BETÆNKNING om industripolitik i en globaliseret verden
3.2.2011 - 2010/2095(INI)
Udvalget om Industri, Forskning og Energi
Ordfører: Bernd Lange
- FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
- BEGRUNDELSE
- UDTALELSE fra Udvalget om International Handel
- UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
- UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse
- UDTALELSE fra Regionaludviklingsudvalget
- RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
om industripolitik i en globaliseret verden
Europa-Parlamentet,
– der henviser til artikel 173 i afsnit XVII i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (tidligere artikel 157 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab), der dækker EU’s industripolitik og bl.a. henviser til EU-industriens konkurrenceevne,
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. oktober 2010 om ”En integreret industripolitik for en globaliseret verden – Fokus på konkurrenceevne og bæredygtighed” (KOM(2010)0640),
– der henviser til sin beslutning af 16. juni 2010 om EU 2020[1],
– der henviser til sin beslutning af 15. juni 2010 om Fællesskabets innovationspolitik i en verden under forandring[2],
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. september 2009 om "Forberedelse på fremtiden: Udvikling af en fælles strategi for centrale støtteteknologier i EU" (KOM(2009)0512),
– der henviser til sin beslutning af 22. maj 2008 om midtvejsevaluering af industripolitikken – et bidrag til EU's strategi for vækst og beskæftigelse[3],
– der henviser til den uformelle samling i Rådet (konkurrenceevne) den 14. og 15. juli 2010,
– der henviser til konklusionerne fra den 2999. samling i Rådet (konkurrenceevne) den 1.- 2. marts 2010,
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. november 2008 om "Råstofinitiativet – opfyldelse af vores kritiske behov for vækst og arbejdspladser i Europa" (KOM(2008) 0699),
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 om ”Europa 2020 – En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst”(KOM(2010)2020),
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. oktober 2010 "Europa 2020: Innovation i EU" (KOM(2010)0546),
– der henviser til Kommissionens dokument af 26. april 2010 fra Generaldirektoratet for Erhvervspolitik med titlen ”EU Manufacturing Industry: What are the Challenges and Opportunities for the Coming Years?[4],
– der henviser til Kommissionens arbejdsdokument ”Rapport om gennemførelsen af SBA” (KOM(2009)0680),
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. juli 2008 om handlingsplanen for bæredygtigt forbrug, bæredygtig produktion og en bæredygtig industripolitik (KOM(2008)0397),
– der henviser til rapporten om "Fremme af innovative forretningsmodeller med miljøfordele" fra november 2008, som Kommissionen havde givet i opdrag,
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. juli 2007 om ”Midtvejsevaluering af industripolitikken – Et bidrag til EU’s strategi for vækst og beskæftigelse” (KOM(2007)0374),
– der henviser til forretningsordenens artikel 48,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Udvalget om International Handel, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Regionaludviklingsudvalget(A7–0022/2011),
A. der henviser til, at den globale økonomiske krise har påvirket den europæiske industri, hvilket gør det vanskeligere for den at tilpasse sig på baggrund af udfordringerne i forbindelse med globaliseringen, klimaændringerne, udtømning af ressourcer, befolkningsmæssige forandringer og overgangen til en industri, der er baseret på viden og effektivitet, hvilket påvirker den industrielle udvikling, arbejdsmarkedet og fremtidsudsigterne radikalt,
B. der henviser til, at EU for at kunne afbøde virkningerne af krisen og tage de dermed forbundne udfordringer op har brug for et industripolitisk tiltag, der forener konkurrenceevne, bæredygtighed og anstændigt arbejde, som samtidig kan virke som incitament for økonomien, sætte gang i beskæftigelsen, mindske miljøødelæggelserne og forbedre livskvaliteten,
C. der henviser til, at industripolitikken i Europa kun kan blive en succes, hvis den er fast integreret både i en ny finansiel sektorstruktur, som fremmer investeringer og hindrer spekulation, og også i en makroøkonomisk strategi, hvor den økonomiske politik og finans- og budgetpolitikken i EU er koncentreret om bæredygtig vækst og beskæftigelse,
D. der henviser til, at visse europæiske industrier befinder sig i en permanent krise som følge af illoyal konkurrence fra tredjelande, især inden for områderne arbejdsmarkedsforbindelser, miljø og beskyttelse af intellektuel og industriel ejendomsret,
E. der henviser til, at den europæiske industri står over for tiltagende global konkurrence fra industrilande og nye vækstlande, som f.eks. Kina, Indien og Brasilien, med hensyn til adgangen til ressourcer, teknologisk innovation og faglært arbejdskraft såvel som målrettede og ambitiøse industri- og innovationspolitikker,
F. der henviser til, at en EU-strategi til fremme af:
· stærke og faguddannede menneskelige ressourcer med et stærkt kreativt potentiale og aktiv inddragelse i innovation og udvikling
· nye og innovative teknologier/processer/løsninger, som skaber en merværdi
· forskning og udvikling, som er tilpasset behovene i en bæredygtig udvikling
· en effektiv forsyningskæde til produktionen af varer og tjenesteydelser af høj kvalitet
· mere effektivt organiserede produktions- og forvaltningssystemer
· generelt større ressourceffektivitet, der resulterer i et mindre CO2-fodaftryk
· omkostningseffektive og bæredygtige transportformer
· intelligent og effektiv logistik og infrastruktur af høj kvalitet
· et konsolideret og fuldt funktionsdygtigt indre marked, og
· lige vilkår inden for handelsforbindelserne med tredjelande
er den eneste måde at øge den europæiske industris bæredygtighed og konkurrenceevne på og således bevare dens internationale førerposition,
G. der henviser til, at den europæiske industris internationale førerposition i stadig større grad bliver stillet på en prøve af den ekspanderende industribase i de nye vækstlande, og de store konkurrenter, som f.eks. USA, Japan og Kina, fører en stærk og aktiv industripolitik, der underbygges af vidtrækkende investeringer i avancerede nicheprodukter og tjenesteydelser; der endvidere henviser til, at det derfor er yderst vigtigt at bevare og udvikle den europæiske industris konkurrenceevne, at bevare dens rolle som drivkraften i en bæredygtig vækst og beskæftigelse i Europa,
H. der henviser til, at det er muligt at støtte industriel fremgang ved hjælp af en kombination af hensigtsmæssige rammebetingelser, klog, fremadrettet og målrettet regulering og stimulering af markedet baseret på præcise forventninger til markedets udvikling, hvilket underbygger de globale tendenser mod rene, bæredygtige og innovative produktions- og distributionsformer, og forbrug,
I. der henviser til, at en generel støttepolitik for investeringer i erhvervslivet og i tjenesteydelser bør prioriteres inden for EU's makroøkonomi, især på et krisetidspunkt som nu, hvor investeringer (især i kapacitet i modsætning til produktivitet) er den første type udgifter, der bør nedskæres; der henviser til, at medlemsstaterne, EU og de regionale og lokale myndigheder bør sætte sig offentlige investeringsmål (f.eks. hvilken andel investeringer skal udgøre af de samlede offentlige udgifter), herunder i kriseplaner,
J. der henviser til, at en ambitiøs EU-industripolitik skal baseres på et stærkt indre marked både inden for EU’s grænser og i dets eksterne dimension; der i denne forbindelse endvidere henviser til, at alle industripolitiske instrumenter (som f.eks. forsknings- og udviklingspolitikken, energipolitikken, konkurrencepolitikken, den lovgivningsmæssige konvergens og handelspolitikken) skal tages til hjælp, når der reageres på globaliseringens muligheder og udfordringer,
K. der henviser til, at afindustrialiseringen er en etableret kendsgerning i Europa, som bringer vor teknologiske og økonomiske position i fare i betragtning af den voksende globalisering og intense konkurrence fra lande, der befinder sig i en hurtig udvikling,
L. der henviser til, at det er nødvendigt at nedskære det bureaukrati, som virksomhederne konfronteres med, og at forenkle deres lovgivnings- og reguleringsmæssige miljø under overholdelse af principperne om bedre lovgivning,
M. der henviser til, at den verdensomspændende efterspørgsel efter råmaterialer og ressourcer er steget støt, hvilket giver anledning til frygt for eventuelle afbrydelser i forsyningen,
N. der henviser til, at op til 45 % af udgifterne pr. produktionsenhed ifølge det tyske statistiske kontor består af materialeudgifter, og at en intelligent anvendelse af råmaterialer og effektiv anvendelse af energi således er altafgørende for den europæiske industri,
O. der henviser til, at EU på trods af visse medlemsstaters præstationer har mistet markedsandele; der endvidere henviser til, at EU’s tilstedeværelse inden for højteknologisektoren ikke er, som den burde være, især hvad angår de nye informations- og kommunikationsteknologier (NICT’s) (13 % af den tilførte værdi i De Forenede Stater i forhold til 5 % i EU); der endvidere henviser til, at produktiviteten er faldende inden for EU’s fremstillingsindustri,
P. der henviser til, at fremstillingsindustrien er hovedkilden til produktivitetsstigning, både inden for selve industrien og inden for andre økonomiske sektorer; der endvidere henviser til, at industriel innovation er en af hovedkatalysatorerne for udviklingen af nye tjenester og dermed for langsigtet vækst, især i betragtning af de demografiske tendenser inden for EU,
Q. der henviser til, at erhvervslivet udgør en væsentlig del af EU's økonomi, idet det tegner sig for 37 % af EU's BNI (under hensyntagen til de dertil knyttede tjenester), 80 % af udgifterne til forskning og udvikling og 75 % af eksporten,
R. der henviser til, at EU’s traditionelle industrier er vigtige, og at deres ekspertise bør udnyttes på bedste vis,
S. der henviser til, at vore internationale konkurrenter, som f.eks. De Forenede Stater og de asiatiske nationer, har vedtaget proaktive industripolitikker baseret på omfattende investeringer i nøglesektorer inden for forskning og udvikling,
En ny tilgang til en bæredygtig industripolitik
1. glæder sig over, at Kommissionen nu endelig med Europa 2020-strategien og meddelelsen om en integreret industripolitik for EU har erkendt betydningen af en blomstrende industri, navnlig fremstillingsindustri, som base for bæredygtig vækst og beskæftigelse i Europa og har forpligtet sig til en integreret industripolitik baseret på princippet om en social markedsøkonomi;
2. anerkender forslaget til en integreret industripolitik som foreslået af Kommissionen og bemærker, at den lægger vægt på at genetablere EU-industriens konkurrenceevne; understreger i den forbindelse, at det på baggrund af de globale udfordringer er vigtigt, at energi- og ressourceeffektiviteten danner grundlag for omlægningen af den europæiske industri, hvis den europæiske industri agter at bevare sin konkurrenceevne i fremtiden;
3. understreger, at det er nødvendigt, at forskellige foranstaltninger, som Kommissionen har foreslået, fortsat er overkommelige for forbrugerne, især på et tidspunkt, hvor den europæiske økonomi, især i de nye medlemsstater, forsøger at komme på fode igen efter årtiers værste krise;
4. understreger, at en bæredygtig udvikling som fastlagt af Johannesburg-konferencen i 2002 skal baseres på tre søjler: en økonomisk, en social og en miljømæssig, og at man for at have den mest konkurrencedygtige økonomi er nødt til at understøtte industripolitikken ved hjælp af et balanceret mix af disse faktorer;
5. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle en ambitiøs, miljøeffektiv og grøn industriel strategi for EU for at genetablere produktionskapaciteten på hele EU's territorium og for at skabe højt kvalificerede og velbetalte jobs i EU;
6. understreger behovet for en langsigtet lovgivningsmæssig forudsigelighed og stabilitet, som er altafgørende for industrien med henblik på investeringsplanlægning; opfordrer Kommissionen til sammen med Europa-Parlamentet og Rådet at udvikle en samlet målsætning for den europæiske industri i år 2020, som sigter mod industriens konkurrenceevne og bæredygtighed og indeholder retningslinjer, f.eks. for energi- og ressourceeffektivitet, med henblik på at øge vækst, beskæftigelse og dermed velstand i Europa; beklager i denne forbindelse manglen på konkrete forslag i Kommissionens meddelelse;
7. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at beskæftigelsen i forbindelse med ændringerne af EU-traktaterne, som på indeværende tidspunkt overvejes, figurerer på samme niveau som bekæmpelse af inflation i Den Europæiske Centralbanks målsætninger;
8. understreger, at der ikke kan ske en udvikling, uden at der findes en solid og stærk industribase; erkender, at udviklingen kan bidrage til øget jobskabelse og bevarelse af borgernes levestandard;
9. opfordrer de offentlige myndigheder til at mindske bureaukratiet, forhindre overlapning af formaliteter og øge gennemsigtigheden, for så vidt angår procedurernes varighed;
10. understreger, at dette kun vil være muligt med en videnbaseret industri med en stærk industribase;
11. understreger, at en ny bæredygtig industripolitik kun kan lykkes ved en integreret, tværsektoriel tilgang, som understøttes af praktiske horisontale og sektorale initiativer, der er baseret på objektiv, økonomisk argumentation og især er rettet mod fælles spørgsmål med omfattende følger for en række sektorer, og der giver konkrete resultater for såvel erhvervslivet som forbrugerne på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan;
12. understreger, hvor vigtig en plads visse sektorer, som f.eks. energi og transport, indtager inden for den europæiske industris omkostningsstruktur; mener, at det er nødvendigt at forbedre disse sektorers konkurrenceevne yderligere gennem privatisering; er på baggrund heraf overbevist om, at det er nødvendigt at begrænse omfanget af de offentlige midler i virksomheder, der opererer på liberaliserede markeder, og at træffe foranstaltninger med henblik på friheden til at levere tjenesteydelser inden for alle transportformer;
13. mener, at det er nødvendigt at etablere makroøkonomiske rammebetingelser for den europæiske industris trivsel, som tager behørigt hensyn til den reelle ressourceknaphed og -forbruget; mener i denne forbindelse, at man i Europa skal tilstræbe ikke kun at fremme den nuværende konkurrenceevne, men frem for alt at sikre den fremtidige konkurrenceevne;
14. er af den opfattelse, at man inden for EU’s industrielle strategi bør fastlægge strategiske områder med henblik på investeringer, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indarbejde disse prioriteter i de fremtidige finansielle overslag, de årlige budgetter og i EU’s politikker;
15. mener, at det er vigtigt at vedtage en integreret industripolitik, hvor de europæiske initiativer på alle områder supplerer hinanden og ikke er i modstrid med de fælles udviklingsmål;
16. opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremskynde gennemførelsen af EU’s indre marked, eftersom det er en betingelse for en konkurrencedygtig industri og innovation;
17. understreger, at loyal konkurrence sammen med åbne markeder er altafgørende for, at der kan opstå nye og dynamiske industrier;
18. er overbevist om, at ikke kun den offentlige sektor, men især den private sektor vil komme til at spille en væsentlig rolle i forbindelse med investeringer i omstruktureringen og udviklingen af nye industrisektorer, som både sikrer skabelse af arbejdspladser og overgang til en ressourceeffektiv og kulstoffattig økonomi; finder det derfor vigtigt, at der etableres den rigtige ramme med henblik på fremme af disse private investeringer;
19. betoner, at den nye integrerede tilgang kræver et særdeles velfungerende samarbejde internt i Kommissionen og indbyrdes sammenhæng mellem Kommissionens forskellige politikker; opfordrer med det for øje Kommissionen til at oprette en permanent taskforce for industripolitik, som skal være ansvarlig såvel for at koordinere og fastlægge retningen og foranstaltningerne for den aktuelle nye og integrerede europæiske industripolitiske strategi som for at overvåge gennemførelsen heraf;
20. opfordrer endvidere Kommissionen til at fokusere mere på aspekter af konkurrenceevnen både i konsekvensanalysen ("konkurrenceevnetest") og i forhåndsvurderinger/efterfølgende vurderinger (”fitnesstests”) til at gennemføre denne væsentlige del af smart regulering så hurtigt som muligt på tværs af alle Kommissionens tjenestegrene;
21. understreger, at EU kan skabe den mest konkurrencedygtige industri i verden ved hjælp af bl.a.
