BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om den europæiske beskyttelsesordre

7.12.2010 - (00002/2010 – C7‑0006/2010 – 2010/0802(COD)) - ***I

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre AnliggenderUdvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling
Ordførere: Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Carmen Romero López
(Forretningsordenens artikel 51 – fælles udvalgsmøde)


Procedure : 2010/0802(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A7-0354/2010

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om den europæiske beskyttelsesordre

(00002/2010 – C7 0006/2010 – 2010/0802(COD))

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til initiativet af en gruppe af medlemsstater (00002/2010),

–   der henviser til artikel 76, litra b og punkt d i artikel 82, stk. 1, andet afsnit, og artikel 289, stk. 4, i traktaten om Den europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Rådet har forelagt forslaget til retsakt for Europa-Parlamentet (C7-0006/2010),

–   der henviser til artikel 294, stk. 3 og 15 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–   der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag,

–   der henviser til den begrundede udtalelse, der inden for rammerne af protokollen (nr. 2) om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af et nationalt parlament, og hvori det vurderes, at forslaget til retsakt ikke er i overensstemmelse med nærhedsprincippet,

–   der henviser til bidragene fra de nationale parlamenter vedrørende forslaget til retsakt;

–   der henviser til forretningsordenens artikel 37, 44 og 55,

–   der henviser til de fælles drøftelser mellem Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, jf. forretningsordenens artikel 51,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A7–0354/2010),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandlingen;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

PARLAMENTETS HOLDNING[1]*

VED FØRSTEBEHANDLING

---------------------------------------------------------

[EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om den europæiske beskyttelsesordre

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig dennes artikel 82, stk. 1, litra a) og d),

under henvisning til initiativ fra Kongeriget Belgien, Republikken Bulgarien, Republikken Estland, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Republikken Ungarn, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Rumænien, Republikken Finland og Kongeriget Sverige,

efter den almindelige lovgivningsprocedure,

og ud fra følgende betragtninger:

(1)         Den Europæiske Union har sat sig det mål at bevare og udbygge et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

(2)         Det fastsættes i artikel 82, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), at det retlige samarbejde i straffesager i Unionen bygger på princippet om gensidig anerkendelse af domme og retsafgørelser.

(3)         Ifølge Stockholmprogrammet, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd på mødet den 10.- 11. december 2009, kan gensidig anerkendelse udvides til at omfatte alle former for domme og retlige afgørelser, det være sig strafferetlige eller forvaltningsretlige, afhængigt af retssystemet. Det opfordrer ligeledes Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge, hvordan lovgivningen og de praktiske støtteforanstaltninger til beskyttelse af ofre

kan forbedres. Det påpeges også i programmet, at ofre for kriminalitet kan tilbydes særlige beskyttelsesforanstaltninger, som bør have virkning inden for EU. Dette direktiv vil udgøre en del af en sammenhængende og omfattende række foranstaltninger, der vedrører ofres rettigheder.

(4)         Europa-Parlamentets beslutning af 26. november 2009 om bekæmpelse af vold mod kvinder opfordrer medlemsstaterne til at forbedre deres nationale love og politikker til bekæmpelse af alle former for vold mod kvinder og til at tage initiativ til at bekæmpe årsagerne til vold mod kvinder, især ved hjælp af forebyggende foranstaltninger, og anmoder EU om at sikre retten til hjælp og støtte for alle ofre for vold. I Europa-Parlamentets beslutning af 10. februar 2010 om ligestilling mellem mænd og kvinder i EU - 2009 bifaldes forslaget om at indføre en europæisk beskyttelsesordre for ofre.

(5)         I et fælles område med retfærdighed uden indre grænser er det nødvendigt at sikre, at den beskyttelse, der ydes en fysisk person i én medlemsstat, opretholdes og videreføres i en anden medlemsstat, som personen flytter eller er flyttet til. Det bør også sikres, at det ikke medfører en forringelse af unionsborgernes beskyttelse, når de legitimt benytter deres ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og artikel 21 TEUF.

(6)         For at nå disse mål bør dette direktiv fastsætte regler, hvorved den beskyttelse, der ydes på grundlag af visse beskyttelsesforanstaltninger truffet i henhold til lovgivningen i en medlemsstat ("udstedelsesstaten"), kan udvides til en anden medlemsstat, som den beskyttede person beslutter at bo eller opholde sig i ("fuldbyrdelsesstaten")▌.

(6a)       Dette direktiv tager højde for de forskellige retstraditioner i medlemsstaterne og for den kendsgerning, at der kan ydes effektiv beskyttelse ved hjælp af beskyttelsesordrer udstedt af andre myndigheder end en straffedomstol. Dette direktiv fastlægger ikke forpligtelser til at ændre de nationale systemer til indførelse af beskyttelsesforanstaltninger.

(6b)       Dette direktiv vedrører beskyttelsesforanstaltninger, der har til sigte at beskytte en person mod en anden persons handlinger eller adfærd, som på en eller anden måde kan bringe den pågældendes liv i fare eller skade dennes fysiske, psykiske eller seksuelle integritet, f.eks. ved at forhindre enhver form for chikane, dennes værdighed eller personlige frihed, f.eks. ved at forhindre bortførelse, stalking og andre former for indirekte tvang, og som har til sigte at undgå nye strafbare handlinger eller at begrænse følgerne af tidligere strafbare handlinger. Disse personlige rettigheder, som den beskyttede person har, svarer til grundlæggende værdier, der anerkendes og forfægtes i alle medlemsstaterne. Det er vigtigt at understrege, at dette direktiv vedrører beskyttelsesforanstaltninger, som har til formål at beskytte alle ofre, ikke kun ofre for kønsrelateret vold, idet der tages hensyn til de særlige omstændigheder ved hver enkelt type kriminalitet i det pågældende tilfælde.

(6c)       Dette direktiv vedrører beskyttelsesforanstaltninger, som uafhængigt af arten af den retsmyndighed - straffe-, civil- eller administrativ domstol - eller tilsvarende myndighed, der træffer den pågældende afgørelse, hvad enten det sker inden for rammerne af strafferetssager eller inden for rammerne af enhver anden retssag, vedrører en handling, der har været eller kunne have været genstand for retsforfølgelse ved en domstol, der især har strafferetlig kompetence.

(6d)       Dette direktiv skal vedrøre beskyttelsesforanstaltninger, som er truffet til fordel for ofre eller mulige ofre for forbrydelser. Direktivet bør ikke vedrøre foranstaltninger, der er truffet med henblik på vidnebeskyttelse.

(6e)       Hvis der udstedes en beskyttelsesforanstaltning som defineret i dette direktiv med henblik på beskyttelse af et familiemedlem til den primære beskyttede person, kan dette familiemedlem ligeledes anmode om udstedelsen af en europæisk beskyttelsesordre for sig selv, på de betingelser der er fastlagt i direktivet.

(6f)        Enhver anmodning om udstedelse af en europæisk beskyttelsesordre skal behandles med en passende hurtighed i betragtning af sagens specifikke omstændigheder, herunder sagens hastende karakter, den dato, hvor den beskyttede person ankommer på fuldbyrdelsesstatens område, og om muligt risikograden for den beskyttede person.

(6g)       Hvis der i henhold til dette direktiv skal gives information til den person, der forårsager fare, eller til den beskyttede person, bør denne information ligeledes gives til den pågældende persons eventuelle værge eller repræsentant. Der bør ligeledes tages behørigt hensyn til det behov, som den beskyttede person, den person, der forårsager fare, eller deres repræsentanter har for at modtage information på et sprog, de forstår, sådan som det foreskrives i dette direktiv.

(6h)       I procedurerne for udstedelse og anerkendelse af en europæisk beskyttelsesordre skal de kompetente myndigheder tage behørigt hensyn til ofrenes behov, herunder behovene hos særligt sårbare personer, f.eks. mindreårige eller handicappede. Der skal ligeledes tages behørigt hensyn til det behov, som den beskyttede person eller den person, der forårsager fare, har for at modtage information på et sprog, de forstår, sådan som det foreskrives i dette direktiv.

(6i)        Hvad angår anvendelsen af dette direktiv, kan der være blevet pålagt en beskyttelsesforanstaltning som følge af en kendelse, der svarer til definitionen i artikel 2 i Rådets rammeafgørelse 2008/947/RIA af 27. november 2008 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på domme og afgørelser om prøvetid med tilsyn med henblik på tilsyn med tilsynsforanstaltninger og alternative sanktioner[2], eller som følge af en beslutning om overvågningsforanstaltninger, som svarer til definitionen i artikel 4 i Rådets rammeafgørelse 2009/829/JHA af 23. oktober 2009 om anvendelsen mellem medlemsstaterne af princippet om gensidig anerkendelse på afgørelser om tilsynsforanstaltninger som et alternativ til varetægtsfængsling[3].

(6j)        I henhold til artikel 6 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og i henhold til artikel 47, stk. 2, i EU's charter om grundlæggende rettigheder skal den person, der forårsager fare, have mulighed for at blive hørt og gøre indsigelse mod beskyttelsesforanstaltningen, enten i den procedure, der fører til vedtagelsen af en beskyttelsesforanstaltning, eller før der udstedes en europæisk beskyttelsesordre.

(7)         For at hindre, at der begås en ny forbrydelse mod ofret i fuldbyrdelsesstaten, bør der gives denne stat et retsgrundlag for anerkendelse af den afgørelse, der tidligere er truffet i udstedelsesstaten til fordel for ofret, og det bør tillige undgås, at ofret skal indlede en ny sag eller fremlægge bevismateriale i fuldbyrdelsesstaten igen, som om udstedelsesstaten ikke havde truffet afgørelsen. Anerkendelsen af den europæiske beskyttelsesordre fra fuldbyrdelsesstatens side indebærer bl.a., at den kompetente myndighed i den pågældende stat, afhængig af de i dette direktiv fastlagte begrænsninger, accepterer tilstedeværelsen og gyldigheden af den i udstedelsesstaten iværksatte beskyttelsesforanstaltning, anerkender den faktiske situation, som er beskrevet i den europæiske beskyttelsesordre, og indvilliger i, at der skal ydes beskyttelse, og at dette skal ske kontinuerligt i henhold til den nationale lovgivning.

(8)         Dette direktiv indeholder et lukket antal forpligtelser eller forbud, der, når de er pålagt i udstedelsesstaten og indeholdt i den europæiske beskyttelsesordre, bør anerkendes og fuldbyrdes i fuldbyrdelsesstaten, hvorved de i dette direktiv fastlagte begrænsninger er gældende. Der kan eksistere andre typer beskyttelsesforanstaltninger på nationalt plan, såsom - hvis der er taget højde for dette i den nationale lovgivning - pligten for den person, der forårsager fare, til at blive et specifikt sted. Sådanne foranstaltninger kan pålægges i udstedelsesstaten i forbindelse med den procedure, der fører til vedtagelsen af en af de beskyttelsesforanstaltninger, som i henhold til dette direktiv kan udgøre grundlaget for en europæisk beskyttelsesordre.

(8a)       Eftersom der i medlemsstaterne er forskellige slags myndigheder (civile, straffe- eller administrative), som har beføjelse til at udstede og håndhæve beskyttelsesforanstaltninger, er det passende at sørge for en høj grad af fleksibilitet i samarbejdsmekanismen mellem medlemsstaterne i henhold til dette direktiv. Den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten behøver således ikke i alle tilfælde at gennemføre den samme beskyttelsesforanstaltning som den, der er blevet iværksat i udstedelsesstaten, men den har en vis grad af beføjelse til at gennemføre enhver foranstaltning, som den måtte finde passende i forhold til sin nationale lovgivning i et sådant tilfælde, med henblik på at yde fortsat beskyttelse til den beskyttede person i henhold til den beskyttelsesforanstaltning, der er iværksat i udstedelsesstaten, og til beskrivelsen i den europæiske beskyttelsesordre.

(8b)       De forpligtelser og forbud, som dette direktiv gælder for, indbefatter bl.a. foranstaltninger, der begrænser bevægelsesfriheden for den person, der forårsager fare, såfremt de pålægges for at sikre den beskyttede person, og foranstaltninger, der har til formål at begrænse personlig kontakt eller fjernkontakt mellem den beskyttede person og personen, der forårsager fare, f.eks. ved at pålægge bestemte modaliteter for denne kontakt eller ved at pålægge restriktioner for indholdet af kommunikationen.

(8c)       Den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten bør informere den person, der forårsager fare, den kompetente myndighed i udstedelsesstaten og i givet fald den eller de kompetente myndigheder i den eller de andre fuldbyrdelsesstater samt den beskyttede person om enhver foranstaltning, der iværksættes på baggrund af den europæiske beskyttelsesordre. I bekendtgørelsen til den person, der forårsager fare, bør der tages behørigt hensyn til den beskyttede persons interesse i ikke at få åbenbaret sin adresse eller andre kontaktoplysninger. Den slags detaljer bør undtages fra meddelelsen, forudsat at adressen eller andre kontaktoplysninger ikke er indbefattet i den forpligtelse eller det forbud, der er pålagt som fuldbyrdelsesforanstaltning i forhold til den person, der forårsager fare.

(8d)       Når den kompetente myndighed i udstedelsesstaten har tilbagekaldt den europæiske beskyttelsesordre, bør den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten bringe de foranstaltninger til ophør, som den har iværksat med henblik på fuldbyrdelse af den europæiske beskyttelsesordre, hvorved det forstås, at den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten selvstændigt og ved egen drift kan indføre enhver beskyttelsesforanstaltning i henhold til sin nationale lovgivning for at beskytte den pågældende person.

(9)         Da dette direktiv omhandler situationer, hvor den beskyttede person flytter til en anden medlemsstat, indebærer gennemførelsen af dets bestemmelser ikke nogen overførsel til fuldbyrdelsesstaten af beføjelser i forbindelse med hovedsanktioner eller suspenderede, alternative, betingede eller sekundære sanktioner eller i forbindelse med sikkerhedsforanstaltninger, der pålægges den person, der forårsager fare, hvis denne person fortsat bor i den stat, der udstedte beskyttelsesforanstaltningen.

(10)       Hvor det er relevant, bør det være muligt at anvende elektroniske midler med henblik på i praksis at gennemføre de foranstaltninger, der vedtages i medfør af dette direktiv, i overensstemmelse med national lovgivning og procedurer.

(10a)     Inden for rammerne af samarbejdet mellem de myndigheder, der er involveret i at yde beskyttelse til den beskyttede person, skal den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten straks underrette den kompetente myndighed i udstedelsesstaten om ethvert brud på de foranstaltninger, der er iværksat i fuldbyrdelsesstaten med henblik på at fuldbyrde den europæiske beskyttelsesordre. Denne underretning skal give den kompetente myndighed i udstedelsesstaten mulighed for straks at beslutte sig for enhver passende reaktion, der falder inden for rammerne af de beskyttelsesforanstaltninger, som er pålagt i dens stat vedrørende den person, der forårsager fare. En sådan reaktion kan i givet fald indbefatte, at der pålægges en frihedsberøvende foranstaltning i stedet for den ikkefrihedsberøvende foranstaltning, der oprindeligt var blevet iværksat, f.eks. som alternativ til forvaringsstraf eller som følge af delvis udsættelse af en straf. Det er en forudsætning, at en sådan afgørelse, da den ikke består i at pålægge en strafferetlig sanktion på ny i forhold til en ny strafferetlig overtrædelse, ikke kolliderer med muligheden for, at fuldbyrdelsesstaten kan pålægge strafferetlige eller ikkestrafferetlige sanktioner, hvor de er anvendelige, i tilfælde af et brud på de foranstaltninger, der er iværksat med henblik på fuldbyrdelse af den europæiske beskyttelsesordre.

(10b)     I betragtning af de forskellige retstraditioner i medlemsstaterne, hvor ingen beskyttelsesforanstaltninger ville være tilgængelige i fuldbyrdelsesstaten i et tilfælde svarende til den faktiske situation, der beskrives i den europæiske beskyttelsesordre, skal den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten indberette enhver konstateret overtrædelse af den beskyttelsesforanstaltning, der er beskrevet i den europæiske beskyttelsesordre, til den kompetente myndighed i udstedelsesstaten.

(10c)     For at opnå en uproblematisk gennemførelse af dette direktiv i hvert enkelt tilfælde skal de kompetente myndigheder i udstedelsesstaten og fuldbyrdelsesstaten udøve deres beføjelser i overensstemmelse med direktivets bestemmelser, idet de tager højde for "ne bis in idem"-princippet.

(10d)     Den beskyttede person må ikke anmodes om at afholde omkostninger til anerkendelsen af den europæiske beskyttelsesordre, som er uforholdsmæssigt store i forhold til en lignende national sag. Ved direktivets gennemførelse skal medlemsstaterne efter anerkendelsen af en europæisk beskyttelsesordre sikre, at den beskyttede person ikke anmodes om at indlede yderligere nationale retssager for at få fuldbyrdelsesmyndigheden til - som en direkte konsekvens af anerkendelsen af den europæiske beskyttelsesordre - at træffe afgørelse om enhver foranstaltning, som ville være tilgængelig i henhold til den nationale lovgivning i et lignende tilfælde for at sikre den beskyttede persons beskyttelse.

(10e)     I betragtning af princippet om gensidig anerkendelse, som ligger til grund for direktivet, bør medlemsstaterne så vidt muligt fremme den direkte kontakt mellem de kompetente myndigheder ved dette instruments gennemførelse.

(10f)      Uden at dette berører den retslige uafhængighed og forskellene i domstolenes tilrettelæggelse i hele EU, bør medlemsstaterne overveje at anmode dem, der er ansvarlige for uddannelsen af dommere, anklagere, politi og retspersonale, som er involveret i procedurer til udstedelse eller anerkendelse af en europæisk beskyttelsesordre, om at sørge for passende uddannelse med hensyn til dette direktivs målsætninger.

(10g)     For at lette evalueringen af dette direktivs gennemførelse skal medlemsstaterne give Kommissionen de relevante oplysninger om gennemførelsen af nationale procedurer, der vedrører den europæiske beskyttelsesordre, som minimum om det antal europæiske beskyttelsesordrer, der er anmodet om, udstedt og/eller anerkendt. I den forbindelse ville andre typer oplysninger, f.eks. de pågældende forbrydelsestyper, ligeledes være nyttige.

(11)       Målet for dette direktiv, nemlig at beskytte personer, som er i fare, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes ved ensidig handling fra medlemsstaternes side som følge af den grænseoverskridende karakter af de omhandlede situationer og kan derfor i stedet på grund af omfanget og de potentielle virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. artikel 5, stk. 3, i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. artikel 5, stk. 4, i TEU, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(11a)     Dette direktiv bør bidrage til beskyttelsen af personer, som er udsat for fare, og det bør dermed være et supplement til, men ikke gribe ind i, de allerede eksisterende instrumenter på dette område, såsom Rådets rammeafgørelse 2008/947/RIA og Rådets rammeafgørelse 2009/829/RIA.

(11b)     Når en afgørelse om en beskyttelsesforanstaltning falder inden for anvendelsesområdet i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område[4], Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar[5] eller Haagerkonventionen af 1996 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse samt om samarbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af mindreårige[6] bør anerkendelsen og håndhævelsen af en sådan afgørelse ske i overensstemmelse med bestemmelserne i dette lovgivningsinstrument.

(11c)     Medlemsstaterne og Kommissionen skal, hvor det er passende, medtage information om den europæiske beskyttelsesordre i de eksisterende informations- og bevidstgørelseskampagner om beskyttelse af ofre for forbrydelser.

(11d)     Personoplysninger, der er under behandling ved gennemførelsen af denne rammeafgørelse, bør beskyttes i henhold til Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA af 27. november 2008 om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med det politimæssige og strafferetlige samarbejde[7] samt i overensstemmelse med de principper, der er fastlagt i Europarådets konvention af 28. januar 1981 om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger, som alle medlemsstater har ratificeret.

(11e)     Dette direktiv bør respektere de grundlæggende rettigheder, som er sikret i EU's charter om grundlæggende rettigheder og i Europarådets konvention om beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, i overensstemmelse med artikel 6 i TEU.

(11f)      Hvad angår gennemførelsen af dette direktiv, opfordres medlemsstaterne til at tage hensyn til de rettigheder og principper, der er fastsat i konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW) –

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel -1Formål

Dette direktiv fastlægger regler, der giver en domsmyndighed eller en tilsvarende myndighed i en medlemsstat, hvor der er blevet indført en beskyttelsesforanstaltning med henblik på at beskytte en person imod en strafbar handling eller anstødelig eller truende adfærd fra en anden persons side, der kan bringe den pågældendes liv i fare eller skade dennes fysiske eller psykiske integritet, personlige frihed eller seksuelle integritet, beføjelse til at udstede en europæisk beskyttelsesordre, som giver en kompetent myndighed i en anden medlemsstat mulighed for fortsat at beskytte den pågældende person inden for den pågældende medlemsstats område, efter der er blevet begået en handling, der har været eller kunne have været genstand for retsforfølgelse ved en domstol, der især har strafferetlig kompetence.

Artikel 1Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

1)        "europæisk beskyttelsesordre": en ▌afgørelse, truffet af en retsmyndighed eller tilsvarende myndighed i en medlemsstat i forbindelse med en beskyttelsesforanstaltning, på baggrund af hvilken en retsmyndighed eller tilsvarende myndighed i en anden medlemsstat træffer enhver relevant ▌foranstaltning eller foranstaltninger i henhold til sin egen nationale lovgivning med henblik på at fortsætte beskyttelsen af den beskyttede person.

2)        "beskyttelsesforanstaltning": en afgørelse truffet i udstedelsesstaten i henhold til dennes nationale lovgivning og procedurer, hvorved en eller flere af de i artikel 4, litra b), omhandlede forpligtelser eller forbud pålægges en person, der forårsager fare, til gavn for en beskyttet person med henblik på at beskytte sidstnævnte mod en strafbar handling, der kan bringe dennes liv, fysiske og psykiske integritet, værdighed, personlige frihed eller seksuelle integritet i fare.

3)        "beskyttet person": den fysiske person, som er genstand for beskyttelse på grundlag af en beskyttelsesforanstaltning truffet i udstedelsesstaten.

4)        "person, der forårsager fare": den fysiske person, der er blevet pålagt en eller flere af de i artikel 4, litra b), omhandlede forpligtelser eller forbud.

5)        "udstedelsesstat": den medlemsstat, hvor en beskyttelsesforanstaltning, der danner grundlag for udstedelsen af en europæisk beskyttelsesforanstaltning, ▌er truffet.

6)        "fuldbyrdelsesstat": den medlemsstat, hvortil en europæisk beskyttelsesordre er blevet fremsendt med henblik på anerkendelse.

7)        "tilsynsstat": den medlemsstat, hvortil en dom, som defineret i artikel 2 i Rådets rammeafgørelse 2008/947/RIA, eller en afgørelse om tilsynsforanstaltninger, som defineret i artikel 4 i Rådets rammeafgørelse 2009/829/RIA, er blevet fremsendt.

Artikel 4Udpegning af kompetente myndigheder

1.        Hver medlemsstat giver Kommissionen meddelelse om, hvilken domsmyndighed eller tilsvarende myndighed, der i henhold til sin nationale lovgivning har kompetence til at udstede en europæisk beskyttelsesordre og at anerkende denne som en ordre i overensstemmelse med dette direktiv, når den pågældende medlemsstat er udstedelsesstaten eller fuldbyrdelsesstaten.

3.        Kommissionen stiller de modtagne oplysninger til rådighed for alle medlemsstaterne. Medlemsstaterne skal informere Kommissionen om enhver ændring i de oplysninger, der henvises til i stk. 1.

Artikel 4 a

Forelæggelse for en central myndighed

1.        Hver medlemsstat kan udpege en central myndighed eller, hvis dens retssystem indeholder en bestemmelse herom, mere end en myndighed til at bistå de kompetente myndigheder.

2.        En medlemsstat kan, hvis det bliver nødvendigt på grund af dens retssystem, overdrage den administrative fremsendelse og modtagelse af europæiske beskyttelsesordrer samt al anden officiel korrespondance i den forbindelse til sin eller sine centrale myndigheder. Således kan al kommunikation, alle konsultationer, al informationsudveksling, alle forespørgsler og underretninger mellem kompetente myndigheder i givet fald behandles med bistand fra den eller de centrale myndigheder i den pågældende medlemsstat.

3.        Medlemsstater, der ønsker at gøre brug af mulighederne i denne artikel, meddeler Kommissionen oplysninger om den eller de udpegede centrale myndigheder. Disse angivelser forpligter alle myndigheder i den udstedende medlemsstat.

Artikel 4 b

Kravet om eksistens af en beskyttelsesforanstaltning i henhold til national lovgivning

En europæisk beskyttelsesordre kan kun udstedes, når der tidligere er truffet en beskyttelsesforanstaltning i udstedelsesstaten, hvorved den person, der forårsager fare, pålægges en eller flere af følgende forpligtelser eller forbud:

a)        et forbud mod at opholde sig på bestemte lokaliteter eller steder eller i definerede områder, hvor den beskyttede person opholder sig, eller som vedkommende besøger

b)        et forbud mod kontakt med den beskyttede person i en hvilken som helst form eller en regulering af denne, herunder pr. telefon, elektronisk eller almindelig post, fax eller andre former, eller

c)        et forbud mod eller en regulering af at komme tættere på den beskyttede person end en nærmere angivet afstand.

Artikel 5Udstedelse af en europæisk beskyttelsesordre

1.        En europæisk beskyttelsesordre kan udstedes, når den beskyttede person beslutter at tage bopæl eller allerede har bopæl i en anden medlemsstat, eller når den beskyttede person beslutter at tage ophold eller allerede opholder sig i en anden medlemsstat. Når det besluttes at udstede en europæisk beskyttelsesordre, skal den kompetente myndighed i udstedelsesstaten bl.a. tage højde for varigheden af den periode eller de perioder, som den beskyttede person planlægger at opholde sig i fuldbyrdelsesstaten, og for alvoren af behovet for beskyttelse.

1a.      En retsmyndighed eller en tilsvarende myndighed i udstedelsesstaten kan udelukkende udstede en europæisk beskyttelsesordre på anmodning af den beskyttede person og efter at have kontrolleret, at beskyttelsesforanstaltningen opfylder alle krav i artikel 4.

2.        Den beskyttede person ▌kan indgive en anmodning om udstedelse af en europæisk beskyttelsesordre enten til den kompetente myndighed i udstedelsesstaten eller til den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten. Hvis en sådan anmodning indgives i fuldbyrdelsesstaten, overfører dennes kompetente myndighed hurtigst muligt anmodningen til den kompetente myndighed i udstedelsesstaten ▌.

2a.      Inden der udstedes en europæisk beskyttelsesordre skal den person, der forårsager fare, have mulighed for at blive hørt og gøre indsigelse mod beskyttelsesforanstaltningen, hvis vedkommende ikke har haft disse rettigheder under den procedure, der førte til beskyttelsesforanstaltningens vedtagelse.

3.        Når en kompetent myndighed ▌træffer en beskyttelsesforanstaltning med en eller flere af de i artikel 4, litra b), omhandlede forpligtelser, skal den på enhver hensigtsmæssig måde og i overensstemmelse med procedurerne i den nationale lovgivning oplyse den beskyttede person om muligheden for at anmode om en europæisk beskyttelsesordre, såfremt vedkommende beslutter at flytte til en anden medlemsstat, samt om de grundlæggende betingelser for en sådan anmodning. Myndigheden tilråder den beskyttede person at indgive anmodningen, før den pågældende forlader udstedelsesstatens område.

3a.      Hvis den beskyttede person har en værge eller en repræsentant, kan vedkommende fremsætte den anmodning, der henvises til i stk. 2 og 3, på vegne af den beskyttede person.

3b.      Hvis anmodningen om at udstede en europæisk beskyttelsesordre forkastes, skal udstedelsesmyndigheden oplyse den beskyttede person om de retsmidler, der evt. er tilgængelige i henhold til den nationale lovgivning for at klage over denne afgørelse.

Artikel 6Den europæiske beskyttelsesordres form og indhold

Den europæiske beskyttelsesordre skal udstedes i overensstemmelse med formularen i bilag I til dette direktiv. Den skal navnlig indeholde følgende oplysninger:

a)        den beskyttede persons identitet og nationalitet samt værgens eller den retlige repræsentants identitet og nationalitet, hvis den beskyttede person er mindreårig eller umyndiggjort

b)        den dato, hvorfra den beskyttede person agter at tage ophold eller bopæl i fuldbyrdelsesstaten samt perioden eller perioderne for opholdet, hvis de er kendt

c)        navn, adresse, telefon- og faxnummer samt e-mail-adresse på den eller de kompetente myndigheder i fuldbyrdelsesstaten eller –staterne

d)        identifikation af retsakten, der indeholder den beskyttelsesforanstaltning, på grundlag af hvilken den europæiske beskyttelsesordre er udstedt (f.eks. ved hjælp af et nummer og dato)

e)        et resumé af de faktiske forhold og omstændigheder, der har ført til udstedelsen af beskyttelsesforanstaltningen i udstedelsesstaten

f)         de forpligtelser eller forbud, som den person, der forårsager fare, er pålagt i beskyttelsesforanstaltningen, der ligger til grund for den europæiske beskyttelsesordre, deres varighed og ▌angivelse af evt. straf eller sanktioner i tilfælde af overtrædelse af de respektive forpligtelser eller forbud

fa)      anvendelsen af eventuelt teknisk udstyr, der er stillet til rådighed for den beskyttede person eller for den person, der forårsager fare, som en måde at håndhæve beskyttelsesforanstaltningen på

g)        identitet og nationalitet på den person, der forårsager fare, samt dennes kontaktoplysninger

ga)      hvorvidt den beskyttede person og/eller den person, der forårsager fare, har modtaget gratis retshjælp i udstedelsesstaten, såfremt sådanne oplysninger er kendt af udstedelsesmyndigheden uden yderligere undersøgelser

h)        hvor det er relevant, andre omstændigheder, der kan have betydning for vurderingen af den fare, som den beskyttede person står over for

i)         hvor det er relevant, udtrykkelig angivelse af, at en dom, som defineret i artikel 2 i Rådets rammeafgørelse 2008/947/RIA, eller en afgørelse om tilsynsforanstaltninger, som defineret i artikel 4 i Rådets rammeafgørelse 2009/829/RIA, allerede er blevet fremsendt til tilsynsstaten, og identifikation af den myndighed i denne stat, der er kompetent med henblik på fuldbyrdelse af en sådan dom eller afgørelse.

Artikel 7Fremsendelsesprocedure

1.        Når den kompetente myndighed i udstedelsesstaten fremsender den europæiske beskyttelsesordre til den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten, gør den det på en måde, der efterlader et skriftligt spor, og således, at den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten kan fastslå ægtheden. Al officiel kommunikation skal ligeledes foregå direkte mellem de nævnte kompetente myndigheder.

2.         Hvis den kompetente myndighed i enten fuldbyrdelsesstaten eller udstedelsesstaten ikke er kendt af den kompetente myndighed i den anden stat, foretager sidstnævnte myndighed de relevante undersøgelser, navnlig gennem kontaktpunkterne i Det Europæiske Retlige Netværk, der henvises til i Rådets rammeafgørelse 2008/976/RIA om Det Europæiske Retlige netværk[8], det nationale medlem af Eurojust eller det nationale system for koordinering af Eurojust, for at indhente de nødvendige oplysninger.

3.        Hvis en myndighed i fuldbyrdelsesstaten, som modtager en europæisk beskyttelsesordre, ikke har kompetence til at anerkende den, sender denne myndighed af egen drift den europæiske beskyttelsesordre videre til den kompetente myndighed og informerer straks den kompetente myndighed i udstedelsesstaten i overensstemmelse hermed på enhver måde, der efterlader et skriftligt spor.

Artikel 8Foranstaltninger i fuldbyrdelsesstaten

1.        Ved modtagelse af en europæisk beskyttelsesordre fremsendt i henhold til artikel 7 anerkender den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten uden unødig forsinkelse denne ordre og træffer afgørelse om en hvilken som helst foranstaltning, der yder samme grad af beskyttelse, i henhold til den nationale lovgivning i et lignende tilfælde, for at sikre beskyttelsen af den beskyttede person, medmindre den beslutter at påberåbe sig en af de i artikel 9 nævnte grunde til at afslå anerkendelse.

1a.      Den foranstaltning, som fuldbyrdelsesstatens kompetente myndighed træffer i henhold til stk. 1, samt enhver anden foranstaltning truffet på baggrund af en efterfølgende afgørelse som omhandlet i artikel 9, litra a), skal så vidt muligt svare til den beskyttelsesforanstaltning, som udstedelsesstaten har udstedt.

2.        Den kompetente myndighed i udførelsesstaten underretter den person, der forårsager fare, den kompetente myndighed i udstedelsesstaten og den beskyttede person om enhver foranstaltning, der træffes i henhold til stk. 1, samt om de mulige juridiske konsekvenser af en overtrædelse af en sådan foranstaltning, som omhandlet i den nationale lovgivning og i henhold til artikel 9, litra a) (2). Den beskyttede persons adresse eller andre kontaktoplysninger må ikke videregives til den person, der forårsager fare, medmindre det er nødvendigt med henblik på håndhævelsen af den foranstaltning, der er truffet i medfør af stk. 1.

2a.      Hvis den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten mener, at de oplysninger, der er fremsendt med den europæiske beskyttelsesordre i henhold til artikel 6, er utilstrækkelige, underretter den straks udstedelsesmyndigheden på en måde, der efterlader et skriftligt spor, idet der sættes en frist for, hvornår udstedelsesmyndigheden skal give de manglende oplysninger.

Artikel 9Grunde til at afslå anerkendelse af en europæisk beskyttelsesordre

▌.

2.        Den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten kan afslå at anerkende en europæisk beskyttelsesordre under følgende omstændigheder:

a)        den europæiske beskyttelsesordre er ufuldstændig eller er ikke blevet kompletteret inden for den frist, der er fastsat af den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten

b)        kravene i artikel 4 er ikke opfyldt

c)        beskyttelsesforanstaltningen vedrører en handling, som ikke er strafbar i henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning

ca)      beskyttelsen følger af fuldbyrdelsen af en straf eller en foranstaltning, der er omfattet af amnesti i henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning, og den er knyttet til handlinger eller adfærd, der falder ind under denne stats kompetence i henhold til denne lovgivning

d)        i henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning tilkommer der den person, der forårsager fare, immunitet, hvilket gør det umuligt at træffe ▌foranstaltninger på baggrund af en europæisk beskyttelsesordre

f)        strafferetlig forfølgning af den person, der forårsager fare, på grund af den handling eller adfærd i forbindelse med hvilken beskyttelsesforanstaltningen er blevet truffet, er forældet i henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning, når handlingen eller adfærden falder ind under dens kompetenceområde i medfør af national lovgivning

g)        anerkendelse af den europæiske beskyttelsesordre ville være i strid med "ne bis in idem"-princippet

h)       i henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning kan den person, der forårsager fare, på grund af sin alder ikke holdes strafferetligt ansvarlig for den adfærd eller handling, som har resulteret i beskyttelsesforanstaltningen

i)        beskyttelsesforanstaltningen vedrører en strafbar handling, som i henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning anses for helt eller for størstedelens vedkommende at være begået på denne stats område.

3.        Såfremt fuldbyrdelsesstatens kompetente myndighed nægter at anerkende en europæisk beskyttelsesordre under henvisning til en af de ovennævnte grunde, skal den:

a)        uden unødig forsinkelse underrette udstedelsesstaten og den beskyttede person om dette afslag og om dets begrundelse

b)        i påkommende tilfælde underrette den beskyttede person om muligheden for at anmode om, at der træffes en beskyttelsesforanstaltning i henhold til den nationale lovgivning

c)        hvis det er relevant, oplyse den beskyttede person om de retsmidler, der er tilgængelige i henhold til den nationale lovgivning for at klage over dens afgørelse.

Artikel 9 a

Den lovgivning og kompetence, der finder anvendelse i fuldbyrdelsesstaten

1.        Fuldbyrdelsesstaten har efter at have hørt udstedelsesstaten kompetence til at træffe og fuldbyrde foranstaltninger i denne stat efter anerkendelsen af en europæisk beskyttelsesordre. Lovgivningen i fuldbyrdelsesstaten finder anvendelse på vedtagelse og fuldbyrdelse af den afgørelse, der er forudset i artikel 8, stk. 1, herunder bestemmelser om retsmidler mod afgørelser, der er truffet i fuldbyrdelsesstaten i forbindelse med den europæiske beskyttelsesordre.

2.        I tilfælde af overtrædelse af en eller flere foranstaltninger, der er truffet af fuldbyrdelsesstaten efter anerkendelse af en europæisk beskyttelsesordre, har den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten i henhold til stk. 1 kompetence til:

a)        at pålægge strafferetlige sanktioner og træffe enhver anden foranstaltning som følge af overtrædelsen af denne foranstaltning, hvis det er ensbetydende med en strafbar handling i henhold til lovgivningen i fuldbyrdelsesstaten,

b)         at træffe enhver ikke-strafferetlig afgørelse i forbindelse med overtrædelsen,

c)        at træffe enhver hastende og foreløbig foranstaltning for at bringe overtrædelsen til ophør, hvis det er relevant, inden der foreligger en afgørelse fra udstedelsesstaten.

3.        Hvis der i et sådant tilfælde ikke er nogen tilgængelige foranstaltninger på nationalt plan, som kan træffes i fuldbyrdelsesstaten, skal den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten indberette enhver konstateret overtrædelse af den beskyttelsesforanstaltning, der er beskrevet i den europæiske beskyttelsesordre, til den kompetente myndighed i udstedelsesstaten.

Artikel 9 b

Underretning i tilfælde af overtrædelse

Den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten underretter den kompetente myndighed i udstedelsesstaten og tilsynsstaten om enhver overtrædelse af den eller de foranstaltninger, der er truffet på grundlag af den europæiske beskyttelsesordre. Meddelelsen gives ved hjælp af standardformularen i bilag II.

Artikel 10

Kompetence i udstedelsesstaten

1.        Det tilkommer udelukkende den kompetente myndighed i udstedelsesstaten at træffe afgørelser i forbindelse med:

a)        forlængelse, revision, ændring, tilbagekaldelse og tilbagetrækning af beskyttelsesforanstaltningen og dermed af den europæiske beskyttelsesordre

b)        pålæggelse af en frihedsberøvende foranstaltning som følge af tilbagekaldelsen af beskyttelsesforanstaltningen, forudsat at beskyttelsesforanstaltningen er anvendt på grundlag af en dom, som defineret i artikel 2 i Rådets rammeafgørelse 2008/947/RIA, eller på grundlag af en afgørelse om tilsynsforanstaltninger, som defineret i artikel 4 i Rådets rammeafgørelse 2009/829/RIA.

2.        Udstedelsesstatens lovgivning finder anvendelse på afgørelser truffet i henhold til stk. 1.

3.        Når en dom, som defineret i artikel 2 i Rådets rammeafgørelse 2008/947/RIA, eller en afgørelse om tilsynsforanstaltninger, som defineret i artikel 4 i Rådets rammeafgørelse 2009/829/RIA, allerede er blevet fremsendt til en anden medlemsstat eller bliver fremsendt efter udstedelsen af den europæiske beskyttelsesordre, træffes efterfølgende afgørelser i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i nævnte rammeafgørelser.

3a.      Den kompetente myndighed i udstedelsesstaten underretter straks den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten om enhver afgørelse, der er truffet i henhold til stk. 1.

3b.      Hvis den kompetente myndighed i udstedelsesstaten har tilbagekaldt eller tilbagetrukket den europæiske beskyttelsesordre i henhold til stk. 1, litra a), bringer den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten de foranstaltninger, der er truffet i henhold til artikel 8, stk. 1, til ophør, så snart den er blevet behørigt underrettet af den kompetente myndighed i udstedelsesstaten.

3c.       Hvis den kompetente myndighed i udstedelsesstaten har ændret den europæiske beskyttelsesordre i henhold til stk. 1, litra a), skal den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten i relevant omfang:

a)        ændre de foranstaltninger, der er truffet på grundlag af den europæiske beskyttelsesordre, i henhold til artikel 8, eller

b)       afslå at fuldbyrde den ændrede forpligtelse eller det ændrede forbud, når de ikke falder ind under de typer af forpligtelser eller forbud, der henvises til i artikel 4, litra b), eller hvis de oplysninger, der er fremsendt med den europæiske beskyttelsesordre i henhold til artikel 6, er utilstrækkelige og ikke er blevet kompletteret inden for den frist, der er fastsat af den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten i henhold til artikel 8, stk. 3.

Artikel 11Grunde til at

indstille de foranstaltninger, der er truffet på grundlag af en europæisk beskyttelsesordre

1.        Den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten kan indstille de foranstaltninger, der er truffet på grundlag af en europæisk beskyttelsesordre:

a)        når der foreligger klare beviser for, at den beskyttede person ikke har fast bopæl eller opholder sig på fuldbyrdelsesstatens område eller endeligt har forladt dette område,

b)        når den maksimale tidsfrist for varigheden af de foranstaltninger, der er truffet i fuldbyrdelsen af den europæiske beskyttelsesordre, er udløbet i henhold til dens nationale lovgivning,

c)        i det tilfælde, der er anført i artikel 10, stk. 6, litra b),

d)        når en dom, som defineret i artikel 2 i Rådets rammeafgørelse 2008/947/RIA, eller en afgørelse om tilsynsforanstaltninger, som defineret i artikel 4 i Rådets rammeafgørelse 2009/828/RIA, fremsendes til fuldbyrdelsesstaten efter anerkendelsen af den europæiske beskyttelsesordre.

1a.      Den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten informerer straks den kompetente myndighed i udstedelsesstaten samt den beskyttede person om en sådan afgørelse.

1b.      Inden foranstaltningerne i henhold til stk. 1, litra b), indstilles, kan den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten anmode den kompetente myndighed i udstedelsesstaten om at tilvejebringe oplysninger om, hvorvidt der under omstændighederne i det konkrete tilfælde stadig er behov for beskyttelsen i henhold til den europæiske beskyttelsesordre. Den kompetente myndighed i udstedelsesstaten svarer straks på en sådan anmodning.

Artikel 11 a

Prioritet ved anerkendelsen af en europæisk beskyttelsesordre

Den europæiske beskyttelsesordre skal anerkendes med den samme prioritet, som ville være gældende i et lignende nationalt tilfælde, hvor der tages hensyn til sagens specifikke omstændigheder, herunder sagens hastende karakter, den dato, hvor den beskyttede person ankommer på fuldbyrdelsesstatens område, og om muligt risikograden for den beskyttede person.

Artikel 15Høring mellem de kompetente myndigheder

Når det er relevant, kan de kompetente myndigheder i udstedelsesstaten og fuldbyrdelsesstaten høre hinanden med henblik på at fremme en problemløs og effektiv anvendelse af dette direktiv.

Artikel 16Sprog

1.        Den europæiske beskyttelsesordre oversættes af udstedelsesstatens kompetente myndighed til det officielle sprog eller et af de officielle sprog i fuldbyrdelsesstaten.

2.        Den formular, der henvises til i artikel 9b, oversættes af den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten til det officielle sprog eller et af de officielle sprog i udstedelsesstaten.

3.        En medlemsstat kan, i forbindelse med vedtagelsen af dette direktiv eller senere, ved indgivelse af en erklæring til Kommissionen meddele, at den accepterer en oversættelse til et eller flere af de andre officielle sprog i Unionens institutioner.

Artikel 17Omkostninger

Omkostninger i forbindelse med anvendelsen af dette direktiv, bortset fra omkostninger, der opstår udelukkende på udstedelsesstatens område, afholdes af fuldbyrdelsesstaten i overensstemmelse med dens nationale lovgivning.

Artikel 18Forbindelse med andre aftaler og ordninger

1.        Medlemsstaterne kan fortsat anvende de bilaterale eller multilaterale aftaler eller ordninger, der gælder ved ikrafttrædelsen af dette direktiv, for så vidt disse giver mulighed for at udvide eller udbygge dette direktivs mål og bidrager til yderligere at forenkle eller lette procedurerne for at træffe beskyttelsesforanstaltninger.

2.        Medlemsstaterne kan indgå bilaterale eller multilaterale aftaler eller ordninger efter ikrafttrædelsen af dette direktiv, for så vidt disse giver mulighed for at udvide eller udbygge dette direktivs mål og bidrager til at forenkle eller lette procedurerne for at træffe beskyttelsesforanstaltninger.

3.        Senest den …[9]* meddeler medlemsstaterne ▌Kommissionen, hvilke af de eksisterende aftaler og ordninger som omhandlet i stk. 1 de fortsat ønsker at anvende. Medlemsstaterne underretter også ▌Kommissionen om nye aftaler og ordninger som omhandlet i stk. 2 senest tre måneder efter undertegnelsen af en sådan aftale.

Artikel 18 a

Forbindelse med andre instrumenter

1.        Dette direktiv berører ikke anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område[10] og heller ikke Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000[11] og heller ikke Haagerkonventionen af 1996 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse samt om samarbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af mindreårige og heller ikke Haagerkonventionen af 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser.

2.        Dette direktiv berører ikke anvendelsen af Rådets rammeafgørelse 2008/947/RIA og Rådets rammeafgørelse /2009/829/RIA.

Artikel 19Gennemførelse

1.        Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme ▌dette direktiv senest den …[12]*. De underretter straks Kommissionen herom. Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne.

2.        Medlemsstaterne meddeler ▌Kommissionen teksten til de vigtigste retsforskrifter, som de vedtager på det område, som dette direktiv dækker, i national ret.

Artikel 19 a

Dataindsamling

Medlemsstaterne skal, for at lette evalueringen af dette direktivs gennemførelse, give Kommissionen de relevante oplysninger om gennemførelsen af nationale procedurer, der vedrører den europæiske beskyttelsesordre, som minimum om det antal europæiske beskyttelsesordrer, der er anmodet om, udstedt og/eller anerkendt.

Artikel 20Revision

Senest den … [13]* fremsender Kommissionen en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af dette direktiv. Rapporten skal om nødvendigt være ledsaget af lovgivningsmæssige forslag.

Artikel 21Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i ▌

På Europa-Parlamentets vegne            På Rådets vegne

Formanden                                                  Formanden

BILAG I

DEN EUROPÆISKE BESKYTTELSESORDREomhandlet i artikel 6 i

[14]EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2010/…/EU AF… OM DEN EUROPÆISKE BESKYTTELSESORDRE*

Oplysningerne i denne formular skal behandles med behørig fortrolighed

Udstedelsesstat:

 

Fuldbyrdelsesstat:

 

a)          Oplysninger om den beskyttede person:

Efternavn:

Fornavn(e):

Evt. pigenavn eller tidligere navn:

Køn:

Nationalitet:

Personnummer eller socialsikringsnummer (hvis et sådant findes):

Fødselsdato:

Fødested:

Adresser/bopæle:

 i udstedelsesstaten:

 i fuldbyrdelsesstaten:

 andetsteds:

Sprog, som den pågældende forstår (hvis dette/disse er kendt):

Hvis oplysninger er tilgængelige uden yderligere undersøgelse, har den beskyttede person fået tildelt gratis retshjælp i udstedelsesstaten?

          Ja.

          Nej.

        Ved ikke.

Hvis den beskyttede person er mindreårig eller umyndiggjort, oplysning om den fysiske persons værge eller repræsentant:

Efternavn:

Fornavn(e):

Evt. pigenavn eller tidligere navn:

Køn:

Nationalitet:

Kontoradresse:

 

 

 

aa)        Den beskyttede person har besluttet at tage bopæl eller har allerede bopæl i fuldbyrdelsesstaten eller har besluttet at tage ophold eller opholder sig allerede i fuldbyrdelsesstaten.

Dato, hvorfra den beskyttede person agter at tage bopæl eller ophold i fuldbyrdelsesstaten (hvis den er kendt):

             Tidsrummet eller -rummene for opholdet (hvis de er kendt):

 

b)          Er eventuelle teknologiske anordninger stillet til den beskyttede persons rådighed eller til rådighed for den person, der forårsager fare, med henblik på fuldbyrdelse af beskyttelsesforanstaltningen:

 

 

  Ja; giv venligst en kort beskrivelse af de anvendte instrumenter:

 

 

  Nej.

c)          Den kompetente myndighed, der udstedte den europæiske beskyttelsesordre:

Officiel betegnelse:

Fuldstændig adresse:

Tlf. nr.: (landekode) (områdenummer) (nummer)

Fax nr.: (landekode) (områdenummer) (nummer)

Den eller de personer, der skal kontaktes

Efternavn:

Fornavn(e):

Funktion (titel/stilling):

Tlf. nr.: (landekode) (områdenummer) (nummer)

Fax nr.: (landekode) (områdenummer) (nummer)

Evt. e-mail:

Sprog, hvorpå der kan kommunikeres:

d)          Identifikation af den beskyttelsesforanstaltning, på grundlag af hvilken den europæiske beskyttelsesordre er vedtaget:

Beskyttelsesforanstaltningen blev udstedt den (dato: dd-mm-åååå):

 

Beskyttelsesforanstaltningen blev retskraftig den (dato: dd-mm-åååå):

 

Beskyttelsesforanstaltningens sagsnummer (hvis et sådant findes):

 

Den myndighed, der udstedte beskyttelsesforanstaltningen:

e)          Resumé af de faktiske forhold og beskrivelse af de omstændigheder, der har ført til pålæggelsen af beskyttelsesforanstaltningen i litra d) ovenfor, herunder, hvor det er relevant, klassifikation af lovovertrædelsen:

f)           Oplysninger om den/de forpligtelser eller det/de forbud, der ved beskyttelsesforanstaltningen er blevet pålagt den person, der forårsager fare:

 Forpligtelsens eller forpligtelsernes art: (der kan sættes kryds flere steder):

     et forbud mod at opholde sig på bestemte lokaliteter eller steder eller i definerede områder, hvor den beskyttede person opholder sig, eller som vedkommende besøger

 hvis De sætter kryds i dette felt, bedes De præcist angive, på hvilke lokaliteter eller steder eller definerede områder det er forbudt for den person, der forårsager fare, at opholde sig:

      et forbud mod kontakt med den beskyttede person i en hvilken som helst form eller en regulering af denne kontakt, herunder pr. telefon, elektronisk eller almindelig post, fax eller andre former

 hvis De sætter kryds i dette felt, bedes De anføre eventuelle relevante, nærmere oplysninger:

     et forbud mod eller en regulering af at komme tættere på den beskyttede person end en nærmere angivet afstand

 hvis De sætter kryds i dette felt, bedes De præcist angive, hvilken afstand den person, der forårsager fare, skal overholde i forhold til den beskyttede person:

 De bedes angive, i hvilken periode ovennævnte forpligtelse(r) er pålagt den person, der forårsager fare:

 Angivelse af straffen eller sanktionen (hvis der er nogen) i tilfælde af overtrædelse af forbuddet:

 

g)          Oplysninger om den person, der forårsager fare, og som er blevet pålagt den/de i litra f) nævnte forpligtelser:

Efternavn:

Fornavn(e):

Evt. pigenavn eller tidligere navn:

Evt. kaldenavn:

Køn:

Nationalitet:

Personnummer eller socialsikringsnummer (hvis et sådant findes):

Fødselsdato:

Fødested:

Adresser/bopæle:

 i udstedelsesstaten:

 i fuldbyrdelsesstaten:

 andetsteds:

Sprog, som den pågældende forstår (hvis dette/disse er kendt):

Oplys i givet fald følgende:

 Personens identitetsdokument(er) (id-kort, pas) type og nummer:

 

Hvis oplysninger er tilgængelige uden yderligere undersøgelse, har den person, der forårsager fare, fået tildelt gratis retshjælp i udstedelsesstaten?

          Ja.

          Nej.

        Ved ikke.

 

h)          Andre omstændigheder, der kan have betydning for vurderingen af den fare, som den beskyttede person kunne blive udsat for (fakultative oplysninger):

 

 

ha)        Andre nyttige oplysninger (såsom oplysninger, såfremt disse findes og er nødvendige, om andre stater, hvor der tidligere er truffet beskyttelsesforanstaltninger med hensyn til den samme beskyttede person):

 

 

i)           De bedes sætte kryds, hvor det er relevant, og anføre supplerende oplysninger:

     en dom som defineret i artikel 2 i Rådets rammeafgørelse 2008/947/RIA er allerede blevet fremsendt til en anden medlemsstat

 Hvis De sætter kryds i dette felt, bedes De anføre kontaktoplysninger for den kompetente myndighed, som dommen er blevet fremsendt til:

     en afgørelse om tilsynsforanstaltninger som defineret i artikel 4 i Rådets rammeafgørelse 2009/829/RIA er allerede blevet fremsendt til en anden medlemsstat

 Hvis De sætter kryds i dette felt, bedes De anføre kontaktoplysninger for den kompetente myndighed, som afgørelsen om tilsynsforanstaltninger er blevet fremsendt til:

Underskrift fra den myndighed, der har udstedt den europæiske beskyttelsesordre, og/eller fra dennes repræsentant, der bekræfter, at ordrens indhold er korrekt:

Navn:

Funktion (titel/stilling):

Dato:

Sagsnummer (hvis et sådant findes):

Officielt stempel (hvis det er relevant):

BILAG II

FORMULARnævnt i artikel

9b i

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2010/…/EU AF… OM DEN EUROPÆISKE BESKYTTELSESORDRE[15]*

UNDERRETNING OM OVERTRÆDELSE AF DEN BESKYTTELSESFORANSTALTNING, DER ER TRUFFET PÅ GRUNDLAG AF DEN EUROPÆISKE BESKYTTELSESORDRE

Oplysningerne i denne formular skal behandles med behørig fortrolighed

a)          Oplysninger om identiteten på den person, der forårsager fare

Efternavn:

Fornavn(e):

Evt. pigenavn eller tidligere navn:

Evt. kaldenavn:

Køn:

Nationalitet:

Personnummer eller socialsikringsnummer (hvis et sådant findes):

Fødselsdato:

Fødested:

Adresse:

Sprog, som den pågældende forstår (hvis dette/disse er kendt):

 

b)          Oplysninger om identiteten på den beskyttede person:

Efternavn:

Fornavn(e):

Evt. pigenavn eller tidligere navn:

Køn:

Nationalitet:

Fødselsdato:

Fødested:

Adresse:

Sprog, som den pågældende forstår (hvis dette/disse er kendt):

 

c)          Oplysninger om den europæiske beskyttelsesordre:

             Ordre udstedt den:

             Sagsnummer (hvis et sådant findes):

             Den myndighed, der har udstedt ordren:

             Officiel betegnelse:

             Adresse:

d)          Oplysninger om den myndighed, der er ansvarlig for fuldbyrdelsen af den eventuelle beskyttelsesforanstaltning, der er truffet i fuldbyrdelsesstaten i overensstemmelse med den europæiske beskyttelsesordre:

Myndighedens officielle betegnelse:

Navn på kontaktperson:

Funktion (titel/stilling):

Adresse:

Tlf.: (landekode) (områdenummer) (nummer)

Fax: (landekode) (områdenummer) (nummer)

E-mail:

Sprog, hvorpå der kan kommunikeres:

 

e)          Overtrædelse af den/de forpligtelser, der er pålagt af de kompetente myndigheder i fuldbyrdelsesstaten efter anerkendelse af den europæiske beskyttelsesordre og/eller andre oplysninger, der kan medføre vedtagelse af en efterfølgende afgørelse:

Overtrædelsen vedrører følgende forpligtelse(r) (der kan sættes kryds flere steder):

     et forbud mod at opholde sig på bestemte lokaliteter eller steder eller i definerede områder, hvor den beskyttede person opholder sig, eller som vedkommende besøger

     et forbud mod kontakt med den beskyttede person i en hvilken som helst form eller en regulering af denne kontakt, herunder pr. telefon, elektronisk eller almindelig post, fax eller andre former

     et forbud mod eller en regulering af at komme tættere på den beskyttede person end en nærmere angivet afstand

     enhver anden foranstaltning, der svarer til beskyttelsesforanstaltningen, der danner grundlag for den europæiske beskyttelsesordre, der er truffet af de kompetente myndigheder i fuldbyrdelsesstaten efter anerkendelse af den europæiske beskyttelsesordre

Beskrivelse af den eller de pågældende overtrædelser (sted, dato og nærmere omstændigheder):

I overensstemmelse med artikel 9a, stk. 2:

- foranstaltninger, der er truffet i fuldbyrdelsesstaten som følge af overtrædelsen:

- andre mulige retsvirkninger af overtrædelsen i fuldbyrdelsesstaten:

Andre oplysninger, der kan medføre vedtagelse af en efterfølgende afgørelse

Beskrivelse af disse oplysninger:

f)           Oplysninger om den person, der skal kontaktes for yderligere oplysninger om overtrædelsen:

Efternavn:

Fornavn(e):

Adresse:

Tlf. nr.: (landekode) (områdenummer) (nummer)

Fax nr.: (landekode) (områdenummer) (nummer)

E-mail:

Sprog, hvorpå der kan kommunikeres:

Underskrift fra den myndighed, der har udstedt formularen, og/eller fra dennes repræsentant, der bekræfter, at formularens indhold er korrekt:

Navn:

Funktion (titel/stilling):

Dato:

Officielt stempel (hvis det er relevant):

  • [1] * Ændringer: Den nye eller ændrede tekst markeres med fede typer og kursiv, udeladelser markeres med symbolet ▌.
  • [2]             EUT L 337 af 16.12.2008, s. 102.
  • [3]             EUT L 294 af 11.11.2009, s. 20.
  • [4]             EFT L 12 af 16.1.2001, s. 1.
  • [5]             EUT L 338 af 23.12.2003, s. 1
  • [6]             EFT L 12 af 16.1.2001, s. 1.
  • [7]             EUT L 350 af 30.12.2008, s. 60.
  • [8]           EUT L 348 af 24.12.2008, s. 130.
  • [9] *          EUT: indsæt venligst datoen 3 måneder efter dette direktivs ikrafttræden.
  • [10]           EFT L 12 af 16.1.2001, s. 1.
  • [11]           EUT L 338 af 23.12.2003, s. 1.
  • [12] *          EUT: indsæt venligst datoen 3 år efter dette direktivs ikrafttræden.
  • [13] *          EUT: indsæt venligst datoen 4 år efter dette direktivs ikrafttræden.
  • [14] *         EUT: indsæt dette direktivs nummer og dato.
  • [15] *          EUT: indsæt dette direktivs nummer og dato.

BEGRUNDELSE

Udkastet til direktiv om den europæiske beskyttelsesordre, der blev fremlagt af 12 medlemsstater, er et tiltag rettet mod forebyggelse af forbrydelser. I praksis gælder disse tiltag fra medlemsstaterne, der har etableret ordrerne til beskyttelse af ofrene, kun inden for grænserne af det medlemsland, der har vedtaget dem. Ofrene rejser dog af forskellige årsager mellem de forskellige medlemsstater. Disse rejser gør dem forsvarsløse, når det retlige og politiske samarbejde ikke etablerer en alarm- og forebyggelsesmekanisme til selvforsvar, der fungerer hurtigt og effektivt på hele det europæiske område. Etableringen af denne mekanisme til retligt og politimæssigt samarbejde er årsagen til nærværende tiltag. Medlemsstaternes handlinger viser, at det i Europa er muligt at undgå forbrydelserne, hvis gerningsmanden eller gerningsmændene identificeres.

Rådets rammeafgørelse af 15. marts 2001 om ofres stilling i forbindelse med straffesager samt Rådets direktiv 2004/80/EF af 29. april 2004 om erstatning til ofre for forbrydelser omfatter henstillingen fra Europarådets af 28. juni 2005 om ofrets stilling i forbindelse med straffesager, men behandler ikke forebyggelsen af forbrydelsen, hvilket er det område, der behandles her.

Stockholmprogrammet og dets handlingsplan omhandler behovet for at behandle ofrene situation, bekæmpe volden og behovet for at forenkle adgang til retfærdighed inden for det europæiske retsområde, især inden for retssager med transnationalt samarbejde (Stockholmprogrammet 3.4.1). Det påpeges i denne sammenhæng i meddelelsen om handlingsplanen for gennemførelse af Stockholmprogrammet (KOM(2010)0171)1, at forskellene i de garantier, der gives ofre for forbrydelser, skal analyseres og nedbringes for at øge beskyttelsen med alle til rådighed stående midler, og i denne sammenhæng foreslås det, at der vedtages et lovgivningsmæssigt forslag om et overordnet instrument til beskyttelse af ofre samt en handlingsplan for praktiske foranstaltninger, herunder udvikling af en europæisk beskyttelsesordre.

I overensstemmelse med procedurerne i henhold til Lissabontraktatens anvendelsesområde tillader artikel 51 i Europa-Parlamentets forordning, at udarbejdelsen af betænkninger kan ske på tværs af hovedområderne. Nærværende betænkning har givet mulighed for at inkludere bidrag fra drøftelserne i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender samt i Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling samt samarbejdet mellem de to ordførere.

Rådet fremlagde den 5. januar 2010 sit første udkast til et direktiv om en europæisk beskyttelsesordre for ofre. Udkastet er siden da blevet ændret og revideret af Rådet flere gange. Meget af indholdet og konstruktionen af retsgrundlaget for Rådets forslag var baseret på et spørgeskema, der blev besvaret af 20 medlemsstater i oktober 2009.

Denne betænkning og de foreslåede ændringer fra begge ordførere er baseret på Rådets udgave af 22. januar.

Rådet definerer beskyttelse af ofre som en iværksættelse af de rette mekanismer for at undgå, at samme forbrydelse begås igen, eller at en ny forbrydelse, som måske er endnu mere alvorlig end den første, begås af samme gerningsmand mod samme offer. Disse beskyttelsesforanstaltninger må kun anvendes på det territorium, hvor foranstaltningerne er vedtaget af en lovgivende myndighed. Rådet sigter mod at etablere en mekanisme, der udvider disse beskyttende foranstaltninger til andre medlemsstater. Med andre ord ønsker Rådet at undgå en situation, hvor et offer er nødt til at starte hele den juridiske proces med at opnå beskyttelsesforanstaltninger forfra, når de flytter til en anden medlemsstat.

Ordførernes holdning:

Ordførerne er i vidt omfang enige i Rådets udkast. Under henvisning til Stockholmprogrammets handlingsplan samt EU's initiativ til fastholdelse og udvikling af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der blev godkendt af Det Europæiske Råd på mødet den 10.-11. december, er nærværende direktiv det første af mange kommende initiativer til opnåelse af disse mål. Det er ikke tilstrækkeligt at forhindre, at voldsofre bliver skadet af gerningsmanden i deres eget land, men de skal også kunne anvende disse forebyggende foranstaltninger i hele EU. Af samme årsager støtter ordførerne det generelle koncept for beskyttelsesordren.

Tiltagets anvendelsesområde er bevidst åbent. Selv om størstedelen af de gældende beskyttelsesordrer er rettet mod kvinder, der er ofre for kønsbestemt vold, kan alle ofre for vold, piger, drenge, kvinder og mænd, hvor gerningsmanden er identificeret, være genstand for nærværende tiltag. I denne forbindelse erklæres det i Stockholmprogrammet, at ofre for forbrydelser, herunder terrorisme, der er mest sårbare, eller som befinder sig i særligt udsatte situationer, såsom personer, der er ofre for gentagen vold i tætte forhold, ofre for kønsbaseret vold, eller personer, der er ofre for andre typer forbrydelser i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere eller har opholdstilladelse, har behov for særlig støtte og retsbeskyttelse. En europæisk beskyttelsesordre skal derfor finde anvendelse på alle ofre for forbrydelser, såsom ofre for menneskesmugling, ofre for kvindelig omskæring, tvangsægteskaber, æresdrab, incest, kønsbestemt vold, vidner, ofre for terrorisme samt ofre for organiseret kriminalitet, uanset alder eller køn, hvis gerningsmanden er identificeret. Hvis ofret ikke er gammelt nok til, at der kan udstedes en ordre, skal vedkommende have hjælp og godkendelse fra en formynder eller retlig repræsentant.

De ændringer, der foreslås i forbindelse med nærværende direktiv, forbedrer teksten inden for følgende aspekter:

- forbedring af betingelserne, som bortfaldet af den europæiske beskyttelsesordre er bygget på

- kontinuitet af retsforsvaret

- reduktion af motiverne til ikkeanerkendelse eller afvisning af den europæiske beskyttelsesordre

- frister for effektiviteten af ordren, der skal udstedes inden for 20 dage

- specifikation i tilfælde af, at ofret rejser.

Ordførerne er dog klar over kompleksiteten af initiativet samt af de ændringer, som dette direktiv kan stå over for i fremtiden. Det faktum, at retssystemerne i medlemsstaterne er forskellige, og at der kan være tale om straffesager, civilsager eller administrative sager, skal overvindes.

Ordførerne har til hensigt at sikre den bedst mulige beskyttelse af ofrene ved blandt andet at sørge for den nødvendige retssikkerhed. Ofrene skal have fordel af klare procedurer og skal altid informeres om de tilgængelige foranstaltninger i både den udstedende medlemsstat og i de stater, hvor ofrene har til hensigt at flytte til eller allerede er flyttet til. Endvidere skal begrundelser for afvisning være så restriktive som muligt, og ofret skal tydelige oplyses om årsagerne til afvisningen.

Endvidere betyder beskyttelse af ofre ikke kun fysisk beskyttelse. Der skal også tages hensyn til ofrenes værdighed, når der tales om beskyttelse af ofre. Som nævnt i Rådets rammeafgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel samt beskyttelse af ofre, der ophæver rammeafgørelse 2002/629/JHA "skal enhver af EU's handlinger inden for dette område respektere de grundlæggende rettigheder og overholde principperne, der især er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (EU-charter) og konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (EMK), særlig menneskelig værdighed". Det nævnes ligeledes, at enhver bestemmelse, der har til formål at støtte ofre i den praktiske udøvelse af deres rettigheder i straffesager, såsom bistandsforanstaltninger, psykologbistand og juridisk rådgivning, skal styrke ofrene og bidrage til at øge respekten for deres værdighed. I denne henseende finder ordførerne det af afgørende betydning at inkludere en foranstaltning til beskyttelse af ofre, der har til formål at genskabe deres værdighed og respekt som menneske, når vedkommende har besluttet at flytte til et andet land eller allerede lever i en anden medlemsstat.

Nærværende direktiv beskytter ofre, der er blevet mishandlet af en enkelt person. Praksis viser dog, at mere end en person kan udgøre en trussel mod eller skade en person. Hvis en domstol retsforfølger en gruppe mennesker, og der er pålagt beskyttelsesforanstaltninger, skal den europæiske beskyttelsesordre, hvis en sådan er udstedt, også omfatte beskyttelse mod vold begået af en gruppe mennesker.

Dette initiativ fra en gruppe medlemsstater har mangler, hvad angår moralsk bistand, der skal inkluderes i direktivet. Ofre, der har lidt moralsk skade som følge af vold af enhver art, skal gives den rette information om og hjælp til, hvordan de kan starte et nyt liv uden at miste de beskyttelsesforanstaltninger, de har opnået, selv før de får tanken om at flytte til en anden medlemsstat. Denne hjælp bør også tages i betragtning under hele processen.

Denne betænkning er resultatet af to ordførere, der arbejder for at sikre, at den europæiske beskyttelsesordre er et stærkt instrument til at skabe et mere sikkert fristed for ofre for vold på tværs af medlemsstaterne grænser.

UDTALELSE FRA RETSUDVALGET OM RETSGRUNDLAGET

Juan Fernando López Aguilar,

Formand

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

BRUXELLES

og

Eva-Britt Svensson

Formand

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling

BRUXELLES

Om:                Udtalelse om retsgrundlaget for forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om den europæiske beskyttelsesordre (00002/2010 – C7‑0006/2010 – 2010/0802(COD))

Kære kolleger

Forslaget om et direktiv om en europæisk beskyttelsesordre bygger på et initiativ fra tolv EU-medlemsstater[1], som blev indgivet i januar 2010[2]. Formålet med direktivet er at lette og styrke beskyttelsen af faktiske eller potentielle ofre for kriminalitet, der flytter fra én EU-medlemsstat til en anden, navnlig i forbindelse med kriminalitet, der kan bringe de pågældendes liv, fysiske, psykiske eller seksuelle integritet eller personlige frihed i fare. Det endelige mål er at undgå nye kriminelle handlinger og afbøde følgerne af tidligere kriminelle handlinger.

Det foreslåede retsgrundlag for udkastet til direktiv er artikel 82, stk. 1, litra d), i TEUF, der vedrører samarbejde i straffesager.

Med skrivelse af 7. oktober anmodede De Retsudvalget om en udtalelse om retsgrundlaget for dette forslag. Ifølge det oplyste blev der under et fælles møde mellem Deres to udvalg, jf. forretningsordenens artikel 51, afholdt en vejledende afstemning med henblik på indledningen af forhandlinger med Rådet, hvor man vedtog et ændringsforslag om tilføjelse af et supplerende retsgrundlag i form af artikel 82, stk. 1, litra a), i TEUF, der vedrører anerkendelse af domme og retsafgørelser.

I. Sagsforløb

Med Lissabontraktaten afskaffedes det hidtidige søjlesystem, og nu skal praktisk taget al lovgivning, der henhører under området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, herunder tiltag vedrørende retligt samarbejde i straffesager baseret på afsnit V, kapitel 4, artikel 82 i TEUF, vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure.

Der resterer på dette område kun en enkelt begrænset undtagelse fra hovedreglen om, at Kommissionen alene har retten til at foreslå lovgivning, nemlig bestemmelsen i artikel 76 i TEUF om, at en fjerdedel af medlemsstaterne kan tage initiativ til lovgivning på områderne retligt samarbejde i straffesager og politisamarbejde (samt vedrørende administrativt samarbejde på disse områder).

Rådet fremlagde den 5. januar 2010 sit første forslag til et direktiv om en europæisk beskyttelsesordre for ofre[3]. Udkastet er siden da blevet ændret og revideret af Rådet flere gange. Meget af indholdet og konstruktionen af retsgrundlaget for Rådets forslag var baseret på et spørgeskema, der blev besvaret af 20 medlemsstater i oktober 2009[4].

Initiativet sigter på indførelse af en europæisk beskyttelsesordre for voldsofre, hvorved beskyttelsesforanstaltninger truffet af én medlemsstat kan blive anerkendt, forvaltet og håndhævet af en anden medlemsstats domstole. Med en sådan ordning vil en beskyttet person ikke længere skulle tage parallelle retlige skridt i en ny medlemsstat, som den pågældende (ofret) er flyttet eller agter at flytte til.

Rationalet bag forslaget er, at ofre for kriminalitet ikke kun har ret til at blive respekteret og opnå erstatning for den lidte skade samt til at få gerningsmanden straffet ved en retfærdig rettergang med fuld retssikkerhed for alle parter, men også ret til at blive beskyttet mod at blive udsat for en ny forbrydelse, navnlig fra den samme gerningsmands side.

Der bør følgelig være passende mekanismer til rådighed, som kan gøre det muligt at forhindre, at samme forbrydelse begås igen, eller at en ny forbrydelse, som måske er endnu mere alvorlig end den første, begås af samme gerningsmand mod samme offer. Sådanne gentagne lovovertrædelser er særligt hyppige i forbindelse med kønsbestemt vold, selv om de også forekommer i andre former for kriminalitet såsom menneskehandel eller seksuel udnyttelse af mindreårige.

Alle medlemsstater råder over foranstaltninger, der har til formål at beskytte ofres liv og fysiske, psykiske eller seksuelle integritet og frihed, men de har i øjeblikket kun virkning i den stat, der har truffet dem, hvorved ofret står uden den beskyttelse, disse foranstaltninger giver, hvis vedkommende bevæger sig ud over grænserne. Den beskyttelse, som et offer for en kriminalitet er sikret i en medlemsstat, bør derfor ikke være begrænset til dennes område, men derimod følge ofret overalt i EU.

Med udgangspunkt i de forhåndenværende tal og kun for så vidt angår kønsbaseret vold, fremgår det, at der trods en nedadgående tendens er mere end 100 000 kvinder i EU, der er omfattet af beskyttelsesforanstaltninger af forskellig art, som en medlemsstat har truffet på grund af denne form for vold. Disse tal tager ikke højde for ofre for menneskehandel og andre lovovertrædelser.

I betragtning af hvor let det er for kriminelle at bevæge sig inden for EU, synes det kun ret og rimeligt, at det bør være muligt at udvide rækkevidden af beskyttelsesforanstaltninger truffet i én medlemsstat til også at gælde i en anden for at beskytte et offer, der ønsker at udøve sin ret til fri bevægelighed. I mangel heraf vil ofrene stå i den grelle situation, at de skal vælge mellem at give afkald på deres ret til fri bevægelighed som unionsborgere eller give afkald på deres ret til beskyttelse. Dette er uacceptabelt.

Parlamentet har gentagne gange opfordret medlemsstaterne til at tage administrationen af retlige procedurer op til revision og træffe foranstaltninger til at fjerne barrierer, som forhindrer kvinder i at opnå retsbeskyttelse[5].

Det må endvidere påpeges, at EU-lovgiveren ikke har været inaktiv på området for beskyttelse af ofre. Der er f.eks. rammeafgørelse 2001/220/RIA om ofres stilling i straffesager, der behandler spørgsmålet om ofrenes proceduremæssige rettigheder[6], og Rådets direktiv 2004/80/EF om erstatning til ofre for forbrydelser[7].

Faktisk er beskyttelse af ofrene et af EU’s vigtigste mål for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, og i Stockholmprogrammet for styrkelse af friheden, sikkerheden og retfærdigheden, som Det Europæiske Råd godkendte på sit møde den 10.-11. december 2009, hedder det, at ofre for forbrydelser eller vidner, som er i fare, bør tilbydes særlige beskyttelsesforanstaltninger med virkning inden for EU.

Den 17. februar 2010 afgav Rådets Juridiske Tjeneste på Rådets anmodning en udtalelse[8], hvori den konkluderede, at artikel 82, stk. 1, litra d), i TEUF kan benyttes som retsgrundlag for direktivforslaget, men at det for fuldt ud at afspejle initiativets karakter af instrument for anerkendelse af retsafgørelser ville være hensigtsmæssigt også at referere til samme traktats artikel 82, stk. 1, litra a).

II. De kompetente udvalgs holdning

På ovennævnte fælles møde den 29. september 2010 mellem Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender vedtoges et stort antal ændringsforslag til direktivforslaget efter en vejledende afstemning, der havde til formål at fastlægge ordførernes mandat til at forhandle med Rådet med henblik på at nå til et kompromis ved førstebehandlingen.

Ændringsforslag 1 går ud på at indføje artikel 82, stk. 1, litra a), i TEUF om anerkendelse af alle former for domme og retsafgørelser som et supplerende retsgrundlag. Der tænkes naturligvis her på domme og retsafgørelser i straffesager.

Der vedtoges samtidig andre ændringsforslag (ændringsforslag 18 og 84), som udtrykkeligt fastslår, at direktivforslaget ikke vil berøre anvendelsen af, eller ændre eller erstatte de eksisterende instrumenter om gensidig anerkendelse på det civilretlige område.

Udvalgenes ordførere erklærer i begrundelsen til udkastet til betænkning af 20. maj 2010, at de "i vidt omfang [er] enige i Rådets udkast", og fremhæver samtidig, at initiativets anvendelsesområde bevidst er åbent, og at en europæisk beskyttelsesordre bør "finde anvendelse på alle ofre for forbrydelser, såsom ofre for menneskesmugling, ofre for kvindelig kønslemlæstelse, tvangsægteskaber, æresdrab, incest, kønsbestemt vold, vidner, ofre for terrorisme samt ofre for organiseret kriminalitet, uanset alder eller køn, hvis gerningsmanden er identificeret". Det anføres desuden, at ændringsforslagene sigter mod at forbedre den foreslåede tekst ved at sikre kontinuitet i retsbeskyttelsen og begrænse grundene til at nægte at anerkende, eller til at forkaste, en europæisk beskyttelsesordre.

III. Det foreslåede retsgrundlag

Det foreslåede retsgrundlag for det foreslåede direktiv er artikel 82, stk. 1, litra d), i TEUF. Udvalgene foreslår, at man supplerer retsgrundlaget med stk. 1, litra a) i samme artikel.

Artikel 82 i TEUF[9]

(tidl. artikel 31 i TEU)

1. Det retlige samarbejde i straffesager i Unionen bygger på princippet om gensidig anerkendelse af domme og retsafgørelser og omfatter indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser på de områder, der er nævnt i stk. 2 og i artikel 83.

Europa-Parlamentet og Rådet vedtager efter den almindelige lovgivningsprocedure foranstaltninger med henblik på:

a) at fastlægge regler og procedurer, der skal sikre anerkendelse af alle former for domme og retsafgørelser i hele Unionen

b) at forebygge og løse konflikter mellem medlemsstaterne om retternes kompetence

c) at støtte uddannelse af dommere og anklagere samt andet personale i retsvæsenet

d) at fremme samarbejdet mellem judicielle eller tilsvarende myndigheder i medlemsstaterne i forbindelse med strafforfølgning og fuldbyrdelse af afgørelser.

2. ...

3. ...

IV. Analyse af formål og indhold

Som bekræftet af Domstolen[10], skal valget af retsgrundlag for en EU-retsakt bygge på objektive forhold, som gør det muligt at foretage en domstolskontrol, herunder især af retsaktens formål og indhold.

I betragtning af omfanget af det spørgsmål, der skal besvares, er det nødvendigt først at undersøge, hvordan den europæiske beskyttelsesordre tænkes at fungere.

Hvad er en europæisk beskyttelsesordre?

En europæisk beskyttelsesordre er en retlig afgørelse, der vedrører en beskyttelsesforanstaltning udstedt af en medlemsstat, og som tager sigte på at gøre det lettere for en anden medlemsstat, hvor det er relevant, at træffe en beskyttelsesforanstaltning i henhold til sin egen nationale lovgivning med henblik på beskyttelse af en persons liv, fysiske og psykiske integritet, frihed eller seksuelle integritet[11].

En europæisk beskyttelsesordre kan følgelig kun udstedes, såfremt udstedelsesstaten på forhånd har truffet en beskyttelsesforanstaltning.

En beskyttelsesforanstaltning er en afgørelse truffet af en kompetent myndighed i en medlemsstat, hvorved en person, der forårsager fare, pålægges en eller flere af de i artikel 2, stk. 2, omhandlede forpligtelser eller forbud, forudsat at overtrædelse af sådanne forpligtelser eller forbud udgør en strafbar handling i henhold til lovgivningen i den pågældende medlemsstat eller på anden måde kan straffes med en frihedsstraf i denne medlemsstat.

De i artikel 2, stk. 2, omhandlede forpligtelser eller forbud er følgende:

a) en forpligtelse til ikke at opholde sig på bestemte lokaliteter eller steder eller i definerede områder, hvor den beskyttede person opholder sig, eller som vedkommende besøger

b) en forpligtelse til at blive på et bestemt sted, eventuelt i bestemte perioder

c) en forpligtelse, der består i begrænsninger i muligheden for at forlade udstedelsesstatens område

d) en forpligtelse til at undgå kontakt med den beskyttede person, eller

e) et forbud mod at komme tættere på den beskyttede person end en nærmere angivet afstand.

Udstedelse af en europæisk beskyttelsesordre

En europæisk beskyttelsesordre kan udstedes på ethvert tidspunkt, når den beskyttede person agter at forlade eller har forladt udstedelsesstaten for at tage til en anden medlemsstat. En europæisk beskyttelsesordre er betinget af, at der tidligere er truffet en beskyttelsesforanstaltning i udstedelsesstaten.

En europæisk beskyttelsesordre kan kun udstedes af en retlig eller anden kompetent myndighed[12] i udstedelsesstaten efter anmodning fra den beskyttede person. (Den beskyttede person kan fremsætte anmodningen til den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten, men denne myndighed skal derefter sende anmodningen til den kompetente myndighed i udstedelsesstaten.)

Myndigheder, der træffer en beskyttelsesforanstaltning i henhold til direktivet, er forpligtet til at informere den beskyttede person om muligheden af at få udstedt en europæisk beskyttelsesordre, såfremt den pågældende agter at flytte til en anden medlemsstat. De skal også råde den pågældende person til at anmode om en europæisk beskyttelsesordre inden afrejsen.

Beskyttelsesordrens udformning

En standardformular er vedføjet som bilag til direktivforslaget. Den skal indeholde oplysninger om den beskyttede persons identitet og nationalitet[13]; eventuelle teknologiske instrumenter, der måtte være stillet til den beskyttede persons rådighed; oplysninger om udstedelsesstatens kompetente myndighed; identifikation af den beskyttelsesforanstaltning, på grundlag af hvilken den europæiske beskyttelsesordre er udstedt; et resumé af de faktiske forhold og omstændigheder, der har ført til udstedelsen af beskyttelsesforanstaltningen; de forpligtelser eller forbud, som er pålagt i beskyttelsesforanstaltningen, deres varighed og en udtrykkelig angivelse af, at overtrædelse heraf udgør en strafbar handling i henhold til lovgivningen i udstedelsesstaten eller på anden måde kan straffes med frihedsstraf; identitet og nationalitet af den person, der forårsager en fare; enhver anden omstændighed, der kan have betydning for vurderingen af faren, samt, hvor det er relevant, en udtrykkelig angivelse af, at en dom, som defineret i artikel 2 i Rådets rammeafgørelse 2008/947/RIA, eller en afgørelse om tilsynsforanstaltninger, som defineret i artikel 4 i Rådets rammeafgørelse 2009/829/RIA, allerede er blevet fremsendt til en anden medlemsstat, og identifikation af den myndighed, der er kompetent med henblik på fuldbyrdelse af en sådan dom eller afgørelse.

Er fuldbyrdelsesstaten forpligtet til at anerkende en europæisk beskyttelsesordre?

Ifølge artikel 3 har medlemsstaterne pligt til at anerkende alle europæiske beskyttelsesordrer udstedt i overensstemmelse med direktivets bestemmelser, og det bør endvidere bemærkes, at direktivet i henhold til samme artikels stk. 2 "ikke [indebærer] nogen ændring af pligten til at respektere de grundlæggende rettigheder og grundlæggende retsprincipper, således som de er defineret i artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union".

Ifølge artikel 9 har en medlemsstat dog mulighed for at give et begrundet afslag på at anerkende en europæisk beskyttelsesordre. De tilladte begrundelser for at give afslag er følgende:

a) den europæiske beskyttelsesordre er ufuldstændig eller er ikke blevet kompletteret inden for den frist, der er fastsat af den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten

b) kravene i artikel 2, stk. 2[14], er ikke opfyldt

c) beskyttelsen følger af fuldbyrdelsen af en straf eller en foranstaltning, der er omfattet af amnesti i henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning, og den er knyttet til handlinger, der falder ind under denne stats kompetence i henhold til denne lovgivning

d) i henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning tilkommer der den person, der forårsager fare, immunitet, hvilket gør det umuligt at træffe beskyttelsesforanstaltningerne.

Hvad sker der i fuldbyrdelsesstaten?

I henhold til direktivforslagets artikel 8 skal den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten

a) anerkende den europæiske beskyttelsesordre og træffe alle de foranstaltninger, der ville være til rådighed i henhold til dens nationale lovgivning i et lignende tilfælde, for at sikre beskyttelsen af den beskyttede person (medmindre den beslutter at påberåbe sig en af grundene til at afslå anerkendelse)

b) underrette den person, der forårsager fare, om alle de foranstaltninger, den træffer

c) træffe enhver hastende og foreløbig foranstaltning, der er nødvendig for at sikre den fortsatte beskyttelse af den beskyttede person samt

d) straks underrette straks den kompetente myndighed i udstedelsesstaten om enhver overtrædelse af den beskyttelsesforanstaltning, der ligger til grund for den europæiske beskyttelsesordre (under anvendelse af en standardformular).

Den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten skal underrette den kompetente myndighed i udstedelsesstaten og den beskyttede person om de foranstaltninger, den træffer.

Skridt, der kan tages efter udstedelsen af en europæisk beskyttelsesordre

Kun udstedelsesstaten kan forny, revidere, ændre eller ophæve beskyttelsesforanstaltningen, udstede en arrestordre, osv. eller indlede en ny straffesag mod den person, der forårsager fare, hvilket den skal gøre i henhold til sin egen ret (artikel 10).

Fuldbyrdelsesstaten kan kun tilbagekalde anerkendelsen af en europæisk beskyttelsesordre, når der foreligger beviser for, at den beskyttede endeligt har forladt fuldbyrdelsesstatens område (artikel 11).

Afgørelser, som den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten træffer i henhold til direktivet, er underlagt dens nationale lovgivning (artikel 13).

V. Konklusion

På grund af karakteren af den foreslåede europæiske beskyttelsesordre, som fremgår af ovenstående analyse, er det absolut relevant, at man som retsgrundlag, ud over artikel 82, stk. 1, litra d), som tager sigte på at lette samarbejdet mellem judicielle eller tilsvarende myndigheder i medlemsstaterne i forbindelse med strafforfølgning og fuldbyrdelse af afgørelser, også anvender artikel 82, stk. 1, litra a), der beskæftiger sig med regler og procedurer for at sikre "anerkendelse af alle former for domme og retsafgørelser".

Det må følgelig konkluderes, at artikel 82, stk. 1, litra a), i TEUF kan anvendes som retsgrundlag for direktivforslaget, men at det for at give initiativet sin rette vægt som instrument for anerkendelse af retsafgørelser vil være hensigtsmæssigt også at henvise til samme traktats artikel 82, stk. 1.

VI. Indstilling

Udvalget behandlede ovennævnte spørgsmål på mødet den 28. oktober 2010.

På mødet den 28. oktober 2010 vedtog Retsudvalget således enstemmigt[15] at henstille følgende: det foreslåede direktiv bør vedtages på grundlag af artikel 82, stk. 1, litra a) og d), TEUF.

Med venlig hilsen

Klaus-Heiner Lehne

  • [1]  De pågældende medlemsstater er Belgien, Bulgarien, Estland, Spanien, Frankrig, Italien, Ungarn, Polen, Portugal, Rumænien, Finland og Sverige.
  • [2]  Se dokument PE-CONS 2/10 af 22. januar 2010.
  • [3]  Se dokument 17513/09 af 5. januar 2010.
  • [4]  Se dokument 5002/10 af 6. januar 2010.
  • [5]  Se Parlamentets beslutning af 16. september 1997 om behovet for at igangsætte en kampagne på EU-plan om nultolerance over for vold mod kvinder (EFT C 304 af 6.10.1997. s. 55). Se også dets beslutning af 2. februar 2006 om status over bekæmpelsen af volden mod kvinder og den fremtidige indsats (EUT C 288 E af 25.11.2006, s. 66).
  • [6]  EFT L 82 af 22.03.2001, s. 1.
  • [7]  EFT L 261 af 06.08.2004, s. 15.
  • [8]  Se rådsdokument 6516/10 af 17. februar 2010.
  • [9]  Forfatterens fremhævelser.
  • [10]  Dom af 3. September 2009 I sag C-166/07, Parlamentet mod Rådet, endnu ikke offentliggjort i Samlingen.
  • [11]  Artikel 1 i direktivforslaget.
  • [12]  Ifølge artikel 4 skal medlemsstaterne meddeler Generalsekretariatet for Rådet, hvilken eller hvilke judicielle myndigheder, der har kompetence til at udstede europæiske beskyttelsesordrer. Medlemsstaterne kan udpege ikke-judicielle myndigheder som kompetente myndigheder, såfremt disse myndigheder har kompetence til at træffe afgørelser af lignende art i henhold til deres nationale ret og procedurer.
  • [13]  Samt den retlige repræsentants identitet og nationalitet, hvis den beskyttede person er mindreårig eller umyndiggjort.
  • [14]  Se ovenfor.
  • [15]  Til stede ved den endelige afstemning: Raffaele Baldassarre (mødeformand), Sebastian Valentin Bodu (næstformand), Eva Lichtenberger (ordfører), Françoise Castex, Marielle Gallo, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Daniel Hannan, Kurt Lechner, Bernhard Rapkay, Diana Wallis, Cecilia Wikström and Tadeusz Zwiefka.

PROCEDURE

Titel

Den europæiske beskyttelsesordre

Referencer

00002/2010 – C7-0006/2010 – 2010/0802(COD)

Korresponderende udvalg

Dato for meddelelse på plenarmødet

LIBE-FEMM (Fælles udvalgsmøde – forretningsordenens artikel 51)

27.1.2010

Rådgivende udvalg

Dato for meddelelse på plenarmødet

 

 

 

 

Ordfører(e)

Dato for valg

Carmen Romero López

2.3.2010

Teresa Jiménez-Becerril Barrio

2.3.2010

 

Retsgrundlag

Dato for udtalelse fra JURI

JURI

28.10.2010

 

 

 

Behandling i udvalg

3.5.2010

1.6.2010

22.6.2010

2.9.2010

 

29.9.2010

25.11.2010

 

 

Dato for vedtagelse

29.11.2010

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

47

0

5

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Jan Philipp Albrecht, Regina Bastos, Emine Bozkurt, Simon Busuttil, Andrea Češková, Carlos Coelho, Marije Cornelissen, Silvia Costa, Tadeusz Cymański, Cornelia Ernst, Edite Estrela, Iratxe García Pérez, Ágnes Hankiss, Anna Hedh, Salvatore Iacolino, Sophia in ‘t Veld, Lívia Járóka, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Philippe Juvin, Juan Fernando López Aguilar, Astrid Lulling, Claude Moraes, Elisabeth Morin-Chartier, Georgios Papanikolaou, Carmen Romero López, Raül Romeva i Rueda, Judith Sargentini, Nicole Sinclaire, Birgit Sippel, Joanna Katarzyna Skrzydlewska, Eva-Britt Svensson, Britta Thomsen, Wim van de Camp, Axel Voss, Renate Weber, Marina Yannakoudakis, Anna Záborská

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Izaskun Bilbao Barandica, Ioan Enciu, Ana Gomes, Franziska Keller, Kartika Tamara Liotard, Rovana Plumb, Kyriacos Triantaphyllides, Cecilia Wikström, Glenis Willmott

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Eider Gardiazábal Rubial, María Irigoyen Pérez, Arlene McCarthy, Judith A. Merkies, Peter Skinner, Jutta Steinruck