Procedure : 2010/2201(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0062/2011

Indgivne tekster :

A7-0062/2011

Forhandlinger :

PV 05/04/2011 - 14
CRE 05/04/2011 - 14

Afstemninger :

PV 06/04/2011 - 8.17
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2011)0143

BETÆNKNING     
PDF 175kWORD 98k
18.3.2011
PE 454.393v03-00 A7-0062/2011

om anvendelsen af forordning (EF) nr. 2004/2003 om statut for og finansiering af politiske partier på europæisk plan

(2010/2201(INI))

Udvalget om Konstitutionelle Anliggender

Ordfører: Marietta Giannakou

ÆNDRINGSFORSLAG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om anvendelsen af forordning (EF) nr. 2004/2003 om statut for og finansiering af politiske partier på europæisk plan

(2010/2201(INI))

Europa-Parlamentet,

- der henviser til EU-traktatens artikel 10, stk. 4, og EUF-traktatens 224,

- der henviser til artikel 12, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

- der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning(EF) nr. 2004/2003 af 4. november 2003 om statut for og finansiering af politiske partier på europæisk plan (finansieringsforordningen) og navnlig artikel 12,

- der henviser til sin beslutning af 23. marts 2006 om politiske partier på europæisk plan,

- der henviser til generalsekretærens rapport af 18. oktober 2010 til Præsidiet om finansiering af politiske partier på europæisk plan, jf. artikel 15 i Præsidiets afgørelse af 29. marts 2004 om gennemførelsesbestemmelser til forordningen,

- der henviser til notat fra Præsidiet af 10. januar 2011, som ændrer Præsidiets afgørelser af 13. december 2010,

- der henviser til forretningsordenens artikel 210, stk. 6, og artikel 48,

- der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A7-0062/2011),

A. der henviser til, at det af artikel 10, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Union fremgår, at "Politiske partier på europæisk plan bidrager til at skabe en europæisk politisk bevidsthed og til at udtrykke unionsborgernes vilje", og at Parlamentet og Rådet i overensstemmelse med artikel 244 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fastsætter statutten for politiske partier på europæisk plan og navnlig reglerne for deres finansiering,

B. der henviser til, at det af EU's charter om grundlæggende rettigheder klart fremgår, at politiske partier på europæisk plan bidrager til at udtrykke unionsborgernes politiske vilje,

C. der henviser til, at Den Europæiske Union skal fungere på grundlag af princippet om repræsentativt demokrati i medfør af EU-traktatens artikel 10. stk. 1

D. der henviser til, at grundlaget for europæiske politiske partier blev fastlagt i Maastricht- og Nicetraktaterne, hvormed der blev indført mulighed for finansiering og dermed givet dem operationel selvstændighed i forhold til de parlamentariske grupper,

E. der henviser til, at Kommissionen i 2007 efter opfordring fra Europa-Parlamentet fremlagde et forslag om finansiering af politiske fonde på europæisk plan (europæiske politiske fonde), der blev vedtaget i december 2007 med henblik på at støtte de europæiske politiske partier i debatten om politiske spørgsmål og den europæiske integration,

F. der henviser til, at sigtet med ændringsforordningen fra 2007 var at lette integrationsprocessen for politiske partier på europæisk plan ved at gøre det muligt for de politiske partier i EU at strukturere og organisere sig selv mere effektivt

G. der henviser til, at ændringsforordningen fra 2007 i væsentlig grad styrkede den rolle, som de politiske partier på europæisk plan spillede i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet, idet den indeholdt en bestemmelse om, at de finansielt kunne støtte valgkampagner; der dog henviser til, at denne mulighed blev begrænset af en betingelse om, at de berørte bevillinger ikke måtte anvendes til direkte eller indirekte finansiering af nationale politiske partier eller kandidater,

H. der henviser til, at alle europæiske politiske partier, der modtager finansiering, har underskrevet en adfærdskodeks om de regler, der skal følges under valgkampagner, og som Præsidiet betragter som bindende for alle parter,

I. der henviser til, at en styrkelse af den rolle, de europæiske politiske partier spiller, nødvendigvis er forbundet med deres deltagelse i valg til Europa-Parlamentet,

J. der henviser, at der i forordningen fra 2007 opfordres til en mere formel anerkendelse af de europæiske politiske partier,

K. der henviser til, at forordningen fra 2007 sigter mod at skabe fuldt organiserede og effektive politiske partier på europæisk plan og i medlemsstaterne gennem en afbalanceret institutionaliseringsproces,

L. der henviser til, at ændringsforordningen fra 2007 tilsigter en organisatorisk konvergens mellem politiske partier og deres fonde på europæisk plan, samtidig med at det anerkendes, at de politiske partier og deres fonde har forskellige opgaver,

M. der henviser til, at denne organisatoriske konvergens kun kan opnås ved at etablere en fælles politisk, juridisk og skattemæssig status for de europæiske politiske partier, selv om dette ikke må indebære en standardisering af organisationsstrukturen i de politiske partier på europæisk plan og deres fonde, som de politiske partier på europæisk plan og deres fonde er eneansvarlige for,

N. der henviser til, at kravet om vedtagelse af en juridisk statut for de europæiske politiske partier og deres politiske fonde baseret på EU-retten er et klart og væsentligt skridt hen imod en styrkelse af demokratiet i Unionen,

O. der henviser til, at organisatorisk og formålsmæssig konvergens og forbedringer i finansieringsprocessen kun kan opnås gennem vedtagelse af en ensartet og fælles europæisk vedtægt for alle politiske partier på europæisk plan og deres fonde på grundlag af EU-retten

P. der henviser til, at forordningen om politiske partier på europæisk plan ikke skelner mellem anerkendelse og finansiering af politiske partier

Q. der henviser til, at Præsidiets notat af 10. januar 2011 henstiller, at der sker en stramning af kriterierne for finansieringen af europæiske politiske partier; der henviser til, at dette udgør en begrænsning af konkurrencen mellem politiske partier på europæisk plan, så længe kriterierne for den juridiske anerkendelse og finansieringen af politiske partier er identiske,

R. der henviser til, at forordningen fra 2007 giver et klart juridisk og økonomisk grundlag for etablering af integrerede politiske partier på EU-plan med henblik på at øge den europæiske bevidsthed og effektivt give udtryk for de europæiske borgeres vilje,

S. der henviser til, at finansiering af europæiske politiske partier er underlagt bestemmelserne i afsnit VI "Tilskud" i finansforordningen og dens gennemførelsesbestemmelser,

T. der henviser til, at Præsidiet, som det organ, der er ansvarlig for gennemførelsen af finansieringsforordningen inden for Parlamentet, i 2006 traf afgørelse om en række væsentlige forbedringer til gennemførelsesbestemmelserne, såsom at øge muligheden for forskudsfinansiering fra 50 % til 80 % for at forenkle procedurerne og forbedre modtagernes solvens, og lempe reglerne om overførsler mellem kapitler i modtagernes budget med henblik på at give dem mulighed for at tilpasse deres budgetter til de skiftende politiske forhold,

U. der henviser til, at erfaringer med finansiering af europæiske politiske partier og deres europæiske politiske fonde har vist, at de har behov for mere fleksibilitet med hensyn til fremførsel af midler til det efterfølgende regnskabsår, samt til at opbygge reserver af egne indtægter ud over den foreskrevne minimum af deres udgifter, der skal finansieres fra egne midler

V. der henviser til, at de europæiske politiske partier i gennemsnit bruger næsten halvdelen af deres budget på den centrale administration (personale, leje osv.) og en fjerdedel til møder i (vedtægtsmæssige og ikke-vedtægtsmæssige) partiorganer, mens resten bruges på valgkampagner og støtte til tilknyttede organisationer,

W. der henviser til, at europæiske politiske fonde har et andet udgiftsmønster, idet de i gennemsnit anvender 40 % af deres budget på den centrale administration og møder og yderligere 40 % på eksterne tjenester såsom undersøgelser, forskning, publikationer og seminarer,

X. der henviser til, at den vigtigste kilde til de europæiske politiske partiers egne indtægter er kontingent fra medlemspartierne, mens mindre end 5 % af deres samlede indtægter består af medlemskontingent og pengegaver fra individuelle medlemmer,

Y. der henviser til, at andelen af deres samlede indtægter, som stammer fra EU-budgettet, er højere for de europæiske politiske partier end for de europæiske politiske fonde

Z. der henviser til, at pengegaver endnu ikke udgør en væsentlig del af finansieringen, da kun tre partier og to fonde regelmæssigt modtog pengegaver i 2009,

AA. der henviser til, at der ligger en potentiel konflikt i på den ene side at ville lette og fremskynde finansieringen, og dermed gøre det mere effektivt, og på den anden side at ville minimere den finansielle risiko for EU's budget,

BB. der henviser til, at det i den periode, der er omfattet af denne betænkning (2008-2011) ikke har været nødvendigt at pålægge et finansieret parti eller fond nogen form for sanktioner,

CC. der henviser til, at de europæiske politiske partier og fonde skal have status som juridisk person i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor det er hjemmehørende, for at være berettiget til støtte, mens de ikke har en fælles juridisk status,

DD. der henviser til, at tilskud til europæiske politiske partier og fonde er "tilskud" i medfør af afsnit VI i Den Europæiske Unions finansforordning og dens gennemførelsesbestemmelser, men at deres særlige karakter betyder, at de ikke er sammenlignelige med nogen andre former for tilskud, der uddeles og forvaltes af Kommissionen; der henviser til, at dette afspejles i et betydeligt antal bestemmelser i finansieringsforordningen, der fastlægger undtagelser; der henviser til, at denne løsning ikke er tilfredsstillende,

Det nye politiske landskab

1. bemærker, at de politiske partier - og deres tilknyttede politiske fonde - er afgørende instrumenter i et parlamentarisk demokrati, idet de drager parlamentarikerne til ansvar, bidrager til at forme borgernes politiske vilje, udarbejder politiske programmer, uddanner og udvælger kandidater, opretholder dialogen med borgerne og gør det muligt for borgerne at give udtryk for deres synspunkter;

2. understreger, at Lissabon-traktaten giver de politiske partier og deres fonde denne rolle med henblik på at skabe et europæisk polis, en politisk arena på europæisk plan, og et europæisk demokrati, hvor det europæiske borgerinitiativ spiller en nøglerolle;

3. bemærker, at de europæiske politiske partier i deres nuværende form ikke er i stand til fuldt ud at spille denne rolle, fordi de blot er paraplyorganisationer for nationale partier og ikke direkte i kontakt med vælgerne i medlemsstaterne;

4. konstaterer dog med tilfredshed, at de europæiske politiske partier og politiske fonde ikke desto mindre er blevet uundværlige aktører i det politiske liv i EU, især med hensyn til at udforme og være talerør for de respektive holdninger i de forskellige politiske familier;

5. understreger nødvendigheden af, at alle europæiske politiske partier overholder de højeste normer med hensyn til internt demokrati i partiet (i forbindelse med de demokratiske valg til partiorganer og de demokratiske beslutningsprocesser, herunder udvælgelsen af kandidater);

6. er af den opfattelse, at et politisk parti på europæisk plan, når det har opfyldt betingelserne for at blive betragtet som sådant, kun kan modtage støtte, hvis det er repræsenteret i Europa-Parlamentet med mindst et medlem

7. påpeger, at politiske partier har rettigheder, pligter og ansvar, og derfor bør følge stadig mere ensartede organisationsmønstre; mener, at denne organisatoriske konvergens kun kan opnås ved at etablere en fælles juridisk og skattemæssig status for de europæiske politiske partier og deres fonde på grundlag af EU-retten;

8. er overbevist om, at en egentlig juridisk statut for de europæiske politiske partier og deres egen status som juridisk person, der er direkte baseret på EU-lovgivningen, vil gøre det muligt for de europæiske politiske partier at handle som repræsentanter i den europæiske offentligheds interesse;

9. mener, at de europæiske politiske partier bør agere indbyrdes og konkurrere om spørgsmål vedrørende fælles europæiske udfordringer og EU og udviklingen af den på tre niveauer: regionalt, nationalt og på EU-niveau; mener, at det er af største betydning. at de europæiske politiske partier er effektive og produktive på EU- og medlemsstatsniveau og derudover;

10. understreger de store organisatoriske udfordringer, som de europæiske politiske partier vil blive konfronteret med på grund af eventuelle ændringer i det europæiske valgsystem (skabelse af yderligere valgkredse, opstilling af tværnationale lister);

11. bemærker, at dette i princippet er i overensstemmelse med tanken om at lade de europæiske politiske partier deltage i folkeafstemningskampagner, når de pågældende folkeafstemninger er direkte forbundet med spørgsmål vedrørende Den Europæiske Union

12. vedtager derfor at anmode Kommissionen om at fremsætte forslag til en statut for politiske partier på europæisk plan i overensstemmelse med artikel 225 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

13. bemærker, at der er på kortere sigt er behov for en forbedring af de lovgivningsmæssige rammer for de europæiske politiske partier og fonde, hvor vedtagelsen af en europæisk juridisk statut ville være et første skridt

Yderligere forslag til reformer

14. mener, at der kun bør tages hensyn til medlemmer af regionale parlamenter eller forsamlinger i forbindelse med opfyldelsen af betingelserne for tilskud, såfremt det pågældende parlament eller den pågældende forsamling har lovgivningsmæssige beføjelser;

15. påpeger, at tildelingen af midler og afslutning af regnskaberne for de europæiske politiske partier og fonde indebærer bureaukratiske og tunge procedurer; mener, at dette i høj grad skyldes, at finansieringsbeløbene betragtes som "tilskud" jf. finansforordningen, der er velegnet til finansiering af projekter eller foreninger, men ikke af partier;

16. er derfor af den opfattelse, at Kommissionen bør fremsætte forslag om indføjelse af et nyt afsnit i finansforordningen dedikeret og skræddersyet specielt til finansiering af europæiske partier og fonde; mener, at finansieringsforordningen med hensyn til den finansielle gennemførelse bør henvise til bestemmelserne i dette nye afsnit

17. understreger, at selvfinansiering af partier og fonde er et tegn på vitalitet; mener, at det bør fremmes ved at sætte det nuværende loft på 12 000 EUR om året for pengegaver op til 25 000 EUR om året pr. donor, dog kombineret med et krav om offentliggørelse af donorernes identitet på tidspunktet for modtagelsen i overensstemmelse med gældende lovgivning og af hensyn til åbenheden;

18. anser et krav om indsendelse af årlige arbejdsprogrammer som en forudsætning for finansiering for uhensigtsmæssigt i forbindelse med politiske partier; påpeger desuden, at et sådant krav ikke findes i nogen medlemsstat i Unionen;

19. understreger, at rettidig finansiering er afgørende, hvis det skal opfylde sit formål; opfordrer til, at der som en undtagelse til gennemførelsesbestemmelserne til finansforordningen stilles 100 % finansiering til rådighed i begyndelsen af regnskabsåret i stedet for 80 %; mener, at risikoen for Parlamentet i betragtning af de positive erfaringer fra tidligere er ubetydelig;

20. påpeger, at det af finansforordningen fremgår, at tilskud "ikke [må] finansiere samtlige modtagerorganets driftsudgifter"; bemærker, at det er særlig svært for fonde at overholde denne regel, og at det fører til uigennemskuelige bogføringsmetoder (for eksempel "bidrag i naturalier"); påpeger, at næsten ingen af finansieringsordningerne i medlemsstaterne kræver en delvis selvfinansiering, da dette kan stille mindre eller nyligt etablerede partier ugunstigt;

21. påpeger, at de uafhængige ressourcer, som der er krav om, at de europæiske politiske partier skal kunne påvise, bør reduceres til 10 % af deres samlede budget for yderligere at fremme udviklingen af de europæiske politiske partier; mener samtidig, at deres egne indtægter i form af fysiske ressourcer ikke bør overstige 7,5 %;

22. bemærker, at en revision af lovgivningen vedrørende de europæiske politiske fonde bør betragtes som en mulighed for at ophæve kravet om at påvise, at de har egne indtægter;

23. påpeger, at kravet om, at europæiske politiske fonde skal anvende deres ressourcer inden for EU bør fjernes i forbindelse med denne revision for at sætte dem i stand til at spille en rolle både inden for og uden for EU;

24. understreger dog, at en mere fleksibel finansieringsordning vil skulle opvejes af en mulighed i finansieringsforordningen for at pålægge sanktioner, hvilket hidtil har manglet; sådanne sanktioner kunne ske i form af økonomiske sanktioner i tilfælde af overtrædelse af reglerne om for eksempel gennemsigtighed i forbindelse med pengegaver; understreger nødvendigheden af at skabe de samme betingelser både for europæiske politiske partier og deres tilknyttede europæiske politiske fonde vedrørende opbygning af reserver fra overskydende egne ressourcer og fremførte beløb;

25. påpeger, at de europæiske politiske partier siden 2008 har været berettiget til at anvende modtagne tilskud til "finansiering af kampagner ... ... i forbindelse med valg til Europa-Parlamentet ..." (artikel 8, tredje afsnit, i finansieringsforordningen); påpeger endvidere, at det er forbudt at anvende disse beløb til finansiering af kampagner i forbindelse med folkeafstemninger; mener imidlertid, at de europæiske politiske partier, hvis de skal spille en politisk rolle på EU-plan, bør have ret til at deltage i sådanne kampagner, så længe emnet for folkeafstemningen har en direkte forbindelse med spørgsmål om Den Europæiske Union;

26. opfordrer de europæiske politiske partier til at indlede overvejelserne omkring vilkårene for individuelt medlemskab og for enkeltmedlemmers direkte eller indirekte deltagelse i de interne aktiviteter og beslutningsprocesser i partierne;

27. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.


BEGRUNDELSE

I.    Lovgivningsmæssig baggrund

En udvikling i de europæiske politiske partier er afgørende for at vække den offentlige interesse i EU-anliggender. Ved at overskride det centrale i det ofte stillede spørgsmål "hvem styrer, og hvordan?" ledes opmærksomheden hen mod spørgsmålet "hvem bliver styret?". Under debatten om regulering af de europæiske partier ligger en dybere bekymring for, hvordan man etablerer et grænseoverskridende borgerforum bestående af frie og lige borgere, og hvad et kollektivt grundlag i form af en "borgerkontrakt" mellem forskellige folk kan have a konsekvenser for den fremtidige integration. Det er ikke en let opgave at udforme en reformpakke for de europæiske politiske partier som et middel til at mobilisere de demokratiske energier af individuelle og organiserede borgere, navnlig ikke på grund af EU's systemiske kompleksitet. Men dette kan vendes til en fordel, hvis der sker en tydeliggørelse af de europæiske politiske partiers "konstitutive mission" samt af, hvordan en informeret og principfast dialog om deres politiske udvikling kan fremme udviklingen af en pluralistisk demos, hvis medlemmer kan forelægge deres demokratiske krav til og via de centrale institutioner. Da EU ikke bør adskilles fra de identiteter, det består af, henviser udviklingen af en europæisk demos til et diskursivt borgerforum, hvor politisk interesserede borgere frit kan udvikle fælles demokratiske grundlag med henblik på at forfølge deres valgte politiske mål. En styrkelse af de europæiske politiske partier er et middel til at øge deltagelsesdemokratiet i EU og udgør i sidste ende en styrkelse af demokratiet.

Forordning 2004/2003, der blev vedtaget i 2003, danner rammen for en gennemsigtig finansiering af politiske partier på europæisk plan. Det afspejler EU-traktatens artikel 10, stk. 4, som erkender, at partierne "bidrager til at skabe en europæisk politisk bevidsthed og til at udtrykke unionsborgernes vilje", og artikel 224 i TEUF, som fastsætter, at reglerne for deres finansiering skal vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure. Endvidere medtager forordningen som ændret ved forordning (EF) nr. 1524/2007 også de politiske fonde i samme finansieringsprocedure og indeholder bestemmelser om deres respektive rolle.

Det vigtigste krav for opnåelse af finansiering er klassificering som et politisk parti / fond på europæisk plan i henhold til forordningens artikel 2, stk. 3, og artikel 3. Et politisk parti på europæisk plan kan indgive en ansøgning om finansiering til Europa-Parlamentet hvert år. Forordningen definerer "politisk parti" som en sammenslutning af borgere, som forfølger politiske mål og er etableret og anerkendt i overensstemmelse med de nationale regler i mindst én medlemsstat. For at være kvalificeret som et "politisk parti på europæisk plan", skal et parti:

–  have status som juridisk person i den medlemsstat, hvor det er hjemmehørende

–  være repræsenteret i mindst en fjerdedel af medlemsstaterne, af medlemmer af Europa-Parlamentet (eller i de nationale eller regionale parlamenter eller regionale forsamlinger), eller det skal have modtaget, også i mindst en fjerdedel af medlemsstaterne, mindst 3 % af de afgivne stemmer i hver af disse medlemsstater ved det seneste valg til Europa-Parlamentet

–  overholde, særligt i sit program og i sine aktiviteter, de principper, som Den Europæiske Union bygger på, herunder principperne om frihed, demokrati, respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet

–  have deltaget i valg til Europa-Parlamentet eller have udtrykt hensigt herom.

Europa-Parlamentet sikrer, at de politiske partier på europæisk plan fortsat opfylder disse kriterier. Hvis nogen af disse betingelser ikke længere er opfyldt, mister det pågældende parti sin status som "politisk parti på europæisk plan" og er dermed udelukket fra finansiering i henhold til denne forordning.

Politiske fonde, der er tilknyttet et politisk parti på europæisk plan, kan også indgive en ansøgning om finansiering via dette parti. Forordningen definerer "politisk fond på europæisk plan" som en enhed (eller et netværk af enheder), der har status som juridisk person i en EU-medlemsstat og er tilknyttet et politisk parti på europæisk plan. Politiske fonde på europæisk plan har til opgave at observere, analysere, kommunikere og bidrage til debatten, især med henblik på valg til Europa-Parlamentet. De finansielle regler, der gælder for fonde, er identiske med dem, som gælder for partier. Ansøgningen om tilskud skal være ledsaget af dokumenter, der beviser, at det er et politisk parti på europæisk plan. Det skal også forelægge partiets politiske program og en vedtægt, der definerer de organer, der er ansvarlige for den politiske og finansielle forvaltning, samt identificerer de fysiske personer, der i hver af de berørte medlemsstater har bemyndigelse til retligt at repræsentere partiet. Enhver efterfølgende ændring af ovennævnte dokumenter skal meddeles Europa-Parlamentet inden for to måneder. Gives en sådan meddelelse ikke, suspenderes finansieringen. Europa-Parlamentet træffer afgørelse inden tre måneder efter modtagelsen af en ansøgning om tilskud.

II.  Behov og forslag til reform

Det er af allerstørste betydning, at de europæiske politiske partier, der fremmer demokratiet i EU, får en fælles og ensartet retlig status. Vedtagelsen af en europæisk statut baseret på EU's lovgivning synes vigtigere end nogensinde for partierne for at nå deres respektive mål. De europæiske politiske partier bør have status som juridisk person med henblik på at slå bro over den store forskel i den skattemæssige behandling af de europæiske politiske partier i forhold til den, der gælder for de europæiske institutioner. De reformer, som generalsekretæren foreslår i sin rapport af 2010, og Præsidiets afgørelser af 13. december 2011 er resultatet af en grundig analyse af den nuværende situation, som giver et generelt positivt svar på spørgsmål, bekymringer og bemærkninger vedrørende de europæiske politiske partier. I udkastet til betænkning er forslagene rettet mod en organisatorisk ensartethed i de europæiske politiske partier. Organisatorisk konvergens kan kun opnås ved at etablere en fælles politisk, juridisk og skattemæssig status for de europæiske politiske partier.

Ordføreren ser med stor tilfredshed på etableringen af en særlig og ensartet europæisk retlig statut for de europæiske politiske partier, navnlig med henblik på organisatorisk og skattemæssig konvergens.

Med hensyn til kriterierne for anerkendelse foreslår ordføreren, at kun nationale eller regionale partier bør have ret til at oprette et europæisk parti. I forbindelse med dannelsen af politiske partier på europæisk plan tage statutten for europæiske politiske partier ligeligt hensyn til europæiske, nationale og regionale valgte repræsentanter, så længe de regionale repræsentanter er medlemmer af regionale parlamenter. Muligheden for anerkendelse af regionale folkevalgte repræsentanter skal derfor bibeholdes med henblik på at danne partier, men kun i tilfælde hvor regionerne har lovgivningsmæssige beføjelser. Endvidere bør ethvert europæisk politisk parti være repræsenteret af mindst ét medlem af Europa-Parlamentet. For at opnå finansiering fra Europa-Parlamentet skal et europæisk politisk parti være repræsenteret i Europa-Parlamentet med mindst en MEP. Desuden bør der tages hensyn til kriteriet om fuld respekt for det interne demokrati i forbindelse med sammensætningen og dannelsen af både nationale, regionale og europæiske politiske partier. Dette krav ville betyde, at et parti, som ikke opfylder betingelsen om internt demokrati, ikke opfylder kravet om at være repræsenteret i mindst syv medlemsstater i henhold til artikel 3 b i finansieringsforordningen.

Med hensyn til de uafhængige ressourcer, som de europæiske politiske partier skal kunne påvise, bør tallet reduceres til 10 % for yderligere at fremme udviklingen. Desuden bør kravet til midler i form af de "kontroversielle" fysiske ressourcer begrænses til 7,5. Hvad angår de politiske fonde er ordføreren af den opfattelse, at denne revision af lovgivningen bør betragtes som en mulighed for at ophæve kravet om at vise, at de har egne indtægter. De skal vedtages sammen med en aftale med de europæiske politiske partier og deres fonde om ensartede kriterier for anvendelsen af midlerne. Der er ikke noget problem og ingen uenighed mellem partierne om, at det skal være muligt for fonde at opbygge reserver og foretage fremførsler af midler. Med hensyn til spørgsmålet om donationer ville det være tilstrækkelige at forhøje loftet for donationer fra 12 000 EUR til 25 000 EUR.

Som omtalt i betænkningen, men også i overensstemmelse med høringen af de europæiske politiske forud for udarbejdelsen af betænkningen, bør de europæiske politiske partier kun kunne deltage i folkeafstemninger om spørgsmål, som er stærkt knyttet til Den Europæiske Union. En status som juridisk person og den fælles europæiske statut for europæiske politiske partier vil endvidere give plads til, at der oprettes en tværnational liste over medlemmer af Europa-Parlamentet som foreslået i Duff-betænkningen. Det er stadig svært at oprette et tværnationalt partisystem, men tiden er inde til, at der kan ske noget. Et første skridt kunne være at give partierne status som juridisk person samt en europæisk statut for de europæiske politiske partier, der kan følges op af oprettelsen af en tværnational liste over medlemmer.

Hvad angår finansieringsproceduren går ordføreren ind for størst mulig gennemsigtighed. Gennemsigtig finansiering er et grundlæggende element med hensyn til at støtte demokratiske værdier og fremme god forvaltning. Ifølge Transparency International har der faktisk kunnet konstateres en større grad af åbenhed efter ændringen af forordning 2004/2003 i 2007; regnskaberne for alle politiske partier og fonde kan nemt findes på Europa-Parlamentets centrale websted, som det kræves i artikel 9 i den ændrede forordning. Tilskud til europæiske politiske partier bør godkendes ved hjælp af en beslutning om tildeling efter en strømlinet procedure. Europæiske politiske fonde bør kunne oparbejde reserver og fremføre midler. Europæiske politiske fonde er velkomne til at bruge EP's tekniske faciliteter mod betaling på lige fod med de europæiske politiske partier. Det bør for at sikre gennemsigtighed være muligt at udføre efterfølgende kontrol af finansieringen.

Ordføreren mener og støtter på det kraftigste, at det er legitimt for de europæiske politiske partier at anmode om, at deres status bringes på linje med de europæiske institutioner, og opfordrer Parlamentets Præsidium til at undersøge sagen nærmere.

III. Afsluttende bemærkninger

At skabe et sikkert og gennemsigtigt miljø for finansieringen af europæiske politiske partier og deres funktionsmåde er en dybt demokratisk handling. Vi har brug for et rum, et europæisk rum, af arbejdende politiske partier, som sætter borgerne i centrum af EU og hjælper dem i deres hverdag. Vedtagelsen af særlige regler muliggør dette mål i to henseender: På den ene side giver det opdateret, hurtig og offentlig information med hensyn til dannelsen af de europæiske politiske partier og deres fælles europæiske status. Borgerne er klar over, at deltagelse i et europæisk politisk parti betyder, det er omfattet af EU-lovgivningen, og at politiske partier har rettigheder og forpligtelser. På den anden side åbner en europæisk statut for europæiske politiske partier vejen for skabelsen af et tværnationalt partisystem. Det er det første og nødvendige skridt i retning af mere deltagelse, mere demokrati og endelig, mere Europa.


RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato vedtaget

15.3.2011

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

19

2

1

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Andrew Henry William Brons, Carlo Casini, Andrew Duff, Ashley Fox, Matthias Groote, Roberto Gualtieri, Enrique Guerrero Salom, Zita Gurmai, Gerald Häfner, Stanimir Ilchev, Constance Le Grip, David Martin, Morten Messerschmidt, Paulo Rangel, Potito Salatto, Algirdas Saudargas, György Schöpflin, Søren Bo Søndergaard, Indrek Tarand, Rafał Trzaskowski, Luis Yáñez-Barnuevo García

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Elmar Brok, Marietta Giannakou, Íñigo Méndez de Vigo, Helmut Scholz, Rainer Wieland

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik