HENSTILLING om forslag til Rådets afgørelse om bemyndigelse til et forstærket samarbejde om indførelse af en fælles patentbeskyttelse

2.2.2011 - (KOM(2010)0790 – C7‑0000/0000 – 2010/0384(NLE)) - ***

Retsudvalget
Ordfører: Klaus-Heiner Lehne

Procedure : 2010/0384(NLE)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A7-0021/2011
Indgivne tekster :
A7-0021/2011
Vedtagne tekster :

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Rådets afgørelse om bemyndigelse til et forstærket samarbejde om indførelse af en fælles patentbeskyttelse

(KOM(2010)0790 – C7‑0000/0000 – 2010/0384(NLE))

(Godkendelsesprocedure)

Europa-Parlamentet,

- der henviser til forslag til Rådets afgørelse om bemyndigelse til et forstærket samarbejde om indførelse af en fælles patentbeskyttelse (KOM(2010)0790),

- der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 329, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7‑0000/0000),

- der henviser til forretningsordenens artikel 74g og artikel 81, stk. 1,

- der henviser til henstilling fra Retsudvalget (A7‑0021/2011),

A.  der henviser til, at Kommissionen i 2000 vedtog et forslag til Rådets forordning om EF-patenter (KOM(2000)0412), som indeholdt seks kapitler: (i) Kapitel I – Almindelige bestemmelser, Kapitel II – Patentret, Kapitel III – EF-patenters opretholdelse, ophør og ugyldighed, Kapitel IV – Kompetencen og retsplejen i retssager vedrørende et EF-patent, Kapitel V – Indvirkning på den nationale lovgivning og Kapitel VI – Afsluttende bestemmelser,

B.   der henviser til, at dette forslag var baseret på EF-traktatens artikel 308, hvilket krævede høring af Parlamentet og en enstemmig afgørelse i Rådet,

C.  der henviser til, at Parlamentet den 10. april 2002[1] som led i høringsproceduren godkendte Kommissionens forslag som ændret,

D. der henviser til, at det hurtigt var blevet klart, at nogle medlemsstater havde specifikke problemer, der gjorde det umuligt for dem at acceptere den foreslåede forordning; der henviser til, at der navnlig var nogle medlemsstater, der ikke kunne acceptere oversættelsesordningen for EF-patentet, hvilket fik Rådet til at konkludere, at det på grund af spørgsmålet om oversættelsesordningen ville være umuligt at nå frem til en politisk aftale om Kommissionens forslag på grund af manglende enstemmighed,

E.   der henviser til, at Kommissionen den 9. januar 2006 iværksatte en høring om den fremtidige patentpolitik i Europa, som Parlamentet reagerede på med vedtagelsen af en beslutning den 12. oktober 2006[2],

F.   der henviser til, at drøftelserne i Rådet blev genoptaget efter vedtagelsen af Kommissionens meddelelse om forbedring af patentsystemet i Europa i april 2007[3],

G.  der henviser til, at Rådet den 4. december 2009 vedtog nogle konklusioner om hovedtrækkene ved det fælles patentsystem, som hviler på to søjler: (i) indførelse af en fælles patentstolsdomsordning og ii) indførelse af et EU-patent som ét enkelt retsinstrument for meddelelse af patenter, der gyldige i hele EU; der henviser til, at Rådet fandt, at disse konklusioner bør være en del af den overordnede endelige aftale om en pakke af foranstaltninger med henblik på et forbedret patentsystem i Europa, der omfatter oprettelse af en Domstol for Europæiske Patenter og EU-patenter (DEPEUP), et EU-patent, herunder en separat forordning om oversættelsesordningerne, et styrket partnerskab mellem Den Europæiske Patentmyndighed og medlemsstaternes centrale myndigheder for industriel ejendomsret og, i nødvendigt omfang, ændringer af den europæiske patentkonvention,

H. der henviser til, at Lissabontraktatens ikrafttræden den 1. december 2009 medførte en ændring af retsgrundlaget for indførelsen af et EU-patent med indførelsen af artikel 118 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ("TEUF"), hvori det hedder: ”Som led i det indre markeds oprettelse eller funktion fastsætter Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure foranstaltninger vedrørende indførelse af europæiske beskyttelsesbeviser for at sikre en ensartet beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i Unionen samt indførelse af centraliserede tilladelses-, koordinations- og kontrolordninger på EU-niveau”.

I.    der henviser til, at EU-patentet som en europæisk intellektuel ejendomsrettighed i henhold til artikel 118, stk. 1, i TEUF kan indføres efter den almindelige lovgivningsprocedure, hvorimod der i henhold til artikel 118, stk. 2, i TEUF skal følges en særlig lovgivningsprocedure, der kræver enstemmighed i Rådet, for indførelsen af sprogordningen for sådanne rettigheder,

J.    der henviser til, at Kommissionen efter Lissabontraktatens ikrafttræden bekræftede sit forslag fra 2000[4]; for at fremskynde proceduren og give Rådet mulighed for formelt at omdanne sine politiske konklusioner af 4. december 2009 til Rådets holdning, hvilket ville være det næste skridt i den almindelige lovgivningsprocedure, bekræftede Parlamentet den 5. maj 2010[5] sin holdning fra 2002 som sin holdning ved førstebehandlingen; Rådet har ikke omdannet sine konklusioner til en holdning, og der kan derfor ikke udføres yderligere arbejde om EU-patentet på grundlag af Kommissionens forslag fra 2000,

K.  der henviser til, at Kommissionen den 30. juni 2010 vedtog et forslag til Rådets forordning om oversættelsesordningerne for EU-patentet[6], som var baseret på Den Europæiske Patentmyndigheds eksisterende sprogordning,

L.   der henviser til, at det på trods af adskillige forhandlingsrunder i Rådet i 2010 blev bekræftet på mødet i Rådet (konkurrenceevne) den 10. december 2010, at der var uoverstigelige vanskeligheder, som gjorde det umuligt at træffe en afgørelse om sprogordningen med enstemmighed nu og i overskuelig fremtid, og at det derfor ikke ville være muligt at nå forordningsforslagets mål om at sikre en fælles patentbeskyttelse i hele EU inden for et rimeligt tidsrum ved anvendelse af de relevante bestemmelser i traktaterne,

M.  der henviser til, at flere medlemsstater har tilkendegivet, at de er rede til at overveje muligheden for at indføre et fælles patent inden for rammerne af et forstærket samarbejde,

N. der henviser til, at flere end ni medlemsstater har meddelt, at de agter at indføre et forstærket indbyrdes samarbejde om indførelse af en fælles patentbeskyttelse, ved at rette en anmodning til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 329, stk. 1, i TEUF, og at Kommissionen derefter har fremsat et forslag til Rådets afgørelse om bemyndigelse til et forstærket samarbejde om indførelse af en fælles patentbeskyttelse,

O.  der henviser til, at Parlamentet har konstateret, at bestemmelserne i artikel 20 i traktaten om Den Europæiske Union ("TEU") og artikel 326-334 i TEUF overholdes,

P.  der henviser til, at mindst ni medlemsstater i henhold til artikel 20 i TEU kan indføre et forstærket indbyrdes samarbejde inden for rammerne af Unionens ikke-eksklusive kompetencer og anvende Unionens institutioner og udøve disse kompetencer ved anvendelse af de relevante bestemmelser i traktaterne på juridisk korrekt måde med de begrænsninger og efter de procedurer, der er fastsat i nævnte artikel og i artikel 326-334 i TEUF,

Q.  der henviser til, at fælles patentbeskyttelse ikke er opført på listen over de områder, hvor EU ifølge artikel 3, stk. 1, i TEUF har enekompetence; de europæiske beskyttelsesbeviser indføres med hjemmel i artikel 118 i TEUF, hvori der henvises specifikt til det indre markeds oprettelse og funktion, som er et af de områder, hvor EU i henhold til artikel 4 i TEUF har delt kompetence; der henviser til, at indførelsen af en fælles patentbeskyttelse og af de gældende oversættelsesordninger derfor ligger inden for rammerne af EU’s ikke-eksklusive kompetencer.

R.   der særlig henviser til, at dette forstærkede samarbejde kan anses for at fremme Unionens mål, beskytte dens interesser og styrke integrationsprocessen som omhandlet i artikel 20 i TEU på baggrund af Kommissionens konsekvensanalyse i forbindelse med dens ovennævnte forslag fra 2010 til en forordning om oversættelsesordningerne for EU-patentet, hvori det blev påpeget, at manglen på et enhedspatent, der giver beskyttelse i hele EU, fører til et fragmenteret patentsystem; der henviser til, at denne fragmentering skyldes de høje omkostninger og besværet med at validere europæiske patenter i de enkelte medlemsstater, som kan udgøre op til 40 % af de samlede patenteringsomkostninger i Europa; der henviser til, at indførelsen af et enhedspatent for en gruppe af medlemsstater vil forbedre patentbeskyttelsen ved at gøre det muligt at opnå en ensartet patentbeskyttelse på de deltagende medlemsstaters område og at spare penge og besvær på disse områder og dermed fremme den videnskabelige og teknologiske udvikling og det indre markeds funktion,

S.   der henviser til, at det tydeligt fremgår af dette initiativs forhistorie, at den foreslåede afgørelse er kommet på bordet som en sidste mulighed, og at samarbejdsmålene ikke kan opfyldes af EU inden for en rimelig frist,

T.  der henviser til, at kravene i artikel 326-334 i TEUF også er opfyldt, der henviser til, at et forstærket samarbejde vil få det indre marked til at fungere bedre, da det vil fjerne hindringer for de frie varebevægelser, bidrage til håndteringen af patentkrænkelser, muligvis øge antallet af opfindere, der søger patentbeskyttelse i hele EU, give lige adgang til fælles patentbeskyttelse for alle opfindere, innovative virksomheder og patenthavere, hvad enten de kommer fra deltagende medlemsstater eller ikke-deltagende medlemsstater, give alle patenthavere inden for EU en ny valgmulighed, forbedre rammevilkårene for innovative virksomheder i hele EU og fjerne den nuværende fragmentering, hvor der opstår ”patentrettighedsgrænser” mellem medlemsstaterne, mellem de deltagende medlemsstater,

U.  der særlig henviser til, at et forstærket samarbejde på dette område er i overensstemmelse med traktaterne og EU-retten, da det ikke påvirker gældende EU-ret, eftersom der stadig kun findes et begrænset antal EU-retsakter som omhandlet i artikel 288 i TEUF, og ingen af dem vedrører indførelsen af et europæisk beskyttelsesbevis, der sikrer en ensartet beskyttelse i EU; der henviser til, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/44/EF af 6. juli 1998 om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser[7] er den eneste retsakt, der er vedtaget for at tilnærme væsentlige patentregler på EU-niveau, og at Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1610/96 af 23. juli 1996 om indførelse af et supplerende beskyttelsescertifikat for plantebeskyttelsesmidler[8] og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 469/2009 af 6. maj 2009 om det supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler[9] drejer sig om forlængelse af patenters gyldighedsperiode for visse former for patenteret materiale; der henviser til, at det forstærkede samarbejde på patentområdet ikke giver anledning til forskelsbehandling, da enhedspatentet frit vil kunne anvendes af brugere af patentsystemet over hele EU,

V.  der henviser til, at det forstærkede samarbejde respekterer ikke-deltagende medlemsstaters beføjelser, rettigheder og forpligtelser, da muligheden for at opnå fælles patentbeskyttelse i de deltagende medlemsstater ikke påvirker de ikke-deltagende medlemsstaters adgang til patentbeskyttelse eller betingelserne herfor,

W. der henviser til, at et forstærket samarbejde ifølge artikel 328, stk. 1, i TEUF når som helst skal være åbent for alle medlemsstater, der ønsker at deltage; der henviser til, at Kommissionen og de medlemsstater, der deltager i det forstærkede samarbejde, fra starten bør fremme og fortsætte med at fremme deltagelse af så mange medlemsstater som muligt,

X. der henviser til, at Parlamentets godkendelse vedrører det forstærkede samarbejde uanset, hvilke medlemsstater der deltager i det,

Y.  der henviser til, at Rådet (eller nærmere bestemt de medlemmer af Rådet, der repræsenterer de medlemsstater, der deltager i et forstærket samarbejde) i henhold til artikel 333, stk. 2, i TEUF kan vedtage en afgørelse om, at det skal træffe afgørelse efter den almindelige lovgivningsprocedure i stedet for den særlige lovgivningsprocedure, jf. artikel 118, stk. 2, i TEUF, hvorefter der blot sker en høring af Parlamentet,

1.  godkender forslaget til Rådets afgørelse, uanset hvem de deltagende medlemsstater er;

2.  opfordrer Rådet til at vedtage en afgørelse i henhold til artikel 333, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde om, at det skal træffe afgørelse efter den almindelige lovgivningsprocedure, vedrørende forslaget til Rådets forordning om gennemførelse af et forstærket samarbejde om indførelse af en fælles patentbeskyttelse med hensyn til sprogordningen for de europæiske beskyttelsesbeviser, jf. artikel 118, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

  • [1]  EUT C 127 E af 29.5.2003, s. 526.
  • [2]  EUT C 308 E af 16.12.2009, s. 169.
  • [3]  KOM(2007) 0165 endelig.
  • [4]  KOM(2009) 0665 endelig.
  • [5]  Europa-Parlamentets beslutning af 5. maj 2010 om følgerne af Lissabontraktatens ikrafttræden for de igangværende interinstitutionelle beslutningsprocedurer (Kom(2009) 665) - "omnibusbeslutning" (Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0126).
  • [6]  KOM(2010) 0350 endelig.
  • [7]        EFT L 213 af 30.7.1998, s. 13.
  • [8]        EFT L 198 af 8.8.1996, s. 30.
  • [9]        EFT L 152 af 16.6.2009, s. 1.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

27.1.2011

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

16

5

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Raffaele Baldassarre, Sebastian Valentin Bodu, Françoise Castex, Christian Engström, Marielle Gallo, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Klaus-Heiner Lehne, Antonio López-Istúriz White, Antonio Masip Hidalgo, Alajos Mészáros, Bernhard Rapkay, Evelyn Regner, Francesco Enrico Speroni, Dimitar Stoyanov, Diana Wallis, Cecilia Wikström, Zbigniew Ziobro, Tadeusz Zwiefka

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Piotr Borys, Vytautas Landsbergis, Kurt Lechner, Eva Lichtenberger, Toine Manders, Arlene McCarthy