HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Georgien om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse

    1.12.2010 - (15507/2010 – C7‑0392/2010 – 2010/0108(NLE)) - ***

    Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
    Ordfører: Nathalie Griesbeck

    Procedure : 2010/0108(NLE)
    Forløb i plenarforsamlingen
    Dokumentforløb :  
    A7-0346/2010
    Indgivne tekster :
    A7-0346/2010
    Vedtagne tekster :

    FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

    om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Georgien om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse

    (15507/2010 – C7‑0000/2010 – 2010/0108(NLE))

    (Godkendelse)

    Europa-Parlamentet,

    –   der henviser til udkast til Rådets afgørelse (15507/2010),

    –   der henviser til forslag til aftale mellem Den Europæiske Union og Georgien om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse (00000/2010),

    –   der henviser til Rådets anmodning om godkendelse, jf. artikel 79, stk. 3, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7-0392/2010),

    –   der henviser til forretningsordenens artikel 81 og artikel 90, stk. 8,

    –   der henviser til henstilling fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Udenrigsudvalget (A7‑0346/2010),

    1.  godkender indgåelsen af aftalen;

    2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Georgiens regeringer og parlamenter.

    BEGRUNDELSE

    Udvidelsen af Den Europæiske Union til 25 medlemsstater i 2004 og derpå til 27 medlemsstater i 2007 var en lejlighed for Unionen til at opstille nye rammer om samarbejdet med nabolandene mod øst og i syd; EU har derfor indledt en udvidet naboskabspolitik, der omfatter Sydkaukasus og har som formål at uddybe forbindelserne med landene ved EU's ydre grænser, fremme deres sikkerhed, stabilitet og udvikling samt forebygge, at der opstår nye skel på det europæiske kontinent.

    EU lagde dermed an til et øget engagement i forhold til landene i Sydkaukasus, og Unionen bør i dag fortsætte sin politik over for landene i denne region, hvis sikkerhedsforhold skal stabiliseres, eftersom området ligger tæt på EU's nye grænser. Sydkaukasus har strategisk betydning for EU, som har mulighed for at støtte regionen i den hensigt at sikre dens økonomiske og handelsmæssige udvikling. EU's indsats bør dog især bestå i at give impulser i form af principper for god regeringsførelse og fuld respekt for menneskerettighederne og demokratiet. EU bør derfor indtage en mere aktiv rolle i Sydkaukasus, som det også fremgår af beslutning 2009/2216(INI), som Parlamentet vedtog i maj 2010, og Unionen bør udarbejde en strategi for styrkelsen af stabilitet og velstand og for en mere effektiv konfliktløsning i regionen.

    Desuden vil processen til uddybning af forbindelserne mellem EU og landene i Sydkaukasus, i dette tilfælde med Georgien, utvivlsomt bidrage til at forbedre opretholdelsen af retsstatsforhold og graden af respekt for frihedsrettighederne. De to aftaler, der for nylig er indgået med Georgien – den ene om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse, den anden om lempelse af reglerne for udstedelse af visa – vil i udpræget grad bidrage til at nå disse mål.

    * *

    Ordføreren bifalder derfor, at disse to gensidigt afhængige og parallelle aftaler indgås med Georgien. Aftalerne vil skubbe grænserne for området med frihed og sikkerhed, således at dette kommer til at strække sig ud over EU og vil omfatte et naboland.

    Disse to aftaler er først og fremmest et yderst vigtigt skridt fremad for forbindelserne mellem EU og Georgien. Der eksisterer en betydelig vilje til at knytte tættere forbindelser mellem Georgien og EU, og den er de seneste år kommet til udtryk gennem en række markante politiske tiltag, lige fra styrkelsen af det bilaterale samarbejde mellem EU og Georgien og til landets tiltrædelse af Europarådet og den europæiske menneskerettighedskonvention. Indgåelsen af disse aftaler mellem EU og Georgien er således et opmuntrende fremskridt i betragtning af landets europæiske ambitioner og et klart signal fra EU's side. Unionen ønsker at etablere venskabelige forbindelser, stabilitet, sikkerhed og velfærd for borgerne.

    Aftalerne er også relevante ud fra et regionalt synspunkt og vil støtte EU's bestræbelser på at styrke samarbejdet med andre lande i regionen. For Georgien udgør de endvidere både et fremskridt og et incitament til at uddybe samarbejdet med dets nabolande og med EU.

    Desuden giver aftalerne Georgien et incitament til at iværksætte de reformer, der er nødvendige inden for områderne frihed, sikkerhed og retfærdighed. Ordføreren er overbevist om, at EU og Georgien i fælles samarbejdsånd kan gøre en indsats for effektivt at bekæmpe illegal indvandring og bidrage til udviklingen af demokrati, retsstatsforhold, menneskerettigheder og civilsamfundet og fremme mulighederne for kontakt og rejse mellem personer fra de pågældende lande.

    Især aftalen om lempelse af reglerne for udstedelse af visa vil gøre personlig kontakt mellem borgerne lettere, hvilket er en afgørende betingelse for at kunne sikre udviklingen af forbindelser af økonomisk, humanitær, kulturel, videnskabelig og anden art. Ophævelsen af visumtvang for georgiske statsborgere markerer et vigtigt skridt på vejen mod europæisk integration. En visumfri ordning har stor betydning for menneskers tilværelse, da det styrker de mellemfolkelige kontakter og virkeliggør ideen om den fri bevægelighed, der er en af de grundlæggende rettigheder i Europa.

    Angående gennemførelsen af disse to aftaler:

    Efter ordførerens opfattelse er det absolut nødvendigt at føre informationskampagner i Georgien for at oplyse befolkningen om den nye situation og den nytte, den kan få af de muligheder, der hermed skabes. Endvidere bør også ændringerne på visumområdet hurtigst muligt fremgå af EU-institutionernes internetsider.

    Ordføreren henstiller desuden til Parlamentets Udvalg om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og til Kommissionen, der har ansvaret for at sikre efterlevelse af aftalerne, at de efter deres ikrafttræden indkredser eventuelle hindringer eller asymmetriske restriktioner, der forhindrer ordentlig gennemførelse eller gensidighed i procedurerne, både i forbindelse med forvaltning i konsulaterne og ved passage af grænserne.

    Endelig finder ordføreren det beklageligt, at Parlamentet er så lidt inddraget og orienteret, hvad angår indledningen på og forløbet af forhandlingerne forud for underskrivelsen af sådanne aftaler. Som EU-borgernes direkte repræsentation kan Parlamentet på afgørende vis bidrage til at styrke ansvaret i forbindelse med EU's optræden udadtil såvel som den demokratiske kontrol. Ordføreren forventer af Kommissionen, at den underretter Parlamentet om resultaterne af gennemførelsen af aftalerne med henvisning til princippet om loyalt samarbejde mellem institutionerne.

    * *

    MINDRETALSUDTALELSE

    jf. forretningsordenens artikel 52, stk. 3, af

    Tatjana Ždanoka for Verts/ALE-Gruppen

    Rui Tavares for GUE/NGL-Gruppen

    Europa-Parlamentet må sikre, at tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Georgien er i fuldstændig overensstemmelse med EU-rettens og folkerettens bestemmelser om grundlæggende rettigheder og asyl. Denne aftale bør ikke indgås, inden der er foretaget en grundig evaluering af de eksisterende tilbagetagelsesaftaler.

    Vi stemte imod den foreliggende aftale af følgende årsager:

    -    den har til formål at sende personer tilbage til et land, hvor omkring 212 000 mennesker ifølge UNHCR Global Appeal 2010-2011 har været internt fordrevet gennem mere end 16 år, mangler husly og midler til at klare sig selv og hvor seksuel og kønsbaseret vold er udbredt i alle dele af samfundet og mishandling fra politiets side tolereres;

    -    den gælder også for de tidligere indbyggere i Abkhasien og Sydossetien, der ikke har nogen reel tilknytning til Georgien;

    -    den indeholder ingen konsekvente sikkerhedsmekanismer vedrørende overtrædelsen af grundlæggende rettigheder eller sikring af for en høj standard for modtagelsesforanstaltningerne, der er ringe i Georgien;

    -    den indeholder en lang række smuthuller og tvetydigheder, der måske vil kunne afklares i det blandede tilbagetagelsesudvalg, hvor Parlamentet desværre ikke har nogen indflydelse, hvilket ellers ville være helt legitimt i betragtning af dets nye kompetencer.

    -    den sikrer ikke tilstrækkelig beskyttelse af personfølsomme oplysninger, idet data må fremsendes til "andre organer", uden at dette kræver den pågældendes samtykke.

    UDTALELSE fra Udenrigsudvalget (7.10.2010)

    til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

    om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Georgien om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse
    (15507/2010 - C7-0392/2010 - 2010/0108(NLE))

    Ordfører for udtalelse: Krzysztof Lisek

    KORT BEGRUNDELSE

    I sin meddelelse om styrkelse af EU’s naboskabspolitik[1] (ENP) af 4. december 2006 anbefalede Kommissionen, at der blev indledt forhandlinger med ENP-lande om tilbagetagelse og visumlempelser.

    I den fælles erklæring af 7. maj 2009 fra topmødet i Prag om det østlige partnerskab understreges, at det er vigtigt at fremme borgernes mobilitet i et sikkert miljø ved hjælp af aftaler om visumlempelse og tilbagetagelse. I erklæringen betragtes visumliberalisering som et langsigtet mål, der er nødt til at blive ledsaget af forbedringer af sikkerhedsforholdene med henblik på at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet og ulovlig migration.

    Den foreslåede afgørelse tager hensyn til og afspejler de eksisterende rammer for samarbejdet med Georgien, navnlig partnerskabs- og samarbejdsaftalen, der har været i kraft siden 1. juli 1999, ENP-handlingsplanen EU-Georgien (godkendt 14. november 2006) og den ovennævnte fælles erklæring fra Prag.

    Det formelle mandat til forhandlingerne om tilbagetagelsesaftalen med Georgien blev vedtaget den 27. november 2008, og den aftalte tekst blev foreløbig undertegnet den 25. november 2009.

    Den foreslåede afgørelse om indgåelse af aftalen indeholder et sæt standardelementer, der indgår i tilbagetagelsesaftaler mellem EU og tredjelande. Tilbagetagelsesforpligtelserne er gensidige i fuldt omfang og omfatter såvel egne statsborgere som statsborgere fra tredjelande og statsløse personer, og man har således også skabt forudsætningerne for forpligtelsen til at tage personer fra de to sidstnævnte grupper tilbage. Aftalen indeholder ordninger for den praktiske anvendelse af aftalen, herunder oprettelsen af et blandet tilbagetagelsesudvalg, betingelserne for anvendelse af den fremskyndede procedure, bestemmelser om omkostninger, databeskyttelse og forholdet til andre internationale forpligtelser. Aftalen gælder for Georgien og EU med undtagelse af Irland og Danmark, hvorimod Det Forenede Kongerige har udtrykt ønske om at være part i aftalen.

    Georgien har ratificeret en række relevante internationale konventioner, herunder Genèvekonventionen af 1951 om flygtninges retsstilling og 1967-protokollen hertil. Georgien er medlem af Europarådet og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa. Derudover er landet med som partner i det østlige partnerskab, der bygger på en forpligtelse til at overholde principperne i folkeretten og opretholde grundlæggende værdier, herunder respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, og den 15. juli 2010 indledtes forhandlinger om en ny og forbedret associeringsaftale mellem EU og Georgien. Endvidere er der etableret en dialog mellem EU og Georgien om menneskerettigheder, og den tredje runde blev gennemført i en venlig, åben og konstruktiv atmosfære den 9. juli 2010.

    I lyset af ovenstående mener ordføreren for udtalelsen, at grundlaget i Georgien er tilstrækkeligt sundt til at sikre, at de i aftalen omhandlede personers rettigheder vil blive respekteret. Tilbagetagelsesaftalen bør indgås snarest og træde i kraft samtidig med aftalen om visumlempelse, da de to aftaler er indbyrdes forbundne.

    *******

    Udenrigsudvalget opfordrer Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at henstille til Parlamentet at godkende indgåelsen af aftalen.

    RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

    Dato for vedtagelse

    5.10.2010

     

     

     

    Resultat af den endelige afstemning

    +:

    –:

    0:

    26

    4

    1

    Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

    Gabriele Albertini, Frieda Brepoels, Andrzej Grzyb, Heidi Hautala, Ioannis Kasoulides, Tunne Kelam, Nicole Kiil-Nielsen, Andrey Kovatchev, Wolfgang Kreissl-Dörfler, Vytautas Landsbergis, Krzysztof Lisek, Mario Mauro, Francisco José Millán Mon, María Muñiz De Urquiza, Norica Nicolai, Raimon Obiols, Kristiina Ojuland, Pier Antonio Panzeri, Ioan Mircea Paşcu, Alojz Peterle, Libor Rouček, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Adrian Severin, Ernst Strasser, Boris Zala

    Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

    Nikolaos Chountis, Evgeni Kirilov, Marietje Schaake, Helmut Scholz, Dominique Vlasto

    Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

    Marie-Christine Vergiat

    RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

    Dato for vedtagelse

    26.10.2010

     

     

     

    Resultat af den endelige afstemning

    +:

    –:

    0:

    42

    6

    0

    Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

    Sonia Alfano, Rita Borsellino, Emine Bozkurt, Simon Busuttil, Carlos Coelho, Cornelis de Jong, Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Cornelia Ernst, Tanja Fajon, Hélène Flautre, Kinga Gál, Kinga Göncz, Nathalie Griesbeck, Sylvie Guillaume, Ágnes Hankiss, Salvatore Iacolino, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Juan Fernando López Aguilar, Clemente Mastella, Véronique Mathieu, Nuno Melo, Louis Michel, Claude Moraes, Jan Mulder, Georgios Papanikolaou, Carmen Romero López, Judith Sargentini, Birgit Sippel, Csaba Sógor, Rui Tavares, Valdemar Tomaševski, Wim van de Camp, Axel Voss, Renate Weber, Tatjana Ždanoka

    Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

    Alexander Alvaro, Edit Bauer, Andrew Henry William Brons, Anna Maria Corazza Bildt, Nadja Hirsch, Monika Hohlmeier, Franziska Keller, Ádám Kósa, Wolfgang Kreissl-Dörfler, Petru Constantin Luhan, Mariya Nedelcheva, Joanna Senyszyn, Cecilia Wikström