BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2004/39/EF og 2009/.../EF

11.6.2010 - (KOM(2009)0207 – C7-0040/2009 – 2009/0064(COD)) - ***I

Økonomi- og Valutaudvalget
Ordfører: Jean-Paul Gauzès
Rådgivende ordfører(*): Evelyn Regner, Retsudvalget
(*) Procedure med associerede udvalg - forretningsordenens artikel 50

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2004/39/EF og 2009/.../EF

(KOM(2009)0207 – C7–0040/2009 – 2009/0064(COD))

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2009)0207),

– der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 47, stk. 2, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C7‑0040/2009),

– der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om følgerne af Lissabontraktatens ikrafttræden for de igangværende interinstitutionelle beslutningsprocedurer (KOM(2009)0665),

– der henviser til EUF-traktatens artikel 294, stk. 3, og artikel 53, stk. 1,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–   der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelse fra Retsudvalget (A7–0171/2010),

1.  fastlægger nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

EUROPA-PARLAMENTETS HOLDNINGVED FØRSTEBEHANDLING*

---------------------------------------------------------

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/6/EF, 2004/39/EF, 2006/48/EF og 2009/65/EF

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 53, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[1],

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank[2],

efter den almindelige lovgivningsprocedure og[3]

ud fra følgende i betragtninger:

(1)       Forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF), der er ansvarlige for forvaltningen af betydelige mængder investerede aktiver i Europa, tegner sig for en betydelig del af handelen på markederne for finansielle instrumenter og kan øve stor indflydelse på de markeder og selskaber, de investerer i.

(2)       FAIF's betydning for de markeder, hvori de opererer, er stor, men den seneste finansielle udvikling har understreget, hvordan FAIF's aktiviteter også kan sprede og øge risiciene i hele det finansielle system, navnlig via deres prime brokers, og økonomien. Ukoordinerede nationale initiativer gør det vanskeligt at styre disse risici effektivt. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut[4] og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag[5] skal derfor tage højde for den potentielle systemiske risiko som følge af udsættelse for alternative investeringsfonde (AIF). Formålet med nærværende direktiv er ▌at fastlægge fælles krav vedrørende tilladelse til og tilsyn med FAIF for at sikre en koordineret tilgang til de dermed forbundne risici og deres betydning for Unionens investorer og markeder. Der bør principielt finde en regulering sted, som sigter mod langsigtet bæredygtig vækst og fremme af social samhørighed. Den bør omfatte forbruger- og investorbeskyttelse, markedsintegritet og -stabilitet, forebygge systemiske risici og tage højde for eksterne sociale forhold.

(3)       De seneste problemer på de finansielle markeder har understreget, at mange FAIF-strategier øger en række alvorlige risici for investorer, andre markedsdeltager og markeder. For at kunne indføre omfattende og fælles tilsynsordninger er det nødvendigt at fastlægge en infrastruktur til imødegåelse af disse risici under hensyntagen til de forskellige investeringsstrategier og -metoder, som anvendes af FAIF. Dette direktiv bør derfor gælde for FAIF, der forvalter og markedsfører alle typer fonde, som ikke er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (omarbejdning)[6], uanset på hvilket retligt eller kontraktmæssigt grundlag FAIF overdrages dette ansvar. FAIF bør ikke på grundlag af en tilladelse i henhold til nærværende direktiv være berettiget til at forvalte investeringsinstitutter, som er omhandlet i direktiv 2009/65/EF.

(3a)     Formålet med dette direktiv bør også være at skabe incitamenter til at flytte offshorefonde til Unionen, hvilket ikke kun vil resultere i regulatoriske fordele og bedre investorbeskyttelse, men også give mulighed for en rimelig beskatning af udbytter på forvalter-, fonds- og investorniveau.

(3b)     Dette direktiv følger aftalen fra G20-topmødet i Pittsburgh i september 2009 om en passende regulering af alle aktører, markeder og produkter.

(4)       Dette direktiv indeholder bestemmelser om, hvordan FAIF bør forvalte AIF, som de er ansvarlige for. I visse tilfælde kan disse bestemmelser have indirekte indvirkning på AIF.

(4a)     Dette direktiv bør sikre én enkelt FAIF for hver AIF, der forvaltes inden for rammerne af direktivet, og denne FAIF bør være ansvarlig for overholdelsen af direktivets bestemmelser. FAIF bør være en ekstern forvalter, som er en juridisk person, der er udpeget af eller agerer på vegne af AIF Alternativt bør en AIF, der er selvforvaltende, dvs. etableret på en sådan måde, at forvaltningsbeslutninger træffes af AIF's ledelsesorgan, uden at der er udpeget en ekstern enhed, selv betragtes som FAIF. I sådanne tilfælde bør AIF derfor opfylde alle de krav, der gælder for FAIF i henhold til dette direktiv, og være godkendt som FAIF. Desuden bør en selvforvaltende AIF ikke godkendes som ekstern forvalter af en eller flere andre AIF. . Desuden bør en selvforvaltende AIF ikke godkendes som ekstern forvalter af en eller flere andre AIF.

(5)       Dette direktivs anvendelsesområde bør begrænses til forvaltningen af kollektive investeringsforetagender, som tilvejebringer kapital fra en række investorer med henblik på investering efter en nærmere defineret eller valgfri investeringspolitik til fordel for disse investorer. Dette direktiv bør omfatte forvaltere af alle kollektive investeringsforetagender, som ikke skal godkendes som investeringsinstitutter (UCITS). I nogle tilfælde bør det imidlertid ikke kræves af FAIF at de overholder nogle bestemmelser, der er urimelige i forbindelse med visse AIF på grund af de særlige forhold, der gør sig gældende for disse AIF. Endelig kræver proportionalitetsprincippet, at FAIF, der forvalter bestemte AIF, kun omfattes af særlige bestemmelser i dette direktiv eller af krav, der er tilpasset for at sikre proportionalitet. Direktivet bør dog ikke kunne omgås ved f.eks. kunstigt at opsplitte fonde, som forvaltes af samme FAIF. For at tage højde for udviklingen på finansmarkederne bør de europæiske markeder og den ved forordning (EU) nr. .../2010[7] nedsatte europæiske værdipapirtilsynsmyndighed (ESMA) regelmæssigt revidere de kriterier, man skal opfylde for at kunne drage fordel af de lempeligere bestemmelser. Dette direktiv bør ikke finde anvendelse på forvaltningen af pensionskasser eller forvaltere af investeringer, som ikke er kollektive investeringer, f.eks. stiftelser, statsejede investeringsfonde, centralbanker eller kreditinstitutter, arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser eller institutter, der udelukkende forvalter arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser, forsikrings- eller genforsikringsselskaber, for så vidt angår egne aktiver, eller et foretagende, der primært fungerer som holdingselskab for en gruppe af underordnede foretagender, og som ejer strategiske interesser i foretagender med henblik på langsigtet ejerskab og ikke med henblik på at skabe afkast gennem tømning inden for en fastsat tidsramme, da et sådant foretagende betragtes som et kollektivt investeringsforetagende. Investeringsselskaber, som har erhvervet tilladelse i henhold til direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter[8], og kreditinstitutter i henhold til direktiv 2006/48/EF skal ikke have tilladelse i henhold til nærværende direktiv til at levere investeringstjenesteydelser til AIF. Investeringsselskaber og kreditinstitutter i henhold til direktiv 2006/48/EF bør dog have mulighed for kun at levere investeringstjenesteydelser til alternative investeringsfonde, hvis andelene eller aktierne heri kan markedsføres i overensstemmelse med nærværende direktiv.

(6)       For ikke at indføre for vidtgående eller uforholdsmæssigt strenge krav indeholder dette direktiv forskellige undtagelsesbestemmelser for visse FAIF ▌. Den pågældende FAIF's aktiviteter kan ikke forventes at få væsentlige konsekvenser for den finansielle stabilitet eller markedseffektiviteten. ▌FAIF, som er undtaget fra dette direktivs bestemmelser, bør fortsat være underkastet alle relevante nationale lovbestemmelser. De bør dog kunne behandles som FAIF i henhold til opt-in-proceduren i dette direktiv.

(7)       Formålet med direktivet er at fastlægge et harmoniseret og stringent regelsæt til regulering af og tilsyn med FAIF's aktiviteter. Tilladelse i overensstemmelse med dette direktiv bør omfatte forvaltning og administration af AIF i hele Unionen. Desuden bør FAIF, som har opnået tilladelse, have ret til at markedsføre AIF, som er etableret i Unionen, i hele Unionen til professionelle investorer, hvis de forinden har gennemført en anmeldelsesprocedure.

(8)       Direktivet regulerer ikke AIF og forhindrer derfor ikke medlemsstaterne i at indføre eller fortsat anvende yderligere bestemmelser vedrørende AIF, der er etableret på deres område. En medlemsstats mulighed for at indføre yderligere krav til AIF, der er etableret på dens område, bør ikke forhindre FAIF, der i overensstemmelse med nærværende direktiv har opnået tilladelse i andre medlemsstater, i at udøve retten til, til professionelle investorer, at markedsføre AIF, som er etableret i et andet land end den medlemsstat, der stiller yderligere krav, og som derfor ikke er omfattet af og ikke skal overholde de yderligere krav.

(9)       Med forbehold af andre EU-retsakter kan medlemsstaterne indføre strengere krav til FAIF, når en FAIF markedsfører en AIF udelukkende til detailinvestorer, eller når FAIF markedsfører samme AIF til både professionelle investorer og detailinvestorer, uanset om andelene eller aktierne i denne AIF markedsføres inden for et lands grænser eller på tværs af disse. Disse to undtagelser giver medlemsstaterne mulighed for at indføre yderligere sikkerhedsforanstaltninger, som de anser for nødvendige for at beskytte detailinvestorer. Derved tages der højde for, at AIF ofte er illikvide og udsat for stor risiko for betydelige kapitaltab. Investeringsstrategierne for AIF er almindeligvis ikke tilpasset detailinvestorers investeringsprofil eller behov. De er mere velegnede til professionelle investorer og investorer med en tilstrækkelig stor investeringsportefølje til at kunne absorbere de større tabsrisici, der er forbundet med disse investeringer. Medlemsstaterne kan dog tillade, at ▌ visse typer AIF, der forvaltes af FAIF, markedsføres til detailinvestorer på deres område, bortset fra funds of funds med en underliggende investering på mere end 30 % i AIF og feeders, der investerer i master-AIF, der ikke bør have fordel af det europæiske markedsføringspas i henhold til dette direktiv. EU-institutionerne og navnlig Kommissionen bør dog overveje, om der bør foreslås en særlig EU-ramme for at definere de fælles regler for distribution af AIF til detailinvestorer i Unionen. Under henvisning til artikel 19, stk. 4 og 5, i direktiv 2004/39/EF bør medlemsstaterne fortsat sikre, at der træffes passende forholdsregler, når de tillader markedsføring af AIF til detailinvestorer. Investeringsselskaber, der har opnået tilladelse i henhold til direktiv 2004/39/EF, og som yder investeringsservice til detailkunder, skal tage højde for disse yderligere sikkerhedsforanstaltninger ved vurderingen af, om en bestemt AIF er velegnet til en individuel detailkunde. Giver en medlemsstat tilladelse til at markedsføre AIF til detailinvestorer på sit område, bør denne mulighed kunne udnyttes, uanset i hvilken medlemsstat FAIF er etableret, og eventuelle yderligere bestemmelser bør finde anvendelse på et ikkediskriminerende grundlag.

(9a)     Dette direktiv bør ikke forhindre eller begrænse investorers afsætning af deres andele eller aktier i AIF på kapitalmarkedet. Når sådanne andele eller aktier udbydes eller placeres på markedet på initiativ af den FAIF, som forvalter en sådan AIF, bør udbuddet eller placeringen på markedet i forbindelse med dette direktivbetragtes som markedsføring foretaget af denne FAIF.

(10)     For at sikre et højt beskyttelsesniveau for kunder i investeringsselskaber som omhandlet i direktiv 2004/39/EF bør AIF ikke betragtes som ikke-komplicerede finansielle instrumenter i nævnte direktiv. Nævnte direktiv bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(10a)   I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og i erkendelse af den betydelige overlapning mellem godkendelseskravene i direktiv 2009/65/EF og kravene i nærværende direktiv bør forvaltere, der har opnået godkendelse i henhold til enten direktiv 2009/65/EF eller nærværende direktiv, også have ret til godkendelse i henhold til det andet direktiv, blot de opfylder de relevante supplerende betingelser for en sådan godkendelse. I denne forbindelse bør det være muligt at gøre brug af krydshenvisninger mellem forskellige dokumenter under forudsætning af, at oplysningerne i disse dokumenter forbliver uændrede. Direktiv 2009/65/EF bør derfor ændres med henblik herpå.

(11)     Det er nødvendigt at fastsætte minimumskapitalkrav for at sikre, at FAIF leverer kontinuerlige og regelmæssige forvaltningsydelser. De eksisterende kapitalkrav bør dække FAIF's potentielle eksponering i forhold til erhvervsansvar i forbindelse med alle deres aktiviteter, herunder forvaltningsydelser, der leveres ved uddelegering eller på grundlag af et mandat. Kravene til egenkapital bør derfor være underlagt samme loft som det, der er fastsat i direktiv 2009/65/EF. Endvidere bør egenkapitalen investeres i likvide aktiver eller aktiver, der let og hurtigt kan omsættes til kontanter, og den bør ikke omfatte spekulative positioner.

(12)     Det er nødvendigt at sikre, at FAIF driver virksomhed, som er underkastet grundig ledelseskontrol. FAIF bør forvaltes og organiseres på en sådan måde, at interessekonflikter minimeres. Den seneste udvikling har understreget det påtrængende behov for at adskille opbevaringen af aktiver og forvaltningsfunktionerne og holde investorernes aktiver adskilt fra forvalterens. Til dette formål bør FAIF vælge, eller sørge for, at der vælges, en depositar, som er uafhængig af FAIF, og lade denne bogføre investorkapital på en separat konto, opbevare de finansielle instrumenter og kontrollere, om AIF eller FAIF på vegne af AIF har erhvervet ejendomsretten til alle andre aktiver. For at lette en hurtig og effektiv tilbagelevering af investorernes aktiver bør depositaren stå til ansvar over for FAIF, AIF og AIF's investorer under ét undtagen i de tilfælde, hvor der opstår tab som følge af force majeure. Ved force majeure forstås i denne forbindelse uforudsigelige eksterne begivenheder, der medfører tab, der er uden for depositarens kontrol, hvis følger ikke kunne have været undgået, selv om nærværende direktivs krav om fornøden omhu var blevet opfyldt.

(12-a) Depositarens ansvar bør ikke påvirkes af, at det uddelegeres til en godkendt tredjemand. I tilfælde, hvor et tredjelands lov eller en uforudsigelig ekstern begivenhed hindrer depositaren i at varetage sine opgaver, bør depositaren kunne frigøre sig fra sit ansvar med godkendelse fra medlemsstatens kompetente myndighed. En sådan ansvarsfrigørelse bør kun finde sted én gang.

(12a)   Af statschefernes erklæring efter G20-topmødet i Pittsburgh i september 2009 fremgik det, at der var enighed på internationalt plan om aflønningen af ansatte i banker og andre systemisk vigtige virksomheder, der leverer finansielle tjenesteydelser. For at tage højde for den potentielt skadelige effekt, som uhensigtsmæssige aflønningsstrukturer kan have på forsvarlig risikostyring og kontrol med enkeltpersoners risikovillige adfærd, bør FAIF udtrykkeligt forpligtes til at etablere og opretholde aflønningspolitikker og -praksisser, som er i overensstemmelse med effektiv risikostyring, for de personalekategorier, hvis professionelle aktiviteter har væsentlig indflydelse på deres risikoprofil eller risikoprofilen for de AIF, de forvalter. Disse personalekategorier bør mindst omfatte senior management, risikotagende funktioner og kontrolfunktioner. Kommissionen bør have beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde med henblik på at fastlægge retningslinjer for forsvarlige aflønningspolitikker efter høring af ESMA. Det er vigtigt at sikre en rimelig sammenhæng mellem bestemmelser om forsvarlig aflønning for FAIF og de tilsvarende bestemmelser for kreditinstitutioner og investeringsfirmaer. Sådanne bindende retningslinjer bør derfor sikre overensstemmelse med bestemmelserne om aflønning i direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF.

(12b)   For at undgå, at der tages for store risici, og for at sikre en bedre koordinering af interesser, bør FAIF investere nogle af deres egne penge i de AIF, de forvalter, forudsat at disse AIF ikke er af en sådan beskaffenhed, at et sådant engagement er udelukket.

(12c)   Kommissionen bør fremsætte et passende horisontalt lovforslag, som præciserer depositarens ansvar og pligter og fastsætter, hvilken ret en depositar i én medlemsstat har til at tilbyde sine ydelser i en anden medlemsstat (pas). Dette lovforslag bør erstattede de relevante bestemmelser vedrørende depositarer i nærværende direktiv.

(12d)   Kommissionen bør sikre, at bestemmelserne vedrørende depositarer i nærværende direktiv finder anvendelse på UCITS-depositarer, og bør derfor ændre direktiv 2009/65/EF i overensstemmelse hermed inden nærværende direktivs ikrafttræden.

(13)     En pålidelig og objektiv værdiansættelse af aktiverne er af afgørende betydning for beskyttelsen af investorinteresser. De forskellige FAIF anvender forskellige metodologier og systemer til værdiansættelse af aktiver alt efter de aktiver og markeder, de overvejende investerer i. Det er hensigtsmæssigt at anerkende disse forskelle. Proceduren for værdiansættelse af aktiver og beregning af nettoaktivværdien bør være uafhængig af FAIF-forvaltningsfunktionerne. FAIF bør kunne uddelegere værdiansættelsen og beregningen af nettoaktivværdien til en tredjemand.

(14)     FAIF kan uddelegere en del af ansvaret for varetagelsen af deres funktioner i henhold til dette direktiv. FAIF bør fortsat være ansvarlige for korrekt varetagelse af deres funktioner og overholdelse af reglerne i dette direktiv.

(15)     FAIF, der anvender høj gearing i deres investeringsstrategier, kan under særlige omstændigheder medvirke til at udvikle systemiske risici eller uro på markederne, og der bør således stilles særlige krav til FAIF, der anvender metoder, som skaber særlige risici. Indsamlingen af de nødvendige oplysninger til at afdække, overvåge og reagere på disse risici har ikke været ensartet i hele Unionen og videreformidlet til alle medlemsstater med henblik på at identificere potentielle risikokilder for stabiliteten på Unionens finansielle markeder. For at afhjælpe denne situation bør der stilles særlige krav til de FAIF, som anvender høj gearing i deres investeringsstrategier. Disse FAIF bør være forpligtet til at fastsætte grænser for gearing for de enkelte AIF, de forvalter, og til at give oplysninger om anvendelsen af og kilderne til gearingen. De fremkomne oplysninger bør overføres til ESMA og deles med andre myndigheder i Fællesskabet for at gøre det lettere dels at foretage en kollektiv analyse af virkningerne af denne gearing for det finansielle system i Fællesskabet, dels at fastlægge et fælles modtræk. De kompetente myndigheder bør også videregive disse oplysninger til Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB), som er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2009 af ...^[9]* (ESRB-forordningen), til brug ved varetagelsen af udvalgets opgaver. Det anses for nødvendigt at give ESMA mulighed for på basis af disse oplysninger og under hensyntagen til ESRB's råd at afgøre, om den gearing, der anvendes af en FAIF, udgør en væsentlig risiko for det finansielle systems stabilitet og integritet, og definere de afhjælpende foranstaltninger, der skal træffes (herunder grænserne for den gearing, FAIF kan anvende). ESMA bør øjeblikkelig underrette Kommissionen og de berørte kompetente myndigheder om en sådan afgørelse. Den kompetente myndighed i den medlemsstat, der er hjemsted for en FAIF, som er genstand for en sådan afgørelse, bør gennemføre ESMA's afgørelser.

(15a)   I betragtning af den overordnede målsætning om finansiel stabilitet og begrænsning af systemiske risici bør der i særlig grad fokuseres på finansielle institutioner såsom låneinstitutter og prime brokers, som er centrale partnere for AIF og deltager i de risikoskabende processer. Disse institutioner bør udover overholdelse af oplysningspligt over for kompetente myndigheder også underlægges specifikke kapitalkrav i betragtning af den risiko, de indgår, afhængigt af deres tilknytning til AIF. Desuden bør prime brokers og andre långivere for FAIF og AIF overholde alle gældende love, særlig direktiv 2006/48/EF og direktiv 2006/49/EF, i forbindelse med forsigtighedstilsyn. Desuden bør den konflikt, der opstår, når disse institutioner selv forvalter AIF, sideløbende med at de leverer tjenesteydelser til deres kunder, behandles i de relevante lovgivningstekster så hurtigt som muligt. Til dette formål bør der etableres et særligt samarbejde mellem ESMA og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Bankvæsen), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2010 af ...^[10]* (EBA) med henblik på at følge omfanget af den finansiering, der ydes til sådanne FAIF af finansielle institutioner, der er involveret i disse aktiviteter.

▌

(16a)   Short selling er en meget udbredt praksis på markedet, som i vidt omfang anvendes af FAIF og andre markedsaktører. Selv om short selling somme tider spiller en nyttig rolle ved at bidrage til at holde markederne likvide, gør det dem også mere ustabile og er med til at destabilisere dem på grund af den procykliske effekt. Navnlig under ekstreme markedsforhold kan short selling bidrage til uro på markederne Det har længe været veldokumenteret, at short selling bidrager til at accelerere en markedstilbagegang, når der opstår en krise på det finansielle marked. Desuden kan short selling tilskynde til at sprede falske rygter med henblik på at opnå profit på et marked i tilbagegang. Da velfungerende og redelige markeder er en forudsætning for at genoprette tilliden hos de langsigtede investorer, som er afgørende for finansieringen af økonomien, og da integrationen af finansielle markeder kræver fælles praksis inden for Unionen for at undgå forumshopping, bør short selling foregå inden for rammerne af harmoniserede regler for at mindske dens potentielle destabiliserende effekt. Med henblik herpå bør Kommissionen stille forslag om et horisontalt tiltag, som sikrer lige konkurrencevilkår for FAIF og andre brugere af short selling og forbyder naked short selling i Unionen. Derfor bør Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF af 28. januar 2003 om insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrug)[11] ændres, så det forbyder naked short selling.

(17)     Det er nødvendigt at sikre, at FAIF forsyner alle de selskaber, de udøver en kontrollerende eller dominerende indflydelse på, med de oplysninger, som er nødvendige, for at selskabet kan vurdere, hvordan denne kontrollerende indflydelse på kort til mellemlang sigt kan påvirke selskabets økonomiske og sociale situation. Når FAIF forvalter AIF, der kan udøve kontrollerende indflydelse på en udsteder, hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked, bør der offentliggøres oplysninger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om overtagelsestilbud[12] og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked[13]. For at sikre lige konkurrencevilkår for udstedere og ikke-noterede virksomheder, som FAIF investerer i, bør kravene i dette direktiv således kun gælde for FAIF, der forvalter AIF, der kan udøve kontrollerende indflydelse på en udsteder, hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked, såfremt og i det omfang de går ud over de allerede eksisterende EU-bestemmelser, der finder anvendelse på udstederne. Med henblik herpå bør der gælde særlige regler for FAIF, der forvalter AIF, som kan udøve kontrollerende indflydelse på et ikke-noteret selskab, navnlig for at give meddelelse om, at de har en sådan indflydelse og oplyse selskabet og alle dets øvrige aktionærer om FAIF's intentioner med hensyn til det kontrollerede selskabs fremtidige udvikling og andre planlagte ændringer. For at sikre større gennemsigtighed vedrørende det kontrollerede selskab bør der indføres mere omfattende rapporteringskrav. De pågældende AIF's årsberetninger bør suppleres med oplysninger, som er specifikke for den type investering og for det kontrollerede selskab.

(17a)   Det er nødvendigt at sikre, at porteføljeselskaber ikke underkastes strengere krav end andre udstedere eller ikke-noterede selskaber, som modtager andre private investeringer end investeringer fra AIF. Mens gennemsigtighed i selskabsretten er en nødvendighed, ville enhver form for forskelsbehandling såsom pålæggelse af en forpligtelse til at offentliggøre specifikke oplysninger om porteføljeselskabets strategi og udviklingsplan på baggrund af ejerskabet til selskabet påvirke konkurrencevilkårene og true finansieringen af innovation i Den Europæiske Union. Forskelsbehandling kan desuden påvirke andre aktionærers rettigheder. Derfor bør Kommissionen senest ved nærværende direktivs ikrafttræden foretage en gennemgang af al relevant selskabslovgivning og af de relevante direktiver inden for den finansielle sektor og gennemføre de nødvendige ændringer i form af et lovforslag omfattende alle nødvendige ændringer til nærværende direktiv. Kommissionens rapport og tilhørende forslag bør sikre lige konkurrencevilkår for porteføljeselskaber og andre selskaber. Kommissionen bør i sin rapport og sit forslag tage højde for beskyttelse af aktionærers rettigheder samt behovet for lige konkurrencevilkår på internationalt plan og europæisk konkurrenceevne i forbindelse med finansieringen af innovation og udviklingsteknologi.

(17b)   For at undgå potentielle selskabstømninger bør nettoaktiverne i et målselskab, som kontrolleres af en AIF, opfylde kapitalkravene i det andet selskabsretsdirektiv[14].

(18)     Mange FAIF forvalter i øjeblikket AIF, som er etableret i et tredjeland. Det er hensigtsmæssigt at lade FAIF, der har opnået tilladelse, forvalte AIF, som er etableret i et tredjeland, såfremt der er passende ordninger til at sikre pålidelig administration af disse AIF og hensigtsmæssig opbevaring af aktiver, som investorer fra Unionen har investeret i.

(19)     AIFM bør også kunne markedsføre AIF, som er etableret i et tredjeland, til professionelle investorer både i FAIF's hjemland og i andre medlemsstater. Denne ret bør være betinget af, der foreligger anmeldelsesprocedurer, og at kravene vedrørende tredjelandet er opfyldt. FAIF, der også er etableret i et tredjeland, bør forpligtes til at overholde nærværende direktiv, således at de er underlagt de samme forpligtelser som FAIF, der er etableret i Unionen, når de får de samme rettigheder i henhold til dette direktiv.

(20)     Hvad angår aktiver placeret i et tredjeland og under særlige forhold er det hensigtsmæssigt at lade FAIF uddelegere administrative opgaver til en enhed, der er etableret i et tredjeland, når der findes de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger. Tilsvarende kan en depositar uddelegere nogle af sine deponeringsopgaver vedrørende AIF, der er etableret i et tredjeland, til en depositar, som er etablerert i dette tredjeland, såfremt tredjelandets lovgivning yder samme beskyttelse af investorernes interesser som beskyttelsen i Unionen. Desuden bør FAIF være i stand til udvise den fornødne kompetence og omhu i forbindelse med udvælgelsen og udnævnelsen samt den regelmæssige kontrol med denne tredjemand og dennes ordninger med hensyn til de anliggender, der er uddelegeret til den. Det bør også være muligt for FAIF at udpege en juridisk og funktionelt uafhængig evaluator, der er etableret i et tredjeland.

(21)     Det bør være et grundlæggende princip i nærværende direktiv, at FAIF, der er etableret i et tredjeland, kun kan drage fordel af de rettigheder, der er en følge af direktivet (f.eks. adgang til aktier og andele i AIF i hele Unionen ved hjælp af et visum), såfremt de er omfattet af direktivets forpligtelser. Hermed burde der være sikret lige konkurrencevilkår i forhold til FAIF, der er etableret i Unionen. Nærværende direktiv bør derfor give FAIF, der er etableret i et tredjeland mulighed for at opnå godkendelse i henhold til direktivet. For at tage højde for praktiske og nationale suverænitetsproblemer bør direktivet derfor kræve, at FAIF, der er etableret i et tredjeland, frivilligt går med til at overholde direktivet. For at sikre, at overholdelsen håndhæves, bør direktivet give den tilsynsførende for den pågældende FAIF mulighed for sammen med ESMA og Unionens relevante kompetente myndigheder at håndhæve overholdelsen af direktivets bestemmelser.

(21a)   Kommissionen bør overveje at udvikle EU- regler for private investeringer.

(21b)   Direktivet skulle ikke indvirke på den nuværende situation, hvor en professionel investor, der er etableret i Unionen, på eget initiativ kan investere i AIF, der er etableret i Unionen, uanset hvor FAIF er etableret.

(22)     Det er nødvendigt at præcisere, hvilke beføjelser og opgaver der tilkommer de kompetente myndigheder, som er ansvarlige for gennemførelsen af dette direktiv, og styrke de mekanismer, der skal sikre det nødvendige grundlag for et grænseoverskridende tilsynssamarbejde. Direktivet bør give ESMA en koordinerende rolle og beføjelse til at udstede retningslinjer til de kompetente myndigheder om tilsyn med og håndhævelse af direktivet.

(22a)   I overensstemmelse med den nye tilsynsstruktur, der er foreslået for Unionen, bør dette direktiv give ESMA direkte tilsynsbeføjelser og beføjelse til på visse betingelser at gribe ind på markedet, på visse betingelser fastsætte grænser for gearing og bilægge tvister mellem de kompetente myndigheder.

(23)     Det relativt store omfang af FAIF's aktiviteter på visse finansielle markeder, især i de tilfælde, hvor de forvaltede AIF ikke har nogen væsentlig interesse i de underliggende produkter eller instrumenter, hvoraf disse markeder er afledt, kan under visse omstændigheder have en negativ indflydelse på disse markeders virkemåde. Dette kunne f.eks. gøre disse markeder ekstremt volatile og vanskeliggøre en korrekt kursdannelse for de instrumenter, der her handles med. Det anses derfor for nødvendigt at sikre, at de kompetente myndigheder og ESMA har de nødvendige beføjelser til at overvåge FAIF på disse markeder og gribe ind i de tilfælde, hvor det ville være nødvendigt at sikre, at de fungerer korrekt.

(24)     Medlemsstaterne bør i overensstemmelse med ESMA's retningslinjer fastsætte regler om sanktioner for overtrædelse af bestemmelserne i dette direktiv og sikre, at de anvendes. Sådanne sanktioner bør være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

(25)     Enhver udveksling eller videregivelse af oplysninger mellem ESMA, ESRB, de kompetente myndigheder, andre myndigheder, organer eller personer bør ske i overensstemmelse med reglerne om videregivelse af personoplysninger som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger[15].

▌

(27)     Kommissionen bør ▌gives beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til traktatens artikel 290, navnlig dem, der er nødvendige for gennemførelsen af dette direktiv. ▌

▌

(29)     Målene for dette direktiv, nemlig at sikre et højt niveau af forbruger- og investorbeskyttelse ved at etablere fælles rammer for meddelelse af tilladelse til og tilsyn med FAIF, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne på grund af de nuværende mangler i den nationale lovgivning og tilsynet med disse aktører og kan derfor bedre opfyldes på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål –

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Kapitel I

Generelle bestemmelser

Artikel 1

Genstand

Dette direktiv indeholder regler for meddelelse af tilladelse, løbende driftsvilkår og gennemsigtighedskrav vedrørende forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF).

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.        Dette direktiv finder anvendelse på ▌FAIF etableret i Unionen, som leverer forvaltningsydelser til en eller flere alternative investeringsfonde (AIF), uanset:

a)        om AIF er etableret i Unionen eller i et tredjeland

b)        om FAIF leverer deres tjenesteydelser direkte eller ved uddelegering

c)        om AIF er af den åbne eller lukkede type

ca)      om AIF er oprettet ifølge aftale eller som trusts, i henhold til vedtægter eller en i anden retlig form

d)        hvilken retlig struktur FAIF har.

1a.      I tilfælde, hvor den lovgivning, som AIF er etableret under, kræver, at der nedsættes en bestyrelse eller et andet ledelsesorgan, og AIF ikke udpeger en FAIF, betragtes AIF selv at som FAIF i forbindelse med dette direktiv.

1b.      Dette direktiv forhindrer eller begrænser ikke investorers afsætning af andele eller aktier i AIF på kapitalmarkedet. Når sådanne andele eller aktier udbydes eller placeres på markedet på initiativ af den FAIF, som forvalter en sådan AIF, betragtes udbuddet eller placeringen på markedet som markedsføring foretaget af denne FAIF i forbindelse med dette direktiv.

2.        ▌ FAIF, som i henhold til nærværende direktiv har tilladelse til at levere forvaltningsydelser til en eller flere AIF, er også berettiget til at markedsføre aktier eller andele i disse AIF til professionelle investorer i Unionen i overensstemmelse med betingelserne i kapitel VI og, hvis det er relevant, artikel 35.

3.        Medlemsstater skal sikre, at FAIF, som nyder godt af undtagelserne i artikel 2-a og 2a, har ret til at blive betragtet som FAIF, som er omfattet af dette direktiv.

"Artikel 2-a

Undtagelser

Direktivet finder ikke anvendelse på:

a)        investeringsinstitutter (UCITS) eller disses administrationsselskaber eller investeringsselskaber, der har erhvervet tilladelse i henhold til direktiv 2009/65/EF, i det omfang disse administrations- eller investeringsselskaber ikke forvalter AIF

b)        kreditinstitutter, arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser, institutter, der udelukkende forvalter arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser, forsikrings- og genforsikringsselskaber eller andre regulerede institutter, i det omfang de udelukkende investerer for egen regning

c)        overnationale institutioner som f.eks. Verdensbanken, IMF, ECB, EIB, EIF, andre overnationale institutioner og lignende internationale organisationer, hvis sådanne institutioner og organisationer forvalter en eller flere AIF, i det omfang disse AIF handler i offentlighedens interesse

d)        centralbanker

e)        FAIF, som er holdingselskaber, hvis aktier handles på et EU-reguleret marked, og som ikke indrømmer aktionærerne indløsnings- eller tilbagekøbsrettigheder.

Artikel 2a

Særlige eller delvise undtagelser

1.        FAIF, der tilhører følgende kategorier, skal kun overholde kapitel II (tilladelse), artikel 9 (generelle principper – etik) og artikel 21, 24 og 25 (oplysningsforpligtelser over for de kompetente myndigheder):

a)        FAIF, der udelukkende leverer forvaltningsydelser til deres moderselskaber, deres datterselskaber eller andre datterselskaber under deres moderselskaber

b)        FAIF i forbindelse med AIF, der har indtil tre professionelle investorer, som ikke er andre AIF eller selv er UCITS

c)        FAIF i form af nationale, regionale og lokale myndigheder og organer eller institutioner, som forvalter fonde til støtte for socialsikrings- og pensionsordninger

d)        FAIF i form af selvforvaltende AIF, som er juridiske personer, ikke indrømmer aktionærerne indløsnings- eller tilbagekøbsrettigheder, hovedsageligt investerer i værdipapirer og omsætter deres aktier på et reguleret marked i Unionen

e)        FAIF, som forvalter ordninger for medarbejderdeltagelse.

FAIF, der er omfattet af dette stykke, skal ikke anvende proceduren i artikel 33 for at markedsføre andele eller aktier i en AIF, de forvalter, til professionelle investorer i en anden medlemsstat.

2.        For FAIF, som ikke er systemisk relevante, finder kun direktivets kapitel II (tilladelse), artikel 9 og 10 (etik og forebyggelse af interessekonflikter), artikel 19-20 (gennemsigtighedskrav), artikel 21, 24 og 25 (oplysningsforpligtelser over for de kompetente myndigheder), artikel 11 (risikostyring), artikel 14 (kapital) og kapitel VIII (tilsyn) anvendelse.

3.        Når den relevante AIF er en realkreditfond for så vidt angår artikel 16, er den regelmæssige værdiansættelse frivillig. Den hyppighed, hvormed værdiansættelsen finder sted, skal være i overensstemmelse med AIF's regler. Artikel 17 (depositar) finder ikke anvendelse på sådanne AIF.

4.        For FAIF's overholdelse af dette direktiv i forbindelse de private equity-AIF, de forvalter, gælder følgende:

a)        Kapitel II (tilladelse), artikel 9 og 10 (etik og forebyggelse af interessekonflikter), artikel 18 (uddelegering), artikel 19-20 (årsberetning og oplysninger til investorerne), kapitel V (forpligtelser for FAIF, der forvalter særlige former for AIF), kapitel VII (tredjelande) og kapitel VIII (tilsyn) finder anvendelse.

b)        Uanset artikel 16 er den regelmæssige værdiansættelse frivillig, men hyppigheden af denne værdiansættelse skal være i overensstemmelse med AIF's regler, og der skal under alle omstændigheder foretages en værdiansættelse, hver gang aktier eller andele i AIF udstedes eller indløses.

c)        Artikel 17 finder ikke anvendelse.

Stk. 1, 2 og 3 finder ikke anvendelse på FAIF, der forvalter AIF i form af private equity-fonde.

5.        Kapitel V finder anvendelse på FAIF, der er omfattet af denne artikel.

6.        Medlemsstaternes kompetente myndigheder opstiller en liste over de FAIF, der er omfattet af denne artikel. Listen fremsendes til Kommissionen og ESMA.

7.        ESMA kontrollerer regelmæssigt, om de kompetente myndigheder løbende sikrer, at FAIF, der er omfattet af denne artikel, vedbliver at være omfattet deraf.

Artikel 3

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

a)        "alternativ investeringsfond" eller AIF: et kollektivt investeringsinstitut, eller investeringsafdelinger deraf, hvis formål er kollektive investeringer i aktiver og lånefinansierede forvaltede konti, og som ikke kræver tilladelse i henhold artikel 5 i direktiv 2009/65/EF

b)        "forvalter af alternative investeringsfonde" eller FAIF: en fysisk eller juridisk person, hvis erhvervsmæssige virksomhed består i at forvalte en eller flere AIF, som er ansvarlig for, at direktivets krav opfyldes, og som, afhængig af AIF's juridiske form, enten kan være AIF selv eller en ekstern enhed

c)        "evaluator": en juridisk person eller en funktionelt uafhængig tjeneste under FAIF, som godkendes og overvåges af en kompetent myndighed, og som ansætter værdien af aktiverne eller af aktierne eller andelene i en AIF

d)        "forvaltningsydelser": de funktioner, der er defineret i bilag Ia

e)        "markedsføring": udbud eller placering på initiativ af en FAIF eller en formidler, der er ansvarlig for distributionen, af andele eller aktier i en AIF, som forvaltes af den pågældende FAIF, til eller hos investorer etableret i Unionen

f)         "professionel investor": en investor som defineret i bilag II til direktiv 2004/39/EF

g)        "detailinvestor": en investor, som ikke er en professionel investor

h)        "hjemland": den medlemsstat, hvor en FAIF har erhvervet tilladelse i henhold til artikel 6

i)         "værtsland": en anden medlemsstat end hjemlandet, på hvis område en FAIF leverer forvaltningsydelser til AIF eller markedsfører aktier eller andele deri

j)         "kompetente myndigheder": de nationale myndigheder, der ved lov eller anden forskrift er bemyndiget til at føre tilsyn med en FAIF

k)        "finansielt instrument": et instrument som angivet i bilag I, afsnit C, i direktiv 2004/39/EF

l)         "gearing": en metode, som en FAIF anvender til at øge eksponeringen af en AIF, som FAIF forvalter, i forhold til en bestemt investering ved hjælp af lån af kontante midler eller værdipapirer, gearede positioner i afledte instrumenter eller andre midler, herunder gearing, der anvendes af fonde eller andre juridiske enheder, som kontrolleres af den pågældende AIF alene eller sammen med andre AIF, og som øger den gæld, der understøttes af AIF

m)       "kvalificeret deltagelse": direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10 % af kapitalen eller stemmerettighederne i en FAIF, eller en besiddelse, som giver mulighed for at udøve betydelig indflydelse på ledelsen af den FAIF, hvori der besiddes en kapitalandel. Derfor tages der hensyn til de stemmerettigheder, der er omhandlet i artikel 9 og 10 i direktiv 2004/109/EF

n)        "udsteder": en udsteder af aktier etableret i Unionen, jf. artikel 2, stk. 1, litra d), i direktiv 2004/109/EF

o)        "arbejdstagerrepræsentanter": repræsentanter for arbejdstagerne som defineret i artikel 2, litra e), i direktiv 2002/14/EF af 11. marts 2002 om indførelse af en generel ramme for information og høring af arbejdstagerne i Det Europæiske Fællesskab[16]

oa)      "opbevaring": kontrol eller ihændehavelse af de pågældende aktiver på ejerens vegne som depotbank eller depositar

ob)      "depositar": en institution, som er pålagt de i artikel 17 omhandlede forpligtelser

oc)      "egenkapital": egenkapital som omhandlet i afsnit V, kapitel 2, afdeling 1, i direktiv 2006/48/EF

od)      "prime broker": en bank eller en reguleret værdipapirvirksomhed, der tilbyder tjenester såsom mæglervirksomhed, finansiering, clearing og afvikling af handler, depotadministration, risikostyring og driftsstøttefaciliteter, konsulentbistand og forskning

oe)      "short selling": salg af værdipapir, som sælger ikke ejer, og ethvert salg, der gennemføres ved levering af værdipapir, som sælger har lånt, eller for sælgers regning

of)       "naked short selling": short selling af værdipapir, hvor sælger ikke har lånt eller indgået en låneaftale forud for eller på tidspunktet for afgivelsen af ordren om short selling af det værdipapir, som skal leveres til køber

og)      "ikkesystemisk relevant FAIF": FAIF, som enten direkte eller indirekte via et selskab, som FAIF er knyttet til gennem fælles administration eller kontrol eller gennem en betydelig direkte eller indirekte besiddelse, forvalter AIF-porteføljer, som ikke er gearede, og hvis aktiver under forvaltning hver især ikke overskrider 100 mio. EUR og tilsammen ikke overskrider en tærskelværdi på 250 mio. EUR, og hvor der ikke kan gøres nogen indløsningsrettigheder gældende i en periode på 5 år efter tidspunktet for oprettelsen af hver AIF.

oh)      "industrielt holdingselskab": et selskab med kapitalandele i et eller flere andre selskaber, hvis formål er at gennemføre en industriel forretningsstrategi gennem sine datterselskaber eller tilknyttede selskaber, og som ikke er oprettet med det primære formål at skabe udbytte til deres investorer ved afhændelse af deres datterselskaber eller tilknyttede selskaber

oi)       "ikke-noteret selskab": et selskab, der er etableret i Unionen, og hvis aktier ikke er optaget til handel på et reguleret marked som omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr. 14, i direktiv 2004/39/EF

oj)       "real estate-AIF": AIF, hvis investeringspolitik går ud på at investere i fast ejendom eller aktiver knyttet til fast ejendom

ok)      "private equity-AIF": AIF, herunder lukkede fonde og funds of funds, hvis politik går ud på at investere i aktier og aktie-relaterede værdipapirer, fortrinsvis fra private selskaber og virksomheder med henblik på at finansiere risikovillig kapital, vækstplaner og virksomhedsovertagelser

ol)       "målselskab": en udsteder eller et ikke-noteret selskab, der er mål for en overtagelse af en investor, som har opnået kontrollerende indflydelse

om)     "lånefinansieret forvaltet konto": en investeringskonto, som forvaltes af en tredjemand, som har beføjelse til at foretage transaktioner uden forudgående godkendelse fra ejeren, og hvor der anvendes gearing i forbindelse med sådanne transaktioner

on)        "gruppe" for så vidt angår en person eller enhed: enhver person, der kontrollerer, kontrolleres af eller kontrolleres sammen med den pågældende person eller enhed.

Kapitel II

Meddelelse af tilladelse til FAIF

Artikel 4Krav til meddelelse af tilladelse

1.        Medlemsstaterne sikrer, at ingen FAIF, der er omfattet af dette direktiv, leverer forvaltningsydelser til AIF eller markedsfører aktier eller andele deraf uden forudgående tilladelse.

Medlemsstaterne stiller krav om, at FAIF, der er meddelt tilladelse på deres område, til enhver tid opfylder de i dette direktiv omhandlede betingelser for meddelelse af den første tilladelse.

Enheder, som hverken har erhvervet tilladelse i henhold til dette direktiv eller en medlemsstats lovgivning, hvis en FAIF ikke er omfattet af dette direktiv, kan ikke levere forvaltningsydelser til AIF eller markedsføre andele eller aktier heri inden for Unionen.

2.        FAIF kan opnå tilladelse til at levere forvaltningsydelser enten til alle eller bestemte typer AIF.

Afhængigt af den juridiske status kan AIF være selvforvaltende eller udpege en ekstern forvalter som FAIF. I situationer, hvor en AIF, der har status som juridisk person, ikke har udpeget en ekstern forvalter som FAIF, betragtes AIF selv som FAIF.

Hvis FAIF er i besiddelse af en tilladelse i henhold til nærværende direktiv, eller hvis et administrationsselskab eller investeringsselskab er i besiddelse af en tilladelse i henhold til direktiv 2009/65/EF, meddeler de kompetente myndigheder tilladelse til FAIF i henhold til direktiv 2009/65/EF eller til administrationsselskabet eller et investeringsselskabet i henhold til nærværende direktiv under forudsætning af, at de relevante supplerende krav med hensyn til tilladelse er opfyldt. I den forbindelse anmoder de kompetente myndigheder udelukkende om oplysninger, der ikke er blevet indgivet i forbindelse med den oprindelige tilladelse, medmindre oplysningerne er blevet ændret.

En FAIF kan være i besiddelse af en tilladelse i henhold til nærværende direktiv og have tilladelse til at drive virksomhed som administrationsselskab eller investeringsselskab i henhold til direktiv 2009/65/EF.

3.        Ud over forvaltningsydelser kan medlemsstaterne give FAIF tilladelse til at levere følgende tjenesteydelser:

a)        forvaltning af investeringsporteføljer, herunder porteføljer ejet af pensionsfonde og arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed[17] i overensstemmelse med de mandater, som investorerne har givet på individuelt grundlag

b)        investeringsrådgivning eller opbevaring og forvaltning i forbindelse med AIF-andele som supplerende ydelser:

Der gives ikke tilladelse til FAIF i henhold til dette direktiv til kun at præstere de tjenesteydelser, der henvises til i dette stykke, eller til kun at udføre de aktiviteter, der henvises til i punkt 2 og 3 i bilag Ia. Disse aktiviteter skal tegne sig for en mindre del af FAIF's omsætning.

Artikel 2, stk. 2, og artikel 12, 13 og 19 i direktiv 2004/39/EF finder anvendelse på FAIF's levering af de tjenesteydelser, der henvises til i dette stykke.

Artikel 5Procedure for meddelelse af tilladelse

1.        Medlemsstaterne skal kræve, at en FAIF, der ansøger om tilladelse, skal indsende følgende oplysninger til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor denne har sit vedtægtsmæssige hjemsted:

-a)       oplysninger om de personer, der de facto varetager FAIF's forretninger

a)        oplysninger om identiteten af de aktionærer eller deltagere i FAIF, som direkte eller indirekte, i egenskab af fysiske eller juridiske personer, besidder kvalificerede andele, samt størrelsen heraf

aa)      når en selvforvaltende AIF ansøger om tilladelse: navnene på medlemmerne af ledelsen eller bestyrelsesmedlemmerne og nærmere oplysninger om deres baggrund og erfaring med de forretninger, som udføres af AIF

b)        en aktivitetsplan, hvoraf FAIF's organisatoriske struktur fremgår, herunder oplysninger om, hvordan FAIF har til hensigt at overholde sine forpligtelser i kapitel III, IV og i givet fald kapitel V, VI og VII

c)        ▌oplysninger om investeringsstrategierne, herunder FAIF's politik med hensyn til brugen af gearing og risikoprofilerne samt andre data om de AIF, den forvalter eller har til hensigt at forvalte, herunder oplysninger om de medlemsstater eller tredjelande, på hvis område de er etableret eller forventes at blive etableret

ca)      oplysninger om, hvor de underliggende fonde er etableret, hvis AIF er en fund of funds

cb)      oplysninger om, hvor master fund'en er etableret

d)        fondsbestemmelser eller vedtægter for hver AIF, FAIF har til hensigt at forvalte

e)        oplysninger om aftaler vedrørende uddelegering til tredjemand af forvaltningsydelser som omhandlet i artikel 18 og i givet fald artikel 35

f)         oplysning om aftaler vedrørende opbevaring af AIF's aktiver, i givet fald herunder aftaler indgået i henhold til artikel 38

g)        for hver AIF, FAIF forvalter eller har til hensigt at forvalte: eventuelle andre oplysninger, der er nævnt i artikel 20, stk. 1.

En FAIF skal have sit hovedkontor i den medlemsstat, hvor den har sit vedtægtsmæssige hjemsted.

Artikel 5a

Centralt register

ESMA fører et centralt offentligt register over de kompetente tilsynsmyndigheder for de enkelte FAIF. Registret skal være tilgængeligt i elektronisk format.

Artikel 6

Betingelser for meddelelse af tilladelse

1.        De kompetente myndigheder i hjemlandet meddeler kun tilladelse, hvis de er overbeviste om, at FAIF vil være i stand til at opfylde betingelserne i dette direktiv.

Den kompetente myndighed giver ikke en selvforvaltende AIF tilladelse, medmindre ledelsen eller bestyrelsesmedlemmerne i AIF har et tilstrækkeligt godt omdømme samt fyldestgørende erfaring i forbindelse med den type forretninger, som AIF udfører, for at sikre, at kravene i dette direktiv opfyldes.

De kompetente myndigheder i FAIF's hjemland kan konsultere ESMA, hvis der er problemer.

Tilladelsen gælder i alle medlemsstater.

2.        De kompetente myndigheder i hjemlandet afslår at meddele tilladelse, hvis de hindres i effektiv varetagelse af deres tilsynsopgaver på grund af:

a)        love eller administrative bestemmelser i et tredjeland, der gælder for en eller flere fysiske eller juridiske personer, som FAIF har snævre forbindelser med, jf. artikel 4, stk. 31, i direktiv 2004/39/EF

b)        vanskeligheder med at håndhæve disse love og administrative bestemmelser.

3.        Tilladelsen omfatter eventuelle aftaler om uddelegering af opgaver, som FAIF har indgået og anført i ansøgningen.

De kompetente myndigheder i hjemlandet kan begrænse tilladelsens omfang, navnlig hvad angår den type AIF, som FAIF kan forvalte, samt delegeringsaftalerne.

Opmærksomheden koncentreres især om risikoklassificeringen for den AIF, som FAIF har tilladelse til forvalte.

4.        Inden tre måneder efter indgivelsen af en fyldestgørende ansøgning underretter de kompetente myndigheder skriftligt ansøgeren om, hvorvidt tilladelse er givet eller ej. Hvis de kompetente myndigheder ikke underretter ansøgeren skriftligt, anses tilladelsen for nægtet uden begrundelse.

5.        Så snart tilladelsen foreligger, kan FAIF begynde at levere forvaltningsydelser i hjemlandet.

5a.      Med forbehold af artikel 18 sikrer medlemsstaterne, at enhver AIF, der er omfattet af dette direktiv, har en enkelt FAIF, som er ansvarlig for overholdelse af direktivets bestemmelser .

5b.      De kompetente myndigheder underretter på kvartalsbasis og i konsolideret form ESMA om de tilladelser, der er blevet givet eller nægtet, samt om eventuelle betingelser for, ændringer af rækkevidden af og inddragelse af tilladelser i henhold til denne artikel og artikel 7 og 8.

Artikel 7Ændringer i tilladelsens omfang

FAIF underretter forud for gennemførelsen de kompetente myndigheder i hjemlandet om eventuelle væsentlige ændringer af de betingelser, på hvilke tilladelsen oprindeligt er blevet givet, navnlig væsentlige ændringer i FAIF's aktivitetsprogram, om de forvaltede AIF's investeringsstrategi og -politik, om disses fondsbestemmelser eller vedtægter og om identiteten af eventuelle yderligere AIF, som FAIF ønsker at forvalte.

Inden for en måned efter modtagelsen af underretningen herom godkender, begrænser eller afviser de kompetente myndigheder disse ændringer.

Artikel 8Inddragelse af tilladelsen

Den kompetente myndighed kan trække en FAIF's tilladelse tilbage, hvis denne:

1)        har opnået tilladelse ved brug af urigtige erklæringer eller på anden uretmæssig vis

2)        ikke længere opfylder de betingelser, på hvilke tilladelsen blev meddelt

3)        har gjort sig skyldig i alvorlig og systematisk overtrædelse af bestemmelserne til gennemførelse af dette direktiv.

Kapitel III

Vilkår for drift af FAIF

AFDELING 1: GOD FORRETNINGSSKIK

Artikel 9

Generelle principper

-1.       En FAIF sikrer, at dens aflønningspolitik er forenelig med de bestemmelser, der finder anvendelse på kreditinstitutter og investeringsselskaber.

Medlemsstaterne kræver, at FAIF udarbejder aflønningspolitikker og -praksisser, som opfylder kravene i bilag 1b og er i overensstemmelse med og fremmer en forsvarlig og effektiv risikostyring, ikke tilskynder til at tage for store risici, modvirker kortsigtede profitmotiver, er forenelige med risikoprofilerne, fondsbestemmelserne eller vedtægterne for den forvaltede AIF og er i overensstemmelse med FAIF's og investorernes forretningsmål og langsigtede interesser.

Disse politikker og praksisser skal være omfattende og rimelige i forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af FAIF's aktiviteter og til de forvaltede AIF.

FAIF underretter de kompetente myndigheder om arten af deres aflønningspolitikker og -praksisser.

De kompetente myndigheder kan træffe hensigtsmæssige korrigerende foranstaltninger for at opveje risici, der kan resultere i, at det ikke lykkes for FAIF at gennemføre forsvarlige aflønningspolitikker og –praksisser.

1.        Medlemsstaterne sikrer, at FAIF kun kan levere forvaltningsydelser inden for Unionen, hvis de til enhver tid overholder bestemmelserne i dette direktiv.

FAIF skal

a)        under udøvelsen af deres virksomhed handle ærligt og redeligt og med den fornødne kompetence og omhu

b)        bedst muligt varetage interesserne for de AIF, de forvalter, og investorerne i disse AIF og sikre markedets integritet samt

c)        sikre, at alle AIF-investorer behandles retfærdigt.

Ingen investor kan gives præferencer, medmindre det er angivet i AIF's fondsbestemmelser eller vedtægter.

2.        Kommissionen vedtager delegerede retsakter i henhold til artikel 49a, 49b og 49 c, som indeholder de kriterier, som de kompetente myndigheder skal anvende til at vurdere, om FAIF opfylder deres forpligtelser i stk. 1.

▌

2a.      Kommissionen vedtager delegerede retsakter i henhold til artikel 49a, 49b og 49c til præcisering af de principper, der er beskrevet i bilag Ib, og fastlægger retningslinjer for forsvarlige aflønningspolitikker efter høring af ESMA. I retningslinjerne tages der også hensyn til de principper for forsvarlige aflønningspolitikker, som fremgår af Kommissionens henstilling af 30. april 2009 om aflønningspolitik i finanssektoren, og til størrelsen af FAIF og størrelsen af den forvaltede AIF samt deres interne organisation og arten, omfanget og kompleksiteten af deres aktiviteter.

Artikel 10Interessekonflikter

1.        Medlemsstaterne stiller krav om, at FAIF træffer alle rimelige forholdsregler til at kunne påvise interessekonflikter mellem FAIF, herunder deres ledere, ansatte eller enhver anden person, der direkte eller indirekte er forbundet med FAIF ved et kontrolforhold, og investorerne i AIF, der forvaltes af FAIF, eller mellem investorerne indbyrdes, som opstår ved forvaltningen af en eller flere AIF.

FAIF skal til stadighed have og anvende effektive organisatoriske og administrative ordninger med henblik på at træffe sådanne rimelige foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at hindre interessekonflikter, der kan skade AIF og deres investorer.

Inden for deres eget operative miljø opdeler FAIF opgaver og ansvarsområder, der kan betragtes som uforenelige. FAIF foretager en vurdering af, om deres driftsvilkår kan give anledning til andre alvorlige interessekonflikter, og oplyser AIF's investorer herom.

2.        Hvis de organisatoriske ordninger, der er indført af FAIF for at styre interessekonflikter, ikke er tilstrækkelige til med rimelig sikkerhed at kunne sikre, at risikoen for at skade investorernes interesser vil blive undgået, skal FAIF klart oplyse investorerne om interessekonflikternes generelle karakter eller kilderne hertil, før de påtager sig opgaver på investorernes vegne, og udforme passende politikker og procedurer.

3.        Kommissionen vedtager delegerede retsakter i henhold til artikel 49a, 49b og 49c med henblik på:

a)        at præcisere de forskellige typer interessekonflikter, som er omtalt i stk. 1

b)        at præcisere de foranstaltninger, som FAIF med rimelighed kan forventes at træffe i form af interne og organisatoriske procedurer for at påvise, forhindre, styre og oplyse om interessekonflikter.

▌

Artikel 11

Risikostyring

1         FAIF sikrer, at risikostyring og porteføljepleje er adskilte funktioner, og at de underkastes to særskilte kontrolforanstaltninger.

2.        FAIF implementerer risikostyringssystemer for på passende måde at kunne måle, overvåge og styre alle risici, som er relevante for hver AIF's investeringsstrategi, og som alle AIF er eller kan blive eksponeret for.

▌

2a.      Såfremt FAIF anvender en prime broker, skal betingelserne fastlægges i en skriftlig aftale. Denne aftale skal især omfatte eventuelle muligheder for overførsel og genanvendelse af AIF-aktiver i overensstemmelse med AIF-bestemmelserne. Det skal fastsættes i aftalen, at depositaren skal underrettes herom. Investorer skal informeres om denne bestemmelse i aftalen og om den anvendte prime broker's identitet, før de investerer i AIF.

Investorer skal især informeres om en eventuel overdragelse af ansvar til denne prime broker, herunder også i tilfælde af tab af finansielle instrumenter. I sådanne tilfælde skal fristen for tilbagelevering være i overensstemmelse med bestemmelserne i aftalen mellem FAIF og den anvendte prime broker.

FAIF skal udvise den fornødne kompetence og omhu ved udvælgelsen af den prime broker, med hvilken der skal indgås en aftale.

▌

4.        Hvis en FAIF praktiserer short selling ved investeringer på vegne af en eller flere AIF, skal medlemsstaterne sikre, at FAIF:

-a)       er i besiddelse af eller har indgået en aftale om at låne de relevante værdipapirer eller andre finansielle instrumenter på tidspunktet for afgivelsen af ordren om short selling

a)        anvender procedurer, som giver adgang til værdipapirerne eller andre finansielle instrumenter på det tidspunkt, hvor FAIF skal levere dem

b)        anvender en risikostyringsprocedure, som på passende måde gør det muligt at styre de risici, der er forbundet med levering af short solgte værdipapirer eller andre finansielle instrumenter

c)        regelmæssigt fremlægger oplysninger om væsentlige korte positioner for medlemsstaternes kompetente myndigheder. I ekstreme markedssituationer kan medlemsstatens kompetente myndighed anmode FAIF om at indberette alle korte positioner og lånte værdipapirer.

4a.      De enkelte kompetente myndigheder forsyner regelmæssigt ESMA med de oplysninger, de har modtaget i medfør af stk. 4, litra c). Under ekstraordinære omstændigheder og for at sikre det finansielle systems stabilitet og integritet kan ESMA på basis af disse eller andre relevante oplysninger indføre restriktioner for short selling-aktiviteter.

5.        Kommissionen vedtager delegerede retsakter i henhold til artikel 49a, 49b og 49c til yderligere præcisering af ▌:

a)        de risikostyringsregler, som FAIF skal anvende som en funktion af de risici, FAIF påtager sig på vegne af den forvaltede AIF

b)        eventuelle ordninger, der måtte være nødvendige for at sætte FAIF i stand til at styre de særlige risici, der er forbundet med short selling, herunder eventuelle relevante restriktioner, som måtte være nødvendige for at beskytte AIF mod urimelige risici.

c)        de særlige forhold, der gør sig gældende for den i stk. 4a omhandlede oplysningsordning.

▌

Artikel 12

Likviditetsstyring

1.        For hver forvaltet AIF anvender FAIF et passende likviditetsstyringssystem og indfører procedurer til sikring af, at likviditetsprofilen for AIF's investeringer stemmer overens med de underliggende forpligtelser.

FAIF foretager regelmæssigt stress-tests både under normale og ekstraordinære likviditetsforhold, og overvåger AIF's likviditetsrisiko i forbindelse hermed. Resultaterne af disse stress-tests skal indberettes til de kompetente myndigheder.

2.        FAIF sikrer, at investeringsstrategien, likviditetsprofilen og indløsningspolitikken er konsekvent for hver af de forvaltede AIF.

3.        Kommissionen vedtager delegerede retsakter i henhold til artikel 49a, 49b og 49c til yderligere præcisering af ▌ likviditetsstyringskravene i stk. 1 ▌ .

▌

Artikel 13

Investeringer i securitisationspositioner

For at sikre sammenhæng på tværs af sektorerne og fjerne misforholdet mellem interesserne hos de selskaber, som konverterer lån til omsættelige værdipapirer, udstedere som defineret i artikel 4, stk. 41, i direktiv 2006/48/EF og FAIF, som investerer i disse værdipapirer eller andre finansielle instrumenter på vegne af en eller flere AIF, vedtager Kommissionen delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 49a, 49b and 49c til præcisering af:

a)        de krav, som initiativtageren skal opfylde, for at en FAIF kan få mulighed for at investere i værdipapirer eller andre finansielle instrumenter af denne type, som udstedes efter 1. januar 2011, på vegne af en eller flere AIF, herunder krav om, at initiativtageren bevarer en økonomisk interesse på mindst 5 % netto

b)        de kvalitative krav, som skal opfyldes af FAIF, der investerer i disse værdipapirer eller andre finansielle instrumenter på vegne af en eller flere AIF.

▌

AFDELING 2: KAPITALKRAV OG ANSVARSFORSIKRING

Artikel 14Startkapital og egenkapital i øvrigt

-1.       En selvforvaltende AIF skal have en startkapital på mindst 300 000 EUR.

1.        I henhold til stk. 2-4, skal en FAIF, der er udpeget som ekstern forvalter for en eller flere AIF, have en startkapital på mindst 125 000 EUR.

2.        Overstiger værdien af de af FAIF forvaltede AIF-porteføljer 250 mio. EUR, skal FAIF forøge sin egenkapital; denne kapitalforøgelse skal udgøre 0,02 % af den del af værdien af FAIF's porteføljer, der overstiger 250 mio. EUR. Dog må den krævede samlede startkapital og kapitalforøgelsen ikke overstige 10 mio. EUR.

3.        Uanset størrelsen af de beløb, der er anført i stk. -1, 1 og 2, må FAIF's egenkapital aldrig være mindre end det beløb, som er anført i artikel 21 i direktiv 2006/49/EF.

4.        Under henvisning til stk. -1-3 anses følgende porteføljer for at være FAIF's porteføljer:

a)        alle AIF-porteføljer, der forvaltes af FAIF, herunder AIF for hvilke FAIF har uddelegeret en eller flere funktioner i overensstemmelse med artikel 18, men ikke porteføljer, som FAIF forvalter ved uddelegering

b)        andre kollektive investeringsselskaber, uanset om de er samordnet på EU-plan eller ej, som, forvaltes af FAIF, herunder kollektive investeringsselskaber, for hvilke FAIF har uddelegeret en eller flere funktioner, men ikke kollektive investeringsselskaber, som FAIF forvalter ved uddelegering.

5.           Medlemsstaterne kan give FAIF tilladelse til ikke at tilvejebringe op til 50 % af den kapitalforøgelse, der er nævnt i stk. 2, hvis de har modtaget en garanti af tilsvarende størrelse fra et kreditinstitut eller et forsikringsselskab, der har sit vedtægtsmæssige hjemsted i en medlemsstat eller i et tredjeland, hvor det er underkastet tilsynsregler, der af de kompetente myndigheder betragtes som svarende til reglerne i EU-lovgivningen.

6.        FAIF skal være i besiddelse af en erhvervsansvarsforsikring mod erstatningskrav som følge af pligtforsømmelse. Ved tilpasning af forsikringssummerne bør der tages hensyn til de tilpasninger, der er foretaget i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002 om forsikringsmæglervirksomhed[18].

7.        Det beløb, FAIF investerer i hver forvaltet AIF, såfremt arten af den pågældende AIF ikke forhindrer en sådan investering, skal være af en sådan størrelse, at FAIF på årsbasis har en økonomisk nettoeksponering større end eller lig med en nærmere fastsat procentdel af det samlede beløb, som er investeret af samtlige investorer i den pågældende AIF.

8.        Egne midler investeres i likvide aktiver eller let omsættelige aktiver og må ikke omfatte spekulative positioner.

9.        Kommissionen vedtager delegerede retsakter i henhold til artikel 49a, 49b og 49c til yderligere præcisering af den procentdel, der er nævnt i stk. 7.

AFDELING 3: ORGANISATORISKE KRAV

Artikel 15

Generelle principper

FAIF anvender til enhver tid tilstrækkelige og egnede ressourcer for at sikre korrekt varetagelse af deres forvaltningsfunktioner.

De anvender opdaterede systemer og dokumenterede interne procedurer og iværksætter regelmæssig intern kontrol med deres forretningsskik for at reducere og styre de risici, der er forbundet med deres virksomhed.

Artikel 16Værdiansættelse

1.        FAIF sikrer, at der for hver forvaltet AIF udpeges en af FAIF uafhængig evaluator, som skal ansætte værdien af aktier, som AIF har erhvervet, og værdien af aktier og andele i AIF.

FAIF sikrer, at aktiverne, aktierne og andelene i AIF værdiansættes mindst en gang om året. FAIF sikrer desuden, at aktier eller andele i AIF værdiansættes, når det er nødvendigt for at muliggøre indløsning eller udstedelse.

FAIF sikrer for hver enkelt AIF, at der er indbygget uafhængighed i de procedurer, der anvendes til værdiansættelse af aktiver og beregning af nettoaktivværdien, også i tilfælde, hvor FAIF selv foretager værdiansættelsen, samt at der findes de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger til forebyggelse af interessekonflikter og utilbørlig påvirkning af de ansatte, der foretager værdiansættelsen.

1a.      FAIF er ansvarlig for den korrekte værdiansættelse af AIF-aktiver samt for beregningen af nettoaktivværdien af AIF og offentliggørelsen af denne nettoaktivværdi. Depositaren er ansvarlig for kontrollen med de forhold, under hvilke værdiansættelsen, beregningen og offentliggørelsen finder sted. EnFAIF's ansvar påvirkes ikke af, at den har uddelegeret en eller flere af sine opgaver vedrørende AIF's værdiansættelse til en tredjemand. AIF's depositar skal føre tilsyn med og overvåge alle værdiansættelser, hvad enten de foretages af FAIF eller af en ekstern evaluator.

Hvis der benyttes en ekstern evaluator, skal FAIF kunne dokumentere, at denne tredjemand er kvalificeret og i stand til at udføre de pågældende opgaver og er blevet udvalgt med fornøden omhu, samt at FAIF er i stand til til enhver tid effektivt at overvåge den eksterne evaluators aktiviteter. Anvendelsen af en ekstern evaluator må ikke hindre et effektivt tilsyn med FAIF og må navnlig ikke hindre FAIF i at handle eller AIF i at blive forvaltet i investorernes interesse. Hvis der ikke anvendes en ekstern evaluator, kan de kompetente myndigheder i hjemlandet kræve, at FAIF's værdiansættelsesprocedurer og/eller værdiansættelser verificeres af en ekstern evaluator eller, hvor det er relevant, af en revisor.

2.        FAIF sikrer, at evaluatoren anvender egnede og konsistente procedurer til værdiansættelse af AIF's aktiver i overensstemmelse med gældende værdiansættelsesstandarder og -regler for at opgøre nettoaktivværdien af aktierne eller andelene i AIF.

FAIF skal regelmæssigt offentliggøre de metoder, der anvendes til værdiansættelse af illikvide aktiver, hvad enten værdiansættelsen foretages af FAIF eller er uddelegeret til en tredjemand.

3.        Reglerne for værdiansættelse af aktiverne og beregning af nettoaktivværdien pr. andel eller aktie i AIF skal være fastlagt i lovgivningen i det land, hvor AIF er etableret, eller i AIF's fondsbestemmelser eller vedtægter.

4.        Kommissionen vedtager delegerede retsakter i henhold til artikel 49a, 49b og 49c til præcisering af, hvilke behørigt godkendte og overvågede enheder, der kan optræde som evaluatorer i henhold til dette direktiv. Disse delegerede retsakter skal fastsætte detaljerede, effektive organisatoriske og administrative ordninger med henblik på at forebygge, at interessekonflikter får negativ indvirkning på kundernes interesser.

Kommissionen kan også vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 49a, 49b og 49c til præcisering af de kriterier, hvorefter evaluatoren kan betragtes som funktionelt uafhængig, jf. stk. 1.

▌

Artikel 17

Depositar

1.        For hver forvaltet AIF sikrer FAIF, at en enkelt depositar udpeges til i givet fald at varetage følgende funktioner:

a)        modtage alle betalinger fra investorer i forbindelse med tegning af andele og aktier i en AIF, der forvaltes af FAIF, og bogføre dem i FAIF's navn på en separat konto

b)        opbevare alle finansielle instrumenter, som tilhører AIF, herunder:

i)      opbevare alle finansielle instrumenter, som kan opbevares i en værdipapircentral, som kan krediteres konti for værdipapirer, eller som fysisk er overdraget til depositaren. Til dette formål sikrer den af FAIF-udpegede depositar adskillelse af aktiver ved at oprette separate konti i sine regnskaber i AIF's navn. Uanset dette princip kan medlemsstaterne tillade adskillelse i såkaldte "samlekonti", forudsat at det til enhver tid tydeligt kan fastslås, at de enkelte fondes aktiver tilhører en given AIF.

ii)     opbevare registreringerne for at dokumentere ejerskabet til finansielle instrumenter, der ikke kan opbevares, på baggrund af oplysninger fra FAIF, herunder ekstern dokumentation for, at transaktionen har fundet sted

ba)      sikre, at de finansielle instrumenter, der henvises til i litra b) ikke genanvendes uden forudgående samtykke fra FAIF

c)        kontrollere, om AIF eller FAIF på vegne af AIF har erhvervet ejendomsretten til alle andre aktiver, som AIF investerer i

ca)      føre registre, der dokumenterer ejendomsretten til AIF's aktiver, med undtagelse af de aktiver, der henvises til i litra a) og b).

1a.      Ud over de funktioner, der er omhandlet i stk. 1, skal depositaren:

a)        sikre, at salg, udstedelse, tilbagekøb, indløsning og annullering af aktier eller andele i AIF finder sted i overensstemmelse med gældende national ret og AIF's fondsbestemmelser eller vedtægter

b)        sikre, at værdien af aktier eller andele i AIF beregnes i overensstemmelse med gældende national ret og AIF's fondsbestemmelser eller vedtægter

c)        udføre FAIF's instrukser, medmindre disse strider mod gældende national ret og AIF's fondsbestemmelser eller vedtægter

d)        sikre, at modydelsen i forbindelse med transaktioner, der berører AIF's aktiver, modtages inden for den sædvanlige frist

(e)       sikre, at AIF's udbytte anvendes i henhold til gældende national ret og AIF's fondsbestemmelser eller vedtægter.

2.        En FAIF må ikke udøve virksomhed som depositar.

Depositaren handler uafhængigt og i AIF-investorernes interesse.

FAIF's udpegelse af en depositar stadfæstes i en skriftlig aftale. Aftalen skal regulere den informationsudveksling, der er nødvendig, for at depositaren kan udøve de funktioner, der er fastsat i denne artikel og i andre love, regler eller administrative bestemmelser, som er relevante for depositarer i AIF's hjemland

3.        En depositar kan være:

a)        et kreditinstitut, som har sit vedtægtsmæssige hjemsted i Unionen og har opnået tilladelse i henhold til direktiv 2006/48/EF eller

b)        et investeringsselskab, der er godkendt i henhold til direktiv 2004/39/EF eller

c)        en juridisk person, som af de kompetente myndigheder i FAIF's hjemland er godkendt til at fungere som depositar, som er underlagt forsigtighedstilsyn og løbende overvågning af samme kvalitet som det tilsyn og den overvågning, der er omhandlet i direktiv 2006/48/EF, og som kan stille tilstrækkelige finansielle og faglige garantier til at kunne varetage de pågældende depositarfunktioner effektivt og opfylde de krav, der er forbundet med disse funktioner.

3a.      Når en AIF, som forvaltes af en godkendt FAIF, er etableret i Fællesskabet, skal depositaren have sit vedtægtsmæssige hjemsted i den medlemsstat, hvor AIF er etableret.

Når en AIF, som forvaltes af en godkendt FAIF, er etableret i et tredjeland, skal depositaren have sit vedtægtsmæssige hjemsted i Unionen, medmindre følgende betingelser er opfyldt:

a)        de kompetente myndigheder i FAIF's hjemland og i det tredjeland, hvor AIF er etableret, har indgået samarbejdsaftaler og aftaler om udveksling af oplysninger

b)        det tredjeland, hvor AIF er etableret, er omfattet af en afgørelse i henhold til stk. 3c, i henhold til hvilken, depositarer, der er etableret i det pågældende land, er underkastet forsigtighedstilsyn (herunder minimumskapitalkrav) og overvågning, som svarer til bestemmelserne i EU-lovgivningen

ba)      depositaren er kontraktligt forpligtet over for FAIF og AIF's investorer i overensstemmelse med stk. 5 og 5a og indforstået med at overholde stk. 4 og 4a

c)        det tredjeland, hvor FAIF er etableret, er omfattet af en afgørelse i henhold til stk. 3c, i henhold til hvilken standarderne for forebyggelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme opfylder kravene fra Den Finansielle Aktionsgruppe vedrørende Hvidvaskning af Penge og svarer til kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme[19]

d)        FAIF's hjemland har indgået en aftale med det tredjeland, hvor AIF er etableret, som fuldt ud overholder standarderne i artikel 26 i OECD's modeloverenskomst om beskatning og sikrer en effektiv informationsudveksling i skattespørgsmål

e)        depositaren er en bank eller en enhed af samme karakter som de enheder, der henvises til i stk. 3, som opfylder betingelserne i dette stykkes litra c).

3b.      Kommissionen vedtager delegerede retsakter i henhold til artikel 49a, 49b og 49c, som fastsætter:

a)        generelle kriterier for vurdering af, om tredjelandes standarder for forebyggelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme som omhandlet i stk. 3a, litra c), opfylder kravene fra Den Finansielle Aktionsgruppe vedrørende Hvidvaskning af Penge og svarer til kravene i direktiv 2005/60/EF

b)        generelle kriterier for vurdering af, om tredjelandes forsigtighedstilsyn og overvågning som omhandlet i stk. 3a, litra b), svarer til bestemmelserne i EU-retten og håndhæves effektivt.

3c.      På grundlag af kriterierne i stk. 3b vedtager Kommissionen delegerede retsakter i henhold til artikel 49a, 49b og 49c, som fastsætter:

a)        at tredjelandets standarder for forebyggelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme opfylder kravene fra Den Finansielle Aktionsgruppe vedrørende Hvidvaskning af Penge og svarer til kravene i direktiv 2005/60/EF

b)        at tredjelandets forsigtighedstilsyn og overvågning svarer til bestemmelserne i EU-retten og håndhæves effektivt.

4.        Depositarer kan uddelegere deres opgaver med undtagelse af udvælgelse af og kontrol og tilsyn med deres underordnede depositarer og depotforvaltere. En depositar uddelegerer ikke sine funktioner i et sådant omfang, at den bliver til en "postkasseenhed".

4a.      Depositarer skal udvise den fornødne kompetence og omhu ved udvælgelsen og udnævnelsen af samt det regelmæssige tilsyn med og den løbende overvågning af enhver tredjemand, til hvem de har uddelegeret en del af deres opgaver, samt i forbindelse med de opgaver, de har uddelegeret.

5.        Depositaren er ansvarlig over for FAIF og investorerne i AIF for ethvert tab, disse måtte lide som følge af forsætlig eller uagtsom forsømmelse eller utilstrækkelig varetagelse af depositarens forpligtelser i henhold til nærværende direktiv eller deres ukorrekte opfyldelse heraf, medmindre disse tab skyldes force majeure. I tilfælde af tab i forbindelse med finansielle instrumenter, som depositaren opbevarer, kan depositaren kun frigøre sig fra sit ansvar mod at bevise, at tabet skyldes en ekstern begivenhed, at det var uforudseeligt, og at depositaren ikke kunne have undgået det påførte tab.

Depositarens ansvar over for FAIF og investorerne berøres ikke af, at depositaren har valgt at uddelegere en enkelt del af sine opgaver til en autoriseret tredjemand som f.eks. en underordnet depositar eller depotforvalter. I tilfælde af tab i forbindelse med finansielle instrumenter, som depositaren opbevarer, er det derfor, med forbehold af national lovgivning, depositarens primære pligt at tilbagelevere aktiverne til AIF uden unødig forsinkelse. Dette krav gælder med forbehold af retssager.

Ansvaret over for AIF-investorer kan gøres gældende direkte eller indirekte gennem FAIF. ▌

▌

5a.      Uanset stk. 5, kan en depositar, der juridisk forhindres af loven i det land, hvor FAIF investerer på vegne af AIF, eller er ude af stand til at udøve sine depositarfunktioner som følge af en uforudseelig ekstern begivenhed, frigøre sig fra sit ansvar, herunder for tab i forbindelse med finansielle instrumenter, hvis depositaren bevisligt har opfyldt sin pligt til at udvise den fornødne omhu som omhandlet i stk. 4a. En sådan ansvarsfrigørelse kan kun finde sted én gang. Der er ikke nogen ansvarskæde.

Ansvar over for FAIF og investorer kan overdrages til en autoriserede tredjemand, som har fået til opgave at udføre depositarens opgaver, ved en skriftlig aftale mellem depositaren og denne tredjepart.

Før aftalen mellem FAIF og depositaren træder i kraft, skal det fastsættes heri, at FAIF skal underrettes om eventuelle aftaler mellem depositaren og en tredjemand. Inden de investerer i AIF, skal investorerne ligeledes underrettes om denne aftale og om ansvarsfordelingen mellem de involverede parter.

Når beslutningerne i henhold til stk. 3c drejer sig om et tredjeland, kræves der ikke nogen aftale som omhandlet i stk. 2.

5b.      Uanset stk. 5, kan depositaren, hvis aftalen mellem depositaren og en prime broker eller depotforvalter muliggør overdragelse og genbrug af aktiver i henhold til AIF's fondsbestemmelser eller vedtægter, frigøre sig fra sit ansvar, hvis der bevisligt er udvist den fornødne omhu som omhandlet i stk. 4a.

Før aftalen mellem FAIF og depositaren træder i kraft, skal det fastsættes heri, at FAIF skal informeres om en enhver bestemmelse, der muliggør overdragelse og genbrug af aktiver i henhold til AIF's fondsbestemmelser eller vedtægter.

Inden de investerer i AIF, skal investorerne informeres om denne bestemmelse og om tredjemandens identitet. Investorerne skal navnlig informeres om enhver eventuel overdragelse af ansvar til tredjemand, herunder i tilfælde af tab i forbindelse med finansielle instrumenter. I sådanne tilfælde skal tilbageleveringsfristen være i overensstemmelse med betingelserne i aftalen mellem depositar og tredjemand.

5c.      Depositaren stiller efter anmodning alle oplysninger, som depositaren har indhentet under udførelsen af sine opgaver, og som kan være nødvendige for de kompetente myndigheders tilsyn med FAIF, til rådighed for de kompetente myndigheder i sit hjemland. Hvis FAIF's hjemland er et andet end depositarens hjemland, udveksler de kompetente myndigheder i depositarens hjemland hurtigst muligt de modtagne oplysninger med de kompetente myndigheder i FAIF's hjemland.

5d.      Kommissionen vedtager delegerede retsakter i henhold til artikel 49a, 49b og 49c til præcisering af depositarers pligter og ansvar samt betingelserne for, at en AIF-depositar kan uddelegere nogle af sine funktioner til en tredjemand.

AFDELING 4: UDDELEGERING AF FAIF-OPGAVER

Artikel 18Uddelegering

1.        FAIF, som ønsker at uddelegere udførelsen på deres vegne af en eller flere opgaver til tredjemand, underretter de kompetente myndigheder i hjemlandet forud for hver uddelegering. De kompetente myndigheder kan inden for en måned afslå en sådan uddelegering.

Følgende betingelser skal opfyldes:

a)        tredjemand skal være kreditværdig, og de personer, der de facto varetager opgaverne, skal have et tilstrækkeligt godt omdømme og fyldestgørende erfaring

b)        omfatter uddelegeringen porteføljeforvaltning, risikostyring eller likviditetsstyring, skal tredjemand også være i besiddelse af en tilladelse til som FAIF at forvalte en AIF af samme type

c)        uddelegeringen må ikke hindre et effektivt tilsyn med FAIF og må navnlig ikke forhindre FAIF i at handle eller AIF i at blive forvaltet i investorernes interesse

d)        FAIF skal kunne dokumentere, at tredjemand har kompetence og er i stand til at udføre de pågældende opgaver, at tredjemand blev udvalgt med fornøden omhu, og at FAIF er i stand til til enhver tid effektivt at overvåge den uddelegerede aktivitet, til enhver tid at give tredjemand instrukser og inddrage uddelegeringen med øjeblikkelig virkning, når det er i investorernes interesse.

da)      FAIF skal informere investorerne om, hvilke opgaver der er blevet uddelegeret og til hvem.

FAIF skal til enhver tid være i stand til at give yderligere instrukser til det foretagende, som opgaverne er uddelegeret til, og skal kunne trække mandatet tilbage med øjeblikkelig virkning, hvis det er i investorernes interesse.

Opgaver kan ikke uddelegeres til depositar, evaluator eller ethvert andet foretagende, hvis interesser kan være i strid med AIF's eller investorernes interesser.

FAIF kontrollerer løbende de tjenesteydelser, der leveres af hver tredjemand.

2.        FAIF's forpligtelser berøres under ingen omstændigheder af, at FAIF har uddelegeret opgaver til tredjemand, og FAIF kan ej heller uddelegere så stor en del af deres opgaver, at de reelt ikke længere kan anses for at være forvaltere af AIF, eller så stor en del, at de bliver til "postkasseenheder".

3.        Tredjemand kan ikke videredelegere opgaver, som denne har fået uddelegeret.

▌

Kapitel IV

Krav om gennemsigtighed

Artikel 19

Årsberetning

1.        For hver forvaltet AIF udarbejder FAIF en årsberetning for hvert regnskabsår. Årsberetningen stilles til rådighed for investorer og kompetente myndigheder senest fire måneder efter regnskabsårets udgang eller, hvis der er behov for oplysninger fra tredjemand, som f.eks. revisionen af eventuelle underliggende investeringer foretaget af AIF, senest seks måneder efter regnskabsårets udgang.

2.        Årsberetningen skal som minimum indeholde:

a)        en balance eller en formueopgørelse

b)        en opgørelse over indtægter og udgifter i det pågældende regnskabsår

c)        en beretning om aktiviteterne i det forløbne regnskabsår.

ca)      de i artikel 20 omhandlede oplysninger i det omfang, der er sket ændringer i løbet af det regnskabsår, som beretningen dækker

cb)      de beløb, der er udbetalt i lønninger af FAIF og, hvor det er relevant, af AIF, opdelt i fast og variabel løn.

3.        De regnskabsmæssige oplysninger i årsberetningerne opstilles i overensstemmelse med de regnskabsmæssige standarder eller principper, der er fastsat i AIF's gældende fondsbestemmelser, vedtægter eller stiftelsesdokument, og revideres af en eller flere personer, der ved lov er autoriseret til at revidere regnskaber i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber[20]. Revisionsberetningen, inkl. eventuelle forbehold, gengives ubeskåret i årsberetningen.

4.        Kommissionen vedtager delegerede retsakter i henhold til artikel 49a, 49b og 49c til præcisering af årsberetningens form og indhold. Disse retsakter skal være hensigtsmæssige og rimelige og skal afpasses efter den type FAIF, de gælder for, og den AIF, som beretningen dækker.

▌

Artikel 20Oplysninger til investorerne

1.        FAIF sikrer, at AIF-investorer modtager følgende oplysninger og ændringer heraf, før de investerer i AIF:

a)        en beskrivelse af AIF's investeringsstrategi og -målsætninger, alle de former for aktiver, AIF kan investere i, og de fremgangsmåder, den kan anvende, samt alle dermed forbundne risici, eventuelle aftaler om genanvendelse af aktiver samt overførelses- og opbevaringsaftaler, hvis dette er relevant, alle gældende investeringsbegrænsninger, de omstændigheder, hvorunder AIF kan anvende gearing, de tilladte former for og kilder til gearing, den maksimale gearing samt dermed forbundne risici og alle begrænsninger i forbindelse med anvendelse af gearing såvel som det samlede beløb, der er gearet for, med regelmæssige mellemrum

aa)      oplysninger om, hvor de underliggende fonde er etableret, hvis AIF er en fund of funds

ab)      oplysninger om, hvor master fund'en er etableret

b)        en beskrivelse af de procedurer, hvorefter AIF kan ændre sin investeringsstrategi eller investeringspolitik eller begge dele

c)        en beskrivelse af de retlige virkninger af indgåelse af en kontrakt om investeringer, herunder oplysninger om kompetence og lovvalg og om, hvorvidt der findes retlige instrumenter om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det område, hvor fonden er etableret

d)        identiteten af AIF's depositar, evaluator, revisor og alle andre leverandører af tjenesteydelser og en beskrivelse af deres forpligtelser og investorernes rettigheder i tilfælde af misligholdelse af forpligtelserne

e)        en beskrivelse af enhver uddelegeret forvaltnings- eller værdiansættelsesfunktion eller depositaropgave og identiteten af den tredjemand, til hvem funktionen eller opgaven er blevet uddelegeret, herunder AIF's depotforvaltere og prime brokers, samt en beskrivelse af deres pligter og ansvar og af de tilbageværende risici, som investorer i ekstraordinære tilfælde kan blive udsat for i forbindelse med uforudseelige begivenheder, som ligger uden for depositarens og FAIF's kontrol

f)         en beskrivelse af AIF's værdiansættelsesprocedure og i givet fald af prissætningsmodeller til værdiansættelse af aktiver, herunder de metoder, der anvendes til aktiver, der er vanskelige at værdiansætte

g)        en beskrivelse af AIF's likviditetsrisikostyring, herunder indløsningsrettigheder både under normale og ekstraordinære omstændigheder, gældende indløsningsaftaler med investorer og af, hvordan FAIF sikrer investorerne en rimelig behandling

h)        en beskrivelse af alle gebyrer og omkostninger med angivelse af de maksimale beløb, som direkte eller indirekte afholdes af investorerne

i)         når en investor opnår fortrinsbehandling eller ret til at få fortrinsbehandling, investorens identitet og en beskrivelse af denne fortrinsbehandling samt oplysning om, hvorvidt der er nogen forbindelse mellem FAIF og den pågældende investor

j)         den seneste årsberetning

ja)       en beskrivelse af AIF's resultater fra opstarten til den seneste evaluering

jb)       oplysninger om forholdet mellem den anvendte investeringstilgang og traditionelle investeringsstrategier (f.eks. aktier eller obligationer)

jc)       enhver ændring af ansvarsreglerne i artikel 17, stk. 5, som følge af et kontraktforhold mellem FAIF og depositaren

jd)       en detaljeret beskrivelse af kilden til samt løbetiden og beløbsstørrelsen for de midler, som AIF har skaffet, herunder den andel, som den FAIF, der forvalter AIF, samt dennes repræsentanter, ledere og medarbejdere har bidraget med direkte eller indirekte.

2.        For hver forvaltet AIF oplyser FAIF regelmæssigt investorerne om følgende:

a)        den procentuelle andel af AIF's aktiver, som fordi de er illikvide, er omfattet af særlige foranstaltninger

b)        alle nye foranstaltninger til styring af AIF's likviditet

c)        AIF's nuværende risikoprofil og de risikostyringssystemer, som FAIF anvender til at styre disse risici.

3.        Kommissionen vedtager delegerede retsakter i henhold til artikel 49a, 49b og 49c til præcisering af FAIF's oplysningsforpligtelser og hyppigheden af de oplysninger, som er omhandlet i stk. 2. Disse delegerede retsakter afpasses efter den type FAIF, de gælder for.

▌

Artikel 21Oplysningsforpligtelser over for de kompetente myndigheder

1.        FAIF aflægger regelmæssigt rapport til de kompetente myndigheder i deres hjemland om de vigtigste markeder og instrumenter, som er genstand for de handler, der foretages på vegne af hver enkelt af de forvaltede AIF.

FAIF leverer sammenfattende oplysninger om de vigtigste instrumenter, de handler med, de markeder, de er medlem af eller handler på, og de vigtigste risikoeksponeringer og største koncentrationer af forvaltede AIF.

2.        For hver af de forvaltede AIF aflægger FAIF regelmæssigt rapport til de kompetente myndigheder i hjemlandet om følgende:

a)        den procentuelle andel af AIF's aktiver, som fordi de er illikvide, er omfattet af særlige foranstaltninger

b)        alle nye foranstaltninger til styring af AIF's likviditet

c)        AIF's nuværende risikoprofil og de risikostyringssystemer, som FAIF anvender til at styre disse risici

ca)      det generelle gearingsniveau, som anvendes af hver enkelt af de forvaltede AIF, en opdeling mellem gearing fra lån i kontanter eller værdipapirer og gearing i finansielle derivater, og, hvor det er muligt, oplysning om, i hvilket omfang AIF's aktiver er blevet genanvendt i forbindelse med gearing. Disse oplysninger skal omfatte identiteten af de fem største kilder til lånte kontanter eller værdipapirer for hver forvaltet AIF og de gearede beløb, der er modtaget fra hver af disse enheder for hver af de forvaltede AIF.

d)        de vigtigste kategorier af aktiver, som AIF investerer i

e)        i givet fald omfanget af short selling i rapporteringsperioden

ea)      gebyrstrukturen og de beløb, der betales til FAIF

eb)      præstationstal for AIF, herunder værdiansættelse af aktiver.

2a.      I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet kan de kompetente myndigheder anmode FAIF om yderligere oplysninger, som efter deres opfattelse vil kunne udgøre en systemisk risiko.

2b.      Under særlige omstændigheder og hvor det er påkrævet for at sikre det finansielle systems stabilitet og integritet, eller for at fremme langsigtet bæredygtig vækst, kan ESMA indføre yderligere rapporteringskrav.

3.        For hver af de forvaltede AIF fremsender FAIF følgende materiale til de kompetente myndigheder i hjemlandet:

a)        senest fire måneder efter udløbet af referenceperioden en årsberetning for hver forvaltet AIF for hvert regnskabsår eller, hvis der er behov for oplysninger fra tredjemand, som f.eks. revisionen af eventuelle underliggende investeringer foretaget af AIF, senest seks måneder efter udløbet af denne periode

b)        ved udgangen af hvert kvartal en detaljeret liste over alle AIF, som FAIF forvalter.

3a.      De kompetente myndigheder i hjemlandet sender alle relevante oplysninger, der er nødvendige for en systemisk risikokontrol, herunder en sammenfatning af alle de i stk. 2 og 3 omhandlede oplysninger, til ESMA og ESRB.

4.        Kommissionen vedtager delegerede retsakter i henhold til artikel 49 a, 49 b og 49 c til præcisering af de oplysningsforpligtelser, som er omhandlet i stk. 1, 2 og 3, samt hyppigheden heraf.

▌

Kapitel V

Forpligtelser for FAIF, der forvalter særlige former for AIF

AFDELING 1: FORPLIGTELSER FOR FAIF, DER FORVALTER GEAREDE AIF

Artikel 22

Anvendelsesområde

Denne afdeling finder kun anvendelse på FAIF, der forvalter en eller flere AIF, som ▌anvender ▌gearing.

▌

Artikel 23

Oplysninger til investorerne

FAIF, som forvalter en eller flere AIF, der ▌anvender ▌gearing, skal for hver AIF:

a)        oplyse investorerne om den maksimale gearing, som FAIF kan anvende på vegne af AIF, og om enhver ret til genanvendelse af sikkerhed eller anden garanti, der er ydet i henhold til gearingsaftalen

b)        hvert kvartal oplyse investorerne om det samlede beløb, der er gearet for hver AIF i det foregående kvartal.

Artikel 24

Oplysninger til de kompetente myndigheder

▌        FAIF, som forvalter en eller flere AIF, der ▌anvender ▌gearing, skal for hver AIF regelmæssigt levere oplysninger til de kompetente myndigheder i hjemlandet om det gearingsniveau, der generelt anvendes af hver af de forvaltede AIF, og en opdeling mellem gearinger baseret på lån i kontanter eller værdipapirer og gearing i finansielle derivater.

I disse oplysninger angives identiteten af de fem største kilder til lånte kontanter eller værdipapirer for hver forvaltet AIF og de gearede beløb, der er modtaget fra hver af disse enheder for hver af de forvaltede AIF.

▌

Artikel 25

De kompetente myndigheders anvendelse af oplysningerne, tilsynssamarbejde og begrænsning af gearing

1.        Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder i hjemlandet anvender de oplysninger, som skal indberettes i henhold til artikel 24, med henblik på at fastslå, i hvilket omfang gearede investeringer bidrager til at forøge den systemiske risiko i det finansielle system, risikoen for uro på markederne eller risikoen for den økonomiske vækst på lang sigt.

2.        Hjemlandet sikrer, at alle oplysninger, der er indberettet i henhold til artikel 24 og sammenfattet for alle FAIF, hvormed der føres tilsyn, stilles til rådighed for andre kompetente myndigheder og ESMA efter proceduren i artikel 46 ▌. Hjemlandet giver også via denne mekanisme og bilateralt hurtigst muligt oplysninger til andre direkte berørte medlemsstater, hvis en FAIF, der er omfattet af hjemlandets tilsyn, vil kunne udgøre en vigtig kilde til modpartsrisiko for et kreditinstitut eller en anden systemrelevant institution i andre medlemsstater.

2a.      Medlemsstaterne sikrer, at FAIF sætter gearingsbegrænsninger for hver forvaltet AIF, bl.a. under hensyntagen til:

a)        de forskellige typer af AIF

b)        deres strategier

c)        kilderne til deres gearing

d)        enhver anden indbyrdes forbindelse eller relevante relationer til andre finansielle institutioner, der kunne udgøre en systemisk risiko

e)        behovet for at begrænse eksponeringen over for en hvilken som helst modpart

f)         i hvilket omfang der er stillet sikkerhed for gearingen

g)        graden af et eventuelt misforhold mellem aktiver og erstatningsansvar

h)        omfanget, arten og udbredelsen af FAIF's aktiviteter på de pågældende markeder.

2b.      De enkelte kompetente myndigheder sikrer, at de grænser for gearing, der er fastsat af en FAIF, er rimelige, og at de enkelte FAIF til stadighed overholder de grænser for gearing, de selv har fastsat. De enkelte kompetente myndigheder forsyner regelmæssigt ESMA med de oplysninger, de har modtaget i medfør af artikel 24. På basis af disse oplysninger og under hensyntagen til ESRB's råd kan ESMA afgøre, om den gearing, der anvendes af en FAIF, eller af en gruppe FAIF, udgør en væsentlig risiko for det finansielle systems stabilitet og integritet, og definere de afhjælpende foranstaltninger, der skal træffes (herunder grænserne for den gearing, den pågældende FAIF eller gruppe af FAIF kan anvende). ESMA underretter øjeblikkelig Kommissionen og de berørte kompetente myndigheder om en sådan afgørelse.

I forbindelse med sikringen af, at de grænser for gearing, der er fastsat af en FAIF, er rimelige, sikrer de enkelte medlemsstater samtidig, at deres kompetente myndigheder tager hensyn til følgende kriterier:

a)        sandsynligheden for, at begrænsningerne ikke øger den systemiske risiko

b)        modparters eksponering

c)        den sandsynlige virkning på de markeder, hvor den pågældende FAIF arbejder

d)        de grænser, der gælder i andre medlemsstater for tilsvarende fondstyper

e)        den tilladte gearings samlede indvirkning på økonomien

f)         når der er tale om private equity-AIF og erhvervelse, der ikke er omfattet af artikel 26: forholdet mellem den gæld, der er anvendt til erhvervelsen, og indtjeningen før renter, skat, af- og nedskrivninger.

ESMA vedtager retningslinjer for minimumskrav, som de kompetente myndigheder er forpligtet til at følge ved vurderingen af disse kriterier.

2c.      Såfremt ESMA træffer en afgørelse i henhold til stk. 2b, gennemfører den kompetente myndighed i hjemlandet for den eller de FAIF, der er genstand for afgørelsen, ESMA's afgørelse.

3.        For at sikre det finansielle systems stabilitet og integritet og for at fremme en langsigtet bæredygtig vækst i økonomien vedtager Kommissionen delegerede retsakter i henhold til artikel 49a, 49b og 49c, der fastsætter betingelserne for ESMA's afgørelser i henhold til stk. 2b.

4.        ▌Foranstaltninger, som træffes af ESMA og de kompetente myndigheder i hjemlandet i henhold til denne artikel, skal være midlertidige og i overensstemmelse med de delegerede retsakter, som Kommissionen har vedtaget i henhold til stk. 3.

afdeling 2: FORPLIGTELSER FOR FAIF, DER FORVALTER AIF, SOM ERHVERVER EN VÆSENTLIG INTERESSE ELLER EN KONTROLLERENDE INDFLYDELSE I SELSKABER

Artikel 26Anvendelsesområde

1.        Denne afdeling finder anvendelse på:

a)        FAIF, som forvalter en eller flere AIF, der enten individuelt eller kollektivt erhverver kontrollerende indflydelse ved f.eks. at erhverve 10 %, 20 %, 30 % eller 50 % eller derover af stemmerettighederne i en udsteder eller i givet fald i et ikke-noteret selskab etableret i Unionen

b)        FAIF, der har indgået en aftale med en eller flere andre FAIF, som ville gøre det muligt for den af disse FAIF forvaltede AIF at erhverve kontrollerende indflydelse, ved f.eks. at erhverve 10 %, 20 %, 30 % eller 50 % eller derover af stemmerettighederne i en udsteder eller i givet fald i det ikke-noterede selskab.

1a.      Ikke-noterede selskaber kontrolleret af FAIF skal opfylde den relevante EU-selskabslovgivning og den nationale selskabslovgivning om oplysning.

2.        Denne afdeling finder ikke anvendelse, hvis ▌de ikke-noterede selskaber – sammen med deres datterselskaber – har færre end 50 ansatte.

3.        Denne afdeling finder anvendelse i overensstemmelse med artikel 6 i direktiv 2002/14/EF.

Artikel 27Anmeldelse af erhvervelsen af

væsentlig og kontrollerende indflydelse i ikke-noterede selskaber

1.        Medlemsstaterne sikrer, at en FAIF, som er i stand til at udøve kontrollerende indflydelse i et ikke-noteret selskab, anmelder oplysningerne i stk. 2 til det ikke-noterede selskab og alle andre aktionærer.

Medlemsstaterne sikrer, at en FAIF, hver gang den, alene eller sammen med andre FAIF via en eller flere AIF, som den forvalter, kommer i besiddelse af 10 %, 20 %, 30 % eller 50 % af stemmerettighederne i en udsteder eller et ikke-noteret selskab, anmelder oplysningerne i stk. 2 til udstederen eller det ikke-noterede selskab, dens/dets arbejdstagerrepræsentanter eller, når sådanne repræsentanter ikke findes, arbejdstagerne selv, den kompetente myndighed for FAIF og den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor udstederen eller det ikke-noterede selskab er etableret.

Anmeldelsen skal ske så hurtigt som muligt, men senest inden fem arbejdsdage, hvoraf den første er dagen, hvor FAIF har nået den relevante grænse.

2.        Den i stk. 1 omhandlede anmeldelse skal indeholde følgende oplysninger:

a)        den deraf følgende situation for så vidt angår stemmerettigheder

b)        under hvilke betingelser den relevante grænse er blevet nået med angivelse af den fulde identitet af de deltagende FAIF, AIF og aktionærer og personer, der handler i forening med dem, eventuelle fysiske eller juridiske personer, der har ret til at udøve stemmerettigheder på deres vegne, og eventuelt den kæde af virksomheder, gennem hvilken stemmerettighederne rent faktisk besiddes

c)        den dato, hvor den relevante grænse blev nået eller overskredet.

Artikel 27a

Krav til kapitalgrundlag i målselskaber

For at undgå potentielle selskabstømninger skal nettoaktiverne i et målselskab, som kontrolleres af en AIF, opfylde kapitalkravene i andet selskabsretsdirektiv.

Artikel 28Oplysninger i tilfælde af erhvervelse af kontrollerende indflydelse i udstedere eller ikke-noterede selskaber

1.        Ud over oplysningerne i artikel 27 sikrer medlemsstaterne, at en FAIF, hver gang den, alene eller sammen med andre FAIF, erhverver kontrollerende indflydelse i en udsteder eller et ikke-noteret selskab, med undtagelse af lukkede fonde, hurtigst muligt anmelder oplysningerne i andet og tredje afsnit til sin kompetente myndighed samt den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor udstederen eller det ikke-noterede selskab er etableret, til udstederen, det ikke-noterede selskab, deres respektive aktionærer og arbejdstagerrepræsentanter, eller såfremt der ikke er sådanne repræsentanter, arbejdstagerne selv.

FAIF stiller de oplysninger, der er nævnt i artikel 6, stk. 3, i direktiv 2004/25/EF, til rådighed for den pågældende udsteder, dennes aktionærer og arbejdstagerrepræsentanterne.

FAIF stiller følgende oplysninger til rådighed for udstedere og ikke-noterede selskaber:

a)        planlagte væsentlige afhændelser af aktiver

b)        politikken for forebyggelse og styring af interessekonflikter, særlig mellem FAIF og udstederen

c)        udstederens politik for ekstern og intern kommunikation, særlig over for de ansatte.

▌

d)        identiteten af den FAIF, som enten individuelt eller sammen med andre FAIF har opnået kontrollerende indflydelse

▌

f)         politikken for forebyggelse og styring af interessekonflikter, særlig mellem FAIF og det ikke-noterede selskab

g)        den person eller de personer, der har beføjelser til at indgå juridisk bindende aftaler vedrørende virksomhedens strategi og ansættelsespolitik.

2a.      Hvor en FAIF, alene eller sammen med andre FAIF, har opnået kontrollerende indflydelse, oplyser målselskabet indgående og rettidigt sine arbejdstagerrepræsentanter eller, når sådanne ikke findes, arbejdstagerne selv om overtagelsen via fremlæggelse af al relevant dokumentation som omhandlet i artikel 9, stk. 5, i direktiv 2004/25/EF, hvis og i det omfang, selskabets drift ikke bringes i fare.

Artikel 29

Særlige bestemmelser om årsberetningen for AIF, der udøver en kontrollerende indflydelse i udstedere eller ikke-noterede selskaber

1.        Medlemsstaterne sikrer, at FAIF i den i artikel 19 omhandlede årsberetning for hver AIF, de forvalter, medtager de yderligere oplysninger, der er nævnt i stk. 2 i nærværende artikel.

2.        Årsberetningen for AIF skal indeholde følgende yderligere oplysninger for hver udsteder og ikke-noteret selskab, som AIF har kontrollerende indflydelse i:

a)        angående den finansielle udvikling, kapitalstrukturen, herunder fremlæggelse af tallene for indtjening for hvert forretningssegment, oplysninger om udviklingen i selskabets finansielle anliggender, vurdering af den forventede udvikling i de finansielle anliggender, rapport om væsentlige begivenheder i regnskabsåret, forsknings- og udviklingsindsatsen

b)        angående de finansielle og andre risici, som minimum de finansielle risici, der er forbundet med kapitalstrukturen

c)        angående ansatte, personaleomsætning, opsigelser, ansættelser, lønpolitik og andre ansættelsesvilkår

d)        oplysninger om væsentlige afhændelser af aktiver

da)      eventuel miljøpolitik

db)      eventuel kompensationspakke for ledelsen

dc)      efter salg, salgspris og fortjeneste

dd)      eventuelle større ændringer af udstederens eller den private virksomheds hjemsteder efter ændringen.

2a. Endvidere indeholder årsberetningen for hver udsteder, hvori en FAIF udøver kontrollerende indflydelse i den i artikel 28 anvendte betydning:

a)        sammensætning og funktion af administrations-, ledelses- og tilsynsorganerne og deres udvalg

b)        detaljerede oplysninger om indehaverne af eventuelle værdipapirer med særlige kontrolrettigheder og en beskrivelse af disse rettigheder

c)        angivelse af, om der er tale om navneaktier eller ihændehaveraktier, såfremt den nationale lovgivning tillader begge typer, samt eventuelle bestemmelser om omdannelse fra den ene til den anden type, medmindre loven fastsætter de nærmere regler herfor

d)        størrelsen af den del af den tegnede kapital, der var indbetalt på tidspunktet for selskabets stiftelse eller for opnåelse af tilladelsen til at påbegynde dets virksomhed.

3.        For hver forvaltet AIF, for hvilken FAIF er omfattet af denne afdelings bestemmelser, fremsender FAIF de i stk. 2 omhandlede oplysninger til alle repræsentanter for arbejdstagerne i det pågældende selskab, jf. artikel 26, stk. 1, til den kompetente myndighed, som FAIF henhører under, og til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor udstederen eller det ikke-noterede selskab er etableret, inden for den i artikel 19, stk. 1, nævnte frist.

▌

Artikel 30Særlige bestemmelser for selskaber, hvis aktier ikke længere optages til handel på et reguleret marked

Såfremt en udsteders aktier ikke længere optages til handel på et reguleret marked som følge af erhvervelsen af en kontrollerende eller en væsentlig indflydelse på denne udsteder, finder bestemmelserne i direktiv 2004/109/EF dog fortsat anvendelse i et år efter tidspunktet for tilbagetrækningen på det regulerede marked.

Kapitel VI

FAIF's levering af forvaltnings- og markedsføringsydelser

Artikel 31Markedsføring af aktier eller andele i AIF i hjemlandet

1.        FAIF, som har fået meddelt tilladelse, kan markedsføre aktier eller andele i AIF til professionelle investorer i hjemlandet, forudsat at betingelserne i denne artikel er opfyldt.

2.        FAIF indgiver en anmeldelse til de kompetente myndigheder i hjemlandet i forbindelse med hver AIF, som FAIF har til hensigt at markedsføre.

Anmeldelsen skal indeholde:

a)        en beskrivelse af den AIF, som FAIF har til hensigt at markedsføre, og oplysninger om, hvor AIF er etableret

b)        AIF's fondsbestemmelser eller vedtægter

ba)      angivelse af AIF's depositar

c)        en beskrivelse af eller oplysninger om AIF, der er tilgængelige for investorer

d)        oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet for at forhindre, at andele eller aktier i den pågældende AIF markedsføres til detailinvestorer, også i det tilfælde FAIF er afhængig af, at uafhængige enheder leverer investeringsydelser i forbindelse med den pågældende AIF.3.

3.        Senest 20 arbejdsdage efter at have modtaget en fyldestgørende anmeldelse, jf. stk. 2, giver de kompetente myndigheder i hjemlandet FAIF meddelelse om, hvorvidt FAIF kan påbegynde markedsføring af den AIF, der er beskrevet i den i stk. 2 omhandlede anmeldelse.

De kompetente myndigheder kan indføre restriktioner eller betingelser i forbindelse med markedsføring af AIF i henhold til denne artikel, jf. dog de delegerede retsakter i tredje afsnit.

Kommissionen vedtager delegerede retsakter i henhold til artikel 49a, 49b og 49c til præcisering af, hvilke former for restriktioner eller betingelser, der kan indføres i forbindelse med markedsføring af AIF i henhold til andet afsnit i dette stykke. ▌

4.        Medlemsstaterne sikrer, at AIF, som forvaltes af FAIF, kun markedsføres til professionelle investorer, jf. dog artikel 32, stk. 1.

5.        I overensstemmelse med kapitel VII finder denne artikel anvendelse, uanset om AIF er etableret i Unionen eller i et tredjeland.

Artikel 32Medlemsstaternes mulighed for at tillade markedsføring af AIF til detailinvestorer

1.        Medlemsstater kan tillade, at AIF markedsføres til detailinvestorer på deres område.

Medlemsstaterne kan med henblik herpå stramme kravene til FAIF eller AIF. ESMA udsteder retningslinjer med dette for øje.

1a.      Medlemsstaterne giver ikke tilladelse til markedsføring af AIF til detailinvestorer på deres område, når sådanne AIF investerer mere end 30 % i andre AIF, der ikke nyder godt af det europæiske markedsføringspas.

2.        Medlemsstater, som tillader, at AIF markedsføres til detailinvestorer på deres område, giver senest et år efter datoen i artikel 54, stk. 1, Kommissionen og ESMA meddelelse om:

a)        hvilken type AIF, FAIF kan markedsføre til detailinvestorer på deres område

b)        yderligere krav, som medlemsstaterne stiller i forbindelse med markedsføring af AIF til detailinvestorer på deres område i overensstemmelse med i stk. 1 omhandlede retningslinjer fra ESMA.

Medlemsstaterne giver også Kommissionen og ESMA meddelelse om eventuelle senere ændringer i forbindelse med første afsnit.

Artikel 33Betingelser for markedsføring i andre medlemsstater

1.        Når FAIF, som har fået meddelt tilladelse, har til hensigt at markedsføre andele eller aktier i en AIF, som FAIF forvalter i en anden medlemsstat, til professionelle investorer, fremsender FAIF følgende materiale til de kompetente myndigheder i hjemlandet:

a)        en anmeldelse, herunder en driftsplan med en beskrivelse af den AIF, FAIF har til hensigt at markedsføre og oplysning om, hvor AIF er etableret

b)        AIF's fondsbestemmelser eller vedtægter

ba)      angivelse af AIF's depositar

c)        en beskrivelse af eller oplysninger om AIF, der er tilgængelige for investorer

d)        en angivelse af den medlemsstat, hvor FAIF har til hensigt at markedsføre andele eller aktier i en AIF, som den forvalter, til professionelle investorer

e)        oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet for at markedsføre AIF, og, hvis det er relevant, for at forhindre, at andele eller aktier i den pågældende AIF markedsføres til detailinvestorer.

2.        Senest ti arbejdsdage efter at have modtaget hele materialet, fremsender de kompetente myndigheder i hjemlandet hele det i stk. 1 omhandlede materiale til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor AIF skal markedsføres. De vedlægger en erklæring om, at den berørte FAIF har fået meddelt tilladelse.

3.        Efter at have fremsendt materialet underretter de kompetente myndigheder i hjemlandet øjeblikkeligt FAIF herom. FAIF kan påbegynde markedsføringen af AIF i værtslandet samme dag, som denne underretning finder sted.

4.        De foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1, litra e), er omfattet af lovgivningen og tilsynet i værtslandet.

5.        Medlemsstaterne sikrer, at den i stk. 1 omhandlede anmeldelse og den i stk. 2 omhandlede erklæring affattes på et sprog, der er gængs i den internationale finansverden.

Medlemsstaterne sikrer, at deres kompetente myndigheder accepterer elektronisk fremsendelse og arkivering af det i stk. 2 omhandlede materiale.

6.        Hvis der sker ændringer i de oplysninger, der er afgivet i henhold til stk. 2, underretter FAIF mindst en måned, inden de foretages, skriftligt de kompetente myndigheder i hjemlandet herom.

De kompetente myndigheder i hjemlandet underretter øjeblikkeligt de kompetente myndigheder i værtslandet om sådanne ændringer.

7.        Kommissionen vedtager delegerede retsakter i henhold til artikel 49a, 49b og 49c til præcisering af følgende:

a)        formen og indholdet af en standardmodel til anmeldelsen

b)        formen og indholdet af en standardmodel til erklæringen.

8.        I overensstemmelse med kapitel VII finder denne artikel anvendelse, uanset om AIF er etableret i Unionen eller i et tredjeland.

Artikel 34

Betingelser for levering af forvaltningsydelser i andre medlemsstater

1.        Medlemsstaterne sikrer, at FAIF, der har fået meddelt tilladelse, kan levere forvaltningsydelser i forbindelse med AIF, der er etableret i en anden medlemsstat, enten direkte eller ved oprettelse af en filial, forudsat at FAIF har tilladelse til at forvalte den pågældende type AIF.

2.        FAIF, der for første gang ønsker at levere forvaltningsydelser i forbindelse med AIF, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, meddeler de kompetente myndigheder i hjemlandet:

a)        i hvilken medlemsstat FAIF har til hensigt at levere forvaltningsydelser direkte eller ved oprettelse af en filial

b)        en driftsplan, hvori det navnlig angives, hvilke ydelser FAIF har til hensigt at levere, og hvilken AIF, FAIF har til hensigt at forvalte.

3.        Hvis FAIF har til hensigt at oprette en filial, fremlægger de ud over den i stk. 2 omhandlede dokumentation:

a)        filialens organisatoriske struktur

b)        en adresse i hjemlandet, hvorfra dokumentation kan rekvireres

c)        navnene på de personer, der er ansvarlige for filialens ledelse.

4.        Senest en måned efter at have modtaget hele materialet fremsender de kompetente myndigheder i hjemlandet hele det i stk. 2 og, hvis det er relevant, stk. 3 omhandlede materiale til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor forvaltningsydelserne skal leveres, og en erklæring om, at de har meddelt den pågældende FAIF tilladelse. De underretter øjeblikkeligt FAIF om fremsendelsen af materialet.

Efter at have modtaget underretning om fremsendelsen kan FAIF påbegynde levering af ydelser i værtslandet.

5.        Værtslandene stiller ikke yderligere krav til den pågældende FAIF på de områder, der er omfattet af dette direktiv.

6.        Hvis der sker ændringer i de oplysninger, der er afgivet i henhold til stk. 2 og, hvis det er relevant, stk. 3, underretter FAIF mindst en måned, inden de foretages, skriftligt de kompetente myndigheder i hjemlandet herom.

Den kompetente myndighed i hjemlandet underretter den kompetente myndighed i værtslandet om sådanne ændringer.

6a.      De kompetente myndigheder i FAIF-hjemlandet har ansvaret for at føre tilsyn med, at ordningerne for og organiseringen af FAIF er tilstrækkelige, således at FAIF er i stand til at overholde de forpligtelser og bestemmelser, der vedrører oprettelse og drift af alle de AIF, de forvalter.

De kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor forvaltningsydelserne leveres, har ansvaret for at føre tilsyn med, at FAIF overholder denne medlemsstats bestemmelser vedrørende oprettelse og drift af AIF, herunder aftaler vedrørende markedsføring.

For at afhjælpe eventuelle overtrædelser af de bestemmelser, som de har ansvaret for, skal de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor forvaltningsydelserne leveres, kunne stole på, at de kompetente myndigheder i FAIF-hjemlandet samarbejder. Om nødvendigt, som en sidste udvej og først efter at have orienteret de kompetente myndigheder i FAIF-hjemlandet, kan de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor forvaltningsydelserne leveres, træffe direkte foranstaltninger over for FAIF.

Kapitel VIISærlige bestemmelser for så vidt angår tredjelande

Artikel 35Betingelser for markedsføring i

Unionen af AIF etableret i et tredjeland

1.        FAIF, der er godkendt i Unionen, eller som er etableret i et tredjeland, jf. stk. 2, kan kun markedsføre aktier eller andele i en AIF, som er etableret i et tredjeland, til professionelle investorer, som er etableret i Unionen, når alle de følgende betingelser er opfyldt:

a)        en samarbejdsaftale mellem de kompetente myndigheder i den pågældende medlemsstat og AIF's tilsynsførende sikrer effektiv udveksling af alle de oplysninger, der er relevante for overvågningen af eventuelle konsekvenser af AIF's aktiviteter

b)        tredjelandet er omfattet af en afgørelse fra Kommissionen om, at standarderne for forebyggelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme opfylder kravene fra Den Finansielle Aktionsgruppe vedrørende Hvidvaskning af Penge og svarer til kravene i direktiv 2005/60/EF

c)        tredjelandet har indgået en aftale med den medlemsstat, hvor der ansøges om tilladelse, og med alle andre medlemsstater, hvor de pågældende aktier eller andele påtænkes markedsført, som er fuldstændig i overensstemmelse med standarderne i artikel 26 i OECD's modelbeskatningsoverenskomst og sikrer effektiv udveksling af oplysninger om skatteforhold, og

d)        tredjelandet er omfattet af en afgørelse fra Kommissionen om, at det giver FAIF, som er etableret i Unionen, reel markedsadgang svarende til den markedsadgang, Unionen giver FAIF fra det pågældende tredjeland.

2.        En FAIF, der er etableret i et tredjeland kan kun markedsføre aktier eller andele af en AIF, der er etableret i et tredjeland i henhold til denne artikel, hvis den overholder artikel 39a.

2a.      Med forbehold af andre gældende bestemmelser om oplysningspligt med henblik på bekæmpelse af hvidvaskning af penge skal rapporter om mistænkelige transaktioner, som i henhold til direktiv 2005/60/EF skal udarbejdes i forbindelse med direkte eller indirekte investeringer i AIF, som er etableret i tredjelande, foretaget af investorer hjemmehørende i Unionen, udarbejdes i den medlemsstat, hvor investoren er hjemmehørende.

3.        Kommissionen vedtager delegerede retsakter i henhold til artikel 49a, 49b og 49c, der fastsætter:

a)        generelle kriterier for vurdering af, om tredjelandes standarder for forebyggelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme som omhandlet i stk. 1 opfylder kravene fra Den Finansielle Aktionsgruppe vedrørende Hvidvaskning af Penge og svarer til kravene i direktiv 2005/60/EF

b)        generelle kriterier for vurdering af, hvorvidt tredjelande giver FAIF fra Unionen reel markedsadgang svarende til den markedsadgang, som Unionen giver FAIF fra disse tredjelande.

4.        På grundlag af kriterierne i stk. 3 vedtager Kommissionen i overensstemmelse med artikel 49a, 49b og 49c delegerede retsakter, som fastsætter:

a)        at tredjelandets standarder for forebyggelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme opfylder kravene fra Den Finansielle Aktionsgruppe vedrørende Hvidvaskning af Penge og svarer til kravene i direktiv 2005/60/EF

b)        at et tredjeland giver FAIF fra Unionen reel markedsadgang, der som minimum svarer til den markedsadgang, som Unionen giver FAIF fra det pågældende tredjeland.

Artikel 35a

Betingelser for investering i AIF, som er etableret i et tredjeland

1.        En professionel investor, der er etableret i Unionen, kan kun investere i aktier og andele i en AIF, som er etableret i et tredjeland, hvis alle betingelserne i artikel 35 er opfyldt i forhold til det pågældende tredjeland.

2.        En professionel investor, der er etableret i Unionen, kan ikke investere i aktier og andele i en AIF, der er etableret i et tredjeland, medmindre betingelserne i artikel 35 er opfyldt i forhold til det pågældende tredjeland.

Alle bestemmelser om foranstaltninger og sanktioner, der fastsættes i medfør af artikel 43, finder anvendelse i forbindelse med investorers overtrædelse af disse bestemmelser.

3.        Kommissionen vurderer efter høring af ESMA, hvilke tredjelande der opfylder betingelserne i stk. 1.

Artikel 36Uddelegering af FAIF's administrative opgaver til en enhed etableret i et tredjeland

Medlemsstater tillader kun FAIF at uddelegere administrative serviceydelser til enheder, der er etableret i et tredjeland, hvis:

-a)       de berørte aktiver befinder sig et tredjeland

a)        kravene i artikel 18 er opfyldt

b)        enheden har tilladelse til at levere administrative serviceydelser eller er registreret i det tredjeland, hvor den er etableret og underkastes tilsyn

c)        der er indgået en passende samarbejdsaftale mellem FAIF's kompetente myndighed og enhedens tilsynsmyndighed.

Artikel 37Evaluator etableret i et tredjeland

1.        Medlemsstater tillader kun udpegning af en evaluator, der er etableret i et tredjeland, hvis:

-a)       de berørte aktiver befinder sig et tredjeland

a)        kravene i artikel 16 er opfyldt

b)        det pågældende tredjeland er omfattet af en afgørelse i henhold til stk. 3, som fastslår, at de værdiansættelsesstandarder og –bestemmelser, der anvendes af evaluatorer, som er etableret på dets område, er ækvivalente med dem, der anvendes i Unionen.

2.        Kommissionen vedtager delegerede retsakter i henhold til artikel 49a, 49b og 49c til præcisering af kriterierne for vurdering af ækvivalensen af værdiansættelsesstandarder og -bestemmelser i tredjelande, jf. stk. 1, litra b).

▌

3.        På grundlag af kriterierne i stk. 2 vedtager Kommissionen i overensstemmelse med artikel 49a, 49b og 49c delegerede retsakter, som fastslår, at værdiansættelsesstandarderne og ‑bestemmelserne i en tredjelandslovgivning er ækvivalente med dem, der anvendes i Unionen.

Kommissionen sikrer, at disse retsakter træder i kraft senest den ...[21]*.

▌

Artikel 39a

FAIF, der er etableret i tredjelande

1.        Medlemsstaterne sikrer, at FAIF, der er etableret i et tredjeland, kan markedsføre aktier eller andele i AIF, de forvalter, til professionelle investorer på deres område, når alle de følgende betingelser er opfyldt:

a)        betingelserne i artikel 35 er opfyldt i forhold til det tredjeland, hvor den pågældende FAIF er etableret

b)        den pågældende FAIF aftaler med ESMA at overholde dette direktiv, og der foretages de nødvendige ændringer for at tage højde for, at FAIF er etableret i tredjelandet

c)        der foreligger en aftale mellem ESMA og tredjelandets kompetente myndighed i overensstemmelse med stk. 3 og

d)        såfremt den pågældende FAIF ønsker at markedsføre aktier og andele af en AIF, der er etableret i et andet tredjeland, er betingelserne i artikel 35 også opfyldt for dette tredjeland

2.        Medlemsstaterne sikrer, at FAIF, der er etableret i et tredjeland kan levere forvaltningsydelser på deres område, når alle de følgende betingelser er opfyldt:

a)        betingelserne i artikel 35 er opfyldt i forhold til det tredjeland, hvor den pågældende FAIF er etableret

b)        den pågældende FAIF aftaler med ESMA at overholde dette direktiv, og der foretages de nødvendige ændringer for at tage højde for, at FAIF er etableret i tredjelandet

c)        der foreligger en aftale mellem ESMA og tredjelandets kompetente myndighed i overensstemmelse med stk. 3.

3.        De i stk. 1 og 2 omhandlede aftaler skal omfatte:

a)        uddelegering til tredjelandets kompetente myndighed af ESMA's beføjelser over for den pågældende FAIF i henhold til dette direktiv

b)        tilsagn fra tredjelandets kompetente myndighed om at udøve ESMA's beføjelser over for den pågældende FAIF og

c)        tilsagn fra den pågældende FAIF om at lade Unionens domstole afgøre sager, der måtte opstå i forbindelse med dette direktiv.

4.        ESMA registrerer enhver aftale i henhold til denne artikel og kan ophæve aftalen, hvis FAIF ikke overholder dette direktiv, eller hvis den kompetente myndighed ikke opfylder sine forpligtelser. ESMA orienterer tredjelandets kompetente myndighed om en sådan ophævelse.

5.        Kommissionen vedtager delegerede retsakter i henhold til artikel 49a, 49b og 49c til præcisering af indholdet af de i stk. 1 og 2 omhandlede aftaler.

Artikel 39b

Anvendelse og revision af konventioner

Kommissionen vedtager og foretager regelmæssig revision af de gældende standarder for aftaler, der indgås med tredjelande i henhold til dette kapitel.

Kommissionen foretager sammen med medlemsstaterne en regelmæssig revision af de aftaler, der indgås med tredjelande i henhold til dette kapitel, for at kontrollere, hvorvidt de pågældende tredjelande overholder disse aftaler i praksis. Kommissionen aflægger rapport om resultatet af disse revisioner til medlemsstaterne, som tager hensyn til dem, når de skal vurdere, hvorvidt tilladelser i henhold til nærværende direktiv skal udstedes, suspenderes eller inddrages.

Kommissionen vedtager delegerede retsakter i henhold til artikel 49a, 49b og 49c til præcisering af den procedure, der skal følges i forbindelse med vedtagelse og revision af standarderne, overensstemmelseskontrollen og betingelserne for sikring af et effektivt samarbejde samt rapportens konsekvenser for tilladelserne.

Kommissionen forelægger en rapport om disse forhold for Europa-Parlamentet og Rådet, om nødvendigt ledsaget af forslag til en revision af dette kapitel.

Kapitel VIIIKompetente myndigheder

Afdeling 1: udpegning, beføjelser og procedurer for bilæggelse af tvister

Artikel 40

Udpegning af kompetente myndigheder

Medlemsstaterne udpeger de kompetente myndigheder, som skal varetage de opgaver, der er fastlagt i dette direktiv.

De kompetente myndigheder skal være offentlige myndigheder eller organer, der er udpeget af offentlige myndigheder.

Medlemsstaterne stiller krav om, at deres kompetente myndigheder fastsætter hensigtsmæssige metoder til kontrol med, at FAIF opfylder deres forpligtelser i henhold til dette direktiv på grundlag af retningslinjer fastlagt af ESMA.

Medlemsstater, som udpeger flere kompetente myndigheder, underretter Kommissionen og ESMA herom med angivelse af eventuel opgavefordeling.

Artikel 41

De kompetente myndigheders beføjelser

1.        De kompetente myndigheder tillægges alle de tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser, der er nødvendige for, at de kan varetage deres funktioner. De udøver disse beføjelser

a)        direkte

b)        i samarbejde med andre myndigheder

c)        på deres ansvar ved uddelegering af opgaver til andre organer

d)        ved henvendelse til de kompetente retslige myndigheder.

2.        De kompetente myndigheders undersøgelsesbeføjelser, som de kan udøve når som helst, omfatter mindst retten til at

a)        få adgang til ethvert dokument i enhver form og til at modtage kopier deraf

b)        kræve oplysninger fra enhver person og om nødvendigt indkalde og afhøre en person for at indhente oplysninger

c)        udføre varslede eller uvarslede kontrolundersøgelser på stedet

d)        forlange oplysninger om eksisterende telefonsamtaler og eksisterende datatrafik

da)      kræve nedlagt midlertidigt forbud mod erhvervsmæssig virksomhed

db)      træffe passende foranstaltninger til at sikre, at FAIF og depositarerne fortsætter med at overholde den relevante lovgivning

dc)      henvise sager til strafferetlig forfølgelse ved de kompetente domstole

dd)      gennemtvinge indstilling af enhver form for praksis, der strider mod de bestemmelser, der vedtages i forbindelse med gennemførelsen af dette direktiv

de)      begære indefrysning eller beslaglæggelse af aktiver

df)       pålægge FAIF, depositarerne eller revisorerne at fremlægge oplysninger

dg)      suspendere udstedelse, tilbagekøb eller indløsning af andele i deltagernes eller offentlighedens interesse

dh)      trække en FAIF's eller en depositars tilladelse tilbage.

Artikel 42

ESMA's beføjelser

ESMA udformer og foretager regelmæssige revisioner af retningslinjerne for medlemsstaternes kompetente myndigheder vedrørende udøvelsen af deres godkendelsesbeføjelser og om rapporteringsforpligtelserne i henhold til nærværende direktiv.

ESMA skal have de fornødne beføjelser, herunder beføjelserne i artikel 41, stk. 2, til at træffe alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre ordnede forhold på markederne i de tilfælde, hvor en eller flere AIF's aktiviteter på markedet for et givet finansielt instrument kan bringe de ordnede forhold på det pågældende marked i fare.

Artikel 43

Administrative sanktioner

-1.       Medlemsstaterne fastlægger reglerne for foranstaltninger og sanktioner ved overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre håndhævelsen af disse regler.

1.        Med forbehold af reglerne for inddragelse af tilladelse eller medlemsstaternes ret til at iværksætte strafferetlige sanktioner, sikrer medlemsstaterne i henhold til ESMA’s retningslinjer og national lovgivning, at der kan træffes passende administrative foranstaltninger over for de ansvarlige personer, eller at de kan pålægges administrative sanktioner, såfremt de bestemmelser, der vedtages i forbindelse med gennemførelsen af dette direktiv, ikke overholdes. Medlemsstaterne sikrer, at disse foranstaltninger er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning.

2.        Medlemsstaterne fastsætter, at den kompetente myndighed kan meddele offentligheden, hvilke foranstaltninger eller sanktioner der vil blive pålagt for overtrædelse af bestemmelser vedtaget i forbindelse med gennemførelsen af dette direktiv, medmindre det er til alvorlig fare for finansmarkederne eller vil forvolde de involverede parter uforholdsmæssig stor skade.

Artikel 44

Klageret

Medlemsstaterne sikrer, at enhver afgørelse, der træffes i henhold til love eller administrative bestemmelser, der er vedtaget i overensstemmelse med dette direktiv, er begrundet, meddeles til adressaten og kan prøves ved domstolene.

Retten til at indbringe en afgørelse for domstolene gælder også, hvis der ikke er truffet en afgørelse senest to måneder efter indgivelsen af en ansøgning om tilladelse, der indeholder alle de i henhold til gældende bestemmelser krævede oplysninger.

AFDELING 2

SAMARBEJDE MELLEM DE FORSKELLIGE KOMPETENTE MYNDIGHEDER

Artikel 45

Pligt til at samarbejde

1.        Medlemsstaternes kompetente myndigheder samarbejder indbyrdes og med ESMA og ESRB, når det er nødvendigt for at bestride deres hverv i henhold til dette direktiv eller udøve deres beføjelser i henhold til dette direktiv eller national lovgivning.

2.        Medlemsstaterne letter det samarbejde, der er omhandlet i denne afdeling.

3.        De kompetente myndigheder udnytter deres samarbejdsbeføjelser, selv i de tilfælde, hvor den adfærd, der efterforskes, ikke udgør en overtrædelse af gældende lovgivning i den pågældende medlemsstat.

4.        Medlemsstaternes kompetente myndigheder forsyner øjeblikkeligt hinanden med de oplysninger, der er nødvendige for at bestride deres hverv i henhold til dette direktiv.

5.        Kommissionen vedtager i henhold til artikel 49a, 49b og 49c delegerede retsakter om proceduren for udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder.

Kommissionen sikrer, at disse retsakter træder i kraft senest den ...*.

Artikel 46

Udveksling af oplysninger om eventuelle systemiske konsekvenser af FAIF's aktiviteter

1.        De kompetente myndigheder, som er ansvarlige for at meddele tilladelse til og føre tilsyn med FAIF i henhold til dette direktiv, videregiver oplysninger til de kompetente myndigheder i andre medlemsstater, hvis det er relevant for at kunne føre tilsyn med og reagere på eventuelle konsekvenser af aktiviteter, som varetages af individuelle FAIF eller FAIF i fællesskab, for systemrelevante finansielle institutioners stabilitet eller ordnede forhold på de markeder, hvor FAIF varetager sine aktiviteter. ESMA og ESRB underrettes også ▌og videregiver disse oplysninger til de kompetente myndigheder i de andre medlemsstater.

2.        FAIF's kompetente myndighed forelægger hvert kvartal oplysninger i sammenfattet form om FAIF's aktiviteter for Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, som blev oprettet ved artikel 134 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde.

3.        Kommissionen vedtager i henhold til artikel 49a, 49b og 49c delegerede retsakter til præcisering af form, indhold og hyppighed, for så vidt angår de oplysninger, der skal udveksles i henhold til stk. 1.

Kommissionen sikrer, at disse retsakter træder i kraft senest den ...^[22]**.

Artikel 47

Samarbejde om tilsyn

1.        De kompetente myndigheder i en medlemsstat kan anmode en anden medlemsstats kompetente myndigheder om at medvirke ved tilsynsaktiviteter, kontroller på stedet eller undersøgelser på sidstnævnte medlemsstats område inden for rammerne af de beføjelser, de tillægges i medfør af dette direktiv, og underretter straks ESMA herom.

Når en kompetent myndighed modtager en anmodning om gennemførelse af en kontrol på stedet eller en undersøgelse:

a)        foretager den selv kontrollen eller undersøgelsen

b)        tillader den, at den anmodende myndighed foretager kontrollen eller undersøgelsen eller

c)        lader den en revisor eller anden sagkyndig foretage kontrollen eller undersøgelsen.

Ved udførelsen af de i dette stykke omtalte kontroller eller undersøgelser tager de kompetente myndigheder hensyn til eventuelle kommentarer fra ESMA om dette.

2.        I det i stk. 1, litra a), omhandlede tilfælde kan den kompetente myndighed i den medlemsstat, der har anmodet om samarbejdet, anmode egne medarbejdere om at assistere de personer, der gennemfører kontrollen eller undersøgelsen. Det overordnede tilsyn med kontrollen eller undersøgelsen påhviler imidlertid den medlemsstat, på hvis område kontrollen eller undersøgelsen gennemføres.

I det i stk. 1, litra b), omhandlede tilfælde kan den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor kontrollen eller undersøgelsen gennemføres, anmode egne medarbejdere om at assistere de personer, der gennemfører kontrollen eller undersøgelsen.

3.        De kompetente myndigheder kan kun nægte at udveksle oplysninger eller at imødekomme en anmodning om samarbejde i forbindelse med en undersøgelse eller kontrol på stedet, hvis

a)        undersøgelsen, kontrollen på stedet eller udvekslingen af oplysninger kan bringe den pågældende medlemsstats suverænitet, sikkerhed eller offentlige orden i fare

b)        der allerede er indledt retssag vedrørende samme forhold og mod samme personer ved domstolene i den medlemsstat, hvortil anmodningen er rettet

c)        der allerede er blevet afsagt endelig dom mod samme personer og vedrørende samme forhold i den medlemsstat, hvortil anmodningen er rettet.

De kompetente myndigheder giver de anmodende kompetente myndigheder meddelelse om enhver afgørelse truffet efter første afsnit med en begrundelse herfor.

4.        Kommissionen vedtager i henhold til artikel 49a, 49b og 49c delegerede retsakter vedrørende procedurerne i forbindelse med kontroller på stedet og undersøgelser.

▌

Artikel 48

Bilæggelse af tvister

1.        ESMA indfører en mæglingsordning.

2.        I tilfælde af uoverensstemmelser mellem kompetente myndigheder om en vurdering, handling eller undladelse, som kan tilskrives en af de i dette direktiv omhandlede kompetente myndigheder, henviser de kompetente myndigheder sagen til ESMA til mægling med henblik på hurtigt at nå frem til en effektiv løsning.

3.        Ved fortsatte uoverensstemmelser kan ESMA pålægge de pågældende kompetente myndigheder en løsning.

Kapitel IXOvergangsbestemmelse og afsluttende bestemmelser

Artikel 49Udvalg

Kommissionen bistås af Det Europæiske Værdipapirudvalg, som blev oprettet ved Kommissionens afgørelse 2001/528/EF af 6. juni 2001 om oprettelse af Det Europæiske Værdipapirudvalg.

▌

Artikel 49a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.        Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 2, stk. 4, artikel 9, stk. 2, artikel 10, stk. 3, artikel 11, stk. 5, artikel 12, stk. 3, artikel 13, artikel 16, stk. 4, artikel 18, stk. 4, artikel 19, stk. 4, artikel 20, stk. 3, artikel 21, stk. 4, artikel 24, stk. 2, artikel 25, stk. 3, artikel 28, stk. 2, artikel 29, stk. 4, artikel 31, stk. 3, artikel 33, stk. 7, artikel 37, stk. 2, artikel 37, stk. 3, artikel 38, stk. 3, artikel 38, stk. 4, artikel 39a, stk. 2, artikel 39a, stk. 3, artikel 45, stk. 5, artikel 46, stk. 3, artikel 47, stk. 4, og artikel 53 overdrages til Kommissionen for en periode på fem år efter nærværende direktivs ikrafttrædelse. Kommissionen aflægger rapport om fornyelsen af de delegerede beføjelser senest 12 måneder inden udgangen af denne femårsperiode, i givet fald ledsaget af et forslag til retsakt om forlængelse af varigheden af delegeringen af beføjelser. I rapporten skal perioden og de artikler, der er berørt af anmodningen om udvidelse af de delegerede retsakter, angives.

2.        Så snart Kommissionen har vedtaget en delegeret retsakt, underretter den Europa-Parlamentet og Rådet samtidigt herom.

3.        Beføjelsen til at vedtaget delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i artikel 49b og 49c anførte betingelser.

Artikel 49b

Tilbagekaldelse af delegationen

1.        Delegeringen af beføjelsen i henhold til artikel 2, stk. 4, artikel 9, stk. 2, artikel 10, stk. 3, artikel 11, stk. 5, artikel 12, stk. 3, artikel 13, artikel 16, stk. 4, artikel 18, stk. 4, artikel 19, stk. 4, artikel 20, stk. 3, artikel 21, stk. 4, artikel 24, stk. 2, artikel 25, stk. 3, artikel 28, stk. 2, artikel 29, stk. 4, artikel 31, stk. 3, artikel 33, stk. 7, artikel 37, stk. 2, artikel 37, stk. 3, artikel 38, stk. 3, artikel 38, stk. 4, artikel 39a, stk. 2, artikel 3a, stk. 3, artikel 45, stk. 5, artikel 46, stk. 3, artikel 47, stk. 4, og artikel 53 kan tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.

2.        En institution, der indleder en intern procedure for at beslutte, om den ønsker at tilbagekalde delegationen af beføjelser, bestræber den sig på at give den anden institution og Kommissionen meddelelse herom og oplyser samtidig, hvilke delegerede beføjelser der eventuelt vil blive tilbagekaldt.

3.        Afgørelsen om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning straks eller på et senere i afgørelsen angivet tidspunkt. Afgørelsen er uden virkning for gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft. Afgørelsen offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 49c

Indsigelser mod delegerede retsakter

1.        Europa-Parlamentet eller Rådet kan gøre indsigelse mod en delegeret retsakt inden fire måneder fra underretningen. Denne frist forlænges med to måneder, hvis Europa-Parlamentet eller Rådet tager initiativ hertil. Kommissionen vedtager ikke delegerede retsakter i perioder, hvor Parlamentet ikke er samlet, eller i to uger umiddelbart forud for sådanne mødefri perioder.

2.        Hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse mod den delegerede retsakt ved fristens udløb, offentliggøres den delegerede retsakt i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft på den dato, der er fastsat heri.

3.        Hvis Europa-Parlamentet eller Rådet gør indsigelse mod en delegeret retsakt, træder den ikke i kraft.

Artikel 50Revision

To år efter den dato, der er anført i artikel 54, stk. 1, reviderer Kommissionen efter en offentlig høring og på baggrund af drøftelser med de kompetente myndigheder dette direktivs anvendelse og anvendelsesområde. Ved revisionen tages der også behørigt hensyn til den internationale udvikling og drøftelserne med tredjelande og internationale organisationer.

Den indgiver en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet ledsaget af passende forslag.

Forud for revisionen af anvendelsen og anvendelsesområdet for nærværende direktiv fremsætter Kommissionen forslag til ændringer af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF for at sikre et hensigtsmæssigt niveau for kapitalkravene til de finansielle institutioner, der arbejder med AIF, idet man tager hensyn til risikoen, den overordnede finansielle stabilitet og mulige interessekonflikter.

Artikel 51Overgangsbestemmelse

FAIF, som driver erhvervsmæssig virksomhed i Unionen før …*, vedtager alle nødvendige foranstaltninger for at overholde dette direktiv og indgiver en ansøgning om meddelelse af tilladelse før ...**.

Artikel 51a

AIF til mikrofinansiering

For at skabe en hensigtsmæssig lovgivningsmæssig ramme for investeringsfonde til mikrofinansiering skal Kommissionen i henhold til proportionalitetsprincippet fremsætte forslag til en specifik lovgivningsmæssig ramme til investeringsfonde til mikrofinansiering, f.eks. ved at medtage disse i ændringerne af direktiv 2009/65/EF.

Artikel 51b

Ændring af direktiv 2003/6/EF

I direktiv 2003/6/EF foretages følgende ændringer:

(1)       I artikel 1 tilføjes følgende stykker:

”7a.       "short sale" (salg af udækket option): salg af værdipapir, som sælger ikke ejer, og ethvert salg, der gennemføres ved levering af værdipapir, som sælger har lånt eller for sælgers regning.

7b.         "naked short selling": short selling af værdipapir, hvor sælger ikke har lånt eller indgået en låneaftale forud for eller på tidspunktet for afgivelsen af ordren om short selling af værdipapiret, som skal leveres til køber.”

(2)       Følgende artikel indsættes:

"Artikel 5a

For at regulere "short sale" og forbyde "naked short sale" af kapitalandele, herunder værdipapirer, der giver adgang til aktier fra en udsteder, vedtager Kommissionen delegerede retsakter med krav på følgende områder:

a)        obligatorisk indberetning af korte nettopositioner, herunder derivater, fra enhver person til de kompetente myndigheder i medlemsstaten, til de mest relevante markeder målt på likviditet og til den medlemsstat, der er udstederens hjemland, når bestemte grænseværdier overskrides, samt offentliggørelse af disse indberetninger, når visse andre grænseværdier overskrides

b)        mærkning af ordrer foretaget af finansielle formidlere for at kunne skelne "short sale" fra andre typer af salg

c)        markedsdeltagerne skal udarbejde dokumentation, der viser, at de forud for gennemførelsen af et "short sale", eller før de forpligter sig til dette, har lånt aktierne eller indgået en låneaftale om de pågældende aktier

d)        markedsdeltagerne skal aflevere de aktier, de har solgt, senest tre dage efter handelsdatoen, og tilbagekøbe de solgte aktier, hvis de ikke afleveres inden for denne frist

e)        de kompetente myndigheder tildeles passende beføjelser med henblik på sanktionering af manglende overholdelse af punkt a) til d)

f)         de kompetente myndigheder tildeles passende beføjelser, så de undtagelsesvis kan begrænse eller forbyde oprettelsen af eller udvidelsen af en kort nettoposition i et værdipapir, hvis værdi er faldet betydeligt, og begrænse eller forbyde salg af et værdipapir, hvis værdi er faldet betydeligt

g)        de kompetente myndigheder skal gennemføre høringer via Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed, oprettet ved forordning (EU) nr. …/2010, før de undtagelsesvis begrænser eller forbyder indgåelsen eller udvidelsen af en kort nettoposition i et værdipapir eller salg af et værdipapir i et bestemt markedssegment eller på tværs af alle markeder, hvis der er sket kraftige fald på markedet."

Artikel 52Ændring af direktiv 2004/39/EF

I direktiv 2004/39/EF foretages følgende ændringer:

I artikel 19, stk. 6, tilføjes følgende led:

"- tjenesteydelsen vedrører ikke en AIF, jf. artikel 3a i [direktiv 2010/…/EU]."

Artikel 52a

Ændring af direktiv 2006/48/EF

I direktiv 2006/48/EF foretages følgende ændringer:

I bilag XI indsættes følgende punkt:

”3a.    I forbindelse med konstateringen i henhold til artikel 124, stk. 3 kan de kompetente myndigheder alt efter omstændighederne specifikt overvåge eksponeringen for et kreditinstitut, der giver mulighed for alternative investeringsfonde i henhold til direktiv 2010/.../EF [om forvaltere af alternative investeringsfonde].".

Artikel 53Ændring af direktiv

2009/65/EF

Direktiv 2009/65/EF ændres således:

Følgende artikel indsættes:

"Artikel 50a

"For at sikre sammenhæng på tværs af sektorerne og fjerne misforholdet mellem interesserne hos de foretagender, som konverterer lån til omsættelige værdipapirer og andre finansielle instrumenter (udstedere), og investeringsinstitutter, som investerer i disse værdipapirer eller andre finansielle instrumenter, vedtager Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde krav inden for følgende områder:

a)        de krav, som udstederen skal opfylde, for at et investeringsinstitut kan få mulighed for at investere i værdipapirer eller andre finansielle instrumenter af denne type, som udstedes efter 1. januar 2011, herunder krav om, at udstederen bevarer en økonomisk interesse på mindst 5 % netto

b)        de kvalitative krav, som skal opfyldes af investeringsinstitutter, der investerer i disse værdipapirer eller andre finansielle instrumenter.”

For at Kommissionen kan sikre, at kravene til depositarer i nærværende direktiv anvendes på depositarer under overholdelse af direktiv 2009/65/EF, skal sidstnævnte direktivs artikel 22-26 og artikel 32-36 ændres i overensstemmelse hermed.

Artikel 54Gennemførelse

1.        Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den […]. De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.

Medlemsstaternes bestemmelser til gennemførelse af kapitel VII finder dog først anvendelse tre år efter den dato, der er nævnt i første afsnit.

Bestemmelserne omhandlet i første afsnit skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning.

2.        Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 55Ikrafttrædelse

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 56Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Europa-Parlamentets vegne                       På Rådets vegne

Formand                                                        Formand

BILAG Ia

Opgaver i forbindelse med kollektiv porteføljeforvaltning

1.        Investeringsforvaltning

2.        Administration:

a)        juridisk bistand og regnskabstjenester i forbindelse med fondsforvaltning

b)        kundeforespørgsler

c)        værdi- og prisfastsættelse (herunder selvangivelser)

d)        kontrol med overholdelse af lovgivning

e)        ajourføring af deltagerregister

f)         udlodning af overskud

g)        emission og indløsning af andele

h)        kontraktetablering (herunder udsendelse af beviser)

i)         registrering

3.        Markedsføring

BILAG Ib

AFLØNNINGSPOLITIKKER

1.        Når FAIF udformer og anvender aflønningspolitikker for de kategorier af medarbejdere, herunder også ledelsen, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på deres risikoprofil eller risikoprofilen for de AIF, som de forvalter, skal FAIF overholde følgende principper:

a)        aflønningspolitikken skal være forenelig med og fremme en sund og effektiv risikostyring og må ikke tilskynde til at løbe risici, som er uforenelige med risikoprofilerne, fondsbestemmelserne eller vedtægterne for de AIF, som de forvalter

b)        aflønningspolitikken skal være i overensstemmelse med forretningsstrategien, målene, værdierne og interesserne hos FAIF og de AIF, som de forvalter, eller investorerne i AIF og skal omfatte foranstaltninger med henblik på at undgå interessekonflikter

c)        FAIF’s ledelsesorgan skal jævnligt i sin egenskab af tilsynsførende instans fastlægge og revidere de generelle principper i aflønningspolitikken og er ansvarlig for dens gennemførelse

d)        mindst en gang om året skal gennemførelsen af aflønningspolitikken underkastes en central og uafhængig intern kontrol for at fastslå, om den af ledelsesorganet i sin egenskab af tilsynsførende instans fastlagte aflønningspolitik og procedurerne i tilknytning hertil er blevet overholdt

e)        medarbejdere, der beskæftiger sig med risikostyring, aflønnes efter, i hvor høj grad de når målene for deres funktion, uafhængigt af resultaterne på de forretningsområder, som de styrer

f)         når aflønningen er resultatafhængig, fastsættes den samlede aflønning på grundlag af en kombineret vurdering af den enkelte medarbejders og af den pågældende afdelings eller AIF's resultater og af FAIF's samlede resultater, og ved vurderingen af den enkelte medarbejders resultater tages der rimeligt hensyn til såvel finansielle som ikke-finansielle kriterier

g)        vurderingen af resultater skal ske inden for en flerårig ramme, der passer til livscyklussen for de AIF, som FAIF forvalter, for at sikre, at vurderingen sker på grundlag af resultaterne set over en længere periode, og at udbetalingen af de resultatbaserede elementer af aflønningen spredes over en periode, hvor der tages hensyn til indløsningspolitikken i de AIF, som de forvalter, og deres investeringsrisici

h)        en garanteret variabel aflønning skal være en undtagelse og må kun forekomme i forbindelse med nyansættelser og er begrænset til det første år

i)         der skal være en passende balance mellem faste og variable aflønningskomponenter; den faste aflønningskomponent udgør en tilstrækkelig høj andel af den samlede løn til at gøre det muligt for virksomheden af føre en helt igennem fleksibel politik for variable aflønningskomponenter, herunder eventuelt helt at undlade at udbetale variable aflønningskomponenter

j)         godtgørelser, der kommer til udbetaling, hvis kontrakten opsiges før tiden, skal være afhængige af de resultater, der er opnået over en periode, og ordningen skal være således indrettet, at manglende resultater ikke belønnes

k)        den måling af resultater, der anvendes til at beregne de variable aflønningskomponenter eller puljer af variable aflønningskomponenter, skal indeholde en justeringsmekanisme, således at man kan integrere alle relevante typer af nuværende og fremtidige risici

l)         når der afsløres en risiko, som ville være blevet medregnet ved udbetalingen af en variabel aflønning, hvis den havde kendt på daværende tidspunkt, skal en andel på mindst 20 % af denne variable aflønning kunne kræves tilbagebetalt (gennem en tilbagebetalingsanmodning) af FAIF af reguleringshensyn, men kun hvis mekanismen under m) ikke er tilstrækkelig til at sikre denne regulering; denne tilbagebetalingsmekanisme finde anvendelse for en periode, der er passende under hensyntagen til de risici, der blev taget i betragtning ved aflønningen, men må ikke være kortere end fire år

m)       en væsentlig del, dvs. mindst 50 % af den variable aflønningskomponent, skal udskydes i en passende periode under hensyntagen til den pågældende AIF’s livscyklus og indløsningspolitik og skal tilpasses korrekt efter arten af de risici, der er forbundet med den pågældende AIF, men må ikke være kortere end fire år; aflønning, der skal udbetales i henhold til en udskydelsesordning, kan ikke modnes hurtigere end på proratabasis; såfremt den variable aflønningskomponent udgør et meget stort beløb, skal mindst 60 % af beløbet udskydes

n)        den variable aflønning, inklusive den udskudte del, udbetales eller modnes kun, hvis det er forsvarligt set i forhold til FAIF's samlede finansielle situation og berettiget i betragtning af afdelingens, AIF's og den pågældende medarbejders resultater; den samlede variable aflønning reduceres normalt betydeligt, når FAIF’s eller AIF’s finansielle resultater har været beherskede eller negative

o)        medarbejderne er forpligtede til ikke at benytte personlige afdækningsstrategier eller løn- og ansvarsrelaterede forsikringer til at underminere de risikotilpasningsvirkninger, der er indbygget i deres aflønningsvilkår.

2.        Principperne i punkt 1 finder anvendelse på såvel aflønningen fra FAIF og aflønningen fra selve AIF, herunder "carried interest".

Punkt 1 finder anvendelse på medarbejdernes provenu af deres egne investeringer i AIF og på aflønning i forbindelse med likvidering af en AIF. Punkt 1 m) finder ikke anvendelse på variabel aflønning, der har direkte sammenhæng med gebyrer optjent af FAIF, som ikke kan kræves tilbagebetalt.

3.        FAIF, der er betydelige i kraft af deres størrelse og størrelsen af den AIF, de forvalter, deres interne organisation og deres aktiviteters art, formål og kompleksitet, nedsætter et løn- og vederlagsudvalg. Løn- og vederlagsudvalget sammensættes på en sådan måde, at det bliver i stand til at foretage en kompetent og uafhængig vurdering af aflønningspolitikker og -praksis og af incitamenterne vedrørende risikostyring.

Løn- og vederlagsudvalget har ansvaret for at forberede afgørelser vedrørende aflønning, der skal træffes af ledelsesorganet i sin egenskab af tilsynsførende instans, herunder afgørelser, der har konsekvenser for den pågældende FAIF’s eller AIF’s risici og risikostyring. Løn- og vederlagsudvalgets formand er et medlem af ledelsesorganet, som ikke udøver nogen ledelsesfunktion i den pågældende FAIF.

• [1]               Udtalelse af 29.4.2010 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
• [2]               EUT L 272 af 13.11.2009, s. 1.
• [3]               Europa-Parlamentets holdning af ...
• [4]               EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1.
• [5]               EUT L 177 af 30.6.2006, s. 201.
• [6]               EFT L 302 af 13.7.2001, s. 32.
• [7]               EUT L ...
• [8]               EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1.
• [9] ^*              EUT: Indsæt venligst nummeret på forordningen i KOM(2009)0499.
• [10] ^*              EUT: Indsæt venligst nummeret på forordningen i KOM(2009)0501.
• [11]               EUT L 96 af 12.4.2003, s. 16.
• [12]             EUT L 142 af 30.4.2004, s. 12.
• [13]             EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38.
• [14]             Rådets andet direktiv 77/91/EØF af 13. december 1976 om samordning af de garantier, der kræves i medlemsstaterne af de i artikel 58, stk. 2, i traktaten nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, for så vidt angår stiftelsen af aktieselskabet samt bevarelsen af og ændringer i dets kapital, med det formål at gøre disse garantier lige byrdefulde (EFT L 26 af 31.1.1977, s. 1).
• [15]             EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.
• [16]             EFT L 80 af 23.3.2002, s. 29.
• [17]             EUT L 235 af 23.9.2003, s. 10.
• [18]             EFT L 9 af 15.1.2003, s. 3.
• [19]             EUT L 309 af 25.11.2005, s. 15.
• [20]             EUT L 157 af 9.6.2006, s. 87.
• [21]             EUT: Indsæt venligst dato: Et år efter dette direktivs ikrafttræden.
• [22] ^*          EUT: Indsæt venligst dato: ét år efter dette direktivs ikrafttræden.

BEGRUNDELSE

Indledning

Forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF), som forvalter aktiver for omkring 1 000 mia. USD[1] (mod 2 000 mia. i midten af 2008), spiller en vigtig rolle for finansieringen af Europas økonomi. Denne sektor består af en bred vifte af aktører og produkter: hedgefonde, private equity-fonde, realkreditfonde, råvarefonde osv. Det foreslåede direktiv bør imidlertid tage højde for deres særlige karakteristika med hensyn til de indbyggede systemiske risici, navnlig hvad angår private equity-fondene.

Selv om disse fonde ikke er direkte ansvarlige for den finansielle krise, bør forvaltningen deraf ikke friholdes for den regulering, som alle aktører inden for finansielle tjenester er underlagt.

Den finansielle krise viser, at det globale finansielle systems manglende funktionsevne til dels skyldes, at systemets hovedoperatører er alt for udsatte for risici, og dels, at der er svagheder i de systemer, der skal håndtere disse risici.

Det var på denne baggrund, at Kommissionen den 30. april 2009 offentliggjorde et forslag til direktiv om forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF), der har til formål at opstille en ramme for alle alternative investeringsfonde (AIF), bortset fra dem, der er reguleret af UCITS-direktivet.

Dette forslag fulgte i kølvandet på en hel del arbejde, som Parlamentet havde lavet vedrørende forvaltning af aktiver: initiativbetænkningen om investeringsfonde (2001), forvaltning af aktiver I (2006), forvaltning af aktiver II (2007), hedgefonde og private equity (2008) og gennemsigtighed hos institutionelle investorer (2008).

Forslaget om at erstatte nationale forordninger om AIF og FAIF med EU-forordninger har til formål at skabe større stabilitet i det finansielle system, øge beskyttelsen af investorerne og skabe et indre europæisk marked for alternative investeringsfonde.

Gennemførelsen af disse målsætninger, som vi støtter, er nødt til at tilvejebringe balance mellem på den ene side denne sektors særlige karakteristika, vitalitet og kreativitet og på den anden side behovet for effektiv regulering og passende tilsyn.

1.   Direktivets anvendelsesområde og meddelelse af tilladelse til forvaltere

Ordføreren godkender forslaget, som fastsætter, at alle FAIF – bortset fra dem, der specifikt er undtaget – som er etableret og driver virksomhed i Unionen, og som forvalter alternative fonde, uanset hvor de er etableret, skal have tilladelse og være underlagt tilsyn. Det er afgørende, at der indføres krav vedrørende tekniske, finansielle og menneskelige ressourcer, organisatoriske overvejelser og god forretningsskik med henblik på at tilvejebringe en ramme for forvaltere og andre involverede aktører, såsom depositarer og evaluatorer.

Ordføreren forslår endvidere at begrænse undtagelserne fra anvendelse af direktivet med henblik på at opretholde lige konkurrencevilkår mellem de forskellige aktører, der er involveret i forvaltningen af alternative fonde, og forebygge omgåelse af kravene i direktivet, navnlig for så vidt angår "wrappers".

I betænkningen foreslås det derfor at fjerne de tærskler, der betyder fritagelse fra direktivets anvendelsesområde, og erstatte dem med en proportionalitetsbestemmelse. Det er vigtigt at sikre, at de indførte bestemmelser anvendes over hele linjen, så de åbner mulighed for større gennemsigtighed vedrørende forvaltningen af fondene.

For at kunne opnå tilladelse kræves det, at FAIF ligger inde med et minimumsniveau af kapital i form af likvider eller kortfristede aktiver. Ordføreren foreslår, at disse beløb harmoniseres med beløbene i UCITS-direktivet.

2.   Markedsføring af fondene og forbindelser med tredjelande

Når de har erhvervet tilladelse, skal FAIF kunne forvalte og markedsføre deres fonde, som er etableret i Unionen, over for professionelle investorer på hele Unionens område. Et sådant europæiske markedsføringspas skulle gøre det muligt for enhver fond, som er etableret i Unionen, og som forvaltes af en forvalter, der har opnået tilladelse i sit hjemland, at blive markedsført i alle medlemsstater, såfremt en simpel anmeldelsesprocedure overholdes. Fonde, som er etableret i Unionen får således gavn af et europæisk mærke, der adskiller sig fra samtlige UCITS-mærker.

Dette er ikke ensbetydende med, at ordføreren ønsker at udelukke FAIF og fonde fra tredjelande. En FAIF, der er etableret i et tredjeland, kan levere forvaltningsydelser på en medlemsstats territorium, såfremt visse betingelser er opfyldt af det tredjeland, hvor FAIF er etableret (standarder for bekæmpelse af hvidvaskning af penge, aftale med den pågældende medlemsstat om effektiv udveksling af oplysninger om skatteforhold, gensidig markedsadgang) samt af FAIF og FAIF’s kompetente myndighed (aftaler mellem FAIF og Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed (ESMA) og mellem FAIF’s kompetente myndighed og ESMA).

Endvidere kan en FAIF, der er godkendt i Unionen eller, med forbehold af førnævnte betingelser, etableret i et tredjeland markedsføre aktier eller andele i en AIF, der er etableret i et tredjeland, til professionelle investorer på en medlemsstats territorium, såfremt visse betingelser er opfyldt af det tredjeland, hvor AIF er etableret (standarder for bekæmpelse af hvidvaskning af penge, aftale med den pågældende medlemsstat om effektiv udveksling af oplysninger om skatteforhold, gensidig markedsadgang) og af AIF's tilsynsførende (samarbejdsaftale mellem AIF’s tilsynsførende og den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat).

Definitionen på markedsføring bør ligeledes ændres for at give professionelle investorer frihed til at vælge, hvilke fonde de ønsker at investere i, inklusive fonde fra tredjelande, på betingelse af, at de overholder de samme betingelser, som gælder for markedsføring af AIF etableret i et tredjeland af dette tredjeland, hvor fondene fra tredjelandet er etableret.

Endelig bør detailinvestorer af hensyn til deres beskyttelse ikke have mulighed for at investere i master-feeder-strukturer, hvor masteren er en AIF beliggende i et tredjeland, eller i fonde, hvoraf 30 % er investeret i fonde i tredjelande.

3.   Depositaren

I FAIF-direktivet foreslås ordninger, der kan anvendes på AIF's depositarer.

Med henblik på at opnå konsistens inden for sektoren, bør kravene i dette direktiv harmoniseres med bestemmelserne i UCITS-direktivet.

Ordføreren foreslår, at der indføjes bestemmelser om definitionen på en depositar, dennes beliggenhed, rolle og funktioner, betingelserne for at kunne uddelegere nogle af disse funktioner og depositarens ansvar.

Han mener desuden, at depositaren bør befinde sig i samme land som fonden, hvis sidstnævnte er etableret i EU. Han åbner ikke op for ikke et depositarpas.

Når fonden er etableret i et tredjeland, bør depositaren befinde sig i Den Europæiske Union, medmindre der forefindes en aftale om samarbejde og udveksling af oplysninger mellem de tilsynsførende, som sikrer, at bestemmelserne er ækvivalente, og at der kan gennemføres tilsyn i overensstemmelse med kravene i Unionen.

Depositaren er ansvarlig over for investoren og forvalteren. Når depositaren er retligt forhindret i at kunne udføre alle sine funktioner i medfør af lovgivningen i det land, hvor fonden investerer, skal der indgås en kontrakt mellem administrationsselskabet, investoren, depositaren og den underordnede depositar med henblik på at overføre en del af ansvaret til sidstnævnte.

4.   Evaluatoren

Forslaget til direktiv fastsætter bestemmelser for AIF-evaluatorer og indeholder bestemmelser om evaluering og værdiansættelse af fondens aktiver og andele.

Evaluatorens funktionelle uafhængighed bør ikke være et krav, men en mulighed, som parterne kan vælge at benytte.

På den anden side bør de organisatoriske ordninger sikre funktionens uafhængighed, når værdiansættelsen foregår internt i FAIF (kinesisk mur).

Endelig indføres der ikke systematisk værdiansættelse, for så vidt angår private kapitalfondes aktiviteter.

5.   Anvendelse af gearing

Ordføreren foreslår, at FAIF fremlægger en ex ante-definition at de gearingsgrænser, de vil anvende for hver af de AIF, de er ansvarlige for at forvalte. Det er nødvendigt at fastsætte en række grundlæggende regler for at fastsætte disse grænser. Der skal være krav om, at FAIF holder de nationale tilsynsførende orienteret om de grænser, de vedtager.

Under særlige omstændigheder har ESMA beføjelse til at fastsætte grænser for den maksimale gearing, som er strengere end dem, forvalteren har fastsat.

6.   Short selling

Short selling er en teknik, der gavner de finansielle markeders likviditet og dynamik. Der kan derfor ikke være tale om at forbyde den.

Da den imidlertid kan bidrage til at øge systemiske risici, bør den gøres til genstand for nogle få enkle regler, der sikrer den finansielle stabilitet og de finansielle markeders integritet.

7.   Oplysningsforpligtelser

Formidling af oplysninger til tilsynsorganet og investoren er et centralt element for at opfylde målsætningerne i dette direktiv. Det er imidlertid vigtigt at skelne mellem oplysningerne til tilsynsorganet og de oplysninger, som investoren kræver. Der er ingen grund til, at der ikke skulle være total gennemsigtighed over for tilsynsorganet.

Hvad angår private equity-fonde, bør der ikke være krav om, at målselskabet skal stille flere oplysninger til rådighed, end der ifølge loven kræves af tilsvarende selskaber.

8.   Private equity-fondes kontrollerende indflydelse i selskaber

De særlige bestemmelser, der gælder for private equity-fondes erhvervelse af kontrollerende indflydelse i en enhed, bør anvendes på grundlag af den faktiske andel af kontrollerende indflydelse, som selskabet udøver, i henhold til de standardkriterier, der anvendes i selskabsretten, og ikke kun på grundlag af mængden af erhvervede andele.

9.   Tilsyn

Ordføreren har taget højde for den nye europæiske tilsynsstruktur, hvis relaterede tekster i øjeblikket er ved at blive gennemgået med henblik på at sikre større finansiel stabilitet og begrænse systemiske risici.

ESRB (Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici) og ESMA spiller en vigtig rolle i denne henseende.

10. Medlemsstaternes beføjelser

De kompetente myndigheder i hjemlandet, hvor FAIF har opnået tilladelse, og i værtslandet, på hvis område FAIF leverer sine forvaltnings- og markedsføringsydelser, skal have tilsynsbeføjelser.

11. Aflønningsniveauet for medlemmer af selskabernes ledelse

Erklæringen af 25. september 2009 fra G20-topmødet i Pittsburgh markerede international enighed om aflønningsniveauet for medlemmer af ledelserne i banker og andre finansielle institutioner.

Ordføreren foreslår, at disse principper anvendes på FAIF.

12. Lamfalussyproceduren

FAIF-direktivet er underlagt Lamfalussyproceduren: Det fastsætter retningslinjer (niveau 1-bestemmelser) og bemyndiger Kommissionen til at indføre gennemførelsesbestemmelser (niveau 2-bestemmelser) i henhold til komitologiproceduren.

Ordføreren har forsøgt at skabe bedre balance mellem bestemmelserne på disse forskellige niveauer.

13. Samspil og overensstemmelse med andre tekster

Forskellige emner i det foreslåede FAIF-direktiv behandles ligeledes i andre tekster, som f.eks. MiFID-, UCITS- og kapitalkravsdirektivet m.fl. Af hensyn til overensstemmelsen bør der tages højde for ovennævnte. Med henblik på sikre, at forskelle i fortolkninger af bestemmelser til fælles emner er så få som mulige, foreslår ordføreren, at sprogbrugen i de relaterede direktiver så vidt muligt overtages i dette direktiv.

• [1]  ECB – Financial stability review – juni 2009.

UDTALELSE FRA RETSUDVALGET (5.5.2010)

til Økonomi- og Valutaudvalget

forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2004/39/EF og 2009/.../EF
(KOM(2009)0207 – C7-0040/2009 – 2009/0064(COD))

Ordfører: Evelyn Regner

(*)       Udvidet samarbejde mellem udvalg – forretningsordenens artikel 50

KORT BEGRUNDELSE

Baggrund:

Den finansielle og økonomiske krise har afsløret, at der er væsentlige mangler i regulering og tilsyn med finansmarkederne. Der er på nuværende tidspunkt ingen balance mellem risiko og ansvar henholdsvis juridisk ansvar. Dette direktiv skal skabe balance mellem den risiko, der udgår fra fondene, og det dermed forbundne ansvar.

Kommissionen forelagde som opfølgning af tidligere initiativbetænkninger fra Europa-Parlamentet og det stadig voksende offentlige pres den 30. april 2009 et forslag til direktiv om forvaltere af alternative investeringsfonde, der skal fastlægge den lovgivningsmæssige ramme for alle fonde, der ikke er omfattet af UCITS-direktivet. Denne ramme skal erstatte de mangfoldige nationale bestemmelser med en samlet europæisk løsning, der vil fungere bedre. Kommissionens initiativ og handling bør hilses velkommen, men dog videreudvikles på nogle væsentlige punkter.

Ordførerens holdning:

Ordføreren ønsker at henvise til nogle væsentlige svagheder ved Kommissionens forslag:

a) Forslaget opstiller regler for forvalterne og ikke for selve fondene. Strategien med at opstille regler for forvalterne af de alternative investeringsfonde giver indtryk af sikkerhed men lader dog betragtelige smuthuller stå åbne. Desuden kan ikke-EU-forvaltere placere udenlandske fonde inden for EU uden at bliver registreret eller kontrolleret.

b) Det er ikke muligt på forhånd og på baggrund af grænseværdier at fastslå, hvorvidt selskaber er systemisk vigtige eller ej. Som den nuværende krise viser, er det først muligt at se, hvorvidt et selskab er systemisk vigtigt, når det fejler. Endvidere åbner grænseværdierne op for et smuthul, da det vil være en smal sag at omgå disse grænseværdier ved en hel formel opdeling af fondene i mindre enheder.

c) Reglerne om gennemsigtighed og tilsyn bør bifaldes, men bør dog forbedres yderligere efter ordførerens mening. Det er vigtigt, at FAIF tvinges til åbenhed omkring deres aflønningsstrategi og gør det klart, at selskabet er gearet til bæredygtig succes. Det er endvidere nødvendigt at skabe EU-omspændende pålidelige og gennemsigtige vurderingsprocedurer. I tilfælde, hvor FAIF er aktive i mere end et land, vil det være relevant at overdrage tilsynsopgaven til en europæisk myndighed.

d) På grund af den gearede finansiering, især hvad angår private equity-fonde og den ofte benyttede praksis med at overdrage de lån, der optages til køb af virksomheder, til de købte virksomheder og dermed ofte bringe virksomhedens fortsatte eksistens i fare, skal der her gælde strengere regler. På baggrund af de vidtrækkende virkninger af et virksomhedskøb gennem private equity-fonde må der her heller ikke indføres undtagelser for små og mellemstore virksomheder.

Det ligger ordføreren på sinde at understrege, at den bedste måde at gøre langsigtede virksomhedsstrategier attraktive, er at styrke medarbejdernes informations- og medbestemmelsesrettigheder i virksomheden, samtidigt med, at lovgivningen vedrørende kapitalmarkederne og selskabsretten ændres tilsvarende.

ÆNDRINGSFORSLAG

Retsudvalget opfordrer Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, som er korresponderende udvalg, til uden afstemning at acceptere de ændringsforslag, som ifølge proceduren med associerede udvalg (forretningsordenens artikel 50) henhører under det associerede udvalgs enekompetence:

Ændringsforslag  1 Forslag til direktiv Betragtning 5
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(5) Dette direktivs anvendelsesområde bør begrænses til forvaltningen af kollektive investeringsforetagender, som tilvejebringer kapital fra en række investorer med henblik på investering efter en nærmere defineret investeringspolitik, der er baseret på princippet om risikospredning til fordel for disse investorer. Dette direktiv bør ikke finde anvendelse på forvaltningen af pensionskasser eller forvaltere af investeringer, som ikke er kollektive investeringer, f.eks. stiftelser, statsejede investeringsfonde eller kreditinstitutters, forsikrings- eller genforsikringsselskabers egne aktiver. Direktivet bør heller ikke finde anvendelse på aktivt forvaltede investeringer i form af værdipapirer som f.eks. certifikater, managed futures eller indeksregulerede obligationer. Det bør imidlertid omfatte forvaltere af alle kollektive investeringsforetagender, som ikke kræver tilladelse som investeringsinstitutter (UCITS). Investeringsselskaber, som har erhvervet tilladelse i henhold til direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter, skal ikke have tilladelse i henhold til nærværende direktiv til at levere investeringstjenesteydelser til AIF. Investeringsselskaber kan dog kun levere investeringstjenesteydelser til alternative investeringsfonde, hvis andelene eller aktierne heri kan markedsføres i overensstemmelse med nærværende direktiv.	(5) Dette direktivs anvendelsesområde bør begrænses til forvaltningen af kollektive investeringsforetagender, som tilvejebringer kapital fra en række investorer med henblik på investering efter en nærmere defineret investeringspolitik, der er baseret på princippet om risikospredning til fordel for disse investorer. Det bør omfatte forvaltere af alle kollektive investeringsforetagender, som ikke kræver tilladelse som investeringsinstitutter (UCITS). Dette direktiv bør ikke finde anvendelse på forvaltningen af pensionskasser eller forvaltere af investeringer, som ikke er kollektive investeringer, f.eks. stiftelser, statsejede investeringsfonde eller kreditinstitutters, forsikrings- eller genforsikringsselskabers egne aktiver. Direktivet bør heller ikke finde anvendelse på aktivt forvaltede investeringer i form af værdipapirer som f.eks. certifikater, managed futures eller indeksregulerede obligationer. Et foretagende, som primært fungerer som holdingselskab for en gruppe af underordnede foretagender, og som ejer strategiske interesser i foretagender med henblik på langsigtet ejerskab og ikke med henblik på at skabe afkast gennem hændelse inden for en fastsat tidsramme, bør heller ikke i medfør af dette direktiv betragtes som et kollektivt investeringsforetagende. Investeringsselskaber, som har erhvervet tilladelse i henhold til direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter, skal ikke have tilladelse i henhold til nærværende direktiv til at levere investeringstjenesteydelser til AIF. Investeringsselskaber kan dog kun levere investeringstjenesteydelser til alternative investeringsfonde, hvis andelene eller aktierne heri kan markedsføres i overensstemmelse med nærværende direktiv.
Begrundelse
Det bør præciseres, at henvisningen til "kollektive investeringsforetagender" i udsagnet om, at forvaltere af alle kollektive investeringsforetagender, som ikke er UCITS, hører under direktivets anvendelsesområde, er en henvisning til kollektive investeringsforetagender, som rejser kapital fra en række investorer med henblik på at investere den i overensstemmelse med en defineret investeringspolitik, der bygger på princippet om risikospredning til fordel for disse investorer, og ikke til en bredere klasse af kollektive investeringsforetagender.
Ændringsforslag  2 Forslag til direktiv Betragtning 6 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(6a) For at undgå potentielle selskabstømninger bør nettoaktiverne i en målvirksomhed, som kontrolleres af en AIF, opfylde kapitalkravene i andet selskabsretsdirektiv1.
	________________________________ 1Rådets andet direktiv 77/91/EØF af 13. december 1976 om samordning af de garantier, der kræves i medlemsstaterne af de i artikel 58, stk. 2, i traktaten nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabstagernes som tredjemands interesser, for så vidt angår stiftelsen af aktieselskabet samt bevarelsen af og ændringer i dets kapital, med det formål at gøre disse garantier lige byrdefulde (EFT L 26 af 31.1.1977, s. 1.).
Begrundelse
Bestemmelserne i artikel 15, stk. 1, litra a, i Rådets andet direktiv 77/91/EØF af 13. december 1976 om samordning af garantier, og bestemmelserne i artikel 1, stk. 4, litra b, og artikel 1, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/68/EF af 6. september 2006 om ændring af Rådets direktiv 77/91/EØF, hvad angår stiftelsen af aktieselskabet samt bevarelsen af og ændringer i dets kapital kunne bidrage til at forhindre selskabstømning som afhændelse blot for at betale anskaffelsesgæld og samtidig give tilstrækkeligt spillerum for legitime strategiske omstruktureringer.
Ændringsforslag  3 Forslag til direktiv Betragtning 12
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(12) Det er nødvendigt at sikre, at FAIF driver virksomhed, som er underkastet grundig ledelseskontrol. FAIF bør forvaltes og organiseres på en sådan måde, at interessekonflikter minimeres. Den seneste udvikling har understreget det påtrængende behov for at adskille opbevaringen af aktiver og forvaltningsfunktionerne og holde investorernes aktiver adskilt fra forvalterens. Til dette formål skal FAIF vælge en depositar og lade denne bogføre investorkapital på en separat konto, opbevare de finansielle instrumenter og kontrollere, om AIF eller FAIF på vegne af AIF har erhvervet ejendomsretten til alle andre aktiver.	(12) Det er nødvendigt at sikre, at FAIF driver virksomhed, som er underkastet grundig ledelseskontrol. FAIF bør forvaltes og organiseres på en sådan måde, at interessekonflikter minimeres. Den seneste udvikling har understreget det påtrængende behov for at adskille opbevaringen af aktiver og forvaltningsfunktionerne og holde investorernes aktiver adskilt fra forvalterens. Til dette formål skal FAIF vælge en depositar og lade denne bogføre investorkapital på en separat konto, opbevare de finansielle instrumenter og kontrollere, om AIF eller FAIF på vegne af AIF har erhvervet ejendomsretten til alle andre aktiver. For at lette en hurtig og effektiv tilbagelevering af investorernes aktiver er depositaren ansvarlig over for FAIF, AIF og til AIF's investorer samlet undtagen i de tilfælde, hvor disse tab er et resultat af "force majeure". Ved "force majeure" forstås i denne forbindelse uforudsigelige eksterne begivenheder, der medfører tab, der er uden for depositarens kontrol, hvis følger ikke kunne have været undgået til trods for overholdelsen af de krav om fornøden omhu, der er fastsat i dette direktiv.
Ændringsforslag  4 Forslag til direktiv Betragtning 12 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(12a) Depositarens ansvar påvirkes ikke af uddelegering af dette ansvar til en godkendt tredjepart. Hvis en depositar juridisk forhindres af loven i tredjelandet eller som følge af en uforudsigelig ekstern begivenhed, bør depositaren imidlertid kunne frigøre sig fra sit ansvar. Denne frigørelse for ansvaret bør godkendes af myndigheden i den kompetente medlemsstat, og dette uddelegerede ansvar bør ikke kunne uddelegeres yderligere.
Ændringsforslag  5 Forslag til direktiv Betragtning 13
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(13) En pålidelig og objektiv værdiansættelse af aktiverne er af afgørende betydning for beskyttelsen af investorinteresser. De forskellige FAIF anvender forskellige metodologier og systemer til værdiansættelse af aktiver alt efter de aktiver og markeder, de overvejende investerer i. Det er hensigtsmæssigt at anerkende disse forskelle, men dog at kræve værdiansættelsen af aktiverne foretaget af en enhed, som er uafhængig af FAIF.	(13) En pålidelig og objektiv værdiansættelse af aktiverne er af afgørende betydning for beskyttelsen af investorinteresser. De forskellige FAIF anvender forskellige metodologier og systemer til værdiansættelse af aktiver alt efter de aktiver og markeder, de overvejende investerer i. Det er hensigtsmæssigt at anerkende disse forskelle, men dog at kræve værdiansættelsen af aktiverne foretaget af en enhed, som er uafhængig af FAIF. Evalueringskriterierne bør fastsættes i overensstemmelse med retningslinjerne, der er fastsat af Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, oprettet i henhold til forordning (EF) nr. ..../20091* (ESMA).
	*EUT ...
	+ Venligst indsæt nr., dato og EUT-reference.
Ændringsforslag  6 Forslag til direktiv Betragtning 15
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(15) FAIF, der anvender høj gearing i deres investeringsstrategier, kan under særlige omstændigheder medvirke til at udvikle systemiske risici eller uro på markederne, og der bør således stilles særlige krav til FAIF, der anvender metoder, som skaber særlige risici. Indsamlingen af de nødvendige oplysninger til at afdække, overvåge og reagere på disse risici har ikke været ensartet i hele Fællesskabet og videreformidlet til alle medlemsstater med henblik på at identificere potentielle risikokilder for stabiliteten i Fællesskabets finansielle markeder. For at afhjælpe denne situation bør der stilles særlige krav til FAIF, som systematisk anvender høj gearing i deres investeringsstrategier. Disse FAIF bør være forpligtet til at give oplysninger om anvendelsen af og kilderne til gearingen. Disse oplysninger bør samles og udveksles med andre myndigheder i Fællesskabet for at gøre det lettere dels at foretage en kollektiv analyse af virkningerne af denne gearing for det finansielle system i Fællesskabet, dels at fastlægge et fælles modtræk.	(15) FAIF, der anvender høj gearing i deres investeringsstrategier, kan under særlige omstændigheder medvirke til at udvikle systemiske risici eller uro på markederne, og der bør således stilles særlige rapporteringskrav til FAIF, der anvender gearing. Indsamlingen af de nødvendige oplysninger til at afdække, overvåge og reagere på disse risici har ikke været ensartet i hele Fællesskabet og videreformidlet til alle medlemsstater med henblik på at identificere potentielle risikokilder for stabiliteten i Fællesskabets finansielle markeder. For at afhjælpe denne situation bør der stilles særlige rapporteringskrav til FAIF, som anvender høj gearing i deres investeringsstrategier. Disse FAIF bør være forpligtet til at give oplysninger om anvendelsen af og kilderne til gearingen. Disse oplysninger bør samles i et centralt register under Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB), som er oprettet med forordning 2009/.../EF, og udveksles med andre myndigheder i Unionen, ESMA og de kompetente myndigheder i tredjelande, hvor det er relevant, for at gøre det lettere dels at foretage en kollektiv analyse af virkningerne af denne gearing for det finansielle system i Unionen, dels at fastlægge et fælles modtræk. Der oprettes ligeledes et centralt register under ESRB for banker, som yder mæglertjenester til AIF, i direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF.
Begrundelse
For at kunne opfange potentielle systemiske risici skal oplysninger, som indsamles på nationalt niveau, samles i et centralt register under ESRB. Dette skal følges op med et register for mægleraktiviteter, som oprettes i kapitalkravsdirektivet.
Ændringsforslag  7 Forslag til direktiv Betragtning 16
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(16) Er FAIF's aktiviteter baseret på et højt gearingsniveau, kan det få negative følger for de finansielle markeders stabilitet og effektive virkemåde. Det anses for nødvendigt at lade Kommissionen fastsætte grænser for det gearingsniveau, FAIF kan anvende, især i de tilfælde, hvor FAIF systematisk anvender høj gearing. Ved fastsættelsen af maksimumsgrænsen bør der tages højde for aspekter som gearingskilden og de strategier, som FAIF anvender. Der bør også tages højde for, at de fleste FAIF, der anvender et højt gearingsniveau, styrer denne gearing dynamisk. Begrænsningen kunne således enten bestå i en tærskel, som på intet tidspunkt må overskrides, eller en grænse for den gennemsnitlige gearing, der kan anvendes i en given periode (f.eks. en måned eller et kvartal).	(16) Er FAIF's aktiviteter baseret på et højt gearingsniveau, kan det få negative følger for de finansielle markeders stabilitet og effektive virkemåde. Gearing er et svært koncept at definere. De kompetente myndigheder i FAIF's hjemland bør dog have mulighed for at fastsætte grænser for det gearingsniveau, FAIF kan anvende i tider med svære spændinger i markedet. Medlemsstaterne underretter ESMA og Kommissionen om alle sådanne foranstaltninger.
Ændringsforslag  8 Forslag til direktiv Betragtning 16 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(16a) Det er nødvendigt at sikre, at alle markedsaktører, som er involveret i short selling, er underlagt samme krav. Til dette formål bør Kommissionen stille forslag om et horisontalt tiltag, som sikrer lige konkurrencevilkår for FAIF og andre brugere af short selling.
Begrundelse
Short selling skal håndteres på horisontalt plan for at sikre lige konkurrencevilkår og undgå tilsynsarbitrage.
Ændringsforslag  9 Forslag til direktiv Betragtning 17 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(17a) Det er nødvendigt at sikre, at porteføljeselskaber ikke underkastes strengere krav end andre udstedere eller ikke-noterede selskaber, som modtager andre private investeringer end investeringer fra en AIF. Mens gennemsigtighed i selskabsretten er en nødvendighed, ville enhver form for diskrimination såsom pålæggelse af en forpligtelse til at offentliggøre specifikke oplysninger om porteføljeselskabets strategi og udviklingsplan på baggrund af ejerskabet af selskabet påvirke de rimelige konkurrencevilkår og bringe finansieringen af innovation i Unionen i fare. Diskriminationen kan desuden påvirke andre aktionærers rettigheder. Derfor bør Kommissionen senest inden den ...* gennemgå al relevant selskabsret og de relevante direktiver inden for den finansielle sektor og foretage de nødvendige ændringer i form af et lovforslag omfattende passende, nødvendige ændringer til dette direktiv. Kommissionens rapport og tilhørende forslag bør sikre lige konkurrencevilkår for porteføljeselskaber og andre selskaber. Kommissionen bør i sin rapport og sit forslag tage højde for beskyttelse af aktionærers rettigheder samt behovet for lige konkurrencevilkår på internationalt plan og europæisk konkurrenceevne i forbindelse med finansieringen af innovation og udviklingsteknologi.
	* EUT: Indsæt venligst nærværende direktivs ikrafttrædelsesdato.
Ændringsforslag  10 Forslag til direktiv Betragtning 26
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(26) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af nærværende direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen.	udgår
Begrundelse
Dette er hensigtsmæssigt i henhold til de nye "komitologi"-procedurer.
Ændringsforslag  11 Forslag til direktiv Betragtning 27
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(27) Kommissionen bør især gives beføjelser til at fastsætte de foranstaltninger, der er nødvendige for gennemførelsen af dette direktiv. I denne forbindelse bør Kommissionen kunne vedtage foranstaltninger for fastlæggelse af de procedurer, i henhold til hvilke FAIF, der forvalter AIF-porteføljer bestående af aktiver, der ikke overstiger den i dette direktiv fastsatte tærskelværdi, kan udnytte deres ret til at blive behandlet som FAIF i henhold til dette direktiv. Disse foranstaltninger skal også omfatte de kriterier, som de kompetente myndigheder skal anvende til at vurdere, om FAIF opfylder deres forpligtelser vedrørende god forretningsskik, den type interessekonflikter, som FAIF skal påvise, og sådanne foranstaltninger, som FAIF med rimelighed kan forventes at træffe i form af interne og organisatoriske procedurer for at påvise, forhindre, styre og oplyse om interessekonflikter. De har til formål at præcisere de risikostyringsregler, som en FAIF skal anvende som en funktion af de risici, FAIF påtager sig på vegne af den AIF, den forvalter, samt eventuelle ordninger, der måtte være nødvendige for at sætte FAIF i stand til at styre de særlige risici, der er forbundet med short selling, herunder eventuelle relevante restriktioner, som måtte være nødvendige for at beskytte AIF mod urimelige risici. De har til formål at præcisere likviditetsstyringskravene i dette direktiv og især minimumslikviditetskravene for AIF. De har til formål at præcisere de krav, som udstedere af securitisationsinstrumenter skal opfylde, for at det er tilladt en FAIF at investere i sådanne instrumenter udstedt efter 1. januar 2011. De har også til formål at præcisere de krav, som FAIF skal opfylde for at kunne investere i sådanne instrumenter. De har til formål at præcisere de kriterier, som skal anvendes til at fastslå, om en evaluator kan betragtes som uafhængig i henhold til dette direktiv. De har til formål at præcisere, under hvilke betingelser uddelegering af FAIF-funktioner bør godkendes, og under hvilke betingelser forvalteren ikke længere kan betragtes som forvalter af AIF i tilfælde af overdreven uddelegering. De har til formål at præcisere form og indhold af den årsberetning, FAIF skal stille til rådighed for hver forvaltet AIF, og præcisere FAIF's oplysningsforpligtelser over for investorerne og rapporteringsforpligtelserne over for de kompetente myndigheder samt hyppigheden af disse oplysninger. De har til formål at præcisere de oplysningsforpligtelser, der påhviler AIF med hensyn til gearing og hyppigheden af rapporteringen til de kompetente myndigheder og af oplysningerne til investorerne. De har til formål at fastsætte grænser for den gearing, FAIF kan anvende ved forvaltning af AIF. De har til formål at fastlægge det detaljerede indhold og den måde, hvorpå FAIF, der erhverver kontrollerende indflydelse i udstedere og ikke-noterede selskaber, bør opfylde deres oplysningsforpligtelser over for udstedere og ikke-noterede selskaber og deres respektive aktionærer og repræsentanter for arbejdstagerne, herunder de oplysninger, der skal indgå i årsberetningerne for de AIF, de forvalter. De har til formål at præcisere den form for restriktioner eller betingelser, der kan pålægges markedsføringen af AIF til professionelle investorer i FAIF's hjemland. De har til formål at præcisere generelle kriterier for vurdering af ækvivalensen af tredjelandes evalueringsstandarder, når evaluatoren er etableret i et tredjeland, ækvivalensen af lovgivningen i tredjelande vedrørende depositarer og med henblik på meddelelse af tilladelse til FAIF, der er etableret i tredjelande, ækvivalensen af den tilsynsmæssige regulering og det løbende tilsyn. De har til formål at præcisere generelle kriterier til vurdering af, hvorvidt tredjelande giver FAIF fra Fællesskabet en markedsadgang, som kan sammenlignes med den adgang, Fællesskabet giver FAIF fra tredjelande. De har til formål at præcisere formen, indholdet og hyppigheden af udvekslingen af oplysninger vedrørende FAIF mellem de kompetente myndigheder i FAIF's hjemland og andre kompetente myndigheder, hvis FAIF individuelt eller sammen med andre FAIF kan påvirke stabiliteten i de systemrelevante finansielle institutioner og markedernes korrekte virkemåde. De har til formål at præcisere procedurerne for kontroller og undersøgelser på stedet.	(27) Kommissionen bør gives beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om den Europæiske Union med henblik på at fastlægge de procedurer, i henhold til hvilke FAIF, der forvalter AIF-porteføljer bestående af aktiver, der ikke overstiger den i dette direktiv fastsatte tærskelværdi, kan udnytte deres ret til at blive behandlet som FAIF i henhold til dette direktiv. Disse delegerede retsakter kan også omfatte de kriterier, som de kompetente myndigheder skal anvende til at vurdere, om FAIF opfylder deres forpligtelser vedrørende god forretningsskik, den type interessekonflikter, som FAIF skal påvise, og sådanne foranstaltninger, som FAIF med rimelighed kan forventes at træffe i form af interne og organisatoriske procedurer for at påvise, forhindre, styre og oplyse om interessekonflikter. De kan præcisere de risikostyringsregler, som en FAIF skal anvende som en funktion af de risici, FAIF påtager sig på vegne af den AIF, den forvalter, samt eventuelle ordninger, der måtte være nødvendige for at sætte FAIF i stand til at styre de særlige risici, der er forbundet med short selling, herunder eventuelle relevante restriktioner, som måtte være nødvendige for at beskytte AIF mod urimelige risici. De kan præcisere likviditetsstyringskravene i dette direktiv og især minimumslikviditetskravene for AIF. De kan præcisere de krav, som udstedere af securitisationsinstrumenter skal opfylde, for at det er tilladt en FAIF at investere i sådanne instrumenter udstedt efter 1. januar 2011. De kan også præcisere de krav, som FAIF skal opfylde for at kunne investere i sådanne instrumenter. De kan præcisere de kriterier, som skal anvendes til at fastslå, om en evaluator kan betragtes som uafhængig i henhold til dette direktiv. De kan præcisere, under hvilke betingelser uddelegering af FAIF-funktioner bør godkendes, og under hvilke betingelser forvalteren ikke længere kan betragtes som forvalter af AIF i tilfælde af overdreven uddelegering. De kan præcisere form og indhold af den årsberetning, FAIF skal stille til rådighed for hver forvaltet AIF, og præcisere FAIF's oplysningsforpligtelser over for investorerne og rapporteringsforpligtelserne over for de kompetente myndigheder samt hyppigheden af disse oplysninger. De kan præcisere de oplysningsforpligtelser, der påhviler AIF med hensyn til gearing og hyppigheden af rapporteringen til de kompetente myndigheder og af oplysningerne til investorerne. De kan fastsætte grænser for den gearing, FAIF kan anvende ved forvaltning af AIF. De kan fastlægge det detaljerede indhold og den måde, hvorpå FAIF, der erhverver kontrollerende indflydelse i udstedere og ikke-noterede selskaber, bør opfylde deres oplysningsforpligtelser over for udstedere og ikke-noterede selskaber og deres respektive aktionærer og repræsentanter for arbejdstagerne, herunder de oplysninger, der skal indgå i årsberetningerne for de AIF, de forvalter. De kan præcisere den form for restriktioner eller betingelser, der kan pålægges markedsføringen af AIF til professionelle investorer i FAIF's hjemland. De kan præcisere generelle kriterier for vurdering af ækvivalensen af tredjelandes evalueringsstandarder, når evaluatoren er etableret i et tredjeland, ækvivalensen af lovgivningen i tredjelande vedrørende depositarer og med henblik på meddelelse af tilladelse til FAIF, der er etableret i tredjelande, ækvivalensen af den tilsynsmæssige regulering og det løbende tilsyn. De kan præcisere generelle kriterier til vurdering af, hvorvidt tredjelande giver FAIF fra Fællesskabet en markedsadgang, som kan sammenlignes med den adgang, Fællesskabet giver FAIF fra tredjelande. De kan præcisere formen, indholdet og hyppigheden af udvekslingen af oplysninger vedrørende FAIF mellem de kompetente myndigheder i FAIF's hjemland og andre kompetente myndigheder, hvis FAIF individuelt eller sammen med andre FAIF kan påvirke stabiliteten i de systemrelevante finansielle institutioner og markedernes korrekte virkemåde. De præciserer procedurerne for kontroller og undersøgelser på stedet. De fastslår, at standarderne for fondsværdiansættelse i et bestemt tredjeland er ækvivalente med de standarder, der anvendes i Unionen, når evaluatoren er etableret i et tredjeland. De kan fastslå, at et specifikt tredjelands lovgivning om depositarer svarer til dette direktiv. De kan fastslå, at lovgivningen for tilsynsregulering og løbende tilsyn med FAIF i et specifikt tredjeland er i overensstemmelse med dette direktiv. De kan fastslå, om et bestemt tredjeland giver FAIF fra Unionen en markedsadgang, som kan sammenlignes med den adgang, Unionen giver FAIF fra dette tredjeland. De kan præcisere standardmodellen for anmeldelse og standarderklæringer og præcisere proceduren for udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder.
Ændringsforslag  12 Forslag til direktiv Betragtning 27 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(27a) Delegerede retsakter af denne type bør tage behørigt hensyn til investeringsstrategi, risikostyringsprocedure og antirisikobestemmelser. På samme måde tager de højde for de forskellige investeringsstrategier, der anvendes, og de typer af aktiver, der er berørt af transaktionerne på de finansielle markeder.
Ændringsforslag  13 Forslag til direktiv Betragtning 28
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(28) Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF. Beføjelser, der falder uden for ovennævnte kategori, bør være omfattet af den i artikel 5 i samme afgørelse omhandlede forskriftsprocedure. Foranstaltningerne har til formål at fastslå, at evalueringsstandarderne i et bestemt tredjeland er ækvivalente med de standarder, der anvendes i Fællesskabet, når evaluatoren er etableret i et tredjeland. De har til formål at fastslå, at lovgivningen om depositarer i et bestemt tredjeland er ækvivalent med dette direktiv. De har til formål at fastslå, at lovgivningen om tilsynsmæssig regulering og løbende tilsyn med FAIF i et bestemt tredjeland er ækvivalent med dette direktiv. De har til formål at fastslå, om et bestemt tredjeland giver FAIF fra Fællesskabet en markedsadgang, som kan sammenlignes med den adgang, Fællesskabet giver FAIF fra dette tredjeland. De har til formål at præcisere standardanmeldelsen og standarderklæringer og præcisere proceduren for udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder.	udgår
Begrundelse
Dette er hensigtsmæssigt i henhold til de nye "komitologi"-procedurer.
Ændringsforslag  14 Forslag til direktiv Artikel 2 – stk. 1 – afsnit 1 a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	I tilfælde, hvor den lovgivning, som AIF er etableret under, kræver, at der nedsættes en bestyrelse eller et andet ledelsesorgan, og ledelsesorganet har ansvaret for udførelsen af forvaltningsfunktionerne i forhold til AIF, anses AIF for at være FAIF i henhold til dette direktiv.
Begrundelse
Direktivet bør ændres for at sikre, at AIF, der har et ledelsesorgan, f.eks. en bestyrelse, som har det overordnede forvaltningsansvar, behandles som en FAIF i henhold til kravene i direktivet.
Ændringsforslag  15 Forslag til direktiv Artikel 2 – stk. 2 – litra c
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
c) investeringsinstitutter (UCITS) eller disses forvaltningsselskaber eller investeringsselskaber, der har erhvervet tilladelse i henhold til direktiv 2009/…/EF [UCITS-direktivet]	c) investeringsinstitutter (UCITS) eller disses forvaltningsselskaber eller investeringsselskaber, der har erhvervet tilladelse i henhold til direktiv 2009/…/EF [UCITS-direktivet], i det omfang disse forvaltningsselskaber eller investeringsselskaber ikke forvalter AIF
Ændringsforslag  16 Forslag til direktiv Artikel 2 – stk. 2 – litra g a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	ga) nationale centralbanker
Ændringsforslag  17 Forslag til direktiv Artikel 2 – stk. 2 – litra g b (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	gb) industrielle holdingselskaber, hvis aktier handles på et EU-reguleret marked, hvis de ejer andele i deres datterselskaber eller tilknyttede selskaber med henblik på at forfølge en industriel forretningsstrategi
Begrundelse
Industrielle holdingselskaber er langsigtede ejere uden en planlagt exithorisont og har en industriel holdning til deres ejerandele, enten som holdingselskaber for industrielle konglomerater eller som industrielle investeringsselskaber. Disse selskaber udgør en begrænset systemisk risiko og er, hvis de er registreret, underlagt den eksisterende EU-selskabsret, nationale bestemmelser og børsregler, som giver en effektiv beskyttelse for investorerne. Industrielle holdingselskaber, hvis sigte i højere grad er industrielt end handelsmæssigt, bør derfor være undtaget fra direktivets gyldighedsområde.
Ændringsforslag  18 Forslag til direktiv Artikel 2 – stk. 2 – litra g c (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	gc) nationale, regionale og lokale regeringer og myndigheder eller institutioner, der forvalter fonde til støtte for socialsikrings- og pensionsordninger
Ændringsforslag  19 Forslag til direktiv Artikel 2 – stk. 2 – litra g d (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	gd) FAIF i forbindelse med enhver AIF af den lukkede type, hvis værdipapirer er optaget til handel eller er genstand for en ansøgning om optagelse til handel på et reguleret marked, som er etableret eller opererer inden for Unionen
Begrundelse
Dette ændringsforslag til artikel 2 vil forhindre, at kravene i direktivet får en uforholdsmæssig tilgang i forhold til lukkede AIF, hvis værdipapirer er optaget til handel på et EU-reguleret marked.
Ændringsforslag  20 Forslag til direktiv Artikel 2 – stk. 4
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
4. Kommissionen vedtager gennemførelsesforanstaltninger med henblik på at fastlægge de procedurer, i henhold til hvilke FAIF, der forvalter AIF-porteføljer, hvori aktiverne under forvaltning ikke overstiger den tærskelværdi, der er fastsat i stk. 2, litra a), kan udøve deres ret i henhold til stk. 3.	4. Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 49 i dette direktiv beføjelse til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at fastlægge de procedurer, i henhold til hvilke FAIF, der forvalter AIF-porteføljer, hvori aktiverne under forvaltning ikke overstiger den tærskelværdi, der er fastsat i stk. 2, litra a), kan udøve deres ret i henhold til stk. 3.
Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 49, stk. 3.
Ændringsforslag  21 Forslag til direktiv Artikel 3 – litra a
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
a) "alternativ investeringsfond" eller AIF: et kollektivt investeringsinstitut, eller investeringsafdelinger deraf, hvis formål er kollektive investeringer i aktiver, og som ikke kræver tilladelse i henhold artikel 5 i direktiv 2009…/EF [UCITS-direktivet]	a) "alternativ investeringsfond" eller AIF: et kollektivt investeringsinstitut, som rejser kapital fra en række investorer med henblik på at investere den i overensstemmelse med en defineret investeringspolitik, der bygger på princippet om risikospredning til fordel for disse investorer, eller investeringsafdelinger af et sådant institut, og som ikke kræver tilladelse i henhold artikel 5 i direktiv 2009…/EF [UCITS-direktivet]
Begrundelse
Definitionen af "alternativ investeringsfond" er en central definition i forhold til direktivets anvendelsesområde, og definitionen bør tydeligt præcisere, hvilke kollektive investeringsforetagender der skal omfattes.
Ændringsforslag  22 Forslag til direktiv Artikel 3 – litra b
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
b) "forvalter af alternative investeringsfonde" eller FAIF: en fysisk eller juridisk person, hvis erhvervsmæssige virksomhed består i at forvalte en eller flere AIF	b) "forvalter af alternative investeringsfonde" eller FAIF: en fysisk eller juridisk person, som forvalter en eller flere AIF eller en enkelt AIF, som forvaltes uafhængigt
Begrundelse
Nogle AIF forvaltes ikke af en FAIF, men derimod uafhængigt.
Ændringsforslag  23 Forslag til direktiv Artikel 3 – litra e
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
e) "markedsføring": offentlig udbydelse eller placering af andele eller aktier i en AIF til eller hos investorer hjemmehørende i Fællesskabet, uanset på hvis initiativ udbydelsen eller placeringen finder sted	e) "markedsføring": offentlig udbydelse eller placering af andele eller aktier i en AIF på initiativ fra den FAIF, der forvalter den pågældende AIF, til eller hos investorer hjemmehørende i Unionen
Begrundelse
Dette ændringsforslag ændrer markedsføringsbegrænsningen i artikel 4 ved at definere "markedsføring" i dette direktiv, så det kun vedrører markedsføring af en AIF på initiativ fra dennes forvalter.
Ændringsforslag  24 Forslag til direktiv Artikel 3 – litra o a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	oa) "lukket AIF": en AIF, hvis aktier og andele ejerne ikke har ret til at tilbagekøbe eller indløse direkte eller indirekte fra aktiverne i den pågældende AIF
Ændringsforslag  25 Forslag til direktiv Artikel 3 – litra o b (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	ob) "lukket kollektivt investeringsforetagende": et kollektivt investeringsforetagende, hvis aktier og andele ikke, på anmodning af indehaverne, tilbagekøbes eller indløses direkte eller indirekte fra det pågældende foretagendes aktiver
Begrundelse
Det er nødvendigt at definere lukkede kollektive investeringsforetagender for at skelne dem fra kollektive investeringsforetagender, som bør være omfattet af dette direktiv.
Ændringsforslag  26 Forslag til direktiv Artikel 3 – litra o c (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	oc) "målvirksomhed" en udsteder eller et ikke-noteret selskab, der er genstand for en overtagelse af en investor, som opnår kontrollerende indflydelse
Begrundelse
Det er nødvendigt at definere betydningen af en "målvirksomhed" i forbindelse med spørgsmålet om "selskabstømning".
Ændringsforslag  27 Forslag til direktiv Artikel 4 – stk. 1
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. Medlemsstaterne sikrer, at ingen FAIF, der er omfattet af dette direktiv, leverer forvaltningsydelser til AIF eller markedsfører aktier eller andele deraf uden forudgående tilladelse.	1. Medlemsstaterne sikrer, at ingen FAIF, der er omfattet af dette direktiv, leverer forvaltningsydelser til AIF eller markedsfører aktier eller andele deraf uden forudgående tilladelse.
Enheder, som hverken har erhvervet tilladelse i henhold til dette direktiv eller en medlemsstats lovgivning, hvis en FAIF ikke er omfattet af dette direktiv, kan ikke levere forvaltningsydelser til AIF eller markedsføre andele eller aktier heri inden for Fællesskabet.	Enheder, som hverken har erhvervet tilladelse i henhold til dette direktiv eller en medlemsstats lovgivning, hvis en FAIF ikke er omfattet af dette direktiv, kan ikke levere forvaltningsydelser til AIF inden for Unionen.
	Dette direktiv har ikke til formål at forhindre eller begrænse personers mulighed for at sælge eller på anden vis disponere over andele eller aktier, som de ejer i AIF, på kapitalmarkedet, og personer, som ejer andele eller aktier i en AIF kan selv eller gennem en mellemhandler, herunder en FAIF, der har erhvervet tilladelse i henhold til dette direktiv, markedsføre disse aktier eller andele til investorer i en medlemsstat i overensstemmelse med den nationale lovgivning i den pågældende medlemsstat, hvis markedsføringen ikke sker på initiativ fra den FAIF, der forvalter den pågældende AIF.
Ændringsforslag  28 Forslag til direktiv Artikel 4 – stk. 2 – afsnit 1
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
2. FAIF kan opnå tilladelse til at levere forvaltningsydelser enten til alle eller bestemte typer AIF.	2. FAIF kan opnå tilladelse til at levere forvaltningsydelser enten til alle eller bestemte typer AIF. En AIF kan forvaltes af en enkelt FAIF.
Begrundelse
Formålet med denne ændring er at undgå vanskeligheder i forbindelse med at identificere den ansvarlige FAIF eller at forudsætte kollektivt juridisk ansvar.
Ændringsforslag  29 Forslag til direktiv Artikel 5 – afsnit 2
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
FAIF skal have sit hovedkontor i den medlemsstat, hvor denne har sit vedtægtsmæssige hjemsted.	FAIF skal have sit hovedkontor i den medlemsstat, hvor denne har sit vedtægtsmæssige hjemsted. Hvis en FAIF forvalter en eller flere AIF, kræves der en tilladelse for hver AIF.
Ændringsforslag  30 Forslag til direktiv Artikel 6 – stk. 1 a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	1a. Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 49 i dette direktiv beføjelse til at vedtage delegerede retsakter til præcisering af kriterierne for tilladelse, bl.a. i forhold til dem, som er ansvarlige for administrationen af FAIF.
Ændringsforslag  31 Forslag til direktiv Artikel 7
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
FAIF underretter de kompetente myndigheder i hjemlandet forud for gennemførelsen af enhver ændring i oplysningerne i den oprindelige ansøgning, som kan få væsentlig betydning for de forudsætninger, under hvilke tilladelsen er blevet givet, navnlig ændringer i de forvaltede AIF's investeringsstrategi og -politik, i disses fondsbestemmelser eller vedtægter og angivelse af eventuelle yderligere AIF, som FAIF ønsker at forvalte.	FAIF underretter de kompetente myndigheder i hjemlandet forud for gennemførelsen af enhver væsentlig ændring i betingelserne for den første tilladelse eller registrering, særligt ændringer i FAIF's aktivitetsprogram eller de forvaltede AIF's investeringsstrategi og -politik.
	FAIF oplyser den kompetente myndighed om enhver ændring, der vedrører de personer, der de facto varetager FAIF's forretninger.
Inden for en måned efter modtagelsen af underretningen herom godkender, begrænser eller afviser de kompetente myndigheder disse ændringer.	Inden for en måned efter modtagelsen af underretningen herom godkender, begrænser eller afviser de kompetente myndigheder disse ændringer. De kompetente myndigheder kan, hvis det er rimeligt begrundet, afvise ændringer, som vedrører AIF's investeringsstrategi og -politik, eller ændringer, der vedrører fondsbestemmelser eller vedtægter, hvis disse er aftalt af investorerne.
Ændringsforslag  32 Forslag til direktiv Artikel 9 – stk. 1 – afsnit 2
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Ingen investor kan gives præferencer, medmindre det er angivet i AIF's fondsbestemmelser eller vedtægter.	Ingen investor kan gives væsentlige præferencer i forhold til andre investorer i den samme AIF, medmindre præferencernes art og karakter er omtalt i AIF's fondsbestemmelser eller vedtægter.
Begrundelse
Direktivets krav om offentliggørelse af investorernes identitet bør ikke finde anvendelse i forbindelse med betingelser, der falder uden for standarderne. Der ville være risiko for overtrædelse af EU's regler om databeskyttelse. Navne bør kun oplyses til autoriserede organer på grundlag af streng fortrolighed og ikke til andre investorer eller offentligheden.
Ændringsforslag  33 Forslag til direktiv Artikel 9 – stk. 2
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
2. Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelser, som indeholder de kriterier, som de kompetente myndigheder skal anvende til at vurdere, om FAIF opfylder deres forpligtelser i stk. 1.	2. Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 49 i dette direktiv beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, som indeholder de kriterier, som de kompetente myndigheder skal anvende til at vurdere, om FAIF opfylder deres forpligtelser i stk. 1.
Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 49, stk. 3.
Ændringsforslag  34 Forslag til direktiv Artikel 10 – stk. 1 – afsnit 3 a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	De foranstaltninger, der er fastlagt i dette stykke, skal være passende i forhold til AIF's art, omfang og kompleksitet.
Ændringsforslag  35 Forslag til direktiv Artikel 10 – stk. 2 – afsnit 1 a, 1 b og 1 c (nye)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	FAIF fastsætter og gennemfører fornuftige aflønningspolitikker og -praksisser, som er i overensstemmelse med effektiv risikostyring og langfristet værdiskabelse.
	FAIF oplyser medlemsstaternes kompetente myndigheder om, hvad der kendetegner dens aflønningspolitikker og -praksisser.
	Medlemsstaternes kompetente myndigheder kan reagere og træffe passende korrigerende foranstaltninger for at tage hånd om risici, der kan føre til, at en FAIF ikke gennemfører sunde aflønningspolitikker og -praksisser.
Begrundelse
Principperne bør afstemmes efter dem, der er fastsat af Rådet for Finansiel Stabilitet for forsvarlige kompensationspraksis (den 25. september 2009). Statsledernes erklæring efter topmødet i Pittsburgh (den 24.-25. september 2009) støtter fuldt ud de gennemførelsesstandarder, som Rådet for Finansiel Stabilitet har fastsat, og som sigter med at afstemme aflønningerne efter langsigtet værdiskabelse og ikke overdreven risikovillighed. Vi mener, at principperne fra Rådet for Finansiel Stabilitet bør finde anvendelse på systemisk vigtige AIFM'er i lighed med andre finansielle servicevirksomheder. Selv om vi ikke mener, at der er brug for særlige krav i forbindelse med den aflønning, som foreslås i henhold til dette direktiv, er det vigtigt, at disse foranstaltninger, hvis der gennemføres relevante niveau 2-foranstaltninger i henhold til dette direktiv, tager hensyn til proportionalitetsprincippet og sikrer, at sektorens konkurrenceevne i EU opretholdes ved at tage hensyn til konsekvent gennemførelse af disse initiativer af Kommissionen, der samarbejder med Rådet for Finansiel Stabilitet, som det forventes af Rådet for Finansiel Stabilitet. Navnlig bør enhver ændring, der kræver, at en FAIF sikrer, at dens aflønningsregler er forenelige med de bestemmelser, som finder anvendelse på kreditinstitutter og investeringsselskaber, undgås, idet der er meget gode argumenter for, hvorfor FAIF's aflønningspolitikker reelt bør afvige fra dem for f.eks. banker og mæglere/handlere. Vi kan derfor ikke tilslutte os ændringsforslag 50 i Gauzès-betænkningen.
Ændringsforslag  36 Forslag til direktiv Artikel 10 – stk. 3
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
3. Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelser med henblik på:	3. Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 49 i dette direktiv beføjelse til at vedtage delegerede retsakter med henblik på:
a) at præcisere de forskellige typer interessekonflikter, som er omtalt i stk. 1	a) at præcisere de forskellige typer interessekonflikter, som er omtalt i stk. 1
b) at præcisere de foranstaltninger, som FAIF med rimelighed kan forventes at træffe i form af interne og organisatoriske procedurer for at påvise, forhindre, styre og oplyse om interessekonflikter.	b) at præcisere de foranstaltninger, som FAIF med rimelighed kan forventes at træffe i form af interne og organisatoriske procedurer for at påvise, forhindre, styre og oplyse om interessekonflikter.
Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 49, stk. 3.
Ændringsforslag  37 Forslag til direktiv Artikel 11 – stk. 1
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. FAIF sikrer, at risikostyring og porteføljepleje er adskilte funktioner, og at de underkastes to særskilte kontrolforanstaltninger.	1. FAIF sikrer, at risikostyring og porteføljepleje er adskilte funktioner i det omfang, det er passende, og rimeligt i forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af FAIF og af den forvaltede AIF.
Begrundelse
Kravet om en adskilt risikostyringsfunktion bør være rimeligt i forhold til den risiko, som FAIF og de forvaltede fonde udgør.
Ændringsforslag  38 Forslag til direktiv Artikel 11 – stk. 5 – afsnit 1 – indledning
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
5. Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelser til yderligere præcisering af følgende:	5. Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 49 i dette direktiv beføjelse til at vedtage delegerede retsakter til præcisering af følgende:
Ændringsforslag  39 Forslag til direktiv Artikel 11 – stk. 5 – afsnit 2
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 49, stk. 3.	udgår
Ændringsforslag  40 Forslag til direktiv Artikel 12 – stk. 3
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
3. Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelser til yderligere præcisering af følgende:	3. Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 49 i dette direktiv beføjelse til at vedtage delegerede retsakter til yderligere præcisering af følgende:
a) likviditetsstyringskravene i stk. 1 og	a) likviditetsstyringskravene i stk. 1 og
b) især minimumslikviditetskravene for AIF, der indløser andele eller aktier oftere end hvert halve år.	b) især minimumslikviditetskravene for AIF, der indløser andele eller aktier oftere end hvert halve år.
Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 49, stk. 3.
Ændringsforslag  41 Forslag til direktiv Artikel 12 – stk. 3 a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	3a. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse på lukkede AIF.
Begrundelse
Likviditetsstyring i forbindelse med mulige krav om indløsning kræves ikke for lukkede fonde, da investorerne ikke er berettiget til at realisere deres investering på baggrund af fondens aktiver.
Ændringsforslag  42 Forslag til direktiv Artikel 13
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
For at sikre sammenhæng på tværs af sektorerne og fjerne misforholdet mellem interesserne hos de selskaber, som konverterer lån til omsættelige værdipapirer og andre finansielle instrumenter (udstedere), og FAIF, som investerer i disse værdipapirer eller andre finansielle instrumenter på vegne af en eller flere AIF, vedtager Kommissionen gennemførelsesbestemmelser til fastlæggelse af krav inden for følgende områder:	For at sikre sammenhæng på tværs af sektorerne og fjerne misforholdet mellem interesserne hos de selskaber, som konverterer lån til omsættelige værdipapirer og andre finansielle instrumenter (udstedere), og FAIF, som investerer i disse værdipapirer eller andre finansielle instrumenter på vegne af en eller flere AIF, har Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 49 til fastlæggelse af krav inden for følgende områder:
a) de krav, som initiativtageren skal opfylde, for at en FAIF kan få mulighed for at investere i værdipapirer eller andre finansielle instrumenter af denne type, som udstedes efter 1. januar 2011, på vegne af en eller flere AIF, herunder krav om, at initiativtageren bevarer en økonomisk interesse på mindst 5 % netto	a) de krav, som initiativtageren skal opfylde, for at en FAIF kan få mulighed for at investere i værdipapirer eller andre finansielle instrumenter af denne type, som udstedes efter 1. januar 2011, på vegne af en eller flere AIF, herunder krav om, at initiativtageren bevarer en økonomisk interesse på mindst 5 % netto
b) de kvalitative krav, som skal opfyldes af FAIF, der investerer i disse værdipapirer eller andre finansielle instrumenter på vegne af en eller flere AIF.	b) de kvalitative krav, som skal opfyldes af FAIF, der investerer i disse værdipapirer eller andre finansielle instrumenter på vegne af en eller flere AIF.
Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 49, stk. 3.
Ændringsforslag  43 Forslag til direktiv Artikel 14 – stk. 2
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Overstiger værdien af de af FAIF forvaltede AIF-porteføljer 250 mio. EUR, skal FAIF forøge sin egenkapital; denne kapitalforøgelse skal udgøre 0,02 % af den del af værdien af FAIF's porteføljer, der overstiger 250 mio. EUR.	Overstiger værdien af de af FAIF forvaltede AIF-porteføljer 250 mio. EUR, skal FAIF forøge sin egenkapital; denne kapitalforøgelse skal udgøre 0,02 % af den del af værdien af FAIF's porteføljer, der overstiger 250 mio. EUR. Den foreskrevne startkapital og det yderligere beløb må imidlertid ikke overstige 10 000 000 EUR
Ændringsforslag  44 Forslag til direktiv Artikel 16 – stk. 1 – afsnit 1
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. FAIF sikrer, at der for hver forvaltet AIF udpeges en af FAIF uafhængig evaluator, som skal ansætte værdien af aktier, som AIF har erhvervet, og værdien af aktier og andele i AIF.	1. FAIF sikrer, at der for hver forvaltet AIF udpeges en godkendt evaluator, som et funktionelt uafhængig af FAIF, som skal ansætte værdien af aktier, som AIF har erhvervet, og værdien af aktier og andele i AIF.
Ændringsforslag  45 Forslag til direktiv Artikel 16 – stk. 2 a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	2a. Hvis der ikke anvendes en ekstern evaluator, kan de kompetente myndigheder i hjemlandet kræve, at FAIF's værdiansættelsesprocedurer og/eller værdiansættelser verificeres af en ekstern evaluator eller, hvis relevant, af en revisor.
Ændringsforslag  46 Forslag til direktiv Artikel 16 – stk. 4
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
4. Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelser til præcisering af de kriterier, hvorefter evaluatoren kan betragtes som uafhængig, jf. stk. 1.	4. Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 49 i dette direktiv beføjelse til at vedtage delegerede retsakter til præcisering af betingelserne for certificering af evaluatorer og principperne for evalueringskriterierne, jf. stk. 1.
Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 49, stk. 3.
Ændringsforslag  47 Forslag til direktiv Artikel 17
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Depositar	Depositar
1. For hver forvaltet AIF sikrer FAIF, at en depositar udpeges til i givet fald at varetage følgende opgaver:	1. For hver forvaltet AIF sikrer FAIF, at en depositar udpeges til i givet fald at varetage følgende funktioner:
a) modtage alle betalinger fra investorer i forbindelse med tegning af andele og aktier i en AIF, der forvaltes af FAIF, og bogføre dem i FAIF's navn på en separat konto	a) modtage alle betalinger fra investorer i forbindelse med tegning af andele og aktier i en AIF, der forvaltes af FAIF, og bogføre dem i FAIF's navn på en separat konto
b) opbevare alle finansielle instrumenter, som tilhører AIF	b) opbevare alle finansielle instrumenter, som tilhører AIF, herunder:
	i) opbevare alle finansielle instrumenter, som kan opbevares, og indføre passende ordninger for at sikre AIF's ejerskabsrettigheder, navnlig i tilfælde af depositarens insolvens, herunder ordninger til at sikre, at disse finansielle instrumenter registreres i depositarens regnskaber på adskilte konti eller en fælles adskilt konto for flere AIF, således at de i tilfælde af depositarens misligholdelse klart kan identificeres som værende adskilt fra depositarens aktiver
	ii) føre de nødvendige registre til verifikation af ejendomsretten til finansielle instrumenter, der ikke kan opbevares, på basis af oplysninger fra FAIF og ekstern dokumentation for foretagne transaktioner
c) kontrollere, om AIF eller FAIF på vegne af AIF har erhvervet ejendomsretten til alle andre aktiver, som AIF investerer i.	c) kontrollere, om AIF eller FAIF på vegne af AIF har erhvervet ejendomsretten til alle andre aktiver, som AIF investerer i.
	1a. Foruden de funktioner, der er omhandlet i stk. 1, skal depositaren sikre, at:
	a) salg, udstedelse, tilbagekøb, indløsning og annullering af aktier eller andele i AIF finder sted i overensstemmelse med gældende national lovgivning og AIF's fondsbestemmelser eller vedtægter
	b) værdien af aktier eller andele i AIF beregnes i overensstemmelse med gældende national lovgivning og AIF's fondsbestemmelser eller vedtægter
	c) modydelsen i forbindelse med transaktioner, der berører en AIF's aktiver, modtages inden for den sædvanlige frist samt
	d) AIF's udbytte anvendes i overensstemmelse med gældende national lovgivning og AIF's fondsbestemmelser.
2. En FAIF må ikke udøve virksomhed som depositar.	2. En FAIF må ikke udøve virksomhed som depositar.
Depositaren handler uafhængigt og udelukkende i AIF-investorernes interesse.	Depositaren handler ærligt, rimeligt, professionelt, uafhængigt og i AIF-investorernes interesse.
3. Depositaren skal være et kreditinstitut, som har sit vedtægtsmæssige hjemsted i Fællesskabet, og have tilladelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdning).	3. Depositaren skal være enten:
	a) et kreditinstitut, som har sit vedtægtsmæssige hjemsted i Fællesskabet, og have tilladelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF
	b) et investeringsselskab, der er godkendt i henhold til direktiv 2004/39/EF.
	3a. Hvis en AIF, der forvaltes af en godkendt FAIF, er hjemmehørende i et tredjeland, skal depositaren have sit vedtægtsmæssige hjemsted i Unionen, medmindre alle de følgende krav er opfyldt:
	a) de kompetente myndigheder i FAIF's hjemland og i det tredjeland, hvor AIF er hjemmehørende, har indgået samarbejdsaftaler og aftaler om udveksling af oplysninger
	b) lovgivningen i det tredjeland, hvor AIF er hjemmehørende, er i overensstemmelse med standarderne, der er udformet af internationale organisationer
	c) det tredjeland, hvor AIF er hjemhørende, er omfattet af en afgørelse i henhold til litra e), som fastslår, at depositarer, der er hjemmehørende i det pågældende land, er underkastet effektiv tilsynsmæssig regulering og tilsyn, som er ækvivalent med bestemmelserne i unionslovgivningen
	d) det tredjeland, hvor AIF er hjemmehørende, er omfattet af en afgørelse truffet i henhold til litra e), hvori det anføres, at standarderne for at forhindre hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme svarer til de standarder, der er fastsat i unionslovgivningen
	e) FAIF's hjemland har indgået en aftale med det tredjeland, hvor AIF er hjemmehørende, som fuldt ud overholder standarderne i artikel 26 i OECD's modeloverenskomst om indkomst og formue og sikrer en effektiv informationsudveksling i skattespørgsmål.
4. Depositarer kan uddelegere deres opgaver til andre depositarer.	4. Depositarer kan uddelegere deres opgaver, bortset fra tilsyns- og overvågningsopgaver i forbindelse med deres underordnede depositarer. En depositar uddelegerer ikke sine funktioner i et sådant omfang, at den bliver en "postkasseenhed". Denne uddelegering af ansvar finder kun sted én gang. Der er ikke nogen ansvarskæde.
	4a. Depositarer overholder bedste praksis og udviser al fornøden omhu og ansvarlighed i forbindelse med udvælgelsen og udnævnelsen, den regelmæssige kontrol og løbende overvågning af enhver tredjeparts resultater, som de har uddelegeret deres opgaver til, som er omtalt i dette stk.
5. Depositaren er ansvarlig over for FAIF og investorerne i AIF for ethvert tab, disse måtte lide som følge af misligholdelse af depositarens forpligtelser i henhold til nærværende direktiv.	5. Depositaren er ansvarlig over for FAIF og investorerne i AIF for ethvert tab, disse måtte lide som følge af forsætlig eller uagtsom misligholdelse af depositarens forpligtelser i henhold til nærværende direktiv eller deres ukorrekte opfyldelse af dem, undtagen hvis disse tab er et resultat af "force majeure".
I tilfælde af tab i forbindelse med finansielle instrumenter, som depositaren opbevarer, kan depositaren kun frigøre sig fra sit ansvar, hvis denne kan bevise, at det påførte tab ikke kunne have været undgået.	I tilfælde af tab i forbindelse med finansielle instrumenter, som depositaren opbevarer, kan depositaren kun frigøre sig fra sit ansvar, hvis denne kan bevise, at tabet skyldes en ekstern begivenhed, at det ikke var forudseeligt, og at depositaren ikke kunne have undgået det påførte tab.
	Depositarens ansvar over for FAIF og investorerne berøres ikke af, at den har valgt samlet at uddelegere en del af sine opgaver til en autoriseret tredjepart, såsom en underordnet depositar eller en depotinstitution. I tilfælde af tab i forbindelse med finansielle instrumenter, som depositaren opbevarer, er det derfor, med forbehold af national lovgivning, depositarens primære pligt at tilbagelevere aktiverne til AIF uden unødig forsinkelse. Dette krav gælder med forbehold af retssager.
Ansvaret over for AIF-investorer kan gøres gældende direkte eller indirekte gennem FAIF, alt efter arten af det juridiske forhold mellem depositaren, FAIF og investorerne. Depositarens ansvar berøres ikke af, at opgaver er blevet uddelegeret som omtalt i stk. 4.	Ansvaret over for AIF-investorer kan gøres gældende direkte og indirekte gennem FAIF.
	5a. Uanset stk. 5, kan depositaren, hvis en depositar juridisk forhindres af loven i det land, hvor FAIF investerer på vegne af AIF, eller er ude af stand til at udøve sine depositarfunktioner som følge af en uforudsigelig ekstern begivenhed, frigøre sig fra sit ansvar, herunder for tab i forbindelse med finansielle instrumenter, hvis denne kan bevise, at den har opfyldt sin pligt til at udvise fornøden omhu som omhandlet i stk. 4a. Denne uddelegering af ansvar finder kun sted én gang. Der er ikke nogen ansvarskæde.
	5b. Uanset stk. 5, kan depositaren, hvis kontrakten mellem depositaren og en prime broker eller depotinstitutionen muliggør overdragelse og genbrug af aktiver i henhold til AIF's regler, frigøre sig fra sit ansvar, hvis denne kan bevise, at den har opfyldt sin pligt til at udvise fornøden omhu som omhandlet i stk. 4a.
	Kontrakten mellem FAIF og depositaren skal indeholde krav om, at FAIF informeres om en enhver kontraktuel bestemmelse, der muliggør overdragelse og genbrug af aktiver i henhold til AIF's regler, inden den gennemføres.
	Inden de investerer i AIF, skal investorerne informeres om denne bestemmelse og have besked om tredjepartens identitet. Investorerne skal navnlig informeres om enhver eventuel overdragelse af ansvaret til tredjepart, herunder i tilfælde af tab i forbindelse med finansielle instrumenter. I så fald skal tilbageleveringsfristen være i overensstemmelse med betingelserne i kontrakten mellem depositaren og tredjeparten.
	5c. Depositaren stiller efter anmodning alle oplysninger, som depositaren har indhentet under udførelsen af sine opgaver, og som kan være nødvendige for de kompetente myndigheders kontrol af FAIF, til rådighed for de kompetente myndigheder i hans hjemland. Hvis FAIF's hjemland er et andet end depositarens hjemland, udveksler de kompetente myndigheder i depositarens hjemland snarest de modtagne oplysninger med de kompetente myndigheder i FAIF's hjemland.
	5d. Kommissionen har i henhold til artikel 49 i dette direktiv beføjelse til at vedtage delegerede retsakter til yderligere præcisering af depositarers pligter og ansvar samt betingelserne for, at en AIF-depositar kan uddelegere nogle af sine funktioner til en tredjepart.
	5e. Udpegelsen af en depositar skal godkendes af den kompetente myndighed i FAIF's hjemland. Den kompetente myndighed kan give tilladelse til, at der udpeges flere depositarer, hvis det kan dokumenteres, at det ikke vil modvirke en korrekt udførelse af de depositaropgaver, der er fastsat i dette direktiv.
Ændringsforslag  48 Forslag til direktiv Artikel 18 – stk. 2
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
2. FAIF's forpligtelser berøres under ingen omstændigheder af, at FAIF har uddelegeret opgaver til tredjemand, og FAIF kan ej heller uddelegere så stor en del af sine opgaver, at denne reelt ikke kan anses for at være forvalter af AIF.	2. FAIF's forpligtelser berøres under ingen omstændigheder af, at FAIF har uddelegeret opgaver til tredjemand, og FAIF kan ej heller uddelegere så stor en del af sine opgaver, at denne reelt ikke kan anses for at være forvalter af AIF, og i et sådant omfang, at den bliver en "postkasseenhed".
Begrundelse
Denne præcisering foreslås også i Gauzès-betænkningen og er hensigtsmæssig.
Ændringsforslag  49 Forslag til direktiv Artikel 18 – stk. 4
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
4. Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelser til yderligere præcisering af følgende:	Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 49 i dette direktiv beføjelse til at vedtage delegerede retsakter til præcisering af følgende:
a) betingelserne for godkendelse af uddelegeringen	a) betingelserne for godkendelse af uddelegeringen
b) betingelserne, hvorunder forvalteren ikke længere kan betragtes som forvalter af AIF, jf. stk. 2.	b) betingelserne, hvorunder forvalteren ikke længere kan betragtes som forvalter af AIF, jf. stk. 2.
Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 49, stk. 3.
Ændringsforslag  50 Forslag til direktiv Artikel 19 – stk. 1
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. For hver forvaltet AIF udarbejder FAIF en årsberetning for hvert regnskabsår. Årsberetningen stilles til rådighed for investorer og kompetente myndigheder senest fire måneder efter udgangen af regnskabsåret.	1. For hver forvaltet AIF udarbejder FAIF en årsberetning for hvert regnskabsår. Årsberetningen stilles til rådighed for investorer og kompetente myndigheder senest fire måneder efter udgangen af regnskabsåret eller senest seks måneder efter udgangen af regnskabsåret i tilfælde af en AIF, som investerer i en anden AIF, og som kræver oplysninger fra denne anden AIF's årsberetning eller halvårsberetning for at kunne udarbejde årsberetningen.
Begrundelse
Fonde af private equity-fonde udarbejder deres årsberetninger på grundlag af de seneste finansielle oplysninger, som de har modtaget fra de underliggende private equity-fonde, som de investerer i. Disse underliggende fonde offentliggør ikke nødvendigvis deres årsberetninger eller finansielle oplysninger i rette tid til, at den overordnede fond kan overholde en obligatorisk periode på fire måneder til udarbejdelse af dens egen årsberetning. Derfor skal overordnede fonde have mere tid til at udarbejde deres årsberetninger.
Ændringsforslag  51 Forslag til direktiv Artikel 19 – stk. 2 – litra c a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	ca) oplysningerne i artikel 20 i det omfang, at de er blevet ændret i løbet af regnskabsåret, som beretningen dækker, som f.eks. aflønning opdelt i fast og variabel aflønning, som er betalt af en FAIF, og hvor det er relevant af en AIF til topledere og andre ansatte, som har en væsentlig indvirkning på selskabets risikoeksponering.
Ændringsforslag  52 Forslag til direktiv Artikel 19 – stk. 2 – litra c b (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	cb) årsberetningen for de selskaber, der indgår i hver AIF's portefølje.
Begrundelse
I alle kommercielle selskaber (herunder også AIF) er årsberetningen (FAIF) det dokument, der læses af flest investorer.
Ændringsforslag  53 Forslag til direktiv Artikel 19 – stk. 3
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
3. De regnskabsmæssige oplysninger i årsberetningerne revideres af en eller flere personer, der ved lov er autoriseret til at revidere regnskaber i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 84/253/EØF. Revisionsberetningen, inkl. eventuelle forbehold, gengives ubeskåret i årsberetningen.	3. De regnskabsmæssige oplysninger i årsberetningerne udarbejdes i overensstemmelse med de regnskabsmæssige standarder og principper, der er fastsat i AIF's gældende fondsbestemmelser, vedtægter eller stiftelsesdokument, og revideres af en eller flere personer, der ved lov er autoriseret til at revidere regnskaber i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 84/253/EØF. Revisionsberetningen, inkl. eventuelle forbehold, gengives ubeskåret i årsberetningen.
Begrundelse
Som det er tilfældet ved selvevaluering (se begrundelse til ændringsforslag 15), bør regnskabsoplysninger ikke nødvendigvis revideres. Selskaber, som indgår i en AIF-portefølje, kan dog udarbejde en årsberetning med henblik på revision, hvis dette er nødvendigt.
Ændringsforslag  54 Forslag til direktiv Artikel 19 – stk. 4 – afsnit 1
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
4. Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelser til præcisering af årsberetningens form og indholdet. Disse bestemmelser afpasses efter den type FAIF, de gælder for.	4. Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 49 i dette direktiv beføjelse til at vedtage delegerede retsakter til præcisering af årsberetningens form og indholdet. Disse retsakter skal være passende og forholdsmæssige samt være afpasset efter den type FAIF, de gælder for, og den AIF, som beretningen vedrører, idet der tages højde for de forskellige FAIF-typers størrelse, ressourcer, kompleksitet, art, investeringer, investeringsstrategier og -teknikker, strukturer og investorer og de AIF, de forvalter.
Ændringsforslag  55 Forslag til direktiv Artikel 19 – stk. 4 – afsnit 2
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 49, stk. 3.	udgår
Ændringsforslag  56 Forslag til direktiv Artikel 20 – stk. 1 – indledning
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. FAIF sikrer, at AIF-investorer modtager følgende oplysninger og ændringer heraf, før de investerer i AIF:	1. FAIF sikrer, at følgende oplysninger og ændringer heraf stilles til rådighed for AIF-investorer, før de investerer i AIF:
Begrundelse
Tilpasning til UCITS og MiFID.
Ændringsforslag  57 Forslag til direktiv Artikel 20 – stk. 1 – litra a
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
a) en beskrivelse af AIF's investeringsstrategi og -målsætninger, alle de aktiver, AIF kan investere i, og af de fremgangsmåder, den kan anvende, samt af alle dermed forbundne risici, alle gældende investeringsbegrænsninger, de omstændigheder, hvorunder AIF kan anvende gearing, de tilladte former for og kilder til gearing samt dermed forbundne risici og af alle begrænsninger i forbindelse med anvendelse af gearing	a) en beskrivelse af AIF's investeringsstrategi og -målsætninger, de typer aktiver, AIF kan investere i, og af de fremgangsmåder, den kan anvende, samt af de dermed forbundne risici, alle gældende investeringsbegrænsninger, de omstændigheder, hvorunder AIF kan anvende gearing, de tilladte former for og kilder til gearing samt dermed forbundne risici og af alle begrænsninger for anvendelse af gearing
Begrundelse
Det er ikke praktisk muligt at offentliggøre "alle" de aktiver, som AIF kan investere i, og ændringsforslaget følger det svenske formandskabs kompromisforslag. De resterende ændringsforslag følger heraf.
Ændringsforslag  58 Forslag til direktiv Artikel 20 – stk. 1 – litra h
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
h) en beskrivelse af alle gebyrer og omkostninger med angivelse af de maksimale beløb, som direkte eller indirekte afholdes af investorerne	h) en beskrivelse af alle gebyrer og omkostninger med angivelse af de maksimale beløb eller procenter, som direkte eller indirekte afholdes af investorerne, samt en beskrivelse af de gebyrer og omkostninger, som er blevet betalt inden for de seneste tolv måneder
Ændringsforslag  59 Forslag til direktiv Artikel 20 – nr. 1 – litra j a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	ja) en beskrivelse af AIF's resultater fra dens opstart til den seneste evaluering
Begrundelse
Oplysningerne til investorerne skal være udførlige i lyset af de risici, der er taget. Navnlig oplysningerne om AIF's resultater, men også om FAIF's resultater, er af afgørende betydning for investeringsbeslutningen. Disse oplysninger er alt for ofte partiske eller misvisende. Oplysningerne om faktisk betalte gebyrer og finansieringskilder er også væsentlige for at kunne træffe en velfunderet beslutning. Månedlige oplysninger om AIF's risikoprofil ville også hjælpe investorerne med at styre deres risici.
Ændringsforslag  60 Forslag til direktiv Artikel 20 – stk. 2 – indledning
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
2. For hver forvaltet AIF oplyser FAIF regelmæssigt investorerne om følgende:	2. For hver AIF, som indrømmer investorer indløsningsrettigheder, oplyser den forvaltende FAIF regelmæssigt investorerne om følgende:
Begrundelse
Fonde af private equity-fonde (og private equity-fonde) investerer i illikvide aktiver og giver ikke investorerne indløsningsrettigheder. I situationer, hvor investorerne ikke har ret til indløsning, bør det ikke være nødvendigt at have et krav om regelmæssige oplysninger i forbindelse med illikvide aktiver eller likviditet.
Ændringsforslag  61 Forslag til direktiv Artikel 20 – stk. 2 – afsnit 1 a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Hvis AIF sælges til pensionsfonde, bør der gøres opmærksom på de særlige risici, der er forbundet med denne investeringsform. Desuden skal de dokumenter, der skal udstedes til investorerne, i sådanne tilfælde også stilles til rådighed for de ydelsesberettigede, deres repræsentanter eller de ekspertrådgivere, som de har valgt.
Begrundelse
Pensionsfonde er underlagt et særligt ansvar, da de i stigende omfang får til opgave at levere offentlig service i form af pension, der ydes til arbejdstagere. Hvis de overhovedet skal have lov til at investere i en AIF, er det derfor nødvendigt med særlige oplysningskrav. Desuden gælder det om at forhindre, at væsentlige oplysninger for kontrollen med forvalteren af deres formue hhv. pensionsfonden, holdes tilbage fra de primære investorer, dvs. de ydelsesberettigede.
Ændringsforslag  62 Forslag til direktiv Artikel 20 – stk. 3
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
3. Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelser til præcisering af FAIF's oplysningsforpligtelser og hyppigheden af de oplysninger, som er omhandlet i stk. 2. Disse bestemmelser afpasses efter den type FAIF, de gælder for.	3. Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 49 i dette direktiv beføjelse til at vedtage delegerede retsakter til præcisering af FAIF's oplysningsforpligtelser og hyppigheden af de oplysninger, som er omhandlet i stk. 2. Disse bestemmelser afpasses efter den type FAIF, de gælder for.
Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 49, stk. 3.
Ændringsforslag  63 Forslag til direktiv Artikel 21 – stk. 2 – litra c
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
c) AIF's nuværende risikoprofil og de risikostyringssystemer, som FAIF anvender til at styre disse risici	c) AIF's nuværende risikoprofil, herunder det anvendte gearingsniveau, og de risikostyringssystemer, som FAIF anvender til at styre disse risici
Begrundelse
De kompetente myndigheder skal have et fuldstændigt billede af AIF og FAIF.
Ændringsforslag  64 Forslag til direktiv Artikel 21 – stk. 2 – litra e a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	ea) gebyrstrukturen og de beløb, der betales til FAIF
Begrundelse
De kompetente myndigheder skal have et fuldstændigt billede af AIF og FAIF. Gebyrstrukturen er vigtig som en risikobestemmende faktor.
Ændringsforslag  65 Forslag til direktiv Artikel 21 – stk. 2 – litra e b (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	eb) oplysninger om resultater for AIF, herunder værdiansættelse af aktiver.
Begrundelse
De kompetente myndigheder skal have et fuldstændigt billede af AIF og FAIF.
Ændringsforslag  66 Forslag til direktiv Artikel 21 – stk. 4 – afsnit 1
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
4. Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelser til præcisering af de oplysningsforpligtelserne, som er omhandlet i stk. 1, 2 og 3, samt hyppigheden heraf.	4. Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 49 i dette direktiv beføjelse til at vedtage delegerede retsakter til præcisering af de oplysningsforpligtelserne, som er omhandlet i stk. 1, 2 og 3, som kan afpasses og suppleres i lyset af udviklingen af finansieringsteknikker, samt hyppigheden heraf.
Ændringsforslag  67 Forslag til direktiv Artikel 21 – stk. 4 – afsnit 2
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 49, stk. 3.	Kommissionen har også i overensstemmelse med artikel 49 i dette direktiv beføjelse til at vedtage delegerede retsakter vedrørende den type oplysninger, der offentliggøres i henhold til stk. 3, litra a.
Ændringsforslag  68 Forslag til direktiv Artikel 21 – stk. 4 a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	4a. En FAIF, der forvalter én eller flere AIF, som systematisk anvender gearing, skal stille oplysninger til rådighed for de kompetente myndigheder i hjemlandet om det generelle gearingsniveau, som anvendes af hver AIF, den forvalter, en opdeling mellem gearing fra lån i kontanter eller værdipapirer eller gearing i finansielle derivater, og, hvor det er kendt, i hvilket omfang deres aktiver er blevet genanvendt i forbindelse med gearing.
	I disse oplysninger angives identiteten af de fem største kilder til lånte kontanter eller værdipapirer for hver AIF, forvaltet af FAIF, og de gearede beløb, der er modtaget fra hver af disse enheder for hver af de forvaltede AIF.
Begrundelse
Dette ændringsforslag indgår i det svenske formandskabs kompromisforslag, som vi finder passende.
Ændringsforslag  69 Forslag til direktiv Artikel 21 – stk. 4 b (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	4b. Medlemsstaterne skal sikre, at de kompetente myndigheder i FAIF's hjemland har adgang til oplysninger om anvendelsen af short selling på vegne af AIF, som FAIF forvalter, med henblik på at afklare, i hvilket omfang anvendelsen af short selling bidrager til at forøge den systemiske risiko i det finansielle system eller risikoen for uro på markederne. De kompetente myndigheder i hjemlandet skal også sikre, at sådanne oplysninger, der er sammenfattet for alle FAIF, hvormed der føres tilsyn, stilles til rådighed for andre kompetente myndigheder, CESR (Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg) oprettet ved Kommissionens afgørelse 2009/77/EF af 23. januar 20091 og ESRB oprettet ved forordning …/…/EF via de procedurer, der er anført i artikel 46 om tilsynssamarbejde.
	________________ 1 EUT L 25 af 29.1.2009, s. 18.
Begrundelse
Short selling udført af FAIF bør reguleres separat. Vi bemærker, at det ifølge direktivets begrundelse anerkendes, at short selling ikke udelukkende er forbeholdt FAIF, og at Kommissionen overvejer short selling mere generelt. Vi bemærker endvidere, at dette anerkendes i det svenske formandskabs kompromisforslag, som erstatter et krav om indsamling af oplysninger, og Gauzès-betænkningen, som i ændringsforslag 13 anerkender, at short selling skal ske inden for en harmoniseret lovgivningsramme.
Ændringsforslag  70 Forslag til direktiv Artikel 21 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 21a
	Fortrolighed
	Intet i dette direktiv må forhindre en FAIF i at underrette sin kompetente myndighed om, at visse oplysninger, som FAIF har leveret i henhold til dette direktiv, er en forretningshemmelighed eller fortrolig oplysning, uden at det berører den kompetente myndigheds mulighed for at udveksle oplysninger med andre kompetente myndigheder i henhold til dette direktiv.
Ændringsforslag  71 Forslag til direktiv Artikel 24 – stk. 2
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
2. Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelser til præcisering af oplysningskravene vedrørende gearing og hyppigheden af indberetningen af oplysninger til de kompetente myndigheder og oplysninger til investorerne.	2. Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 49 i dette direktiv beføjelse til at vedtage delegerede retsakter til præcisering af oplysningskravene vedrørende gearing og hyppigheden af indberetningen af oplysninger til de kompetente myndigheder og oplysninger til investorerne.
Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 49, stk. 3.
Ændringsforslag  72 Forslag til direktiv Artikel 25 – stk. 2
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
2. Hjemlandet sikrer, at alle oplysninger, der er indberettet i henhold til artikel 24 og sammenfattet for alle FAIF, hvormed der føres tilsyn, stilles til rådighed for andre kompetente myndigheder efter proceduren i artikel 46 om tilsynssamarbejde. Hjemlandet giver også via denne mekanisme hurtigst muligt oplysninger og bilateralt til andre direkte berørte medlemsstater, hvis en FAIF, der er omfattet af hjemlandets tilsyn, vil kunne udgøre en vigtig kilde til modpartsrisiko for et kreditinstitut eller en anden systemrelevant institution i andre medlemsstater.	2. Hjemlandet sikrer, at alle oplysninger, der er indberettet i henhold til artikel 21 og artikel 24 og sammenfattet for alle FAIF, hvormed der føres tilsyn, stilles til rådighed for andre kompetente myndigheder i Unionen, ESMA og ESRB. De kompetente myndigheder i hjemlandet skal hurtigst muligt fremlægge oplysninger efter proceduren i artikel 46 om tilsynssamarbejde. Hjemlandet giver også via denne mekanisme hurtigst muligt oplysninger og bilateralt til andre direkte berørte medlemsstater, hvis en FAIF, der er omfattet af hjemlandets tilsyn, vil kunne udgøre en vigtig kilde til modpartsrisiko for et kreditinstitut eller en anden systemrelevant institution i andre medlemsstater.
Ændringsforslag  73 Forslag til direktiv Artikel 25 – stk. 3
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
3. For sikre det finansielle systems stabilitet og integritet vedtager Kommissionen gennemførelsesbestemmelser, der indeholder grænser for det gearingsniveau, FAIF kan anvende. Ved fastsættelsen af disse grænser tages der bl.a. højde for hvilken type AIF der er tale om, deres strategi og gearingskilder.	udgår
Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 49, stk. 3.
Begrundelse
Kommissionen bør ikke fastsætte et gearingsloft for hele EU, da det vil være uforholdsmæssigt bebyrdende og ikke tager højde for det utal af forskellige strukturer og strategier, der findes i FAIF-sektoren. Det kan også vise sig at være procyklisk i tilfælde af økonomisk nedgang. I stedet bør denne kompetence forblive hos medlemsstaternes myndigheder og håndteres fra tilfælde til tilfælde.
Ændringsforslag  74 Forslag til direktiv Artikel 25 – stk. 4
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
4. Under ekstraordinære omstændigheder, og når det er nødvendigt af hensyn til det finansielle systems stabilitet og integritet, kan de kompetente myndigheder i hjemlandet fastsætte yderligere grænser for det gearingsniveau, FAIF kan anvende. De foranstaltninger, som træffes af de kompetente myndigheder i hjemlandet, skal være midlertidige og være forenelige med de bestemmelser, som Kommissionen har vedtaget i henhold til stk. 3.	4. Under ekstraordinære omstændigheder, og når det er nødvendigt af hensyn til det finansielle systems stabilitet og integritet, kan de kompetente myndigheder i FAIF's hjemland fastsætte grænser for det gearingsniveau, FAIF kan anvende. AIF's hjemland, ESMA, ESRB og Kommissionen informeres om alle sådanne foranstaltninger.
Begrundelse
Kommissionen bør ikke fastsætte et gearingsloft for hele EU, da det vil være uforholdsmæssigt bebyrdende og ikke tager højde for det utal af forskellige strukturer og strategier, der findes i FAIF-sektoren. Det kan også vise sig at være procyklisk i tilfælde af økonomisk nedgang. I stedet bør denne kompetence forblive hos medlemsstaternes myndigheder og håndteres fra tilfælde til tilfælde.
Ændringsforslag 75 Forslag til direktiv Artikel 26
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Anvendelsesområde	Anvendelsesområde
1. Denne afdeling finder anvendelse på:	1. Denne afdeling finder anvendelse på:
a) FAIF, som forvalter en eller flere AIF, der enten individuelt eller kollektivt erhverver 30 % og derover af stemmerettighederne i en udsteder eller i givet fald i et ikke-noteret selskab hjemmehørende i Fællesskabet	a) FAIF, som forvalter en eller flere AIF, der enten individuelt eller kollektivt erhverver kontrollerende indflydelse, f.eks. ved at erhverve 10 %, 20 %, 30 % eller 50 % og derover af stemmerettighederne i en udsteder eller i givet fald i et ikke-noteret selskab hjemmehørende i Unionen
b) FAIF, der har indgået en aftale med en eller flere andre FAIF, som ville gøre det muligt for den af disse FAIF forvaltede AIF at erhverve 30 % og derover af stemmerettighederne i en udsteder eller i givet fald i det ikke-noterede selskab.	b) FAIF, der har indgået en aftale med en eller flere andre FAIF, som ville gøre det muligt for den af disse FAIF forvaltede AIF at erhverve kontrollerende indflydelse, f.eks. ved at erhverve 10 %, 20 %, 30 % eller 50 % og derover af stemmerettighederne i en udsteder eller i givet fald i det ikke-noterede selskab.
2. Denne afdeling finder ikke anvendelse, hvis udstederne eller de ikke-noterede selskaber er små og mellemstore virksomheder med færre end 250 ansatte, har en årsomsætning på ikke over 50 mio. EUR og/eller en årlig balance på ikke over 43 mio. EUR.	2. Artikel 26-30 finder ikke anvendelse, hvis udstederne eller de ikke-noterede selskaber – herunder tilknyttede selskaber – der har færre end 50 ansatte.
Ændringsforslag  76 Forslag til direktiv Artikel 27
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Anmeldelse af erhvervelsen af kontrollerende indflydelse i ikke-noterede selskaber	Anmeldelse af erhvervelsen af betydelig indflydelse i ikke-noterede selskaber
1. Medlemsstaterne sikrer, at en FAIF, som er i stand til at udøve 30 % og derover af stemmerettighederne i et ikke-noteret selskab, anmelder oplysningerne i stk. 2 til det ikke-noterede selskab og alle andre aktionærer.	1. Medlemsstaterne sikrer, at en FAIF, som er i stand til at udøve kontrollerende indflydelse i et ikke-noteret selskab, anmelder oplysningerne i stk. 2 til det ikke-noterede selskab og alle andre aktionærer.
	Medlemsstaterne sikrer, at en FAIF, hver gang den, alene eller sammen med andre FAIF via en eller flere AIF, som den forvalter, kommer i besiddelse af 10 %, 20 %, 30 % eller 50 % af stemmerettighederne i en udsteder eller et ikke-noteret selskab, anmelder oplysningerne i stk. 2 til udstederen eller det ikke-noterede selskab, dens/dets arbejdstagerrepræsentanter, eller når sådanne repræsentanter ikke findes, arbejdstagerne selv, den kompetente myndighed for FAIF og den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor udstederen eller det ikke-noterede selskab er etableret.
Anmeldelsen skal ske så hurtigt som muligt, men senest inden fire handelsdage, hvoraf den første er dagen, hvor FAIF er blevet i stand til at udøve 30 % af stemmerettighederne.	Anmeldelsen skal ske så hurtigt som muligt, men senest inden fire handelsdage, hvoraf den første er dagen, hvor FAIF har nået den relevante grænse.
2. Den i stk. 1 omhandlede anmeldelse skal indeholde følgende oplysninger:	2. Den i stk. 1 omhandlede anmeldelse skal indeholde følgende oplysninger:
a) den deraf følgende situation for så vidt angår stemmerettigheder	a) den deraf følgende situation for så vidt angår stemmerettigheder
b) under hvilke betingelser grænsen på 30 % er blevet nået med angivelse af identiteten af de deltagende aktionærer	b) under hvilke betingelser den kontrollerende indflydelse er blevet nået med angivelse af den fuldstændige identitet af de deltagende FAIF, AIF og aktionærer og af personer, der handler sammen med dem, enhver fysisk person eller juridisk enhed, der har ret til at udøve stemmerettigheder på deres vegne, og hvis relevant, den række af virksomheder, via hvilken stemmerettighederne rent faktisk udøves.
c) den dato, hvor grænsen blev nået eller overskredet.	c) den dato, hvor den kontrollerende indflydelse blev nået eller overskredet.
Ændringsforslag  77 Forslag til direktiv Artikel 27 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 27a
	Krav til kapitalgrundlag i selskaber
	For at undgå potentielle selskabstømninger skal nettoaktiverne i en virksomhed, som kontrolleres af en AIF, opfylde kapitalkravene i andet selskabsretsdirektiv.
Begrundelse
Bestemmelserne i artikel 15, stk. 1, litra a, i Rådets andet direktiv 77/91/EØF af 13. december 1976 om samordning af garantier, og bestemmelserne i artikel 1, stk. 4, litra b, og artikel 1, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/68/EF af 6. september 2006 om ændring af Rådets direktiv 77/91/EØF, hvad angår stiftelsen af aktieselskabet samt bevarelsen af og ændringer i dets kapital kunne bidrage til at forhindre selskabstømning som tømning blot for at betale anskaffelsesgæld og samtidig give tilstrækkeligt spillerum for legitime strategiske omstruktureringer.
Ændringsforslag  78 Forslag til direktiv Artikel 28 – stk. 1
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. Ud over oplysningerne i artikel 27 sikrer medlemsstaterne, at en FAIF, som er i stand til at udøve 30 % og derover af stemmerettighederne i en udsteder eller et ikke-noteret selskab, stiller oplysningerne i andet og tredje afsnit til rådighed for udstederen, det ikke-noterede selskab, deres respektive aktionærer og arbejdstagerrepræsentanter, eller såfremt der ikke er sådanne repræsentanter, arbejdstagerne selv.	1. Ud over oplysningerne i artikel 27 sikrer medlemsstaterne, at en FAIF, som handler alene eller sammen med andre FAIF, erhverver kontrollerende indflydelse i en udsteder eller et ikke-noteret selskab, meddeler oplysningerne i dette stykke til udstederen, det ikke-noterede selskab, deres respektive aktionærer og arbejdstagerrepræsentanter, eller såfremt der ikke er sådanne repræsentanter, arbejdstagerne selv.
	FAIF stiller de oplysninger, der er omtalt i artikel 6, stk. 3, i direktiv 2004/25/EF, til rådighed for den pågældende udsteder, dens aktionærer og repræsentanter for arbejdstagerrepræsentanterne.
FAIF stiller følgende oplysninger til rådighed for den pågældende udsteder, dens aktionærer og repræsentanterne for arbejdstagerne:	FAIF stiller følgende til rådighed for udstedere og ikke-noterede selskaber:
a) oplysningerne i artikel 6, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om overtagelsestilbud	a) planlagte væsentlige afhændelser af aktiver
b) politikken for forebyggelse og styring af interessekonflikter, særlig mellem FAIF og udstederen	b) politikken for forebyggelse og styring af interessekonflikter, særlig mellem FAIF og udstederen
c) udstederens politik for ekstern og intern kommunikation, særlig over for de ansatte.	c) udstederens politik for ekstern og intern kommunikation, særlig over for de ansatte.
FAIF stiller følgende oplysninger til rådighed for ikke-noterede selskaber, deres aktionærer og arbejdstagerrepræsentanterne:
d) identiteten af den FAIF, som enten individuelt eller sammen med andre FAIF er nået grænsen på 30 %	d) identiteten af den FAIF, som enten individuelt eller sammen med andre FAIF har opnået en kontrollerende indflydelse
e) udviklingsplanen for det ikke-noterede selskab
f) politikken for forebyggelse og styring af interessekonflikter, særlig mellem FAIF og det ikke-noterede selskab	f) politikken for forebyggelse og styring af interessekonflikter, særlig mellem FAIF og det ikke-noterede selskab
g) udstederens politik for ekstern og intern kommunikation, særlig over for de ansatte.
	ga) den person eller de personer, der har beføjelser til at indgå juridisk bindende aftaler vedrørende virksomhedens strategi og beskæftigelsespolitik
EUT L 142 af 30.4.2004, s. 12.
Ændringsforslag  79 Forslag til direktiv Artikel 28 – stk. 2 – indledning
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
2. Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelser vedrørende:	2. Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 49 i dette direktiv beføjelse til at vedtage delegerede retsakter vedrørende:
Ændringsforslag  80 Forslag til direktiv Artikel 28 – stk. 2 – afsnit 2
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 49, stk. 3.	udgår
Ændringsforslag  81 Forslag til direktiv Artikel 29 – stk. 2 – indledning
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
2. Årsberetningen for AIF skal indeholde følgende yderligere oplysninger for hver udsteder og ikke-noteret selskab, som AIF har investeret i:	2. Årsberetningen for AIF skal indeholde følgende yderligere oplysninger for hver udsteder og ikke-noteret selskab, som FAIF udøver en kontrollerende indflydelse i som omhandlet i artikel 28:
Ændringsforslag  82 Forslag til direktiv Artikel 29 – stk. 4
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
4. Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelser til præcisering af det detaljerede indhold af de oplysninger, som skal leveres i henhold til stk. 1 og 2.	4. Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 49 i dette direktiv beføjelse til at vedtage delegerede retsakter til præcisering af det detaljerede indhold af de oplysninger, som skal leveres i henhold til stk. 1 og 2.
Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 49, stk. 3.
Ændringsforslag  83 Forslag til direktiv Artikel 30
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Såfremt en udsteders aktier ikke længere optages til handel på et reguleret marked som følge af erhvervelsen af 30 % og derover af stemmerettighederne i denne udsteder, finder bestemmelserne i direktiv 2004/109/EF dog fortsat anvendelse i to år efter tidspunktet for tilbagetrækningen på det regulerede marked.	Såfremt en udsteders aktier ikke længere optages til handel på et reguleret marked som følge af erhvervelsen af en kontrollerende indflydelse eller en betydelig indflydelse på denne udsteder, finder bestemmelserne i direktiv 2004/109/EF dog fortsat anvendelse i et år efter tidspunktet for tilbagetrækningen på det regulerede marked.
Ændringsforslag  84 Forslag til direktiv Artikel 31 – stk. 3 – afsnit 2 og 3
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
De kompetente myndigheder kan indføre restriktioner eller betingelser i forbindelse med markedsføring af AIF i henhold til denne artikel, jf. dog gennemførelsesbestemmelserne i tredje afsnit.	De kompetente myndigheder kan indføre restriktioner eller betingelser i forbindelse med markedsføring af AIF i henhold til denne artikel, jf. dog de delegerede retsakter i tredje afsnit.
Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelser til præcisering af, hvilke former for restriktioner eller betingelser, der kan indføres i forbindelse med markedsføring af AIF i henhold til andet afsnit i dette stykke. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 49, stk. 3.	Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 49 i dette direktiv beføjelse til at vedtage delegerede retsakter til præcisering af, hvilke former for restriktioner eller betingelser, der kan indføres i forbindelse med markedsføring af AIF i henhold til andet afsnit i dette stykke.
Ændringsforslag  85 Forslag til direktiv Artikel 31 – stk. 4 a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	4a. Med forbehold af den nationale lovgivning kan FAIF-hjemlandet give tilladelse til, at FAIF på hjemlandets område markedsfører en AIF, der er hjemmehørende uden for Unionen.
	Når en AIF indrømmer investorer indløsningsrettigheder, er en sådan mulighed betinget af, at FAIF er hjemmehørende i Unionen, eller eksistensen af en samarbejdsaftale og en effektiv udveksling af alle relevante oplysninger til overvågning af systemiske risici mellem:
	a) de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor AIF markedsføres, og de kompetente myndigheder i det berørte tredjeland;
	b) FAIF og dennes tilsynsførende;
	c) FAIF's tilsynsførende og ESMA.
Begrundelse
Det er vigtigt med et nyt stk. 4a, der giver de enkelte medlemsstater mulighed for at opretholde deres egne undtagelser for private investeringer, for at undgå de betydelige skader på EU's pensionsfonde og andre investorer, der ellers ville opstå, hvis de ikke havde mulighed for at få adgang til midler, der forvaltes uden for EU.
Ændringsforslag  86 Forslag til direktiv Artikel 33 – stk. 7 – indledning
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
7. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med proceduren i artikel 49, stk. 2, gennemførelsesbestemmelser til præcisering af følgende:	7. Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 49 i dette direktiv beføjelse til at vedtage delegerede retsakter til præcisering af følgende:
Ændringsforslag  87 Forslag til direktiv Artikel 35 – stk. 1
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
FAIF kan kun markedsføre aktier eller andele i en AIF, som er hjemmehørende i et tredjeland, til professionelle investorer, som er hjemmehørende i en medlemsstat, forudsat at det pågældende tredjeland har indgået en aftale med den pågældende medlemsstat, som er fuldstændig i overensstemmelse med standarderne i artikel 26 i OECD's modelbeskatningsoverenskomst vedrørende indkomst og formue og sikrer effektiv udveksling af oplysninger om skatteforhold.	FAIF kan kun markedsføre aktier eller andele i en AIF, som er hjemmehørende i et tredjeland, til professionelle investorer, som er hjemmehørende i en medlemsstat, forudsat at det pågældende tredjeland står på OECD's liste over jurisdiktioner, der har gennemført den internationalt vedtagne skattestandard.
Begrundelse
Kravet om, at hjemlandet for en AIF i et tredjeland har en informationsudvekslingsaftale med alle EU-medlemsstater, hvor den pågældende fond markedsføres, er uforholdsmæssigt besværligt og vil efter al sandsynlighed medføre betydelige praktiske begrænsninger for medlemsstaternes muligheder for at tillade markedsføring af en sådan AIF på deres område i henhold til undtagelsesbestemmelserne for nationale privatinvesteringer.
Ændringsforslag  88 Forslag til direktiv Artikel 37 – stk. 2
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
2. Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelser til præcisering af kriterierne for vurdering af ækvivalensen af værdiansættelsesstandarder og -bestemmelser i tredjelande, jf. stk. 1, litra b).	2. Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 49 i dette direktiv beføjelse til at vedtage delegerede retsakter til præcisering af kriterierne for vurdering af ækvivalensen af værdiansættelsesstandarder og -bestemmelser i tredjelande, jf. stk. 1, litra b).
Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 49, stk. 3.
Ændringsforslag  89 Forslag til direktiv Artikel 37 – stk. 3
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
3. På grundlag af kriterierne i stk. 2 vedtager Kommissionen i overensstemmelse med proceduren i artikel 49, stk. 2, gennemførelsesbestemmelser, som fastslår, at værdiansættelsesstandarderne og -bestemmelserne i en tredjelandslovgivning er ækvivalente med dem, der anvendes i Fællesskabet.	3. På grundlag af kriterierne i stk. 2 har Kommissionen i overensstemmelse med artikel 49 i dette direktiv beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, som fastslår, at værdiansættelsesstandarderne og -bestemmelserne i en tredjelandslovgivning er ækvivalente med dem, der anvendes i Unionen.
Ændringsforslag  90 Forslag til direktiv Artikel 38 – stk. 3
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
3. Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelser til præcisering af kriterierne for vurdering af ækvivalensen af tilsynsmæssig regulering, overvågning og standarder i tredjelande, jf. stk. 1.	3. Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 49 i dette direktiv beføjelse til at vedtage delegerede retsakter til præcisering af kriterierne for vurdering af ækvivalensen af tilsynsmæssig regulering, overvågning og standarder i tredjelande, jf. stk. 1
Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 49, stk. 3.
Ændringsforslag  91 Forslag til direktiv Artikel 38 – stk. 4
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
4. På grundlag af kriterierne i stk. 3 vedtager Kommissionen i overensstemmelse med proceduren i artikel 49, stk. 2, gennemførelsesbestemmelser, som fastslår, at tilsynsmæssig regulering, overvågning og standarder i et tredjeland svarer til bestemmelserne i dette direktiv.	4. På grundlag af kriterierne i stk. 3 har Kommissionen i overensstemmelse med artikel 49 i dette direktiv beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, som fastslår, at tilsynsmæssig regulering, overvågning og standarder i et tredjeland svarer til bestemmelserne i dette direktiv.
Ændringsforslag  92 Forslag til direktiv Artikel 39 – stk. 1 – litra e
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
e) det pågældende tredjeland har indgået en aftale med den medlemsstat, hvor der ansøges om tilladelse, som er fuldstændig i overensstemmelse med standarderne i artikel 26 i OECD's modelbeskatningsoverenskomst vedrørende indkomst og formue og sikrer effektiv udveksling af oplysninger om skatteforhold.	e) det pågældende tredjeland har indgået en aftale med den medlemsstat, hvor der ansøges om tilladelse, som er i overensstemmelse med standarderne i artikel 26 i OECD's modelbeskatningsoverenskomst vedrørende indkomst og formue og sikrer effektiv udveksling af oplysninger om skatteforhold.
Ændringsforslag  93 Forslag til direktiv Artikel 39 – stk. 2 – afsnit 1 – indledning
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
2. Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelser med henblik på at opstille:	2. Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 49 i dette direktiv beføjelse til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at opstille:
Ændringsforslag  94 Forslag til direktiv Artikel 39 – stk. 2 – afsnit 2
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 49, stk. 3.	udgår
Ændringsforslag  95 Forslag til direktiv Artikel 39 – stk. 3 – indledning
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
3. På grundlag af kriterierne i stk. 2 vedtager Kommissionen i overensstemmelse med forskriftsproceduren i artikel 49, stk. 2, gennemførelsesbestemmelser, som fastslår, at:	3. På grundlag af kriterierne i stk. 2 har Kommissionen i overensstemmelse med artikel 49 i dette direktiv beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, som fastslår, at:
Ændringsforslag  96 Forslag til direktiv Artikel 39 – stk. 3 – litra a
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
a) lovgivningen om tilsynsmæssig regulering og løbende overvågning af FAIF i et tredjeland er ækvivalent med bestemmelserne i dette direktiv og håndhæves effektivt	a) lovgivningen om tilsynsmæssig regulering og løbende overvågning af FAIF i et tredjeland er rimelig ækvivalent med bestemmelserne i dette direktiv med hensyn til FAIF og AIF af en given størrelse, type og kompleksitet, og håndhæves effektivt
Ændringsforslag  97 Forslag til direktiv Artikel 45 – stk. 5
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
5. Kommissionen vedtager efter proceduren i artikel 49, stk. 2, gennemførelsesbestemmelser om proceduren for udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder.	5. Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 49 i dette direktiv beføjelse til at vedtage delegerede retsakter om proceduren for udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder.
Ændringsforslag  98 Forslag til direktiv Artikel 46 – stk. 3
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
3. Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelser til præcisering af form, indhold og hyppighed, for så vidt angår de oplysninger, der skal udveksles i henhold til stk. 1.	3. Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 49 i dette direktiv beføjelse til at vedtage delegerede retsakter til præcisering af form, indhold og hyppighed, for så vidt angår de oplysninger, der skal udveksles i henhold til stk. 1.
Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 49, stk. 3.
Ændringsforslag  99 Forslag til direktiv Artikel 47 – stk. 4
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
4. Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelser vedrørende procedurerne i forbindelse med kontroller på stedet og undersøgelser.	4. Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 49 i dette direktiv beføjelse til at vedtage delegerede retsakter vedrørende procedurerne i forbindelse med kontroller på stedet og undersøgelser:
Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 49, stk. 3.
Ændringsforslag  100 Forslag til direktiv Artikel 49
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Udvalg	Delegerede retsakter
1. Kommissionen bistås af Det Europæiske Værdipapirudvalg, som blev oprettet ved Kommissionens afgørelse 2001/528/EF af 6. juni 2001 om oprettelse af Det Europæiske Værdipapirudvalg.	1. Beføjelserne til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 2, stk. 4, artikel 9, stk. 2, artikel 10, stk. 3, artikel 11, stk. 5, artikel 12, stk. 3, artikel 13, artikel 16, stk. 4, artikel 18, stk. 4, artikel 19, stk. 4, artikel 20, stk. 3, artikel 21, stk. 4, artikel 24, stk. 2, artikel 25, stk. 3, artikel 28, stk. 2, artikel 29, stk. 4, artikel 31, stk. 3, artikel 33, stk. 7, artikel 37, stk. 2, artikel 37, stk. 3, artikel 38, stk. 3, artikel 38, stk. 4, artikel 39, stk. 2, artikel 39, stk. 3, artikel 45, stk. 5, artikel 46, stk. 3, artikel 47, stk. 4, og artikel 53, skal gives til Kommissionen i henhold til denne artikels stk. 2 og 3.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen, jf. dennes artikel 8.	2. Delegeringen af beføjelser gælder i tre år fra datoen for dette direktivs ikrafttræden og forlænges på anmodning fra Kommissionen i perioder af tre år senest en måned inden delegeringens udløb, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet gør indsigelse senest tre måneder efter fremsættelse af anmodningen.
Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.	Europa-Parlamentet og Rådet kan på ethvert tidspunkt ophæve delegeringen af beføjelser.
3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.	3. En delegeret retsakt, som er vedtaget i henhold til denne artikel, træder kun i kraft, hvis Europa-Parlamentet eller Rådet ikke gør indsigelse inden for en periode på tre måneder.

PROCEDURE

Titel	Forvaltere af alternative investeringsfonde
Referencer	KOM(2009)0207 – C7-0040/2009 – 2009/0064(COD)
Korresponderende udvalg	ECON
Udtalelse fra        Dato for meddelelse på plenarmødet	JURI 14.7.2009
Associeret/Associerede udvalg - dato for meddelelse på plenarmødet	19.10.2009
Rådgivende ordfører        Dato for valg	Evelyn Regner 2.9.2009
Behandling i udvalg	10.11.2009		27.1.2010		8.3.2010
Dato for vedtagelse	28.4.2010
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	23 0 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Raffaele Baldassarre, Luigi Berlinguer, Sebastian Valentin Bodu, Françoise Castex, Christian Engström, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Daniel Hannan, Klaus-Heiner Lehne, Antonio López-Istúriz White, Antonio Masip Hidalgo, Alajos Mészáros, Bernhard Rapkay, Evelyn Regner, Francesco Enrico Speroni, Alexandra Thein, Diana Wallis, Rainer Wieland, Cecilia Wikström, Tadeusz Zwiefka
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Piotr Borys, Sergio Gaetano Cofferati, Kurt Lechner, Eva Lichtenberger, József Szájer
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Kay Swinburne

PROCEDURE

Titel	Forvaltere af alternative investeringsfonde
Referencer	KOM(2009)0207 – C7-0040/2009 – 2009/0064(COD)
Dato for høring af EP	30.4.2009
Korresponderende udvalg        Dato for meddelelse på plenarmødet	ECON 14.7.2009
Rådgivende udvalg        Dato for meddelelse på plenarmødet	JURI 14.7.2009
Associeret/Associerede udvalg        Dato for meddelelse på plenarmødet	JURI 19.10.2009
Ordfører        Dato for valg	Jean-Paul Gauzès 21.7.2009
Behandling i udvalg	2.9.2009		6.10.2009		1.12.2009		23.2.2010
	17.3.2010
Dato for vedtagelse	17.5.2010
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	31 11 3
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Burkhard Balz, Sharon Bowles, Udo Bullmann, Pascal Canfin, Nikolaos Chountis, George Sabin Cutaş, Leonardo Domenici, Diogo Feio, Markus Ferber, Elisa Ferreira, Vicky Ford, José Manuel García-Margallo y Marfil, Jean-Paul Gauzès, Sven Giegold, Sylvie Goulard, Enikő Győri, Liem Hoang Ngoc, Gunnar Hökmark, Othmar Karas, Wolf Klinz, Jürgen Klute, Werner Langen, Astrid Lulling, Hans-Peter Martin, Íñigo Méndez de Vigo, Ivari Padar, Alfredo Pallone, Anni Podimata, Antolín Sánchez Presedo, Olle Schmidt, Edward Scicluna, Peter Simon, Peter Skinner, Theodor Dumitru Stolojan, Kay Swinburne, Ramon Tremosa i Balcells, Corien Wortmann-Kool
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Marta Andreasen, Sophie Auconie, Pervenche Berès, Lajos Bokros, David Casa, Syed Kamall, Philippe Lamberts, Gay Mitchell, Sirpa Pietikäinen
Dato for indgivelse	28.5.2010