Procedure : 2010/2290(BUD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0369/2010

Indgivne tekster :

A7-0369/2010

Forhandlinger :

PV 14/12/2010 - 14
CRE 14/12/2010 - 14

Afstemninger :

PV 15/12/2010 - 7.3
CRE 15/12/2010 - 7.3
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2010)0475

BETÆNKNING     
PDF 134kWORD 55k
10.12.2010
PE 454.478v02-00 A7-0369/2010

om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2011, alle sektioner, som ændret af Rådet

(C7‑0000/2010 – 2010/2290(BUD))

Forslag til beslutning

Budgetudvalget

Ordfører: Sidonia Elżbieta Jędrzejewska – (Sektion III – Kommissionen)

Helga Trüpel – (Øvrige sektioner)

ÆNDRINGSFORSLAG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BILAG: UDKAST TIL FÆLLES ERKLÆRING OM BETALINGSBEVILLINGER
 RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2011, alle sektioner, som ændret af Rådet (C7‑0000/2010 – 2010/2290(BUD))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 106a i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–   der henviser til Rådets afgørelse 2007/436/EF, Euratom af 7. juni 2007 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter(1),

–   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(2),

–   der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(3),

–   der henviser til sin beslutning af 25. marts 2010 om prioriteringer for 2011-budgettet(4),

–   der henviser til sin beslutning af 15. juni 2010 om mandatet for trepartsmødet om forslaget til budget for 2011(5),

–   der henviser til sin beslutning af 20. oktober 2010 om Parlamentets holdning til forslaget til budget for 2011 som ændret af Rådet – alle sektioner(6),

–   der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om de igangværende forhandlinger om 2011-budgettet(7),

–   der henviser til det nye forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2011, forelagt af Kommissionen den 26. november 2010 (KOM(2010)0750) i overensstemmelse med artikel 314, stk. 8 i EUF-traktaten,

–   der henviser til resultaterne af trepartsmødet den 6. december 2010,

–   der henviser til Rådets holdning til forslaget til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2011 af 10. december 2010 (C7-0000/2010),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 75b,

–   der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A7‑0369/2010),

1.      mener, at forslaget til budget som ændret af Rådet ikke helt lever op til det reelle behov for et solidt, sammenhængende og effektivt EU-budget, men at Parlamentets mål er at sikre Unionen et budget, der kan gennemføres fuldt ud og som forudset fra begyndelsen af et regnskabsår;

2.      mener i henhold til artikel 314, stk. 4 i EUF-traktaten, at det er nødvendigt at have nogle bevillingsreserver for at sætte Kommissionen i stand til at forbedre informationsgennemsigtigheden og gennemførelsen af bevillinger under Sektion III i budgettet, og godkender forslaget til budget for 2011 som ændret ved Rådets holdning;

3.      godkender den fælles erklæring om betalingsbevillinger, der er vedføjet denne beslutning som bilag;

4.      pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til de øvrige berørte institutioner og de berørte organer.

(1)

EUT L 163 af 23.6.2007, s. 17.

(2)

EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

(3)

EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.

(4)

Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0086.

(5)

Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0205.

(6)

Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0372.

(7)

Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0433.


BILAG: UDKAST TIL FÆLLES ERKLÆRING OM BETALINGSBEVILLINGER

"Under hensyntagen til den igangværende finanspolitiske konsolideringsindsats i medlemsstaterne er Europa-Parlamentet og Rådet enige om niveauet for betalingsbevillinger for 2011 som foreslået i Kommissionens budgetforslag af 26. november. De anmoder Kommissionen om at fremlægge et ændringsbudget, hvis det viser sig, at bevillingerne på budgettet for 2011 ikke er tilstrækkelige til at dække udgifterne under underudgiftsområde 1a (konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse), underudgiftsområde 1b (samhørighed for vækst og beskæftigelse), udgiftsområde 2 (bevarelse og forvaltning af naturressourcer), udgiftsområde 3 (unionsborgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed) og udgiftsområde 4 (EU som global partner).

Især anmoder Europa-Parlamentet og Rådet indtrængende Kommissionen om senest ved udgangen af september 2011 at forelægge ajourførte taloplysninger om situationen og overslag over betalingsbevillinger under underudgiftsområde 1b (samhørighed for vækst og beskæftigelse) og udvikling af landdistrikter under udgiftsområde 2 (bevarelse og forvaltning af naturressourcer) samt om, hvis det er nødvendigt, at forelægge et forslag til ændringsbudget med dette ene formål.

Europa-Parlamentet og Rådet vil fastlægge deres holdning til ethvert forslag til ændringsbudget så hurtigt som muligt for at undgå eventuel mangel på betalingsbevillinger. Desuden giver Europa-Parlamentet og Rådet tilsagn om hurtigt at behandle eventuelle overførsler af betalingsbevillinger, herunder på tværs af udgiftsområder i den finansielle ramme, for at anvende de betalingsbevillinger, der er opført på budgettet, bedst muligt og tilpasse dem til den faktiske gennemførelse og de faktiske behov."


RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

8.12.2010

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

27

5

10

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Damien Abad, Alexander Alvaro, Marta Andreasen, Francesca Balzani, Reimer Böge, Lajos Bokros, Giovanni Collino, Jean-Luc Dehaene, James Elles, Göran Färm, José Manuel Fernandes, Eider Gardiazábal Rubial, Salvador Garriga Polledo, Jens Geier, Ivars Godmanis, Ingeborg Gräßle, Estelle Grelier, Lucas Hartong, Jiří Havel, Monika Hohlmeier, Sidonia Elżbieta Jędrzejewska, Anne E. Jensen, Ivailo Kalfin, Sergej Kozlík, Jan Kozłowski, Giovanni La Via, Vladimír Maňka, Barbara Matera, Claudio Morganti, Nadezhda Neynsky, Miguel Portas, Dominique Riquet, Derek Vaughan, Angelika Werthmann, Jacek Włosowicz

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Gerben-Jan Gerbrandy, Roberto Gualtieri, Peter Šťastný, Georgios Stavrakakis, Theodor Dumitru Stolojan

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Tamás Deutsch, Bart Staes

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik