BETÆNKNING om forslag til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker: Del II i de integrerede retningslinjer for Europa 2020
20.7.2010 - (KOM(2010)0193 – C7‑0111/2010 – 2010/0115(NLE)) - *
Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
Ordfører: Csaba Őry
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
om forslag til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker: Del II i de integrerede retningslinjer for Europa 2020
(KOM(2010)0193 – C7‑0111/2010 – 2010/0115(NLE))
(Høringsprocedure)
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2010)0193),
– der henviser til artikel 148, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7-0111/2010),
– der henviser til forretningsordenens artikel 55,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelser fra Økonomi- og Valutaudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A7-0235/2010),
1. godkender Kommissionens forslag som ændret;
2. opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;
3. opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;
4. anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;
5. gentager sin mangeårige opfordring til Kommissionen og Rådet om, at Europa-Parlamentet sikres den nødvendige tid, og under alle omstændigheder mindst fem måneder, til at udøve sin rådgivende funktion i henhold til artikel 148, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde i forbindelse med revideringen af retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker;
6. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
Ændringsforslag 1 Forslag til afgørelse Betragtning 1 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
(1a) I henhold til artikel 157, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde vedtager Europa-Parlamentet og Rådet foranstaltninger, der skal sikre anvendelsen af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv, herunder princippet om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi. |
Ændringsforslag 2 Forslag til afgørelse Betragtning 2 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(2) Det foreskrives i artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, at Unionen bekæmper social udstødelse og forskelsbehandling og fremmer social retfærdighed og beskyttelse og sikrer samordning mellem medlemsstaternes sociale politikker. Det foreskrives i artikel 9 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, at Unionen ved fastlæggelsen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter tager hensyn til de krav, der er knyttet til fremme af passende social beskyttelse og bekæmpelse af social udstødelse. |
(2) Det foreskrives i artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, at Unionen bestræber sig på at nå fuld beskæftigelse og sociale fremskridt, bekæmper social udstødelse og forskelsbehandling og fremmer social retfærdighed og beskyttelse og sikrer samordning mellem medlemsstaternes sociale politikker. Det foreskrives i artikel 9 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, at Unionen ved fastlæggelsen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter tager hensyn til de krav, der er knyttet til fremme af et højt beskæftigelsesniveau, sikring af passende social beskyttelse, bekæmpelse af social udstødelse samt et højt niveau for uddannelse. |
Ændringsforslag 3 Forslag til afgørelse Betragtning 2 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
2a. Det foreskrives i artikel 8 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, at Unionen i alle sine aktiviteter tilstræber at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder. I henhold til artikel 10 i samme traktat tilstræber Unionen ved udformningen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter at bekæmpe enhver form for forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Og i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union hedder det, at det europæiske samfund er præget af pluralisme, ikke-forskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd. |
Ændringsforslag 4 Forslag til afgørelse Betragtning 4 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(4) Lissabonstrategien, der blev iværksat i 2000, var baseret på en erkendelse af, at EU havde behov for at øge sin produktivitet og konkurrenceevne og samtidig styrke den sociale samhørighed i betragtning af den globale konkurrence, teknologiske ændringer og en aldrende befolkning. Lissabonstrategien blev relanceret i 2005 efter en midtvejsrapport, som førte til større fokus på vækst og flere og bedre job. |
(4) Lissabonstrategien, der blev iværksat i 2000, var baseret på en erkendelse af, at EU havde behov for at øge sin videnbaserede produktivitet og konkurrenceevne og genskabe betingelserne for fuld beskæftigelse og samtidig styrke den sociale og regionale samhørighed i betragtning af den globale konkurrence, teknologiske ændringer og en aldrende befolkning. Lissabonstrategien blev relanceret i 2005 efter en midtvejsrapport, som førte til større fokus på vækst og flere og bedre job. |
Ændringsforslag 5 Forslag til afgørelse Betragtning 5 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(5) Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse bidrog til at skabe større konsensus om det overordnede mål for EU's politikker på det økonomiske og beskæftigelsesmæssige område. Inden for rammerne af denne strategi blev både de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik og beskæftigelsesretningslinjerne vedtaget af Rådet i 20055 og revideret i 20086 . De 24 retningslinjer udgjorde grundlaget for de nationale reformprogrammer og fastlagde de vigtigste makroøkonomiske, mikroøkonomiske og arbejdsmarkedsrelaterede prioriteter for EU generelt. Erfaringen viser imidlertid, at retningslinjerne ikke fastsatte tilstrækkelig klare prioriteter, og at forbindelsen mellem dem kunne have været stærkere. Det begrænsede deres virkning på den nationale politikformulering. |
(5) Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse burde have bidraget til at videreføre det overordnede mål for EU's politikker på det økonomiske og beskæftigelsesmæssige område. Inden for rammerne af denne strategi blev både de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik og beskæftigelsesretningslinjerne vedtaget af Rådet i 2005 og revideret i 2008. De 24 retningslinjer udgjorde grundlaget for de nationale reformprogrammer og fastlagde de vigtigste makroøkonomiske, mikroøkonomiske og arbejdsmarkedsrelaterede prioriteter for EU generelt. Erfaringen viser imidlertid, at retningslinjerne ikke fastsatte tilstrækkelig bindende mål for den sociale, politiske og kulturelle deltagelse af alle borgere i Den Europæiske Union og for en bæredygtig økonomi, og at forbindelsen mellem disse prioriteter burde have været stærkere. Sluttelig lykkedes det ikke at opfylde de grundlæggende mål med strategien, fordi medlemsstaterne heller ikke tog ansvar for disse retningslinjer. |
Ændringsforslag 6 Forslag til afgørelse Betragtning 5 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
(5a) Ud over nye lovgivningsmæssige initiativer i EU med socialt fokus bør Den Europæiske Union i betydelig grad forbedre sine eksisterende politikker og gennemførelsen heraf. |
Ændringsforslag 7 Forslag til afgørelse Betragtning 6 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(6) Den finansielle og økonomiske krise, der startede i 2008, førte til et betydeligt fald i antallet af arbejdspladser og potentielt output og har ført til en dramatisk forværring af de offentlige finanser. Den europæiske økonomiske genopretningsplan har imidlertid hjulpet medlemsstaterne med at takle krisen, navnlig gennem en samordnet finanspolitisk stimulering med euroen som garant for makroøkonomisk stabilitet. Krisen viste således, at samordningen af de økonomiske politikker på EU-niveau kan give væsentlige resultater, hvis den styrkes og gøres effektiv. Krisen understregede også den tætte indbyrdes afhængighed mellem medlemsstaternes økonomier og arbejdsmarkeder. |
(6) Den finansielle og økonomiske krise, der startede i 2008, førte til et betydeligt fald i antallet af arbejdspladser og potentielt output og har ført til en dramatisk forværring af de offentlige finanser. Den europæiske økonomiske genopretningsplan har imidlertid hjulpet medlemsstaterne med at takle krisen, navnlig gennem en samordnet finanspolitisk stimulering. Krisen, der stadig er under udvikling, påviste, at der ikke findes funktionelle mekanismer, der kunne have sikret en hurtigere reaktion på krisetegnene, og således viste den, at samordningen af de økonomiske politikker på EU-niveau kan give væsentlige resultater, hvis den styrkes og gøres effektiv, samtidig med at nærhedsprincippet overholdes. Krisen understregede også den tætte indbyrdes afhængighed mellem medlemsstaternes økonomier og arbejdsmarkeder, hvilket peger på, at den fulde udnyttelse af det indre markeds potentiale er en af de vigtigste måder at øge Europas konkurrenceevne på, og desuden nødvendiggør en omfattende evaluering af de mekanismer, der fortsat har til formål at opnå de beskæftigelsesmæssige og sociale mål. |
Ændringsforslag 8 Forslag til afgørelse Betragtning 7 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(7) Kommissionen foreslog at udarbejde en ny strategi for det næste årti, Europa 2020-strategien8, for at sætte EU i stand til at komme stærkere ud af krisen og vende økonomien mod intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Fem overordnede mål, der er nævnt i de relevante retningslinjer, udgør de fælles målsætninger, der skal være retningsgivende for medlemsstaternes og EU's indsats. Medlemsstaterne bør anstrenge sig for at opfylde de nationale mål og fjerne de flaskehalse, der hæmmer væksten. |
(7) Kommissionen foreslog at udarbejde en ny strategi for det næste årti, Europa 2020-strategien8, for at sætte EU i stand til at komme stærkere ud af krisen og ligeledes reagere mere effektivt på fremtidige omvæltninger og kriser og vende økonomien mod holdbar, økologisk og økonomisk bæredygtig og inklusiv vækst ledsaget af høje beskæftigelses- og produktivitetsniveauer og et højt niveau af social samhørighed. En række overordnede mål, der er nævnt i de relevante retningslinjer, udgør de fælles målsætninger, der skal være retningsgivende for medlemsstaternes og EU's indsats. Medlemsstaterne bør forpligte sig til at opfylde de nationale mål. De bør koncentrere sig om at øge beskæftigelsen og fjerne de faktorer, der hæmmer væksten, og som er en følge af lovgivning, bureaukrati og forkert national tildeling af ressourcer. |
Ændringsforslag 9 Forslag til afgørelse Betragtning 8 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(8) Som led i en samlet exitstrategi bør medlemsstaterne gennemføre ambitiøse reformer for at sikre makroøkonomisk stabilitet og holdbare offentlige finanser, forbedre konkurrenceevnen og nedbringe makroøkonomiske ubalancer og styrke arbejdsmarkedets effektivitet. Afviklingen af de finanspolitiske incitamenter bør gennemføres og samordnes inden for rammerne af stabilitets- og vækstpagten. |
(8) Som led i en samlet exitstrategi og en strategi, der tager sigte på at skabe betingelser for vækst, bør medlemsstaterne gennemføre og videreføre strukturelle reformer, der er rettet mod sikring af makroøkonomisk stabilitet, fremme af flere og bedre job og holdbare offentlige finanser, forbedring af konkurrenceevnen og produktiviteten og nedbringelse af makroøkonomiske ubalancer, styrkelse af den sociale samhørighed, bekæmpelse af fattigdom og styrkelse af arbejdsmarkedets effektivitet. Den gradvise afvikling af de finanspolitiske incitamenter, der skal påbegyndes, så snart det økonomiske opsving er sikret, bør gennemføres og samordnes bl.a. inden for rammerne af stabilitets- og vækstpagten. For reelt at nå målsætningerne om bæredygtig økonomisk og social samhørighed bør de omfattende makroøkonomiske ubalancer og ulighederne mellem medlemsstaterne udlignes. |
Ændringsforslag 10 Forslag til afgørelse Betragtning 8 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
(8a) Europa 2020 bør være en strategi, der prioriterer mennesker og miljøbeskyttelse, bringer os ud af den økonomiske krise, forhindrer et nyt socialt og økonomisk sammenbrud, er tæt koordineret med struktur- og samhørighedspolitikken og styrker vores økonomier på mellemlang og lang sigt samt takler de udfordringer på arbejdsmarkedet, som opstår på grund af et aldrende samfund. |
Ændringsforslag 11 Forslag til afgørelse Betragtning 9 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(9) Inden for rammerne af Europa 2020-strategien bør medlemsstaterne gennemføre reformer, der tager sigte på "intelligent vækst", dvs. vækst drevet frem af viden og innovation. Reformer bør tage sigte på at forbedre kvaliteten af uddannelse, sikre adgang for alle og styrke forskningens og erhvervslivets konkurrencedygtighed for at fremme innovation og videnoverførsel i hele EU. Medlemsstaterne bør opmuntre iværksættervirksomhed og bidrage til at omdanne kreative idéer til innovative produkter, tjenester og processer, der kan skabe vækst, kvalitetsjob, geografisk, økonomisk og social samhørighed og mere effektivt takle de europæiske og globale samfundsmæssige udfordringer. I den forbindelse er det vigtigt fuldt ud at udnytte informations- og kommunikationsteknologier. |
(9) Inden for rammerne af Europa 2020-strategien bør medlemsstaterne gennemføre reformer, der tager sigte på "intelligent vækst", dvs. vækst drevet frem af viden og innovation. Reformer bør tage sigte på at forbedre kvaliteten af uddannelse, sikre adgang for alle, forhindre skole- og uddannelsesfrafald, fastslå den enkeltes ret til livslang læring og dermed muliggøre udviklingen, anerkendelsen og attesteringen af færdigheder og styrke forskningens og erhvervslivets konkurrencedygtighed for at fremme innovation og videnoverførsel i hele Den Europæiske Union, så regionale uligheder udlignes og hjerneflugt undgås. Medlemsstaterne bør opmuntre iværksættervirksomhed, oprettelsen af små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og bidrage til at omdanne kreative idéer til innovative produkter, innovative og socialt værdifulde tjenester og processer, der kan skabe vækst, bæredygtige kvalitetsjob, geografisk, økonomisk og social samhørighed og mere effektivt takle de europæiske og globale samfundsmæssige udfordringer. I den forbindelse er det vigtigt fuldt ud at udnytte informations- og kommunikationsteknologier. |
Ændringsforslag 12 Forslag til afgørelse Betragtning 9 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
(9a) Medlemsstaterne bør med henblik på at fremme den økonomiske vækst bekæmpe foranstaltninger, der bremser denne vækst, f.eks. den bureaukratiske byrde, uforholdsmæssig regulering og standarder, høje afgifter og protektionistiske tendenser. |
Ændringsforslag 13 Forslag til afgørelse Betragtning 9 b (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
(9b) Opnåelsen af et solidt og effektivt indre marked er et nøgleelement for at sikre EU's overordnede makroøkonomiske resultater; det er af afgørende betydning for økonomiens og den monetære unions soliditet at skabe økonomiske fordele, genskabe vækst og skabe nye jobmuligheder. |
Ændringsforslag 14 Forslag til afgørelse Betragtning 10 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(10) Medlemsstaterne bør også gennem deres reformprogrammer sikre "bæredygtig vækst". Bæredygtig vækst indebærer en ressourceeffektiv, bæredygtig og konkurrencedygtig økonomi, en rimelig fordeling af udgifter og goder og udnyttelse af EU's førende rolle i kapløbet om at udvikle nye processer og teknologier, herunder grønne teknologier. Medlemsstaterne bør gennemføre de nødvendige reformer for at nedbringe drivhusgasemissioner og sikre en effektiv ressourceudnyttelse. De bør også forbedre erhvervslivets rammer, stimulere skabelse af grønne job og modernisere deres industrigrundlag. |
(10) Medlemsstaterne bør også gennem deres reformprogrammer og med udgangspunkt i anstændige job sikre "bæredygtig vækst". Bæredygtig vækst indebærer en ressourceeffektiv, bæredygtig og konkurrencedygtig økonomi, en rimelig fordeling af udgifter og goder med tilstrækkelige midler til at kunne gennemføre omstruktureringen og udnyttelse af EU's førende rolle i kapløbet om at udvikle nye processer og teknologier, herunder især grønne teknologier, og dermed skabe flere job. Disse teknologier bør så vidt muligt gøres tilgængelige for alle virksomheder, herunder mikrovirksomheder og SMV'er. Medlemsstaterne bør gennemføre de nødvendige reformer for at nedbringe drivhusgasemissioner og sikre en effektiv ressourceudnyttelse. De bør også forbedre erhvervslivets rammer, stimulere skabelse af bæredygtige job i den nye og den gamle økonomi, herunder gennem uddannelsestilbud og udvikling af de kvalifikationer, der er behov for i disse job, og modernisere deres industrigrundlag, navnlig inden for produktomstilling. |
Ændringsforslag 15 Forslag til afgørelse Betragtning 11 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(11) Endelig bør medlemsstaternes reformprogrammer også tage sigte på "inklusiv vækst". Inklusiv vækst indebærer opbygning af et sammenhængende samfund, hvor borgerne har mulighed for at foregribe og håndtere forandringer og dermed deltage aktivt i samfundet og økonomien. Medlemsstaternes reformer bør derfor sikre adgang og muligheder for alle i hele livscyklussen og på den måde nedbringe fattigdom og social udelukkelse ved at fjerne hindringer for arbejdsmarkedsdeltagelse, navnlig for kvinder, ældre arbejdstagere, unge, handikappede og lovlige indvandrere. De bør også sikre, at den økonomiske vækst gavner alle borgere og alle regioner. Kernen i medlemsstaternes reformprogrammer bør derfor være at sikre effektive arbejdsmarkeder ved at investere i vellykkede overgange, udvikle de nødvendige færdigheder, øge jobkvaliteten og bekæmpe segmentering, strukturel arbejdsløshed og inaktivitet, samtidig med at der sikres en passende og holdbar social beskyttelse og aktiv inklusion for at reducere fattigdom. |
(11) Endelig bør medlemsstaternes reformprogrammer også tage sigte på "inklusiv vækst". Inklusiv vækst indebærer opbygning af et sammenhængende samfund, hvor borgerne har mulighed for at foregribe og håndtere forandringer, navnlig forandringer i forbindelse med indførelse af nye teknologier, automatisering og computerrevolutionen, og dermed deltage aktivt i samfundet og økonomien. Medlemsstaternes reformer bør derfor sikre adgang og muligheder for alle i hele livscyklussen og på den måde nedbringe fattigdom og social udelukkelse ved at fjerne hindringer for arbejdsmarkedsdeltagelse, navnlig for kvinder, ældre arbejdstagere, unge, plejere, handicappede, ufaglærte arbejdstagere, mindretal, navnlig romaerne, lovlige indvandrere og for de personer, der ikke har mulighed for at deltage i arbejdsmarkedet. Medlemsstaterne bør gennem iværksættelse af passende foranstaltninger også sikre, at den økonomiske vækst gavner alle borgere og alle regioner. Kernen i medlemsstaternes reformprogrammer bør derfor være at sikre effektive arbejdsmarkeder ved at investere i vellykkede overgange, uddannelsessystemer og udviklingen af færdigheder, der modsvarer arbejdsmarkedets behov, øge jobkvaliteten og ligestillingen mellem kønnene og bekæmpe segmentering ved at garantere arbejdstagernes sikkerhed i forbindelse med alle former for beskæftigelse, forskelsbehandling, strukturel arbejdsløshed, navnlig ungearbejdsløshed, og inaktivitet, samtidig med at der sikres en passende og holdbar social beskyttelse og aktiv inklusion for at reducere fattigdom. |
Ændringsforslag 16 Forslag til afgørelse Betragtning 11 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
(11a) I forbindelse med målet om "inklusiv vækst" bør medlemsstaterne på Kommissionens initiativ fastsætte en passende lovgivningsmæssig ramme for de nye former for arbejde. En sådan ramme bør både sikre fleksible beskæftigelsesformer, idet en segmentering af arbejdsmarkedet forhindres, og sikre omfattende beskyttelse af de individuelle og kollektive arbejdstagerrettigheder, herunder muligheder for at forene arbejde og privatliv, samt passende social sikkerhed for arbejdstagerne. |
Ændringsforslag 17 Forslag til afgørelse Betragtning 12 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(12) EU's og medlemsstaternes strukturreformer kan bidrage effektivt til vækst og beskæftigelse, hvis de fremmer EU's konkurrenceevne i den globale økonomi, åbner nye muligheder for EU's eksportindustri og giver konkurrencedygtig adgang til vital import. Der bør derfor tages højde for, hvordan reformerne påvirker den eksterne konkurrenceevne, så det sikres, at de fremmer EU's vækst og deltagelse på åbne og fair markeder i hele verden. |
(12) EU's og medlemsstaternes strukturreformer kan bidrage effektivt til kvalitativ vækst og bæredygtige kvalitetsjob, hvis de reagerer hensigtsmæssigt på den vedvarende økonomiske og finansielle krise og dermed fremmer EU's konkurrenceevne i den globale økonomi, åbner nye muligheder for EU's eksportindustri og giver konkurrencedygtig adgang til vital import. Der bør derfor tages højde for, hvordan reformerne påvirker den eksterne konkurrenceevne, så det sikres, at de fremmer vækst i Den Europæiske Union og deltagelse på åbne og fair markeder i hele verden, idet EU træffer foranstaltninger med henblik på en omfattende global overvågning af aktører, der har stor betydning for beskæftigelsen, arbejdskraftens mobilitet og sociale finansielle produkter såsom pensioner. |
Ændringsforslag 18 Forslag til afgørelse Betragtning 13 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(13) Europa 2020-strategien skal baseres på en række integrerede politikker, som medlemsstaterne bør gennemføre fuldt ud og i samme tempo for at opnå positive afsmittende virkninger af samordnede strukturreformer. |
(13) Europa 2020-strategien skal baseres på en række integrerede politikker, som medlemsstaterne bør gennemføre på effektiv vis under hensyntagen til de nationale vilkår og den enkelte medlemsstats særlige vanskeligheder for at opnå positive afsmittende virkninger af samordnede strukturreformer. Det bør sikres, at der er sammenhæng mellem de foranstaltninger, som medlemsstaterne træffer på det økonomiske, beskæftigelsesmæssige og sociale område. |
Ændringsforslag 19 Forslag til afgørelse Betragtning 13 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
(13a) At skabe betingelser for at kvinder og piger går ind i sektorer, hvor kvinder er kraftigt underrepræsenterede, og at bekæmpe de stereotyper, som stadig dominerer disse erhverv, er særdeles vigtigt for at sikre både ligestilling mellem kønnene og udbud af arbejdskraft. Alle politikker og foranstaltninger inden for rammerne af Europa 2020-strategien bør derfor kraftigt fremme lige muligheder og ligestilling mellem kvinder og mænd, og ligestillingsaspektet bør være integreret deri. Dertil hører initiativer, der tager sigte på at styrke kvinders rettigheder og bekæmpe forskelsbehandling af kvinder. Sociale sikringssystemer bør revideres med henblik på at afskaffe elementer, der skaber ulighed mellem kønnene. Arbejdsvilkårene bør forbedres i sektorer med overrepræsentation af kvinder. Man bør tage fat på problemet med ufrivillig deltidsbeskæftigelse. Man bør styrke lighed mellem kønnene inden for faglig og almen uddannelse. Inden år 2020 bør den kønsrelaterede lønforskel bringes ned på 0-5 %. En øget indsats for at stille tilgængelige, overkommelige og fleksible pasningsfaciliteter af høj kvalitet, især børnepasningsfaciliteter, til rådighed for alle er en vigtig måde at lette og fremme processen mod ligestilling mellem kønnene på. |
Ændringsforslag 20 Forslag til afgørelse Betragtning 13 b (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
(13b) Medlemsstaterne bør tage hensyn til Europa 2020-strategien, og navnlig dens beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter, når de planlægger og gennemfører EU-støtte, herunder fra Den Europæiske Socialfond, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden. Vigtigheden heraf understreges af behovet for mere udbredt anvendelse af synergierne og komplementariteterne i de forskellige tilgængelige finansielle instrumenter med henblik på at opfylde Europa 2020-strategien for intelligent, inklusiv og grøn vækst samt at yde mere effektiv støtte til de dårligst stillede mikroregioner og de mest sårbare grupper, der står over for komplekse, flerdimensionelle vanskeligheder. Anvendelsen af EU-støtte skal reducere mængden af bureaukratiske hindringer og gøre det lettere at træffe langsigtede foranstaltninger. |
Ændringsforslag 21 Forslag til afgørelse Betragtning 14 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(14) Disse retningslinjer er rettet til medlemsstaterne, men Europa 2020-strategien bør gennemføres i partnerskab med alle nationale, regionale og lokale myndigheder i tæt samarbejde med parlamenter, arbejdsmarkedets parter og repræsentanter for civilsamfundet, både hvad angår udarbejdelsen af nationale reformprogrammer, gennemførelsen og den overordnede kommunikation om strategien. |
(14) Disse retningslinjer er rettet til medlemsstaterne, men Europa 2020-strategien bør gennemføres i partnerskab med alle nationale, regionale og lokale myndigheder i tæt samarbejde med parlamenter, arbejdsmarkedets parter og repræsentanter for civilsamfundet, både hvad angår udarbejdelsen af nationale reformprogrammer, gennemførelsen af dem og den overordnede kommunikation om strategien, da sociale politikker skal passe til lokale forhold og præferencer. |
Ændringsforslag 22 Forslag til afgørelse Betragtning 14 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
(14a) Den åbne koordinationsmetode skal forbedres for at sikre, at retningslinjerne for beskæftigelsespolitik gennemføres i medlemsstaterne, da dens effekt i medlemsstaterne er for lille. |
Begrundelse | |
Som følge af de ujævne fremskridt, der er sket i forbindelse med gennemførelsen af Lissabonstrategien i de forskellige EU-lande, opstår der stadig større tvivl om nyttigheden af den åbne koordinationsmetode. Den skal derfor forbedres, så den har større effekt på gennemførelsen af de fastsatte mål. | |
Ændringsforslag 23 Forslag til afgørelse Betragtning 15 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(15) Europa 2020-strategien er baseret på et mindre sæt integrerede retningslinjer, der erstatter de tidligere 24 retningslinjer, og omhandler beskæftigelse og overordnede økonomiske politikker på sammenhængende vis. Retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker, der er vedlagt som bilag til denne afgørelse, hænger nøje sammen med retningslinjerne for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker, der er vedlagt som bilag til Rådets henstilling […] af […]. Sammen udgør de "De integrerede retningslinjer for Europa 2020". |
(15) Europa 2020-strategien er baseret på et sæt integrerede retningslinjer, der erstatter de tidligere 24 retningslinjer, og omhandler beskæftigelse, konsolidering af social samhørighed og overordnede økonomiske politikker på sammenhængende vis. Retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker, der er vedlagt som bilag til denne afgørelse, hænger nøje sammen med retningslinjerne for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker, der er vedlagt som bilag til Rådets henstilling […] af […]. Sammen udgør de "De integrerede retningslinjer for Europa 2020". |
Ændringsforslag 24 Forslag til afgørelse Betragtning 16 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(16) Disse nye integrerede retningslinjer afspejler konklusionerne fra Det Europæiske Råd. De giver præcis vejledning til medlemsstaterne om fastsættelse af deres nationale reformprogrammer og gennemførelse af reformer under hensyntagen til den indbyrdes afhængighed og i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten. Disse retningslinjer vil danne grundlag for alle landespecifikke henstillinger, som Rådet måtte rette til medlemsstaterne. De vil også danne udgangspunkt for udarbejdelsen af den fælles rapport om beskæftigelsen, som Rådet og Kommissionen fremlægger for Det Europæiske Råd en gang om året. |
(16) Disse nye integrerede retningslinjer afspejler konklusionerne fra Det Europæiske Råd. De giver præcis vejledning til medlemsstaterne om fastsættelse af deres nationale reformprogrammer og gennemførelse af reformer under hensyntagen til den indbyrdes afhængighed og i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten. Disse retningslinjer vil danne grundlag for alle landespecifikke henstillinger, som Rådet måtte rette til medlemsstaterne under hensyntagen til de enkelte medlemsstaters forskellige udgangspunkter. De vil også danne udgangspunkt for udarbejdelsen af den fælles rapport om beskæftigelsen, som Rådet og Kommissionen fremlægger for Det Europæiske Råd en gang om året. |
Ændringsforslag 25 Forslag til afgørelse Betragtning 17 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(17) Selv om der skal udarbejdes retningslinjer hvert år, bør de i vidt omfang være stabile indtil 2014, således at der kan fokuseres på gennemførelsen - |
(17) Disse retningslinjer bør i vidt omfang være stabile indtil 2020, således at man kan kontrollere, hvorvidt de deri fastlagte mål er blevet opfyldt. Der bør gennemføres en evaluering af de opfyldte mål hvert tredje år. |
Ændringsforslag 26 Forslag til afgørelse Betragtning 17 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
(17a) I mellemtiden vurderes de trufne foranstaltninger og resultaterne heraf på videnskabelig vis, og der gennemføres en kritisk evaluering heraf. |
Ændringsforslag 27 Forslag til afgørelse Artikel 2 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
Retningslinjerne i bilaget tages i betragtning i medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker, som der rapporteres om i de nationale reformprogrammer. Medlemsstaterne skal udarbejde reformprogrammer, der er i overensstemmelse med de mål, der er fastsat i "De integrerede retningslinjer for Europa 2020". |
Retningslinjerne i bilaget og de nationale reformprogrammer gennemføres i medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker. Den beskæftigelsesmæssige og sociale indvirkning af de nationale reformprogrammer, der er i overensstemmelse med de mål, der er fastsat i disse retningslinjer, skal overvåges nøje. |
Ændringsforslag 28 Forslag til afgørelse Artikel 2a | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
Artikel 2a |
|
|
Medlemsstaterne sikrer i forbindelse med udformningen og gennemførelsen af deres nationale reformprogrammer, der tager hensyn til retningslinjerne i bilaget, en effektiv forvaltning af beskæftigelsespolitikker og sociale politikker. Aktører, herunder på regionalt og lokalt niveau samt aktører, der påvirkes af de forskellige aspekter af Europa 2020-strategien, parlamentariske organer og arbejdsmarkedets parter inddrages nøje i hele processen med udformningen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af disse programmer, herunder i fastlæggelsen af mål og indikatorer. |
|
|
EU's overordnede mål, som er fastsat i bilaget, suppleres af passende delmål og indikatorer, herunder output- og resultatindikatorer, samt af nationale mål, indikatorer og resultattavler. Medlemsstaterne tager hensyn til disse mål og indikatorer samt retningslinjerne og alle landespecifikke henstillinger, som Rådet retter til medlemsstaterne. |
|
|
Medlemsstaterne overvåger nøje de beskæftigelsesmæssige og sociale konsekvenser af reformer, der gennemførers under deres respektive nationale reformprogrammer. |
|
|
Når medlemsstaterne rapporterer om anvendelsen af retningslinjerne i bilaget, følger de den struktur, der vedtages på EU-plan, og medtager de samme elementer med henblik på at sikre klarhed, gennemsigtighed og sammenlignelighed mellem medlemsstaterne. |
Ændringsforslag 29 Forslag til afgørelse Bilag – Retningslinje 7 – titel | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
Retningslinje 7: Øge arbejdsmarkedsdeltagelsen og reducere strukturel arbejdsløshed |
Retningslinje 7: Skabe flere og bedre job, reducere arbejdsløshed og øge arbejdsmarkedsdeltagelsen til 75 % for den erhvervsaktive befolkning |
Ændringsforslag 30 Forslag til afgørelse Bilag – Retningslinje 7 – stk. -1 (nyt) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
Medlemsstaterne fastsætter deres nationale mål med henblik på at øge beskæftigelsesfrekvensen til 75 % for kvinder og mænd senest i 2020 og med et mål om at opnå fuld beskæftigelse, bl.a. ved øget arbejdsmarkedsdeltagelse af unge og ældre arbejdstagere, ufaglærte og handicappede samt minoriteter, især romaerne, og bedre integration af lovlige indvandrere. Endvidere fastsætter medlemsstaterne deres nationale mål, således at andelen af kvinder og mænd mellem 15 og 24 år, der er under uddannelse eller i beskæftigelse, øges til mindst 90 %. |
|
|
Medlemsstaterne skal inden 2014 øge beskæftigelsesfrekvensen med 10 % med særlig fokus på visse grupper: |
|
|
– unge mennesker mellem 15 og 25 år |
|
|
– ældre arbejdstagere mellem 50 og 64 år |
|
|
– kvinder |
|
|
– ufaglærte |
|
|
– personer med handicap |
|
|
– personer med indvandrerbaggrund. |
|
|
Andelen af personer, der er langtidsledige, reduceres med 10 %. |
Ændringsforslag 31 Forslag til afgørelse Bilag – Retningslinje 7 – stk. 1 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
Medlemsstaterne skal integrere de flexicurityprincipper, som Det Europæiske Råd har godkendt, i deres arbejdsmarkedspolitikker og anvende dem og udnytte støtte fra Den Europæiske Socialfond til at øge arbejdsmarkedsdeltagelsen og bekæmpe segmentering og inaktivitet, ulighed mellem kønnene, samtidig med at den strukturelle arbejdsløshed nedbringes. Foranstaltninger til fremme af fleksibilitet og sikkerhed skal være både afbalancerede og gensidigt forstærkende. Medlemsstaterne skal derfor indføre en kombination af fleksible og troværdige, aktive arbejdsmarkedspolitikker, effektiv livslang læring, politikker til fremme af arbejdstagernes mobilitet og hensigtsmæssige sociale sikringssystemer i forbindelse med arbejdsskift ledsaget af klare rettigheder og forpligtelser for arbejdsløse til aktivt at søge arbejde. |
For at nå dette mål skal medlemsstaterne fremme vækst og dermed skabe nye anstændige arbejdspladser, samt øge økonomiens innovative potentiale, især for SMV'er, samt befri industrien for administrative og ikke-toldmæssige barrierer. I denne henseende skal medlemsstaterne udvikle administrative og støttende instrumenter, der tager hensyn til erhvervslivets og arbejdstagernes forskellige rettigheder, så alle former for virksomheder har lige vilkår, for så vidt angår konkurrence og markedsføring. For at lette kvinder og unges adgang til arbejdsmarkedet, idet der tages hensyn til de demografiske udfordringer, skal der skabes vilkår for barnepasningsfaciliteter, der gør det muligt for alle børn i førskolealderen at få adgang til pasningsfaciliteter uden for hjemmet, og alle unge mennesker skal tilbydes et reelt job eller en praktikplads eller efteruddannelse senest fire måneder efter endt skolegang i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Langtidsledige skal modtage tilbud om beskæftigelsesforanstaltninger, hvortil der skal fastsættes kvantitative mål for at styrke forebyggende arbejdsmarkedspolitikker. 25 % af alle langtidsledige skal derfor deltage i en aktiv arbejdsmarkedsforanstaltning i form af videreuddannelse og/eller faglig omskoling. |
Ændringsforslag 32 Forslag til afgørelse Bilag – Retningslinje 7 – stk. 2 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
Medlemsstaterne skal fremme den sociale dialog og takle segmenteringen af arbejdsmarkedet gennem foranstaltninger for midlertidig og usikker beskæftigelse, underbeskæftigelse og sort arbejde. Mobilitet skal belønnes. Jobkvalitet og beskæftigelsesvilkår skal takles ved at bekæmpe lave lønninger og sikre den nødvendige sociale sikkerhed, også for arbejdstagere med tidsbegrænsede kontrakter og selvstændige. Arbejdsformidlingstjenesterne skal styrkes og være åbne for alle, herunder for unge og for arbejdstagere, der trues af arbejdsløshed, med individualiserede tjenester, der tager sigte på de personer, der befinder sig længst væk fra arbejdsmarkedet. |
Medlemsstaterne skal i samarbejde med arbejdsmarkedets parter øge beskæftigelsesraten gennem aktiveringsforanstaltninger, særligt for unge, lavtuddannede og personer med behov for særlig beskyttelse og/eller støtte gennem rådgivningstjenester, undervisning og efteruddannelse tilpasset arbejdsmarkedets behov. Medlemsstaterne skal garantere og styrke ligebehandling og lige løn for det samme arbejde på samme arbejdsplads, som det fastslås i artikel 18 og 157 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Jobkvaliteten skal sikres ved at reducere antallet af arbejdende fattige. Endvidere skal medlemsstaterne med passende programmer øge beskæftigelsesegnetheden for lovlige indvandrere. Der er desuden behov for fortsatte bestræbelser og innovative programmer for at genintegrere handicappede på arbejdsmarkedet, herunder gennem job med løntilskud. Medlemsstaterne skal fjerne de hindringer, der gør det sværere at komme ind på arbejdsmarkedet første gang, støtte skabelsen af job, fremme social innovation og øge kvaliteten og effektiviteten af arbejdsformidlingstjenester, herunder offentlige beskæftigelsestjenester. Beskæftigelsescentre skal udbyde undervisning og mentorprogrammer, især inden for informations- og kommunikationsteknologi, samt adgang til højhastighedsinternet til jobsøgende, navnlig til ældre, lovlige indvandrere, etniske minoriteter og handicappede, for at lette jobsøgningen mest muligt. Individuelle og kollektive former for selvstændig beskæftigelse gennem socialøkonomiske virksomheder skal i denne sammenhæng støttes. Der skal træffes særlige foranstaltninger mod kvinders dominans i dårligt betalte job, og mulighederne for ansættelse af kvinder i lederpositioner skal styrkes for at undgå en kønsspecifik segmentering af arbejdsmarkedet. Særligt bør arbejdstidsregler tilpasses, så der tillades en arbejdsproces, der er i overensstemmelse med kravene om forenelighed mellem familieliv og arbejde og muliggør en mere fleksibel overgang fra arbejdsliv til pensionering. Medlemsstaterne bør træffe foranstaltninger for at fremme fædrenes deltagelse i børnepasning, og de bør gennemgå deres skattesystemer med henblik på at gøre disse beskæftigelsesvenlige. Eksterne og interne flexicurity-strategier til at øge fleksibiliteten for at være i stand til at reagere mere effektivt på produktionscyklusser bør anvendes bedre gennem en aktiv arbejdsmarkedspolitik og passende sociale sikkerhedssystemer for alle arbejdstagere under alle former for beskæftigelse, så det at skifte job ikke medfører uforholdsmæssigt store økonomiske omkostninger. Det skal understreges, at fleksibilitet uden social sikring ikke er en holdbar måde at øge beskæftigelsen på. Disse bør ledsages af et klart engagement i aktivt at støtte jobsøgning. Nye former for arbejdsorganisation, såsom atypisk midlertidigt arbejde, deltidsarbejde og distancearbejde, eller mobilitet blandt arbejdstagere må ikke medføre en indskrænkning af de individuelle og kollektive arbejdstagerrettigheder og den sociale sikring for de berørte personer. Det skal sikres, at nye former for beskæftigelse ikke skabes på bekostning af normale (faste fuldtids-) stillinger. Sort arbejde bør bekæmpes ved hjælp af effektive foranstaltninger til at overvåge og gennemføre arbejdstagerrettigheder. Anstændigt arbejde, som fremmes af ILO, og "godt arbejde" bør lægge til grund for jobskabelse og integration på arbejdsmarkedet. Ved at forbedre arbejdsmarkedets funktion bør medlemsstaterne fremme indgåelsen af sociale partnerskaber og aktivt involvere arbejdsmarkedets parter i udarbejdelsen af nationale politikker og fuldt ud respektere deres ret til at indgå og håndhæve kollektive aftaler i overensstemmelse med national lovgivning og praksis. |
Ændringsforslag 33 Forslag til afgørelse Bilag – Retningslinje 7 – stk. 2 a (nyt) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
Det er af største vigtighed at skabe job af høj kvalitet, som der også er brug for på lang sigt, og som har stor værditilvækst. Det er derfor afgørende, at uddannelses- og beskæftigelsespolitik støtter ændringer i den økonomiske struktur. Som regel bliver job, der går tabt under den økonomiske krise, ikke genskabt i samme antal i samme sektorer som før. Derfor må uddannelsessystemet reagere fleksibelt på arbejdsmarkedets behov, der følger med en ny økonomisk struktur. Beskæftigelsespolitikken skal sikre, at arbejdstagere så let som muligt kan skifte både mellem forskellige sektorer i økonomien og mellem forskellige tilstande på arbejdsmarkedet. Det er derfor mere nødvendigt nu end tidligere at tage udgangspunkt i langsigtede mål og fokusere mere på koordinerede foranstaltninger i virksomheds-, uddannelses- og beskæftigelsespolitik. |
Ændringsforslag 34 Forslag til afgørelse Bilag – Retningslinje 7 – stk. 3 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
For at øge konkurrenceevnen og beskæftigelsesfrekvensen, navnlig for de lavt uddannede, og i overensstemmelse med retningslinje 2 for den økonomiske politik, skal medlemsstaterne revurdere skatte- og overførselssystemerne og den offentlige sektors mulighed for at give den nødvendige støtte. Medlemsstaterne skal øge beskæftigelsesfrekvensen gennem politikker, der fremmer aktiv aldring, ligestilling mellem kønnene og ligeløn og integration på arbejdsmarkedet af unge, handikappede, lovlige indvandrere og andre sårbare grupper. Politikker, der sikrer balance mellem arbejde og privatliv med økonomisk overkommelige pasningsordninger og nye former for arbejdsorganisation, skal indrettes på at øge beskæftigelsesfrekvensen, navnlig blandt unge, ældre arbejdstagere og kvinder, bl.a. for at fastholde højt uddannede kvinder på det videnskabelige og tekniske område. Medlemsstaterne skal også fjerne hindringer for nyuddannedes adgang til arbejdsmarkedet, støtte selvstændige erhvervsdrivende og jobskabelse, bl.a. inden for grøn beskæftigelse og på plejeområdet – og fremme social innovation. |
I denne forbindelse bør midlerne fra Den Europæiske Socialfond i fuldt omfang anvendes til at øge beskæftigelsesegnetheden og jobkvaliteten gennem foranstaltninger til udvikling af personlige kvalifikationer og opfyldelse af kvalitetskrav inden for fremtidsorienterede erhverv. For at fremme arbejdstagernes mobilitet er det nødvendigt, at medlemsstaterne forbedrer villigheden til mobilitet inden for EU gennem incitamenter. For at opnå dette skal reglerne for opnåelse af støtte fra Den Europæiske Socialfond undersøges og om muligt forenkles. Nationale budgetter og EU-budgettet, herunder Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Globaliseringsfond, bør koordineres og målrettes for at forberede arbejdsstyrken på en bæredygtig økonomi. I denne henseende bør medlemsstaterne tage skridt til at offentliggøre oplysninger om formålet med disse midler og vilkårene for deres anvendelse. |
Ændringsforslag 35 Forslag til afgørelse Bilag – Retningslinje 7 – stk. 3 a (nyt) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
Medlemsstaterne støtter den europæiske mikrofinansieringsfacilitet som et eksempel på, hvorledes man kombinerer økonomiske og sociale foranstaltninger for at sætte skub i økonomien og skabe vækst i beskæftigelsen. |
|
|
Nationale og europæiske mikrofinansieringsfaciliteter ledsages af særlige uddannelses- og mentorprogrammer og sociale tilskudsordninger, der sikrer en minimumsindkomst i det første år efter at have startet en virksomhed, for at gøre iværksætterkulturen til en reel mulighed. |
Ændringsforslag 36 Forslag til afgørelse Bilag – Retningslinje 7 – stk. 3 b (nyt) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
Medlemsstaterne bør ligeledes fremme og investere i sociale foranstaltninger af almen interesse, herunder arbejdsformidling, sundhedsvæsen og boligtjenester, som skal finansieres tilstrækkeligt. |
Ændringsforslag 37 Forslag til afgørelse Bilag – Retningslinje 7 – stk. 4 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
EU's overordnede mål, som vil danne udgangspunkt for medlemsstaternes fastsættelse af deres nationale mål, er at sigte mod at bringe beskæftigelsesfrekvensen op på 75 % for kvinder og mænd mellem 20 og 64 år, bl.a. ved øget deltagelse af unge mennesker, ældre arbejdstagere og lavtuddannede arbejdstagere og bedre integration af indvandrere. |
udgår |
(Det sidste afsnit af Retningslinje 7 i Kommissionens tekst flyttes op foran det første afsnit i Parlamentets ændringsforslag) | |
Ændringsforslag 38 Forslag til afgørelse Bilag – Retningslinje 8 – titel | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
Retningslinje 8: Udvikle en kvalificeret arbejdsstyrke, der modsvarer arbejdsmarkedets behov, fremme jobkvalitet og livslang læring |
Retningslinje 8: Styrke jobkvalitet og livslang læring, fremme anstændigt arbejde og udvikle en veluddannet arbejdsstyrke |
Ændringsforslag 39 Forslag til afgørelse Bilag – Retningslinje 8 – stk. -1 (nyt) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
Medlemsstaterne fastsætter deres nationale mål med henblik på at nedbringe skolefrafaldet til under 10 % senest i 2020 og samtidig øge den andel af befolkningen mellem 30 og 34 år, der afslutter en videregående uddannelse, til mindst 40 %. |
Ændringsforslag 40 Forslag til afgørelse Bilag – Retningslinje 8 – stk. 1 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
Medlemsstaterne skal fremme produktivitet og beskæftigelsesegnethed gennem et passende udbud af viden og færdigheder, der er tilpasset den nuværende og kommende efterspørgsel på arbejdsmarkedet. En grunduddannelse af kvalitet og en attraktiv videreuddannelse skal suppleres med effektive incitamenter til livslang læring, initiativer, der giver nye chancer, muligheder for alle voksne til at forbedre deres kvalifikationer og målrettede indvandrings- og integrationspolitikker. Medlemsstaterne skal udvikle systemer, der anerkender erhvervede kompetencer, fjerne hindringer for arbejdstagernes beskæftigelsesmæssige og geografiske mobilitet, fremme erhvervelse af tværfaglige kompetencer og kreativitet og navnlig fokusere deres indsats på at støtte lavtuddannede arbejdstagere og øge ældre arbejdstageres beskæftigelsesegnethed, samtidig med at højt uddannede arbejdstageres, herunder forskeres, uddannelse, kompetencer og erfaring styrkes. |
En kvalitetspræget grunduddannelse og attraktiv erhvervsuddannelse, der giver arbejdstagerne mulighed for at tilpasse deres kvalifikationer til arbejdsmarkedets behov, har høj prioritet i medlemsstaterne. Disse skal suppleres af initiativer, der giver nye chancer for unge, især dem mellem 25 og 35 år, og omfatter et obligatorisk undervisnings- og erhvervsuddannelsestilbud og effektive incitamenter til livslang læring, hvorved arbejdsmarkedets parter opfordres til at give tid og økonomisk støtte til erhvervsuddannelse. Medlemsstaterne bør især reducere frafaldsprocenten til under 10 % og supplere indvandrings- og integrationspolitikker med faciliteter til indlæring af sprog og samfundsfaglige studier. Medlemsstaterne skal desuden udvikle systemer, der anerkender erhvervede kvalifikationer og kompetencer. |
Ændringsforslag 41 Forslag til afgørelse Bilag – Retningslinje 8 – stk. 2 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
I samarbejde med arbejdsmarkedets parter og erhvervslivet skal medlemsstaterne forbedre adgangen til faglig uddannelse, forbedre uddannelses- og erhvervsvejledningen kombineret med systematisk information om nye jobmuligheder, fremme iværksætteri og være opmærksomme på fremtidige kvalifikationsbehov. Investeringer i udviklingen af menneskelige ressourcer, opkvalificering og deltagelse i livslange læringsordninger skal fremmes gennem fælles finansielle bidrag fra det offentlige, privatpersoner og arbejdsgivere. For at støtte unge mennesker og navnlig unge, der er arbejdsløse eller under uddannelse, skal medlemsstaterne i samarbejde med arbejdsmarkedets parter indføre ordninger, der hjælper nyuddannede med at finde deres første arbejde eller videreuddannelse, herunder lønnede lærlingeuddannelser, og hurtigt griber ind, når unge mennesker bliver arbejdsløse. En regelmæssig overvågning af politikkerne til opkvalificering og opmærksomhed om fremtidige behov skal bidrage til at identificere områder, der kan forbedres, og øge uddannelsessystemernes muligheder for at tilpasse sig arbejdsmarkedets behov. For at opfylde disse mål skal medlemsstaterne fuldt ud mobilisere EU-midler. |
I samarbejde med arbejdsmarkedets parter og erhvervslivet skal medlemsstaterne forbedre adgangen til faglig uddannelse, herunder erhvervsuddannelse, forbedre uddannelses- og erhvervsvejledningen kombineret med systematisk information om og passende foranstaltninger til fremme af nye jobmuligheder, iværksætteri, oprettelse af SMV'er og øge opmærksomheden om fremtidige kvalitetskrav. Udviklingen af menneskelige ressourcer, højere kvalifikationer og uddannelse skal finansieres gennem fælles finansielle bidrag fra arbejdsgivere og det offentlige. I uddannelsessystemet skal alle til enhver tid have adgang til almen uddannelse og erhvervsuddannelse af høj kvalitet samt genintegrering af unge, der har forladt skolen. Medlemsstaterne bør afstemme investeringerne i uddannelsessystemet, således at målet med at øge kvalifikationsniveauet blandt den erhvervsaktive befolkning nås, idet der også tages hensyn til læring i uformelle sammenhænge. På denne måde skal reformerne vedrørende beskæftigelsesegnetheden især have til hensigt, gennem uddannelse og viden på det informations- og kommunikationsteknologiske område, at sikre tilegnelse af de nøglekompetencer, som er nødvendige for enhver arbejdstager i en videnbaseret økonomi. Der skal træffes foranstaltninger for at sikre, at læringsmobilitet bliver almindelig for unge mennesker og lærere. Medlemsstaterne skal gøre de faglige og almene uddannelsessystemer samt de ikke-erhvervsrettede uddannelser mere åbne og relevante for alle aldersgrupper, navnlig ved at anvende nationale kvalifikationsrammer, der giver fleksible læringsforløb, og udvikle partnerskaber mellem almene og erhvervsmæssige uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedet for at øge andelen af akademiske og erhvervsmæssige grader på højt niveau betydeligt. |
Ændringsforslag 42 Forslag til afgørelse Bilag – Retningslinje 8 – stk. 2 a (nyt) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
En regelmæssig overvågning af politikkerne til opkvalificering og opmærksomhed om fremtidige behov skal bidrage til at identificere områder, der kan forbedres, og øge uddannelsessystemernes muligheder for at tilpasse sig arbejdsmarkedets behov. For at opfylde disse mål skal medlemsstaterne fuldt ud mobilisere EU-midler. |
Ændringsforslag 43 Forslag til afgørelse Bilag – Retningslinje 8 a (nyt) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
Retningslinje 8a: Reform og styrkelse af samhørighedspolitikken til støtte for beskæftigelsen |
|
|
Medlemsstaterne forpligter sig til at tilrettelægge, supplere, koordinere og justere deres nationale mål på internt plan og mellem hinanden, således at ubalancerne i den økonomiske udvikling mellem regionerne mindskes. |
|
|
Medlemsstaterne er bevidst om, at samhørighedspolitikken udgør et effektivt instrument, der støtter, men ikke er underlagt retningslinjerne, idet den tager højde for regionale særpræg og hjælper regioner med at overvinde deres sociale og økonomiske vanskeligheder og reducere forskelle. |
|
|
En integreret tilgang, forvaltning på flere niveauer og partnerskabsprincipper bør udgøre kernen i forvaltningen og være grundlaget for strategien, mens især det regionale og lokale niveau skal spille en afgørende rolle med hensyn til at nå ud til de utallige økonomiske og sociale aktører, der bor og producerer i Unionen, navnlig SMV'er, især inden for den socialøkonomiske sektor. |
|
|
Samhørighedspolitik er derfor ikke blot en kilde til stabile finansielle bevillinger, men også et virkningsfuldt instrument for den økonomiske udvikling og således et beskæftigelsesinstrument for alle EU's regioner. |
|
|
Medlemsstaterne bør investere mere i transport, energi, telekommunikation og it-infrastruktur og gøre fuldt brug af EU's strukturfonde. |
|
|
Potentielle støttemodtagere bør tilskyndes til at deltage i programmer, som samfinansieres af Unionen, gennem forenkling af adgangen til midlerne. |
|
|
For at opnå dette bør medlemsstaterne skabe synergier mellem deres samhørighedspolitikker og andre eksisterende sektorpolitikker i overensstemmelse med en integreret tilgang, eftersom samhørighed ikke er en omkostning, men giver styrke, anvender uudnyttet potentiale, mindsker strukturelle forskelle mellem lande og regioner, øger væksten og forbedrer konkurrenceevnen for Unionens regioner i en globaliseret verden, opvejer konsekvenserne af den globale økonomiske krise og skaber social kapital i Unionen. |
Ændringsforslag 44 Forslag til afgørelse Bilag – Retningslinje 9 – titel og stk. 1 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
Retningslinje 9: Sikre effektive uddannelsessystemer på alle niveauer og øge den andel af befolkningen, der har afsluttet en videregående eller tilsvarende uddannelse |
udgår |
|
For at give alle adgang til faglig og almen uddannelse af kvalitet og forbedre de uddannelsesmæssige resultater skal medlemsstaterne investere effektivt i faglige og almene uddannelsessystemer, bl.a. ved at øge arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, så den får mulighed for at tilpasse sig de hurtige forandringer på moderne arbejdsmarkeder. Foranstaltningerne skal dække alle sektorer (fra uddannelse af små børn til højere uddannelse, faglig uddannelse samt voksenuddannelse) også under inddragelse af læring i uformelle sammenhænge. Reformerne skal tage sigte på at erhverve de nøglekompetencer, som er nødvendige for enhver borger i en videnbaseret økonomi, navnlig hvad angår beskæftigelsesegnethed, videreuddannelse eller IKT-færdigheder. Der skal tages skridt for at sikre, at læringsmobilitet bliver almindelig for unge mennesker og lærere. Medlemsstaterne skal gøre de almene og faglige uddannelsessystemer mere åbne og relevante, navnlig ved at anvende nationale kvalifikationsrammer, der giver fleksible læringsforløb, og udvikle partnerskaber mellem uddannelse og arbejde. Lærererhvervet skal gøres mere attraktivt. De videregående uddannelser skal være mere åbne over for utraditionelle lærere og deltagelsen i videreuddannelse skal øges. For at nedbringe antallet af unge mennesker, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, skal medlemsstaterne træffe alle nødvendige skridt for at forebygge skolefrafald. |
|
(Retningslinje 9 i Kommissionens tekst flyttes og skrives sammen med andet afsnit af retningslinje 8 i Parlamentets ændringsforslag) | |
Ændringsforslag 45 Forslag til afgørelse Bilag – Retningslinje 9 – stk. 2 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
EU's overordnede mål, som vil danne udgangspunkt for medlemsstaternes fastsættelse af deres nationale mål, er at nedbringe skolefrafaldet til 10 % og samtidig øge den andel af befolkningen mellem 30-34 år, der afslutter en videregående uddannelse, til mindst 40 % i 2020. |
udgår |
(Det sidste afsnit af retningslinje 9 i Kommissionens tekst flyttes op foran det første afsnit af retningslinje 8 i Parlamentets ændringsforslag). | |
Ændringsforslag 46 Forslag til afgørelse Bilag – Retningslinje 10 – titel | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
Retningslinje 10: Fremme social inklusion og bekæmpe fattigdom |
Retningslinje 10: Bekæmpe fattigdom og fremme social inklusion og beskyttelse |
Ændringsforslag 47 Forslag til afgørelse Bilag – Retningslinje 10 – stk. -1 (nyt) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
Medlemsstaterne fastsætter deres nationale mål til at nedbringe antallet af europæiske borgere, der lever under de nationale fattigdomsgrænser, med 25 %, så over 20 mio. mennesker kommer ud af fattigdom, navnlig gennem beskæftigelsesmæssige og uddannelsespolitiske foranstaltninger. |
Ændringsforslag 48 Forslag til afgørelse Bilag – Retningslinje 10 – stk. 1 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
Medlemsstaternes bestræbelser på at nedbringe fattigdom skal tage sigte på at fremme fuld deltagelse i samfundet og økonomien og udbygge beskæftigelsesmulighederne under fuld udnyttelse af Den Europæiske Socialfond. Der skal også gøres en indsats for at sikre lige muligheder, herunder gennem adgang til overkommelige, bæredygtige og kvalitetsprægede tjenester og offentlige tjenester (herunder onlinetjenester i overensstemmelse med retningslinje 4), og navnlig sundhedspleje. Medlemsstaterne skal indføre effektive foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling. For at bekæmpe social eksklusion, udnytte deres potentiale og fremme arbejdsmarkedsdeltagelsen, skal de sociale beskyttelsessystemer, livslang læring og aktive politikker til fremme af inklusion styrkes for at skabe muligheder på forskellige stadier i borgernes liv og skærme dem mod risikoen for eksklusion. De sociale sikringssystemer og pensionssystemerne skal moderniseres, så de udnyttes fuldt ud til at sikre passende indkomststøtte og adgang til sundhedspleje - og således skabe social samhørighed - samtidig med at de forbliver finansielt holdbare. Overførselssystemerne skal fokusere på at sikre indkomst i overgangssituationer og nedbringe fattigdom, navnlig blandt de grupper, der er mest udsatte for social udelukkelse, som f.eks. familier med en forælder, minoriteter, handikappede, børn og unge mennesker, ældre kvinder og mænd, lovlige indvandrere og hjemløse. Medlemsstaterne skal også aktivt fremme den sociale økonomi og den sociale innovation til støtte for de mest sårbare. |
Bekæmpelse af fattigdom og udstødelse er stadig en stor udfordring. Med henblik på at forfølge dette mål er det nødvendigt at skabe muligheder for at deltage i arbejdsmarkedet eller vende tilbage hertil for alle sociale grupper, uanset placering eller uddannelsesniveau. Det er vigtigt at skabe balance mellem det at give folk en tilstrækkelig følelse af sikkerhed og bevare deres motivation til at arbejde og tjene en indtægt. For at nå dette mål skal medlemsstaterne gøre en indsats for at nedbringe fattigdom, herunder fattigdom blandt beskæftigede, fremme fuld og selvbestemt deltagelse i det politiske liv, samfundet, kulturlivet og økonomien og udbygge beskæftigelsesmulighederne, i forbindelse med hvilket Den Europæiske Socialfond skal anvendes. Medlemsstaterne skal i denne forbindelse især rette opmærksomheden mod det stigende antal arbejdende fattige. For at kunne fastlægge specifikke mål for bekæmpelse af fattigdom må det klarlægges, hvordan fattigdom skal måles. Standarddefinitionen om, at en indtægt på 60 % af gennemsnitsindkomsten svarer til fattigdom, må kvalificeres. Fattigdom kan ikke fastlægges ved hjælp af en således ensidet indikator. Det skal sikres, at lige muligheder samt adgang til overkommelige, bæredygtige og kvalitetsprægede tjenester og offentlige tjenester (herunder onlinetjenester i overensstemmelse med retningslinje 4), og navnlig inden for social-, beskæftigelses-, sundheds- og boligområdet, opretholdes, idet det sikres, at de mest sårbare og dårligst stillede befolkningsgrupper har adgang til disse tjenester. Medlemsstaterne skal desuden sikre, at de mundtlige og skriftlige oplysninger, der gives af de offentlige myndigheder, er klare og fuldstændige, og at afslag om tildeling af en ydelse begrundes med angivelse af den berørte persons klagemuligheder. Princippet om, at mænd og kvinder med samme uddannelse og samme slags arbejde ikke må behandles forskelligt, skal være juridisk bindende for medlemsstaterne i forbindelse med alle typer beskæftigelsesforhold. For at bekæmpe social eksklusion, give folk mulighed for at spille en aktiv rolle i samfundet og fremme arbejdsmarkedsdeltagelsen, skal de sociale beskyttelsessystemer og aktive politikker til fremme af inklusion styrkes yderligere for at skabe muligheder og jobperspektiver under hensyntagen til de forskellige behov og ansvar på forskellige stadier i borgernes liv, skærme dem mod risikoen for eksklusion og yde støtte, navnlig til de personer, der befinder sig længst væk fra arbejdsmarkedet, så de kan få adgang til kvalitetspræget arbejde. Derfor må der under en aktiv arbejdsmarkedspolitik skabes effektive tilgange til efteruddannelse og jobskabelse for personer, der er udstødt fra arbejdsmarkedet på grund af manglende uddannelse. Samtidig skal de sociale sikringssystemer og pensionssystemerne moderniseres, så de udnyttes fuldt ud til at sikre en passende indkomst, der ligger over fattigdomsgrænsen, muliggør deltagelse i det sociale liv og adgang til sundhedspleje, samtidig med at disse systemers finansielle holdbarhed bevares. Overførselssystemerne skal sikre indkomst i overgangssituationer og nedbringe fattigdom, navnlig blandt de grupper, der er mest udsatte for social udelukkelse, som f.eks. familier med én forælder, minoriteter, handikappede, børn og unge mennesker, ældre kvinder og mænd, lovlige indvandrere og hjemløse. Medlemsstaterne skal især påtage sig at træffe passende foranstaltninger til at bekæmpe fattigdom blandt børn, så børn ikke hæmmes i deres personlige udvikling og ikke er ugunstigt stillede på grund af fattigdomsrelaterede begrænsninger af deres frie udvikling, når de træder ind på arbejdsmarkedet. Det er især vigtigt at sikre lige adgang til uddannelse for børn fra fattige familier og sikre dem lige muligheder, så de ikke udsættes for social eksklusion i deres voksne liv. Med henblik på at styrke indkomstsikkerheden på forskellige stadier i livet skal medlemsstaterne sikre tilstrækkelige minimumsindkomster, der mindst skal ligge over fattigdomsgrænsen, i overensstemmelse med de forskellige fremgangsmåder, kollektive aftaler og lovgivning i medlemsstaterne. Medlemsstaterne skal også aktivt fremme den sociale økonomi og den sociale innovation rettet mod de forskellige sociale risici i løbet af borgernes liv, især for de mest sårbare, og effektivt gennemføre de vedtagne foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling. I forbindelse med en styrkelse af de offentlige finansers bæredygtighed skal medlemsstaterne være særligt opmærksomme på de positive virkninger, som forbedringer i den sociale samhørighed har på de nationale budgetter. En nedbringelse af fattigdommen og øget deltagelse fører til et fald i de sociale udgifter og øgede skatteindtægter. Medlemsstaterne skal garantere høje minimumsstandarder for jobkvalitet med henblik på at udrydde fattigdom blandt arbejdstagere. |
Ændringsforslag 49 Forslag til afgørelse Bilag – Retningslinje 10 – stk. 1 a (nyt) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
Sociale sikringsordninger, herunder pensions- og sundhedssystemer, skal styrkes og moderniseres, således at deres sociale afbalancering, finansielle bæredygtighed og evne til at reagere på skiftende behov sikres, alt imens alle i EU forsynes med passende beskyttelse mod social utryghed som f.eks. sundhedsproblemer, arbejdsløshed og fattigdom. |
|
|
Den sociale sikring i forbindelse med kortvarige kontrakter, som især berører kvinder, og navnlig gravide kvinder, skal forbedres af medlemsstaterne. |
Ændringsforslag 50 Forslag til afgørelse Bilag – Retningslinje 10 – stk. 2 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
EU's overordnede mål, som vil danne udgangspunkt for medlemsstaternes fastsættelse af deres nationale mål, er at nedbringe antallet af europæiske borgere, der lever under de nationale fattigdomsgrænser med 25 %, så over 20 millioner mennesker kommer ud af fattigdom. |
udgår |
(Det sidste afsnit i Kommissionens tekst flyttes op foran det første afsnit i Parlamentets ændringsforslag). | |
BEGRUNDELSE
Kommissionen fremlagde den 27. april 2010 et forslag til de "Overordnede retningslinjer for Europa 2020", der fastsatte rammerne for den nye strategi og de nye reformer, der skulle iværksættes af medlemsstaterne. Forslaget indeholder overordnede retningslinjer for den økonomiske politik på grundlag af artikel 121 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og beskæftigelsesretningslinjer baseret på artikel 148 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Som Kommissionen foreslår, er disse to retsakter separate, men sammenkædede instrumenter, der tilsammen udgør en pakke af integrerede retningslinjer, hvis antal er begrænset for at sikre større sammenhæng og klarhed. Det udgør grundpillerne for gennemførelsen af Europa 2020-strategien og indeholder hovedprioriteterne i Kommissionens meddelelse om Europa 2020 af 3. marts. De 10 integrerede retningslinjer, hvilket er væsentligt færre end de foregående 24 retningslinjer, indeholder 6 retningslinjer på det økonomiske område og 4 på beskæftigelsesområdet. I henhold til Kommissionens forslag hører den beskæftigelsespolitiske del af de integrerede retningslinjer til retningslinje 7 – Øge arbejdsmarkedsdeltagelsen og reducere strukturel arbejdsløshed, retningslinje 8 – Udvikle en kvalificeret arbejdsstyrke, der modsvarer arbejdsmarkedets behov, fremme jobkvalitet og livslang læring, retningslinje 9 – Sikre effektive uddannelsessystemer på alle niveauer og øge den andel af befolkningen, der har afsluttet en videregående eller tilsvarende uddannelse og retningslinje 10 – Fremme social inklusion og bekæmpe fattigdom. I denne betænkning behandles den beskæftigelsespolitiske del af de integrerede retningslinjer, idet der samtidig tages hensyn til Kommissionens forslag til den del, der omhandler økonomisk politik.
De nye beskæftigelsesretningslinjer for 2020 drøftes midt under den økonomiske krise, der utvivlsomt vil have store konsekvenser for arbejdsmarkedet adskillige år fremover. Trods visse opmuntrende tegn på, at væksten er på vej tilbage, er økonomien fortsat skrøbelig i de fleste medlemsstater. Derfor har de direkte indvirkninger af krisen på beskæftigelsen endnu ikke gjort sig fuldt gældende. Der må derfor stadig gøres en indsats for at sikre en bæredygtig genopretning og for at styrke de europæiske økonomiers jobskabelsespotentiale samt for at hjælpe folk i beskæftigelse. Desuden står de fleste medlemsstater stadig over for udfordringer på længere sigt, som f.eks. demografiske ændringer, globalisering og indførelse af nye teknologier, herunder kulstoffattige teknologier, og disse udfordringer skal imødegås såvel under genopretningen som efterfølgende. Det er derfor meget vigtigt, at en europæisk beskæftigelsesstrategi for det kommende årti håndterer og skaber balance mellem de presserende umiddelbare udfordringer, som krisen medfører, og de udfordringer, der vil blive aktuelle på mellemlang til lang sigt.
Inden for denne ramme støtter ordføreren generelt Kommissionens forslag om at begrænse antallet af retningslinjer. Ordføreren mener dog også, at begrænsningen af antallet af såvel retningslinjer som fælles målsætninger på EU-niveau ikke må føre til, at de bliver mindre klare og fungerer dårligere som vejvisere for fastsættelsen af medlemsstaternes politikker.
Ordføreren mener derfor, at visse aspekter af Kommissionens forslag kræver yderligere overvejelse og klarlæggelse. Det gælder navnlig følgende aspekter:
- Beskæftigelsespolitikken har i betragtning af den aktuelle økonomiske og finansielle krise og de udfordringer, som de europæiske virksomheder står overfor på lang sigt, en meget vigtig rolle at spille ud over de økonomiske, sociale, uddannelsesmæssige samt andre politikker. Det skal sikres, at der er sammenhæng mellem de foranstaltninger, som medlemsstaterne træffer på forskellige områder, f.eks. inden for økonomi, beskæftigelse samt på det sociale område. Inden for rammerne af Europa 2020 og medlemsstaternes reformprogrammer betyder dette en stærk forpligtelse til at sikre, at investeringer i bæredygtig økonomisk vækst også letter skabelsen af bæredygtige job. Det betyder også, at det er meget vigtigt med komplementaritet og sammenhæng mellem de økonomiske og beskæftigelsesmæssige dele af de integrerede retningslinjer.
- Ordføreren støtter forslag om at tage afgørende skridt til at øge beskæftigelsen for europæiske mænd og kvinder, men mener, at dette mål kun kan opnås, hvis medlemsstaterne er særlig opmærksomme på at fremme mobilitet og beskæftigelse af de unge, ældre, handicappede og kvinder.
- Endvidere er hensigtsmæssig brug af flexicurityprincipper, uddannelse af høj kvalitet, livslang læring og kampen mod den strukturelle arbejdsløshed nødvendige forudsætninger for at nå fælles mål og nå det beskæftigelsesmæssige og sociale mål, samt for at sikre, at der stilles veluddannet og kvalificeret arbejdskraft til rådighed for arbejdsgiverne.
- Inden for denne ramme og i betragtning af situationen på arbejdsmarkedet bør EU's og medlemsstaternes bestræbelser på at gennemføre Europa 2020 og beskæftigelsesretningslinjerne også tage hensyn til det stigende antal af nye former for arbejde og atypiske ansættelseskontrakter, og bør fastsættes en passende lovgivningsmæssig ramme for dette område.
- Endvidere skal sikringen af udbuddet af kvalificeret arbejdskraft ledsages af forstærkede investeringer i jobskabelse, hvor SMV'er har en særdeles vigtig rolle, og i øget beskæftigelsesrig vækst i almindelighed.
- På baggrund af erfaringer med Lissabonstrategien mener ordføreren også, at Europa 2020 bør gøre en ekstra indsats for at forbedre forvaltningen af strategien og dens gennemførelse af instrumenter. Den rolle, som arbejdsmarkedets parter og social dialog spiller, for blot at nævne et aspekt, er af allerstørste betydning i denne forbindelse.
- Endelig er ordføreren overbevist om, at det er en forudsætning, hvis Europa 2020 skal være effektiv, og hvis beskæftigelsesretningslinjerne skal være virkningsfulde i deres rette sammenhæng, at der også skal tages passende hensyn til at sikre, at de sociale og økonomiske forskelle mellem medlemsstaterne og mellem regionerne overvindes. Af denne grund skal de samhørighedspolitiske mål forfølges, og der skal skabes synergier mellem denne politik og andre sektorpolitikker. EU's strukturfonde og Samhørighedsfonden i den indeværende programmeringsperiode og eventuelle fremtidige EU-finansieringsinstrumenter spiller en afgørende rolle i denne forbindelse.
De ændringsforslag, som ordføreren foreslår, har derfor til formål at styrke klarheden og sammenhængen i teksten på den ene side, og at imødekomme de ovenfor anførte spørgsmål på den anden side.
UDTALELSE fra Økonomi- og Valutaudvalget (28.6.2010)
til Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
om forslag til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker – Del II i de integrerede retningslinjer for Europa 2020
(KOM(2010)0193 – C7‑0111/2010 – 2010/0115(NLE))
Rådgivende ordfører: Hans-Peter Martin
ÆNDRINGSFORSLAG
Økonomi- og Valutaudvalget opfordrer Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:
Ændringsforslag 1 Forslag til afgørelse Betragtning 2 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(2) Det foreskrives i artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, at Unionen bekæmper social udstødelse og forskelsbehandling og fremmer social retfærdighed og beskyttelse og sikrer samordning mellem medlemsstaternes sociale politikker. Det foreskrives i artikel 9 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, at Unionen ved fastlæggelsen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter tager hensyn til de krav, der er knyttet til fremme af passende social beskyttelse og bekæmpelse af social udstødelse. |
(2) Det foreskrives i artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (EU-traktaten), at Unionen bekæmper social udstødelse og forskelsbehandling, fremmer social retfærdighed og yder social beskyttelse; den forventes også at iværksætte initiativer til sikring af samordning mellem medlemsstaternes sociale politikker. Det foreskrives i artikel 9 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, at Unionen ved fastlæggelsen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter tager hensyn til de krav, der er knyttet til fremme af et højt beskæftigelsesniveau og sikring af passende social beskyttelse og bekæmpelse af social udstødelse samt til et højt niveau for uddannelse, erhvervsuddannelse og beskyttelse af menneskers sundhed. |
Ændringsforslag 2 Forslag til afgørelse Betragtning 5 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(5) Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse bidrog til at skabe større konsensus om det overordnede mål for EU's politikker på det økonomiske og beskæftigelsesmæssige område. Inden for rammerne af denne strategi blev både de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik og beskæftigelsesretningslinjerne vedtaget af Rådet i 2005 og revideret i 2008. De 24 retningslinjer udgjorde grundlaget for de nationale reformprogrammer og fastlagde de vigtigste makroøkonomiske, mikroøkonomiske og arbejdsmarkedsrelaterede prioriteter for EU generelt. Erfaringen viser imidlertid, at retningslinjerne ikke fastsatte tilstrækkelig klare prioriteter, og at forbindelsen mellem dem kunne have været stærkere. Det begrænsede deres virkning på den nationale politikformulering. |
(5) Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse bidrog til at skabe større konsensus om det overordnede mål for EU's politikker på det økonomiske og beskæftigelsesmæssige område. Inden for rammerne af denne strategi blev både de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik og beskæftigelsesretningslinjerne vedtaget af Rådet i 2005 og revideret i 2008. De 24 retningslinjer udgjorde grundlaget for de nationale reformprogrammer og fastlagde de vigtigste makroøkonomiske, mikroøkonomiske og arbejdsmarkedsrelaterede prioriteter for EU generelt. Forventningerne til Lissabonstrategien er ikke blevet indfriet. I forbindelse med Europa 2020 bør man nu drage konsekvenserne af fejlene ved den gamle strategi og således udvikle sammenhængende, økonomisk overkommelige, realistiske og kontrollerbare foranstaltninger og strategier, hvis resultater skal måles løbende, således at man løbende kan kontrollere, hvorvidt de fastlagte mål opfyldes. |
Ændringsforslag 3 Forslag til afgørelse Betragtning 5 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
(5a) Inden der iværksættes nye initiativer, bør Den Europæiske Union forbedre de eksisterende politikker og deres gennemførelse væsentligt. |
Ændringsforslag 4 Forslag til afgørelse Betragtning 7 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(7) Kommissionen foreslog at udarbejde en ny strategi for det næste årti, Europa 2020-strategien, for at sætte EU i stand til at komme stærkere ud af krisen og vende økonomien mod intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Fem overordnede mål, der er nævnt i de relevante retningslinjer, udgør de fælles målsætninger, der skal være retningsgivende for medlemsstaternes og EU's indsats. Medlemsstaterne bør anstrenge sig for at opfylde de nationale mål og fjerne de flaskehalse, der hæmmer væksten. |
(7) Kommissionen foreslog at udarbejde en ny strategi for det næste årti, Europa 2020-strategien, for at sætte EU i stand til at komme stærkere ud af krisen og vende økonomien mod intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Fem overordnede mål, der er nævnt i de relevante retningslinjer, udgør de fælles målsætninger, der skal være retningsgivende for medlemsstaternes og EU's indsats. Medlemsstaterne bør forpligte sig til at opfylde de nationale mål. De bør koncentrere sig om at øge beskæftigelsen og fjerne de faktorer, der hæmmer væksten, og som er en følge af lovgivning, bureaukrati og forkert national tildeling af ressourcer. |
Ændringsforslag 5 Forslag til afgørelse Betragtning 8 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(8) Som led i en samlet exitstrategi bør medlemsstaterne gennemføre ambitiøse reformer for at sikre makroøkonomisk stabilitet og holdbare offentlige finanser, forbedre konkurrenceevnen og nedbringe makroøkonomiske ubalancer og styrke arbejdsmarkedets effektivitet. Afviklingen de finanspolitiske incitamenter bør gennemføres og samordnes inden for rammerne af stabilitets- og vækstpagten. |
(8) Som led i en samlet exitstrategi bør medlemsstaterne gennemføre ambitiøse strukturelle reformer for at sikre makroøkonomisk stabilitet og holdbare offentlige finanser, forbedre konkurrenceevnen og nedbringe makroøkonomiske ubalancer, styrke den sociale samhørighed og øge produktiviteten og arbejdsmarkedets effektivitet. Den gradvise afvikling af de finanspolitiske incitamenter, der bør påbegyndes, så snart økonomien er på vej mod et bæredygtigt opsving, bør gennemføres og samordnes bl.a. inden for rammerne af stabilitets- og vækstpagten. |
Ændringsforslag 6 Forslag til afgørelse Betragtning 9 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(9) Inden for rammerne af Europa 2020-strategien bør medlemsstaterne gennemføre reformer, der tager sigte på "intelligent vækst", dvs. vækst drevet frem af viden og innovation. Reformer bør tage sigte på at forbedre kvaliteten af uddannelse, sikre adgang for alle og styrke forskningens og erhvervslivets konkurrencedygtighed for at fremme innovation og videnoverførsel i hele EU. Medlemsstaterne bør opmuntre iværksættervirksomhed og bidrage til at omdanne kreative idéer til innovative produkter, tjenester og processer, der kan skabe vækst, kvalitetsjob, geografisk, økonomisk og social samhørighed og mere effektivt takle de europæiske og globale samfundsmæssige udfordringer. I den forbindelse er det vigtigt fuldt ud at udnytte informations- og kommunikationsteknologier. |
(9) Inden for rammerne af Europa 2020-strategien bør medlemsstaterne gennemføre reformer, der tager sigte på "intelligent vækst", dvs. vækst drevet frem af viden og innovation. Reformer bør tage sigte på at forbedre kvaliteten af uddannelse set i international målestok, sikre adgang for alle og styrke forskningens og erhvervslivets konkurrencedygtighed for at fremme innovation og videnoverførsel i hele EU. Medlemsstaterne bør aktivt fremme iværksætterånd ved hjælp af lovgivning og ressourcer og således bidrage til at omdanne kreative idéer til innovative produkter, tjenester og processer, der kan skabe vækst, kvalitetsjob og geografisk, økonomisk og social samhørighed og mere effektivt takle de europæiske og globale samfundsmæssige udfordringer. I den forbindelse er det vigtigt fuldt ud at udnytte informations- og kommunikationsteknologier. |
Ændringsforslag 7 Forslag til afgørelse Betragtning 9 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
(9a) For at sætte gang i den økonomiske vækst bør medlemsstaterne begrænse den bureaukratiske byrde, reducere overdreven regulering og høje skatter og undgå protektionistiske politikker. |
Ændringsforslag 8 Forslag til afgørelse Betragtning 9 b (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
(9b) Gennemførelse af et effektivt indre marked er et centralt element, når det drejer sig om at måle EU's overordnede makroøkonomiske resultater. Det er især afgørende, at den monetære union giver økonomiske fordele, genopretter væksten og skaber nye jobmuligheder. |
Ændringsforslag 9 Forslag til afgørelse Betragtning 10 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(10) Medlemsstaterne bør også gennem deres reformprogrammer sikre "bæredygtig vækst". Bæredygtig vækst indebærer en ressourceeffektiv, bæredygtig og konkurrencedygtig økonomi, en rimelig fordeling af udgifter og goder og udnyttelse af EU's førende rolle i kapløbet om at udvikle nye processer og teknologier, herunder grønne teknologier. Medlemsstaterne bør gennemføre de nødvendige reformer for at nedbringe drivhusgasemissioner og sikre en effektiv ressourceudnyttelse. De bør også forbedre erhvervslivets rammer, stimulere skabelse af grønne job og modernisere deres industrigrundlag. |
(10) Medlemsstaterne bør også gennem deres reformprogrammer sikre "bæredygtig vækst". Bæredygtig vækst indebærer en ressourceeffektiv, bæredygtig og konkurrencedygtig økonomi, en rimelig fordeling af udgifter og goder og udnyttelse af EU's førende rolle i kapløbet om at udvikle nye processer og teknologier, herunder grønne teknologier. Disse teknologier bør så vidt muligt gøres tilgængelige for alle virksomheder, herunder mikrovirksomheder og SMV'er, således at ændringer med henblik på øget bæredygtighed kan gennemføres over hele linjen. Medlemsstaterne bør gennemføre de nødvendige reformer for at nedbringe drivhusgasemissioner og sikre en effektiv ressourceudnyttelse. De bør også forbedre erhvervslivets rammer, stimulere skabelse af grønne job og modernisere deres industrigrundlag. Den finansielle krise bør ikke hindre eller forsinke denne afgørende omdannelse til en grøn og bæredygtig økonomi. |
Ændringsforslag 10 Forslag til afgørelse Betragtning 11 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(11) Endelig bør medlemsstaternes reformprogrammer også tage sigte på "inklusiv vækst". Inklusiv vækst indebærer opbygning af et sammenhængende samfund, hvor borgerne har mulighed for at foregribe og håndtere forandringer og dermed deltage aktivt i samfundet og økonomien. Medlemsstaternes reformer bør derfor sikre adgang og muligheder for alle i hele livscyklussen og på den måde nedbringe fattigdom og social udelukkelse ved at fjerne hindringer for arbejdsmarkedsdeltagelse, navnlig for kvinder, ældre arbejdstagere, unge, handikappede og lovlige indvandrere. De bør også sikre, at den økonomiske vækst gavner alle borgere og alle regioner. Kernen i medlemsstaternes reformprogrammer bør derfor være at sikre effektive arbejdsmarkeder ved at investere i vellykkede overgange, udvikle de nødvendige færdigheder, øge jobkvaliteten og bekæmpe segmentering, strukturel arbejdsløshed og inaktivitet, samtidig med at der sikres en passende og holdbar social beskyttelse og aktiv inklusion for at reducere fattigdom. |
(11) Endelig bør medlemsstaternes reformprogrammer også tage sigte på "inklusiv vækst". Inklusiv vækst indebærer opbygning af et sammenhængende samfund, hvor borgerne har mulighed for at foregribe og håndtere forandringer, navnlig i form af nye teknologier, automatisering og it-revolution, og dermed deltage aktivt i samfundet og økonomien. Medlemsstaternes reformer bør derfor sikre adgang og muligheder for alle i hele livscyklussen og på den måde nedbringe fattigdom og social udelukkelse ved at fjerne hindringer for arbejdsmarkedsdeltagelse, navnlig for kvinder, ældre arbejdstagere, unge, handikappede og lovlige indvandrere. De bør også sikre, at den økonomiske vækst gavner alle borgere og alle regioner. Kernen i medlemsstaternes reformprogrammer bør derfor være at sikre effektive fleksible arbejdsmarkeder ved at investere i vellykkede overgange, udvikle de nødvendige færdigheder, øge jobkvaliteten og bekæmpe segmentering, strukturel arbejdsløshed og inaktivitet, samtidig med at der sikres en passende og holdbar social beskyttelse og aktiv inklusion for at reducere fattigdom. |
Ændringsforslag 11 Forslag til afgørelse Betragtning 11 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
(11a) Med målet om inklusiv vækst for øje bør medlemsstaterne på Kommissionens initiativ fastlægge en retlig ramme for nye beskæftigelsesreformer, som sikrer de berørte beskæftigede retlig ligestilling og således muliggør beskæftigelsesforhold, der ikke fremmer en yderligere opsplittelse af arbejdsmarkedet, og som garanterer en omfattende beskyttelse af arbejdstagernes individuelle og kollektive rettigheder og sikrer den nødvendige sociale sikring af arbejdstagerne. |
Ændringsforslag 12 Forslag til afgørelse Betragtning 12 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(12) EU's og medlemsstaternes strukturreformer kan bidrage effektivt til vækst og beskæftigelse, hvis de fremmer EU's konkurrenceevne i den globale økonomi, åbner nye muligheder for EU's eksportindustri og giver konkurrencedygtig adgang til vital import. Der bør derfor tages højde for, hvordan reformerne påvirker den eksterne konkurrenceevne, så det sikres, at de fremmer EU's vækst og deltagelse på åbne og fair markeder i hele verden. |
(12) EU's og medlemsstaternes strukturreformer kan bidrage effektivt til kvalitativ vækst og bæredygtig beskæftigelse, hvis de reagerer hensigtsmæssigt på den vedvarende økonomiske og finansielle krise og dermed fremmer EU's konkurrenceevne i den globale økonomi, åbner nye muligheder for EU's eksportindustri og giver konkurrencedygtig adgang til vital import. Der bør derfor tages højde for, hvordan reformerne påvirker den eksterne konkurrenceevne, så det sikres, at de fremmer vækst i Den Europæiske Union og deltagelse på åbne og fair markeder i hele verden. |
Ændringsforslag 13 Forslag til afgørelse Betragtning 12 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
(12a) Under udarbejdelsen og gennemførelsen af strukturreformer, bør medlemsstaterne være særlig opmærksom på at sikre, at man fremmer beskæftigelsesintensiv vækst, og at den ledsages af betydelig jobskabelse i realøkonomien. |
Ændringsforslag 14 Forslag til afgørelse Betragtning 13 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(13) Europa 2020-strategien skal baseres på en række integrerede politikker, som medlemsstaterne bør gennemføre fuldt ud og i samme tempo for at opnå positive afsmittende virkninger af samordnede strukturreformer. |
(13) Europa 2020-strategien skal baseres på en række integrerede politikker, som medlemsstaterne bør gennemføre fuldt ud og – afhængigt af deres forskellige strukturer – i det hurtigst mulige tempo for at opnå positive afsmittende virkninger af samordnede strukturreformer. |
Ændringsforslag 15 Forslag til afgørelse Betragtning 13 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
(13a) Medlemsstaterne bør tage hensyn til Europa 2020-strategien, og navnlig dens beskæftigelsesmæssige og socialpolitiske aspekter, når de planlægger og gennemfører EU-finansiering, herunder fra Den Europæiske Socialfond, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden. |
Ændringsforslag 16 Forslag til afgørelse Betragtning 14 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(14) Disse retningslinjer er rettet til medlemsstaterne, men Europa 2020-strategien bør gennemføres i partnerskab med alle nationale, regionale og lokale myndigheder i tæt samarbejde med parlamenter, arbejdsmarkedets parter og repræsentanter for civilsamfundet, både hvad angår udarbejdelsen af nationale reformprogrammer, gennemførelsen og den overordnede kommunikation om strategien. |
(14) Disse retningslinjer er rettet til medlemsstaterne, men det er nødvendigt at gennemføre Europa 2020-strategien i partnerskab med alle nationale, regionale og lokale myndigheder i tæt samarbejde med parlamenter og repræsentanter for civilsamfundet. Arbejdsmarkedets parter på nationalt plan får herved en særlig rolle, da praktisk gennemførelse af beskæftigelsesstrategien ikke er mulig i virksomhederne uden deres deltagelse. Alle aktører skal inddrages på lige fod i udarbejdelsen af nationale reformprogrammer, gennemførelsen heraf og den overordnede kommunikation om strategien, da sociale politikker skal tilgodese lokale forhold og præferencer. |
Ændringsforslag 17 Forslag til afgørelse Betragtning 14 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
(14a) Medlemsstaternes bestræbelser på at indføre ambitiøse reformer og opfylde nationale mål bør ledsages af en reduktion af bureaukrati og administrative og lovgivningsmæssige hindringer samt af en koncentreret indsats for effektivitet og gennemsigtighed i programmer og foranstaltninger. |
Ændringsforslag 18 Forslag til afgørelse Betragtning 15 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(15) Europa 2020-strategien er baseret på et mindre sæt integrerede retningslinjer, der erstatter de tidligere 24 retningslinjer, og omhandler beskæftigelse og overordnede økonomiske politikker på sammenhængende vis. Retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker, der er vedlagt som bilag til denne afgørelse, hænger nøje sammen med retningslinjerne for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker, der er vedlagt som bilag til Rådets henstilling […] af […]. Sammen udgør de "De integrerede retningslinjer for Europa 2020". |
(15) Europa 2020-strategien er baseret på et sæt integrerede retningslinjer, der erstatter de tidligere 24 retningslinjer, og omhandler beskæftigelse og overordnede økonomiske politikker på sammenhængende vis. Retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker, der er vedlagt som bilag til denne afgørelse, hænger nøje sammen med retningslinjerne for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker, der er vedlagt som bilag til Rådets henstilling […] af […]. Sammen udgør de "De integrerede retningslinjer for Europa 2020". |
Ændringsforslag 19 Forslag til afgørelse Betragtning 17 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(17) Selv om der skal udarbejdes retningslinjer hvert år, bør de i vidt omfang være stabile indtil 2014, således at der kan fokuseres på gennemførelsen - |
(17) Disse retningslinjer bør i vidt omfang være stabile indtil 2020, således at man kan kontrollere, hvorvidt de deri fastlagte mål er blevet opfyldt. Der bør gennemføres en evaluering af de opfyldte mål hvert tredje år. |
Ændringsforslag 20 Forslag til afgørelse Betragtning 17 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
(17a) I mellemtiden bør de trufne foranstaltninger og resultaterne heraf vurderes videnskabeligt og underkastes en kritisk gennemgang - |
Ændringsforslag 21 Forslag til afgørelse Retningslinje 7 – afsnit - 1 (nyt) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
Alle politikker og foranstaltninger inden for rammerne af Europa 2020-strategien skal kraftigt fremme lige muligheder og lighed for kvinder og mænd, og ligestillingsaspektet skal være integreret deri. Dertil hører initiativer, der tager sigte på at styrke kvinders rettigheder og bekæmpe forskelsbehandling af kvinder. Sociale sikringssystemer bør revideres med henblik på at afskaffe elementer, der skaber ulighed mellem kønnene. Arbejdsvilkårene bør forbedres i sektorer med overrepræsentation af kvinder. Man bør tage fat på problemet med ufrivillig deltidsbeskæftigelse. Man bør styrke lighed mellem kønnene inden for faglig og almen uddannelse. Inden år 2020 bør den kønsrelaterede lønforskel bringes ned på 0-5 %. En øget indsats for at stille tilgængelige, overkommelige og fleksible pasningsfaciliteter af høj kvalitet, især børnepasningsfaciliteter, til rådighed for alle er en vigtig måde at lette og fremme processen mod ligestilling mellem kønnene på. |
Ændringsforslag 22 Forslag til afgørelse Retningslinje 7 – afsnit 2 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
Medlemsstaterne skal fremme den sociale dialog og takle segmenteringen af arbejdsmarkedet gennem foranstaltninger for midlertidig og usikker beskæftigelse, underbeskæftigelse og sort arbejde. Mobilitet skal belønnes. Jobkvalitet og beskæftigelsesvilkår skal takles ved at bekæmpe lave lønninger og sikre den nødvendige sociale sikkerhed, også for arbejdstagere med tidsbegrænsede kontrakter og selvstændige. Arbejdsformidlingstjenesterne skal styrkes og være åbne for alle, herunder for unge og for arbejdstagere, der trues af arbejdsløshed, med individualiserede tjenester, der tager sigte på de personer, der befinder sig længst væk fra arbejdsmarkedet. |
Medlemsstaterne skal fremme den sociale dialog og reagere på segmenteringen af arbejdsmarkedet ved hjælp af tilstrækkelig social beskyttelse ved midlertidig og usikker beskæftigelse og bekæmpe sort arbejde. Mobilitet skal belønnes. Jobkvalitet og beskæftigelsesvilkår skal takles ved at bekæmpe lave lønninger og sikre den nødvendige sociale sikkerhed, også for arbejdstagere med tidsbegrænsede kontrakter og selvstændige. Arbejdsformidlingstjenesterne skal styrkes og være åbne for alle, herunder for unge og for arbejdstagere, der trues af arbejdsløshed, med individualiserede tjenester, der tager sigte på de personer, der befinder sig længst væk fra arbejdsmarkedet. |
Ændringsforslag 23 Forslag til afgørelse Retningslinje 7 – afsnit 3 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
For at øge konkurrenceevnen og beskæftigelsesfrekvensen, navnlig for de lavt uddannede, og i overensstemmelse med retningslinje 2 for den økonomiske politik, skal medlemsstaterne revurdere skatte- og overførselssystemerne og den offentlige sektors mulighed for at give den nødvendige støtte. Medlemsstaterne skal øge beskæftigelsesfrekvensen gennem politikker, der fremme aktiv aldring, ligestilling mellem kønnene og ligeløn og integration på arbejdsmarkedet af unge, handikappede, lovlige indvandrere og andre sårbare grupper. Politikker, der sikrer balance mellem arbejde og privatliv med økonomisk overkommelige pasningsordninger og nye former for arbejdsorganisation, skal indrettes på at øge beskæftigelsesfrekvensen, navnlig blandt unge, ældre arbejdstagere og kvinder, bl.a. for at fastholde højt uddannede kvinder på det videnskabelige og tekniske område. Medlemsstaterne skal også fjerne hindringer for nyuddannedes adgang til arbejdsmarkedet, støtte selvstændige erhvervsdrivende og jobskabelse, bl.a. inden for grøn beskæftigelse og på plejeområdet – og fremme social innovation. |
For at øge konkurrenceevnen og beskæftigelsesfrekvensen, navnlig for de lavt uddannede, og i overensstemmelse med retningslinje 2 for den økonomiske politik, skal medlemsstaterne revurdere skatte- og overførselssystemerne og den offentlige sektors mulighed for at give den nødvendige støtte. Medlemsstaterne skal øge beskæftigelsesfrekvensen gennem politikker, der fremme aktiv aldring, ligestilling mellem kønnene og ligeløn og integration på arbejdsmarkedet af unge, handikappede, lovlige indvandrere og andre sårbare grupper. Politikker, der sikrer balance mellem arbejde og privatliv med økonomisk overkommelige pasningsordninger og nye former for arbejdsorganisation, skal indrettes på at øge beskæftigelsesfrekvensen, navnlig blandt unge, ældre arbejdstagere og kvinder, bl.a. for at fastholde højt uddannede kvinder på det videnskabelige og tekniske område. Udveksling mellem medlemsstaterne af lærlinge bør også fremmes massivt. Medlemsstaterne skal også fjerne hindringer for nyuddannedes adgang til arbejdsmarkedet, støtte selvstændige erhvervsdrivende og jobskabelse, bl.a. inden for grøn beskæftigelse og på plejeområdet – og fremme social innovation. Med henblik på at fremme grøn beskæftigelse skal medlemsstaterne tilbyde omskolingsforanstaltninger til de beskæftigede, der i dag arbejder inden for områder med høj CO2-emission. I forbindelse med en forbedring af arbejdsmarkedets funktion og ydeevne bør medlemsstaterne aktivt inddrage arbejdsmarkedets parter i udarbejdelsen af den nationale politik og bør fuldt ud respektere deres ret – i overensstemmelse med national lovgivning og praksis – til at indgå og håndhæve kollektive aftaler. |
Ændringsforslag 24 Forslag til afgørelse Retningslinje 7 – overordnede mål | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
EU's overordnede mål, som vil danne udgangspunkt for medlemsstaternes fastsættelse af deres nationale mål, er at sigte mod at bringe beskæftigelsesfrekvensen op på 75 % for kvinder og mænd mellem 20 og 64 år, bl.a. ved øget deltagelse af unge mennesker, ældre arbejdstagere og lavtuddannede arbejdstagere og bedre integration af lovlige indvandrere. |
EU's overordnede mål, som vil danne udgangspunkt for medlemsstaternes fastsættelse af deres nationale mål, er at sigte mod at bringe beskæftigelsesfrekvenserne op på mindst 75 % for både kvinder og mænd mellem 20 og 64 år inden 2020, bl.a. ved øget deltagelse af unge mennesker, ældre arbejdstagere og lavtuddannede arbejdstagere – især ældre kvinder – og bedre integration af lovlige indvandrere samt ved at reducere ungdomsarbejdsløsheden. |
Ændringsforslag 25 Forslag til afgørelse Retningslinje 8 – afsnit 1 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
Medlemsstaterne skal fremme produktivitet og beskæftigelsesegnethed gennem et passende udbud af viden og færdigheder, der er tilpasset den nuværende og kommende efterspørgsel på arbejdsmarkedet. En grunduddannelse af kvalitet og en attraktiv videreuddannelse skal suppleres med effektive incitamenter til livslang læring, initiativer, der giver nye chancer, muligheder for alle voksne til at forbedre deres kvalifikationer og målrettede indvandrings- og integrationspolitikker. Medlemsstaterne skal udvikle systemer, der anerkender erhvervede kompetencer, fjerne hindringer for arbejdstagernes beskæftigelsesmæssige og geografiske mobilitet, fremme erhvervelse af tværfaglige kompetencer og kreativitet og navnlig fokusere deres indsats på at støtte lavtuddannede arbejdstagere og øge ældre arbejdstageres beskæftigelsesegnethed, samtidig med at højt uddannede arbejdstageres, herunder forskeres, uddannelse, kompetencer og erfaring styrkes. |
Medlemsstaterne skal fremme produktivitet og beskæftigelsesegnethed gennem et passende udbud af viden og færdigheder, der er tilpasset den nuværende og kommende efterspørgsel på arbejdsmarkedet. En grunduddannelse af kvalitet og en attraktiv videreuddannelse skal suppleres med effektive incitamenter til livslang læring, initiativer, der giver nye chancer, muligheder for alle voksne til at forbedre deres kvalifikationer og målrettede indvandrings- og integrationspolitikker. Medlemsstaterne skal udvikle systemer, der anerkender erhvervede kompetencer, fjerne hindringer for arbejdstagernes beskæftigelsesmæssige og geografiske mobilitet, fremme erhvervelse af tværfaglige kompetencer og kreativitet og navnlig fokusere deres indsats på at støtte lavtuddannede arbejdstagere og ældre arbejdstagere og øge deres beskæftigelsesegnethed, samtidig med at højt uddannede arbejdstageres, herunder forskeres, uddannelse, kompetencer og erfaring styrkes. Medlemsstaterne skal udvikle systemer, hvorved lærlingeuddannelser på EU-plan kan sammenlignes kvalitetsmæssigt og anerkendes i overensstemmelse hermed – svarende til det europæiske meritoverførsels- og meritakkumuleringssystem for studerende. |
Ændringsforslag 26 Forslag til afgørelse Retningslinje 8 – afsnit 2 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
I samarbejde med arbejdsmarkedets parter og erhvervslivet skal medlemsstaterne forbedre adgangen til faglig uddannelse, forbedre uddannelses- og erhvervsvejledningen kombineret med systematisk information om nye jobmuligheder, fremme iværksætteri og være opmærksomme på fremtidige kvalifikationsbehov. Investeringer i udviklingen af menneskelige ressourcer, opkvalificering og deltagelse i livslange læringsordninger skal fremmes gennem fælles finansielle bidrag fra det offentlige, privatpersoner og arbejdsgivere. For at støtte unge mennesker og navnlig unge, der er arbejdsløse eller under uddannelse, skal medlemsstaterne i samarbejde med arbejdsmarkedets parter indføre ordninger, der hjælper nyuddannede med at finde deres første arbejde eller videreuddannelse, herunder lærlingeuddannelser, og hurtigt griber ind, når unge mennesker bliver arbejdsløse. En regelmæssig overvågning af politikkerne til opkvalificering og opmærksomhed om fremtidige behov skal bidrage til at identificere områder, der kan forbedres, og øge uddannelsessystemernes muligheder for at tilpasse sig arbejdsmarkedets behov. For at opfylde disse mål skal medlemsstaterne fuldt ud mobilisere EU-midler. |
I samarbejde med arbejdsmarkedets parter og erhvervslivet skal medlemsstaterne forbedre adgangen til faglig uddannelse, forbedre uddannelses- og erhvervsvejledningen kombineret med systematisk information om og relevante foranstaltninger til fremme af nye jobtilbud og jobmuligheder, fremme virksomhedernes deltagelse i uddannelse og videreuddannelse og være opmærksomme på fremtidige kvalifikationsbehov. Investeringer i personaleplanlægning og -udvikling, opkvalificering og deltagelse i livslange læringsordninger skal fremmes gennem fælles finansielle bidrag fra det offentlige og arbejdsgivere. For at støtte unge mennesker og navnlig unge, der er arbejdsløse eller under uddannelse, skal medlemsstaterne i samarbejde med arbejdsmarkedets parter indføre ordninger, der hjælper unge mennesker med eller uden afsluttende eksamen med at finde deres første arbejde eller videreuddannelse, herunder lærlingeuddannelser, og hurtigt griber ind, når unge mennesker bliver arbejdsløse. En regelmæssig overvågning af politikkerne til opkvalificering og opmærksomhed om fremtidige behov skal bidrage til at identificere områder, der kan forbedres, og gøre uddannelsessystemerne bedre til at tilpasse sig fremtidsorienterede arbejdsområder. For at støtte målsætningerne om livslang læring, adgang til uddannelse og geografisk mobilitet skal medlemsstaterne supplere de traditionelle uddannelsesmuligheder med nye former for hhv. internetbaserede fjernstudier og læring med elektroniske hjælpemidler (e-learning). For at opfylde disse mål skal medlemsstaterne fuldt ud mobilisere EU-midler. |
Ændringsforslag 27 Forslag til afgørelse Retningslinje 9 – afsnit 1 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
For at give alle adgang til faglig og almen uddannelse af kvalitet og forbedre de uddannelsesmæssige resultater skal medlemsstaterne investere effektivt i faglige og almene uddannelsessystemer, bl.a. ved at øge arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, så den får mulighed for at tilpasse sig de hurtige forandringer på moderne arbejdsmarkeder. Foranstaltningerne skal dække alle sektorer (fra uddannelse af små børn til højere uddannelse, faglig uddannelse samt voksenuddannelse) også under inddragelse af læring i uformelle sammenhænge. Reformerne skal tage sigte på at erhverve de nøglekompetencer, som er nødvendige for enhver borger i en videnbaseret økonomi, navnlig hvad angår beskæftigelsesegnethed, videreuddannelse eller IKT-færdigheder. Der skal tages skridt for at sikre, at læringsmobilitet bliver almindelig for unge mennesker og lærere. Medlemsstaterne skal gøre de almene og faglige uddannelsessystemer mere åbne og relevante, navnlig ved at anvende nationale kvalifikationsrammer, der giver fleksible læringsforløb, og udvikle partnerskaber mellem uddannelse og arbejde. Lærererhvervet skal gøres mere attraktivt. De videregående uddannelser skal være mere åbne over for utraditionelle lærere, og deltagelsen i videreuddannelse skal øges. For at nedbringe antallet af unge mennesker, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, skal medlemsstaterne træffe alle nødvendige skridt for at forebygge skolefrafald. |
For at give alle adgang til faglig og almen uddannelse af kvalitet og forbedre de uddannelsesmæssige resultater skal medlemsstaterne investere effektivt i faglige og almene uddannelses- og videreuddannelsessystemer, bl.a. med det mål at øge arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, så den får mulighed for at tilpasse sig et arbejdsmarked under hastig forandring. I EU bør der fastlægges en ensartet minimumsstandard for grundskoleundervisning, inden for hvis ramme ethvert barn i Den Europæiske Union har ret til en gratis plads i en grundskole uafhængigt af forældrenes sociale forhold. Foranstaltningerne skal dække alle sektorer (fra uddannelse af små børn til højere uddannelse, faglig uddannelse samt voksenuddannelse) også under inddragelse af læring i uformelle sammenhænge. Uddannelsens kvalitet, navnlig på områderne videregående uddannelse og universitetsuddannelse, bør leve op til internationale standarder for således at sikre varig konkurrencedygtighed hos arbejdstagerne i medlemsstaterne. Reformerne skal tage sigte på at erhverve de nøglekompetencer, som er nødvendige for enhver borger i en videnbaseret økonomi, navnlig hvad angår beskæftigelsesegnethed, videreuddannelse eller IKT-færdigheder. Der skal tages skridt for at sikre, at læringsmobilitet bliver mulig for unge mennesker og lærere. Medlemsstaterne skal gøre de almene og faglige uddannelsessystemer mere åbne og relevante, navnlig ved at anvende nationale kvalifikationsrammer, der giver læringsforløb, også for ældre mennesker, og udvikle partnerskaber mellem uddannelse og arbejde. Lærererhvervet skal gøres mere attraktivt. De videregående uddannelser skal være mere åbne over for mennesker med utraditionelle måder at lære på, og deltagelsen i videreuddannelse skal øges. Enhver elev eller studerende skal der principielt stilles krav og ydes støtte til svarende til hans eller hendes individuelle begavelse. For at nedbringe antallet af unge mennesker, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, skal medlemsstaterne træffe alle nødvendige skridt for ved individuel stimulering og støtte at forebygge skolefrafald. Med henblik på at unge mennesker med en overgennemsnitlig en begavelse og evne til at lære kan udvikle deres individuelle potentiale fuldt ud, skal medlemsstaterne træffe målrettede foranstaltninger for at fremme og støtte disse unge menneskers udviklingspotentiale. For mennesker, der af forskellige årsager ikke kan deltage i disse systemer, skal der være en social sikring, som skal mere end forhindre fattigdom. For mennesker, der på grund af sygdom og/eller handikap ikke længere kan udøve deres tidligere erhverv, skal der stilles særlige foranstaltninger til videreuddannelse og/eller omskoling til rådighed. |
Ændringsforslag 28 Forslag til afgørelse Retningslinje 9 – overordnede mål | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
EU's overordnede mål, som vil danne udgangspunkt for medlemsstaternes fastsættelse af deres nationale mål, er at nedbringe skolefrafaldet til 10 % og samtidig øge den andel af befolkningen mellem 30-34 år, der afslutter en videregående uddannelse, til mindst 40 % i 2020. |
EU's overordnede mål, som vil danne udgangspunkt for medlemsstaternes fastsættelse af deres nationale mål, er at nedbringe skolefrafaldet til 10 % og samtidig øge den andel af befolkningen mellem 30-34 år, der afslutter en videregående uddannelse, til mindst 40 % i 2020. Medlemsstaterne skal afsætte mindst 6 %, og om muligt mere, af BNP beregnet efter de anerkendte OECD-metoder til private og offentlige udgifter til uddannelsesinstitutioner på alle uddannelsesområder. |
Ændringsforslag 29 Forslag til afgørelse Retningslinje 10 – afsnit 1 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
Medlemsstaternes bestræbelser på at nedbringe fattigdom skal tage sigte på at fremme fuld deltagelse i samfundet og økonomien og udbygge beskæftigelsesmulighederne under fuld udnyttelse af Den Europæiske Socialfond. Der skal også gøres en indsats for at sikre lige muligheder, herunder gennem adgang til overkommelige, bæredygtige og kvalitetsprægede tjenester og offentlige tjenester (herunder onlinetjenester i overensstemmelse med retningslinje 4), og navnlig sundhedspleje. Medlemsstaterne skal indføre effektive foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling. For at bekæmpe social eksklusion, udnytte deres potentiale og fremme arbejdsmarkedsdeltagelsen, skal de sociale beskyttelsessystemer, livslang læring og aktive politikker til fremme af inklusion styrkes for at skabe muligheder på forskellige stadier i borgernes liv og skærme dem mod risikoen for eksklusion. De sociale sikringssystemer og pensionssystemerne skal moderniseres, så de udnyttes fuldt ud til at sikre passende indkomststøtte og adgang til sundhedspleje - og således skabe social samhørighed - samtidig med at de forbliver finansielt holdbare. Overførselssystemerne skal fokusere på at sikre indkomst i overgangssituationer og nedbringe fattigdom, navnlig blandt de grupper, der er mest udsatte for social udelukkelse, som f.eks. familier med en forælder, minoriteter, handikappede, børn og unge mennesker, ældre kvinder og mænd, lovlige indvandrere og hjemløse. Medlemsstaterne skal også aktivt fremme den sociale økonomi og den sociale innovation til støtte for de mest sårbare. |
For at nå dette mål skal medlemsstaterne styrke bestræbelserne på at udrydde fattigdom – også fattigdom på trods af arbejde. Bestræbelserne skal tage sigte på at fremme fuld og selvbestemt deltagelse i det politiske, samfundsmæssige, kulturelle og økonomiske liv og udbygge beskæftigelsesmulighederne under fuld udnyttelse af Den Europæiske Socialfond. Der skal også gøres en indsats for at bevare og virkeliggøre lige muligheder og adgang til overkommelige, bæredygtige og kvalitetsprægede tjenester og offentlige tjenester (herunder onlinetjenester i overensstemmelse med retningslinje 4), navnlig inden for sundhedspleje, og det især inden for sociale, arbejdsformidlende, sundhedsmæssige og nærmiljømæssige områder. Medlemsstaterne skal indføre aktive og effektive foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling. Princippet om, at mænd og kvinder med samme uddannelse og samme slags arbejde ikke må behandles forskelligt, skal være juridisk bindende for alle typer beskæftigelsesforhold i medlemsstaterne. For at bekæmpe social eksklusion, udnytte deres potentiale og fremme arbejdsmarkedsdeltagelsen, skal de sociale beskyttelsessystemer, livslang læring og aktive politikker til fremme af inklusion styrkes for at skabe muligheder på forskellige stadier i borgernes liv og skærme dem mod risikoen for eksklusion. De sociale sikringssystemer og pensionssystemerne skal moderniseres, så de udnyttes fuldt ud til at sikre en fattigdomshindrende indkomst og adgang til sundhedspleje – og således skabe social samhørighed. Overførselssystemerne skal fokusere på at sikre indkomst i overgangssituationer, navnlig blandt de grupper, der er mest udsatte for social udelukkelse, som f.eks. minoriteter, handikappede, børn og unge mennesker, ældre kvinder og mænd, indvandrere og hjemløse. Medlemsstaterne skal også aktivt fremme den sociale økonomi og den sociale innovation rettet mod de forskellige sociale risici i løbet af menneskers liv, især for de mest sårbare i samfundet. I forbindelse med en forbedring af de offentlige finansers bæredygtighed skal medlemsstaterne være særligt opmærksomme på de positive virkninger, som forbedringer i den sociale samhørighed har på de nationale budgetter. En nedbringelse af fattigdommen og øget deltagelse fører til et fald i de sociale udgifter og øgede skatteindtægter. |
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
|
Dato for vedtagelse |
22.6.2010 |
|
|
|
||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
42 0 0 |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Burkhard Balz, Slavi Binev, Sharon Bowles, Udo Bullmann, Pascal Canfin, Nikolaos Chountis, George Sabin Cutaş, Leonardo Domenici, Diogo Feio, Elisa Ferreira, Vicky Ford, Jean-Paul Gauzès, Sven Giegold, Sylvie Goulard, Enikő Győri, Liem Hoang Ngoc, Othmar Karas, Wolf Klinz, Jürgen Klute, Rodi Kratsa-Tsagaropoulou, Astrid Lulling, Hans-Peter Martin, Arlene McCarthy, Íñigo Méndez de Vigo, Sławomir Witold Nitras, Ivari Padar, Alfredo Pallone, Anni Podimata, Antolín Sánchez Presedo, Olle Schmidt, Edward Scicluna, Peter Simon, Theodor Dumitru Stolojan, Ivo Strejček, Kay Swinburne, Ramon Tremosa i Balcells, Corien Wortmann-Kool |
|||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Elena Băsescu, David Casa, Iliana Ivanova, Syed Kamall, Philippe Lamberts |
|||||
UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (23.6.2010)
til Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
om forslag til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker: Del II i de integrerede retningslinjer for Europa 2020
(KOM(2010)0193 – C7‑0111/2010 – 2010/0115(NLE))
Rådgivende ordfører: Eva-Britt Svensson
ÆNDRINGSFORSLAG
Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling opfordrer Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:
Ændringsforslag 1 Forslag til afgørelse Betragtning 1 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
(1a) I henhold til artikel 157 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde vedtager Europa-Parlamentet og Rådet foranstaltninger, der skal sikre anvendelsen af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv, herunder princippet om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi. |
Ændringsforslag 2 Forslag til afgørelse Betragtning 2 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(2) Det foreskrives i artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, at Unionen bekæmper social udstødelse og forskelsbehandling og fremmer social retfærdighed og beskyttelse og sikrer samordning mellem medlemsstaternes sociale politikker. Det foreskrives i artikel 9 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, at Unionen ved fastlæggelsen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter tager hensyn til de krav, der er knyttet til fremme af passende social beskyttelse og bekæmpelse af social udstødelse. |
(2) Det foreskrives i artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, at Unionen bekæmper social udstødelse og forskelsbehandling og fremmer social retfærdighed og beskyttelse samt ligestilling mellem kvinder og mænd og sikrer samordning mellem medlemsstaternes sociale politikker. Det foreskrives i artikel 9 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, at Unionen ved fastlæggelsen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter tager hensyn til de krav, der er knyttet til fremme af passende social beskyttelse og bekæmpelse af social udstødelse. |
Ændringsforslag 3 Forslag til afgørelse Betragtning 2 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
(2a) Det foreskrives i artikel 8 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, at Unionen i alle sine aktiviteter tilstræber at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder. I henhold til artikel 10 i samme traktat tilstræber Unionen ved udformningen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter at bekæmpe enhver form for forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handikap, alder eller seksuel orientering. I artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union hedder det, at det europæiske samfund er præget af pluralisme, ikke-forskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd. |
Ændringsforslag 4 Forslag til afgørelse Betragtning 8 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(8) Som led i en samlet exitstrategi bør medlemsstaterne gennemføre ambitiøse reformer for at sikre makroøkonomisk stabilitet og holdbare offentlige finanser, forbedre konkurrenceevnen og nedbringe makroøkonomiske ubalancer og styrke arbejdsmarkedets effektivitet. Afviklingen de finanspolitiske incitamenter bør gennemføres og samordnes inden for rammerne af stabilitets- og vækstpagten. |
(8) Som led i en samlet exitstrategi bør medlemsstaterne gennemføre ambitiøse reformer for at sikre makroøkonomisk stabilitet og holdbare offentlige finanser, forbedre konkurrenceevnen og nedbringe makroøkonomiske ubalancer og styrke arbejdsmarkedets effektivitet, og de bør endvidere tage behovet for en reform af deres pensionssystemer op til fornyet overvejelse, så disse afspejler den reelle demografiske situation og prognoserne for væksten i befolkningen på kort og lang sigt. Afviklingen af de finanspolitiske incitamenter bør gennemføres og samordnes inden for rammerne af stabilitets- og vækstpagten. |
Ændringsforslag 5 Forslag til afgørelse Betragtning 8 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
(8a) Medlemsstaterne bør, når de overvejer at foretage nedskæringer i de offentlige udgifter, især på pleje- og uddannelsesområdet, først se nærmere på sådanne nedskæringers konsekvenser for kvinders beskæftigelse. |
Ændringsforslag 6 Forslag til afgørelse Betragtning 9 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(9) Inden for rammerne af Europa 2020-strategien bør medlemsstaterne gennemføre reformer, der tager sigte på "intelligent vækst", dvs. vækst drevet frem af viden og innovation. Reformer bør tage sigte på at forbedre kvaliteten af uddannelse, sikre adgang for alle og styrke forskningens og erhvervslivets konkurrencedygtighed for at fremme innovation og videnoverførsel i hele EU. Medlemsstaterne bør opmuntre iværksættervirksomhed og bidrage til at omdanne kreative idéer til innovative produkter, tjenester og processer, der kan skabe vækst, kvalitetsjob, geografisk, økonomisk og social samhørighed og mere effektivt takle de europæiske og globale samfundsmæssige udfordringer. I den forbindelse er det vigtigt fuldt ud at udnytte informations- og kommunikationsteknologier. |
(9) Inden for rammerne af Europa 2020-strategien bør medlemsstaterne gennemføre reformer, der tager sigte på "intelligent vækst", dvs. vækst drevet frem af viden og innovation. Reformer bør tage sigte på at forbedre kvaliteten af uddannelse ved at bekæmpe kønsstereotypering og sikre adgang for alle og på at styrke forskningens og erhvervslivets konkurrencedygtighed for at fremme innovation og videnoverførsel i hele EU. Medlemsstaterne bør opmuntre iværksættervirksomhed og bidrage til at omdanne kreative idéer til innovative produkter, tjenester og processer, der kan skabe vækst, kvalitetsjob, geografisk, økonomisk og social samhørighed og mere effektivt takle de europæiske og globale samfundsmæssige udfordringer. I den forbindelse er det vigtigt fuldt ud at udnytte informations- og kommunikationsteknologier. |
Ændringsforslag 7 Forslag til afgørelse Betragtning 11 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(11) Endelig bør medlemsstaternes reformprogrammer også tage sigte på "inklusiv vækst". Inklusiv vækst indebærer opbygning af et sammenhængende samfund, hvor borgerne har mulighed for at foregribe og håndtere forandringer og dermed deltage aktivt i samfundet og økonomien. Medlemsstaternes reformer bør derfor sikre adgang og muligheder for alle i hele livscyklussen og på den måde nedbringe fattigdom og social udelukkelse ved at fjerne hindringer for arbejdsmarkedsdeltagelse, navnlig for kvinder, ældre arbejdstagere, unge, handikappede og lovlige indvandrere. De bør også sikre, at den økonomiske vækst gavner alle borgere og alle regioner. Kernen i medlemsstaternes reformprogrammer bør derfor være at sikre effektive arbejdsmarkeder ved at investere i vellykkede overgange, udvikle de nødvendige færdigheder, øge jobkvaliteten og bekæmpe segmentering, strukturel arbejdsløshed og inaktivitet, samtidig med at der sikres en passende og holdbar social beskyttelse og aktiv inklusion for at reducere fattigdom. |
(11) Endelig bør medlemsstaternes reformprogrammer også tage sigte på "inklusiv vækst". Inklusiv vækst indebærer opbygning af et sammenhængende samfund, hvor borgerne har mulighed for at foregribe og håndtere forandringer og dermed deltage aktivt i samfundet og økonomien. Medlemsstaternes reformer bør derfor sikre adgang og muligheder for alle i hele livscyklussen og på den måde nedbringe fattigdom og social udelukkelse ved at fjerne hindringer for arbejdsmarkedsdeltagelse, navnlig for kvinder, ældre arbejdstagere, unge, handikappede og lovlige indvandrere. De bør også sikre, at den økonomiske vækst gavner alle borgere og alle regioner. Kernen i medlemsstaternes reformprogrammer bør derfor være at sikre effektive arbejdsmarkeder ved at investere i vellykkede overgange, udvikle de nødvendige færdigheder, modarbejde kønsstereotypering, øge jobkvaliteten og bekæmpe segmentering, strukturel arbejdsløshed og inaktivitet, samtidig med at der sikres en passende og holdbar social beskyttelse, lige muligheder og aktiv inklusion for at reducere fattigdom. Medlemsstaterne bør ligeledes tilstræbe at øge beskæftigelsesmulighederne for kvindelige arbejdstagere i landbrugssektoren ved at sikre ligebehandling i forhold til andre erhvervssektorer. |
Ændringsforslag 8 Forslag til afgørelse Betragtning 13 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
(13a) Medlemsstaterne bør i deres indberetninger om beskæftigelsesfrekvens fremlægge klare og sammenlignelige data, som er opdelt efter køn, således at de giver et korrekt billede af, hvor stor en andel af beskæftigelsen der sikrer arbejdstageren økonomisk uafhængighed, efter deltidsbeskæftigelse og efter delvis ledighed i statistikkerne om arbejdskraft. |
Ændringsforslag 9 Forslag til afgørelse Bilag – Retningslinje 7 – titel | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
Øge arbejdsmarkedsdeltagelsen og reducere strukturel arbejdsløshed |
Øge arbejdsmarkedsdeltagelsen og reducere arbejdsløshed samt fremme ligestilling mellem mænd og kvinder |
Ændringsforslag 10 Forslag til afgørelse Bilag – Retningslinje 7 – afsnit 2 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
Medlemsstaterne skal fremme den sociale dialog og takle segmenteringen af arbejdsmarkedet gennem foranstaltninger for midlertidig og usikker beskæftigelse, underbeskæftigelse og sort arbejde. Mobilitet skal belønnes. Jobkvalitet og beskæftigelsesvilkår skal takles ved at bekæmpe lave lønninger og sikre den nødvendige sociale sikkerhed, også for arbejdstagere med tidsbegrænsede kontrakter og selvstændige. Arbejdsformidlingstjenesterne skal styrkes og være åbne for alle, herunder for unge og for arbejdstagere, der trues af arbejdsløshed, med individualiserede tjenester, der tager sigte på de personer, der befinder sig længst væk fra arbejdsmarkedet. |
Medlemsstaterne skal fremme den sociale dialog og takle segmenteringen af arbejdsmarkedet gennem foranstaltninger for midlertidig og usikker beskæftigelse, underbeskæftigelse og sort arbejde. Mobilitet skal belønnes. Jobkvalitet og beskæftigelsesvilkår skal takles ved at bekæmpe lave lønninger og sikre den nødvendige sociale sikkerhed, også for arbejdstagere med tidsbegrænsede kontrakter og selvstændige. Arbejdsformidlingstjenesterne skal styrkes og være åbne for alle, herunder for kvinder og unge og for arbejdstagere, der trues af arbejdsløshed, med individualiserede tjenester, der tager sigte på de personer, der befinder sig længst væk fra arbejdsmarkedet. Medlemsstaterne bør ændre arbejdsmønstre og -vilkår for kvinder for at styrke deres stilling på arbejdsmarkedet og sikre dem social beskyttelse og anden form for støtte, som kvinder er berettiget til, herunder kvinder, som er selvstændige erhvervsdrivende. |
Ændringsforslag 11 Forslag til afgørelse Bilag – Retningslinje 7 – afsnit 3 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
For at øge konkurrenceevnen og beskæftigelsesfrekvensen, navnlig for de lavt uddannede, og i overensstemmelse med retningslinje 2 for den økonomiske politik, skal medlemsstaterne revurdere skatte- og overførselssystemerne og den offentlige sektors mulighed for at give den nødvendige støtte. Medlemsstaterne skal øge beskæftigelsesfrekvensen gennem politikker, der fremme aktiv aldring, ligestilling mellem kønnene og ligeløn og integration på arbejdsmarkedet af unge, handikappede, lovlige indvandrere og andre sårbare grupper. Politikker, der sikrer balance mellem arbejde og privatliv med økonomisk overkommelige pasningsordninger og nye former for arbejdsorganisation, skal indrettes på at øge beskæftigelsesfrekvensen, navnlig blandt unge, ældre arbejdstagere og kvinder, bl.a. for at fastholde højt uddannede kvinder på det videnskabelige og tekniske område. Medlemsstaterne skal også fjerne hindringer for nyuddannedes adgang til arbejdsmarkedet, støtte selvstændige erhvervsdrivende og jobskabelse, bl.a. inden for grøn beskæftigelse og på plejeområdet – og fremme social innovation. |
For at øge konkurrenceevnen og beskæftigelsesfrekvensen, navnlig for de lavt uddannede, og i overensstemmelse med retningslinje 2 for den økonomiske politik, skal medlemsstaterne revurdere skatte- og overførselssystemerne og den offentlige sektors mulighed for at give den nødvendige støtte, herunder fjerne hindringer for kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet. Medlemsstaterne skal øge beskæftigelsesfrekvensen for grupper i den erhvervsaktive alder gennem politikker, der fremmer aktiv aldring, ligestilling mellem kønnene og ligeløn samt kvinders adgang til social og arbejdsmarkedsrelateret beskyttelse og anden form for støtte. Endvidere skal der lægges særlig vægt på visse sårbare grupper, som har specielt svært ved at finde arbejde, herunder bl.a. unge, handikappede og indvandrere. Politikker, der sikrer balance mellem arbejde og privatliv, skal indrettes på at øge beskæftigelsesfrekvensen, navnlig blandt unge, ældre arbejdstagere og kvinder. Der skal træffes aktive foranstaltninger for at øge kvinders deltagelse på det videnskabelige og tekniske område og for at fastholde dem dér og øge deres muligheder for forfremmelse. Med henblik på at forbedre mulighederne for at forene arbejde og privatliv for mænd og kvinder skal medlemsstaterne sikre arbejdstagere ret til deltidsarbejde og fleksible forhold med hensyn til arbejdstid og arbejdssted, adgang til økonomisk overkommelige og fleksible børnepasningsmuligheder af høj kvalitet og plejefaciliteter for andre personer, overfor hvem arbejdstagerne har forsørgerpligt, samt passende barsels-, fædre-, pleje- og adoptionsorlov. For at sikre, at der sker fremskridt i ligestillingspolitikkerne, skal medlemsstaterne også fjerne hindringer for nyuddannedes og kvinders adgang til arbejdsmarkedet, støtte selvstændige erhvervsdrivende og jobskabelse, bl.a. inden for grøn beskæftigelse, hvilket også er en forudsætning for bedre lønnede, højtkvalificerede og tilfredsstillende job for kvinder, og på plejeområdet – og fremme social innovation. |
Ændringsforslag 12 Forslag til afgørelse Bilag – Retningslinje 7 – afsnit 3 a (nyt) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
Der skal træffes specifikke foranstaltninger for at nedbryde de hindringer, som kvinder, især ældre kvinder, unge kvinder, indvandrerkvinder, kvinder tilhørende mindretal, lesbiske kvinder, transseksuelle og lign. samt kvinder med handikap, støder på, når de skal ind på arbejdsmarkedet, herunder også foranstaltninger, der aktivt bekæmper de former for forskelsbehandling og social udstødelse, som kvinderne udsættes for. |
Ændringsforslag 13 Forslag til afgørelse Bilag – Retningslinje 7 – afsnit 3 b (nyt) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
Ud fra et kønsmæssigt ligestillingssynspunkt bør kvinder og mænd have samme muligheder for at komme ind og gøre karriere på arbejdsmarkedet. Der skal derfor bl.a. udvikles politikker, som tager sigte på at fremme medansvar blandt kvinder og mænd i den private sfære og på pasningsområdet, bl.a. gennem indførelse af fædreorlov, på at sikre, at der forefindes økonomisk overkommelige børnepasningsordninger af høj kvalitet for børn mellem 0 og 3 år, på at tilbyde almindelig skolegang for børn på mellem 3 og 6 år og på at afskaffe enhver form for forskelsbehandling på arbejdspladsen, som f.eks. de nuværende kønsrelaterede lønforskelle. |
Ændringsforslag 14 Forslag til afgørelse Bilag – Retningslinje 7 – afsnit 3 c (nyt) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
På baggrund af den eksisterende forskel mellem beskæftigelsesmulighederne for kvinder og mænd i EU skal der gøres en særlig indsats for at integrere kvinder på arbejdsmarkedet med henblik på at nå det overordnede beskæftigelsesmål på 75 %. |
Ændringsforslag 15 Forslag til afgørelse Bilag – Retningslinje 7 – afsnit 4 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
EU's overordnede mål, som vil danne udgangspunkt for medlemsstaternes fastsættelse af deres nationale mål, er at sigte mod at bringe beskæftigelsesfrekvensen op på 75 % for kvinder og mænd mellem 20 og 64 år, bl.a. ved øget deltagelse af unge mennesker, ældre arbejdstagere og lavtuddannede arbejdstagere og bedre integration af lovlige indvandrere. |
EU's overordnede mål, som vil danne udgangspunkt for medlemsstaternes fastsættelse af deres nationale mål, er at sigte mod at bringe beskæftigelsesfrekvensen op på 75 % for kvinder og mænd mellem 20 og 64 år, bl.a. ved øget deltagelse af unge mennesker, ældre arbejdstagere og lavtuddannede arbejdstagere og bedre integration af indvandrere. Medlemsstaterne bør gøre en indsats for at sikre, at mindst 50 % af de beskæftigede kvinder er økonomisk uafhængige. Den kønsrelaterede lønforskel bør bringes ned på 0-5 % inden 2020. |
Ændringsforslag 16 Forslag til afgørelse Retningslinje 7a: Ligestilling mellem mænd og kvinder | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
Retningslinje 7a: Ligestilling mellem mænd og kvinder |
|
|
Medlemsstaterne skal ved hjælp af specifikke mål for ligestilling mellem kønnene, integrering af ligestillingsaspektet og konkrete politikforanstaltninger øge beskæftigelsen blandt kvinder på en måde, som i fuldt omfang respekterer arbejdstagernes rettigheder og afskaffer kønsrelaterede lønforskelle, forskelsbehandling og kønsrelaterede forskelle i beskæftigelsesfrekvenser og ledighedsprocenter. |
|
|
Medlemsstaterne skal gøre en indsats for at nå op på en beskæftigelsesfrekvens på 75 % for kvinder (baseret på fuldtidsækvivalenter) inden 2020 bl.a. ved |
|
|
– mere offentlig og privat investering, offentlige ydelser af højere kvalitet samt støtte til familier og enkeltpersoner |
|
|
– forbedring af mulighederne for at forene arbejde og privatliv for mænd og kvinder, navnlig i mandsdominerede sektorer, ved at give arbejdstagere ret til deltidsarbejde og fleksible forhold med hensyn til arbejdstid og arbejdssted, hvis de ønsker det, samt passende barsels-, fædre, pleje- og adoptionsorlov |
|
|
– sikring af tilgængelige, overkommelige, fleksible tjenesteydelser af høj kvalitet, især adgang til børnepasningsfaciliteter, ved at stræbe mod varetagelse af 50 % af den nødvendige pasning af børn fra 0-3 år og 100 % af pasningen af børn fra 3-6 år samt øget adgang til pleje af andre personer, overfor hvem arbejdstagerne har forsørgerpligt, især ældre |
|
|
– behandling af usikre arbejdsvilkår og bekæmpelse af ufrivilligt deltidsarbejde, eftersom de fleste af dem, der berøres heraf, er kvinder |
|
|
– i højere grad og mere effektivt at gøre brug af de færdigheder, kvinder tilhørende mindretal og indvandrerkvinder besidder |
|
|
– anerkendelse af medhjælpende ægtefællers og livsledsageres – som for størstepartens vedkommende er kvinder, der hjælper med inden for håndværk, handel, landbrug og fiskeri og i små familievirksomheder – ret til passende social og arbejdsmarkedsrelateret beskyttelse |
|
|
– forbedring af arbejdsvilkårene og værdsættelsen af arbejde i sektorer, hvor kvinder er særlig talstærkt repræsenteret (f.eks. inden for plejesektoren, husligt arbejde og i visse servicesektorer) |
|
|
– specifikke foranstaltninger til at nedbryde de hindringer, som kvinder, især ældre kvinder, unge kvinder, indvandrerkvinder, kvinder tilhørende mindretal, lesbiske kvinder, transseksuelle og lign. samt kvinder med handikap, støder på, når de skal ind på arbejdsmarkedet, herunder også foranstaltninger, der aktivt bekæmper de former for forskelsbehandling og social udstødelse, som kvinderne udsættes for |
|
|
– at tilskynde kvinder til i højere grad at deltage inden for videnskabelige og tekniske erhverv, øge deres karrieremuligheder i disse sektorer og sikre, at kvindelige arbejdstagere har lige adgang til uddannelse og undervisning og især, at de bliver omfattet af mulighederne for at blive uddannet til varetagelse af grønne job |
|
|
– at lægge særlig vægt på grupper af kvinder, der rammes af fattigdom, som f.eks. enlige mødre, unge mødre, enlige kvinder uden erhvervserfaring, ældre kvinder og indvandrerkvinder, da mange af disse er ude af stand til eller endnu ikke i stand til at forbedre deres situation ved at komme ind på arbejdsmarkedet. |
|
|
Medlemsstaterne bør intensivere deres indsats for i fuldt omfang at bringe princippet om lige løn for lige arbejde i anvendelse og for at bringe den kønsrelaterede lønforskel ned på 0-5 % inden 2020. Disse mål til blive støttet i Kommissionens ændrede direktiv 75/117/EØF, et lovgivningsmæssigt forslag, som er mere effektivt end den gældende lovgivning, og som indeholder foranstaltninger, der bringes i anvendelse i tilfælde af manglende overholdelse af retten til ligeløn, og som sikrer, at disse har afskrækkende virkning og står i rimeligt forhold til overtrædelsen (f.eks. strengere sanktioner i tilfælde af gentagne overtrædelser). |
Ændringsforslag 17 Forslag til afgørelse Bilag – Retningslinje 8 – afsnit 1 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
Medlemsstaterne skal fremme produktivitet og beskæftigelsesegnethed gennem et passende udbud af viden og færdigheder, der er tilpasset den nuværende og kommende efterspørgsel på arbejdsmarkedet. En grunduddannelse af kvalitet og en attraktiv videreuddannelse skal suppleres med effektive incitamenter til livslang læring, initiativer, der giver nye chancer, muligheder for alle voksne til at forbedre deres kvalifikationer og målrettede indvandrings- og integrationspolitikker. Medlemsstaterne skal udvikle systemer, der anerkender erhvervede kompetencer, fjerne hindringer for arbejdstagernes beskæftigelsesmæssige og geografiske mobilitet, fremme erhvervelse af tværfaglige kompetencer og kreativitet og navnlig fokusere deres indsats på at støtte lavtuddannede arbejdstagere og øge ældre arbejdstageres beskæftigelsesegnethed, samtidig med at højt uddannede arbejdstageres, herunder forskeres, uddannelse, kompetencer og erfaring styrkes. |
Medlemsstaterne skal fremme produktivitet og beskæftigelsesegnethed gennem et passende udbud af viden og færdigheder, der er tilpasset den nuværende og kommende efterspørgsel på arbejdsmarkedet. En grunduddannelse af kvalitet og en attraktiv videreuddannelse skal suppleres med effektive incitamenter til livslang læring, initiativer, der giver nye chancer, muligheder for alle voksne til at forbedre deres kvalifikationer og målrettede indvandrings- og integrationspolitikker. Medlemsstaterne skal udvikle systemer, der anerkender erhvervede kompetencer, fjerne hindringer for arbejdstagernes beskæftigelsesmæssige og geografiske mobilitet, fremme erhvervelse af tværfaglige kompetencer og kreativitet og navnlig fokusere deres indsats på at støtte lavtuddannede arbejdstagere og øge ældre arbejdstageres beskæftigelsesegnethed, samtidig med at højt uddannede arbejdstageres, herunder forskeres, uddannelse, kompetencer og erfaring styrkes, og der sikres kvinder og mænd lige adgang og sker fremme af deres ligelige deltagelse. |
Ændringsforslag 18 Forslag til afgørelse Bilag – Retningslinje 8 - afsnit 2 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
I samarbejde med arbejdsmarkedets parter og erhvervslivet skal medlemsstaterne forbedre adgangen til faglig uddannelse, forbedre uddannelses- og erhvervsvejledningen kombineret med systematisk information om nye jobmuligheder, fremme iværksætteri og være opmærksomme på fremtidige kvalifikationsbehov. Investeringer i udviklingen af menneskelige ressourcer, opkvalificering og deltagelse i livslange læringsordninger skal fremmes gennem fælles finansielle bidrag fra det offentlige, privatpersoner og arbejdsgivere. For at støtte unge mennesker og navnlig unge, der er arbejdsløse eller under uddannelse, skal medlemsstaterne i samarbejde med arbejdsmarkedets parter indføre ordninger, der hjælper nyuddannede med at finde deres første arbejde eller videreuddannelse, herunder lærlingeuddannelser, og hurtigt griber ind, når unge mennesker bliver arbejdsløse. En regelmæssig overvågning af politikkerne til opkvalificering og opmærksomhed om fremtidige behov skal bidrage til at identificere områder, der kan forbedres, og øge uddannelsessystemernes muligheder for at tilpasse sig arbejdsmarkedets behov. For at opfylde disse mål skal medlemsstaterne fuldt ud mobilisere EU-midler. |
I samarbejde med arbejdsmarkedets parter og erhvervslivet skal medlemsstaterne forbedre adgangen til faglig uddannelse, forbedre uddannelses- og erhvervsvejledningen, som skal omfatte udryddelse af kønsstereotypering, der fører til kønsopdeling på arbejdsmarkedet, og kombinere denne med systematisk information om nye jobåbninger og øgede muligheder for kvinder inden for sektoren for nye teknologier, fremme kvinders deltagelse i små og mellemstore virksomheder og være opmærksomme på fremtidige kvalifikationsbehov med særlig vægt på ligelig deltagelse af kvinder og mænd. Investeringer i udviklingen af menneskelige ressourcer, opkvalificering og deltagelse i livslange læringsordninger skal fremmes gennem fælles finansielle bidrag fra det offentlige, privatpersoner og arbejdsgivere. For at støtte unge mennesker og navnlig unge, der er arbejdsløse eller under uddannelse, skal medlemsstaterne i samarbejde med arbejdsmarkedets parter indføre ordninger, der hjælper nyuddannede med at finde deres første arbejde eller videreuddannelse, herunder lærlingeuddannelser, og hurtigt griber ind, når unge mennesker bliver arbejdsløse. En regelmæssig overvågning af politikkerne til opkvalificering og opmærksomhed om fremtidige behov skal bidrage til at identificere områder, der kan forbedres, og øge uddannelsessystemernes muligheder for at tilpasse sig arbejdsmarkedets behov. For at opfylde disse mål skal medlemsstaterne fuldt ud mobilisere EU-midler. |
Ændringsforslag 19 Forslag til afgørelse Bilag – Retningslinje 9 – afsnit 1 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
For at give alle adgang til faglig og almen uddannelse af kvalitet og forbedre de uddannelsesmæssige resultater skal medlemsstaterne investere effektivt i faglige og almene uddannelsessystemer, bl.a. ved at øge arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, så den får mulighed for at tilpasse sig de hurtige forandringer på moderne arbejdsmarkeder. Foranstaltningerne skal dække alle sektorer (fra uddannelse af små børn til højere uddannelse, faglig uddannelse samt voksenuddannelse) også under inddragelse af læring i uformelle sammenhænge. Reformerne skal tage sigte på at erhverve de nøglekompetencer, som er nødvendige for enhver borger i en videnbaseret økonomi, navnlig hvad angår beskæftigelsesegnethed, videreuddannelse eller IKT-færdigheder. Der skal tages skridt for at sikre, at læringsmobilitet bliver almindelig for unge mennesker og lærere. Medlemsstaterne skal gøre de almene og faglige uddannelsessystemer mere åbne og relevante, navnlig ved at anvende nationale kvalifikationsrammer, der giver fleksible læringsforløb, og udvikle partnerskaber mellem uddannelse og arbejde. Lærererhvervet skal gøres mere attraktivt. De videregående uddannelser skal være mere åbne over for utraditionelle lærere, og deltagelsen i videreuddannelse skal øges. For at nedbringe antallet af unge mennesker, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, skal medlemsstaterne træffe alle nødvendige skridt for at forebygge skolefrafald. |
For at sikre integration af ligestillingsprincipperne i almene og faglige uddannelsesprogrammer gennem adgang til faglig og almen uddannelse af kvalitet for alle og forbedre de uddannelsesmæssige resultater skal medlemsstaterne investere effektivt i faglige og almene uddannelsessystemer, bl.a. ved at øge arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, så den får mulighed for at tilpasse sig de hurtige forandringer på moderne arbejdsmarkeder. Foranstaltningerne skal dække alle sektorer (fra uddannelse af små børn til højere uddannelse, faglig uddannelse samt voksenuddannelse) også under inddragelse af læring i uformelle sammenhænge, og bidrage til at mindske kønsopdelingen efter arbejdsfunktion, sektor og rang på arbejdsmarkedet. Reformerne skal tage sigte på at erhverve de nøglekompetencer, som er nødvendige for enhver borger i en videnbaseret økonomi, navnlig hvad angår beskæftigelsesegnethed, videreuddannelse eller IKT-færdigheder. Der skal tages skridt for at sikre, at læringsmobilitet bliver almindelig for unge mennesker og lærere. Medlemsstaterne skal gøre de almene og faglige uddannelsessystemer mere åbne og relevante, navnlig ved at anvende nationale kvalifikationsrammer, der giver fleksible læringsforløb, og udvikle partnerskaber mellem uddannelse og arbejde. Lærererhvervet skal gøres mere attraktivt. De videregående uddannelser skal være mere åbne over for utraditionelle lærere, og deltagelsen i videreuddannelse skal øges. For at nedbringe antallet af unge mennesker, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, skal medlemsstaterne træffe alle nødvendige skridt for at forebygge skolefrafald. |
Ændringsforslag 20 Forslag til afgørelse Bilag – Retningslinje 10 – afsnit 1 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
Medlemsstaternes bestræbelser på at nedbringe fattigdom skal tage sigte på at fremme fuld deltagelse i samfundet og økonomien og udbygge beskæftigelsesmulighederne under fuld udnyttelse af Den Europæiske Socialfond. Der skal også gøres en indsats for at sikre lige muligheder, herunder gennem adgang til overkommelige, bæredygtige og kvalitetsprægede tjenester og offentlige tjenester (herunder onlinetjenester i overensstemmelse med retningslinje 4), og navnlig sundhedspleje. Medlemsstaterne skal indføre effektive foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling. For at bekæmpe social eksklusion, udnytte deres potentiale og fremme arbejdsmarkedsdeltagelsen, skal de sociale beskyttelsessystemer, livslang læring og aktive politikker til fremme af inklusion styrkes for at skabe muligheder på forskellige stadier i borgernes liv og skærme dem mod risikoen for eksklusion. De sociale sikringssystemer og pensionssystemerne skal moderniseres, så de udnyttes fuldt ud til at sikre passende indkomststøtte og adgang til sundhedspleje - og således skabe social samhørighed - samtidig med at de forbliver finansielt holdbare. Overførselssystemerne skal fokusere på at sikre indkomst i overgangssituationer og nedbringe fattigdom, navnlig blandt de grupper, der er mest udsatte for social udelukkelse, som f.eks. familier med en forælder, minoriteter, handikappede, børn og unge mennesker, ældre kvinder og mænd, lovlige indvandrere og hjemløse. Medlemsstaterne skal også aktivt fremme den sociale økonomi og den sociale innovation til støtte for de mest sårbare. |
I betragtning af den flerdimensionale karakter af fattigdom og social udstødelse skal medlemsstaternes bestræbelser på at nedbringe fattigdom tage sigte på at fremme fuld deltagelse i samfundet og økonomien og udbygge beskæftigelsesmulighederne for alle under fuld udnyttelse af Den Europæiske Socialfond. Der skal også gøres en indsats for at sikre lige muligheder, og lige deltagelse på arbejdsmarkedet for kvinder, herunder gennem adgang til overkommelige, bæredygtige og kvalitetsprægede tjenester og offentlige tjenester (herunder onlinetjenester i overensstemmelse med retningslinje 4), og navnlig sundhedspleje. Medlemsstaterne skal indføre effektive foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling, idet der især rettes opmærksomhed mod kvinder og tages hensyn til feminiseringen af fattigdommen, samt integrere kønsaspektet for at beskytte udsatte grupper og sikre deres integration i arbejdsmarkedet. For at bekæmpe social eksklusion, udnytte deres potentiale og fremme arbejdsmarkedsdeltagelsen, skal de sociale beskyttelsessystemer, livslang læring og aktive politikker til fremme af inklusion styrkes for at skabe muligheder på forskellige stadier i borgernes liv og skærme dem mod risikoen for eksklusion. De sociale sikringssystemer og pensionssystemerne skal moderniseres, så de udnyttes fuldt ud til at sikre passende indkomststøtte og adgang til sundhedspleje for alle – og således skabe social samhørighed – samtidig med at de forbliver finansielt holdbare. Overførselssystemerne skal fokusere på at sikre indkomst i overgangssituationer og nedbringe fattigdom, navnlig blandt de grupper, der er mest udsatte for social udelukkelse med hensyn til ligestilling mellem mænd og kvinder, som f.eks. familier med en forælder, minoriteter, handikappede, børn og unge mennesker, ældre kvinder og mænd, lovlige indvandrere og hjemløse, med særlig vægt på kvindelige ofre for terrorisme, menneskehandel, organiseret kriminalitet og vold i hjemmet. Medlemsstaterne skal også aktivt fremme den sociale økonomi og den sociale innovation til støtte for de mest sårbare og føre økonomiske og sociale politikker, der er mere fokuseret på kønsaspektet. |
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
|
Dato for vedtagelse |
23.6.2010 |
|
|
|
||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
17 2 12 |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Edit Bauer, Emine Bozkurt, Andrea Češková, Marije Cornelissen, Silvia Costa, Edite Estrela, Ilda Figueiredo, Iratxe García Pérez, Jolanta Emilia Hibner, Mary Honeyball, Sophia in ‘t Veld, Lívia Járóka, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Philippe Juvin, Nicole Kiil-Nielsen, Rodi Kratsa-Tsagaropoulou, Barbara Matera, Antonyia Parvanova, Frédérique Ries, Raül Romeva i Rueda, Joanna Katarzyna Skrzydlewska, Eva-Britt Svensson, Marc Tarabella, Britta Thomsen, Anna Záborská |
|||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Christa Klaß, Elisabeth Morin-Chartier, Mariya Nedelcheva, Chrysoula Paliadeli |
|||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2 |
Julie Girling, Gesine Meissner |
|||||
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
|
Dato for vedtagelse |
14.7.2010 |
|
|
|
||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
40 2 7 |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Regina Bastos, Edit Bauer, Jean-Luc Bennahmias, Pervenche Berès, Mara Bizzotto, Milan Cabrnoch, Ole Christensen, Derek Roland Clark, Sergio Gaetano Cofferati, Marije Cornelissen, Tadeusz Cymański, Frédéric Daerden, Karima Delli, Proinsias De Rossa, Sari Essayah, Richard Falbr, Ilda Figueiredo, Pascale Gruny, Thomas Händel, Marian Harkin, Roger Helmer, Stephen Hughes, Vincenzo Iovine, Liisa Jaakonsaari, Danuta Jazłowiecka, Martin Kastler, Ádám Kósa, Patrick Le Hyaric, Veronica Lope Fontagné, Olle Ludvigsson, Elizabeth Lynne, Thomas Mann, Elisabeth Morin-Chartier, Csaba Őry, Siiri Oviir, Rovana Plumb, Sylvana Rapti, Licia Ronzulli, Elisabeth Schroedter, Joanna Katarzyna Skrzydlewska, Jutta Steinruck, Traian Ungureanu |
|||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Georges Bach, Raffaele Baldassarre, Françoise Castex, Jelko Kacin, Ria Oomen-Ruijten, Csaba Sógor, Emilie Turunen |
|||||