Procedure : 2010/2072(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0236/2010

Indgivne tekster :

A7-0236/2010

Forhandlinger :

PV 06/09/2010 - 20
CRE 06/09/2010 - 20

Afstemninger :

PV 07/09/2010 - 6.13
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2010)0303

BETÆNKNING     
PDF 299kWORD 388k
26.7.2010
PE 442.889v03-00 A7-0236/2010

om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: finansiering og funktionsmåde

(2010/2072(INI))

Budgetudvalget

Ordfører: Miguel Portas

Rådgivende ordfører (*):

Elisabeth Morin-Chartier, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

(*) Procedure med associerede udvalg - forretningsordenens artikel 50

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender(*)
 UDTALELSE fra Økonomi- og Valutaudvalget
 RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: finansiering og funktionsmåde

(2010/2072(INI))

Europa-Parlamentet,

- der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(1), særlig punkt 28,

- der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen(2) (EGF-forordningen),

- der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 546/2009 af 18. juni 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1927/2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen(3),

- der henviser til sine beslutninger om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning, som er blevet vedtaget fra den 23. oktober 2007 til dato(4),

- der henviser til meddelelser fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet af 2. juli 2008 (KOM(2008)0421) og 28. juli 2009 (KOM(2009)0394) om aktiviteter gennemført af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i 2007 og 2008,

- der henviser til forretningsordenens artikel 48,

- der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Økonomi- og Valutaudvalget (A7‑0236/2010),

A. der henviser til, at Den Europæiske Union for at afbøde de negative konsekvenser af globaliseringen for arbejdstagere, der rammes af kollektive afskedigelser, og vise sin solidaritet med disse arbejdstagere samt forbedre deres muligheder for genansættelse har etableret en Europæisk Fond for Tilpasning til Globaliseringen (i det følgende benævnt "EGF") for at yde økonomisk støtte til individuelle programmer for faglig reintegrering, og at EGF maksimalt råder over en bevilling på 500 mio. EUR om året, som enten stammer fra den eksisterende margen under det samlede udgiftsloft for det foregående regnskabsår eller fra forpligtelsesbevillinger, der er bortfaldet i de to foregående regnskabsår, undtagen de bevillinger, der er knyttet til udgiftsområde 1b i den finansielle ramme; der henviser til, at EGF blev oprettet som et fleksibelt, specifikt støtteinstrument, som skulle reagere hurtigere og mere effektivt på reintegration af arbejdstagere ramt af afskedigelser som følge af ændringer i verdenshandelen,

B. der henviser til, at Den Europæiske Union for at modvirke den stigende arbejdsløshed som følge af den økonomiske og finansielle krise og tage ved lære af erfaringerne i 2007 og 2008 har ændret reglerne for anvendelse af EGF i juni 2009, og at denne ændring angik alle ansøgninger, som skal indgives før den 31. december 2011, og bestod i en udvidelse af anvendelsesområdet for EGF, en lempelse og en præcisering af kriterierne for intervention, en midlertidig forhøjelse af samfinansieringssatsen og en forlængelse af medlemsstaternes frist for udnyttelse af den finansielle støtte,

C. der henviser til, at udviklingen i de bevillinger, der blev anvendt i overensstemmelse med EGF mellem 2007 og slutningen af sidste halvår 2009, afslører beskeden gennemførelse af de tildelte midler, idet kun 80 mio. EUR er blevet anvendt ud af 1,5 mia. EUR, der var disponible, til 18 ansøgninger, til fordel for 24 431 arbejdstagere og 8 medlemsstater til et meget begrænset antal sektorer (særligt tekstil- og bilindustrien); der henviser til, at disse mangler også belyses ved forskellen mellem niveauet for oprindelige tildelinger og den endelige gennemførelse, idet 24,8 mio. EUR efterfølgende blev tilbagebetalt i forbindelse med de første 11 sager eller 39,4 % af de anvendte beløb,

D. der henviser til, at det endnu ikke er muligt at vurdere, hvordan EGF fungerer i henhold til den reviderede forordning, da ansøgninger, der er indgået siden maj 2009, afventer afgørelse eller er ved at blive gennemført, men en mere intensiv brug af EGF har dog allerede kunnet konstateres, hvilket bekræfter relevansen af de ændringer, der er blevet gennemført, således at antallet af ansøgninger, der er blevet indgivet mellem maj 2009 og april 2010, er steget fra 18 til 46, de ønskede bidrag fra 80 til 197 mio. EUR, antallet af medlemsstater, der anmoder om støtte, fra 8 til 18, og antallet af arbejdstagere, der skal hjælpes næsten fordoblet (36 712 yderligere arbejdstagere), og de økonomiske sektorer, der er berørt, er blevet meget diversificeret,

E. der imidlertid henviser til, at ni medlemsstater endnu ikke har udnyttet EGF, at de anvendte beløb ligger langt under det maksimale årlige disponible beløb på 500 mio. EUR, og de fleste anmodninger vedrører regioner, hvis BNP pr. indbygger ligger over EU-gennemsnittet, og hvis arbejdsløshed stadig er moderat, og at det kan konkluderes, at forbedringerne af den oprindelige forordning ganske vist har været meget vigtige, men at de har været meget beskedne i forhold til det stigende antal kollektive afskedigelser i de seneste år,

F. der henviser til, at forhøjelsen af tærsklen for samfinansiering fra 50 % til 65 % i forbindelse med revisionen i juni 2009 kan være en af de faktorer, der forklarer det stigende antal ansøgninger,

G. der henviser til, at den lave udnyttelsesgrad for EGF i de fattigste regioner i EU dels skyldes nationale strategier, dels vanskeligheder med at fremme en konkretisering af kandidaturer, inden der træffes afgørelse på europæisk plan,

H. der henviser til, at på trods af den fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen af 17. juli 2008 med opfordring til en så hurtigt og effektivt økonomisk støtte fra EGF som muligt, er sagsbehandlingstiden fra tidspunktet for de kollektive afskedigelser til den dato, hvor EGF støtter den medlemsstat, der har ansøgt, stadig omkring 12-17 måneder, og at denne periode er en delvis forklaring på forskellen mellem antallet af arbejdstagere, som der er ansøgt om EGF-støtte til, og antallet af støttede arbejdstagere,

I. der henviser til, at forslaget til interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om samarbejde på budgetområdet(5) kun i begrænset omfang ændrer proceduren for anvendelse af EGF, idet trilogproceduren bliver frivillig i overensstemmelse med praksis, og at denne ændring ikke kan forventes at afhjælpe den tunge og langsommelige procedure,

J. der henviser til, at ifølge Kommissionens midtvejsevaluering af IIA(6) er nødvendigheden af en specifik afgørelse fra budgetmyndighedens to parter en af de faktorer, der forsinker proceduren, og at dette ikke bør forhindre, at beslutninger om mobiliseringen af EGF fremskyndes og forenkles,

K. der henviser til, at pålidelige og konsistente data om gennemførelsen af EGF siden ændringen heraf efter 2009 endnu ikke er tilgængelige, og finder, at der er behov for gennemskuelighed og periodiske rapporteringsforpligtelser,

L. der konstaterer, at de 27 afgørelser, der er blevet truffet mellem 2007 og april 2010, alle har været positive og hvad angår beløb, har svaret til Kommissionens forslag,

M. der henviser til, at globaliseringen og den økonomiske krises virkninger på beskæftigelsen vil vare ved efter 2013, og at det som følge heraf er sandsynligt, at tendensen til en stigning i antallet af ansøgninger vil fortsætte i de kommende år; der imidlertid henviser til, at hensigten med fonden ikke er, at den skal være en erstatning for manglen på innovation,

1. mener, at merværdien af EGF som et af Den Europæiske Unions socialpolitiske instrumenter består i en synlig, specifik, rettidig og midlertidig finansiel støtte til individuelle programmer for omskoling og faglig reintegrering af arbejdstagere, der er ramt af kollektive afskedigelser i sektorer eller regioner, der oplever alvorlige sociale og økonomiske forstyrrelser;

2. mener, at stigningen i antallet af anmodninger om intervention fra EGF og vanskelighederne med at anvende mobiliserings- og gennemførelsesprocedurerne kræver hurtige ændringer i de procedure- og budgetmæssige bestemmelser; understreger, at Kommissionen bør forbedre oplysningerne om og synligheden af EGF blandt medlemsstaterne og de potentielle modtagere af midler fra fonden; anmoder derfor Kommissionen om at fremskynde forelæggelsen af midtvejsevalueringen til den 30. juni 2011 og fremlægge et forslag til revision af EGF-forordningen for at afhjælpe de største mangler ved fonden inden udløbet af den aktuelle finansielle ramme;

3. opfordrer Kommissionen til i sin fornyede undersøgelse at evaluere bidragene ud fra følgende kvalitative aspekter:

a) succesen med at reintegrere og vurdere opgraderingen af modtagernes kompetencer

b) en komparativ analyse af de foranstaltninger, der er finansieret på grundlag af hver enkelt EGF-ansøgning og resultater på grundlag af reintegration

c) overholdelse af kravet om ikke-diskrimination i henhold til de afskedigede arbejdstageres kontraktmæssige forhold og med hensyn til arbejdstagere, der gør brug af deres ret til fri bevægelighed inden for EU

d) vilkårene for den sociale dialog, der eventuelt finder sted i forbindelse med forberedelsen af kandidaturer og overvågning af gennemførelsen

e) EGF's indvirkning på modtagernes netværk og på små og mellemstore virksomheder, som potentielt rammes af afskedigelsesplanen, og hvis medarbejdere kunne modtage hjælp fra fonden

f) en analyse af de forskellige EGF-kandidaturers virkninger med hensyn til den nationale institution, der forvalter dem

g) den positive indvirkning på medlemsstater og sektorer af bidragene fra EGF fordelt på aldersgrupper;

4. opfordrer Kommissionen til i sin fornyede undersøgelse at evaluere bidragene ud fra et budgetmæssigt synspunkt, navnlig med hensyn til

a) årsagerne til de store forskelle mellem de midler, der anmodes om fra EGF, og de beløb som de begunstigede medlemsstater betaler tilbage, når hjælpen allerede er besluttet

b) hvilke finansierede programmer og foranstaltninger det var, der ikke blev gennemført, i de tilfælde hvor medlemsstaterne har betalt tildelte midler tilbage

c) årsagerne til de store forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til finansieringen pr. arbejdstager i de forskellige EGF-ansøgninger

d) en analyse af samordningen mellem de forskellige europæisk finansierede programmer (herunder ESF-støtte), som er tildelt til den region, hvor EGF-ansøgninger er under behandling og/eller er færdigbehandlet

e) en analyse af forholdet mellem de samlede bevillinger, som Kommissionen tegnede sig for, og andre nationale og virksomhedsspecifikke støtteforanstaltninger;

5. mener, at der ved revisionen af forordningen bør der tages hensyn til resultaterne af evalueringen af EGF's funktion samt de indhøstede erfaringer, og at der skal inkorporeres foranstaltninger, der kan være med til at reducere varigheden af proceduren for anvendelse af fonden væsentligt;

6. opfordrer Kommissionen til at foreslå en tilføjelse til forordningen om Globaliseringsfonden, hvorved medlemsstaterne forpligtes til at støtte deltagelsen af en arbejdstagersammenslutning i gennemførelsesfasen; opfordrer Kommissionen til at organisere udveksling af erfaringer og god praksis vedrørende arbejdstageres inddragelse i gennemførelsen af Globaliseringsfonden, så arbejdstagere i eksisterende og nye tilfælde kan drage nytte af den ekspertise, der er opnået fra tidligere tilfælde;

7. understreger, at den tid, der er nødvendig for at tilvejebringe midler fra EGF, kan reduceres med 50 %, hvis følgende foranstaltninger udarbejdes og vedtages:

a) ansøgningerne om anvendelse af fonden bør udarbejdes af medlemsstaterne umiddelbart efter offentliggørelsen af planen om kollektiv afskedigelse og ikke efter dens gennemførelse

b) Kommissionen bør oplyse medlemsstaterne om, at en ansøgning kan indgives fra første dag, når interventionskriterierne er opfyldt

c) alle midler bør stilles til rådighed for at sikre hurtigere og bedre kommunikation med de pågældende medlemsstater i denne proces

d) medlemsstaterne bør indgive deres ansøgning på deres eget sprog og på et af EU-institutionernes arbejdssprog, således at det organ inden for Kommissionen, der skal evaluere dem, kan komme i gang med arbejdet uden forsinkelse

e) Kommissionen bør have de fornødne menneskelige og tekniske ressourcer til hurtigt og effektivt at behandle ansøgninger fra medlemsstaterne, samtidig med at den respekterer principperne for budgetneutralitet

f) Kommissionen bør træffe beslutning om mobilisering af EGF inden for 3-4 måneder efter, at den har modtaget ansøgningen, inklusive de nødvendige oplysninger, fra medlemsstaten; hvis behandlingen af en ansøgning tager længere end fire måneder, bør Kommissionen informere Parlamentet hurtigst muligt og give en begrundelse for forsinkelsen;

8. opfordrer Kommissionen til at give medlemsstaterne et sæt retningslinjer for udformning og gennemførelse af ansøgninger om støtte fra Globaliseringsfonden, der tager sigte på en hurtig ansøgningsprocedure og en bred konsensus blandt interessenterne om den påtænkte strategi og de foranstaltninger, der forventes at blive indført for at sikre en effektiv reintegration af arbejdstagerne på arbejdsmarkedet; opfordrer medlemsstaterne til at fremskynde proceduren ved at forfinansiere de foranstaltninger, der skal iværksættes på datoen for ansøgningen, for at udnytte Globaliseringsfondens gennemførelsesperiode mest muligt til de berørte arbejdstageres fordel;

9. minder medlemsstaterne om, at de er forpligtede til på den ene side at inddrage arbejdsmarkedets parter fra begyndelsen af forberedelsen af ansøgningerne i overensstemmelse med artikel 5 i forordningen om Globaliseringsfonden og til på den anden side at overholde forordningens artikel 9, der pålægger medlemsstaterne at informere og orientere om de støttede foranstaltninger, idet oplysningerne også skal være henvendt til de berørte arbejdstagere, lokale og regionale myndigheder og arbejdsmarkedets parter, og ligeledes til at standardisere procedurerne; opfordrer medlemsstaterne til at sørge for, at samarbejdsudvalg inddrages inden påbegyndelsen af ethvert program for at sikre, at arbejdsmarkedets parter reelt hjælper med at udarbejde omstillingsplaner, der opfylder de ansattes og ikke virksomhedernes behov;

10. anmoder medlemsstaterne om at indføre en kommunikations- og administrationsstruktur for Globaliseringsfonden på nationalt plan i samarbejde med alle interessenter, navnlig arbejdsmarkedets parter, og udveksle bedste praksis på europæisk plan, hvilket vil sikre, at Globaliseringsfonden hurtigt og effektivt kan gribe ind i tilfælde af masseafskedigelser;

11. minder om, at forordning (EF) nr. 1927/2006 giver mulighed for, at flere medlemsstater i fællesskab kan indgive ansøgning om støtte fra Globaliseringsfonden, hvis de berørte arbejdstagere i et geografisk område eller en given sektor ikke er koncentreret i én medlemsstat;

12. mener, at en mere effektiv samordning mellem Kommissionen og Parlamentet vil fremskynde og forenkle procedurerne, hvorved beslutningsprocessens varighed kan reduceres, uden at det går ud over de relevante udvalgs behandling af ansøgningerne, og derfor:

a) skal Kommissionen tage behørigt hensyn til Parlamentets mødekalender, både med hensyn til udvalgsmøderne og mødeperioderne, og stille sine forslag i god tid for at fremskynde beslutningsprocessen

b) skal Kommissionen underrette Parlamentet rettidigt om vanskeligheder og/eller hindringer under behandlingen af medlemsstaternes ansøgninger

c) skal Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Budgetudvalget samtidig gøre alt for at sikre, at der træffes en afgørelse på det første plenarmøde efter vedtagelsen i udvalget;

13. mener, at disse foranstaltninger, der umiddelbart ville forenkle og lette proceduren for anvendelse af EGF, kunne indføres i forordningen i forbindelse med revisionen, hvis de hidtidige erfaringer berettiger til noget sådant; er af den opfattelse, at ingen af disse foranstaltninger på nogen måde bør begrænse Parlamentets beføjelser som den ene af budgetmyndighedens parter, når der træffes beslutning om mobilisering af fonden;

14. mener ikke, at det er tilstrækkeligt at forbedre proceduren, men at det er nødvendigt at forlænge den aktuelle undtagelsesordning, der blev indført i juni 2009, indtil udløbet af den flerårige finansielle ramme for at hjælpe arbejdstagere, der mister deres job på grund af den økonomiske og finansielle krise, og derfor bibeholde samfinansieringssatsen på 65 %, da de problemer, der ligger til grund for godkendelsen, langt fra er afhjulpet;

15. konstaterer, at der for første gang inkluderes betalingsbevillinger til EGF i Kommissionens budgetforslag for 2011, og mener, at dette er et vigtigt element i det samlede oplæg til forvaltningen og synligheden af denne fond; mener imidlertid, at disse betalingsbevillinger muligvis ikke er tilstrækkelige til at dække de beløb, der er nødvendige til EGF-ansøgningerne i 2011; gentager derfor sit krav om ikke udelukkende at finansiere EGF-ansøgningerne gennem overførsler fra ESF-poster og opfordrer Kommissionen til at finde og anvende forskellige budgetposter til dette formål uden yderligere forsinkelse;

16. understreger, at fremtiden for EGF vil blive afgjort inden for rammerne af forhandlingerne om den næste flerårige finansielle ramme; mener, at der til dette formål kunne undersøges flere muligheder; mener, at det især bør overvejes at oprette en uafhængig fond med bevillinger til forpligtelse og til betaling, og opfordrer Kommissionen til at stille forslag til finansiering af en sådan fond; mener, at enhver fremtidig reform af EGF bør opretholde dens fleksibilitet, som på nuværende tidspunkt udgør en komparativ fordel i forhold til EU's strukturfonde;

17. understreger, at omdannelsen af de nuværende foranstaltninger under EGF til et permanent støtteinstrument for aktiv jobsøgning er udtryk for en politisk vilje til at opbygge en social EU-søjle, der kan supplere de sociale politikker i medlemsstaterne og forny den europæiske tilgang til faglig uddannelse; understreger på den baggrund, at EGF's mål bør være tydeligt adskilte i forhold til ESF og de europæiske programmer for livslang læring, idet EGF fokuserer på at forbedre den enkelte bistandsmodtagende arbejdstagers kvalifikationer og ikke på at opfylde erhvervslivets ønsker eller levere horisontale tjenester til uddannelsesinstitutioner;

18. opfordrer de medlemsstater, der anvender Globaliseringsfonden, til at skabe synergier mellem Globaliseringsfonden, ESF og mikrofinansiering med henblik på at finde frem til den foranstaltning, der passer bedst til det enkelte tilfælde;

19. opfordrer medlemsstaterne til at anvende Globaliseringsfonden til at gennemføre EU's mål, fremme nye kompetencer til nye, bæredygtige og grønne job af høj kvalitet i en given region og fremme iværksætterånd og livslang læring, for således at give arbejdstagerne mulighed for at udvikle deres personlige karriere og bidrage til at forbedre konkurrenceevnen i EU i forbindelse med globaliseringen;

20. anmoder Kommissionen om at forbedre sin orientering om anvendelsen af EGF ved at gøre de årlige meddelelser mere indholdsrige og regelmæssigt fremsende oplysninger til Europa-Parlamentet om medlemsstaternes gennemførelse af de finansielle bidrag;

21. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1)

EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.

(2)

EUT L 406 af 30.12.2006, s 1.

(3)

EUT L 167 af 29.6.2009, s. 26.

(4)

Vedtagne tekster fra den 25.3.2010 (P7_TA-PROV(2010)0071 og P7_TA-PROV(2010)0070), 9.3.2010 (P7_TA-PROV(2010)0044, P7_TA-PROV(2010)0043 og P7_TA-PROV(2010)0042), 16.12.2009 (P7_TA-PROV(2009)0107), 25.11.2009 (TA-PROV(2009)0087), 20.10.2009 (P7_TA(2009)0049), 15.9.2009 (P7_TA(2009)0009), 5.5.2009 (P6_TA(2009)0339), 18.11.2008 (EUT C 16E af 22.1.2010, s. 84), 21.10.2008 (EUT C 15E af 21.1.2010, s. 117), 10.4.2008 (EUT C 247E af 15.10.2009, s. 75), 12.12.2007 (EUT C 323E af 18.12.2008, s. 260) og 23.10.2007 (EUT C 263E af 16.10.2008, s. 155).

(5)

KOM(2010)0073 af 3. marts 2010.

(6)

KOM(2010)0185 af 27. april 2010.


BEGRUNDELSE

Denne initiativbetænkning udarbejdes efter mere end tre års gennemførelse af EGF under forordningen af 20. december 2006(1), der er ændret væsentligt ved forordning af 18. juni 2009(2). Baseret på erfaringerne i denne periode og efter udtalelse fra nationale eksperter, der blev hørt den 28. april 2010 giver den en statusberetning om finansieringen og driften af fonden før og efter revisionen af retsgrundlaget. Under hensyntagen til den strukturbetingede stigning i arbejdsløsheden og det voksende antal kollektive afskedigelser i Den Europæiske Union, skal den omdannes til et permanent instrument for solidaritet med arbejdstagere, der rammes af kollektive fyringer, og det fra den kommende flerårige finansielle ramme. Der foreslås på kort sigt en række ændringer af mindre omfang, der skal afhjælpe de mest åbenlyse mangler. Visse af disse forslag til ændring kan gennemføres umiddelbart. Andre bør indgå i en revision af EGF-forordningen efter midtvejsevalueringen. Derfor anmodes Kommissionen om at fremskynde fristen for denne evaluering til den 31. juli 2011.

Den tilgang, der gennemgås nedenfor er støttet på en detaljeret analyse af de juridiske betingelser for anvendelsen af EGF1 og den faktiske anvendelse i perioden fra 2007 til april 20102.

I.      BETINGELSERNE FOR ANVENDELSE AF EGF

· Materielle betingelser

EGF havde oprindeligt kun som mål at afbøde de negative konsekvenser af globaliseringen for de mest sårbare og mindst kvalificerede arbejdstagere i visse sektorer, som havde mistet deres job på grund af større ændringer i verdenshandelen, der fører til alvorlige økonomiske forstyrrelser. Siden juni 2009 er dens virkefelt blevet udvidet til at omfatte arbejdstagere, der mister deres job direkte som følge af den økonomiske og finansielle krise, for ansøgninger indgivet mellem den 1. maj 2009 og den 31. december 2011.

Er det nødvendigt at revurdere formålet med EGF i betragtning af den strukturelle stigning i arbejdsløsheden og de tiltagende kollektive afskedigelser i Den Europæiske Union? Er den undtagelse, der blev indført i juni 2009, tilstrækkelig til at afhjælpe krisen?

Medlemsstaterne kan ansøge om støtte fra EGF, såfremt et af følgende interventionskriterier er opfyldt:

–    mindst 500 afskedigelser (1 000 før 2009) i løbet af en firemåneders periode i en virksomhed i en medlemsstat, inklusive afskedigelser hos leverandører eller hos producenter i efterfølgende produktionsled (artikel 2, litra a)(3)

–    mindst 500 afskedigelser i løbet af en nimåneders periode (1 000 før 2009) særlig i små og mellemstore virksomheder i en NACE 2-sektor i en eller to sammenhængende regioner på NUTS II-niveau (artikel 2, litra b)4

–    på små arbejdsmarkeder eller under særlige omstændigheder, der er behørigt begrundet af medlemsstaten, når afskedigelserne har en alvorlig indvirkning på beskæftigelsen og den lokale økonomi (artikel 2, litra c)4.

Er en nedskæring af grænseværdien fra 1 000 til 500 afskedigelser tilstrækkelig? Er fristerne og den geografiske afgrænsning for disse afskedigelser relevante?

EGF er med til at finansiere en aktiv arbejdsmarkedspolitik som en del af et koordineret sæt af individualiserede tilbud til reintegrering på arbejdsmarkedet af arbejdstagere, der mister deres job. Disse aktive foranstaltninger omfatter for eksempel hjælp til jobsøgning, faglig uddannelse, mobilitetstillæg eller incitamenter for dårligt stillede eller ældre arbejdstagere til at forblive på eller vende tilbage til arbejdsmarkedet. Der ydes dog ikke støtte til passive socialsikringsforanstaltninger via EGF.

Hvordan opretholdes EGF's innovative tilgang, der fokuserer på udvikling af evner og ønsker hos den enkelte bistandsmodtagende arbejdstager, samtidig med at en udbredelse til andre instrumenter fremmes?

EGF's støtte skal supplere medlemsstaternes aktioner og ikke erstatte dem. Dette krav om komplementaritet håndhæves ved fastsættelse af en maksimalsats for samfinansiering på 50 % af udgifterne til foreslåede foranstaltninger, en sats, der i 2009 blev forhøjet til 65 % for ansøgninger indgivet før den 31. december 2011.

Er den midlertidige forhøjelse af samfinansieringssatsen for EGF tilstrækkelig?

Foranstaltningerne under EGF skal i øvrigt koordineres med de øvrige EU-politikker. Dette koordineringskrav kommer til udtryk ved et forbud mod enhver form for samfinansiering af foranstaltninger, der iværksættes via andre fællesskabsinstrumenter. I denne forbindelse er det vigtigt, at medlemsstaterne især sikrer, at de foranstaltninger, der støttes af EGF, ikke også modtager støtte fra ESF, vel vidende at en af ESF's retningslinjer er "forbedring af arbejdstagernes og virksomhedernes omstillingsevne og arbejdsmarkedets fleksibilitet"(4).

Overholdes koordineringskravet i fuldt omfang?

· Proceduremæssige betingelser

EGF får tildelt et maksimalt årligt beløb på 500 mio. EUR enten fra margenen under det samlede udgiftsloft for det foregående års udgifter eller de forpligtelsesbevillinger, der er bortfaldet i de to foregående regnskabsår med undtagelse af bevillinger i tilknytning til udgiftsområde 1b i den finansielle ramme.

Forpligtelsesbevillingerne opføres på Den Europæiske Unions almindelige budget som en hensættelse (budgetpost 40 02 43) via den normale budgetprocedure, så snart Kommissionen har fundet tilstrækkelige margener og/eller bortfaldne forpligtelsesbevillinger. De tilsvarende betalingsbevillinger kan opføres i reserven og komme fra budgetposter, der er underudnyttet, eller opføres på EGF-budgetposten (04 05 01).

Skal EGF fortsat være en fond uden midler?

Proceduren for anvendelse af EGF omfatter 4 faser:

–    medlemsstaten indsender en ansøgning til Kommissionen om støtte fra EGF inden ti uger efter den dag, betingelserne for støttebevilling er opfyldt, idet ansøgningen efterfølgende kan suppleres

–    Kommissionen behandler ansøgningen i samråd med medlemsstaten, hvorefter budgetproceduren i givet fald sættes i gang ved et forslag til afgørelse om anvendelse af EGF med fastsættelse af beløbet for tilskuddet samt en anmodning om overførelse af beløbet for dette bidrag

–    budgetmyndighedens to parter behandler forslaget til afgørelse om anvendelse af fonden og anmodningen om overførsel, hvorefter disse i givet fald vedtages med eller uden ændringer;

–    udbetaling, normalt inden for 15 dage efter budgetmyndighedens vedtagelse af afgørelsen om anvendelse af fonden, af det finansielle bidrag til den pågældende medlemsstat på en gang.

Er en afgørelse fra budgetmyndigheden fra tilfælde til tilfælde under alle omstændigheder nødvendig? Er de fastsatte frister nødvendige og/eller overholdes de? Hvordan bliver Kommissionens behandling af ansøgninger mere gennemskuelig for medlemsstaterne?

Proceduren for gennemførelse af EGF kan opdeles i 3 faser:

–    medlemsstatens udnyttelse af det finansielle bidrag i de 24 måneder, der følger efter datoen for ansøgningen eller datoen for de støttede foranstaltningers påbegyndelse, forudsat at disse er blevet påbegyndt inden for 3 måneder efter datoen for ansøgningen (inden for 12 måneder efter datoen for ansøgningen indtil 2009)

–    senest seks måneder efter udløbet af fristen for udnyttelse forelægger medlemsstaten en rapport om anvendelsen af den økonomiske støtte

–    senest seks måneder efter, at Kommissionen har modtaget rapporten om gennemførelse, afvikler den den finansielle støtte.

Er fordoblingen af fristen for medlemsstatens udnyttelse af den finansielle støtte tilstrækkelig? Er proceduren for Kommissionens kontrol med udnyttelsen af den finansielle støtte optimal?

II.     ANVENDELSEN AF EGF I PERIODEN FRA 2007 TIL APRIL 2010

· Analyse af afgørelserne om ansøgning om anvendelse af EGF

Ansøgningerne og den tildelte støtte er koncentreret omkring et begrænset antal medlemsstater uden forbindelse til velfærdsforskelle eller arbejdsløshed:

I perioden fra 2007 til april 2010 er der blevet vedtaget 27 afgørelser om anvendelse af EGF, og 58 ansøgninger er blevet indgivet og fastholdt. Disse afgørelser og ansøgninger vedrører henholdsvis 13 og 17 medlemsstater. 10 medlemsstater har dermed endnu ikke ønsket at anvende denne fond.

De 5 medlemsstater, der har indgivet ansøgning om de højeste støttebeløb (Frankrig, Italien, Spanien, Irland, Tyskland) har ansøgt om ca. 70 % af den samlede søgte støtte, mens de 5 medlemsstater, der har indgivet ansøgning om det laveste støttebeløb (Den Tjekkiske Republik, Polen, Malta, Finland, Litauen) har ansøgt om ca. 2 %.

Afgørelserne om anvendelse af EGF har vedrørt regioner på NUTS 2-niveau, hvis gennemsnitlige BNI pr. indbygger udgør 109,3 % af gennemsnittet for EU og hvis gennemsnitlige arbejdsløshed udgør 5.9 %(5).

Hvorfor gavner EGF først og fremmest regioner, hvis BNI pr. indbygger er højere end gennemsnittet for EU, og hvis arbejdsløshed er lav, og hvorledes kan dette forhold afhjælpes?

Antallet af ansøgninger og den søgte støtte er genstand for en voksende anvendelse, som dog er begrænset i forhold til de disponible bevillinger:

Kun 16 afgørelser er blevet vedtaget inden revisionen i juni 2009 til fordel for 8 medlemsstater og til et beløb af 80 mio. EUR.

En sammenligning mellem de forskellige regnskabsår afslører imidlertid en stigning i udnyttelsesgraden, der navnlig skyldes en lempelse af vilkårene for anvendelse af EGF i 2009 og den økonomiske og finansielle krise. Udnyttelsesgraden steg fra 3,7 % i 2007 (18,6 mio. EUR) til 9,8 % i 2008 (49 mio. EUR) og 10,5 % i 2009 (52 mio. EUR). Denne tendens synes at fortsætte i 2010. Mellem juni 2009 og april 2010 blev der godkendt, behandlet eller indgivet 42 ansøgninger vedrørende 36 712 nye arbejdstagere og 9 supplerende medlemsstater til et samlet beløb af 197 mio. EUR.

Er den voldsomme stigning i antallet af ansøgninger og den søgte støtte udtryk for en permanent tendens, og hvad skyldes det i bekræftende fald, og hvordan kan man reagere effektivt herpå?

Den søgte støtte pr. arbejdstager varierer voldsomt fra medlemsstat til medlemsstat:

De vedtagne afgørelser vedrører 29 292 afskedigede arbejdstagere, mens de indgivne ansøgninger vedrørte 54 867 arbejdstagere, der skulle støttes.

Den søgte støtte udgjorde i gennemsnit 5 253 EUR pr. arbejdstager. Der er et forhold på ca. 1 til 40 mellem den laveste støtte pr. arbejdstager (511 EUR)(6) og den højeste (22 031m EUR)(7).

Er de aktuelle forskelle mellem medlemsstaterne i henseende til finansiel indsats berettiget, og hvordan kan det i bekræftende fald ændres?

Ansøgningerne om anvendelse af EGF falder ind under samtlige interventionskriterier, men i et meget uensartet forhold:

Medlemsstaterne henviser til interventionskriteriet i artikel 2, litra b), i EGF-forordningen i 57 % af tilfældene, til kriterierne i artikel 2, litra a), i 36,5 % af tilfældene og til kriterierne i artikel 2, litra c) i 5,8 % af tilfældene. Kun en medlemsstat (Litauen) har påberåbt sig alle 3 interventionskriterier i mindst en ansøgning.

Siden juni 2009 henvises der oftere til interventionskriteriet i artikel 2, litra b), end i den foregående periode (i størrelsesordenen 60 % af de undersøgte ansøgninger mod 50 %).

Hvorledes kan forskellene mellem medlemsstaterne, hvad angår interventionskriterierne, forklares?

EGF-støtten vedrører kun ganske få erhvervssektorer, selv om de er meget diversificeret:

Mens 16 afgørelser under den oprindelige forordning kun vedrørte tekstilsektoren (50 %), automobilindustrien (31 %) og mobiltelefoni (19 %), omfatter ansøgningerne i henhold til den nye forordning nye sektorer som f.eks. mekanisk virksomhed, elektronik, trykkerivirksomhed og byggeri.

Skyldes de konstaterede forskelle altid overvejelser i tilknytning til globaliseringen eller krisen?

· Analyse af proceduren for anvendelse og gennemførelse af EGF

Selv om EGF hidtil ikke har rådet over egne betalingsbevillinger, kunne der ske en udvikling i situationen fra 2011:

De samlede betalingsbevillinger til dækning af forpligtelserne er blevet taget fra budgetposter, hvor der forventedes en underudnyttelse. Op til 97,6 % af behovene er blevet dækket over budgetposter vedrørende ESF, idet de resterende bevillinger er blevet taget fra budgetposten vedrørende retspleje i strafferetlige og civilretlige anliggender. Muligheden for at opføre betalingsbevillinger i reserven i tilknytning til forpligtelsesbevillinger er ganske vist endnu ikke blevet udnyttet, men i henhold til budgetforslaget for 2011 skal EGF-budgetposten på 50 mio. EUR i betalingsbevillinger for første gang opgives.

Hvilke konsekvenser ville opførelsen af betalingsbevillinger på EGF-budgetposten have i henseende til anvendelsesfristen?

Proceduren for anvendelse af EGF er alt for langvarig, hvilket skader effektiviteten og nytteværdien for medlemsstaterne:

Den tid, der medgår fra indgivelsen af en ansøgning om støtte fra EGF til udbetalingen af den tildelte økonomiske støtte, overstiger i gennemsnit 9 måneder.

Tiden fordeles som følger:

–    6 måneder fra medlemsstatens indgivelse af ansøgningen til Kommissionens vedtagelse af forslaget til afgørelse om anvendelse af EGF

–    2 måneder fra Kommissionens vedtagelse af forslaget til afgørelse om anvendelse af EGF til budgetmyndighedens vedtagelse

–    1 måned og 1 uge fra budgetmyndighedens vedtagelse af afgørelsen om anvendelse af EGF til Kommissionens udbetaling af den økonomiske støtte(8).

EGF bliver mindre interessant for medlemsstaterne, da disse forfinansierer de aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger uden at kende resultatet af proceduren. Det forklarer til dels den konstaterede forskel mellem antallet af arbejdstagere for hvem der anmodes om EGF-støtte og antallet af støttede arbejdstagere, idet de afskedigede arbejdstagere kan beslutte at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet eller finde beskæftigelse i løbet af denne periode. I yderste konsekvens kan disse forskelle tvinge medlemsstaterne til at tilbagebetale hele den tildelte støtte, såfremt kriteriet for antallet af arbejdstagere ikke længere er opfyldt.

Hvorledes kan proceduren for anvendelse af EGF afkortes, så den bliver mere attraktiv for medlemsstaterne?

(1)

   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen.

(2)

   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 546/2009 af 18. juni 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1927/2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen

(3)

   Der henvises til artikler i forordning nr. 1927/2006.

(4)

Rådets beslutning 2006/702/EF af 6. oktober 2006 om Fællesskabets strategiske retningslinjer for samhørighed.

(5)

  Kilde: Eurostat, oplysninger for 2007 for BNI pr. indbygger, og 2008 for arbejdsløsheden.

(6)

EGF/2010/010, Unilever (Den Tjekkiske Republik).

(7)

EGF/2010/007, Steiermark-Niederösterreich (Østrig).

(8)

Den samlede frist og fristen for udbetaling af den tildelte støtte vedrører udelukkende den 15 første afgørelser om anvendelse af EGF, da der ikke foreligger oplysninger om senere afgørelser. De to øvrige frister er beregnet på grundlag af samtlige vedtagne afgørelser.


UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender(*) (25.6.2010)

til Budgetudvalget

om finansiering og forvaltning af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen

(2010/2072(INI))

Rådgivende ordfører(*): Elisabeth Morin-Chartier

(*) Procedure med associerede udvalg – forretningsordenens artikel 50

FORSLAG

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A. der henviser til, at Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (Globaliseringsfonden) ikke pålægger en medlemsstat aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, der skal gennemføres inden for rammerne af en ansøgning om støtte fra fonden, men kræver, at der indføres en samordnet pakke af individualiserede tjenesteydelser, som tager sigte på at reintegrere arbejdstagere på arbejdsmarkedet i overensstemmelse med artikel 3 i forordningen om Globaliseringsfonden(1), der fuldt ud bevarer medlemsstaternes fleksibilitet til at tilpasse de foranstaltninger, der tager sigte på ledige arbejdstagere, til de lokale og individuelle behov, som er forbundet med den enkelte ansøgning,

1.  henviser til, at social- og beskæftigelsespolitikken hører under den nationale kompetence, der samordnes under den åbne koordineringsmetode og benytter alle mulige synergier for at sikre en positiv udvikling af Unionen i forbindelse med globaliseringen og for at tage udfordringen op med den sociale og beskæftigelsesmæssige integration i og mellem medlemsstaterne; henviser også til, at Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (Globaliseringsfonden) er et instrument, som blev indført for at støtte dette mål og for at bistå arbejdstagerne i tilfælde af masseafskedigelser;

2.  anmoder om, at Globaliseringsfonden opretholdes i fremtiden, og at dens reviderede udgave fra 2009 samordnes klart med revisionen af ESF ud over den kommende finansielle ramme på mellemlang sigt, så den kan anvendes til at afhjælpe krisesituationer;

3.  opfordrer Kommissionen til at foreslå ændringer af forordningen om Globaliseringsfonden for at fremskynde ansøgningsproceduren mest muligt på kort sigt og arbejde hen mod målet om at stille midlerne til rådighed inden for seks måneder efter afskedigelsen, herunder ved at undersøge, hvordan ansøgningsproceduren kan påbegyndes, så snart afskedigelserne bekendtgøres, i stedet for først at gøre det, når de allerede er effektueret, og ved at strømline Kommissionens beslutningsproces så meget som muligt og standardisere procedurerne; opfordrer endvidere Kommissionen til at udvikle ideer til den kommende finansielle ramme med henblik på at nå målene om på den ene side at samarbejde med medlemsstaterne for at gøre det lettere at foretage fremtidsorienterede grundlæggende ændringer i retning af en bæredygtig økonomi og et bæredygtigt arbejdsmarked og på den anden side at fremme hurtig og fleksibel hjælp til arbejdstagere, der afskediges som følge af uventede økonomiske kriser;

4.  minder medlemsstaterne om, at det er vigtigt, at de parallelt med deres ansøgning til Globaliseringsfonden træffer omgående foranstaltninger til intervention på arbejdsmarkedet;

5.  anmoder Kommissionen om at give medlemsstaterne et sæt retningslinjer for udformning og gennemførelse af ansøgninger om støtte fra Globaliseringsfonden, der tilstræber en hurtig ansøgningsprocedure og en bred konsensus blandt interessenterne om den påtænkte strategi og de foranstaltninger, der forventes at blive indført for at sikre en effektiv reintegration af arbejdstagerne på arbejdsmarkedet; opfordrer medlemsstaterne til at fremskynde proceduren ved at forfinansiere de foranstaltninger, der skal iværksættes på datoen for ansøgningen, for at udnytte Globaliseringsfondens gennemførelsesperiode mest muligt til de berørte arbejdstageres fordel;

6.  minder medlemsstaterne om, at de er forpligtede til på den ene side at inddrage arbejdsmarkedets parter fra begyndelsen af forberedelsen af ansøgningerne i overensstemmelse med artikel 5 i forordningen om Globaliseringsfonden og på den anden side at overholde forordningens artikel 9, der pålægger medlemsstaterne at informere og orientere om de støttede foranstaltninger, idet oplysningerne også skal være henvendt til de berørte arbejdstagere, lokale og regionale myndigheder og arbejdsmarkedets parter, og at standardisere procedurerne; opfordrer medlemsstaterne til at sørge for, at samarbejdsudvalg inddrages inden påbegyndelsen af ethvert program for at sikre, at arbejdsmarkedets parter reelt hjælper med at udarbejde omstillingsplaner, der opfylder de ansattes og ikke virksomhedernes behov;

7.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre en korrekt håndhævelse af direktiv 2002/14/EF om information og høring af arbejdstagerne og direktiv 94/45/EF om det europæiske samarbejdsudvalg for at give arbejdsmarkedets parter alle værktøjer til at analysere den planlagte afskedigelses- eller omstruktureringsplan, før den bekendtgøres, og derved sætte dem i stand til at udfylde deres rolle fuldt ud;

8.  opfordrer Kommissionen til at foreslå en tilføjelse til forordningen om Globaliseringsfonden, hvorved medlemsstaterne forpligtes til at støtte deltagelsen af en arbejdstagersammenslutning i gennemførelsesfasen; opfordrer Kommissionen til at organisere udveksling af erfaringer og god praksis vedrørende arbejdstageres inddragelse i gennemførelsen af Globaliseringsfonden, så arbejdstagere i eksisterende og nye tilfælde kan drage nytte af den ekspertise, der er opnået fra tidligere tilfælde;

9.  anmoder medlemsstaterne om at indføre en kommunikations- og administrationsstruktur for Globaliseringsfonden på nationalt plan i samarbejde med alle interessenter, navnlig arbejdsmarkedets parter, og udveksle bedste praksis på europæisk plan, hvilket vil sikre, at Globaliseringsfonden hurtigt og effektivt kan gribe ind i tilfælde af masseafskedigelser;

10. minder om, at forordning (EF) nr. 1927/2006 giver mulighed for, at flere medlemsstater i fællesskab kan indgive ansøgning om støtte fra Globaliseringsfonden, hvis de berørte arbejdstagere i et geografisk område eller en given sektor ikke er koncentreret i én medlemsstat;

11. anmoder Kommissionen om at fremsætte et forslag til, hvordan forordningen om Globaliseringsfonden skal ændres, så det bliver muligt på tværs af sektorer og regioner at inkludere alle arbejdstagere, der afskediges som følge af den samme begivenhed;

12. opfordrer Kommissionen til at overveje mulige løsninger for at afhjælpe opdelingen mellem afskedigede arbejdstagere, der er berettiget til foranstaltninger i henhold til en ansøgning til Globaliseringsfonden, og andre afskedigede arbejdstagere inden for det samme område;

13. opfordrer de medlemsstater, der nyder godt af Globaliseringsfonden, til at forbedre gennemførelseseffektiviteten og vedtage en individualiseret og social tilgang for at hjælpe afskedigede arbejdstagere og fremme yderligere uddannelse og omskoling, især i tilfælde af massefyringer, med henblik på at forbedre arbejdstagernes mulighed på et arbejdsmarked, der for tiden gennemgår en større omstrukturering; opfordrer til, at det sikres, at bestemmelserne for national gennemførelse ikke gør anvendelsen af fonden mere restriktiv; opfordrer medlemsstaterne og de lokale myndigheder til at sætte alt ind på at revitalisere steder, der er ramt af konsekvenserne af udflytning, med henblik på at opretholde den økonomiske aktivitet i området, i betragtning af at Globaliseringsfonden kun er rettet mod arbejdstagere; henstiller derfor til medlemsstaterne at intensivere deres udveksling af bedste praksis, herunder at drage fordel af Progress og mere specifikt af det nye mikrofinansieringsinstrument;

14. glæder sig over Rådets konklusioner om nye kompetencer til nye job og understreger, at Globaliseringsfonden giver medlemsstaterne yderligere støtte til uddannelse af ledige arbejdstagere til fremtidsorienterede job og øget mobilitet;

15. opfordrer medlemsstaterne til at anvende Globaliseringsfonden til at gennemføre EU's mål, fremme nye kompetencer til nye, bæredygtige og grønne job af høj kvalitet i en given region og fremme iværksætterånd og livslang læring, for således at give arbejdstagerne mulighed for at udvikle deres personlige karriere og bidrage til at forbedre konkurrenceevnen i EU i forbindelse med globaliseringen;

16. opfordrer de medlemsstater, der anvender Globaliseringsfonden, til at skabe synergier mellem Globaliseringsfonden, ESF og mikrofinansiering med henblik på at finde frem til den foranstaltning, der passer bedst til det enkelte tilfælde;

17. tilskynder medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger i overensstemmelse med forordningen om Globaliseringsfonden, der fremmer arbejdstagernes mobilitet, hvis beskæftigelsesperspektiverne i regionen ikke er gunstige;

18. påpeger, at EU's fremtidige konkurrenceevne i betragtning af globaliseringen kun kan sikres, hvis der gøres en målrettet indsats for at opbygge den størst mulige masse af kompetencer blandt arbejdstagere på EU's område; mener, at Globaliseringsfonden derfor også skal bidrage til at slå bro over perioder med arbejdsløshed på en konstruktiv måde gennem intensive foranstaltninger til videreuddannelse og omskoling;

19. minder virksomhederne om deres sociale ansvar for at gøre alt for at sikre, at arbejdstagerne inden starten af deres arbejdsløshedsperiode kan validere deres erfaringer og uddannelse, så deres omskoling kan foregå så præcist og hurtigt som muligt, og så de igen kan finde en "god" stabil beskæftigelse med perspektiver i en sektor, der forbliver levedygtig;

20. konstaterer, at der er stor forskel mellem de enkelte tilfælde på grund af forskellige forhold i hver enkelt medlemsstat; opfordrer derfor Kommissionen til at udarbejde et forslag til mere fleksible kriterier for intervention i hver enkelt medlemsstat af hensyn til en bedre tilpasning til den specifikke nationale økonomiske situation og til samtidig at vurdere muligheden for at forlænge referenceperioden og udvide virksomhedernes aktivitetsområde, idet ulighed i medlemsstaternes adgang til dette instrument undgås;

21. opfordrer til, at det pålægges medlemsstaterne, at de ved gennemførelsen af Globaliseringsfonden træffer foranstaltninger for at sikre, at statsborgere fra andre lande, der er berettiget til støtte, har mulighed for at gøre brug af disse midler;

22. anmoder Kommissionen om også at yde hjælp til medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parker og arbejdstagerorganisationerne under processen med gennemførelse af foranstaltningerne;

23. anmoder Kommissionen om at undgå konkurrenceforvridning ved at fremme en homogenisering af virksomheders forpligtelser i forbindelse med afskedigelser i EU;

24. understreger navnlig, at Kommissionen og medlemsstaterne skal samarbejde tæt for effektivt at overvåge støtten til multinationale virksomheder og for at etablere en stærk investering i skabelsen af job med rettigheder for at modvirke social dumping;

25. opfordrer Kommissionen til at sikre konsekvens i sine politikker og instrumenter for at undgå, at målene om vækst og konkurrenceevne står i modsætning til målene om beskæftigelse, samhørighed og social integration;

26. opfordrer Kommissionen til i sin årsrapport at fremlægge statistikker over effektiviteten af Globaliseringsfonden og af uddannelsesstrategier for tilbagevenden til arbejdsmarkedet og samtidig analysere arbejdsmarkedsstrukturens indvirkning på denne effektivitet;

27. understreger nødvendigheden af, at Kommissionen i tider med knappe finansielle ressourcer vurderer effektiviteten og bæredygtigheden af foranstaltninger, der finansieres gennem Globaliseringsfonden, i samarbejde med medlemsstaterne; bemærker, at der skal udvikles standardiserede kriterier til dette formål, som f.eks. fuldførelse af kompetenceudviklingsforanstaltninger, opnåelse af ansættelse og varigheden af den nye ansættelseskontrakt;

28. opfordrer Kommissionen til omgående at forelægge en rapport om den hidtidige anvendelse af Globaliseringsfonden, hvoraf især fremgår, hvilke midler der i de enkelte tilfælde fandt anvendelse, og hvorledes forholdet var mellem de afsatte midler og yderligere nationale og operationelle støtteforanstaltninger; opfordrer Kommissionen til at drage de første konklusioner af denne rapport og hurtigt forelægge forslag til en forbedring af fonden.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

24.6.2010

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

34

1

7

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Edit Bauer, Pervenche Berès, Mara Bizzotto, Milan Cabrnoch, Alejandro Cercas, Ole Christensen, Derek Roland Clark, Sergio Gaetano Cofferati, Marije Cornelissen, Proinsias De Rossa, Frank Engel, Sari Essayah, Richard Falbr, Ilda Figueiredo, Thomas Händel, Marian Harkin, Roger Helmer, Nadja Hirsch, Liisa Jaakonsaari, Martin Kastler, Ádám Kósa, Jean Lambert, Veronica Lope Fontagné, Olle Ludvigsson, Elizabeth Lynne, Thomas Mann, Elisabeth Morin-Chartier, Csaba Őry, Rovana Plumb, Sylvana Rapti, Licia Ronzulli, Marie-Thérèse Sanchez-Schmid, Elisabeth Schroedter, Georgios Stavrakakis, Jutta Steinruck

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Georges Bach, Raffaele Baldassarre, Julie Girling, Dieter-Lebrecht Koch, Jan Kozłowski, Ria Oomen-Ruijten, Csaba Sógor

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 546/2009 af 18. juni 2009.


UDTALELSE fra Økonomi- og Valutaudvalget (29.6.2010)

til Budgetudvalget

om finansieringen og funktionen af Den Europæiske Fond for Globaliseringstilpasning

(2010/2072(INI))

Rådgivende ordfører: Sharon Bowles

FORSLAG

Økonomi- og Valutaudvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. opfordrer Kommissionen til omgående at forelægge en rapport om den hidtidige anvendelse af Globaliseringsfonden (EGF), hvoraf det især fremgår, i hvilket omfang bevillingerne er blevet anvendt til at støtte personer, der er blevet afskediget som følge af globaliseringen og som følge af den økonomiske krise, og hvordan forholdet var mellem de afsatte midler og andre nationale og virksomhedsspecifikke støtteforanstaltninger; opfordrer Kommissionen til at drage de første konklusioner af denne rapport og hurtigt udarbejde forslag til fremtiden for fonden;

2. understreger den vigtige rolle, som EU's strukturfonde sammen med EIB-lån og initiativer spiller for at tilvejebringe investeringskapital til europæiske virksomheder, herunder SMV'er, og dermed i første instans og sammen med EGF at bidrage til genopretning af det industrielle grundlag i Unionen;

3. opfordrer Kommissionen til at indføre kriterier, hvorved EGF's bistand som en prioritet kan tilknyttes omstruktureringsforanstaltninger, der har til formål at sikre og skabe beskæftigelse, fremme livslang læring, (og dermed gøre arbejdstagerne og lokale økonomier mere konkurrencedygtige) og tilskynde til en tilbagevenden til økologisk bæredygtig og socialt afbalanceret udvikling i de pågældende regioner; opfordrer også Kommissionen til at revidere kriterierne for at tage hensyn til befolkningen i den erhvervsaktive alder i den pågældende region i stedet for kun til afskedigelsernes absolutte antal;

4. opfordrer Kommissionen til at vurdere kriterierne for anvendelse af EGF i overensstemmelse med de ovennævnte betingelser og om nødvendigt betydeligt at forenkle ansøgningsprocedurerne;

5. opfordrer Kommissionen til at vurdere de kommende behov i forbindelse med EGF's finansielle ramme.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

28.6.2010

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

37

5

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Sharon Bowles, Udo Bullmann, Pascal Canfin, George Sabin Cutaş, Leonardo Domenici, Derk Jan Eppink, Markus Ferber, Vicky Ford, José Manuel García-Margallo y Marfil, Jean-Paul Gauzès, Sven Giegold, Sylvie Goulard, Liem Hoang Ngoc, Gunnar Hökmark, Othmar Karas, Jürgen Klute, Werner Langen, Astrid Lulling, Arlene McCarthy, Ivari Padar, Antolín Sánchez Presedo, Edward Scicluna, Peter Simon, Peter Skinner, Theodor Dumitru Stolojan, Kay Swinburne

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Marta Andreasen, Sophie Auconie, Elena Băsescu, Pervenche Berès, Sari Essayah, Ashley Fox, Danuta Maria Hübner, Danuta Jazłowiecka, Philippe Lamberts, Olle Ludvigsson, Sirpa Pietikäinen

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Bendt Bendtsen, Gesine Meissner, Marit Paulsen, Britta Reimers, Joachim Zeller


RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

14.7.2010

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

27

9

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Marta Andreasen, Reimer Böge, Lajos Bokros, Giovanni Collino, Andrea Cozzolino, Isabelle Durant, James Elles, Göran Färm, José Manuel Fernandes, Eider Gardiazábal Rubial, Salvador Garriga Polledo, Jens Geier, Ivars Godmanis, Ingeborg Gräßle, Carl Haglund, Jiří Havel, Monika Hohlmeier, Sergej Kozlík, Jan Kozłowski, Alain Lamassoure, Giovanni La Via, Vladimír Maňka, Barbara Matera, Claudio Morganti, Miguel Portas, Dominique Riquet, László Surján, Helga Trüpel, Derek Vaughan

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

François Alfonsi, Maria Da Graça Carvalho, Frédéric Daerden, Peter Jahr, Riikka Manner, Georgios Stavrakakis, Theodor Dumitru Stolojan

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Lucas Hartong

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik