HENSTILLING om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Unionen Comorerne

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

BEGRUNDELSE

UDTALELSE fra Budgetudvalget (3.3.2011)

UDTALELSE fra Udviklingsudvalget (4.3.2011)

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

22.3.2011 - (15572/2010 – C7‑0020/2011 – 2010/0287(NLE)) - ***

Fiskeriudvalget
Ordfører: Luis Manuel Capoulas Santos

Procedure : 2010/0287(NLE)

Forløb i plenarforsamlingen

Dokumentforløb :

A7-0056/2011

Indgivne tekster :

A7-0056/2011

Forhandlinger :

PV 05/04/2011 - 15
CRE 05/04/2011 - 15

Afstemninger :

PV 06/04/2011 - 8.3
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2011)0130

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
BEGRUNDELSE
UDTALELSE fra Budgetudvalget
UDTALELSE fra Udviklingsudvalget
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Unionen Comorerne

(15572/2010 – C7‑0020/2011 – 2010/0287(NLE))

(Godkendelsesprocedure)

Europa-Parlamentet,

– der henviser til udkast til Rådets afgørelse (15572/2010),

– der henviser til udkast til ny protokol om indgåelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Unionen Comorerne (15571/2010),

– der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 43, stk. 2, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7‑0020/2011),

– der henviser til forretningsordenens artikel 81 og artikel 90, stk. 8,

– der henviser til henstilling fra Fiskeriudvalget og udtalelser fra Budgetudvalget og Udviklingsudvalget (A7-0056/2011),

1. godkender indgåelsen af protokollen;

2. opfordrer Kommissionen til at sende Parlamentet konklusionerne fra møderne og arbejdet i den i artikel 9 i aftalen[1] nævnte Blandede Komité samt det i artikel 7, stk. 2, i protokollen nævnte flerårige sektorprogram og resultaterne af de respektive årlige evalueringer; fastholder, at repræsentanter fra Europa-Parlamentet som observatører skal have mulighed for at deltage i møder og arbejde i den i artikel 9 i aftalen nævnte Blandede Komité; opfordrer Kommissionen til i protokollens sidste gyldighedsår, og før der indledes forhandlinger om fornyelse af fiskeriaftalen, at forelægge Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af aftalen;

3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Unionen Comorernes regeringer og parlamenter.

[1] Godkendt ved Rådets forordning (EF) nr. 1563/2006 af 6. oktober 2006 om indgåelse af en fiskeripartnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Unionen Comorerne (EUT L 290 af 20.10.2006, s. 6).

Partnerskabsaftaler generelt

Indgåelse af bilaterale fiskeriaftaler mellem Det Europæiske Fællesskab og tredjelande, som siden 2004 har været kaldt fiskeripartnerskabsaftaler, har været almindelig praksis i forbindelse med den fælles fiskeripolitik og er en vigtig søjle i politikkens eksterne dimension. I aftalerne med lande i Afrika eller Stillehavet afsættes en betydelig del af EU’s finansielle modydelse specifikt til at støtte en national fiskeripolitik, der er baseret på princippet om bæredygtighed og forsvarlig forvaltning af fiskeriressourcerne.

Partnerskabsaftalerne svarer således til et forpligtende løfte om at fremme forsvarligt og bæredygtigt fiskeri, uanset hvor EU-fiskerfartøjer opererer, på basis af en grundig vurdering af de til rådighed værende fiskebestande, samt at forvisse sig om, at de fiskerimuligheder, der skal udnyttes, er blevet godkendt på grundlag af pålidelige videnskabelige udtalelser, og at der på ingen måde er risiko for at opbruge de lokale fiskebestande.

Med Lissabontraktatens ikrafttræden har Europa-Parlamentet fået stærkere beføjelser i forbindelse med fiskeripartnerskabsaftaler: I henhold til artikel 218, stk. 6, litra a), i EUF-traktaten kræves der nu forudgående godkendelse fra Parlamentet for, at der kan indgås en sådan aftale, hvorimod der tidligere kun krævedes en simpel høringsprocedure.

Fiskeri i Unionen Comorerne

Ønationen Comorerne består af tre hovedøer, som ligger i det vestlige Indiske Ocean (1.860 km² med en befolkning på skønsvis 800.000). Efter selvstændigheden i 1975 valgte en fjerde ø (Mayotte) dog fortsat at være fransk. Comorerne er meget tæt befolket, landbrugsressourcerne utilstrækkelige, og der hersker endemisk arbejdsløshed, således at BNP kun er på 633 USD pr. indbygger (2007), hvorfor ønationen hører til de mindst udviklede lande med en økonomi, som er stærkt afhængig af udenlandsk bistand og teknisk assistance.

Den manglende kontinentalsokkel, regntidernes stærke vekslen, som kun i perioden december-marts giver en god fiskesæson, samt manglen på velegnede havneinfrastrukturer har afgørende indflydelse på den comoriske fiskerisektors ydeevne, samtidig med at denne sektor spiller en vigtig rolle for den lokale befolknings fødevareforsyning.

Det skønnes i FAO's rapporter[1], at fiskeriet lokalt beskæftiger omkring 33.000 personer, hvoraf kun 8.500 er aktive inden for det traditionelle kystfiskeri, som er præget af brugen af enten små glasfiberbåde på 6-7 meters længde med en motorkapacitet på maksimalt 25 hk og udstyret med meget beskedne tekniske hjælpemidler eller kanoer uden motor. De brugbare fiskebestande i Comorernes eksklusive økonomiske zone, som hovedsagelig består af store pelagiske fisk, skønnes at være på 33.000 t om året, samtidig med at de lokale fiskere årligt kun fanger op mod 16.000 t, som aftages fuldt ud af det lokale marked.

Fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og Comorerne

Bilaterale forbindelser inden for fiskerisektoren mellem EF og Comorerne går helt tilbage til 1988. Siden 2006 har forbindelserne været bestemt af en fiskeripartnerskabsaftale med nærmere detaljer fastsat i en protokol for perioden 1. januar 2005-31. december 2010. EU's finansielle modydelser beløb sig årligt til 390.000 EUR[2], hvoraf 60 % var øremærket til støtte til Comorernes fiskeripolitik. Fiskeripartnerskabsaftalen med Comorerne er en af fire fiskeriaftaler med lande i Det Indiske Ocean, hvor IOTC (Kommissionen for Tunfisk i Det Indiske Ocean)[3] er den styrende fiskeriforvaltningsorganisation for tunfisk og tunlignende arter.

Aftalens varighed:	7 år med mulighed for forlængelse (1.1.2005-31.12.2011)
Protokollens gyldighedsperiode:	6 år (1.1.2005-31.12.2010)
Påbegyndelse:	24. november 2004
	Aftale om tunfiskeri
Finansiel modydelse:	390.000 EUR - heraf 60 % til støtte til Comorernes sektorpolitik for fiskeri med henblik på fremme af bæredygtigheden i landets farvande
Afgift, der betales af rederne:	35 EUR pr. ton fangst
Forskud:	Notfartøjer til tunfiskeri: 3.375 EUR pr. år (referencefangst: 96 t) Langlinefartøjer med flydeline: 2.095 EUR pr. år (referencefangst: 59 t)
Referencemængde:	6.000 t pr. år

DEN GÆLDENDE PROTOKOLFiskerimuligheder
	SPANIEN	FRANKRIG	ITALIEN	PORTUGAL	I ALT
Notfartøjer til tunfiskeri	21	18	1	-	40 fartøjer
Langlinefartøjer med flydeline	12	-	-	5	17 fartøjer

Pirataktiviteter i det vestlige Indiske Ocean og vedvarende usikkerhed nord for 13. breddegrad har klart påvirket denne fiskeripartnerskabsaftales udnyttelsesgrad i 2009 og 2010: For notfartøjers vedkommende var der de seneste seks år tale om gennemsnitligt 78 %, mens den højeste grad på 98 % opnåedes i 2006-2008. For langlinefartøjers vedkommende var udnyttelsesgraden gennemsnitligt 24 % i samme periode med stærke udsving, såsom nede på 6 % i 2009, mens der i de første fem måneder af 2010 ikke blev indberettet nogen udnyttelse[4].

Notfartøjernes fangstniveau kollapsede imidlertid ikke til trods for denne markante nedgang i fiskeriaktiviteten: Med 2.165 t i 2009 lå mængden ca. 25 % under den gennemsnitlige fangst i 2005-2009 (2.800 t), hvor fiskeriaktiviteterne udbredtes til Mozambique-kanalen. Fangstniveauerne ligger dog fortsat langt under referencemængden på 6.000 t.

EU-notfiskeri i comoriske farvande sigter hovedsagelig på gulfinnet tun (Thunnus albacares) og bugstribede bonit (Katsuwonus pelamis), som kun omfatter 1,1 % af dets samlede tunfangster i Det Indiske Ocean. Den samlede værdi af fangster i comoriske farvande i perioden 2005-2009 beløber sig til 13,7 mio. EUR, dvs. ca. 2,7 mio. EUR om året.

På grundlag af det mandat af 29. april 2010, som Kommissionen har fået af Rådet, har denne forhandlet med Unionen Comorerne om at forny protokollen til fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Unionen Comorerne, som udløber den 31. december 2010[5]. Som resultat af disse forhandlinger blev der den 21. maj 2010 paraferet en ny protokol (ændret ved brevveksling af 16. september 2010), der dækker en periode på 3 år efter udløbet af den gældende protokol.

Hovedformålet med den nye protokol er at fastlægge, hvilke fiskerimuligheder der kan tilbydes EU-fartøjer for adgangsret og sektorstøtte, samt at fortsætte samarbejdet mellem EU og Unionen Comorerne med henblik på at skabe en partnerskabsramme for udvikling af en politik for bæredygtigt fiskeri og ansvarlig udnyttelse af fiskeriressourcerne i den comoriske fiskerizone i begge parters interesse. Det er også planen at udvikle investeringer i fiskerisektoren for at optimere ikke-industrielle fiskerioperationer.

Med udgangspunkt i den nye protokol bygger EU's samlede årlige finansielle modydelse på 1.845.750 EUR for hele periodens tre år:

1. en årlig referencetonnage på 4.850 tons for 70 fartøjer (12 fartøjer mere end i den forudgående protokol) svarende til 315.250 EUR pr. år,

2. støtte til udviklingen af Comorernes sektorpolitik for fiskeri svarende til 300.000 EUR pr. år.

Hvad angår fiskerimulighederne, vil 45 notfartøjer til tunfiskeri og 25 langlinefartøjer med flydeline få tilladelse til at fiske med mulighed for at tilpasse dette antal til det aktuelle behov og kommende vurderinger af bestandenes tilstand, idet den finansielle modydelse vil blive ændret tilsvarende.

Det kræves stadig i den nye protokol, at EU-fartøjer, der opererer i henhold til denne, skal beskæftige et minimum af comoriske ansatte, og den indeholder en eksklusivitetsklausul om, hvilke arter der skal fiskes. Revisions- og suspensionsklausuler, som er blevet indføjet for nylig, har til formål at give EU en vis fleksibilitet i tilfælde af politiske omvæltninger, uregelmæssigheder eller menneskerettighedskrænkelser i Unionen Comorerne.

Konklusioner

På grundlag af ovenstående mener ordføreren, at den foreslåede nye protokol til fiskeripartnerskabsaftale med Unionen Comorerne er i begge parters interesse, og henstiller derfor at indgåelsen af protokollen godkendes.

Ordføreren er imidlertid overbevist om, at bedre orientering og kontrol fra EP's side på alle stadier af forhandlingsprocessen ville styrke et sandt partnerskabs forskellige aspekter og have en mærkbar indflydelse på udviklingen af fiskerisektoren for den anden aftalepart, uden at dette skal berøre respekten for dennes suverænitet, men desuden skal sikre en bredere parlamentarisk opbakning.

Derfor anmodes Kommissionen atter om følgende:

· Kommissionen bør sende Parlamentet konklusionerne fra møderne og arbejdet i den i artikel 9 i aftalen nævnte Blandede Komité samt det i artikel 7, litra c), i protokollen nævnte flerårige fiskerisektorprogram samt resultaterne af de respektive årlige evalueringer.

· Repræsentanter for Europa-Parlamentet bør som observatører deltage i møder og arbejde i Den Blandede Komité.

· Kommissionen bør forelægge Parlamentet og Rådet en rapport om aftalens gennemførelse, inden denne genforhandles.

· Europa-Parlamentet og Rådet bør behandles rimeligt, hvad angår retten til fuldstændig og omgående orientering, samt hvad angår kontrol og evaluering af gennemførelsen af internationale fiskeriaftaler samt forhandling om revision af disse aftaler.

Parlamentet minder Kommissionen og Rådet om, at kravet om orientering af Parlamentet også afspejler den mere almene pligt, som institutionerne har til indbyrdes at ”samarbejde loyalt” i overensstemmelse med artikel 13, stk. 2, i EU-traktaten.

[1] For nærmere oplysninger: http://www.fao.org/fishery/countrysector/
[2] Dette beløb svarer til 0,6 % af landets årsbudget.
[3] Se www.iotc.org
[4] Se protokollen fra mødet den 19. maj 2010 i Den Blandede Komité EU-Comorerne i Port Louis, Mauritius.
[5] Rådets mandat: afgørelse nr. 9180/10 af 10. maj 2010.

til Fiskeriudvalget

Ordfører for udtalelse: François Alfonsi

KORT BEGRUNDELSE

Fiskeriaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Comorerne udløb i december 2010. Den nye protokol er gyldig fra 2011 til 2013 og forventes at blive anvendt midlertidigt, medens man afventer Europa-Parlamentets godkendelsesprocedure.

I henhold til artikel 43, stk. 2, og artikel 218, stk. 6, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde kan Europa-Parlamentet enten godkende eller nægte at godkende aftalen.

Aftalens indhold er som følger:

Udgiftstype	2011	2012	2013	I ALT
Modydelse for 4850 t/år à 65 EUR/t	315 250 EUR	315 250 EUR	315 250 EUR	945 750 EUR
Gennemførelse af Comorernes fiskeripolitik.	300 000 EUR	300 000 EUR	300 000 EUR	900 000 EUR
I alt	615 250 EUR	615 250 EUR	615 250 EUR	1 845 750 EUR

Efter en fælles vurdering af bestandene kan der gives mulighed for at justere fangstkvoterne, såfremt visse betingelser opfyldes.

EU's modydelse vil bestå af følgende elementer:

- et årligt beløb på 315 250 EUR for fiskerimuligheder på 4.850 ton om året (65 EUR/t)

- et beløb på 300.000 EUR til støtte til og gennemførelse af Comorernes fiskeripolitik,

Det vil sige et beløb på 615 250 EUR om året.

Eller et samlet beløb på 1 845 750 EUR for de tre aftaleår.

EF-fartøjer underlægges ingen øvre grænse for supplerende fangster af tun. Hvert supplerende ton vil koste 65 EUR. Hvis EF-fartøjernes fangster overstiger en mængde, der svarer til det dobbelte af det samlede årlige beløb, skal det skyldige beløb for mængden derudover først betales det følgende år.

Ifølge Transparency Internationals 2010-fortegnelse over stater efter korruption, ligger Unionen Comorerne på en 154. plads ud af 178 lande. Kommissionen bør undersøge, i hvor høj grad midlerne er blevet brugt som aftalt med Unionen Comorerne.

Budgetudvalget mener derfor, at der bør tages hensyn til følgende aspekter ved gennemførelsen af aftalen:

· Det bør hvert år vurderes, om de medlemsstater, hvis fartøjer er omfattet af aftalens protokol, har opfyldt fangstrapporteringskravene. Hvis dette ikke er tilfældet, bør Kommissionen afvise disse landes ansøgninger om fiskerilicens for det efterfølgende år.

· Der bør hvert år aflægges rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om resultaterne af det flerårige sektorprogram, der er beskrevet i protokollens artikel 7, samt om medlemsstaternes opfyldelse af rapporteringskravene.

· Inden protokollens udløb eller inden indledningen af forhandlinger om en eventuel fornyelse af protokollen bør der forelægges en efterfølgende evaluering af protokollen, herunder en cost-benefit-analyse, for Europa-Parlamentet og Rådet.

Budgetudvalget opfordrer Fiskeriudvalget, der er korresponderende udvalg, til at foreslå, at Europa-Parlamentet godkender indgåelsen af aftalen, og udtrykker ønske om, at Kommissionen og Unionen Comorerne tager behørigt hensyn til nedenstående punkter ved gennemførelsen af aftalen:

a) Det bør hvert år vurderes, om de medlemsstater, hvis fartøjer er omfattet af aftalens protokol, har opfyldt fangstrapporteringskravene. Hvis dette ikke er tilfældet, bør Kommissionen afvise disse landes ansøgninger om fiskerilicens for det efterfølgende år.

b) Der bør hvert år aflægges rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om resultaterne af det flerårige sektorprogram, der er beskrevet i protokollens artikel 7, samt om medlemsstaternes opfyldelse af rapporteringskravene.

c) Inden protokollens udløb eller inden indledningen af forhandlinger om en eventuel fornyelse af protokollen bør der forelægges en efterfølgende evaluering af protokollen, herunder en cost-benefit-analyse, for Europa-Parlamentet og Rådet.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

til Fiskeriudvalget

Ordfører for udtalelse: Eva Joly

KORT BEGRUNDELSE

Fiskeriaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Comorerne udløber i december 2010. Den nye protokol er gyldig fra 2011 til 2013 og forventes at blive anvendt midlertidigt, mens man afventer Europa-Parlamentets godkendelsesprocedure.

I henhold til artikel 43, stk. 2, og artikel 218, stk. 6, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde kan Europa-Parlamentet enten godkende eller nægte at godkende aftalen.

Ifølge udkastet til aftale forpligter parterne sig til at fremme ansvarligt fiskeri i Comorernes fiskerizone efter princippet om ikke-diskrimination af de forskellige flåder, der fisker i Comorernes fiskerizone, samtidig med at de skal fremme en politisk dialog om de nødvendige reformer.

Aftalen begrænser imidlertid ikke mængden af tunfangster. Den finansielle modydelse i aftalen omfatter et årligt beløb på 1 845 750 EUR svarende til en referencemængde på 4 850 tons om året for 70 fartøjer.

Hvis Den Europæiske Unions fartøjers samlede fangster i Comorernes farvande overstiger 4 850 tons pr. år, forhøjes den årlige finansielle modydelse med 65 EUR pr. ton, hvilket er et latterligt lavt beløb.

Derudover betaler EU et specifikt beløb på 300 000 EUR pr. år til støtte for udviklingen af Unionen Comorernes sektorpolitik for fiskeriet.

Hvis EU-fartøjernes fangster overstiger en mængde svarende til det dobbelte af det samlede årlige beløb, skal det skyldige beløb for den overskydende mængde betales det følgende år. For udviklingslande kan dette af forskellige grunde være et problem.

Et andet problem er, at disse midler betales til Comorernes regering, som frit kan bestemme, hvordan midlerne skal anvendes. Hvorledes kan det i så fald kontrolleres, hvem der virkelig nyder godt af disse midler?

Som konklusion mener ordføreren, at fiskeripartnerskabsaftaler bør være ikke blot en lovformelig måde til at give EU-fartøjer adgang til tredjelandes fiskeressourcer, men også et redskab til at fremme en bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer. Den finansielle modydelse, der betales af EU’s skatteborgere, bør øremærkes til udviklingsformål, således at den anvendes til fordel for fiskersamfund for at forbedre deres levevilkår, sikre uddannelsesprogrammer, garantere sikkerhed til søs og skabe nye lokale arbejdspladser.

Udviklingsudvalget mener derfor, at der bør tages hensyn til følgende aspekter ved gennemførelsen af aftalen:

1. Procedurerne for opgørelse af de samlede fangster bør gøres mere gennemsigtige.

2. Der bør ikke være nogen tvivl om hele ordningens uangribelighed for så vidt angår korruption.

3. Den lokale regering, som skal garantere en forbedring af de lokale fiskeres levevilkår, bør i højere grad kunne drages til ansvar.

4. Mindstestandarder og betingelser, der aftales på regionalt niveau, skal overholdes.

5. Der bør regelmæssigt indgives rapport til EU om gennemførelsen af aftalen.

******

Udviklingsudvalget opfordrer Fiskeriudvalget, som er korresponderende udvalg, til at foreslå, at Europa-Parlamentet godkender indgåelsen af aftalen.

Udviklingsudvalget ønsker, at Kommissionen og Unionen Comorerne tager behørigt hensyn til nedenstående punkter ved gennemførelsen af aftalen:

a) procedurerne for opgørelse af de samlede fangster bør gøres mere gennemsigtige, ligesom foranstaltningerne til at bekæmpe ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU) bør forbedres med henblik på at udvikle ansvarligt og bæredygtigt fiskeri;

b) der må ikke være nogen som helst tvivl om hele ordningens uangribelighed for så vidt angår korruption;

c) den lokale regering, som skal garantere en forbedring af de lokale fiskeres levevilkår, bl.a. ved at fremme oprettelsen af små lokale dybfrost- og forarbejdningsindustrier for fiskeriprodukter, bør i højere grad kunne drages til ansvar;

d) mindstestandarder og betingelser, der aftales på regionalt niveau, herunder inden for rammerne af Kommissionen for Tunfisk i Det Indiske Ocean (IOTC), skal overholdes;

e) der bør regelmæssigt indgives rapport til EU om gennemførelsen af aftalen.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Alexander Alvaro, Marta Andreasen, Francesca Balzani, James Elles, Göran Färm, José Manuel Fernandes, Eider Gardiazábal Rubial, Salvador Garriga Polledo, Jens Geier, Ingeborg Gräßle, Estelle Grelier, Carl Haglund, Jutta Haug, Monika Hohlmeier, Sidonia Elżbieta Jędrzejewska, Ivailo Kalfin, Alain Lamassoure, Giovanni La Via, Vladimír Maňka, Barbara Matera, Miguel Portas, Dominique Riquet, Helga Trüpel, Derek Vaughan, Jacek Włosowicz

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Richard Ashworth, Frédéric Daerden, Peter Šťastný

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Regina Bastos, Jolanta Emilia Hibner, Elisabeth Jeggle, Maria do Céu Patrão Neves, Nuno Teixeira, Jarosław Leszek Wałęsa

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik