HENSTILLING om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af den foreløbige partnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Stillehavslandene på den anden side
9.12.2010 - (05078/2010 – C7‑0036/2010 – 2008/0250(NLE)) - ***
Udvalget om International Handel
Ordfører: David Martin
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af den foreløbige partnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Stillehavslandene på den anden side
(05078/2010 – C7‑0036/2010 – 2008/0250(NLE))
(Godkendelsesprocedure)
Europa-Parlamentet,
– der henviser til forslag til Rådets afgørelse (05078/2010),
– der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 207, stk. 4, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7‑0036/2010),
– der henviser til forretningsordenens artikel 81 og artikel 90, stk. 8,
– der henviser til henstilling fra Udvalget om International Handel og udtalelser fra Udviklingsudvalget og fra Fiskeriudvalget (A7‑0365/2010),
1. godkender indgåelsen af aftalen;
2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Stillehavslandenes regeringer og parlamenter.
BEGRUNDELSE
Økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA'er)
I 2000 blev AVS-landene og EU enige om at indgå nye handelsordninger, der var forenelige med Verdenshandelsorganisationens (WTO) regler og skulle erstatte den på det tidspunkt fremherskende ordning, hvor EU tildelte handelspræferencer til import fra AVS-landene.
Forhandlingerne om de nye økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA'er) blev indledt i 2002 med det formål at være afsluttet senest den 31. december 2007 vel vidende, at WTO-fritagelsesklausulen, som dækkede de eksisterende handelsordninger mellem AVS-landene og EU, ville udløbe den 1. januar 2008. Eftersom de økonomiske partnerskabsaftaler sigter mod at bygge på og styrke den regionale integrationsproces i AVS-landene, har der fundet forhandlinger sted på regionalt plan med seks selvetablerede regionale ØPA-grupperinger.
ØPA-forhandlingsprocessen foregik delvist på AVS-plan for at identificere brede tværgående interesseområder, mens forhandlingerne om specifikke interesseområder blev fastsat og stadig fastsættes på nationalt og regionalt plan.
Cariforum har siden været den eneste regionale gruppering, der har underskrevet en omfattende ØPA.
Da de andre forhandlinger sandsynligvis ikke ville udmunde i omfattende ØPA'er for alle AVS-partnere/-regioner, vedtoges det at indgå foreløbige ØPA'er med fokus på varehandel og WTO-forenelighed inden udgangen af 2007, hvorefter det var meningen at forhandle om omfattende ØPA'er i løbet af 2008.
I Stillehavsområdet har kun Fiji og Papua Ny Guinea, regionens største økonomier, tilsluttet sig den foreløbige aftale.
Foreløbige økonomiske partnerskabsaftaler (FØPA'er)
"Foreløbige" økonomiske partnerskabsaftaler er aftaler om handel med varer, og de har til formål at forhindre forstyrrelser af AVS-landenes handel med Europa. Mens de foreløbige aftaler kan anses for at være det første skridt i processen, så er de i retlig henseende fuldstændigt uafhængige internationale aftaler, som ikke nødvendigvis fører til en fuld økonomisk partnerskabsaftale.
Det bør også bemærkes, at Parlamentets mulige godkendelse af en foreløbig ØPA ikke på forhånd siger noget om Parlamentets holdning til den omfattende ØPA, fordi indgåelsesproceduren vedrører to forskellige internationale aftaler.
Fiji
Fiji er en østat med 854.000 indbyggere, hvor 87 % heraf bor på de to største, ud af de i alt 322 øer.
Landet har tidligere oplevet politiske vanskeligheder, herunder militærkup og konflikter mellem de indfødte fijianere og indere, der slog sig ned i østaten i løbet af det 19. århundrede.
Ydermere har landet haft problemer i deres sukker- og tekstilindustri, lidt tab af kvalificerede arbejdstagere på grund af udvandring, hvilket har resulteret i "hjerneflugt", samt naturkatastrofer, herunder cykloner.
EU's relationer med Fiji har tidligere fokuseret på støtte til landdistrikterne og uddannelse. Fiji har fordelagtig adgang til markedet for sukker (støtte gennem ledsageforanstaltningerne til sukkerreformen). Fiji har givet EU tilsagn om væsentlige elementer vedrørende menneskerettigheder, demokratiske principper og retsstatsprincippet. Rådet har truffet afgørelse om en forbedret politisk dialog mellem de to grupper og har fastlagt rammerne for det fremtidige samarbejde.
Papua Ny Guinea
Papua Ny Guinea er den største af østaterne og tegner sig for 70 % af regionens befolkning og dens samhandel med EU. Det er en etnisk forskelligartet stat bestående af 344 øer og med cirka 800 talte sprog. Størstedelen af befolkningen lever i traditionelle selvforsynende samfund. Terrænet har været ramt af miljøskader gennem udnyttelsen af naturressourcer. Udviklingssamarbejdet styrkes gennem et tættere samarbejde mellem Papua Ny Guineas regering og dens største donor, Australien. Udviklingssambejdet mellem EU og Papua Ny Guinea har hovedsagligt fokuseret på udvikling i landområderne og dertil relaterede sager. Udvikling af menneskelige ressourcer, forvaltning af naturressourcer og den uddannelsesmæssige udvikling fremhæves som levende indsatsområder til at øge serviceniveauet og til at skabe indtægter.
Foreløbig partnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Stillehavslandene
Den foreløbige aftale mellem Papua Ny Guinea og Fiji samt Det Europæiske Fællesskab blev paraferet den 14. december 2007. Disse to lande var de eneste medlemmer i Stillehavsområdet, der tiltrådte aftalen, mens de andre medlemmer af Stillehavsgrupperingen valgte ikke at undertegne på grund af deres mindre omfangsrige varehandel med EU.
Fiji og Papua Ny Guinea indgik primært aftalen i håb om at beskytte deres sukker- og tunfiskeindustri, som ellers ville have lidt meget under den generelle toldpræferenceordning.
Den foreløbige aftale dækker oprindelsesregler og markedsadgangsspørgsmål. Med hensyn til oprindelsesregler dækker aftalen oprindelsesregler i forbindelse med fiskeri, tekstilvarer og landbrug, hvilket kan føre til investerings- og beskæftigelsesmuligheder. Med hensyn til markedsadgangsspørgsmål vil der blive givet told- og kontingentfri adgang til markederne, hvilket også vil skabe investerings- og beskæftigelsesmuligheder. Handels- og udviklingsspørgsmål skal behandles indenfor den bredere regionale ramme. Den foreløbige aftale har også krævet, at regeringer har måttet ofre politisk råderum i form af reguleringsbeføjelser.
Kritik
Forhandlingerne om den foreløbige aftale blev mødt med meget omfattende kritik fra medlemmer af civilsamfundet og politikere fra Stillehavsområdet. Der opstod kritik af EU's forhandlingsstrategi, navnlig omkring om det pres, der blev pålagt Fiji og Papua Ny Guinea, for at få disse lande til at underskrive den foreløbige aftale. De blev truet med at miste præferenceadgangen til det europæiske marked. Civilsamfundsgrupper kritiserede disse handlinger og argumenterede, at de havde reduceret solidariteten mellem Stillehavslandene. Ifølge kritikken skulle EUs motivation bag ØPAer være blot at sikre adgang til råvarer og sørge for at rivaler, for eksempel Kina, ikke ville få adgang til dem, eller derudover at disse varer ikke blev omdannet i en merværdiproces i oprindelseslandet.
Regionale konsekvenser og betydning for tredjepartsforbindelser
I henhold til kritikere af den foreløbige aftale er den regionale solidaritet mellem Stillehavslandene i høj grad blevet formindsket. ØPA'erne har udviklet sig, efterhånden som hver regionale gruppering (på nær Cariforumlandene) blev opløst under pres og tidsbegrænsninger for at indgå foreløbige aftaler. AVS-landenes regionale gruppering i Stillehavet består af 14 østater med en samlet befolkning på 7 mio. mennesker. Langt mere end det er tilfældet i andre områder, varierer Stillehavslandenes størrelse og karakteristika i vid udstrækning. Den foreløbige økonomiske partnerskabsaftale bør hverken svække politiske interesser eller det offentlige ønske om økonomisk integration i Stillehavsområdet.
Aftalen kan også have betydning for forholdet mellem Stillehavsområdet og dets nærmeste og største handelspartnere, Australien og New Zealand. Den nuværende aftales bestemmelser om varehandel kan virke hæmmende på fremtidige handelsaftaler med disse lande. For eksempel vil fremtidige handelsindrømmelser, som Stillehavslandene og Australien (deres største handelspartner) bliver enige om, også skulle tildeles EU. ØPA'en har derfor konsekvenser for fremtidige handelsforhandlinger mellem Stillehavslandene og Australien og New Zealand. Pacific Agreement on Closer Economic Relations (PACER) kræver, at enhver aftale, der bliver indgået af Stillehavslandene med et andet udviklet land, skal drøftes med Australien og New Zealand, som næppe vil acceptere at blive udsat for forskelsbehandling.
Særlige bestemmelser vedrørende oprindelsesregler
Formålet med de særlige bestemmelser vedrørende oprindelsesregler for fiskeriprodukter er, at udviklingen af fiskeforarbejdningskapacitet på land i AVS-landene skaber lokal beskæftigelse og indtægter. Fiskeindustrien er den primære kilde til beskæftigelse, navnlig af kvinder. Ifølge Kommissionen er der en lav risiko for at destabilisere EU markeder i betragtning af den begrænsede fiskerikapacitet i Stillehavslandenes fiskerflåde, den begrænsede forsyning af fuldt ud fremstillede fiskerivarer samt den begrænsede forarbejdningskapacitet på land. Ikke desto mindre indikerer kilder, at flere nye indenlandske tunfiskeforarbejdningsfabrikker, hjælpeindustri og understøttende infrastruktur er under udvikling i Papua Ny Guinea foruden de tre operative fabrikker. Det er derfor vigtigt at overvåge situationen nøje, og ordføreren anmoder Kommissionen om at forelægge Parlamentet en rapport om disse specifikke aspekter af fiskerisektoren i Stillehavslandene samt af forvaltningen af fiskebestandene i Stillehavslandene, herunder praksis for bæredygtig udvikling.
Forhandlinger om en omfattende ØPA
Europa-Kommissionen håber at kunne indgå en omfattende økonomisk partnerskabsaftale med den regionale gruppe i Stillehavet, og forhandlinger er i gang med alle 14 lande som en region.
Efter samtaler med talrige repræsentanter fra Papua Ny Guinea og Republikken Fijiøerne skønner ordføreren, at Europa-Parlamentet bør give dets samtykke til den foreløbige partnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Stillehavslandene på den anden side, hvis det modtog faste tilsagn fra Kommissionen og Rådet for at sikre at:
- Handelsstøttebevillingerne vedtages og udbetales på et tidligt tidspunkt. Disse midler bør være ekstra ressourcer og ikke blot udgøre en nyemballering af EUF-bevillingerne; De bør være i overensstemmelse med prioriteterne for Papua Ny Guinea og Republikken Fijiøerne. Deres udbetaling bør være rettidig, forudsigelig og i overensstemmelse med tidsplanen for gennemførelsen af nationale og regionale strategiske udviklingsplaner;
- I den omfattende ØPA oprettes der et parlamentarisk udvalg til at føre tilsyn med gennemførelsen af aftalen, idet sammensætningen fra Europa-Parlamentets side bør være i overensstemmelse med Det Blandede Parlamentariske Udvalg Cariforum-EU;
- Den omfattende ØPA bør omfatte en revisionsklausul og en vurdering af den globale virkning, som bør gennemføres tre–fem år efter undertegnelsen af aftalen med henblik på at fastslå de socioøkonomiske virkninger af aftalen, herunder omkostningerne og konsekvenserne af gennemførelsen;
- At forelægge Parlamentet en rapport om de specifikke aspekter af Stillehavslandenes fiskerisektor, som ovennævnt specificeret.
UDTALELSE fra Fiskeriudvalget (27.10.2010)
til Udvalget om International Handel
om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af den foreløbige partnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Stillehavslandene på den anden side
(05078/2010 – C7‑0036/2010 – 2008/0250(NLE))
Ordfører for udtalelse: Carmen Fraga Estévez
KORT BEGRUNDELSE
1. Forslagets indhold
Den 23. november 2007 nåede Kommissionen og staterne Papua Ny Guinea og Fiji frem til en ny foreløbig aftale, der havde til formål, at Stillehavslandene kunne begynde at nyde godt af den forbedrede markedsadgang, som EU tilbyder inden for rammerne af forhandlingerne om økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA). Samtidig ønskede man at undgå eventuelle forvridninger af handelen mellem Stillehavslandene og Det Europæiske Fællesskab efter udløbet den 31. december 2007 af de handelspræferencer, der var blevet givet i kraft af Cotonou-aftalen, medens man afventede indgåelsen af en global økonomisk partnerskabsaftale.
Ifølge denne aftale, der er blevet anvendt midlertidigt siden den 1. januar 2008, bortfalder tolden på alle produkter, der stammer fra et Stillehavsland, med meget få undtagelser. Dette bortfald af told gælder for alle fiskevarer.
I en tillægsprotokol til aftalen fastsættes der desuden oprindelsesbestemmelser, ifølge hvilke uforarbejdede fiskevarer (råvarer) opnår oprindelsesstatus, når de hentes op af havet af fiskerfartøjer fra disse lande, selv om det sker uden for de pågældende landes territorialfarvande. Der opstilles således en række kriterier (indregistreringsland, flagstat og ejendomsretten til fartøjet) for at sikre, at fartøjerne har en tilstrækkelig tilknytning til de lande, der nyder godt af præferencerne.
Definitionen af oprindelse for forarbejdede fiskevarer, herunder fiskekonserves under toldposition HS 1604, er underlagt visse betingelser, der afgør, hvad der forstås ved tilstrækkelig forarbejdning af råvarer, og som fremgår af en liste, der er knyttet til protokollen. Ifølge disse betingelser fastsættes der en grænse på 15 % for anvendelse af råvarer uden oprindelsesstatus, for at det endelige produkt kan opnå oprindelsesstatus.
En direkte undtagelse fra denne regel gør det imidlertid muligt for et Stillehavsland at opnå oprindelsesstatus – og dermed adgang til EU's marked uden opkrævning af nogen form for told – for produkter under position HS 1604, der er fremstillet på produktionssteder beliggende på et sådant lands område på grundlag af råvarer uden oprindelsesstatus, som er landet i en havn i den pågældende stat. Derfor skal et land, der ønsker at blive omfattet af denne undtagelse, meddele Kommissionen, at der ikke er råvarer med oprindelsesstatus til rådighed i tilstrækkelig mængde til at tilfredsstille forsyningsbehovet hos landets forarbejdningsindustri, dvs. at de fartøjer, der sejler under landets eget flag, ikke har tilstrækkelig fangstkapacitet til at forsyne landets forarbejdningsindustri.
Det betyder, at forarbejdningsindustrien i de lande, som er omfattet af præferenceaftalen, toldfrit kan eksportere forarbejdede fiskevarer fra tredjelande og deres flåder, som EU-lovgivningen imidlertid ikke giver disse toldfordele til.
2. Ordførerens kommentarer
Ordføreren vil gerne først og fremmest give udtryk for EU-fiskerflådens enorme utilfredshed og frustration over denne situation og understreger de kraftige negative virkninger, som denne aftale har for fiskerisektoren, navnlig for tunkonservessektoren, på grund af den fuldstændig urimelige undtagelse fra oprindelsesbestemmelserne, der indgår i denne aftale.
Bestemmelserne om præferenceoprindelse har til formål at fastslå eksistensen af en tilstrækkelig tæt økonomisk forbindelse mellem de produkter, der indføres i EU, og de lande, som EU tildeler denne præference, således at det sikres, at præferencen ikke uberettiget overgår til andre lande, som den ikke var bestemt for. Det er lige nøjagtigt det modsatte af, hvad der står i aftalen.
For et produkt med så ringe merværdi som tunkonserves har det i alle EU's individuelle præferenceaftaler og -ordninger hidtil været fastsat, at slutproduktet kun kan have oprindelsesstatus, hvis størstedelen af den anvendte råvare selv har oprindelsesstatus, dvs. hidrører fra fangster foretaget af skibe, der har en tilstrækkelig tilknytning til det begunstigede land.
Den undtagelse, der er indrømmet Stillehavslandene, og som anvendes aktivt af Papua Ny Guinea, har gjort dette land til et veritabelt centrum for forarbejdning af enorme mængder tun af meget forskellig oprindelse (Filippinerne, Thailand, Kina, USA, Australien osv.), som landes i Papua Ny Guineas havne for at blive forarbejdet på lokale fabrikker, der er opført i al hast af erhvervsdrivende fra de pågældende lande med det ene formål at blive omfattet af den fuldstændige fritagelse fra toldafgifter, som EU indrømmer i medfør af denne foreløbige aftale (de pågældende landes egen direkte eksport er nemlig pålagt enten en mestbegunstigelsestoldsats (MFN-sats) på 24 % eller en reduceret toldsats inden for rammerne af den generelle toldpræferenceordning (GSP).
I betragtning af at de fleste af disse lande desuden er direkte konkurrenter til EU’s producenter, har omfanget af dette fænomen skabt alvorlige forstyrrelser på tunkonservesmarkedet, og der er opstået en yderst illoyal konkurrence for den europæiske forarbejdningssektor, der i forvejen er økonomisk ugunstigt stillet på grund af langt højere arbejds- og lønomkostninger og langt strengere miljø- og sundhedskrav med det resultat, at i tusindvis af arbejdspladser i sektoren i dag er i alvorlig fare for at forsvinde. Det er også til alvorlig skade for de øvrige AVS-lande og de GSP-begunstigede lande, der – hvis de ikke har opnået en tilsvarende undtagelse – er nødsaget til udelukkende at basere deres forarbejdningsindustri på egne råvarer.
Kommissionen har ofte begrundet udviklingsstøtten til Stillehavslandene med, at der er tale om en investeringsfremmende foranstaltning til fordel for disse lande, men denne begrundelse holder slet ikke, når man tager i betragtning, at de fabrikker, der opføres lokalt for at udnytte den utilsigtede virkning af undtagelsen fra oprindelsesbestemmelserne, er udstyret særdeles primitivt og mangelfuldt, og at de beskæftiger asiatisk arbejdskraft fra andre lande i området i stedet for lokal arbejdskraft, udbetaler ganske små lønninger og er mistænkt for at påvirke miljøet negativt.
Uden at bestride de positive virkninger, som den foreløbige partnerskabsaftale med Stillehavslandene i øvrigt kan være forbundet med, ønsker Fiskeriudvalget på baggrund af ovenstående at påpege de skadelige og uheldige virkninger af undtagelsen i artikel 6, stk. 6, i protokol II om oprindelsesbestemmelserne over for Udvalget om International Handel, der skal forelægge Parlamentet denne aftale til godkendelse.
Ordføreren glæder sig over de garantier, som Kommissionen ved flere lejligheder har givet, for, at der ikke igen vil blive givet en undtagelse af denne art til nogen anden af EU’s partnere. Ordføreren mener, at disse garantier også kan fortolkes som en erkendelse af den fejl, der er blevet begået, og selv om det er for sent at udbedre de skader, som fiskerisektoren er blevet påført i den midlertidige anvendelsesperiode, har ordføreren imidlertid tillid til, at denne undtagelse vil blive fjernet ved først givne lejlighed.
******
Fiskeriudvalget opfordrer Udvalget om International Handel, som er korresponderende udvalg, til at godkende indgåelsen af aftalen, dog med indføjelse af følgende punkter i forslaget til lovgivningsmæssig beslutning:
1. anmoder indtrængende om, at undtagelsen fra oprindelsesbestemmelserne for forarbejdede fiskevarer i artikel 6, stk. 6, i protokol II, der er knyttet til den foreløbige partnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Stillehavslandene på den anden side, ophæves senest efter de høringer, der er omtalt i litra d) i ovennævnte stykke;
2. opfordrer Kommissionen til at påse, at der for forarbejdede fiskevarer ikke fastsættes nogen undtagelse af denne art fra oprindelsesbestemmelserne i den endelige partnerskabsaftale med Stillehavslandene, der stadig er genstand for forhandlinger.
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
Dato for vedtagelse |
26.10.2010 |
|
|
|
||
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
19 2 0 |
||||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Josefa Andrés Barea, Antonello Antinoro, Kriton Arsenis, Alain Cadec, João Ferreira, Carmen Fraga Estévez, Pat the Cope Gallagher, Marek Józef Gróbarczyk, Carl Haglund, Iliana Malinova Iotova, Werner Kuhn, Isabella Lövin, Gabriel Mato Adrover, Guido Milana, Maria do Céu Patrão Neves, Britta Reimers, Crescenzio Rivellini, Ulrike Rodust, Struan Stevenson, Catherine Trautmann, Jarosław Leszek Wałęsa |
|||||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Diane Dodds |
|||||
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
Dato for vedtagelse |
1.12.2010 |
|
|
|
||
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
20 7 0 |
||||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
William (The Earl of) Dartmouth, Laima Liucija Andrikienė, David Campbell Bannerman, Harlem Désir, Christofer Fjellner, Joe Higgins, Yannick Jadot, Metin Kazak, Bernd Lange, David Martin, Vital Moreira, Godelieve Quisthoudt-Rowohl, Tokia Saïfi, Helmut Scholz, Peter Šťastný, Robert Sturdy, Keith Taylor, Paweł Zalewski |
|||||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
George Sabin Cutaş, Małgorzata Handzlik, Salvatore Iacolino, Syed Kamall, Maria Eleni Koppa, Jörg Leichtfried, Michael Theurer, Jarosław Leszek Wałęsa |
|||||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2 |
Markus Pieper, Giommaria Uggias |
|||||