BETÆNKNING om derivatmarkeder - fremtidige politiktiltag
7.6.2010 - (2010/2008(INI))
Økonomi- og Valutaudvalget
Ordfører: Werner Langen
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
om derivatmarkeder - fremtidige politiktiltag
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Kommissionens meddelelse om ”Sikring af effektive, sikre og solide derivatmarkeder - fremtidige politiktiltag” (KOM(2009)0563 og KOM(2009)0332),
– der henviser til Kommissionens meddelelse om ”Finansielt tilsyn i Europa” (KOM(2009)0252),
– der henviser til Kommissionens meddelelse om makrotilsyn på fællesskabsplan af det finansielle system og om oprettelse af et europæisk råd for systemiske risici (KOM(2009)0499),
– der henviser til Kommissionens forslag om ændring af egenkapitaldirektiverne (2006/48/EF og 2006/49/EF),
– der henviser til Kommissionens meddelelse og Kommissionens henstilling om aflønningspolitik i finanssektoren (KOM(2009)0211),
– der henviser til sin beslutning af 23. september 2008 med henstillinger til Kommissionen om hedgefonde og private equity[1],
– der henviser til beslutningerne fra G20 i Pittsburgh af 24. og 25. september 2009, hvoraf det fremgik, at "alle standardiserede OTC-kontrakter skal handles på børser eller elektroniske handelsplatforme", og den nationale lovgivning om derivater, der for øjeblikket er ved at blive udformet i Europa, USA og Asien,
– der henviser til OTC Derivatives Regulators Forums arbejde for at etablere overordnet set mere konsekvente dataindberetningsstandarder for transaktionsregistre,
– der henviser til anbefalingen fra CESR og ERGEG til Kommissionen om den tredje pakke vedrørende det indre marked for energi (ref.: CESR/08-739, E08-FIS-07-04),
– der henviser til forretningsordenens artikel 48,
– der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A7-0187/2010),
A. der henviser til, at selv om derivatinstrumenter kan spille en nyttig rolle med hensyn til at overføre finansielle risici i økonomien, afviger de betydeligt afhængig af produkttype og den underliggende aktivklasse, hvad angår risici, funktionsmåder og markedsdeltagere, og at manglende gennemsigtighed og regulering på derivatmarkederne spillede en forværrende rolle i forbindelse med de finansielle kriser,
B. der henviser til nødvendigheden af, at virksomhederne også i fremtiden er i stand til på eget ansvar og målrettet at styre de risici, der er forbundet med deres transaktioner, og til gennemskuelige priser, og at virksomhederne, under hensynstagen til små og mellemstore virksomheders særpræg, bør være ansvarlige for risici i forbindelse med bilaterale derivater,
C. der henviser til, at omfanget af handelen med derivater på verdensplan er mangedoblet i løbet af det sidste årti, og at afkoblingen af de økonomiske aktiviteter fra produkterne på de finansielle markeder har udviklet sig betydeligt,
D. der henviser til, at der bør etableres et grundlag for internationalt samarbejde for at håndtere derivater, der handles internationalt, med henblik på at nå frem til internationale standarder og aftaler om udveksling af oplysninger mellem centrale modparter (CCP) som et minimum,
E. der henviser til, at de nominelle beløb for alle typer af OTC-kontrakter i slutningen af juni 2009 var på 605 billioner USD, bruttomarkedsværdien, hvilket giver en målestok for markedsrisikoen, var på 25 billioner USD, og bruttokrediteksponeringerne, som tager højde for bilaterale nettingaftaler, var på 3,7 billioner USD og henviser til, at OTC-derivater som følge af for høj gearing, et underkapitaliseret banksystem og tab forårsaget af strukturerede finansielle aktiver, har bidraget til at gøre store markedsdeltagere indbyrdes afhængige på en ugennemsigtig måde, selv i de tilfælde hvor de har været regulerede enheder,
F. der henviser til, at den massive vækst i handelsvoluminer i de seneste år har ført til en øget risikovillighed uden faktiske investeringer i det underliggende instrument og dermed til betydelig gearing,
G. der henviser til, at nogle OTC-derivater er blevet stadig mere komplicerede, og at modpartskreditrisikoen ikke er blevet korrekt vurderet og prisfastsat, og at der er betydelige svagheder ved, hvordan derivatmarkederne er organiseret og en manglende gennemsigtighed, hvilket kræver yderligere standardisering med hensyn til instrumenternes retlige betingelser og økonomiske formål,
H. der henviser til, at regulering af centrale medkontrahents clearingfaciliteter (CCP'er) skal sikre handelscentres ikkediskriminerende adgang for at sikre, at markederne fungerer på en retfærdig og effektiv måde,
I. der henviser til, at de involverede aktørers/parters identitet og omfanget af deres eksponering ikke er præciseret i OTC-transaktionerne,
J. der henviser til, at mange OTC-derivatmarkeder, og navnlig markeder for credit default swaps, er genstand for meget høje koncentrationsniveauer, hvor nogle få store virksomheder dominerer markedet,
K. der henviser til, at de nylige begivenheder, der involverede finansielle spekulanters brug af statslige credit default swaps, har ført til uberettiget høje niveauer for en række nationale spreads, der henviser til, at disse begivenheder og denne praksis har fremhævet behovet for yderligere gennemsigtighed på markedet og øget europæisk lovgivning i forhold til handel med credit default swaps, navnlig dem, der er forbundet med statsgæld,
L. der henviser til, at tilsynsmyndighederne, for at transaktionsregistrene kan spille en central rolle i forhold til at sikre gennemsigtigheden for tilsynsmyndighederne på derivatmarkederne, skal have ubegrænset adgang til relevante registerdata, og at registrene skal konsolidere positioner og udveksle data på globalt plan ud fra aktivklasser,
M. der glæder sig over Kommissionens paradigmeskift i retning af en kraftigere regulering af OTC-derivatmarkederne ved at gå væk fra det fremherskende princip om, at derivater ikke behøver at blive reguleret yderligere hovedsagelig som følge af, at de anvendes af eksperter og specialister, opfordrer derfor til, at der i fremtidig lovgivning ikke kun sikres gennemsigtighed på derivatmarkederne, men også en forsvarlig regulering,
N. der henviser til, at Europa skal etablere en omfattende strategi med hensyn til sikkerhedsstillelse for derivatmarkederne, som skal tage hensyn til de erhvervsmæssige slutbrugere i modsætning til store markedsdeltagere og finansielle institutioner,
O. der henviser til, at størstedelen af de derivater, der anvendes af ikke-finansielle slutbrugere indebærer en begrænset systemisk risiko, og at de i de fleste tilfælde kun bruges til at afdække faktiske transaktioner, og hvor ikke-finansielle institutioner er virksomheder, der ikke hører under MiFID's anvendelsesområde (ikke-MiFID-virksomheder), som f.eks. flyselskaber, bilproducenter og råvarehandlere, der hverken har forårsaget en systemisk risiko for de finansielle markeder eller lidt direkte skade af den finansielle krise,
P. der henviser til, at modstandsdygtige derivatmarkeder kræver en omfattende politik med hensyn til sikkerhedsstillelse, der omfatter både centrale og bilaterale clearingaftaler,
Q. der henviser til, at ikke-finansielle små og mellemstore virksomheder, der udelukkende bruger derivatinstrumenter til risikoafdækning, når de udøver deres primære virksomhed, bør nyde godt af undtagelser for clearing og sikkerhedsstillelse med hensyn til kapitalkrav, forudsat omfanget af visse derivaters anvendelse ikke giver anledning til systemisk risiko (hvilket kræver, at Kommissionen bør kontrollere denne undtagelse regelmæssigt), og at omfanget og karakteren af transaktionerne svarer til og er rimelige i forhold til de faktiske risici, som slutbrugerne er stillet over for, der henviser til, at der også på området for skræddersyede kontrakter skal etableres minimumsstandarder, navnlig vedrørende sikkerhedsstillelse i forbindelse med derivater og kapitalkrav,
R. der henviser til, at det er nødvendigt med proportionel regulering for OTC-derivatprodukter, når de anvendes af ikke-finansielle slutbrugere, men at de nødvendige detaljerede transaktionsdata som et minimum skal meddeles i transaktionsregistrene,
S. der henviser til, at credit default swaps (CDS), som er finansielle forsikringsprodukter, på nuværende tidspunkt handles uden passende regulering,
T. der henviser til anbefalingen fra CESR og ERGEG til Kommissionen om den tredje pakke vedrørende det indre marked for energi (ref.: CESR/08-739, E08-FIS-07-04), som anbefaler, at der etableres en skræddersyet markedsintegritets- og gennemsigtighedsaftale for el- og gasmarkederne,
U. der henviser til, at alle de fastlagte foranstaltninger vil medføre et tæt, globalt samarbejde med G20-medlemmerne og de amerikanske myndigheder for i vid udstrækning at forhindre regelarbitrage mellem landene og fremme udvekslingen af oplysninger,
V. der henviser til, at den systemiske risiko, der er forbundet med clearinginstanser, kræver faste lovgivnings- og tilsynsstandarder og uhindret realtidsadgang til oplysninger om transaktioner for lovgivningsmyndighederne,
W. der henviser til, at priserne på derivatprodukter på en passende måde bør svare til risikoen; og at omkostningerne ved den fremtidige markedsstruktur bør afholdes af markedsaktørerne,
X. der henviser til, at den seneste dramatiske stigning til et uholdbart niveau i renterne på statsobligationer for nogle af euroområdets lande har fremhævet de problematiske økonomiske incitamenter, som er en del af de CDS-kontrakterne, der er baseret på statsgæld, og klart har vist behovet for at styrke den finansielle stabilitet og markedets gennemsigtighed ved at kræve, at lovgivnings- og tilsynsmyndigheder orienteres fuldt ud, og for at forbyde spekulative CDS-handler med statsgæld,
Y. der henviser til, at alle transaktioner med derivatprodukter i en EU-valuta, som er relateret til en underliggende EU-enhed, som en finansiel institution i EU er part i, bør cleares, når de er godkendt og rapporteret til clearingcentraler og -registre, som findes i EU og er godkendt og kontrolleret i EU, og som er omfattet af europæiske love og databeskyttelse, der bemærker, at den kommende nye forordning bør fastsætte klare kriterier for vurdering af ækvivalensen af de CCP'er og registre, som findes i tredjelande for de handler, som ikke cleares eller indberettes i EU,
1. glæder sig over Kommissionens initiativ til en bedre regulering af derivater, og især OTC-derivater, med henblik på at reducere risiciene ved OTC-derivatmarkedernes indvirkning på de samlede finansielle markeders stabilitet og støtter opfordringerne til en lovgivningsmæssig standardisering af derivatkontrakter (herunder lovgivningsmæssige incitamenter i kapitalkravsdirektivet i forhold til den operationelle risiko) brug af transaktionsregistre og central datalagring, anvendelse og styrkelse af centrale clearingcentre og brug af organiserede handelscentre;
2. glæder sig over det nylige arbejde fra OTC Regulators Forums (ORF) side som svar på G20's anmodning om yderligere initiativer til øgning af OTC-derivatmarkedernes gennemsigtighed og styrke;
3. opfordrer til øget gennemsigtighed i forbindelse med transaktioner før handel for alle instrumenter, som opfylder betingelserne for den udbredte brug af organiserede handelscentre, og til øget handelsgennemsigtighed efter handel gennem rapportering af alle transaktioner til registre, til gavn for både lovgivningsmyndigheder og investorer;
4. støtter opfordringen til obligatorisk indførelse af CCP-clearing mellem finansielle institutioner for alle egnede derivatprodukter for at sikre en bedre vurdering af modpartskreditrisici og støtter målet med for fremtiden at handle så mange egnede derivatprodukter som muligt på organiserede markeder; opfordrer til incitamenter, som fremmer handelen med egnede derivatprodukter gennem handelscentre, der reguleres af MiFID, dvs. på regulerede markeder, og multilaterale handelsfaciliteter (MTF'er); bemærker, at et primært kriterium for vurderingen af egnetheden for clearing skal være likviditet;
5. kræver, at priserne på derivater i fremtiden bedre skal afspejle risikoen, og at omkostningerne ved den kommende markedsinfrastruktur skal bæres af markedsdeltagerne og ikke af skatteyderne;
6. mener, at det af hensyn til sikringen mod særlige risici er nødvendigt med individuelt udformede derivater, og afviser derfor en eventuel obligatorisk standardisering af alle derivater;
7. opfordrer Kommissionen til at anvende en differentieret tilgang til de mange typer af disponible derivatprodukter under hensyntagen til forskellige risikoprofiler, omfanget af brugen i forbindelse med legitime hedgingformål og deres rolle i den finansielle krise;
8. mener, at der ved regulering skal skelnes mellem derivater, der bruges som et risikostyringsinstrument til at afdække en faktisk underliggende risiko, som brugeren er stillet over for, og derivater, der kun bruges til spekulation, og mener, at denne skelnen vanskeliggøres af en mangel på oplysninger og konkrete tal for OTC-transaktioner;
9. opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan den samlede mængde af derivater kan reduceres betydeligt, således at mængden er proportional med de underliggende værdipapirer, for at undgå signaler om prisforvridning og reducere risikoen for markedsintegriteten og mindske den systemiske risiko;
10. mener, at det er vigtigt at være særlig opmærksom på virksomhedsderivater, der har en finansiel institution som modpart, for at undgå, at disse kontrakter udnyttes ikke som en virksomhedsrisiko, men som et finansielt markedsinstrument;
11. opfordrer til en styrkelse af risikostyringen og gennemsigtigheden som hovedinstrumenter for større sikkerhed på finansielle markeder, uden at man forsømmer det individuelle ansvar, der er forbundet med at påtage sig en risiko;
12. konstaterer, at det af hensyn til sikringen af virksomhedsspecifikke risici er nødvendigt med skræddersyede derivater, så disse kan anvendes som effektive risikostyringsinstrumenter, der er tilpasset individuelle behov;
13. opfordrer Kommissionen til at forbedre standarderne for bilateral risikostyring som en del af den kommende lovgivning om central clearing;
14. er af den opfattelse, at modpartskreditrisikoen via clearing, sikkerhedsstillelse ved at tilpasse kapitalkravene og andre reguleringsinstrumenter kan nedbringes; støtter Kommissionens forslag om højere kapitalkrav for finansielle institutioner i forbindelse med bilaterale derivatkontrakter, som ikke er godkendt til central clearing, baseret på en tilgang, der er proportional med risikoen, og som tager højde for virkningen af netting, startmargen, daglig afstemning af portefølje, daglig margenberegning, automatiske ændringer i sikkerhedsstillelsen og andre teknikker til bilateral modpartsrisikostyring ved reducering af modpartsrisikoen;
15. kræver, at derivater, der ikke overholder kravene i IFRS 39 og derfor ikke er blevet vurderet af en revisor, fra og med en bestemt grænseværdi, der skal fastlægges af Kommissionen, skal være underlagt en central clearing ved en CCP; kræver endvidere, at det for at opnå en bedre afgrænsning skal kontrolleres, om en ikke-finansiel institution gennem forelæggelse af en revisors uafhængige gennemgang af en OTC-derivatkontrakt fortsat kan indgå bilaterale aftaler;
16. opfordrer Kommissionen til at give en betydelig rolle til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) i forbindelse med godkendelse af europæiske clearingcentre, og mener, at det er hensigtsmæssigt, at denne samme myndighed fører tilsyn med dem, fordi der bl.a. vil være en samling af tilsynsekspertise i en myndighed, og som følge af, at den risiko, der er forbundet med en CCP, vil være grænseoverskridende;
17. mener, at CCP'ers adgang til midler fra centralbankerne effektivt bidrager til sikkerheden og integriteten af clearing;
18. kræver, at CCP'er ikke må finansieres helt af brugere, og at deres risikostyringssystemer ikke må konkurrere indbyrdes, og at der fastsættes tilsynsretlige regler for clearingomkostninger; opfordrer Kommissionen til at tage fat på disse emner i sit lovgivningsmæssige forslag og fastsætte regler for styring og ejerskab af clearingcentre bl.a. med hensyn til bestyrelsesmedlemmers uafhængighed, medlemskab og nøje kontrol fra lovgivningsmyndighedernes side;
19. bemærker, at fælles tekniske standarder i forbindelse med emner såsom beregning af margen og protokoller for udveksling af oplysninger vil udgøre en vigtig del i forhold til at sikre godkendte handelscentre en retfærdig og ikkediskriminerende adgang til CCP'er; bemærker endvidere, at Kommissionen skal være særligt opmærksom på den mulige udvikling af teknologiske forskelle, forskelsbehandling og hindringer for arbejdsflowet, som er skadelig for konkurrencen;
20. opfordrer til regler om forretningsskik og adgang for CCP'er for at sikre ikke-diskriminerende adgang for handelscentre for de spørgsmål, som skal behandles, herunder diskriminerende prisfastsættelse;
21. støtter indførelsen af registre for alle derivatpositioner, ideelt opdelt pr. aktivklasse og reguleret og overvåget under ledelse af ESMA; kræver bindende adfærdsregler for at forebygge konkurrenceforvridning og sikre ensartet fortolkning af medlemsstaterne og desuden, at ESMA har den endelige beslutningsret i stridsspørgsmål; kræver, at Kommissionen sikrer, at nationale tilsynsmyndigheder har realtidsadgang til spredte data i registre med relation til markedsdeltagere, der hører under deres jurisdiktion og til data med relation til mulig systemisk risiko, som kan opstå i deres jurisdiktion såvel som adgang til samlede data fra alle registre, herunder dem i registre, der findes i tredjelande; bemærker, at den service, der ydes af registre, i betragtning af deres karakter af hjælpefunktion bør prisfastsættes på en gennemsigtig måde;
22. opfordrer Kommissionen til at udarbejde indberetningsstandarder for alle derivatprodukter, der er i overensstemmelse med de standarder, der udarbejdes på internationalt plan, og sikre, at de videresendes til de centrale handelsregistre, CCP'er, børser og finansielle institutioner og at gøre dataene tilgængelige for ESMA og de nationale lovgivningsmyndigheder og, om nødvendigt, ESRB;
23. opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger, så lovgivningsmyndighederne kan fastlægge positionsgrænser, der kan modvirke upassende prisudsving og spekulationsbobler;
24. anmoder Kommissionen om især at sikre, at værdiansættelsen af alle derivater, der ikke handles på en børs, gennemføres på en uafhængig og gennemsigtig måde uden interessekonflikter;
25. mener, at det er nødvendigt med en omhyggelig klarlægning af alle tekniske detaljer i tæt samarbejde med de nationale lovgivningsmyndigheder, navnlig med hensyn til standarderne og sondringen mellem finansielle produkter og ikke-finansielle produkter, og glæder sig over, at Kommissionen allerede er gået i gang med denne opgave; kræver, at Kommissionen på et tidligt tidspunkt inddrager Rådet og Parlamentet i dette arbejde;
26. støtter Kommissionen i dens hensigt om at opbygge CCP'er i henhold til fastlagte europæiske standarder, der overvåges af ESMA, og kræver, at primære markedsdeltagere ikke bør have en kontrollerende indflydelse på CCP'ernes ledelse og risikostyring, men bør medtages i rådet for risikostyring; mener, at der desuden bør foreslås mekanismer, der yder et nyttigt bidrag til risikostyringen;
27. insisterer på, at der er behov for forskriftsmæssige standarder for at sikre, at CCP'er bliver ved med at være modstandsdygtige over for en bred vifte af risici, herunder svigt på grund af flere deltagere, pludselige salg af finansielle ressourcer og hurtig reduktion i markedets likviditet;
28. mener, at definitionen af derivatklasser, opbygningen af CCP'er, gennemsigtighedsregistret, kapitalkrav, etableringen af uafhængige handelscentre og anvendelse af eksisterende børser, undtagelsesreglerne for SMV'er og alle tekniske detaljer bør vedtages i tæt samarbejde med de nationale lovgivningsmyndigheder, internationale institutioner og den kommende europæiske værdipapirtilsynsmyndighed ESMA;
29. kræver derfor klare adfærdsregler og nødvendige forpligtende standarder for CCP'ers oprettelse (brugernes deltagelse), de beslutningsprocesser og risikostyringssystemer, som de gør brug af; understøtter Kommissionens plan om at fremlægge et forslag om regulering af clearingcentre;
30. støtter Kommissionen i dens hensigt om at fastlægge undtagelser og mindre kapitalkrav for SMV'ers bilaterale derivater, hvis en underliggende risiko afdækkes, derivaterne er uden betydning i disse SMV'ers balance, og hvis den afledte position ikke giver anledning til systemisk risiko;
31. opfordrer til først og fremmest at underkaste credit default swaps en uafhængig, central clearing, og at så mange derivattyper som muligt afvikles centralt via CCP'er; mener, at enkelte typer af derivater med kumulative risici i givet fald kun om nødvendigt bør tillades på visse betingelser, eller i de enkelte tilfælde endda skal forbydes; mener, at der bør stilles krav om tilstrækkelig kapital og reserver til dækning af CDS i tilfælde af en kreditbegivenhed;
32. opfordrer Kommissionen til øjeblikkeligt og omhyggeligt at undersøge koncentrationsniveauerne på OTC-derivatmarkederne, og navnlig inden for credit default swaps, for at sikre, at der ikke er risiko for markedsmanipulation eller interessekonflikter;
33. opfordrer Kommissionen til at forelægge passende lovforslag til regulering af finansielle transaktioner, der involverer udækket salg af derivater, for at sikre finansiel stabilitet og prisgennemsigtighed, mener, at indtil da bør credit default swaps (CDS'er) gennemføres via en europæisk CCP for at dæmme op for modpartsrisici, øge gennemsigtigheden og reducere den overordnede risiko;
34. kræver, at der kun skal kunne købes CDS-beskyttelse ved frembringelse af og bevis for en underliggende obligationseksponering, og at denne skal begrænses til beløbet for denne eksponering;
35. mener, at alle finansielle derivater med forbindelse til offentlige finanser i EU (herunder medlemsstaternes statsgæld og lokale forvaltningsmyndigheders balancer) skal standardiseres og handles på børser eller andre regulerede handelsplatforme for at fremme gennemsigtigheden på markedet for derivater i forhold til offentligheden;
36. kræver et forbud mod CDS-transaktioner, der ikke har en underliggende kredit, men derimod er rene spekulationsforretninger, der satser på misligholdelse af kreditter og dermed fører til en kunstig stigning i udgiften til forsikring af credit default swaps og efterfølgende kan føre til en forøgelse af de systemiske risici på grund af faktiske misligholdte lån; kræver som minimum, at der fastlægges længere ihændehaverperioder ved udækkede salg af værdipapirer og derivater; opfordrer Kommissionen til at overveje at indføre øvre risikogrænser for derivater og navnlig for CDS og afstemme dem med internationale partnere;
37. mener, at Kommissionen bør undersøge brugen af positionsgrænser til bekæmpelse af markedsmanipulation, navnlig på det tidspunkt hvor en kontrakt nærmer sig sit udløb ("kreditstramninger" og "spekulationsopkøb"); bemærker, at positionsgrænser bør betragtes som dynamiske regulerende værktøjer snarere end absolutte, og at de skal anvendes efter behov af de nationale tilsynsmyndigheder i overensstemmelse med de retningslinjer, der er fastlagt af ESMA;
38. opfordrer til, at alle derivatpositioner, hvad enten de er indgået af finansielle eller ikke-finansielle institutioner, over en bestemt grænse, der skal fastsættes af ESMA, cleares centralt af en CCP;
39. kræver, at den planlagte lovgivning af derivater kommer til at indeholde bestemmelser for forbud mod ren spekulation i råstoffer og landbrugsprodukter og indførelse af strenge positionsgrænser, navnlig med henblik på deres mulige indvirkning på prisen på væsentlige fødevarer i udviklingslandene samt drivhusgascertifikater; opfordrer til, at ESMA og de kompetente myndigheder gives beføjelser til effektivt at bekæmpe funktionssvigt på derivatmarkeder effektivt f.eks. ved midlertidigt at forbyde udækket salg af CDS eller kræve fysisk overdragelse af derivater og fastlægge positionsgrænser med henblik på at undgå uberettiget koncentration af handlere på nogle markedssegmenter;
40. opfordrer til, at alle fremtidige lovgivningsmæssige forslag vedrørende derivatmarkeder følger en funktionel tilgang, hvor lignende aktiviteter er genstand for samme eller lignende regler;
41. understreger nødvendigheden af en europæisk regulering for derivater og opfordrer Kommissionen til så vidt muligt at koordinere sine foranstaltninger med de europæiske partnere for opnå en regulering, der er så ensartet og internationalt afstemt som muligt; understreger betydningen af at undgå regelarbitrage pga. utilstrækkelig koordination;
42. opfordrer til at støtte brancheinitiativer og anerkende deres værdi, eftersom disse i nogle tilfælde kan være lige så egnede som og udgøre et supplement til lovgivningen;
43. opfordrer til en sammenhængende tilgang inden for Europa for at udnytte de enkelte finansielle centres styrker og til at benytte sig af den mulighed, krisen har givet, til at bevæge sig et skridt videre i integrationen og udviklingen af et effektivt europæisk finansielt marked;
44. glæder sig over Kommissionens hensigt om allerede i midten af 2010 at forelægge forslag til lovgivning om clearingcentre og transaktionsregistre og på et tidligt tidspunkt drøfte de tekniske detaljer med samtlige institutioner på nationalt plan og EU-plan, navnlig med lovgivningsmyndighederne, Rådet og Parlamentet;
45. bifalder Kommissionens plan om at fremsætte forslag til retsakter vedrørende CDS;
46. understreger vigtigheden af en regelmæssig vurdering af den kommende lovgivnings effektivitet i samråd med alle markedsaktørerne og af at tilpasse disse lovbestemmelser, hvis det er nødvendigt;
47. opfordrer til, at denne beslutning snarest muligt gennemføres;
48. konstaterer, at det ikke kun i forbindelse med handel med råstoffer og landbrugsprodukter, men også ved handel med drivhusgascertifikater, skal sikres, at markedets funktion er gennemsigtig, og at der dæmmes op for spekulation; kræver i den forbindelse, at man overvejer at indføre risikobaserede øvre grænser for de enkelte produkter;
49. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet og de nationale lovgivningsmyndigheder samt Den Europæiske Centralbank.
- [1] EUT C 8 E af 14.1.2010, s. 26.
BEGRUNDELSE
Indledning
Kommissionen har i to meddelelser fra hhv. den 3. juli 2009 (KOM(2009)0332) og den 20. oktober 2009 (KOM(2009)0563) udtalt sig om fremtidige politiske foranstaltninger til sikring af effektive, sikre og solide derivatmarkeder. Kommissionen har i denne forbindelse understreget, at derivater spiller en nyttig rolle for økonomien, idet de bruges til at overføre risici forbundet med økonomisk aktivitet fra økonomiske aktører, der vil undgå risici, til mere risikovillige markedsdeltagere. Som Kommissionen har understreget, har især OTC-derivater bidraget til turbulenserne på finansmarkedet, idet de har tilladt stigende brug af gearing og gjort markedsdeltagerne stadig mere indbyrdes afhængige.
Ifølge oplysninger fra Den Internationale Betalingsbank i Basel fra december 2009 var det samlede volumen af OTC-derivater af alle kategorier på 605 billioner USD, og de børshandlede derivater nåede op på en nominalværdi af 425 billioner USD. Dette volumen er vokset drastisk i løbet af det sidste årti. Der kan med rette sættes spørgsmålstegn ved, hvorvidt en sådan oppustning af finansmarkedsprodukter er nødvendig og formålstjenlig. Derfor har Kommissionen i juli 2009 foreslået fire midler, der supplerer hinanden, ”til at reducere OTC-derivatmarkedernes negative konsekvenser for den finansielle stabilitet”.
De foreslåede politiske foranstaltninger er baseret på de Larosière-rapporten, konklusionerne fra Det Europæiske Råd i juni 2009 og beslutningerne fra G-20 i anden halvdel af 2009. I hovedtræk foreslår Kommissionen fire politiske foranstaltningsområder:
• yderligere standardisering af derivatkontrakter
• anvendelse af transaktionsregistre
• mere udbredt brug af centrale modpartsclearingcentraler (CCP)
• mere udbredt brug af organiserede handelscentre.
Kommissionen taler om et generelt paradigmeskift i den hidtidige politik for de finansielle markeder. Den vil tage afstand fra den traditionelle anskuelsesmåde, ifølge hvilken derivater kun kræver en ringe grad af regulering, fordi de bruges af fagfolk, og foreslår et regelværk, der især vil øge gennemsigtigheden og gøre markedsdeltagerne i stand til at vurdere risiciene korrekt. Som resultat vil de foreslåede foranstaltninger bevirke, at derivatmarkederne skifter fra primært bilaterale OTC-handler til mere centraliseret clearing og handel.
Derivaternes funktion og relevans
Derivater er finansielle kontrakter, hvis værdi udledes af en såkaldt "basisværdi", f.eks. varepris, aktiekurs, vekselkurs eller renteniveau, som, når en på forhånd defineret begivenhed indtræffer, giver en kontraktpart ret til køb eller salg. Derivater blev tidligere brugt af finansielle institutioner og virksomheder (ikke-finansielle institutioner) til at sikre sig mod risici eller i spekulationsøjemed. Futures, credit default swaps (CDS), optioner og certifikater er almindelige derivater. CDS indbefatter en kompenserende betaling i tilfælde af kredittab. Særlig spekulative CDS-derivater er ifølge BIS-dokumenterne siden starten på den finansielle krise faldet i forhold til de tidligere år. I slutningen af juni 2009 udgjorde den udestående nominale værdi af CDS-kontrakterne 36 billioner USD. Den øgede netting af positioner gennem markedsdeltagere, især de vigtigste deltagere i handelen, spillede i denne forbindelse en betragtelig rolle. I modsætning til nominalværdien af kontrakterne mellem de finansielle institutioner, der er faldet, steg den udestående nominalværdi af kontrakterne mellem derivathandlere og ikke-finansielle kunder med mere end det dobbelte. Samlet kan man konkludere, at derivater enten bruges til styring af en banks markedsrisiko eller til handelsformål. De klassificeres som udbyttegivende finansielle instrumenter, der holder sig på en rimelig værdi gennem udbytte og tab, og er i første omgang opført på regnskabet på basis af værdien fra handelsdatoen. De renter, der derefter påløber, og amortiseringen af præmier og afdrag bogføres på grundlag af de effektive rentesatser under "renteindtægter". Efter handelsdatoen bliver derivaterne på ny vurderet efter deres fair value.
Vurdering af Kommissionens forslag
Målene med Kommissionens forslag:
• mindske modpartskreditrisikoen,
• reducere den operationelle risiko
• øge gennemsigtigheden
• forbedre markedsintegriteten og tilsynet
støttes fuldt ud af ordføreren. De foreslåede forskrifter om fastlæggelse af fælles sikkerheds-, regulerings- og driftsstandarder for centrale modparter, sikring af bilateralt afregnede kontrakter, højere krav til egenkapitalen for bilateralt afregnede transaktioner og obligatorisk central clearing for standardiserede kontrakter via en central modpart for finansinstitutter hører til de forslag, der bør støttes. Regelrammen omfatter også standardisering af kontraktbetingelser og kontraktbehandling. For at øge gennemsigtigheden forpligtes markedsdeltagerne til at medtage positioner og transaktioner, der ikke afregnes via en CCP, i deres transaktionsregistre, som igen reguleres og overvåges. Hvad standardiserede derivater angår, skal handel på børser og andre organiserede handelscentre være obligatorisk. Gennemgangen af finansmarkedsdirektiverne for alle derivatmarkeder, herunder råstofderivater, har til formål at øge gennemsigtigheden af handelen. Ved ændring af markedsmisbrugsdirektivet skal anvendelsesområdet for markedsmanipulationer udvides til derivater, og de regulerende myndigheder skal have mulighed for at sætte grænser for positioner.
Forskellig behandling af virksomhedsderivater og bankderivater
I modsætning til hvad der er tilfældet på det finansielle marked, er mange forskellige virksomheder aktive inden for energi- og råvarehandel. Foruden de store markedsdeltagere (energivirksomheder, industrielle storforbrugere, oliekoncerner, kemikalievirksomheder, flyselskaber og banker) optræder der også mindre handelspartnere såsom kommunale værker, distributionsselskaber og selvstændige energiudbydere.
Virksomhedsderivaterne medfører ingen betydelig systemisk risiko for de finansielle markeder i modsætning til de rene produkter på de finansielle markeder, der handles mellem banker. De produkter, der handles på det finansielle marked, adskiller sig væsentligt fra virksomheders produkter. Mens der på kapitalmarkedet handles med værdipapirer og finansielle instrumenter såsom terminsforretninger, optioner og futures, er virksomhedernes derivatmarked i stor udstrækning baseret på fysiske varer, der bestemmer prisdannelsen. Markedsprisen for disse produkter er baseret på grundlæggende prisdannelsesfaktorer (såsom f.eks. kraftværkskapaciteter, vejr, forbrugeradfærd, tilstedeværelsen af råvarer og råvarepriser), som er fundamentalt forskellige fra dem, der gør sig gældende på det finansielle marked. I forbindelse med virksomhedsderivater optræder ingen private investorer som markedsdeltagere.
Hvad angår prisfastsættelse, gennemsigtighed og modpartskreditrisiko, er det af væsentlig betydning at skelne mellem masseprodukter og individuelle produkter. Derivater er i vid udstrækning blevet handlet for billigt, fordi risikoen ikke er blevet fastslået rettidigt. Under denne proces har bankerne systematisk ignoreret risici eller videresolgt dem uden selv at blive involveret.
Den særlige karakter af virksomhedsderivater
En bedre og mere restriktiv regulering af derivatmarkederne skal tage hensyn til den særlige situation, der gør sig gældende for de virksomheder, der er henvist til at sikre deres finansielle og operative risici på gunstige og skræddersyede betingelser med derivater. Ikke-finansielle virksomheder sikrer sig med disse finansielle instrumenter imod risici i forbindelse med valuta, renter og råvarer. Denne sikring, der ikke er spekulationsmotiveret, bidrager til at skabe stabilitet og vækst med henblik på beskæftigelse og investeringer. De foreslåede reguleringstiltag må ikke føre til mærkbare forringelser i forbindelse med sikring af virksomhederne imod risici. Selvom derivater i fremtiden skal prisbestemmes i overensstemmelse med markedet, må virksomhedernes likviditet ikke indskrænkes. Da virksomhederne ikke har den samme adgang til likviditet som bankerne, kan der som følge af, at der stilles overdrevent høje sikkerheder, opstå et forhøjet kreditbehov, som ikke må overbelaste virksomhederne, især de små og mellemstore virksomheder. Da virksomhedsderivater i modsætning til derivater fra finansielle institutioner ikke har bidraget væsentligt til krisen på de finansielle markeder, er det her nødvendigt at anlægge en mere differentieret synsvinkel.
Konklusioner ud fra Kommissionens forslag
Kommissionens forslag bør i vid udstrækning støttes. Efter ordførerens opfattelse bør følgende punkter dog tages op til mere indgående behandling:
• Priserne på derivater skal i fremtiden bedre afspejle risikoen, og omkostningerne ved den kommende markedsinfrastruktur skal bæres af markedsdeltagerne og ikke af skatteyderne.
• CCP’er og deres risikostyringssystemer må hverken finansieres af brugere eller være i indbyrdes konkurrence.
• Der skal fastlægges indberetningsstandarder for alle derivater for at sikre, at de videreledes til de centrale transaktionsregistre.
• Især for SMV'er skal der gives mulighed for undtagelser og lavere egenkapitalkrav i forbindelse med bilaterale derivater.
• CDS-derivater skal underkastes en uafhængig central clearing, og de skal i givet fald kunne begrænses eller i enkelte tilfælde forbydes i tilfælde af kumulative risici.
• Nationale lovgivningsmyndigheder skal have adgang til transaktionsregistrene.
• Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) skal have beføjelser til at godkende centrale clearinginstanser i Den Europæiske Union og tredjelande.
For at optimere samarbejdet mellem de nationale lovgivningsmyndigheder og ESMA er det nødvendigt at gå gradvist frem.
UDTALELSE FRA UDVIKLINGSUDVALGET (28.4.2010)
til Økonomi- og Valutaudvalgetom derivatmarkeder - fremtidige politiktiltag(2010/2008(INI))Rådgivende ordfører: Eva Joly
FORSLAG
Udviklingsudvalget opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
A. der henviser til, at volatiliteten har katastrofale følger for de fattige og sultende i udviklingslandene, som udgør en betragtelig andel af verdens producenter og forbrugere af landbrugsråvarer, og som ikke har adgang til finansielle tjenester eller finansielle mekanismer til krisestyring,
B. der henviser til, at ifølge FAO's undersøgelser udgør andelen af en typisk husstands udgifter til fødevarer 10-20 % i et industrialiseret land mod 60-80 % i de mindst udviklede lande (LDC),
C. der henviser til, at spekulation i råvarer, der øger volatiliteten på markedet for landbrugsprodukter, gør det vanskeligere at finansiere innovative investeringer til genopbygning af den lokale landbrugsproduktion i lande, der er nettoimportører af fødevarer,
1. erkender, at derivaterne kan spille en positiv rolle, når de anvendes til risikoafdækning; udtrykker bekymring over de negative følger af den voksende tilstedeværelse af finansielle investorer på landbrugsråvaremarkederne, idet institutionelle investorer ser råvarer som en alternativt finansielt aktiv, der giver mulighed for spredning af porteføljen;
2. understreger, at spekulation i landbrugsråvarer rammer de fattigste hårdest; erindrer navnlig om, at prisfluktuationer har skadelige makroøkonomiske følger for fødevareimporterende lande, hvis betalingsbalance forringes, og om, at disse fluktuationer yderligere forværrer deres gældsbyrde; erindrer desuden om, at mange udviklingslande og mindst udviklede lande er stærkt afhængige af eksport af råstoffer og landbrugsråvarer for at optjene udenlandsk valuta; mener derfor, at ureguleret handel med derivater udgør en alvorlig trussel mod sikkerheden såvel som landbrugsproduktionen, og at der bør findes en løsning på dette;
3. opfordrer indtrængende Kommissionen til at undersøge, hvilke konsekvenser råvarederivater har for fødevaresikkerheden i betragtning af den støt stigende strøm af spekulationskapital fra finansielle investorer til landbrugsråvaremarkederne;
4. beklager, at det i betragtning af de eksisterende oplysningers manglende gennemsigtighed er vanskeligt præcist at undersøge den direkte forbindelse mellem spekulation og udviklingen i råvarepriserne; understreger imidlertid, at det af forskellige organer, herunder UNCTAD og det amerikanske Senats "Permanent Subcommittee on Investigations", er blevet undersøgt, hvilken rolle spekulation spiller på råvaremarkederne, og at disse organer understreger den negative rolle, råvareindeksfonde spiller;
5. understreger, at en betragtelig andel af råvareproducenterne er fattige landbrugere uden adgang til sofistikerede finansielle instrumenter til afdækning af prissvingninger; minder om, at udbudsstyringsmekanismer er det bedste redskab til at håndtere ekstreme råvareprissvingninger, dvs. gennem internationale råvareaftaler;
6. opfordrer Kommissionen og det internationale donorsamfund til at øge investeringerne i redskaber, der har vist sig at give fattige bønder og udviklingslandenes befolkning mulighed for at styre og afhjælpe risici og volatilitet og samtidig bidrage til varig fødevaresikkerhed, herunder lokal oplagring, forsikring mod vejrrisiko og sikkerhedsnet;
7. beklager, at der for tiden ikke findes en multilateral ramme med henblik på at reagere på global spekulation i fødevarepriser; mener, at FN-agenturer bør bemyndiges til at koordinere denne reaktion, mener ligeledes, at EU bør vedtage strengere reguleringsforanstaltninger vedrørende råvarederivater, herunder indførelse af et handelsregister, der gør muligt at foretage risikoafdækning og clearing af alle OTC-transaktioner, mens spekulative aktiviteter, som f.eks. short selling og indeksderivater, forbydes.
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
Dato for vedtagelse |
27.4.2010 |
|
|
|
||
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
23 0 0 |
||||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Thijs Berman, Michael Cashman, Corina Creţu, Véronique De Keyser, Leonidas Donskis, Charles Goerens, Catherine Grèze, Enrique Guerrero Salom, Filip Kaczmarek, Franziska Keller, Gay Mitchell, David-Maria Sassoli, Alf Svensson, Eleni Theocharous, Patrice Tirolien, Anna Záborská, Iva Zanicchi, Gabriele Zimmer |
|||||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Proinsias De Rossa, Santiago Fisas Ayxela, Isabella Lövin, Emma McClarkin, Cristian Dan Preda |
|||||
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
Dato for vedtagelse |
2.6.2010 |
|
|
|
||
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
43 1 1 |
||||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Burkhard Balz, Godfrey Bloom, Sharon Bowles, Udo Bullmann, Pascal Canfin, George Sabin Cutaş, Leonardo Domenici, Derk Jan Eppink, Diogo Feio, Markus Ferber, Elisa Ferreira, Vicky Ford, José Manuel García-Margallo y Marfil, Jean-Paul Gauzès, Sven Giegold, Sylvie Goulard, Enikő Győri, Liem Hoang Ngoc, Gunnar Hökmark, Othmar Karas, Wolf Klinz, Jürgen Klute, Werner Langen, Astrid Lulling, Hans-Peter Martin, Arlene McCarthy, Sławomir Witold Nitras, Ivari Padar, Rolandas Paksas, Anni Podimata, Antolín Sánchez Presedo, Olle Schmidt, Edward Scicluna, Peter Simon, Theodor Dumitru Stolojan, Ivo Strejček, Kay Swinburne, Ramon Tremosa i Balcells, Corien Wortmann-Kool |
|||||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Sophie Auconie, Elena Băsescu, Robert Goebbels, Arturs Krišjānis Kariņš, Philippe Lamberts, Gay Mitchell |
|||||