BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet
9.12.2010 - (KOM(2010)0760 – C7‑0000/2010 – 2010/2293(BUD))
Budgetudvalget
Ordfører: Reimer Böge
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet
(KOM(2010)0760 – C7‑0000/2010 – 2010/2293(BUD))
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2010)0760 – C7‑0000/2010),
– der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning[1] (IIA af 17. maj 2006), særlig punkt 27,
– der henviser til førstebehandlingen af 20. oktober 2010 af forslaget til budget for regnskabsåret 2011[2],
– der henviser til resultaterne af forligsmødet den 15. november 2010,
– der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A7‑0367/2010),
A. der henviser til, at lofterne for den flerårige finansielle ramme, særlig for underudgiftsområde 1a og udgiftsområde 4, ikke giver mulighed for at finansiere EU-prioriteringer uden at bringe de eksisterende instrumenter og politikker i fare,
B. der henviser til, at budgetmyndighedens to parter på forligsmødet enedes om at anvende fleksibilitetsinstrumentet til at supplere finansieringen af de øgede bevillinger til klart afgrænsede prioriteter under disse to udgiftsområder, forudsat at der kunne nås til samlet enighed om alle udestående spørgsmål,
1. bemærker, at lofterne for underudgiftsområde 1a og udgiftsområde 4, til trods for begrænsede forhøjelser af forpligtelsesbevillingerne til et begrænset antal budgetposter, ikke muliggør nogen fyldestgørende finansiering af de prioriteringer, Parlamentet og Rådet er nået til enighed om;
2. glæder sig derfor over, at der på forligsmødet opnåedes enighed om anvendelsen af fleksibilitetsinstrumentet til finansiering af programmet for livslang læring og programmet for konkurrenceevne og innovation under underudgiftsområde 1a og til finansiering af økonomisk støtte til Palæstina, fredsprocessen og UNRWA under udgiftsområde 4 til et samlet beløb på 105 mio. EUR;
3. minder om, at disse programmer har afgørende betydning for Unionens fremtid, eftersom de er en stor drivkraft for økonomisk aktivitet, og for Unionens rolle som global aktør;
4. gentager, at anvendelsen af dette instrument, som fastsat i punkt 27 i IIA af 17. maj 2006, endnu en gang understreger, hvor absolut nødvendigt det er, at EU's budget bliver mere og mere fleksibelt;
5. godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;
6. pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;
7. pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.
- [1] EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.
- [2] Vedtagne tekster, P7_TA-PROV(2010)0372.
BILAG: EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE
af xxx
om anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –
under henvisning til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning[1], særlig punkt 27, femte afsnit,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra den betragtning, at budgetmyndighedens to parter efter at have undersøgt alle muligheder for omfordeling af bevillingerne under udgiftsområde 1a og 4 på forligsmødet den 11. november 2010 enedes om at bringe fleksibilitetsinstrumentet i anvendelse for at supplere finansieringen i 2011-budgettet ud over loftet for udgiftsområde 1a og 4 med:
– 18 mio. EUR til programmet for livslang læring under udgiftsområde 1a
– 16 mio. EUR til programmet for konkurrenceevne og innovation under udgiftsområde 1a
– 71 mio. EUR til Palæstina under udgiftsområde 4 –
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
Artikel 1
For Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2011 tages fleksibilitetsinstrumentet i anvendelse med henblik på tilvejebringelse af forpligtelsesbevillinger på 34 mio. EUR under udgiftsområde 1a og på 71 mio. EUR under udgiftsområde 4.
Disse beløb skal anvendes til at supplere finansieringen af:
– 18 mio. EUR til programmet for livslang læring under udgiftsområde 1a
– 16 mio. EUR til programmet for konkurrenceevne og innovation under udgiftsområde 1a
– 71 mio. EUR til Palæstina under udgiftsområde 4.
Artikel 2
Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand
- [1] EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.
BEGRUNDELSE
Den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006[1] åbner mulighed for at tage fleksibilitetsinstrumentet i anvendelse til finansiering af nøje fastlagte udgifter, der ikke kan finansieres inden for de disponible lofter for et eller flere udgiftsområder i den flerårige finansielle ramme.
For 2011-budgettet er der behov for at afholde yderligere udgifter ud over loftet for udgiftsområde 1a og 4. Det foreslås derfor at tage fleksibilitetsinstrumentet i anvendelse i overensstemmelse med punkt 27 i den interinstitutionelle aftale.
Følgende beløb skal tilvejebringes:
– 18 mio. EUR til programmet for livslang læring under udgiftsområde 1a
– 16 mio. EUR til programmet for konkurrenceevne og innovation under udgiftsområde 1a
– 71 mio. EUR til Palæstina under udgiftsområde 4.
Budgetmyndighedens to parter mindes om, at offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende ikke må finde sted senere end offentliggørelsen af 2011-budgettet.
- [1] EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
Dato for vedtagelse |
8.12.2010 |
|
|
|
||
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
36 2 0 |
||||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Damien Abad, Alexander Alvaro, Marta Andreasen, Francesca Balzani, Reimer Böge, Lajos Bokros, Giovanni Collino, Jean-Luc Dehaene, James Elles, Göran Färm, José Manuel Fernandes, Eider Gardiazábal Rubial, Salvador Garriga Polledo, Jens Geier, Ivars Godmanis, Ingeborg Gräßle, Estelle Grelier, Lucas Hartong, Jutta Haug, Jiří Havel, Monika Hohlmeier, Sidonia Elżbieta Jędrzejewska, Anne E. Jensen, Ivailo Kalfin, Sergej Kozlík, Jan Kozłowski, Alain Lamassoure, Giovanni La Via, Vladimír Maňka, Barbara Matera, Claudio Morganti, Nadezhda Neynsky, Miguel Portas, Dominique Riquet, Derek Vaughan, Angelika Werthmann |
|||||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Roberto Gualtieri, Paul Rübig |
|||||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2 |
Bart Staes |
|||||