

Ændringsforslag  25

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 1 – indledning

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Medlemsstaterne sikrer, at kreditor, når der skal betales morarenter i handelstransaktioner i henhold til artikel 3 og 5, og medmindre andet er fastsat i aftalen, er berettiget til fra skyldneren at modtage et af følgende beløb:

1. Medlemsstaterne sikrer, at kreditor, når der skal betales morarenter i handelstransaktioner i henhold til artikel 3 og 5, automatisk, dvs. uden at den enkelte kreditor skal foretage sig noget, som minimum er berettiget til fra skyldneren at modtage et fast beløb på 40 EUR.

Begrundelse

Artikel 6 i forslaget til direktiv anfører, at "en bestemmelse, som udelukker morarenter ved forsinket betaling, altid [anses] for at være klart urimelig". En kontraktbestemmelse, der afviger fra bestemmelserne, som foreslås i artikel 3, ville forringe de kontraktmæssige garantier, som beskytter kreditorerne. Det er vigtigt at sikre, at proceduren er automatisk for at undgå repressalier fra kundens side. Kompensationsbeløbet for inddrivelsesomkostninger bør fremgå som et mindstebeløb.

Ændringsforslag  26

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 1 – litra a

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a) ved gæld på over 1 000 EUR, men under 10 000 EUR, et fast beløb på 70 EUR

udgår

Ændringsforslag  27

Forslag til direktiv

Artikel 4 - stk. 1 - litra b

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b) ved gæld på 10 000 eller derover, et beløb svarende til 1 % af det beløb, for hvilket der skal betales morarenter

udgår

Ændringsforslag  28

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 1 – litra c

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

c) ved gæld på 10 000 eller derover, et beløb svarende til 1 % af det beløb, for hvilket der skal betales morarenter

udgår

Begrundelse

En ubegrænset 1-%'s-godtgørelsessats for forsinket betaling af 10 000 EUR eller derover kan medføre betydelige og uforholdsmæssig store omkostninger for større værditransaktioner og afspejler måske ikke de faktiske omkostninger. Ordføreren er af den opfattelse, at der bør være et fast øvre loft for godtgørelse af omkostninger ved inddrivelse.

Ændringsforslag  29

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 1 – afsnit 1a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1a) Medlemsstaterne sikrer, at det i stk. 1 nævnte kompensationsbeløb for inddrivelsesomkostninger i tilfælde af flere krav mod den samme skyldner kun skal betales for summen af gældsbeløbene og ikke for de individuelle krav.

Begrundelse

Det ville ikke være rimeligt eller på linje med den nuværende praksis at kompensere den samme leverandørs og købers inddrivelsesomkostninger for individuelle krav, men det bør føre til godtgørelse for de i stk. 1 nævnte omkostninger svarende til summen af alle disse kumulative krav for forsinket betaling. Dette er især relevant i sundhedssektoren, når hospitaler ikke kan betale en leverandør af forskellige typer medicin til individuelle forsyninger pga. forsinket betaling fra sygekasser.

Ændringsforslag  30

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. Medmindre skyldneren ikke er ansvarlig for forsinkelsen, er kreditor ud over de i stk. 1 fastsatte beløb berettiget til at kræve rimelig kompensation af skyldneren for alle yderligere omkostninger, der skyldes sidstnævntes forsinkede betaling.

3. Bortset fra tilfælde, hvor skyldneren er fritaget for ansvar for forsinkelsen, er kreditor ud over de i stk. 1 fastsatte beløb berettiget til at kræve rimelig kompensation af skyldneren for alle yderligere omkostninger, der skyldes sidstnævntes forsinkede betaling. Disse yderligere omkostninger omfatter navnlig de omkostninger, som kreditor har haft i forbindelse med at engagere en advokat og/eller et inkassofirma samt foretage overtræk.

Begrundelse

Det skal præciseres, hvilke omkostninger der er indeholdt i de yderligere omkostninger, som skyldes skyldnerens forsinkede betaling.

Ændringsforslag  31

Forslag til direktiv

Artikel 5 – overskrift

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Offentlige myndigheders betaling

Transaktioner mellem virksomheder og offentlige myndigheder

Ændringsforslag  32

Forslag til direktiv

Artikel 5 – stk. 1 – indledning

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Medlemsstaterne sikrer, at kreditor i forbindelse med handelstransaktioner, der indebærer levering af varer eller tjenesteydelser mod vederlag til offentlige myndigheder, uden at det er nødvendigt at fremsende rykkerskrivelse, er berettiget til morarenter svarende til den lovbestemte rente, forudsat at

1. Medlemsstaterne sikrer, at kreditor i forbindelse med handelstransaktioner, der indebærer levering af varer eller tjenesteydelser mod vederlag til offentlige myndigheder eller til realisering af offentlige myndigheders mål, uden at det er nødvendigt at fremsende rykkerskrivelse, er berettiget til morarenter svarende til den lovbestemte rente, forudsat at

Begrundelse

Dette ændringsforslag skal ses i lyset af artikel 2, stk. 1. Mange af de tjenesteydelser, som købes af offentlige myndigheder, leveres ikke til myndighederne selv, men til tredjeparter fra forskellige sociale grupper, på hvis vegne de offentlige myndigheder indgår kontrakter om levering af varer eller tjenesteydelser. Indgåelse af kontrakter på sådanne varer eller tjenesteydelser, som har til formål at opfylde en given gruppes behov, er omfattet af målene for de offentlige myndigheders aktiviteter, selv om de pågældende myndigheder ikke selv er slutmodtageren af varerne eller tjenesteydelserne.

Ændringsforslag  33

Forslag til direktiv

Artikel 5 – stk. 2 – litra b

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b) Hvis der ikke er aftalt en sidste rettidig betalingsdag eller betalingsfrist, skal der automatisk betales morarenter, inden for en af følgende tidsfrister:

b) Hvis der ikke er aftalt en sidste rettidig betalingsdag eller betalingsfrist, skal der automatisk betales morarenter, senest ved udløbet af en af følgende tidsfrister:

i) fra 30 dage efter skyldnerens modtagelse af en faktura, eller en tilsvarende betalingsanmodning, eller

i) 30 kalenderdage efter skyldnerens modtagelse af en kontrollerbar faktura, eller en tilsvarende betalingsanmodning, eller

ii) fra 30 dage efter at varerne eller tjenesteydelserne er modtaget, hvis skyldneren modtager fakturaen eller den tilsvarende betalingsanmodning tidligere end varerne eller tjenesteydelserne, eller

ii) 30 kalenderdage efter at varerne eller tjenesteydelserne er modtaget, hvis skyldneren modtager den kontrollerbare faktura eller den tilsvarende betalingsanmodning tidligere end varerne eller tjenesteydelserne, eller

iii) fra 30 dage efter datoen for godkendelse eller kontrol, hvis lovgivningen eller aftalen indeholder krav om en godkendelses- eller kontrolprocedure, hvorved varernes eller tjenesteydelsens overensstemmelse med aftalen skal konstateres, og skyldneren modtager fakturaen eller den tilsvarende betalingsanmodning inden eller på den dato, hvor denne godkendelse eller kontrol finder sted.

iii) 30 kalenderdage efter datoen for godkendelse eller kontrol, hvis lovgivningen eller aftalen indeholder krav om en godkendelses- eller kontrolprocedure, hvorved varernes eller tjenesteydelsens overensstemmelse med aftalen skal konstateres, og skyldneren modtager den kontrollerbare faktura eller den tilsvarende betalingsanmodning inden eller på den dato, hvor denne godkendelse eller kontrol finder sted.

 

iiia) 30 kalenderdage efter modtagelse af varerne eller tjenesteydelserne, hvis datoen for modtagelse af fakturaen eller den tilsvarende betalingsanmodning ikke er fastlagt.

 

ba) Datoen for fakturaens modtagelse kan ikke gøres til genstand for en kontraktuel aftale mellem skyldneren og kreditor.

Begrundelse

Fakturaen skal være kontrollerbar for at udløse et krav om betaling. En endelig faktura skal være kontrollerbar, så det kan afgøres, om den er fuldstændig, er udarbejdet korrekt og er endelig, for at udløse et krav om betaling. Principielt kan en endelig faktura, som ikke opfylder disse kriterier, ikke udløse et krav om betaling.

Ændringsforslag  34

Forslag til direktiv

Artikel 5 – stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2a. For offentlige sundhedsinstitutioner og offentlige socialmedicinske institutioner er den i artikel 5, stk. 2, litra b), nr. i), ii) og iii), nævnte tidsfrist 60 dage.

Begrundelse

Les établissements publics de santé ainsi que les établissements médico-sociaux publics (ex. foyers pour handicapés) doivent bénéficier d’un délai de paiement de 60 jours en raison de la spécificité de leur mode de financement au niveau national (remboursement via le système de sécurité sociale). Il ne s’agit pas d’exclure ces établissements du champ de la Directive, ni de créer une dérogation pour une catégorie de payeurs par principe, mais bien de prendre en compte la spécificité de leur système de financement qui ne leur permet pas, indépendamment de leur volonté, de respecter le délai de paiement de 30 jours.

Ændringsforslag  35

Forslag til direktiv

Artikel 5 – stk. 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. Medlemsstaterne sikrer, at varigheden af proceduren for godkendelse eller kontrol, som er omhandlet i stk. 2, litra b), nr. iii), ikke overskrider 30 dage, medmindre andet er angivet og behørigt berettiget i udbudsbetingelserne eller aftalen.

3. Medlemsstaterne sikrer, at den maksimale varighed af accept- eller verificeringsproceduren, jf. stk. 2, litra b), nr. iii), ikke overstiger 30 dage efter modtagelse af varerne eller tjenesteydelserne.

Begrundelse

Fravigelsen fra tidsfristen på 30 dage til kontrol kan fortolkes på et ubegrænset antal måder og bør derfor slettes. Da der ofte ikke er lige vilkår mellem offentlige indkøbere og private leverandører, giver det endvidere de offentlige myndigheder et smuthul, så de kan benytte sig af andre tidsfrister til kontrolproceduren. I øvrigt er startdatoen for tidsfristen på 30 dage i ændringsforslaget præciseret som datoen for modtagelse af varerne eller tjenesteydelserne.

Ændringsforslag  36

Forslag til direktiv

Artikel 5 – stk. 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4. Medlemsstaterne sikrer, at den i aftalen fastsatte betalingsfrist ikke overskrider de i stk. 2, litra b), angivne tidsgrænser, medmindre det udtrykkeligt er aftalt mellem skyldneren og kreditor og er berettiget pga. særlige omstændigheder, som f.eks. et objektivt behov for at afvikle betalingen over en længere periode.

4. Medlemsstaterne sikrer, at den i aftalen fastsatte betalingsfrist ikke overskrider de i stk. 2, litra b), angivne tidsgrænser, medmindre det udtrykkeligt er aftalt mellem skyldneren og kreditor og er objektivt begrundet i lyset af aftalens særlige karakter eller elementer i den, og den må under ingen omstændigheder overstige 60 dage.

Begrundelse

Både virksomheder og offentlige institutioner bør udelukkende kunne fravige tidsfristen på 30 dage i særlige begrundede tilfælde. Det er vigtigt at fastsætte en øvre grænse for betalingsfristen for at begrænse denne fravigelse og forebygge misbrug.

Ændringsforslag  37

Forslag til direktiv

Artikel 5 – stk. 5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

5. Medlemsstaterne sikrer, at kreditor, når der skal betales morarenter, er berettiget til et fast kompensationsbeløb, svarende til 5 % af det skyldige beløb. Denne kompensation betales i tilgift til morarenterne.

udgår

Begrundelse

Det ville være en anomali, hvis der skulle betales bøder til kreditorer, eftersom modtagerne ville være de involverede personer og ikke en offentlig myndighed. Kreditorernes kompensation bør have form af renter.

Ændringsforslag  38

Forslag til direktiv

Artikel 6 – overskrift og stk. 1 – afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Klart urimelige kontraktbestemmelser

Urimelige kontraktvilkår og praksisser

1. Medlemsstaterne træffer bestemmelse om, at en aftalebestemmelse vedrørende betalingsdagen, morarentesatsen eller inddrivelsesomkostningerne enten ikke er bindende eller giver grundlag for krav om skadeserstatning, hvis bestemmelsen er klart urimelig over for kreditor. Ved afgørelsen af, om en bestemmelse er klart urimelig over for kreditor, tages der hensyn til alle sagens omstændigheder, herunder god handelspraksis og produktets eller tjenesteydelsens art. Der tages også hensyn til, om skyldneren har en objektiv grund til at fravige den lovbestemte rente eller artikel 3, stk. 2, litra b), artikel 4, stk.1, eller artikel 5, stk. 2, litra b).

1. Medlemsstaterne træffer bestemmelse om, at et kontraktvilkår eller en praksis vedrørende betalingsdagen eller betalingsfristen, morarentesatsen eller kompensation for inddrivelsesomkostningerne ikke er bindende og giver grundlag for krav om skadeserstatning, hvis den/det er urimelig(t) over for kreditor.

 

Ved afgørelsen af, om et kontraktvilkår eller en praksis er urimelig(t) over for kreditor i den forstand, der fremgår af første afsnit, tages der hensyn til alle sagens omstændigheder, herunder:

 

a) enhver klar fravigelse af god handelspraksis, som er i modstrid med god tro og fair behandling

 

b) produktets eller tjenesteydelsens art samt

 

c) om skyldneren har en objektiv grund til at fravige den lovbestemte rente eller artikel 3, stk. 2, litra b), artikel 4, stk.1, eller artikel 5, stk. 2, litra b).

 

(Fjernelsen af ordet "klart [urimelig]" og indsættelse af ordene "vilkår" og "praksis" gælder for hele teksten. En vedtagelse af dette ændringsforslag vil gøre det nødvendigt at foretage konsekvensrettelser i hele teksten).

Begrundelse

Det er underforstået, at oversættelsen af "vilkår" er "cláusula" på spansk, "clausola" på italiensk og "clause" på fransk. Dette er i overensstemmelse med f.eks. Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler.

Ændringsforslag  39

Forslag til direktiv

Artikel 6 – stk. 1 – afsnit 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

For så vidt angår første afsnit anses en bestemmelse, som udelukker morarenter ved forsinket betaling, altid for at være klart urimelig.

1a. For så vidt angår stk. 1 anses et kontraktvilkår eller en praksis, som udelukker morarenter ved forsinket betaling eller kompensation for inddrivelsesomkostninger eller begge dele, altid for at være urimelig.

Begrundelse

Det er nødvendigt at sende et klart signal til de økonomiske beslutningstagere om, at udelukkelse af retten til kompensation for inddrivelsesomkostninger, en ret som dette forslag tilstræber at styrke, er et urimeligt vilkår, som ikke kan fastholdes over for kreditorerne, og som kan medføre erstatningskrav.

Ændringsforslag  40

Forslag til direktiv

Artikel 6 – stk. 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. De i stk. 2 nævnte midler skal omfatte bestemmelser om, at repræsentative organisationer i henhold til den pågældende medlemsstats lovgivning kan indbringe en sag for domstolene eller for de kompetente administrative myndigheder, hvis bestemmelserne er klart urimelige, således at disse kan anvende egnede og effektive midler til at bringe anvendelsen af sådanne bestemmelser til ophør.

3. De i stk. 2 nævnte midler skal omfatte bestemmelser om, at organisationer, som officielt er anerkendt eller har en legitim interesse i at fungere som repræsentant for virksomheden, i henhold til den pågældende medlemsstats lovgivning kan indbringe en sag for domstolene eller for de kompetente administrative myndigheder, hvis et vilkår eller en handelspraksis, herunder i en enkeltstående kontrakt, er urimelige, således at disse kan anvende egnede og effektive midler til at bringe anvendelsen af sådanne vilkår eller handelspraksisser til ophør.

Begrundelse

Dette ændringsforslag, der er inspireret af ordlyden af direktiv 2000/35, forsøger at præcisere begrebet "organisationer". I modsætning til direktiv 2000/35, vil ændringsforslaget dog søge at udvide denne mulighed til andre organisationer end dem, der repræsenterer små og mellemstore virksomheder, for eksempel til organisationer inden for en bestemt erhvervssektor.

Ændringsforslaget præciserer også, at repræsentative organisationer ikke er afskåret fra at indbringe en sag i henhold til den pågældende nationale lovgivning blot fordi det vilkår, der påstås at være urimeligt, er indeholdt i en enkeltstående aftale og ikke er et standardvilkår eller en standardbetingelse.

Ændringsforslag  41

Forslag til direktiv

Artikel 7 – overskrift

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Gennemsigtighed

Gennemsigtighed og bevidstgørelse

Begrundelse

Dette ændringsforslag bør læses sammen med ændringerne i artikel 7.

Ændringsforslag  42

Forslag til direktiv

Artikel 7

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Medlemsstaterne sikrer fuld gennemsigtighed om de rettigheder og forpligtelser, der følger af dette direktiv, bl.a. ved at offentliggøre den gældende lovbestemte rentesats.

Medlemsstaterne sikrer fuld gennemsigtighed om de rettigheder og forpligtelser, der følger af dette direktiv, bl.a. ved at offentliggøre den gældende lovbestemte rentesats og status for de offentlige myndigheders betalingsforløb, med en særlig garanti for en eventuel underleverandørkæde.

Ændringsforslag  43

Forslag til direktiv

Artikel 7 – stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

 

 

 

 

1a. Kommissionen offentliggør i EU-Tidende og på internettet detaljer om aktuelle, lovbestemte rentesatser gældende i alle medlemsstater i tilfælde af for sen betaling i handelstransaktioner.

Begrundelse

Dette vil sikre større klarhed og nemmere adgang for domstole og kreditorer til detaljer om lovbestemte rentesatser gældende i de forskellige medlemsstater. Dette er af særlig betydning i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner.

Ændringsforslag  44

Forslag til direktiv

Artikel 7 – stk. 1 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1b. Medlemsstaterne skal, hvis det er relevant, anvende fagpresse, kampagner og alle andre passende midler til at øge bevidstheden om retsmidlerne ved forsinket betaling blandt virksomhederne.

Begrundelse

De empiriske beviser, som Kommissionen har fremlagt i sin konsekvensanalyse, viser, at virksomheder ofte ikke kender til retsmidlerne ved forsinket betaling. Ordføreren mener, at gennemførelsen af direktivet bør ledsages af oplysningskampagner rettet mod virksomheder og navnlig små og mellemstore virksomheder gennem oplysning om deres rettigheder.

Ændringsforslag  45

Forslag til direktiv

Artikel 7 – stk. 1 c og 1 d (nye)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1c. Medlemsstaterne kan tilskynde til etablering af kodekser til hurtig udbetaling, der fastsætter klart definerede betalingsfrister og en ordentlig procedure til håndtering af betalinger, der råder tvist om, eller andre initiativer for at tackle det afgørende spørgsmål om forsinket betaling og bidrage til at udvikle en kultur af hurtig betaling, der understøtter målene i dette direktiv.

 

1d. Medlemsstaterne skal bestræbe sig på at tilskynde til offentliggørelse af en liste over hurtige betalere med henblik på at øge udbredelsen af god praksis.

Begrundelse

Ordføreren påpegede i sit arbejdsdokument, at forsinket betaling kun kan bekæmpes med vidtspændende supplerende foranstaltninger. Disse foranstaltninger bør omfatte registrering af gode betalere og udbredelse af bedste praksis med henblik på at fremme rettidig betaling, herunder instrumenter såsom kodekser til hurtig udbetaling.

Ændringsforslag  46

Forslag til direktiv

Artikel 7 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 7a

 

Forfaldsplaner

 

Dette direktiv berører ikke parternes mulighed for at indgå aftale i henhold til de relevante bestemmelser i national lov om forfaldsplaner, der tillader, at de skyldige beløb betales i rater over en længere periode. I de tilfælde hvor et af afdragene ikke er betalt på den aftalte dato, skal renter, erstatning og andre sanktioner, der er fastsat i dette direktiv, udelukkende beregnes på grundlag af de forfaldne beløb.

Begrundelse

Ratebetalingsordninger kan bidrage til at sikre likviditet til virksomheder og små og mellemstore virksomheder i særdeleshed. I denne forbindelse anser ordføreren det for hensigtsmæssigt at præcisere: (1) at det fortsat står parterne i en kommerciel transaktion helt frit at indgå aftale i henhold til de relevante bestemmelser i national lov om ordninger af denne art, og (2) at renter, erstatning og andre sanktioner i tilfælde af for sen betaling af en rate udelukkende beregnes på grundlag af de forfaldne beløb.

Ændringsforslag  47

Forslag til direktiv

Artikel 9 - stk. 1 og 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Medlemsstaterne sikrer, at der inden 90 kalenderdage efter indgivelse af stævning eller anmodning fra kreditor til retten eller en anden kompetent myndighed uanset beløbets størrelse kan opnås et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, så længe gælden eller aspekter af proceduren ikke bestrides.

1. Medlemsstaterne sikrer, at der inden 90 kalenderdage efter indgivelse af stævning eller anmodning fra kreditor til retten eller en anden kompetent myndighed uanset beløbets størrelse kan opnås et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag gennem en fremskyndet procedure, så længe gælden eller aspekter af proceduren ikke bestrides. Denne forpligtelse skal opfyldes af medlemsstaterne i overensstemmelse med deres nationale love og administrative bestemmelser. Kreditorer skal i denne forbindelse have mulighed for at anvende en bredt tilgængelig onlineprocedure.

2. Efter de nationale love og administrative bestemmelser skal samme betingelser gælde for alle kreditorer, der er etableret i Fællesskabet.

2. Efter de nationale love og administrative bestemmelser skal samme betingelser gælde, og den onlineprocedure, hvortil der henvises i stk. 1, skal være tilgængelig for alle kreditorer, der er etableret i Unionen.

(1)

EFT C 77 af 28.3.2002, s. 1.


BEGRUNDELSE

Indledning

Ordføreren mener, at Kommissionens forslag er et vigtigt bidrag til at løse problemet med forsinket betaling, da det forbedrer det indre markeds funktion under særlig hensyntagen til situationen for små og mellemstore virksomheder.

Ordføreren støtter de centrale elementer i Kommissionens forslag, men foreslår også en række indholdsmæssige ændringer, navnlig med hensyn til sanktioner, definitionen af offentlige myndigheder og harmoniserede betalingsfrister for offentlige myndigheder.

I betragtning af at forsinket betaling er et fænomen med mange og indbyrdes forbundne årsager, kan det kun bekæmpes med vidtspændende supplerende foranstaltninger. Ordføreren mener derfor, at en rent juridisk tilgang, der sigter mod at forbedre retsmidlerne ved forsinket betaling, er nødvendig, men utilstrækkelig. Kommissionens "hårde" tilgang med fokus på skrappe sanktioner og negative incitamenter skal udvides til at omfatte "bløde" foranstaltninger med fokus på at give positive incitamenter til at bekæmpe forsinket betaling. Desuden bør praktiske foranstaltninger, såsom brugen af elektroniske fakturaer, fremmes samtidig med gennemførelsen af direktivet.

Ordføreren understreger, at det kun er den kombinerede effekt af direktivet om forsinket betaling og andre foranstaltninger, der med tiden kan skabe en ny forretningskultur, hvor der er større tilbøjelighed til at betale til tiden, og hvor forsinket betaling betragtes som et uacceptabelt misbrug af kundens position og et aftalebrud og ikke som normal praksis.

Ordføreren understreger, at selv om direktivet ikke vil løse alle problemer i forbindelse med finanskrisen, er det et vigtigt redskab i bekæmpelsen af nuværende og fremtidige udfordringer.

Mere detaljeret er de vigtigste elementer i ordførerens holdning til Kommissionens forslag følgende:

Kompensation for omkostninger ved inddrivelse

Ordføreren mener, at en ubegrænset 1-%'s-godtgørelsessats for forsinket betaling af 10 000 EUR eller derover kan medføre betydelige og uforholdsmæssig store omkostninger for større værditransaktioner og afspejler måske ikke de faktiske omkostninger. Der bør være et fast øvre loft på 100 EUR for godtgørelse af omkostninger ved inddrivelse.

Ratebetalingsordninger

Ordføreren mener, at medlemsstaterne bør have mulighed for at bibeholde betalingsordninger, der tillader, at de skyldige beløb betales i rater over en længere periode. Sådanne forskudsrater er udbredt praksis i en række medlemsstater, herunder Tyskland og Italien, navnlig med hensyn til store arbejder og/eller tjenesteydelser, herunder bygge- og anlægsprojekter. Det er faktisk helt almindeligt i byggesektoren med bestemmelser om, at betalinger kan foretages i rater, efterhånden som de tilsvarende kontraktlige forpligtelser opfyldes.

Ordføreren understreger, at ratebetalingsordninger kan bidrage til at sikre likviditet til virksomheder og små og mellemstore virksomheder i særdeleshed. I denne forbindelse anser ordføreren det for hensigtsmæssigt at præcisere, at det på den ene side fortsat står parterne i en kommerciel transaktion helt frit at indgå aftale i henhold til de relevante bestemmelser i national lov om ordninger af denne art, og på den anden side at renter, erstatning og andre sanktioner i tilfælde af for sen betaling af en rate udelukkende beregnes på grundlag af de forfaldne beløb.

Harmoniserede betalingsfrister for offentlige myndigheder

Ordføreren mener, at fravigelse fra betalingsfristen på 30 dage fortsat skal være en undtagelse. Om end en hvis fleksibilitet er nødvendig, bør der kun fraviges under særlige omstændigheder. Ordlyden sidst i artikel 5, stk. 4, ("berettiget pga. særlige omstændigheder, som f.eks. et objektivt behov for at afvikle betalingen over en længere periode") er noget uklar og skaber forvirring, især med hensyn til dens anvendelse på ratebetalinger.

Ordføreren foreslår en mere præcis formulering af muligheden for at fravige 30-dages-reglen, som stadig giver mulighed for den nødvendige fleksibilitet til i begrundede tilfælde at tillade en længere betalingsfrist. Ordføreren støtter endvidere, at 60 dage fastsættes som den maksimale betalingsfrist.

Lige sanktioner over for virksomheder og offentlige myndigheder

Ordføreren støtter en mere afbalanceret behandling af virksomheder og offentlige myndigheder. Om end hun støtter en differentieret behandling af virksomheder og offentlige myndigheder med hensyn til betalingsperioder, mener hun, at lige regler om sanktioner skal finde anvendelse på virksomheder og offentlige myndigheder.

Ordføreren mener endvidere, at 5 % af det skyldige beløb fra den dag, hvor der skal betales morarenter, ikke er en passende sanktion. Desuden ville det ikke give et incitament til at tilbagebetale det skyldige beløb tidligere, når først betalingen allerede er forsinket. Debitor vil skulle betale det samme beløb (5 % af det skyldige beløb), uanset om betalingen sker, en dag eller et år efter at morarenterne forfalder.

Ordføreren foreslår et gradvist og progressivt system, hvor debitor vil skulle betale et kompensationsbeløb svarende til 2 % af det skyldige beløb fra og med den dato, hvor der skal betales morarenter, og et kompensationsbeløb svarende til 4 % af det skyldige beløb efter 45 dage fra den dato, hvor der skal betales morarenter, med en stigning til 5 % af det skyldige beløb efter 60 dage fra den dato, hvor der skal betales morarenter. Ordføreren foreslår endvidere, at straffen aldrig bør være på mere end 50 000 EUR.

Optagelse af forsyningsselskaber (direktiv 2004/17/EF) i ordningen for offentlige myndigheder

Ordføreren støtter, at forslagets ordning for offentlige myndigheder omfatter handelstransaktioner, som gennemføres af forsyningsvirksomheder som defineret i direktiv 2004/17/EF. Hun mener, at forsyningsselskaber, i lighed med offentlige myndigheder, nyder særlige eller eksklusive rettigheder, som gør, at de kan forvente sig konstante (eller i det mindste forudsigelige) indtægter. Derfor bør forsyningsselskaber behandles på samme måde som offentlige myndigheder.

Positive incitamenter og ledsageforanstaltninger

Ordføreren foreslår ændringer, der sigter mod at udvide Kommissionens tilgang og at flytte fokus fra det rent juridiske til en tilgang, der baseres på incitamenter. For det første ønsker hun at opfordre medlemsstaterne til at anvende kodekser til hurtig udbetaling, registrering af gode betalere og andre lignende instrumenter for at tackle det afgørende spørgsmål om forsinket betaling og bidrage til at udvikle en kultur af hurtig betaling, der understøtter målene i dette direktiv. For det andet foreslår hun, at medlemsstaterne skal anvende fagpresse, kampagner og alle andre passende midler til at øge bevidstheden om retsmidlerne mod forsinket betaling blandt virksomhederne. For det tredje ønsker ordføreren at fremme brugen af mægling og andre former for alternativ konfliktløsning.

Udkast til udtalelse fra Retsudvalget

Ordføreren noterer sig ændringsforslaget fra ordføreren for Retsudvalget om, at vilkår vedrørende betalingsfrister omfattes af artikel 6, hvilket falder ind under Retsudvalgets kompetence ifølge en aftale mellem Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Retsudvalget. Hun ønsker at udtrykke sin støtte til denne ændring.


BILAG: SKRIVELSE FRA RETSUDVALGET

Offentliggøres særskilt.


BILAG: UDTALELSE FRA DE JURIDISKE TJENESTERS RÅDGIVENDE GRUPPE

Bruxelles, den 7. maj 2009

UDTALELSE

                                                      TIL EUROPA-PARLAMENTET

                                                              RÅDET

                                                              KOMMISSIONEN

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner

KOM(2009)0126 af 8.4.2009 – 2009/0054(COD)

I henhold til den interinstitutionelle aftale af 28. november 2001 om en mere systematisk omarbejdning af retsakter, særlig punkt 9, behandlede den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen på mødet den 26. april 2009 bl.a. ovennævnte forslag fra Kommissionen.

Under behandlingen(1) af forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om omarbejdning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/35/EF af 29. juni 2000 om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner konstaterede den rådgivende gruppe, at følgende dele af teksten til det omarbejdede forslag skulle have været markeret med den gråskravering, der generelt anvendes til at markere indholdsmæssige ændringer:

-  i betragtning 15 den foreslåede ændring af ordene “som følge af” til ordene ”i forbindelse med”

-  i artikel 9, stk. 1, ordet “normalt” (som er markeret med tilpasningsmarkøren ”dobbelt gennemstregning”)

-  i artikel 9 den eksisterende ordlyd af artikel 5, stk. 4, i direktiv 2000/35/EF, som helt er markeret med tilpasningsmarkøren ”dobbelt gennemstregning”.

Efter behandlingen af forslaget var der i den rådgivende gruppe enighed om, at forslaget ikke indeholder andre indholdsmæssige ændringer end dem, der er angivet som sådanne. Den rådgivende gruppe konstaterede desuden, at forslaget, hvad angår de uændrede bestemmelser i den tidligere retsakt sammen med de nævnte ændringer, udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende retsakter uden indholdsmæssige ændringer.

C. PENNERA                                  J.-C. PIRIS                                      C.-F. DURAND

Juridisk rådgiver                                Juridisk rådgiver                                Generaldirektør

(1)

Den rådgivende gruppe havde den engelske, franske og tyske sprogudgave til rådighed og benyttede den engelske originaludgave af forslaget som grundlag for behandlingen


UDTALELSE fra Retsudvalget (25.3.2010)

til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner (omarbejdning)

(KOM(2009)0126 – C7-0044/2009 – 2009/0054(COD))

Rådgivende ordfører: Raffaele Baldassarre

(*)       Procedure med associerede udvalg - forretningsordenens artikel 50

KORT BEGRUNDELSE

Kommissionens nye forslag, i form af en omarbejdning, blev offentliggjort den 8. april 2009 sammen med en konsekvensanalyse(1). Det blev officielt modtaget af Parlamentet den 14. september 2009 og behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure.

Ifølge Kommissionens konsekvensanalyse har myndighederne i en række medlemsstater hidtil udvist en "særligt uheldig betalingsadfærd"(2). Da medlemsstaternes offentlige indkøb i 2006 udgjorde en værdi på lige over 1 943 mia. EUR(3), foreslår Kommissionen at imødegå denne udvikling ved at foretage en overordnet sondring mellem skyldnervirksomheder, over for hvilke direktivet giver kreditorvirksomheder valgfrie retsmidler, og offentlige myndigheder som skyldnere, over for hvilke kreditorvirksomheder vil få øgede og automatiske retsmidler.

Efter en aftale mellem Retsudvalget og Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse henhører forslagets artikel 6, 8 og 9 samt betragtning 4, 12, 18, 19, 20 og 22 udelukkende under Retsudvalgets kompetence, jf. forretningsordenens artikel 50.

Ordføreren støtter hovedideen i forslaget og håber, at Retsudvalgets udtalelse kan give et konstruktivt input til det korresponderende udvalgs arbejde. Ordføreren finder, at forslaget med visse små justeringer og fornyelser, som foreslået i dette udkast til udtalelse, er af afgørende betydning for et effektivt indre marked og har potentialet til at kunne udgøre et væsentligt bidrag til skabelsen af et nødvendigt skift i retning af en kultur med hurtig betaling, hvilket han gerne ser indført i medlemsstaterne.

Ordførerens holdning til artikel 6, 8 og 9

Ændringsforslag 3 og 10 omhandler flere aspekter, som forklares i det følgende. For det første har ændringsforslaget til formål at præcisere, at visse former for handelspraksis, der er forbundet med, men ikke direkte indgår som en del af aftalen, ikke er bindende og giver grundlag for et erstatningskrav. For det andet henviser direktivet om forsinket betaling til "aftaler" og forslaget til "kontraktbestemmelser", men i denne sammenhæng forekommer ordet "vilkår" at være mere korrekt og i overensstemmelse med den etablerede fællesskabsret og udkastet til en fælles referenceramme (II. -9:401-410). For det tredje har ændringsforslaget til formål at sikre, at det reviderede direktiv om forsinket betaling er i overensstemmelse med den fælles referenceramme, som i sig selv er et forsøg på at skabe sammenhæng mellem betydningen af "urimelig" i relation til urimelige vilkår i forbindelse med forsinket betaling (III. -3:711) og generelt urimelige vilkår i aftaler mellem virksomheder (II. -9:405). For det fjerde præciserer ændringsforslaget, at vilkår vedrørende betalingsfrister også omfattes af denne bestemmelse. Endelig er hensigten med ændringsforslaget, at de forskellige kriterier, som en national dommer skal lægge til grund ved afgørelsen af, om et vilkår eller en handelspraksis er urimelig, udformes på en klarere og mere systematisk måde.

Ordføreren stiller sig positivt til forslaget vedrørende artikel 6, stk. 1, andet afsnit, som opstiller en "sort liste" for aftalevilkår. Han er imidlertid af den opfattelse, at det er vigtigt, at nævnte liste omfatter et vilkår, som har til formål at udelukke enhver form for kompensation for inddrivelsesomkostninger, da dette vil sende et klart signal til erhvervsdrivende om, at en udelukkelse af retten til kompensation for inddrivelsesomkostninger, en ret som forslaget ønsker at styrke, er et urimeligt vilkår, som ikke kan gennemtvinges over for kreditorer, og som kan give grundlag for et erstatningskrav (jf. ændringsforslag 1 og 11).

Ordføreren finder, at Kommissionens forslag vedrørende den vigtige bestemmelse om inddrivelse foretaget af repræsentative organisationer mangler klarhed og ikke giver den tilstrækkelige retssikkerhed. Ordføreren foreslår en delvis tilbagevenden til ordlyden i direktivet om forsinket betaling, samtidig med at han støtter en udvidelse, så bestemmelsen kommer til at omfatte andre organisationer end blot dem, der repræsenterer små og mellemstore virksomheder, f.eks. organisationer, der repræsenter en særlig erhvervssektor. Han foreslår også, at det præciseres, at sådanne repræsentative organisationers sagsanlæg ikke er betinget af tilstedeværelsen af standardvilkår, men også kan omfatte f.eks. en påstand om, at et vilkår i en individuel aftale er i strid med direktivet (jf. ændringsforslag 12).

I betragtning af at forslaget er en omarbejdning, er forslagets artikel 8 ("ejendomsforbehold"), som Kommissionen ikke har rørt ved, heller ikke blevet ændret, selvom Parlamentet tillagde dette punkt stor betydning under de forhandlinger, der førte til vedtagelsen af direktivet om forsinket betaling.

Ordføreren er af den opfattelse, at ændringen af direktivet om forsinket betaling ikke bør påvirke reglerne om tvangsfuldbyrdelsesprocedurer, som bør være undergivet national lovgivning. Dette princip er allerede klart fastslået i direktivet om forsinket betaling og i Domstolens praksis(4). Ordføreren er samtidig af den opfattelse, at der skal gøres yderligere bestræbelser på at forkorte det tidsrum, der medgår til fremskaffelse af et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, og på at gøre det lettere at fremskaffe et sådant (jf. ændringsforslag 5 og 13). Ordføreren har undersøgt muligheden for at sammenkæde direktivet om forsinket betaling og direktivet om den europæiske betalingspåkravsprocedure(5), og vil være indstillet på sammen med kollegerne i udvalget at arbejde ud fra denne tankegang. Ordføreren mener dog, at forordningens begrænsede materielle og geografiske anvendelsesområde gør det vanskeligt at opnå en sådan sammenkædning (jf. ændringsforslag 14, som derfor udelukkende er af teknisk art). Han finder det vigtigt, at ethvert fremskridt i forbindelse med revisionen af direktivet om forsinket betaling knyttes sammen med det igangværende arbejde vedrørende e-justice-portalen for EU for at sikre den videst mulige udbredelse og anvendelse af førnævnte instrument (se ændringsforslag 5).

Ordføreren anerkender, at en konfronterende holdning til forsinket betaling i sig selv er utilstrækkelig til at skabe det ønskede kulturelle skift i betalingsadfærd, da kreditorerne ofte er tilbageholdende med at gøre deres rettigheder i henhold til direktivet om forsinket betaling gældende, f.eks. med hensyn til opkrævning af renter, af frygt for at skade de fortsatte handelsmæssige relationer. Der foreslås derfor en supplerende forebyggende tilgang, der dels indebærer udarbejdelse og udbredelse af kodekser for god adfærd og dels indebærer mægling (se ændringsforslag 4 og 15).

Ordførerens holdning til artikel 5

Endelig er der ændringsforslag 9, der behandler artikel 5 ud fra en juridisk synsvinkel. Artikel 5, stk. 5, udgår, idet det anses for en uforholdsmæssig og straffende foranstaltning, der strider imod EU-retten. Ændringsforslaget fastholder desuden det princip, at betalingsfristerne ved transaktioner mellem virksomheder ikke skal harmoniseres, da dette vil være i modstrid med principperne om proportionalitet, subsidiaritet og partsautonomi og i betydelig grad svække små og mellemstore virksomheders mulighed for at opnå handelskredit.

ÆNDRINGSFORSLAG

Retsudvalget opfordrer Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, som er korresponderende udvalg, til uden afstemning at optage de ændringsforslag, som ifølge proceduren med associerede udvalg (forretningsordenens artikel 50) henhører under det associerede udvalgs enekompetence, i sin betænkning:

Ændringsforslag  1

Forslag til direktiv

Betragtning 12

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(12) Forsinket betaling udgør et kontraktbrud, som er blevet finansielt tiltrækkende for skyldnere i de fleste medlemsstater som følge af lave morarenter eller ingen opkrævning af morarenter og/eller langsomme inddrivelsesprocedurer. En afgørende ændring, herunder at gøre udelukkelse af retten til morarenter til en urimelig kontraktbestemmelse og sikre kompensation til kreditorer for påløbne omkostninger, er nødvendig for at vende denne tendens og sikre, at konsekvenserne af forsinket betaling bliver af en sådan art, at de er et incitament til ikke at betale for sent.

(12) Forsinket betaling udgør et kontraktbrud, som er blevet finansielt tiltrækkende for skyldnere i de fleste medlemsstater som følge af lave morarenter eller ingen opkrævning af morarenter og/eller langsomme inddrivelsesprocedurer. En afgørende ændring hen imod en kultur med hurtig betaling er nødvendig for at vende denne tendens og sikre, at konsekvenserne af forsinket betaling bliver af en sådan art, at de er et incitament til ikke at betale for sent. En sådan ændring bør omfatte bestemmelser om kompensation til kreditorer for påløbne omkostninger og gøre et vilkår om udelukkelse af retten til morarenter og retten til kompensation for inddrivelsesomkostninger til et urimeligt kontraktvilkår og til en urimelig handelspraksis.

Begrundelse

Det er nødvendigt at sende en klar besked til de erhvervsdrivende om, at et vilkår om udelukkelse af retten til kompensation for inddrivelsesomkostninger, en ret som forslaget søger at styrke, er et urimeligt kontraktvilkår, der ikke kan gennemtvinges over for kreditorer, og som kan give grundlag for et erstatningskrav.

Ændringsforslag  2

Forslag til direktiv

Betragtning 17

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(17) Forsinket betaling er særlig beklagelig, hvis den forekommer, på trods af at skyldneren er solvent. Undersøgelser viser, at offentlige myndigheder ofte betaler fakturaer længe efter udløbet af den gældende betalingsfrist. Offentlige myndigheders finansielle begrænsninger kan være mindre, fordi de kan være begunstiget af mere sikre, forudsigelige og vedvarende indtægter end private virksomheder. Samtidig er de i forhold til private virksomheder mindre afhængige af opbygningen af stabile handelsmæssige relationer for at nå deres mål. Derfor kan offentlige myndigheders incitament til at betale rettidigt være mindre. Hertil kommer, at mange offentlige myndigheder kan opnå finansiering på mere attraktive vilkår end private virksomheder. Derfor påfører offentlige myndigheders forsinkede betaling ikke blot de private virksomheder urimelige omkostninger, men medfører også generel ineffektivitet. Derfor bør der indføres en kompensation, som har en tilsvarende stærkere præventiv virkning, når offentlige myndigheder betaler for sent.

 

(17) Forsinket betaling er særlig beklagelig, hvis den forekommer, på trods af at skyldneren er solvent. Undersøgelser viser, at offentlige myndigheder ofte betaler fakturaer længe efter udløbet af den gældende betalingsfrist. Offentlige myndigheders finansielle begrænsninger kan være mindre, fordi de kan være begunstiget af mere sikre, forudsigelige og vedvarende indtægter end private virksomheder. Samtidig er de i forhold til private virksomheder mindre afhængige af opbygningen af stabile handelsmæssige relationer for at nå deres mål. Derfor kan offentlige myndigheders incitament til at betale rettidigt være mindre. Hertil kommer, at mange offentlige myndigheder kan opnå finansiering på mere attraktive vilkår end private virksomheder. Derfor påfører offentlige myndigheders forsinkede betaling ikke blot de private virksomheder urimelige omkostninger, men medfører også generel ineffektivitet.

Begrundelse

Den sanktion, der skal gælde for offentlige myndigheder, er ude af proportioner og diskriminerende. Det skaber uheldige incitamenter i systemet. Desuden åbnes døren for potentielt misbrug og korruption. Myndighederne vil på deres side forsøge at dække sig mod de ekstra omkostninger, sådanne sanktioner vil indebære, ved at oprette eksterne organer drevet som offentlige virksomheder, hvorigennem de kan kanalisere deres indkøb af varer og tjenesteydelser. Der vil herved blive skabt et ekstra administrativt lag, som ikke nødvendigvis vil have nogen berettigelse, hvad økonomisk effektivitet angår.

Ændringsforslag  3

Forslag til direktiv

Betragtning 18

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(18) Direktivet bør forebygge misbrug af aftalefriheden til skade for kreditor. Der kan være tale om misbrug, hvis hovedformålet med en aftale er, at skyldner får yderligere likviditet på kreditors bekostning, f.eks. gennem udelukkelse af kreditors mulighed for at opkræve morarenter for forsinket betaling eller fastsættelse af en morarentesats, som er betydeligt lavere end den i direktivet angivne lovbestemte rente, eller hvis hovedentreprenøren pålægger leverandørerne eller underleverandørerne betalingsvilkår, som ikke er rimelige i forhold til de vilkår, der gælder for ham selv. Direktivet bør ikke gribe ikke ind i nationale bestemmelser om kontraktindgåelse eller om gyldigheden af kontraktbestemmelser, der er urimelige for skyldneren.

(18) Direktivet bør forebygge misbrug af aftalefriheden til skade for kreditor. Der kan være tale om misbrug, hvis hovedformålet med et vilkår i en aftale eller en handelspraksis er, at skyldner får yderligere likviditet på kreditors bekostning, f.eks. gennem udelukkelse af kreditors mulighed for at opkræve morarenter for forsinket betaling eller fastsættelse af en morarentesats, som er betydeligt lavere end den i direktivet angivne lovbestemte rente, eller hvis hovedentreprenøren pålægger leverandørerne eller underleverandørerne betalingsvilkår, som ikke er rimelige i forhold til de vilkår, der gælder for ham selv. I overensstemmelse med det akademiske udkast til en fælles referenceramme betragtes alle vilkår i en aftale eller former for handelspraksis, der afviger stærkt fra god handelspraksis i strid med god tro og fair behandling, som urimelige. Direktivet bør ikke gribe ikke ind i nationale bestemmelser om kontraktindgåelse eller om gyldigheden af kontraktbestemmelser, der er urimelige for skyldneren.

Ændringsforslag  4

Forslag til direktiv

Betragtning 21 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/52/EF af 21. maj 2008 om mægling på det civil- og handelsretlige område1 er der allerede fastsat en ramme for mægling på EU-plan.

 

__________________

1 EUT L 136 af 24.5.2008, s. 3.

Ændringsforslag  5

Forslag til direktiv

Betragtning 22

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(22) Det er nødvendigt at sikre, at inddrivelsesprocedurerne for ubestridte krav i forbindelse med forsinket betaling i handelstransaktioner afsluttes hurtigt.

(22) Det er nødvendigt at sikre, at inddrivelsesprocedurerne for ubestridte krav i forbindelse med forsinket betaling i handelstransaktioner afsluttes hurtigt, med mulighed for at gøre sådanne krav gældende over for virksomheder og offentlige myndigheder gennem en alment tilgængelig onlineprocedure, som under samme betingelser kan anvendes af alle kreditorer etableret i Unionen, og som der er øjeblikkelig adgang til gennem den europæiske e-justice-portal, så snart den er tilgængelig.

Ændringsforslag  6

Forslag til direktiv

Artikel 2 – nr. 8

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(8) "ejendomsforbehold": et aftalevilkår, ifølge hvilket sælger bevarer ejendomsretten til de pågældende varer, indtil købesummen er betalt

8) "ejendomsforbehold": den kontraktklausul, ifølge hvilken sælger bevarer ejendomsretten til de pågældende varer, idet ejendomsretten ikke overgår fra sælger til køber, indtil købesummen er betalt

Begrundelse

Til præcisering af begrebet ejendomsforbehold.

Ændringsforslag  7

Forslag til direktiv

Artikel 3 – stk. 1 – indledning

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(1) I forbindelse med handelstransaktioner mellem virksomheder sikrer medlemsstaterne, at kreditor er berettiget til morarenter ved forsinket betaling, uden at det er nødvendigt at fremsende en rykkerskrivelse, forudsat at

1) I forbindelse med handelstransaktioner mellem virksomheder sikrer medlemsstaterne, at kreditor er berettiget til morarenter fra og med dagen efter forfaldstidspunktet ved forsinket betaling, uden at det er nødvendigt at fremsende en rykkerskrivelse, forudsat at

Begrundelse

Til en bedre forståelse af begrebet renteudvikling.

Ændringsforslag  8

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. Medmindre skyldneren ikke er ansvarlig for forsinkelsen, er kreditor ud over de i stk. 1 fastsatte beløb berettiget til at kræve rimelig kompensation af skyldneren for alle yderligere omkostninger, der skyldes sidstnævntes forsinkede betaling.

3. Bortset fra tilfælde, hvor skyldneren ikke kan gøres ansvarlig for forsinkelsen, er kreditor ud over de i stk. 1 fastsatte beløb berettiget til at kræve rimelig kompensation af skyldneren for alle yderligere omkostninger, der skyldes sidstnævntes forsinkede betaling.

Begrundelse

Tydeliggørelse af teksten.

Ændringsforslag  9

Forslag til direktiv

Artikel 5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Offentlige myndigheders betaling

Offentlige myndigheders betaling

1. Medlemsstaterne sikrer, at kreditor i forbindelse med handelstransaktioner, der indebærer levering af varer eller tjenesteydelser mod vederlag til offentlige myndigheder, uden at det er nødvendigt at fremsende rykkerskrivelse, er berettiget til morarenter svarende til den lovbestemte rente, forudsat at

1. Medlemsstaterne sikrer, at kreditor i forbindelse med handelstransaktioner, der indebærer levering af varer eller tjenesteydelser mod vederlag til offentlige myndigheder, uden at det er nødvendigt at fremsende rykkerskrivelse, er berettiget til morarenter svarende til den lovbestemte rente, forudsat at

a) kreditor har opfyldt sine aftalemæssige og lovbestemte forpligtelser, og

a) kreditor har opfyldt sine aftalemæssige og lovbestemte forpligtelser, og

b) kreditor ikke har modtaget det skyldige beløb rettidigt, medmindre skyldneren ikke er ansvarlig for forsinkelsen.

b) kreditor ikke har modtaget det skyldige beløb rettidigt, medmindre skyldneren ikke er ansvarlig for forsinkelsen.

2. Såfremt betingelserne i stk. 1 er opfyldt, sikrer medlemsstaterne følgende:

2. Såfremt betingelserne i stk. 1 er opfyldt, sikrer medlemsstaterne følgende:

a) Morarenter betales fra dagen efter sidste rettidige betalingsdag eller efter udløbet af betalingsfristen som fastsat i aftalen.

a) Morarenter betales fra dagen efter sidste rettidige betalingsdag eller efter udløbet af betalingsfristen som fastsat i aftalen.

b) Hvis der ikke er aftalt en sidste rettidig betalingsdag eller betalingsfrist, skal der automatisk betales morarenter, inden for en af følgende tidsfrister:

b) Hvis der ikke er aftalt en sidste rettidig betalingsdag eller betalingsfrist, skal der automatisk betales morarenter senest ved udløb af en af følgende tidsfrister:

i) fra 30 dage efter skyldnerens modtagelse af en faktura, eller en tilsvarende betalingsanmodning, eller

i) fra 30 kalenderdage efter skyldnerens modtagelse af en faktura, eller en tilsvarende betalingsanmodning, eller

ii) fra 30 dage efter at varerne eller tjenesteydelserne er modtaget, hvis skyldneren modtager fakturaen eller den tilsvarende betalingsanmodning tidligere end varerne eller tjenesteydelserne, eller

ii) fra 30 kalenderdage efter at varerne eller tjenesteydelserne er modtaget, hvis skyldneren modtager fakturaen eller den tilsvarende betalingsanmodning tidligere end varerne eller tjenesteydelserne, eller

iii) fra 30 dage efter datoen for godkendelse eller kontrol, hvis lovgivningen eller aftalen indeholder krav om en godkendelses- eller kontrolprocedure, hvorved varernes eller tjenesteydelsernes overensstemmelse med aftalen skal konstateres, og skyldneren modtager fakturaen eller den tilsvarende betalingsanmodning inden eller på den dato, hvor denne godkendelse eller kontrol finder sted.

iii) fra 30 kalenderdage efter datoen for godkendelse eller kontrol, hvis lovgivningen eller aftalen indeholder krav om en godkendelses- eller kontrolprocedure, hvorved varernes eller tjenesteydelsernes overensstemmelse med aftalen skal konstateres, og skyldneren modtager fakturaen eller den tilsvarende betalingsanmodning inden eller på den dato, hvor denne godkendelse eller kontrol finder sted.

3. Medlemsstaterne sikrer, at varigheden af proceduren for godkendelse eller kontrol, som er omhandlet i stk. 2, litra b), nr. iii), ikke overskrider 30 dage, medmindre andet er angivet og behørigt berettiget i udbudsbetingelserne eller aftalen.

3. Medlemsstaterne sikrer, at proceduren for godkendelse eller kontrol, som er omhandlet i stk. 2, litra b), nr. iii), udføres øjeblikkeligt og ikke overskrider 30 kalenderdage.

4. Medlemsstaterne sikrer, at den i aftalen fastsatte betalingsfrist ikke overskrider de i stk. 2, litra b), angivne tidsgrænser, medmindre det udtrykkeligt er aftalt mellem skyldneren og kreditor og er berettiget pga. særlige omstændigheder, som f.eks. et objektivt behov for at afvikle betalingen over en længere periode.

4. Medlemsstaterne sikrer

 

a) at den i aftalen fastsatte betalingsfrist ikke overskrider de i stk. 2, litra b), angivne tidsgrænser, medmindre det er berettiget i henhold til princippet om nødvendighed, og medmindre det udtrykkeligt er aftalt mellem skyldneren og kreditor. Betalingsfristen må i intet tilfælde overstige 60 kalenderdage

 

b) datoen for modtagelse af den i stk. 2, litra b), nr. i), omtalte faktura er ikke genstand for aftale mellem skyldner og kreditor.

5. Medlemsstaterne sikrer, at kreditor, når der skal betales morarenter, er berettiget til et fast kompensationsbeløb, svarende til 5 % af det skyldige beløb. Denne kompensation betales i tilgift til morarenterne.

 

6. Medlemsstaterne sikrer, at den gældende referencesats for handelstransaktioner, der indebærer levering af varer eller tjenesteydelser mod vederlag til offentlige myndigheder:

6. Medlemsstaterne sikrer, at den gældende referencesats for handelstransaktioner, der indebærer levering af varer eller tjenesteydelser mod vederlag til offentlige myndigheder:

a) for første halvår af det pågældende år er den sats, som var gældende den 1. januar det pågældende år

a) for første halvår af det pågældende år er den sats, som var gældende den 1. januar det pågældende år

b) for andet halvår af det pågældende år er den sats, som var gældende den 1. juli det pågældende år.

b) for andet halvår af det pågældende år er den sats, som var gældende den 1. juli det pågældende år.

Begrundelse

Dette kompromisændringsforslag behandler nogle af de juridiske aspekter ved artikel 5. Artikel 5, stk. 5, udgår, idet det anses for en uforholdsmæssig og straffende foranstaltning, der strider imod fællesskabsretten. Desuden bør betalingsfristerne ved transaktioner mellem virksomheder ikke harmoniseres, da dette vil være i modstrid med principperne om proportionalitet og subsidiaritet og i betydelig grad svække små og mellemstore virksomheders mulighed for at opnå handelskredit. Leverandørers mulighed for at give kunderne udsættelse på betaling er et afgørende konkurrenceredskab for de små og mellemstore virksomheder.

Ændringsforslag  10

Forslag til direktiv

Artikel 6 – titel og stk. 1 – afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Klart urimelige kontraktbestemmelser

Urimelige kontraktvilkår og former for handelspraksis

1. Medlemsstaterne træffer bestemmelse om, at en aftalebestemmelse vedrørende betalingsdagen, morarentesatsen eller inddrivelsesomkostningerne enten ikke er bindende eller giver grundlag for krav om skadeserstatning, hvis bestemmelsen er klart urimelig over for kreditor.

1. Medlemsstaterne træffer bestemmelse om, at et vilkår i en aftale eller en handelspraksis vedrørende betalingsdagen eller betalingsfristen, morarentesatsen eller kompensation for inddrivelsesomkostningerne ikke er bindende og giver grundlag for krav om skadeserstatning, hvis bestemmelsen, er urimelig over for kreditor.

Ved afgørelsen af, om en bestemmelse er klart urimelig over for kreditor, tages der hensyn til alle sagens omstændigheder, herunder god handelspraksis og produktets eller tjenesteydelsens art. Der tages også hensyn til, om skyldneren har en objektiv grund til at fravige den lovbestemte rente eller artikel 3, stk. 2, litra b), artikel 4, stk.1, eller artikel 5, stk. 2, litra b).

Ved afgørelsen af, om et vilkår eller en handelspraksis er urimelig over for kreditor i den forstand hvori udtrykket er anvendt i stk. 1, tages der hensyn til alle sagens omstændigheder, herunder:

 

a) enhver klar afvigelse fra god handelspraksis i strid med god tro og fair behandling;

 

b) produktets eller tjenesteydelsens art og

 

c) om skyldneren har en objektiv grund til at fravige den lovbestemte rentesats eller artikel 3, stk. 2, litra b), artikel 4, stk.1, eller artikel 5, stk. 2, litra b).

 

(Udeladelsen af ordet "klart [urimelige]", indføjelsen af ordet "vilkår" og indføjelsen af ordet "handelspraksis" finder anvendelse i hele teksten. En vedtagelse af dette ændringsforslag vil gøre det nødvendigt at foretage konsekvensrettelser i hele teksten).

Begrundelse

Oversættelse af "vilkår" er "cláusula" på spansk, "clausola" på italiensk og "clause" på fransk. Dette er f.eks. i overensstemmelse med Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler.

Ændringsforslag  11

Forslag til direktiv

Artikel 6 – stk. 1 – afsnit 2 (bliver et nyt stk.)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

For så vidt angår første afsnit anses en bestemmelse, som udelukker morarenter ved forsinket betaling, altid for at være klart urimelig.

1a. For så vidt angår stk. 1 anses et vilkår eller en handelspraksis, som udelukker morarenter ved forsinket betaling eller kompensation for inddrivelsesomkostninger, eller begge dele, altid for at være urimelig.

Begrundelse

Det er nødvendigt at sende et klart signal til de erhvervsdrivende om, at et vilkår om udelukkelse af retten til kompensation for inddrivelsesomkostninger, en ret som forslaget søger at styrke, er et urimeligt kontraktvilkår, der ikke kan gennemtvinges over for kreditorer, og som kan give grundlag for et erstatningskrav.

Ændringsforslag  12

Forslag til direktiv

Artikel 6 – stk. 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. De i stk. 2 nævnte midler skal omfatte bestemmelser om, at repræsentative organisationer i henhold til den pågældende medlemsstats lovgivning kan indbringe en sag for domstolene eller for de kompetente administrative myndigheder, hvis bestemmelserne er klart urimelige, således at disse kan anvende egnede og effektive midler til at bringe anvendelsen af sådanne bestemmelser til ophør.

3. De i stk. 2 nævnte midler skal omfatte bestemmelser om, at organisationer, som officielt er anerkendt eller har en legitim interesse i at fungere som repræsentant for virksomheden i henhold til den pågældende medlemsstats lovgivning kan indbringe en sag for domstolene eller for de kompetente administrative myndigheder, hvis et vilkår eller en handelspraksis, herunder i en enkeltstående aftale, er urimelige, således at disse kan anvende egnede og effektive midler til at bringe anvendelsen af sådanne vilkår eller handelspraksisser til ophør.

Begrundelse

Dette ændringsforslag, der er inspireret af ordlyden af direktiv 2000/35, forsøger at præcisere begrebet "organisationer". I modsætning til direktiv 2000/35, vil ændringsforslaget dog søge at udvide denne mulighed til andre organisationer end dem, der repræsenterer små og mellemstore virksomheder, for eksempel til organisationer inden for en bestemt erhvervssektor.

Ændringsforslaget præciserer også, at repræsentative organisationer ikke er afskåret fra at indbringe en sag i henhold til den pågældende nationale lovgivning blot fordi det vilkår, der påstås at være urimeligt, er indeholdt i en enkeltstående aftale og ikke er et standardvilkår eller -betingelse.

Ændringsforslag  13

Forslag til direktiv

Artikel 9 – stk. 1 og 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Medlemsstaterne sikrer, at der inden 90 kalenderdage efter indgivelse af stævning eller anmodning fra kreditor til retten eller en anden kompetent myndighed uanset beløbets størrelse kan opnås et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, så længe gælden eller aspekter af proceduren ikke bestrides.

1. Medlemsstaterne sikrer, at der inden 90 kalenderdage efter indgivelse af stævning eller anmodning fra kreditor til retten eller en anden kompetent myndighed uanset beløbets størrelse kan opnås et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag gennem en fremskyndet procedure og så længe gælden eller aspekter af proceduren ikke bestrides. Denne forpligtelse skal opfyldes af medlemsstaterne i overensstemmelse med deres nationale love og administrative bestemmelser. Kreditorer skal i denne forbindelse have mulighed for at anvende en bredt tilgængelig onlineprocedure.

2. Efter de nationale love og administrative bestemmelser skal samme betingelser gælde for alle kreditorer, der er etableret i Fællesskabet.

2. Efter de nationale love og administrative bestemmelser skal samme betingelser gælde, og den onlineprocedure, hvortil der henvises i stk. 1, skal være tilgængelig for alle kreditorer, der er etableret i EU.

Ændringsforslag  14

Forslag til direktiv

Artikel 9 – stk. 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4. Stk. 1, 2 og 3 tilsidesætter ikke bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1986/2006.

 

4. Stk. 1, 2 og 3 tilsidesætter ikke bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1896/2006 af 12. december 2006 om indførelse af en europæisk betalingspåkravsprocedure1.

 

 

__________________

1 EUT L 399 af 30.12.2006, s. 1.

Begrundelse

Rettelse af en fejl i Kommissionens forslag.

Ændringsforslag  15

Forslag til direktiv

Artikel 9 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 9a

Mægling og adfærdskodekser

 

1. Medlemsstaterne skal støtte vedtagelsen af ordninger til konfliktløsning gennem mægling, der bl.a. involverer de organisationer, hvortil der henvises i artikel 6, stk. 3.

 

2. Medlemsstaterne og de organisationer, hvortil der henvises i artikel 6, stk. 3, skal med støtte fra Kommissionen fastlægge og formidle adfærdskodekser med relevante klagemekanismer, der er forhandlet på nationalt plan eller EU-plan og udformet til at bidrage til korrekt gennemførelse af direktivet.

PROCEDURE

Titel

Bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner (omarbejdning)

Referencer

KOM(2009)0126 – C7-0044/2009 – 2009/0054(COD)

Korresponderende udvalg

IMCO

Udtalelse fra

       Dato for meddelelse på plenarmødet

JURI

14.9.2009

 

 

 

Associeret/Associerede udvalg - dato for meddelelse på plenarmødet

17.12.2009

 

 

 

Rådgivende ordfører

       Dato for valg

Raffaele Baldassarre

2.9.2009

 

 

Behandling i udvalg

3.9.2009

6.10.2009

9.11.2009

28.1.2010

Dato for vedtagelse

23.3.2010

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

24

0

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Raffaele Baldassarre, Luigi Berlinguer, Sebastian Valentin Bodu, Françoise Castex, Christian Engström, Marielle Gallo, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Daniel Hannan, Klaus-Heiner Lehne, Antonio Masip Hidalgo, Alajos Mészáros, Bernhard Rapkay, Evelyn Regner, Francesco Enrico Speroni, Dimitar Stoyanov, Alexandra Thein, Diana Wallis, Rainer Wieland, Cecilia Wikström, Zbigniew Ziobro, Tadeusz Zwiefka

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Piotr Borys, Sergio Gaetano Cofferati, Sajjad Karim, Vytautas Landsbergis, Kurt Lechner, Eva Lichtenberger, József Szájer

(1)

KOM(2009)0126, SEK(2009)315, SEK(2009)316. Bemærkningerne fra Udvalget for Konsekvensanalyse kan findes på: http://ec.europa.eu/governance/impact/ia_carried_out/cia_2009_en.htm#entr.

(2)

Begrundelsen, s. 4, og betragtning 17 til forslaget. For statistiske oplysninger pr. medlemsstat henvises til konsekvensanalysen, s. 60-61 og s. 68-71.

(3)

Konsekvensanalysen, s. 68.

(4)

Jf. f.eks. dom af 11. september 2008 sag C-265/07, Caffaro, Sml. I, s. 45.

(5)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1896/2006 af 12. december 2006 om indførelse af en europæisk betalingspåkravsprocedure, EUT L 399 af 30.12.2006, s. 1.


UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (19.3.2010)

til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner (Omarbejdning)

(KOM(2009)0126 – C7‑0044/2009 – 2009/0054(COD))

Rådgivende ordfører: Francesco De Angelis

KORT BEGRUNDELSE

Direktiv 2000/35/EF blev vedtaget i maj 2000 og har været anvendt siden den 8. august 2002. Det har til formål at bekæmpe forsinket betaling i handelstransaktioner, men har haft begrænsede virkninger. Der er stadig betydelige forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til reglerne for betalingsfrister, men skikken med betalingsforsinkelser er en trussel mod virksomhedernes, især SMV'ernes, fremtid, navnlig under en økonomisk og finansiel krise som den, Europa og verden i øjeblikket gennemlever.

Den udbredte brug af forsinket betaling destabiliserer det indre marked - uanset om årsagen er nød, eller om der, som det oftere er tilfældet, ligger en bevidst hensigt bag - og er til alvorlig skade for handlen på tværs af grænserne. I de medlemsstater, hvor dette problem er størst, er virksomhederne i særlig grad udsat for risikoen for en gradvis nedgang i indtægterne, der kan ende med fare for konkurs. Problemet er allermest udtalt i forbindelse med transaktioner mellem offentlige myndigheder og private virksomheder, men løsningen med særlige regler for transaktioner mellem private forekommer dog diskutabel. Det sker også, at private virksomheder, ofte SMV'er, udsættes for urimelige kontraktvilkår, som de indgår af frygt for at skade forholdet til en privat storkunde.

Ordføreren tilkendegiver med denne udtalelse en positiv holdning til Kommissionens forslag. Han tilslutter sig den overordnede tilgang i Kommissionens forslag, men vil dog samtidig foreslå nogle ændringer til form og indhold for at opnå større klarhed og sikkerhed i forbindelse med fortolkningen og gennemførelsen af direktivet.

Efter ordførerens opfattelse bør anvendelsesområdet for bestemmelserne vedrørende offentlige myndigheder udvides til også at omfatte forsyningsvirksomheder. Desuden foreslår ordføreren ændringer med hensyn til tidsfristerne, den afskrækkende virkning af de øgede byrder, der lægges over på skyldnerne, en reduktion af de aftalemæssige undtagelser i retsakten og passiv/aktiv oplysning til virksomhederne om de nye rettigheder.

Udkastet til udtalelse ligger på linje med det arbejdsdokument, som hovedordføreren, Barbara Weiler fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, har udarbejdet. Ikke desto mindre finder ordføreren det påkrævet med nogle tilføjelser for at beskytte virksomhederne, især SMV'er. Bl.a. foreslår han, at bestemmelserne om kompensation for omkostningerne ved inddrivelse og for renterne i forbindelse med betalingsforsinkelse skal være obligatoriske. Herved vil man kunne udelade kravet om, at den enkelte kreditor skal fremsende rykkerskrivelser, hvorved man kan beskytte kreditor mod risikoen for eventuelle handelsmæssige gengældelsesforanstaltninger, som skyldneren måtte finde på.

I ordførerens forslag indgår nogle af de elementer, som skyggeordførerne fremkom med under den første drøftelse om direktivforslaget. Navnlig tilslutter ordføreren sig sine kollegers opfattelse af, at det er nødvendigt at begrænse antallet af undtagelser fra EU-rettens bestemmelser.

Endelig har det endnu ikke været muligt at nå frem til en løsning med bred tilslutning om en standardkompensationssats (5 %), som kreditor skal have ret til fra offentlige myndigheder, der gør sig skyldige i betalingsforsinkelse. Ordføreren forbeholder sig ret til at tage dette spørgsmål op under den næste drøftelse og til eventuelt at forelægge det til fornyet behandling via indgivelse af et ændringsforslag ad hoc.

ÆNDRINGSFORSLAG

Udvalget om Industri, Forskning og Energi opfordrer Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Ændringsforslag  1

Forslag til direktiv

Betragtning 10 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

10a. Selv om EU-institutionerne ikke er direkte bundet af dette direktiv, bør det sikres, at disse institutioner i overensstemmelse med god praksis anvender betalingsbestemmelserne i dette direktiv.

Begrundelse

EU-institutionerne bør gå foran med et godt eksempel ved konsekvent at foretage rettidig betaling.

Ændringsforslag  2

Forslag til direktiv

Betragtning 16

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

16. Undersøgelser viser, at offentlige myndigheder ved handelstransaktioner ofte kræver betalingsfrister, som er betydeligt længere end 30 dage. Derfor bør betalingsfristen i kontrakter om indkøb, der tildeles af offentlige myndigheder, som hovedregel begrænses til højst 30 dage.

16. Erfaringen viser, at betalingsfristerne ved handelstransaktioner ofte er betydeligt længere end 30 dage. Derfor bør betalingsfristen ved handelstransaktioner som hovedregel begrænses til højst 30 dage i tilfælde, hvor længere betalingsfrister er behørigt begrundet i overensstemmelse med nødvendighedsprincippet eller særlige nationale lovbestemmelser, og hvor der er indgået en udtrykkelig aftale mellem skyldneren og kreditor, kan betalingsfristen forlænges til højst 60 dage.

Begrundelse

Der bør gælde samme betalingsbestemmelser for alle former for handelstransaktioner med henblik på at undgå konkurrencemæssige ulemper for offentlige eller private virksomheder. Handelsmæssige relationer mellem virksomheder og offentlige myndigheder svarer på mange måder til handelsmæssige relationer mellem virksomheder. For at undgå ugunstige betalingsfrister for især små og mellemstore virksomheder skal der under alle omstændigheder betales renter senest 60 dage efter modtagelse af fakturaen.

Ændringsforslag  3

Forslag til direktiv

Artikel 2 – nr. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2) "offentlig myndighed": enhver ordregivende myndighed som defineret i direktiv 2004/18/EF

2) "offentlig myndighed": enhver ordregivende myndighed som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester¹ og direktiv 2004/18/EF, uafhængigt af ordrens genstand eller værdi samt enhver EU-institution, der er nævnt i artikel 13 i traktaten om Den Europæiske Union

 

1 EUT L 134 af 30.4.2004, s. 1.

Begrundelse

For at undgå misforståelsen om, at ordregivende myndigheder i direktiv 2004/17/EF ikke længere er omfattet, bør også direktiv 2004/17/EF nævnes. Da direktiv 2004/18/EF og 2004/17/EF kun gælder for bestemte ordregenstande og først fra og med en bestemt grænseværdi, bør det præciseres, at disse begrænsninger ikke gælder for direktiv 2000/35/EF. Forsinkede betalinger gælder også for EU-institutioner, ikke kun for nationale myndigheder. EU-institutionerne kan ikke undtage sig selv fra bestemmelser, der pålægges andre offentlige myndigheder.

Ændringsforslag  4

Forslag til direktiv

Artikel 2 – nr. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

3a) "sektorvirksomheder": enhver virksomhed, der arbejder inden for vand-, energi- eller transportsektoren i henhold til direktiv 2004/17/EF, uafhængigt af ordrens værdi

Begrundelse

"Sektorvirksomheder" er på grund af deres særlige markedsposition særligt stærke på markedet. De er de eneste udbydere inden for infrastruktur til vand- og energiforsyning samt transport, og de er ikke omfattet af effektiv konkurrence. Derfor kan sektorvirksomheder i vidt omfang fastsætte deres "indkøbsbetingelser" og betalingsfrister ensidigt. Denne magtposition må ikke udnyttes. Derfor bør sektorvirksomheder behandles som f.eks. ordregivende sektormyndigheder.

Ændringsforslag  5

Forslag til direktiv

Artikel 2 – nr. 6

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

6) "lovbestemt rente": simpel rente i tilfælde af forsinket betaling ved en sats, der udgør summen af referencesatsen plus mindst 7 procentpoint

6) "lovbestemt rente": simpel rente i tilfælde af forsinket betaling ved en sats, der udgør summen af referencesatsen plus mindst ni procentpoint

Begrundelse

I forbindelse med ændringen af artikel 3 og 5 med henblik på at skabe et mere ensartet, rimeligt og proportionalt regelsæt for både den offentlige og private sektor kan en lille stigning i den obligatoriske lovbestemte rentesats være en måde at få begge sektorer til at sørge for bedre betalingspraksis.

Ændringsforslag  6

Forslag til direktiv

Artikel 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Morarenter

Morarenter i handelstransaktioner mellem virksomheder

1. I forbindelse med handelstransaktioner mellem virksomheder sikrer medlemsstaterne, at kreditor er berettiget til morarenter ved forsinket betaling, uden at det er nødvendigt at fremsende en rykkerskrivelse, forudsat at

1. I forbindelse med handelstransaktioner mellem virksomheder sikrer medlemsstaterne, at kreditor er berettiget til morarenter ved forsinket betaling, uden at det er nødvendigt at fremsende en rykkerskrivelse, forudsat at

(a) kreditor har opfyldt sine aftalemæssige og lovbestemte forpligtelser, og

a) kreditor har opfyldt sine aftalemæssige og lovbestemte forpligtelser, og

(b) kreditor ikke har modtaget det skyldige beløb rettidigt, medmindre skyldneren ikke er ansvarlig for forsinkelsen.

b) kreditor ikke har modtaget det skyldige beløb rettidigt, medmindre skyldneren ikke er ansvarlig for forsinkelsen.

2. Såfremt betingelserne i stk. 1 er opfyldt, sikrer medlemsstaterne følgende:

2. Såfremt betingelserne i stk. 1 er opfyldt, sikrer medlemsstaterne følgende:

(a) Morarenter betales fra dagen efter sidste rettidige betalingsdag eller efter udløbet af betalingsfristen som fastsat i aftalen.

a) Morarenter betales fra dagen efter sidste rettidige betalingsdag eller efter udløbet af betalingsfristen som fastsat i aftalen, som skal tage hensyn til tidsfristerne i litra b), og som højst må være 60 dage fra datoen for modtagelsen af de varer eller tjenesteydelser, der er genstand for aftalen.

(b) Hvis der ikke er aftalt en sidste rettidig betalingsdag eller betalingsfrist, skal der automatisk betales morarenter, uden at det er nødvendigt at fremsende en rykkerskrivelse inden for en af følgende tidsfrister:

b) Hvis der ikke er aftalt en sidste rettidig betalingsdag eller betalingsfrist, skal der automatisk betales morarenter, uden at det er nødvendigt at fremsende en rykkerskrivelse inden for en af følgende tidsfrister:

(i) fra 30 dage efter skyldnerens modtagelse af en faktura, eller en tilsvarende betalingsanmodning, eller

i) fra 30 kalenderdage efter skyldnerens modtagelse af en faktura, eller en tilsvarende betalingsanmodning

(ii) fra 30 dage efter at varerne eller tjenesteydelserne er modtaget, hvis skyldneren modtager fakturaen eller den tilsvarende betalingsanmodning tidligere end varerne eller tjenesteydelserne, eller

ii) fra 30 kalenderdage efter at varerne eller tjenesteydelserne er modtaget, hvis skyldneren modtager fakturaen eller den tilsvarende betalingsanmodning tidligere end varerne eller tjenesteydelserne

(iii) fra 30 dage efter datoen for godkendelse eller kontrol, hvis lovgivningen eller aftalen indeholder krav om en godkendelses- eller kontrolprocedure, hvorved varernes eller tjenesteydelsens overensstemmelse med aftalen skal konstateres, og skyldneren modtager fakturaen eller den tilsvarende betalingsanmodning inden eller på den dato, hvor denne godkendelse eller kontrol finder sted.

iii) fra 30 kalenderdage efter sidstnævnte dato, hvis lovgivningen eller aftalen indeholder krav om en godkendelses- eller kontrolprocedure, hvorved varernes eller tjenesteydelsens overensstemmelse med aftalen skal konstateres, og skyldneren modtager fakturaen eller den tilsvarende betalingsanmodning inden eller på den dato, hvor denne godkendelse eller kontrol finder sted.

 

ba) datoen for modtagelse af fakturaen ikke er omfattet af en kontraktmæssig aftale mellem skyldneren og kreditor.

 

2a. Medlemsstaterne sikrer, at varigheden af proceduren for godkendelse eller kontrol, som er omhandlet i stk. 2, litra b), nr. iii), ikke overskrider 15 dage, medmindre andet er angivet og behørigt berettiget i udbudsbetingelserne eller aftalen.

3. Medlemsstaterne sikrer, at den gældende referencesats:

3. Medlemsstaterne sikrer, at den gældende referencesats:

(a) for første halvår af det pågældende år er den sats, som var gældende den 1. januar det pågældende år

a) for første halvår af det pågældende år er den sats, som var gældende den 1. januar det pågældende år

(b) for andet halvår af det pågældende år er den sats, som var gældende den 1. juli det pågældende år.

b) for andet halvår af det pågældende år er den sats, som var gældende den 1. juli det pågældende år.

Ændringsforslag 7

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 1 - indledning

Kommissionens tekst

Ændringsforslag

1. Medlemsstaterne sikrer, at kreditor, når der skal betales morarenter i handelstransaktioner i henhold til artikel 3 og 5, og medmindre andet er fastsat i aftalen, er berettiget til fra skyldneren at modtage et af følgende beløb:

1. Medlemsstaterne sikrer, at kreditor, når der skal betales morarenter i handelstransaktioner i henhold til artikel 3 og 5, er berettiget til automatisk, dvs. uden at det er nødvendigt, at kreditor fremsender rykkerskrivelse, fra skyldneren at modtage et af følgende minimumsbeløb:

Begrundelse

Det er sandsynligt, at en særlig aftalebestemmelse, der afviger fra den bestemmelse, der foreslås i artikel 3 og 5, vil kunne forringe de aftalegarantier, der skal beskytte kreditor. Ordføreren finder det afgørende, at medlemsstaterne sikrer, at ordningen gælder automatisk, således at den enkelte kreditor ikke skal frygte for eventuelle gengældelsesforanstaltninger fra debitors side.

Ændringsforslag  8

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 1 – afsnit 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Disse beløb skal revideres hvert andet år.

Begrundelse

Det anses for nødvendigt at ajourføre kompensationsbeløbene, selv om de foreslåede beløb anses for at være for små i forhold til de reelle omkostninger, hvilket betyder, at det ikke bliver lettere at gøre retskrav. Ved fastlæggelsen af omkostningerne bør der henvises til en stigningsmekanisme med stigninger hvert andet år.

Ændringsforslag  9

Forslag til direktiv

Artikel 5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Offentlige myndigheders betaling

Offentlige myndigheders og sektorvirksomheders betaling

1. Medlemsstaterne sikrer, at kreditor i forbindelse med handelstransaktioner, der indebærer levering af varer eller tjenesteydelser mod vederlag til offentlige myndigheder, uden at det er nødvendigt at fremsende rykkerskrivelse, er berettiget til morarenter svarende til den lovbestemte rente, forudsat at

1. Medlemsstaterne sikrer, at kreditor i forbindelse med handelstransaktioner, uden at det er nødvendigt at fremsende rykkerskrivelse, er berettiget til morarenter svarende til den lovbestemte rente, forudsat at

(a) kreditor har opfyldt sine aftalemæssige og lovbestemte forpligtelser, og

a) kreditor har opfyldt sine aftalemæssige og lovbestemte forpligtelser, og

(b) kreditor ikke har modtaget det skyldige beløb rettidigt, medmindre skyldneren ikke er ansvarlig for forsinkelsen.

b) kreditor ikke har modtaget det skyldige beløb rettidigt, medmindre skyldneren ikke er ansvarlig for forsinkelsen.

2. Såfremt betingelserne i stk. 1 er opfyldt, sikrer medlemsstaterne følgende:

4. Såfremt betingelserne i stk. 1 er opfyldt, sikrer medlemsstaterne følgende:

(a) Morarenter betales fra dagen efter sidste rettidige betalingsdag eller efter udløbet af betalingsfristen som fastsat i aftalen.

a) Morarenter betales fra dagen efter sidste rettidige betalingsdag eller efter udløbet af betalingsfristen som fastsat i aftalen.

(b) Hvis der ikke er aftalt en sidste rettidig betalingsdag eller betalingsfrist, skal der automatisk betales morarenter, uden at det er nødvendigt at fremsende en rykkerskrivelse inden for en af følgende tidsfrister:

b) Hvis der ikke er aftalt en sidste rettidig betalingsdag eller betalingsfrist, skal der automatisk betales morarenter, uden at det er nødvendigt at fremsende en rykkerskrivelse inden for en af følgende tidsfrister:

(i) fra 30 dage efter skyldnerens modtagelse af en faktura, eller en tilsvarende betalingsanmodning, eller

i) fra 30 kalenderdage efter skyldnerens modtagelse af en faktura, eller en tilsvarende betalingsanmodning, eller

(ii) fra 30 dage efter at varerne eller tjenesteydelserne er modtaget, hvis skyldneren modtager fakturaen eller den tilsvarende betalingsanmodning tidligere end varerne eller tjenesteydelserne, eller

ii) fra 30 kalenderdage efter at varerne eller tjenesteydelserne er modtaget, hvis skyldneren modtager fakturaen eller den tilsvarende betalingsanmodning tidligere end varerne eller tjenesteydelserne, eller

(iii) fra 30 dage efter datoen for godkendelse eller kontrol, hvis lovgivningen eller aftalen indeholder krav om en godkendelses- eller kontrolprocedure, hvorved varernes eller tjenesteydelsens overensstemmelse med aftalen skal konstateres, og skyldneren modtager fakturaen eller den tilsvarende betalingsanmodning inden eller på den dato, hvor denne godkendelse eller kontrol finder sted.

iii) fra 30 kalenderdage efter sidstnævnte dato, hvis lovgivningen eller aftalen indeholder krav om en godkendelses- eller kontrolprocedure, hvorved varernes eller tjenesteydelsens overensstemmelse med aftalen skal konstateres, og skyldneren modtager fakturaen eller den tilsvarende betalingsanmodning inden eller på den dato, hvor denne godkendelse eller kontrol finder sted.

 

c) datoen for modtagelse af fakturaen ikke er omfattet af en kontraktmæssig aftale mellem skyldneren og kreditor.

3. Medlemsstaterne sikrer, at varigheden af proceduren for godkendelse eller kontrol, som er omhandlet i stk. 2, litra b), nr. iii), ikke overskrider 30 dage, medmindre andet er angivet og behørigt berettiget i udbudsbetingelserne eller aftalen.

3. Medlemsstaterne sikrer, at varigheden af proceduren for godkendelse eller kontrol, som er omhandlet i stk. 4, litra b), nr. iii), ikke overskrider 15 dage, medmindre andet er angivet og behørigt berettiget i udbudsbetingelserne eller aftalen.

4. Medlemsstaterne sikrer, at den i aftalen fastsatte betalingsfrist ikke overskrider de i stk. 2, litra b), angivne tidsgrænser, medmindre det udtrykkeligt er aftalt mellem skyldneren og kreditor og er berettiget pga. særlige omstændigheder, som f.eks. et objektivt behov for at afvikle betalingen over en længere periode.

2. Medlemsstaterne sikrer, at den i aftalen fastsatte betalingsfrist ikke overskrider de i stk. 4, litra b), angivne tidsgrænser, medmindre det udtrykkeligt er aftalt mellem skyldneren og kreditor og er berettiget ifølge nødvendighedsprincippet, idet fristen under alle omstændigheder højst må være 60 dage.

5. Medlemsstaterne sikrer, at kreditor, når der skal betales morarenter, er berettiget til et fast kompensationsbeløb, svarende til 5 % af det skyldige beløb. Denne kompensation betales i tilgift til morarenterne.

 

6. Medlemsstaterne sikrer, at den gældende referencesats for handelstransaktioner, der indebærer levering af varer eller tjenesteydelser mod vederlag til offentlige myndigheder:

6. Medlemsstaterne sikrer, at den gældende referencesats for handelstransaktioner, der indebærer levering af varer eller tjenesteydelser mod vederlag til offentlige myndigheder:

(a) for første halvår af det pågældende år er den sats, som var gældende den 1. januar det pågældende år

a) for første halvår af det pågældende år er den sats, som var gældende den 1. januar det pågældende år

(b) for andet halvår af det pågældende år er den sats, som var gældende den 1. juli det pågældende år.

b) for andet halvår af det pågældende år er den sats, som var gældende den 1. juli det pågældende år.

Ændringsforslag  10

Forslag til direktiv

Artikel 6 – overskrift

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Klart urimelige kontraktbestemmelser

Klart urimelige kontraktbestemmelser og klart urimelig handelspraksis

Begrundelse

For at undgå misbrug eller urimelige bestemmelser i forbindelse med kontrakter og forretningsforbindelser bør denne artikels anvendelsesområde udvides til at omfatte handelspraksis, da dette også er et betydeligt og alvorligt problem for SMV'er, f.eks. når større virksomheder ensidigt ændrer betalingsfrister med tilbagevirkende kraft.

Ændringsforslag  11

Forslag til direktiv

Artikel 6 – stk. 1 – afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Medlemsstaterne træffer bestemmelse om, at en aftalebestemmelse vedrørende betalingsdagen, morarentesatsen eller inddrivelsesomkostningerne enten ikke er bindende eller giver grundlag for krav om skadeserstatning, hvis bestemmelsen, er klart urimelig over for kreditor. Ved afgørelsen af, om en bestemmelse er klart urimelig over for kreditor, tages der hensyn til alle sagens omstændigheder, herunder god handelspraksis og produktets eller tjenesteydelsens art. Der tages også hensyn til, om skyldneren har en objektiv grund til at fravige den lovbestemte rente eller artikel 3, stk. 2, litra b), artikel 4, stk.1, eller artikel 5, stk. 2, litra b).

1. Medlemsstaterne træffer bestemmelse om, at en aftalebestemmelse og/eller en handelspraksis vedrørende betalingsdagen, morarentesatsen eller inddrivelsesomkostningerne eller en sådan bestemmelse i uformelle aftaler og i kontraktændringer med tilbagevirkende kraft enten ikke er bindende eller giver grundlag for krav om skadeserstatning, hvis bestemmelsen er klart urimelig over for kreditor. Ved afgørelsen af, om en bestemmelse er klart urimelig over for kreditor, tages der hensyn til alle sagens omstændigheder, herunder god handelspraksis og produktets eller tjenesteydelsens art samt virksomhedernes størrelse. Der tages også hensyn til, om skyldneren har en objektiv grund til at fravige den lovbestemte rente eller artikel 4, stk. 1, eller artikel 5, stk. 2, litra b).

Begrundelse

For at sikre, at denne retsakt til fulde beskytter SMV'erne mod krænkende og urimelig betalingspraksis, er det altafgørende at medtage handelspraksis. Hvis handelspraksis, herunder retrospektive ændringer af betalingsbetingelserne i en kontraktmæssig aftale, vil retsakten som foreslået af Kommissionen ikke i tilstrækkeligt omfang forhindre, at kreditorerne benyttes som "banker", dvs. ensidige ændringer der gør betalingsperioden længere for at øge debitorernes likviditet på bekostning af kreditorerne. Ændring af artikelhenvisningerne for at bringe ændringsforslaget i overensstemmelse med ændringsforslagene, der kombinerer artikel 3 og 5. Hensigten er at sikre, at der, når det skal afgøres, om en klausul i en kontrakt er urimelig, ikke blot tages hensyn til god handelspraksis og produktets eller tjenesteydelsens art, men også til den pågældende virksomheds størrelse.

Ændringsforslag  12

Forslag til direktiv

Artikel 6 – stk. 1 – afsnit 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Med hensyn til afsnit 1 anses en bestemmelse, som overskrider det tidsrum, der er indeholdt i artikel 5, stk. 2, litra b), altid for at være klart urimelig, idet der også tages højde for kriteriet i artikel 5, stk. 4.

Ændringsforslag  13

Forslag til direktiv

Artikel 6 – stk. 1 – afsnit 2 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Enhver bestemmelse, der giver kreditor en ekstra økonomisk byrde som forudsætning for at gøre retskrav om kompensation gældende på grund af forsinket betaling, anses for at være klart urimelig.

Ændringsforslag  14

Forslag til direktiv

Artikel 6 – stk. 3

Kommissionens tekst

Ændringsforslag

3. De i stk. 2 nævnte midler skal omfatte bestemmelser om, at repræsentative organisationer i henhold til den pågældende medlemsstats lovgivning kan indbringe en sag for domstolene eller for de kompetente administrative myndigheder, hvis bestemmelserne er klart urimelige, således at disse kan anvende egnede og effektive midler til at bringe anvendelsen af sådanne bestemmelser til ophør.

3. De i stk. 2 nævnte midler skal omfatte bestemmelser om, at repræsentative organisationer i henhold til den pågældende medlemsstats lovgivning kan indbringe en sag for domstolene eller for de kompetente administrative myndigheder, hvis bestemmelserne er klart urimelige, således at disse kan anvende egnede og effektive midler til at bringe anvendelsen af sådanne bestemmelser til ophør. Denne bestemmelse berører ikke fortrolighedsklausulen, der forpligter repræsentative organisationer i forhold til deres medlemsorganisationer.

Begrundelse

Repræsentative organisationer bør også have mulighed for at agere i henhold til den nationale lovgivning, hvis de pågældende klausuler anvendes episodisk eller sporadisk.

Ændringsforslag  15

Forslag til direktiv

Artikel 7

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Medlemsstaterne sikrer fuld gennemsigtighed om de rettigheder og forpligtelser, der følger af dette direktiv, bl.a. ved at offentliggøre den gældende lovbestemte rentesats.

Medlemsstaterne sikrer fuld gennemsigtighed om de rettigheder og forpligtelser, der følger af dette direktiv, bl.a. ved at offentliggøre den gældende lovbestemte rentesats og status for de offentlige myndigheders betalingsforløb, som en særlig garanti for en eventuel underleverandørkæde.

Begrundelse

Det foreslås at medtage en bestemmelse om, at man ved gennemførelsen skal tage højde for sporbarhed og gennemsigtighed i de betalinger, som de offentlige myndigheder foretager. Denne foranstaltning er navnlig hensigtsmæssig for at sikre, at fordelen ved de forbedrede betalingsfrister reelt også er til gavn for eventuelle underleverandørkæder efter hovedkontrahenterne.

Ændringsforslag 16

Forslag til direktiv

Artikel 11 – stk. 1 a (nyt)

Kommissionens tekst

Ændringsforslag

 

I forbindelse med gennemførelsen af dette direktiv iværksætter medlemsstaterne oplysningskampagner, der skal højne virksomhedernes, navnlig små og mellemstore virksomheders (SMV'ers), bevidsthed om deres rettigheder.

 

Medlemsstaterne overvejer muligheden af at offentliggøre oplysninger om "gode" og "dårlige" skyldnere og udbrede bedste praksis med henblik på at fremme rettidig betaling.

Begrundelse

Som det påpeges i Kommissionens konsekvensanalyse, er en af grundene til, at virksomhederne ikke opkræver renter, at de ikke er klar over deres rettigheder. Ud over oplysning kan man også fremme rettidig betaling med praktiske foranstaltninger.

PROCEDURE

Titel

Bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner (omarbejdning)

Referencer

KOM(2009)0126 – C7-0044/2009 – 2009/0054(COD)

Korresponderende udvalg

IMCO

Udtalelse fra

       Dato for meddelelse på plenarmødet

ITRE

14.9.2009

 

 

 

Rådgivende ordfører

       Dato for valg

Francesco De Angelis

9.11.2009

 

 

Behandling i udvalg

2.12.2009

4.2.2010

 

 

Dato for vedtagelse

18.3.2010

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

46

0

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Jean-Pierre Audy, Zigmantas Balčytis, Zoltán Balczó, Bendt Bendtsen, Jan Březina, Reinhard Bütikofer, Maria Da Graça Carvalho, Giles Chichester, Pilar del Castillo Vera, Ioan Enciu, Adam Gierek, Norbert Glante, Fiona Hall, Jacky Hénin, Romana Jordan Cizelj, Sajjad Karim, Arturs Krišjānis Kariņš, Judith A. Merkies, Angelika Niebler, Jaroslav Paška, Herbert Reul, Teresa Riera Madurell, Michèle Rivasi, Paul Rübig, Francisco Sosa Wagner, Britta Thomsen, Patrizia Toia, Evžen Tošenovský, Ioannis A. Tsoukalas, Claude Turmes, Marita Ulvskog, Vladimir Urutchev, Adina-Ioana Vălean, Kathleen Van Brempt, Alejo Vidal-Quadras, Henri Weber

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Rachida Dati, Francesco De Angelis, Andrzej Grzyb, Jolanta Emilia Hibner, Oriol Junqueras Vies, Ivailo Kalfin, Marian-Jean Marinescu, Vladko Todorov Panayotov, Silvia-Adriana Ţicău, Hermann Winkler

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Britta Reimers


PROCEDURE

Titel

Bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner (omarbejdning)

Referencer

KOM(2009)0126 – C7-0044/2009 – 2009/0054(COD)

Dato for høring af EP

8.4.2009

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

IMCO

14.9.2009

Rådgivende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

ITRE

14.9.2009

JURI

14.9.2009

 

 

Associeret/Associerede udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

JURI

17.12.2009

 

 

 

Ordfører

       Dato for valg

Barbara Weiler

14.9.2009

 

 

Behandling i udvalg

2.9.2009

28.9.2009

6.10.2009

4.11.2009

 

26.1.2010

23.2.2010

 

 

Dato for vedtagelse

28.4.2010

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

30

0

6

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Cristian Silviu Buşoi, Lara Comi, Anna Maria Corazza Bildt, António Fernando Correia De Campos, Jürgen Creutzmann, Christian Engström, Evelyne Gebhardt, Louis Grech, Małgorzata Handzlik, Malcolm Harbour, Philippe Juvin, Sandra Kalniete, Alan Kelly, Eija-Riitta Korhola, Edvard Kožušník, Kurt Lechner, Toine Manders, Hans-Peter Mayer, Gianni Pittella, Mitro Repo, Robert Rochefort, Zuzana Roithová, Heide Rühle, Andreas Schwab, Róża Gräfin Von Thun Und Hohenstein, Kyriacos Triantaphyllides, Bernadette Vergnaud, Barbara Weiler

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Damien Abad, Pascal Canfin, Cornelis de Jong, Anna Hedh, Othmar Karas, Emma McClarkin, Konstantinos Poupakis, Kerstin Westphal

Dato for indgivelse

4.5.2010

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik