Procedure : 2010/0066(NLE)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0194/2010

Indgivne tekster :

A7-0194/2010

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 16/06/2010 - 8.5
CRE 16/06/2010 - 8.5
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2010)0216

HENSTILLING     ***
PDF 152kWORD 75k
10.6.2010
PE 442.861v02-00 A7-0194/2010

om forslag til Rådets afgørelse om bemyndigelse til et forstærket samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og separation

(09898/2010 – C7‑0145/2010 – 2010/0066(NLE))

Retsudvalget

Ordfører: Tadeusz Zwiefka

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om forslag til Rådets afgørelse bemyndigelse til et forstærket samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og separation

(09898/2010 – C7‑0145/2010 – 2010/0066(NLE))

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til udkast til Rådets afgørelse om bemyndigelse til et forstærket samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og separation (09898/2010),

–   der henviser til Rådets anmodning om godkendelse af bemyndigelsen, jf. artikel 329, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7‑0145/2010),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 74g og artikel 81, stk. 1,

–   der henviser til henstilling fra Retsudvalget (A7‑0194/2010),

A. der henviser til, at Kommissionen den 17. juli 2006 vedtog et forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2201/2003, for så vidt angår kompetence, og om indførelse af lovvalgsregler i ægteskabssager (Rom III) (KOM(2006)0399),

B.  der henviser til, at dette forslag var baseret på EF-traktatens artikel 61, litra c), og artikel 67, stk. 1, hvilket krævede en enstemmig afgørelse i Rådet,

C. der henviser til, at det den 21.oktober 2008 som led i høringsproceduren godkendte Kommissionens forslag som ændret(1),

D. der henviser til, at det allerede midt i 2008 var blevet klart, at nogle medlemsstater havde specifikke problemer, der gjorde det umuligt for dem at acceptere den foreslåede forordning, at navnlig én medlemsstat ikke kunne acceptere, at dens domstole kunne blive nødt til at anvende udenlandsk skilsmisselov, som den anså for at være mere restriktiv end dens egen, og ønskede at fortsætte med at anvende sin egen materielle ret på enhver anmodning om skilsmisse, der indbringes for dens domstole, men at et stort flertal af medlemsstaterne til gengæld mente, at lovvalgsreglerne var et vigtigt aspekt ved den foreslåede forordning, og at sådanne lovvalgsregler i nogle tilfælde ville bebyrde domstole, der anvender fremmed ret,

E.  der henviser til, at Rådet på sin samling den 5.-6. juni 2008 konkluderede, at der ikke var enstemmighed om at fortsætte drøftelserne om den foreslåede forordning, og at der var uoverstigelige vanskeligheder, som gjorde det umuligt at opnå enstemmighed på daværende tidspunkt og i den nærmeste fremtid, samt at målene for den foreslåede forordning ikke kunne opfyldes inden for en rimelig frist ved anvendelse af de relevante traktatbestemmelser,

F.  der henviser til, at mindst ni medlemsstater i henhold til artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Union kan indføre et forstærket indbyrdes samarbejde inden for rammerne af Unionens ikke-eksklusive kompetencer og anvende Unionens institutioner og udøve disse kompetencer ved anvendelse af de relevante bestemmelser i traktaterne med de begrænsninger og efter de procedurer, der er fastsat i denne artikel og i artikel 326-334 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

G. der henviser til, at hidtil tolv medlemsstater(2) har meddelt, at de agter at indføre et forstærket indbyrdes samarbejde med hensyn til lovvalgsregler i ægteskabssager,

H. der henviser til, at det har konstateret, at bestemmelserne i artikel 20 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 326-334 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde overholdes,

I.   der særlig henviser til, at dette forstærkede samarbejde kan anses for at fremme Unionens mål, beskytte dens interesser og styrke integrationsprocessen, jf. artikel 20i Traktaten om Den Europæiske Union, på baggrund af Kommissionens udbredte høring af de berørte parter som led i dens konsekvensanalyse i forbindelse med grønbogen (KOM(2005)0082), de mange "internationale" ægteskaber og de ca. 140.000 skilsmisser med et internationalt aspekt i EU i 2007 og i betragtning af, at to af de lande, der agter at deltage i det forstærkede samarbejde, Tyskland og Frankrig, det år stod for størstedelen af nye "internationale" skilsmisser,

J.   der henviser til, at en harmonisering af lovvalgsregler vil lette den gensidige anerkendelse af domme inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, for så vidt som den vil styrke den gensidige tillid, at der i øjeblikket findes 26 forskellige regelsæt om lovvalg i forbindelse med skilsmisse i de medlemsstater, der deltager i det civilretlige samarbejde, og at indførelsen af et forstærket samarbejde på dette område vil reducere dette tal til 14 og på den måde bidrage til større harmonisering af reglerne i international privatret og styrke integrationsprocessen,

K. der henviser til, at det tydeligt fremgår af dette initiativs forhistorie, at den foreslåede afgørelse er kommet på bordet som en sidste mulighed, og at samarbejdsmålene ikke kunne opfyldes inden for en rimelig frist, at i det mindste ni medlemsstater agter at deltage i det, og at kravene i artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Union derfor er opfyldt,

L.  der henviser til, at også kravene i artikel 326-334 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er opfyldt,

M. der særlig henviser til, at forstærket samarbejde på dette område er i overensstemmelse med traktaterne og EU-retten, da det ikke kommer til at påvirke gældende EU-ret, eftersom de eneste gældende EU-regler på dette område vedrører kompetence samt anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser, og ikke lovvalg, samt at det ikke vil give anledning til nogen form for forskelsbehandling på grundlag af nationalitet i modstrid med artikel 18 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, da de foreslåede lovvalgsregler vil gælde for alle parter i sager, der indbringes for de deltagende medlemsstaters domstole, uanset parternes nationalitet eller opholdssted,

N. der henviser til, at forstærket samarbejde ikke underminerer det indre marked eller den sociale og territoriale samhørighed, ikke betyder nogen begrænsning af eller forskelsbehandling i samhandelen mellem medlemsstaterne og ikke fordrejer konkurrencen, men at det i stedet vil gøre det lettere for det indre marked at fungere korrekt, idet det fjerner eventuelle hindringer for personers frie bevægelighed og forenkler tingene for enkeltpersoner og jurister i de deltagende medlemsstater, uden at der kan opstå nogen forskelsbehandling af borgerne,

O. der henviser til, at et forstærket samarbejde vil respektere ikke-deltagende medlemsstaters beføjelser, rettigheder og forpligtelser, for så vidt som de bevarer deres gældende regler i international privatret på dette område, at der ikke findes nogen internationale aftaler mellem deltagende og ikke-deltagende medlemsstater, som det forstærkede samarbejde ville være i modstrid med, samt at det ikke strider mod Haag-konventionerne om forældreansvar og underholdspligt,

P.  der henviser til, at det i artikel 328, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fastsættes, at et forstærket samarbejde til enhver tid er åbent for alle medlemsstater, der ønsker at deltage,

Q. der henviser til, at Rådet (eller nærmere bestemt de medlemmer af Rådet, der repræsenterer de medlemsstater, der deltager i et forstærket samarbejde) i henhold til artikel 333, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde kan vedtage en afgørelse om, at det skal træffe afgørelse efter den almindelige lovgivningsprocedure i stedet for den særlige lovgivningsprocedure, jf. artikel 81, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvorefter der blot sker en høring af Parlamentet,

1.  godkender forslaget til Rådets afgørelse;

2.  opfordrer Rådet til at vedtage en afgørelse i henhold til artikel 333, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvoraf det fremgår, at det agter at træffe afgørelse efter den almindelige lovgivningsprocedure, vedrørende forslaget til Rådets forordning om indførelse af et forstærket samarbejde om lovvalg i forbindelse med skilsmisse og separation;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1)

EUT C 15 E af 21.1.2010, s. 128.

(2)

Østrig, Belgien, Bulgarien, Frankrig, Tyskland, Italien, Letland, Luxembourg, Ungarn, Rumænien, Spanien og Slovenien.


BEGRUNDELSE

Den 17. juli 2006 vedtog Kommissionen et forslag til den såkaldte Rom III-forordning med artikel 61, litra c), og artikel 67, stk. 1, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab som retsgrundlag(1). Med dette forslag var det meningen at ændre de gældende regler om domstolenes kompetence, som var fastsat i Bruxelles IIa-forordningen, og indføre fælles lovvalgsregler i forbindelse med skilsmisse på tværs af grænserne. Det tilstræbtes tydeligvis ikke at harmonisere medlemsstaternes materielle ret på skilsmisseområdet.

Rådet var nødt til at træffe en enstemmig afgørelse efter at have hørt Europa-Parlamentet (i henhold til EF-traktatens artikel 67, stk. 1,(2)). Den 21.oktober 2006 godkendte Europa-Parlamentet Kommissionens forslag som ændret. Man skal huske på, at der i forbindelse med foranstaltninger vedrørende familieret med grænseoverskridende virkninger kun sker en høring af Parlamentet, og dette vil også være tilfældet efter Lissabontraktatens ikrafttrædelse.

I Rådet opstod der uovervindelige problemer med forslaget. For det første er det fra den ene til den anden medlemsstat forskelligt, hvilken lov der skal anvendes i skilsmissesager. For det andet er det på Malta ikke muligt at ophæve et ægteskab ved hjælp af skilsmisse. For det tredje sattes der under drøftelserne i Rådet spørgsmålstegn ved forslagets overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincipperne. Forslaget opnåede ikke den krævede enstemmighed på Rådets (retlige og indre anliggender) samling den 5.-6. juni 2008, og initiativet mislykkedes.

I juli 2008 blev det klart, at en gruppe på ti medlemsstater for første gang i Den Europæiske Unions historie var rede til at iværksætte mekanismen med forstærket samarbejdet for at komme videre med Rom III-forordningen. I henhold til artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Union skal der være mindst ni interesserede medlemsstater, for at der kan indføres et forstærket samarbejde. I øjeblikket er der tolv. Da Kommissionens forslag vedtoges, var der ni (Østrig, Bulgarien, Frankrig, Italien, Luxembourg, Ungarn, Rumænien, Spanien og Slovenien), da Grækenland havde trukket sin oprindelige anmodning af 3. marts 2010 tilbage. Siden har Tyskland, Belgien og Letland tilsluttet sig anmodningen om forstærket samarbejde.

Ordføreren anerkender, at der her er tale om en historisk begivenhed - det er første gang proceduren med forstærket samarbejde vil blive brugt - men samtidig betyder det en beklagelig start for EU på det civil- og familieretlige område, hvor det er gået forbløffende godt med at få vedtaget lovgivning for hele Europa, bortset for Danmarks, Irlands og Det Forenede Kongeriges særstilling.

Ordføreren er dog fast overbevist om, at disse betragtninger vil stå i skyggen af behovet for at løse de juridiske problemer, de europæiske borgere står over for i forbindelse med skilsmisse- og separationssager på tværs af grænserne. Vi skylder vore borgere at gøre, hvad vi kan, for at sørge for, at disse i bund og grund smertefulde tildragelser i deres liv ikke gøres endnu tungere at bære på grund af de vanskeligheder, der ligger i, at domstolene skal afklare problemerne omkring lovvalg, som selv for mange sagførere er svære at forstå.

Ordføreren opfordrer Kommissionen og de medlemsstater, der deltager i det forstærkede samarbejde, til at tilskynde til det størst mulige antal medlemsstaters deltagelse heri, jf. artikel 328, stk. 1, andet afsnit. På dette helt afgørende tidspunkt, hvor der for første gang i EU's historie skal indføres et forstærket samarbejde, er det grundlæggende vigtigt at sætte det på den rette kurs: i retning af stærkere og dybere integration. Det er af afgørende betydning med henblik på at undgå, at forstærket samarbejde opfattes og anvendes som et redskab for specifikke ordninger, der kun er møntet på en begrænset landekreds.

Ordføreren vil gerne takke Evelyne Gebhardt, der er ordfører for Udvalget om Borgernes Rettigheder, fordi hun har indvilliget i at give afkald på at afgive udtalelse om dette spørgsmål, således at denne procedure kan afsluttes så hurtigt som muligt.

(1)

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2201/2003, for så vidt angår kompetence, og om indførelse af lovvalgsregler i ægteskabssager (KOM(2006)0399).

(2)

Se nu EUF-traktatens artikel 81, stk. 3.


RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

1.6.2010

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

24

0

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Raffaele Baldassarre, Luigi Berlinguer, Sebastian Valentin Bodu, Françoise Castex, Christian Engström, Marielle Gallo, Gerald Häfner, Daniel Hannan, Klaus-Heiner Lehne, Antonio Masip Hidalgo, Alajos Mészáros, Evelyn Regner, Francesco Enrico Speroni, Dimitar Stoyanov, Alexandra Thein, Diana Wallis, Rainer Wieland, Cecilia Wikström, Zbigniew Ziobro, Tadeusz Zwiefka

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Piotr Borys, Kurt Lechner, Toine Manders, Angelika Niebler

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Wojciech Michał Olejniczak, Jutta Steinruck

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik