Procedure : 2009/2176(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0216/2010

Indgivne tekster :

A7-0216/2010

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 07/09/2010 - 6.10
CRE 07/09/2010 - 6.10
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2010)0300

BETÆNKNING     
PDF 176kWORD 88k
29.6.2010
PE 439.874v02-00 A7-0216/2010

om EØS-Schweiz: hindringer for fuldstændig gennemførelse af det indre marked

(2009/2176(INI))

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

Ordfører: Rafał Trzaskowski

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om EØS-Schweiz: hindringer for fuldstændig gennemførelse af det indre marked

(2009/2176(INI))

Europa-Parlamentet,

- der henviser til frihandelsaftalen af 22. juli 1972 mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund,

- der henviser til aftalen af 21. juni 1999 mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer, navnlig bilag I om fri bevægelighed for personer og bilag III om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer,

- der henviser til aftalen af 25. juni 2009 mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om forenkling af kontrol og formaliteter under godstransport og om toldsikkerhedsforanstaltninger,

- der henviser til aftalen af 21. juni 1999 mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurdering,

- der henviser til aftalen af 21. juni 1999 mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om visse aspekter af offentlige indkøb,

- der henviser til protokollen af 27. maj 2008 til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer i forbindelse med Republikken Bulgariens og Rumæniens deltagelse som kontraherende parter i medfør af deres tiltrædelse af Den Europæiske Union,

- der henviser til protokollen af 26. oktober 2004 til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer i forbindelse med Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks deltagelse som kontraherende parter i medfør af deres tiltrædelse af Den Europæiske Union,

- der henviser til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde,

- der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (tjenesteydelsesdirektivet)(1),

- der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer(2),

- der henviser til Det Blandede EØS-Parlamentarikerudvalgs beslutning, vedtaget på det 33. møde i Det Blandede EØS-Parlamentarikerudvalg,

- der henviser til det Det Blandede EØS-Parlamentarikerudvalgs betænkning om den årlige rapport om, hvordan EØS-aftalen har fungeret i 2008,

- der henviser til den schweiziske udenrigspolitiske rapport af 2. september 2009,

- der henviser til den 25. resultattavle for det indre marked for EØS/EFTA-staterne,

- der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 217, der giver Unionen beføjelse til at indgå internationale aftaler,

- der henviser til forretningsordenens artikel 48,

- der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A7-0216/2010),

A. der henviser til, at de fire medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA) (Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz) er væsentlige handelspartnere for Den Europæisk Union (EU), og at Schweiz og Norge er henholdsvis den fjerde- og femtevigtigste handelspartner opgjort efter volumen,

B. der henviser til, at forbindelserne mellem EU og tre EFTA-medlemsstater (Island, Liechtenstein og Norge) er baseret på aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), som sikrer fuld deltagelse i det indre marked, og til, at EØS-aftalen forvaltes og overvåges inden for stærkt institutionaliserede rammer,

C. der henviser til, at Schweiz' deltagelse i EØS-aftalen blev nedstemt ved en folkeafstemning i 1992, og til at forbindelserne mellem Schweiz og EU derfor på nuværende tidspunkt er baseret på mere end 120 bilaterale aftaler og sektoraftaler, som sikrer en vidtrækkende grad af integration, men ikke fuld deltagelse i det indre marked,

Indledning

1. anser EØS-aftalen for en væsentlig drivkraft til økonomisk vækst; glæder sig over de generelt gode resultater, EØS/EFTA-staterne har haft med at gennemføre lovgivningen om det indre marked, som det fremgår af resultattavlen for det indre marked for EØS/EFTA-staterne; bemærker, at forbindelserne mellem EU og Schweiz rummer langt større udfordringer, når det gælder gennemførelsen af aftalen om fri bevægelighed for personer;

2. bemærker, at bilaterale aftaler ikke omfatter nogen automatisk mekanisme for tilpasning af deres indhold til den efterfølgende udvikling af den relevante EU-ret; anerkender, at en ensidigt vedtaget tilpasning af den nationale lovgivning til EU's lovgivning på områder, der er omfattet af bilaterale aftaler, er et resultat af det schweiziske folks suveræne afgørelse om ikke at tilslutte sig EØS-aftalen, hvilket bør respekteres fuldt ud;

Gennemførelse af reglerne om det indre marked: EØS/EFTA-stater

3. glæder sig over, at den årlige resultattavle for forbrugermarkederne nu indeholder forbedrede data om EØS/EFTA-staterne; opfordrer EFTA-tilsynsmyndigheden til med hjælp fra og i samarbejde med Kommissionen at videreudvikle den systematiske overvågning af gennemførelsen af lovgivningen om det indre marked;

4. bemærker, at der med Lissabontraktatens ikrafttræden hersker usikkerhed om, hvilken EU-lovgivning der gælder for EØS; mener, at dette kan føre til en langsommere gennemførelse af lovgivningen om det indre marked i EØS/EFTA-staterne; opfordrer Kommissionen til at give en vurdering af situationen;

5. bemærker, at Lissabontraktaten styrker de nationale parlamenters rolle i EU's beslutningsproces; mener, at parlamenterne i EØS/EFTA-staterne på tilsvarende måde burde knyttes nærmere til lovgivningsprocessen i EU i forbindelse med EØS-relevante forslag; opfordrer Kommissionen til at sende de nationale parlamenter i EØS/EFTA-staterne de lovgivningsmæssige forslag, der sendes til de nationale parlamenter i EU-medlemsstaterne, til orientering;

6. opfordrer Kommissionen til at formalisere anmeldelsesproceduren for nye EU-regler og ny EU-lovgivning, der er omfattet af EØS-aftalen, for at mindske kløften mellem vedtagelsen af ny lovgivning og den eventuelle implementering i EØS/EFTA-stater;

7. opfordrer EØS/EFTA-staterne til at afsætte tilstrækkelige midler til at gennemføre reglerne om det indre marked; mener, at gennemførelse af tjenesteydelsesdirektivet, navnlig oprettelse af kvikskranker, er af afgørende betydning i denne forbindelse;

8. erkender, at gennemførelsen af reglerne om det indre marked i EØS/EFTA-landene af institutionelle grunde nødvendigvis sker langsommere end i EU; påpeger, at der trods disse forskellige vilkår og de generelt gode resultater fortsat er muligheder for en yderligere nedsættelse af gennemførelsesunderskuddet også i EØS/EFTA-landene;

9. bemærker, at man i øjeblikket drøfter andre vigtige forslag til lovgivningen om det indre marked, herunder Kommissionens forslag til direktiv for forbrugerrettigheder; opfordrer Kommissionen til at styrke inddragelsen af EØS/EFTA-staterne i disse drøftelser;

Gennemførelse af reglerne om det indre marked: Schweiz

10. glæder sig over de fremskridt, der er gjort i retning af liberalisering af udvekslingen af tjenesteydelser på tværs af grænserne mellem EU og Schweiz, og navnlig den positive effekt af aftalen om fri bevægelighed for personer, der er kommet til udtryk i en konstant stigning fra 2005-2009 i antallet af udstationerede arbejdstagere og selvstændige leverandører af tjenesteydelser fra EU, der arbejder i Schweiz; bemærker, at denne tendens har været til gavn for begge parter;

11. bemærker, at Schweiz har vedtaget en række støtteforanstaltninger i tilknytning til aftalen om fri bevægelighed for personer, som har til formål at beskytte arbejdstagere imod løndumping og social dumping, sikre ligebehandling af schweiziske tjenesteudbydere og EU's tjenesteudbydere og sikre offentlig støtte til aftalen; bemærker, at disse foranstaltninger kan hindre EU-virksomheders, navnlig små og mellemstore virksomheders, levering af tjenesteydelser i Schweiz; bemærker, at ifølge Domstolens retspraksis vil en række af disse foranstaltninger kun være acceptable, hvis de i rimeligt omfang beskytter en almen interesse, som ikke allerede er beskyttet af tjenesteydelsesleverandørernes oprindelsesstater;

12. gør opmærksom på, at navnlig følgende støtteforanstaltninger er uforholdsmæssige i forhold til aftalen om fri bevægelighed og gør det vanskeligt for små og mellemstore virksomheder at levere tjenesteydelser i Schweiz: den i Schweiz gældende otte dages anmeldelsespligt, kravet om at bidrage til udgifterne til gennemførelse af trepartsudvalg og en alt for streng praksis på dette område; opfordrer i denne forbindelse også de schweiziske myndigheder til at ophæve kravene om, at udenlandske virksomheder, der yder tjenester på tværs af grænserne, skal stille en garanti for finansiel redelighed;

13. er bekymret over den seneste udvikling i lufthavnen Zürich-Kloten, hvor de schweiziske myndigheder har nægtet at lade tyske og østrigske taxaer afhente passager, og udtrykker alvorlig tvivl om, hvorvidt denne foranstaltning er i overensstemmelse med aftalen om fri bevægelighed for personer; opfordrer Kommissionen til at undersøge dette problem indgående;

14. opfordrer Kommissionen til at undersøge de foranstaltninger, der modarbejder det indre markeds effektivitet inden for EU, og som også skaber problemer for schweiziske leverandører af tjenesteydelser, og til at træffe foranstaltninger, hvis det er nødvendigt;

15. opfordrer den schweiziske regering og kantonerne til at trække på EU's og EØS's erfaringer med åbningen af tjenesteydelsessektoren i forbindelse med gennemførelsen af tjenesteydelsesdirektivet; understreger, at tjenesteydelsesdirektivet ud fra en økonomisk synsvinkel har vist sig at have en liberaliserende virkning ikke blot mellem medlemsstaterne, men også inden for medlemsstaterne, via processen med screening af den nationale lovgivning med henblik på at fjerne unødvendige hindringer for etablering og via processen med peer review, hvorved medlemsstaterne har begrundet yderligere restriktioner med hensynet til almenvellet; mener derfor, at en tilsvarende øvelse kan bidrage til at bane vejen for øget levering af tjenesteydelser på tværs af grænserne mellem EU og Schweiz;

16. glæder sig over den schweiziske regerings indsats for at forbedre adgangen til informationer for virksomheder fra EU;

17. bifalder Det Schweiziske Forbundsråds beslutning om at overtage direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og opfordrer Schweiz og Kommissionen til at indgå en aftale om gennemførelsen af direktivet så hurtigt som muligt;

18. bemærker, at overordnet set indeholder aftalen om fri bevægelighed for personer ikke nogen omfattende aftale om fri udveksling af tjenesteydelser, og at sidstnævnte kun dækkes selektivt af specifikke bilaterale aftaler; understreger, at en omfattende aftale om fri udveksling af tjenesteydelser ville bringe begge parter betydelige økonomiske fordele; opfordrer Kommissionen og Schweiz til at udforske muligheden af at indlede forhandlinger med det formål at indgå en altomfattende aftale om fri udveksling af tjenesteydelser;

19. mener, med fuld respekt for årsagerne til den særlige karakter af forbindelserne mellem Schweiz og EU, at der bør gøres alt for, at identiske eller parallelle regler om det indre marked, bl.a. inden for fri udveksling af tjenesteydelser, fortolkes og anvendes på samme måde i EU og i Schweiz, for at sikre Schweiz meningsfuld deltagelse i det indre marked;

20. understreger EU's og Schweiz' gensidige interesse i større ensartethed i anvendelsen af aftalen om fri bevægelighed for personer og en mere passende konvergens mellem lovgivningen om det indre marked i Schweiz og EU, hvilket ville skabe et mere gennemsigtigt og forudsigeligt miljø for erhvervsdrivende fra begge sider;

21. glæder sig over den uafhængige tendens blandt schweiziske myndigheder til at tage hensyn til den del af Domstolens retspraksis, der stammer fra tiden efter underskrivelsen af aftalen om fri bevægelighed for personer; glæder sig over den nylige vedtagelse af den schweiziske lovgivning, der sigter mod at tage højde for Cassis de Dijon-princippet;

22. tilskynder Kommissionen og Schweiz til snarest muligt at nå til enighed i de igangværende forhandlinger om bilaterale aftaler, herunder om produktsikkerhed; opfordrer Kommissionen og Schweiz til at udforme disse og fremtidige aftaler på en så klar og fremadrettet måde som muligt for på forhånd kraftigt at begrænse mulighederne for en uensartet anvendelse;

23. opfordrer Kommissionen og Schweiz til at overveje at udvikle en mekanisme, der kan sikre en hurtigere tilpasning af aftalen om fri bevægelighed for personer til den relevante EU-rets udvikling inden for de områder, der er omfattet af aftalens anvendelsesområde;

24. opfordrer Kommissionen og Schweiz til i nær fremtid at se på mulighederne for at finde horisontale løsninger på visse institutionelle spørgsmål for at mindske fragmenteringen og styrke gennemsigtigheden i beslutningssystemet, fremme kommunikationen mellem de blandede udvalg og undersøge, om der kan indføres en effektiv tvistbilæggelsesmekanisme;

25. opfordrer til mere kommunikation mellem Europa-Parlamentet og Schweiz og til at inddrage schweiziske repræsentanter mere i Europa-Parlamentets og dets respektive organers arbejde;

26. bemærker, at der i lyset af de nye udfordringer i de nuværende og planlagte forhandlinger om flere politikområder, bl.a. forbrugerbeskyttelse, er behov for at drøfte muligheden af at gå ud over den eksisterende institutionelle ramme og måske indgå en altomfattende bilateral aftale til gensidig fordel for Schweiz og EU;

°

° °

27. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1)

EUT L 376 af 27.12.2006, s. 36.

(2)

EUT L 255 af 30.9.2005, s. 22.


BEGRUNDELSE

De fire medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA) (Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz) er væsentlige handelspartnere for Den Europæisk Union (EU), idet Schweiz og Norge er henholdsvis den fjerde- og femtevigtigste handelspartner opgjort efter volumen, Ordføreren anser de fire EFTA-stater og EU-staterne for i lige væsentlig grad at tilhøre et fælles kulturområde, når det gælder fælles kerneværdier og kulturel og historisk arv.

1.      Forbindelserne mellem EU og EFTA-medlemsstaterne

Forbindelserne mellem EU og Island, Norge og Liechtenstein er baseret på aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS-aftalen), som blev indgået den 1. januar 1992 mellem Island, Norge, Liechtenstein, Det Europæiske Fællesskab (EF) og dets medlemsstater. Hovedformålet med denne aftale er at udvide EU's indre marked til de tre EFTA-stater. Den dækker de samme "fire frihedsrettigheder" som Det Europæiske Fællesskab, men gør det også muligt for EØS/EFTA-staterne at deltage i visse ledsagepolitikker, som f.eks. forbrugerbeskyttelse og miljøpolitik. Aftalen er baseret på princippet om homogenitet, som betyder, at EØS-lovgivning på de områder, der er dækket af aftalen, bør være så tæt som muligt på gældende fællesskabsret.

Det er også af væsentlig betydning at involvere EØS/EFTA-medlemmer i drøftelser omkring kommende EU-lovgivning af relevans, som f.eks. forslaget til et direktiv for forbrugerrettigheder.

Schweiz deltog i forhandlingerne, der førte til indgåelsen af EØS-aftalen. Landets deltagelse i aftalen blev imidlertid afvist ved en folkeafstemning i 1992. Forbindelserne mellem Schweiz og EU har herefter været baseret på en række bilaterale aftaler med EF og dets medlemsstater.

2.      Institutionelle rammer: To forskellige modeller for økonomisk integration uden tiltrædelse

EØS-aftalen etablerer fælles institutioner, sammensat af repræsentanter for parterne, der forvalter aftalen. Et blandet udvalg er ansvarligt for den løbende forvaltning af aftalen og inkorporering af fællesskabslovgivning i dens bestemmelser. Udvalget består af EU-ambassadører fra EØS/EFTA-staterne, repræsentanter for Kommissionen og EU's medlemsstater.

EØS-aftalen forvaltes inden for en yderst institutionaliseret ramme: EFTA-sekretariatet har ansvaret for den daglige forvaltning af EØS-aftalen. EFTA-Tilsynsmyndigheden overvåger gennemførelsen af EØS-relevante EU-regler i lovgivningen i EØS-EFTA-medlemsstaterne. Den har også kompetence til at indlede overtrædelsesprocedurer ved EFTA-Domstolen, som er retsmyndigheden i EØS.

En så omfattende institutionel ramme for forvaltning af forbindelserne mellem EU og Schweiz findes ikke. Hver enkelt bilateral sektoraftale forvaltes generelt af et separat blandet udvalg bestående af repræsentanter for de kontraherende parter. Fra EU's side er det Kommissionen, der spiller hovedrollen.

Både EØS-aftalen og de bilaterale aftaler indeholder bestemmelser om en specifik procedure, der skal følges i forbindelse med ny EU-lovgivning. Når der vedtages en ny foranstaltning af relevans for EØS, udarbejder EFTA-sekretariatet et forslag til beslutning til vedtagelse i det blandede udvalg om ændring af bilaget til den respektive aftale, som normalt vedtages senere af det blandede udvalg. Hvis EØS-EFTA-landenes forfatninger kræver en godkendelse fra parlamentet eller via en folkeafstemning, er ikrafttræden kun mulig efter opfyldelse af dette krav.

Når det gælder de bilaterale aftaler, træffes den tilsvarende beslutning af det kompetente blandede udvalg for Schweiz og EU efter forhandlinger mellem parterne. Blandede udvalg kan kun ændre bilag til aftalerne eller deres tillæg i den udstrækning, disse er af teknisk art. På nær en enkelt undtagelse kan de dog ikke ændre på hovedbestemmelserne i aftalerne.

3.      Hovedkonklusionerne i udkastet til betænkning

3.1.   EØS-aftalen og gennemførelsen af reglerne om det indre marked

EØS-aftalen har effektivt sikret Islands, Liechtensteins og Norges deltagelse i det indre marked. I løbet af de mere end 15 år, den har eksisteret, har EØS-aftalen været en væsentlig drivkraft til økonomisk vækst til gensidig gavn for EØS/EFTA-staterne og EU-medlemsstaterne.

Under henvisning til det store område, der er omfattet af EØS-aftalen, erkender ordføreren, at hans udkast til betænkning kun tillader en overordnet vurdering af den hidtidige gennemførelse af lovgivningen om det indre marked i EØS/EFTA-staterne, men ikke gå i dybden med forskellige politiske områder.

Ordføreren mener, at status for gennemførelsen af reglerne om det indre marked i EØS/EFTA-staterne generelt set er god, som det fremgår af resultattavlen for det indre marked for EØS/EFTA-staterne for 2009. Med et gennemsnitligt gennemførelsesefterslæb på 0,7 ligger Island, Liechtenstein og Norge på linje med de fleste EU-medlemsstater.

Ordføreren anser det for vigtigt, at Europa-Parlamentet og andre EU-institutioner går ind i en struktureret drøftelse med EØS/EFTA-staterne. Han opfordrer navnlig Kommissionen til at involvere EØS/EFTA-staterne mere i den igangværende drøftelse om spørgsmål vedrørende det indre marked. Han erklærer, at det er vigtigt, at EU-institutionerne og EØS/EFTA-staterne indgår i en udveksling af bedste praksis inden for gennemførelse af reglerne om det indre marked. I denne forbindelse bemærker han, at Pan-European Public Procurement On-Line (PEPPOL)-projektet, som koordineres af Norge, og som skal gøre det lettere for offentlige virksomheder i alle europæiske lande at foretage grænseoverskridende indkøb, er et eksempel på godt samarbejde og udveksling af bedste praksis inden for rammerne af EØS. Et andet eksempel på et succesfuldt projekt er den fælles markedsovervågnings- og håndhævelsesproces vedrørende luftfartselskabernes skatter, afgifter, tillæg og gebyrer, som blev gennemført under Norges ledelse.

Ordføreren mener, at Lissabontraktatens ikrafttræden indebærer to nye udfordringer for EØS-aftalen på institutionelt plan.

For det første er der usikkerhed om, hvilken EU-lovgivning der er relevant for EØS, da EØS-aftalen er baseret på EU's søjlestruktur, som man er gået bort fra i Lissabontraktaten. Denne usikkerhed kan føre til en langsommere gennemførelse af lovgivningen om det indre marked i EØS/EFTA-staterne. Ordføreren mener, at Kommissionen burde fremkomme med en vurdering af situation.

For det andet styrker Lissabontraktaten de nationale parlamenters rolle i det europæiske samarbejde. Ordføreren mener, at parlamenter i EØS/EFTA-stater på tilsvarende måde burde knyttes nærmere til lovgivningsprocessen i EU, når det gælder EØS-relevante forslag. Han foreslår, at Kommissionen skal sende de nationale parlamenter i EØS/EFTA-staterne lovgivningsforslag, der sendes til de nationale parlamenter i EU-medlemsstaterne, til orientering.

Ordføreren bemærker, at EØS/EFTA-staterne er i gang med at gennemføre tjenesteydelsesdirektivet. Han opfordrer EØS/EFTA-staterne til at afsætte tilstrækkelige midler til at gennemføre tjenesteydelsesdirektivet og navnlig til at oprette kvikskranker; Han opfordrer desuden EØS/EFTA-staterne til at benytte gennemførelsen af tjenesteydelsesdirektivet som anledning til at udvikle deres e-forvaltninger.

3.2.   Fri bevægelighed for personer/Forbindelserne mellem EU og Schweiz

Ordføreren bemærker, at Schweiz på sin egen måde bidrager til det indre markeds udvikling.

EU har indgået mere end 120 bilaterale aftaler og sektoraftaler med Schweiz, hvoraf de vigtigste er frihandelsaftalen, der blev underskrevet i 1972, de 7 aftaler, der er kendt som "Bilaterale I" (fri bevægelighed for personer, land- og lufttransport, tekniske handelsbarrierer, offentlige indkøb, forskning, landbrug), der blev indgået i 1999, og "Bilaterale II", der blev indgået i 2004 (Schengen/Dublin-aftalerne, bekæmpelse af bedrageri, beskatning af indtægter fra opsparing, statistikker, forarbejdede landbrugsprodukter, pensioner, miljø, Media og en fælles hensigtserklæring vedrørende associering til uddannelsesprogrammerne).

Udkastet til betænkning fokuserer på effektiviteten af aftalen mellem EU, dets medlemsstater og Schweiz om fri bevægelighed for personer, som blev indgået som del af "Bilaterale I".

For det første bemærker ordføreren, at aftalen om fri bevægelighed for personer har haft betydelige positive effekter, der er kommet til udtryk i en konstant stigning fra 2005-2009 i antallet af udstationerede arbejdstagere og selvstændige leverandører af tjenesteydelser fra EU, der arbejder i Schweiz, og dermed forstærker de økonomiske forbindelser mellem EU og Schweiz. Der er ca. 200.000 grænsependlere fra EU- eller EFTA-stater, som tager til Schweiz for at arbejde hver dag.

Til trods for denne positive udvikling mener ordføreren, at der er en række uløste problemer i forbindelse med gennemførelsen af aftalen om fri bevægelighed for personer. Både leverandører af tjenesteydelser fra EU og de schweiziske myndigheder har gjort opmærksom på problemer.

EU-virksomhederne har peget på adskillige hindringer for gennemførelsen af aftalen om den fri bevægelighed for personer, herunder navnlig kravet om otte dages anmeldelsespligt for virksomheder fra EU, der ønsker at levere tjenesteydelser i Schweiz, og kravet om at bidrage til udgifterne til gennemførelse af trepartsudvalg. Som reaktion på denne kritik har den schweiziske regering forbedret adgangen til relevante informationer for virksomheder, navnlig via et websted, der oplyser om løn- og arbejdsforhold i Schweiz. Virksomhederne har imidlertid også gjort ordføreren opmærksom på bestemmelser, der stiller krav om, at udenlandske virksomheder, der yder tjenester på tværs af grænserne, skal stille en garanti for finansiel redelighed. Disse bestemmelser forekommer uforholdsmæssige set i lyset af aftalen om fri bevægelighed for personer, da et betragteligt antal virksomheder ikke er i stand til at mobilisere det beløb, der kræves for at få adgang til det schweiziske marked. Ordføreren bemærker med stor beklagelse, at den schweiziske forbundsdomstols afgørelse for nylig, der forkastede denne foranstaltning, er blevet draget i tvivl af kantonen Basel, som har appelleret afgørelsen. Selv om ordføreren har fuld forståelse for betænkelighederne, sætter han spørgsmålstegn ved, om foranstaltninger af denne art er forholdsmæssige.

Schweiziske leverandører af tjenesteydelser har bl.a. klaget over den tyske lovgivnings krav om, at schweiziske byggefirmaer ved udstationering af arbejdstagere i Tyskland skal betale til den tyske feriefond, selv om de i forvejen skal betale løn under ferie i Schweiz. Et andet forhold, der har været nævnt af schweiziske selskaber, drejer sig om den obligatoriske tiårsgaranti for alt arbejde udført i forbindelse med bygninger i Frankrig. Alle, som står for opførelse af et byggeri, skal tegne en forsikring hos et fransk forsikringsselskab. Schweiziske myndigheder hævder, at det er meget vanskeligt for schweiziske selskaber at få denne forsikring.

Ordføreren bemærker, at både kravet om at bidrage til den tyske feriefond og den obligatoriske tiårsgaranti kan betragtes som hindringer for den fri udveksling af tjenesteydelser, men disse krav er ikke diskriminerende i forhold til Schweiz, da de gælder på samme måde inden for EU. Desuden har Domstolen allerede fastslået, at forpligtelsen til at betale til den tyske feriefond under visse omstændigheder kan anses for forenelig med den fri udveksling af tjenesteydelser, der er garanteret i traktaten(1).

Ordføreren mener, at alle midler bør tages i brug for at forbedre gennemførelsen af aftalen om fri bevægelighed for personer, idet det bør sikres, at identiske eller parallelle regler om det indre marked fortolkes og anvendes på samme måde i EU og Schweiz for at sikre Schweiz meningsfuld deltagelse i det indre marked. Mere ensartethed i anvendelsen af aftalen om fri bevægelighed for personer og en mere passende konvergens mellem lovgivningen i Schweiz og EU-lovgivningen om det indre marked ville give erhvervsdrivende fra begge sider et mere gennemsigtigt og forudsigeligt miljø til gensidig fordel for Schweiz og EU. Ordføreren anerkender samtidig alle de schweiziske domstoles bestræbelser på at tage hensyn til Den Europæiske Unions Domstols retspraksis i domme, der er blevet afsagt efter underskrivelsen af aftalen om fri bevægelighed for personer.

Ordføreren erkender, at som følge af den schweiziske forfatning ville en automatisk overtagelse af ny gældende fællesskabsret ikke være forenelig med Schweiz' politiske system og traditioner. Han er også opmærksom på de udfordringer, den schweiziske regering har i forhold til at sikre accept af aftalen om fri bevægelighed for personer i den schweiziske befolkning, navnlig i og med at enhver ændring eller udvidelse af aftalen kan blive genstand for en folkeafstemning.

Ordføreren tilskynder imidlertid Kommissionen og Schweiz til at samarbejde om at forbedre gennemførelsen af aftalen om fri bevægelighed for personer og andre bilaterale aftaler, der har betydning for gennemførelsen af reglerne om det indre marked. Ordføreren opfordrer Kommissionen og Schweiz til at overveje muligheden af en altomfattende bilateral aftale, der kan sikre en mere ensartet gennemførelse i det indre marked og Schweiz af den gældende EU-ret, der er omfattet af aftalen, herunder også ny EU-lovgivning, og til at finde horisontale løsninger på visse institutionelle spørgsmål.

(1)

Jvf. de forenede sager C-49/98, C-50/98, C-52/98 til C-54/98 og C-68/98 til C-71/98 (Finalarte og andre).


RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

24.6.2010

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

32

2

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Pablo Arias Echeverría, Lara Comi, Anna Maria Corazza Bildt, António Fernando Correia De Campos, Jürgen Creutzmann, Christian Engström, Evelyne Gebhardt, Louis Grech, Małgorzata Handzlik, Malcolm Harbour, Philippe Juvin, Sandra Kalniete, Eija-Riitta Korhola, Edvard Kožušník, Kurt Lechner, Toine Manders, Hans-Peter Mayer, Gianni Pittella, Mitro Repo, Robert Rochefort, Zuzana Roithová, Heide Rühle, Christel Schaldemose, Andreas Schwab, Laurence J.A.J. Stassen, Róża Gräfin von Thun und Hohenstein, Kyriacos Triantaphyllides, Emilie Turunen, Bernadette Vergnaud, Barbara Weiler

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Cornelis de Jong, Emma McClarkin, Rafał Trzaskowski, Wim van de Camp

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik