BETÆNKNING om civilt-militært samarbejde og udvikling af civil-militær kapacitet

5.11.2010 - 2010/2071(INI)

Udenrigsudvalget
Ordfører: Christian Ehler

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om civilt-militært samarbejde og udvikling af civil-militær kapacitet

2010/2071(INI)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union,

–   der henviser til den europæiske sikkerhedsstrategi ”Et sikkert Europa i en bedre verden”, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 12. december 2003, og til rapporten om dens gennemførelse ”At skabe sikkerhed i en verden i forandring”, som blev godkendt på Det Europæiske Råds møde den 11.-12. december 2008,

–   der henviser til strategien for den indre sikkerhed for Den Europæiske Union, som blev godkendt på Det Europæiske Råds møde den 25.-26. marts 2010,

–   der henviser til Rådets konklusioner af 26. april 2010 om FSFP,

–   der henviser til ESFP-konklusionerne og erklæringen om tiåret for ESFP: udfordringer og muligheder, som Rådet vedtog den 17. november 2009,

–   der henviser til erklæringen om styrkelse af den europæiske forsvars- og sikkerhedspolitik, som Rådet vedtog den 12. december 2008, og til erklæringen om forbedring af de civile og militære kapaciteter, som Rådet vedtog den 11. december 2008,

–   der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Santa Maria de Feira den 20. juni 2000 og i Göteborg den 16. juni 2001, til EU's program om forebyggelse af væbnede konflikter, der også blev vedtaget i Göteborg den 16. juni 2001, det overordnede civile mål for 2008, godkendt af Det Europæiske Råd den 17. december 2004 og til det overordnede civile mål for 2010, godkendt af Rådet den 19. november 2007,

–   der henviser til formandskabets konklusioner, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd i Helsinki den 11. december 1999 (overordnet mål 2003) og til det overordnede mål for 2010, godkendt af Rådet den 17. maj 2004,

–   der henviser til Rådets konklusioner af 30. november 2009 om styrkelse af kemisk, biologisk, radiologisk og nuklear sikkerhed (CBRN-sikkerhed) i Den Europæiske Union og godkendelse af en CBRN-handlingsplan på EU-niveau,

–   der henviser til Rådets dokument om gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 som konsolideret ved FN's Sikkerhedsråds resolution 1820 som et led i ESFP af 8. december 2008 og til Rådets dokument om integration af menneskerettigheder i ESFP af 14. september 2006,

–   der henviser til sin beslutning af 10. februar 2010 om jordskælvet for nylig i Haiti, i hvilken der opfordres til oprettelse af en EU-civilbeskyttelsesstyrke[1],

–   der henviser til sin beslutning af 10. marts 2010 om gennemførelse af den europæiske sikkerhedsstrategi og den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik[2],

–   der henviser til Rådets afgørelse af 26. juli 2010 om, hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal tilrettelægges og fungere[3],

–   der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–   der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A7-0308/2010),

Generelle overvejelser

1.  minder om, at EU har forpligtet sig til at fastlægge og gennemføre fælles politikker og foranstaltninger med henblik på at bevare fred, forebygge konflikter, konsolidere postkonfliktrehabilitering og styrke den internationale sikkerhed i overensstemmelse med principperne i FN's pagt samt konsolidere og støtte demokratiet, retsstaten, menneskerettighederne og de folkeretlige principper samt bistå befolkninger, der står over for naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer;

2.  påpeger, at intern og ekstern sikkerhed i stigende grad hænger sammen, og at EU ved at udvikle sine kapaciteter inden for krisestyring og fredsskabelse i tråd med ovennævnte målsætninger også bidrager til at beskytte sine egne borgeres sikkerhed;

3.  understreger, at EU hovedsageligt gennem civil krisestyring yder et klart bidrag til den globale sikkerhed, som afspejler dets centrale værdier og principper;

4.  understreger, at effektive modsvar på nutidens kriser og sikkerhedstrusler, herunder naturkatastrofer, ofte må kunne trække på både civil og militær kapacitet og kræver tættere samarbejde mellem dem; minder om, at udviklingen af EU’s samlede tilgang og dets kombinerede militære og civile krisestyringskapacitet har været hovedtræk i FSFP og repræsenterer dennes centrale merværdi; minder samtidig om, at FSFP ikke er det eneste redskab, der er til rådighed, og at FSFP-missioner bør anvendes som en del af en bredere EU-strategi;

5.  minder om behovet for en EU-hvidbog om sikkerhed og forsvar baseret på systematiske og stringente sikkerheds- og forsvarsevalueringer udført af medlemsstaterne i henhold til fælles kriterier og en fælles tidsplan, der mere klart kan fastsætte Unionens sikkerheds- og forsvarsmæssige målsætninger, interesser og behov i forhold til de midler og ressourcer, der er til rådighed; understreger, at hvidbogen også bør definere områder hvor, og betingelser hvorunder, der ønskes en større grad af civilt-militært samarbejde, som kan bidrage til at nå disse målsætninger; mener, at EU-hvidbogen udtrykkeligt bør fastlægge mulighederne for at forene ressourcerne på EU-plan såvel som for national specialisering og kapacitetsharmonisering for at opnå omfattende stordriftsfordele;

Styrkelse af civilt-militært samarbejde

6.  understreger, at oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) bør bidrage yderligere til udviklingen af en virkelig samlet europæisk tilgang til civil og militær krisestyring, konfliktforebyggelse og fredsskabelse og give EU hensigtsmæssige strukturer, personale og finansielle ressourcer til at opfylde sine globale forpligtelser i tråd med FN's pagt;

7.  støtter fuldt ud overførelsen af FSFP-strukturer, herunder Direktoratet for Krisestyring og –planlægning, Den Civile Planlægnings- og Gennemførelseskapacitet, Den Europæiske Unions Militærstab og Situationscentret til EU-Udenrigstjenesten under direkte myndighed og kontrol af næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik; minder om det løfte, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant har givet om at sikre, at de arbejder tæt sammen og i synergi med de relevante enheder i Kommissionen, der overføres til EU-Udenrigstjenesten, og som tager sig af planlægning og programmering af kriseberedskab, konfliktforebyggelse og fredsskabelse; opfordrer indtrængende næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant til at sikre, at disse enheder arbejder på lige fod med FSFP-strukturerne; understreger, at det under ingen omstændigheder er acceptabelt, at FSFP-strukturerne udøver formel eller uformel kontrol med planlægningen eller programmeringen af foranstaltninger finansieret under Stabilitetsinstrumentet, og insisterer på, at de overførte Kommissionsstrukturer ikke nedlægges;

8.  opfordrer af hensyn til udviklingen af EU’s samlede tilgang også til tæt koordinering mellem EU-Udenrigstjenesten og alle de relevante enheder, der forbliver i Kommissionen, navnlig dem der beskæftiger sig med udvikling, humanitær bistand, civilbeskyttelse og folkesundhed; understreger behovet for direkte forbindelser mellem EU-Udenrigstjenesten og FSFP's agenturer og organer, nemlig Det Europæiske Forsvarsagentur, EU's Institut for Sikkerhedsstudier, Det Europæiske Sikkerheds- og Forsvarsakademi og EU-Satellitcentret;

9.  henleder opmærksomheden på Kommissionens monitorerings- og informationscenters rolle med hensyn til at fremme koordineringen af katastrofebistand under EU's civilbeskyttelsesordning og fremhæver nødvendigheden af et tæt samarbejde mellem centret og EU-Udenrigstjenesten, der skal sikres af næstformanden/Unionens højtstående repræsentant i hendes kapacitet som næstformand i Kommissionen; opfordrer til forbedret koordinering og hurtigere deployering af militære aktiver i forbindelse med katastrofebistand, især lufttransportkapaciteten, baseret på erfaringerne fra Haiti og under hensyntagen til katastrofebistandsaktionernes altovervejende civile karakter; gentager sin opfordring til yderligere forbedring af EU's civilbeskyttelsesordning gennem oprettelse af en frivillig pulje af medlemsstaters aktiver, der kan holdes på stand-by til øjeblikkelig deployering i forbindelse med katastrofebistandsoperationer; foreslår, at disse aktiver koordineres og deployeres under betegnelsen en EU-civilbeskyttelsesstyrke for at øge synligheden af EU’s indsats; minder samtidig om medlemsstaternes individuelle ansvar for civilbeskyttelses– og katastrofestyringsforanstaltninger;

10. anbefaler desuden en bedre koordinering mellem medlemsstaternes humanitære organisationer og GD ECHO i forbindelse med nødhjælpsaktioner efter naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer;

11. opfordrer Rådet til straks at vedtage de nødvendige afgørelser med henblik på iværksættelse af bestemmelsen om gensidig bistand i EU-traktatens artikel 42, stk. 7, såvel som solidaritetsbestemmelsen i EUF-traktatens artikel 222, som bør afspejle EU's samlede tilgang og bygge på civil-militære ressourcer;

12. minder om den vellykkede udvikling af det fredsskabende partnerskab mellem Kommissionen og de ikke-statslige organisationer, og om, at et godt samarbejde mellem de ikke-statslige civilsamfundsorganisationer og den kommende EU-Udenrigstjeneste er yderst vigtigt; opfordrer Kommissionen til yderligere at udvikle grundlaget for samarbejdet med ngo'erne og fremme brugen af ikke-statslige aktører i EU's aktiviteter inden for konfliktforebyggelse og konfliktstyring, bl.a. ved at inddrage dem i EU's undervisningsaktiviteter;

Det strategiske niveau

13. glæder sig på det politisk-strategiske niveau over integrationen af civile og militære elementer i Direktoratet for Krisestyring og –planlægning som et skridt i den rigtige retning; understreger imidlertid nødvendigheden af at finde en passende balance mellem den civile og militære strategiske planlægningskapacitet, ikke kun hvad angår antallet, men også med hensyn til hierarkiet, for at kunne udnytte de eksisterende synergier fuldt ud; fremhæver samtidig nødvendigheden af behørig respekt for forskellene mellem de civile og militære roller og deres særskilte målsætninger samt af at sikre, at der i hvert enkelt tilfælde afsættes et passende miks af menneskelige ressourcer til den konkrete operation;

14. opfordrer især indtrængende næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant til at gøre noget ved personalemanglen for så vidt angår eksperter i civil missionsplanlægning og kapacitetsudvikling og sikre, at Direktoratet for Krisestyring og ‑planlægning omfatter et tilstrækkeligt antal eksperter fra alle prioritetsområder inden for civil kapacitet, dvs. politi, retsvæsen, civil administration, civilbeskyttelse og overvågning, samt fra menneskerettighedsområdet;

15. understreger behovet for i regelmæssigt at gøre sig bestræbelser på at skabe en fælles situationsforståelse for alle EU-interessenter (EU-Udenrigstjenesten såvel som alle relevante enheder fra Kommissionen: GD DEV, GD ECHO og GD SANCO med støtte fra hver enkelt enheds kriseevalueringskapacitet), som bør afspejles i alle EU's regions- og landestrategipapirer; understreger, at de omdannede EU-delegationer bør spille en nøglerolle i denne proces;

16. opfordrer til, at man styrker den rolle, som lederne af EU's delegationer og/eller EU's særlige repræsentanter spiller - når de er til stede i kriseområderne - i forbindelse med den civil-militære koordineringsindsats, også med henblik på at sikre en mere indgående politisk overvågning på stedet;

Det operative niveau

17. opfordrer på det operative planlægningsniveau til en væsentlig styrkelse af den civile planlægningskapacitet, der kan matche ambitionerne i forbindelse med civile FSFP-missioner, ved at styrke Den Civile Planlægnings- og Gennemførelseskapacitet (CPCC) hvad angår personaleniveau og gennem en bedre fordeling af opgaverne mellem det strategiske og det operative niveau; understreger, at opgavefordelingen skal baseres på en afbalanceret og omfattende personalepolitik; er af den opfattelse, at denne funktion, i lyset af de opgaver, der sorterer under den civile øverstbefalende for operationen, skal placeres på et passende (dvs. højere) niveau i EU-Udenrigstjenestens hierarki;

18. gentager sin opfordring til etableringen af et permanent operativt EU-hovedkvarter med ansvar for operativ planlægning og gennemførelse af EU-militæroperationer, som skal erstatte det nuværende system, hvor ét af de syv eksisterende hovedkvarterer anvendes på ad hoc-basis; understreger, at et sådant skridt ville sikre en sammenhængende kommandovej og i høj grad øge EU’s kapacitet til hurtig og konsekvent krisehåndtering (navnlig ved at forbedre EU’s institutionelle hukommelse), lige som det ville mindske omkostningerne;

19. er af den opfattelse, at det operative hovedkvarter bør placeres sammen med CPCC for at maksimere fordelene ved civilt-militært samarbejde, herunder samkøringen af visse funktioner, og for bedre at fremme bedste praksis blandt EU-planlæggerne; foreslår sågar, at det operative hovedkvarter og CPCC eventuelt kan integreres i et fælles EU krisestyringshovedkvarter, der kunne have ansvaret for den operative planlægning og gennemførelsen af alle EU's civile missioner, militære operationer og sikkerhedssektorreformmissioner;

20. understreger imidlertid, at der skal tages behørigt hensyn til forskellene mellem civil og militær planlægning, og at det er nødvendigt at fastholde separate kommandoveje med en civil øverstbefalende for operationen og en militær øverstbefalende for operationen, der bevarer deres egne kompetencer og nyder samme hierarkiske status i EU-Udenrigstjenesten;

Opbygning af EU’s civile og militære kapacitet

21. henviser til de mange tilsagn, medlemsstaterne har givet, angående udviklingen af både militær og civil krisestyringskapacitet, fra Det Europæiske Råds møder i Helsinki og Santa Maria de Feira og til erklæringen fra december 2008 om styrkelse af kapaciteten; opfordrer indtrængende medlemsstaterne og næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant til at sikre, at disse tilsagn gennemføres ordentligt, således at den iøjnefaldende kløft mellem den eksisterende operative kapacitet og de erklærede politiske mål kan lukkes;

22. opfordrer i forbindelse med opfølgningen på de overordnede mål for 2010 medlemsstaterne til at fokusere på den konkrete tilvejebringelse af kapacitet og på områder med potentiale for civile-militære synergier, navnlig dem, der allerede er identificeret, for hurtigst muligt at opnå reelle fremskridt; understreger nødvendigheden af, at kapacitetsudviklingen styres af de særlige krav i forbindelse med FSFP-missioner; glæder sig over den samlede kapacitetsudviklingsproces for militær kapacitet inden for Det Europæiske Forsvarsagentur; opfordrer til yderligere drøftelser af, hvordan der kan bygges bro mellem de to kapacitetsudviklingsprocesser i forbindelse med de overordnede mål på det civile og militære område;

23. glæder sig over de tidligere og nuværende skiftende rådsformandskabers bestræbelser på at indlede en proces til klarlæggelse af det permanente strukturerede samarbejde, jf. artikel 42, stk. 6; opfordrer Rådet til straks at komme med en klar udlægning af det permanente strukturerede samarbejde under hensyntagen til EU's samlede tilgangs civil-militære karakter og forelægge konkrete forslag til, hvordan det permanente strukturerede samarbejde kan indledes på baggrund af den aktuelle finansielle krise og nedskæringerne i de nationale forsvarsbudgetter blandt medlemsstaterne;

Personale til missionerne

24. opfordrer i lyset af de politiske tilsagn, der er givet, medlemsstaterne til snarest muligt at tage sig af den kroniske mangel på civilt personale til FSFP-missioner, især EULEX Kosovo og EUPOL Afghanistan, navnlig ved at intensivere arbejdet med at fastlægge nationale strategier med henblik på at fremme deployeringen af civilt missionspersonale; opfordrer, som en del af disse strategier, indtrængende de kompetente nationale myndigheder, som f.eks. indenrigs- og justitsministerierne, til i nært samarbejde med forsvarsministerierne at udvikle en mere struktureret tilgang til opgaven med at fastsætte passende betingelser for civilt personales deltagelse i FSFP-missioner, navnlig vedrørende karrieremuligheder og aflønning;

25. opfordrer i den forbindelse medlemsstaterne til navnlig at sikre, at deltagelse i FSFP-missioner anses for en betydelig fordel for karriereudviklingen i deres politi og retsvæsen, og at de tjenester, der deployerer civile til disse missioner, kompenseres behørigt for deres midlertidige tab af arbejdskraft; mener, at Rådet bør sikre, at diætsatserne for FSFP-missioner skræddersys specielt til omstændighederne under den pågældende mission;

26. understreger behovet for overensstemmelse med bestemmelserne i FN's Sikkerhedsråds resolution 1325, hvori der kræves en afbalanceret kønsfordeling i forbindelse med ansættelse og uddannelse til alle missioner og fokusering på ligestilling i forbindelse med alle iværksatte aktioner; understreger, at et passende antal kvinder i civile og militære missioner er en afgørende forudsætning for disse missioners succes, uanset om der er tale om fredsbevarende aktioner, katastrofebistand eller diplomatisk konfliktmægling, som et middel til at sikre, at kvinders behov, rettigheder og interesser tilgodeses på passende vis, og til at sikre kvindernes inddragelse i aktionerne og missionernes målsætninger; erindrer om, at EU-medlemsstaterne skal udvikle nationale handlingsplaner for at sikre overholdelsen af resolution 1325;

Uddannelse

27. understreger nødvendigheden af, at der tilbydes passende ”førdeployeringsuddannelse”, som kan indbefatte civilt personales deltagelse i militærtræning, herunder beredskabsøvelser, og militært personales deltagelse i civil træning og/eller øvelser; anbefaler på det kraftigste, at medlemsstaterne fører opdaterede lister over civile med relevante kompetencer, der kan deployeres, navnlig dem, der er trænet til missioner, som gennemføres i tilknytning til militærstyrker; bifalder den praksis, der benyttes i visse medlemsstater, med at have en pligtopfyldende, centraliseret organisation, der er ansvarlig for rekruttering og uddannelse af alt civilt personale, der skal deployeres;

28. støtter Rådets udvikling af Goalkeeper-softwaren med henblik på at fremme rekruttering og uddannelse af personale til civile missioner;

29. erindrer om den europæiske gruppe vedrørende uddannelse, som er blevet finansieret af Kommissionen, og understreger, at en af erfaringerne herfra er, at uddannelse skal forbindes med konkrete deployeringer; glæder sig over, at Kommissionen lægger vægt på at sikre, at det kommende projekt for uddannelse af civile, der finansieres under Stabilitetsinstrumentet, bliver rettet mod de eksperter, der allerede er identificeret til fremtidig deployering på missioner;

30. understreger, i tråd med Rådets henstillinger fra 2008, den styrkede rolle, som Det Europæiske Sikkerheds- og Forsvarsakademi (ESDC) bør spille inden for kapacitetsopbygning og uddannelse i effektiv krisestyring i lyset af oprettelsen af EU-Udenrigstjenesten; opfordrer indtrængende Rådet til at forbedre uddannelsesfaciliteterne ved og bemandingen af ESDC, bl.a. ved at give det et permanent hjemsted, med henblik på at sikre bæredygtig og effektiv uddannelse på strategisk, operationelt og taktisk niveau for civilt og militært personale fra medlemsstaterne og EU-institutionerne; opfordrer til oprettelse af legater til unge færdiguddannede akademikere, der ønsker at specialisere sig inden for de områder, hvor der eksisterer et behov;

31. opfordrer til en forberedende foranstaltning med henblik på at udvikle og stille uddannelse til rådighed vedrørende mægling og dialog i lyset af oprettelsen af EU-Udenrigstjenesten i tråd med det "koncept for styrkelse af EU's mæglings- og dialogkapaciteter," som Rådet vedtog i 2009;

Hurtig finansiering

32. opfordrer til yderligere bestræbelser på at fremskynde tilvejebringelsen af finansiering til civile missioner og forenkle beslutningsprocedurerne og gennemførelsesordningerne; understreger nødvendigheden af, at relevante afdelinger i Kommissionen arbejder tæt sammen på lige fod med EU-Udenrigstjenestens krisestyringsstrukturer, således at der skabes mulighed for hurtig startfinansiering af civile missioner; opfordrer til, at der for at sikre størst mulig gennemsigtighed og ansvarlighed oprettes en særskilt budgetpost for hver FSFP-mission;

33. opfordrer Rådet til hurtigt at vedtage de relevante afgørelser om oprettelse af opstartfonden, jf. EU-traktatens artikel 41, efter høring af Parlamentet; opfordrer næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant til regelmæssigt at underrette Parlamentet om situationen, når fonden er oprettet;

Krisestyringsredskaber

34. bifalder udviklingen af konceptet integrerede politienheder (IPU), dvs. solide, fleksible og interoperable styrker, der kan deployeres hurtigt, er i stand til at udføre politimæssige retshåndhævelsesopgaver og under visse omstændigheder også kan deployeres som en del af en militær operation og under militær kommando; bemærker den vellykkede anvendelse af dette koncept i Bosnien-Hercegovina som en del af EUFOR Althea og i Kosovo under EULEX; fremhæver behovet for sådanne enheder, som er særligt velegnede til at intervenere i ustabile situationer og navnlig i forbindelse med overgangen fra militær til civil ledelse; anbefaler, at medlemsstaterne investerer i udviklingen af denne type kapacitet;

35. støtter i denne forbindelse fuldt ud anvendelsen af den europæiske gendarmeristyrke (EGF), der kan stilles under militær eller civil ledelse og tilvejebringe kapacitet til hurtig deployering af politiekspeditionsstyrker, som et yderst anvendeligt redskab i en række effektive krisestyringsoperationer, herunder stabiliseringsmissioner efter katastrofer; opfordrer alle medlemsstater, der har politistyrker med militær status, til at deltage i dette initiativ;

36. glæder sig over de fremskridt, der er gjort, med hensyn til at få sammensat en gruppe af eksperter til civile reaktionshold (CRH), der kan tilvejebringe kapacitet til hurtig vurdering, men understeger, at en yderligere udvidelse af disse lister er påkrævet; fremhæver betydningen af kapaciteten til at foretage den første vurdering og undersøgelse af de faktiske omstændigheder for at sikre, at EU håndterer kriser ved hjælp af de mest hensigtsmæssige til rådighed værende midler;

37. understreger behovet for, at EU i tilfælde af en krise inden for krisens første timer kan deployere tværfaglige teams bestående af civile, militære og civil-militære eksperter fra EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen;

38. opfordrer næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant. Rådet og Kommissionen til at forelægge en fælles aftale om de nye FSFP-missioner, jf. EU-traktatens artikel 43, og om, hvordan de vil blive håndteret i forbindelse med det eksisterende civil-militære samarbejde; opfordrer dem i denne forbindelse til at fremskynde etableringen af en gruppe af eksperter i sikkerhedssektorreform med henblik på at styrke EU’s kapacitet på dette område;

39. opfordrer medlemsstaterne til at gøre bedst mulig brug af de eksisterende redskaber og indføre konsekvensevalueringsmekanismer, inden der formuleres nye, ambitiøse mål;

40. er overbevist om, at EU's kampgrupper udgør et hensigtsmæssigt redskab for krisestyringsoperationer; gentager sin opfordring til Rådet om at øge deres anvendelighed og fleksibilitet; opfordrer endvidere til forbedring af deres anvendelighed i forbindelse med civil-militære humanitære hjælpeoperationer i fuld overensstemmelse med de reviderede Oslo-retningslinjer for brug af militær- og civilforsvarsaktiver i forbindelse med katastrofebistand;

41. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at nå frem til en aftale om udvidelse af konceptet om fællesomkostninger i forbindelse med brugen af EU's kampgrupper (omkostningerne finansieres via Athenamekanismen) eller om fælles finansiering af de samlede omkostninger ved de krisestyringsoperationer, de udfører; mener, at en sådan aftale er nødvendig for at gøre brugen af dem politisk og økonomisk acceptabel og sikre, at de medlemsstater, der er på stand-by, ikke pålægges en uforholdsmæssigt stor byrde i en budgetmæssigt vanskelig situation; erindrer i denne forbindelse om, at Rådet i november 2009 opfordrede Rådets generalsekretariat til at udarbejde forslag vedrørende finansieringen af militære operationer med henblik på drøftelser på højt niveau i 2010, men at der hidtil ikke er registreret fremskridt i denne henseende;

42. opfordrer medlemsstaterne til at opfatte kampgrupperne som langsigtede partnerskaber og ikke opløse dem, når deres stand-by-perioder er udløbet, således at de ressourcer, der er investeret i oprettelsen af dem, ikke går til spilde; opfordrer til, at de uddannes til at operere sammen med civile deployeringer; foreslår sågar, at de kan inkludere civile enheder eller eksperter i deres struktur, specielt IPU’er;

Tilvejebringelse af midlerne til en samlet krisestyring

43. opfordrer medlemsstaterne til nærmere at undersøge mulighederne for at udvikle kapaciteter med dobbelt anvendelse til civile og militære FSFP-missioner, især transportkapaciteter, og til at sikre interoperabilitet både i uddannelsen og i praksis, gøre bedre brug af eksisterende tilgange og kapaciteter og forbinde de civile og militære kapacitetsudviklingsprocesser, når det er hensigtsmæssigt;

Forskning og teknologi

44. understreger, at EU’s militære og civile personale i stigende grad vil komme til at arbejde side om side, og at de i vid udstrækning er udsat for de samme farer, som f.eks. improviserede eksplosive anordninger, og har behov for sammenlignelig kapacitet inden for områder såsom strategisk og taktisk transport, logistisk støtte, kommunikationssystemer og systemer til indhentning og evaluering af efterretninger, lægebistand, sikkerhed og beskyttelse af styrkerne, anvendelse af rumkapacitet samt ubemandede køretøjer;

45. understreger derfor behovet for at koordinere og stimulere investeringer i teknologier og kapacitet med dobbelt anvendelse med henblik på hurtigt at få lukket kapacitetshullerne og samtidig undgå unødvendigt dobbeltarbejde, skabe synergier og støtte standardisering; erindrer om den afgørende rolle, som Det Europæiske Forsvarsagentur i denne forbindelse bør spille i processen med at identificere behovene på kapacitetsområdet og påpege måder, hvorpå disse kapaciteter kan deles, lægges sammen eller opnås blandt Unionens medlemmer med henblik på at levere deployerbare redskaber til en succesrig og sikker afvikling og implementering af FSFP-operationer;

46. støtter i denne forbindelse det europæiske rammesamarbejde om sikkerheds- og forsvarsforskning med henblik på at sikre komplementaritet og synergi mellem investeringer i forsvarsforskning og -teknologi og Kommissionens investeringer i forskning i styrkelse af den civile sikkerhed under det syvende forskningsrammeprogram, f.eks. inden for områder som situationsforståelse, ubemandede luftfartøjer, farvandsovervågning, bekæmpelse af improviserede eksplosive anordninger, detektion og beskyttelse af kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare stoffer og sprængstoffer, kommunikation, indhentning af efterretninger, evaluering og overførsel af data samt internetsikkerhed;

47. bemærker imidlertid, at dette samarbejde ikke bør gå udover, hvad der er nødvendigt i lyset af civilt-militært samarbejde inden for områderne fredsbevarelse, konfliktforebyggelse, styrkelse af den internationale sikkerhed, krisestyring og humanitær bistand;

48. glæder sig over den åbne debat mellem EU's forsvarsministre på deres uformelle møde i Gent den 23.-24. september 2010 vedrørende europæisk forsvarsforskning og deres vurdering af EDA's rolle, jf. EU-traktatens artikel 42, stk. 3;

Hurtig tilvejebringelse af udstyr

49. tilskynder til yderligere bestræbelser på at sikre, at alt det udstyr, der er nødvendigt til hurtige krisehåndteringsaktiviteter, såvel civile som militære, er umiddelbart tilgængeligt; glæder sig over det igangværende arbejde med et lagerstyringssystem for civile ESFP-missioner; opfordrer næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant til at gennemføre en grundig cost-benefit-analyse med henblik på at fastlægge de optimale løsninger for hver type af nødvendigt udstyr; er af den opfattelse, at det – afhængigt af typen af udstyr – er nødvendigt at finde frem til den rette kombination af oplagring på EU-plan, rammekontrakter og faktiske lagre af udstyr ejet af medlemsstaterne;

50. bifalder i denne sammenhæng oprettelsen af et midlertidigt lager af civilt udstyr i Bosnien-Hercegovina og opfordrer til hurtige fremskridt med hensyn til at oprette et permanent lager med henblik på at forberede EU bedre til civil krisestyring;

Multinationalt samarbejde

51. opfordrer til yderligere fremskridt med hensyn til sammenlægning og deling af aktiver som en omkostningseffektiv måde at forøge kapaciteten, som er endnu mere relevant i en tid med økonomiske stramninger; bifalder især aktiviteter med henblik på at imødegå manglende kapacitet inden for strategisk lufttransport, nemlig en række medlemsstaters etablering af den europæiske lufttransportkommando (EATC) og initiativet til oprettelsen af en europæisk lufttransportflåde; opfordrer næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant og medlemsstaterne til at følge Det Europæiske Forsvarsagenturs henstillinger og til at intensivere arbejdet med at identificere andre områder, hvor principperne om sammenlægning og deling kan anvendes, herunder områderne uddannelse og missionsstøtte; bifalder i denne henseende forslag om at etablere en multinational helikopterafdeling udformet efter EATC’s forbillede, der kan anvendes til både civile og militære opgaver;

Partnerskaber

EU og FN

52. minder om at FN’s Sikkerhedsråd har det primære ansvar for opretholdelse af international fred og sikkerhed; understreger derfor behovet for et tæt samarbejde mellem EU og FN inden for civil og militær krisestyring og navnlig i forbindelse med humanitære hjælpeoperationer, hvor FN's Kontor for Koordination af Humanitære Anliggender (OCHA) spiller hovedrollen; opfordrer til, at sådanne operationer styrkes, specielt i områder, hvor den ene organisation skal overtage efter den anden, navnlig i lyset af de blandede erfaringer i Kosovo;

53. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre, at de yder tilstrækkelige bidrag til FN’s missioner, og at de bidrager på en koordineret måde; opfordrer næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant og Rådet til at udforske yderligere måder, hvorpå EU som helhed kan bidrage bedre til indsatser ledet af FN, som f.eks. ved at iværksætte hurtige EU-brobygningsoperationer eller operationer uden for indsatsområdet eller stille en EU-komponent til rådighed for en større FN-mission;

54. opfordrer til forbedret kontrol med EU-bistand, der implementeres via FN-organisationer, i overensstemmelse med Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 15/2009;

EU og NATO

55. påpeger, at, eftersom 21 af NATO’s 28 medlemmer er EU-medlemsstater, er et tæt samarbejde mellem EU og NATO af yderste vigtighed for at undgå overlapning i forbindelse med deployering af militær kapacitet, når de to organisationer opererer inden for samme område, dog med forbehold for princippet om selvstændig beslutningstagning og behørig respekt for visse EU-medlemsstaters neutralitet; gentager det presserende behov for at få løst de underliggende politiske problemer, der hæmmer samarbejdet mellem EU og NATO, og opfordrer til fuldstændig og mere effektiv implementering af Berlin plus-ordningerne, således at de to organisationer får mulighed for at intervenere effektivt i aktuelle og kommende kriser;

56. påpeger behovet for at give samme grad af gennemsigtighed og inddragelse til ikke-EU-NATO-medlemmer og ikke-NATO-EU-medlemmer ved gennemførelsen af fælles aktiviteter som anført i tredje kapitel i NATO's 2020-rapport ("Albright-rapporten");

57. opfordrer medlemsstater, der er medlemmer af NATO til at sikre, at NATO’s nye strategiske koncept ikke fører til unødig overlapning inden for civil kapacitet, hvilket ville føre til yderligere pres på allerede knappe ressourcer; er overbevist om, at NATO hellere skulle kunne trække på de civile kapaciteter i andre internationale organisationer såsom EU og FN;

58. gentager sin støtte til et tættere samarbejde mellem EU og NATO inden for kapacitetsudvikling og til, at NATO’s standarder så vidt muligt efterleves; opfordrer til yderligere fremskridt i de fælles bestræbelser på at håndtere manglen på transporthelikoptere; glæder sig over initiativer til at koordinere EU- og NATO-aktiviteter inden for bekæmpelse af CBRN-katastrofer og improviserede eksplosive anordninger samt tilvejebringelse af lægebistand, som er områder, der er relevante for både civile og militære operationer;

EU-OSCE-Den Afrikanske Union

59. understreger behovet for et tættere samarbejde mellem EU og OSCE og mellem EU og AU på deres særlige indsatsområder med forbedring af tidlig varsling og sikring af udveksling af bedste praksis og ekspertise inden for krisestyring;

°

°         °

60. pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes parlamenter, NATO's parlamentariske forsamling og til FN’s og NATO’s generalsekretærer.

• [1]  Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0015.
• [2]  Vedtagne tekster P7_TA-PROV(2010)0061.
• [3]  EFT L 201 af 3.8.2010, s. 30-40.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	28.10.2010
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	39 2 9
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Gabriele Albertini, Pino Arlacchi, Franziska Katharina Brantner, Frieda Brepoels, Elmar Brok, Arnaud Danjean, Mário David, Marietta Giannakou, Ana Gomes, Andrzej Grzyb, Takis Hadjigeorgiou, Anneli Jäätteenmäki, Tunne Kelam, Andrey Kovatchev, Paweł Robert Kowal, Eduard Kukan, Vytautas Landsbergis, Sabine Lösing, Ulrike Lunacek, Kyriakos Mavronikolas, Alexander Mirsky, María Muñiz De Urquiza, Annemie Neyts-Uyttebroeck, Raimon Obiols, Kristiina Ojuland, Pier Antonio Panzeri, Vincent Peillon, Alojz Peterle, Hans-Gert Pöttering, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Nikolaos Salavrakos, Jacek Saryusz-Wolski, Werner Schulz, Charles Tannock, Zoran Thaler, Johannes Cornelis van Baalen, Geoffrey Van Orden, Kristian Vigenin, Graham Watson
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Christian Ehler, Kinga Gál, Barbara Lochbihler, Norbert Neuser, Vittorio Prodi, Jacek Protasiewicz, Potito Salatto, Judith Sargentini, Marietje Schaake, Traian Ungureanu, Renate Weber