Procedure : 2009/2238(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0207/2010

Indgivne tekster :

A7-0207/2010

Forhandlinger :

PV 08/07/2010 - 5
CRE 08/07/2010 - 5

Afstemninger :

PV 08/07/2010 - 6.9
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2010)0287

BETÆNKNING     
PDF 182kWORD 115k
24.6.2010
PE 440.197v03-00 A7-0207/2010

om EU's importordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter i lyset af reformen af den fælles fiskeripolitik

(2009/2238(INI))

Fiskeriudvalget

Ordfører: Alain Cadec

ÆNDRINGSFORSLAG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE fra Udvalget om International Handel
 RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om EU's importordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter i lyset af reformen af den fælles fiskeripolitik

(2009/2238(INI))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til FN's havretskonvention af 10. december 1982,

 der henviser til aftalen af 4. august 1995 om gennemførelse af bestemmelserne i FN's havretskonvention af 10. december 1982 for så vidt angår bevarelse og forvaltning af fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskearter på det åbne hav (New York-aftalen),

 der henviser til FAO's adfærdskodeks for et ansvarligt fiskeri, vedtaget den 31. oktober 1995,

 der henviser til sluterklæringen fra verdenstopmødet om bæredygtig udvikling, der blev afholdt i Johannesburg fra 26. august til 4. september 2002,

 der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik(1),

 der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 af 17. december 1999 om den fælles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter(2),

 der henviser til sin beslutning af 12. december 2007 om den fælles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter(3),

 der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008 af 29. september 2008 om en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri(4),

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 66/2010 af 25. november 2009 om EU-miljømærket(5),

 der henviser til Kommissionens grønbog “Reform af den fælles fiskeripolitik” (KOM(2009)0163),

 der henviser til sin beslutning af 25. februar 2010 om Kommissionens grønbog om reform af den fælles fiskeripolitik(6),

 der henviser til Kommissionens meddelelse “En bæredygtig fremtid for akvakultursektoren – Ny fremdrift til strategien for bæredygtig udvikling af europæisk akvakultur” (KOM(2009)0162),

 der henviser til sin beslutning af 17. juni 2010 om ny fremdrift til strategien for bæredygtig udvikling af europæisk akvakultur(7),

 der henviser til Marrakeshaftalen af 15. april 1994 om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen (WTO),

 der henviser til Verdenshandelsorganisationens ministererklæring, der blev vedtaget i Doha den 14. november 2001,

 der henviser til Kommissionens meddelelse "Det globale Europa – I konkurrencen på verdensmarkedet" (KOM(2006)0567),

 der henviser til sin beslutning af 7. maj 2009 om Parlamentets nye rolle og ansvar ved gennemførelsen af Lissabontraktaten(8),

 der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

 der henviser til forretningsordenens artikel 48,

 der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget og udtalelse fra Udvalget om International Handel (A7‑0207/2010),

A.  der henviser til fiskeri- og akvakultursektorens strategiske betydning for befolkningens madforsyning og for fødevarebalancen i både medlemsstaterne og EU som helhed, såvel som dens bidrag til den sociale og økonomiske velfærd for kystsamfund, den lokale udvikling, beskæftigelsen og bevarelse af kulturelle traditioner,

B.  der henviser til, at fisk er en naturressource, som ved hensigtsmæssig forvaltning kan være vedvarende og tilvejebringe såvel fødevarer som arbejdspladser i EU og rundt om i verden, og som bør støttes for at undgå reduktion af fiskebestandene og dermed alvorlige problemer i kystsamfundene både i og uden for EU; der henviser til behovet i denne forbindelse for at styrke en effektiv fiskeriforvaltning, herunder i forbindelse med international handel og indvirkningerne heraf på fiskeressourcerne rundt om i verden;

C.  der henviser til den ambitiøse reform af den fælles fiskeripolitik, som Kommissionen har påbegyndt med vedtagelsen af grønbogen af 22. april 2009 med henblik på at revidere størsteparten af aspekterne ved denne politik,

D.  der ligeledes henviser til den nye strategi for bæredygtig udvikling af europæisk akvakultur, som Kommissionen har fastlagt i sin meddelelse af 8. april 2009 (KOM(2009)0162),

E.  der henviser til de specifikke mål for fiskeriforvaltning på verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg i 2002, herunder inden 2015 at nedbringe udnyttelsen af fiskebestandene til et niveau, som er foreneligt med det maksimale bæredygtige udbytte (MSY),

F.  der henviser til, at Fællesskabets produktion af fiskerivarer og akvakulturprodukter er faldet med ca. 30 % i løbet af de sidste ti år,

G.  der henviser til, at dette fald er forbundet med både indskrænkningen i fiskeressourcerne i de europæiske farvande og de foranstaltninger, der med føje er blevet truffet for at begrænse udtagningerne og sikre bæredygtig forvaltning af fiskebestandene både inden for EU og i farvande, hvor EU's fiskeri foregår i kraft af fiskeripartnerskabsaftaler,

H.  der henviser til, at fiskeriet i EU udgør mindre end 6 % af fangsten på verdensplan,

I.  der henviser til, at selv om det af grønbogen om reform af den fælles fiskeripolitik fremgår, at tendensen til faldende fangster muligvis kan vendes på lang sigt, vil de gennemgribende tiltag, der foreslås med henblik på at gøre det muligt for bestandene at genopbygge sig selv (såsom reduktion af flådekapaciteten, strengere forvaltningstiltag og styrket kontrol), på kort og mellemlang sigt uvægerligt forværre problemet,

J.  der desuden henviser til, at de mange begrænsninger for udviklingen af akvakultur i Fællesskabet gør, at det på trods af den nye strategi, der er fastlagt for området, er usandsynligt, at der på kort eller mellemlang sigt vil kunne kompenseres betydeligt for den generelle tendens til lavere produktion i udvindingssektoren,

K.  der henviser til, at dette gør det nødvendigt at tilskynde til yderligere europæisk produktion, især i de nye EU-medlemsstater med dokumenteret akvakulturpotentiale, men med utilstrækkelig kapacitet (vandressourcer, virksomheder, fodermidler, menneskelige ressourcer, ekspertise og forskningskapacitet) til at udnytte dette potentiale,

L.  der henviser til, at efterspørgslen i EU på fiskerivarer og akvakulturprodukter tværtimod er generelt stigende, med en særlig kraftig tendens på markederne i de nye, central- og østeuropæiske medlemsstater, og at det under indtryk af forskellige faktorer forventes, at forbruget fortsat vil være voksende de næste tyve år,

M.  der henviser til, at EU allerede udgør verdens største marked for fiskerivarer og akvakulturprodukter (12 mio. tons i 2007 til en værdi af 55 mia. EUR ), foran Japan og USA; der henviser til, at Unionen er stærkt afhængig af importen fra tredjelande, der dækker mere end 60 % af efterspørgslen, og at denne afhængighed må forventes at vokse yderligere,

N.  der henviser til, at spørgsmålet om import af fiskerivarer og akvakulturprodukter til EU og de vilkår, som importen sker på, må anses for aldeles centrale i samtlige overvejelser om EU-politiske tiltag vedrørende fiskeri og akvakultur, og at der især bør tages hensyn til dette spørgsmål i forbindelse med de igangværende reformer,

O.  der henviser til, at dette spørgsmål bør behandles under inddragelse af følgende aspekter: handel, miljø, sundhed og sociale og kvalitative forhold,

P.  der henviser til, at ikke-selektivt fiskeri og store mængder udsmid i visse fiskeriområder, som eksporterer til EU-markedet, betyder, at betydelige mængder fisk, der ville være egnede til konsum, bliver spildt,

Q.  der henviser til, at overvejelserne især bør dreje sig om den fælles markedsordning (FMO) inden for sektoren for fiskerivarer og akvakulturprodukter, hvis nugældende regelsæt i flere henseender virker utidssvarende og nødvendiggør en revision meget snart,

R.  der henviser til, at denne refleksion også kræver en kritisk gennemgang af den fælles handelspolitik, som den finder anvendelse på denne sektor i særdeleshed, samt af sammenhængen mellem de beslutninger, der træffes inden for disse rammer, med behovet for at bevare en levedygtig og ansvarlig europæisk fiskerisektor,

S.  der henviser til, at selv om fiskerivarer og akvakulturprodukter teoretisk set stadig er omfattet af toldbeskyttelse i form af en fælles toldtarif (FTT), der ligger en anelse over gennemsnittet for ikke-landbrugsprodukter, er denne beskyttelse i praksis blevet betydeligt indskrænket gennem anvendelsen af forskellige undtagelser og nedsættelser, der indføres på selvstændig eller aftalemæssig basis, hvilket betyder, at denne import reelt belægges med mestbegunstigelsestold (umiddelbart gældende), svarende til 5 % af totalen,

T.  der henviser til, at politikken om at åbne EU-markedet for import af fiskerivarer og akvakulturprodukter skal gennemføres dels på multilateralt plan inden for rammerne af WTO-forhandlingerne, især NAMA-afsnittet (markedsadgang for ikke-landbrugsvarer) af Doharunden, og dels gennem den række af forhandlinger om særaftaler, som i øjeblikket finder sted med mange forskellige handelspartnere i Asien, Latinamerika, Nordamerika, Middelhavsområdet og flere grupper af AVS-lande,

U.  der henviser til, at den nuværende planlagte afslutning af NAMA-afsnittet i Doharunden på grundlag af den "schweiziske ordning" med en koefficient på 8 vil medføre, at den maksimale toldsats for fiskerivarer og akvakulturprodukter i EU nedsættes fra 26 % til 6 % og gennemsnitssatsen fra 12 % til 5 %,

V.  der henviser til, at en sådan beslutning, ud over at den nærmest nulstiller beskyttelseseffekten af de satser, der endnu er gældende, også i alvorlig grad udhuler og dermed fjerner betydningen af de særaftaler, der allerede er indgået eller er til forhandling til fordel for udviklingslandene, og at den vil undergrave hele grundlaget for de FMO-mekanismer, der muliggør graduering af adgangen til fællesmarkedet under hensyn til behovene hos den europæiske industri til forarbejdning af fiskerivarer og akvakulturprodukter (toldsuspension og toldkontingenter),

W.  der henviser til, at EU's krav om sammenhæng mellem de udviklingspolitiske mål (udryddelse af fattigdom, udvikling af bæredygtigt lokalt fiskeri) og dets handelspolitik betyder, at udviklingslandene bør tilskyndes til at eksportere fiskevarer med en større merværdi, forudsat at fisken kommer fra godt forvaltet og bæredygtigt fiskeri og opfylder de nødvendige plantesundhedsmæssige betingelser,

X.  der ligeledes henviser til, at der de seneste år er observeret en tendens blandt EU's forhandlere i handelsanliggender til med større lethed at indvillige i fravigelse af de præferenceoprindelsesregler, der sædvanligvis gælder for fiskerivarer og akvakulturprodukter, for råvarer (tilknytningskrav til skibe) såvel som for bearbejdede varer (mulighed for at bevare præferenceoprindelsen trods anvendelse af udefrakommende råmaterialer),

Y.  bemærker, at en FAO-undersøgelse har vist, at selv hvis den internationale handel med fiskeprodukter kan føre til øget fødevaresikkerhed i udviklingslandene, har det også ført til øget fiskeri med henblik på at forsyne eksportmarkedet, hvilket kan forværre nedfiskningen, og peger på behovet for at sikre, at fiskeriet forvaltes korrekt og kontrolleres med henblik på at forebygge en udtømning af bestandene;

Z.  der henviser til, at idet producenterne af fiskerivarer og akvakulturprodukter i EU (fiskere og akvakulturopdrættere), forarbejdningsindustrien, distributørerne, importørerne og forbrugerne har delvist forskellige interesser, bør den politik, der føres på EU-plan, sigte nøje mod at forlige disse forskelle på en effektiv og velafbalanceret måde,

AA. der henviser til behovet for at sikre acceptable afsætningsmuligheder for EU-producenterne (fiskere og akvakulturvirksomheder) på basis af tilstrækkelig rentable priser under hensyntagen til de omkostninger, begrænsninger og usikkerhedsmomenter, der er knyttet til deres virksomhed,

AB. der henviser til behovet for at sikre, at EU-forarbejdningsindustrien kan drage fordel af råvarer af ensartet kvalitet, i tilstrækkelige mængder og til stabile priser hele året,

AC. der henviser til behovet for at imødekomme EU-forbrugernes efterspørgsel efter produkter af høj kvalitet til konkurrencedygtige priser og at tage hensyn til deres stigende ønske om oplysninger om disse produkters egenskaber og oprindelse samt de betingelser, hvorunder de blev fanget eller produceret,

AD. der henviser til den forskelligartede indvirkning af forskellig import til fællesmarkedet, alt efter den pågældende art, omfanget af forarbejdningen af produktet og de anvendte distributionskanaler,

AE. der henviser til, at for eksempel en trykkende virkning på priserne ved første salg som følge af konkurrence fra importen lader til at være et mere følsomt emne for arter til industriel brug (der er bestemt til forarbejdningsindustrien) end for ikke-industrielle arter,

GENERELLE BETRAGTNINGER

1.  beklager, at grønbogen om reform af den fælles fiskeripolitik kun indeholder få linjer om importproblematikken og åbenbart undervurderer, hvor vigtig en hensigtsmæssig behandling af dette spørgsmål er for reformens troværdighed og succes;

2.  bemærker, at liberaliseringen af adgangen til EU's marked for importerede fiskerivarer og akvakulturprodukter allerede er meget fremskreden som følge af den handelspolitik, EU har ført de sidste tyve år;

3.  bemærker, at produktionen i EU af fiskerivarer og akvakulturprodukter er klart utilstrækkelig til at dække forarbejdningsindustriens behov og den stigende efterspørgsel blandt forbrugerne, og at dette forhold ikke vil ændre sig; anerkender derfor behovet for at fremme et ansvarligt forbrug, baseret på kvalitet og bæredygtighed frem for kvantitet, behovet for at styrke forvaltningen af fiskeriet for at fremme genopretning af bestande og den kendsgerning, at importen fortsat vil udgøre et væsentligt element i tilførslen til EU-markedet;

4.  erkender, at der er en øvre grænse på mængden af fisk, der kan fanges på et bæredygtigt grundlag, det være sig til konsum eller til industrielle formål, hvilket betyder, at leverancer af fisk til EU-markedet ikke kan øges i det uendelige;

5.  fastholder ikke desto mindre, at det primært er nødvendigt at sikre, at fiskeri- og akvakultursektorerne i EU fortsat er miljømæssigt bæredygtige og økonomisk levedygtige, herunder også små foretagender, at de er hensigtsmæssigt spredt langs kysterne og bidrager til bevarelsen af de pågældende regioners kulturelle identitet, at de skaber arbejdspladser langs hele produktionslinjen og leverer fødevarer, der er sikre og af god kvalitet, hvilket indebærer, at fiskerne får en rimelig pris for deres produkt; fremhæver desuden, at arbejdstagere i fiskeriindustrien skal arbejde under rimelige vilkår og i overensstemmelse med ILO's konventioner på arbejdsmiljøområdet;

6.  understreger, at liberaliseringen af markedet og den nuværende åbenhed i EU-markedet for eksport af fiskerivarer og akvakulturprodukter har en betydelig og ødelæggende indvirkning på den lokale økonomi i visse regioner, især de mest fjerntliggende regioner, som er ude af stand til at finde markeder for deres produkter;

SÆRLIGE BETRAGTNINGER

Handels- og toldpolitik

7.  mener, at EU som verdens største importør af fiskerivarer deler det politiske ansvar for at sikre, at WTO-handelsreglerne overholder de højest mulige globale standarder for fiskeriforvaltning og -bevarelse, med andre større fiskeimporterende lande; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at sikre, at fair, gennemsigtig og bæredygtig handel med fisk styrkes under EU's bilaterale og multilaterale handelsaftaler;

8.  mener, at en rimelig toldbeskyttelse, der kan gradueres på aftalemæssig eller selvstændig basis alt efter de præferencer, som EU ønsker at give visse lande, især udviklingslande, såvel som af hensyn til den hjemlige forarbejdningsindustris behov, er og fortsat bør være et vigtigt og legitimt instrument til importregulering, der skal stå til rådighed for de politiske beslutningstagere;

9.  afviser derfor den vision, som fremmes gennem den nuværende handelspolitik og som går ud på, at al toldbeskyttelse af fiskeri- og akvakultursektoren i sidste ende fjernes helt, og som producenterne inden for EU – fiskere, akvakulturopdrættere og forarbejdningsindustrien – ikke har andet valg end slå sig til tåls med;

10.  mener, at ligesom landbrugssektoren er fiskeri- og akvakultursektorerne strategiske sektorer, der udfylder flere funktioner, er afhængige af bevaring og bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne, indeholder yderst sårbare elementer og er uforenelige med en tilgang af ren frihandelsmæssig art, der er baseret på spillet mellem komparative fordele i fri konkurrence;

11.  beklager at i modsætning til handelsforhandlingerne om landbrugsvarer, som føres af kommissæren for landbrug, betragtes forhandlingerne om fiskerivarer og akvakulturprodukter som ikke-landbrugsmæssige forhandlinger og henhører under kommissæren for handel, for hvem den som oftest kun udgør en justeringsvariabel, der indgår i en langt større problematik;

12.  anmoder om, at beføjelsen til at føre handelsforhandlinger, der angår fiskerivarer og akvakulturprodukter, overføres fra kommissæren for handel til kommissæren for maritime anliggender og fiskeri;

13.  opfordrer til gennem en række undersøgelser og høringer at udvikle et klart og fuldstændigt billede af EU-markedet for fiskerivarer og akvakulturprodukter, fordelt på arter, såvel som af den sandsynlige udvikling i efterspørgslen og produktionen i Fællesskabet og af de afsætningsmuligheder, der forventes at blive opretholdt til produktion i en situation med fair konkurrence;

14.  anmoder ligeledes om, at Kommissionen anstrenger sig for på en mere pålidelig og præcis måde at evaluere virkningerne af importen af fiskerivarer og akvakulturprodukter på EU-markedet, navnlig hvad angår priser, og at arbejde for at indføre en ordning for indsamling og udveksling af data med henblik på at lette evalueringen;

15.  kræver, at fiskerivarer og akvakulturprodukter betragtes som følsomme varer i forbindelse med anvendelsen af den "schweiziske ordning" inden for rammerne af NAMA-forhandlingerne under den WTO-ledede Doharunde, med henblik på at undgå en kraftig indskrænkning af den toldbeskyttelse, som visse FTT-belagte varer stadig er omfattet af, og herved at opretholde værdien af de præferencer, som er blevet givet til visse partnere, og bevare effektiviteten af FMO-mekanismerne;

16.  minder om, at i henhold til afsnit 47 i ministererklæringen fra Doha af 14. november 2001, foregår den igangværende forhandlingsrunde med udgangspunkt i helhedsprincippet, og at eftersom runden ikke er fuldstændig afsluttet, har EU ret til at revidere sin holdning til visse af kapitlerne;

17.  tilskynder ligeledes EU-forhandlerne ved WTO til fortsat kategorisk at afvise at forpligte EU til at indgå i initiativer om multilateral liberalisering af fiskeri- og akvakultursektorerne;

18.  opfordrer Kommissionen til at kræve, at en eventuel indgåelse af en aftale om de tilskud inden for fiskerisektoren, der er under forhandling i WTO, navnlig vedrørende foranstaltninger til regulering af markedet, ikke medfører nogen konkurrencemæssig ulempe for de europæiske producenter i forhold til leverandører fra tredjelande; er principielt imod enhver form for separat og fremskyndet gennemførelse ("early harvest") af en sådan aftale, som fortsat bør være uløseligt forbundet med de øvrige elementer i Doharunden;

19.  opfordrer EU-forhandlerne ved de bilaterale og regionale forhandlinger til mere systematisk at stille krav om hensigtsmæssig kompensation for de handelsindrømmelser, der gives til tredjelande vedrørende fiskerivarer og akvakulturprodukter, således at de i påkommende tilfælde effektivt forsvarer EU's offensive interesser inden for denne sektor;

20.  fastholder nødvendigheden af, at EU bevarer kontrollen med de handelspræferencer, som gives til visse handelspartnere mod krav om streng overholdelse af oprindelsesregler på grundlag af ideen om "fuldt ud fremstillede varer"; opfordrer til forsigtighed i forbindelse med eventuelle lempelser af de almindelige tilknytningskrav til skibe i forbindelse med råvarer og kræver total afvisning af alle nye krav om undtagelser i forbindelse med forarbejdede produkter; mener, at bestemmelsen om, at der ikke udbetales udførselsgodtgørelse, bør være systematisk gældende, og at mulighederne for oprindelseskumulation bør være begrænsede;

21.  opfordrer indtrængende Kommissionen til kvantitativt og kvalitativt at forbedre analysen af den indvirkning, som toldpræferenceordningen for visse lande har på fiskeri- og akvakultursektorerne, især med hensyn til rentabilitet og beskæftigelse i både EU og i modtagerlandene, navnlig AVS-landene; anmoder også om, at disse analyser skal give behørigt kvantificerede resultater og tage særligt hensyn til sårbare fiskearter;

22.  henleder opmærksomheden på fællesskabserhvervsgrenens mulighed for at gøre brug af EU's handelsbeskyttelsesinstrumenter i tilfælde af dumping, subsidiering eller forhøjelse i stor skala og uden varsel af importen for visse kategorier af fiskerivarer og akvakulturprodukter;

Miljømæssige, sundhedsmæssige, sociale og kvalitative aspekter

23.  mener, at et centralt mål for EU-politikken om import af fiskerivarer og akvakulturprodukter bør være at sikre, at de importerede varer i alle henseender lever op til de samme krav, som er pålagt produktionen inden for EU; mener, at dette mål er i overensstemmelse med de grundlæggende hensyn, der tages vedrørende rimeligheden, sammenhængen og effektiviteten af de foranstaltninger, der på nuværende tidspunkt er gældende for sektoren eller er planlagt i forbindelse med reformen; bemærker desuden, at tredjelandes efterlevelse af EU-krav vil bidrage til at skabe en mere lige konkurrence mellem produktionen i EU og produktionen i tredjelande som følge af de øgede omkostninger, det vil indebære for tredjelande at producere fisk i overensstemmelse med EU-standarder;

24.  er bekymret over, at den massive tilstrømning af fiskerivarer og akvakulturprodukter på EU-markedet i et miljø af illoyal konkurrence kan ende med at påvirke spisevanerne hos europæerne, der i en tid med generel økonomisk krise let kunne give efter for fristelsen til at købe billigere fødevarer af lavere kvalitet;

25.  mener, at EU's intensiverede indsats inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik for at bevare fiskebestandene og sikre fiskeriets fortsatte beståen er uforenelig med import af fiskerivarer og akvakulturprodukter fra lande, der er i færd med at intensivere deres fiskeri uden at bekymre sig om bæredygtighed og kun er interesseret i kortsigtet profit;

26.  understreger, at EU's politik til bevarelse af ressourcerne bidrager, især gennem genopretnings- og forvaltningsplaner, til at lette importen af fiskerivarer og akvakulturprodukter fra tredjelande og at sætte dem i stand til – på en ofte irreversibel måde – at erstatte EU-produktionen; opfordrer Kommissionen til at tage behørigt hensyn til denne risiko i udviklingen af disse planer;

27.  frygter som følge af manglen på en målrettet politik på området, at den betydelige tiltrækningskraft ved et fællesmarked for fiskerivarer og akvakulturprodukter, hvortil der er udpræget fri adgang og hvor efterspørgslen er stærkt stigende, udgør et vedvarende incitament til overfiskeri for disse lande;

28.  glæder sig over, at et nyt regelsæt til bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri for nylig er trådt i kraft, hvormed der indføres krav om certificering af alle produkter på fællesmarkedet; opfordrer til, at dette nye regelsæt håndhæves konsekvent og effektivt, samtidig med at det anerkendes, at mange udviklingslande har behov for hjælp til at gennemføre forordningen korrekt og bekæmpe ulovligt fiskeri; minder dog om, at der her er tale om minimumskrav, der ikke alene er tilstrækkelige til at sikre den fortsatte beståen af det fiskeri, som de pågældende produkter kommer fra;

29.  mener, at det ud over anvendelsen af EU-reglerne på ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri er nødvendigt at udføre strengere efterfølgende kontrol af markedsføringen af sådanne fisk, navnlig ved hjælp af strengere kontrol af medlemsstaterne og af virksomheder, der mistænkes for at levere produkter med oprindelse i ulovligt fiskeri;

30.  opfordrer Kommissionen til at anvende alle til rådighed stående instrumenter til at sikre, at de lande, der er storeksportører fiskerivarer og akvakulturprodukter til EU, overholder de forpligtelser, de påtog sig i Johannesburg, og nøje gennemfører de politiske tiltag til bevaring af ressourcer; opfordrer til samarbejde med disse lande inden for alle hensigtsmæssige fora, især inden for rammerne af de regionale fiskeriforvaltningsorganisationer;

31.  mener, at Den Europæiske Union også skal håndhæve disse aftaler for at sikre, at alle produkter uden undtagelse, der eksporteres til Den Europæiske Union, kommer fra lande, der har ratificeret de vigtigste internationale aftaler inden for havret, navnlig FN's havretskonvention og konventionen om fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskearter, og, når eksporten er fra farvande, som forvaltes af en RFFO, at de er kontraherende parter i den relevante RFFO-aftale;

32.  understreger de alvorlige handicaps, som fiskere, akvakulturopdrættere og forarbejdningsindustrien i EU lider af i konkurrencen med visse tredjelande, fordi arbejdskraften i disse lande er meget billigere og der ikke gælder de samme høje sociale standarder;

33.  mener, at problemet med social dumping, der ligeledes findes i mange andre dele af den økonomiske sektor, er særligt fremtrædende i fiskeri- og akvakultursektoren, især inden for forarbejdning, hvor der anvendes megen arbejdskraft;

34.  opfordrer Kommissionen til at anvende alle til rådighed stående instrumenter til som minimum at sikre, at de lande, der er storeksportører af fiskerivarer og akvakulturprodukter til EU, efterlever ILO-konventionerne om grundlæggende arbejdstagerrettigheder;

35.  kræver, at alle de handelspræferencer, som EU giver i forbindelse med fiskerivarer og akvakulturprodukter, gøres absolut betinget af opfyldelse af strenge miljømæssige og sociale krav; kræver ligeledes, at de bestemmelser, som til dette formål indføjes i de indgåede aftaler, indeholder troværdige mekanismer til overvågning af, at forpligtelserne overholdes, og at præferencerne suspenderes eller ganske enkelt trækkes tilbage i tilfælde af overtrædelse; opfordrer i tilfælde af udviklingslande til at gennemføre programmer, der er specielt designet til at yde teknisk support og, om nødvendigt, finansiel støtte for at hjælpe de berørte stater med at respektere deres sociale og miljømæssige forpligtelser;

36.  fastholder betydningen af, at fællesskabsretten anvendes konsekvent i forbindelse med import af fiskerivarer og akvakulturprodukter, herunder foderstoffer og fodermidler, i alle aspekter vedrørende standarder og sundhedstilsyn (fødevaresikkerhed, sporing, forebyggelse), da disse udgør afgørende aspekter af forbrugerbeskyttelsen; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at udvide sit program for inspektioner i tredjelande ved finjustering af Levnedsmiddel- og Veterinærkontorets besøg, først og fremmest ved at øge antallet af virksomheder, der kontrolleres ved hvert besøg, med henblik på at opnå resultater, der bedre afspejler den reelle situation i tredjelande;

37.  opfordrer til størst mulig forsigtighed ved anerkendelse af de krav, der er gældende i visse tredjelande som svarende til de krav, der er gældende inden for EU, af hensyn til gennemførelsen af denne lovgivning og ved godkendelse af de lister over lande og foretagender, der har autorisation til at eksportere fiskerivarer og akvakulturprodukter til EU; mener, at GD SANCO bør kunne fjerne enkelte fartøjer eller forarbejdningsanlæg fra sådanne godkendte lister, hvis de ikke opfylder minimumsstandarderne;

38.  opfordrer til en meget høj grad af årvågenhed over for varer, der fremstilles ved nye, særligt intensive former for akvakultur, som praktiseres visse steder i verden, og til en kritisk undersøgelse af de teknikker og fremgangsmåder, der anvendes for at øge produktiviteten i disse brug, og af de mulige følger heraf for sundheden samt deres lokale sociale og miljømæssige konsekvenser;

39.  kræver mere intensive og hyppige kontroller på alle niveauer, især effektivt harmoniserede og gennemsigtige kontroller ved grænserne, afstemt efter de farer, som de pågældende varer udgør, især hvad angår deres beskaffenhed og oprindelsessted; anmoder medlemsstaterne om at stille de nødvendige finansielle og menneskelige ressourcer til rådighed for dette formål;

Reform af den fælles markedsordning

40.  minder om de beslutninger, som det vedtog i den sjette valgperiode, og hvori Kommissionen opfordres til snarest at foretage en gennemgribende revision af den fælles markedsordning for fiskerivarer for at øge dens indsats for at sikre indtægtsniveauet i sektoren, sikre stabiliteten på markederne, fremme markedsføringen af fiskerivarer og forhøje den merværdi, som disse tilfører; beklager den forsinkelse, som er sket på dette område; henviser til disse beslutninger vedrørende spørgsmålet om, hvad der skal være hovedakserne i en sådan reform;

41.  fastholder, at de nye mekanismer på dette område i høj grad skal tage hensyn til den ufravigelige kendsgerning, at lavprisimporten, der stammer fra praksisser, der er skadelige for miljøet eller svarer til en form for social dumping, skaber voldsom konkurrence, og at de samtidig skal virke for at sikre, at produktionen i EU forløber normalt og til tilstrækkelig lønsomme priser;

Forbrugerorientering

42.  er overbevist om, at forbrugerne i EU ofte ville træffe forskellige valg, hvis de var bedre informeret om varerne i handelen, hvad angår deres egentlige beskaffenhed, oprindelsessted og de forhold, de er fremstillet eller fanget under, samt deres kvalitet;

43.  understreger, at det haster med at indføre strenge og gennemskuelige kriterier for certificering og mærkning vedrørende kvalitet og sporing af fiskerivarer og akvakulturprodukter i EU og at arbejde for, at der snarest muligt indføres et specifikt EU-miljømærke for disse produkter med henblik på at sætte en stopper for den ukontrollerede fremvækst af private certificeringssystemer;

44.  mener, at miljøcertificering og miljømærkning af fiskerivarer og akvakulturprodukter bør være en gennemsigtig proces, der er letforståelig for forbrugeren, og bør være til rådighed for hele sektoren uden undtagelse samt være afhængig af streng overholdelse af de grundlæggende tildelingskriterier;

Akvakultur

45.  understreger, at akvakulturprodukter udgør en voksende del af importen af fiskerivarer og akvakulturprodukter til EU;

46.  tilskriver denne udvikling til det betydelige opsving i produktionen af akvakulturprodukter i visse områder i verden de sidste ti år, mens akvakulturen inden for EU, der kun udgør 2 % af verdensproduktionen, i længere tid er stagneret;

47.  bemærker, at der findes betydelige substitutionsvirkninger, for så vidt angår forbrugernes vaner og de europæiske distributørers efterspørgsel, mellem friske produkter af EU-oprindelse og visse typer af importerede akvakulturprodukter;

48.  mener, at en målrettet politik til støtte for udviklingen af en bæredygtig akvakultursektor med reduceret miljøpåvirkning i EU skal være en central del af en politik, der sigter mod at reducere afhængigheden af import inden for fiskeri- og akvakultursektorerne, at stimulere økonomiske aktiviteter inden for EU og at imødekomme den voksende efterspørgsel ved hjælp af et bredere og mere forskelligartet udbud; fremhæver i denne sammenhæng nødvendigheden af, at der satses offensivt på forskning og udvikling af europæiske akvakulturprodukter, der kontinuerligt vil bidrage til at skabe en bæredygtig og konkurrencedygtig akvakultursektor i EU samt sikre sund fisk til EU's forbrugere;

49.  henviser til sin beslutning af 17. juni 2010 om ny fremdrift til strategien for bæredygtig udvikling af europæisk akvakultur;

50.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage behørigt hensyn til de vigtigste anbefalinger i denne betænkning i deres forslag og beslutninger i forbindelse med reformen af den fælles fiskeripolitik;

51.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1)

EFT L 358 af 31.12.2002, s. 59.

(2)

EFT L 17 af 21.1.2002, s. 22.

(3)

EUT C 323 E af 18.12.2008, s.271.

(4)

EUT L 286 af 29.10.2008, s. 1.

(5)

EUT L 27 af 30.1.2010, s. 1.

(6)

Vedtagne tekster fra denne dag, P7_TA(2010)0039.

(7)

Vedtagne tekster fra denne dag, P7_TA(2010)0243.

(8)

Vedtagne tekster fra denne dag, P6_TA-PROV(2009)0373.


BEGRUNDELSE

Ordføreren såvel som hans politiske gruppe besluttede ved udgangen af sidste år at tage initiativ til denne betænkning på grund af emnets grundlæggende vigtighed og de tværgående implikationer af de berørte spørgsmål.

Parlamentets Udvalg om Fiskeri vedtog sidste februar en beslutning om grønbogen om reform af den fælles fiskeripolitik på baggrund af en betænkning af Maria do Céu Patrão Neves. Udvalget forbereder desuden en afstemning om et udkast til betænkning af Guido Milana om den nye strategi for akvakulturopdræt i EU. Gruppen er af den opfattelse, at det vil være hensigtsmæssigt at supplere disse to vigtige betænkninger med et dokument, der behandler den problemstilling, der er særlig afgørende for disse sektorers fremtid.

Spørgsmålet om importordningen for fiskerivarer og akvakulturprodukter – hvormed der menes de betingelser, der gælder for varer med oprindelse uden for EU, der gives adgang til Unionens territorium som supplement til eller i konkurrence med de varer, der stammer fra EU-baseret fiskeri og akvakultur – er reelt set det centrale spørgsmål i enhver analyse af disse særlige sektorer i EU's økonomi.

Tallene taler deres eget tydelige sprog:

· EU's marked, med ca. 12 mio. tons og 55 mia. EUR i 2007, er verdens største marked for fiskerivarer og akvakulturprodukter, foran både det japanske og det amerikanske marked.

· Det har været voksende siden 2005 og er stadig mere afhængigt af import, nu i en sådan grad at EU-produktionens andel i dækningen af forbruget er under 40 %, svarende til en importafhængighed på 60 %.

· Forbrugsprognoserne viser, at efterspørgslen kan stige med yderligere 1 500 000 tons frem til 2030, og at en sådan stigning næsten udelukkende kan dækkes ved supplerende import.

Det er åbenbart, at fællesskabsproduktionen ikke er og aldrig vil være stor nok til at efterkomme denne efterspørgsel. Denne importafhængighed dækker, på tværs af markedets bestanddele (arter, produkttyper, distributionsformer), over en række komplicerede og forskelligartede forhold.

Det forholder sig derfor således, at denne situation med god grund berører et større antal aktører inden for sektoren, og det er disse hensyn, som ordføreren har bestræbt sig på at udtrykke gennem dette udkast til betænkning.

Hvad metoden angår, har ordføreren i forbindelse med arbejdet på dette udkast haft lejlighed til at anvende en række umiddelbart tilgængelige rapporter og data, især undersøgelser der for nylig er gennemført, dels for Kommissionen og dels for Parlamentet. Endvidere er der stillet forespørgsler om specifikke oplysninger til generaldirektorater under Kommissionen (GD for Handel og GD for Maritime Anliggender og Fiskeri) og afholdt spørgerunder med repræsentanter for de berørte tjenester.

Desuden har ordføreren via specifikt tilpassede spørgeskemaer, konsulteret en række større EU-dækkende organisationer, der repræsenterer fiskere og akvakulturopdrættere, importørerne, forarbejdningsindustrien og distributørerne, og han har også haft møder med flere af disse organisationer.

Den høring, som Udvalget om Fiskeri gennemførte den 8. april 2010 under temaet "Reformen af den fælles fiskeripolitik: Handelsaspekter og markedsordninger", har også gjort det muligt for ordføreren at uddybe sin forståelse af de forskellige parters respektive interesser på dette område, og ikke mindst favne vanskelighederne ved at forlige disse interesser.

Endelig har ordføreren naturligvis også ført drøftelser, sommetider med passioneret engagement, med sine kolleger i Udvalget for Fiskeri ved mindst tre lejligheder (nemlig ved de indledende drøftelser, ved fremlæggelsen af arbejdsdokument og ved den ovennævnte høring i april), hvilket har suppleret hans egen opfattelse gennem inddragelsen af nationale perspektiver og politiske hensyn, der er forskellige fra hans egne. Han har ved udarbejdelsen af udkastet til betænkning gjort sit yderste for at tage hensyn til disse forhold.

De overordnede akser i udkastet svarer til de store temaer, der har aftegnet sig i forbindelse med dette forarbejde, nemlig

· de spørgsmål, som knytter sig til den fælles handelspolitik, således som denne hidtil er blevet varetaget, for så vidt angår fiskerivarer og akvakulturprodukter, og til sammenhængskraften i de beslutninger, der træffes inden for disse rammer, vedrørende opretholdelsen af en levedygtig og ansvarlig europæisk fiskerisektor,

· det grundlæggende spørgsmål om, hvorvidt fiskerivarer og akvakulturprodukter, der importeres til EU i stadig større mængder, reelt opfylder de krav, som stilles til produktionen inden for EU, især hvad angår miljø, sundhed og sociale og kvalitative forhold,

· spørgsmålet om en hastereform af den fælles markedsordning for fiskeri- og akvakultursektoren, hvis mere end ti år gamle mekanismer ikke længere synes at svare til de nye udfordringer, der er opstået især som følge af den gradvise fjernelse af told og den tiltagende konkurrence fra importvarer,

· spørgsmålet om forbrugeroplysning generelt, og i særdeleshed om et EU-miljømærke for fiskerivarer og akvakulturprodukter.

Ordføreren har endvidere tilføjet nogle specifikke betragtninger om akvakultur for at understrege, at EU er faldet bagud på dette område i forhold til andre regioner i verden, og det er en af grundene til den stigende importafhængighed, og der henvises til Milana-betænkningen, hvad angår de skridt, der skal tages for at indhente det forsømte arbejde.

Europæisk fiskeris fortsatte beståen er et anliggende, vi kan samles om. Denne betænkning indeholder således de hovedkonklusioner, som ordføreren har kunnet drage med henblik på at nå dette mål.


UDTALELSE fra Udvalget om International Handel (2.6.2010)

til Fiskeriudvalget

om EU's importordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter i lyset af reformen af den fælles fiskeripolitik

(2009/2238(INI))

Rådgivende ordfører: Yannick Jadot

FORSLAG

Udvalget om International Handel opfordrer Fiskeriudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  bemærker, at fisk er en naturressource, som ved hensigtsmæssig forvaltning kan være vedvarende og tilvejebringe såvel fødevarer som arbejdspladser i EU og rundt om i verden, og som bør støttes for at undgå reduktion af fiskebestandene og dermed alvorlige problemer i kystsamfundene både i og uden for EU; erkender i denne forbindelse behovet for at styrke en effektiv fiskeriforvaltning, herunder i forbindelse med international handel og indvirkningerne heraf på fiskeressourcerne rundt om i verden;

2.  mener, at EU som verdens største importør af fiskerivarer deler det politiske ansvar for at sikre, at WTO-handelsreglerne overholder de højest mulige globale standarder for fiskeriforvaltning og -bevarelse, med andre større fiskeimporterende lande; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at sikre, at fair, gennemsigtig og bæredygtig handel med fisk styrkes under EU's bilaterale og multilaterale handelsaftaler;

3.  opfordrer Kommissionen til at indlede et samarbejde med andre WTO- og FAO-partnere om at udvikle og fremme miljømæssige og sociale standarder, der skal gælde inden for bilateral og multilateral handel, hvilket vil bidrage til at fremme bæredygtighed og afhjælpe fattigdom på verdensplan;

4.  understreger, at fisk ikke bør behandles som ethvert andet industriprodukt, men bør omfattes af særlige WTO-handelsregler for følsomme produkter, der muliggør oprettelse af sikkerhedsforanstaltninger og kontrol;

5.  opfordrer Kommissionen til at overveje fælles initiativer i WTO og FAO med henblik på at undersøge, om det kunne være ønskeligt, at fiskerivarer ikke længere omfattes af reglerne om markedsadgang for ikke-landbrugsvarer (NAMA-reglerne), med det formål at fremme, at handelen med fiskerivarer bringes i overensstemmelse med de krav, der typisk gælder for fødevarer og følsomme produkter;

6.  understreger behovet for, at al fisk, der importeres til EU, opfylder de samme sundhedsstandarder, som kræves for fiskerivarer, der produceres inden for EU;

7.  støtter EU-forordningen om ulovligt fiskeri, som har til formål at forhindre adgangen til EU's marked for fisk, der er fanget ulovligt, samtidig med at det anerkendes, at mange udviklingslande har behov for hjælp til at gennemføre forordningen korrekt og bekæmpe ulovligt fiskeri.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

1.6.2010

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

23

0

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

William (The Earl of) Dartmouth, Kader Arif, David Campbell Bannerman, Daniel Caspary, Harlem Désir, Christofer Fjellner, Joe Higgins, Yannick Jadot, Metin Kazak, David Martin, Vital Moreira, Godelieve Quisthoudt-Rowohl, Tokia Saïfi, Helmut Scholz, Peter Šťastný, Gianluca Susta, Iuliu Winkler, Jan Zahradil, Pablo Zalba Bidegain

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Josefa Andrés Barea, Catherine Bearder, George Sabin Cutaş, Mário David, Béla Glattfelder, Salvatore Iacolino, Syed Kamall, Georgios Papastamkos, Michael Theurer


RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

22.6.2010

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

20

0

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Josefa Andrés Barea, Kriton Arsenis, Alain Cadec, Carmen Fraga Estévez, Pat the Cope Gallagher, Carl Haglund, Guido Milana, Maria do Céu Patrão Neves, Britta Reimers, Ulrike Rodust, Catherine Trautmann, Jarosław Leszek Wałęsa

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Jean-Paul Besset, Luis Manuel Capoulas Santos, Gabriel Mato Adrover, Antolín Sánchez Presedo, Ioannis A. Tsoukalas

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Giovanni La Via, Maurice Ponga, Jacek Włosowicz

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik