BETÆNKNING om økonomiske og handelsmæssige forbindelser med Tyrkiet
17.8.2010 - (2009/2200(INI))
Udvalget om International Handel
Ordfører: Metin Kazak
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
om økonomiske og handelsmæssige forbindelser med Tyrkiet
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Kommissionens fremskridtsrapport om Tyrkiet 2009 (SEK(2009)1334),
– der henviser til aftalen af 12. september 1963 om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet,
– der henviser til tillægsprotokollen til denne aftale af 23. november 1970, særlig artikel 41, stk. 1 ("standstill”-klausulen"),
– der henviser til afgørelse nr. 1/80 truffet af Associeringsrådet EF-Tyrkiet den 19. september 1980,
– der henviser til afgørelse nr. 1/95 truffet af Associeringsrådet EF-Tyrkiet den 22. december 1995 om iværksættelse af slutfasen af toldunionen (96/142/EF),
– der henviser til EF-Domstolens afgørelser vedrørende de fire grundlæggende rettigheder til fri bevægelighed, navnlig sagerne Demirel, Sevince, Savas, Abatay-Sahin, Tum-Dari og Soysal,
– der henviser til WTO's seneste handelspolitiske status om Tyrkiet, offentliggjort i 2007,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om Tyrkiet,
– der henviser til temaafdelingens analyse af det årlige program 2009 for Tyrkiet under førtiltrædelsesinstrumentet (IPA) i forbindelse med udvidelsespakken for 2009,
– der henviser til Rådets konklusioner af 11. december 2006,
– der henviser til forretningsordenens artikel 48,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel (A7-0238/2010),
A. der henviser til, at toldunionen med Tyrkiet stadig er udtryk for et af EU's mest avancerede og tætte handelsmæssige forhold med et tredjeland,
B. der henviser til, at Tyrkiet er den 17. største økonomi i verden ifølge Verdensbankens statistikker og den sjette største økonomi i Europa med en eksport af industrivarer på over 90 % af landets samlede eksport; der henviser til, at Tyrkiet i 2008 var verdens 20. største modtager af direkte udenlandske investeringer (FDI), og at dets FDI beløb sig til 18 mia.,
C. der henviser til, at Tyrkiet er blevet EU's syvende største handelspartner, og at EU er Tyrkiets vigtigste handelspartner,
D. der henviser til, at Tyrkiet i 2009 eksporterede varer for 33,6 mia. EUR til EU og importerede varer fra EU til en værdi af 40,4 mia. EUR,
E. der henviser til, at arbejdsløsheden i Tyrkiet i 2009 antog foruroligende dimensioner med en arbejdsløshedsprocent på 13 %, at ungdomsarbejdsløsheden udgør 24 %, og at den seneste fattigdomsundersøgelse (2007) viser, at 18,56 % af Tyrkiets befolkning lever under fattigdomsgrænsen,
1. glæder sig over, at EU's handelsforbindelser med Tyrkiet ligger på et så avanceret niveau; opfordrer Tyrkiet til at forenkle procedurer og mindske bureaukratiet og fjerne de resterende toldmæssige og ikke-toldmæssige handelshindringer; understreger betydningen af en konstruktiv dialog mellem de to parter, så forholdet kan udvikles yderligere;
2. minder om, at Unionens optræden udadtil, herunder den fælles handelspolitik, i henhold til sammenfatningen af artikel 205 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og EU-traktatens artikel 21 tilstræber at fremme ”(…) demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighedernes og de grundlæggende frihedsrettigheders universalitet og udelelighed, respekt for den menneskelige værdighed, principperne om lighed og solidaritet samt respekt for grundsætningerne i De Forenede Nationers pagt og folkeretten” såvel som at etablere partnerskaber med tredjelande, der er enige i ovennævnte principper;
3. opfordrer Kommissionen til at fortsætte sit engagement og sin dialog med Tyrkiet om handel, særlig inden for Det Blandede Rådgivende Udvalg og Det Blandede Udvalg for Toldunionen EF-Tyrkiet; opfordrer begge parter til at benytte sig af disse fora på en mere effektiv måde ved hurtigt at løse udestående spørgsmål som f.eks. Tyrkiets forbud mod import af oksekød, levende kvæg og afledte produkter og visse EU-medlemsstaters vejkvoter for motorkøretøjer, der er indregistreret i Tyrkiet;
4. noterer sig Tyrkiets langsigtede vækstpotentiale og demografiske kendetegn; opfordrer både EU og Tyrkiet til at være opmærksomme på deres indbyrdes forbundne økonomier, til at opretholde åbne handels- og investeringsordninger og evnen til at modstå indenlandske protektionistiske tendenser på linje med deres forpligtelser inden for diverse internationale fora og til at anvende handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger i overensstemmelse med WTO’s regler;
5. er foruroliget over kvindernes lave erhvervsfrekvens og deres beskæftigelse i den uformelle sektor; ansporer Tyrkiet til at sætte kvinders beskæftigelse i centrum for sin økonomiske og sociale politik og beskæftigelsespolitikken;
6. understreger, at ungdomsarbejdsløsheden er et alvorligt problem, og at der mangler specifikke aktioner til at løse dette problem; henviser til en af ILO's seneste undersøgelser, som beskriver arbejdsløshedssituationen generelt og kvinders og unges arbejdsløshed specielt som værende den vigtigste arbejdsmarkedspolitiske udfordring for Tyrkiets udvikling; opfordrer derfor til en beskæftigelsesstrategi, som tager sigte på ungdomsarbejdsløshed generelt og unge kvinders situation specielt;
7. glæder sig over oprettelsen af toldunionen i 1996, som har ført til en øget markedsadgang og gjort det muligt for samhandelen mellem EU og Tyrkiet at nå op på en hidtidig rekord på 100 mia. EUR pr. år i 2008;
8. fremhæver, at toldunionen omfatter forarbejdede produkter og forædlede landbrugsprodukter; ser frem til, at toldunionen snarest muligt bliver udvidet til også at omfatte landbrugsprodukter; mener, at toldunionen kan udvides til at omfatte andre områder, som f.eks. tjenesteydelser og offentlige indkøb;
9. beklager, at den gennemsnitlige afgiftssats på landbrugsprodukter i Tyrkiet ifølge den seneste WTO-undersøgelse er relativt høj og i visse tilfælde særdeles høj (for majs er den anvendte sats f.eks. 130 %); opfordrer den tyrkiske regering til at mindske disse handelshindringer betydeligt;
10. glæder sig over, at Tyrkiets toldkodeks er blevet tilpasset til EU's toldkodeks, især med vedtagelsen af den generelle præferenceordning (GSP); opfordrer til større overensstemmelse mellem den tyrkiske lovgivning og den gældende fællesskabslovgivning med hensyn til frihandel, bekæmpelse af efterligninger og efterfølgende kontrol og tilladelser til afgiftsfrie butikker;
11. beklager, at Tyrkiet for femte år i træk hverken fuldt ud har gennemført tillægsprotokollen til associeringsaftalen eller har fjernet alle hindringer for den fri bevægelighed for varer; opfordrer Tyrkiet til i fuldt omfang og øjeblikkeligt at overholde alle sine forpligtelser i henhold til protokollen på ikke-diskriminerende vis, hvilket vil bidrage til en yderligere udvikling af landets handelsforbindelser med alle EU-medlemsstater, og minder om, at manglende opfyldelse af disse forpligtelser kan få alvorlige konsekvenser for forhandlingsprocessen;
12. gentager, at det er vigtigt, at Tyrkiet fuldt ud overholder sine forpligtelser under toldunionen; mener også, at det er nødvendigt med yderligere harmonisering med den gældende fællesskabslovgivning inden for visse sektorer, som f.eks. frihandelszoner og toldfrihed;
13. understreger, at det vil styrke toldunionen, hvis der foretages en revision af tvistbilæggelsesmekanismen, der vil give mulighed for en hurtig og retfærdig løsning på eventuelle problemer;
14. slår til lyd for at fjerne alle unødvendige handelshindringer mellem EU og Tyrkiet, heriblandt tekniske handelshindringer som f.eks. manglende anerkendelse af certifikater, dobbelttest, gentagne inspektioner samt bindende tekniske forskrifter og standarder, i overensstemmelse med WTO’s retningslinjer; opfordrer endvidere Kommissionen til at udveksle bedste praksis på dette område;
15. anerkender Tyrkiets problemer med at indgå frihandelsaftaler med tredjelande, hvilket har negative konsekvenser for den tyrkiske økonomi, fordi EU’s frihandelspartnere får unilateral præferenceadgang til det tyrkiske marked, selv om Tyrkiet endnu ikke har været i stand til at undertegne frihandelsaftaler med disse lande; opfordrer Kommissionen og Rådet til at sikre, at Tyrkiet medtages i konsekvensanalyserne af potentielle frihandelsaftaler mellem EU og tredjelande, og til yderligere at styrke informationsformidlingen om EU's holdninger og om status for frihandelsaftaleforhandlingerne; opfordrer Kommissionen til ved indgåelsen af frihandelsaftaler at tage hensyn til toldunionen mellem EU og Tyrkiet;
16. opfordrer indtrængende Tyrkiet til at fjerne resterende importlicenser for varer, der er i modstrid med forpligtelserne under toldunionen, og til at vedtage at ajourføre afgørelse 2/97 fra Associeringsrådet EF-Tyrkiet om fjernelse af tekniske handelshindringer;
17. glæder sig over lovgivningen om standardisering i udenrigshandelen, som den tyrkiske regering vedtog i 2009; bemærker imidlertid indførelsen af overensstemmelsesvurderingsprocedurer og fysisk toldkontrol; opfordrer både EU og Tyrkiet til fuldt ud at efterleve principperne om gensidig anerkendelse;
18. opfordrer Tyrkiet til at afskaffe de besværlige importprocedurer og tilpasse sit system med toldfrie kontingenter for forarbejdede landbrugsprodukter, som ikke er i overensstemmelse med toldunionen;
19. tilslutter sig de positive konklusioner i forbindelse med WTO's seneste evaluering af Tyrkiet; opfordrer imidlertid indtrængende den tyrkiske regering til at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at opfylde henstillingerne i denne evaluering og fremskynde strukturelle og lovgivningsmæssige reformer;
20. opfordrer Tyrkiet til at ophæve de nye krav til god produktionspraksis, eftersom de rent faktisk indebærer et forbud mod import af visse lægemiddelprodukter, og til at deltage i og overholde de internationale initiativer til harmonisering af procedurerne for god produktionspraksis såvel som de af WTO og EU fastlagte standarder;
21. noterer sig Tyrkiets dynamiske internationale handelsstrategi og indgåelse af 16 frihandelsaftaler; opfordrer EU og Tyrkiet til at samarbejde om at udvide handelsforbindelserne med Centralasien;
22. noterer sig det faktum, at 88 % af Tyrkiets direkte udenlandske investeringer kommer fra EU; gør dog samtidig opmærksom på, at direkte udenlandske investeringer kun udgør en forholdsvis lille del af Tyrkiets BNP;
23. bemærker Tyrkiets rolle inden for regionale fora som Organisationen for Økonomisk Samarbejde i Sortehavsområdet, Sortehavsområdets handels- og udviklingsbank (Black Sea Trade and Development Bank) samt den sydøsteuropæiske samarbejdsproces; opfordrer Tyrkiet til at gå i spidsen for at fremme en åben og retfærdig handel, hvor der tages behørigt hensyn til sociale, økonomiske og miljømæssige forhold;
24. noterer sig Tyrkiets rolle i Middelhavsområdet som medstifter af Barcelonaprocessen og opfordrer Tyrkiet til fuldt ud at respektere alle processens partnerstater; fremhæver, at der er store muligheder for at forbedre Tyrkiets handelsforbindelser i Middelhavsområdet;
25. noterer sig, at, medens EU fortsat er Tyrkiets største handelspartner, var Rusland, Kina, USA og Iran blandt Tyrkiets vigtigste handelspartnere i 2009, understreger, at handelen mellem Tyrkiet og EU aftog i løbet af 2009, hvorimod der kunne iagttages en tiltagende tendens i de første to kvartaler af 2010; noterer sig, at Tyrkiet søger at sprede sit net af handelspartnere; anmoder Kommissionen om at foretage en undersøgelse af årsagerne til og de økonomiske konsekvenser af den relative tilbagegang i EU’s andel af Tyrkiets udenrigshandel og mener, at finanskrisen formentlig har spillet en rolle i denne forbindelse;
26. bemærker, at Tyrkiet og EU står over for de samme udfordringer med hensyn til energiforsyning; understreger betydningen af projektet med Nabucco-rørledningen for EU’s energiforsyningssikkerhed og opfordrer derfor Tyrkiet til at tage initiativ til hurtigt at gennemføre den mellemstatslige aftale om Nabucco-rørledningen; understreger nødvendigheden af at fastlægge en fælles ekstern energistrategi og indlede forhandlinger om energikapitlet med henblik på at opnå et tættere samarbejde på det energipolitiske område; opfordrer indtrængende Tyrkiet til at ratificere ændringen af energichartertraktatens handelsrelaterede bestemmelser og ansporer Tyrkiet til at investere i sine vedvarende energikilder, der har et enormt potentiale;
27. noterer sig, at de tilbagevendende visumproblemer under GATS 4 i væsentlig grad begrænser tyrkiske forretningsfolks og lastbilchaufførers indrejse i EU; henviser til EU-Domstolens gentagne afgørelser inden for dette område og opfordrer Kommissionen til at sikre, at medlemsstaterne overholder disse afgørelser; opfordrer Kommissionen og Rådet til at genbehandle visumprocedurerne med henblik på at fjerne handelshindringerne;
28. finder det beklageligt, at den lovgivning, der skal sikre fuld respekt for fagforeningsrettigheder i overensstemmelse med EU-standarder og de relevante ILO-konventioner, endnu ikke er blevet færdiggjort, især hvad angår foreningsfriheden og retten til kollektive overenskomster samt strejkeretten;
29. opfordrer indtrængende Tyrkiet til ikke at praktisere forskelsbehandling over for udenlandske virksomheder ved at give tyrkiske bydende en prisfordel på 15 % i forbindelse med offentlige indkøb; opfordrer Tyrkiet til at tilslutte sig aftalen om offentlige indkøb (GPA) under WTO;
30. understreger, at forfalskede produkter, heriblandt lægemiddelprodukter og kosmetiske produkter, er et problem for handelsforbindelserne mellem EU og Tyrkiet, og at de gør det sværere for Tyrkiet at tiltrække direkte udenlandske investeringer; tilskynder Tyrkiet til effektivt at håndhæve den nye lov om intellektuelle ejendomsrettigheder for at fremme handelsforbindelserne med EU; understreger behovet for at skabe bedre ligevægt mellem internationale immaterialretlige krav og det indenlandske behov for økonomisk udvikling ved udformningen af et immaterialretligt regelsæt;
31. bemærker, at SMV'er udgør 99 % af Tyrkiets virksomheder og tegner sig for 70 % af beskæftigelsen i Tyrkiet; opfordrer Tyrkiet til at forbedre SMV'ernes adgang til finansiering; glæder sig over Tyrkiets niende udviklingsplan, som har fokus på investeringer i forskning og udvikling, hvilket er afgørende for at øge SMV'ernes konkurrenceevne;
32. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Tyrkiets regering.
BEGRUNDELSE
Indledning
Tyrkiet har i de seneste år indtaget en stadig større rolle som aktør på den globale handelsscene, og landet udnytter i højere grad sin unikke geopolitiske position. Tyrkiet er forbindelsesled mellem Middelhavsområdet, Mellemøsten, Asien, Sortehavsområdet og Kaukasusområdet. Det er dog Tyrkiets privilegerede handelsforbindelser med Den Europæiske Union (EU), der mere end noget andet har styrket Tyrkiets vækst på verdensmarkedet.
Toldunionen
Grundlaget for toldunionen blev lagt i 1963, hvor Tyrkiet og EØF indgik en associeringsaftale vedrørende oprettelse af en toldunion inden 1996. Denne toldunion gav grobund for en udvidelse af de økonomiske forbindelser og er en af kun tre toldunioner, som EU har indgået – og den eneste, der er indgået med en kandidat til tiltrædelse af EU. Der er siden da opnået en væsentlig markedsintegration, ikke mindst hvad angår varernes frie bevægelighed. De to seneste fremskridt mod større integration har været vedtagelsen af den nye tyrkiske toldkodeks og den generelle præferenceordning.
Toldunionen omfatter alle industriprodukter og forarbejdede landbrugsvarer. Toldunionens succes kan måles i tal: Tyrkiet er blevet en af EU's vigtigste handelspartnere og er EU's syvende største importmarked og det femtestørste eksportmarked. To tredjedele af de direkte udenlandske investeringer hidrører fra EU, og Tyrkiet er dermed blevet et investeringsobjekt for europæiske virksomheder, således at landet integreres mere og mere i EU’s forsynings- og produktionskæde, ofte med hensyn til meget værdiforøgende segmenter. I 2009 eksporterede Tyrkiet varer for 33,6 mia. EUR til EU og importerede produkter fra EU til en værdi af 40,4 mia. EUR. Tyrkiet er desuden blevet den 15. største økonomi i verden.
Selv om toldunionen blev oprettet i 1996, er den endnu ikke fuldstændigt på plads. På baggrund af tiltrædelsesforhandlingerne kan toldunionen udvides til at omfatte landbrugsprodukter og områder som f.eks. tjenesteydelser og offentlige indkøb og omstruktureres for at eliminere de eksisterende mangler.
Toldunionen er i sig selv et bevis på den vellykkede økonomiske og handelspolitiske integration mellem EU og Tyrkiet. Toldunionen har bidraget til at styrke væksten ved at forankre Tyrkiet i det europæiske markeds- og produktionssystem. Økonomisk integration og øget handel og investering i forhold til EU må i vidt omfang tilskrives toldunionen og påbegyndelsen af tiltrædelsesforhandlingerne i 2005. Toldunionen lider imidlertid tilsyneladende under tilbagevendende problemer med tekniske handelshindringer og en overdreven anvendelse af beskyttelsesforanstaltninger. Der anvendes stadig overensstemmelsesvurderingsprocedurer samt tekniske forskrifter og standarder til at beskytte de nationale markeder.
Inden for rammerne af toldunionen mellem EU og Tyrkiet foreligger der andre problemstillinger, f.eks. de visumproblemer, som tyrkiske forretningsfolk oplever, når de vil rejse ind i EU, og som er behandlet i en række afgørelser fra EU-Domstolen, samt manglen på parallelitet i forbindelse med forhandling og indgåelse af frihandelsaftaler med tredjelande og den manglende håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder. På baggrund af tiltrædelsesforhandlingerne ville tættere handelsforbindelser og øget markedsintegration bestemt kunne bidrage til at gøre toldunionen bredere og stærkere.
Etablering af en effektiv tvistbilæggelsesmekanisme ville være en stor støtte for toldunionen. Tyrkiets kandidatur til EU synes imidlertid at stå i vejen for en væsentlig reform af toldunionen.
Tyrkiet og international handel
Tyrkiet har været medlem af WTO siden 1995, men har ikke underskrevet aftalen om offentlige indkøb. I forbindelse med den seneste handelspolitiske statusopgørelse (TPR) blev Tyrkiets reformer rost, da de fremmer vækst, begrænsning af inflationen og reduktion af den offentlige gæld og udlandsgælden. Der er dog stadig problemer med det stigende underskud på de løbende poster samt med importhindringer (f.eks. toldafgifter og interne afgifter), hvilket kritiseres stærkt i TPR.
Tyrkiet var også medstifter af Barcelonaprocessen og spillede en central rolle i oprettelsen af Euro-Middelhavs-frihandelsområdet. Tyrkiet er i dag det land, der har det mest komplette net af syd-syd-frihandelsaftaler med Euromedpartnere. På trods af Tyrkiets åbenlyst vigtige rolle i Middelhavsområdet er handelen med Euromedlandene absolut og relativt set stadig forholdsvist lav. Handelen med partnere i Middelhavsområdet udgør kun 4 % af Tyrkiets import og 7 % af dets eksport.
Tyrkiet har været med til at stifte Organisationen for Økonomisk Samarbejde i Sortehavsområdet og har underskrevet frihandelsaftaler med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Kroatien, Bosnien-Hercegovina og Albanien. Tyrkiet er også medlem af den sydøsteuropæiske samarbejdsproces.
EU er helt klart Tyrkiets vigtigste handelspartner, men med en aftagende tendens. Rusland og Kina har øget deres respektive andele af handelen med Tyrkiet. Ud over EU er Tyrkiets vigtigste handelspartnere Rusland, Kina, De Forenede Arabiske Emirater, USA og Iran.
Det fremgår af statistikkerne, at Tyrkiets eksport til EU kun steg med 5 %, og at kun 48 % af Tyrkiets eksport gik til EU i 2008 mod 56 % året før. Samtidig steg Tyrkiets import fra EU med 9 %, mens importen fra andre lande steg med 25 % i den samme periode.
Tyrkiet møder hård konkurrence inden for landets traditionelle nøgleindustrier, som f.eks. tekstilindustrien. Den største konkurrence kommer fra udviklingsøkonomierne, såsom Indien og Kina. Tyrkiet udvider sine handelsforbindelser med Kina, navnlig inden for energisektoren, og de to lande har aftalt en række økonomiske foranstaltninger og indgået bilaterale samarbejdsaftaler inden for handel, diplomati, turisme, energi, kultur og medier. Tyrkiet havde i 2008 et handelsunderskud med Kina på næsten 16 mia. dollars. Et udvidet samarbejde mellem EU og Tyrkiet og en fælles indsats kan muligvis bidrage til at finde fælles løsninger på de nuværende vanskeligheder inden for både handel og investeringer.
Hvad angår direkte udenlandske investeringer, er EU fortsat den vigtigste kilde til disse investeringsstrømme i Tyrkiet. I 2008 kom 75 % af Tyrkiets direkte udenlandske investeringer fra EU-lande, mens denne andel i de første fem måneder af 2009 steg til 88 %. Direkte udenlandske investeringer spiller dog stadig kun en lille rolle i Tyrkiets økonomi, og der er stor plads til forbedringer på dette område, først og fremmest ved at drage fuld nytte af den globale økonomiske genopretning. Problemet med forfalskede produkter og manglende håndhævelse af de intellektuelle ejendomsrettigheder er direkte forbundet med de direkte udenlandske investeringer, eftersom dette spørgsmål har væsentlige konsekvenser for Tyrkiets evne til at tiltrække sådanne investeringer.
Det tyrkiske banksystem har haft en bemærkelsesværdig stor modstandskraft over for den finansielle krise. Dette skyldes i vid udstrækning en række reformer, der blev foretaget efter krisen i 2001 i Tyrkiet. Alt tyder på, at den tyrkiske økonomi er ved at komme på fode igen efter krisen. Tyrkiets statistiske institut kunne rapportere om en stigning i BNP på 6 % i de sidste tre måneder af 2009, hvilket er en opsigtsvækkende stigning fra det fald på 14,5 %, der blev registreret i årets første kvartal.
Konklusion
Den store samhandel og de rodfæstede forbindelser mellem Tyrkiet og EU giver god grund til at være meget opmærksom på de to parters handelsmæssige og økonomiske forbindelser. Der bør derfor træffes de foranstaltninger, der er nødvendige for at forbedre disse forbindelser.
Der er en række tekniske problemstillinger, der kræver en løsning, og der skal i den forbindelse træffes en række øjeblikkelige foranstaltninger:
Toldunionen skal gøres mere funktionel, udestående problemstillinger skal løses omgående, og Tyrkiet og EU bør i endnu højere grad tilpasse deres handelspolitikker til hinanden, navnlig med hensyn til frihandelsaftaler og regional handel. Disse foranstaltninger vil med al sandsynlighed medføre en økonomisk gevinst for både Tyrkiet og EU.
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
|
Dato for vedtagelse |
14.7.2010 |
|
|
|
||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
25 2 2 |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
William (The Earl of) Dartmouth, Laima Liucija Andrikienė, Kader Arif, Christofer Fjellner, Joe Higgins, Yannick Jadot, Metin Kazak, Bernd Lange, Vital Moreira, Cristiana Muscardini, Godelieve Quisthoudt-Rowohl, Niccolò Rinaldi, Helmut Scholz, Peter Šťastný, Robert Sturdy, Gianluca Susta, Keith Taylor, Iuliu Winkler, Pablo Zalba Bidegain, Paweł Zalewski |
|||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Francesca Balzani, Catherine Bearder, George Sabin Cutaş, Béla Glattfelder, Salvatore Iacolino, Maria Eleni Koppa, Elisabeth Köstinger, Jörg Leichtfried, Georgios Papastamkos, Miloslav Ransdorf, Jarosław Leszek Wałęsa |
|||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2 |
Franziska Keller, Kyriakos Mavronikolas, Georgios Papanikolaou, Giommaria Uggias |
|||||