BETÆNKNING om menneskerettigheder, sociale og miljømæssige standarder i internationale handelsaftaler

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

BEGRUNDELSE

UDTALELSE fra Udenrigsudvalget (7.10.2010)

UDTALELSE fra Udviklingsudvalget (25.10.2010)

UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (3.5.2010)

UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (28.4.2010)

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

8.11.2010 - (2009/2219(INI))

Udvalget om International Handel
Ordfører: Tokia Saïfi

Procedure : 2009/2219(INI)

Forløb i plenarforsamlingen

Dokumentforløb :

A7-0312/2010

Indgivne tekster :

A7-0312/2010

Forhandlinger :

PV 24/11/2010 - 20
CRE 24/11/2010 - 20

Afstemninger :

PV 25/11/2010 - 8.2
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2010)0434

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
BEGRUNDELSE
UDTALELSE fra Udenrigsudvalget
UDTALELSE fra Udviklingsudvalget
UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

om menneskerettigheder, sociale og miljømæssige standarder i internationale handelsaftaler

(2009/2219(INI))

Europa-Parlamentet,

– der henviser til EU-traktatens artikel 2, 3, 6 og 21,

– der henviser til artikel 153, 191, 207 og 218 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

– under henvisning til artikel 12, 21, 28, 29, 31 og 32 i Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder,

– der henviser til FN's menneskerettighedserklæring (1948) og andre FN-instrumenter på menneskerettighedsområdet, især pagten om borgerlige og politiske rettigheder (1966) og pagten om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (1966), konventionen til eliminering af alle former for racediskrimination (1965), konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (1979) og konventionen om barnets rettigheder (1989), FN-erklæringen om de oprindelige folks rettigheder (2007) samt slutdokumentet fra FN's milleniumtopmøde, som blev afholdt den 20.-22. september 2010 i New York,

– der henviser til Marrakesh-aftalen om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen (WTO) og til erklæringen fra den fjerde ministerkonference, der blev afholdt i Doha i november 2001, især til afsnit 31 heri,

– der henviser til sin beslutning af 20. september 1996 om Kommissionens meddelelse om hvorledes overholdelsen af de demokratiske principper og menneskerettighederne indgår i aftalerne mellem Fællesskabet og tredjelande (KOM(1995)0216)[1] samt til sin beslutning af 14. februar 2006 om menneskerettigheds- og demokratiklausulen i EU-aftaler[2],

– der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2001 om åbning af og demokrati i den internationale handel[3], der indeholder krav om WTO's efterlevelse af de Den Internationale Arbejdsorganisation ILO's grundlæggende sociale standarder såvel som EU's anerkendelse af ILO's beslutninger, herunder eventuelle opfordringer til sanktioner i forbindelse med alvorlige overtrædelser af de grundlæggende sociale standarder,

– der henviser til sin beslutning af 25. april 2002 om Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om, hvordan Den Europæiske Union kan medvirke til at fremme menneskerettigheder og demokratisering i tredjelande (KOM(2001)0252)[4],

– der henviser til Kommissionens meddelelse om den sociale dimension af globaliseringen - EU's politiske bidrag til at sprede fordelene til alle borgerne (KOM(2004)0383),

– der henviser til sin beslutning af 15. november 2005 om globaliseringens sociale dimension[5],

– der henviser til sin beslutning af 5. juli 2005 om udnyttelse af børn i udviklingslandene, med særligt fokus på børnearbejde[6],

– der henviser til Rådets konklusioner af 14. juni 2010 om børnearbejde[7],

– der henviser til sin beslutning af 6. juli 2006 om retfærdig handel og udvikling[8],

– der henviser til sin beslutning af 22. maj 2007 om et globalt Europa - eksterne aspekter af konkurrenceevnen[9] som svar på Kommissionens meddelelse til Rådet og Parlamentet med titlen "Det globale Europa - i konkurrencen på verdensmarkedet - Et bidrag til EU's strategi for vækst og beskæftigelse" (KOM(2006)0567),

– der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Fremme af anstændigt arbejde for alle – EU's bidrag til gennemførelsen af dagsordenen for anstændigt arbejde i verden" (KOM(2006)0249),

– der henviser til, at parterne i FN's Økonomiske og Sociale Råds ministererklæring fra 2006 om fuld beskæftigelse og anstændigt arbejde anerkendte fuld og produktiv beskæftigelse og anstændigt arbejde for alle som en afgørende faktor for bæredygtig udvikling,

– der henviser til sin beslutning af 23. maj 2007 om anstændigt arbejde for alle[10], hvori der med henblik på fremme af anstændigt arbejde kræves indarbejdelse af de sociale standarder i EU's handelsaftaler, især de bilaterale aftaler,

– der henviser til ILO's dagsorden for anstændigt arbejde og til ILO's globale jobpagt, der blev vedtaget ved global konsensus den 19. juni 2009 på Den Internationale Arbejdskonference, samt til ILO's erklæring fra 2008 om social retfærdighed for en fair globalisering,

– der henviser til Bruxelleskonventionen af 1968 som konsolideret ved Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område[11],

– der henviser til den generelle præferenceordning (GSP), der trådte i kraft den 1. januar 2006 og tillader toldfri adgang eller adgang til nedsat toldsats for et forhøjet antal varer, og som ligeledes indeholder en ny tilskyndelsesforanstaltning til fordel for sårbare lande, der har særlige handelsmæssige, finansielle eller udviklingsmæssige behov,

– der henviser til alle aftaler mellem Den Europæiske Union og tredjelande,

– der henviser til partnerskabsaftalen mellem medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) og EU, der blev undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000, og til revisionerne heraf i 2005 og 2010,

– der henviser til beslutningerne om de økonomiske partnerskabsaftaler med AVS-regionerne og -staterne, især beslutningerne af 26. september 2002[12], af 23. maj 2007[13] og af 12. december 2007[14],

– der henviser til de internationale miljøkonventioner som f.eks. Montrealprotokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget (1987), Baselkonventionen om kontrol med grænseoverskridende transport af farligt affald (1989), Cartagenaprotokollen om biosikkerhed (2000) og Kyotoprotokollen (1997),

– der henviser til kapitel 13 i den frihandelsaftale, der blev undertegnet mellem EU og Sydkorea i oktober 2009,

– der henviser til afslutningen af forhandlingerne mellem EU og Colombia og Peru om en flerpartshandelsaftale,

– der henviser til høringen om anvendelse af de sociale og miljømæssige standarder i handelsforhandlinger, som blev afholdt af Europa-Parlamentet den 14. januar 2010,

– der henviser til forretningsordenens artikel 48,

– der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel og udtalelser fra Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender samt Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A7‑0312/2010),

A. der henviser til, at sammenhængen mellem handel, menneskerettigheder og sociale og miljømæssige standarder er blevet et nøgleelement i de økonomiske og handelsmæssige forbindelser og er en integreret del af forhandlingerne om frihandelsaftaler,

B. der henviser til, at tilfælde af konkurrenceforvridning og risiko for miljødumping og social dumping bliver stadig mere hyppige, hvilket især skader virksomheder og arbejdstagere i EU, som skal overholde højere sociale, miljømæssige og skattemæssige normer,

C. der henviser til, at EU bør vedtage en differentieret strategi, som tager hensyn til handelspartnernes udviklingsniveau, såvel hvad angår krav på det sociale og miljømæssige område som hvad angår handelsliberaliseringerne, med henblik på at skabe betingelser for en loyal og retfærdig konkurrence på internationalt plan,

D. der henviser til, at bilaterale fora er blevet det primære sted at forfølge politiske mål, også selv om perspektiverne for indførelse af multilaterale bestemmelser til regulering af forholdene mellem handel, arbejde eller miljø i WTO-regi ikke er særlig lovende,

E. der henviser til, at det ikke desto mindre er essentielt at arbejde på at genskabe ligevægten mellem handelsrettigheder og grundlæggende rettigheder og at styrke dialogen mellem de førende internationale organisationer, især mellem ILO og WTO, med henblik på at opnå større social sammenhæng mellem internationale politikker og en bedre styremåde på verdensplan,

F. der henviser til, at der er talrige grunde til at medtage bestemmelser om menneskerettigheder og sociale og miljømæssige standarder i internationale handelsaftaler, lige fra ønsket om at skabe rimelige og lige handelsforhold og sikre en vis grad af god handelsskik ("level palying field") og til på mere normativt niveau at forsvare de universelle værdier, som EU står for, og sikre sammenhængen i EU's politikker,

G. minder om, at FN's erklæring fra 1986 om retten til udvikling bekræfter, at retten til udvikling er "en umistelig menneskerettighed, som giver ethvert menneske og alle folkeslag ret til at deltage i, bidrage til og nyde godt af økonomisk, social og kulturel udvikling"; mener derfor, at EU har en forpligtelse til ikke at underminere denne ret, men rent faktisk at integrere den i internationale aftaler og anvende den som rettesnor for europæiske politikker;

H. der henviser til, at Lissabontraktaten fastslår, at EU's optræden udadtil, som handelen er en integreret del af, bør styres af de selvsamme principper, som ligger til grund for dens oprettelse; der henviser til, at den europæiske sociale model, der er en kombination af bæredygtig økonomisk vækst og forbedrede arbejds- og leveforhold, også kan være et foregangsbillede for andre partnere; der henviser til, at handelsaftaler endvidere bør være i overensstemmelse med de øvrige internationale forpligtelser og konventioner, som de kontraherende stater har givet tilsagn om at efterleve, i henhold til deres nationale ret,

I. der henviser til, at det er vigtigt at opretholde det nuværende niveau af sociale og miljømæssige standarder i EU, og at udenlandske virksomheder, der opererer på EU's indre marked, overholder dem,

J. der henviser til, at inkluderingen af menneskerettighederne og de sociale og miljømæssige normer i handelsaftalerne kan tilføre sådanne aftaler en merværdi og dermed muliggøre en øget deltagelse fra civilsamfundets side, en øget støtte til den politiske og sociale stabilitet og ligeledes kan skabe et mere gunstigt handelsklima,

K. understreger, at handelssektoren og overholdelse af menneskerettighedsstandarder samt sociale og miljømæssige standarder er vigtige faktorer i forbindelse med sikring af fred og velstand i verden, men at de ikke kan bruges til at løse alle problemer mellem verdens stater; bemærker dog, at dødvande i politiske situationer kan overvindes ved at styrke handelsforbindelser og derved sikre fastlæggelse af fælles interesser, særligt inden for miljøbeskyttelse, som en måde at løse konflikter på,

L. der henviser til, at andre lande har vist positive eksempler med hensyn til at indarbejde sociale standarder i handelsaftaler,

M. der henviser til, at den generelle præferenceordning afhænger af, at modtagerlandene overholder principperne i internationale menneskerettighedskonventioner og centrale arbejdsstandarder, og indeholder en særlig ordning med supplerende toldpræferencer med henblik på at fremme ratificering og en effektiv gennemførelse af centrale internationale konventioner om menneske- og arbejdsrettigheder, miljøbeskyttelse og god forvaltningspraksis; der henviser til, at manglende efterlevelse af betingelserne kan medføre ophævelse af handelsordningen,

1. anmoder derfor om, at handel ikke længere betragtes som et mål i sig selv i EU's fremtidige handelsstrategi, men som et redskab der giver mulighed for at fremme en retfærdig handel og generelt at indføre og gennemføre sociale og miljømæssige normer med alle EU's handelspartnere; mener, at EU bør anlægge en positiv, men ligeledes juridisk bindende energisk tilgang til disse forhandlinger; understreger, at inkluderingen af bestemmelser omhandlende bæredygtig udvikling, især i de bilaterale aftaler, vil være til gavn for alle parter;

2. minder om, at handelspolitikken er et redskab til at opfylde EU’s globale målsætninger, og at EU’s handelspolitik i henhold til artikel 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde føres "inden for rammerne af principperne og målene for Unionens optræden udadtil", og at den ifølge EU-traktatens artikel 3 bl.a. skal bidrage til "bæredygtig udvikling af jorden, solidaritet og gensidig respekt folkene imellem, fri og fair handel, udryddelse af fattigdom og beskyttelse af menneskerettighederne, især børns rettigheder, samt nøje overholdelse og udvikling af folkeretten, herunder overholdelse af principperne i De Forenede Nationers pagt";

Menneskerettigheder og sociale og miljømæssige standarder i multilaterale handelsforbindelser

3. opfordrer til øget samarbejde på multilateralt plan mellem WTO og hovedinstitutionerne under FN på menneskerettighedsområdet; mener, at tættere forbindelser såvel som særlige procedurer med FN's højkommissær for menneskerettigheder vil være særlig nyttige for at sikre multilaterale handelsforhold med respekt for menneskerettighederne; mener ligeledes, at højkommissærens ekspertise bør tages i betragtning i WTO-panelerne og appelinstansen, når der konstateres tilfælde af alvorlige krænkelser af menneskerettighederne;

4. mener, at en universel regelmæssig gennemgang af menneskerettighederne, forestået af Rådet, kan være et nyttigt redskab til kontrol af efterlevelsen af de menneskerettighedsbestemmelser, der er tilknyttet de internationale handelsaftaler

5. understreger, at udvidelsen af samarbejdet med ILO, der er det kompetente organ til fastsættelse af og forhandling om internationale arbejdsstandarder og tilsyn med gennemførelsen heraf i lov og i praksis, såvel som ILO's fulde deltagelse i WTO's arbejde er af essentiel betydning;

a) anmoder i denne henseende om, at ILO gives officiel observatørstatus inden for WTO og ret til at holde indlæg på WTO's ministerkonferencer;

b) foreslår, at der i WTO-regi oprettes en Komité for handel og anstændigt arbejde i stil med Komitéen for handel og miljø, og insisterer på, at begge komitéer tillægges et klart defineret mandat og har reel indflydelse;

c) foreslår, at relevante tilfælde, hvor der er risiko for overtrædelser af de internationale arbejdskonventioner på grund af handelsmæssige uoverensstemmelser, bør kunne indbringes for ILO, ligesom de kan indbringes for FN's højkommissær for menneskerettigheder;

d) foreslår, at der i tilfælde af, at en WTO-medlemsstat anser en afgørelse truffet af tvistbilæggelsesinstansen for en anfægtelse af en afgørelse truffet af ILO om efterlevelse af arbejdskonventioner, skal findes en klagemulighed i ILO-regi.

6. fastholder, at de fastsatte mål, der består i på den ene side at fastholde og bevare en åben, ikke-diskriminerende, multilateral handelsordning og på den anden side i at gøre tiltag til beskyttelse af miljøet og til fremme af den bæredygtige udvikling, skal være gensidigt forstærkende; understreger, at ifølge artikel 20 i GATT kan medlemsstaterne vedtage handelsmæssige foranstaltninger til beskyttelse af miljøet, forudsat at disse foranstaltninger ikke anvendes som et middel til at udøve en vilkårlig eller uretfærdig forskelsbehandling, og opfordrer medlemsstaterne til at gøre fuld brug af denne bestemmelse;

7. glæder sig over eksistensen af WTO's Komité for handel og miljø, der bør være et essentielt forum for bestræbelserne på at fremme integration og uddybelse af forbindelserne mellem miljø og handel; håber, at komitéens rolle og dens arbejde vil udvikle sig, således at den på en positiv måde kan håndtere de vigtigste handels- og miljømæssige udfordringer, som det internationale samfund står overfor;

8. understreger betydningen af at forbedre adgangen til grønne goder og teknologier for at kunne nå målene om en bæredygtig udvikling og opfordrer alle parter, der deltager i forhandlingerne, til at fordoble deres indsats for at opnå en snarlig afslutning på forhandlingerne om reduktion eller ophævelse af toldbarrierer og andre forhindringer for miljøvarer og -tjenester, med det formål at fremme nye former for beskæftigelsespolitikker og jobskabelse, der opfylder ILO's standarder for anstændigt arbejde, og mulighederne for vækst i de EU-baserede industrier og SMV'er;

9. understreger nødvendigheden af at gøre fremskridt i forhandlingerne om de øvrige punkter under artikel 31 i Dohaerklæringen om forholdet mellem de eksisterende WTO-regler og de specifikke handelsmæssige forpligtelser, der er fastsat i de multilaterale miljøaftaler (MMA), og at fremme et snævrere samarbejde mellem MMA-sekretariaterne og WTO-komiteerne, hvilket er et essentielt element for at sikre, at de handelsmæssige og miljømæssige regelsæt udvikles på sammenhængende vis;

10. finder, at en multilateral aftale om klimaet vil være det mest hensigtsmæssige instrument til at sikre en internalisering af de negative miljøeksternaliteter vedrørende CO₂, men frygter at en sådan aftale ikke vil blive opnået i nær fremtid; mener derfor, at EU fortsat bør undersøge mulighederne for at indføre passende miljøværktøjer til de industrielle sektorer, der har en forhøjet risiko for kulstoflækage, parallelt med bortauktioneringen af CO₂-kvoterne under EU's emissionshandelssystem, navnlig en "CO₂-inkluderingsmekanisme", idet en sådan mekanisme vil give mulighed for at bekæmpe risikoen for, at CO₂-emissioner overføres til tredjelande;

11. foreslår, at der, når der er blevet forhandlet og undertegnet en international aftale om klimaet, oprettes en reel verdensmiljøorganisation, der skal sikre, at de indgåede engagementer bliver gennemført, og at de miljømæssige standarder overholdes. Denne fremtidige organisation vil eksempelvis obligatorisk blive konsulteret i spørgsmål om miljødumping;

Menneskerettigheder og sociale og miljømæssige standarder i bilaterale handelsforbindelser

12. støtter kraftigt praksis med at medtage juridisk bindende klausuler om menneskerettigheder i EU's internationale aftaler, men minder om, at der fortsat er store udfordringer hvad angår kontrollen med og iværksættelsen af disse klausuler; gentager, at disse klausuler ligeledes bør medtages i alle handels- og sektoraftaler med en klar og præcis høringsmekanisme om modellen i Cotonouaftalens artikel 96; glæder sig i denne forbindelse over, at der er blevet indført en sådan klausul i den nye generation af frihandelsaftaler;

13. understreger, at den samme tilgang med systematisk indarbejdelse ligeledes bør finde anvendelse på kapitlerne om bæredygtig udvikling i de bilaterale aftaler;

14. konstaterer, at kommende handelsaftaler vil kunne indgås på baggrund af den nuværende finanskrise; mener, at dette ikke må medføre, at sociale og miljømæssige standarder, navnlig med hensyn til drivhusgasemissioner og håndtering af farligt affald, lades ude af betragtning i forbindelse med opfyldelse af andre mål;

15. opfordrer under hensyntagen til ovennævnte målsætninger Kommissionen til i alle de frihandelsaftaler, den forhandler med tredjelande, systematisk at medtage en række sociale og miljømæssige standarder, der omfatter

a) en liste over minimumsstandarder, der skal overholdes af samtlige EU's handelspartnere; på det sociale område bør disse standarder svare til ILO's otte grundlæggende konventioner (grundlæggende arbejdsstandarder), som er angivet i ILO's erklæring om grundlæggende arbejdstagerrettigheder (1998); ud over disse otte konventioner skal industrilandene overholde ILO's fire prioriterede konventioner; hvad angår miljøet og overholdelsen af menneskerettighederne skal minimumsstandarden svare til listen over konventioner om miljøet og principperne for god forvaltningspraksis i overensstemmelse med det europæiske regelsæt om den generelle præferenceordning

b) en liste over yderligere konventioner, der bør indføres gradvis og fleksibelt under hensyntagen til udviklingen i den pågældende partners økonomiske, sociale og miljømæssige situation; på det sociale område bør det endelige mål være at gennemføre ILO's dagsorden for anstændigt arbejde helt og fuldt;

16. understreger, at overholdelsen af disse standarder bør indebære, at de ratificeres, gennemføres i national lovgivning og effektivt gennemføres på hele det nationale område;

17. kræver, at der i alle fremtidige handelsaftaler indgår et forbud mod børnearbejde, navnlig i forbindelse med brydning og forarbejdning af natursten, og et fælles europæisk certificeringssystem, der sikrer, at importerede natursten og produkter på grundlag heraf beviseligt i hele værdikæden er produceret uden børnearbejde, jf. ILO-konvention 182;

18. understreger, at der eventuelt kan blive tale om betingede liberaliseringer, der omfatter en forkortelse af fristen for afvikling eller adgang til et supplerende marked, i tilfælde af overholdelse af de sociale og miljømæssige standarder;

19. understreger betydningen af en fortsat kontrol med iværksættelsen af aftalen med en åben og inkluderende tilgang i alle faser:

a) bemærker anvendelsen af konsekvensanalyser af den bæredygtige udvikling, men mener, at de ligeledes bør foretages før, under og efter forhandlingerne med henblik på at sikre en fortsat evaluering; understreger ligeledes, at det er vigtigt at handle fuldt ud på baggrund af deres resultater; mener ligeledes, at forhandlerne bør tage større hensyn til de prioriteter og betænkeligheder, der fremgår af disse konsekvensanalyser;

b) opfordrer Kommissionen til at udarbejde analyser af konsekvenserne for menneskerettighederne for at supplere analyserne af den bæredygtige udvikling med letforståelige handelsmæssige indikatorer baseret på menneskerettigheder og miljømæssige og sociale standarder;

c) opfordrer begge parter til regelmæssigt at forelægge rapporter om de generelle fremskridt i iværksættelsen af alle de engagementer, der er indgået i medfør af aftalen;

d) anmoder Kommissionen om at sikre, at partnerlandenes parlamenter inddrages i handelsforhandlinger med henblik på at forbedre forvaltning og demokratisk kontrol i udviklingslandene;

e) understreger betydningen af at inddrage borgerne i alle faser af forhandlingerne og i kontrollen af aftalen og kræver i denne forbindelse, at der indføres fora for bæredygtig udvikling eller rådgivende grupper forud for høringen af arbejdsmarkedets parter og repræsentanter for det uafhængige civilsamfund;

20. opfordrer til, at EU's handelsaftaler effektivt sørger for det højeste niveau af gennemsigtighed, strenge standarder for offentlige indkøb og virksomhedsregnskaber land for land i både de udviklede lande og udviklingslandene, med henblik på at bekæmpe ulovlig kapitalflugt;

21. opfordrer indtrængende Unionen til at forsvare retten til adgang til naturressourcer i forhandlinger om handelsaftaler og de indfødtes og oprindelige folks ret til væsentlige naturressourcer; opfordrer Kommissionen til i internationale handelsforhandlinger og -aftaler at inddrage problemet med erhvervelse og ejerskab af land i tredjelande, navnlig i de mindst udviklede lande og udviklingslandene;

22. anerkender, at kapitlet om bæredygtig udvikling i de bilaterale aftaler, der forhandles i øjeblikket, er bindende, men at det vil kunne styrkes, hvis det fastsætter:

a) en klageprocedure, der er åben for arbejdsmarkedets parter;

b) mulighed for at henvende sig til en uafhængig instans for at løse uoverensstemmelser vedrørende sociale eller miljørelaterede problemer hurtigt og effektivt, som f.eks. ekspertpaneler udvalgt af de to parter på grundlag af deres ekspertise inden for menneskerettigheder, arbejdsret og miljøret, og hvis anbefalinger bør være en del af en veldefineret proces med bestemmelser vedrørende deres gennemførelse;

c) mulighed for at henvende sig til en mekanisme til at løse uoverensstemmelser i forhold til andre parter i aftalen, der fastsætter bøder med henblik på at forbedre situationen i de pågældende sektorer eller en i det mindste midlertidig ophævelse af visse handelsmæssige fordele, som er fastsat i aftalen, i tilfælde af alvorlig overtrædelse af ovennævnte standarder;

23. understreger, at det er vigtigt at supplere aftalerne med ledsageforanstaltninger, herunder foranstaltninger til teknisk bistand og samarbejdsprogrammer, der har til formål at forbedre kapaciteten til at gennemføre især de grundlæggende konventioner på området menneskerettigheder og sociale og miljømæssige standarder;

Menneskerettigheder og sociale og miljømæssige standarder i unilaterale handelsforbindelser: GSP og GSP +

24. vurderer, at de 27 konventioner, hvis ratificering og effektive gennemførelse kræves for at kunne benytte sig af GSP +, udgør en enestående blanding af konventioner om menneskerettighederne, arbejdsretten samt standarder for miljø og god forvaltningspraksis; understreger, at GSP + hidtil har haft en synligt positiv indvirkning med hensyn til ratificeringen af disse konventioner, men mindre hvad angår deres gennemførelse, og ønsker derfor at lægge større vægt på de ledsageforanstaltninger, der har til formål at forbedre deres gennemførelseskapacitet; mener endvidere, at Kommissionen for at sikre troværdigheden af GSP+ bør iværksætte undersøgelser, hvis flere overensstemmende elementer angiver, at visse lande ikke gennemfører de 27 konventioner, og i givet fald ophæve præferencerne;

25. mener, at der kan skabes en tættere forbindelse mellem klausulerne om menneskerettigheder og GSP+ i EU's aftaler med tredjelande, navnlig hvad angår kontrollen heraf;

26. opfordrer Kommissionen til i forbindelse med revisionen af GSP at sikre, at især de mest trængende lande får gavn heraf, at forenkle de oprindelige regler, for at de lande, som modtager støtte under initiativet "alt undtagen våben" og GSP+ kan drage størst mulig nytte af de præferencer, som de tildeles; kræver, at der etableres gennemsigtige sammenligningspoints, mekanismer og kriterier for tildeling og tilbagetrækning af præferencer inden for rammerne af denne ordning; kræver ligeledes, at Europa-Parlamentet deltager fuldt ud i hele denne proces, navnlig hvad angår Rådets forslag vedrørende en liste over modtagerlande, iværksættelsen af undersøgelserne eller den midlertidige ophævelse af GSP+;

27. opfordrer indtrængende Kommissionen til hurtigst muligt at stille forslag om en forordning, der forbyder import til EU af varer, der er fremstillet ved hjælp af moderne former for slaveri eller tvangsarbejde, navnlig tvang af sårbare grupper, i strid med de grundlæggende menneskerettighedsstandarder;

28. opfordrer Kommissionen til på grundlag af rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen under forhandlinger om internationale handelsaftaler løbende at holde Parlamentet grundigt underrettet om alle relevante temaer;

29. opfordrer Kommissionen til i betragtning af Parlamentets øgede beføjelser i medfør af Lissabontraktaten at sikre en effektiv informationsstrøm og til enhver tid at tildele Parlamentets udsendte repræsentanter observatørstatus og således sikre det adgang til alle relevante møder og dokumenter;

30. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

[1] EFT C 320 af 28.10.1996, s. 261.
[2] EUT C 290 E af 29.11.2006, s. 107.
[3] EUT C 112 E af 9.5.2002 s. 326.
[4] EUT C 131 E af 5.6.2003, s. 147.
[5] EUT C 280 E af 18.11.2006, s. 65.
[6] EUT C 157 E af 6.7.2006, s. 84.
[7] Rådets konklusioner af 14. juni 2910 om børnearbejde, 10937/1/10.
[8] EUT C 303 E af 13.12.2006, s. 865.
[9] EUT C 102 E af 24.4.2008, s. 128.
[10] EUT C 102 E af 24.4.2008, s. 321.
[11] EUT L 12 af 16.1.2001, s. 1.
[12] EUT C 273 E af 14.11.2003, s. 305.
[13] EUT C 102 E af 24.4.2008, p. 301.
[14] EUT C 323 af 18.12.2008, s. 361.

Medtagelsen af klausulen om menneskerettigheder eller anvendelsen af sociale og miljømæssige standarder i handelsforhandlinger er komplekse problemer, der deler det internationale samfund. På den ene side fordømmer de nordlige lande den sociale og miljømæssige dumping, der foretages af vækstlandene, og som forvrider konkurrencen i de handelsmæssige udvekslinger, og på den anden side mistænker de sydlige lande de nordlige lande for at ville hindre deres økonomiske udvikling og gennem anvendelsen af disse normer udøve en form for tilsløret protektionisme.

Man forstår derfor, at det er yderst svært at behandle spørgsmålet om standarder på en afklaret måde i de multilaterale instanser, og at det er endnu sværere i WTO, mens den sociale klausul stadig er mere udbredt i de bilaterale handelsaftaler.

Aktuelt konstateres det, at der i dag er tale om en voksende ubalance mellem reglerne for international handel, og det er derfor nødvendigt at tænke i andre baner og navnlig arbejde på en reel koordinering mellem de internationale organisationer (WTO og ILO).

EU spiller en afgørende rolle i denne søgen efter en ny forvaltningspraksis på verdensplan og må med henblik herpå fremme sammenhængen i de politikker, der føres i de internationale institutioner.

Når EU reviderer sin handelsstrategi, må den med henblik på denne konstatering overveje, hvilken handelspolitik, det ønsker at føre. Hvis Unionen reelt vil tage klart stilling imod protektionisme, må den også sikre, at den internationale handel er loyal, og at fordelene er gensidige.

Unionen må gennem den politik, den fører, og navnlig dens handelspolitik, forsvare sine handelsmæssige interesser og samtidig overholde og sørge for, at andre overholder dens standarder og værdier.

Det der disse overvejelser, der skal hjælpe de forskellige europæiske institutioner til at lancere og føre en ny handelspolitik, der er ambitiøs og baseret på beslutsomhed og dialog.

Man må huske på, at de europæiske industri- og handelssamfund i Europa er underlagt en nøje overholdelse af sociale og miljømæssige regler. Unionen overholder bindende regler, og den må ligeledes være i stand til at udøve gensidighed over for sine handelspartnere, mere præcis vækstlandene, og fremme krav om kvalitet og bæredygtighed, navnlig når det gælder fødevarer, der indføres på dens område, med henblik på at bevare en loyal og retfærdig konkurrence.

I denne henseende udgør de krævende standarder på det europæiske indre marked på området sundhed, sikkerhed, miljø samt beskyttelse af arbejdstagere og forbrugere en specifik europæisk model, der bør give inspiration på internationalt niveau og i multilaterale fora og afspejle sig i de igangværende forhandlinger af bilaterale handelsaftaler. Unionen bør således mere overordnet sikre, at de eksterne politikker, som den iværksætter gennem sin handels- og udviklingspolitik, bidrager effektivt til den sociale udvikling i tredjelande, som den har handelsforbindelser med.

At finde nogle svar og fremsætte en række forslag vedrørende denne problematik vil gøre det muligt at bidrage til, at borgerne (som er afvisende eller frygter Unionens handelspolitik) atter føler sig positivt inddraget i handelspolitikken, og bidrage til en debat om god handelsskik ("level palying field"). Man ved, at iværksættelsen af udvekslinger accepteres og opleves som positive i samfundet på betingelse af, at de kan bidrage til en forbedring af levestandarden. Ligeledes opfattes de intensiverede handelsmæssige udvekslinger og liberalismen positivt, når de ikke anfægter de sociale og miljømæssige rettigheder. EU må derfor finde en balance mellem en restriktiv og liberal handelsstrategi og et kompromis mellem forsvaret af sine handelsinteresser og kravet om overholdelse af universelle værdier som f.eks. anvendelsen af bindende sociale og miljømæssige standarder.

For at nå dette kompromis må Unionen indlede en dialog med sine partnere og finde en fælles base for formidlingen af sine værdier. Gennem denne indsats for gennemsigtighed og dialog med hensyn til de nye beføjelser, som Lissabontraktaten har givet Parlamentet, har det en central rolle at spille. Det skal hvad dette angår give et politisk og moralsk mandat til forhandlingerne. Parlamentet bør i øvrigt udtale sig om det forhold, at det er nødvendigt for Unionen at forsvare sine handelsinteresser og samtidig udtale sig om behovet for en normativ ramme. Parlamentet bør fremme åbne drøftelser, der er tæt på borgerne. Det bør være den institution, der bekræfter, at respekten for menneskelivet og anstændige arbejdsvilkår er ens overalt og for alle, og at betydningen af de miljømæssige og sociale rettigheder (fagforeningsrettigheder, bekæmpelse af børnearbejde osv.) indeholder et universelt aspekt.

Ovennævnte problematik kan behandles på forskellige niveauer, nemlig på multilateralt, bilateralt og unilateralt niveau.

Menneskerettigheder og sociale og miljømæssige standarder i multilaterale handelsforbindelser

Som udtrykt tidligere er det af afgørende betydning at fremme sammenhængen i de politikker, der føres i de internationale institutioner, og indføre en ny styremåde på verdensplan, som koordineres af Verdenshandelsorganisationen, Den Internationale Arbejdsorganisation og en (fremtidig?) verdensmiljøorganisation. Som bekendt er det svært at indføre standarder, som ligger uden for handelsområdet, i reglerne for den internationale handel. Derfor er det måske mere konkret gennem en styrkelse af dialogen med ILO, at visse grundlæggende regler for respekten for de sociale standarder vil kunne tages i betragtning. Det er i denne forbindelse nødvendigt, at ILO's rolle kan styrkes, og at den udstyres med et organ, der varetager fortolkningen af standarderne. Foruden at det anbefales at gøre det obligatorisk for alle at respektere ILO's centrale standarder, bør den ligeledes konsulteres vedrørende spørgsmål om grundlæggende rettigheder på arbejdsområdet inden for rammerne af reglerne for internationale tvister, herunder tvister på handelsområdet (i form af anmodning om præjudiciel afgørelse fra WTO til ILO).

Selv om der kun i ringe grad tages højde for de sociale standarder inden for handel, ser det ud til, at de handelsmæssige foranstaltninger, der kræves i de multilaterale miljøaftaler (MMA) for at opnå miljømål, der betragtes som "legitime" ved multilateral konsensus, og som ikke bare er tilslørede handelsrestriktioner, nu betragtes som en del af undtagelserne i medfør af artikel XX i GATT.

Med hensyn til miljøanliggender ville det være relevant at oprette en specifik verdensorganisation. Hvis dens mandat defineres og præciseres tydeligt i forhold til andre internationale organisationer, i lighed med WTO, og hvis den kan fungere på grundlag af principper, der er vedtaget i fællesskab, kan denne organisation med betegnelsen Verdensmiljøorganisationen (VMO) få ansvaret at definere og gennemføre miljøstandarder. VMO kan således behandle tilfælde af miljødumping.

Hvad angår spørgsmålet om menneskerettigheder må der indføres et øget samarbejde på multilateralt niveau mellem WTO og de vigtigste FN-institutioner på menneskerettighedsområdet. Højkommissærens ekspertise kan f.eks. tages i betragtning i WTO-panelerne og appelinstansen, når der konstateres tilfælde af alvorlige krænkelser af menneskerettighederne.

II. Menneskerettigheder og sociale og miljømæssige standarder i bilaterale handelsforbindelser

Spørgsmålet om forpligtelsen til at anvende disse standarder inden for rammerne af bilaterale handelsaftaler er særlig følsomt og sætter fokus på EU's kapacitet eller manglende kapacitet til at påtvinge anvendelse og overholdelse af disse standarder.

I de bilaterale forhandlinger, der er blevet afsluttet for nylig, eller som stadig pågår, fastholder Unionen intentionen om at indføre sociale standarder i frihandelsaftalerne, men den møder af og til en fjendtlig holdning fra visse lande med den begrundelse, at disse standarder ville udgøre protektionistiske hindringer. Unionen støder ligeledes på vanskeligheder med de lande, som ikke respekterer fagforeningsrettighederne, selv om de har undertegnet ILO's konventioner.

Der er imidlertid konstateret konkrete udviklinger med hensyn til frihandelsaftalerne, idet der har fundet forhandlinger sted om kapitler vedrørende bæredygtig udvikling. Et grundlæggende princip for visse frihandelsaftaler er rent faktisk, at parterne forpligter sig til at respektere menneskerettighederne og udviklingen af en bæredygtig økonomi baseret på beskyttelse og fremme af arbejdstagernes rettigheder og miljøet.

For at disse kapitler vedrørende bæredygtig udvikling kan blive respekteret af de to parter, må det til gengæld overvejes at indføre en gensidig overvågningsmekanisme og incitamenter. Man kan eksempelvis forestille sig at overveje betingede liberaliseringer som f.eks. en forkortelse af fristen for afvikling eller adgang til et supplerende marked, i tilfælde af overholdelse eller manglende overholdelse en bestemt social og/eller miljømæssig standard. Der er også behov for en "behovmarkør", der varierer efter landene og deres økonomiske situation, og som således giver mulighed for gradvis og fleksibelt at kræve respekt for de sociale og miljømæssige standarder.

Endelig og især er det nødvendigt at styrke tvistbilæggelsesorganerne og fora til udveksling og dialog, der giver mulighed for en større inddragelse af civilsamfundet, og som på sigt giver en reel løftestangseffekt for partnerlandenes interne politikker. Der er derfor mulighed for at skabe fælles bilaterale "observatorier" for at kunne tilbyde et forum for meningsudvekslinger mellem regeringerne, Europa-Parlamentet, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet i bred forstand. Endelig opfordres Kommissionen til at udarbejde analyser af konsekvenserne for menneskerettighederne for at supplere analyserne af den bæredygtige udvikling med letforståelige handelsmæssige indikatorer baseret på menneskerettigheder og miljømæssige og sociale standarder.

III. Menneskerettigheder og sociale og miljømæssige standarder i unilaterale handelsforbindelser: GSP og GSP +

Disse instrumenter giver mulighed for at fremhæve EU's principper og grundlæggende rettigheder. GSP, der giver Unionen mulighed for at aftale unilaterale handelspræferencer, er blevet kraftigt bureaukratiseret med kriterier for tildeling og tilbagetrækning af præferencer, der ikke er særlig gennemsigtige. Derfor er det nødvendigt, at Unionen i forbindelse med revisionen af GSP-forordningen bedre kan målrette ordningen mod modtagerne ved f.eks. at tage hensyn til deres udviklingsniveau og sikre en kontrol af disse landes engagementer hvad angår spørgsmål om menneskerettigheder og miljømæssige og sociale standarder. Endelig kan Kommissionen udnytte muligheden for at etablere en samarbejdsramme mellem Unionen og GSP-landene for at lette undersøgelserne og opfølgningen på tvistemål samt indføre flere ledsageforanstaltninger.

til Udvalget om International Handel

om menneskerettigheder og sociale og miljømæssige standarder i internationale handelsaftaler
(2009/2219(INI))

Rådgivende ordfører: David Martin

FORSLAG

Udenrigsudvalget opfordrer Udvalget om International Handel, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. minder om, at de økonomiske og sociale rettigheder har været en integreret del af menneskerettighederne siden vedtagelsen af verdenserklæringen om menneskerettigheder i 1948; mener, at det er op til EU at hjælpe med at gennemføre dem i de mindst udviklede lande og udviklingslande, som de indgår internationale aftaler med, herunder handelsaftaler;

2. anmoder Kommissionen om kun at indgå handelsaftaler på betingelse af, at disse aftaler indeholder bestemmelser om demokrati og menneskerettigheder og om sociale, sundheds- og miljømæssige standarder; gentager på ny sin anmodning til Kommissionen og Rådet om effektivt at gennemføre disse bestemmelser, som allerede er indarbejdet i gældende internationale aftaler og dermed etablere en passende mekanisme, der svarer til ånden i Cotonouaftalens artikel 8, 9 og 96;

3. opfordrer til, at alle Den Europæiske Unions handelsforhandlinger og -aftaler med tredjelande omfatter en menneskerettighedsklausul og en forudgående vurdering af aftalernes konsekvenser; mener, at denne analyse bør omfatte møder med menneskerettighedsforkæmpere, som arbejder i de pågældende lande;

4. mener, at EU's indenrigs- og udenrigspolitikker specielt på området menneskerettigheder må være konsekvente og til enhver tid respektere principperne om demokrati, retsstaten, menneskerettighedernes og de grundlæggende frihedsrettigheders universalitet og udelelighed, som fastsat i afsnit V, kapitel 1 i EU-traktaten; understreger i denne forbindelse, at EU's internationale troværdighed som fortaler for menneskerettighederne afhænger af dens evne til at sikre multinationale selskabers respekt for menneskerettighederne og de sociale og miljømæssige standarder i deres oversøiske aktiviteter, navnlig i udviklingslandene; opfordrer til hurtig gennemførelse af den europæiske menneskerettighedskonvention - og dermed også det europæiske charter om grundlæggende frihedsrettigheder; mener, at EU skal anvende menneskerettighedskonventionen i sine aktiviteter i tredjelande som anbefalet af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol;

5. opfordrer Kommissionen til som Unionens og medlemsstaternes repræsentant til at gøre WTO og dens medlemmer opmærksom på behovet for at tage hensyn til menneskerettighederne og sociale, sundheds- og miljømæssige standarder i handelsforhandlinger og i navnlig dem om Doha-aftalen og sikre, at de gennemføres og fremmes i praksis i forbindelse med gennemførelse af handelsaftaler; opfordrer Kommissionen til at anmode WTO og dens medlemmer om i første omgang at give observatørstatus til Den Internationale Arbejdsorganisation ILO's delegationer og Det Internationale Arbejdsbureau og sekretariaterne for multilaterale og internationale miljøaftaler;

6. opfordrer indtrængende Unionen til at forsvare retten til naturressourcer i forhandlinger om handelsaftaler og de indfødtes og oprindelige folks ret til væsentlige naturressourcer; opfordrer Kommissionen til i internationale handelsforhandlinger og -aftaler at inddrage problemet med erhvervelse og ejerskab af land i tredjelande, navnlig i de mindst udviklede lande og udviklingslandene;

7. opfordrer Kommissionen til at gennemføre Parlamentets beslutning af 10. marts 2010 om anvendelse af GSP+-ordningen; opfordrer den derfor til at udvikle et mere konsekvent og retfærdigt benchmarkingsystem for alle lande, der modtager bistand under denne ordning, for på en klar og gennemsigtig måde, der tager hensyn til de forskellige parters synspunkter, at kunne overvåge såvel resultater som tilbageskridt i udviklingen af sociale og politiske menneskerettigheder, herunder de sociale, økonomiske, kulturelle og miljømæssige rettigheder;

8. mener imidlertid, at en ensidig insisteren på anvendelse af de universelle menneskerettigheder i praksis ignorerer det forhold, at deres gennemførelse også forudsætter finansielle midler, som under de nuværende forhold ikke kan tilvejebringes alene af nye vækstlande og udviklingslande;

9. understreger, at formålet med TRIPS-aftalen er at fremme retten til sundhed; mener, at EU bør sikre, at enhver handelsaftale, der indføjer "TRIP plus"-klausuler fuldt ud bør respektere menneskerettighederne og proaktivt fremme retten til sundhed, især i udviklingslandene;

10. mener i denne forbindelse, at Parlamentet i fremtidig lovgivning bør insistere på en ordning, hvor handelsmæssige fordele, herunder også dem, der er resultatet af frihandelsaftaler, kan suspenderes af Kommissionen alene, såfremt der findes tilstrækkelige beviser på, at menneskerettighederne eller arbejdstagerrettighederne er blevet overtrådt, eller af den højtstående repræsentant/næstformanden for Kommissionen efter anmodning fra et vist antal medlemsstater og/eller Europa-Parlamentet;

11. mener, at EU effektivt skal overvåge og håndhæve menneskerettighedsklausulerne i sine handelsaftaler; fremhæver betydningen af muligheden for midlertidig eller permanent suspension af handelspræferencer i tilfælde af krænkelser af menneskerettighederne, navnlig arbejdstagerrettighederne; anmoder Kommissionen om at informere om mulighederne for etablering af en juridisk bindende voldgiftsinstans og international retsforfølgelse af multinationale selskaber;

12. understreger, at man bør finde metoder til nøjere overvågning af påstande om alvorlige og systematiske overtrædelser af menneskerettighederne og arbejdstagerrettighederne; foreslår i denne forbindelse, at man kunne overveje at tilknytte EU-repræsentanter (fra Kommissionen, som situationen er nu, eller for fremtiden fra EU-Udenrigstjenesten) i undersøgelsesmissioner, der gennemføres i henhold til FN's særlige procedurer, hvor der er konsekvenser for EU's handelsaftaler;

13. gør opmærksom på, at sociale bestemmelser, menneskerettigheder og miljøbestemmelser godt nok er blevet indført i internationale handelsaftaler, men at de er minimumskrav og et instrument blandt andre, og understreger, at man absolut bør forhindre, at disse bliver misbrugt til protektionistiske formål, og at der derfor bør vælges en fremgangsmåde for gennemførelse af disse bestemmelser, som fremmer høringer og demokratisk inddragelse af alle parter i beslutningstagningsprocessen;

14. opfordrer indtrængende Kommissionen til hurtigt at stille forslag om en forordning, der forbyder import til EU af varer, der er fremstillet ved hjælp af moderne former for slaveri eller tvangsarbejde, navnlig tvang af sårbare grupper, i strid med de grundlæggende menneskerettighedsstandarder; mener at denne forordning bør henvise til rettighederne i både den internationale konvention om barnets rettigheder og Den Internationale Arbejdsorganisations erklæring fra 1998 om grundlæggende arbejdstagerrettigheder og -principper; understreger, at en sådan forordning skal give EU mulighed for at undersøge specifikke klager, så snart der synes at være tilstrækkelige beviser for overtrædelse af disse internationale normer; opfordrer Kommissionen til, i perioden indtil en sådan forordning træder i kraft, at styrke kontrollen med importer og overvåge de etiske standarder i forsyningskæden i lande, der eksporterer til EU;

15. opfordrer alle medlemsstater til at gennemføre Rådets forordning (EF) nr. 1236/2005[1] af 27. juni 2005 om handel med visse varer, der kan anvendes til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf og gøre dens bestemmelser bindende for alle internationale handelsaftaler;

16. mener, at sociale rettigheder er universelle rettigheder, som dog ikke kun bør proklameres, men at deres gennemførelse i praksis også skal fremmes; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til solidarisk at støtte navnlig de fattigste lande i verden med gennemførelsen af disse rettigheder;

17. opfordrer Kommissionen til at gennemgå EU's eksportbestemmelser set ud fra muligheden for overførsel af teknologi, der er konstrueret efter europæiske standarder, til undertrykkende regimer, herunder mobiltelefoner, kommunikationsnetværker, internetsoftware til scanning og censur, med dobbelt anvendelse, til indsamling og udnyttelse af oplysninger (data mining) herunder af personlig karakter; anmoder Kommissionen om at stille forslag om en forordning om et nyt licenssystem, hvis gennemgangen tyder på, at der er behov for lovgivningsmæssige initiativer;

18. kræver, at der foretages regelmæssige vurderinger af forpligtelser vedrørende menneskerettigheder i internationale handelsaftaler;

19. opfordrer Kommissionen til at revidere EU's eksportforordninger inden for salg, levering, overførsel eller eksport af våben og alle typer af relateret materiale, herunder ammunition, udstyr og reservedele til lande eller regimer, som formodentlig vil bruge dem til intern undertrykkelse af civilsamfundet og krænkelser af menneskerettigheder;

20. opfordrer til, at den regionale udviklingsproces styrkes på en bæredygtig måde i overensstemmelse med FN's årtusindudviklingsmål, parallelt med en forpligtelse til menneskerettigheder, udviklingsbistand og internationale handelsaftaler;

21. opfordrer EU's repræsentanter (fra Kommissionen, som situationen er nu, eller for fremtiden fra EU-Udenrigstjenesten) til at udveksle viden om menneskerettighedssituationer med erhvervslivet.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

[1] EFT L 200 af 30.7.2005, s. 1.

til Udvalget om International Handel

om menneskerettigheder og sociale og miljømæssige standarder i internationale handelsaftaler
(2009/2219(INI))

Ordfører: Filip Kaczmarek

FORSLAG

Udviklingsudvalget opfordrer Udvalget om International Handel, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. bemærker, at det i artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde hedder, at "Unionen tager hensyn til målene for udviklingssamarbejdet i forbindelse med iværksættelse af politikker, der kan påvirke udviklingslandene"; påpeger, at som følge heraf er EU forpligtet til, forud for undertegnelse af enhver form for handelsaftale, seriøst at overveje hele spektret af udviklingsmæssige indvirkninger, primært i forhold til udryddelse af fattigdom;

2. minder om, at FN's erklæring fra 1986 om retten til udvikling bekræfter, at retten til udvikling er "en umistelig menneskerettighed, som giver ethvert menneske og alle folkeslag ret til at deltage i, bidrage til og nyde godt af økonomisk, social og kulturel udvikling"; mener derfor, at EU har en forpligtelse til ikke at underminere denne ret, men rent faktisk at integrere den i internationale aftaler og anvende den som rettesnor for europæiske politikker;

3. beklager, at der stadig mangler en holistisk holdning til virksomheders overholdelse af forpligtelserne på menneskerettighedsområdet på globalt plan, hvilket gør det muligt for visse stater og virksomheder at omgå dem; opfordrer Kommissionen til på OECD-plan at tage initiativer til at rationalisere og benchmarke private initiativer inden for virksomheders sociale ansvar, bl.a. ved at formulere et enkelt referencedokument om de relevante regler og den relevante praksis, som en socialt ansvarlig virksomhed bør følge;

4. glæder sig over frihandelsaftaler og enhver form for bestræbelser på at fremme handelen med og mellem udviklingslande som en pålidelig vej til solid, bæredygtig udvikling; opfordrer især til oprettelse af regionale frihandelsområder som et middel til at fremme handel mellem udviklingslande gennem toldnedsættelser, dog under hensyntagen til WTO-reglerne;

5. bemærker, at fiskeri, navnlig småfiskeri og industrier i tilknytning hertil, spiller en afgørende rolle i mange udviklingslande med hensyn til at sikre fødevaresikkerhed, skabe arbejdspladser, skabe offentlige indtægter og eksport og bevare lokalsamfundene; anser det for vigtigt, at der tages hensyn til lokalbefolkningens interesser og overhøjhed over naturressourcerne; er bekymret over, at ulovligt fiskeri kan bidrage til migration og i alvorlig grad undergraver bæredygtig udvikling; understreger derfor, at EU-fiskeriaftaler med udviklingslande bidrager til at fremme de indenlandske fiskeindustrier (navnlig med fokus på de enkelte fiskere og de små og mellemstore fiskerivirksomheder), overvåge fiskebestande, bekæmpe overfiskeri og ulovligt fiskeri, beskytte biodiversiteten og støtte og fremme forbedringer inden for hygiejne- og sundhedsstandarder;

6. opfordrer EU til aktivt at fremme virksomhedernes sociale ansvar gennem sine handelsaftaler med henblik på et mere etisk globalt handelsmiljø i social- og miljømæssig henseende;

7. opfordrer Kommissionen til at insistere på respekt for ILO's grundlæggende arbejdsstandarder som en forudsætning for at indgå handelsaftaler og at anspore til udstrakt tilslutning til ordninger, som beskytter arbejdstagernes rettigheder og miljøet, såsom gennemsigtighedsinitiativet for udvindingsindustrien (EITI) og Kimberly-processen i diamantindustrien; glæder sig i denne forbindelse over vedtagelsen af den nye amerikanske lov om "konfliktmineraler", og anmoder Kommissionen og Rådet om at undersøge muligheden for et lovinitiativ af samme type;

8. opfordrer til, at EU's handelsaftaler effektivt sørger for det højeste niveau af gennemsigtighed, strenge standarder for offentlige indkøb og virksomhedsregnskaber land for land i både de udviklede lande og udviklingslandene, med henblik på at bekæmpe ulovlig kapitalflugt;

9. bemærker, at selv om virkningerne af klimaændringerne primært er mærkbare i udviklingslandene, bør industrilandene bære hovedparten af ansvaret for dette fænomen; mener derfor, at EU's handelsforbindelser ikke blot skal undgå at forårsage skader på miljøet, men aktivt skal bidrage til en bæredygtig udvikling på verdensplan;

10. fremhæver de enorme forskelle mellem udviklede økonomier og de fattigste nationer, når det gælder kapacitet og potentiale; opfordrer derfor Kommissionen til i højere grad at afspejle AVS-landenes behov i sin tilgang til forhandlinger om økonomiske partnerskabsaftaler og sikre, at lande, der foretrækker ikke at undertegne ØPA'er, ikke straffes som følge heraf;

11. opfordrer Kommissionen til i højere grad at udnytte de betingelsesmekanismer, der findes i instrumenter som GSP og Cotonouaftalen, til at håndhæve menneskerettighederne; opfordrer indtrængende Kommissionen til at øge sin støtte til udvikling af retsinstanser i tredjelande, der kan holde virksomheder ansvarlige for krænkelser af menneskerettighederne;

12. anmoder Kommissionen om at sikre, at partnerlandenes parlamenter inddrages i handelsforhandlinger med henblik på at forbedre forvaltning og demokratisk kontrol i udviklingslandene.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

til Udvalget om International Handel

om menneskerettigheder, sociale og miljømæssige standarder i internationale handelsaftaler
(2009/2219(INI))

Rådgivende ordfører: Richard Howitt

FORSLAG

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Udvalget om International Handel, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. opfordrer EU til at fastholde principperne for kontrolleret handel og fair trade, som har karakteriseret udviklingen i medlemsstaterne og i succesrige udviklingslande, inklusive de såkaldte "asiatiske tigre", og dermed afvise protektionisme eller andre forsøg på at underminere udviklingslandenes legitime komparative fordele, som ikke underminerer menneskerettigheder, arbejdstager- og fagforeningsrettigheder, men at anvende en anden fortolkning af WTO-aftalens artikel XXIV end hidtil for at give mulighed for at fritage sårbar produktion og andre sektorer fra handelsaftaler, når det er begrundet;

2. bekræfter, at alle handelsaftaler skal kræve, at alle parter har ratificeret, gennemført og i praksis anvender de centrale konventioner i ILO's erklæring om grundlæggende principper og rettigheder, og at kapitlet om bæredygtig udvikling har samme bindende status som markedsadgangsbestemmelserne og er underlagt den samme tvistbilæggelsesordning;

3. fastholder, at Kommissionen, mens den arbejder effektivt sammen med ILO og andre traktatorganer, bør fortsætte med at leve op til sit ansvar for evaluering af handelsaftalers indvirkning på sociale og miljømæssige rettigheder samt menneskerettigheder, med særligt henblik på at fremme meningsfuldt arbejde til alle, og at konsultere fagforeninger, som en anerkendt del af arbejdsmarkedets parter, og ngo'er fra EU og tredjelande på det miljømæssige og sociale område på en gennemskuelig måde på alle trin i hele processen til forhandling og implementering af handelsaftaler, så de garanteres en klar ret til at få behandlet betænkeligheder eller indvendinger, idet Kommissionen selv undersøger disse og træffer eventuelle foranstaltninger;

4. opfordrer til, at fremtidige handelsaftaler og revisioner af GSP+-forordninger afhjælper de eksisterende svagheder med hensyn til sammenhæng, gennemsigtighed og retfærdighed i procedurerne ved at anvende gennemskuelige kriterier og benchmarks for overholdelse af arbejds-, miljø- og menneskerettigheder i partnerlande, inklusive, hvor det er nødvendigt, konkrete forslag til forbedringer;

5. glæder sig over anvendelsen af bæredygtighedsvurderinger, men beklager den manglende konsekvens i reaktionen på resultaterne som i Vestafrika, Middelhavslandene og Colombia og andre regioner i Amerika; ønsker, at EU's kompetence anvendes til at arbejde for konkrete forbedringer, der tager hensyn til arbejds- og menneskerettigheder, arbejdsstandarder, bæredygtig udvikling og god forvaltningspraksis forud for indgåelse af handelsaftaler samt under den efterfølgende implementering;

6. anerkender, at nuværende og fremtidige handelsaftaler forhandles inden for rammerne af en økonomisk stagnation, som formodentlig vil øge antallet af arbejdsløse i OECD-landene med otte millioner på to år; mener, at offshoring er årsagen til en stor del af de mistede arbejdspladser, f.eks. i Irland og Portugal (en fjerdedel), Danmark (en sjettedel) og Estland og Slovenien (en syvendedel); og at EU's handelspolitik bør forsøge at forhindre et uforholdsmæssigt eller for hurtigt fald i EU's markedsandel og beskæftigelsesniveau i enhver sektor og i givet fald sikre en mere omfattende markedsadgang for EU-eksportører; opfordrer til, at handelsaftaler indgås i lyset af mulighederne for, at EU's globaliseringstilpasningsfond kan sikre en tilstrækkelig grad af bistand med sigte på den fornødne omstrukturering;

7. opfordrer til, at EU's handelsforhandlinger både fremmer forpligtelser og rettigheder for investorer og virksomheder som fastsat i "Heiligendamm-processen", som blev iværksat af det tidligere tyske formandskab med ILO, OECD og FN; påpeger, at afsnittet om bæredygtig udvikling i overensstemmelse med de nye bestemmelser om ansvarlige investeringer, baseret på Lissabontraktatens bestemmelser herom, skal indeholde alle bestemmelser om investeringer, der findes i frihandelsaftalerne; mener, at der i handelsaftaler skal kræves kompatibilitet med OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder, ILO's trepartserklæring om multinationale virksomheder og socialpolitik, FN's Global Compact og anbefalingerne fra FN's særlige repræsentant for virksomheder og menneskerettigheder;

8. opfordrer til, at klager over sociale problemer bliver emnet for virkeligt uafhængige ekspertbeslutninger, der omfatter repræsentative arbejdstagerorganisationer og lokale organisationer; mener, at mindst en af disse eksperter bør komme fra ILO; mener, at deres anbefalinger skal være del af en veldefineret proces, der sikrer en tilpas hurtig behandling af de rejste spørgsmål, således at eksperternes arbejde ikke begrænses til udarbejdelse af betænkninger og anbefalinger, men også fører til bestemmelser om løbende opfølgning og undersøgelser, for således at fastholde presset på alle regeringer, der på deres territorium tillader krænkelser af arbejdstagernes rettigheder;

9. fastholder, at enhver indføjelse i handelsaftaler af "modus IV" om arbejdskraftens midlertidige mobilitet skal underlægges overensstemmelse med grundlæggende arbejdsstandarder, herunder bestemmelser om opholdsperiode, mindsteløn, kollektive lønaftaler, nationale arbejdsstandarder og kollektive aftaler i partnerlande;

10. opfordrer EU til at støtte udvidelsen af WTO's handelspolitiske revisionsmekanismer, så de dækker handelsrelaterede aspekter af bæredygtig udvikling, herunder overholdelse af grundlæggende arbejdsstandarder og ændringen af "tilskudsdefinitionen" i WTO's aftale om subsidier og udligningsforanstaltninger med henblik på at sikre overholdelse af grundlæggende arbejdsstandarder og respekt for menneskerettigheder i eksportforarbejdningszoner; opfordrer også EU's delegation i Geneve til at genoprette og videreføre den uformelle gruppe "arbejdets venner", som den oprettede med sigte på fremme af arbejdsstandarderne i WTO;

11. kræver, at der i alle fremtidige handelsaftaler indgår et forbud mod børnearbejde, navnlig i forbindelse med brydning og forarbejdning af natursten, og et fælles europæisk certificeringssystem, der sikrer, at importerede natursten og produkter på grundlag heraf beviseligt i hele værdikæden er produceret uden børnearbejde, jf. ILO-konvention 182.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

til Udvalget om International Handel

om menneskerettigheder, sociale og miljømæssige standarder i internationale handelsaftaler
(2009/2219(INI))

Rådgivende ordfører: Thomas Ulmer

FORSLAG

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Udvalget om International Handel, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. er af den opfattelse, at der i forbindelse med internationale handelsaftaler skal træffes foranstaltninger med henblik på overholdelse af vigtige miljø- og sundhedsmæssige standarder såvel som standarder for visse dyresundhedsmæssige aspekter;

2. anerkender, at internationale handelsaftaler kan forbedre miljø- og menneskerettighedsstandarder gennem bindende forpligtelser, forudsat at sådanne forpligtelser gennemføres, overvåges og håndhæves behørigt;

3. opfordrer indtrængende Kommissionen til at tilstræbe, at der fastlægges miljø-, menneskerettigheds- og sundhedsstandarder i bilaterale handelsaftaler, herunder i de aftaler, som den i øjeblikket forhandler med Sydkorea, Peru, Colombia, Indien, AVS-landene, Golfstaternes Samarbejdsråd og en række lande, der deltager i den europæiske naboskabspolitik (ENP), med særligt fokus på arbejdstagernes rettigheder og beskyttelsen af børn og kvinder samt klimaændringer, produktsikkerhed og forbrugeroplysning;

4. bemærker, at foranstaltninger og politikker vedrørende klimaændringer i stigende grad er forbundet med international handel og opfordrer Verdenshandelsorganisationen (WTO) til yderligere at medtage klimaspørgsmålet i sit arbejdsprogram og at fastlægge specifikke regler og standarder i denne forbindelse;

5. er af den opfattelse, at Verdenshandelsorganisationen skal overvåge overholdelsen af forpligtelser på dette område, og kræver, at Kommissionen som repræsentant for Den Europæiske Union i Verdenshandelsorganisationen bør være stærkt involveret i denne overvågning;

6. opfordrer til en harmonisering af miljømæssige standarder og sundhedsmæssige krav som et ultimativt mål, der skal opnås på globalt niveau, og fastholder, at det er nødvendigt at udvikle og forbedre sådanne standarder på regionalt plan, når man gennemfører internationale handelsaftaler;

7. mener, at overholdelse af miljømæssige, sociale og sundhedsmæssige standarder bør være en forudsætning for internationale handelsforhandlinger;

8. opfordrer til etablering af en tvistbilæggelsesmyndighed med bindende beføjelser;

9. går ind for at tildele præferencer til nye vækstlande, forudsat at de viser beslutsomhed med hensyn til at overholde EU's sociale samt miljø- og sundhedsmæssige standarder; definerer "vækstlande" som lande, der ikke længere fremviser alle de typiske karakteristika for udviklingslande, og hvor man kan gå ud fra, at den økonomiske egendynamik gør det muligt for disse lande at overvinde de typiske strukturelle karakteristika for et udviklingsland inden for en overskuelig fremtid;

10. kræver, at Kommissionen opfordrer Verdenshandelsorganisationen til i tilfælde af tvister ikke udelukkende at træffe afgørelse ud fra handelspolitiske synspunkter; mener, at grænseoverskridende foranstaltninger til miljø- og sundhedsbeskyttelse ikke bør godkendes ud fra, om indgrebene efter WTO's opfattelse fører til forstyrrelse af frihandelen eller ej;

11. konstaterer, at kommende handelsaftaler vil kunne indgås på baggrund af den nuværende finanskrise; mener, at dette ikke må medføre, at sociale og miljømæssige standarder, navnlig med hensyn til drivhusgasemissioner og håndtering af farligt affald, lades ude af betragtning i forbindelse med opfyldelse af andre mål;

12. anerkender, at høje standarder for miljøbeskyttelse og arbejdstagerrettigheder i EU kan skabe en konkurrencemæssig ulempe for europæiske virksomheder, der konkurrerer med produkter og tjenesteydelser fra tredjelande med lavere standarder på dette område; mener, at forbedring og håndhævelse af disse standarder i tredjelande gennem betingelser, der er knyttet til internationale handelsaftaler, kan skabe en mere rimelig konkurrence for europæiske virksomheder og samtidig forbedre miljøbeskyttelsen og menneskerettighederne samt de sociale rettigheder og arbejdstagerrettighederne i disse tredjelande;

13. mener, at Verdenshandelsorganisationen og medlemsstaterne bør indgå aftale om at skabe et åbent globalt marked for miljøvenlige produkter, tjenesteydelser og teknologier som en måde at styrke international handel på og give mulighed for, at grønne teknologier og investeringer kan bevæge sig frit i den globale økonomi;

14. opfordrer Kommissionen til at kræve vedtagelse af en miljømæssig vare- og tjenesteaftale som en del af Doharunden i Verdenshandelsorganisationens handelsforhandlinger med henblik på at liberalisere handelen med centrale miljøvenlige teknologier;

15. opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at foretage evalueringer af handelsaftalerne og også løbende opdatere og informere Parlamentet om disse evalueringer; mener, at man i den forbindelse skal sikre, at der finder et samarbejde sted med både nationale og internationale tilsynsmyndigheder og med fagforeningerne og de ikke-statslige organisationer med henblik på at sikre overholdelsen af miljømæssige, sundhedsmæssige og sociale standarder;

16. understreger, at handel og overholdelse af menneskerettighedsstandarder samt sociale og miljømæssige standarder er vigtige faktorer i forbindelse med sikring af fred og velstand i verden, men at de ikke kan bruges til at løse alle problemer mellem verdens stater; bemærker dog, at dødvande i politiske situationer kan overvindes ved at styrke handelsforbindelser og derved sikre fastlæggelse af fælles interesser, særligt inden for miljøbeskyttelse, som en måde at løse konflikter på;

17. opfordrer Kommissionen til på grundlag af rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen under forhandlinger om internationale handelsaftaler løbende at holde Parlamentet grundigt underrettet om alle relevante temaer;

18. opfordrer Kommissionen til i betragtning af Parlamentets øgede beføjelser i medfør af Lissabontraktaten at sikre en effektiv informationsstrøm og til enhver tid at tildele Parlamentets udsendte repræsentanter observatørstatus og således sikre det adgang til alle relevante møder og dokumenter.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Gabriele Albertini, Bastiaan Belder, Frieda Brepoels, Elmar Brok, Michael Gahler, Marietta Giannakou, Ana Gomes, Andrzej Grzyb, Heidi Hautala, Richard Howitt, Anneli Jäätteenmäki, Ioannis Kasoulides, Tunne Kelam, Nicole Kiil-Nielsen, Andrey Kovatchev, Wolfgang Kreissl-Dörfler, Vytautas Landsbergis, Krzysztof Lisek, Sabine Lösing, Barry Madlener, Mario Mauro, Kyriakos Mavronikolas, Willy Meyer, Francisco José Millán Mon, Alexander Mirsky, María Muñiz De Urquiza, Norica Nicolai, Raimon Obiols, Kristiina Ojuland, Pier Antonio Panzeri, Ioan Mircea Paşcu, Alojz Peterle, Libor Rouček, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Nikolaos Salavrakos, Jacek Saryusz-Wolski, Adrian Severin, Marek Siwiec, Ernst Strasser, Zoran Thaler, Inese Vaidere, Graham Watson, Boris Zala

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Reinhard Bütikofer, Carlo Casini, Nikolaos Chountis, Monica Luisa Macovei, Marietje Schaake, György Schöpflin, Dominique Vlasto

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Marie-Christine Vergiat

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik