BETÆNKNING om Den Europæiske Ombudsmands årsberetning 2009
6.10.2010 - (2010/2059(INI))
Udvalget for Andragender
Ordfører: Mariya Nedelcheva
PR_INI_AnnOmbud
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
om Den Europæiske Ombudsmands årsberetning 2009
Europa-Parlamentet,
- der henviser til Den Europæiske Ombudsmands årsberetning 2009,
- der henviser til artikel 24, stk. 3, og artikel 228 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),
- der henviser til artikel 41 og 43 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,
- der henviser til Europa-Parlamentets afgørelse 94/262/EKSF, EF, Euratom af 9. marts 1994 vedrørende ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv[1],
- der henviser til rammeaftalen om samarbejde, som blev indgået mellem Europa-Parlamentet og Den Europæiske Ombudsmand den 15. marts 2006 og trådte i kraft den 1. april 2006,
- der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. oktober 2005 med titlen "Empowerment to adopt and transmit communications to the European Ombudsman and authorise civil servants to appear before the European Ombudsman" (SEK(2005)1227),
- der henviser til sin beslutning af 18. juni 2008 om vedtagelse af Europa-Parlamentets afgørelse om ændring af afgørelse 94/262/EKSF, EF, Euratom af 9. marts 1994 vedrørende ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv[2],
- der henviser til Ombudsmandens ændring af sine gennemførelsesbestemmelser med henblik på at afspejle ændringerne af statutten, der trådte i kraft den 1. januar 2009,
- der henviser til sine tidligere beslutninger om Den Europæiske Ombudsmands virksomhed,
- der henviser til forretningsordenens artikel 205, stk. 2, andet og tredje punktum,
- der henviser til betænkning fra Udvalget for Andragender (A7‑0275/2010),
A. der henviser til, at Den Europæiske Ombudsmands årsberetning 2009 formelt blev forelagt Europa-Parlamentets formand den 19. april 2010, og at ombudsmanden, Nikiforos Diamandouros, forelagde den for Udvalget for Andragender den 4. maj 2010 i Bruxelles,
B. der henviser til, at artikel 24 i TEUF fastsætter, at ”Enhver unionsborger kan henvende sig til den ombudsmandsinstitution, der indføres i overensstemmelse med artikel 228”,
C. der henviser til, at det i artikel 41 i chartret om grundlæggende rettigheder hedder, at "enhver har ret til at få sin sag behandlet uvildigt, retfærdigt og inden for en rimelig frist af Unionens institutioner og organer",
D. der henviser til, at det i chartrets artikel 43 hedder, at "enhver unionsborger samt enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i en medlemsstat har ret til at klage til Unionens ombudsmand over tilfælde af fejl og forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Fællesskabets institutioner eller organer med undtagelse af Domstolen og Retten i Første Instans under udøvelsen af deres domstolsfunktioner",
E. der henviser til, at efter traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) trådte i kraft, hører den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik samt Det Europæiske Råds aktiviteter under Ombudsmandens sagsområde,
F. der ligeledes henviser til, at Ombudsmanden i henhold til artikel 228 i TEUF fremover ”vælges efter hvert valg til Europa-Parlamentet for dettes valgperiode” og ikke længere "udnævnes” af Parlamentet,
G. der henviser til, at Ombudsmandens arbejde bidrager til realiseringen af en Europæisk Union, ”hvor beslutningerne træffes så åbent som muligt og så tæt på borgerne som muligt”, jf. artikel 1, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union,
H. der henviser til, at Ombudsmanden i 2009 registrerede 3 098 klager sammenlignet med 3 406 i 2008, og at 727 klager (23 %) sammenlignet med 802 i 2008 faldt ind under Ombudsmandens mandat,
I. der henviser til, at Ombudsmanden i 2009 indledte 335 undersøgelser foranlediget af klager, og at 318 undersøgelser blev afsluttet, hvoraf 311 var foranlediget af klager, og 7 var indledt på Ombudsmandens initiativ,
J. der henviser til, at den berørte institution i 179 sager (56 % af det samlede antal sager), der afsluttedes i 2009, accepterede en mindelig løsning eller afgjorde sagen, hvilket afspejler en stor vilje hos institutionerne og organerne til at betragte klager indbragt for Ombudsmanden som en mulighed for at rette op på fejl og samarbejde med Ombudsmanden af hensyn til borgerne,
K. der henviser til, at Ombudsmanden i 2009 fandt fejl eller forsømmelser i 12 % af sagerne (37 undersøgelser), hvilket for 35 sagers vedkommende førte til kritiske bemærkninger,
L. der henviser til, at der blev udarbejdet 15 udkast til henstillinger i 2009,
M. der henviser til, at de hyppigst påståede fejl eller forsømmelser var manglende åbenhed, herunder afslag på at give oplysninger (i 36 % af undersøgelserne), urimeligheder eller magtmisbrug (14 %), ubegrundet forsinkelse (13 %), procedurefejl (13 %), forsømmelser (6 %), manglende overholdelse af Kommissionens forpligtelser i forbindelse med dens rolle som traktaternes vogter (6 %), juridiske fejltagelser (6 %) og diskrimination (5 %),
N. der henviser til, at den gennemsnitlige varighed af undersøgelserne gik ned fra 13 måneder i 2008 til 9 måneder i 2009, hvilket viser Ombudsmandens bestræbelser på at forkorte undersøgelsernes varighed og de berørte institutioners samarbejdsvilje,
O. der henviser til, at der ikke var noget tilfælde af fejl eller forsømmelser, som førte til en særlig beretning til Parlamentet i 2009,
P. der henviser til, at Ombudsmandens kritiske bemærkninger og henstillinger ikke er juridisk bindende, men har til formål at tilskynde til selvregulering fra Den Europæiske Unions institutioners og organers side og gøre det muligt at undgå gentagelser af fejl eller forsømmelser i fremtiden,
Q. der henviser til, at Ombudsmandens rolle har udviklet sig siden oprettelsen af denne funktion takket været Ombudsmandens uafhængighed og den demokratiske kontrol af Ombudsmandens aktiviteter, som udøves af Europa-Parlamentet og Udvalget for Andragender,
R. der henviser til den grundlæggende betydning af, at de europæiske institutioner og organer udnytter de nødvendige ressourcer fuldt ud for at opfylde deres forpligtelse til at sikre borgerne omgående og fyldestgørende svar på deres forespørgsler, klager og andragender,
S. der henviser til den kodeks for god forvaltningsskik, som Ombudsmanden udarbejdede, og Parlamentet vedtog med sin beslutning af 6. september 2001[3],
T. der henviser til, at det europæiske netværk af ombudsmænd gør det muligt at henvise klager til de ombudsmænd eller andre lignende instanser, der er bedst i stand til at behandle dem, og at udveksle oplysninger og bedste praksis,
U. der henviser til, at Ombudsmandens arbejde og arbejdet i Udvalget for Andragender supplerer hinanden og fremmer en større effektivitet af de respektive aktiviteter,
1. godkender Den Europæiske Ombudsmands årsberetning for 2009;
2. påpeger, at Lissabontraktatens ikrafttræden forstærker Ombudsmandens demokratiske legitimitet, eftersom Ombudsmanden nu vælges af Parlamentet med et udvidet mandat, der omfatter den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik samt Det Europæiske Råds aktiviteter;
3. glæder sig over, at retten til god forvaltning med Lissabontraktatens ikrafttræden indgår i chartret om grundlæggende rettigheder, som fremover er juridisk bindende, på linje med de mange grundlæggende rettigheder, som unionsstatsborgerskabet bringer med sig; opfordrer derfor Ombudsmanden til i sin daglige behandling af klagerne at påse, at chartret om grundlæggende rettigheder overholdes;
4. er af den opfattelse, at åbenhed, adgang til oplysninger og overholdelse af retten til god forvaltning udgør uomgængelige betingelser for den tillid, som borgerne udviser over for institutionernes evne til at gøre deres ret gældende;
5. mener derfor, at begrebet "fejl eller forsømmelser" fortsat bør fortolkes bredt og ikke kun omfatte brud på retsregler eller de almindelige principper i europæisk forvaltningsret, herunder objektivitet, proportionalitet og ligebehandling, ikke-diskrimination og respekt for menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, men også tilfælde, hvor en institution undlader at handle konsekvent og i god tro eller at tage hensyn til borgernes rimelige forventninger, herunder tilfælde, hvor en institution selv har påtaget sig at overholde bestemte normer og standarder uden at være forpligtet hertil i medfør af traktaterne eller sekundær lovgivning;
6. komplimenterer Ombudsmanden for den klare og fyldestgørende præsentation af Ombudsmandens aktiviteter; foreslår endvidere, at der i sammendraget af aktiviteterne og den tematiske analyse i de fremtidige rapporter lægges større vægt på strukturelle problemer og tværgående tendenser;
7. mener, at Ombudsmanden i den periode, rapporten omhandler, har udført sine beføjelser på en aktiv og afbalanceret måde, både hvad angår undersøgelsen og behandlingen af klager samt varetagelsen og afslutningen af undersøgelser, og hvad angår opretholdelsen af et konstruktivt forhold til Den Europæiske Unions institutioner og organer og tilskyndelsen af borgerne til at gøre brug af deres rettigheder over for disse institutioner og organer;
8. glæder sig over de fremragende institutionelle forbindelser mellem Ombudsmanden og Udvalget for Andragender og over den gensidige respekt, de udviser over for hinandens respektive kompetencer; opfordrer til en videreførelse af den af Ombudsmanden indførte praksis med at sikre tilstedeværelsen af en repræsentant ved alle møderne i Udvalget for Andragender;
9. værdsætter det vigtige bidrag, som ydes af det europæiske netværk af ombudsmænd, repræsenteret i 32 lande ved 94 kontorer, og som Udvalget for Andragender er medlem af under overholdelse af nærhedsprincippet; glæder sig over samarbejdet mellem Den Europæiske Ombudsmand og ombudsmænd og lignende organer på nationalt, regionalt og lokalt plan i medlemsstaterne;
10. tager til efterretning, at Ombudsmanden i 2009 modtog 3098 klager, og at 318 undersøgelser afsluttedes i samme periode;
11. glæder sig over det store antal procedurer, som afsluttedes efter opnåelse af en mindelig løsning eller af den pågældende institution (56 %), hvilket er udtryk for det konstruktive samarbejde mellem Ombudsmanden og de europæiske institutioner og organer; opfordrer Ombudsmanden og de europæiske institutioner og organer til at fortsætte bestræbelserne i denne retning;
12. glæder sig ligeledes over, at det er lykkedes Ombudsmanden at nedsætte den gennemsnitlige varighed af undersøgelserne til 9 måneder; opfordrer til, at alle de europæiske institutioner og organer tildeles de budget- og personaleressourcer, der er nødvendige for at sikre en hurtig behandling af klager og andragender;
13. tager til efterretning, at mere end en tredjedel af de undersøgelser, som Ombudsmanden indledte i 2009, vedrørte manglende åbenhed; opfordrer derfor til, at den igangværende revision af forordning (EF) nr. 1049/2001 ikke indskrænker den nuværende ret til adgang til information og dokumenter, men at der anlægges en mere proaktiv indfaldsvinkel;
14. glæder sig over de fremskridt, der blev gjort i 2009 for så vidt angår lettelsen af Ombudsmandens adgang til Rådets fortrolige dokumenter;
15. bemærker sig den kommunikationsstrategi og udbygning af hjemmesiden, som i henhold til Ombudsmanden har bidraget til at reducere antallet af klager, der ikke opfylder kravene for behandling, og opfordrer Ombudsmanden til at videreføre bestræbelserne på at informere EU-borgerne om sine funktioner og grænserne for beføjelserne samt deres rettigheder;
16. tilslutter sig Ombudsmandens opfattelse af, at udover overholdelsen af bindende regler, hvilket er obligatorisk for forvaltningen, er det af grundlæggende betydning for en god forvaltning, at der over for borgerne udvikles en ægte servicekultur; opfordrer derfor Ombudsmanden til at iværksætte flere initiativer til over for institutionerne og EU-borgerne at fremme en sådan servicekultur;
17. beklager antallet af klager, der vedrører urimelige forsinkelser i registrering af anmodninger, behandling af sager og i beslutningstagning; foreslår, at der som led i revisionen af finansforordningen indføres finansiel kompensation i tilfælde af eklatante og langvarige forsinkelser;
18. tager til efterretning, at Ombudsmanden har afsluttet en undersøgelse på eget initiativ af de regler, som Kommissionen anvender for borgernes anmodninger om adgang til dokumenter vedrørende overtrædelsesprocedurer; opfordrer til et tættere samarbejde med Udvalget for Andragender og foreslår, at Ombudsmanden regelmæssigt informerer udvalget om sine undersøgelser på eget initiativ og de opnåede resultater; opfordrer Kommissionen til at forholde sig mere åbent og proaktivt for så vidt angår oplysninger om overtrædelsesprocedurerne;
19. mener, at den europæiske kodeks for god forvaltningsskik, som blev foreslået af Ombudsmanden og vedtaget af Europa-Parlamentet den 6. september 2001, fungerer som vejledning og kilde for personalet i alle Fællesskabets institutioner og organer; glæder sig over, at kodeksen for god forvaltningsskik er blevet vedtaget af Det Økonomiske og Sociale Udvalg; glæder sig ligeledes over, at der med Den Europæiske Investeringsbank er indgået en fælles hensigtserklæring om behandlingen af klager; opfordrer Ombudsmanden til at planlægge en revision af kodeksen for god forvaltningsskik med udgangspunkt i de seneste ti års erfaringer og på dette grundlag sikre en fremme og udveksling af bedste praksis;
20. beklager, at Den Europæiske Ombudsmand ikke har gjort de klager om en medlemsstats manglende overholdelse af fællesskabsretten, som de nationale ombudsmænd har modtaget, til genstand for en undersøgelse; foreslår Ombudsmanden at foretage en samlet behandling af dem for at opnå en bedre forståelse af problemet;
21. opfordrer Ombudsmanden til at opmuntre de nationale ombudsmænd til regelmæssigt at afholde drøftelser med deres nationale parlamenter i stil med de drøftelser, som finder sted mellem Den Europæiske Ombudsmand og Parlamentet;
22. opfordrer Kommissionen til at udarbejde fælles EU-forvaltningsregler for alle EU’s organer, institutioner og agenturer;
23. henleder Ombudsmandens opmærksomhed på EPSO’s nye procedure for udvælgelsen af personale og foreslår at følge dens anvendelse og analysere den udvikling, der kan iagttages;
24. støtter forslaget om en fælles intranetportal for alle medlemmer af det europæiske netværk af ombudsmænd, så der kan sikres en regelmæssig formidling af resultaterne;
25. pålægger sin formand at sende denne beslutning og betænkningen fra Udvalget for Andragender til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Ombudsmand, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og ombudsmændene eller de tilsvarende organer i medlemsstaterne.
BEGRUNDELSE
Indledning
Den Europæiske Ombudsmands årsberetning 2009 blev formelt fremsendt til Europa-Parlamentets formand, Jerzy Buzek, den 19. april 2010, og Den Europæiske Ombudsmand, Nikiforos Diamandouros, forelagde den for Udvalget for Andragender den 4. maj 2010.
Årsberetningen giver et overblik over Den Europæiske Ombudsmands virksomhed i det forgangne år. Resultaterne af de forskellige undersøgelser er opdelt i kategorier i henhold til karakteren af de påståede fejl eller forsømmelser eller efter den berørte institution. Der er også udarbejdet en oversigt for 2009 på seks sider. Denne publikation samler de vigtigste resultater, der er opnået for klagere, og understreger de vigtigste politikområder, der er blevet behandlet i løbet af det foregående år.
Klager og undersøgelser
Ombudsmanden registrerede 3 098 klager i 2009 sammenlignet med 3 406 i 2008. Dette udgør et fald på 9 % i forhold til 2008. 727 klager blev anset for at ligge inden for Ombudsmandens mandat. Heraf opfyldte 162 klager betingelserne for behandling, men gav ikke anledning til at indlede en undersøgelse, 335 undersøgelser blev indledt på grundlag af klager, og 230 klager opfyldte ikke betingelserne for behandling.
De fleste af de undersøgelser, som Ombudsmanden indledte i 2009, vedrørte Kommissionen (56 %). Der blev også indgivet klager over Europa-Parlamentets forvaltning (11 %), De Europæiske Fællesskabers Personaleudvælgelseskontor EPSO (9 %), Rådet (4 %) og Domstolen (3 %). 59 undersøgelser (17 %) vedrørte 23 andre institutioner og organer i EU.
De vigtigste typer af påståede fejl eller forsømmelser var manglende åbenhed, herunder afslag på at give oplysninger eller dokumenter (36 % af alle undersøgelserne), hvilket er en så stor procentdel, at det har vakt bekymring i Udvalget for Andragender, eftersom en ansvarlig og gennemsigtig EU-administration er afgørende for opbyggelsen af borgernes tillid til EU.
I alt 318 undersøgelser blev afsluttet i 2009. De fleste blev afsluttet inden for mindre end et år (70 %) og mere end halvdelen (55 %) inden for tre måneder. Heraf var de 311 undersøgelser indledt på grund af klager, mens 7 var undersøgelser på eget initiativ.
I 58 sager viste undersøgelsen, at der ikke var begået fejl eller forsømmelser, hvilket ikke nødvendigvis er negativt for klageren, idet denne i det mindste får en fyldestgørende forklaring fra institutionens eller organets side, hvilket samtidig kan udgøre en mulighed for at påvise eventuelle forbedringer af kvaliteten af institutionens eller organets forvaltning.
I 2009 blev 166 sager (56 %) løst af institutionen eller organet selv til klagerens tilfredshed. Disse sager blev enten afgjort af institutionen, eller der blev aftalt en mindelig løsning. Dette afspejler en voksende vilje til at betragte klager indbragt for Ombudsmanden som en mulighed for at rette op på fejl og samarbejde med Ombudsmanden af hensyn til de europæiske borgere. Ombudsmanden fremhæver i sin beretning 9 sager[1], der udgør illustrative eksempler på bedste praksis. Disse sager fungerer som model for alle EU’s institutioner og organer for, hvordan man mest hensigtsmæssigt kan reagere på de spørgsmål, som Ombudsmanden rejser.
Er en mindelig løsning ikke mulig, afslutter Ombudsmanden enten sagen med en kritisk bemærkning eller udarbejder et forslag til henstilling. Med en kritisk bemærkning bliver klageren bekræftet i, at klagen er berettiget, og institutionen eller organet får oplyst, hvad der er gået galt, således at fejl eller forsømmelser kan undgås fremover. I 2009 afsluttede ombudsmanden 35 undersøgelser med kritiske bemærkninger.
Det er vigtigt, at institutionerne og organerne følger op på Ombudsmandens kritiske bemærkninger, træffer foranstaltninger for at løse uafklarede problemer og dermed undgår fejl eller forsømmelser i fremtiden. Med henblik på at sikre, at institutionerne og organerne tager ved lære af deres fejltagelser, og for at sikre, at fejl eller forsømmelser undgås i fremtiden, offentliggjorde Ombudsmanden på sit websted en undersøgelse af den opfølgning, som de involverede institutioner havde foretaget på alle kritiske eller yderligere bemærkninger i 2008. Det skal fremhæves, at niveauet for tilfredsstillende opfølgning på disse bemærkninger lå på 79 %.
I sager, hvor det er muligt for den pågældende institution at afhjælpe det konstaterede tilfælde af fejl eller forsømmelser, eller hvor de konstaterede fejl eller forsømmelser er særligt alvorlige eller har generelle følgevirkninger, fremsætter Ombudsmanden normalt et forslag til henstilling til den berørte institution eller det berørte organ, som herefter har pligt til at svare inden for tre måneder i form af en detaljeret udtalelse. I 2009 blev der fremsat 15 forslag til henstillinger. Herudover afsluttedes i 2009 7 udkast til henstilling fra 2008, og 2 sager blev afsluttet som følge af udkast til henstilling fremsat i 2007.
Hvis en institution eller et organ ikke svarer tilfredsstillende på et forslag til henstilling, kan Ombudsmanden sende en særlig beretning til Europa-Parlamentet.
I 2009 fremsendte Ombudsmanden ingen særlige beretninger til Parlamentet.
Ombudsmanden indledte endvidere fire undersøgelser på eget initiativ. Disse undersøgelser vedrørte brugen af Ombudsmandens bemyndigelse til på eget initiativ at behandle et tilsyneladende systemisk problem inden for institutionerne, f.eks. vedrørende adgangen i Kommissionen til dokumenter forbundet med overtrædelsesprocedurerne. Formålet var at sørge for, at borgerne ved, hvorledes der kan opnås adgang til dokumenter i forbindelse med disse overtrædelser, og at de, såfremt adgangen afslås, vil kunne fastslå, om det er Kommissionen eller medlemsstaten, der står bag afslaget, og om afslaget er baseret på national lovgivning eller EU-lovgivning.
Den Europæiske Ombudsmands prioriteter
Den Europæiske Ombudsmands hovedprioritet er at sikre, at borgernes rettigheder i henhold til EU-retten overholdes på alle niveauer i Unionen, og at EU-institutionerne og -organerne overholder de højeste forvaltningsstandarder.
Ombudsmanden har især gennem det europæiske netværk af ombudsmænd fortsat indsatsen for at forbedre kvaliteten af de oplysninger, der gives til borgere og mulige klagere vedrørende deres rettigheder i henhold til EU-retten. Netværket, som omfatter Udvalget for Andragender, består af ca. 94 kontorer i 32 lande. Et af formålene med netværket er at gøre det muligt hurtigt at henvise klager til den kompetente ombudsmand eller et tilsvarende organ. I 977 sager behandlet i 2009 henviste Ombudsmanden den indgåede klage til et medlem af det europæiske netværk. Heraf rådede han 792 klagere til at henvende sig til en national eller regional ombudsmand og henviste 185 klager til Udvalget for Andragender. I nogle sager finder Ombudsmanden det relevant at oversende klagen til Kommissionen eller til Solvit, der er et netværk oprettet af Kommissionen, som skal yde assistance til mennesker, der støder på hindringer for udøvelsen af deres rettigheder på EU’s indre marked. Ombudsmanden har også forstærket sit samarbejde med Europe Direct.
Ved at udnytte enhver mulighed for at opnå en mindelig løsning af klagesager og ved at indlede flere undersøgelser på eget initiativ for at fastslå problemer og fremme bedste praksis bestræber Ombudsmanden sig på at sikre, at EU’s institutioner og organer i deres virksomhed anlægger en holdning, der fokuserer på borgerne. Med henblik på at nå dette mål udvikler Ombudsmanden fortsat kontakter med medlemmerne og embedsmændene i EU’s institutioner og organer for at fremme en servicekultur i EU-forvaltningen.
I erkendelse af hvor vigtigt det er, at borgere, som støder på problemer med EU-forvaltningen, får kendskab til deres ret til at klage til Ombudsmanden, bidrog Ombudsmanden og hans medarbejdere i 2009 med over 145 indlæg på konferencer, seminarer og møder. Ombudsmanden foretog også informationsbesøg i Cypern, Slovakiet, Den Tjekkiske Republik, Finland, Estland og Italien for at øge bevidstheden om ombudsmandens rolle i disse lande. Han afholdt desuden 6 pressekonferencer og gav over 40 interviews, mens 21 pressemeddelelser blev udsendt til journalisterne. Ombudsmandsnetværket udgiver regelmæssigt et nyhedsbrev og har oprettet et elektronisk diskussionsforum for dets medlemmer.
Blandt de mest interessante dokumenter udarbejdet og offentliggjort i 2009 skal nævnes årsberetningen og det nye oversigtsdokument ”Oversigt 2008”.
Ombudsmandens nye websted, som blev lanceret den 5. januar 2009, bliver jævnligt opdateret. Denne nye service over for borgerne er i konstant udvikling. Opmærksomheden henledes især på den interaktive vejledning, der har til formål at hjælpe besøgende på webstedet med at finde det rigtige sted at henvende sig med en klage. I 2009 modtog 26 000 mennesker et svar via denne interaktive vejledning. Størsteparten af de besøgende på webstedet kommer fra Spanien, efterfulgt af Italien, Tyskland, Frankrig og Belgien.
Konklusion
Udvalget for Andragender opfordrer Ombudsmanden til at fortsætte med at samarbejde med institutionerne om at fremme god forvaltningsskik og øge kommunikationsindsatsen, således at de borgere, som kan have brug for Ombudsmandens tjenestegrene, er behørigt informeret om, hvordan de skal forholde sig.
Udvalget for Andragender opfordrer Ombudsmanden til at søge sagerne afsluttet ved mindelige løsninger. Dette afspejler en voksende vilje til at betragte klager indbragt for Ombudsmanden som en mulighed for at rette op på fejl og viser institutionernes vilje til at samarbejde med Ombudsmanden.
Udvalget for Andragender opfordrer Ombudsmanden til at benytte sin bemyndigelse til på eget initiativ at behandle tilsyneladende systemiske problemer inden for institutionerne, således som det gjorde i 2009 over for manglende åbenhed og afslag på information.
I sin støtte til Ombudsmanden giver Europa-Parlamentet og Udvalget for Andragender udtryk for sin opbakning til Ombudsmandens arbejde og hans indsats for at forbedre den service, som han kan yde borgerne og dermed styrke deres tillid til og indtryk af Den Europæiske Union og dens institutioner.
- [1] Sag 2980/2008/GG(CE), 791/2005/(IP)FOR(CE), 723/2005/OV(OLAF), 790/2005/OV(OLAF), 2346/2007/JMA(EPSO), 2119/2007/ELB(CE), 1908/2007/JF(CE), 1562/2008/BB(EACI), 2003/2008/TS(ERCEA), 1537/2008/(TJ)GG(EACEA).
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
|
Dato for vedtagelse |
29.9.2010 |
|
|
|
||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
14 0 1 |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Elena Băsescu, Victor Boştinaru, Pascale Gruny, Ágnes Hankiss, Carlos José Iturgaiz Angulo, Peter Jahr, Erminia Mazzoni, Mariya Nedelcheva, Chrysoula Paliadeli, Ernst Strasser, Diana Wallis, Jarosław Leszek Wałęsa |
|||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Kinga Göncz, Keith Taylor |
|||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2 |
Herbert Dorfmann |
|||||