Procedure : 2009/2153(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0203/2010

Indgivne tekster :

A7-0203/2010

Forhandlinger :

PV 05/07/2010 - 23
CRE 05/07/2010 - 23

Afstemninger :

PV 06/07/2010 - 6.17
CRE 06/07/2010 - 6.17
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2010)0264

BETÆNKNING     
PDF 183kWORD 139k
16.6.2010
PE 440.140v03-00 A7-0203/2010

om Kommissionens grønbog om håndtering af bioaffald i EU

(2009/2153(INI))

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

Ordfører: José Manuel Fernandes

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi
 UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
 RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om Kommissionens grønbog om håndtering af bioaffald i EU

(2009/2153(INI))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til artikel 191 og 192 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der har til formål at fremme et højt niveau for beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet,

–   der henviser til Kommissionens grønbog om håndtering af bioaffald i EU (KOM(2008)0811),

–   der henviser til Rådets konklusioner vedtaget den 25. juni 2009 (11462/09 af 26. juni 2009),

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/12/EF af 5. april 2006 om affald(1),

–   der henviser til Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald(2),

–   der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 17. januar 2002 om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om fastlæggelse af Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram(3),

- der henviser til sin beslutning af 12. marts 2008 om bæredygtigt landbrug og biogas: behov for revision af EU-lovgivningen(4),

–   der henviser til sin beslutning af 4. februar 2009 om ”2050: Fremtiden begynder i dag - henstillinger til EU's fremtidige integrerede politik om klimaændringer"(5),

–   der henviser til sin beslutning af 10. april 2008 om midtvejsevaluering af Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram(6),

–   der henviser til sin beslutning af 14. november 2007 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om rammebestemmelser om beskyttelse af jordbunden og om ændring af direktiv 2004/35/EF(7),

–   der henviser til sin beslutning af 13. november 2007 om en temastrategi for jordbundsbeskyttelse(8),

–   der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2005 om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om overførsel af affald(9),

–   der henviser til sin beslutning af 29. september 2005 om den vedvarende energis andel i EU og forslag til konkrete foranstaltninger(10),

–   der henviser til sin beslutning af 17. juni om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om affald og om ophævelse af visse direktiver(11),

–   der henviser til sin beslutning af 13. februar 2007 om en temastrategi for genanvendelse af affald(12),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelser fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A7-0203/2010),

A. der henviser til Kommissionens initiativ med grønbogen, der giver mulighed for en EU-indsats med hensyn til håndtering af bioaffald,

B.  der henviser til, at en hensigtsmæssig håndtering af bioaffald ikke blot giver miljømæssige, men også sociale og økonomiske fordele,

C. der understreger, at der i henhold til artikel 2, stk. 4, i rammedirektivet for affald, i særdirektiver kan fastsættes specifikke særbestemmelser eller bestemmelser til supplering af bestemmelserne i dette direktiv med henblik på regulering af håndteringen af visse kategorier affald,

D. der henviser til, at direktiv 99/33/EF(13) om deponering af affald ikke giver tilstrækkelige instrumenter til en bæredygtig håndtering af organisk affald,

E.  der henviser til, at bestemmelserne om håndtering af bioaffald findes spredt i lovgivningen, og at de nuværende retsakter ikke er tilstrækkelige til at opfylde de ønskede mål for en effektiv håndtering af bioaffald; der derfor understreger behovet for et særdirektiv om håndtering af bioaffald; der fremhæver, at en samling af alle de spredte bestemmelser om håndtering af bioaffald i én samlet retsakt i sig selv vil være et skridt til dels at øge den lovgivningsmæssige kvalitet og sikre bedre lovgivning og dels til forenkling, større klarhed, bedre kontrol med og håndhævelse af gennemførelsen samt større retssikkerhed, og dermed på længere sigt til at sikre offentlige og private investorers tillid;

F.  der henviser til, at det ifølge konklusionerne fra konferencen om genanvendelse af bioaffald i Europa, som blev afholdt i Barcelona den 15. februar 2010 med deltagelse af Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet(14), er nødvendigt at gøre en indsats for at skabe EU-lovgivningsrammer for bioaffald, fordi vi befinder os på et afgørende tidspunkt for at fremme en sådan regulering,

G. der henviser til, at et særdirektiv om bioaffald bør være tilstrækkelig fleksibelt til at omfatte de forskellige muligheder for håndtering, eftersom der findes en lang række variable faktorer og lokale hensyn at tage i betragtning;

H. der henviser til de uudforskede muligheder med bioaffald, som er blevet forvaltet på grundlag af meget forskellige politikker i de enkelte medlemsstater; der henviser til, at det er nødvendigt med en bedre håndtering af dette affald for at få en effektiv og bæredygtig forvaltning af ressourcerne; der henviser til, at den særskilte indsamling af bioaffaldet bør udvides med henblik på at kunne opfylde målene for genanvendelse og vedvarende energi og dermed opfylde målene i EU 2020-strategien, navnlig inden for rammerne af flagskibet ressourceeffektivitet,

I.   der henviser til, at særskilt indsamling af affald navnlig muliggør en optimal håndtering af visse typer bioaffald, f.eks. køkkenaffald på forbruger- og cateringniveau og også biologisk nedbrydeligt og komposterbart affald fra restauranter, der anvender engangsservice,

J.   der henviser til, at kompostering af organisk affald gør det muligt at genanvende biologisk nedbrydelige og komposterbare produkter, som allerede er omfattet af et fællesskabsinitiativ (lead market-initiativ),

K. der henviser til, at der bør fastsættes kvalitetsstandarter på EU-niveau for behandling af bioaffald og kompostkvalitet; der henviser til, at en regulering af kvalitetsparametrene for kompost, herunder en integreret tilgang, der sikrer sporbarhed, kvalitet og sikker anvendelse, vil gøre det muligt at opbygge forbrugernes tillid til dette produkt; der henviser til, at kompost bør klassificeres efter kvalitet, således at anvendelse af kompost ikke får nogen skadelig virkning for jorden og grundvandet og især ikke for de landbrugsprodukter, der stammer fra den pågældende jord,

L.  der henviser til, at der kræves yderligere lovgivningsmæssige retningslinjer for at opfylde målsætningerne om at undgå bioaffald på deponeringsanlæg, i betragtning af det beskedne omfang de hidtil er blevet opfyldt i,

M. der henviser til, at det kan være nødvendigt med beskyttelsesforanstaltninger for at sikre, at anvendelsen af kompost ikke resulterer i forurening af jordbund eller grundvand,

N. der henviser til, at mulighederne for at anvende kompost af ringe kvalitet på en måde, der ikke skader miljøet eller menneskers sundhed, også bør overvejes og vurderes, og der henviser til, at det vil gøre det lettere for medlemsstaterne at orientere sig, når de træffer afgørelser om spørgsmål vedrørende anvendelse af kompost, hvis mulighederne for anvendelse af kompost af ringe kvalitet defineres på EU-niveau, og det fastlægges, hvornår kompost betragtes som et produkt, og hvornår det betragtes som affald,

O.  der henviser til, at et ressourceeffektivt Europa er et af flagskibene i Europa 2020-strategien, og at der derfor bør tilskyndes til ressourceeffektivitet; der henviser til, at genanvendelse af bioaffald bidrager til at øge ressourceeffektiviteten;

P.  der henviser til, at fugtigt bioaffald mindsker forbrændingens effektivitet; der henviser til, at der indirekte tilskyndes til forbrænding af bioaffald i direktivet om el-produktion fra vedvarende energikilder; der henviser til, at bioaffald bedre kan bidrage til at bekæmpe klimaændringerne ved, at det genanvendes til kompost med henblik på at forbedre jordbundskvaliteten og opnå kulstofbinding, men at dette i øjeblikket ikke fremmes i direktivet om el-produktion fra vedvarende energikilder,

Q. der henviser til, at anaerob nedbrydning til produktion af biogas er et effektivt middel til energiudnyttelse; der henviser til, at fermentatet derfra kan anvendes til fremstilling af kompost,

R.  der henviser til, at det vigtigste mål for en hensigtsmæssig håndtering af bioaffald må være resultatet, hvilket betyder, at alle teknologiske valgmuligheder til håndtering af bioaffald holdes åbne for at tilskynde til innovation, videnskabelig forskning og konkurrence,

S.  der henviser til den betydelige synergi mellem overgang til et genanvendelsessamfund, udvikling af en CO2-fattig energiøkonomi og potentialet for skabelse af grønne jobs på dette område, og at der derfor er behov for at afsætte midler til undersøgelse af de arbejdsmiljømæssige konsekvenser ved indsamling og håndtering af bioaffald,

T.  der henviser til, at Kommissionen og medlemsstaterne bør iværksætte foranstaltninger til at øge miljøbevidstheden på dette område, især i skoler, med henblik på at fremme en bæredygtig håndtering af fast kommunalt affald og gøre borgerne bevidste om fordelene ved særskilt affaldsindsamling; der henviser til den vigtige rolle, som kommuner og kommunale virksomheder spiller i forbindelse med rådgivning og formidling af information til borgerne om forebyggelse af affald,

U. der henviser til, at bioaffald udgør over 30 % af det faste kommunale affald; der henviser til den stigende mængde bioaffald i EU, som udgør en væsentlig kilde til drivhusgasemissioner og andre negative miljøvirkninger, når det deponeres under sådanne forhold, der bevirker, at håndtering af affald nu udgør den fjerdestørste drivhusgaskilde,

V. der henviser til, at det ikke kun er bioaffald fra husholdninger, der i praksis behandles bæredygtigt,

W. der henviser til, at håndteringen af dette affald bør ske på grundlag af ”affaldshierarkiet”, dvs. forebyggelse og reduktion, genbrug, genvinding og andre former for nyttiggørelse, navnlig til energiformål, og som sidste mulighed deponering (i overensstemmelse med artikel 4 i affaldsrammedirektivet), ifølge hvilket genanvendelse af bioaffald langt er at foretrække frem for forbrænding, fordi man ved genanvendelse ikke blot undgår dannelse af metangas, men også bidrager til at bekæmpe klimaændringer ved hjælp af kulstofbinding og til at forbedre jordbundskvaliteten; der henviser til, at forebyggelse må være det vigtigste mål for håndteringen af bioaffald og navnlig gør det muligt at undgå fødevareaffald og grønt affald ved f.eks. bedre planlægning af offentlige parker med træer og buske, som ikke kræver megen vedligeholdelse;

X. der henviser til, at det for at gøre fremskridt mod en miljømæssig effektiv håndtering af bioaffald er nødvendigt, at affaldshåndteringen betragtes ud fra et integreret perspektiv i energi- og jordbundsbeskyttelsespolitikkerne og i overensstemmelse med målsætningerne for modvirkning af klimaændringerne; der henviser til, at en yderligere fordel er bevarelsen af den biologiske mangfoldighed, når behandlet bioaffald anvendes som erstatning for tørv, og vådområdernes økosystemer derved beskyttes,

Y. der henviser til, at anaerob nedbrydning med henblik på fremstilling af biogas af bioaffald kan yde et værdifuldt bidrag til en bæredygtig ressourceforvaltning i EU og til at opfylde EU’s mål for vedvarende energi på en bæredygtig måde,

Z.  der henviser til, at det er nødvendigt at betragte bioaffald som en værdifuld naturlig ressource, der kan anvendes til fremstilling af kompost af høj kvalitet, hvilket bidrager til at bekæmpe jordbundsforringelsen i EU ved at opretholde jordens produktivitet, formindske anvendelse af kunstgødning i landbruget, navnlig fosforbaseret kunstgødning, og forøge jordens vandoptagelseskapacitet,

AA.  der henviser til de forskellige affaldshåndteringsordninger, der anvendes i medlemsstaterne, og til, at deponering af affald fortsat er den mest anvendte metode til bortskaffelse af fast kommunalt affald i EU, selv om det er den dårligste løsning for miljøet,

AB.  der understreger den miljømæssige fordel ved at bruge bioaffald til produktion af brændstof til transport;

AC. der henviser til, at den videnskabelige forskning og teknologiske innovation på området for håndtering af bioaffald bør fremmes,

AD.  der henviser til, at særskilt indsamling gør det muligt at undgå forurening og fremmer målsætningen om at få kompost af høj kvalitet, levere kvalitetsmaterialer til genanvendelse af bioaffald og gøre energiudnyttelsen mere effektiv,

AE.   der henviser til, at tilgængelige undersøgelser og erfaringerne i medlemsstaterne viser, at det er vigtig med særskilt indsamling, som både er gennemførlig og miljømæssigt og økonomisk bæredygtig, og at særskilt indsamling bør gøres obligatorisk; der henviser til, at særskilt indsamling bør være en forudsætning for fremstilling af kompost af høj kvalitet,

Lovgivning

1.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at revidere den eksisterende lovgivning vedrørende bioaffald med henblik på, i overensstemmelse med nærhedsprincippet og inden udgangen af 2010, at udarbejde et forslag til et særdirektiv, der bl.a. omfatter følgende:

     - indførelse af en obligatorisk ordning med særskilt indsamling for medlemsstaterne, undtagen hvor dette af miljømæssige og økonomiske årsager ikke er nogen hensigtsmæssig løsning

