BETÆNKNING om tingenes internet

    10.5.2010 - (2009/2224(INI))

    Udvalget om Industri, Forskning og Energi
    Ordfører: Maria Badia i Cutchet


    Procedure : 2009/2224(INI)
    Forløb i plenarforsamlingen
    Dokumentforløb :  
    A7-0154/2010
    Indgivne tekster :
    A7-0154/2010
    Vedtagne tekster :

    FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

    om tingenes internet

    (2009/2224(INI))

    Europa-Parlamentet,

    - der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 18. juni 2009 om tingenes internet – en EU-handlingsplan (KOM(2009)0278),

    - der henviser til det arbejdsprogram, det spanske formandskab forelagde den 27. november 2009, og navnlig målet om at udvikle fremtidens internet,

    - der henviser til Kommissionens meddelelse om investering i dag med sigte på morgendagens Europa (KOM(2009)0036),

    - der henviser til Kommissionens henstilling om gennemførelse af principperne om beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred i forbindelse med anvendelse af radiofrekvensbaseret identifikation (C(2009)3200),

    - der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger,

    - der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor,

    - der henviser til Kommissionens meddelelse om en europæisk økonomisk genopretningsplan (KOM(2008)0800),

    - der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi om en ny digital dagsorden for Europa, 2015.eu[1]

    - der henviser til forretningsordenens artikel 48,

    - der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Udvalget om International Handel, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Retsudvalget (A6-0154/2010),

    A. der henviser til de seneste 25 års hurtige udvikling af internettet og fremtidsudsigterne både med hensyn til udbredelse gennem den øgede bredbåndsdækning og nye applikationer,

    B. der henviser til, at tingenes internet kan opfylde samfundets og borgernes forventninger, men at der er brug for forskning for at forstå, hvad disse forventninger er, og hvor de følsomme områder og bekymringen for beskyttelsen af privatlivets fred og personoplysninger kan blokere for applikationer,

    C. der henviser til informations- og kommunikationsteknologiens (ikt) rolle i forbindelse med fremme af social udvikling og økonomisk vækst samt af forskning, innovation og kreativitet i europæiske offentlige og private organer,

    D. der henviser til, at det for EU er nødvendigt at etablere en fælles referenceramme for at fastsætte rammer for og styrke reglerne for forvaltningen af systemet, fortrolighed, informationssikkerhed, etisk forvaltning, beskyttelsen af privatlivets fred, indsamlingen og opbevarelsen af personoplysninger og forbrugeroplysninger,

    E. der henviser til, at udtrykket tingenes internet omfatter det generelle begreb ting (både elektroniske genstande og ting til hverdagsbrug), som kan fjernlæses, fjerngenkendes, fjernadresseres, fjernlokaliseres og/eller fjernkontrolleres via internettet,

    F. der henviser til den forventede udvikling de kommende år med hensyn til tingenes internet og nødvendigheden af at etablere et sikkert, gennemsigtigt og multilateralt forvaltningssystem,

    G. der henviser til, at fremtidens internet vil nå ud over den virtuelle verdens nuværende traditionelle grænser gennem forbindelsen til en verden med fysiske ting,

    H. der henviser til, at RFID-teknologiens og andre tingenes internet-relaterede teknologier har fordele og utallige anvendelsesmuligheder i forhold til stregkoder og magnetstriber og har mange andre applikationer, der kan forbindes med andre netværk – som f.eks. mobiltelefonnetværk - og kan yderligere udvikles, når den en gang forbindes med andre sensorer, der måler ting, som f.eks. geolokalisering (f.eks. Galileosatellitsystemet), temperatur, lys, tryk og g-påvirkning; der henviser til, at en omfattende udbredelse af RFID-chip bør føre til en betydelig reduktion af disses stykpris samt prisen på de respektive læseapparater,

    I. der henviser til, at RFID-teknologi kan betragtes som en katalysator og accelerator for den økonomiske udvikling af informations- og kommunikationsindustrien,

    J. der henviser til, at RFID-teknologiens og anden tingenes internet-relaterede teknologier, der allerede finder anvendelse i produktions-, logistik- og forsyningssektorerne, giver fordele hvad angår identifikation og sporing af produkter og har et spændende udviklingspotentiale på en lang række områder, navnlig inden for sundhed, transport og energieffektivitet, miljø, detailhandel og bekæmpelse af varemærkeforfalskning,

    K. der henviser til, at udformningen, udviklingen og iværksættelsen af systemer, til hvilke der anvendes RFID, i forbindelse med e-sundhedssystemer kræver inddragelse af sundhedspersonale, patienter og relevante udvalg (om f.eks. databeskyttelse og etik),

    L. der henviser til, at RFID kan bidrage til at øge energieffektiviteten og reducere drivhusgasemissionerne og kan muliggøre CO2-regnskab på produktniveau,

    M. der henviser til de fordele, som RFID-teknologi og andre tingenes internet-relaterede teknologier kan bibringe borgerne – hvis spørgsmålene om beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger behandles på rette vis – hvad livskvalitet, sikkerhed og velfærd angår,

    N. der henviser til, at der er behov for bæredygtige, energieffektive kommunikationsstandarder, som prioriterer sikkerhed og privatlivets fred og anvender kompatible eller identiske protokoller på forskellige frekvenser,

    O. der henviser til, at alle objekter i vores dagligdag (abonnementskort, tøj, mobiltelefoner, biler etc.) kunne blive udstyret med en RFID-chip, og at dette meget hurtigt vil udgøre en stor økonomisk udfordring i betragtning af dens mange forskellige anvendelsesmuligheder,

    P. der henviser til, at tingenes internet vil gøre det muligt at etablere netværk mellem millioner af maskiner, der vil være i stand til at kommunikere og interagere med hinanden gennem trådløse teknologier kombineret med logiske og fysiske adresseringsprotokoller; der henviser til, at tingenes internet via elektroniske identifikationssystemer og trådløst mobilt udstyr skal kunne muliggøre direkte og entydig identifikation af digitale enheder og fysiske genstande for fortsat at kunne indsamle, opbevare, overføre og bearbejde de dertil knyttede data,

    Q. der henviser til, at miniaturiseringen af produkter, der anvendes i tingenes internet, er forbundet med teknologiske udfordringer, som f.eks. integrering af elektronik, sensorer og energiforsynings- og transmissionssystemet til RFID i en chip, hvor hver side kun måler nogle få millimeter,

    R. der henviser til, at selvom fremtiden bringer endnu mere forskelligartede anvendelsesmuligheder af RFID-chips, så rejser denne teknologi nye problemstillinger i forhold til beskyttelse af personoplysninger, først og fremmest fordi de er usynlige eller næsten usynlige,

    S. der henviser til, at industristandarder er af stor betydning, og at RFID-standardiseringen skal modnes, og der henviser til, at RFID-standardmandatet - fælles tildeling til CEN og ETSI (de europæiske standardiseringsorganisationer) - i 2009 vil bidrage til mere innovative produkter og tjenester, til hvilke der anvendes RFID,

    T. der henviser til, at det er vigtig at oplyse europæerne om nye teknologier og disses applikationer, herunder deres sociale og miljømæssige virkninger, og at fremme forbrugernes digitale kendskab og e-færdigheder,

    U. der henviser til, at udviklingen af tingenes internet bør være rummelig og tilgængelig for alle EU-borgere, og at den bør underbygges af effektive politikker, der sigter på at bygge bro over den digitale kløft inden for EU, og give flere borgere e-færdigheder og viden om deres digitale omgivelser,

    V. der henviser til, at fordelene ved teknologierne til tingenes internet skal øges gennem effektiv sikkerhed, der er et væsentligt træk ved enhver udvikling, som kan bringe personoplysninger og borgernes tillid til dem, der opbevarer oplysninger om dem, i fare,

    W. der henviser til, at de sociale konsekvenser af udviklingen af tingenes internet ikke er kendte, og at de muligvis forstærker den nuværende digitale kløft eller skaber en ny digital kløft,

    1. glæder sig over Kommissionens meddelelse og er overordnet set enig i retningslinjerne i handlingsplanen rettet mod fremme af tingenes internet;

    2. er af den opfattelse, at udbredelse af tingenes internet giver mulighed for bedre interaktion mellem mennesker og objekter og mellem selve objekterne, hvilket kan tilføre EU-borgerne kolossale fordele, hvis sikkerhed, databeskyttelse og beskyttelse af privatlivets fred sikres;

    3. bifalder den opmærksomhed, Kommissionen retter mod sikkerhed, beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred samt forvaltning af tingenes internet, da respekt for privatlivets fred og beskyttelse af personoplysninger sammen med åbenhed og interoperabilitet er de eneste måder, hvorpå tingenes internet kan opnå en bredere social accept; opfordrer Kommission til at tilskynde alle europæiske og internationale aktører til at gøre noget ved trusler, der vedrører internetsikkerhed; opfordrer i denne forbindelse Kommission til at tilskynde medlemsstaterne til at gennemføre de gældende internationale bestemmelser for internetsikkerhed, herunder Europarådets konvention om internetkriminalitet;

    4. er overbevist om, at beskyttelsen af privatlivets fred er en kerneværdi, og at alle brugere bør have kontrol over deres personoplysninger; opfordrer derfor til, at databeskyttelsesdirektivet tilpasses det nuværende digitale miljø;

    5. bifalder, at Kommissionen reagerer i tide på den nye udvikling i denne sektor og således gør det muligt for det politiske system at fastsætte regler i tide;

    6. understreger, at en forudsætning for at fremme teknologi er at indføre lovbestemmelser, der skal styrke respekten for de grundlæggende værdier og for beskyttelsen af personoplysninger og privatlivets fred;

    7. understreger, at spørgsmålene vedrørende sikkerhed og privatlivets fred bør tages op i de kommende standarder, som skal fastsætte forskellige sikkerhedsfunktioner, der skal sikre tjenesternes fortrolighed, integritet og disponibilitet;

    8. opfordrer Kommissionen til at koordinere dens arbejde med tingenes internet med dens generelle arbejde med den digitale dagsorden;

    9. opfordrer Kommissionen til at foretage en konsekvensanalyse af anvendelsen af den nuværende internet-netværksstruktur til applikationer og hardware til tingenes internet, hvad angår overbelastning af netværk og datasikkerhed, for at slå fast, om applikationerne og hardwaren til tingenes internet er kompatible og hensigtsmæssige;

    10. mener, at udviklingen af et tingenes internet og dertil hørende applikationer i de kommende år vil få betydelige konsekvenser for de europæiske borgeres hverdag og vaner og føre til en lang række økonomiske og sociale forandringer;

    11. mener, at det er nødvendigt at skabe et rummeligt tingenes internet og fra begyndelsen undgå risikoen for en ulige udvikling, udbredelse og anvendelse af teknologier til tingenes internet både på medlemsstats- og regionalt niveau; påpeger, at Kommissionens meddelelse ikke lægger tilstrækkelig vægt på disse spørgsmål, som det ville være bedst at behandle, før tingenes internet udvikles yderligere;

    12. opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til de mindre udviklede regioner i EU i forbindelse med planlægningen af tingenes internet og ikt; opfordrer medlemsstaterne til at medfinansiere implementeringen af disse teknologier og andre ikt-projekter i disse regioner for at sikre deres deltagelse og forhindre, at de udelukkes fra fælles europæiske investeringsprojekter;

    13. understreger, at selvom brugen af RFID-chips kan være effektiv i bekæmpelsen af produktforfalskninger, ved bortførelse af spædbørn og til identifikation af dyr etc., kan den også vise sig at være farlig og skabe etiske problemer for borgerne og samfundet, som der skal sikres passende beskyttelse imod;

    14. understreger betydningen af at undersøge de sociale, etiske og kulturelle virkninger af tingenes internet på grundlag af den potentielt vidtrækkende samfundsmæssige forandring, som disse teknologier vil medføre; er af den opfattelse, at det derfor er vigtigt, at samfundsøkonomisk forskning og politisk debat om tingenes internet ledsages af teknologisk forskning og deres fremskridt og opfordrer Kommissionen til at nedsætte et ekspertpanel, der skal foretage en grundig vurdering af disse aspekter og foreslå en etisk ramme for udviklingen af tilhørende teknologier og applikationer;

    15. gør opmærksom på, at RFID-teknologi og andre tingenes internet-relaterede teknologier til intelligent etikettering af produkter og forbrugsgoder og systemer til kommunikation mellem ting og mennesker kan anvendes overalt og praktisk taget er usynlig og lydløs; anmoder derfor om, at denne teknologi bliver gjort til genstand for yderligere og nøjere undersøgelser fra Kommissionens side, navnlig med hensyn til:

    · konsekvenserne for sundheden af radiobølger og af andre måder at muliggøre identifikationsteknologier

    · chippenes miljøbelastning og genbrug af disse

    · brugernes ret til beskyttelse af privatlivets fred og tillid

    · de øgede internetsikkerhedsrisici

    · tilstedeværelse af intelligente chip i et givet produkt

    · retten til den tavse chip, som giver indflydelse og brugerkontrol

    ·  borgernes sikkerhed hvad beskyttelse under indsamling og bearbejdning af personoplysninger angår

    · udvikling af en yderligere netværksstruktur og infrastruktur til applikationer og hardware til tingenes internet

    · at sikre EU-borgere og virksomheder den bedst mulige beskyttelse mod alle former for online-internetangreb

    · virkningen af elektromagnetiske felter på dyr, særlig fugle i byerne

    · harmonisering af regionale standarder

    · udviklingen af åbne teknologiske standarder og interoperabiliteten mellem forskellige systemer

    og om nødvendigt bliver gjort til genstand for særlig lovgivning på europæisk plan;

    16. understreger, at forbrugerne har ret til privatlivets fred ved tilvalg og/eller en indbygget privatlivets fred, navnlig ved anvendelse af automatisk deaktivering af tagsene på salgsstedet, medmindre forbrugeren udtrykkeligt aftaler noget andet; bemærker i denne forbindelse udtalelsen fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse; understreger, at der tidligst muligt i udviklingen og anvendelsen af tingenes internet-relaterede teknologier skal tages hensyn til privatlivets fred og sikkerhed; påpeger, at RFID-applikationer skal forvaltes i overensstemmelse med reglerne om beskyttelse af privatlivets fred og databeskyttelse i artikel 7 og 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder; opfordrer Kommissionen til at overveje borgernes ret til at vælge produkter, som ikke er forsynet med tingenes internet, samt til at koble sig fra netværket efter ønske;

    17. påpeger, at mens passive RFID-tags har begrænset rækkevidde, kan aktive RFID-tags transmittere data over meget større afstande; understreger, at der i denne forbindelse skal fastsættes klare retningslinjer for den enkelte type RFID;

    18. opfordrer Kommissionen til at afklare spørgsmålet om, hvem der ejer de data, der indsamles og behandles automatisk, og hvem der har råderet over disse;

    19. opfordrer fabrikanter til at sikre retten til den tavse chip ved at gøre det let for forbrugeren at fjerne eller deaktivere RFID-tags efter købet; understreger, at forbrugeren skal orienteres om tilstedeværelsen af aktive eller passive RFID-tags, deres rækkevidde, hvilke data, disse anordninger modtager eller videresender, samt anvendelsen af disse data, og at disse oplysninger skal angives tydeligt på emballagen og detaljeres i enhver form for dokumentation;

    20. opfordrer operatører af RFID-applikationer til at tage alle rimelige skridt for at sikre, at de pågældende data ikke relaterer til en identificeret eller identificerbar person gennem ethvert middel, som kan anvendes af enten operatøren af RFID-applikationer eller andre personer, medmindre disse data behandles i overensstemmelse med de gældende principper og retlige bestemmelser om databeskyttelse;

    21. understreger, at chips, der er knyttet til detailprodukter, ikke skal anvendes uden for salgsstedet, og at disse derfor skal kunne udstyres med en teknisk anordning allerede ved fremstillingen, der vil sikre, at de deaktiveres og at lagringen af data dermed begrænses;

    22. mener, at forbrugerne bør have mulighed for at vælge til eller fra til tingenes internet, herunder mulighed for at fravælge individuelle teknologier til tingenes internet uden at deaktivere andre applikationer eller udstyr generelt;

    23. understreger, at det er nødvendigt, at den størst mulige udstyrssikkerhed og sikre transmissionssystemer indgår i alle teknologier til tingenes internet for at undgå svindel og muliggøre korrekt autentificering og godkendelse af udstyrets identitet; gør opmærksom på muligheden for identifikations- og produktsvindel gennem kloning af tags til tingenes internet eller opfangelse af udvekslede data; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre udviklingen af et gennemsigtigt system for tingenes internet, der navnlig tager højde for følgende aspekter:

    •     udtrykkelig angivelse af, at der er midler til stede, som muliggør identifikation og sporbarhed

    •     sikkerhedsforanstaltninger, som sikrer, at kun autoriserede brugere kan få adgang til data

    •     forbrugerne og tildelingsmyndighederne skal have mulighed for at kontrollere dataenes læsbarhed og systemets funktion;

    24. mener, der skal lægges stor vægt på at sikre en global lovgivningsramme og faste tidsfrister på europæisk plan for at fremme og lette offentlige og private investeringer i tingenes internet og i intelligente netværk, som er nødvendige for at fremme udviklingen af nye teknologier;

    25. påpeger, at selv om RFID'er er af stor betydning, indgår der også andre teknologier i tingenes internet; understreger, at forskning, finansiering og forvaltning også bør rettes mod disse teknologier;

    26. opfordrer Kommissionen til at overveje at anvende applikationer til tingenes internet til at fremme en række igangværende EU-initiativer, som f.eks. ikt for energieffektivitet, intelligent måling, energimærkning, bygningers energimæssige ydeevne og beskyttelse mod forfalskede lægemidler og andre produkter;

    27. opfordrer Kommissionen til at overvåge eventuelle nye trusler som følge af stærkt integrerede systemer;

    28. opfordrer Kommissionen til at gøre en yderligere indsats for at sikre, at tingenes internet-relaterede teknologier omfatter brugerkrav (f.eks. mulighed for at deaktivere sporbarheden) og overholdelse af den enkeltes rettigheder og friheder; erindrer i denne forbindelse om den nøglerolle, som Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA) spiller for netværks og oplysningers sikkerhed, og derfor for sikkerheden i forbindelse med tingenes internet, hvilket vil bidrage til at opbygge forbrugernes accept og tillid;

    29. mener, at udviklingen af nye applikationer og selve funktionsmåden og erhvervspotentialet for tingenes internet skal følge udviklingen i de europæiske forbrugeres tillid til systemet og systemet og påpeger, at der eksisterer tillid, når tvivl om potentielle trusler mod privatlivets fred og sundheden er afklaret;

    30. understreger, at denne tillid skal være baseret på en klar lovmæssig ramme, herunder regler for kontrol, indsamling, bearbejdning og anvendelse af de data, der indsamles og videresendes af tingenes internet, og de nødvendige typer samtykke fra forbrugerne;

    31. mener, at tingenes internet har mange fordele for handicappede og kunne opfylde en aldrende befolknings behov og tilvejebringe markante sundhedstjenester; understreger i denne forbindelse, at blinde og synshæmmede med hjælp fra denne teknologi kan få en mere fuldstændig oplevelse af omgivelserne ved at anvende elektroniske hjælpemidler; understreger imidlertid, at der skal træffes foranstaltninger, der sikrer beskyttelsen af privatlivets fred, let installation og drift samt information om tjenesterne til forbrugerne;

    32. understreger, at følgeudgifterne - f.eks. med hensyn til strømforbruget for ibrugtagningen og anvendelsen af tingene - skal være gennemsigtige for forbrugeren;

    33. mener, at tingenes internet og ikt-projekter generelt kræver brede informationskampagner, der skal forklare borgerne formålet med gennemførelsen af dem; understreger, at oplysning om og undervisning i den potentielle anvendelse af og klare fordele ved f.eks. RFID er af afgørende betydning for at undgå, at borgerne misforstår og ikke støtter dette projekt; understreger, at for at tingenes internet til fulde kan udnyttes, så det kommer alle til gode, skal brugerne og have de nødvendige e-færdigheder for at forstå disse nye teknologier, og de skal motiveres og være i stand til at anvende dem korrekt;

    34. påpeger, at tingenes internet vil medføre indsamling af meget store mængder data; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at stille forslag om tilpasning af databeskyttelsesdirektivet for at behandle de data, som indsamles og videresendes af tingenes internet;

    35. mener, at der bør vedtages et generelt princip, der går ud på, at teknologier til tingenes internet bør udformes, således at det kun indsamler og anvender den mindst mulige mængde data, som er nødvendige for, at det kan fungere, og at det forhindres i at indsamle supplerende data;

    36. opfordrer til, at en stor mængde af de data, der udveksles af tingenes internet, gøres anonyme før videresendelse for at beskytte privatlivets fred;

    37. minder Kommissionen om, at andre dele af verden og særlig Asien udvikler sig hurtigere i denne sektor, og at det er nødvendigt at fastlægge en dynamisk tilgang og sikre et tæt samarbejde med resten af verden ved udarbejdelsen af bestemmelser for det politiske system og fastlæggelsen af normer for det tekniske område for tingenes internet;

    38. understreger, at det for at styrke europæisk økonomi er nødvendigt at investere i ny informations- og kommunikationsteknologi for at fremme økonomisk vækst ved at give et stadigt stigende antal europæiske borgere og virksomheder adgang til nye systemer og nye applikationer; understreger, at EU bør være førende i udviklingen af internetteknologier; foreslår, at EU’s budget til ikt-forskning fordobles, og at budgettet for indførelse af ikt firedobles i forbindelse med de næste finansielle overslag;

    39. understreger, at forskning kommer til at spille en væsentlig rolle i skabelsen af konkurrence mellem udbydere af den databehandlingskapacitet, som er nødvendig for, at tingenes internet kan fungere i realtid;

    40. anmoder Kommissionen om fortsat at styrke sin finansiering af forskningsprojekter under det syvende rammeprogram inden for tingenes internet for at styrke den europæiske ikt-sektor og støtter anvendelsen af rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (CIP) for at fremme udbredelsen heraf; opfordrer navnlig til at udvikle pilotprojekter, som kan få en umiddelbar positiv virkning på de europæiske borgeres hverdag inden for e-sundhed, e-læring, e-handel, e-tilgængelighed og energieffektivitet; er imidlertid bekymret over det bureaukrati, der er forbundet med det syvende rammeprogram, og opfordrer Kommissionen til at fjerne bureaukratiet ved at omstrukturere processerne vedrørende rammeprogrammerne og etablere en brugerbestyrelse;

    41. mener, at tingenes internet har et betydeligt potentiale hvad angår økonomisk udvikling, udvikling af produktionen, forbedring af serviceydelsers kvalitet og optimering af virksomhedernes logistik- og distributionskæder, lagerstyring og skabelse af nye muligheder for arbejdstagere og virksomheder;

    42. understreger, at RFID-teknologier på den ene side vil sætte de europæiske industrier i stand til at kontrollere mængden af varer, der er bragt i omsætning (f.eks. ved kun at producere, hvis det er nødvendigt, og således skåne miljøet), og på den anden side stille en effektiv metode til rådighed til bekæmpelse af piratvirksomhed og varemærkeforfalskning, da det bliver muligt at spore de pågældende varer;

    43. mener, at forbrugsgoder bliver mere ressourceeffektive og konkurrencedygtige på markedet gennem anvendelse af nye teknologier i produktionsprocessen;

    44. understreger, at der er behov for en intensiv international dialog og fælles handlingsplaner med hensyn til tingenes internet; opfordrer Kommissionen til at undersøge virkningerne af tingenes internet på den internationale handel;

    45. er enig i Kommissionens intention om fortsat at overvåge situationen og vurdere, om der er behov for yderligere harmoniserede frekvensressourcer, som øremærkes til tingenes internet, idet der tages højde for de forskellige elektromagnetiske frekvensbånds særlige egenskaber og kapacitet, og opfordrer derfor Kommissionen til ved fastsættelsen af EU's koordinations- og harmoniseringsmål gennem de flerårige radiofrekvenspolitikprogrammer at tage højde for behovene i forbindelse med tingenes internet; understreger, at disse frekvensressourcer fortsat bør være offentlig ejendom, og at anvendelsen af dem skal reguleres på en sådan måde, at det bidrager til at fremme og finansiere yderligere teknologisk forskning og udvikling på dette område; mener, at frekvensressourcer uden licens fremmer anvendelsen af nye teknologier og tjenester (trådløs netværk) og således fremmer innovation;

    46. fremhæver faren ved retlig usikkerhed i tilfælde af "cloud computing";

    47. er af den opfattelse, at inddragelsen på alle politiske niveauer (EU, nationalt og regionalt) er en væsentlig forudsætning for en effektiv udvikling og indførelse af tingenes internet; understreger den vigtige rolle, som regionale og lokale myndigheder og byer vil spille i udviklingen af tingenes internet, idet de kan bringe det ud af den rent private sfære; minder også om den udstrakte brug, som lokale myndigheder kan gøre heraf, for eksempel i forbindelse med tilrettelæggelse af offentlig transport, affaldsindsamling, udregning af forureningsniveauer og trafikstyring; opfordrer Kommissionen til i sit arbejde med tingenes internet at foretage høringer på alle politiske niveauer i en decentral forvaltningsånd;

    48. påpeger, at de oplysninger, som tilvejebringes af teknologier til tingenes internet, skal være sporbare, kontrollerbare og korrigerbare, hvis et system baseret på det bryder sammen; understreger, at da disse teknologier indgår i sikkerhedssystemer såsom trafik- eller temperaturregulering, kan fejlinformering sætte liv på spil;

    49. understreger, at nye teknologier er afgørende med henblik på at forenkle transportkæder, at øge transportens kvalitet og effektivitet, fremme udviklingen af intelligente transportsystemer og grønne korridorer, og at RFID kan tilbyde innovative måder til gennemførelse af virksomhedsaktiviteter og samtidig øge kundetilfredsheden;

    50. er af den opfattelse, at anvendelsen af tingenes internet i naturen kan bidrage til udviklingen af grønne teknologier, mere effektiv energiudnyttelse og heraf følgende miljøbeskyttelse og til at øge forbindelsen mellem ikt og naturen;

    51. anmoder Kommissionen om at gøre en indsats for at få fastlagt internationale fælles standarder om standardisering af RFID-teknologi og andre tingenes internet-relaterede teknologier og dertil hørende applikationer med henblik på at fremme interoperabilitet samt en åben, gennemsigtig og neutral teknologisk infrastruktur; understreger, at uden klare og anerkendte standarder, som f.eks. TCP5/IP6 i internetverdenen, kan udvidelsen af tingenes internet ud over RFID-løsninger ikke få et globalt omfang;

    52. er enig i forslaget om hurtigst muligt at iværksætte internetprotokol version 6 (IPv6) som grundlag for fremtidig udbredelse og forenkling af internettet;

    53. glæder sig over Kommissionens intention om at forelægge en meddelelse i løbet af 2010 om sikkerheden i, privatlivets fred i og tilliden til informationssamfundet; understreger betydningen af denne meddelelse og de deri foreslåede foranstaltninger til styrkelse af lovgivningen vedrørende datasikkerhed, privatlivets fred og beskyttelsen af personoplysninger; opfordrer Kommissionen til aktivt at inddrage alle relevante aktører, herunder ENISA og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse;

    54. mener, at det er vigtigt, at alle grundlæggende rettigheder, og ikke blot privatlivets fred, bliver beskyttet i forbindelse med udviklingen af tingenes internet;

    55. mener, at Kommissionen bør udarbejde anbefalinger vedrørende de offentlige administrative, lovgivningsmæssige og retshåndhævende myndigheders opgaver og ansvarsområder med hensyn til tingenes internet;

    56. anmoder Kommissionen om nøje at overvåge, at den allerede vedtagne europæiske lovgivning på området anvendes korrekt, og inden årets udgang forelægge en tidsplan vedrørende de retningslinjer, den har til hensigt at stille forslag om på europæisk plan for at styrke sikkerheden hvad tingenes internet og RFID-applikationer angår;

    57. anmoder Kommissionen om at indlede en social dialog om tingenes internet og at tilvejebringe oplysninger om de positive og negative virkninger af de nye teknologier på hverdagen; opfordrer derfor Kommissionen til at indlede en proaktiv høring af den europæiske industri og tilskynde den til at spille en førende rolle i udformningen af og foreslå innovative, standardiserede og interoperable teknologier;

    58. opfordrer Kommissionen til i tilstrækkelig grad at inddrage små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i handlingsplanen for tingenes internet;

    59. anmoder ligeledes Kommissionen om regelmæssigt at underrette Parlamentet om udviklingen i dialogen med operatørerne inden for denne sektor og de interesserede parter samt om de initiativer, den har til hensigt at gennemføre;

    60. mener, at Kommissionen bør undersøge muligheden for en yderligere reduktion af dataroamingtakster;

    61. understreger, at man i forbindelse med forvaltningen af tingenes internet skal undgå unødvendigt bureaukrati og inddrage alle relevante aktører i beslutningstagningen, og opfordrer derfor til at indføre en passende og tilstrækkelig regulering på EU-plan;

    62. opfordrer Kommissionen til at præcisere dens holdning til, hvilke aspekter af internetforvaltning der skal reguleres på nuværende tidspunkt i forhold til tingenes internet, og gennem hvilket system den almene offentlige interesse kan sikres;

    63. opfordrer derfor Kommissionen til at analysere problematikkerne i forbindelse med forvaltning af tingenes internet med bistand fra aktørerne i sektoren; mener, at det desuden er vigtigt at analysere de aspekter, der vedrører Wi-Fi-sikkerhedssystemer;

    64. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

    BEGRUNDELSE

    Det er gået mere end 40 år, siden de første internetapplikationer, hvilket internettets opfinder, sir Tim Berners-Lee, mindede om, da han for nylig aflagde besøg i Europa-Parlamentet[1]. I disse år har internettet undergået en konstant udvikling, navnlig i de seneste 25 år. I dag forbinder internettet cirka 1,5 milliarder mennesker i et stort netværk, og dets åbne opbygning, der er baseret på en standardiseret teknologi, har lettet dets udbredelse og interoperabilitet i hele verden.

    Tingenes internet, som er et projekt, der blev påbegyndt i USA i 1999, bliver nu stadig mere populært og vil i de kommende 10-15 år komme til at revolutionere interaktionen mellem mennesker og ting og mellem selve tingene takket være den stigende anvendelse af RFID-teknologi (radiofrekvensidentifikation).

    Det element, der karakteriserer RFID-teknologi, er transponderen (eller taggen), dvs. en elektronisk komponent, der udgøres af en chip og en antenne. Chippen – hvis sider måler få millimeter – er i stand til at indeholde, modtage og udsende trådløse informationer vedrørende karakteren og sammensætningen af det produkt, det er placeret på.

    Eksperter på området mener, at chip i fremtiden kommer til at erstatte de stregkoder, der anvendes i dag. Fordelen ved RFID-teknologi i forhold til de teknologier, der anvendes i dag, er, at chippen ikke behøver at være i kontakt med aflæseren for at blive aflæst, som det er tilfældet med magnetbånd, og den behøver ikke være synlig, som det er tilfældet med stregkoder. Desuden skal der gøres opmærksom på de detaljerede informationer og antallet af sådanne, som disse chip kan indeholde om de ting, de er forbundet med, og som denne teknologi giver mulighed for.

    Nuværende applikationer til tingenes internet og den fremtidige udvikling

    Der findes allerede konkrete eksempler i en række sektorer:

    •  automobilsektoren, hvor chip er i stand til direkte at videresende informationer til føreren om dæktrykket

    •  landbrugs- og fødevaresektoren, hvor RFID-teknologi gør det muligt at sikre høje produktstandarder hvad angår de markedsførte produkters hygiejnesikkerhed samt deres kemiske, fysiske og organoleptiske egenskaber. Chippene gør det desuden muligt at foretage en hurtigere og bedre sporing af produktet.

    Der er allerede blevet udviklet og anvendt mange andre applikationer i logistik‑ og transportsektoren med meget positive resultater, og nogle lande (Storbritannien og USA) har indført en chip i de nationale pas.

    Hvad fremtiden angår, giver RFID-teknologi sammen med en IP-adresse mulighed for at skabe et enormt trådløst tingenes internet. Det konkrete eksempel, der nævnes oftest, er køleskabe, som – hvis de er programmeret med det formål – vil være i stand til at finde frem til produkter, der måtte have overskredet eller snart har sidste anvendelsesdato, og derefter sende oplysninger videre til forbrugeren. Der forventes yderligere udviklinger, når systemet bliver forbundet med Galileo.

    I Kommissionens meddelelse af 18. juni 2009[2], som ligger til grund for denne initiativbetænkning, foreslås en handlingsplan – der forelægges i alt 14 initiativer – bl.a. med henblik på at udvikle tingenes internet og for at fremme udbredelsen deraf.

    Ordførerens holdning

    Ordføreren er enig i de overordnede linjer i Kommissionens meddelelse, men mener dog, at det er af central betydning nøje at overveje, om den gældende lovgivning er tilstrækkelig set i lyset af den fremtidige udvikling på området, eller om der i stedet er behov for at foretage yderligere og mere tilbundsgående undersøgelser med hensyn til en række vigtige aspekter – navnlig dem, der direkte vedrører borgernes hverdag, retten til beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger samt forbrugersundheden – og vedtage ny fællesskabslovgivning på området.

    Ordføreren frygter, at nogle af indsatsområderne i Kommissionens plan kan vise sig at være utilstrækkelige i forhold til den nuværende hurtige udvikling af RFID-teknologien, og mener derfor, at der skal lægges større vægt på en række tematikker, navnlig:

    - radiobølgers konsekvenser for sundheden

    - chippenes elektromagnetiske virkning

    - genbrug af chippene

    - forbrugernes ret til beskyttelse af privatlivets fred

    - tilstedeværelse af intelligente chip i et givet produkt

    - retten til den tavse chip

    - borgernes sikkerhed hvad angår beskyttelse af personoplysninger.

    Som ordføreren ser det, kommer udviklingen af nye applikationer og selve funktionsmåden for tingenes internet og de store konsekvenser, det vil få for de europæiske borgeres hverdag og vaner, til at følge udviklingen i de europæiske forbrugeres tillid til systemet.

    Det forekommer således ordføreren at være vigtigt at sikre lovgivnings‑ og reguleringsrammer, der på den ene side beskytter de europæiske forbrugere, og på den anden stimulerer til offentlige og private investeringer i tingenes internet.

    Tingenes internet er en stor økonomisk mulighed, fordi det gør det muligt at optimere produktionsprocesser og energiforbrug samt skabe nye arbejdspladser og nye tjenesteydelser for et stadig stigende antal europæiske borgere og virksomheder.

    Hvis Unionen virkelig har til hensigt at indtage en førerstilling på dette marked, skal den indtage en proaktiv holdning til emnet og sætte skub i forskning og pilotprojekter.

    Endelig mener ordføreren, at der for at sikre stor udbredelse af disse nye teknologier skal lægges mest mulig vægt på forvaltning og standardisering af tingenes internet samt på, at nødvendigheden af yderligere harmoniserede frekvensressourcer, som øremærkes til tingenes internet, vurderes nøje.

    UDTALELSE fra Udvalget om International Handel (30.4.2010)

    til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

    om tingenes internet
    (2009/2224(INI))

    Rådgivende ordfører: William (The Earl of) Dartmouth

    FORSLAG

    Udvalget om International Handel opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

    1.  bemærker, at ny teknologi sandsynligvis vil påvirke innovationen, konkurrenceevnen og informationsstrømmene i vores globaliserede verden i mærkbar grad og dermed den internationale handel; påpeger især, at anvendelse af intelligente teknologier kan forbedre informationsstrømme såvel kvantitativt som kvalitativt ved at tilbyde hastighed, præcision og gennemsigtighed i handelssamkvem;

    2.  konstaterer, at den første og mest håndgribelige anvendelse af tingenes internet vil ske inden for handel, idet stregkoder erstattes med etiketter med radiofrekvensidentifikation (RFID) på ethvert produkt; mener, at denne ændring på grund af de kvantitativt og kvalitativt udvidede teknologiske muligheder, som den nye teknologi tilbyder i forhold til den tidligere, vil medføre mangeartede fordele for konstruktører og producenter, erhvervsdrivende og forbrugere især gennem de kvalitativt forbedrede tjenesteydelser og radikale ændringer i forsynings- og distributionskæden;

    3.  opfordrer Kommissionen til at give en vurdering af enhver form for indvirkning, som dens foreslåede strategi kan få på produktiviteten og konkurrenceevnen i europæiske virksomheder, der opererer på det internationale marked;

    4.  understreger, at, mens et tingenes internet vil udvikle sig lokalt, ville en åben, gennemsigtig og frem for alt tilgængelig udvikling af de nye teknologier fremme mulighederne for bæredygtig udvikling verden over, hvilket kunne lette overgangen til en kulstofneutral økonomi;

    5.  mener, at tingenes internet i kombination med opsporingsteknologier og etiketter, der giver sikkerhed omkring produktets fremstilling, handel og oprindelse, kan bidrage med betydelige parametre for handelsafviklingen, såsom bekæmpelse af handel med kopivarer, bedre og mere integreret beskyttelse af forbrugernes sundhed og undgåelse af fremtidige fødevarekriser samt energibesparelser og miljøbeskyttelse;

    6.  mener, at tingenes internet kan bidrage til at lette handelssamkvemmet mellem EU og tredjelande ved at udvide markederne og sikre kvalitative garantier for handelsvarerne;

    7.  opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til SMV'ers økonomiske og infrastrukturelle begrænsninger, når den fastsætter tekniske standarder og standarder for ikt-forvaltning som dem, der er foreslået i meddelelsen; minder om, at SMV'er udgør rygraden i den europæiske produktivitet og beskæftigelse, og at deres interesser bør beskyttes på tværs af de forskellige retsakter, som EU vedtager; påpeger, at den økonomiske erfaring viser, at det er SMV'erne, der trækker økonomien ud af lavkonjunkturen; opfordrer derfor Kommissionen til at lægge særlig vægt på SMV'er og deres adgang til nye systemer og anvendelser;

    8.  udtrykker sin store bekymring for beskyttelsen af personoplysninger og forbrugernes privatliv generelt, eftersom der findes utallige huller i lovgivningen og reglerne på området og mange uklarheder i forbindelse med kritiske aspekter ved anvendelsen af de teknologier, der har relation til tingenes internet; mener, at de eksisterende farer for beskyttelsen af internetbrugernes personoplysninger er betydeligt mindre end dem, der vil opstå, efterhånden som tingenes internet udvides; opfordrer derfor Kommissionen til at inkludere de spørgsmål om beskyttelse af personoplysninger, der rejser sig i forbindelse med udvidelsen af tingenes internet, i alle igangværende sager;

    9.  udtrykker forbehold over for centralistiske infrastrukturer og muligt misbrug via en central kontrol af strømmen af produkter og information, især med hensyn til elektroniske koder på militærudstyr og generelt inden for statens sikkerhed;

    10. opfordrer Kommissionen til aktivt at bidrage til udarbejdelse og fastsættelse af principper og regelsæt for forvaltningen af tingenes internet sammen med sine handelspartnere i internationale fora, såsom Verdenshandelsorganisationen;

    11. opfordrer Kommissionen til fortsat at støtte projekter inden for det syvende rammeprogram og rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation for at styrke Den Europæiske Unions konkurrenceevne på det internationale marked i forbindelse med tingenes internet;

    12. understreger vigtigheden af at skabe et sikkert og gennemsigtigt system til forvaltning af tingenes internet.

    RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

    Dato for vedtagelse

    28.4.2010

     

     

     

    Resultat af den endelige afstemning

    +:

    –:

    0:

    17

    0

    1

    Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

    Kader Arif, Daniel Caspary, Joe Higgins, Yannick Jadot, Metin Kazak, Bernd Lange, Emilio Menéndez del Valle, Vital Moreira, Niccolò Rinaldi, Helmut Scholz, Peter Šťastný, Gianluca Susta, Jan Zahradil, Pablo Zalba Bidegain, Paweł Zalewski

    Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

    Josefa Andrés Barea, George Sabin Cutaş, Albert Deß, Elisabeth Köstinger, Georgios Papastamkos, Jarosław Leszek Wałęsa

    UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (28.4.2010)

    til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

    om tingenes internet
    (2009/2224(INI))

    Rådgivende ordfører: Christian Engström

    FORSLAG

    Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

    1.  opfordrer Kommissionen til at præcisere dens holdning til hvilke aspekter af forvaltningen af internettet, der skal reguleres på nuværende tidspunkt i forhold til tingenes internet, og gennem hvilket system den almene offentligheds interesse kan sikres;

    2.  opfordrer derfor Kommissionen til at analysere problematikkerne i forbindelse med forvaltning af tingenes internet med bistand fra aktørerne i sektoren; mener, at det desuden er vigtigt at analysere de aspekter, der vedrører Wi-Fi-sikkerhedssystemer;

    3.  opfordrer Kommissionen til at afklare spørgsmålet om, hvem der ejer de data, der indsamles og behandles automatisk, og hvem der har råderet over disse;

    4.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage flere initiativer til en uhindret adgang til de nye teknologier; understreger, at alle initiativer bør have som målsætning at lette adgangen til og anvendelsen af informations- og kommunikationsteknologier og at inddrage ugunstigt stillede samfundsgrupper;

    5.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage højde for de gennemgribende ændringer, som tingenes internet vil medføre, idet de bør muliggøre en ensartet udvikling af teknologierne i hele EU, så man undgår, at der opstår endnu større kløfter end dem, der allerede eksisterer, og inddrage de offentlige myndigheder tilstrækkeligt i denne proces samt erkende, at offentlig-private partnerskaber i forbindelse med tingenes internet og forvaltning af internettet bør fremmes;

    6.  glæder sig over Kommissionens hensigt om i 2010 at offentliggøre en meddelelse om privatlivets fred i og tilliden til informationssamfundet og løbende at overvåge disse aspekter af beskyttelse af personoplysninger for at beskytte forbrugernes rettigheder og interesser;

    7.  understreger, at oplysninger, der kan knyttes til en specifik forbruger ved hjælp af dataminering eller på andre måder, udgør personoplysninger, som skal behandles i overensstemmelse med principperne om privatlivets fred og beskyttelse af personoplysninger;

    8.  understreger, at det er nødvendigt med gennemsigtige følgeudgifter for forbrugeren, f.eks. med hensyn til strømforbruget for ibrugtagningen og anvendelsen af tingene;

    9.  glæder sig over Kommissionens hensigt om at indlede en debat om retlige og tekniske aspekter af "retten til chippenes tavshed", dvs. princippet om at privatpersoner bør være i stand til at frakoble sig deres netværksforbundne miljø på et hvilket som helst tidspunkt;

    10.  er enig i, at der skal udvikles nye standarder på en åben, gennemsigtig og konsensual måde med deltagelse af alle interesserede parter; understreger, at alle nye standarder på dette område skal være let tilgængelige og gratis for alle, og at referencegennemførelser ligeledes skal være gratis tilgængelige, som det er med standarder udviklet af Internet Engineering Task Force (IETF); understreger, at infrastrukturerne til et tingenes internet skal være effektive, dimensionerbare, pålidelige, sikre og fortrolige, og at forbrugerbeskyttelsen, navnlig med hensyn til beskyttelsen af privatlivets fred og personoplysninger, på denne måde skal styrkes;

    11.  påpeger, at der mangler en videnskabelig vurdering af de mulige risici og skader som følge af elektrosmog, og at Kommissionen ikke må ignorere dette spørgsmål;

    12.  understreger, at innovation og kreativitet udgør en betydelig merværdi for den europæiske økonomi og konkurrenceevne, og at det er hensigtsmæssigt at bevare og udvikle disse;

    13.  er enig i, at det er af afgørende betydning, at nye systemer og anvendelser ikke hæmmes af uovervindelige barrierer, og at systemernes og anvendelsernes interoperabilitet bør fremmes;

    14.  mener, at Kommissionen bør undersøge muligheden for en yderligere reduktion af dataroamingtakster;

    15.  minder Kommissionen om, at EU i øjeblikket ikke har nogen førende rolle med hensyn til innovation i forbindelse med tingenes internet, og opfordrer derfor Kommissionen til at øge finansieringen til tingenes internet inden for rammerne af forskningsprojekterne under det syvende rammeprogram og pilotprojekterne under rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation, idet der også satses på udvikling af infrastruktur og bredbåndets udbredelse.

    RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

    Dato for vedtagelse

    28.4.2010

     

     

     

    Resultat af den endelige afstemning

    +:

    –:

    0:

    27

    1

    0

    Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

    Cristian Silviu Buşoi, Lara Comi, Anna Maria Corazza Bildt, António Fernando Correia De Campos, Jürgen Creutzmann, Christian Engström, Evelyne Gebhardt, Louis Grech, Małgorzata Handzlik, Malcolm Harbour, Sandra Kalniete, Alan Kelly, Eija-Riitta Korhola, Edvard Kožušník, Giovanni La Via, Kurt Lechner, Toine Manders, Hans-Peter Mayer, Mitro Repo, Dominique Riquet, Robert Rochefort, Zuzana Roithová, Heide Rühle, Andreas Schwab, Róża Gräfin Von Thun Und Hohenstein, Kyriacos Triantaphyllides, Bernadette Vergnaud

    Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

    Pascal Canfin, Othmar Karas, Amalia Sartori, Jarosław Leszek Wałęsa

    UDTALELSE fra Retsudvalget (30.4.2010)

    til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

    om tingenes internet
    (2009/2224(INI))

    Rådgivende ordfører: Eva Lichtenberger

    FORSLAG

    Retsudvalget opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

    A. der henviser til, at fremtidens internet vil nå ud over den virtuelle verdens nuværende traditionelle grænser gennem forbindelsen til en verden med fysiske ting;

    B. der henviser til, at selvom fremtiden bringer endnu mere forskelligartede anvendelsesmuligheder af RFID-chips (radiofrekvensbaseret identifikation), så rejser denne teknologi nye problemstillinger i forhold til beskyttelse af personoplysninger, først og fremmest fordi de er usynlige eller næsten usynlige,

    C. der henviser til, at alle objekter i vores dagligdag (abonnementskort, tøj, mobiltelefoner, biler etc.) kunne blive udstyret med en RFID-chip, og at dette meget hurtigt vil udgøre en stor økonomisk udfordring i betragtning af dens mange forskellige anvendelsesmuligheder,

    D. der henviser til, at tingenes internet via elektroniske identifikationssystemer og trådløst mobilt udstyr skal kunne muliggøre direkte og entydig identifikation af digitale enheder og fysiske genstande for fortsat at kunne indsamle, opbevare, overføre og bearbejde de dertil knyttede data,

    1. bifalder, at Kommissionen reagerer i tide på den nye udvikling i denne sektor og gør det muligt for det politiske system at fastsætte regler i tide;

    2. minder Kommissionen om, at andre dele af verden og særlig Asien udvikler sig hurtigere i denne sektor, og at det er nødvendigt at fastlægge en dynamisk tilgang og sikre et tæt samarbejde med resten af verden ved udarbejdelsen af bestemmelser for det politiske system og fastlæggelsen af normer for det tekniske område for tingenes internet;

    3. understreger de eventuelle fordele for den europæiske konkurrenceevne af udviklingen af tingenes internet;

    4. anmoder medlemsstaterne og Kommissionen om at sikre princippet om "retten til den tavse chip", som giver privatpersoner mulighed for til enhver tid at deaktivere deres forbindelse til internettet;

    5. understreger, at chips, der er knyttet til detailprodukter, ikke skal anvendes uden for salgsstedet, og at disse derfor skal kunne udstyres med en teknisk anordning allerede ved fremstillingen, der vil sikre, at de deaktiveres og at lagringen af data dermed begrænses;

    6. minder om behovet for at informere, rådføre sig med og sikre aktiv deltagelse fra forbrugere og forbrugerorganisationer for at undgå negativ udvikling og for at beskytte borgernes rettigheder samt garantere beskyttelsen af personoplysninger og privatlivets fred;

    7. minder om, at sikkerhedsnormer bør styrkes for at sikre, at personoplysninger, som eventuelt er lagret i chipsene, ikke kan aflæses udefra af tredjeparter, uden at de pågældende borgere er vidende om det;

    8. opfordrer Kommissionen til at overvåge eventuelle nye trusler som følge af stærkt integrerede systemer;

    9. minder om, at der ved udviklingen af disse teknologier skal tages behørigt hensyn til hovedprincipperne for databeskyttelse, nemlig principperne om formål, proportionalitet, gennemsigtighed og sikkerhed;

    10. fremhæver faren ved retlig usikkerhed i tilfælde af "cloud computing";

    11. støtter en tilgang med indbygget databeskyttelse som en ufravigelig regel til beskyttelse af data i fremtiden;

    12. understreger, at selvom brugen af RFID-chips kan være effektiv i bekæmpelsen af produktforfalskninger, ved bortførelse af spædbørn, til identifikation af dyr etc., kan den også vise sig at være farlig og rejse etiske spørgsmål for borgerne og samfundet, som det vil kræve tilvænning at sikre sig mod;

    13. mener, at det er nødvendigt at undersøge, hvordan IoT-applikationer vil påvirke brugernes kontrol over egen databeskyttelse og privatlivets fred, hvordan de vil reagere, og hvordan databeskyttelse kan integreres i de pågældende systemer fra de tidligste udviklingsstadier; mener, det er afgørende at sikre beskyttelsen af personoplysninger, og opfordrer derfor Kommissionen til at foretage en analyse af konsekvenserne af anvendelsen af tingenes internet;

    14. kræver den største årvågenhed hvad angår respekten for grundlæggende rettigheder ved brugen af RFID-chips, idet enhver person, der er udstyret med en passende læser, vil kunne aflæse indholdet af disse chips, og disse kan indeholde personoplysninger, som vil kunne identificere indehaverne på afstand;

    15. anmoder om, at detailhandlere informerer kunderne om den potentielle tilstedeværelse af RFID (radiofrekvensbaseret identifikation) i et produkt;

    16. opfordrer operatører af RFID-applikationer til at tage alle rimelige skridt for at sikre, at de pågældende data ikke relaterer til en identificeret eller identificerbar person gennem ethvert middel, som kan anvendes af enten operatøren af RFID-applikationer eller andre personer, medmindre disse data behandles i overensstemmelse med de gældende principper og retlige bestemmelser om databeskyttelse;

    17. insisterer på, at beskyttelsen af personoplysninger, som er blevet tvingende nødvendig i vort moderne og demokratiske europæiske samfund, hvor personoplysninger bliver indsamlet, frembragt og analyseret i stadig større ustrækning, bør betragtes som et princip af forfatningsmæssig værdi.

    RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

    Dato for vedtagelse

    28.4.2010

     

     

     

    Resultat af den endelige afstemning

    +:

    –:

    0:

    22

    1

    0

    Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

    Raffaele Baldassarre, Luigi Berlinguer, Sebastian Valentin Bodu, Françoise Castex, Christian Engström, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Daniel Hannan, Klaus-Heiner Lehne, Antonio López-Istúriz White, Antonio Masip Hidalgo, Alajos Mészáros, Bernhard Rapkay, Evelyn Regner, Francesco Enrico Speroni, Kay Swinburne, Alexandra Thein, Diana Wallis, Rainer Wieland, Cecilia Wikström, Tadeusz Zwiefka

    Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

    Piotr Borys, Sergio Gaetano Cofferati, Kurt Lechner, Eva Lichtenberger, József Szájer

    RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

    Dato for vedtagelse

    4.5.2010

     

     

     

    Resultat af den endelige afstemning

    +:

    –:

    0:

    47

    0

    0

    Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

    Jean-Pierre Audy, Zigmantas Balčytis, Bendt Bendtsen, Jan Březina, Reinhard Bütikofer, Maria Da Graça Carvalho, Jorgo Chatzimarkakis, Giles Chichester, Pilar del Castillo Vera, Christian Ehler, Lena Ek, Ioan Enciu, Adam Gierek, Jacky Hénin, Edit Herczog, Arturs Krišjānis Kariņš, Lena Kolarska-Bobińska, Philippe Lamberts, Bogdan Kazimierz Marcinkiewicz, Judith A. Merkies, Jaroslav Paška, Aldo Patriciello, Herbert Reul, Teresa Riera Madurell, Paul Rübig, Francisco Sosa Wagner, Konrad Szymański, Patrizia Toia, Evžen Tošenovský, Ioannis A. Tsoukalas, Claude Turmes, Vladimir Urutchev, Alejo Vidal-Quadras, Henri Weber

    Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

    António Fernando Correia De Campos, Andrzej Grzyb, Rebecca Harms, Ivailo Kalfin, Silvana Koch-Mehrin, Bernd Lange, Werner Langen, Marian-Jean Marinescu, Vladimír Remek, Silvia-Adriana Ţicău, Catherine Trautmann, Lambert van Nistelrooij, Hermann Winkler