BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/109/EF for at udvide dets anvendelsesområde til at omfatte personer under international beskyttelse
1.12.2010 - (KOM(2007)0298 – C6–0196/2007 – 2007/0112(COD)) - ***I
Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
Ordfører: Claude Moraes
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/109/EF for at udvide dets anvendelsesområde til at omfatte personer under international beskyttelse
(KOM(2007)0298 – C6–0196/2007 – 2007/0112(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2007)0298),
– der henviser til EF-traktatens artikel 63, stk. 3 og 4, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6‑0196/2007),
– der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om følgerne af Lissabontraktatens ikrafttræden for de igangværende interinstitutionelle beslutningsprocedurer (KOM(2009)0665),
– der henviser til EUF-traktatens artikel 294, stk. 3, og artikel 79, stk. 2, litra a) og b),
– der henviser til, at Rådets repræsentant med skrivelse af 18. november 2010 forpligtede sig til at vedtage forslaget, jf. EUF-traktens artikel 294, stk. 4,
– der henviser til forretningsordenens artikel 55,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A7–0347/2010),
1. fastlægger nedenstående holdning ved førstebehandling;
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
EUROPA-PARLAMENTETS
HOLDNING VED FØRSTEBEHANDLING*
---------------------------------------------------------
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om ændring af direktiv 2003/109/EF for at udvide dets anvendelsesområde til at omfatte personer under international beskyttelse
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 79, stk. 2, litra a) og b),
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter den almindelige lovgivningsprocedure[1] og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Rådets direktiv 2003/109/EF af 25. november 2003 om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding[2] finder ikke anvendelse på flygtninge eller personer under subsidiær beskyttelse, der er omfattet af Rådets direktiv 2004/83/EF af 29. april 2004 om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse[3].
(2) Udsigterne til at få status som fastboende udlænding udgør et vigtigt element for at sikre fuld integration af personer under international beskyttelse i den medlemsstat, hvor de har ophold.
(3) Det er også vigtigt at give personer under international beskyttelse status som fastboende udlænding for at fremme den økonomiske og sociale samhørighed, der som anført i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er et af EU’s grundlæggende mål.
(4) Personer under international beskyttelse bør derfor kunne få status som fastboende udlænding ▌ i den medlemsstat, der gav dem beskyttelse, på samme vilkår som dem, der gælder for andre tredjelandsstatsborgere. ▌
(5) I lyset af at personer under international beskyttelse har ret til at opholde sig i andre medlemsstater end den, der gav dem international beskyttelse, er det nødvendigt at sikre, at de medlemsstater er informeret om baggrunden for beskyttelsen af de pågældende personer, således at de kan opfylde deres forpligtelser til at respektere "non-refoulement"-princippet. ▌
(6) Det bør sikres, at personer under international beskyttelse, der har status som fastboende udlænding, behandles på lige fod med medlemsstatens egne borgere på en lang række økonomiske og sociale områder på visse betingelser, således at denne status kommer til at udgøre et virkeligt integrationsredskab i det samfund, hvor de fastboende udlændinge har slået sig ned.
(7) Det forhold, at personer under international beskyttelse behandles på lige fod med borgerne i den medlemsstat, der har givet dem international beskyttelse, bør ikke påvirke de rettigheder og fordele, som direktiv 2004/83/EF samt Genève-konventionen om flygtninges retsstilling af 28. juli 1951, som ændret ved New York-protokollen af 31. januar 1967 (Géneve-konventionen) garanterer.
(8) Betingelserne i direktiv 2003/109/EF vedrørende fastboende udlændinges ret til ophold i en anden medlemsstat og til at få status som fastboende udlænding dér bør finde anvendelse på samme måde for alle tredjelandsstatsborgere, der har opnået status som fastboende udlænding.
(9) Anvendelsesområdet for dette direktiv omfatter ikke overførsel af ansvaret for beskyttelse af personer under international beskyttelse.
(10) Når en medlemsstat af de årsager, der er omhandlet i direktiv 2003/109/EF, har til hensigt at udvise en person under international beskyttelse, der har opnået status som fastboende udlænding i denne medlemsstat, bør den pågældende person nyde godt af den beskyttelse mod "refoulement", som direktiv 2004/83/EF og artikel 33 i Genève-konventionen garanterer. Med henblik herpå er det, hvis den pågældende person har international beskyttelsesstatus i en anden medlemsstat, ▌nødvendigt at fastsætte en bestemmelse om, at den pågældende kun kan udvises til den medlemsstat, der gav vedkommende beskyttelsesstatus, og at denne medlemsstat har tilbagetagelsespligt, medmindre refoulement er tilladt i henhold til bestemmelserne i direktiv 2004/83/EF. De samme garantier bør gælde en person under international beskyttelse, som har taget ophold, men endnu ikke har opnået status som fastboende udlænding i en anden medlemsstat.
(10a) Såfremt udvisning af en person under international beskyttelse uden for EU’s område er tilladt i henhold til bestemmelserne i direktiv 2004/83/EF, sikrer medlemsstaterne, at alle oplysninger tilvejebringes fra relevante kilder, herunder i givet fald fra den medlemsstat, som gav vedkommende den internationale beskyttelse, og vurderes grundigt med henblik på at sikre, at afgørelsen om at udvise den pågældende er i overensstemmelse med artikel 4 og artikel 19, stk. 2, i EU’s charter om grundlæggende rettigheder.
▌
(12) Dette direktiv overholder de grundlæggende rettigheder ▌og de principper, som anerkendes i artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union og i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig i artikel 7. ▌
(12a) I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning tilskyndes medlemsstaterne til, både i egen og Unionens interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne.
(13) I overensstemmelse med artikel 1 og 2 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager disse medlemsstater ikke i vedtagelsen af dette direktiv og er ikke bundet af det og skal ikke anvende det, medmindre andet følger af protokollens artikel 4.
(14) I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde deltager Danmark ikke i vedtagelsen af dette direktiv, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark -
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
I direktiv 2003/109/EF foretages følgende ændringer:
1. Artikel 2, litra f), affattes således:
“f) "international beskyttelse": international beskyttelse som defineret i artikel 2, litra a), i Rådets direktiv 2004/83/EF[4]".
2. Artikel 3, stk. 2, ændres således:
a) Litra c) affattes således:
“c) har tilladelse til ophold i en medlemsstat i medfør af en anden form for beskyttelse end international beskyttelse eller har ansøgt om opholdstilladelse på det grundlag og afventer, at der træffes afgørelse om deres status"
b) Litra d) affattes således:
“d) har ansøgt om international beskyttelse, og hvis anmodning der endnu ikke er truffet endelig afgørelse om".
2a. Artikel 3, stk. 3, ændres således:
a) lLitra c) affattes således:
"c) den europæiske bosættelseskonvention af 13. december 1955, den europæiske socialpagt af 18. oktober 1961, den reviderede europæiske socialpagt af 3. maj 1987 og den europæiske konvention om vandrende arbejdstageres retsstilling af 24. november 1977 og punkt 11 i tillægget til Genève-konventionen om flygtninge af 28. juli 1951, som ændret ved New York-protokollen af 31. januar 1967"
b) Følgende litra tilføjes:
"ca) den europæiske overenskomst af 16. oktober 1980 om overførsel af ansvar for flygtninge."
3. Artikel 4 ændres således:
a) Følgende stykke tilføjes:
“1a. Medlemsstaterne beslutter ikke at tildele status som fastboende udlænding på grundlag af international beskyttelsesstatus i tilfælde af tilbagekaldelse og afslutning af eller afslag på forlængelse af international beskyttelsesstatus som angivet i artikel 14, stk. 3, og artikel 19, stk. 3, i direktiv 2004/83/EF."
b) I stk. 2 indsættes følgende afsnit:
"For så vidt angår personer, der har fået international beskyttelsesstatus, tages der ved beregningen af det i stk. 1 omhandlede tidsrum hensyn til mindst halvdelen af tidsrummet mellem datoen for indgivelsen af den ansøgning om international beskyttelse, der ligger til grund for meddelelsen af denne status, og datoen for udstedelsen af den opholdstilladelse, der er omhandlet i artikel 24 i direktiv 2004/83/EF, eller til hele tidsrummet, hvis det overstiger 18 måneder.”
4. I artikel 8 indsættes følgende stykker:
“4. Når en medlemsstat udsteder en EU-opholdstilladelse for fastboende udlændinge til en tredjelandsstatsborger, der har fået international beskyttelse, indsætter den følgende i EU-opholdstilladelsen under "bemærkninger": ▌"international beskyttelse givet i [medlemsstatens navn] den [dato]".
5. Hvis EU-opholdstilladelsen for fastboende udlændinge udstedes af en anden medlemsstat til en tredjelandsstatsborger, hvis EU-opholdstilladelse indeholder den i stk. 4 omhandlede bemærkning, anfører den anden medlemsstat samme bemærkning i den fastboende udlændings EU-opholdstilladelse.
Inden den anden medlemsstat anfører den i stk. 4 omhandlede bemærkning, konsulterer den den medlemsstat, der er nævnt i bemærkningen, for at høre, om den fastboende udlænding ikke længere er berettiget til international beskyttelse. Den medlemsstat, der er nævnt i bemærkningen, reagerer på konsultationen senest en måned efter at have modtaget anmodningen fra den anden medlemsstat. Hvis den internationale beskyttelsesstatus er blevet ophævet ved en endelig afgørelse, anfører den anden medlemsstat ikke den i stk. 4 omhandlede bemærkning."
5a. Hvis den internationale beskyttelse af den fastboende udlænding i overensstemmelse med relevante internationale instrumenter eller national lovgivning er blevet overført til den anden medlemsstat efter udstedelsen af den i stk. 5 omhandlede tilladelse, ændrer den anden medlemsstat den i stk. 4 omhandlede bemærkning i overensstemmelse hermed senest tre måneder efter overførslen af ansvaret."
4a. I artikel 9 indsættes følgende stykke:
"3a. Medlemsstaterne kan inddrage en status som fastboende udlænding i tilfælde af tilbagekaldelse og afslutning af eller afslag på forlængelse af international beskyttelsesstatus som angivet i artikel 14, stk. 3, og artikel 19, stk. 3, i direktiv 2004/83/EF, hvis den pågældende status som fastboende udlænding blev opnået på grundlag af international beskyttelsesstatus."
5. I artikel 11 indsættes følgende stykke ▌:
”4a. For så vidt angår den medlemsstat, der gav international beskyttelse, påvirker stk. 3 og 4 ikke bestemmelserne i direktiv 2004/83/EF."
6. Artikel 12 ændres således:
a) Der indsættes følgende stykker:
"3a. Når en medlemsstat beslutter at udvise en fastboende udlænding, hvis EU-opholdstilladelse for fastboende udlændinge indeholder den bemærkning, der er omhandlet i artikel 8, stk. 4, anmoder den den medlemsstat, der er nævnt i bemærkningen, om at oplyse, om den pågældende person stadig er under international beskyttelse i denne medlemsstat. Den medlemsstat, der er nævnt i bemærkningen, svarer senest en måned efter at have modtaget anmodningen om oplysninger."
3b. Hvis den fastboende udlænding stadig er under international beskyttelse i den konsulterede medlemsstat, udvises vedkommende til den pågældende medlemsstat, som med forbehold af den gældende EU-lovgivning eller nationale lovgivning og med forbehold af princippet om familiens enhed straks og uden formaliteter tager personen under international beskyttelse og dennes familiemedlemmer tilbage.
"3c. Uanset stk. 3b bevarer den medlemsstat, der traf en udsendelsesafgørelse, retten til at udsende den fastboende person til et andet land end den medlemsstat, der tildelte international beskyttelse, hvis den fastboende person opfylder betingelserne i artikel 21, stk. 2, i direktiv 2004/83/EF, i overensstemmelse med dens internationale forpligtelser."
b) Der indsættes følgende som stk. 6:
“Denne artikel anfægter ikke artikel 21, stk. 1, i direktiv 2004/83/EF".
6a. Følgende artikel indsættes:
"Artikel 19a
1. Når den fastboende udlændings EU-opholdstilladelse indeholder den i artikel 8, stk. 4, omhandlede bemærkning, og når den internationale beskyttelse af den fastboende udlænding i overensstemmelse med relevante internationale instrumenter eller national lovgivning er blevet overført til den anden medlemsstat inden udstedelsen af den i artikel 8, stk. 5, omhandlede tilladelse, anmoder den anden medlemsstat den medlemsstat, der har udstedt den fastboende udlændings EU-opholdstilladelse, om at ændre den i artikel 8, stk. 4, omhandlede bemærkning i overensstemmelse hermed.
2. Når den fastboende udlænding får international beskyttelse i den anden medlemsstat inden udstedelsen af den i artikel 8, stk. 5, omhandlede tilladelse, anmoder den anden medlemsstat den medlemsstat, der har udstedt den fastboende udlændings EU-opholdstilladelse, om at ændre den ved at indsætte den i artikel 8, stk. 4, omhandlede bemærkning.
3. Efter den i stk. 1-2 omhandlede anmodning udsteder den medlemsstat, der har udstedt den fastboende udlændings EU-opholdstilladelse, den ændrede tilladelse senest tre måneder efter modtagelsen af anmodningen fra den anden medlemsstat."
7. I artikel 22 indsættes følgende stykke ▌:
"3a. Medmindre den internationale beskyttelse i mellemtiden er blevet ophævet, eller personen henhører under en af de kategorier, som er angivet i artikel 21, stk. 2, i direktiv 2004/83/EF, finder stk. 3 ikke anvendelse på tredjelandsstatsborgere, hvis EU-opholdstilladelse for fastboende udlændinge, der er udstedt af den første medlemsstat, indeholder den bemærkning, der er omhandlet i artikel 8, stk. 4.
Dette stykke anfægter ikke artikel 21, stk. 1, i direktiv 2004/83/EF".
8. Artikel 25, første afsnit, affattes således:
"Medlemsstaterne udpeger kontaktpunkter, der skal være ansvarlige for at modtage og videresende de oplysninger, som er omhandlet i artikel 8, 12, 19, 19a, 22 og 23."
Artikel 2
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den ... [5]. De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser ▌.
Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 3
Dette direktiv træder i kraft på ▌dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 4
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.
Udfærdiget i ▌
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand
BEGRUNDELSE
1. BAGGRUNDEN FOR FORSLAGET
I 2001 fremsatte Kommissionen et forslag til direktiv[1] om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding. I forslaget var det oprindeligt planen, at flygtninge efter fem års lovligt og uafbrudt ophold i en medlemsstat kunne få status som fastboende udlænding. Under forhandlingerne besluttede medlemsstaterne imidlertid at udelukke flygtninge fra direktivets anvendelsesområde. Efterfølgende blev der i en fælleserklæring fra Rådet og Kommissionen på Rådets møde (retlige og indre anliggender) den 8. maj 2003 opnået enighed om, at Kommissionen skulle fremlægge et forslag til direktiv om udvidelse af statussen som fastboende udlænding til også at omfatte flygtninge og personer under subsidiær beskyttelse.
I juni 2007 fremsatte Kommissionen dette forslag, der havde samme hjemmel som den retsakt, det skulle ændre, nemlig EF-traktatens artikel 63, stk. 3, litra a), og artikel 63, stk. 4. Hovedformålet med forslaget var at give personer under international beskyttelse, som havde opholdt sig lovligt i en medlemsstat i fem år, retssikkerhed, for så vidt angik deres bopælsret i en medlemsstat, samt en række rettigheder, der er sammenlignelige med dem, som EU-borgere har.
Europa-Parlamentets behandling af forslaget efter høringsproceduren endte med vedtagelsen af betænkningen af Martine ROURE (PSE, FR) i april 2008. De vigtigste ændringsforslag, som Europa-Parlamentet vedtog, var følgende:
- beregningen af de fem års ophold forud for ansøgningen om status som fastboende udlænding
- de materielle betingelser (faste indtægter samt sygeforsikring) for at opnå status som fastboende udlænding, som Parlamentet ønskede, at personer under international beskyttelse blev fritaget for på grund af deres sårbare situation
- de nationale integrationsbetingelser, som kun burde finde anvendelse på personer under international beskyttelse, efter at der var foretaget en individuel vurdering
- "non-refoulement"-princippet, som skulle styrkes gennem strengere bestemmelser.
Forslaget blev også behandlet i Rådet, hvor debatten fokuserede på direktivets anvendelsesområde. Størstedelen af delegationerne støttede, at både flygtninge og personer under subsidiær beskyttelse blev omfattet af direktivets anvendelsesområde. Nogle delegationer argumenterede dog for at give direktivet et bredere sigte og medtage andre former for beskyttelse meddelt af medlemsstaterne, mens andre gik ind for at begrænse anvendelsesområdet til kun at omfatte flygtninge. Da der krævedes enstemmighed, var det ikke muligt at opnå en aftale før Lissabontraktatens ikrafttræden. Derfor skal Parlamentet nu behandle forslaget på ny som led i den såkaldte omnibusmeddelelse. I henhold til Lissabontraktatens nye bestemmelser skal det behandles efter den fælles beslutningsprocedure.
2. FORSLAGETS INDHOLD
Kommissionens ændringer tager sigte på at udvide direktivets anvendelsesområde til personer under international beskyttelse, som har opholdt sig lovligt på en medlemsstats område i en periode på fem år. Direktivets artikel 4 ændres for ved beregningen af denne femårsperiode at tage hensyn til hele asylprocedurens varighed.
For at undgå risiko for "refoulement" foreslås det at ændre artikel 8 således, at medlemsstaterne forpligtes til i den opholdstilladelse for fastboende udlændinge, der meddeles til personer under international beskyttelse, at anføre en særlig bemærkning om, at personen har fået beskyttelsesstatus. Hvis en person under international beskyttelse, der har fået status som fastboende udlænding, flytter til en anden medlemsstat og efter at have haft ophold der i fem år får status som fastboende udlænding, bør ovennævnte bemærkning anføres i den anden opholdstilladelse for fastboende udlændinge.
Spørgsmålet om, hvorvidt personer under international beskyttelse, der får status som fastboende udlændinge, bevarer deres internationale beskyttelsesstatus i medfør af direktiv 2004/83/EF, ligger uden for direktivets anvendelsesområde. Hvis de bevarer deres internationale beskyttelsesstatus, har de imidlertid fortsat ret til at få de rettigheder og fordele, der er knyttet til den. Derfor ændres artikel 11 for at præcisere, at mulighederne for at begrænse princippet om lighed kun kan udnyttes, for så vidt som de er forenelige med bestemmelserne i direktiv 2004/83/EF.
Ændringerne af artikel 12 og 22 tager sigte på at sikre, at "non-refoulement"-princippet, som Genève-konventionen garanterer, overholdes i alle situationer, der kan opstå under udøvelsen af rettighederne i henhold til direktiv 2003/109/EF. I praksis betyder det, at medlemsstaterne, inden de udsender en person under international beskyttelse fra EU's område, først skal vurdere, om direktiv 2004/83/EF stadig finder anvendelse på denne person, og om udsendelsen vil være i overensstemmelse med "non-refoulement"-princippet. I visse tilfælde vil det være påkrævet at konsultere den medlemsstat, der gav international beskyttelse, hvis det er en anden end den medlemsstat, der meddelte status som fastboende udlænding (artikel 12), eller den medlemsstat, hvor personen har bopæl (artikel 22).
3. ORDFØRERENS HOLDNING
Dette forslag vil være til direkte fordel for alle personer under international beskyttelse, som har opholdt sig lovligt på EU's område i over fem år, men som for øjeblikket ikke har ret til at få status som fastboende udlænding. Det vil føre til, at de ikke længere forskelsbehandles i forhold til andre tredjelandsstatsborgere, og det vil give dem større vished om deres situation i EU. Det vil navnlig give personer under international beskyttelse, der bliver fastboende udlændinge, mulighed for at tage ophold i en anden medlemsstat end den, hvor deres status blev anerkendt.
Af disse årsager bør dette forslag bifaldes, og derfor går ordføreren ind for en konstruktiv tilgang, hvor størstedelen af Kommissionens ændringsforslag og mange af de tekniske ændringer, som Rådet har vedtaget under forhandlingerne om dette instrument, godkendes. Dette udkast til betænkning er et udtryk for ønsket om at imødekomme nogle af medlemsstaternes ønsker med henblik på at opnå en aftale ved førstebehandlingen og et tilsagn om at beskytte personer under international beskyttelse, både før og efter at de har fået status som fastboende udlænding.
Derfor er hensigten med denne betænkning at
- støtte, at forslaget finder anvendelse på både flygtninge under Genève-konventionen og personer under subsidiær beskyttelse
- støtte Kommissionens forslag om, at der ved beregningen af de fem års lovligt ophold tages hensyn til hele asylprocedurens varighed
- præcisere, at enhver anden periode med lovligt ophold, herunder en periode med midlertidig beskyttelse før meddelelsen af international beskyttelse, bør tages i betragtning ved beregning af femårsperioden
- gøre opmærksom på, at i betragtning af at nogle medlemsstater huser et uforholdsmæssigt stort antal personer under international beskyttelse, kan sådanne personers berettigelse til at opnå status som fastboende udlænding medføre, at det pres, som disse medlemsstater er udsat for, forværres, navnlig på grund af deres geografiske placering eller demografiske forhold. Selv om der derfor kræves andre foranstaltninger for at afbøde denne uønskede virkning, understreger ordføreren, at bestemmelserne i dette direktiv bør anvendes på en sådan måde, at det gøre lettere for personer, der er berettigede til international beskyttelse, og som har status som fastboende udlænding i en medlemsstat, der står over for et sådant uforholdsmæssigt pres, at udøve denne ret i en anden medlemsstat end den, der gav dem den internationale beskyttelse
- støtte de foreslåede foranstaltninger til beskyttelse mod "refoulement" ved, at der indsættes en bemærkning i opholdstilladelsen for fastboende udlændinge, og at medlemsstaterne, hvis udvisning overvejes, forpligtes til at konsultere den medlemsstat, der gav beskyttelse
- støtte henvisningerne til punkt 11 i tillægget til Genève-konventionen og den europæiske overenskomst om overførsel af ansvar for flygtninge
- styrke foranstaltningerne til beskyttelse mod "refoulement" yderligere ved, at kun den medlemsstat, der gav international beskyttelse, må foretage udvisning
- skærpe beskyttelsen i tilfælde af overførsel af beskyttelse til en anden medlemsstat efter nationale ordninger – opholdstilladelsen for fastboende udlændinge skal ændres i overensstemmelse hermed
- tilføje særlige henvisninger til Genève-konventionen med henblik på at sikre yderligere beskyttelse
- påpege, at vi bør bestræbe os på at bevare familiens enhed, selv om ordføreren også erkender, at det i visse tilfælde måske ikke er i familiemedlemmernes bedste interesse at blive taget tilbage sammen med det familiemedlem, som har fået status som fastboende udlænding. Derfor bør udvisning af familiemedlemmer bør ikke ske automatisk, men være betinget af de enkelte familiemedlemmers valg og i overensstemmelse med gældende EU-lovgivning."
- understrege, at dette forslag tager sigte på at give personer under international beskyttelse, som har opholdt sig lovligt på EU's område i over fem år, status som fastboende udlænding. Det giver dem en mulighed for at integrere sig, dvs. for at kunne kommunikere på mindst et af opholdsmedlemsstatens officielle sprog, og for at få større kendskab til deres rettigheder og forpligtelser samt til opholdsmedlemsstatens kerneværdier. Med henblik herpå bør medlemsstaterne sørge for sprogundervisning til fastboende udlændinge. Medlemsstaterne bør også tilskyndes til at udarbejde uddannelsesprogrammer om opholdsmedlemsstatens grundlæggende love og kerneværdier og principperne om demokrati, menneskerettigheder og lighed samt om individuelle rettigheder og forpligtelser i den pågældende medlemsstat.
PROCEDURE
|
Titel |
Udvidelse af anvendelsesområdet for direktiv 2003/109/EF til at omfatte personer under international beskyttelse |
|||||||
|
Referencer |
KOM(2007)0298 – C6-0196/2007 – 2007/0112(COD) |
|||||||
|
Dato for høring af EP |
7.6.2007 |
|||||||
|
Korresponderende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet |
LIBE |
|||||||
|
Rådgivende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet |
AFET |
DEVE |
EMPL |
|
||||
|
Ingen udtalelse Dato for afgørelse |
AFET 14.4.2010 |
DEVE 4.5.2010 |
EMPL 19.5.2010 |
|
||||
|
Ordfører Dato for valg |
Claude Moraes 4.3.2010 |
|
|
|||||
|
Behandling i udvalg |
27.4.2010 |
28.9.2010 |
11.10.2010 |
26.10.2010 |
||||
|
|
15.11.2010 |
29.11.2010 |
|
|
||||
|
Dato for vedtagelse |
29.11.2010 |
|
|
|
||||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
27 0 0 |
||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Jan Philipp Albrecht, Simon Busuttil, Cornelia Ernst, Kinga Gál, Kinga Göncz, Ágnes Hankiss, Anna Hedh, Salvatore Iacolino, Sophia in ‘t Veld, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Juan Fernando López Aguilar, Louis Michel, Claude Moraes, Jan Mulder, Georgios Papanikolaou, Carmen Romero López, Judith Sargentini, Birgit Sippel, Wim van de Camp, Axel Voss, Renate Weber |
|||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Ioan Enciu, Franziska Keller, Jean Lambert, Kyriacos Triantaphyllides, Cecilia Wikström |
|||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2 |
Elisabeth Morin-Chartier |
|||||||
|
Dato for indgivelse |
1.12.2010 |
|||||||