     - genanvendelse af bioaffald

     - kvalitetsbaseret klassifikation af de forskellige typer kompost, der stammer fra bioaffald;

2.  opfordrer Kommissionen til som led i de nationale emissionsplaner at angive CO2-reduktioner, der opnås ved genanvendelse og kompostering af organisk affald;

3.  bemærker, at en fremtidig EU-ramme vil give retlig vejledning og klarhed for mange medlemsstater og vil tilskynde dem til at foretage investeringer i forbindelse med håndtering af bioaffald; opfordrer Kommissionen til at støtte medlemsstaterne i forbindelse med indførelse af affaldssorteringssystemer og til at opstille bindende og ambitiøse målsætninger for genanvendelsen af dette affald;

4.  erindrer om, at det i artikel 8, stk. 2, nr. iv) i Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram 2001-2010 af 22. juli 2002 blev pålagt Kommissionen at udarbejde lovgivning om biologisk nedbrydeligt affald som et prioriteret tiltag med henblik på at opfylde målsætningen om bæredygtig udnyttelse og forvaltning af naturressourcer og affald, men at der selv otte år senere ikke er blevet fremsat noget lovgivningsforslag, hvilket er uacceptabelt,

5.  opfordrer Kommissionen til i sin konsekvensanalyse at udarbejde et forbedret system til håndtering af bioaffald i forbindelse med genanvendelse af separat indsamlet bioaffald, brug af kompostering til gavn for landbrug og miljø, mekaniske/biologiske behandlingsmuligheder og brugen af bioaffald som energikilde; mener, at denne konsekvensanalyse bør anvendes som grundlag for udarbejdelsen af nye EU-retlige rammer om biologisk nedbrydeligt affald;

Anvendelse

6.  opfordrer Kommissionen til i fællesskab med medlemsstaterne at fastsætte kriterier for fremstilling og anvendelse af kompost af høj kvalitet og til at vedtage minimumskrav til slutprodukter, jf. artikel 6 i affaldsrammedirektivet, hvilket giver mulighed for en kvalitetsinddeling, som dækker de forskellige former for anvendelse af kompost, der fremstilles ved behandling af bioaffald, inden for rammerne af en strategi baseret på en integreret tilgang, der ud over produktets kvalitet også garanterer dets sporbarhed og sikker anvendelse af det;

Energi

7.  anser anaerob nedbrydning for at være særlig velegnet til bioaffald, fordi det giver næringsrige jordforbedringsmidler, fermentat og også biogas, som er vedvarende energi, der kan omdannes til biometan eller anvendes til fremstilling af grundlastelektricitet;

8.  mener, at en afgørende forudsætning for at gøre forbrænding af bioaffald til et brugbart alternativ i affaldshierarkiet er, at den kobles sammen med energigenvinding;

9.  understreger, at der ved anvendelse af bioaffald til energiformål skal tages hensyn til energieffektivitet og bæredygtig udvikling, og at dette affald derfor bør anvendes på en så effektiv måde som muligt; gentager derfor, at særskilt indsamling er en væsentlig forudsætning for at efterkomme direktivet om deponering af affald(15), for at få bioaffald af høj kvalitet til genanvendelse og for at forbedre energigenvindingseffektiviteten;

10. bemærker, at alle teknologiske redskaber og muligheder, som maksimerer genanvendelse af ressourcer eller fremstilling af biogas, bør lades åbne for at undgå deponering af affald og øge omfanget af genanvendelse og fremstilling af biogas;

11. mener, at bioaffald udgør en værdifuld vedvarende ressource til produktion af elektricitet og biobrændstof til transport og til tilførsel til gasnettet, via omdannelse af biogas til biomethan (især methan – 50 %-75 % – og kuldioxid), og opfordrer Kommissionen til at analysere og fremme mulighederne for anvendelse af bioaffald til produktion af biogas;

12. understreger, at omdirigeringen af bioaffald fra deponering bør øges; bemærker i denne forbindelse, at bioaffald kan bidrage til EU's mål om 20 % vedvarende energi inden 2020 og målene i EU-direktivet om brændstofkvalitet; minder om, at direktivet om vedvarende energi understøtter brugen af alle former for biomasse, herunder biologisk affald til energiformål, som en vedvarende energikilde, og at biobrændstoffer fra affald tæller dobbelt mod målet om 10 % vedvarende energi i transportsektoren; opfordrer derfor medlemsstaterne til i deres nationale lovgivning som led i en integreret affaldshierarki-politik at overveje udnyttelse af energien fra den bionedbrydelige del af affald og opfordrer dem til at videregive bedste praksis-idéer;

Forskning og innovation

13. opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at opmuntre til og støtte videnskabelig forskning og teknologisk innovation på området for håndtering af bioaffald,

14. opfordrer Kommissionen til yderligere at engagere sig i forskning i metoder til behandling af bioaffald for bedre at kunne måle nyttevirkningen for jorden såvel som for energiudnyttelse og miljøbelastning;

Bevidstliggørelse og information

15. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme foranstaltninger til styrkelse af miljøbevidstheden med hensyn til bioaffald, især i skolerne og på de højere læreanstalter, med henblik på at fremme bedre adfærdsmønster for affaldsforebyggelse, bæredygtig håndtering af bioaffald og fast kommunalt affald og gøre borgerne bevidste om affaldsforebyggelse og genvinding samt fordelene ved særskilt indsamling og biologisk behandling af bioaffald; understreger i denne forbindelse den vigtige rolle, som byer, kommuner og kommunale virksomheder spiller i forbindelse med rådgivning og formidling af information til borgerne om forebyggelse af affald;

Miljømæssige aspekter

16. mener, at behandlet bioaffald bør anvendes til bevaring af organisk materiale og fuldførelse af næringsstoffernes kredsløb, navnlig for så vidt angår fosfat, ved at det genanvendes i jorden, og opfordrer derfor Kommissionen til at anerkende, at det bør undersøges, hvordan forskellige politikker bidrager til at reducere det uacceptabelt hurtige forbrug af verdens fosfatressourcer;

17. betoner nødvendigheden af at betragte bioaffald uden skadelige stoffer som en værdifuld naturressource til fremstilling af kvalitetskompost;

18. mener, at landbrugets fremtid også afhænger af, at jordens frugtbarhed bevares og genoprettes; konstaterer, at anvendelse af kvalitetskompost i landbruget kan bidrage til at bevare jordens produktivitet, øge vandbindingen og evnen til at lagre kulstof og begrænse anvendelsen af syntetiske gødningsstoffer; understreger medlemsstaternes rolle med hensyn til at sikre anvendelse af kvalitetskompost på landbrugsjord;

19. påpeger, at det under komposteringen kan være vanskeligt at kontrollere udslippet af gasser fra de stoffer, der er deponeret, hvilket kan udgøre en alvorlig fare for miljøet og atmosfæren; erindrer om, at korrekt kompostering navnlig af kommunalt bioaffald også kræver, at grundvandet beskyttes mod nedsivende vand fra komposteringsanlægget;

20. understreger, at med henblik på at nå målene på forskellige niveauer (bekæmpelse af klimaopvarmningen, jordbundsforringelse og jorderosion; opnåelse af målene for vedvarende energi) er en kombination af kompostering og gæring af selektivt indsamlet bioaffald, hvis det er muligt, absolut at foretrække og bør fremmes;

21. opfordrer derfor Kommissionen til at foreslå nationale mål for genanvendelse af bioaffald for at begrænse den mængde bioaffald, der går til de mindst ønskværdige former for affaldshåndtering såsom deponering og forbrænding;

Overholdelse af direktivet om deponering af affald

22. erindrer om, at håndteringen af bioaffald bør følge det hierarki, der generelt gælder for affaldshåndtering: forebyggelse, genanvendelse, andre former for udnyttelse, bl.a. til energiformål, og som sidste løsning bortskaffelse i form af deponering (art. 5 i direktiv 1999/31/EF(16) samt direktiv 2008/98/EF(17)); opfordrer Kommissionen til at føre endnu strengere tilsyn med, at bestemmelserne om deponering overholdes og anvendes overalt i Fællesskabet;

23. konstaterer, at de enkelte medlemsstater har forskellige nationale lovgivningsforanstaltninger og forskellige affaldshåndteringsordninger, og at deponering forsat er den mest udbredte metode til bortskaffelse af fast husholdningsaffald i Den Europæiske Union; opfordrer medlemsstaterne til at øge deres samarbejde og deres udveksling af bedste praksis, når det gælder håndtering af bioaffald;

24. mener, at mekanisk-biologisk behandling er en effektiv metode, hvorved betydelige mængder forrådneligt affald kan frasorteres inden deponering med henblik på anvendelse i form af kompostering, anaerob nedbrydning og energigenvinding;

Økonomiske aspekter

25. mener, at økonomiske incitamenter er nødvendige for at udvide denne særskilte indsamling og andre systemer til håndtering af bioaffald, der kan optimere ressourcegenvindingen;

26. understreger, at forbedringer i håndteringen af bioaffald og harmoniseringen af kvalitetsstandarder for kompost er nødvendige for at fremme udviklingen af et europæisk marked for kompost;

27. er af den opfattelse, at princippet om, at forureneren betaler, bør danne grundlag for godtgørelsen af de ekstraomkostninger, der opstår ved udledning af forurenende stoffer, således at de eksterne omkostninger ved spredning af bioaffald ikke væltes over på landbruget;

28. understreger, at en vis infrastruktur allerede er på plads i mange medlemsstater, men at der er brug for økonomiske incitamenter for at skabe og etablere de potentielle markeder for kompost og fermentat samt bioenergi og biobrændstoffer fra bioaffald;

29. understreger den miljømæssige fordel ved at bruge bioaffald til produktion af transportbrændstof; opfordrer medlemsstaterne til i betragtning af affaldshierarkiet at tage hensyn hertil, når de gennemfører det reviderede affaldsrammedirektiv, og opfordrer Kommissionen til at lade dette afspejle sig i dens gennemførelsesbestemmelser;

30. opfordrer indtrængende Kommissionen til i alle nuværende eller supplerende undersøgelser, som den foretager af dette spørgsmål, at anføre, hvilke former for økonomiske incitamenter, midler eller støtte der kan tages i anvendelse eller indføres med henblik på udvikling og anvendelse af teknologier, der muliggør en korrekt håndtering af bioaffald;

31. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1)

EUT L 114 af 27.4.2006, s. 9.

(2)

EFT L 182 af 16.7.1999, s. 1.

(3)

EFT C 271E af 7.11.2002, s. 154.

(4)

EUT C 66E af 20.3.2009, s. 29.

(5)

EUT C 67E af 18.3.2010, s. 44.

(6)

EUT C 247E af 15.10.2009, s. 18.

(7)

EUT C 282E af 6.11.2008, s. 281.

(8)

EUT C 282E af 6.11.2008, s. 138.

(9)

EUT C 272E af 9.11.2006, s. 59..

(10)

EUT C 227E af 21.9.2006, s. 599.

(11)

EUT C 268E af 27.11.2009, s. 81.

(12)

EUT C 287E af 29.11.2007, s. 168.

(13)

EFT L 182 af 16.7.1999, s. 1.

(14)

Notat fra Generalsekretariatet af 9. marts 2010, Rådsdokument 7307/10.

(15)

Direktiv 199/31/EF, betragtning 17.

(16)

EFT L 182 af 16.7.1999, s. 1.

(17)

EUT L 312 af 23.11.2008, s. 3.


BEGRUNDELSE

Med EU’s økonomiske og geografiske udvidelse produceres der stadigt stigende mængder af affald. Det skønnes, at den årligt producerede mængde af bioaffald i EU er på mellem 76,5 og 102 milloner tons fødevareaffald og haveaffald og 37 milloner tons affald fra føde- og drikkevareindustrien.

Det vigtigste mål bør være at forebygge eller reducere mængden af affald, hvorved der kan opnås betydelige miljømæssige og økonomiske fordele. Dette mål kan nås ved hjælp af lovgivningen og ved at øge befolkningens miljøbevidsthed. Man håber, at EU-borgerne, opfyldt af en ny miljøbevidsthed og et ønske om at yde en indsats, vil bidrage til at nå dette mål. Forebyggelse skal forstås i en bred betydning, dvs. at det bedste affald er det, der ikke eksisterer eller aldrig bliver til det.

Et andet vigtigt strategisk mål i forbindelse med håndtering af affald er at ændre EU til et genanvendelsessamfund. Den enorme mængde affald, der dagligt produceres i EU, må ikke gå til spilde. Nyttiggørelse af denne mængde affald går via bioffaldets vigtige rolle i bekæmpelsen af klimaændringer og dets værdifulde potentiale i forbindelse med beskyttelse af jordbunden og fremme af produktionen af vedvarende energi. På denne måde fremmes en bæredygtig udvikling ved hjælp af effektiv forvaltning af ressourcerne.

Bioaffaldets rolle i bekæmpelsen af klimaændringer

Affald udgør den fjerdestørste kilde til drivhusgasser i EU næst efter energisektoren, industrien og landbruget. Ifølge statistiske oplysninger fra 2004 blev der udledt i alt 109 millioner tons drivhusgas i affaldssektoren.

Den vigtigste kilde til udledning er deponering på lossepladser. Selv om deponering er den billigste løsning på kort sigt, er det den dårligste løsning for miljøet, og den indebærer miljøforpligtelser med større vedligeholdelsesomkostninger. Den form for gas, der hovedsageligt opstår ved deponering, er metangas, som, hvis ikke den opfanges, er 23 gange kraftigere end CO2 med hensyn til indvirkning på klimaændringerne.

Desuden kan sivevandet fra deponeringsanlæg, hvis ikke det indsamles i overensstemmelse med direktivet om deponering af affald, forurene grundvandet og jordbunden, ud over at det frembringer bio-aerosoler, lugte og er en kilde til visuel forurening. Endnu en negativ virkning af deponering er arealforbruget, som er større end for andre affaldshåndteringsmetoder, hvilket på længere sigt fører til uigenkaldeligt tab af jordarealer, og det er derfor ikke nogen bæredygtig løsning. Det er derfor af afgørende betydning at undgå deponering af bioaffald.

Bioaffaldets potentiale i forbindelse med bekæmpelse af jordbundsforringelse

Temastategien for jordbundsbeskyttelse fra 2006 (KOM(2006)231 endelig) peger på jordbundsforringelse som et alvorligt problem i EU. Jordbundsforringelsen har direkte indvirkning på vand- og luftkvaliteten, på den biologiske mangfoldighed og på klimaet.

Bioaffaldet kan imidlertid spille en afgørende rolle for beskyttelse af jordbunden, hvis det anvendes til kompost. Kompostering er den mest hensigtsmæssige måde at behandle grønt affald på, og det har den fordel, at komposten kan anvendes som gødning til jorden. Ifølge temastrategien for jordbundsbeskyttelse vil omkostningerne ved jordbundsforringelsen kunne løbe op i omkring 38 milliarder euro om året.

I kompostproduktionen bør der lægges vægt på resultatet, dvs. at målet skal være kompost af høj kvalitet. Ifølge temastrategien for jordbundsbeskyttelse er kompost en af de bedste kilder til stabilt organisk materiale, hvoraf der kan dannes ny humus i forringet jordbund. Anvendelsen af kompost giver fordele for landbruget såsom forbedring af jordens struktur, vandinfiltration, vandoptagelseskapacitet, mikroorganismer i jorden og tilførsel af næringsstoffer. 45 % af Europas jord anslås at have et lavt indhold af organisk stof. Det er derfor vigtigt at fremme produktionen af kompost af høj kvalitet på grundlag af en hensigtsmæssig behandling af bioaffald.

Bioaffaldets potentiale i forbindelse med fremme af vedvarende energi

Bioaffaldet kan også bruges som vigtigt råmateriale til fremstilling af bioenergi. Bioenergi fremstilles på grundlag af anaerob nedbrydning, den bedste behandlingsløsning for vådt bioaffald (f.eks. fedt fra køkkenaffald). Den anaerobe nedbrydning producerer biogas i kontrollerede reaktorer, og biogassen kan anvendes til fremstilling af elektricitet, opvarmning eller biobrændsel til biler.

Bioaffald af dårligere kvalitet, som ikke opfylder kvalitetskriterierne for kompostering, bør omdannes til energi og klassificeres efter kvalitet.

Den nuværende håndtering af bioaffald

Hidtil er bioaffald blevet håndteret på grundlag af meget forskellige politikker i de enkelte medlemsstater, med et minimum af foranstaltninger i nogle stater og ambitiøse politikker i andre. Der er stor forskel mellem de medlemsstater, der genanvender mindst (90% deponering, 10% genanvendelse og energiudnyttelse), og de mest effektive stater (10% deponering, 25% energiudnyttelse og 65% genanvendelse).

EU’s gældende lovgivning begrænser ikke medlemsstaternes valgmuligheder med hensyn til behandling af bioaffald, så længe de respekterer visse rammebestemmelser, navnlig bestemmelserne i affaldsrammedirektivet, hvor medlemsstaterne opfordres til at træffe foranstaltninger til fremme af særskilt indsamling af bioaffald med henblik på kompostering og anaerob nedbrydning, behandling af bioaffald på en måde, der lever op til et højt miljøbeskyttelsesniveau, og anvendelse af miljømæssigt sikre materialer fremstillet på grundlag af bioaffald. Allerede direktivet om affaldsdeponering indeholder bestemmelser om, at bioaffald gradvis skal fjernes fra deponeringsanlæggene.

Disse retsakter har imidlertid ikke ført til de ønskede mål. I betragtning af at medlemsstaterne kun i ringe grad har opfyldt målsætningen om at fjerne bioaffald fra deponeringsanlæggene, er det klart, at det er nødvendigt med yderligere foranstaltninger til at supplere direktivet om affaldsdeponering.

Håndtering af bioaffald i fremtiden

Et særdirektiv om håndtering af bioaffald vil være et væsentligt fundament for gennemførelse af principperne i rammeaffaldsdirektivet og de andre direktiver om affaldshåndtering generelt. Desuden vil en samling af alle de spredte bestemmelser om håndtering af bioaffald i én samlet retsakt i sig selv vil være et skridt til at øge den lovgivningsmæssige kvalitet og sikre bedre lovgivning. Et særdirektiv for håndtering af bioaffald vil sikre større klarhed, forenkling og retssikkerhed på dette område og dermed på længere sigt sikre offentlige og private investorers tillid.

Det er ikke ønskeligt at fastsætte obligatoriske bestemmelser om, hvad der er den bedste håndtering, eftersom der findes en lang række variable og lokale hensyn at tage i betragtning. Desuden bør de investeringer, som medlemsstaterne allerede har foretaget, ikke bringes i fare. Et direktiv for håndtering af bioaffald bør derfor give mulighed for en vis fleksibilitet, således at det kan fastsættes lokalt, hvad der er den bedste løsning ud fra et miljømæssigt og økonomisk synspunkt. Det er imidlertid af afgørende betydning at fastsætte normer for miljømæssig konvergens på dette område for at målrette nye investeringer.

Et af de mål, som investeringerne bør rettes mod, er særskilt indsamling af bioaffald, fordi adskillelse af bioaffald fra andre affaldsstrømme gør det muligt at undgå forurening og fremmer målsætningen om at få kompost af høj kvalitet, levere kvalitetsmaterialer til genanvendelse af bioaffald og gøre energiudnyttelsen mere effektiv. Særskilt indsamling bør derfor være obligatorisk. Medlemsstaterne kan imidlertid fritages for denne forpligtelse, hvis det ikke er muligt at opfylde den, eller hvis det ikke er den bedste løsning i miljømæssig og økonomisk henseende (hvis f.eks. logistikken for særskilt indsamling ikke gør det muligt at undgå forurening af bioaffald, eller hvor der ikke fra et miljømæssigt synspunkt er grundlag for at etablere en infrastruktur til særskilt indsamling i landdistrikter eller tyndt befolkede områder).

Regulering af bioaffald er ikke kun vigtig af miljømæssige årsager, men også af hensyn til, at det indre marked kan fungere, eftersom vi nu har situationer, hvor den kompost, der fremstilles af bioaffald, dels kan betragtes som affald og dels som et produkt. Det er også her nødvendigt at harmonisere medlemsstaternes politikker ved hjælp af et særdirektiv om bioaffald.

Affaldshåndtering har også betydelige sociale virkninger. Genanvendelsesindustrien skaber f.eks. op til 250 arbejdspladser ved genanvendelse af 10.000 tons affald, sammenlignet med at der skabes 20-40 arbejdspladser i forbindelse med forbrænding af affald og omkring 10 arbejdspladser, når affaldet deponeres.

Samling af de spredte bestemmelser om bioaffald sammen med nye regler i et særdirektiv om håndtering af bioaffald vil gøre det muligt at håndtere ressourcerne mere effektivt og reducere omkostningerne ved håndteringen af bioaffald. Desuden vil det gøre det muligt at genopbygge jordens organiske materiale og reducere anvendelsen af kunstgødning, hjælpe medlemsstaterne med at opfylde målsætningerne om at fjerne bioaffald fra deponeringsanlæg, tilskynde til særskilt indsamling, skabe klarhed over, fra hvilket tidspunkt et materiale fremstillet af bioaffald betragtes som et produkt, og fremme teknologisk innovation og jobskabelse i overensstemmelse med EU 2020-strategien.

På nuværende tidspunkt med økonomisk krise må EU-institutionerne ikke give afkald eller slække på deres ambitioner om en førerposition i miljøspørgsmål. Vi kan ikke fortsætte med den nuværende situation i EU, hvor så stor en del af affaldet deponeres. Selv om denne løsning tilsyneladende er den billigste, er den i virkeligheden den dyreste på grund af omkostningerne på lang sigt, og den bidrager slet ikke til at fremme vore målsætninger med hensyn til bekæmpelse af klimaændringer og gør det heller ikke muligt at anvende bioaffald som en ressource. Ved at fremme særskilt indsamling inddrages EU-borgerne i en ny miljøbevidsthed, samtidig med, at omkostningerne reduceres, og der opnås et produkt.

Med et særdirektiv om bioaffald, som går i denne retning, vil vi kunne forene et højt niveau for miljøbeskyttelse og bæredygtig udvikling med en garanti for livskvalitet til EU-borgerne.


UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (22.3.2010)

til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

om Kommissionens grønbog om håndtering af bioaffald i EU

(2009/2153(INI))

Rådgivende ordfører: Giles Chichester

FORSLAG

Udvalget om Industri, Forskning og Energi opfordrer Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  minder om det etablerede affaldshierarki, der blev præsenteret i rammedirektivet om affald, hvor deponering betragtes som den værste løsning; understreger, at bioaffald først skal reduceres, derefter indsamles særskilt og genanvendes, navnlig ved genvinding af energi, hvor det er muligt, samt gennem kompostering;

2.  noterer sig, at bioaffald udgør en væsentlig del af affaldet (også i byområder), og at der i dag eksisterer et enormt uudnyttet potentiale i mange medlemsstater til at bruge bioaffald som kompost ved at indsamle det særskilt, men også til at genvinde energi og materialer fra affald i almindelighed med henblik på at omdirigere affald fra lossepladser;

3.  understreger den rolle, som genanvendt bioaffald i form af kompost kan spille i kampen mod klimaændringer, forringelse af jordbunden og erosion; opfordrer medlemsstaterne til at indføre kompostering i deres nationale lovgivning og opfordrer dem til at udveksle bedste praksis; understreger, at forbedringer i håndtering af bioaffald og harmonisering af kvalitetsstandarder for kompost er nødvendige for at fremme udviklingen af et europæisk marked for kompost;

4.  understreger, at omdirigering af bioaffald fra deponering bør øges; bemærker i denne forbindelse, at bioaffald kan bidrage til EU's mål om 20 % vedvarende energi inden 2020 og målene i EU-direktivet om brændstofkvalitet; minder om, at direktivet om vedvarende energi understøtter brugen af alle former for biomasse, herunder biologisk affald til energiformål, som en vedvarende energikilde, og at biobrændstoffer fra affald tæller dobbelt mod målet om 10 % vedvarende energi i transportsektoren; opfordrer derfor medlemsstaterne til i deres nationale lovgivning som led i en integreret affaldshierarki-politik at overveje udnyttelse af energien fra den bionedbrydelige del af affald og opfordrer dem til at dele bedste praksis-ideer;

5.  opfordrer medlemsstaterne til at skitsere, hvordan energi fra bioaffald, herunder anaerob nedbrydning til produktion af biogas og avancerede biobrændstoffer, kan bidrage til at udnytte potentialet i de eksisterende biomasseressourcer under hensyntagen til deres særlige geografiske og klimatiske forhold;

6.  henleder opmærksomheden på betydningen af at styrke den offentlige bevidsthed og accept af særskilt indsamling af bioaffald, genanvendelse og energiudnyttelse, navnlig gennem medier og oplysningskampagner;

7.  anerkender medlemsstaternes behov for at etablere sammenhængende og stabile retlige rammer, der støtter opførelse af anlæg til kompostering og genvinding af energi fra (bio)affald;

8.  understreger, at med henblik på at nå målene på forskellige niveauer (bekæmpelse af klimaopvarmningen, jordbundsforringelse og jorderosion; opnåelse af målene for vedvarende energi) er en kombination af kompostering og gæring af selektivt indsamlet bioaffald, så vidt muligt, utvivlsomt at foretrække og bør fremmes;

9.  understreger, at en vis infrastruktur allerede er på plads i mange medlemsstater, men at der er brug for økonomiske incitamenter for at skabe og etablere de potentielle markeder for kompost og fermentat samt biogas, bioenergi og biobrændstoffer fra bioaffald;

10. tilskynder, under hensyntagen til behovet for at overholde affaldsforbrændingsdirektivets standarder, de regionale og lokale myndigheder til at gøre brug af eksisterende decentrale fjernvarme- og kølefaciliteter samt at anvende strukturfondene til finansiering af "energi fra affald" og faciliteter til kompostering og energiudnyttelse af bioaffald med henblik på at omdirigere mere affald fra lossepladser;

11. anser køkkenaffaldskværne koblet til offentlige kloaksystemer for at være et alternativ med henblik på at omdirigere bioaffald fra deponering og producere biogas af biologisk affald;

12. konstaterer, at anlæg til "energi fra affald" og andre faciliteter til energiudnyttelse af bioaffald har adgang til elnettene og gasledningerne på samme vilkår som andre vedvarende energikilder;

13. understreger den miljømæssige fordel ved at bruge bioaffald til produktion af transportbrændstoffer; opfordrer derfor til, at biobrændstoffer fra bioaffald medregnes i forbindelse med genanvendelsesmålene; opfordrer til, at definitionen af bioaffald i rammedirektivet om affald tilpasses direktivet om vedvarende energi;

14. understreger vigtigheden af at holde alle tekniske muligheder åbne, for så vidt angår håndtering af bioaffald, med henblik på at tilskynde til innovation og jobskabelse på dette område;

15. opfordrer Kommissionen til i sin konsekvensanalyse at udarbejde et forbedret system til håndtering af bioaffald i forbindelse med genanvendelse af separat indsamlet bioaffald, brug af kompostering til gavn for landbrug og miljø, mekaniske/biologiske behandlingsmuligheder og brugen af bioaffald som energikilde; mener, at denne konsekvensanalyse bør anvendes som grundlag for udarbejdelsen af nye EU-retlige rammer om biologisk nedbrydeligt affald;

16. understreger, at hele spektret af bionedbrydeligt affald må tages i betragtning for at fremme kompostproduktion og udnyttelse af alle affaldsstrømme; påpeger, at bionedbrydeligt affald omfatter ikke kun biologisk affald, men også slam fra rensningsanlæg og den del af husholdningsaffaldet, der er gæringsdygtig (snavset eller usorteret papir og pap, visse tekstiler osv.);

17. understreger, at særskilt indsamling af bioaffald eller andre systemer til håndtering af bioaffald, der kan optimere ressourcegenvindingen, bør indarbejdes i en EU-ramme, og opfordrer medlemsstaterne til at indføre særskilte indsamlingsordninger for bioaffald; mener, at økonomiske incitamenter er nødvendige for at udvide denne særskilte indsamling og andre systemer til håndtering af bioaffald, der kan optimere ressourcegenvindingen;

18. bemærker, at en fremtidig EU-ramme vil give juridisk vejledning og klarhed for mange medlemsstater og vil opfordre dem til at foretage investeringer i forbindelse med håndtering af bioaffald;

19. opfordrer Kommissionen til yderligere at engagere sig i forskning i metoder til behandling af bioaffald for bedre at kunne sætte tal på nyttevirkningen for jorden såvel som energiudnyttelse og miljøbelastning.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

18.3.2010

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

48

0

0

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Jean-Pierre Audy, Zigmantas Balčytis, Zoltán Balczó, Jan Březina, Reinhard Bütikofer, Maria Da Graça Carvalho, Jorgo Chatzimarkakis, Giles Chichester, Pilar del Castillo Vera, Ioan Enciu, Adam Gierek, Norbert Glante, Fiona Hall, Jacky Hénin, Romana Jordan Cizelj, Sajjad Karim, Arturs Krišjānis Kariņš, Judith A. Merkies, Angelika Niebler, Jaroslav Paška, Herbert Reul, Teresa Riera Madurell, Michèle Rivasi, Paul Rübig, Amalia Sartori, Francisco Sosa Wagner, Konrad Szymański, Britta Thomsen, Patrizia Toia, Evžen Tošenovský, Ioannis A. Tsoukalas, Claude Turmes, Marita Ulvskog, Vladimir Urutchev, Adina-Ioana Vălean, Kathleen Van Brempt, Alejo Vidal-Quadras, Henri Weber

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

António Fernando Correia De Campos, Rachida Dati, Andrzej Grzyb, Jolanta Emilia Hibner, Oriol Junqueras Vies, Ivailo Kalfin, Marian-Jean Marinescu, Vladko Todorov Panayotov, Silvia-Adriana Ţicău, Hermann Winkler


UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (25.2.2010)

til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

om Kommissionens grønbog om håndtering af bioaffald i EU

(2009/2153(INI))

Rådgivende ordfører: Salvatore Caronna

FORSLAG

Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter opfordrer Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  slutter op om det initiativ, som Kommissionen har taget med sin grønbog, og som tager sigte på en mulig fællesskabsforanstaltning vedrørende håndtering af bioaffald;

2.  bemærker, at bioaffald udgør over 30 % af det faste husholdningsaffald; er af den opfattelse, at en bedre håndtering af dette affald vil kunne bidrage til en bæredygtig ressourceforvaltning og til at nå målene for genanvendelse og vedvarende energi;

3.  mener, at håndteringen af bioaffald bør indgå i en bæredygtig cyklus for affaldshåndtering med henblik på en rationel anvendelse og bevarelse af ressourcer og begrænsning af de miljømæssige virkninger;

4.  erindrer om, at håndteringen af dette affald bør følge det hierarki, der generelt gælder for affaldshåndtering: forebyggelse, genanvendelse, andre former for udnyttelse, bl.a. til energiformål, og som sidste løsning bortskaffelse i form af deponering (direktiv 1991/31/EF, art. 5);

5.  er af den opfattelse, at den optimale afgørelse til fordel for en håndteringsprocedure kun bør træffes efter gennemgang af de pågældende lokale forhold (bebyggelsesstruktur, bioaffaldets struktur, allerede eksisterende anlæg osv.);

6.  understreger, at der ved anvendelse af bioaffald til energiformål skal tages hensyn til energieffektivitet og bæredygtig udvikling, og at dette affald derfor bør anvendes på en så effektiv måde som muligt;

7.  understreger, at håndtering af bioaffald omfatter affaldsforebyggelse, genanvendelse, kompostering og energiudnyttelse i overensstemmelse med affaldshierarkiet i direktiv 2008/98/EF;

8.  fastslår, at mekanisk-biologisk behandling er en effektiv metode, hvorved betydelige mængder forrådneligt affald kan frasorteres inden deponering med henblik på anvendelse i form af kompostering, anaerob nedbrydning og energigenvinding;

9.  betoner nødvendigheden af at betragte bioaffald uden skadelige stoffer som en værdifuld naturressource til fremstilling af kvalitetskompost;

10.  mener, at landbrugets fremtid også afhænger af, at jordens frugtbarhed bevares og genoprettes; konstaterer, at anvendelse af kvalitetskompost i landbruget kan bidrage til at bevare jordens produktivitet, øge vandbindingen og evnen til at lagre kulstof og begrænse anvendelsen af syntetiske gødningsstoffer; understreger medlemsstaternes rolle med hensyn til at sikre anvendelse af kvalitetskompost på landbrugsjord;

11.  understreger behovet for klart definerede kvalitetsnormer for behandling af bioaffald og for kompost for at undgå, at jorden gradvis forurenes; anmoder Kommissionen om at vurdere muligheden for at fremsætte lovforslag vedrørende kvalitetskriterier for kompost og fermentat, som bør hvile på forudsætningen om særskilt indsamling;

12.  påpeger, at det under komposteringen kan være vanskeligt at kontrollere udslippet af gasser fra de stoffer, der er deponeret, hvilket kan udgøre en alvorlig fare for miljøet og atmosfæren; erindrer om, at korrekt kompostering navnlig af kommunalt bioaffald også kræver, at grundvandet beskyttes mod nedsivende vand fra komposteringsanlægget;

13.  er af den opfattelse, at princippet om, at forureneren betaler, bør danne grundlag for godtgørelsen af de yderligere omkostninger, der opstår ved udledning af skadelige stoffer, således at de eksterne omkostninger ved tilførsel af bioaffald ikke væltes over på landbruget;

14.  understreger på ny, at særskilt indsamling er en væsentlig forudsætning for at efterkomme direktivet om deponering af affald (direktiv 1999/31/EF, betragtning 17), kan give bioaffald af høj kvalitet til genanvendelse og kan forbedre energigenvindingseffektiviteten; opfordrer Kommissionen til at støtte medlemsstaterne i forbindelse med indførelsen af affaldssorteringssystemer og opstille bindende og ambitiøse målsætninger for genanvendelsen af dette affald;

15.  fastslår, at biologisk behandling er en brugbar og fuldt afprøvet metode, hvorved betydelige mængder forrådneligt affald kan frasorteres inden deponering;

16.  mener, at bioaffald udgør en værdifuld vedvarende ressource til produktion af elektricitet og biobrændstof til transportmidler og til tilførsel til gasnettet, når den biogas, der kan udledes herfra (navnlig methan – 50 %-75 % – og kuldioxid), bliver renset til biomethan; opfordrer Kommissionen til at analysere og fremme mulighederne for anvendelse af bioaffald til produktion af biogas;

17.  er af den opfattelse, at der ved hjælp af ordninger på EU-plan bør skabes incitamenter, der åbner mulighed for, at biogas kan leveres til gasledningsnettet;

18.  konstaterer, at de enkelte medlemsstater har forskellige nationale lovgivningsforanstaltninger og forskellige affaldshåndteringsordninger, og at deponering forsat er den mest udbredte metode til bortskaffelse af fast husholdningsaffald i Den Europæiske Union; opfordrer Kommissionen til at føre endnu strengere tilsyn med, at bestemmelserne om deponering overholdes og anvendes i hele Fællesskabet, og til at vurdere behovet for et lovgivningsforslag om bioaffald så hurtigt som muligt, bl.a. med henblik på at sikre, at bioaffald ikke deponeres; opfordrer medlemsstaterne til at øge deres samarbejde og deres udveksling af bedste praksis, når det gælder håndtering af bioaffald;

19.  opfordrer til, at offentligheden bibringes større viden om affaldskædens kompleksitet, bl.a. information om korrekt sortering og håndtering af affald; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme uddannelsesforanstaltninger i offentligheden og navnlig i skolerne for at tilskynde til en bæredygtig håndtering af det faste husholdningsaffald og for at understrege fordelene ved affaldssortering; understreger i denne forbindelse den vigtige rolle, der tilkommer byer, kommuner og kommunale virksomheder, når det gælder rådgivning af og levering af oplysninger til borgerne om affaldsforebyggelse;

20.  anmoder Kommissionen om at undersøge, hvilke behandlingsmuligheder for bioaffald der giver den største energieffektivitet;

21.  konstaterer, at genvindingen af affald stiger i Vesteuropa, mens genvindingsraterne i landene i Central- og Østeuropa fortsat er meget lave; opfordrer derfor Kommissionen til at fremme miljøstrategier for affaldshåndtering med henblik på at øge genvindingsgraden.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

23.2.2010

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

38

1

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

John Stuart Agnew, Richard Ashworth, Liam Aylward, Christophe Béchu, José Bové, Luis Manuel Capoulas Santos, Vasilica Viorica Dăncilă, Michel Dantin, Paolo De Castro, Albert Deß, Herbert Dorfmann, Lorenzo Fontana, Iratxe García Pérez, Martin Häusling, Esther Herranz García, Peter Jahr, Elisabeth Jeggle, Elisabeth Köstinger, Giovanni La Via, Stéphane Le Foll, George Lyon, Miguel Angel Martínez Martínez, Gabriel Mato Adrover, Mairead McGuinness, Mariya Nedelcheva, James Nicholson, Rareş-Lucian Niculescu, Wojciech Michał Olejniczak, Georgios Papastamkos, Marit Paulsen, Britta Reimers, Alfreds Rubiks, Giancarlo Scotta’, Alyn Smith, Marc Tarabella, Janusz Wojciechowski

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Salvatore Caronna, Spyros Danellis, Esther de Lange, Filip Kaczmarek, Hans-Peter Mayer, Maria do Céu Patrão Neves


RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

2.6.2010

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

55

3

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

János Áder, Elena Oana Antonescu, Kriton Arsenis, Pilar Ayuso, Paolo Bartolozzi, Sandrine Bélier, Martin Callanan, Nessa Childers, Chris Davies, Bairbre de Brún, Esther de Lange, Anne Delvaux, Bas Eickhout, Edite Estrela, Jill Evans, Karl-Heinz Florenz, Elisabetta Gardini, Gerben-Jan Gerbrandy, Julie Girling, Françoise Grossetête, Dan Jørgensen, Karin Kadenbach, Christa Klaß, Jo Leinen, Corinne Lepage, Peter Liese, Linda McAvan, Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė, Vladko Todorov Panayotov, Gilles Pargneaux, Antonyia Parvanova, Andres Perello Rodriguez, Sirpa Pietikäinen, Mario Pirillo, Pavel Poc, Vittorio Prodi, Frédérique Ries, Oreste Rossi, Daciana Octavia Sârbu, Carl Schlyter, Horst Schnellhardt, Theodoros Skylakakis, Bogusław Sonik, Catherine Soullie, Salvatore Tatarella, Anja Weisgerber, Glenis Willmott, Sabine Wils, Marina Yannakoudakis

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

José Manuel Fernandes, Gaston Franco, Esther Herranz García, Bill Newton Dunn, Rovana Plumb, Bart Staes, Kathleen Van Brempt, Anna Záborská

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Willy Meyer

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik