BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af overgangsordninger for bilaterale investeringsaftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande
14.4.2011 - (KOM(2010)0344 – C7‑0172/2010 – 2010/0197(COD)) - ***I
Udvalget om International Handel
Ordfører: Carl Schlyter
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af overgangsordninger for bilaterale investeringsaftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande
(KOM(2010)0344 – C7‑0172/2010 – 2010/0197(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2010)0344),
– der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 207, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C7‑0172/2010),
– der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til forretningsordenens artikel 55,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel (A7-0148/2011),
1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
EUROPA-PARLAMENTETS HOLDNING
VED FØRSTEBEHANDLING[1]*
---------------------------------------------------------
Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om indførelse af overgangsordninger for bilaterale investeringsaftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkastet til retsakt til de nationale parlamenter,
efter den almindelige lovgivningsprocedure og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Efter ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten er direkte udenlandske investeringer optaget på listen over områder, der hører ind under den fælles handelspolitik. I overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, litra e), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (i det følgende benævnt "traktaten") har Unionen enekompetence med hensyn til den fælles handelspolitik. Det er således kun Unionen, der kan lovgive og vedtage juridisk bindende retsakter på dette område. Medlemsstaterne har kun beføjelse hertil efter bemyndigelse fra Unionen, jf. artikel 2, stk. 1, i traktaten.
(2) Dertil kommer, at i traktatens tredje del, afsnit IV, kapitel 4, fastlægges fælles regler for kapitalbevægelser mellem medlemsstaterne og tredjelande, herunder også kapitalbevægelser, der omfatter investeringer. Disse bestemmelser kan blive berørt af internationale aftaler om udenlandske investeringer, som er indgået af medlemsstaterne.
(3) På tidspunktet for Lissabontraktatens ikrafttrædelse fandtes der en række bilaterale aftaler om investering mellem medlemsstaterne i Unionen og tredjelande. Traktaten indeholder ikke nogen udtrykkelig overgangsordning for sådanne aftaler, som nu falder ind under Unionens enekompetence. Desuden kan nogle af disse aftaler indeholde bestemmelser, der har indflydelse på de fælles bestemmelser om kapitalbevægelser i traktatens tredje del, afsnit IV, kapitel 4.
(4) Selv om de bilaterale aftaler forbliver bindende over for medlemsstaterne i henhold til den internationale offentlige ret og gradvist vil blive erstattet af Unionens fremtidige aftaler om samme genstand, kræver betingelserne for deres fortsatte eksistens og deres relation til Unionens politikker om investering, herunder især den fælles handelspolitik, en hensigtsmæssig forvaltning. Denne relation vil blive yderligere udbygget, i takt med at Unionen udøver sin kompetence med hensyn til en fælles investeringspolitik med det hovedsigte at skabe det bedst mulige investeringsbeskyttelsessystem for alle medlemsstatsinvestorer uden forskel og lige investeringsvilkår på tredjestatsmarkeder. Eftersom den nye investeringspolitik vil blive udviklet under hensyn til, at medlemsstaternes bilaterale investeringsaftaler fortsat er gyldige i en overgangsperiode, bør den anerkende de rettigheder, der tilkommer investorer, hvis investeringer er omfattet af anvendelsesområdet for disse aftaler, og garantere retssikkerheden for disse investorer.
(5) De bilaterale aftaler, som præciserer og garanterer investeringsbetingelserne, forbliver bindende for parterne i henhold til international offentlig ret og bør opretholdes i EU-investorernes interesse og af hensyn til deres investeringer i tredjelande og de medlemsstater, der er værter for udenlandske investorer og investeringer. Kommissionen tager de nødvendige skridt hen imod en gradvis erstatning af alle eksisterende investeringsaftaler med nye aftaler, som bør yde den bedst mulige beskyttelse.
(6) Denne forordning fastlægger de betingelser, i henhold til hvilke medlemsstaterne bør bemyndiges til at opretholde internationale aftaler om direkte udenlandske investeringer eller tillade, at sådanne træder i kraft.
(7) Denne forordning fastlægger de betingelser, i henhold til hvilke medlemsstaterne har beføjelser til at opretholde, ændre og indgå internationale aftaler om investeringer.
(8) Da tilladelsen til at opretholde, ændre eller indgå aftaler, der er omfattet af denne forordning, er givet inden for et område, der er omfattet af Unionens enekompetence, skal den anses for en overgangsforanstaltning. Tilladelsen gives uden at tilsidesætte anvendelsen af traktatens artikel 258 med hensyn til medlemsstaternes manglende opfyldelse af traktatforpligtelserne ud over de forpligtelser, der vedrører den uforenelighed, som skyldes kompetencefordelingen mellem Unionen og medlemsstaterne.
▌
(10) Kommissionen bør ▌inddrage tilladelsen til en aftale med et tredjeland, hvis en EU-aftale om investering med dette tredjeland, som er forhandlet på plads af Kommissionen, allerede er ratificeret. Kommissionen kan inddrage tilladelsen til en aftale, hvis den er i modstrid med EU-lovgivningen ud over de uoverensstemmelser, der skyldes kompetencefordelingen mellem EU og dens medlemsstater om direkte udenlandske investeringer, eller hvis den udgør en alvorlig hindring for indgåelsen af fremtidige investeringsaftaler med det pågældende tredjeland. Endelig er det muligt at inddrage tilladelsen, hvis Rådet ikke træffer en afgørelse om tilladelsen til at indlede forhandlinger om investeringer senest et år efter forelæggelsen af en henstilling af Kommissionen i medfør af traktatens artikel 218, stk. 3.
▌
(12) Senest ti år efter denne forordnings ikrafttrædelse bør Kommissionen forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af ▌denne forordning. ▌Bilaterale aftaler, der er indgået af medlemsstaterne og tredjelande, forbliver bindende over for parterne i henhold til international offentlig ret medmindre de erstattes af en EU-aftale om investering, eller de opsiges på anden måde.
(13) Aftaler, der tillades i henhold til denne forordning, eller tilladelser til at iværksætte forhandlinger om ▌indgåelse af en ny bilateral aftale med et tredjeland, bør ikke kunne udgøre en alvorlig hindring for indgåelsen af fremtidige aftaler med det pågældende tredjeland om investeringer ▌.
(14) Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen bør sikre, at enhver oplysning, der er angivet som værende fortrolig, behandles i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter[2].
(15) Aftaler mellem medlemsstaterne indbyrdes om investering er ikke omfattet af denne forordning.
(16) Det er nødvendigt at sørge for visse foranstaltninger for at sikre, at de aftaler, der opretholdes i henhold til denne forordning, er operationelle, herunder også tvistbilæggelse, og samtidig overholder bestemmelsen om Unionens enekompetence.
(17) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser[3] -
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
KAPITEL I
Anvendelsesområde
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
Denne forordning fastsætter de betingelser og vilkår og den procedure, i henhold til hvilke medlemsstaterne har bemyndigelse til at opretholde, ændre eller indgå bilaterale aftaler med tredjelande om investering.
KAPITEL II
Tilladelse til at opretholde gældende aftaler
Artikel 2
Meddelelse til Kommissionen
Senest tredive dage efter denne forordnings ikrafttrædelse underretter medlemsstaterne Kommissionen om alle de bilaterale investeringsaftaler med tredjelande, der er indgået og/eller undertegnet inden denne forordnings ikrafttrædelse, og som de enten ønsker at opretholde eller lade træde i kraft i henhold til dette kapitel. Meddelelsen skal indeholde en kopi af disse bilaterale aftaler. Medlemsstaterne underretter også Kommissionen om fremtidige ændringer i disse aftalers status.
Artikel 3
Tilladelse til at opretholde gældende aftaler
Uanset Unionens kompetencer vedrørende investering og uden at tilsidesætte medlemsstaternes andre forpligtelser i henhold til EU-retten har medlemsstaterne tilladelse i henhold til artikel 2, stk. 1, i traktaten til at opretholde de bilaterale aftaler om FDI, som er blevet meddelt i henhold til artikel 2 i denne forordning.
Artikel 4
Offentliggørelse
1. Hver tolvte måned offentliggør Kommissionen i Den Europæiske Unions Tidende en liste over de aftaler, der er meddelt, jf. artikel 2 eller artikel 11, stk. 7.
2. Den første offentliggørelse af listen over aftaler, jf. stk. 1, finder sted senest tre måneder efter fristen for meddelelser, jf. artikel 2.
Artikel 5
Gennemgang
1. Kommissionen kan gennemgå de aftaler, der er meddelt i henhold til artikel 2 ▌ved at vurdere, hvorvidt aftalerne:
a) er i strid med EU-retten ud over de uoverensstemmelser, der skyldes kompetencefordelingen mellem Unionen og dens medlemsstater vedrørende direkte udenlandske investeringer, eller
▌
c) udgør en alvorlig hindring for indgåelsen af fremtidige EU-investeringsaftaler med tredjelande.
▌
3. Senest ti år efter denne forordnings ikrafttrædelse forelægger Kommissionen for Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om situationen med hensyn til gennemgangen af eksisterende bilaterale investeringsaftaler med tredjelande.
▌
Artikel 6
Inddragelse af tilladelse
1. Den tilladelse, der er givet i artikel 3, inddrages, hvis en aftale om investering med det pågældende tredjeland, som er forhandlet på plads af Kommissionen, allerede er ratificeret af Unionen.
Den tilladelse, der er givet i artikel 3, kan inddrages, hvis:
a) en aftale er i modstrid med EU-lovgivningen ud over de uoverensstemmelser, der skyldes kompetencefordelingen mellem Unionen og dens medlemsstater vedrørende direkte udenlandske investeringer, eller
▌
c) en aftale udgør en alvorlig hindring for indgåelsen af fremtidige aftaler om investeringer med dette tredjeland, eller
d) hvis Rådet ikke har truffet en afgørelse om tilladelsen til at indlede forhandlinger om en aftale, som helt eller delvist overlapper en aftale, der er meddelt i henhold til artikel 2, senest et år efter forelæggelsen af en henstilling af Kommissionen i medfør af traktatens artikel 218, stk. 3.
2. Hvis Kommissionen mener, at det er berettiget at inddrage den i artikel 3 givne tilladelse, udarbejder den en begrundet udtalelse til den berørte medlemsstat ▌. Der afholdes høringer mellem Kommissionen og den berørte medlemsstat. Disse høringer kan indeholde en mulighed for medlemsstaterne til at genforhandle aftalen med tredjelandet inden for en fastsat frist.
3. Hvis de i stk. 2 omhandlede høringer ikke løser problemet inden for den fastsatte frist, kan Kommissionen inddrage tilladelsen til den pågældende aftale eller i givet fald forelægge Rådet en henstilling om at tillade forhandlingen af en EU-aftale om investering, jf. traktatens artikel 207, stk. 3. Kommissionen træffer afgørelse om inddragelse af tilladelsen efter proceduren i artikel 15, stk. 2. Afgørelse skal indeholde krav om, at medlemsstaten træffer passende forholdsregler og, om nødvendigt, opsiger den relevante aftale.
4. Hvis en tilladelse inddrages, fjerner Kommissionen aftalen fra den i artikel 4 nævnte liste.
KAPITEL III
Tilladelse til at ændre eller indgå aftaler
Artikel 7
Tilladelse til at ændre eller indgå aftaler
Med forbehold af de betingelser, der er fastsat i artikel 8-12, har en medlemsstat tilladelse til at indlede forhandlinger for at ændre en gældende bilateral investeringsaftale med et tredjeland eller indgå en ny med et tredjeland.
Artikel 8
Meddelelse til Kommissionen
1. Hvis en medlemsstat har til hensigt at indlede forhandlinger for at ændre en gældende bilateral investeringsaftale med et tredjeland eller indgå en ny aftale med et tredjeland, meddeler den Kommissionen dette skriftligt.
2. Denne meddelelse skal omfatte relevant dokumentation og en angivelse af de bestemmelser, som vil blive behandlet under forhandlingerne, formålene med forhandlingerne og enhver anden relevant oplysning. I tilfælde af ændringer af en gældende aftale anføres de bestemmelser, der skal genforhandles.
3. Kommissionen stiller meddelelsen samt, efter anmodning, den ledsagende dokumentation til rådighed for andre medlemsstater under overholdelse af kravene til fortrolighed, der er fastlagt i artikel 14.
3a. Hvis en medlemsstat har til hensigt at indgå en ny investeringsaftale med et tredjeland, hører Kommissionen de øvrige medlemsstater inden for en frist på 30 dage for at fastslå, om en EU-aftale ville tilføre merværdi.
4. Den i stk. 1 omhandlede meddelelse fremsendes mindst tre kalendermåneder inden det fastlagte tidspunkt for indledningen af formelle forhandlinger med det pågældende tredjeland.
5. Hvis oplysningerne fra medlemsstaten ikke er tilstrækkelige til, at formelle forhandlinger kan tillades indledt, jf. artikel 9, kan Kommissionen anmode om yderligere oplysninger.
Artikel 9
Tilladelse til at indlede formelle forhandlinger
1. Kommissionen tillader, at der indledes formelle forhandlinger, medmindre den konkluderer, at indledningen af forhandlinger vil:
a) være i strid med EU-retten ud over de uoverensstemmelser, der skyldes kompetencefordelingen mellem Unionen og dens medlemsstater vedrørende direkte udenlandske investeringer, eller
b) underminere de forhandlingsmål, der er ved at blive opnået, ▌ mellem Unionen og det berørte tredjeland, eller
ba) være i modstrid med Unionens investeringspolitikker, eller
c) udgøre en alvorlig hindring for indgåelsen af fremtidige aftaler med det pågældende tredjeland om investering ▌.
2. Som en del af den i stk. 1 omhandlede tilladelse kan Kommissionen kræve af medlemsstaten, at den medtager passende klausuler i sådanne forhandlinger.
3. Afgørelser om tilladelsen i henhold til stk. 1, træffes om nødvendigt, efter proceduren i artikel 15, stk. 2. Kommissionen træffer afgørelse inden for en frist på 90 arbejdsdage efter den i artikel 8 omhandlede meddelelse. Hvis der er brug for yderligere oplysninger, inden der træffes afgørelse, løber de 90 dage fra datoen for modtagelsen af de yderligere oplysninger.
3a. Hvis et simpelt flertal blandt medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 8, stk. 3a, udtrykker interesse for at indgå en EU-investeringsaftale med det pågældende land, kan Kommissionen tilbageholde tilladelsen og i stedet foreslå Rådet et forhandlingsmandat, jf. traktatens artikel 207, stk. 3. Kommissionen underretter straks Europa-Parlamentet fuldt ud om alle faser i proceduren.
Når Kommissionen træffer sin afgørelse, tager den hensyn til den geografiske prioritering i EU's investeringsstrategi og Kommissionens kapacitet til at forhandle en ny EU-aftale med det pågældende tredjeland.
Artikel 10
Kommissionens deltagelse i forhandlingerne
Kommissionen holdes underrettet om fremskridtet og resultaterne på de forskellige forhandlingsstader og kan anmode om at deltage i forhandlingerne mellem medlemsstaten og tredjelandet om investering. Kommissionen kan deltage som observatør i forhandlingerne mellem medlemsstaten og tredjelandet, for så vidt angår Unionens enekompetence.
Artikel 11
Tilladelse til at undertegne og indgå en aftale
1. Inden undertegnelsen af aftalen meddeler den pågældende medlemsstat Kommissionen forhandlingsresultaterne og fremsender aftaleteksten til denne.
2. Den i stk. 1 omhandlede meddelelsespligt omfatter aftaler, som blev forhandlet, inden denne forordning trådte i kraft, men som ikke er indgået og derfor ikke underlagt den i artikel 2 omhandlede meddelelsespligt.
3. Kommissionen vurderer efter modtagelsen af meddelelsen, om den forhandlede aftale er i overensstemmelse med de i artikel 9, stk. 1 og 2, omhandlede krav, som Kommissionen har meddelt medlemsstaten.
4. Finder Kommissionen, at forhandlingerne har ført til en aftale, som ikke opfylder de krav, der er omhandlet i stk. 3, får medlemsstaten ikke tilladelse til at undertegne og indgå aftalen.
5. Finder Kommissionen, at forhandlingerne har ført til en aftale, som opfylder de krav, der er omhandlet i stk. 3, får medlemsstaten tilladelse til at undertegne og indgå aftalen.
6. Afgørelser i henhold til stk. 4 og 5 træffes efter proceduren i artikel 15, stk. 2. Kommissionen træffer afgørelse inden for en frist på 60 arbejdsdage efter modtagelsen af den i stk. 1 og 2 omhandlede meddelelse. Hvis der er brug for yderligere oplysninger, inden der træffes afgørelse, løber de 60 arbejdsdage fra datoen for modtagelsen af de yderligere oplysninger.
7. Hvis der er givet en tilladelse i overensstemmelse med stk. 5, underretter den pågældende medlemsstat Kommissionen om aftalens indgåelse og ikrafttrædelse.
7a. Beslutter Kommissionen at forhandle en bilateral investeringsaftale eller en aftale om direkte udenlandske investeringer med et tredjeland, giver den samtlige medlemsstater behørig meddelelse om sin hensigt og den nye aftales anvendelsesområde.
Artikel 12
Gennemgang
1. Senest ti år efter denne forordnings ikrafttrædelse forelægger Kommissionen for Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af dette kapitel, der skal tage behovet for fortsat anvendelse af denne forordning og dens kapitler op til behandling.
2. Den i stk. 1 omhandlede rapport indeholder en oversigt over de tilladelser, der er søgt om og bevilget i henhold til denne forordning.
▌
KAPITEL IV
Afsluttende bestemmelser
Artikel 13
Medlemsstaternes adfærd med hensyn til aftaler med et tredjeland
1. For så vidt angår alle aftaler, der falder ind under denne forordnings anvendelsesområde, underretter den pågældende medlemsstat Kommissionen hurtigst muligt om alle de møder, der finder sted i henhold til aftalens bestemmelser. Kommissionen får tilsendt dagsordenen og alle relevante oplysninger, som gør det muligt at forstå de emner, der drøftes. Kommissionen kan anmode den pågældende medlemsstat om yderligere oplysninger. Hvis et emne, der drøftes, kan påvirke gennemførelsen af Unionens politikker om investering, herunder især den fælles handelspolitik, kan Kommissionen kræve, at den pågældende medlemsstat indtager en bestemt holdning.
2. For så vidt angår alle aftaler, der falder ind under denne forordnings anvendelsesområde, underretter den pågældende medlemsstat Kommissionen hurtigst muligt om eventuelle bemærkninger om, at en given foranstaltning skulle være i strid med aftalen. Medlemsstaten underretter også omgående Kommissionen om enhver anmodning om tvistbilæggelse som led i aftalen, så snart medlemsstaten bliver opmærksom på anmodningen. Medlemsstaten og Kommissionen samarbejder fuldt ud og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre et effektivt forsvar, der om nødvendigt kan inkludere, at Kommissionen deltager i proceduren.
3. For så vidt angår alle aftaler, der falder ind under denne forordnings anvendelsesområde, søger den pågældende medlemsstat Kommissionens samtykke inden aktiveringen af de relevante mekanismer til tvistbilæggelse med et tredjeland som modpart, som er nævnt i aftalen og aktiverer om nødvendigt på Kommissionens foranledning sådanne mekanismer. Sådanne mekanismer omfatter konsultationer med den anden aftalepartner og tvistbilæggelse, hvis det er nævnt i aftalen. Medlemsstaten og Kommissionen samarbejder fuldt ud med hensyn til at udføre procedurerne i forbindelse med de relevante mekanismer, som om nødvendigt kan inkludere, at Kommissionen deltager i de relevante procedurer.
Artikel 14
Fortrolighed
Ved meddelelsen til Kommissionen om forhandlinger og resultaterne heraf, jf. artikel 8 og 11, kan medlemsstaterne angive, om nogle af de deri indeholdte oplysninger skal betragtes som fortrolige, og om de kan videregives til andre medlemsstater.
Artikel 15
Udvalg
1. Kommissionen bistås af Det Rådgivende Udvalg for Forvaltningen af Overgangsordninger for Internationale Investeringsaftaler. Dette udvalg er et udvalg som defineret i forordning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011.
Artikel 16
Ikrafttrædelse
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand
BEGRUNDELSE
Ordføreren glæder sig over gennemførelsen af artikel 207, stk. 1, i EUF-traktaten, som fastlægger, at EU har enekompetence i forbindelse med direkte udenlandske investeringer som led i den fælles handelspolitik, som er formålet med forordningsforslaget. I en verden, hvor varer og kapital overføres globalt, og som en logisk konsekvens af EU's fælles handelspolitik bør også medlemsstaternes investeringspolitik koordineres og afgøres på EU-niveau. Dette betyder, at det nuværende system med medlemsstaternes myriade af overlappende og nogle gange modstridende bilaterale investeringstraktater (BIT) skal erstattes - inden for en rimelig tidshorisont - af en ny ramme af moderne EU-investeringsaftaler, som er i overensstemmelse med de horisontale mål for EU's politik.
Da direkte udenlandske investeringer af natur er risikable og langsigtede, må det være en central opgave for forordningen at sørge for et højt retssikkerhedsniveau i overgangsperioden. I denne henseende støtter ordføreren fuldt ud den model med sideløbende ordninger, som findes i Kommissionens forslag til forordning. Det er meget vigtigt, at medlemsstaternes eksisterende bilaterale investeringstraktater vedbliver at være gældende gennem en godkendelsesproces, og at medlemsstaterne under klare betingelser har ret til at genforhandle eksisterende bilaterale investeringstraktater, indgå uafsluttede aftaler og indgå i forhandlinger om nye aftaler. Det er lige så vigtigt, under forudsætning af en periode med sideløbende ordninger, at godkendelse af medlemsstaternes eksisterende eller nyforhandlede bilaterale investeringstraktater ikke forhindrer, at der kan udvikles en EU-investeringspolitik og internationale EU-investeringsaftaler med visse tredjelande og generelt. Det bør derfor støttes, at forordningen giver Kommissionen mulighed for at tilbageholde en godkendelse samt at anmode medlemsstaterne om at genforhandle eller opsige en bilateral investeringstraktat og at indhente Kommissionens godkendelse af nyforhandlede bilaterale investeringstraktater.
Retssikkerhed er imidlertid fortsat et relativt begreb, så længe ændringen af investeringsbeskyttelsesordningen ikke er afsluttet, og medlemsstaternes eksisterende bilaterale investeringstraktater er gyldige i henhold til international offentlig ret. Ordføreren ønsker med to sæt af ændringsforslag at præcisere retssikkerheden under forudsætning af en nødvendig overgangsperiode:
1) En frist for overgangen
Parlamentet bør insistere på, at der i forordningen fastsættes en frist for overgangen. Hvis der ikke fastsættes en frist, ville forordningen åbne mulighed for parallelle, potentielt uforenelige investeringsordninger og dermed øge retsusikkerheden. Selv om der bestemt er brug for en tilstrækkelig lang overgangsperiode, bør en ubegrænset dualitet i EU's investeringspolitik være uacceptabel for Parlamentet, eftersom artikel 207, stk. 1, i EUF-traktaten klart fastslår, at investeringspolitikken hører under EU's kompetence. Derfor ville en længere periode, hvor traktaten ikke gennemføres, ligeledes øge retsusikkerheden.
Revisionsbestemmelserne i artikel 5 og 12 i forslaget til forordning - senest fem år efter forordningens ikrafttrædelse vil Kommissionen vurdere behovet for fortsat at give medlemsstaterne mulighed for at genforhandle bilaterale investeringsaftaler eller indgå nye - er ikke tilfredsstillende. Parlamentet bør præcisere, at det betragter ordningen med bilaterale investeringstraktater sideløbende med udviklingen af internationale EU-investeringsaftaler som en undtagelse, som kun midlertidigt er berettiget for at sikre fortsat retssikkerhed.
2) Præcisering af betingelserne for at tilbageholde godkendelse
I forslaget til forordning foreslås det at skelne mellem tre kategorier af begrundelser for at tilbageholde en godkendelse af en bilateral investeringstraktat.
Navnlig skelnes der mellem "i strid med EU-retten" (litra a) og "helt eller delvist overlapper en gældende EU-aftale med dette tredjeland, og denne overlapning ikke er omtalt i den sidstnævnte aftale" (litra b), hvilket øger usikkerheden unødigt. Dette indebærer, at en fremtidig EU-aftale med et tredjeland ikke ville kunne omhandle overlapning eller tillade parallelle ordninger, hvilket principielt ikke bør accepteres. Desuden er denne skelnen overflødig, fordi gældende EU-aftaler med tredjelande er en del af EU-retten, og enhver bilateral investeringstraktat, som er meddelt i henhold til artikel 2, automatisk er godkendt i henhold til artikel 3 og derfor ikke er uforenelig med kompetencetildelingen.
Ordføreren foreslår, at disse to kategorier sammenføres i en klar henvisning til modstrid med EU-retten.
På den anden side præciseres det ikke i forslaget til forordning under den tredje kategori af begrundelser for at tilbageholde en godkendelse af en bilateral investeringstraktat (litra c), hvad det er, der kan "udgøre en hindring for udviklingen og gennemførelsen Unionens politikker om investering". Eftersom det henviser til en kommende politik, bidrager også dette til usikkerheden.
Ordføreren foreslår, at man henviser til den kommende enhed af mandater for investeringsforhandlinger med tredjelande til Kommissionen og de grundlæggende samhørighedsprincipper i Lissabontraktaten i henhold til EU-traktatens artikel 3, stk. 5, og artikel 6, stk. 1, og EF-traktatens afsnit I, kapitel II.
I forbindelse med den kommende nye EU-investeringspolitik foreslår ordføreren, at man tilføjer en forpligtelse for medlemsstaterne til i forbindelse med genforhandling af eksisterende bilaterale investeringstraktater eller forhandling af nye bilaterale investeringstraktater at sørge for en tvistbilæggelsesmekanisme, som sikrer, at Kommissionen har ret til at deltage i forhandlingerne i det mindste som "amicus curiae", og at fortrolighedskrav lettes, så Kommissionen får lov til at intervenere i denne egenskab. Dette bør være et ufravigeligt element i den nye EU-investeringspolitik og overgangen til den.
Med henvisning til den praksis, der er etableret i henhold til Den Nordamerikanske Frihandelsaftale (NAFTA), er det almindeligt anerkendt, at den manglende gennemsigtighed i de tvistbilæggelsesmekanismer, der er etableret i de fleste af medlemsstaternes eksisterende bilaterale investeringstraktater, udgør en sådan uforenelighed med EU-retten. Dette er således en dimension, som medlemsstaterne skal tage højde for ved deres forhandlinger af nye bilaterale investeringstraktater. Derfor foreslår ordføreren, at der medtages en henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter.
UDTALELSE fra Økonomi- og Valutaudvalget (1.3.2011)
til Udvalget om International Handel
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af overgangsordninger for bilaterale investeringsaftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande
(KOM(2010)0344 – C7‑0172/2010 – 2010/0197(COD))
Ordfører for udtalelse: David Casa
ÆNDRINGSFORSLAG
Økonomi- og Valutaudvalget opfordrer Udvalget om International Handel, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:
Ændringsforslag 1 Forslag til forordning Betragtning 2 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
(2a) I meddelelsen af 7. juli 2010 om etablering af en samlet europæisk international investeringspolitik (KOM(2010)0343) undersøger Kommissionen, hvordan Unionen kan udvikle en international investeringspolitik, som øger EU's konkurrenceevne og på den måde bidrager til målsætningerne med hensyn til intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. |
Ændringsforslag 2 Forslag til forordning Betragtning 3 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(3) På tidspunktet for Lissabontraktatens ikrafttrædelse fandtes der en række bilaterale aftaler om investering mellem medlemsstaterne i Unionen og tredjelande. Traktaten indeholder ikke nogen udtrykkelig overgangsordning for sådanne aftaler, som nu falder ind under Unionens enekompetence. Desuden kan nogle af disse aftaler indeholde bestemmelser, der har indflydelse på de fælles bestemmelser om kapitalbevægelser i traktatens tredje del, afsnit IV, kapitel 4. |
(3) På tidspunktet for Lissabontraktatens ikrafttrædelse fandtes der en række bilaterale aftaler om direkte udenlandske investeringer mellem medlemsstaterne i Unionen og tredjelande. Traktaten indeholder ikke nogen udtrykkelig overgangsordning for sådanne aftaler, som nu falder ind under Unionens enekompetence. Desuden kan nogle af disse aftaler indeholde bestemmelser, der har indflydelse på de fælles bestemmelser om kapitalbevægelser i traktatens tredje del, afsnit IV, kapitel 4. |
Ændringsforslag 3 Forslag til forordning Betragtning 4 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(4) Selv om de bilaterale aftaler forbliver bindende over for medlemsstaterne i henhold til den internationale offentlige ret og gradvist vil blive erstattet af Unionens fremtidige aftaler om samme genstand, kræver betingelserne for deres fortsatte eksistens og deres relation til Unionens politikker om investering, herunder især den fælles handelspolitik, en hensigtsmæssig forvaltning. Denne relation vil blive yderligere udbygget, i takt med at Unionen udøver sin kompetence. |
(4) Selv om de bilaterale aftaler forbliver bindende over for medlemsstaterne i henhold til den internationale offentlige ret og gradvist vil blive erstattet af Unionens fremtidige aftaler om samme genstand, kræver betingelserne for deres fortsatte eksistens og deres relation til Unionens politikker om direkte udenlandske investeringer, herunder især den fælles handelspolitik, en hensigtsmæssig forvaltning. Denne relation vil blive yderligere udbygget, i takt med at Unionen udøver sin kompetence. |
Ændringsforslag 4 Forslag til forordning Betragtning 5 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(5) De bilaterale aftaler, som præciserer og garanterer investeringsbetingelserne, bør opretholdes i EU-investorernes interesse og af hensyn til deres investeringer i tredjelande og de medlemsstater, der er værter for udenlandske investorer og investeringer. |
(5) I EU-investorernes interesse og af hensyn til deres investeringer i tredjelande og de medlemsstater, der er værter for udenlandske investorer og investeringer, forbliver de bilaterale aftaler, som præciserer og garanterer betingelserne for direkte udenlandske investeringer, gyldige i henhold til international offentlig ret med forbehold af Kommissionens ret til gradvis at erstatte eksisterende aftaler om direkte udenlandske investeringer med nye aftaler, der giver medlemsstaterne tilsvarende eller bedre vilkår. |
Ændringsforslag 5 Forslag til forordning Betragtning 6 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(6) Denne forordning fastlægger de betingelser, i henhold til hvilke medlemsstaterne bør bemyndiges til at opretholde internationale aftaler om investeringer eller tillade, at sådanne træder i kraft. |
(6) Denne forordning fastlægger de betingelser, i henhold til hvilke medlemsstaterne bør bemyndiges til at opretholde internationale aftaler om direkte udenlandske investeringer eller tillade, at sådanne træder i kraft. |
Ændringsforslag 6 Forslag til forordning Betragtning 7 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(7) Denne forordning fastlægger de betingelser, i henhold til hvilke medlemsstaterne har beføjelser til at ændre og indgå internationale aftaler om investeringer. |
(7) Denne forordning fastlægger de betingelser, i henhold til hvilke medlemsstaterne har beføjelser til at ændre og indgå internationale aftaler om direkte udenlandske investeringer. |
Ændringsforslag 7 Forslag til forordning Betragtning 8 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(8) Da tilladelsen til at opretholde, ændre eller indgå aftaler, der er omfattet af denne forordning, er givet inden for et område, der er omfattet af Unionens enekompetence, skal det anses for en ekstraordinær foranstaltning. Tilladelsen gives uden at tilsidesætte anvendelsen af traktatens artikel 258 med hensyn til medlemsstaternes manglende opfyldelse af traktatforpligtelserne ud over de forpligtelser, der vedrører den uforenelighed, som skyldes kompetencefordelingen mellem Unionen og medlemsstaterne. |
(8) Da tilladelsen til at opretholde, ændre eller indgå aftaler om direkte udenlandske investeringer, der er omfattet af denne forordning, er givet inden for et område, der er omfattet af Unionens enekompetence, skal det anses for en ekstraordinær foranstaltning. Tilladelsen gives uden at tilsidesætte anvendelsen af traktatens artikel 258 med hensyn til medlemsstaternes manglende opfyldelse af traktatforpligtelserne ud over de forpligtelser, der vedrører den uforenelighed, som skyldes kompetencefordelingen mellem Unionen og medlemsstaterne. |
Ændringsforslag 8 Forslag til forordning Betragtning 9 a (ny) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
(9a) Medlemsstaterne sikrer, at de bilaterale investeringsaftaler fuldt ud er i overensstemmelse med Unionens princip om udviklingspolitisk sammenhæng. |
Begrundelse | |
Kommissionen indtager en klar holdning i begrundelsen til dets forslag. I betragtning af at EU har enekompetence i forbindelse med direkte udenlandske investeringer, må den procedure, der fastlægges med dette forslag, anses for at være en ekstraordinær overgangsforanstaltning. Medlemsstaterne er forpligtet til at genforhandle de anmeldte bilaterale investeringsaftaler, hvis de opfylder de forpligtelser, der er fastsat i forslaget til forordning. Medlemsstaterne bør sikre, at de bilaterale investeringsaftaler mellem dem og udviklingslandene fuldt ud er i overensstemmelse med EU’s princip om udviklingspolitisk sammenhæng. | |
Ændringsforslag 9 Forslag til forordning Betragtning 10 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(10) Kommissionen bør være i stand til at inddrage tilladelsen, hvis en aftale er i modstrid med EU-lovgivningen ud over de uoverensstemmelser, der skyldes kompetencefordelingen mellem EU og dens medlemsstater. Tilladelsen kan også inddrages, hvis en gældende EU-aftale med et tredjeland indeholder investeringsbestemmelser, der ligner bestemmelserne i en medlemsstatsaftale. For at sikre, at medlemsstaternes aftaler ikke underminerer udviklingen og gennemførelsen af EU's investeringspolitikker, herunder især de autonome foranstaltninger under den fælles handelspolitik, kan tilladelsen inddrages. Endelig er det muligt at inddrage tilladelsen, hvis Rådet ikke træffer en afgørelse om tilladelsen til at indlede forhandlinger om investeringer senest et år efter forelæggelsen af en henstilling af Kommissionen i medfør af traktatens artikel 218, stk. 3. |
(10) Kommissionen bør være i stand til at inddrage tilladelsen, hvis en aftale om direkte udenlandske investeringer er i modstrid med EU-lovgivningen, herunder beskyttelse af menneskerettighederne og overholdelse af social- og miljølovgivningen, ud over de uoverensstemmelser, der skyldes kompetencefordelingen mellem EU og dens medlemsstater. Sådanne tilladelser kan kun inddrages efter anmodning fra Kommissionen til den pågældende medlemsstat om genforhandling af aftalen om direkte udenlandske investeringer, som medlemsstaten ikke har overholdt. Tilladelsen kan også inddrages, hvis en gældende EU-aftale om direkte udenlandske investeringer med et tredjeland indeholder investeringsbestemmelser, der indholdsmæssigt svarer til bestemmelserne i en medlemsstatsaftale om direkte udenlandske investeringer. For at sikre, at medlemsstaternes aftaler ikke underminerer udviklingen og gennemførelsen af EU's investeringspolitikker, herunder især de autonome foranstaltninger under den fælles handelspolitik, kan tilladelsen inddrages. Endelig er det muligt at inddrage tilladelsen, hvis Rådet ikke træffer en afgørelse om tilladelsen til at indlede forhandlinger om investeringer senest et år efter forelæggelsen af en henstilling af Kommissionen i medfør af traktatens artikel 218, stk. 3. |
Ændringsforslag 10 Forslag til forordning Betragtning 11 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(11) Bemyndigelsen til at ændre eller indgå aftaler, som er indeholdt i denne forordning, giver bl.a. medlemsstaterne lov til at behandle eventuelle uoverensstemmelser mellem deres internationale aftaler om investering og EU-lovgivningen, ud over de uoverensstemmelser, der skyldes kompetencefordelingen mellem Unionen og dens medlemsstater og som behandles i denne forordning. |
(11) Bemyndigelsen til at ændre eller indgå aftaler om direkte udenlandske investeringer, som er indeholdt i denne forordning, giver bl.a. medlemsstaterne lov til at behandle eventuelle uoverensstemmelser mellem deres internationale aftaler om direkte udenlandske investeringer og EU-lovgivningen, ud over de uoverensstemmelser, der skyldes kompetencefordelingen mellem Unionen og dens medlemsstater og som behandles i denne forordning. |
Ændringsforslag 11 Forslag til forordning Betragtning 12 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(12) Senest fem år efter denne forordnings ikrafttrædelse bør Kommissionen forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af kapitel II og III i denne forordning. Rapporten bør bl.a. gennemgå behovet for den fortsatte anvendelse af disse kapitler. Hvis det i rapporten henstilles ikke at fortsætte anvendelsen af disse kapitler, eller hvis det foreslås at ændre disse bestemmelser, bør den ledsages af et passende lovgivningsmæssigt forslag. Bilaterale aftaler, der er indgået af medlemsstaterne og tredjelande, forbliver bindende over for parterne i henhold til international offentlig ret medmindre de erstattes af en EU-aftale om investering, eller de opsiges på anden måde. |
(12) Senest fem år efter denne forordnings ikrafttrædelse bør Kommissionen forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af kapitel II og III i denne forordning. Rapporten bør bl.a. gennemgå behovet for den fortsatte anvendelse af disse kapitler. Hvis det i rapporten henstilles ikke at fortsætte anvendelsen af disse kapitler, eller hvis det foreslås at ændre disse bestemmelser, bør den ledsages af et passende lovgivningsmæssigt forslag. Bilaterale aftaler om direkte udenlandske investeringer, der er indgået af medlemsstaterne og tredjelande, forbliver bindende over for parterne i henhold til international offentlig ret medmindre de erstattes af en EU-aftale om direkte udenlandske investeringer, eller de opsiges på anden måde. Der bør fastlægges en vejledende tidsfrist, inden for hvilken overgangen fra medlemsstaternes eksisterende bilaterale investeringsaftaler til EU’s internationale investeringsaftaler kan være afsluttet. |
Ændringsforslag 12 Forslag til forordning Betragtning 13 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(13) Aftaler, der tillades i henhold til denne forordning, eller tilladelser til at iværksætte forhandlinger om ændring af en eksisterende aftale eller indgåelse af en ny bilateral aftale med et tredjeland, bør ikke kunne udgøre en hindring for gennemførelsen af Unionens politikker om investeringer, især ikke den fælles handelspolitik. |
(13) Aftaler om direkte udenlandske investeringer, der tillades i henhold til denne forordning, eller tilladelser til at iværksætte forhandlinger om ændring af en eksisterende aftale eller indgåelse af en ny bilateral aftale med et tredjeland, bør ikke kunne udgøre en hindring for gennemførelsen af Unionens politikker om direkte udenlandske investeringer, især ikke den fælles handelspolitik. |
Ændringsforslag 13 Forslag til forordning Betragtning 15 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(15) Aftaler mellem medlemsstaterne indbyrdes om investering bør ikke omfattes af denne forordning. |
(15) Aftaler mellem medlemsstaterne indbyrdes om investering er ikke omfattet af denne forordning. |
Ændringsforslag 14 Forslag til forordning Artikel 1 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
Denne forordning fastsætter betingelser, vilkår og procedure, i henhold til hvilke medlemsstaterne har bemyndigelse til at opretholde, ændre eller indgå bilaterale aftaler med tredjelande om investering. |
Denne forordning fastsætter betingelser, vilkår og procedure, i henhold til hvilke medlemsstaterne har bemyndigelse til at opretholde, ændre eller indgå bilaterale aftaler med tredjelande om direkte udenlandske investeringer (FDI). Ved FDI forstås enhver udenlandsk investering, som har til formål at etablere varige og direkte forbindelser med den virksomhed, for hvilken disse midler er bestemt med henblik på udøvelse af en økonomisk aktivitet. Når FDI finder sted i form af en aktiebesiddelse gør disse varige og direkte forbindelser det muligt for aktieindehaveren at deltage effektivt i driften af og kontrollen med den pågældende virksomhed. FDI omfatter ikke udenlandske investeringer, hvor der ikke foreligger en hensigt om at øve indflydelse på driften af og kontrollen med en virksomhed. Sådanne investeringer, der ofte er mere kortsigtede og undertiden af mere spekulativ art, omtales i almindelighed som porteføljeinvesteringer. |
Ændringsforslag 15 Forslag til forordning Artikel 2 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
Senest tredive dage efter denne forordnings ikrafttrædelse underretter medlemsstaterne Kommissionen om alle de bilaterale investeringsaftaler med tredjelande, der er indgået inden denne forordnings ikrafttrædelse, og som de enten ønsker at opretholde eller lade træde i kraft i henhold til dette kapitel. Meddelelsen skal indeholde en kopi af disse bilaterale aftaler. |
Senest tredive dage efter denne forordnings ikrafttrædelse underretter medlemsstaterne Kommissionen om alle de bilaterale aftaler om FDI med tredjelande, der er indgået inden denne forordnings ikrafttrædelse, og som enten opretholdes eller træder i kraft i henhold til dette kapitel. Meddelelsen skal indeholde en kopi af disse bilaterale aftaler. |
Ændringsforslag 16 Forslag til forordning Artikel 3 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
Uanset Unionens kompetencer vedrørende investering og uden at tilsidesætte medlemsstaternes andre forpligtelser i henhold til EU-retten har medlemsstaterne tilladelse i henhold til artikel 2, stk. 1, i traktaten til at opretholde de bilaterale aftaler om investering, som er blevet meddelt i henhold til artikel 2 i denne forordning. |
Uanset Unionens kompetencer vedrørende FDI og uden at tilsidesætte medlemsstaternes andre forpligtelser i henhold til EU-retten har medlemsstaterne tilladelse i henhold til artikel 2, stk. 1, i traktaten til at opretholde de bilaterale aftaler om FDI, som er blevet meddelt i henhold til artikel 2 i denne forordning. |
Ændringsforslag 17 Forslag til forordning Artikel 5 – stk. 1 – litra c | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
c) udgør en hindring for udviklingen og gennemførelsen EU's investeringspolitikker, herunder især den fælles handelspolitik. |
c) udgør en hindring for udviklingen og gennemførelsen EU's politikker om FDI, herunder især den fælles handelspolitik. |
Ændringsforslag 18 Forslag til forordning Artikel 5 – stk. 1 – litra c a (nyt) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
ca) er forenelig med Unionens princip om udviklingspolitisk sammenhæng. |
Begrundelse | |
Kommissionen indtager en klar holdning i begrundelsen til dets forslag. I betragtning af at EU har enekompetence i forbindelse med direkte udenlandske investeringer, må den procedure, der fastlægges med dette forslag, anses for at være en ekstraordinær overgangsforanstaltning. Medlemsstaterne er forpligtet til at genforhandle de anmeldte bilaterale investeringsaftaler, hvis de opfylder de forpligtelser, der er fastsat i forslaget til forordning. Medlemsstaterne bør sikre, at de bilaterale investeringsaftaler mellem dem og udviklingslandene fuldt ud er i overensstemmelse med EU’s princip udviklingspolitisk sammenhæng. | |
Ændringsforslag 19 Forslag til forordning Artikel 5 – stk. 2 – afsnit 1 a (nyt) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
På grundlag af den i stk. 1 omhandlede gennemgang underretter Kommissionen medlemsstaten om eventuelle grunde til inddragelse af tilladelsen i henhold til artikel 3. |
Ændringsforslag 20 Forslag til forordning Artikel 5 – stk. 4 a (nyt) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
4a. På grundlag af den i stk. 1 omhandlede gennemgang udsender Kommissionen en meddelelse, som udpeger bedste praksis. Den udarbejder endvidere en standardmodel for bilaterale investeringsaftaler, som medlemsstaterne kan anvende helt eller delvis for at lette forhandlingerne om sådanne aftaler. |
Ændringsforslag 21 Forslag til forordning Artikel 6 – stk. 1 – litra c a (nyt) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
ca) en aftale er uforenelig med Unionens princip udviklingspolitisk sammenhæng, eller |
Begrundelse | |
Kommissionen indtager en klar holdning i begrundelsen til dets forslag. I betragtning af at EU har enekompetence i forbindelse med direkte udenlandske investeringer, må den procedure, der fastlægges med dette forslag, anses for at være en ekstraordinær overgangsforanstaltning. Medlemsstaterne er forpligtet til at genforhandle de anmeldte bilaterale investeringsaftaler, hvis de opfylder de forpligtelser, der er fastsat i forslaget til forordning. Medlemsstaterne bør sikre, at de bilaterale investeringsaftaler mellem dem og udviklingslandene fuldt ud er i overensstemmelse med EU’s princip om udviklingspolitisk sammenhæng. | |
Ændringsforslag 22 Forslag til forordning Artikel 6 – stk. 3 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
3. Hvis de i stk. 2 omhandlede høringer ikke løser problemet, inddrager Kommissionen tilladelsen til den pågældende aftale. Kommissionen træffer afgørelse om inddragelse af tilladelsen efter proceduren i artikel 15, stk. 2. Afgørelse skal indeholde krav om, at medlemsstaten træffer passende forholdsregler og, om nødvendigt, opsiger den relevante aftale. |
3. Hvis de i stk. 2 omhandlede høringer ikke løser problemet, inddrager Kommissionen tilladelsen til den pågældende aftale. Denne inddragelse af tilladelsen kan tidligst finde sted et år efter afgivelsen af den begrundede udtalelse, der er omhandlet i stk. 2. Kommissionen træffer afgørelse om inddragelse af tilladelsen efter proceduren i artikel 15, stk. 2. Afgørelse skal indeholde krav om, at medlemsstaten træffer passende forholdsregler og, om nødvendigt, opsiger den relevante aftale. |
Ændringsforslag 23 Forslag til forordning Artikel 7 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
Med forbehold af de betingelser, der er fastsat i artikel 8-12, har en medlemsstat tilladelse til at indlede forhandlinger for at ændre en gældende investeringsaftale eller indgå en ny med et tredjeland. |
Med forbehold af de betingelser, der er fastsat i artikel 8-12, har en medlemsstat tilladelse til at indlede forhandlinger for at ændre en gældende aftale om FDI eller indgå en ny med et tredjeland. |
Ændringsforslag 24 Forslag til forordning Artikel 8 – stk. 1 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
1. Hvis en medlemsstat har til hensigt at indlede forhandlinger med et tredjeland for at ændre en gældende investeringsaftale eller indgå en ny aftale, meddeler den Kommissionen dette skriftligt. |
1. Hvis en medlemsstat har til hensigt at indlede forhandlinger med et tredjeland for at ændre en gældende aftale om FDI eller indgå en ny aftale, meddeler den Kommissionen dette skriftligt. |
Ændringsforslag 25 Forslag til forordning Artikel 8 – stk. 4 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
4. Den i stk. 1 omhandlede meddelelse fremsendes mindst fem kalendermåneder inden det fastlagte tidspunkt for indledningen af formelle forhandlinger med det pågældende tredjeland. |
4. Den i stk. 1 omhandlede meddelelse fremsendes mindst to kalendermåneder inden det fastlagte tidspunkt for indledningen af formelle forhandlinger med det pågældende tredjeland. |
Ændringsforslag 26 Forslag til forordning Artikel 9 – stk. 1 – litra c | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
(c) udgøre en hindring for udviklingen og gennemførelsen Unionens politikker om investering, herunder især den fælles handelspolitik. |
udgår |
Ændringsforslag 27 Forslag til forordning Artikel 9 – stk. 1 – litra c a (nyt) | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
|
ca) er uforenelig med Unionens princip om udviklingspolitisk sammenhæng. |
Begrundelse | |
Kommissionen indtager en klar holdning i begrundelsen til dets forslag. I betragtning af at EU har enekompetence i forbindelse med direkte udenlandske investeringer, må den procedure, der fastlægges med dette forslag, anses for at være en ekstraordinær overgangsforanstaltning. Medlemsstaterne er forpligtet til at genforhandle de anmeldte bilaterale investeringsaftaler, hvis de opfylder de forpligtelser, der er fastsat i forslaget til forordning. Medlemsstaterne bør sikre, at de bilaterale investeringsaftaler mellem dem og udviklingslandene fuldt ud er i overensstemmelse med EU’s princip udviklingspolitisk sammenhæng. | |
Ændringsforslag 28 Forslag til forordning Artikel 9 – stk. 3 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
3. Afgørelser om tilladelsen i henhold til stk. 1, træffes om nødvendigt, efter proceduren i artikel 15, stk. 2. Kommissionen træffer afgørelse inden for en frist på 90 arbejdsdage efter den i artikel 8 omhandlede meddelelse. Hvis der er brug for yderligere oplysninger, inden der træffes afgørelse, løber de 90 dage fra datoen for modtagelsen af de yderligere oplysninger. |
3. Afgørelser om tilladelsen i henhold til stk. 1, træffes om nødvendigt, efter proceduren i artikel 15, stk. 2. Kommissionen træffer afgørelse inden for en frist på 35 arbejdsdage efter den i artikel 8 omhandlede meddelelse. Hvis der er brug for yderligere oplysninger, inden der træffes afgørelse, løber de 35 dage fra datoen for modtagelsen af de yderligere oplysninger. |
Ændringsforslag 29 Forslag til forordning Artikel 10 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
Kommissionen holdes underrettet om fremskridtet og resultaterne på de forskellige forhandlingsstader og kan anmode om at deltage i forhandlingerne mellem medlemsstaten og tredjelandet om investering. |
Kommissionen holdes underrettet om fremskridtet og resultaterne på de forskellige forhandlingsstader og kan anmode om at deltage i forhandlingerne mellem medlemsstaten og tredjelandet om FDI. |
Ændringsforslag 30 Forslag til forordning Artikel 11 – stk. 3 – litra c | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
c) udgør en hindring for udviklingen og gennemførelsen Unionens politikker om investering, herunder især den fælles handelspolitik, eller |
udgår |
Ændringsforslag 31 Forslag til forordning Artikel 13 – stk. 2 | |
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag |
|
2. For så vidt angår alle aftaler, der falder ind under denne forordnings anvendelsesområde, underretter den pågældende medlemsstat Kommissionen hurtigst muligt om eventuelle bemærkninger om, at en given foranstaltning skulle være i strid med aftalen. Medlemsstaten underretter også omgående Kommissionen om enhver anmodning om tvistbilæggelse som led i aftalen, så snart medlemsstaten bliver opmærksom på anmodningen. Medlemsstaten og Kommissionen samarbejder fuldt ud og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre et effektivt forsvar, der om nødvendigt kan inkludere, at Kommissionen deltager i proceduren. |
2. For så vidt angår alle aftaler, der falder ind under denne forordnings anvendelsesområde, underretter den pågældende medlemsstat Kommissionen hurtigst muligt om eventuelle bemærkninger om, at en given foranstaltning skulle være i strid med aftalen. Medlemsstaten underretter også omgående Kommissionen om enhver anmodning om tvistbilæggelse som led i aftalen, så snart medlemsstaten bliver opmærksom på anmodningen. Medlemsstaten og Kommissionen samarbejder fuldt ud og træffer alle de nødvendige foranstaltninger for at sikre et effektivt forsvar. Kommissionen deltager i proceduren. |
Begrundelse | |
EU har enekompetence med hensyn til direkte udenlandske investeringer. Det er således nødvendigt, at Kommissionen i forbindelse med direkte udenlandske investeringer ikke kun deltager i procedurer mod EU men også i procedurer, der indledes mod de enkelte medlemsstater. Der kan drags en parallel til Verdenshandelsorganisationens tvistbilæggelsesstrategi, hvor EU også deltager i sager, der henhører under dens kompetenceområde, men som indledes over for de enkelte medlemsstater. | |
PROCEDURE
|
Titel |
Overgangsordninger for bilaterale investeringsaftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande |
|||||||
|
Referencer |
KOM(2010)0344 – C7-0172/2010 – 2010/0197(COD) |
|||||||
|
Korresponderende udvalg |
INTA |
|||||||
|
Udtalelse fra Dato for meddelelse på plenarmødet |
ECON 7.9.2010 |
|
|
|
||||
|
Rådgivende ordfører Dato for valg |
David Casa 6.9.2010 |
|
|
|||||
|
Behandling i udvalg |
10.1.2011 |
10.2.2011 |
|
|
||||
|
Dato for vedtagelse |
28.2.2011 |
|
|
|
||||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
29 2 2 |
||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Burkhard Balz, Sharon Bowles, Udo Bullmann, Pascal Canfin, Nikolaos Chountis, George Sabin Cutaş, Leonardo Domenici, Derk Jan Eppink, Markus Ferber, Vicky Ford, Ildikó Gáll-Pelcz, Jean-Paul Gauzès, Sylvie Goulard, Gunnar Hökmark, Wolf Klinz, Jürgen Klute, Rodi Kratsa-Tsagaropoulou, Philippe Lamberts, Werner Langen, Astrid Lulling, Hans-Peter Martin, Ivari Padar, Anni Podimata, Antolín Sánchez Presedo, Edward Scicluna, Theodor Dumitru Stolojan, Kay Swinburne, Corien Wortmann-Kool |
|||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Thijs Berman, David Casa, Sari Essayah, Robert Goebbels, Carl Haglund, Olle Ludvigsson, Gay Mitchell, Gianluca Susta |
|||||||
PROCEDURE
|
Titel |
Overgangsordninger for bilaterale investeringsaftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande |
|||||||
|
Referencer |
KOM(2010)0344 – C7-0172/2010 – 2010/0197(COD) |
|||||||
|
Dato for høring af EP |
7.7.2010 |
|||||||
|
Korresponderende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet |
INTA 7.9.2010 |
|||||||
|
Rådgivende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet |
ECON 7.9.2010 |
|
|
|
||||
|
Ordfører Dato for valg |
Carl Schlyter 17.3.2010 |
|
|
|||||
|
Behandling i udvalg |
30.8.2010 |
2.12.2010 |
25.1.2011 |
3.3.2011 |
||||
|
Dato for vedtagelse |
13.4.2011 |
|
|
|
||||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
15 13 0 |
||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
William (The Earl of) Dartmouth, Laima Liucija Andrikienė, Kader Arif, David Campbell Bannerman, Daniel Caspary, Marielle De Sarnez, Christofer Fjellner, Metin Kazak, Bernd Lange, David Martin, Emilio Menéndez del Valle, Vital Moreira, Paul Murphy, Godelieve Quisthoudt-Rowohl, Helmut Scholz, Peter Šťastný, Robert Sturdy, Gianluca Susta, Keith Taylor, Iuliu Winkler, Pablo Zalba Bidegain, Paweł Zalewski |
|||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Catherine Bearder, George Sabin Cutaş, Mário David, Elisabeth Köstinger, Jörg Leichtfried, Carl Schlyter |
|||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2 |
Sajjad Karim, Véronique Mathieu |
|||||||
|
Dato for indgivelse |
15.4.2011 |
|||||||