BETÆNKNING om åbenhed i regionalpolitikken og finansieringen heraf

4.5.2010 - (2009/2232(INI))

Regionaludviklingsudvalget
Ordfører: Michail Tremopoulos

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om åbenhed i regionalpolitikken og finansieringen heraf

(2009/2232(INI))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, især artikel 174-178,

–   der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden[1],

–   der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 1828/2006 af 8. december 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1080/2006 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling[2],

–   der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 284/2009 af 7. april 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1083/2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden, for så vidt angår visse bestemmelser om økonomisk forvaltning[3],

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 397/2009 af 6. maj 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1080/2006 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling for så vidt angår støtteberettigede investeringer i energieffektivitet og vedvarende energi i boliger[4],

–   der henviser til Europa-Parlamentets afgørelse af 22. april 2008 om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2006, Sektion III — Kommissionen[5],

–   der henviser til Europa-Parlamentets afgørelse af 23. april 2009 om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2007, Sektion III — Kommissionen[6],

–   der henviser til sin beslutning af 19. februar 2008 om åbenhed i finansielle anliggender[7],

–   der henviser til sin beslutning af 21. oktober 2008 om forvaltning og partnerskab på nationalt, regionalt og projektplan inden for regionalpolitik[8],

–   der henviser til sin beslutning af 24. marts 2009 om gennemførelsen af strukturfondsforordningen 2007-2013: resultaterne af forhandlingerne vedrørende de nationale samhørighedsstrategier og de operationelle programmer[9],

–   der henviser til den af Europa-Parlamentet offentliggjorte undersøgelse ”Initiativet om datagennemsigtighed og dets indvirkning på samhørighedspolitikken”,

–   der henviser til Kommissionens grønbog af 3. maj 2006 om det europæiske åbenhedsinitiativ (KOM(2006)0194),

–   der henviser til rapporten af 21. december 2009 fra Kommissionen: ”Den 20. årsrapport om strukturfondene – gennemførelse 2008” (KOM(2009)0617/2),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–   der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget (A7‑0139/2010),

A. der henviser til, at det europæiske åbenhedsinitiativ blev vedtaget af Kommissionen i 2005, og at der efterfølgende blev offentliggjort en grønbog i 2006 med det formål at forbedre gennemsigtighed, åbenhed og ansvarlighed i EU’s forvaltning, og til, at offentliggørelsen af oplysninger om modtagerne af EU-støttemidler er en hjørnesten i det europæiske åbenhedsinitiativ,

B.  der henviser til, at oplysninger om modtagere af EU-støttemidler forvaltes på medlemsstatsniveau under ordningen med delt forvaltning, og til, at det niveau, på hvilket sådanne oplysninger lægges frem for offentligheden, uden en specifik forpligtelse over for EU eller en stærk styring fra Kommissionens side, vil være væsentligt forskelligt fra medlemsstat til medlemsstat, hvilket vil gøre det vanskeligt at foretage en sammenligning på tværs af hele EU,

C. der henviser til, at offentliggørelse af modtagere af EU-midler giver mulighed for offentlig deltagelse i en meningsfuld debat om, hvordan offentlige midler anvendes, hvilket er afgørende for fungerende demokratier,

D. der henviser til, at der ikke er skabt nogen forbindelse mellem åbenhedsinitiativet og det mere regulerede og bindende spørgsmål om finanskontrol og revision,

E.  der henviser til, at åbenhedsinitiativet bør få betydelig effekt, idet det sikrer gennemsigtige partnerskaber i såvel forudgående som efterfølgende faser af programmeringscyklussen på samhørighedsområdet; der henviser til, at forordningerne imidlertid hverken beskriver præcist, i hvilket omfang partnere involveres i de forskellige programmeringsprocesser, eller beskriver, under hvilke former en sådan involvering foregår,

F.  der henviser til, at der ikke er tilstrækkelige forhåndsoplysninger om Kommissionens afgørelser om at yde støtte til større projekter, og at der således ikke er tilstrækkelig åbenhed, hvilket der bør rettes op på,

G. der henviser til, at logikken med åbenhed bør ledsages af en forenkling af procedurerne for tildeling af støttemidler fra strukturfondene;

1.  er af den opfattelse, at åbenhed omkring samhørighedspolitikken og dens programmeringscyklus, fordeling af udgifter og adgang til oplysninger for potentielle modtagere af støttemidler fra strukturfondene er nøgleforudsætninger for, at man kan opfylde samhørighedspolitikkens overordnede mål, og at åbenhed derfor bør indføres som et ledende princip på tværs af alle sektorer i programmerings- og beslutningstagningsprocesserne på samhørighedsområdet;

Adgang til oplysninger om modtagere af samhørighedsstøtte

2.  bemærker med tilfredshed, at Kommissionens Generaldirektorat for Regionalpolitik i overensstemmelse med åbenhedsinitiativets krav på sin webside offentliggør interaktive kort med links til de fortegnelser over modtagere af støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden, som er til rådighed på de respektive nationale eller regionale websider; opfordrer medlemsstaterne til gennem hensigtsmæssige metoder at støtte Generaldirektoratet for Regionalpolitiks hjemmeside med henblik på at give størst mulig adgang til denne database; bemærker, at det imidlertid fortsat er yderst vanskeligt for interesserede parter at følge med i, hvordan offentlige midler anvendes; opfordrer Kommissionen til i vid udstrækning at høre disse parter om mulige løsninger;

3.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indrette disse medlemsstatsdatabaser på en sådan måde, at der kan søges i dem, og at de er kompatible, således at det er nemmere at få et overblik over de tilgængelige oplysninger på EU-niveau samtidig med, at de bevarer deres relevans på lokalt niveau; mener, at der i denne forbindelse er et presserende behov for tosprogede versioner (det/de lokale sprog og et af Kommissionens arbejdssprog);

4.  understreger, at det er nødvendigt at forbedre anvendeligheden af de tilgængelige oplysninger om støttemodtagere, hvad angår såvel indhold som præsentation; opfordrer derfor Kommissionen til at fastlægge et mere detaljeret og præskriptivt format med specifikation af strukturen, formen og indholdet af de oplysninger, der skal stilles til rådighed; mener, at det, at der stilles de nødvendige oplysninger til rådighed, også bør fremme kriteriebaseret søgning med henblik på at opnå et umiddelbart billede af de elementer, der søges på;

5.   opfordrer til, at der i forbindelse med offentliggørelsen af fortegnelsen over støttemodtagere og, hvor det er nødvendigt, af andre aktører bør stilles yderligere væsentlige oplysninger til rådighed; anbefaler derfor, at det ud over de nuværende minimumskrav overvejes, om beliggenhed, korte beskrivelser af godkendte projekter, støtteformer og en beskrivelse af projektdeltagere skal indgå som en del af oplysningerne om modtagerne; mener, at de indsamlede data bør præsenteres og forvaltes på en struktureret, sammenlignelig måde for at sikre, at de bliver fuldt anvendelige og for at fremme ægte åbenhed; mener, at dette kan gøres, uden at det medfører ekstra udgifter;

6.  anmoder om, at samtlige støttemodtagere fra programmer inden for rammerne af målet for det europæiske regionale samarbejde anføres og ikke kun de største støttemodtagere;

7.  understreger, at fuld overholdelse af kravene i åbenhedsinitiativet er nødvendig og kan opnås gennem passende regulering, bedre retningslinjer, en advarselsmekanisme og sanktioner i tilfælde af manglende overholdelse som en sidste udvej;

Åbenhed og delt forvaltning

8.  opfordrer Kommissionen til at gøre det klart, hvordan åbenhedsinitiativets principper bør omsættes i praksis ud fra en operationel synsvinkel, for så vidt angår de operationelle programmer og de dertil hørende kommunikationsplaner; understreger derfor behovet for indførelse af klarere bestemmelser for offentliggørelse af oplysninger om modtagere af støttemidler under delt forvaltning;

9.  understreger behovet for at formulere retsregler og gennemførelsesbestemmelser på en sådan måde, at procedurerne er gennemskuelige, giver bedre adgang til strukturfondene for potentielle støttemodtagere og mindsker deltagernes administrative byrder, navnlig gennem en række centrale foranstaltninger som f.eks. offentliggørelse af gennemførelsesvejledningerne, som aftalt mellem Kommissionen og medlemsstaterne; opfordrer forvaltningsmyndighederne i medlemsstaterne til åbent at fremlægge alle faser af projekter, der er finansieret med midler fra strukturfondene; gentager sit synspunkt, at gennemskuelige og klare procedurer er elementer i god forvaltning, og glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens indsats for at fremlægge forslag om forenklinger;

10. bemærker, at grænseoverskridende og tværnationale programmer står over for specifikke problemer som følge af forskellighed i forvaltningsmæssig kultur, nationale bestemmelser og de sprog, der anvendes i medlemsstaterne, og som påvirker ikke alene de kvantitative, men også de kvalitative aspekter af sådanne initiativer; mener derfor, at det er yderst vigtigt, at der udformes specifikke bestemmelser om åbenhed i samordningen og samarbejdet mellem de forskellige forvaltningsmyndigheder;

11. understreger, at den manglende opfyldelse af åbenhedsinitiativets minimumskrav ifølge Europa-Parlamentets undersøgelse af åbenhedsinitiativet og dets indvirkning på samhørighedspolitikken snarere skyldes manglende administrativ kapacitet hos forvaltningsmyndighederne end manglende vilje til at stille sådanne data til rådighed; påpeger i denne forbindelse behovet for sikre, at adgangen til yderligere data og oplysninger ikke medfører en yderligere administrativ byrde for potentielle støttemodtagere, navnlig for dem, der allerede har svært ved at opfylde de eksisterende administrative og finansielle krav til tilskud og offentlige kontrakter;

12. påpeger, at Kommissionen må tilpasse kravene til yderligere oplysninger og data ved at stille yderligere teknisk bistand til rådighed (workshopper med deltagelse af Kommissionens embedsmænd og det lokale/regionale personale, der er ansvarlig for forvaltningen af strukturfonde, udveksling af bedste praksis mellem forvaltningsmyndigheder og offentliggørelse af konkrete vejledninger) for potentielle støttemodtagere, som ikke har den nødvendige tekniske kapacitet; mener, at det kun på denne måde kan sikres, at deltagernes bestræbelser på at opfylde de yderligere krav med hensyn til data og oplysninger, der stilles til rådighed, ikke medfører forvridning af midlerne i forbindelse med selve projektets gennemførelsesaktiviteter;

13. understreger betydningen af, at medlemsstaterne giver præcise og rettidige oplysninger i forbindelse med kontrolsystemet, og understreger dermed behovet for at skabe en forbindelse mellem åbenhedsinitiativet og finanskontrol og revision; gentager sit synspunkt, at varslingssystemet (Early Warning System, EWS) ligeledes bør arbejde tæt sammen med den centrale database om udelukkelser;

14. anmoder Kommissionen om at overvåge brugen af øgede forudbetalinger til medlemsstaterne i overensstemmelse med forenklingerne i 2009, jf. Rådets forordning 1083/2006;

15. gentager sin opfordring til, at der stilles oplysninger til rådighed vedrørende inddrivelser og annulleringer under åbenhedsinitiativet; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at stille disse oplysninger til rådighed i fuldt omfang, og Kommissionen til at stille dem til rådighed for budgetmyndigheden og offentligheden sammen med oplysninger om finansielle korrektioner som følge af bekræftede tilfælde af svig for således at sikre høje standarder for troværdighed og ansvar over for den europæiske offentlighed;

16. opfordrer indtrængende revisorerne til at stramme op på kommunikations- og oplysningskravene, herunder ”naming and shaming”-procedurerne – især hvis en regeringsaktør er involveret – og på brugen af finansielle korrektioner i bekræftede tilfælde af svig;

17. glæder sig over Kommissionens og Revisionsrettens indsats for at harmonisere deres revisionsmetoder;

Åbenhed og partnerskab

18. understreger, at minimumsstandarder for høring indgår i åbenhedsinitiativet, og glæder sig over, at disse standarder er blevet fremmet og anvendt af Kommissionen i forbindelse med samhørighedspolitikken; opfordrer dog Kommissionen til at give involverede parter mulighed for at give relevant tilbagemelding om kvaliteten af selve høringsprocessen; opfordrer regionerne og medlemsstaterne til at trække på eksisterende erfaring i EU ved at høre berørte parter;

19. gentager sin opfattelse, at partnerskaber er en forudsætning for øget åbenhed, lydhørhed, effektivitet og legitimitet i alle faser af programmeringen og gennemførelsen af samhørighedsfondstiltag og kan styrke engagementet i og ejerskabsfølelsen over for programmernes resultater; opfordrer derfor medlemsstaterne og forvaltningsmyndighederne til fuldt ud at involvere regionale og lokale myndigheder og andre relevante partnere i alle faser af programmeringen og gennemførelsen på samhørighedsområdet, herunder gennem en internetplatform på nationalt niveau, der giver overblik over eksisterende fonde og operationelle programmer, og gennem fremme af bedste praksis på anden vis, og at give dem fuld adgang til al projektdokumentation med henblik på bedre at udnytte deres erfaring, viden og bedste praksis;

20. kræver mere vejledning fra Kommissionens side i, hvordan man kan anvende partnerskabsbestemmelsen i praksis inden for rammerne af de nuværende programmer, og kræver tilstrækkeligt bindende regler om partnerskab i kommende lovgivningsmæssige tekster, navnlig hvad angår inddragelsen af regionale og lokale myndigheder, f.eks. valgte organer, der er afgørende partnere i hele processen;

21. opfordrer til, at der stilles mere målrettede og regelmæssige og rettidige oplysninger til rådighed for partnerorganisationer, især dem, der er medlemmer af forvaltningsstrukturerne, og at der gøres øget brug af teknisk bistand til at understøtte partnerskaber, bl.a. ved at give partnerorganisationerne mulighed for at deltage i kursusarrangementer organiseret for gennemførelsesorganer; opfordrer til, at disse kursusarrangementer bliver tilgængelige i multimedieversioner med henblik på at udvide målgruppen og muliggøre efterfølgende høring af partnerorganisationer; understreger anvendeligheden af en sådan foranstaltning for partnerne i de fjerneste regioner i EU, f.eks. regioner i den yderste periferi;

Forbedring af åbenheden i forbindelse med EU-støtte til større projekter

22. opfordrer Kommissionen til at offentliggøre onlineoplysninger i god tid og til at sikre direkte adgang til projektdokumentation, herunder JASPERS-projekter (anvendelse, gennemførlighedsundersøgelse, cost-benefit-analyse, vurdering af virkningerne på miljøet osv.) for større projekter så hurtigt som muligt, efter at Kommissionen har modtaget en ansøgning om støtte fra en medlemsstat, og før den træffer afgørelse om finansiering; mener, at der på denne webside hos Kommissionen bør være mulighed for at komme med kommentarer til sådanne projekter;

23. opfordrer til, at oplysninger om større projekter, der er godkendt eller indstillet til godkendelse i programmeringsperioden 2007-2013, offentliggøres på internettet med tilbagevirkende kraft;

24. foreslår, at der etableres forhold, under hvilke uudnyttede midler kan genbruges, og hvor institutionen har ansvaret for beslutningen om at omfordele sådanne midler;

25. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

• [1]  EUT L 210 af 31.7.2006, s. 25.
• [2]  EUT L 371 af 27.12.2006, s. 1.
• [3]  EUT L 94 af 8.4.2009, s. 10.
• [4]  EUT L 126 af 21.5.2009, s. 3.
• [5]  EFT L 88 af 31.3.2009, s. 23
• [6]  EUT L 255 af 26.9.2009, s. 24.
• [7]  EUT C 184 E af 6.8.2009, s. 1.
• [8]  Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0492.
• [9]  Vedtagne tekster, P6_TA(2009)0165.

BEGRUNDELSE

OFFENTLIGT TILGÆNGELIGE OPLYSNINGER OM MODTAGERE AF SAMHØRIGHEDSSTØTTEMIDLER

Det at stille offentlige oplysninger om modtagerne af EU-støttemidler til rådighed er en hjørnesten i det europæiske åbenhedsinitiativ. Ifølge artikel 30, stk. 3, og artikel 53b, stk. 2, litra d), i finansforordningen skal medlemsstaterne oplyse om, hvordan EU-midler under delt forvaltning anvendes, især ved hjælp af efterfølgende offentliggørelse af oplysninger om modtagerne af midler. Med hensyn til offentliggørelse af oplysninger om modtagere af midler fra strukturfondene og Samhørighedsfonden er denne forpligtelse nærmere beskrevet i Kommissionens forordning (EF) nr. 1828/2006. I henhold til denne forordnings artikel 7, stk. 2, litra d), kræves offentliggørelse af tre kategorier af oplysninger: a) fortegnelsen over støttemodtagere, b) titlerne på operationerne og c) støttebeløbet med offentlige midler til hver operation.

Der hersker mange forskelle mellem medlemsstaterne og forvaltningsmyndighederne, hvad angår fortolkningen af disse minimumskrav under åbenhedsinitiativet. De afspejler forskelle i både administrative ressourcer og kulturelle og administrative traditioner og holdninger. Det, at der kan være forskellige tilgange til eller fortolkninger af åbenhedsinitiativets minimumskrav, skyldes den forholdsvist løse lovgivningsmæssige ramme, hvori forpligtelsen til at stille oplysninger om støttemodtagere til rådighed for offentligheden er fastlagt. Navnlig hersker der usikkerhed om definitionen på støttemodtagere og om, hvilket støttebeløb med offentlige midler udbetalt til en støttemodtager (forpligtede beløb i modsætning til reelt udbetalte beløb), der skal offentliggøres.

Kommissionen begrænser sin rolle til at foreslå en fælles vejledende standard for offentliggørelse af oplysninger og til via websiden for sit Generaldirektorat for Regionalpolitik at give offentligheden i EU links til medlemsstaternes internetadresser, hvor de ønskede oplysninger om modtagere af støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden offentliggøres. Når de ovennævnte fondes aktiviteter finder sted under “delt forvaltning”, henhører disse links og deres indhold under medlemsstaternes eneansvar og er baseret på oplysninger fra forvaltningsmyndighederne. På grund af forskellene i præsentationen og i betingelserne for adgang til oplysningerne er der ikke mulighed for at foretage fuldstændige sammenligninger på EU-plan.

Ingen medlemsstat offentliggør færre oplysninger end minimumskravene (omend nogle territoriale samarbejdsprogrammer ikke helt opfylder kravene), men der er dog medlemsstater, der vælger at offentliggøre yderligere oplysninger (f.eks. formålet med projekterne, målgrupper i forbindelse med ESF, osv.), men dette er ikke et krav i det gældende lovgrundlag.

ÅBENHED I UDFORMNING OG GENNEMFØRELSE AF PROGRAMMERNE

1) Delt forvaltning

I artikel 69 i Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 hedder det: ”Medlemsstaten og forvaltningsmyndigheden for det operationelle program oplyser om og offentliggør operationer og medfinansierede programmer. Informationen rettes mod Den Europæiske Unions borgere og støttemodtagerne med det formål at fremhæve Fællesskabets rolle og sikre fuld åbenhed omkring fondens interventioner”.

I afdelingen om information og public relations i Kommissionens forordning (EF) nr. 1828/2006 defineres de enkelte aspekter af kravene om offentlighed. For samtlige operationelle programmer, der medfinansieres af strukturfondene, skal der foreligge en kommunikationsplan, der er udarbejdet af forvaltningsmyndigheden eller medlemsstaten og fremsendt til Kommissionen til udtalelse og godkendelse. I kommunikationsplanen fastlægges pr-aktiviteterne for hvert enkelt af de operationelle programmer, såvel som hvordan EU’s retningslinjer for synliggørelse gennemføres. Præsentationen af åbenhedsinitiativets minimumskrav til offentliggørelse af oplysninger om støttemodtagere indgår i kommunikationsplanen, selv vom der ikke er nogen formel forbindelse mellem åbenhedsinitiativet og kommunikationsplanen. Til informationsaktiviteterne hører, at myndigheden for et givet program skal investere i vejledning og undervisning til støttemodtagere og andre, der er involveret i at gennemføre et program. Kommissionen sørger også for vejledning og undervisning, men hvis det skal være effektivt, skal denne information formidles videre hele vejen ned gennem kæden af støttemodtagere.

I gennemførelsesforordningen kræves det, at der etableres et EU-netværk af kommunikationsmedarbejdere, som har fået tildelt ansvar på forvaltningsmyndighedsniveau. På det grundlag blev INFORM-netværket etableret for EFRU. Sammenhæng på EU-niveau skabes også ved hjælp af en rådgivende struktur i form af, at Koordinationsudvalget for Fondene afholder møder adskillige gange om året. Det øger informationsudvekslingen mellem de forskellige strukturfonde og stimulerer samarbejde på nationalt niveau om at fremme EU’s strukturfondstøtte. Gennem ordningen med disse netværk og pres fra deres ligestillede vælger Kommissionen en tilgang med at fremme åbenhedsinitiativet frem for at gennemtvinge forordningen over for forvaltningsmyndighederne, mens det er medlemsstaternes ansvar at garantere nøjagtigheden af de offentliggjorte oplysninger.

Selv om videregivelse af oplysninger er et væsentligt element i god forvaltning og kontrol i et decentraliseret system og bidrager til at forebygge problemer og fremme overholdelse af regler, er der ikke etableret nogen forbindelse mellem initiativet om datagennemsigtighed på den ene side og det mere regulerede og bindende område finanskontrol og revision på den anden side.

2) Partnerskab

Åbenhedsinitiativet bør have en betydelig virkning på reglerne for et gennemsigtigt partnerskab i såvel forudgående som efterfølgende faser af programmeringsprocessen.

Partnerskab og navnlig inddragelse af organisationer fra civilsamfundet i samhørighedspolitikkens programmeringssystem kan tjene en række formål. For det første kan det forbedre lydhørheden for programmerne ved på en bedre måde at tilpasse strategierne til politikbehov og bidrage til at gennemføre og forbedre de forhold, der bør tages i betragtning: miljøbeskyttelse, ligestilling, social inklusion, handicappedes behov osv. For det andet kan det øge programmernes effektivitet ved at tillade forvaltningsmyndighederne at få adgang til ”stedbaseret” viden, hvilket bruges til bedre at målrette tiltagene og følgelig forbedre absorptionen af støttemidlerne og projekternes kvalitet. For det tredje kan det bidrage til en forbedring af muligheden for ansvarliggørelse, for så vidt som partnere agerer som formidlere og multiplikatorer for programoplysninger til deres lokale enheder (og dermed øger åbenhed og informationsniveau) og stiller programmeringsmyndighederne til regnskab for de trufne foranstaltninger og de opnåede resultater. På denne måde bidrager partnerskaber til at øge følelsen af offentligt ejerskab til støttede projekter og give legitimitet til EU’s samhørighedspolitik.

I henhold til artikel 11 i Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 skal partnerskaber omfatte de forskellige etaper af udformning og gennemførelse af programmerne: fra udarbejdelse til gennemførelse, overvågning og evaluering af de operationelle programmer. Ud over forordningens præambel og den særlige artikel om partnerskabsprincippet nævnes partnere eller partnerskab imidlertid næsten ikke i de operationelle dele af de lovgivningsmæssige tekster. Der er ikke nogen præcise og formelt bindende instruktioner eller vejledning fra Kommissionens side om, hvordan partnerskabsprincippet bør anvendes i praksis. Den egentlige fortolkning af, hvordan man agerer i overensstemmelse med artikel 11, er dermed overladt til medlemsstaternes myndigheder med det til følge, at gennemførelsen af partnerskabsprincippet hviler på nationale traditioner og praksisser. Kommissionens rolle synes at være for passiv og observerende.

På trods af, at der hersker bred enighed om, at partnerskaber er vigtige for programmernes succes og effektivitet, er organisationerne fra civilsamfundet mere involverede i programudformningsfaserne end i andre faser af programforvaltningen.

FORBEDRING AF ÅBENHED I FORBINDELSE MED EU'S STØTTE TIL STORE PROJEKTER

I henhold til artikel 41 i Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 har Kommissionen beføjelse til at godkende eller afslå store projekter, som medlemsstaterne har indsendt – dvs. projekter, der koster mere end 25 mio. EUR på miljøområdet eller mere end 50 mio. EUR på andre områder.

Det er almindelig praksis blandt internationale finansielle institutioner, herunder Den Europæiske Investeringsbank og Verdensbanken, at offentliggøre oplysninger på nettet om store projekter, før beslutningen om deres finansiering træffes. Europa-Kommissionen udgør en beklagelig undtagelse. Der er ingen grund til, at dens åbenhedsstandarder skulle være ringere end Investeringsbankens. Generaldirektoratet for Regionalpolitik bør med inspiration fra Investeringsbankens webside udarbejde en webside med en onlinefortegnelse over store projekter. Denne webside bør også indeholde en mulighed for at indsende kommentarer til sådanne projekter, således at Kommissionen kan drage nytte af en række forskellige informationskilder i forbindelse med de indsendte projekter, hvilket vil give den mulighed for at træffe bedre, mere kvalificerede beslutninger.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	27.4.2010
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	34 1 2
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	François Alfonsi, Charalampos Angourakis, Jean-Paul Besset, Victor Boştinaru, Zuzana Brzobohatá, John Bufton, Alain Cadec, Salvatore Caronna, Ricardo Cortés Lastra, Tamás Deutsch, Rosa Estaràs Ferragut, Danuta Maria Hübner, Filiz Hakaeva Hyusmenova, Evgeni Kirilov, Constanze Angela Krehl, Ramona Nicole Mănescu, Iosif Matula, Erminia Mazzoni, Jan Olbrycht, Wojciech Michał Olejniczak, Markus Pieper, Monika Smolková, Nuno Teixeira, Michael Theurer, Michail Tremopoulos, Viktor Uspaskich, Lambert van Nistelrooij, Oldřich Vlasák, Kerstin Westphal, Hermann Winkler, Joachim Zeller, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Vasilica Viorica Dăncilă, Ivars Godmanis, Catherine Grèze, Veronica Lope Fontagné, Marie-Thérèse Sanchez-Schmid