BETÆNKNING om fattigdomsbekæmpelse og jobskabelse i udviklingslandene: vejen frem

24.6.2010 - (2009/2171(INI))

Udviklingsudvalget
Ordfører: Eleni Theocharous

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om fattigdomsbekæmpelse og jobskabelse i udviklingslandene: vejen frem

(2009/2171(INI))

Europa-Parlamentet,

- der henviser til FN's Årtusindeerklæring af 8. september 2000, der opstiller årtusindudviklingsmålene som det internationale samfunds fælles kriterier for udryddelse af fattigdom,

- der henviser til de forpligtelser med hensyn til bistandens omfang, bistand til de afrikanske lande syd for Sahara og bistandens kvalitet, der blev indgået på G8-topmødet i Gleneagles i 2005,

- der henviser til Pariserklæringen om bistandseffektivitet af 2. marts 2005 og til konklusionerne fra forummet på højt plan, der holdt møde i Accra mellem den 2. og 4. september 2008 vedrørende opfølgningen på denne erklæring,

- der henviser til Kommissionens meddelelse "EU-udviklingsbistand: Mere, bedre og hurtigere EU-udviklingsbistand" (KOM(2006)0087,

- der henviser til FN's rapport "Revurder fattigdom - rapport om verdenssituationen anno 2010",

- der henviser til de årlige rapporter fra FN's generalsekretær om gennemførelsen af FN's Årtusindeerklæring,

- der henviser til den fælles erklæring fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer i Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen, "Den europæiske konsensus om udvikling"[1] underskrevet den 20. december 2005,

- der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1905/2006 af 18. december 2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde (instrumentet for udviklingssamarbejde – DCI)[2],

- der henviser til de afrikanske stats- og regeringschefers Abuja-erklæring af 27. april 2001 om hiv/aids, tuberkulose og andre relevante smitsomme sygdomme,

- der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1889/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af et finansieringsinstrument til fremme af demokrati og menneskerettigheder på verdensplan[3],

- der henviser til Rådets konklusioner af 21. juni 2007 om fremme af beskæftigelsen gennem EU's udviklingssamarbejde,

- der henviser til Kommissionens meddelelse "Hvordan den Europæiske Union kan medvirke til at fremme menneskerettigheder og demokratisering i tredjelande" (KOM(2001)0252),

- der henviser til Kommissionens meddelelse "Almen og faglig uddannelse som led i fattigdomsbekæmpelse i udviklingslandene" (KOM(2002)0116),

- der henviser til Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU's beslutning af 3. december 2009 om global forvaltning og reform af de internationale institutioner,

- der henviser til ILO's dagsorden for anstændigt arbejde og til ILO's globale jobpagt, der blev vedtaget ved global konsensus den 19. juni 2009 på den internationale arbejdskonference,

- der henviser til ILO's betænkning "Betænkning om arbejdslivet 2009: Den globale jobkrise og tiden efter", udgivet i december 2009,

- der henviser til sin beslutning af 24. marts 2009 om MDG-kontrakterne[4],

- der henviser til sin beslutning af 6. april 2006 om bistandseffektivisering og korruption i udviklingslandene[5],

- der henviser til sin beslutning af 23. maj 2007 om fremme af anstændigt arbejde for alle[6],

- der henviser til sin beslutning af 12. marts 2009 om en tilgang til Fællesskabets udviklingsbistand til sundhedstjenester i Afrika syd for Sahara[7],

- der henviser til Megapesca Lda's undersøgelse af 2009 med titlen "Overall evaluation study of the Fisheries Partnership Agreements policy",

- der henviser til de aktuelle reformer af den fælles landbrugspolitik og af den fælles fiskeripolitik,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 48,

- der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A7‑0192/2010),

A. der henviser til, at en stærk og bæredygtig økonomisk vækst i et stabilt, erhvervsvenligt miljø er med til at skabe velstand og arbejdspladser, og derfor er den sikreste og mest bæredygtige vej ud af fattigdom,

B.  der henviser til, at millioner af menneskers sult, fejlernæring og udelukkelse fra adgang til mad og basale offentlige tjenesteydelser er konsekvenserne af økonomiske politikker, landbrugspolitikker og handelspolitikker på nationalt og internationalt plan,

C. der henviser til, at en sikker og ukorrupt lovgivning er af afgørende betydning for, at virksomheder kan trives,

D. der henviser til, at EU-15 har forpligtet sig til at bruge 0,7 % af deres BNI på den officielle udviklingsbistand (ODA) inden 2015; der henviser til, at det nuværende ODA-niveau er ca. 0,4 %,

E.  der henviser til, at fattigdomsbekæmpelse og sammenhæng i udviklingspolitikken nu er forpligtelser i henhold til EU-traktaten,

F.  der henviser til, at det er nødvendigt at støtte udviklingslandenes bestræbelser på at opnå en så høj merværdi som muligt i deres egne lande, hvilket nødvendiggør en strategi for den industrielle udvikling, som dog fortsat bør være i overensstemmelse med kravene til bæredygtig udvikling og navnlig til miljøbeskyttelse,

G. der henviser til, at hverken EU-donorer eller udviklingslandenes regeringer opfylder kravene til deres benchmark for udgifter til sundhed og uddannelse,

H. der henviser til, at udviklingslandene står over for en kritisk mangel på kvalificerede sundhedsmedarbejdere; der henviser til, at manglen på kvalificerede sundhedsmedarbejdere i de industrialiserede lande er en af de faktorer, der forringer det skrøbelige sundhedssystem i udviklingslandene, og at meget af det faglærte personale i sundhedssektoren og andre sektorer af flere forskellige grunde ikke vender tilbage til deres hjemlande for at hjælpe deres egne samfund,

I.   der henviser til, at den seneste fødevarepriskrise understregede landbrugets og fødevaresikkerhedens fortsatte betydning for fattige lande,

J.   der henviser til, at 90 % af EU-borgerne er tilhængere af udviklingssamarbejde, men at den økonomiske nedgang truer med at svække denne støtte,

K. der henviser til, at G20 har lovet at slå hårdt ned på skattely,

L.  der henviser til, at skatteunddragelse og ulovlig kapitalflugt fra udviklingslandene udgør et beløb, der er flere gange så stort som udviklingsbistanden,

M. der henviser til, at pengeoverførsler udgør en større del af kapitalstrømmen til udviklingslandene end ODA,

N. der henviser til, at 2,7 milliarder mennesker i øjeblikket ikke har adgang til kredit,

O. der henviser til, at det ikke er tilstrækkeligt at skabe arbejdspladser for at bekæmpe fattigdom, men at der derimod skal skabes kvalitetsbeskæftigelse,

P.  der henviser til, at de fattigste lande er stærkt underrepræsenterede i internationale institutioner og globale fora,

Q. der henviser til, at de sociale sikringssystemer har vist sig at være virkningsfulde instrumenter til fattigdomsreduktion og social samhørighed, og at størstedelen af den globale befolkning ikke har nogen passende social sikring,

I. Udfordringer for udviklingslandene

Om økonomi

1.  opfordrer udviklingslandenes regeringer til at diversificere deres økonomi ved at udvikle deres fremstillingssektor og til at undgå at overbebyrde virksomheder med bureaukrati, navnlig små og mellemstore virksomheder, der skaber arbejdspladser og vækst;

2. opfordrer alle udviklingslande til at tilslutte sig ILO's dagsorden for anstændigt arbejde og FN's grundlæggende socialsikringsinitiativ for at sikre tilfredsstillende arbejdsstandarder, et højt niveau af omfattende social sikringsdækning, der medtager de fattigste og de marginaliserede, og ægte arbejdsmarkedsdialog, og navnlig at anvende "arbejdskraftintensive" projekter;

3.  understreger vigtigheden af, at man undertegner og gennemfører de forskellige ILO-konventioner om internationale arbejdsstandarder, og anbefaler en anvendelse af bestemmelserne i ILO-resolutionen "Recovering from the crisis: A Global Jobs Pact";

4.  opfordrer til sikring af retten til frihed fra tvangsarbejde og særligt fra børnearbejde uden undtagelse, idet børn uden uddannelse er dømt til et liv i fattigdom;

5.  opfordrer til, at der lægges særlig vægt på bekæmpelse af børnearbejde, og at der i stedet skabes arbejdspladser til voksne, og børnene gives mulighed for en passende skoleuddannelse;

6.  anmoder indtrængende regeringerne om at prioritere støtte til basale sociale behov samt at fremme beskyttelsen af børn og sårbare kvinder, som er hårdt ramt af krisen, udsatte unge, ufaglærte og lavtlønnede og vandrende arbejdstagere, ansatte i landbrugssektoren og handicappede;

7.  minder om, at mikrovirksomheder og små virksomheder, særligt i landbrugssektoren, har brug for tilstrækkelig finansiering for at bevare eksisterende arbejdspladser og skabe nye af slagsen; opfordrer udviklingslande til at fremme adgang til opsparing og kredit via mikrokredit, mikroforsikringer og innovative kreditagenter, såsom postkontorer i landdistrikterne eller mobilbanker;

8.  opfordrer EU til at anerkende socialøkonomiens (f.eks. kooperativers) bidrag til jobskabelse og fremme af anstændige arbejdspladser i udviklingslandene og til at medtage socialøkonomien i EU's udviklingsprogrammer og samarbejdsstrategier;

9.  opfordrer udviklingslandene til at udvide ejerskabet af jorden blandt de fattige og dem, der har fået frataget deres jord, ved eksempelvis at give besættere i slumkvarterer retten til den jord, de lever på;

10. opfordrer udviklingslandene til at diversificere deres økonomi så meget som muligt, så de ikke udelukkende er afhængige af et meget begrænset antal produkter, navnlig landbrugsprodukter beregnet på eksport,

11. minder udviklingslandene om, at de skal respektere de lokale traditioner for brug af fælles jord til landbrug for at fremme og beskytte de eksisterende små landbrug;

12. opfordrer udviklingslandene til at betragte udviklingen i landbrugssektoren og fødevaresikkerheden som et vigtigt element i forbindelse med udarbejdelsen af landestrategidokumenter og nationale vejledende programmer;

13. minder om, at styreformen indgår i begrebet "retsstaten", en stat, der garanterer demokrati og borgerrettigheder; minder om, at en retsstat på en gang sikrer sin lovgivende virksomhed, såsom domstolsadgang, adgang til sundhed, uddannelse og administrationen, og fremme samt beskytter den enkeltes rettigheder, herunder de grundlæggende frihedsrettigheder;

Om borgerskab og regering

14. opfordrer alle udviklingslande til øjeblikkeligt at underskrive FN-konventionen mod korruption og effektivt at gennemføre bestemmelserne heri; opfordrer endvidere EU-medlemsstaterne og EU-virksomheder til at respektere FN-konventionen;

15. mener, at EU's medlemsstater bør fungere som rollemodeller for udviklingslandene, når det gælder budgetdisciplin, skatteopkrævning og god regeringsførelse;

16. mener, at foranstaltninger til bekæmpelse af korruption ligeledes skal være rettet mod den private sektor samt mod at forbedre det internationale samarbejde, eksempelvis gennem informationsudveksling og programmer til inddrivelse af aktiver;

17. opfordrer alle udviklingslande til at fremme uafhængige parlamenter, for at de på effektiv vis kan styrke demokratiet ved frit at udøve deres lovgivningsmæssige beføjelser, budgetmæssige beføjelser og kontrolbeføjelser; henviser ligeledes til den enorme betydning, som et uafhængigt fungerende og passende udbygget retssystem har;

18. opfordrer udviklingslandenes regeringer til at maksimere civilsamfundsorganisationernes medvirken i formulering og kontrol af den offentlige orden;

19. understreger, at arbejdsmarkedets parter spiller en vigtig rolle i den økonomiske udvikling og kan styrke den sociale samhørighed, og at etablering og udvikling af sådanne repræsentative organisationer derfor bør fremmes;

20. opfordrer til sikring af foreningsfriheden for fagforeninger og retten til at føre kollektive forhandlinger uden undtagelse med henblik på at håndhæve, forbedre og forsvare anstændige arbejdsvilkår;

21. tilskynder alle lande, der har indført love, som begrænser civilsamfundsorganisationernes frihed, til at ophæve denne lovgivning;

22. opfordrer til sikring af retten til ikkeforskelsbehandling, dvs. retten til arbejde og ligestilling uanset køn, etnisk oprindelse, alder, handicap eller seksuel orientering som et hovedprincip i fattigdomsbekæmpelsen;

23. anmoder om, at kvinders retlige og sociale forhold styrkes betydeligt for at undgå forskelsbehandling, og til at udnytte kvinders potentielle bidrag til økonomisk og social udvikling;

24. støtter udviklingslandene i deres bestræbelser på at styrke og øge regional integration gennem frihandelsområder, regionale økonomiske fællesskaber, regionale udviklingsbanker mv.;

II. Fælles udfordringer

25. gentager sin opfordring til, at mindst 20 % af udviklingslandenes nationale budgetter og EU's udviklingshjælp allokeres til sundhed og grunduddannelse;

26. opfordrer til nytænkning af privatiseringspolitikken, især i forbindelse med f.eks. vandforsyning, spildevandsbehandling og tjenesteydelser af almen interesse, og til fornyet overvejelse af staternes samfundsmæssige rolle i udviklingsstyringen, herunder statsejede virksomheders rolle som arbejdsgivere og leverandører af sociale ydelser;

27. minder om de sociale sikringsordningers altafgørende rolle som omtalt i ILO's globale jobpagt og FN's socialsikringsinitiativ; opfordrer derfor til, at der lægges større vægt på socialsikringssystemer for at forhindre øget fattigdom og løse sociale problemer, samtidig med at der bidrages til en stabilisering af økonomien og bevarelse og fremme af beskæftigelsesegnetheden.

28. anmoder om gratis og fuldstændig adgang til uddannelsessystemerne for alle, dvs. både grunduddannelse og højere uddannelse samt erhvervsuddannelse, således at lokalbefolkningen kan blive faguddannede arbejdstagere;

29. fastholder, at både donorlandene og udviklingslandene skal opfylde deres forpligtelser for at nå årtusindudviklingsmålene i 2015;

30. støtter foranstaltninger, såsom statsstøtte til løn, job- og uddannelsesmuligheder, der tilskynder lokale videnskabsmænd og andre faguddannede arbejdstagere til at blive og praktisere i deres lokalsamfund og som styrker sundhedssystemer, der er tilgængelige for alle;

31. støtter skabelsen af nye beskæftigelsesmuligheder i udviklingslandene;

32. støtter foranstaltninger, hvor man investerer i og opbygger offentlige tjenesteydelser generelt for at skabe beskæftigelse og styrke statens kapacitet, faciliteter og sociale samhørighed som anført i FN's rapport "Revurder fattigdom";

33. opfordrer til mere fokus på praktisk sundhedspleje og bevidsthedsskabelse blandt befolkningen omkring fordelene ved medicinsk behandling, for eksempel distribution af apparater til blodanalyse samt undervisning af lokalbefolkningen i brugen af disse;

34. understreger, at udviklingen af menneskelige ressourcer er nødvendig i alle udviklingsstrategier og af afgørende betydning for jobskabelsen; opfordrer EU og udviklingslandene til at analysere beskæftigelsesbehovene og arbejdsmarkedet, udarbejde prognoser og foregribe de største udfordringer i forbindelse med erhvervsuddannelsens tilpasning til beskæftigelsen;

35. mener, at alle udviklingsstrategier skal tage særligt hensyn til de mest sårbare og marginaliserede, navnlig kvinder, børn, ældre og handicappede;

36. anser det for nødvendigt at dække de grundlæggende behov, og mener derfor, at det er særlig vigtigt med foranstaltninger til fremme af fødevaresikkerhed og adgang til drikkevand;

37. fremhæver problemet med børnearbejde og anerkender, at børnearbejde er en af de største hindringer for at opnå universel grunduddannelse og reducere fattigdom og skader disse børns sunde opvækst og nødvendige skolegang; opfordrer derfor til at fremme samordningen mellem og ensretningen af agenturerne, når det gælder uddannelsesbistand og politikken for børnearbejde ved at styrke de eksisterende mekanismer, herunder den globale taskforce for børnearbejde og uddannelse; opfordrer endelig det internationale samfund, alle berørte lande og EU til at gøre deres yderste for omgående at yde en dedikeret indsats for at udrydde børnearbejde;

38. påpeger, at ligestilling mellem kønnene er vigtigt for landenes økonomiske fremgang, og opfordrer derfor til, at der gøres en større indsats for også at sikre ligestilling mellem kønnene i økonomien;

39. fastholder, at donorer og partnerlande skal sikre, at landbruget, navnlig små landbrug og små og mellemstore miljøvenlige landbrugsfødevareindustrier, kommer højere op på udviklingsdagsordenen;

40. understreger, at små landbrug baseret på decentraliserede, grønne og bæredygtige produktionsmidler fremmer jobskabelse og bæredygtig udvikling, eftersom de pr. hektar beskæftiger flere mennesker end store landbrug, og disse landmænd og landarbejdere efterspørger forholdsmæssigt flere arbejdskraftintensive produkter fra landdistrikterne;

41. opfordrer til, at beskæftigelse og jobskabelse støttes mere effektivt ved at koordinere beskæftigelsespolitik og makroøkonomisk politik, eftersom sidstnævnte ikke bør være begrænset til kontrol af inflation, handel og budgetunderskud, men også bør fokusere på stabiliteten af realproduktion, realindkomster og beskæftigelse;

42. støtter investeringer i "grønne arbejdspladser" og i grøn industri, eksempelvis gennem udvikling af vedvarende energi og energieffektivitetssystemer i fattige lande, herunder solenergi til fordel for lokalsamfundene, der kan medvirke til at tilvejebringe bæredygtige energikilder og samtidig skabe arbejdspladser mens miljøet beskyttes;

43. anmoder om en styrkelse af lige muligheder og adgang til efteruddannelse, erhvervsuddannelse og uddannelse af høj kvalitet; anmoder om, at adgangen til kredit forbedres (herunder mikrofinansiering) for at fremme jobskabelsen;

44. ser frem til et øget samarbejde mellem Parlamentet og dets regionale kollegaer i udviklingslandene;

45. understreger betydningen af at fremme anvendelsen af alternative indikatorer, der ikke er baseret på BNP, til at måle samfundsudviklingen i udviklingslandene, især under hensyntagen til de forslag, der er fremsat af udvalget om måling af økonomiske resultater og social fremgang, hvis formand er Joseph Stiglitz;

46. opfordrer til, at de enkelte lande og regioner finder svar på den globale økonomiske krise omfattende de foranstaltninger, der nævnes i Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) politiske strategi om en global jobpagt, med henblik på at lette investeringer i arbejdskraftintensive og miljøvenlige sektorer og sociale sikringsordninger;

III. Udfordringer for donorer

Om bistand

47. opfordrer alle rige lande, navnlig EU-medlemsstater, til at overholde deres forpligtelser vedrørende bistand, dvs., mindst 0,7 % af BNI inden 2015;

48. opfordrer til en fælles definition af fattigdom i medlemsstaterne for at identificere de relevante arbejdsområder og de støttemodtagere, der er berettigede til udviklingsbistand fra EU;

49. understreger, at eksportstøtte har ført til dumping af EU's produkter på udviklingslandenes markeder og har bidraget til at ødelægge arbejdspladser ved at gøre lokale landbrugsprodukter såsom frosne kyllingedele, svinekød, sukker og dåsetomater ukonkurrencedygtige og ved at gøre fremstillede industrivarer uøkonomiske;

50. mener, at sammenhæng i politikken kan give frugtbare resultater inden for jobskabelse i udviklingslandene, opfordrer derfor til en ændring i EU's eksterne politikker, eftersom de har direkte indflydelse på udviklingslandenes økonomier og bør være beregnet på at støtte udviklingslandenes bæredygtige behov for at bekæmpe fattigdom, sikre en anstændig indtægt og et eksistensgrundlag samt overholdelsen af de grundlæggende menneskerettigheder, herunder de sociale og økonomiske rettigheder samt miljøbeskyttelse;

51. anmoder om en yderligere omfattende finansiering til at håndtere virkningerne af klimaændringer og den globale finanskrise i udviklingslandene;

52. anmoder om, at grunduddannelse og offentlig sundhed får en central plads i udviklingspolitikkerne, og understreger, at den nuværende situation ikke kan begrunde, at de nationale udgifter og den internationale støtte på disse områder reduceres;

53. opfordrer EU til at indfri sine forpligtelser, for så vidt angår handelsstøtte;

54. understreger, at EU skal ændre subsidiepolitikken, navnlig på landbrugsområdet og i overensstemmelse med EU's små og mellemstore landbrug, for at fremme fair handelsbetingelser for udviklingslandene

55. anmoder endnu engang alle donorer om en mere pålidelig overholdelse af dagsordenen for bistandseffektivitet, navnlig for så vidt angår donorkoordinering og -ansvar;

56. fastholder, at Kommissionen skal sikre, at den eksterne dimension af den aktuelle reform af de fælles fiskeripolitikker bliver tilpasset til EU's udviklingspolitik, eftersom de er direkte forbundet med eksistensgrundlaget for befolkningen i udviklingslandene;

57. understreger, at fiskerisektoren i mange lande er af afgørende betydning for beskæftigelsen og fødevaresikkerheden, hvorfor alle udviklingslande bør være berettigede til sektorstøtte fra EU til udvikling af deres egen bæredygtige fiskeriindustri, forskning, kontrol og retshåndhævelse til bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri uafhængig af en eventuel aftale om fiskeriadgang indgået med Den Europæiske Union;

58. understreger, at EU's sektorstøtte til fiskeriindustrien i tredjelandene tager sigte på at udstyre disse landes havne med den rette infrastruktur til at lette lokal landing og forarbejdning af fisk for at skabe nye job; opfordrer Kommissionen til at overvåge og verificere, at disse mål bliver nået, og til at yde finansiel og teknisk bistand for at forbedre de enkelte tredjelandes evne til at overvåge fiskeriaktiviteterne i dets egne farvande og tilbageholde fartøjer, der begår overtrædelser;

59. insisterer på, at EU skal forenkle sin bistandsstruktur og procedurer i forbindelse hermed;

60. opfordrer til øget koordinering af udviklingspolitikken mellem Kommissionen og EU's medlemsstater for at forhindre, at de forskellige aktioner indvirker negativt på opfyldelsen af årtusindudviklingsmålene;

61. forventer, at EU-politikker på områder som landbrug, handel, migration og fiskeri på ingen måde vil underminere udviklingsindsatsen, da sammenhæng i udviklingspolitikken; har til hensigt nøje at overvåge, hvordan EU overholder denne forpligtelse;

62. opfordrer donorer til at investere klogt i udviklingsuddannelse af borgerne;

63. opfordrer donorlandene til at bruge denne krise til grundigt at undersøge de eksisterende muligheder med hensyn til innovative og supplerende udviklingsfinansieringskilder og til at finde nye finansieringskilder, som gør det muligt for udviklingslandene at diversificere deres indtægtskilder og gennemføre effektive, konkrete og operative udgiftsprogrammer;

64. opfordrer Kommissionen og EU's medlemsstater til at støtte bæredygtige virksomheder med anstændig jobskabelse som en særlig sektor for udviklingssamarbejde på linje med den europæiske konsensus om udvikling fra 2005 og til at fremme dens integration i mere traditionelle sektorer inden for udviklingssamarbejde, som f.eks. infrastruktur, udvikling af landdistrikter, forvaltning og handelsrelateret bistand;

Om nye finansieringskilder

65. opfordrer G20-nationer til at gennemføre løfter om at udrydde skattely, stramme kontrollen med de finansielle markeder og være førende inden for udveksling af skatteoplysninger; mener desuden, at G20 bør give International Accounting Standards Board til opgave at vedtage en ny standard, som omfatter landespecifik rapportering;

66. opfordrer G20- og EU-landene til at træffe foranstaltninger til at gøre pengeoverførsler billigere og lettere;

67. anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at styrke den offentlige økonomiske støtte til små virksomheder, mikrovirksomheder og landmænd i udviklingslandene, herunder den uformelle sektor, som der opfordres til i ILO's globale jobpagt, for at bekæmpe fattigdom og arbejdsløshed;

Om kapacitetsopbygning og global ledelse

68. opfordrer EU til at målrette sin bistand mod fremme af kapacitetsopbygning i områder, der vil have en direkte positiv indflydelse på partnerlandenes økonomiske struktur og skabe arbejdspladser, dvs. udvikling af deres produktionskapacitet, etablering af effektive skattesystemer, bekæmpelse af korruption, styrkelse af institutioner og civilsamfundet, fremme af lettere adgang til mikrokredit og andre finansieringskilder mv.;

69. opfordrer til, at alle EU's udviklingspolitikker, der har indflydelse på jobskabelse og fattigdomsbekæmpelse, fokuserer på foranstaltninger, der kræver, at regeringer, civilsamfund, virksomheder, fonde og lokalsamfund opfylder FN's årtusindudviklingsmål inden 2015;

70. opfordrer EU til også at målrette sin bistand mod opbygning af sociale sikringssystemer i udviklingslandene som et vigtigt og effektivt middel til at reducere fattigdom;

71. opfordrer til, at man prioriterer uddannelse, opfølgning af unge efter folkeskolen, faglig uddannelse, tekniske uddannelser, erhvervsuddannelser, livslang læring, adgang til finansiering, etablering af lødige praktikpladser, som de interesserede kan drage nytte af, sundhed og sikkerhed og fremme af ordninger for iværksætterinitiativer primært for små virksomheder og mikrovirksomheder med henblik på at skabe en stabil arbejdsstyrke, først og fremmest med fokus på unge, ældre, handicappede, fordrevne personer og kvinder samt alle andre marginaliserede grupper;

72. mener, at EU skal tage hensyn til menneskerettigheder og kriterier for regeringsførelse, når der udarbejdes handelsaftaler med udviklingslande og ikke skal tøve med at anvende sanktioner, hvis et land ikke overholder sine forpligtelser med hensyn til regeringsførelse; minder om, at disse kriterier også stilles som betingelser af såvel Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) som instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI);

73. opfordrer EU til nøje at påse overholdelsen af betingelserne, som fastsat i Cotonou-aftalen;

74. understreger, at såvel Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) som instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI) skal anvende samme kriterier med hensyn til, hvilke betingelser der skal være opfyldt;

75. opfordrer Kommissionen til at fremme hensigtsmæssige metoder og tidsplaner til overvågning af produktionskæderne i de europæiske virksomheder, der opererer i udlandet, så man får vished for, at børnearbejde er afskaffet, og at ILO-konventionens arbejdsstandarder overholdes, og til at fremme adgangen til uddannelse, som er en afgørende faktor for fattigdomsbekæmpelse;

76. opfordrer til etableringen af et pålideligt netværk mellem de større statslige og ikke-statslige organisationer og organisationer, der beskæftiger sig med fattigdomsbekæmpelse i alle udviklingslandene, for at udveksle synspunkter og erfaringer med EU-bistand til udformning, gennemførelse og overvågning;

77. støtter oprettelsen af databaser på nationalt plan og EU-plan med henblik på at indsamle og sammenligne grundlæggende oplysninger, der vedrører fattigdom i udviklingslandene, som en måde til at lette og øge indsatsen for at reducere fattigdommen;

78. understreger behovet for at styrke den eksisterende samordning mellem internationale og regionale organisationer som en yderligere indsats for at yde teknisk bistand til gennemførelsen og overvågningen af en EU-handlingsplan for fattigdomslempelse;

79. noterer sig behovet for at oprette "rådgivende grupper" om specifikke spørgsmål som et konkret skridt og en pålidelig måde til at yde teknisk bistand med henblik på at gennemføre de målsætninger, der er fastsat i en EU-handlingsplan for fattigdomslempelse i udviklingslandene;

80. accepterer kun anvendelsen af budgetstøtte i tilfælde, hvor der er 100 % garanti for, at midlerne når deres forventende destination og opfylder deres oprindelige formål, og hvor modtagerne overholder menneskerettighederne og kriterierne for demokratisk regeringsførelse; ser frem til en mere effektiv vurdering og revision af budgetstøtten for at kunne analysere, om den oprindelige målsætning er nået, og om regeringerne i modtagerlandene overholder ovennævnte kriterier; opfordrer Kommissionen til at oprette en it-baseret resultattavle under Europa-Parlamentets kontrol for at vurdere EU-støttens effektivitet med hensyn til fattigdomsreduktion, uddannelse og jobskabelse, idet resultattavlen skal være baseret på i hvilket omfang de forventede finansielle forhold og målsætninger er opfyldt;

81. opfordrer Kommissionen til at forelægge Europa-Parlamentet et konsekvent og troværdigt forslag om en EU-politik efter valget, som respekterer det frie valg hos befolkningen i et givet land, og frygter, at den nuværende mangel på en konsekvent politik efter valget underminerer troværdigheden af EU's valgobservationsmissioner;

82. støtter mere demokratisk repræsentation af udviklingslande i globale institutioner;

83. opfordrer de internationale finansielle virksomheder til at revidere deres lånepolitikker for at støtte udviklingslandenes demokratiske og bæredygtige økonomiske udviklingsvalg og afholde sig fra de skadelige betingelser, der bidrog til den internationale finanskrise;

84. opfordrer EU til at træffe konkrete foranstaltninger for at hindre misbrug af skattely, skatteunddragelse og ulovlig kapitalflugt fra udviklingslandene og give mulighed for, at disse ressourcer bliver investeret i udviklingslandene;

85. opfordrer til en ny bindende global finansiel aftale, hvorefter internationale koncerner automatisk skal offentliggøre det overskud, de har haft, og de skatter, som de har betalt, i de enkelte lande;

86. opfordrer EU til at støtte FN's grundlæggende socialsikringsinitiativ for at udvide eller gennemføre bæredygtige sociale sikringssystemer i udviklingslandene ved at sikre større konsekvens i politikkerne for de eksterne forbindelser og udarbejde en meddelelse om social sikring i udviklingssamarbejdet, sådan som det blev foreslået i Rådets konklusioner om at fremme beskæftigelsen gennem EU's udviklingssamarbejde;

IV – Om uddannelse

87. er enig med Kommissionen i, at det at have et arbejde er den bedste måde til at undgå fattigdom og social udstødelse; mener, at en imødegåelse af uddannelseskløften i udviklingslandene er en af de mest effektive strategier til at bryde fattigdoms- og arbejdsløshedsspiralen;

88. glæder sig over Fast Track-initiativet "Uddannelse for Alle" (FTI) og Kommissionens principielle støtte til det; opfordrer Kommissionen til at skabe klarhed omkring, hvilke midler der i øjeblikket er tilgængelige for de lande, som dette initiativ dækker, og til hvilke formål, navnlig på området for:

- pleje og undervisning i den tidlige barndom

- gratis og obligatorisk grundskoleuddannelse til alle

- læring og livsfærdigheder til unge mennesker og voksne

- voksnes læse- og skrivefærdigheder

- ligestilling mellem kønnene

- uddannelsernes kvalitet;

89. opfordrer indtrængende EU til at indføre bistandsprogrammer for forældrene på forskellige områder, hvor fattigdommen fører til manglende viden med hensyn til børns opvækst, for at sikre, at børn i udviklingslandene får reelle muligheder;

90. bemærker, at kvaliteten af det psykiske og fysiske helbred ikke blot er et spørgsmål om uddannelse, erhvervsuddannelse og ny informationsteknologi, men også et spørgsmål om adgang til vand, mad og medicin, hvorfor EU bør lægge større vægt på at lade gratis undervisningsmaterialer, gratis måltider, gratis skolebusser og gratis eksamener indgå i omfattende støtteprojekter; anser det for absolut nødvendigt at forlange en klar forbindelse mellem EU-finansierede skolebaserede projekter og fødevare- og sundhedsprogrammer i udviklingslandene;

91. opfordrer EU til at koncentrere sin indsats om at identificere de sektorer, hvor udviklingslandene har en konkurrencefordel; mener, at oprettelsen af arbejdsbaserede lærlingeuddannelser inden for disse sektorer skal være en af hovedprioriteringerne for EU's udviklingsbistand;

92. opfordrer EU til at tilbyde uddannelsesmuligheder til studerende fra udviklingslande, men samtidig opfordre til, at de vender tilbage til deres hjemland efter endt studie, så de kan bidrage til deres eget lokalsamfund;

V. Markedsadgang

93. påpeger, at udviklingslandene får at vide, at deres produkter skal konkurrere på det åbne marked, mens det samme princip ofte ikke gælder for den udviklede verden;

94. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fastlægge en sammenhængende indfaldsvinkel, som respekterer grundprincipperne for det frie marked og sikrer gensidighed på handelsområdet;

95. understreger, at mange udviklingslande, navnlig når det gælder landbrugssektoren, er præget af subsistensøkonomier og at disse økonomier ofte er den eneste indtægtskilde og det eneste livsgrundlag;

96.      pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer samt til ILO.

28.4.2010

UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

til Udviklingsudvalget

om bekæmpelse af fattigdom og jobskabelse i udviklingslandene: vejen frem

(2009/2171(INI))

Ordfører: Gabriele Zimmer

FORSLAG

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Udviklingsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.   understreger betydningen af at fremme en bredere definition af fattigdom som den, der blev vedtaget på verdenstopmødet om social udvikling i København i 1995, og som omfatter afsavn, social udstødelse og manglende deltagelse, samt ideen om en social udviklingsmodel, som blev lanceret i De Forenede Nationers rapport om den sociale situation på verdensplan i 2010, "Rethinking Poverty";

2.   understreger betydningen af at fremme anvendelsen af alternative indikatorer, der ikke er baseret på BNP, til at måle samfundsudviklingen i udviklingslandene, især under hensyntagen til forslagene fra udvalget om måling af økonomiske resultater og social fremgang, hvis formand er Joseph Stiglitz;

3.   opfordrer til, at de enkelte lande og regioner finder svar på den globale økonomiske krise omfattende de foranstaltninger, der nævnes i Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) politiske strategi om en global jobpagt, med henblik på at lette investeringer i arbejdskraftintensive og miljøvenlige sektorer og sociale sikringsordninger;

4.   opfordrer til, at alle jobskabende foranstaltninger baseres på ILO's dagsorden for anstændigt arbejde for at gøre det lettere at sikre en ligelig fordeling af fordelene ved økonomisk vækst;

5.   understreger, at arbejdsmarkedets parter spiller en vigtig rolle i den økonomiske udvikling og kan styrke den sociale samhørighed, og at etablering og udvikling af sådanne repræsentative organisationer derfor bør fremmes;

6.   opfordrer til sikring af foreningsfriheden for fagforeninger og retten til at føre kollektive forhandlinger uden undtagelse med henblik på at håndhæve, forbedre og forsvare anstændige arbejdsvilkår;

7.   opfordrer til sikring af retten til ikkeforskelsbehandling, dvs. retten til arbejde og ligestilling uanset køn, etnisk oprindelse, alder, handicap eller seksuel orientering som et hovedprincip i fattigdomsbekæmpelsen;

8.   opfordrer til sikring af retten til frihed fra tvangsarbejde og særligt fra børnearbejde uden undtagelse, idet børn uden uddannelse er dømt til et liv i fattigdom;

9.   opfordrer til, at der lægges særlig vægt på bekæmpelse af børnearbejde, og at der i stedet skabes arbejdspladser til voksne, og børnene gives mulighed for en passende skoleuddannelse;

10. understreger, at små landbrug baseret på decentraliserede, grønne og bæredygtige produktionsmidler fremmer jobskabelse og bæredygtig udvikling, eftersom de pr. hektar beskæftiger flere mennesker end store landbrug, og disse landmænd og landarbejdere efterspørger forholdsmæssigt flere arbejdskraftintensive produkter fra landdistrikterne;

11. minder om, at mikrovirksomheder og små virksomheder, særligt i landbrugssektoren, har brug for tilstrækkelig finansiering, f.eks. mikrokreditter, for at bevare eksisterende arbejdspladser og skabe nye af slagsen;

12. anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at styrke den offentlige økonomiske støtte til små virksomheder, mikrovirksomheder og landmænd i udviklingslandene, herunder den uformelle sektor, som der opfordres til i ILO's globale jobpagt, for at bekæmpe fattigdom og arbejdsløshed;

13. opfordrer til, at man prioriterer uddannelse, opfølgning af unge efter folkeskolen, faglig uddannelse, tekniske uddannelser, erhvervsuddannelser, livslang læring, adgang til finansiering, etablering af lødige praktikpladser, som de interesserede kan drage nytte af, sundhed og sikkerhed og fremme af ordninger for iværksætterinitiativer primært for små virksomheder og mikrovirksomheder med henblik på at skabe en stabil arbejdsstyrke, først og fremmest med fokus på unge, ældre, handicappede, fordrevne personer og kvinder samt alle andre marginaliserede grupper;

14. anmoder om, at kvinders retlige og sociale forhold styrkes betydeligt for at undgå forskelsbehandling, og til at udnytte kvinders potentielle bidrag til økonomisk og social udvikling;

15. opfordrer til, at alle EU's udviklingspolitikker, der har indflydelse på jobskabelse og fattigdomsbekæmpelse, fokuserer på foranstaltninger, der kræver, at regeringer, civilsamfund, virksomheder, fonde og lokalsamfund opfylder FN's 2015-mål inden 2015;

16. opfordrer til øget koordinering af udviklingspolitikken mellem Kommissionen og EU's medlemsstater for at forhindre, at de forskellige aktioner indvirker negativt på opfyldelsen af 2015-målene;

17. opfordrer donorlandene til at bruge denne krise til grundigt at undersøge de eksisterende muligheder med hensyn til innovative og supplerende udviklingsfinansieringskilder og til at finde nye finansieringskilder, som gør det muligt for udviklingslandene at diversificere deres indtægtskilder og gennemføre effektive, konkrete og operative udgiftsprogrammer;

18. opfordrer udviklingslandene til at betragte udviklingen i landbrugssektoren og fødevaresikkerheden som et vigtigt element i forbindelse med udarbejdelsen af landestrategidokumenter og nationale vejledende programmer;

19. anmoder regeringerne om at prioritere støtte til basale sociale behov samt fremme beskyttelsen af børn og sårbare kvinder, som er hårdt ramt af krisen, udsatte unge, ufaglærte og lavtlønnede og vandrende arbejdstagere, ansatte i landbrugssektoren og handicappede;

20. anmoder om, at grunduddannelse og offentlig sundhed får en central plads i udviklingspolitikkerne, og understreger, at den nuværende situation ikke berettiger nogen reduktion i de nationale udgifter og den internationale støtte på disse områder;

21. anmoder om en styrkelse af lige muligheder og adgang til efteruddannelse, erhvervsuddannelse og uddannelse af høj kvalitet; anmoder om, at adgangen til kredit forbedres (herunder mikrofinansiering) for at fremme jobskabelsen;

22. opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til i de ordninger, der er tiltænkt udviklingslandene, at fremme virksomhedernes sociale ansvar som et juridisk bindende princip for integrationen af sociale og miljømæssige hensyn i selskabernes forretningsaktiviteter og i deres samspil med underkontrahenter og interessenter;

23. opfordrer til at beskæftigelse og jobskabelse støttes mere effektivt ved at koordinere beskæftigelsespolitik og makroøkonomisk politik, eftersom sidstnævnte ikke bør være begrænset til kontrol af inflation, handel og budgetunderskud, men også bør fokusere på stabiliteten af realproduktion, realindkomster og beskæftigelse;

24. opfordrer til en bindende integration af ILO's anstændige arbejdsstandarder samt miljøstandarder i handelsaftaler;

25. opfordrer til nytænkning af privatiseringspolitikken, især i forbindelse med f.eks. vandforsyning, spildevandsbehandling og tjenesteydelser af almen interesse, og til fornyet overvejelse af staternes samfundsmæssige rolle i udviklingsstyringen, herunder statsejede virksomheders rolle som arbejdsgivere og leverandører af sociale ydelser;

26. opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at arbejde hen imod en anden fortolkning af WTO-aftalens artikel XXIV, som giver mulighed for at fritage sårbar produktion og andre sektorer fra handelsaftaler, når det er begrundet, og understreger behovet for at give mere plads til landespecifikke faktorer med henblik på konkurrenceevnen på eksportmarkederne, som f.eks. beskæftigelsesmønstre før handel, socialsektorpolitik, sociale udviklingsniveauer, jordejerskab og magtforhold i landdistrikterne, eksportkapacitet, teknologiske færdigheder og tilstedeværelsen af veludviklede markeder;

27. foreslår Kommissionen, Parlamentet og medlemsstaterne at undersøge mulighederne for liberalisering af importen af landbrugsprodukter fra udviklingslande uden en fastholdelse af gensidige frihandelsaftaler, som kan ødelægge de regionale markeder i udviklingslandene;

28. opfordrer Kommissionen og EU's medlemsstater til at støtte bæredygtige virksomheder med anstændig jobskabelse som en særlig sektor for udviklingssamarbejde på linje med den europæiske konsensus om udvikling fra 2005 og til at fremme dens integration i mere traditionelle sektorer inden for udviklingssamarbejde, som f.eks. infrastruktur, udvikling af landdistrikter, forvaltning og handelsrelateret bistand;

29. minder om de sociale sikringsordningers altafgørende rolle som omtalt i ILO's globale jobpagt og FN's socialsikringsinitiativ; opfordrer derfor til, at der lægges større vægt på socialsikringssystemer for at forhindre øget fattigdom og løse sociale problemer, samtidig med at der bidrages til en stabilisering af økonomien og bevarelse og fremme af beskæftigelsesegnetheden.

• [1]  EUT C 46 af 24.2.2006, s. 1.
• [2]  EUT L 378 af 27.12.2006, s. 41.
• [3]  EUT L 386 af 29.12.2006, s. 1.
• [4]  Vedtagne tekster, P6_TA(2009)0152.
• [5]  EUT C 293 E af 2.12.2006, s. 316.
• [6]  EUT C 102E af 24.4.2008, s..321.
• [7]  Vedtagne tekster, P6_TA-PROV(2009)0138.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	28.4.2010
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	43 0 1
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Regina Bastos, Edit Bauer, Jean-Luc Bennahmias, Pervenche Berès, Mara Bizzotto, David Casa, Alejandro Cercas, Ole Christensen, Sergio Gaetano Cofferati, Marije Cornelissen, Frédéric Daerden, Proinsias De Rossa, Sari Essayah, Pascale Gruny, Thomas Händel, Marian Harkin, Roger Helmer, Stephen Hughes, Liisa Jaakonsaari, Danuta Jazłowiecka, Ádám Kósa, Jean Lambert, Veronica Lope Fontagné, Olle Ludvigsson, Elizabeth Lynne, Thomas Mann, Elisabeth Morin-Chartier, Csaba Őry, Rovana Plumb, Konstantinos Poupakis, Sylvana Rapti, Licia Ronzulli, Elisabeth Schroedter, Jutta Steinruck, Traian Ungureanu
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Raffaele Baldassarre, Kinga Göncz, Filiz Hakaeva Hyusmenova, Gesine Meissner, Ria Oomen-Ruijten, Csaba Sógor, Emilie Turunen, Gabriele Zimmer
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	João Ferreira

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	10.5.2010
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	13 11 3
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Thijs Berman, Michael Cashman, Corina Creţu, Nirj Deva, Charles Goerens, Catherine Grèze, Enrique Guerrero Salom, András Gyürk, Eva Joly, Filip Kaczmarek, Franziska Keller, Gay Mitchell, Bill Newton Dunn, Maurice Ponga, David-Maria Sassoli, Birgit Schnieber-Jastram, Michèle Striffler, Alf Svensson, Eleni Theocharous, Frank Vanhecke, Anna Záborská, Iva Zanicchi, Gabriele Zimmer
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Fiona Hall, Wolf Klinz, Miguel Angel Martínez Martínez, Patrizia Toia

 -