· nye kvalitets- og effektivitetsstandarder
· at afkorte markedsindføringstiden for nye produkter ved hjælp af avancerede IKT-værktøjer, -metoder og -processer til analyse, design, produktion og vedligeholdelse
· at fremme udviklingen af SMV'er og udstyrssektoren inden for forsyningskæden
· en mere målrettet indsats for at matche synergierne mellem civil og militær forskning;
22. støtter Kommissionens initiativ i punkt 3 i dennes meddelelse om konsekvent at analysere de industripolitiske konsekvenser for fremtidig lovgivning og at vurdere gennemførelsen af denne lovgivning, og understreger, at arbejdsmarkedets parter skal inddrages, og at der skal være størst mulig åbenhed;
23. fremhæver, at en ny bæredygtig industripolitik i EU kun kan fungere, hvis den afpasses nøje efter medlemsstaternes industripolitik, og opfordrer derfor Kommissionen til i 2011 at tage de initiativer, som Lissabontraktatens artikel 173, stk. 2, giver mulighed for, vedrørende retningslinjer, indikatorer, udveksling og udbredelse af bedste praksis og teknologi, overvågning og evalueringsprocedurer;
24. opfordrer Kommissionen til sammen med Europa-Parlamentet og Rådet at udvikle en ny ramme, som muliggør og fremmer et mere effektivt samarbejde mellem virksomheder i forskellige medlemsstater om at opstille og nå de mål, industrien lægger mest vægt på; mener, at dette vil styrke europæiske produkters konkurrenceevne og forbedre tilpasningen til ændrede globale markedsvilkår;
25. er overbevist om, at en ny bæredygtig industripolitiks succes er afhængig af, at samtlige aktører, navnlig arbejdsmarkedets parter, regionale og lokale myndigheder, repræsentanter for SMV'er og civilsamfundet, inddrages i den; opfordrer Kommissionen til at forankre et klart partnerskabsprincip på alle områder og i alle foranstaltninger; mener, at der til det også hører løbende fælles planlægning med henblik på og evaluering af den forventede udvikling og dermed en kritisk gennemgang af strategier, foranstaltninger og programmer;
26. mener, at en EU-industripolitik for en globaliseret verden kun kan nå sine mål, hvis den tager fat på det omfang, hvori EU's politikker er tilpasset de fremtidige udfordringer, som de europæiske regioner og deres industrier allerede nu, men også i de kommende år vil blive stillet overfor, og kun i den udstrækning de respektive EU-politikker fører til øget effektivitet og konkurrenceevne for SMV’er, som er europæisk industris vigtigste drivkraft; understreger med hensyn hertil, at indvirkningerne af økonomiske og demografiske ændringer samt klima- og energiændringer må analyseres yderligere for så vidt angår deres regionale dimension, idet der må tages hensyn til de potentielle regionale skævheder, som disse udfordringer vil kunne skabe, og som således vil påvirke EU-industriers ensartede vækst; understreger regionernes katalysatorrolle med hensyn til at fremme økologiseringen af industrien og udviklingen af vedvarende energiformer;
27. bemærker, at industripolitik i vid udstrækning handler om at beskytte EU's industri mod illoyal konkurrence fra tredjelande;
28. opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at udarbejde en konkret tidsplan for overvågning af gennemførelsen af denne strategi, og til hvert år at fremlægge en fremskridtsrapport; mener desuden, at Kommissionen hvert år bør revurdere disse retningslinjers og initiativers effektivitet med henblik på at identificere eventuelle problemer, der er opstået under gennemførelsen, og at den bør fastsætte supplerende mål for at sikre, at EU's industripolitik altid er forkant med udviklingen;
29. påpeger, at internationalisering er en afgørende faktor for virksomhedernes konkurrenceevne, og opfordrer derfor Kommissionen til at intensivere bestræbelserne på at fremme indsamlingen af viden, der er høstet over hele spektret af erhvervsstøttenetværk, så meget som muligt, således at virksomheder, der er midt i en internationaliseringsproces, kan gøre brug af den;
30. understreger, at paneuropæiske strukturer og infrastrukturer, der sigter mod at forene kilder og ressourcer, kunne indføre en paneuropæisk industrimodel, der er i stand til at konkurrere på det globale marked;
Finansiering
31. efterlyser ambitiøs finansiering til industripolitik og infrastrukturer (navnlig infrastrukturer inden for forskning, energi, telekommunikation og transport (TEN)) – de "offentlige foretagender", som skaber virksomhedsmiljøet; anser det i denne forbindelse for afgørende, at der udstedes EU-obligationer (Eurobond eller projektobligationer) med det formål at gøre Unionen i stand til at finansiere innovation, infrastruktur og genindustrialisering;
Innovation
32. understreger, at innovation er hoveddrivkraften bag industripolitik og vækst, og at alle initiativer, som understøtter innovation,
· skal baseres på en omfattende definition af innovation, der bl.a. omfatter produkter og produktionssystemer, tjenesteydelser, uddannelse, processer, organisation, kvalitet, forvaltning, udbredelse og beskyttelse
· skal tage hensyn til politikker, der gennemføres i tredjelande, og foretage passende reguleringer af nogle af vores interne politikker, bl.a. dem, der regulerer statsstøtten til forskning, udvikling og innovation
· navnlig skal omfatte design, produktion og sammensætning af produkter og serviceydelser igennem hele proces- og værdikæden ved hjælp af støtte helt frem til stadierne før markedsføring af et produkt
· skal være teknologineutrale
· først og fremmest skal sigte mod at skabe et gunstigt miljø for virksomhederne til at investere i F&U og innovation ved hjælp af effektive finansieringsordninger og tættere samarbejde mellem aktører i og imellem forskellige industrier og inden for værdikæder, forskningsinstitutter og universiteter
· skal fokusere på den rolle, produktion spiller i innovationsfasen, for hvis al industriproduktion flyttes til andre dele af verden, vil vidensproduktionen miste sin base i Europa og også blive flyttet ud, fordi ideer produceret på tegnebrættet ikke umiddelbart kan testes i praksis, og
· skal fremme kreativitet og medarbejderdreven innovation inden for offentlige og private organisationer;
33. understreger behovet for at skelne klarere mellem forskning og innovation som aktiviteter, der godt nok er tæt knyttede til hinanden, men har forskellige formål, midler, muligheder for at gribe ind og arbejdsmetoder; mener, at forskning, der udføres af virksomheder for deres egen vækst skyld, bør skabe ny viden og af natur bør være udforskende, uafhængig og risikovillig, mens innovation derimod har til formål at skabe nye produkter, nye tjenesteydelser og nye processer, der har direkte indflydelse på markedet, samfundet og virksomhedernes liv;
34. mener, at navnlig fastsættelsen af benchmarks og standarder har vist sig at være en stærk drivkraft for fremme af innovation og bæredygtig konkurrenceevne i flere industrisektorer; opfordrer til en styrkelse af det europæiske standardiseringssystem gennem foranstaltninger til fremme af forenkling, gennemskuelighed, omkostningsreduktion og inddragelse af interessenter;
35. henleder opmærksomheden på behovet for en bedre koordinering mellem medlemsstaterne og et tættere samarbejde mellem virksomhederne gennem erhvervsklynger, netværk og ekspertisecentre;
36. understreger, at EU's konkurrenceevne er meget afhængig af innovationsevne, forsknings- og udviklingsfaciliteter og af sammenhængen mellem innovation og fremstillingsprocessen;
37. kræver, at forskningsudgifterne i den næste støtteperiode efter 2013 (8. rammeprogram for forskning og udvikling) øges betydeligt (EU-målsætningen er, at der bruges 3 % af BNP til forskning og udvikling og 1 % af BNP til offentlig støtte) således, at EU's industri forbliver på forkant med teknologien og globalt konkurrencedygtig, hvorved private investeringer udnyttes effektivt; mener, at det udover kraftig fokus på forskning inden for innovative processer, administration, organisation og inddragelse af medarbejderne i innovationen er nødvendigt med forskning i grundlæggende generiske teknologier; understreger desuden behovet for at forenkle de administrative processer og procedurer for adgang til finansiering;
38. påpeger, at de øgede regionale skævheder med hensyn til forsknings- og udviklingspotentiale er en udfordring, der må tages op ikke alene inden for rammerne af samhørighedspolitikken, men også ved hjælp af forsknings- og innovationspolitikken; opfordrer i denne henseende til, at der som et supplement til forskningsmidler foretages en omfordeling af midler inden for de samme operationelle programmer for at støtte innovation og øge anvendelsen af forskningsresultater i løsninger, der kan markedsføres til gavn for samfundet;
39. bemærker, at en betydelig stigning i F&U-investeringer, både private og offentlige, er af afgørende betydning for, at EU's industri forbliver teknologisk førende og bevarer global konkurrenceevne inden for områder som vedvarende energi og transporteffektivitet; mener, at der er behov for velfungerende markeder for innovative produkter og et stabilt investeringsmiljø for at tiltrække øgede private F&U-investeringer; mener, at det er nødvendigt med øget offentlig støtte til forskning og udvikling for at lånefinansiere private investeringer og anspore til samarbejde, og at forenkling af procedurerne for offentlig finansiering, navnlig inden for EU-rammeprogrammerne, er en forudsætning for øget deltagelse fra industriens side;
40. erkender dog, at hvis Europa skal nå det investeringsniveau, der er nødvendigt for, at innovation bliver drivkraften bag den økonomiske vækst, må den private sektor øge sin F&U-finansiering; opfordrer derfor Kommissionen til at undersøge, hvilke barrierer der afholder europæiske virksomheder fra at investere i samme omfang som deres internationale sidestykker, f.eks. USA, og til at træffe passende foranstaltninger, lovgivningsmæssige såvel som ikke-lovgivningsmæssige, i fornødent omfang;
41. anser fælles teknologiinitiativer (såsom Clean Sky) for en ekstremt nyttig form for fælles finansiering fra medlemsstaterne, EU og den private sektor til innovative projekter med en stærk banke-på-effekt; opfordrer til at fortsætte finansieringen til eksisterende projekter, således at de kan blive gennemført, og anser det for afgørende, at der udvikles nye projekter inden for lovende sektorer (såsom bioteknologi, nanoteknologi, luftfart, vedvarende energi, nye transportmidler og nye materialer);
42. opfordrer til konsekvent anvendelse og forstærkning af tilgængelige videnskabelige og teknologiske kompetencer i medlemsstaterne, navnlig inden for centrale støtteteknologier;
43. glæder sig over indsættelsen af en højtstående ekspertgruppe til at udarbejde en fælles langsigtet strategi og en handlingsplan for centrale støtteteknologier, således at disses potentiale kan realiseres fuldt ud;
44. fremhæver, at finansieringsfaciliteten for risikodeling er blevet en succes som et vigtigt middel til via EIB at fremskaffe finansiering af forskning, udvikling og innovation; opfordrer kraftigt Kommissionen til at stille betydeligt flere midler til rådighed, herunder ved hjælp af driftsmidler til innovation fra EFRU, og til at fremme direkte private investeringer og innovative finansieringsmekanismer til innovative højrisikoprojekter og projekter, som relevante SMV'er deltager i; understreger også betydningen af at gøre innovationsprogrammer mere tilgængelige for SMV'er ved at mindske de bureaukratiske byrder;
45. er bekymret over virksomhedernes ringe anvendelse af strukturfondsmidler til finansiering af innovative projekter; mener, at forvaltningsmyndighederne bør bestræbe sig på at informere virksomhederne bedre om de operationelle programmer og yde dem al den hjælp, de har brug for til at iværksætte deres projekter;
46. opfordrer Kommissionen til at udarbejde en opgørelse over bedste praksis af eksisterende og planlagte finansieringsmekanismer, skattemæssige foranstaltninger og finansielle incitamenter til fremme af innovation, og opfordrer til årlig ajourføring og revision af foranstaltningernes effektivitet;
47. opfordrer til, at man gør sig tanker om at indføre nye, alternative mekanismer til at løse manglen på finansiering for virksomheder i EU, navnlig SMV'er; mener, at sådanne mekanismer skal
· være baserede på offentlig-private partnerskaber, som deler risiciene mellem private og offentlige investorer
· sikre, at offentlige investeringer får den bedst mulige løftestangseffekt og dermed skaber betydelige private investeringer
· tage hensyn til de behov, der er hos innovative SMV'er, der ikke har den fornødne egenkapital eller de fornødne aktiver til at skaffe finansiering gennem låntagning
· fremme kommercialiseringen af europæiske forskningsresultater samt teknologioverførsel til SMV'er
· støtte tiltag fra Den Europæiske Investeringsbank
og skal være i form af følgende instrumenter:
· en europæisk investeringsfond for innovation, som har til opgave at investere i start- og udviklingsfaser gennem risikovillig kapital
· en europæisk patentfond, der kan lette overførslen af teknologi mellem forskningscentre og virksomheder, navnlig innovative SMV'er, og
· lån på mere favorable vilkår end dem, der er tilgængelige på markedet;
48. erkender EU's problem med at have færre unge førende innovatorer inden for sektorer med høj F&U-intensitet, særlig biotek- og internetsektorerne, og understreger derfor behovet for at fremme udviklingen af disse ved at gøre noget ved de specifikke barrierer, innovatorerne står over for i nye sektorer og ved nøje at overvåge fremspirende innovative markeder og vedtage den fornødne blanding af instrumenter til at løse de specifikke behov;
49. opfordrer Kommissionen til at skabe et gunstigt miljø for virksomheder i start- og udskillelsesfaser ved hjælp af specialiserede tjenesteydelser, der gør det muligt for unge iværksættere at overvinde de barrierer, der traditionelt har stået i vejen for at give sig i kast med nye produktive aktiviteter (infrastrukturelle hindringer, adgang til information, udgifter til tjenesteydelser og forvaltning af intellektuel ejendomsret);
50. opfordrer endelig EU til at reagere på fragmenteringen af det europæiske marked for risikovillig kapitel ved at indføre en EU-ordning til etablering af fælleseuropæiske fonde;
51. understreger, at investeringer i F&U og innovation kunne foretages gennem nationale skattebegunstigelser og adgang til specialfinansiering, f.eks. risikovillig kapital;
52. opfordrer til yderligere stimulering af teknologier til bæredygtig udvikling, således som man er begyndt med i ETAP-handlingsplanen, hvor der sker en sammenkobling på tværs af forsknings- miljø- og økonomiske strategier; kræver en ambitiøs ETAP-følgeplan, hvor forskning, uddannelse og industri yder deres indsats i fællesskab, og kræver tildeling af passende finansielle midler til dens gennemførelse; understreger behovet for at øge finansieringen til den strategiske energiteknologiplan for EU (Set-planen);
53. kræver, at industrisektoren engagerer sig i økoinnovation for at fremme beskæftigelsespotentialet; bemærker i denne forbindelse, at tilvejebringelse af information til iværksættere gennem demonstration af nye forretningsmuligheder vil være afgørende for, om en strategi, der sigter mod udvikling af en økonomi med effektiv ressourceudnyttelse og en bæredygtig industri, bliver en succes;
54. foreslår, at man også er opmærksom på andre former for finansiering til støtte for udviklingen af innovative teknologier ved at sammenføre forskellige interessenter på forskellige niveauer (europæisk, nationalt og lokalt niveau), samt at gøre brug af en række værktøjer, herunder offentlig-private partnerskaber og risikovillig kapital;
55. opfordrer til særligt at fokusere på støtte til innovation inden for effektiv og bæredygtig udnyttelse af råmaterialer;
56. minder om, at det offentlige udbudssystem med en volumen på 17 % af bruttonationalproduktet i EU spiller en vigtig rolle for det indre marked og for stimulering af innovation; gør opmærksom på, at konkurrenter som Kina og USA har fastlagt ambitiøse mål for tilvejebringelsen af innovative og økologiske produkter; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at forenkle og forbedre de nationale udbudsregler og EU’s udbudsregler, hvor det er nødvendigt, i overensstemmelse med reglerne for gennemsigtighed, rimelighed og ikke-forskelsbehandling; opfordrer Kommissionen til at informere om eksisterende muligheder for at inddrage innovative og økologiske kriterier i licitationstilbud under de eksisterende udbudsregler i tråd med Europa 2020-strategien og for at fremme udnyttelsen af disse muligheder; understreger, at det er afgørende at sikre gensidig adgang til eksterne markeder for offentlige udbud for at sætte EU-virksomheder i stand til at konkurrere internationalt på lige vilkår;
57. fremhæver, at prækommercielle offentlige indkøb vil kunne sætte afgørende skub i nye markeder på området for innovative og grønne teknologier og samtidig desuden forbedre kvaliteten og effektiviteten af de offentlige tjenester; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre kommunikationen med de offentlige tjenester omkring de eksisterende muligheder for prækommercielle offentlige indkøb;
58. finder, at de prækommercielle offentlige indkøbs betydning som stimulering af et innovativt industrielt grundlag ikke bør undervurderes; anmoder i denne forbindelse EU’s medlemsstater om i fuld udstrækning at benytte de prækommercielle offentlige indkøbs potentiale som en innovativ faktor og et værktøj, der kan forbedre de små og mellemstore virksomheders deltagelse i offentlige indkøb, hvilket gør det muligt effektivt at identificere og stimulere de markeder, som EU's virksomheder kan få mest ud af;
59. opfordrer Kommissionen til at forøge sine bestræbelser på at forhindre, at viden overføres fra EU til andre dele af verden, navnlig Kina, som sjældent gør gengæld;
Ressourcer
60. mener, at økonomisk vækst kan og bør afkobles fra øget ressourceanvendelse;
61. er af den overbevisning, at den betydelige stigning i ressourceeffektiviteten for råvarer og hjælpematerialer samt andre materialer styrker den europæiske industris konkurrenceposition på verdensmarkedet, og opfordrer derfor Kommissionen til på grundlag af sin meddelelse om en ressourcestrategi (KOM(2005)0670) at foreslå en ambitiøs EU-politik for ressourceeffektivitet som et prioriteret område ved hjælp af en handlingsplan eller, hvis det er nødvendigt, i et direktiv om ressourceeffektivitet; mener, at det indebærer
· udarbejdelse af en klar definition af ressourcer i alle deres former
· udvikling af klare fra vugge-til-vugge indikatorer til brug ved overvågning af ressourceproduktiviteten og, om nødvendigt, videreudvikling af dertil hørende standarder, retningslinjer og udvikling af modeller for nye tiltag
· identifikation af mål og instrumenter, som vil øge EU's ressourceproduktivitet, -holdbarhed og genbrug, genanvendelse og genfremstilling og udvikling af lukkede industrielle produktionssystemer
· støtte til F&U ved at forbedre genanvendeligheden af produkter og deres materialeindhold og støtte F&U i udvikling af lukkede industrielle processer med et minimalt niveau af materialespild og spild i forbindelse med energistrømme
· udvikling af modeller for nye tiltag såsom indgåelse af ressourceaftaler
· udbredelse af bedste praksis-løsninger og fremme af ressourceeffektivitetsnetværk, navnlig til forsyningskæder og SMV'er og støtte til materialeeffektivitetsagenturer
· udvikling af en SMV-venlig model for bæredygtighedsrapporter for virksomheder, som afspejler deres økologiske rygsæk og dermed fører til omkostningsbesparelser og gør virksomhederne mere konkurrencedygtige, som grupperer, harmoniserer og fremmer anvendelsen af frivillige miljøstyringssystemer som f.eks. ISO 14001 eller EMAS, og
· indarbejdelse af og respekt for nationale råvareinitiativer;
62. understreger, at det er af afgørende betydning for den europæiske industris udviklingsmuligheder, at der er råvarer til rådighed, navnlig strategiske ressourcer og sjældne jordarter, og opfordrer derfor Kommissionen til i første halvår 2011 at fremlægge en ambitiøs og omfattende råvarestrategi, som ikke kun bør begrænses til "kritiske råvarer" som defineret af Kommissionen og bl.a. skal indeholde følgende:
· regelmæssige konsekvensanalyser af den forventede efterspørgsel efter – og den kritiske tilstand og risikoen for forsyninger – råvarer og sjældne jordarter (herunder mulige knaphedssituationer, prisstigninger, etc.) og følgerne for EU's økonomi generelt og navnlig virksomhederne og regelmæssig ajourføring af oversigten over de omhandlede råvarer og sjældne jordarter
· overvågning af produktionsprognoser fra tredjelande og driftsforholdene for verdensmarkedet for råvarer
· en intensivering af genudvinding og genanvendelse af råvarer ved hjælp af udarbejdelse og gennemførelse af ambitiøse og alligevel realistiske genanvendelsesregler, planer, standarder og incitamenter, streng gennemførelse af rammedirektivet for affald og af regler for genanvendelse af affald og eksport af affald, som kan være en kilde til råmaterialer, samt hensigtsmæssig støtte til forskning, idet Kommissionen bør opfordres til at overveje yderligere anvendelse af begrebet produktansvar med henblik på at nå dette mål
· øget forskning med henblik på substitution af sjældne råvarer, inddragelse af ressourcer, der er defineret som "sjældne råvarer", og udarbejdelse af en strategi for forsyninger af sidstnævnte
· optimal udnyttelse af og forbedret adgang til råvarerne i EU, hvilket bl.a. kræver hurtig indførelse af et europæisk geo-informationssystem og en fælles database med en oversigt over råvarer, mineraler og genanvendelige naturressourcer i EU
· sikring af fair adgang til råvarer og sjældne jordarter ved hjælp af frie og fair handelsaftaler og strategiske partnerskaber og ved hjælp af indgåelse af økonomiske partnerskabsaftaler med tredjelande med henblik på at opnå tilstrækkelige forsyninger, dog kun under den forudsætning, at dette er fuldt i overensstemmelse med udviklingsmålene i de økonomiske partnerskabsaftaler
· intensivering af udvekslinger med partnere som f.eks. Japan og USA om adgang til råvarer via bilaterale dialoger såvel som med vigtige råvareproducerende lande som f.eks. Kina og Rusland
· bestræbelser på at løse tvister om råvarer af strategisk betydning for europæisk industri via WTO, når det er nødvendigt
· en regelmæssig og mere proaktiv dialog med afrikanske lande om råvarer og sjældne jordarter
· iværksættelse af konsultationer med tredjelande, hvis politikker giver anledning til forvridninger på internationale råvaremarkeder for at modvirke diskriminerende politikker, som er til skade for markedsøkonomien
· forbedret adgang til reproducerbare råvarer til anvendelse af industrien og afskaffelse af forskelsbehandling i EU-lovgivningen, som forhindrer en udvidet anvendelse af disse materialer
· foranstaltninger mod den voksende markedsdominans af nationale oligopoler og monopoler samt multinationale selskaber med hensyn til udvinding af mineraler og råvarer på energiområdet og fremstilling af halvfabrikata og handel med disse
· hensyntagen til anvendelse af biomasse ikke kun som en vedvarende energikilde, men også som en råvare til industrien, fremme af bæredygtighedskriterier og forebyggelse af markedsforvridende foranstaltninger
· en beredskabsplan i tilfælde af en pludselig afbrydelse af forsyninger af vitale råvarer, og
· støtte til små og mellemstore virksomheder, der bruger lokale råvarer, herunder råvarer fra landbruget og skovbruget;
63. mener, at industripolitik først og fremmest bør skabe en ligevægt mellem energiforanstaltninger til fordel for en efterspørgselsbaseret politik, myndiggørelse af forbrugere og afkobling af den økonomiske vækst fra energianvendelse; mener navnlig, at transport- og byggeindustrien skal følge en aktiv energibesparelsespolitik og diversificere hen imod bæredygtige, ikke-forurenende og sikre energikilder, og at industripolitikken bør bidrage til at skabe markedsforhold, som fremmer øgede investeringer i energibesparelser og energieffektivitet for at udnytte en bred vifte af vedvarende energikilder såvel som vigtige teknologier til energilagring i forbindelse med mobilitet (navnlig offentlig transport);
64. er overbevist om, at industrien for at sikre investeringers sikkerhed har brug for en ambitiøs og alligevel realistisk langsigtet energipolitik, som sikrer konkurrencedygtige energipriser og forsyningssikkerhed i EU, nedbringer afhængigheden af fossile brændstoffer, fremmer energieffektivitet og besparelser på produktions- og forbrugsområdet, som gør det muligt at producere med det mindst mulige udslip af klimaskadelige gasser, og som hindrer energifattigdom og CO2-lækage; understreger, at retssikkerhed, stabile rammebetingelser, hensigtsmæssige investeringer og yderligere harmonisering af det indre energimarked er af afgørende betydning, når det gælder om at omstille sig til kulstoffattig produktion og forsyning og mindske industriens omkostninger; understreger, at infrastrukturen til et transeuropæisk energinet, der omfatter opvarmning og også udnytter fordelene ved de digitale og transportmæssige netinfrastrukturer, derfor skal fornyes og udbygges rettidigt på en omkostningseffektiv måde, og at intelligente net (”smart grids”) og intelligent måling skal fremmes, navnlig ved hjælp af midler fra Den Europæiske Investeringsbank;
65. fremhæver betydningen af, at den europæiske bilindustri indtager en førerstilling, når det gælder den videre udvikling og produktion af elbiler; opfordrer Kommissionen til senest medio 2011 at sikre rammebetingelser for udvikling af elektriske køretøjer, navnlig for så vidt angår standardisering af infrastrukturer og ladeteknologier, som garanterer interoperabilitet og infrastrukturernes sikkerhed; opfordrer endvidere Kommissionen til at fastsætte harmoniserede krav til godkendelse af elektriske køretøjer, særligt hvad angår sundhed og sikkerhed for både arbejdstagere og slutbrugere;
66. minder om det enorme potentiale for jobskabelse og fordele i form af omkostningsreduktioner, som en forbedret energieffektivitet forventes at medføre; mener derfor, at iværksættelse af foranstaltninger, herunder mål, standarder og benchmarkmekanismer, som sikrer en forbedret energieffektivitet, derfor bør være grundlaget for initiativer i alle industrisektorer;
67. opfordrer til innovationer inden for sundhedspleje og socialsektoren, for at industrien ikke skal blive stillet over for mangel på arbejdskraft og højere arbejdsomkostninger i de næste årtier;
68. gør opmærksom på intelligente teknologiers potentiale for energibesparelser;
69. mener, at det er nødvendigt med en politik for forbedring af transportsystemers og infrastrukturs bæredygtighed via foranstaltninger som f.eks. mere effektive teknologier, interoperabilitet og innovative mobilitetsløsninger, men at der også er brug for lokale indkøbsstrategier for at sikre, at forsyningskæder kan fungere med mere bæredygtige logistiksystemer og med færre driftsudgifter;
70. mener, at moderne ikt-teknologier udgør et stort potentiale for innovationer til fordel for bæredygtighed og miljøeffektivitet, f.eks. integration af teknologier ved at tillægge yderligere intelligente lag oven på fysiske lag for at opnå større effektivitet i administrationen af systemer (som f.eks. vandforsyning, transportsystemer); understreger behovet for at have åbne ikt-standarder til rådighed for sådanne løsninger; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at anmode om åbne standarder og interessenterne til at fremme udviklingen af passende åbne standarder med henblik på ressourceeffektivitet;
71. gør opmærksom på, at det er nødvendigt med tilstrækkeligt teknisk og kvalificeret personale; mener derfor, at det er nødvendigt med flere investeringer inden for uddannelse og erhvervsuddannelse; kræver, at der gøres alle bestræbelser på at afhjælpe kvalifikationsmangler på alle niveauer for at fremme arbejdsstyrkens kvalifikationer og gøre unge kandidater mere interesserede i industrien, hvortil bl.a. hører:
· en institutionaliseret dialog mellem de kompetente myndigheder, virksomhedernes repræsentanter og arbejdsmarkedets parter med henblik på at forny læseplanerne for at medtage iværksætterånd og øget virksomhedskendskab og udarbejde metoder til, at overgangen fra uddannelse til arbejdsmarked bliver en succes, navnlig ved at fremme individuelle mobilitetsprogrammer som f.eks. Erasmus-programmet for unge iværksættere og Erasmus-programmet for lærlinge
· såvel styrkelse på europæisk plan af læring på arbejdspladsen for at knytte erhvervsuddannelsessystemerne tættere til arbejdsmarkedet som øgning af erhvervsuddannelses tiltrækningskraft i hele Europa med højere gennemtrængelighed inden for højere uddannelser for erhvervsuddannelsernes kandidater
· sikring af retten til livslang læring for alle borgere, der i løbet af deres arbejdsliv skal have mulighed for omskoling, som er afgørende for lige muligheder og solidaritet såvel som for konkurrenceevne i tider med økonomiske vanskeligheder
· innovativ uddannelse af unge studerende som fremtidige arbejdstagere, der er klar til at blive stillet over for de forventede teknologiske ændringer og tættere forbindelser mellem universiteter, forskningsinstitutter og industrien
· forbedring af og øget adgang på alle niveauer til uddannelse og erhvervsuddannelse, navnlig inden for STEM-uddannelser (jf. science, technology, engineering og mathematics), ved hjælp af afstemte initiativer og udveksling af bedste praksis på områderne uddannelse, erhvervsuddannelse og innovative foranstaltninger til forening af arbejdsliv og familieliv og til fremme af ligestillingsmæssig og social retfærdighed
· afstemte initiativer til at forbedre undervisningen og øge opmærksomheden omkring den økonomiske betydning af europæiske industrisektorer og nødvendigheden af deres innovative omdannelse i en kulstoffattig og ressourceeffektiv økonomi
· andre indbyrdes afstemte og målrettede videre- og efteruddannelser, som er til gavn for såvel arbejdsgivere som arbejdstagere, i hvilken forbindelse der i større udstrækning bør gøres brug af Den Europæiske Socialfond
· iværksættelse på europæisk plan af benchmarking for arbejdspladser og kvalifikationer med henblik på at afspejle niveauet i de forskellige faglige sektorer, virksomheder og de mest udviklede industriregioner
· oprettelse af observatorier for de industrielle erhverv på regionalt, nationalt og europæisk plan for at identificere de fremtidige erhverv og faglige krav
· åbning, modernisering og en finansiel styrkelse af de videregående uddannelser for at give dem mulighed for at tilbyde livslang efteruddannelse på det faglige område, omskoling (for ingeniører, it-ingeniører, teknikere osv.) eller øget samarbejde mellem naturvidenskabelige universiteter og universiteter for anvendt videnskab og uddannelsesinstitutioner, som er mere gearet til erhvervsuddannelse
· oprettelse af programmer for arbejdsbaseret erhvervsuddannelse og beskæftigelsesmæssig (efter)uddannelse og livslang læring både for arbejdstagere og arbejdsgivere i samarbejde med uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedets parter
· større mobilitet og fleksibilitet i erhvervsuddannelser og efteruddannelser, både for arbejdsgivere og arbejdstagere, hvor der tages hensyn til navnlig SMV’ers særlige behov
· undersøgelse af de nye behov, som udviklingen af arbejdspladser i den grønne økonomi har skabt med hensyn til beskæftigelse og kvalifikationer, med henblik på at reagere på denne udvikling med relevant uddannelse
· fremme af tættere synergier mellem universiteter og virksomhedskultur og vidensorienterede virksomheder
· incitamenter til at opmuntre ingeniører og forskere fra tredjelande til at komme til EU, og
· etablering af incitamenter til, at de højere uddannelser tilpasser deres læseplaner i overensstemmelse hermed;
72. understreger behovet for at fremme unges adgang til arbejdsmarkedet gennem rimeligt lønnede praktikantophold og lærlingeuddannelser af høj kvalitet;
73. anser det for væsentligt for Unionens økonomiske, sociale og økologiske fremtid, at de unge gøres opmærksom på det høje niveau af specialuddannelse og almen uddannelse, der er behov for, hvis de senere vil ansættes inden for industrisektoren;
74. understreger, at den forholdsvise utilbøjelighed til at indlade sig på selvstændig virksomhed kan overvindes ved at skabe et mere attraktivt miljø for iværksættere, mere integrerede støtteordninger såsom ENTRE:DI og særlige programmer, som f.eks. Erasmus for unge iværksættere;
75. hilser Kommissionens forslag om at udforske nye finansieringskilder til større europæiske infrastrukturprojekter velkommen og støtter etableringen af et projekt med EU-obligationer i samarbejde med Den Europæiske Investeringsbank;
Fair konkurrence
76. er overbevist om, at der er behov for at lade det indre markeds instrumenter som f.eks. Galileo og SESAR komme den europæiske industripolitik til gode for at fremme opblomstringen af store europæiske projekter, der er førende og fastlægger de globale benchmarks inden for deres respektive sektor; opfordrer EU til ikke at pålægge sine virksomheder for mange asymmetriske begrænsninger i forhold til dem, der findes i tredjelande;
77. understreger behovet for, at EU sikrer sine virksomheder gensidig adgang til offentlige kontrakter, når der forhandles bilaterale og multilaterale aftaler med tredjelande, samtidig med at SMV’ers anvendelse af handelsbeskyttelsesinstrumenter forbedres og gøres mere effektiv med henblik på at bekæmpe monetær, social og miljømæssig dumping, piratvirksomhed, forfalskning og ulovlig kopiering;
78. opfordrer EU til, ligesom Canada, USA, Kina og Japan, at kræve angivelse af oprindelsesland for visse produkter, der importeres fra tredjelande, således at kvalitets- og sikkerhedskrav med hensyn til sporbarheden gælder for disse produkter ligesom for produkter, der produceres i EU;
79. er af den opfattelse, at det er nødvendigt for at konsolidere europæisk industri, og navnlig for at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne i verdensøkonomien, at indføre europæiske bestemmelser om oprindelsesmærkning ("Made in"); mener, at dette vil gøre det muligt for offentligheden og for forbrugerne at træffe informerede valg og vil tilskynde til produktion inden for Den Europæiske Union, som i mange tilfælde forbindes med et ry for kvalitet og høje produktionsstandarder;
80. finder, at en multilateral aftale om klimaet vil være det mest hensigtsmæssige instrument til at mindske de negative følger af CO2 for miljøet, men frygter, at der ikke vil blive indgået en sådan aftale i nær fremtid; mener derfor, at Den Europæiske Union fortsat bør undersøge mulighederne for at give de industrisektorer, som rent faktisk er udsat for CO2-lækage, adgang til passende miljømæssige instrumenter, der kan supplere auktioneringen af CO2-kvoter under EU’s emissionshandelsordning, herunder navnlig en CO2-inkluderingsmekanisme, der opfylder WTO’s regler og vil gøre det muligt at bekæmpe risikoen for overførsel af CO2-emissioner til tredjelande;
81. understreger, at EU bør undersøge tredjelandes økonomiske aktiviteter, inden det udarbejder egne politikker, og opfordrer særligt Kommissionen til at anvende de europæiske virksomheders konkurrenceposition på verdensmarkedet som et kriterium i forbindelse med gennemførelsen af tilsyn med statsstøtte;
En bæredygtig industrikultur
82. understreger vigtigheden af at skabe de rigtige rammer, således at industrien forbliver i Europa og dens globale konkurrencedygtighed forbedres yderligere; mener derfor, at EU’s politikker bør baseres på grundige konsekvensanalyser, der undersøger alle sider af de økonomiske, samfundsmæssige og miljømæssige fordele ved EU's politikker;
83. kræver EU-initiativer, der identificerer grundlaget for vækst, innovation og konkurrencedygtighed i forskellige sektorer og derefter kommer med stærkere, sammenhængende, teknologineutrale og markedsbaserede politiske løsninger og instrumenter til disse sektorer, som bør udnyttes til fulde; mener, at det med dette for øje gælder om at videreudvikle produktrelaterede regelsæt såsom miljødesigndirektivet på en omkostningseffektiv måde, gennemføre direktivet om miljømærkning af energiforbrugende produkter i fuldt omfang og iværksætte sektorstimulerende initiativer såsom initiativet vedrørende miljøvenlige biler; efterlyser i denne sammenhæng en langsigtet kampagne om bæredygtigt forbrug for at øge bevidstheden og ændre adfærden og således støtte nye innovative produkter og innovativt design;
84. mener, at det er nødvendigt at fastholde og styrke Europa på det globale, industrielle landkort, navnlig da EU's investeringsforpligtelser inden for f.eks. klimaændringer og energi medfører nye industrielle muligheder, hvilket vil give beskæftigelsesmuligheder på højtkvalificerede områder;
85. opfordrer Kommissionen til klart at integrere denne industripolitik i udarbejdelsen af køreplanen for en kulstoffattig energisektor i 2050, industriinitiativerne inden for rammerne af SET-planen og visionen for 2050 i køreplanen for et ressourceeffektivt Europa;
86. forlanger, at innovationsstøtte tæt på markedet, som f.eks. det nuværende rammeprogram for konkurrenceevne og innovation, opretholdes og forlænges;
87. understreger behovet for systematisk kvalitetskontrol af al ny lovgivning ud fra følgende kriterier:
· videnskabelige udtalelser: kvaliteten af dokumentationen og fortolkningen heraf
· høringer: “brugere” spørges om erfaringerne med eksisterende lovgivning
· international benchmarking: lovgivningen i de vigtigste konkurrerende lande sammenlignes
· forslagets overensstemmelse med relevant EU-lovgivning, og
· hvilken forenkling, der er opnået (herunder frivillige alternativer);
88. minder om, at Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen er blevet et afgørende redskab, når det drejer sig om at hjælpe samfund med overgangen fra at have industrier, der ikke er konkurrencedygtige, til at have bæredygtige industrier; understreger, at Globaliseringsfonden fortsat bør eksistere og om nødvendigt udvides;
89. kræver en styrket indsats for at løse de nuværende problemer og hurtigst muligt få udformet et fællesskabspatent, der vil give effektiv retsbeskyttelse af høj kvalitet til lave omkostninger, samt et harmoniseret europæisk system til bilæggelse af tvister om patenter med henblik på at forbedre rammebetingelserne for industrielle og immaterielle ejendomsrettigheder, øge retssikkerheden og bekæmpe forfalskninger samtidig med, at administrationsomkostningerne holdes på et minimum, navnlig for SMV’er; glæder sig over den store støtte i Rådet til Kommissionens beslutning om i 2011 at iværksætte proceduren om forstærket samarbejde i forbindelse med et fælles EU-patent; opfordrer derudover til gennemførelse af en reform af standardiseringsmetoder (især i ikt-sektoren), hvor udviklingen af standarder bør være åben, gennemsigtig og være baseret på princippet om interoperabilitet til sikring af den europæiske industris konkurrenceevne; finder, at fremme af international standardisering vil sikre den europæiske teknologiske førerposition;
90. bemærker, at fuldendelsen af det indre marked er væsentlig for den europæiske industris konkurrenceevne og vækst; understreger, at de europæiske industrier har brug for en reel ramme, hvor de kan skabe og udvikle varer og tjenesteydelser på europæisk plan, og bifalder i denne forbindelse de forslag, der er indeholdt i akten for det indre marked; opfordrer Kommissionen til at identificere anvendelsesområdet for effektivitetsfremmende harmonisering og forbedret styring inden for rammerne af akten for det indre marked, navnlig for så vidt angår moms, intellektuelle ejendomsrettigheder og EU-patentet, global standardisering, mærkning samt specifikke sektorbestemte normer;
91. opfordrer medlemsstaterne til at spille en mere aktiv rolle i forvaltningen af det indre marked ved at forbedre samarbejdet mellem de nationale myndigheder og ved at styrke den praktiske gennemførelse, anvendelse og overholdelse af bestemmelserne for det indre marked; opfordrer medlemsstaterne til at sænke transaktionsomkostningerne gennem supplerende foranstaltninger, f.eks. en mere effektiv forvaltning over nettet;
92. understreger behovet for, at de offentlige myndigheder støtter udviklingen af nøgleteknologier og understreger, at udarbejdelsen af normer må fremskyndes, eftersom dette er af afgørende betydning for at kunne bevare EU's industrielle konkurrencedygtighed og stimulere ny vækst, og at dette navnlig gælder udviklingen af normer, der stimulerer innovation som et middel til at imødegå de nye miljømæssige og sociale udfordringer;
93. understreger nødvendigheden af, at der i det europæiske standardiseringssystem tages hensyn til de små og mellemstore virksomheders og håndværksvirksomhedernes særlige kendetegn, især ved at sænke omkostningerne i forbindelse med adgang til standarderne, udbredelse af standarder (gennem offentliggørelse af oversigtsdokumenter) og ved at stille finansiel støtte til rådighed; insisterer på, at de nationale standardiseringsmyndigheder kommer til at spille en nøglerolle i arbejdet med at fremme og styrke de små og mellemstore virksomheders og håndværksvirksomhedernes deltagelse i standardiseringsprocessen under overholdelse af princippet om national uddelegering;
94. understreger betydningen af at tage hensyn til aspekter, der ikke i øjeblikket er omfattet af europæisk patentlovgivning, f.eks. forretningshemmeligheder, for efter amerikansk og japansk eksempel at sætte den europæiske industri i stand til at nyde godt af en reel beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i relation til produkter og procedurer;
95. henleder opmærksomheden på, at det for at øge den europæiske industris konkurrencedygtighed og teknologiske førerskab er nødvendigt:
· at tage det europæiske standardiseringssystem, hvis fordele er påvist, som udgangspunkt og konsolidere det, således at det opfylder innovative virksomheders behov så effektivt som muligt, navnlig SMV'ers behov, og
· at øge virksomheders og navnlig SMV'ers deltagelse i standardiseringsprocessen og sikre, at der i vid udstrækning sker fremme af standarder;
96. understreger, at der stadig ligger et stort præstationspotentiale tilbage for den europæiske industri i forbindelse med den endelige gennemførelse af det indre marked, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til hurtigt at fjerne de tilbageblevne hindringer og barrierer i det indre marked;
97. opfordrer – samtidig med at det konstaterer, at ansvaret for omstruktureringer primært påhviler virksomheder og arbejdsmarkedets parter – medlemsstaterne til at oprette omstruktureringstaskforcer, der overvåger omstruktureringsprocesser og sikrer gnidningsløs økonomisk omstilling ved f.eks. at forbedre mobiliteten på arbejdsmarkedet, ved omskoling og andre foranstaltninger, der kunne udgøre innovative og bæredygtige alternativer for såvel arbejdstagere som virksomheder; opfordrer til, at de europæiske strukturfondes rolle såvel som forskning og udvikling til fremme af omstruktureringsprocesser bliver intensiveret;
98. opfordrer til fornyede investeringer i Europas industrielle arbejdsstyrke med kraftig fokus på dialogen mellem arbejdsmarkedets parter inden for de enkelte sektorer for at kunne håndtere strukturelle ændringer forårsaget af globaliseringen og på fremme af en ressource- og energieffektiv økonomi; opfordrer arbejdsmarkedets parter i de sektorer, hvor arbejdsløsheden er faldende, til hurtigt at tage udfordringen op og støtte både den enkelte arbejdstager og sektoren i overgangsfasen; understreger betydningen af overgangssikkerhed ved hjælp af velfungerende sociale sikkerhedssystemer, da disse kan lette den enkeltes overgang til sektorer, hvor der skabes beskæftigelse;
99. opfordrer Kommissionen til at tage initiativ til at foreslå støtte til professionsskifte for at nedbringe sociale uligheder, fremme ILO's dagsorden for ordentligt arbejde og at udnytte EU's beskæftigelsesretningslinjer til at definere den sikkerhed, der skal være til stede gennem hele forløbet under et professionsskifte;
100. efterlyser en mere aktiv rolle til Kommissionen i forbindelse med omstrukturering af virksomheder med et europæisk samarbejdsudvalg; mener, at alle relevante oplysninger bør stilles til rådighed for Kommissionen så hurtigt som muligt i forbindelse med gennemførelse af en sådan omstrukturering, således at den kan udfylde sin rolle fuldstændigt som et europæisk kontaktled og en europæisk koordinator for medlemsstaterne; mener, at dette også vil sætte Kommissionen i stand til bedre at gennemgå og vurdere anvendelsen af statsstøtte ydet som hjælp til omstrukturering;
101. opfordrer til, at der foretages en grundig vurdering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, og at den reformeres med henblik på at gøre det hurtigere at få adgang til den og øge dens budget i det kommende finansielle overslag; foreslår desuden, at der etableres en europæisk fond for miljømæssig tilpasning;
102. understreger, at den globale økonomiske krise påvirker beskæftigelsesprocenterne over hele Europa og dermed forværrer EU's socioøkonomiske fremtidsudsigter og øger de regionale skævheder; påpeger med hensyn hertil, at eksistensens af en konkurrencedygtig, diversificeret, fair og bæredygtig industrisektor, som navnlig er baseret på effektive og konkurrencedygtige SMV’er, har afgørende betydning for arbejdstagernes fremtid overalt i Europa; slår til lyd for, at der gøres god brug af ældre arbejdstageres erfaringer og kunnen for at bane vejen for de yngre generationer;
103. anerkender, at der er regionale forskelle i den industrielle udvikling, først og fremmest på grund af afindustrialiseringen i de nye medlemsstater, og kræver, at de også tages i betragtning såvel i den nye bæredygtige industripolitik som ved tildeling af strukturfondsmidler med henblik på at styrke den territoriale samhørighed;
104. fremhæver den store plads, som små og mellemstore virksomheder indtager i industrilandskabet, navnlig når det gælder tilvejebringelsen af langtidsjob på regionalt plan, og den store betydning, de har for bevarelsen af økonomisk og kreativ vitalitet og et højt vækstniveau, og opfordrer Kommissionen til
· i højere grad at tage hensyn til SMV’ers særkender og de specifikke vanskeligheder, de kæmper med, ved at fremskynde gennemførelsen af "Small Business Act", afhjælpe manglerne ved anvendelsen af de vedtagne retningslinjer og træffe konkrete hensigtsmæssige foranstaltninger, f.eks. til nedbringelse af den administrative byrde (og forbedring af andre aspekter af de lovfæstede forpligtelser såsom nedbringelse af omkostninger til overholdelse af regler), og konsekvent at anvende SMV-testen, således at der endelig gøres tilstrækkelige fremskridt for Europas SMV'er
· at hjælpe SMV'er til at skaffe sig adgang til forskningstjenesteydelser og forskningskompetencer via universitetskonsortier og -stiftelser, dvs. strukturer, der fungerer som forbindelsesled mellem forskning og marked
· ikke at ignorere spørgsmålet om statutten for det europæiske private selskab, der i mange år har været et centralt emne i den europæiske debat
· at fortsætte kampen for at forbedre adgangen til finansieringsmuligheder for SMV’er, navnlig at udvikle holdbare muligheder for at få adgang til risikokapital i forbindelse med finansmarkedernes nye struktur, at styrke kort- og langtidsfinansieringsmulighederne for SMV’er samt disses foretrukne finansieringskilder, at åbne markederne og skabe retfærdige konkurrencevilkår for på denne måde at give flere iværksættere og små virksomheder mulighed for at vokse og udvikle sig til virksomheder, der driver forretning i hele Europa
· at undersøge EU-definitionen af små og mellemstore virksomheder med henblik på at åbne op for større fleksibilitet i specifikke industrisektorer, hvor SMV’er ikke når op over de opstillede salgs- og beskæftigelsestærskler på grund af specifikke markedsstrukturer, men alligevel er mellemstore, dog uden at en eventuel ændring af definitionen på SMV’er påvirker dens effektivitet
· at udvikle rådgivningsvirksomhed til fordel for SMV'er på eksportområdet, navnlig hvad angår adgang til markeder uden for EU, og således sikre langtidstilstedeværelse på disse markeder samt beskyttelse af intellektuel ejendomsret og optimering af dennes finansielle og tekniske værdi
· at styrke internationaliseringsforanstaltninger for at gøre SMV'er mere konkurrencedygtige og bedre gearede til det indre og det globale marked
· at øge SMV'ers deltagelse i rammeprogrammerne for forskning og udvikling ved at forenkle de relevante procedurer og indføre et mere effektivt informations- og støttesystem på lokalt plan
· at iværksætte projekter, der fremmer netværkssamarbejde mellem SMV'er og større virksomheder gennem hele værdikæden
· at tilvejebringe instrumenter, der fremmer udviklingen af miljømæssigt innovative SMV'er og disses vækst samt udviklingen af industriområder med miljøvenlige virksomheder
· at undersøge, om mellemstore og familieejede virksomheder, som ikke opfylder kriterierne i den eksisterende definition af SMV'er, i tilstrækkelig grad er i stand til at gøre brug af eksisterende og fremtidige finansieringsmuligheder for forskning og udvikling specifikt bestemt til små og mellemstore virksomheder, og
· at sikre større konvergens mellem udbud og efterspørgsel med hensyn til patenter, navnlig for SMV'er, og begrænse udgifterne til adgang til standarder for SMV'er;
105. er af den opfattelse, at EU-direktivet om overtagelsestilbud må revideres for at give EU mulighed for at modsætte sig projekter, der i industriel, økonomisk og social henseende kunne vise sig at skade den sociale samhørighed og det indre markeds stabilitet; mener, at Unionen skal kunne modsætte sig overtagelsestilbud fra virksomheder, der ikke er socialt ansvarlige og/eller ikke opfylder kravene om god forvaltningspraksis, samt overtagelsestilbud i sektorer, som medlemsstaterne anser for værende af strategisk betydning i overensstemmelse med Den Europæiske Unions internationale forpligtelser;
106. kræver forbedringer med hensyn til oprettelsen af offentlig-private partnerskaber;
107. er af den opfattelse, at sektorstøttepolitik for at nå EU 2020-målsætningerne og klima- og energimålene senest i 2020 ikke blot må ses ud fra et konkurrenceretligt synspunkt, men skal udnyttes proaktivt i EU's interesse til at styrke innovation, konkurrenceevne og markedsføring af bæredygtige produkter og i forbindelse med omstruktureringer i industrien, og det på en gennemsigtig måde og på grundlag af klare regler; vender sig imod særlige nationale statsstøtteordninger, som ikke er i overensstemmelse med reglerne og derfor skaber ulige konkurrencevilkår;
108. mener, at konkurrencepolitikken, under overholdelse af reglerne i det indre marked, skal opfylde en ambitiøs industripolitiks behov;
109. understreger, at det vil være lettere for medlemsstaterne at opnå bæredygtig og ligeligt fordelt udvikling i industrisektoren, hvis de følger princippet om gensidighed i handelspolitikker; bemærker, at regionale netværksstrukturer og konkurrenceklynger ikke bør påvirkes negativt af uensartede handelsregler, som navnlig rammer SMV’er;
110. understreger, således som fremhævet i mange nylige undersøgelser, at sektorstøtte fremmer væksten, når den er forenelig med bevarelse af konkurrencen i de berørte sektorer, og når ydelsen af den er koblet sammen med mekanismer til sikring af, at projekter, der viser sig at være ineffektive, ikke vil modtage yderligere støtte; henstiller indtrængende, at ydelsen af en sådan støtte systematisk underkastes et krav om, at de støttede aktiviteter skal forblive inden for EU i mindst fem år og i mindst ti år for så vidt angår F&U-aktiviteter;
111. konstaterer i den forbindelse, at virksomhedsplaceringer i EU, navnlig på området for centrale støtteteknologier, skal være konkurrencedygtige i international sammenhæng;
112. mener, at frihandel fortsat er hjørnestenen i Europas økonomiske vækst, og opfordrer derfor til, at fremtidige multilaterale og bilaterale handelsaftaler udformes på en sådan måde, at de udgør en del af en industripolitisk strategi baseret på fair global konkurrence og gensidighed hos de europæiske handelspartnere; mener, for at tage hensyn til princippet om bæredygtig udvikling, at sociale og økologiske interesser og relevante standarder bør indgå i frihandelsaftaler; mener, at man bør træffe foranstaltninger til sikring af, at europæiske industrierhverv ikke trues af illoyale foranstaltninger, som det er tilfældet i solarbranchen nu; henleder opmærksomheden på, at dialogerne med centrale handelspartnere om regulering skal styrkes for at forhindre og fjerne handelsbarrierer; opfordrer Kommissionen til at føre nøje tilsyn med miljølovgivning, valutakurspolitik, statsstøtteregler og andre støtteprogrammer vedtaget af tredjelande, der konkurrerer med EU; opfordrer til, at man overvejer en EU-strategi for direkte udenlandske investeringer i de nye vækstmarkeder for at åbne mulighed for bedre adgang til nye markeder og opbygning af lokal produktion;
113. mener, at EU's handelspolitik – inden for WTO's multilaterale rammer og inden for rammerne af et gennemsigtigt og effektivt reguleret marked – har brug for et effektivt produktionsgrundlag, der støttes af passende sektorpolitikker, og som er orienteret mod vækst og bæredygtig udvikling;
114. mener, at det økonomiske opsving, hjulpet på vej af beslutninger truffet af EU i koordinering med medlemsstaterne, vil bane vejen for nye muligheder for de europæiske virksomheder, som i stadig højere grad vil skulle konkurrere på globale, åbne og gennemsigtige markeder;
115. mener også, at man i retningslinjerne for EU’s industripolitik på behørig vis bør tage mere ensartet toldkontrol i betragtning som et vigtigt middel til bekæmpelse af forfalskning og til beskyttelse af de europæiske forbrugere; mener, at en industripolitik også bør sikre, at systemerne til toldopkrævning i lande ved EU's grænser harmoniseres for at undgå uligheder og negative følger for importørernes interesser og udviklingen af EU’s industristruktur;
116. understreger den fri handels afgørende betydning for den europæiske industris udvikling;
117. anmoder Kommissionen om sikre, at retningslinjerne for den europæiske industripolitik bliver udgangspunkt for udformningen af konkrete lovgivningsredskaber til fremme af EU's handel;
118. opfordrer Kommissionen til ikke blot at forbedre EU-industriens miljøpræstationer i sine lovforslag, men samtidig at sikre, at de samme miljøstandarder, som gælder for varer fremstillet i Den Europæiske Union, også gælder for varer, der importeres til EU's indre marked, og således fokusere på ikke blot at fastsætte disse regler, men også at håndhæve dem;
119. opfordrer Kommissionen til at indfri målene i meddelelsen om "Det globale Europa" og den kommende meddelelse om handelspolitik, især ved en ny ambitiøs markedsadgang i Doha-runden, herunder sektorspecifikke aftaler, f.eks. om kemikalier og maskiner;
120. opfordrer til bevarelse af effektive handelsbeskyttelsesinstrumenter med henblik på at bekæmpe urimelig handelspraksis, såsom dobbelt prissætning i forbindelse med levering af råvarer og subsidier til indenlandsk industri;
121. understreger, at de ansattes ideer og kompetencer skal udnyttes ved fornyelsen af industrien, og gør opmærksom på, at deres deltagelse skal være så omfattende som muligt;
122. opfordrer Kommissionen til at skabe rammerne for grænseoverskridende kollektive forhandlinger for at bidrage til, at grænseoverskridende aftaler kan håndhæves, og for at håndtere udfordringerne i forbindelse med organisering af arbejde, uddannelse, arbejds- og beskæftigelsesforhold;
123. understreger nødvendigheden af, at der i forbindelse med udformningen og gennemførelsen af industripolitik i EU tages hensyn til de forhold, som industriaffaldsprodukter, især giftigt affald, deponeres under, og hvor det sendes hen, for at sikre at industriaffald ikke bliver en miljømæssig, økonomisk eller social byrde for samfundene i såvel EU som tredjelande;
124. finder det afgørende, at markedet overvåges effektivt, hvis EU-industrien skal beskyttes mod enhver form for illoyal konkurrence; opfordrer Kommissionen til at fremsætte ambitiøse forslag til en reform af det eksisterende system for markedsovervågning og at styrke EU’s koordinerende rolle mellem de nationale myndigheder med ansvar for markedsovervågning og toldmyndighederne samt at sikre, at der stilles tilstrækkelige ressourcer til medlemsstaternes rådighed;
125. opfordrer Kommissionen til at fortsætte strategien for bedre lovgivning og forbedre styringen af det indre marked, navnlig ved at oprette enstrengede kontaktsteder (”one-stop-shop-schemes”) og fremme grænseoverskridende forvaltning over nettet, idet der tages hensyn til de små og mellemstore virksomheders særlige behov;
126. påpeger, at den sorte økonomis og sort arbejdes tiltagende omfang i krisetider er en vigtig konkurrenceforvridende faktor; opfordrer medlemsstaternes kompetente myndigheder til at træffe de nødvendige foranstaltninger til bekæmpelse af dette fænomen;
127. understreger betydningen af arbejdstagernes bidrag til øget økonomisk vækst og fremgang;
Sektorer
128. er overbevist om, at der parallelt med en horisontal tilgang skal iværksættes sektorspecifikke initiativer for yderligere at fremme modernisering, styrkelse af konkurrenceevnen og de enkelte sektorers bæredygtighed, deres forsyningskæder og dermed forbundne tjenester gennem udveksling af bedste praksis, standardisering, benchmarking og lignende bløde politiske værktøjer; forlanger, at
· henstillingerne om de eksisterende sektorspecifikke tilgange (taskforcer, fora på højt plan, teknologi- og innovationsplatforme såsom Cars 21 osv.) gennemføres på en måde, som er skræddersyet til de specifikke branchers behov, videreudviklet af Kommissionen under inddragelse af alle aktører samt, at der oprettes nye sektorale initiativer inden for andre relevante sektorer
· der gennemføres bæredygtighedstests af de sektorspecifikke tilgange i overensstemmelse med EU's klima- og energipolitiske målsætninger og ambitiøse ressourceeffektivitesmål
· der tages højde for hele spektret af mulige politiske foranstaltninger, herunder benchmarks og standarder, samt vedvarende bestræbelser inden for forskning, udvikling og innovation
· der navnlig fokuseres på de europæiske kernesektorer og sektorer, der ganske vist rummer større samfundsmæssige udfordringer, men har et forretnings- og beskæftigelsesmæssigt potentiale
· der lægges vægt på den komplementære karakter af de forskellige typer af tværgående teknologi og på konvergensen mellem de berørte sektorer, som er blevet mulige som følge af overgangen til en digital økonomi
· der udvikles nye aktiviteter, såsom vedvarende energiformer og kreative industrier – sektorer, hvor EU har en fordel, og som har potentiale til at skabe mange arbejdspladser – samt, at disse fremmes, og at
· Kommissionen med regelmæssige mellemrum fremlægger fremskridtsrapporter;
129. er af den opfattelse, at EU’s industripolitik også bør baseres på praktiske projekter, som giver europæiske virksomheder og borgere konkrete fordele, som f.eks. GMES-, Galileo- og ITER-projekterne;
130. bemærker, at EU-industrien i stadig højere grad er afhængig af servicen over for virksomhederne, og at det derfor nødvendigt at være særlig opmærksom på samtlige led i produktionskæden; glæder sig i denne forbindelse over den vilje, som Kommissionen udviser ved at lægge større vægt på disse indbyrdes afhængighedsforhold;
131. bekræfter nødvendigheden af, at der hurtigt gøres fremskridt inden for kapitlet om den indbyrdes forbindelse mellem EU-virksomheder, således at informationen kan gøres gennemskuelig og pålidelig for såvel producenter som forbrugere;
132. understreger betydningen af turistsektoren i EU – verdens største turistmål – og henviser til, at den i visse regioner er grundpillen i økonomien; støtter Kommissionens strategi til forbedring af turistsektorens konkurrenceevne ved hjælp af foranstaltninger vedrørende kvalitet, bæredygtighed og styrkelse af Europas image som turistdestination;
133. opfordrer Kommissionen til at overholde de køreplaner og konklusioner, som er udviklet i forbindelse med industrispecifikke tilgange; mener, at disse køreplaner giver industrien en langsigtet planlægningssikkerhed, og at de udgør et værdifuldt redskab i bestræbelserne på at forblive konkurrencedygtige;
Ansvar
134. er af den opfattelse, at den europæiske industri og alle aktører bør øge deres investeringer og erhvervsmæssige, sociale og miljømæssige engagementer og arbejde tæt sammen med henblik på at udvikle gode rammebetingelser; mener, at industrien bør bevare investeringer og produktion i Europa, fastholde sine egne forskningsbestræbelser og tilstræbe bæredygtig vækst, innovation og rimeligt lønnet beskæftigelse; mener, at industrien har en rolle at spille i udviklingen af en ny kvalifikationskultur, idet den kan tilbyde gode muligheder for uddannelse af høj kvalitet og endnu flere innovative og bæredygtige produkter og processer, og at den i videst muligt omfang bør indgå strategiske partnerskaber i Europa;
135. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde nye mæglingsstrategier til overvågning og etablering af ny infrastruktur og til at gennemføre dem for i højere grad at inddrage borgerne, således at det bliver muligt hurtigt at indføre den infrastruktur, som er nødvendig for en bæredygtig fornyelse af det industrielle grundlag (f.eks. intelligente netværk, vindkraftanlæg og nye jernbanelinjer);
136. er overbevist om, at den globale økonomiske krise tydeligt har påvist, at der er behov for, at virksomhederne udviser den fornødne omhu i overensstemmelse med principperne om virksomhedernes sociale ansvar (VSA), både med hensyn til god selskabsledelse, respekt for miljøet og social ekspertise;
Regioner
137. understreger, at regionale strukturer udgør et vigtigt bidrag til styrkelsen af industrien i Europa; mener, at kompetenceklynger og innovationssammenhænge (virksomheder, universiteter, forskningscentre, teknologisk service, uddannelsesinstitutioner m.v.) samt netværk bestående af virksomheder (værdikæder, synergier) og med andre aktører er af afgørende betydning for investeringsbeslutninger; mener derfor, at
· innovative klynger og netværk, navnlig de europæiske konkurrenceklynger og de nye innovative partnerskaber, som skal lanceres i 2011 som et led i initiativet "Innovation i EU", især inden for området centrale støtteteknologier, bør ydes bedre støtte, for at man på en koordineret måde dermed kan fremme overførsel af viden og teknologi samt forskning, kvalifikationsudvikling og infrastruktur, hvilket også bør prioriteres højt i Den Europæiske Fond for Regionaludvikling
· regionale netværksstrukturer og landdistrikter bør understøttes af EU i deres fremme af det industrielle grundlag
· klyngerne og netværkene bør sammenlægges inden for rammerne af de europæiske platforme med henblik på at styrke støtten hertil
· initiativer som "borgmesteraftalen" og "intelligente byer" bør støttes som en industri, ligesom SMV’er også bør drage fordel af disse,
· Den Europæiske Investeringsbank bør styrke forbindelsen mellem industripolitik og territorial samhørighed;
138. anerkender den europæiske industris bidrag til visionen om socioøkonomisk og territorial samhørighed og mener, at en livskraftig industri er en ufravigelig betingelse for økonomisk vækst og social stabilitet i EU’s regioner;
139. opfordrer derfor til konsekvent udnyttelse og styrkelse af de forhåndenværende videnskabelige og teknologiske kompetencer i regionerne, navnlig inden for nøgleteknologier, samt til øget fremme af klyngepolitikken;
140. minder om, at etableringen af hensigtsmæssige digitale infrastrukturer og indførelsen af innovative teknologier er et strategisk element i bestræbelserne på at øge EU-regionernes og EU- industriernes konkurrenceevne, at ikt-sektoren spiller en central rolle for forøgelse af produktiviteten i andre brancher, at moderne kommunikationsinfrastruktur med høj transmissionskapacitet primært bør installeres i underforsynede områder, og at dette vil kunne bidrage til et gunstigt klima for offentlige og private investeringer og, nok så vigtigt, bidrage til at hæve niveauet for digitale færdigheder i erhvervslivet;
o
o o
141. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne.
- [1] Vedtagne tekster, P7_TA-PROV(2010)0223.
- [2] Vedtagne tekster, P7_TA-PROV(2010)0209.
- [3] EUT C 279E af 19.11.2009, s. 65.
- [4] http://ec.europa.eu/enterprise/newsroom/cf/document.cfm?action=display&doc_id=5784&userservice_id=1
BEGRUNDELSE
Den europæiske industri i hovedtræk
EU’s industri tegner sig for rundt regnet en tredjedel af bruttoværditilvæksten i EU, idet industriprodukter udgør næsten 3/4 af EU’s eksport og skaber 1/3 af beskæftigelsen, således at industrien sørger for livsunderhold til godt 57 mio. mennesker. Hvis man tager dens multiplikatoreffekt i betragtning, ifølge hvilken hvert eneste job i industrien skaber ca. to yderligere jobs i beslægtede sektorer, er dens indvirkning på beskæftigelsen endnu større.
Industrien i EU27 (Eurostat)
|
|
% af bruttoværditilvækst (2008) |
Beskæftigelse (2008) % af total mio. |
# af virksomheder i tusinder (2007) |
||
|
Råstofindvinding |
1 |
0.4 |
0.8 |
21.4 |
|
|
Fremstillingsvirksomhed |
16.8 |
16.8 |
37.0 |
2 323 |
|
|
Elektricitets-, gas- og vandforsyning |
2.3 |
0.8 |
1.7 |
36.0 |
|
|
Bygge- og anlægsvirksomhed |
6.4 |
8.4 |
17.0 |
3 090 |
|
|
I alt |
26.5 |
26.4 |
56.5 |
5 470.4 |
|
Genopdagelse af industrien i Europa
Den seneste dybe økonomiske krise har ramt den europæiske industri. Men krisen har også sat fokus på industriens betydning for EU’s økonomi og gjort det klart, at der ikke er blevet gjort nok for at tilgodese dens behov ordentligt i den aktuelle udfordrende situation. Industrien kommer nu om dage ofte i anden række efter den meget omtalte tjenesteydelsessektor og sektor for finansielle tjenester. I EU's industripolitik er man blevet ved med at fokusere på, at markederne burde regulere sig selv, og dette er indtil videre først og fremmest blevet gennemført ved hjælp af enkeltstående foranstaltninger og næsten uden koordinering på tværs af medlemsstaterne. Industripolitikken har i vid udstrækning været en reaktion på ændrede vilkår og har sjældent været baseret på fremadrettede analyser.
de konstante udfordringer
Industrien befandt sig allerede i en omstruktureringsproces, før den økonomiske krise satte ind. Nu står den over for en række udfordringer, der er gensidigt forstærkende:
a) Industrien har altid været alvorligt påvirket af de stadig hurtigere forandringer i udviklingen af den globale økonomi. Grænsen mellem udviklede lande og udviklingslande og deres respektive traditionelle styrkeområder ændrer sig dagligt på grund af den stadig mere intensive konkurrence. Efterspørgslen på det globale marked udvikler sig hastigt og kræver omorientering, omstrukturering og omspecialisering i virksomhederne. Den nye internationale arbejdsdeling med hurtigt voksende økonomier som Kina, Indien, Brasilien og Rusland øger presset fra globaliseringen.
b) En ny form for globalisering er under udvikling og går i retning af et globalt vidensamfund, hvor innovation og forskning udmanøvrerer menneskets arbejdsindsats og manuelt arbejde som drivkraften bag vækst og konkurrenceevne.
c) Klimaændringerne er irreversible og kan ikke gøres til genstand for forhandling. Udbruddet i det globale økonomiske kapløb har lagt et enormt pres på alle typer ressourcer. Fordi det er nødvendigt at mildne klimaændringerne og sikre den biologiske mangfoldighed, og fordi man er ved at løbe tør for råmaterialer samtidig med, at efterspørgslen vokser, er industrien nødt til at bevæge sig hen mod en kulstoffri og ressourceeffektiv produktion.
d) Forskydninger i befolkningssammensætningen ændrer på grundlæggende vis både forbruger– og leverandørprofilen. Den stadige stigning i den gennemsnitlige levealder kræver nye produkter, nye transportformer og en ny måde at organisere arbejdskraft på. Der vil opstå mangel på kvalificeret arbejdskraft.
e) Den hastige urbanisering skaber nye udfordringer bl.a. på områderne mobilitet, bygninger og logistik.
Styrkelse af en fælles tilgang til industripolitikken
I Europa 2020-strategien anerkendes for første gang, at der er behov for en ny tilgang i form af et flagskibsinitiativ. Tiden er inde til, at EU drager fuld nytte af de fælles muligheder for bæredygtig fornyelse og yderligere udvikling af det industrielle grundlag med kvalitetsjobs. Den europæiske industri bør bevare sit lederskab på kerneområderne og ikke falde tilbage og bare følge efter de andre. Tiden er inde til, at EU vælger sin egen vej for fremtidens industri. EU er nødt til at sikre sig, at værditilvæksten skabes i EU selv.
Det er klart, at en succesfuld industripolitik skal indlejres i både
§ en ny arkitektur i den finansielle sektor og
§ en særlig makroøkonomisk koordinering af den økonomiske, skattemæssige og budgetmæssige politik med sigte på vækst og beskæftigelse uden skattemæssig dumpning (f.eks. harmonisering af selskabsskatten).
Fiaskoen i systemet med selvregulering på de finansielle markeder skal resultere i en ny omfattende lovgivningsmæssig ramme, der kan bringe det finansielle system tilbage til dets egentlige virke: at få opsparing til at blive til produktive investeringer, navnlig for industrien og SMV’erne.
Man bør udnytte de muligheder, der ligger i EU-traktatens artikel 173. EU og medlemsstaterne bør i fællesskab udvikle en sammenhængende og utvetydig industripolitik tillige med en klar strategi og indikatorer til at sikre og overvåge, at det bliver en succes. De forskellige tendenser inden for industripolitikken (protektionisme, governance, incitamenter, konkurrenceevne) bør ikke få lov til at komme ud af kontrol.
En ny integreret og bæredygtig industripolitik i EU
EU’s industripolitik bør orienteres både mod en bæredygtig, miljømæssigt effektiv og globalt konkurrencedygtig fornyelse af det industrielle grundlag og mod en bæredygtig overgang fra hovedsageligt produktionsindustri til vidensindustri. Det er af afgørende betydning at integrere alle EU-politikker heri ved at samle alle aspekter af betydning for industrien. Dette kræver et nyt niveau af samarbejde internt i Kommissionen og samarbejde med alle berørte parter.
Efter ordførerens mening er der 15 centrale “hjørnesten”, som den nye tilgang til industrien i Europa skal tilgodese:
1) Etablering af en innovationskæde
Vi har brug for industrirelateret forskning, udvikling af innovation og anvendelse – hele innovationskæden. Ved innovation forstås ikke kun teknologisk innovation; derved forstås også organisatorisk innovation, innovation af forretningsmodeller, produktdesign og kvalitet. For at fremme innovation er det nødvendigt at skabe innovationsvenlige rammebetingelser, for så vidt angår normer, standarder, patenter og beskyttelse af immaterielle rettigheder. Nye tværsektorielle basisteknologier (f.eks. ikt, mobilitet, energi, bio- og nanoteknologi) bør fremhæves og tilstræbes. Der er brug for sammenhængende strategier, der muliggør indbyrdes tilnærmelse og samarbejde mellem forskellige innovative sektorer. EU’s innovationspolitik bør rettes mod hullerne i værdikæden. På fremtidens vigtigste områder såsom bæredygtighed, befolkningsmæssige forandringer og urbanisering kræves der nye løsninger.
2) Fremme af ressourceeffektivitet
I de sidste årtier har arbejdsproduktivitet udviklet sig meget hurtigere end ressourceproduktivitet (energi og materiale). I industrien udgør arbejdsomkostningerne omkring 20 % og ressourceomkostningerne 40 %. En kraftig stigning i ressourceproduktiviteten på grundlag af EU's standarder, incitamenter, fælles mål, virksomhedernes mål samt fremme af systemer til den bedste tilgængelige teknologi styrker bæredygtighed og global konkurrenceevne for den europæiske industri med nye markedsperspektiver i globale værdikæder og sikrer jobs i Europa. Der bør foretages en beregning af virksomhedernes “økologiske rygsæk”, der kommer til udtryk i en obligatorisk bæredygtighedsrapport.
3) Klare mål for bæredygtige produkter
Den bæredygtige produktion skal forbedres ved hjælp af koordinerede, miljømæssigt innovative produktstandarder baseret på livscyklusanalyser (f.eks. direktiv om miljøvenligt design, standarder for bygninger og biler).
4) Anvendelse af offentlige udbud
Offentlige udbud bør anvendes som et instrument til at introducere nye og bæredygtige produkter og tjenester med i både den offentlige og den private sektor. De muligheder, direktiv 2004/18/EF giver[1], bør udnyttes konsekvent. Derudover er de behov for at målrette offentlige udgifter bedre mod investeringer i fremtiden, fortrinsvis til gavn for videnøkonomien og industriel innovation.
5) Styrkelse af produktionen af ren energi
Energipolitik og industripolitik er nært forbundne med hinanden. En god energiforsyning er en nødvendighed, og vedvarende energier udgør de nye vækstmarkeder, der fører til nye kvalitetsjobs. Industripolitikken har brug for en langsigtet energipolitik, der sikrer klimaforandringspolitikken, rimelige energipriser og forsyningssikkerhed og samtidig hindrer CO2-lækage.
6) En overbevisende råvarestrategi
Den europæiske industri er afhængig af at have pålidelig adgang til råvareressourcerne, hvilket er blevet stadig mere problematisk. Ud over en retfærdig sikring af tilstrækkelige ressourceforsyninger er der behov for samtidig at udvikle en egentlig politik med henblik på at opnå en høj procentdel af genanvendelse af eksisterende ressourcer (f.eks. direktivet om affald af elektrisk og elektronisk udstyr) og sætte en stopper for eksport af affald, samt at understøtte dette med den nødvendige forskning og udvikling. Det vil til stadighed være nødvendigt at gøre op med hindringer mod en fair international handel med de vigtigste industrielle ressourcer.
7) Tilpasning af handelen med henblik på retfærdig sameksistens og bæredygtig produktion
Den internationale handelspolitik er helt klart en central faktor i en bæredygtig produktion. Handel er ikke et mål i sig selv, men en del af en industriel strategi. Handelspolitik bør give adgang til vigtige og voksende markeder på et retfærdigt grundlag. Det multilaterale, regelbaserede system under WTO med dets tvistbilæggelsesordning er det mest effektive og retmæssige middel til at forvalte og udvide handelsforbindelserne på en gennemsigtig måde. Bæredygtig produktion kræver et ordentligt arbejdsklima og en ordentlig aflønning samt obligatoriske miljøstandarder. Dette bør nedfældes i handelsaftaler.
8) Hovedtræk i en obligatorisk sektoriel industripolitik
For de forskellige sektorielle tilgange (taskforcer, rådgivende udvalg på højt plan, innovationsplatforme, f.eks. LeaderShip, Cars 21, IKT-taskforcen, arbejdsgruppe på højt plan om den kemiske industri) bør der opstilles klare rammer og et strategisk indhold med sektorielle konsekvensvurderinger og handlingsplaner med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling.
9) Inddragelse af SMV’er
De små og mellemstore virksomheder bør styrkes som rygraden i den europæiske industri ved hjælp af en forbedret teknologioverførsel, adgang til finansiering i form af banklån, risikovillig kapital samt fællesskabsfinansiering via rammeprogrammer. Derudover bør man stimulere SMV’ernes deltagelse i offentlige udbud, så de får en større andel heraf, og give dem bedre muligheder for internationalisering.
10) Udvikling af regionale indsatsområder
EU’s politik skal fremme innovative klynger bedre for at udvikle vidensoverførsel, forskningsaktiviteter, kvalifikationsudvikling og infrastrukturer på en koordineret måde. Etablering af europæiske konkurrenceklynger og nye grupperinger med forskellige innovationsaktører (virksomheder, universiteter og forskningscentre - "økosystemer") og industrinetværk med et operationelt flow af viden samt inddragelse af mange aktører er af afgørende betydning, når der skal træffes en investeringsbeslutning. Den Europæiske Investeringsbank er nødt til at styrke forbindelsen mellem industripolitik og territoriel samhørighed.
11) Foregribelse af industrielle forandringer
Industripolitikken bør i stadig stigende omfang prøve at foregribe og forberede sig på forandringer ved at udarbejde langsigtede strategier. Der er brug for et nyt instrument og omfattende inddragelse af arbejdsmarkedets parter.
12) Forberedelse af omstruktureringer
Der bør udvikles et perspektiv for arbejdstagere og virksomheder, der er ramt af omstrukturering som følge af strukturelle forandringer eller globaliseringen. Dette kunne ske ved at oprette en taskforce for omstruktureringer og tillægge EU’s strukturfonde en større rolle i forbindelse med omstruktureringsprocedurerne. Med hensyn til regionale forskelle er det nødvendigt at sætte ind, navnlig i de nye medlemsstater med afindustrialiseringsprocesserne.
13) Forbedring af kvalifikationer
Udbuddet af relevant kvalificeret arbejdskraft kan ikke følge med behovet for omstrukturering og fornyelse af den europæiske industri. Det er nødvendigt at bringe en dialog i stand mellem de offentlige myndigheder, der har ansvaret for ændringer i uddannelsessystemerne, og arbejdsmarkedets parter med henblik på at finde praktiske løsninger på, hvordan man forvalter overgangen fra skole til arbejdsmarked, og hvordan man organiserer yderligere kvalifikationsforløb på en sådan måde, at det er til mest mulig gavn for både arbejdsgivere og arbejdstagere. Innovation og kvalifikation kræver yderligere udvikling på universitetsniveau.
14) Øget arbejdstagerdeltagelse i beslutningsprocesserne
Øget deltagelse fra arbejdstagernes side sikrer en kvalitativ udvikling og forebygger dårlige arbejdsbetingelser i fornyelsesprocessen. Faste rammer for virksomhedernes sociale ansvar understøtter en social og bæredygtig udvikling af virksomhederne.
15) Langsigtede politikker
Ud over en integreret tilgang til europæisk industripolitik kræver investeringsbeslutninger og innovationscyklusser i industrien også langsigtede lovgivningsmæssige perspektiver.
En integreret og bæredygtig industripolitik er den ene side af sagen. Den anden side udgøres af en klar forpligtigelse fra industriens side til investeringer, styrket forskningskapacitet, bidrag til en ny kultur på kvalifikationsområdet, ressourceeffektive produkter og produktionsmetoder i EU, og til strategiske partnerskaber blandt virksomhederne i EU.
- [1] EUT L 134 af 30.4.2004, s. 114-240.
UDTALELSE fra Udvalget om International Handel (3.12.2010)
til Udvalget om Industri, Forskning og Energi
om en industripolitik for en globaliseret verden
2010/2095(INI).
Ordfører for udtalelse: Gianluca Susta
FORSLAG
Udvalget om International Handel opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. mener, at EU's handelspolitik - inden for WTO's multilaterale rammer og inden for rammerne af et gennemsigtigt og effektivt reguleret marked - har brug for et effektivt produktionsgrundlag, der støttes af passende sektorpolitikker, og som er orienteret mod vækst og bæredygtig udvikling;
2. er overbevist om, at en innovativ og kvalitetsbetonet industriel aktivitet er afgørende for EU's handelspolitik og konkurrenceevne i forbindelse med EU's 2020-strategi og som svar på den økonomiske og finansielle krise med henblik på at kunne nedbringe arbejdsløsheden og medlemsstaternes gæld, omfordele rigdommene på en mere retfærdig måde og beskytte den europæiske samfundsmodel;
3. mener, at EU i sine industripolitikker i særlig grad bør fokusere på følgende: støtte til miljøvenlig, energibesparende og kulstoffattig produktion, beskyttelse af intellektuel ejendom, opbygning af SMV-kapital og adgang til finansiering, mere internationalt aktive SMV'er, liberalisering af beskyttede markeder, kursstabilisering, fremme af retsbeskyttelse af europæiske virksomheder i udlandet samt bekæmpelse af unfair konkurrence, konkurrencefordrejning og forfalskning;
4. mener, at det økonomiske opsving, hjulpet på vej af beslutninger truffet af EU i koordinering med medlemsstaterne, vil bane vejen for nye muligheder for de europæiske virksomheder, som i stadig højere grad vil skulle konkurrere på globale, åbne og gennemsigtige markeder;
5. mener, at ekstern konkurrenceevne er af afgørende betydning for EU, og at det bygger på fair konkurrence mellem indenlandske og udenlandske producenter; er derfor af den opfattelse, at der skal træffes foranstaltninger til sikring af, at europæiske virksomheder ikke trues af unfair praksis; fremhæver betydningen af et system med effektiv handelsbeskyttelse og gør opmærksom på behovet for om nødvendigt at gøre brug af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter over for lande, der ikke overholder internationale handelsregler eller frihandelsaftaler med EU;
6. understreger nødvendigheden af at forsvare EU’s interesser ved forhandlinger om fremtidige handelsaftaler med henblik på at beskytte industri og beskæftigelse og kræver, at sådanne aftaler udformes på en sådan måde, at de udgør en del af en industripolitisk strategi baseret på fair konkurrence; mener også, at det bør blive standardpraksis at medtage juridisk bindende klausuler om sociale og miljømæssige normer i frihandelsaftaler;
7. mener også, at man i retningslinjerne for EU’s industripolitik på behørig vis bør tage mere ensartet toldkontrol i betragtning som et vigtigt middel til bekæmpelse af forfalskning og til beskyttelse af de europæiske forbrugere; mener, at en industripolitik også bør sikre, at systemerne til toldopkrævning i lande ved EU's grænser harmoniseres for at undgå uligheder og negative følger for importørernes interesser og udviklingen af EU’s industristruktur;
8. mener, at EU's industripolitik bør sikre overensstemmelse med princippet om gensidighed i handelsbestemmelser med henblik på at beskytte europæiske virksomheder og markedsregler i forhold til EU’s økonomiske partnere og konkurrenter;
9. anmoder Kommissionen om sikre, at retningslinjerne for den europæiske industripolitik bliver udgangspunkt for udformningen af konkrete lovgivningsredskaber til fremme af EU's handel.
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
|
Dato for vedtagelse |
2.12.2010 |
|
|
|
||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
21 3 1 |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
William (The Earl of) Dartmouth, Laima Liucija Andrikienė, David Campbell Bannerman, Harlem Désir, Christofer Fjellner, Joe Higgins, Yannick Jadot, Metin Kazak, Bernd Lange, David Martin, Vital Moreira, Godelieve Quisthoudt-Rowohl, Tokia Saïfi, Helmut Scholz, Peter Šťastný, Robert Sturdy, Keith Taylor, Paweł Zalewski |
|||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
George Sabin Cutaş, Małgorzata Handzlik, Syed Kamall, Jörg Leichtfried, Michael Theurer, Jarosław Leszek Wałęsa |
|||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2 |
Markus Pieper, Giommaria Uggias |
|||||
UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (3.12.2010)
til Udvalget om Industri, Forskning og Energi
om en industripolitik for en globaliseret verden
(2010/2095(INI))
Ordfører for udtalelse: Olle Ludvigsson
FORSLAG
Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. mener, at det ved skabelsen af de bedste rammer for at opretholde og udvikle en stærk, konkurrencedygtig, bæredygtig og varieret industriel base i Europa og støtte fremstillingssektorernes overgang til større energi- og ressourceeffektivitet er nødvendigt at sikre ordentlig beskæftigelse og social samhørighed;
2. mener, at det er nødvendigt at fastholde og styrke Europa på det globale, industrielle landkort, navnlig da EU's investeringsforpligtelser inden for f.eks. klimaændring og energi medfører nye industrielle muligheder, hvilket vil give beskæftigelsesmuligheder på højtkvalificerede områder;
3. opfordrer til fornyede investeringer i Europas industrielle arbejdsstyrke med kraftig fokus på dialogen mellem arbejdsmarkedets parter inden for de enkelte sektorer for at kunne håndtere strukturelle ændringer som følge af globaliseringen og udviklingen af en ressource- og energieffektiv økonomi; opfordrer arbejdsmarkedets parter i de sektorer, hvor arbejdsløsheden er faldende, til hurtigt at tage udfordringen op og støtte både den enkelte arbejdstager og sektoren i overgangsfasen; understreger betydningen af overgangssikkerhed ved hjælp af velfungerende sociale sikkerhedssystemer, da disse kan lette den enkeltes overgang til sektorer, hvor der skabes beskæftigelse;
4. opfordrer til at anvende enhver tænkelig foranstaltning, der har til formål at stimulere innovative industrier og nye teknologier som f.eks. skattenedsættelser og reduktion af administrative byrder, og at bremse overdreven regulering for at skabe vækst og nye arbejdspladser;
5. mener, at EU i betragtning af den faldende produktivitetsforskel i forhold til de nye vækstøkonomier må arbejde hårdere for at øge konkurrencefordelene, og at en ny langsigtet strategi for en bæredygtig industri i EU er et nødvendigt element i EU's 2020-strategi; mener, at denne skal fokusere på avancerede industrier, som kan være konkurrencedygtige på den globale scene, og avancerede innovative teknologiske løsninger inden for bl.a. energiforsyning og reduktion af CO2-emissioner, og at denne strategi bør føre til en reel flytning af beskæftigelsen til virksomheder med kulstoffattig økonomi, bør gøre viden og kreativitet til den vigtigste ressource hos mennesker, i virksomheder og regioner samt fremme arbejdsmarkedsøkonomien og aktivt støtte innovation, investeringer, faglig uddannelse, livslang læring, overførsel af viden og færdigheder og kvalitativ jobskabelse inden for nye områder, og navnlig sikre unge menneskers adgang til disse nye områder; mener, at en styrkelse af EU's virksomheders og specielt SMV'ers internalisering også vil være nøglen til en styrkelse af vores konkurrenceevne og potentielle vækst i en globaliseret verden;
6. hævder, at en reel flytning af beskæftigelsen vil fremme en kulstoffattig økonomi, gøre viden og kreativitet til den vigtigste ressource hos mennesker, i virksomheder og regioner, og aktivt støtte innovation, investeringer og jobskabelse inden for nye områder, hvor en stærk international konkurrence skal imødegås med passende investeringer og forening af kompetencer og ressourcer;
7. understreger behovet for at fremme unges adgang til arbejdsmarkedet gennem rimeligt lønnede praktikantophold og lærlingeuddannelser af høj kvalitet;
8. kræver, at industrisektoren engagerer sig i økoinnovation for at fremme beskæftigelsespotentialet; bemærker i denne forbindelse, at tilvejebringelse af information til iværksættere gennem demonstration af nye forretningsmuligheder vil være afgørende for, om en strategi, der sigter mod udvikling af en økonomi med effektiv ressourceudnyttelse og en bæredygtig industri, bliver en succes;
9. mener, at det er nødvendigt at opbygge kompetencer hos alle arbejdstagere uanset alder og evner for at sikre omskoling og foregribe behovet for nye færdigheder i forbindelse med nye job, og at dette vil være særlig vigtigt som strategi til nedbringelse af arbejdsløsheden, navnlig ungdomsarbejdsløsheden, der er sit højeste i EU på grund af krisen; mener, at dette bør finansieres af offentlige og private ressourcer og sammenkobles med en omlægning af ESF's prioriteter, således at der skabes skræddersyede uddannelsesløsninger; mener, at de fornyede bestræbelser på at overvinde færdighedskløften inden for mange industrisektorer bør gøre dette spørgsmål til en prioritet inden for mange områder som f.eks. uddannelses-, arbejdsmarkeds- og videnskabspolitikken, og at der også vil være behov for overvågning af nye færdighedsbehov i samarbejde med arbejdsmarkedets parter;
10. mener, at en industripolitik for en globaliseret verden kun kan nå sine mål, såfremt den omfatter en overvejelse af de aktuelle regionale forskelle som følge af den deindustrialisering, der er en konsekvens af globaliseringen; understreger på den baggrund den kritiske rolle, EU's regionalpolitik og strukturfondene spiller;
11. påpeger, at uddannelse og livslang læring for arbejdstagere, der påvirkes af ændringer i en virksomheds eller branches produktionsprocesser, også skaber nye job; opfordrer EU til at udvikle en ramme, der gør det muligt at forudse forandringer og omstrukturering, navnlig inden for produktion, og som giver alle berørte arbejdstagere ret til at tage del i uddannelse og livslang læring;
12. kræver en forbedring og forenkling af anerkendelsen af faglige kvalifikationer, ikke blot inden for EU men også fra tredjelande, så industrisektoren mere effektivt kan imødekomme efterspørgslen efter kvalificeret arbejdskraft;
13. opfordrer Kommissionen til at tage initiativ til at foreslå støtte til professionsskifte for at nedbringe sociale uligheder, fremme ILO's dagsorden for ordentligt arbejde og at udnytte EU's beskæftigelsesretningslinjer til at definere den sikkerhed, der skal være til stede gennem hele forløbet under et professionsskifte;
14. opfordrer Kommissionen til at skabe rammerne for grænseoverskridende kollektive forhandlinger for at bidrage til, at grænseoverskridende aftaler kan håndhæves, og for at håndtere udfordringerne i forbindelse med organisering af arbejde, uddannelse, arbejds- og beskæftigelsesforhold.
15. opfordrer Kommissionen til yderligere at fremme udviklingen af den integrerede tilgang ved at samle alle de politikker, der indvirker på industrisektoren og navnlig jobskabelsen inden for EU's industri – bæredygtighed, regionalpolitik, socialpolitik, uddannelse, handel, konkurrence og makroøkonomiske politikker m.v.,
16. anser det for væsentligt for Unionens sociale og økologiske fremtid, at de unge gøres opmærksom på det høje niveau af specialuddannelse og almen uddannelse, der er behov for, hvis de senere vil ansættes inden for industrisektoren;
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
|
Dato for vedtagelse |
2.12.2010 |
|
|
|
||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
39 1 2 |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Regina Bastos, Jean-Luc Bennahmias, Mara Bizzotto, Milan Cabrnoch, David Casa, Derek Roland Clark, Sergio Gaetano Cofferati, Marije Cornelissen, Frédéric Daerden, Karima Delli, Sari Essayah, Richard Falbr, Ilda Figueiredo, Pascale Gruny, Thomas Händel, Marian Harkin, Roger Helmer, Nadja Hirsch, Vincenzo Iovine, Liisa Jaakonsaari, Danuta Jazłowiecka, Ádám Kósa, Jean Lambert, Veronica Lope Fontagné, Olle Ludvigsson, Elizabeth Lynne, Thomas Mann, Elisabeth Morin-Chartier, Csaba Őry, Elisabeth Schroedter, Joanna Katarzyna Skrzydlewska, Jutta Steinruck, Traian Ungureanu |
|||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Raffaele Baldassarre, Vilija Blinkevičiūtė, Edite Estrela, Julie Girling, Sergio Gutiérrez Prieto, Filiz Hakaeva Hyusmenova, Antigoni Papadopoulou, Evelyn Regner, Birgit Sippel, Csaba Sógor |
|||||
UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (11.1.2011)
til Udvalget om Industri, Forskning og Energi
om en industripolitik for en globaliseret verden
(2010/2095(INI))
Ordfører for udtalelse: Jürgen Creutzmann
FORSLAG
Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. understreger, at enhver ambitiøs industripolitik i EU bør bygge på den sociale markedsøkonomi, og at den skal være baseret på et stærkt indre marked, både inden for EU's grænser og i sin eksterne dimension, og at den bør tage sigte på at reducere transaktionsomkostningerne for at fremme en konkurrencedygtig og bæredygtig industri i Europa; mener i denne forbindelse, at alle industripolitiske instrumenter (som f.eks. forsknings- og udviklingspolitikken, energipolitikken, konkurrencepolitikken, handelspolitikken og ”intelligent regulering”) skal tages til hjælp, når der skal reageres på globaliseringens muligheder og udfordringer;
2. er af den opfattelse, at EU’s industripolitik også bør baseres på praktiske projekter, som giver europæiske virksomheder og borgere konkrete fordele, som f.eks. GMES-, Galileo- og ITER-projekterne;
3. understreger nødvendigheden af, at der i forbindelse med udformningen og gennemførelsen af industripolitik i EU tages hensyn til de betingelser, som industriaffaldsprodukter, især giftigt affald, deponeres under, og hvor det sendes hen, for at sikre at industriaffald ikke bliver en miljømæssig, økonomisk eller social byrde for samfundene i såvel EU som tredjelande;
4. bemærker, at fuldendelsen af det indre marked er væsentlig for den europæiske industris konkurrenceevne og vækst; understreger, at de europæiske industrier har brug for en reel ramme, hvor de kan skabe og udvikle varer og tjenesteydelser på europæisk plan, og bifalder i denne forbindelse de forslag, der er indeholdt i loven om det indre marked; opfordrer Kommissionen til at identificere anvendelsesområdet for effektivitetsfremmende harmonisering og forbedret styring inden for rammerne af loven om det indre marked, navnlig for så vidt angår moms, intellektuelle ejendomsrettigheder og EU-patentet, global standardisering, mærkning samt specifikke sektorbestemte normer;
5. opfordrer medlemsstaterne til at spille en mere aktiv rolle i forvaltningen af det indre marked ved at forbedre samarbejdet mellem de nationale myndigheder og ved at styrke den praktiske gennemførelse, anvendelse og overholdelse af bestemmelserne for det indre marked; opfordrer medlemsstaterne til at sænke transaktionsomkostningerne gennem supplerende foranstaltninger, f.eks. en mere effektiv forvaltning over nettet;
6. understreger behovet for, at de offentlige myndigheder støtter udviklingen af nøgleteknologier og understreger, at udarbejdelsen af normer må fremskyndes, eftersom dette er af afgørende betydning for at kunne bevare EU's industrielle konkurrencedygtighed og stimulere ny vækst, og at dette navnlig gælder udviklingen af normer, der stimulerer innovation som et middel til at imødegå de nye miljømæssige og sociale udfordringer;
7. bemærker, at det europæiske standardiseringssystem i vid udstrækning har bidraget til virkeliggørelsen af det indre marked og EU-industriens konkurrencedygtighed; opfordrer ikke desto mindre Kommissionen til at fremsætte forslag til, hvorledes kvaliteten af de europæiske standarder kan forbedres yderligere, og til at fremskynde standardiseringsprocedurerne for at sikre, at det ved hjælp af de nye teknologier lykkes endnu hurtigere at fremstille innovative produkter til afsætning på det indre marked; bemærker, at enhver fremtidig forbedring skal sikre et tæt forhold mellem standardiseringsprocessen og markederne og øge de små og mellemstore virksomheders deltagelse og adgang;
8. understreger nødvendigheden af, at der i det europæiske standardiseringssystem tages hensyn til de små og mellemstore virksomheders og håndværksvirksomhedernes særlige kendetegn, især ved at sænke omkostningerne i forbindelse med adgang til standarderne, udbredelse af standarder (gennem offentliggørelse af oversigtsdokumenter) og ved at stille finansiel støtte til rådighed; insisterer på, at de nationale standardiseringsmyndigheder kommer til at spille en nøglerolle i arbejdet med at fremme og styrke de små og mellemstore virksomheders og håndværksvirksomhedernes deltagelse i standardiseringsprocessen under overholdelse af princippet om national uddelegering;
9. understreger den økonomiske betydning for EU’s industristruktur af de små og mellemstore virksomheder og håndværksmæssige fremstillingsvirksomheder; insisterer derfor på, at det “tænk småt først”-princip, som blev fremsat i loven for små virksomheder ("Small Business Act"), gøres til ledende princip bag EU's nye industripolitik for at sikre, at der ved udarbejdelsen og gennemførelsen af denne politik tages hensyn til disse virksomheders særlige kendetegn;
10. understreger, at EU's industripolitik bør tage hensyn til hele forsyningskæden, som i vid udstrækning hviler på de små og mellemstore virksomheder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udbygge og forbedre initiativer, såsom f.eks. erhvervsstøttenetværket ”Enterprise Europe Network”, for at gøre de små og mellemstore virksomheder opmærksomme på de potentielle fordele, de kan opnå ved at indgå i samarbejde på tværs af grænserne, og at øge antallet af små og mellemstore virksomheder, der kan nyde godt af støtte med henblik på at få adgang til nye markeder, anskaffe ny teknologi og sikre sig fællesskabsmidler eller –finansiering;
11. finder det afgørende, at markedet overvåges effektivt, hvis EU-industrien skal beskyttes mod enhver form for illoyal konkurrence; opfordrer Kommissionen til at fremsætte ambitiøse forslag til en reform af det eksisterende system for markedsovervågning og at styrke EU’s koordinerende rolle mellem de nationale myndigheder med ansvar for markedsovervågning og toldmyndighederne samt at sikre, at der stilles tilstrækkelige ressourcer til medlemsstaternes rådighed;
12. opfordrer Kommissionen til at fortsætte strategien for bedre lovgivning og forbedre styringen af det indre marked, navnlig ved at oprette enstrengede kontaktsteder (”one-stop-shop-schemes”) og fremme grænseoverskridende forvaltning over nettet, idet der tages hensyn til de små og mellemstore virksomheders særlige behov; opfordrer indtrængende til i sine konsekvensanalyser til at udvise større opmærksomhed over for den nye lovgivnings virkninger for industriens konkurrenceevne og foretage en gennemgang af den eksisterende lovgivning med dette for øje;
13. fremhæver, at prækommercielle offentlige indkøb vil kunne sætte afgørende skub i nye markeder på området for innovative og grønne teknologier og samtidig desuden forbedre kvaliteten og effektiviteten af de offentlige tjenester; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre kommunikationen med de offentlige tjenester omkring de eksisterende muligheder for prækommercielle offentlige indkøb;
14. finder, at de prækommercielle offentlige indkøbs betydning som stimulering af et innovativt industrielt grundlag ikke bør undervurderes; anmoder i denne forbindelse EU’s medlemsstater om i fuld udstrækning at benytte de prækommercielle offentlige indkøbs potentiale som en innovativ faktor og et værktøj, der kan forbedre de små og mellemstore virksomheders deltagelse i offentlige indkøb, hvilket gør det muligt effektivt at identificere og stimulere de markeder, som EU's virksomheder kan få mest ud af;
15. er af den opfattelse, at innovation ligger til grund for enhver industripolitik; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme væsentlige teknologier gennem en innovationsfremmende og teknologineutral ramme, idet de sikrer respekten for intellektuelle og industrielle ejendomsrettigheder; mener i denne sammenhæng, at offentlige kontrakter kan spille en vigtig rolle gennem en større vægt på stimulering af innovation og fremme af bæredygtige produkter, især gennem en udbygning af de prækommercielle offentlige indkøb, som er et område, hvor EU er langt bagud i forhold til sine vigtigste konkurrenter; tilskynder de offentlige myndigheder til at støtte offentlighedens accept af nye teknologier på basis af videnskabelige beviser; finder det af afgørende vigtighed at få styrket de menneskelige ressourcer, navnlig gennem foranstaltninger til hindring af hjerneflugt fra EU og ved på innovative områder at skabe ”klynger” (clusters) for at sikre vækst og konkurrencedygtighed i EU, især ved hjælp af offentlig-private partnerskaber;
16. understreger, at beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder er af grundlæggende betydning for beskyttelsen af den europæiske knowhow og fremme af innovation i EU, hvilket især sker ved at intensivere bekæmpelsen af forfalskning og nedsætte patentomkostningerne i EU; appellerer i denne forbindelse til medlemsstaterne og Kommissionen om at fortsætte deres bestræbelser på så hurtigt som muligt at få indført et EU-patent og en hensigtsmæssig tvistbilæggelsesordning samt at øge midlerne til og koordinationen mellem toldmyndighederne og tilsynsmyndighederne for markedet for mere effektivt at kunne opspore forfalskede produkters indtrængen på det indre marked;
17. opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til, såfremt det ikke lykkes at nå til enighed på EU-plan, at videreføre deres bestræbelser på at indføre et EU-patent ved at indføre styrket samarbejde, som gør det muligt at udarbejde en konkurrencedygtig og innovativ EU-industripolitik;
18. bemærker, at EU-industrier med høj værditilvækst udsættes for stigende begrænsninger af adgangen til råvarer (f.eks. ikke-jernholdige metaller) på grund af det hurtigt voksende pres på verdensplan fra vækstøkonomiernes efterspørgsel; understreger, at det først og fremmest drejer sig om at udvikle og udtænke en EU-politik for genbrug af råvarer som støtte for EU’s industripolitik ved at afhjælpe vanskelighederne ved genbrug af affald og i så vid udstrækning som muligt at fremme genanvendelsen af affald; anmoder Kommissionen om at føre an i arbejdet med at udvikle en ny organisationsmodel for bæredygtig produktion under hensyntagen til de cykliske processer, som allerede hersker inden for flere sektorer, som f.eks. fremstilling af aluminiumsprodukter;
19. understreger, at virksomhedernes, navnlig de små og mellemstore virksomheders, adgang til finansiering er utilstrækkelig, og at EU bør nytænke for at lette rammebestemmelserne for en udvikling af investering i realøkonomien; mener, at det især i en budgetmæssig krisetid mere end nogensinde før vil være nødvendigt at undersøge nye finansieringsmuligheder, især ved at mindske fragmenteringen af venturekapitalmarkedet, udvikle nye innovative offentlig-private partnerskaber, som f.eks. fælles initiativteknologier, samt at styrke Den Europæiske Investeringsbanks rolle; understreger nødvendigheden af at lette små og mellemstore virksomheders adgang til den finansiering, der er mulighed for på finansmarkederne;
20. mener, at konkurrencepolitikken, under overholdelse af reglerne i det indre marked, skal opfylde en ambitiøs industripolitiks behov;
21. understreger, at arbejdsmarkedets parter er de bedst kvalificerede til at forvalte de passende justeringer efter den økonomiske krise, og glæder sig over forslaget i loven om det indre marked om, at der gennemføres en fælles høring af arbejdsmarkedets parter med henblik på forhåndsprogrammering af virksomhedsomstrukturering med udgangspunkt i en mere effektiv udnyttelse af midlerne til omstruktureringsformål;
22. bemærker, at EU-industrien i stadig højere grad er afhængig af servicen over for virksomhederne, og at det derfor nødvendigt at være særlig opmærksom på samtlige led i produktionskæden; glæder sig i denne forbindelse over den vilje, som Kommissionen udviser ved at lægge større vægt på disse indbyrdes afhængighedsforhold;
23. bekræfter nødvendigheden af, at der hurtigt gøres fremskridt inden for kapitlet om den indbyrdes forbindelse mellem EU-virksomheder, således at informationen kan gøres gennemskuelig og troværdig for såvel producenter som forbrugere;
24. opfordrer Kommissionen til at sikre lige vilkår på globalt plan for den europæiske industri, hvad angår lovgivningsmæssige krav og adgang til vore partneres markeder, især i forbindelse med offentlige indkøb, samt til at udforme en strategi til at understøtte internationaliseringen af SMV’er. mener, at enhver ambitiøs økonomisk og social strategi fra EU's side skal indeholde en virkelig ekstern dimension; mener, at Europa bør forsvare sine interesser og sine værdier mere assertivt, på et gensidigt grundlag og til gensidig fordel.
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
|
Dato for vedtagelse |
10.1.2011 |
|
|
|
||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
27 2 1 |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Cristian Silviu Buşoi, Lara Comi, António Fernando Correia De Campos, Jürgen Creutzmann, Christian Engström, Philippe Juvin, Sandra Kalniete, Edvard Kožušník, Kurt Lechner, Hans-Peter Mayer, Mitro Repo, Robert Rochefort, Heide Rühle, Andreas Schwab, Laurence J.A.J. Stassen, Bernadette Vergnaud |
|||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Regina Bastos, Cornelis de Jong, Frank Engel, Ashley Fox, Jean-Paul Gauzès, Liem Hoang Ngoc, María Irigoyen Pérez, Othmar Karas, Lena Kolarska-Bobińska, Constance Le Grip, Emma McClarkin, Antonyia Parvanova, Sylvana Rapti, Marek Siwiec |
|||||
UDTALELSE fra Regionaludviklingsudvalget (6.12.2010)
til Udvalget om Industri, Forskning og Energi
om en industripolitik for en globaliseret verden
(2010/2095(INI))
Ordfører for udtalelse: Francesco De Angelis
FORSLAG
Regionaludviklingsudvalget opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. anerkender den europæiske industris bidrag til visionen om socioøkonomisk og territorial samhørighed og mener, at en livskraftig industri er en ufravigelig betingelse for økonomisk vækst og social stabilitet i EU’s regioner;
2. mener, at en EU-industripolitik for en globaliseret verden kun kan nå sine mål, hvis den tager fat på det omfang, hvori EU's politikker er tilpasset de fremtidige udfordringer, som de europæiske regioner og deres industrier allerede nu, men også i de kommende år vil blive stillet overfor, og kun i den udstrækning de respektive EU-politikker fører til øget effektivitet og konkurrenceevne for SMV’er, som er europæisk industris vigtigste drivkraft; understreger med hensyn hertil, at indvirkningerne af demografiske og økonomiske ændringer samt klima- og energiændringer må analyseres yderligere for så vidt angår deres regionale dimension, idet der må tages hensyn til de potentielle regionale skævheder, som disse udfordringer vil kunne skabe, og som således vil påvirke EU-industriers ensartede vækst; understreger regionernes katalysatorrolle med hensyn til at fremme økologiseringen af industrien og udviklingen af vedvarende energiformer;
3. erkender, at EU's industripolitik står over for en tredobbelt udfordring bestående i:
i) at omdanne de central- og østeuropæiske økonomier til markedsøkonomier
ii) at finde en løsning på den senere tids økonomiske afmatning
iii) at sikre den fremtidige industriproduktion;
mener derfor, at fremtidige foranstaltninger bør tage sigte på:
i) at liberalisere og forbedre industri- og erhvervsmiljøet i EU
ii) at eliminere overflødige regler og indgreb, der undergraver EU-industriens stilling i forhold til dens konkurrenter på det globale marked
iii) at udnytte det potentiale, der ligger i forskning, udvikling og innovation;
4. konstaterer, at langt størstedelen af vort industrimarked består af små og mellemstore virksomheder, og at disse spiller en afgørende rolle for fremme af lokal økonomisk vækst og skabelse af arbejdspladser, der ikke er forbundet med nogen risiko for udflytning, hvorfor enhver integreret strategi for europæiske industriers fremtid primært bør fokusere på en bedre tilgang til SMV'er som nøglen til økonomisk konkurrencedygtighed og territorial samhørighed og, i det mindste i en vis udstrækning, på de operationelle vilkår for globale aktører, som er vigtige for regionerne og har central betydning for Europas konkurrenceevne på internationalt plan; kræver derfor, at der foretages en yderligere forenkling af procedurerne for ansøgning om EU-midler, og at SMV'erne får direkte gavn af sådanne midler;
5. understreger betydningen af fuld gennemførelse af Small Business Act som et middel til at begrænse den administrative byrde og fremme SMV'ers rolle på det indre marked; glæder sig over etableringen af et permanent SMV-forum for adgang til finansieringsmuligheder og opfordrer til fastlæggelse af en integreret strategi, der reelt vil gøre det lettere for SMV’er at skaffe finansiering inden for EU;
6. understreger, at den globale økonomiske krise påvirker beskæftigelsesprocenterne over hele Europa og dermed forværrer EU's socioøkonomiske fremtidsudsigter og øger de regionale skævheder; påpeger med hensyn hertil, at eksistensens af en konkurrencedygtig, diversificeret, fair og bæredygtig industrisektor, som navnlig er baseret på effektive og konkurrencedygtige SMV’er, har afgørende betydning for arbejdstagernes fremtid overalt i Europa; slår til lyd for, at der gøres god brug af ældre arbejdstageres erfaringer og kunnen for at bane vejen for de yngre generationer;
7. påpeger, at den sorte økonomis og sort arbejdes tiltagende omfang i krisetider er en vigtig konkurrenceforvridende faktor; opfordrer medlemsstaternes kompetente myndigheder til at træffe de nødvendige foranstaltninger til bekæmpelse af dette fænomen;
8. kræver en ny tilgang til en bæredygtig industripolitik således som omhandlet i Europa 2020-strategien og fremhæver behovet for, at Kommissionen sammen med Europa-Parlamentet og Rådet og under jævnlig høring af industrien selv fastlægger en integreret industristrategi i overensstemmelse med bestemmelserne om bedre lovgivning;
9. minder om, at regionale og lokale myndigheder aktivt bidrager til at støtte industrien gennem tilskud til innovative virksomheder og uddannelses- og opkvalificeringsprogrammer for arbejdstagerne; konstaterer, at disse tiltag kan medfinansieres af strukturfondene, og mener, at disses rolle i den regionale og lokale industripolitik bør styrkes yderligere for at bidrage til at nå målene i Europa 2020-strategien;
10. er bekymret over virksomhedernes ringe anvendelse af strukturfondsmidler til finansiering af innovative projekter; mener, at forvaltningsmyndighederne bør bestræbe sig på at informere virksomhederne bedre om de operationelle programmer og yde dem al den hjælp, de har brug for til at iværksætte deres projekter;
11. konstaterer, at styrkelsen af en konstruktiv dialog med de berørte parter er en nøglefaktor for indførelsen af god praksis i europæiske industrier og for forbedringen, på grundlag af en regional indfaldsvinkel, af den fælles overvågning og evaluering af forventede foranstaltninger;
12. erkender, at behovet for forskning og innovation er fælles for hele det industrielle område, og er af den opfattelse, at EU's forskellige instrumenter til gavn for samhørighed, forskning og innovation af effektivitetshensyn bør gennemføres på integreret vis; understreger behovet for at tilstræbe synergier mellem disse instrumenter;
13. understreger behovet for at støtte innovative SMV’er ved hjælp af politikker og aktioner, der er samordnet på nationalt og europæisk plan og nøje tilpasset industriens og erhvervslivets udviklingskrav, for at forbedre anvendelsen af resultaterne af forskning og innovation med henblik på at udvikle EU-industriens konkurrencepotentiale;
14. understreger, at det er relevant at tage forskning og innovation op på regionalt plan tæt på aktører som f.eks. universiteter, offentlige forskningsorganisationer, SMV'er og industrien og fremme partnerskaber om videnoverførsel og udveksling af god praksis mellem regionerne; opfordrer med hensyn hertil Kommissionen til at investere i innovationsklynger og -netværk, også små og mellemstore klynger og netværk, gennem fuld inddragelse af berørte parter og øget samarbejde med Den Europæiske Investeringsbank og inden for rammerne af en permanent taskforce om industripolitik;
15. opfordrer derfor til konsekvent udnyttelse og styrkelse af de forhåndenværende videnskabelige og teknologiske kompetencer i regionerne, navnlig inden for nøgleteknologier, samt til øget fremme af klyngepolitikken;
16. understreger, at regionale strukturer yder et vigtigt bidrag til styrkelsen af europæisk industri; finder derfor, at der bør ydes mere effektiv støtte til innovationsklynger og -netværk, navnlig inden for nøgleteknologier, for på koordineret vis at fremme videnoverførsel og forskning samt kvalifikationsforbedringer og udvikling af infrastruktur;
17. påpeger, at de øgede regionale skævheder med hensyn til forsknings- og udviklingspotentiale er en udfordring, der må tages op ikke alene inden for rammerne af samhørighedspolitikken, men også ved hjælp af forsknings- og innovationspolitikken; opfordrer i denne henseende til, at der som et supplement til forskningsmidler foretages en omfordeling af midler inden for de samme operationelle programmer for at støtte innovation og øge anvendelsen af forskningsresultater i løsninger, der kan markedsføres til gavn for samfundet;
18. minder om, at etableringen af hensigtsmæssige digitale infrastrukturer og indførelsen af innovative teknologier er et strategisk element i bestræbelserne på at øge EU-regionernes og EU- industriernes konkurrenceevne, at ikt-sektoren spiller en central rolle for forøgelse af produktiviteten i andre brancher, at moderne kommunikationsinfrastruktur med høj transmissionskapacitet primært bør installeres i underforsynede områder, og at dette vil kunne bidrage til et gunstigt klima for offentlige og private investeringer og, nok så vigtigt, bidrage til at hæve niveauet for digitale færdigheder i erhvervslivet;
19. understreger betydningen af en velafbalanceret og bæredygtig plan for ressourceeffektivitet parallelt med tiltag i retning af etablering af et integreret og liberaliseret EU-energimarked som de vigtigste værktøjer til at presse EU's industrier i retning af en konkurrencedygtig industristrategi; påpeger, at EU bør betragte dette som en udfordring og derfor søge at udforme en regional innovationspolitik baseret på hver enkelt regions objektive potentiale, navnlig med hensyn til bæredygtig industripolitik; understreger, at miljøstandarder for råvarer og hjælpematerialer samt for energiforsynings- og transportsikkerhed bør føre til øget social, økonomisk og territorial samhørighed snarere end øget afstand mellem centralt beliggende regioner og randområder gennem særlig hensyntagen til regionerne i den yderste periferi og øer og deres behov; opfordrer med henblik herpå til, at der i disse regioner udformes en industripolitik, der kan fremme de sektorer, der har størst potentiale, f.eks. turisme, vedvarende energi og forskning og innovation i tilknytning til den maritime sektor og landbrugssektoren;
20. understreger, at det globale erhvervsklima er i konstant forandring, hvilket nødvendiggør passende investeringer i udvikling og tilpasning af transport-, kommunikations- og energiinfrastrukturer og -tjenester for at imødegå nuværende og fremtidige udfordringer;
21. konstaterer, at en integreret strategi for EU's industrier bør fokusere på at overvinde manglen på kvalificeret arbejdskraft; understreger med hensyn hertil behovet for koordinerede initiativer til forbedring af udbredelsen af information og undervisningen i naturvidenskabelige fag, teknologi, ingeniørvæsen og matematik på alle niveauer og for samtidig at fremme supplerende koordineret og målrettet efter- og videreuddannelse; fremhæver behovet for en global tilgang med henblik på at forbedre de faglige færdigheder inden for vedvarende energiformer, rene industrielle processer og transport; opfordrer medlemsstaterne til at inkludere iværksætteruddannelser i universitetsprogrammer og programmer for andre videregående uddannelser; fremhæver, at Den Europæiske Socialfond skal tilpasse sig de ændrede krav i industrisektoren;
22. understreger, at det vil være lettere for medlemsstaterne at opnå bæredygtig og ligeligt fordelt udvikling i industrisektoren, hvis de følger princippet om gensidighed i handelspolitikker; bemærker, at regionale netværksstrukturer og konkurrenceklynger ikke bør påvirkes negativt af uensartede handelsregler, som navnlig rammer SMV’er;
23. henleder opmærksomheden på de regionale forskelle i den industrielle udvikling og kræver fuld hensyntagen til disse i den nye bæredygtige industripolitik; opfordrer desuden Kommissionen til at vedtage en integreret tilgang med styring på flere niveauer og gentager, at der må tages hensyn til de forskellige sociale og økonomiske omstændigheder i de forskellige europæiske regioner og forskellene med hensyn til kreativ og innovativ kapacitet og iværksætterånd;
24. understreger betydningen af turistsektoren i EU – verdens største turistmål – og henviser til, at den i visse regioner er grundpillen i økonomien; støtter Kommissionens strategi til forbedring af turistsektorens konkurrenceevne ved hjælp af foranstaltninger vedrørende kvalitet, bæredygtighed og styrkelse af Europas image som turistdestination;
25. understreger, at velorganiseret forvaltning på flere niveauer har afgørende betydning for en effektiv europæisk industripolitik i globaliseringens tidsalder.
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
|
Dato for vedtagelse |
30.11.2010 |
|
|
|
||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
40 1 2 |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Sophie Auconie, Jean-Paul Besset, Victor Boştinaru, Zuzana Brzobohatá, Alain Cadec, Francesco De Angelis, Tamás Deutsch, Danuta Maria Hübner, Filiz Hakaeva Hyusmenova, Juozas Imbrasas, María Irigoyen Pérez, Seán Kelly, Evgeni Kirilov, Constanze Angela Krehl, Petru Constantin Luhan, Ramona Nicole Mănescu, Riikka Manner, Iosif Matula, Erminia Mazzoni, Wojciech Michał Olejniczak, Markus Pieper, Tomasz Piotr Poręba, Monika Smolková, Georgios Stavrakakis, Csanád Szegedi, Nuno Teixeira, Michail Tremopoulos, Viktor Uspaskich, Lambert van Nistelrooij, Hermann Winkler, Joachim Zeller, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska |
|||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Vasilica Viorica Dăncilă, Jens Geier, Andrey Kovatchev, Elisabeth Schroedter, Dimitar Stoyanov, László Surján, Derek Vaughan, Sabine Verheyen |
|||||
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
|
Dato for vedtagelse |
27.1.2011 |
|
|
|
||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
48 0 2 |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Jean-Pierre Audy, Zigmantas Balčytis, Ivo Belet, Jan Březina, Reinhard Bütikofer, Maria Da Graça Carvalho, Giles Chichester, Pilar del Castillo Vera, Christian Ehler, Ioan Enciu, Gaston Franco, Adam Gierek, Norbert Glante, Fiona Hall, Jacky Hénin, Romana Jordan Cizelj, Lena Kolarska-Bobińska, Béla Kovács, Judith A. Merkies, Jaroslav Paška, Miloslav Ransdorf, Herbert Reul, Teresa Riera Madurell, Amalia Sartori, Francisco Sosa Wagner, Konrad Szymański, Britta Thomsen, Evžen Tošenovský, Claude Turmes, Niki Tzavela, Marita Ulvskog, Vladimir Urutchev, Adina-Ioana Vălean, Kathleen Van Brempt, Alejo Vidal-Quadras, Henri Weber |
|||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Antonio Cancian, Rachida Dati, Ilda Figueiredo, Françoise Grossetête, Andrzej Grzyb, Jolanta Emilia Hibner, Yannick Jadot, Oriol Junqueras Vies, Bernd Lange, Vladko Todorov Panayotov, Peter Skinner, Silvia-Adriana Ţicău, Catherine Trautmann |
|||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2 |
Marit Paulsen |
|||||