Procedure : 2009/0125(CNS)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0232/2010

Indgivne tekster :

A7-0232/2010

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 07/09/2010 - 6.4
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2010)0294

BETÆNKNING     *
PDF 161kWORD 182k
15.7.2010
PE 443.135v02-00 A7-0232/2010

om forslag til Rådets forordning om midlertidig suspension af de autonome satser i den fælles toldtarif for import af visse industriprodukter til de selvstyrende regioner Madeira og Azorerne

(09109/2010 – C7‑0106/2010 – 2009/0125(CNS))

(Fornyet høring)

Regionaludviklingsudvalget

Ordfører: Danuta Maria Hübner

ÆNDRINGSFORSLAG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 PROCEDURE

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Rådets forordning om midlertidig suspension af de autonome satser i den fælles toldtarif for import af visse industriprodukter til de selvstyrende regioner Madeira og Azorerne

(09109/2010 – C7‑0106/2010 – 2009/0125(CNS))

(Høringsprocedure – fornyet høring)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Rådets tekst (09109/2010),

–   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2009)0370),

- der henviser til sin beslutning af 20. januar 2010(1),

–   der henviser til artikel 349 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde, som danner grundlag for Rådets fornyede høring af Parlamentet (C7‑0106/2010),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 55 og artikel 59, stk. 3,

–   der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget (A7‑0232/2010),

1.  godkender Rådets tekst som ændret;

2.  opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde;

3.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet høres om, i væsentlig grad;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Ændringsforslag  1

Rådets tekst

Artikel 6a – stk. 2

Rådets tekst

Ændringsforslag

2. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den Rådet meddelelse herom.

2. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

Ændringsforslag  2

Rådets tekst

Artikel 6b – stk. 2

Rådets tekst

Ændringsforslag

2. Når Rådet har indledt en intern procedure med henblik på at afgøre, om delegationen af beføjelser skal tilbagekaldes, bestræber det sig på at give Kommissionen meddelelse herom i rimelig tid, inden den endelige afgørelse træffes, og angiver samtidig, hvilke delegerede beføjelser der eventuelt vil blive tilbagekaldt, samt den mulige begrundelse herfor.

2. Når Rådet har indledt en intern procedure med henblik på at afgøre, om delegationen af beføjelser skal tilbagekaldes, bestræber det sig på at give Europa-Parlamentet og Kommissionen meddelelse herom i rimelig tid, inden den endelige afgørelse træffes, og angiver samtidig, hvilke delegerede beføjelser der eventuelt vil blive tilbagekaldt, samt den mulige begrundelse herfor.

Ændringsforslag  3

Rådets tekst

Artikel 6c – stk. 1

Rådets tekst

Ændringsforslag

1. Rådet kan gøre indsigelse mod den delegerede retsakt inden for en frist på tre måneder fra meddelelsen.

1. Rådet kan gøre indsigelse mod den delegerede retsakt inden for en frist på tre måneder fra meddelelsen. Hvis Rådet agter at gøre indsigelse, bestræber det sig på at give Europa-Parlamentet meddelelse herom i rimelig tid, inden det træffer den endelige afgørelse, og angiver samtidig, hvilken delegeret retsakt det agter at gøre indsigelse mod, samt den mulige begrundelse herfor.

(1)

Vedtagne tekster P7_TA(2010)0002.


BEGRUNDELSE

Kommissionen oplyser i sin begrundelse til Rådet og Parlamentet, at de regionale myndigheder på Madeira og Azorerne har anmodet om en midlertidig suspension af satserne i den fælles toldtarif med henblik på at styrke det lokale erhvervslivs konkurrenceevne og stabilisere beskæftigelsessituationen på øerne, der udgør EU's mest afsidesliggende regioner.

For at sikre at importerede varer, hvad enten der er tale om råvarer eller bearbejdede produkter, ikke forvrider konkurrencen, vil der blive ført kontrol med, at de anvendes af lokale virksomheder på øerne i mindst to år, før de frit kan sælges til virksomheder andre steder i EU.

Virkningerne af disse tiltag kan ikke vurderes, idet de udgør en integreret del af en række tiltag, der har til formål at håndtere disse øers specifikke problemer. Tiltagene vil derimod have en klar indvirkning på EU's egne midler/indtægter, som ifølge Kommissionens overslag vil være på -0,12 pr. år i perioden 2010-2019.

Virkningerne ved den foreslåede suspension vil tydeligvis blive begrænset til de pågældende regioner og vil hjælpe lokale små og mellemstore virksomheder og landbrugere med at foretage investeringer og skabe arbejdspladser i dette afsidesliggende område. Under den nuværende økonomiske afmatning kan nødvendigheden af at træffe specifikke foranstaltninger for at stimulere den økonomiske aktivitet og stabilisere beskæftigelsen på mellemlang sigt harmonere godt med den europæiske økonomiske genopretningsplan og de foranstaltninger, der er nødvendige for at imødekomme de særlige problemer, som består i EU's mest yderliggende regioner.

Det femte ændringsforslag, der blev foreslået i Parlamentets oprindelige betænkning vedtaget den 20. januar 2010, blev ikke accepteret af Kommissionen, fordi det indebar en udvidelse af listen af varer, der skal være omfattet af denne midlertidige suspension, og således ville ændre både det oprindelige forslag og den oprindelige anmodning, som den var formuleret af den portugisiske regering. Derfor forelagde Kommissionen Rådet sit oprindelige uændrede forslag i januar 2010.

Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde trådte i kraft den 1. december 2009. Som følge heraf var Rådet forpligtet til på den ene side at ændre forslaget ved at erstatte bestemmelserne om udvalgsproceduren med de nye bestemmelser om delegerede retsakter.

Efter råd fra en række af Parlamentets tjenester og med henblik på at få afklaret den juridiske situation i forbindelse med tildeling og tilbagekaldelse af delegerede beføjelser under en særlig lovgivningsprocedure, som det er tilfældet her, anmodede formanden Parlamentets juridiske tjeneste om en udtalelse. Den foreligger nu, og det står nu klart, at de pågældende bestemmelser, som Rådet indsatte i teksten, skal ændres, således at det sikres, at Parlamentet informeres om enhver ændring, som Rådet foretager i de delegerede retsakters status.

På baggrund af disse betragtninger foreslår ordføreren, at Kommissionens forslag vedtages som ændret.


PROCEDURE

Titel

Midlertidig suspension af de autonome satser i den fælles toldtarif for import af visse industriprodukter til de selvstyrende regioner Madeira og Azorerne

Referencer

09109/2010 – C7-0106/2010 – KOM(2009)0370 – C7-0222/2009 – 2009/0125(CNS)

Dato for høring af EP

14.10.2009

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

REGI

19.5.2010

Rådgivende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

BUDG

19.5.2010

IMCO

19.5.2010

 

 

Ingen udtalelse

       Dato for afgørelse

BUDG

10.5.2010

IMCO

24.6.2010

 

 

Ordfører

       Dato for valg

Danuta Maria Hübner

3.6.2010

 

 

Dato for vedtagelse

13.7.2010

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

38

0

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

François Alfonsi, Luís Paulo Alves, Charalampos Angourakis, Catherine Bearder, Victor Boştinaru, Zuzana Brzobohatá, John Bufton, Alain Cadec, Salvatore Caronna, Francesco De Angelis, Tamás Deutsch, Rosa Estaràs Ferragut, Danuta Maria Hübner, Filiz Hakaeva Hyusmenova, Seán Kelly, Evgeni Kirilov, Petru Constantin Luhan, Riikka Manner, Iosif Matula, Erminia Mazzoni, Franz Obermayr, Jan Olbrycht, Wojciech Michał Olejniczak, Markus Pieper, Monika Smolková, Georgios Stavrakakis, Csanád Szegedi, Nuno Teixeira, Michael Theurer, Michail Tremopoulos, Lambert van Nistelrooij, Oldřich Vlasák, Kerstin Westphal, Hermann Winkler, Joachim Zeller, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Ivars Godmanis, Marie-Thérèse Sanchez-Schmid, Vilja Savisaar, Elisabeth Schroedter

Dato for indgivelse

16.7.2010

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik