BETÆNKNING om god forvaltningspraksis i EU's regionalpolitik: støtteforanstaltninger og Europa-Kommissionens kontrol

7.10.2010 - (2009/2231(INI))

Regionaludviklingsudvalget
Ordfører: Ramona Nicole Mănescu

Procedure : 2009/2231(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A7-0280/2010
Indgivne tekster :
A7-0280/2010
Vedtagne tekster :

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om god forvaltningspraksis i EU's regionalpolitik: støtteforanstaltninger og Europa-Kommissionens kontrol

(2009/2231(INI))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, navnlig artikel 174 til 178,

–   der henviser til Kommissionens forslag af 28. maj 2010 til omarbejdning af finansforordningen vedrørende Den Europæiske Unions almindelige budget (KOM(2010)0260),

–   der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden[1],

–   der henviser til sin beslutning af 21. oktober 2008 om forvaltning og partnerskab på nationalt, regionalt og projektplan inden for regionalpolitik[2],

–   der henviser til sin beslutning af 15. juni 2010 om åbenhed i regionalpolitikken og finansieringen heraf[3],

–   der henviser til Regionsudvalgets hvidbog om forvaltning på flere myndighedsniveauer af 17.-18. juni 2009 og høringsrapporten,

–   der henviser til konklusionerne fra det uformelle ministermøde, der fandt sted den 16.-17. marts 2010 i Málaga,

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. september 2004 med titlen "Medlemsstaternes og Kommissionens ansvar i forbindelse med den delte forvaltning af strukturfondene og Samhørighedsfonden - Nuværende situation og perspektiver for den nye programmeringsperiode efter 2006" (KOM(2004)0580),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. maj 2008 om resultaterne af forhandlingerne vedrørende de samhørighedspolitiske strategier og programmer for programmeringsperioden 2007-2013 (KOM(2008)0301),

–   der henviser til Revisionsrettens årlige beretning om gennemførelsen af budgettet for regnskabsårene 2006 og 2008,

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. februar 2008 med titlen "En handlingsplan til styrkelse af Kommissionens tilsynsfunktion ved delt forvaltning af strukturforanstaltninger" (KOM(2008)0097),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. februar 2009 med titlen "Rapport om gennemførelsen af handlingsplanen til styrkelse af Europa-Kommissionens tilsynsfunktion ved delt forvaltning af strukturforanstaltninger" (KOM(2009)0042),

–   der henviser til meddelelsen af 28. oktober 2009 fra kommissærerne Samecki og Špidla til Kommissionen, som indeholder en interimsrapport om opfølgningen af handlingsplanen til styrkelse af Europa-Kommissionens tilsynsfunktion ved delt forvaltning af strukturforanstaltninger (SEK(2009)1463),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. februar 2010 om konsekvenserne af handlingsplanen til styrkelse af Europa-Kommissionens tilsynsfunktion ved delt forvaltning af strukturforanstaltninger (KOM(2010)0052),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–   der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget (A7‑0280/2010),

A. der henviser til, at gennemførelsen af samhørighedspolitikken i vid udstrækning er decentraliseret med ansvaret placeret hos subnationale myndigheder,

B.  der henviser til, at samhørighedspolitikken er en forløber med hensyn til anvendelsen af forvaltning på flere myndighedsniveauer som et instrument til at forbedre kvaliteten af beslutningsprocesserne gennem aktiv inddragelse af de subnationale myndigheder lige fra den retsaktforberedende fase i drøftelserne,

C. der henviser til, at der med forvaltning på flere myndighedsniveauer forstås Unionens, medlemsstaternes og de regionale og lokale administrative enheders samt de samfundsøkonomiske parters og ngo’ers koordinerede indsats på grundlag af princippet om partnerskab og samfinansiering og med det formål at udvikle og gennemføre EU-politikkerne, og at denne definition underforstået medfører en deling af ansvaret mellem de forskellige myndighedsniveauer,

D. der henviser til, at Revisionsrettens beretning fra 2006 viste, at de tilgængelige kontrolsystemer for samhørighedspolitikken ikke var tilstrækkeligt effektive og havde en fejlfrekvens på 12 % i de godtgjorte udgifter, og årsberetningen for 2008 bekræftede dette med uberettiget godtgjorte udgifter på 11 %,

E.  der henviser til, at Kommissionen skal styrke sin tilsynsfunktion for at reducere fejlfrekvensen, forbedre kontrolsystemet og øge bistanden til subnationale myndigheder og støttemodtagere, hvilket tilsammen vil føre til en mere resultatorienteret, brugervenlig politik på lang sigt,

F.  der henviser til, at alt for komplekse procedurer for anmodning om finansiering samt overflødig kontrol risikerer at holde samhørighedspolitikkens mulige støttemodtagere tilbage,

G. der henviser til, at de praktiske løsninger, som borgerne forventer, hvad angår offentlige serviceydelser (såsom offentlig transport, drikkevand, socialt boligbyggeri og offentlig uddannelse), kun kan opnås ved god forvaltning på to gensidigt supplerende niveauer: på den ene side det institutionelle system, som fastsætter fordelingen af kompetencer og budgetter mellem staten og de regionale og lokale myndigheder, og på den anden side partnerskabssystemet, der forener alle de offentlige og private aktører, som på et bestemt geografisk område arbejder med samme emne,

H. der henviser til, at partnerskaber bør tage hensyn til alle relevante samfund og grupper, kan gavne og forbedre udbyttet af samhørighedspolitikkens gennemførelse gennem øget legitimitet, garanteret gennemsigtighed og bedre absorption af midler, og desuden også bør vurderes ud fra den sociale værdi og de fordele for civilsamfundet, de repræsenterer,

I.   der henviser til, at en integreret tilgang bør tage hensyn til de særlige territorielle særtræk (geografiske og naturbetingede handicap, affolkning, placering i den yderste periferi, osv.) for således at kunne håndtere de lokale og regionale udfordringer,

Anvendelse af forvaltning på flere myndighedsniveauer

1.  glæder sig over Regionsudvalgets hvidbog om forvaltning på flere myndighedsniveauer og anerkendelsen af subnational subsidiaritet i Lissabontraktaten; understreger, at fremgangsmåden på flere myndighedsniveauer ikke kun skal anvendes vertikalt, men også horisontalt blandt aktører på samme niveau i alle Unionens politikker med delt kompetence, herunder samhørighedspolitikken;

2.  glæder sig over konklusionerne fra det uformelle ministermøde i Málaga i marts 2010 og finder, at forvaltning på flere myndighedsniveauer er en forudsætning for at opnå territorial samhørighed i Europa; opfordrer til at gøre dette princip obligatorisk for medlemsstaterne på politikområder med stærk territorial påvirkning for at sikre en balanceret territorial udvikling i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet; påpeger, at en sådan bestemmelse på ingen måde bør føre til mere besværlige procedurer;

3.  mener, at en tilfredsstillende forvaltning på flere myndighedsniveauer skal baseres på en bottom-up-tilgang, hvor der tages hensyn til den administrative mangfoldighed i den enkelte medlemsstat; opfordrer medlemsstaterne til at fastlægge, hvorledes forvaltningen på flere myndighedsniveauer iværksættes på den mest effektive måde og til at forbedre samarbejdet med de regionale og lokale myndigheder samt med Fællesskabets administration ved f.eks. at indbyde tjenestemænd fra alle myndighedsniveauer til de regelmæssige møder organiseret af Kommissionen eller ved at etablere europæiske territoriale pagter, der på frivillig basis knytter de forskellige myndighedsniveauer sammen;

4.  anbefaler at systematisere den territoriale konsekvensanalyse ved tidligt i den politiske beslutningsproces at inddrage de forskellige berørte aktører for at få indsigt i de lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige fællesskabsforslags økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser for regionerne;

5.   understreger, at forvaltning på flere myndighedsniveauer giver mulighed for bedre at udnytte potentialet i territorialt samarbejde takket være de forbindelser, der er udviklet blandt private og offentlige aktører på tværs af grænserne; opfordrer indtrængende de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, til snarest muligt at vedtage de nødvendige bestemmelser, der tillader oprettelsen af europæiske grupper for territorialt samarbejde; henstiller til Kommissionen at fremme udveksling af informationer mellem de EGTS'er, som allerede er oprettet, og de EGTS'er, der er ved at blive oprettet inden for rammerne af eksisterende programmer; glæder sig over kvaliteten af Regionsudvalgets indsats i forbindelse med EGTS'erne og opfordrer til, at alle foreliggende instrumenter, og navnlig platformen til overvågning af Lissabonprocessen og nærhedsovervågningsnettet, anvendes med henblik på at fremme udvekslingen af bedste praksis mellem regioner og medlemsstater med det formål i fællesskab at identificere og fastslå de nødvendige planlægningsmæssige mål og aktiviteter og for at realisere en komparativ evaluering af resultaterne af samhørighedspolitikken;

6.  opfordrer de nationale, regionale og lokale myndigheder til at intensivere deres anvendelse af den integrerede tilgang inden for den nuværende programmeringsperiode; foreslår at gøre denne tilgang obligatorisk inden for rammerne af den fremtidige samhørighedspolitik; er af den opfattelse, at en fleksibel og integreret tilgang ikke kun bør inddrage de økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter ved territoriel udvikling, men også bør gøre det muligt at koordinere de forskellige involverede parters interesser med udgangspunkt i territorielle særtræk for at kunne håndtere de lokale og regionale udfordringer;

7.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde en vejledning for offentlige og private aktører om, hvordan principperne om forvaltning på flere myndighedsniveauer og den integrerede tilgang skal gennemføres i praksis; henstiller til, at de foranstaltninger, der skal fremme disse to tilgange, finansieres under EFRU - teknisk bistand;

8.  henstiller, at Regionsudvalget bruger Åbent hus-arrangementet i 2011 og, såfremt dette på nuværende tidspunkt endnu er muligt, Åbent hus-arrangementet i 2010 som en anledning til at fremme og uddybe drøftelserne om de mest hensigtsmæssige måder at fremme forvaltning på flere myndighedsniveauer; foreslår, at der oprettes et EU-mærke for forvaltning på flere myndighedsniveauer, og at dette indføres i alle EU’s regioner fra 2011;

9.  bemærker, at decentraliserede mekanismer er af afgørende betydning for forvaltningen på flere myndighedsniveauer; opfordrer som følge af behovet for forenkling indtrængende medlemsstaterne og regionerne til at uddelegere gennemførelsen af en del af de operationelle programmer, når dette kan lade sig gøre, og navnlig til bedre at anvende de samlede subventioner; anmoder dem om at træffe de fornødne foranstaltninger til decentralisering, både på det lovgivningsmæssige og budgetmæssige plan, således at forvaltningen på flere myndighedsniveauer kan fungere bedst muligt under overholdelse af principperne om partnerskab og subsidiaritet; understreger, at de regionale og lokale myndigheder, navnlig dem med lovgivningsmæssige beføjelser, bør involveres yderligere, da de er dem, der ved mest om deres områders udviklingsmuligheder og behov, og derfor kan medvirke til en forbedret gennemførelse af samhørighedspolitikken;

10. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at involvere relevante regionale og lokale myndigheder samt civilsamfundets aktører fra de helt tidlige stadier i forhandlingerne om Unionens lovgivning og om de programmer, hvortil der ydes tilskud fra strukturfondene, for at muliggøre en belejlig dialog mellem de forskellige forvaltningsniveauer; opfordrer disse myndigheder til at deltage i de ansvarlige beslutningstagende organer på lige fod med de nationale repræsentanter;

11. understreger, at det for at midlerne anvendes effektivt og med størst mulig virkning er en forudsætning, at der er tilstrækkelig administrativ kapacitet både på EU-plan og regionalt og lokalt plan; opfordrer derfor Kommissionen til at øge sin administrative kapacitet med henblik på at forhøje merværdien af samhørighedspolitikken og sikre foranstaltningernes bæredygtighed, og opfordrer medlemsstaterne til at garantere de fornødne administrative strukturer og hensigtsmæssige menneskelige ressourcer på områder som ansættelse, aflønning, uddannelse, ressourcer, procedurer, gennemsigtighed og tilgængelighed;

12. opfordrer medlemsstaterne til også, hvor det er nødvendigt, at styrke de lokale og regionale myndigheders rolle i forbindelse med forberedelse, forvaltning og gennemførelse af programmer samt forhøje de midler, de har til rådighed; henstiller, at der i samhørighedspolitikken vedtages en lokal udviklingsmetodologi, der baseres på lokale partnerskaber, navnlig for projekter vedrørende bymæssige, landlige og grænseoverskridende emner; opfordrer Kommissionen til at fremme indgåelsen af partnerskaber mellem regioner, hvis udviklingsperspektiver svarer til hinanden, og at sikre, at der på EU-plan etableres en passende ramme for koordinering af det makroregionale samarbejde;

13. mener, at principperne om partnerskab og samfinansiering fremmer de subnationale myndigheders overtagelse af ansvar i forbindelse med gennemførelsen af samhørighedspolitikken; gentager sin tilslutning til disse principper om god forvaltning og anmoder om, at de bevares på trods af nedskæringer i de offentlige udgifter på grund af den økonomiske krise;

14. henstiller, at praksissen med partnerskab styrkes og opfordrer indtrængende Kommissionen til at udarbejde en fælles definition på partnerskabskonceptet som en betingelse for at opbygge reelle partnerskaber med regionale og lokale myndigheder og civilsamfundets aktører; anmoder Kommissionen om grundigt at kontrollere gennemførelsen af dette princip ved at udvikle særlige evalueringsværktøjer og udbrede bedste praksis på dette område ved hjælp af ikt-værktøjer; erindrer om, at partnerskab kan bidrage til effektiviteten, legitimiteten og gennemsigtigheden på alle stadier i programlægningen og gennemførelsen af strukturfondene og kan øge engagementet over for og ejerskabet af programresultaterne; understreger vigtigheden af frivillighed i partnerskabsprocessen;

15. gør opmærksom på behovet for at høre offentligheden via organisationer, der repræsenterer civilsamfundet og ngo'er, for også at tage hensyn til deres forslag og understreger, at civilsamfundets deltagelse er med til at legitimere beslutningsprocessen; konstaterer, at bestræbelserne på at sikre offentlig deltagelse i forberedelsen af de operationelle programmer for perioden 2007-2013 ikke helt har opfyldt forventningerne; opfordrer Kommissionen til at identificere bedste praksis og fremme anvendelsen heraf, så borgernes deltagelse kan forbedres under den kommende programmeringsperiode;

16. opfordrer til, at princippet om forvaltning på flere myndighedsniveauer integreres i alle stadierne af Europa 2020-strategiens udformning og gennemførelse for at sikre reelt ejerskab af resultaterne til de regionale og lokale myndigheder, der skal gennemføre den; erindrer i denne sammenhæng om forslaget til territorialpagt mellem lokale og regionale myndigheder for så vidt angår Europa 2020-strategien, som skulle stimulere regionerne og byerne til at bidrage til at gøre gennemførelsen af 2020-strategiens målsætninger til en succes;

17. anbefaler, at Kommissionen på ny analyserer mulighederne for at gennemføre pilotprojektet "Erasmus for lokale og regionale folkevalgte", der blev iværksat af Parlamentet, og opfordrer med henblik på at øge standarderne for foreslåede projekter og nå effektivitetsmålene Kommissionen til under budgetposten EFRU – operationel teknisk bistand at gennemføre en uddannelses- og mobilitetsplan for de lokale og regionale aktører, som er med til at lede samhørighedspolitikprogrammer, samt de partnere, som er specialiserede i implementeringen af den integrerede tilgang og forvaltning på flere myndighedsniveauer; opfordrer derfor Kommissionen til at tildele tilstrækkelige midler til disse initiativer og forstærke netværket med de regionale og lokale myndigheder, herunder gennem Regionsudvalget;

18. er af den opfattelse, at det europæiske netværk af regioner bør udvide deres arbejde inden for god praksis med hensyn til forvaltning og partnerskaber, i højere grad bør lægge vægt på politiske og strategiske erfaringer fra tidligere programcyklusser og bør sikre offentlig adgang til vigtige oplysninger om bedste praksis på alle Unionssprogene og således medvirke til at sikre, at god praksis rent faktisk gennemføres;

Styrkelse af Kommissionens rolle som støtte til de regionale og lokale myndigheder

19. mener, at en større rolle for det regionale og lokale niveau skal svare til en styrket tilsynsfunktion for Kommission med fokus på kontrol af revisionssystemer snarere end af enkeltstående projekter; efterlyser i denne sammenhæng en europæisk certificeringsordning for nationale revisionsinstitutioner; opfordrer indtrængende Kommissionen til at færdiggøre godkendelsen af rapporterne om overensstemmelsesvurdering for at undgå betalingsforsinkelser og tab af midler på grund af frigørelse og at udarbejde et forslag om den acceptable fejlrisiko før 2012;

20. glæder sig over resultaterne i Kommissionens beretning om handlingsplanen fra februar 2010 og de korrigerende og forebyggende foranstaltninger, der er påbegyndt indtil nu; opfordrer GD REGIO til at fortsætte denne øvelse gennem hele gennemførelsesperioden for at opretholde den fremdrift, som handlingsplanen har skabt;

21. understreger, at europæiske initiativer inden for samhørigheds- og strukturpolitikken bør koordineres bedre, således at de ikke bringer sammenhængen i regionalpolitikken i fare; kræver derfor en styrkelse af koordineringen inden for Kommissionen mellem GD REGIO, som har ansvaret for samhørigheds- og strukturpolitikkerne, og de generaldirektorater, som har ansvaret for de tilsvarende sektorinitiativer; opfordrer til, at Kommissionen under henvisning til de regionale og lokale myndigheders øgede rettigheder jf. Lissabontraktaten i højere grad inddrager dem i udarbejdelse af politikkerne med det formål at højne ansvarligheden hos de ansvarlige for projekterne; opfordrer desuden Kommissionen til at udføre større kontrol med resultaterne på stedet for bedre at kunne evaluere projektstrukturernes og aktiviteternes effektivitet i forhold til de fastsatte målsætninger;

22. opfordrer Kommissionen til at styrke "uddannelsesprogrammet for undervisere" for forvaltningsmyndigheder og attesteringsmyndigheder; understreger, at der bør være permanent overvågning for at sikre, at indholdet af uddannelsen rent faktisk overføres til de lavere niveauer på en balanceret måde, der ikke forsømmer de lokale aktører;

23. opfordrer indtrængende Kommissionen til hurtigt at aktivere den nye portal i databasen SFC 2007, der giver direkte adgang til relevante oplysninger for alle de aktører, som har med strukturfondene at gøre; henstiller til medlemsstaterne at fremme og videreformidle oplysninger om dette instrument blandt regionale og lokale myndigheder samt endelige støttemodtagere;

24. opfordrer Kommissionen til at indføre yderligere mekanismer for teknisk bistand for at fremme viden på regionalt og lokalt niveau om problemerne vedrørende gennemførelse, navnlig i medlemsstater, hvor der efter Kommissionens efterfølgende evaluering af samhørighedspolitikkens 2000-2006-programmer er konstateret vedvarende vanskeligheder med den administrative kapacitet for så vidt angår gennemførelsen af disse programmer;

25. anmoder om en standardiseret anvendelse af modellen med ensartet information og modellen med én enkelt revision (SISA) på alle revisionsniveauer med henblik på at undgå dobbelte revisioner og overkontrol; opfordrer indtrængende Kommissionen til at udarbejde en manual for én enkelt revision med alle de vejledninger, der hidtil er blevet udarbejdet;

26. opfordrer medlemsstaterne til yderligere at udnytte de finansieringstekniske instrumenter som et middel til at øge projekternes kvalitet og de private aktørers deltagelse, navnlig SMV'er, i de europæiske projekter; opfordrer Kommissionen til at forenkle måden, hvorpå disse instrumenter fungerer, da den nuværende kompleksitet begrænser brugen af dem;

27. er overbevist om, at overholdelsen af procedurerne ikke må være på bekostning af kvaliteten af interventionerne; anmoder Kommissionen om en mere resultatorienteret politik i fremtiden med fokus på kvalitetsydelse og strategisk projektudvikling frem for kontrol; opfordrer i denne henseende Kommissionen til at udvikle objektive og målbare indikatorer, som kan sammenlignes i hele Unionen, til bedre overvågnings- og evalueringssystemer, og til fortsat at overveje behovet for fleksible bestemmelser i tilfælde af økonomisk krise;

28. bemærker, at anvendelsen af klare og gennemsigtige procedurer indgår som et vigtigt led i god forvaltning; glæder sig derfor over den igangværende forenkling af finansforordningen og strukturfondsbestemmelserne og opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at overholde bestemmelserne i den reviderede finansforordning og offentliggøre oplysningerne om de endelige modtagere af strukturfondsmidlerne; opfordrer indtrængende Kommissionen til at foreslå forståelige bestemmelser, der ikke får brug for hyppigt at blive ændret; opfordrer til en mere enkel opbygning af fondene efter 2013, ikke som en konsekvens af den økonomiske krise, men som et generelt princip i den fremtidige samhørighedspolitik for at lette anvendelsen af midlerne og henstiller til, at den større gennemsigtighed og fleksibilitet for så vidt angår udnyttelsen af EU-fondene ikke fører til en uforholdsmæssig forøgelse af den administrative byrde, som risikerer at afskrække mulige partnere fra at deltage i projekterne;

29. glæder sig over Kommissionens strategirapport 2010 om gennemførelsen af samhørighedspolitikprogrammer, da det kan føre vigtige oplysninger tilbage til den politiske beslutningsproces; mener, at der i høj grad skal tages hensyn til konklusionerne i denne rapport, når der udarbejdes forslag til forbedring af gennemførelsen af samhørighedpolitikkens programmer;

30. gentager sit ønske om en stærk og korrekt finansieret samhørighedspolitik, der kan sikre at alle EU's regioner udvikler sig på en harmonisk måde; kræver, at budgettet til denne politik videreføres efter 2013, og at ethvert forsøg på renationalisering afvises;

31. opfordrer Kommissionen til at medtage differentierings- og proportionalitetsprincipperne i fremtidige forordninger og tilpasse kravene til programmernes størrelse og partnertype, især når små offentlige myndigheder er involverede; anmoder om øget anvendelse af faste beløb og enhedstakster for alle fonde, navnlig for generalomkostninger og teknisk assistance; foreslår, at der bliver givet mulighed for mere fleksible evalueringskriterier for innovative projekter med henblik på at stimulere dem og mildere kontrolkrav for pilotprojekterne; opfordrer Kommissionen til at udvikle princippet om et tillidsforhold med medlemsstater, der forpligter sig til og for hvem det lykkes at anvende fondene på fornuftig vis;

32. opfordrer til en mere dybtgående harmonisering og integration af strukturfondenes regler med henblik på at opbygge en mere brugervenlig politik i fremtiden og derved undgå, at et projekt bliver opdelt i forskellige dele, som passer til forskellige fonde; henstiller, at der ikke kun bliver sat fokus på udgifternes korrekthed, men også på kvaliteten af interventionerne, og at ressourcerne koncentreres om at styrke den forvaltningsmæssige bistand;

33. opfordrer Kommissionen til snarest muligt at fremsætte forslag til forordninger om den næste programperiode, vedtage gennemførelsesbestemmelser, udarbejde de nødvendige vejledninger og udbyde kurser i disse i god tid, samt til at lette forhandlingen og godkendelsen af de operationelle programmer for at undgå forsinkelser i gennemførelsen af samhørighedspolitikken og udnyttelsen af midlerne efter 2013;

34. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne.

BEGRUNDELSE

I de seneste årtier har decentralisering af beføjelser i flere medlemsstater styrket de regionale og lokale myndigheders kompetencer betydeligt i forhold til opfyldelsen af Fællesskabets politikker.

Reformtraktatens indførelse af subnational subsidiaritet i fællesskabslovgivningen for politikker med delt kompetence giver i dag de territoriale myndigheder mulighed for i højere grad at involvere sig i beslutningsprocessen, både vedrørende udformningen og gennemførelsen af politikker, så de som fuldt ud værdige partnere kan deltage i at nå Fællesskabets målsætninger.

Dette vigtige skridt i retning af bedre forvaltning på flere myndighedsniveauer imødekommer gentagne anmodninger fra Parlamentet om at styrke de subnationale myndigheders inddragelse i udformningen af politikker, hvori der altid tages højde for de forskellige nationale forfatningsmæssige aktiver.

En effektiv gennemførelse afhænger i høj grad af, hvordan politikker udformes. Inddragelse af lokale og regionale myndigheder i også denne fase – da de bedst kender deres territoriums og dets befolknings behov – sikrer mere effektive resultater på et senere tidspunkt.

Det er dermed afgørende at lægge vægt på den retsaktforberedende fase i beslutningsprocessen og på den merværdi, som følger af de politikker og den bedste praksis, som gennemføres på lokalt og regionalt plan, i forhold til udviklingen af territoriale strategier i EU.

Samhørighedspolitikken er en forløber for anvendelsen af denne strategi: Merværdien ligger i dens regionale dimension og anvendelsen af partnerskabsprincippet, som bidrager til at sikre, at den er effektiv og bæredygtig.

Regionsudvalgets hvidbog om forvaltning på flere myndighedsniveauer

Regionsudvalgets hvidbog har åbnet en belejlig debat om den fælles opfattelse af dette princip som et praktisk instrument i forbindelse med beslutningstagning i Fællesskabets politikker med delt kompetence.

Følgende aspekter overvejes med henblik på at undersøge, hvordan forvaltning på flere myndighedsniveauer kan udvikles bedre inden for samhørighedspolitikken:

· Begge dimensioner af forvaltning på flere myndighedsniveauer, den vertikale – i form af samarbejde mellem de forskellige myndighedsniveauer, herunder økonomiske og sociale aktører – og den horisontale, blandt aktører på samme niveau, er nødvendige for at sikre samarbejde på flere niveauer blandt aktører og en integreret tilgang i politikkerne.

· En tydeligere definition af partnerskabsprincippet vil gøre det lettere at etablere reelle partnerskaber med regionale og lokale myndigheder; navnlig det lokale plans rolle og høring af det lokale plan skal styrkes i det tidlige stadie af forhandlingerne om EU-spørgsmål. Partnerskabsprincippet virker ofte ikke som følge af den ringe inddragelse af de lokale myndigheder.

· Drøftelsen om forvaltning på flere myndighedsniveauer hænger strengt sammen med drøftelsen om territorial samhørighed: Inddragelse af subnationale aktører i opnåelsen af EU's målsætninger er en forudsætning for en effektiv gennemførelse af territorial samhørighed. En hvidbog om territorial samhørighed som opfølgning på grønbogen vil være et belejligt instrument til at præcisere, hvordan territorial samhørighed gennemføres ved hjælp af forvaltning på flere myndighedsniveauer i fremtidens regionalpolitik og vil fremme drøftelsen om den næste lovgivningsmæssige pakke.

· Mulighederne for territorialt samarbejde skal udnyttes bedre for at fremme samarbejde på flere niveauer på tværs af de nationale grænser. Grænseoverskridende regioner indeholder uudnyttede muligheder og er et sted for konvergens i politikker. Derudover fremhæves den vigtige rolle, som territorialt samarbejde spiller i forbindelse med at nå Europa 2020-målene, i mange reaktioner på den nylige offentlige høring. Instrumenter som EGTS bør fremmes som et værktøj til oprettelse af systemer for grænseoverskridende forvaltning og sikre ejerskabet af forskellige politikker på regionalt og lokalt plan.

· Forenkling af regler på fællesskabsplan og nationalt plan er en forudsætning for bedre forvaltning i samhørighedspolitikken. De nye ændringer i den generelle forordning og EFRU-forordningen har medført betydelige skridt i denne retning, men forenkling bør ikke kun forbindes med en midlertidig og ekstraordinær hændelse som den økonomiske krise. Tværtimod bør den tjene som inspiration for hele strukturfondenes lovgivning i fremtiden. Medlemsstaterne bør endvidere forenkle deres nationale regler, som ofte udgør en administrativ byrde, som ikke kræves i henhold til fællesskabsreglerne. Som en nødvendig modvægt skal der udvikles en stærkere kultur for evaluering på alle niveauer for at sikre effektiv kontrol og undgå fejl.

Styrkelse af Kommissionens rolle til støtte af regionale og lokale myndigheder

I rapportens anden del analyseres mekanismerne i delt forvaltning, navnlig Kommissionens og medlemsstaternes forskellige ansvarsområder, ligesom det analyseres, hvordan systemet kan forbedres i forbindelse med gennemførelsen af programmer.

Revisionsrettens rapport fra 2006 viste, at de tilgængelige kontrolsystemer for samhørighedspolitikken ikke var tilstrækkeligt effektive og havde en for høj fejlfrekvens (12 %) i de godtgjorte udgifter. Årsberetningen for 2008 bekræftede dette med uberettiget godtgjorte udgifter på 11 %.

Disse oplysninger afspejler ikke fuldt ud den faktiske situation, eftersom de også omfatter perioden 2000-2006, hvor de aktuelle kontrolkrav ikke fandtes.

Da der imidlertid ikke findes nogen oplysninger i forhold til at kunne vurdere effektiviteten af de nye bestemmelser for 2007-2013, vurderes det, at fejlniveauet i strukturfondene stadig er for højt, og at der skal lægges mere energi i at forbedre effektiviteten af kontrolsystemerne.

Med Kommissionens handlingsplan fra 2008 om at styrke Kommissionens tilsynsrolle blev der indført en række foranstaltninger fra Kommissionens side for at forbedre fondenes resultater, herunder både korrigerende og forebyggende foranstaltninger for fremtiden.

Disse foranstaltninger analyseres i rapporten, og der vil blive fremlagt nogle foreløbige anbefalinger for den nuværende programmeringsperiode om, hvordan Kommissionens vejledning om kontrol- og forvaltningsprocedurer kan styrkes, og om, hvordan Kommissionens koordineringsrolle styrkes i kontrolfasen.

Et års gennemførelse af programmet er ikke tilstrækkeligt til at foretage en fuldstændig vurdering af den overordnede virkning af de gennemførte foranstaltninger. Der kan dog allerede spores visse opløftende elementer i de to meddelelser om handlingsplanens virkninger, som Kommissionen vedtog henholdsvis den 3. februar 2009 og den 18. februar 2010.

Det nuværende tilsyn af Kommissionen anses for at være utilstrækkeligt og kan ikke udgøre et effektivt kontrolsystem på nationalt plan i hele den flerårige periode. Kommissionens revisionsrolle bør styrkes i starten af programmerne med en større rolle for det nationale plan i gennemførelsesfasen.

Det nuværende system med vurdering af overholdelsen har især brug for at blive finjusteret for at sikre, at det er fuldt ud effektivt i hele programmeringsperioden. Denne øvelse er endnu ikke afsluttet, hvilket kan medføre forsinkede betalinger og dermed tab af midler som følge af automatisk frigørelse.

Kontrol under gennemførelsen skal forbedres gennem forstærket ad hoc-kontrol og øget bistand til den primære kontrol, som udføres af de forvaltende myndigheder, så uregelmæssigheder rettes i tide, og den overordnede fejlfrekvens reduceres. Kommissionen bør i sin undervisning og vejledning i højere grad fokusere på dette niveau, hvor den højeste fejlprocent findes, og navnlig på de sektorer – ikke-berettigede udgifter og offentlige indkøb – hvor der findes den højeste procent af uregelmæssigheder.

Disse fejl skyldes dels alt for komplekse regler for strukturfondene. Det delte forvaltningssystem, som karakteriserer samhørighedspolitikken, har en høj grad af kompleksitet i fortolkningen og anvendelsen af reglerne på grund af de mange involverede aktører. Dette udgør den reelle merværdi for strukturfondene, men medfører også en højere fejlrisiko.

Reglerne bør derfor forenkles for at sikre mere brugervenlige procedurer og ikke afskrække mulige støttemodtagere fra at deltage i projekterne.

Samtidig skal Kommissionen forstærke sin rolle som bærende kraft i forhold til viden over for de lavere forvaltningsniveauer, både med regulerende og ikkeregulerende initiativer, hvoraf der allerede findes nogen, som skal forbedres.

Større investeringer, både i finansiel bistand og uddannelse bør sikres for nationale og regionale administrationer for at skabe øget kapacitet og viden om regler hos de myndigheder, som er ansvarlige for programforvaltningen. Særligt i de nye medlemsstater, hvor denne praksis stadig er ny, bør investeringer i institutionel kapacitet prioriteres.

Dette vil gøre det muligt på mellemlangt sigt at inddrage flere subnationale myndigheder i forvaltning og kontrol af programmer, hvor Kommissionen indtager en stærkere koordineringsrolle.

Ud over de gennemførte foranstaltninger under handlingsplanen bør yderligere initiativer fremmes:

· Styrkelse af Kommissionens bistand til forvaltende myndigheder – i lyset af at størstedelen af alle fejl forekommer ved primære kontroller – gennem målrettede workshops, vejledninger, udbredelse af bedste praksis og uddannelse af tjenestemænd med ansvar for forvaltning. Der bør sikres en konstant overvågning af den faktiske overførsel af uddannelsesforanstaltninger rettet mod de forvaltende myndigheder for at kontrollere, at der rent faktisk overføres viden, og at reglerne anvendes korrekt.

· Sikring af bedre koordinering mellem de forskellige kontrolniveauer for at undgå dobbelte revisioner og overkontrol. På langt sigt vil denne forbedrede koordinering frigøre ressourcer i Kommissionen, så den kan påtage sig at styrke den forvaltningsmæssige bistand.

· Den nye portal i den nuværende SCF 2007-database bør omgående gøres funktionsklar, da den ville muliggøre direkte adgang til relevant information for alle de aktører, der har med strukturfondene at gøre.

· Mulighederne i de finansieringstekniske instrumenter bør udvikles yderligere for at give mulighed for udvikling af projekter om kvalitative strategiprojekter og deltagelse af private aktører, navnlig SMV'er, og kapital i de europæiske projekter. De anvendes i øjeblikket for lidt som følge af deres for store kompleksitet, hvilket gør drøftelsen om forvaltningen deraf meget påtrængende.

· Bedre sammenhæng i reglerne i de forskellige fonde på fællesskabsplan vil give mulighed for en mere integreret tilgang.

***

Visse korrigerende foranstaltninger bør gennemføres straks for at skabe resultater allerede i den indeværende programmeringsperiode. Andre skal håndteres på længere sigt som følge af en yderst politisk drøftelse om samhørighedspolitikken efter 2013.

Især bør arbejdet med forenkling, som indledtes i 2007 i Kommissionens projektgruppe, fokusere dels på forslag om at forbedre praksis i den indeværende programmeringsperiode, dels bør der fremsættes yderligere forslag om forenkling af samhørighedspolitikkens funktionsmåde. Forenkling skal blive et horisontalt og langsigtet princip som inspiration til hele filosofien om den fremtidige samhørighedspolitik.

Det er nødvendigt alvorligt at overveje, hvordan forvaltningen kan forbedres og dermed effektiviteten af leveringssystemerne i strukturfondene i perioden efter 2013. Drøftelserne i den højtstående gruppe om samhørighedspolitikkens fremtid bør alvorligt overveje dette aspekt, og Parlamentet bør aktivt deltage i denne drøftelse.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

28.9.2010

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

35

0

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

François Alfonsi, Luís Paulo Alves, Sophie Auconie, Catherine Bearder, Jean-Paul Besset, Victor Boştinaru, Zuzana Brzobohatá, John Bufton, Salvatore Caronna, Ricardo Cortés Lastra, Francesco De Angelis, Tamás Deutsch, Rosa Estaràs Ferragut, Elie Hoarau, Danuta Maria Hübner, Filiz Hakaeva Hyusmenova, Seán Kelly, Evgeni Kirilov, Constanze Angela Krehl, Ramona Nicole Mănescu, Riikka Manner, Iosif Matula, Wojciech Michał Olejniczak, Markus Pieper, Tomasz Piotr Poręba, Monika Smolková, Georgios Stavrakakis, Michael Theurer, Lambert van Nistelrooij, Oldřich Vlasák, Kerstin Westphal, Joachim Zeller

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Jan Březina, Leonidas Donskis, Aldo Patriciello, Maurice Ponga, Heide Rühle, Elisabeth Schroedter