Procedure : 2009/2233(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0309/2010

Indgivne tekster :

A7-0309/2010

Forhandlinger :

PV 13/12/2010 - 20
CRE 13/12/2010 - 20

Afstemninger :

PV 14/12/2010 - 9.22
CRE 14/12/2010 - 9.22
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2010)0473

BETÆNKNING     
PDF 189kWORD 103k
5.11.2010
PE 442.941v02-00 A7-0309/2010

om opnåelse af reel territorial, social og økonomisk samhørighed i EU – en afgørende forudsætning for global konkurrenceevne?

(2009/2233(INI))

Regionaludviklingsudvalget

Ordfører: Petru Constantin Luhan

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om opnåelse af reel territorial, social og økonomisk samhørighed i EU – en afgørende forudsætning for global konkurrenceevne?

(2009/2233(INI))

Europa-Parlamentet,

- der henviser til Lissabontraktaten om ændring af traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (2007/C 306/01), særlig afsnit I og afsnit XVIII,

- der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 25. og 26. marts 2010,

- der henviser til meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget "Det globale Europa – i konkurrencen på verdensmarkedet – et bidrag til EU's strategi for vækst og beskæftigelse" (KOM(2006)0567),

- der henviser til OECD's årsrapport for 2009,

- der henviser til "Successful partnerships: a guide", OECD's LEED-forum for partnerskaber og lokalforvaltning, 2006,

- der henviser til rapporten om den globale konkurrence 2009-2010 fra Det Verdensøkonomiske Forum, Genève, Schweiz, 2009,

- der henviser til den uafhængige rapport ”An agenda for a reformed cohesion policy – A place-based approach to meeting European Union challenges and expectations” ("En dagsorden for en reformeret samhørighedspolitik – en stedbaseret tilgang til imødegåelse af EU's udfordringer og forventninger"), der blev udarbejdet af Fabrizio Barca i april 2009 på anmodning af Danuta Hübner, kommissær med ansvar for regionalpolitik,

- der henviser til dokument om retningslinjer for fremtiden for EU's samhørighedspolitik fra De Europæiske Kommuners og Regioners Råd, Bruxelles, december 2009,

- der henviser til beslutningen fra Forsamlingen af Regioner i Europa (AER) om regionalpolitik efter 2013, der blev vedtaget på AER's generalforsamling den 8. november 2007 i Udine, Italien,

- der henviser til meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om resultaterne af forhandlingerne vedrørende de samhørighedspolitiske strategier og programmer for programmeringsperioden 2007-2013 (KOM(2008)0301),

- der henviser til sin beslutning af 24. marts 2009 om gennemførelsen af strukturfondsforordningen 2007-2013: resultaterne af forhandlingerne om de nationale samhørighedsstrategier og de operationelle programmer(1),

- der henviser til sin beslutning af 24. marts 2009 om bedste praksis inden for regionalpolitik og hindringer for anvendelsen af strukturfondene(2),

- der henviser til sin beslutning af 21. oktober 2008 om forvaltning og partnerskab på nationalt, regionalt og projektplan inden for regionalpolitik(3),

- der henviser til sin beslutning af 24. marts 2009 om grønbog om territorial samhørighed og status for debatten om den kommende reform af samhørighedspolitikken(4),

- der henviser til sin beslutning af 16. juni 2010 om EU 2020(5),

- der henviser til den fjerde rapport om den økonomiske og sociale samhørighed (KOM(2007)0273),

- der henviser til Kommissionens 20. årsrapport om gennemførelse af strukturfondene i 2008 (KOM(2009)0617),

- der henviser til meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget "Private og offentlige investeringer til fordel for genopretningen og langsigtede strukturændringer: udvikling af offentlig-private partnerskaber" (KOM(2009)0615),

- der henviser til sin beslutning af 14. februar 2006 om en statsstøttereform 2005-2009(6),

- der henviser til forretningsordenens artikel 48,

- der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget (A7-0309/2010),

A. der henviser til, at fremme af den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed og solidariteten mellem medlemsstaterne er et af EU's mål, sådan som det er stadfæstet i artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union,

B. der henviser til, at EU kun kan være konkurrencedygtig på verdensplan, hvis de interne politikker øger EU's evne til at imødegå globale udfordringer i krisetider ved hjælp af en bæredygtig, kulstoffattig økonomi, der bevarer biodiversiteten, idet perioder med afmatning har vist, at mindre udviklede regioner har ringere genoprettelseskapacitet,

C. der henviser til, at konkurrenceevne og samhørighed hverken er modsætninger eller uforenelige, men at de på visse områder supplerer hinanden,

D. der henviser til, at selv om der er sket betydelige fremskridt med hensyn til konvergensen i EU, kan der konstateres en tendens til, at territoriale skævheder mellem EU-regionerne bliver værre, f.eks. med hensyn til tilgængelighed, navnlig hvad angår de regioner, der strukturelt set er ugunstigt stillet, men også på intraregionalt plan og inden for EU's områder, hvilket kunne føre til territorial adskillelse, øge forskellene mellem velstandsniveauerne i EU-regionerne og forringe EU's globale konkurrenceevne,

E. der henviser til, at OECD's årsrapport for 2009 indeholdt en henstilling om langsigtet vækst, som lagde vægt på betydningen af beskatning, investering i infrastruktur, uddannelse og arbejdsstyrken samt regulering af produktionsmarkeder og dermed fremhævede disses betydning,

F. der henviser til, at Det Verdensøkonomiske Forum i sin rapport om den globale konkurrence fra 2009 såvel som i andre rapporter har påpeget infrastrukturens afgørende betydning som nr. to af de 12 søjler, som den globale konkurrenceevne vurderes på grundlag af, og fastslog, at infrastruktur af høj kvalitet er nødvendig for at reducere afstande, tiltrække udenlandske investeringer og sikre, at økonomisk udvikling er mulig,

G. der henviser til, at konkurrenceevne i den sidste ende kun kan opnås, hvis den økonomiske vækst reelt er bæredygtig i hele EU,

H. der henviser til, at man i rapporten fra den uafhængige ekspertgruppe om F&U og innovation, der blev udpeget efter Hampton Court-topmødet, og som Esko Aho stod i spidsen for, under betegnelsen ”Skabelse af et Innovativt Europa” identificerer de nøgleområder - e-sundhed, medicin, transport og logistik, miljø, digitalt indhold, energi og sikkerhed - hvor et marked for innovation kan fungere, og hvor den offentlige politik kan spille en væsentlig rolle,

I. der henviser til, at det er nødvendigt for at nå EU 2020-målene at acceptere de forskellige udviklingsniveauer og de forskellige begrænsninger, og at der bør fastlægges målsætninger, som er i overensstemmelse med den faktiske situation og de faktiske behov, som identificeres ved høring af alle relevante aktører på de forskellige forvaltningsniveauer,

J. der henviser til, at Det Europæiske Råd i marts 2010 anerkendte vigtigheden af at fremme økonomisk, social og territoriel samhørighed, bl.a. via udviklingen af infrastruktur, med henblik på at sikre en vellykket EU 2020-strategi i en situation, hvor denne nye strategi vil tage fat på blokeringer i den økonomiske udvikling,

K. der henviser til, at samhørighedspolitikken har vist sig at være et effektivt instrument til at reagere på en fleksibel måde på de socioøkonomiske udfordringer, som finanskrisen medfører,

L. der henviser til, at foruden god infrastruktur er de vigtigste forudsætninger for konkurrenceevnen at fremme forskning, innovation og teknologisk udvikling og at sørge for tilsvarende uddannelse af høj kvalitet til folk i regionerne,

M. der henviser til, at regionerne vil spille en afgørende rolle for begrænsningen af krisens virkninger for offentligheden, og at de derfor bør slutte op om partnerskabsprincippet og udvikle passende instrumenter for forhåndsvurdering af de forskellige politiktypers territoriale virkninger med henblik på at imødegå større udfordringer såsom tilpasning til globalisering, demografiske ændringer og den deraf følgende affolkning af regionerne, klimaændring, energirelaterede spørgsmål og beskyttelsen af den biologiske mangfoldighed samt nye udfordringer, der opstår som følge af krisen;

N. der henviser til, at resultatet af drøftelserne om samhørighedspolitiske strategier og programmer for programmeringsperioden 2007-2013 har vist, at kvaliteten af programmer og inddragelsen af interessenter er øget på alle forvaltningsniveauer, hvilket udgør et skridt fremad i retning af opfyldelse af Lissabonmålene om øget økonomisk konkurrenceevne og beskæftigelse,

O. der henviser til, at reformen af samhørighedspolitikken skal fremme denne politik ved at sikre mere sammenhæng og bedre koordinering og synergi mellem de europæiske politikker uden at fremhæve ét politikområde på bekostning af et andet og på baggrund af EU's behov og målsætninger med hensyn til bæredygtig udvikling,

P. der henviser til, at de lokale og regionale aktørers involvering i samhørighedspolitikken afspejles i deres regionale og lokale strategier for at fremme økonomisk udvikling og social inddragelse,

Q. der henviser til, at den økonomiske konkurrenceevne i regioner med et udviklingsefterslæb øges gennem udvikling af deres kapaciteter, herunder udvikling af infrastruktur af enhver slags, hvilket muliggør adgang til uddannelse, forskning og innovation,

R. der henviser til, at selv om visse elementer i opbygningen af disse instrumenter, som f.eks. en fælles tidsramme og tilpasning til Lissabondagsordenen, giver mulighed for synergier, er der stadig forskelle, som f.eks. forskellige retsgrundlag, tematisk kontra territorialt fokus og delt kontra centraliseret forvaltning,

Samhørighedspolitik som en forudsætning for global økonomisk konkurrenceevne

1. understreger de landvindinger, der er gjort ved EU’s samhørighedspolitik, og det faktum, at dens gennemførelse er uomgængelig nødvendig for, at EU 2020-strategien kan lykkes som et instrument til udryddelse af forskellene mellem regionerne ved, at de gøres mere konkurrencedygtige, at indledningen af strukturelle reformer lettes, og regionernes evne til at tilpasse sig det globale klima øges;

2. glæder sig over, at alle medlemsstater for perioden 2007-2013 afsatte et betydeligt beløb af deres samlede finansielle tildelinger til F&U, innovation og udvikling af en videnbaseret økonomi, hvilket har ført til 246 nationale eller regionale operationelle programmer med ca. 86 mia. euro afsat til forskning og innovation, af hvilke der allerede er afsat 50 mia. euro til primær F&U samt innovationsaktiviteter; understreger, at eftersom forskning og innovation er væsentligt for forbedringen af EU's konkurrenceevne i betragtning af de globale udfordringer, skal der fortsat investeres i disse områder, og der skal foretages jævnlige resultatbaserede vurderinger af fremskridtene; anbefaler derfor med henblik på den næste programmeringsperiode, at medlemsstaterne og Kommissionen afsætter tilstrækkelige midler fra strukturfondene til forskning og innovation, især bæredygtig innovation, og styrker forskningskapaciteterne; understreger nødvendigheden af at fremme og anvende vellykkede modeller i videntrekanten for at sikre den bæredygtige udvikling i regional forskning og strategiske rammer for innovation i samarbejde med virksomheder, forskningscentre, universiteter og offentlige myndigheder; understreger det potentiale, der ligger i videnintensive regionale innovative klynger, med hensyn til at mobilisere den regionale konkurrenceevne, og opfordrer til en bedre koordinering af strukturfondene og det syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling;

3. understreger, at man ved at styrke koncentrationen af samhørighedspolitikkens ressourcer kan sikre, at denne politik giver et væsentligt bidrag til at fremme konkurrenceevnen, innovationen og beskæftigelsen i EU;

4. understreger, at den offentlige sektor på alle regeringsniveauer samt den private sektor spiller en nøglerolle i gennemførelsen af samhørighedspolitikken og i forbindelse med genopbygning af tilliden og solidariteten i krisetider og desuden ved at sikre lige muligheder, hvad angår adgangen til offentlige investeringer, navnlig i infrastruktur, nye teknologier og menneskelig kapital, samt ved at sikre en bæredygtig udvikling;

5. understreger, at EU-regionernes økonomiske konkurrenceevne hænger tæt sammen med eksistensen af et passende beskæftigelsesniveau, uddannet og kompetent arbejdskraft, social sikring og adgang til offentlige tjenesteydelser; understreger i den forbindelse, at den støtte til den sociale samhørighed, som samhørighedspolitikken giver, øger denne politiks betydning for den samlede regionale konkurrenceevne på globalt plan;

6. er af den opfattelse, at en samhørighedspolitik, der tager sigte på at reducere forskellene i udviklingsniveauer og forbereder regionerne til at imødegå langsigtede og kortsigtede udfordringer (globalisering, demografiske ændringer, affolkning af landdistrikter, klimaændring og beskyttelse af den biologiske mangfoldighed) ved at tage hensyn til deres specifikke styrker og svagheder i overensstemmelse med traktaternes ånd har vist sig at være væsentlig for den europæiske integrationsproces;

7. påpeger, at EU 2020-strategiens udfordringer bedre kan imødegås ved en forøgelse af synergierne mellem forskning, udvikling og innovation og samhørighedspolitikker; understreger, at samhørighedspolitik skal spille en væsentlig rolle i gennemførelsen af EU 2020-strategien, eftersom den stimulerer strukturelle ændringer i hele Europa og understøtter væsentlige investeringsprioriteter på alle planer, nemlig lokalt, regionalt, nationalt og grænseoverskridende plan, idet den sikrer social, økonomisk og territorial samhørighed; påpeger dog, at selv om samhørighedspolitikkens prioriteringer skal tilpasses til EU 2020-målene, skal den fortsat være en uafhængig politik, der kan tage højde for regionale særpræg og støtte de svageste og mest trængende regioner, så de overvinder deres socioøkonomiske vanskeligheder og naturlige handicap, og så skævhederne mindskes; mener, at man ved at sikre kontinuiteten i de samhørighedspolitiske retningslinjer, der allerede er i anvendelse, vil beskytte den regionale dimension af FUI og skabe job inden for innovative sektorer;

Territorial samhørighed – en afspejling af EU-politikkernes virkning på lokalt plan

8. tilslutter sig de holdninger, der kommer til udtryk i grønbogen om territorial samhørighed, hvad angår konkurrenceevnen, som afhænger "af, at der skabes forbindelser til andre landområder for at sikre, at fælles aktiver udnyttes på koordineret og bæredygtig vis" for at frigøre det potentiale, der ligger i EU's territoriale diversitet; understreger i den forbindelse, at den problemløse og koordinerede operation af transporttjenester, tilstrækkelig adgang til telekommunikation og, hvor det er passende, samling på områderne for energi, sundhedspleje, forskning, uddannelse, miljøbeskyttelse og infrastruktur er grundlæggende forudsætninger for yderligere at styrke konkurrenceevnen; opfordrer Kommissionen til at fremsætte konkrete forslag til fastlæggelsen og den efterfølgende gennemførelse af målsætningen om territorial samhørighed;

9. mener, at medlemsstaterne bør støtte en stedbaseret tilgang til fastlæggelse og gennemførelse af samhørighedspolitikken; anerkender, at regionernes rolle er forskellig i forskellige medlemsstater afhængigt af disses politiske og administrative struktur; anmoder om, at subsidiaritetsprincippet i dets styrkede og udvidede version som defineret i TEUF bør gennemføres på behørig vis, og at forbedring bør tilstræbes i den nuværende programmeringsperiode ved at fremme princippet om decentralisering til lokale myndigheder med henblik på at forbedre udnyttelsen af bevillingerne; anser det for at være kontraproduktivt i denne forbindelse, at regioner gennemsnitligt forvalter 30,5 % af det samlede budget, der er afsat til samhørighedspolitikken, idet det resterende budget forvaltes af de centrale regeringer; mener derfor, at partnerskabsprincippet må styrkes væsentligt i fremtiden;

10. er af den opfattelse, at navnlig grænseområderne understreger de problemer, som EU står over for i forbindelse med udfordringen ved at åbne grænserne og dermed fuldende det indre marked og globaliseringen; understreger, at sådanne områders konkurrenceevne kan undermineres af nødvendigheden af at tackle konkurrerende skatte- og velfærdssystemer, komplekse administrative ordninger og migrationsstrømme mellem regioner og lande; understreger vigtigheden af, at man udvikler de nødvendige redskaber til grænseoverskridende samarbejde og forvaltning på flere niveauer, og opfordrer Kommissionen til at fremme udveksling af information og bedste praksis;

11. minder om, at territorial samhørighed har en horisontal, multisektoriel karakter, og at EU's politikker derfor skal bidrage til dens opnåelse; gentager, at dette koncept ikke er begrænset til regionalpolitikkens virkninger, men også indebærer koordination med andre EU-politikker, der tager sigte på bæredygtig udvikling og giver konkrete resultater på regionalt plan med henblik på at udvikle og til fulde udnytte de specifikke former for regionalt potentiale og øge deres indvirkning på stedet, så man fremmer regionernes konkurrenceevne og tiltrækningskraft og skaber territorial samhørighed; er af den opfattelse, at "koncentration, samarbejde og forbindelse" er den territoriale samhørigheds nøglebegreber med henblik på en mere afbalanceret territorial udvikling i EU;

12. understreger, at styring på mange niveauer medfører overdragelse af ansvar for programmer, hvilket giver mulighed for bedre udnyttelse af det territoriale samarbejdes potentiale, og at principperne om styring på mange niveauer derfor bør gennemføres, for at EU kan blive i stand til at arbejde hen imod fælles mål gennem brug af sammenhængende og resultatorienterede foranstaltninger, idet der opstilles regionale og lokale prioriteter;

13. bifalder resultaterne af Urban- og Leader-initiativerne og understreger nødvendigheden af at gøre brug af disse erfaringer og de dermed forbundne eksempler på bedste praksis i forbindelse med skabelsen af rammerne for en integreret, afbalanceret udvikling af by- og landdistrikter i overensstemmelse med de enkelte regioners behov; opfordrer Kommissionen til at undersøge og foreslå arbejdsmetoder, der fremmer by- og landpartnerskaber, bekæmper affolkningen af landdistrikter og samtidig fremmer en bæredygtig udvikling af byområder, eftersom næsten 80 % af EU’s befolkning bor i byområder; påpeger, at både by- og landområder spiller en dynamisk rolle i den regionale økonomiske udvikling, og understreger med henblik på næste programmeringsperiode nødvendigheden af investering i såvel by- som byoplandsprojekter og for en bedre koordination med landdistriktsudviklingsprogrammer;

Styrkelse af samhørighedspolitikkens gennemslagskraft med henblik på øget økonomisk konkurrenceevne

14. betragter partnerskaber som et nøgleprincip for fastlæggelsen af indholdet i samhørighedspolitikken, eftersom en bottom-up-tilgang styrker den administrative kapacitet og kvaliteten af programmeringsprocessen; mener, at alle forvaltningsniveauer bør spille en sammenhængende, komplementær og positiv rolle med hensyn til fremme af EU's økonomiske konkurrenceevne; opfordrer Kommissionen til at give en klarere definition af partnerskabsprincippet for at sikre, at der oprettes ægte partnerskaber med regionale og lokale myndigheder, og for at lette udvekslingen af bedste praksis mellem regionerne;

15. påpeger, at samfinansiering er et fundamentalt princip for en sund forvaltning af samhørighedspolitikken; opfordrer til den fortsatte anvendelse af dette princip trods de begrænsninger af de offentlige udgifter, som krisen har medført;

16. understreger behovet for at fremme iværksætterånd og støtte små og mellemstore virksomheder (SMV’er), idet man anerkender den afgørende rolle, de har spillet for fremme af økonomisk konkurrenceevne og jobskabelse; understreger behovet for at revidere og konsolidere den rolle, som de EU-instrumenter, der støtter EU's konkurrenceevne, spiller, med henblik på at forenkle de administrative procedurer, gøre adgangen til finansiering lettere, særlig for SMV'er, og indføre innovative incitamentmekanismer med henblik på at nå målene i forbindelse med intelligent, bæredygtig og integrativ vækst samt fremme af et tættere samarbejde med Den Europæiske Investeringsbank og andre finansielle institutioner; påskønner i denne forbindelse den merværdi, der tilbydes af finansieringstekniske instrumenter, og tilskynder til brugen heraf samt til brug af revolverende fonde og globale tilskud i videst mulig målestok med henblik på at opnå positive synergier og maksimerende resultater; opfordrer endvidere til, at der skabes forenklet adgang til risikokapital og mikrofinansiering;

17. understreger endvidere, at effektiv gennemførelse af samhørighedspolitikken i høj grad afhænger af, hvordan den udformes, og at det derfor er af afgørende betydning at inddrage lokale og regionale myndigheder i en tidlig fase i udformningen og gennemførelsen af den fremtidige samhørighedspolitik; understreger ligeledes behovet for at oprette horisontale og vertikale partnerskaber mellem de offentlige myndigheder på alle niveauer med henblik på at opnå en så effektiv forvaltning som muligt på flere niveauer; minder om, at styring på mange planer er et af samhørighedspolitikkens væsentligste principper, og at det er af grundlæggende betydning for sikring af kvaliteten af beslutningsprocessen; understreger i denne forbindelse vigtigheden af det partnerskab, som de regionale myndigheder har med Regionsudvalget;

18. bifalder ændringen af Rådets forordning nr. (EF)1083/2006, der forenkler procedurerne for anvendelsen af strukturfondene og Samhørighedsfonden, og opfordrer Kommissionen til at fortsætte forenklingen af sådanne procedurer for at sikre fleksibiliteten af disse samt begrænse de administrative omkostninger for bidragsmodtagerne, således at myndighederne rettidigt kan imødegå større udfordringer med de nødvendige ressourcer; mener, at offentlig-private partnerskaber reelt kan yde et bidrag ved at supplere de tiltag, der gennemføres på lokalt og regionalt plan, og opfordrer Kommissionen til at fremsætte konkrete forslag med henblik på konsolidering af offentlig-private partnerskaber inden for rammerne af samhørighedspolitikken;

19. understreger betydningen af, med henblik på at fjerne skævhederne, forsat primært at støtte projekter, der er rettet mod regioner med et udviklingsefterslæb, således at de forventede effekter kan opnås i løbet af den nuværende programmeringsperiode i overensstemmelse med de indledende skøn; bemærker, at forbedret adgang og infrastrukturfaciliteter vil bidrage til at gøre de regioner, der halter bagefter på det indre marked, mere konkurrencedygtige, og det vil således bidrage til EU's eksterne konkurrenceevne som helhed; mener, at tilbagetrækningen af denne støtte ville begrænse effekten af de indledende positive resultater;

20. understreger, at selvom samhørighedspolitikken traditionelt er koncentreret om de mindst velstående regioner, vedrører den dog alle europæiske regioner, uanset deres udviklingsniveau; understreger derfor nødvendigheden af at tilskynde til at arbejde hen imod regional konkurrenceevne og beskæftigelse; gentager, at en stærk og velfinansieret samhørighedspolitik med et budget, der i det mindste svarer til det nuværende i såvel absolut og relativ henseende, er en forudsætning for at nå målene med EU 2020-strategien med henblik på såvel at sikre en intelligent, bæredygtig og integrativ økonomi, idet EU gøres konkurrencedygtig på verdensplan, som at sikre, at alle regioner udvikler sig harmonisk og opnår målet med social, økonomisk og territorial samhørighed;

21. mener, at BNP skal forblive hovedkriteriet, når der skal træffes afgørelse om støtteberettigelse under regionalpolitikken, selv om der også kan benyttes andre målbare indikatorer, hvis disse viser sig at være relevante, men at de nationale myndigheder dog skal gives mulighed for på det relevante niveau i beslutningstagningen at anvende andre indikatorer, som tager hensyn til særlige forhold i regionerne og byerne;

22. understreger vigtigheden af i forbindelse med tildeling af midlerne at tage hensyn til de specifikke karakteristika ved for eksempel kystområder, bjergegne og afsidesliggende regioner, regioner, der er ramt af affolkning, eller fjerntliggende grænseregioner og byer; tilskynder regionerne til at stille forslag til, hvordan deres regionale særtræk kan udnyttes; opfordrer Kommissionen til at tilpasse de forskellige finansieringsinstrumenter med henblik på at skabe merværdi på kort og mellemlang sigt, idet der ligeledes tages hensyn til konsekvenserne af den økonomiske og finansielle krise;

23. opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan nye teknikker inden for finansforvaltning kan forbedre samhørighedspolitikkens effektivitet og indvirkning med henblik på at opnå de bedst mulige resultater i de valgte projekter;

24. understreger de positive virkninger, som ligestilling mellem kønnene har på EU's økonomiske vækst, på den sociale samhørighed og således på EU's konkurrenceevne;

Samhørighedspolitik som et væsentligt politikområde efter 2013

25. understreger den afgørende betydning, som regionaludvikling og territorial samhørighed som følge af deres europæiske merværdi overalt i Europa har for styrkelsen af EU's økonomiske konkurrenceevne og for at nå EU 2020-målene, idet en stedbaseret tilgang er et af de vigtigste skridt på vejen mod økonomisk balance;

26. understreger vigtigheden af en integreret tilgang til strukturfondenes anvendelse, eftersom det er et vigtigt redskab til at hjælpe regionerne med at opnå bæredygtig vækst, beskæftigelse og velstand;

27. understreger nødvendigheden af at fastholde overgangsordningerne for at styrke og forbedre det nuværende udviklingsniveau, der risikerer at blive forringet, hvis finansieringen reduceres betydeligt, når et givet mål er nået; påpeger, at dette ville sikre ligebehandling af regioner i samme situation, hvilket på sin side ville føre til en effektiv tilrettelæggelse af programmerne;

28. minder Kommissionen og medlemsstaterne om, at den europæiske offentligheds forventninger er baseret på dennes behov, og især på ønsket om adgang til tilstrækkelig infrastruktur og offentlige tjenesteydelser af høj kvalitet, som bør tilvejebringes på en retfærdig måde og til overkommelige priser for alle europæiske borgere, uanset hvor de bor og arbejder; insisterer på, at retten til lige muligheder skal respekteres, og understreger nødvendigheden af handicappedes adgang til alle infrastrukturer og projekter, der finansieres under strukturfondene;

29. understreger, at det for at konsolidere viden og innovation som drivkraft i den fremtidige økonomiske vækst og EU's konkurrenceevne er nødvendigt at forbedre uddannelsens kvalitet, bygge videre på forskningsresultaterne, fremme innovation og videnoverførsel i hele EU, udnytte IKT mest muligt, sikre, at innovative idéer bliver afspejlet i nye produkter og tjenesteydelser, som fremmer vækst og arbejdspladser af høj kvalitet og bidrager til at tage fat på udfordringerne med samfundsmæssige forandringer i Europa og resten af verden, tilskynder til iværksætterkultur, prioriterer brugernes behov og markedsmuligheder og sikrer en tilgængelig og tilstrækkelig finansiering, i hvilken strukturfondene spiller en vigtig rolle;

30. fremhæver det forhold, at økonomisk, social og territoriel samhørighed giver mulighed for i fuldt omfang at udnytte potentialet ved forskning, udvikling og innovation og for at sikre en højere levestandard for de europæiske borgere og en større tillid til EU; mener, at selektiv og kombineret investering i forskning, udvikling og innovation bør tage hensyn til den eksisterende kapacitet og det eksisterende potentiale på regionalt og lokalt plan samt støtte udviklingen af nøgleområder såsom e-sundhed, medicin, transport og logistik, miljø, digitalt indhold, energi og sikkerhed gennem institutionsudvikling og kapacitetsopbygningsprogrammer;

31. mener, at nogle af de midler, der er afsat til forskning, udvikling og innovation under samhørighedspolitikken, bør anvendes til at opnå og fastholde rollen som verdens førende på områder, hvor Europa allerede har en konkurrencefordel, og på områder, hvor Europa har fornyet mulighed for at blive verdens førende;

32. mener, at det for at styrke det indre marked er nødvendigt med specifikke foranstaltninger for at fremme konkurrencen på europæisk plan, uden at der dog skabes ubalance mellem medlemsstaterne; mener, at der på denne måde kan opnås et pænt stabilitets- og økonomisk velstandsniveau på europæisk plan;

33. anbefaler, at medlemsstaterne og Kommissionen er mere opmærksomme på at støtte større projekter, der dækker to eller flere operationelle programmer med større indvirkning på europæisk plan, hvilket vil skabe merværdi, føre til beskæftigelse af høj kvalitet og sikre regionernes bæredygtige udvikling;

34. mener, at samhørighedspolitikken fortsat bør fremme foranstaltninger, der vil skabe det størst mulige antal job, hvilket gør det muligt at udnytte de lokale menneskelige ressourcer og sørge for deres løbende udvikling, så man sikrer en høj produktivitet;

35. fastholder, at opnåelsen af økonomisk, social og territorial samhørighed er en nødvendig betingelse, men at det ikke er tilstrækkeligt til at sikre den økonomiske konkurrenceevne på verdensplan, hvilket kræver betydelige investeringer på nøgleområder såsom energi, miljø, infrastruktur, uddannelse, forskning og udvikling, kreative industrier og tjenester, logistik og transport;

o

o         o

36. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1)

Vedtagne tekster, P6_TA(2009)0165.

(2)

Vedtagne tekster, P6_TA(2009)0156.

(3)

Vedtagne tekster fra denne dag, P7_TA(2008)0492.

(4)

Vedtagne tekster, P6_TA(2009)0163.

(5)

Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0223.

(6)

EUT C 290 E af 29.11.2006, s. 97.


BEGRUNDELSE

En bedre livskvalitet, der garanteres af sikker beskæftigelse af høj kvalitet og adgang til infrastruktur af enhver slags – hvad enten denne er af transportmæssig, social eller uddannelsesmæssig karakter eller knyttet til forskning, udvikling og innovation – er hovedårsagen til offentlighedens støtte til den europæiske integrationsproces.

Samhørighedspolitikken kan sikre en sammenhængende udvikling i Den Europæiske Union gennem specifikke målsætninger og instrumenter og dermed opfylde de europæiske borgeres økonomiske og sociale behov. Samtidig står EU's medlemsstater, herunder dem i den østlige og sydøstlige del af Europa, direkte over for globaliseringens konsekvenser.

Hvordan hver enkelt medlemsstat udnytter de muligheder, der er forbundet med deltagelse i det europæiske indre marked, afhænger af landets modenhed og udviklingsniveau, som er forskelligt fra land til land. Det følger heraf, at hver enkelt medlemsstat er ansvarlig for at fastlægge de mest effektive foranstaltninger for at bringe landets økonomi på højde med det globale system.

Denne betænkning med titlen Opnåelse af reel territoriel, social og økonomisk samhørighed inden for EU – en afgørende forudsætning for global konkurrenceevne? har til hensigt at indlede en debat blandt medlemmer af Europa-Parlamentet om den gensidige afhængighed og interesse i de foranstaltninger, der vedtages på europæisk og nationalt plan for at opfylde målsætningerne for EU-politikkerne, herunder målet om at styrke den globale økonomiske konkurrenceevne. Hensigten med betænkningen er at udstikke en ramme, inden for hvilken samhørighedspolitikkens betydning for integrationen og dens bidrag til styrkelsen af EU's globale konkurrenceevne fremhæves.

Ordførerens forslag

Den globale og europæiske sammenhæng har bragt regionerne i centrum enten på grund af de udfordringer, som de står over for, uanset om findes på områderne for klimaforandringer, en aldrende befolkning, social migration eller energi, eller på grund af de udfordringer, der er opstået som følge af den økonomiske og finansielle krise, hvis virkninger endnu kan mærkes på lokalt plan.

Ordføreren mener, at samhørighedspolitikken som EU's vigtigste politik på dette område giver regionerne mulighed for at imødegå udfordringerne på den bedst tænkelige måde og dermed bidrager til at styrke EU's globale økonomiske konkurrenceevne ved:

- at sikre samme levestandard for alle EU-borgere og

- fremme vækst ved at udnytte de lokale og regionale særtræk og dermed skabe merværdi og økonomisk produktivitet.

Samhørighedspolitikken har bidraget væsentligt til opfyldelsen af målsætningerne i Lissabonstrategien, men for at konsolidere de opnåede resultater og deres forventede virkninger, mener ordføreren, at der er behov for yderligere investeringer i infrastruktur af enhver slags som en forudsætning for en styrket økonomisk konkurrenceevne.

Infrastruktur – en grundlæggende faktor for styrket global konkurrenceevne

Infrastruktur er en af de vigtigste søjler, som vurderes internationalt for at fastslå niveauet af økonomisk konkurrenceevne, den gør det muligt at fjerne ulemperne ved afstande og sikrer bevægelighed for investeringer og arbejdsstyrken.

EU 2020-målene om en konkurrencedygtig, sammenkoblet og grønnere økonomi kan nås ved at modernisere og sammenkoble infrastruktur og støtte investeringsplaner og udviklingsprojekter, som er tilpasset hver enkelt regions særlige karakter. Denne tilgang kan gennemføres på bæredygtig vis ved at gøre brug af innovative metoder og instrumenter.

Ordføreren mener, at det er afgørende at opnå territorial samhørighed, eftersom man på territorielt plan kan se, hvorvidt:

- programmeringen af den regionale udviklingsproces svarer til et områdes særlige behov og specifikke potentiale

- de involverede partnere har tilstrækkelig institutionel kapacitet til at sikre den bedst mulige udnyttelse af EU-midlerne

- EU-støtten er af langsigtet karakter, som bygger videre på hidtil opnåede resultater ved gennemførelse af EU-finansierede projekter, og hvorvidt de er bæredygtige.

Forskellene i graden af decentralisering og omfanget af forvaltning på flere niveauer medfører problemer, som er mest udtalte på lokalt og regionalt plan, og det er en sand udfordring, der ligeledes må tackles på lokalt plan, at sikre, at offentligt finansierede foranstaltninger af europæisk og national oprindelse supplerer hinanden, således at dobbeltfinansiering undgås.

Der er behov for at sikre horisontal og vertikal koordination mellem de forskellige forvaltningsniveauer samt mellem de forskellige aktivitetsområder og de forskellige former for indsats. For at sikre fælles standarder i forbindelse med udvikling gennem økonomisk, social og territoriel samhørighed, navnlig i grænseområder, er det nødvendigt at:

- sikre programmering af høj kvalitet gennem inddragelse af interessenter fra alle relevante niveauer og sektorer

- anvende relevant og ensartet statistik og indikatorer både i programmerings- og gennemførelsesfasen

- gennemføre et overvågningssystem, som er specifikt tilpasset til en række indikatorer og effekter, der kan måles og analyseres

- udbrede kendskabet til resultaterne af evalueringer på alle forvaltningsniveauer og i de regionale virksomhedssektorer.

I betragtning af at strukturfondene og Samhørighedsfonden er de vigtigste finansieringsinstrumenter til opnåelse af de mål, som fastlægges på regionalt plan, er det hensigtsmæssigt at øge den merværdi, som de skaber, ved at:

- støtte de lokale og regionale myndigheders bestræbelser på at udvikle deres administrative kapacitet, eftersom der findes et dokumenteret behov for ekspertise vedrørende programmering af høj kvalitet. Medlemsstaterne og Kommissionen skal garantere teknisk bistand af høj kvalitet, og gennemførelsesprocessen i forbindelse med økonomisk, social og territorial samhørighed skal forbedres på lokalt og regionalt plan

- forenkle procedurerne for tildeling af midler fra strukturfondene og Samhørighedsfonden

- udvikle den nødvendige ramme for offentlig-private partnerskaber, således at disse bliver en holdbar og realistisk mulighed for regionerne.

I mange medlemsstater, hvor offentlig-private partnerskaber betragtes som en mulighed, mangler der en tilstrækkelig klar lovgivningsmæssig ramme og viden på regionalt plan til at gennemføre disse. Det er bl.a. afgørende, at EIB leverer den nødvendige tekniske bistand til myndighederne, så de kan etablere sådanne partnerskaber.

Der skal tages hensyn til alle forhold, så regionerne i den næste programmeringsperiode og inden for den overordnede ramme af EU 2020-målene hver især kan bidrage til en bæredygtig udvikling og sikre, at der opnås en sammenlignelig levestandard.

Efter 2013 bør samhørighedspolitikken blive en hjørnesten i den europæiske politik, eftersom denne spiller en afgørende rolle i begrænsningen af forskellene i udviklingsniveauer mellem de europæiske regioner. Det er givet, at den økonomiske og finansielle krise kan medføre visse ændringer, men med modenhed og fleksibilitet vil det være muligt at imødekomme regionernes meget forskelligartede behov. Dette er en af grundene til, at ordføreren mener, at der er behov for en trepartsaftale/-forpligtelse mellem Kommissionen, medlemsstaterne og regionerne, som klart udpeger, hvilke rolle de hver især skal spille for at nå de fastsatte mål.

Støtte til forskning, udvikling og innovation og fremme af uddannelse og færdigheder, der er nødvendige for at sikre et inkluderende arbejdsmarked, bør følges op af politikker og foranstaltninger på lokalt plan. Ved at sikre et fælles udviklingsniveau og adgang til grundlæggende infrastruktur og tjenesteydelser af høj kvalitet styrkes evnen til at modstå store udfordringer. Den globale økonomiske konkurrenceevne forstærkes af evnen til at reagere på globaliseringen.

Udnyttelsen af de europæiske og nationale finansieringsmidler, der er tilgængelige til projekter omfattende forskning, udvikling og innovation er ikke ensartet, hvilket peger på behovet for at styrke den administrative kapacitet på regionalt plan, således at der kan findes nye løsninger på de aktuelle problemer.

Ordføreren mener, at når målsætningen om at sikre samme livskvalitet er blevet nået ved at garantere adgang til infrastruktur og tjenesteydelser af høj kvalitet, kan regionerne begynde at koncentrere sig om foranstaltninger, der sigter mod styrkelse af det lokale, økonomiske potentiale, hvorunder en vigtig fase vedrører udarbejdelsen af lokale politikker om forskning, udvikling og innovation og den tilsvarende regionale infrastruktur.


RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

28.10.2010

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

38

5

1

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

François Alfonsi, Luís Paulo Alves, Sophie Auconie, Catherine Bearder, Jean-Paul Besset, Victor Boştinaru, Zuzana Brzobohatá, John Bufton, Alain Cadec, Salvatore Caronna, Ricardo Cortés Lastra, Francesco De Angelis, Rosa Estaràs Ferragut, Elie Hoarau, Danuta Maria Hübner, Filiz Hakaeva Hyusmenova, Seán Kelly, Evgeni Kirilov, Constanze Angela Krehl, Petru Constantin Luhan, Riikka Manner, Iosif Matula, Erminia Mazzoni, Miroslav Mikolášik, Jan Olbrycht, Wojciech Michał Olejniczak, Markus Pieper, Tomasz Piotr Poręba, Monika Smolková, Csanád Szegedi, Nuno Teixeira, Lambert van Nistelrooij, Oldřich Vlasák, Hermann Winkler, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Karima Delli, Jens Geier, Ivars Godmanis, Lena Kolarska-Bobińska, James Nicholson, Elisabeth Schroedter, László Surján, Patrice Tirolien

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Andrea Češková

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik